TEMA om venskaber
og andre voksne og får her igennem mulighed for at anvende sin empati. Det sker blandt andet gennem fantasilege og rollelege. Når børn leger med hinanden, udvikler de deres adfærd, lærer så at sige, at man ved kommunikation kan gøre sig forståelig for andre, men også, at man kan støde andre fra sig! De fleste børn mestrer spillereglerne, mens andre er ufølsomme overfor kammeraternes signaler. De har derfor brug for støtte og vurderinger fra de nære voksne. 3. Arbejdssitu ationer, hvor samarbejde og social adfærd opleves som en nødvendighed Børnene anbringes i situationer, hvor det er nødvendigt at ’gøre noget sammen’. Det betyder ikke, at det pædagogiske arbejde skal struktureres som egentligt gruppearbejde. Det afgørende er, at det, man laver lige nu, har betydning for gruppen som helhed, og hvor individuelle løsninger ikke er mulige eller hensigtsmæssige. Man kunne udtrykke det sådan: Det, den ene gør, har betydning for - og er afhængigt af, hvad de andre gør, eller kan gøre! På den måde kan man udvikle en egentlig sammenhængskraft i gruppen.
Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd?
Fælles kollegiale holdninger
Når man skal arbejde med børnenes sociale adfærd, forudsætter det et tæt kollegialt samarbejde. Medarbejderne er jo ikke altid enige om mål og metoder. Det fører til vidt forskellige normer for samværet mellem den enkelte medarbejder og børnene. Hvilket der i sig selv ikke behøver at være noget problem i. For børn bliver ikke nødvendigvis forvirrede af, at en medarbejde mener ét og en anden noget andet. Derfor behøver man ikke at være enige om alt ned i mindste detalje. For eksempel kan der være forskel på, hvordan den enkelte voksne reagerer overfor børns dårlige adfærd. Men hvis tilfældighederne ikke skal råde, må alle medarbejdere på den enkelte institution og skole dog finde frem til nogle ’adfærdsmæssige knudepunkter’ for, hvornår man skal reagere, for eksempel: • Hvad skal vi altid gribe ind overfor • Hvilke krav skal vi altid fastholde, • Hvad skal vi til enhver tid påtale, • Er der sammenhænge, hvor det er relevant at lade børnene prøve sig frem?
8
Et delt ansvar
At forældrene med deres aktive og positive opbakning til etablering af et godt socialt klima i klassen er indiskutabelt! De kan gennem deres egne tydelige holdninger overfor børnene markere, hvilke handlinger og ord der er acceptable og hvilke der ikke er det. Læreren kan ofte være i en svær situation, for hun skal opdrage visse af børnene på tværs af forældrenes påvirkninger, hvilket selvsagt gør det meget vanskeligt at skabe et godt miljø for børnene. Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd? Er det forældrene eller de pædagogiske medarbejdere? Forældrene bærer naturligvis hovedansvaret for børnenes opvækst og trivsel. De er naturlige resurs¬epersoner i forhold til barnet og har derfor en stor del af ansvaret for, at børnene får sociale handleevner. Det er vigtigt, at forældre viser, at børnenes kammerater er vigtige. At de viser interesse for, hvordan deres eget barn er overfor andre børn, men også når børnene er sammen er parate til at opdrage på kammeraterne – alle forældre har et ansvar for alle børn i skolen og SFO´en. Hvis flertallet af forældre handler på den måde, viser det børnene, at de gerne vil være med til at vise børnene, hvad en god kammerat er. Forældrene skal vise børnene, at de synes det er vigtigt, at alle børn i gruppen trives – og de skal modvirke, at der skabes skel mellem børnene. De skal gribe ind overfor tendenser til dårlig adfærd, bagtalelse og klikkedannelse. Ikke kun for dem det går ud over, men også fordi ens eget barn kommer til at trives dårligt, hvis der er dårligt socialt klima i børnegruppen. Det er vigtigt, at forældre gør sig klart, hvilke spilleregler, der skal være for børnenes adfærd, mens de er hjemme. Men det er lige så vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere og forældrene får en åben og fordomsfri dialog om børnenes adfærd, om hvilke krav man vil stille til børnene i så henseende. Link: www.johnhalse.dk Litteratur: John Aasted Halse: ’Skolens sociale liv’, Dafolo 1996 John Aasted Halse: ’Fuck dig – og børns sprog over for hinanden – og de voksne’, Dansk Pædagogisk Forum, 2007 John Aasted Halse: ’ Børn og stress’, Dafolo 2008 Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16