Page 1


Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk

Venskaber og sociale kompetencer Januar 2010

Redaktør Tine Østergaard redaktor@skolemagasin.dk

Næste udgivelse Februar 2010

4

Fra redaktøren:

Venskabers betydning TEMA artikler om venskaber og sociale kompetencer

Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard

6

Venskaber for livet

af Karen Ellemann Forsidebillede Colourbox

Illustrationer Pia Olsen / www.piaolsen.com

8

Børn er sociale – ér børn sociale?

10

af John Aasted Halse 10

MÅNEDENS profil: Faxehus Efterskole

af Hans Kristjan Vinther 13

Venskaber på Faxehus Efterskole

af Tine Østergaard 15 Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Hovedgaden 11 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 58 51 51 94 www.skolemagasin.dk grafik@skole-magasin.dk

af Per Schultz Jørgensen 18

Unge nørders sociale redning er Internettet

af Anni Løndal de Lichtenberg 22

Hvor der er liv…

24

af Pernille Buch-Rømer 24

Abonnementssalg post@skolemagasin.dk Tlf: 58 5151 94

Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone 1

MÅNEDENS artikel: Børns gode liv – om venskaber

MÅNEDENS interview: Piger og veninder

af Tine Østergaard MÅNEDENS kommentar 25

27

Nyvurdering af folkeskolens uddannelsespraksis

af Vagn Madsen Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

DEBAT artikler 27

Kærestevold? Ikke på vores skole!

af Jeanette Marie Grøn Nielsen Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit ...

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

29

Nedsat koncentration og læring

af Dorthe Borgkvist 31

Det er skolens og samfundets skyld at børn og unge bliver usunde

31

af Frede Bräuner 34

Tilgængelige ordbøger

af Jacqueline R. Levin 37

DEN INDVENDIGE BAGSIDE:

Spots, nyheder og info.

3


Venskabers betydning

Tine Østergaard Redaktør

Så tager vi hul på et nyt år med Månedsmagasinet Skolen. Vi håber at alle vores læsere har haft glæde af vores Magasin i det forgangne år og vil tage godt imod de nye udgivelser i år 2010. Temaet i vores første udgave er: ”Venskaber og sociale kompetencer” – et tema som giver de fleste af os billeder og associationer til oplevelser, erfaringer og relationer. Der kan ikke herske tvivl om at venskaber har stor betydning. At ens vennekreds i mange situationer er lige så vigtig som ens familie. Nogle venskaber går mange år tilbage mens andre er ganske nyudsprungne. Betydningen af dem behøver ikke at være forskellige alt efter levetiden. Det handler om de ting man har sammen og ikke så meget om tiden man har haft sammen.

MÅNEDENS artikel ”Børns gode liv” er skrevet af Per Schultz Jørgensen og sætter bl.a. fokus på kompetencebegrebet, venner og skoletrivsel. Anni Løndal de Lichtenberg fortæller om børns venskaber på nettet og Pernille Buch-Rømer skriver om de højtbegavede børns venskaber eller mangel på samme. John Aasted Halse har fokus på, hvordan man kan arbejde med børns sociale adfærd og hvem der har ansvaret for, at børnene har en god adfærd. Socialminister Karen Ellemann giver også nogle ord med på vejen om ”Venskaber for livet”. MÅNEDENS interview er med tre piger som fortæller om dét at være veninder. MÅNEDENS kommentar af Vagn Madsen.

Jeg er taknemmelig for alle de venskaber jeg har haft gennem tiden, også dem der ikke findes længere. Jeg værdsætter de mennesker jeg omgås med i dag og sætter pris på de sande venner jeg har. Det er dem som nogle dage kan hive mig op af dybet. Alle har de hver især præget mig og givet mig noget med på vejen.

Vores fire debat artikler er en ”blandet landhandel” som handler om: Kærestevold, Nedsat koncentration og læring, Skolens og samfundets skyld at børn og unge bliver usunde samt artiklen om Tilgængelige ordbøger.

Vi har denne gang otte spændende artikler om ”Venskaber og sociale kompetencer”.

Næste udgave af Skolen udkommer i februar 2010 med temaet ’’Mobning’’.

MÅNEDENS profil handler om Faxehus Efterskole og Hans Kristjan Vinther fortæller om, hvordan der arbejdes med de unges sociale adfærd og det sociale fællesskab på skolen. I den forbindelse har jeg talt med fire unge mennesker fra Faxehus om deres syn på venskaber og fællesskabet, og hvorfor de har valgt at gå på efterskole.

Til sidst er der blot at sige tak til alle vores læsere og skribenter og afslutte med Georg Ebers citat:

4

”Venskabet er først ægte, når to venner, uden at mæle et ord, kan glæde sig ved blot at være sammen”.

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Venskaber for livet De fleste af os kender heldigvis fornemmelsen af at have en god ven. En man kan dele ting med, en man kan glædes med, og én man kan stole på. En ven giver tryghed, fordi man ved, at man altid har en at gå til – en at støtte sig til. Det er, som Benny Andersen skriver i sin sang ”Rart at være alene, men bedst at have en ven”

Af Karen Ellemann, Indenrigs- og Socialminister

Det gælder både for voksne og i særdeleshed for børn. For børn har venskaber stor betydning for trivsel og selvværd. Venskaber er en del af børns måde at socialisere sig på, og har stor værdi i deres hverdag og for deres udvikling. Venskaber skaber glæde, men giver også børn mulighed for at afprøve og udvikle sociale kompetencer som mægling og forsoning. Mange gode venskaber knyttes i skolealderen, nogle varer hele livet, andre varer kortere, men er alligevel værdifulde og ofte fyldt med gode minder, der giver en ballast af selvtillid og selvværd videre i livet. Især for udsatte børn kan gode venskaber have en uvurderlig værdi, og være med til at opveje nogle af de problemer børnene oplever i familielivet og andre steder. Derfor er det også vigtigt, at vi fokuserer på, hvordan børn får gode relationer til hinanden, som danner grobund for gode venskaber både i skolen og andre steder. Desværre er der dog stadig nogen, for hvem skoletiden ikke kun er glade tider med venskaber, leg og læring,

Foto: Steen Evald Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

men også negative oplevelser med daglige drillerier og mobning. Mobning kan gøre skoledagen til en lang prøvelse, hvor man hele tiden frygter for, hvornår man er i skudlinjen næste gang. Mobning kan have alvorlige konsekvenser både for den, der bliver mobbet, og også for mobberen. For den der bliver mobbet, kan det handle om lavt selvværd og skyldfølelse, men også om fysisk utilpashed og stress, noget der både går ud over livskvalitet og indlæring. Mobberen, som måske først oplever en højere social status i kraft af sit mobberi, vil ofte ende med at blive upopulær og opfattet som en utroværdig person. Mobning har altså kun tabere, og derfor er det vigtigt, at vi helt klart siger, at vi ikke vil acceptere mobning – først og fremmest for offerets skyld, men også for mobberen og alle de børn, der er tilskuere til mobningen og derfor påvirkes. I 2004 indgik en lang række organisationer med interesse i børn og deres skolegang en aftale om et nationalt samarbejde for god trivsel i skolen og imod mobning. Parterne underskrev en trivselserklæring, der klargjorde både politikeres, skolelederes, læreres, pædagogers, forældres og ikke mindst elevernes ansvar for den sociale trivsel i skolen. Regeringen har sat mange kræfter ind i kampen mod mobning. Blandt andet betyder en ny lov, at alle skoler nu skal have en strategi mod mobning, der skal sætte fokus på konsekvenserne af mobning og indføre redskaber til at bekæmpe mobningen. Strategien skal være en del af et værdiregelsæt for skolen, der handler om retningslinjer for god adfærd på skolen, og samtidig sætter pejlemærker for et godt undervisningsmiljø både fysisk og psykisk. Sidst år rullede den store antimobbekampagne ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed” ud over landet. Den var sat i gang af Undervisningsministeriet i samarbejde med 5


TEMA om venskaber

folkeskolens parter. Formålet med kampagnen var at øge bevidstheden om, at mobning er et fælles ansvar og at få engageret alle i kampen mod mobning. Kampagnens aktiviteter spændte over en række initiativer blandt andet etablering af trivselsambassadører, mobbestopperkurser og et tv-program med et tilhørende dilemmaspil.

Vi skal lære vores børn værdien og glæden ved venskab

Men paragraffer og kampagner gør det ikke alene. Det helt afgørende er, hvad der sker ude på skolerne i klasseværelserne og i frikvartererne mellem børnene. Det

6

er her, problemet i sidste ende skal løses, og ikke på Christiansborg. Her er det forældrene, og børnene, der har ansvaret. Forældrene har ansvaret for at lære deres børn, at mobning er forbudt og børnene har ansvar for, at de ikke hopper med vognen, når nogen bliver mobbet, men i stedet siger nej. Her er det også vigtigt, at skolen inddrager forældre og elever, og sikrer, at de er med ved udformningen af spillereglerne på skolen, for at sikre ejerskab og opbakning. Men først og fremmest handler det om, at vi skal lære vores børn værdien og glæden ved venskab – og at det er en glæde, som alle børn skal have lov at opleve. Nogle venskaber varer hele livet, nogle varer få dage eller år, men de har det tilfælles, at den glæde, tryghed og tillid, der følger med dem, varer hele livet.

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Børn er sociale – ér børn sociale?

Af John Aasted Halse, autoriseret psykolog og forfatter

Gruppen er ikke alt, men uden er der ingenting!

Strategier til ændring af børns sociale adfærd

Kammeratskabsgruppen har meget stor betydning for et barns trivsel og udvikling. Man kan med en vis ret mene, at sådan har det altid været. Der er dog næppe tvivl om, at gruppen spiller en hidtil udset stor rolle for det enkelte barn. Blandt andet er gruppepresset i en børnegruppe meget stort, hvilket blandt andet medfører, at børn ’løber med’ og anvender den adfærd, som de stærke jævnaldrende anvender. Et dårligt socialt miljø i klassegruppen rammer faktisk både ’dybt’ og ’bredt’. Dybt fordi det rammer og krænker den enkelte med et ringe selvværd til følge. Bredt fordi den negative adfærd kan være medvirkende til at børnegruppen kommer til at fungere dårligt, med dårlig trivsel til følge – for hele børnegruppen.

1. At læse eventyr, historier og spille teater Når man læser historier for børn, konfronteres de ofte med almene problemstillinger på et symbolsk plan. Børnene bliver opslugt af spændingen og oplever glæden ved at lytte. De får også en oplevelse af, at den voksne kan give dem noget, som de sætter pris på. Ofte identificerer de sig med helten, som i eventyrene altid gør det rigtige. Man kan sige, at eventyr og historier gengiver moralske forestillinger om, hvordan man kan handle og tale rigtigt i en konkret situation. Børnene kan også spille små teaterstykker og på den måde komme frem med dilemmaer, som har betydning for dem. De lærer at lytte til andre, ved at andre lytter til dem. Når børn gennem et spil synliggør, hvor voldsomt det fx er at blive kaldt ’for det værste’, sker det ikke sjældent, at de selv finder frem til nye måder at være sammen.

Kammeratskabsgruppen har meget stor betydning for et barns trivsel og udvikling

2. Leg i gruppen Gennem legen møder det enkelte barn andre børn

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

7


TEMA om venskaber

og andre voksne og får her igennem mulighed for at anvende sin empati. Det sker blandt andet gennem fantasilege og rollelege. Når børn leger med hinanden, udvikler de deres adfærd, lærer så at sige, at man ved kommunikation kan gøre sig forståelig for andre, men også, at man kan støde andre fra sig! De fleste børn mestrer spillereglerne, mens andre er ufølsomme overfor kammeraternes signaler. De har derfor brug for støtte og vurderinger fra de nære voksne. 3. Arbejdssitu ationer, hvor samarbejde og social adfærd opleves som en nødvendighed Børnene anbringes i situationer, hvor det er nødvendigt at ’gøre noget sammen’. Det betyder ikke, at det pædagogiske arbejde skal struktureres som egentligt gruppearbejde. Det afgørende er, at det, man laver lige nu, har betydning for gruppen som helhed, og hvor individuelle løsninger ikke er mulige eller hensigtsmæssige. Man kunne udtrykke det sådan: Det, den ene gør, har betydning for - og er afhængigt af, hvad de andre gør, eller kan gøre! På den måde kan man udvikle en egentlig sammenhængskraft i gruppen.

Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd?

Fælles kollegiale holdninger

Når man skal arbejde med børnenes sociale adfærd, forudsætter det et tæt kollegialt samarbejde. Medarbejderne er jo ikke altid enige om mål og metoder. Det fører til vidt forskellige normer for samværet mellem den enkelte medarbejder og børnene. Hvilket der i sig selv ikke behøver at være noget problem i. For børn bliver ikke nødvendigvis forvirrede af, at en medarbejde mener ét og en anden noget andet. Derfor behøver man ikke at være enige om alt ned i mindste detalje. For eksempel kan der være forskel på, hvordan den enkelte voksne reagerer overfor børns dårlige adfærd. Men hvis tilfældighederne ikke skal råde, må alle medarbejdere på den enkelte institution og skole dog finde frem til nogle ’adfærdsmæssige knudepunkter’ for, hvornår man skal reagere, for eksempel: • Hvad skal vi altid gribe ind overfor • Hvilke krav skal vi altid fastholde, • Hvad skal vi til enhver tid påtale, • Er der sammenhænge, hvor det er relevant at lade børnene prøve sig frem?

8

Et delt ansvar

At forældrene med deres aktive og positive opbakning til etablering af et godt socialt klima i klassen er indiskutabelt! De kan gennem deres egne tydelige holdninger overfor børnene markere, hvilke handlinger og ord der er acceptable og hvilke der ikke er det. Læreren kan ofte være i en svær situation, for hun skal opdrage visse af børnene på tværs af forældrenes påvirkninger, hvilket selvsagt gør det meget vanskeligt at skabe et godt miljø for børnene. Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd? Er det forældrene eller de pædagogiske medarbejdere? Forældrene bærer naturligvis hovedansvaret for børnenes opvækst og trivsel. De er naturlige resurs¬epersoner i forhold til barnet og har derfor en stor del af ansvaret for, at børnene får sociale handleevner. Det er vigtigt, at forældre viser, at børnenes kammerater er vigtige. At de viser interesse for, hvordan deres eget barn er overfor andre børn, men også når børnene er sammen er parate til at opdrage på kammeraterne – alle forældre har et ansvar for alle børn i skolen og SFO´en. Hvis flertallet af forældre handler på den måde, viser det børnene, at de gerne vil være med til at vise børnene, hvad en god kammerat er. Forældrene skal vise børnene, at de synes det er vigtigt, at alle børn i gruppen trives – og de skal modvirke, at der skabes skel mellem børnene. De skal gribe ind overfor tendenser til dårlig adfærd, bagtalelse og klikkedannelse. Ikke kun for dem det går ud over, men også fordi ens eget barn kommer til at trives dårligt, hvis der er dårligt socialt klima i børnegruppen. Det er vigtigt, at forældre gør sig klart, hvilke spilleregler, der skal være for børnenes adfærd, mens de er hjemme. Men det er lige så vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere og forældrene får en åben og fordomsfri dialog om børnenes adfærd, om hvilke krav man vil stille til børnene i så henseende. Link: www.johnhalse.dk Litteratur: John Aasted Halse: ’Skolens sociale liv’, Dafolo 1996 John Aasted Halse: ’Fuck dig – og børns sprog over for hinanden – og de voksne’, Dansk Pædagogisk Forum, 2007 John Aasted Halse: ’ Børn og stress’, Dafolo 2008 Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Faxehus Efterskole At jeg har valgt at være lærer på en efterskole er på baggrund af 5 år i folkeskolen, hvor jeg synes at der var for lidt tid til den sociale dannelsesopgave, som jeg synes er meget vigtig for børns udvikling. Der er masser af børn som får den opbakning i hjemmet og som har de redskaber med sig, som der skal til for at lære at begå sig socialt. Men der er også børn som ikke har fået det med sig og som jeg kan se har så mange nederlag og konflikter med deres kammerater og voksne at de til sidst giver op og isolerer sig

Af Hans Kristjan Vinther, skolelærer

Det sociale fællesskab

I deadline på DR2 den 15. november handlede indslaget om depression som en folkesygdom. Hvor en af programmets konklusioner er, at der er så mange i dag, som får depressioner fordi mange lever isoleret og uden for fællesskab. Der er et billede jeg genkender i mange unge. Den efterskole jeg er på har gjort det til en mærkesag at skabe forpligtigende fællesskaber med plads til det individuelle og jeg synes vi lykkes godt i det. Det er meget vigtigt for unge at føle, at de hører til et sted. Vi har jo nogen som kommer ind ad døren og føler at de ikke gør og aldrig har gjort det. På seminariet stiftede jeg bekendtskab med den kendte psykolog Erik Erikson, han siger at alle har behøv for at tilhøre en gruppe. Men hvis ikke man af forskellige

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

årsager føler man kan være en del af fællesskabet og man er velkommen, så danner man en modkultur, hvor man så at sige danner en identitet, der er bygget op om det at være imod. Men inderst inde altid har et ønske om det at være en del af fællesskabet. Den tendens ser jeg ofte i de børn, vi får ind på skolen. Det er ikke den største gruppe, men vi har flere end de andre efterskoler jeg kender. Det er ofte unge, der opfatter sig selv som alternative og dem har vi stor succes med at føre igennem. Både fordi vi kan rumme dem som de er, men også at vi på en måde har fået ry for, at det er her de er, så der kommer altid en del hvert år og de finder altid en del andre som sig selv. Det sjove er, at så er de ikke udenfor længere og tilhører nu en gruppe, hvilket er rigtig rart at være vidne til. Det kommer ofte til at være springbrættet og styrken til at gå tilbage til verden, som nogen af dem har vendt ryggen.

9


MÅNEDENS profil

Det er meget vigtigt for unge at føle, at de hører til et sted

Hverdagen på skolen

Her på efterskolen, mødes jeg eller min hjemgruppemakker hver dag en halv time med vores gruppe af elever og snakker om løst og fast og gør rent med dem. Derefter spiser vi 45 minutter med dem og en dag om ugen, har jeg aftenvagt, hvor jeg laver mad med dem, går rundt og putter dem og har rigelig tid til at løse konflikter, holde hånd og bare have det sjovt med dem. Derudover mødes vi hver fredag i halvanden time, hvor vi snakker om elevrådsarbejde, ting der nager og ting vi er glade for. Tryghed, tillid og konflikter

Jeg kan se her, at elever som kommer ind ad døren og ikke rigtig tror på tingene mere og ser på voksne med mistro, fordi de er vant til at der er nogen forventninger, de ikke kan leve op til og derfor ender med negativ

kontakt. Begynder at sænke paraderne i et tempo, så jeg ofte efter få uger eller måske måneder, er mere tæt på dem end jeg var med de elever, jeg var klasselærer for i folkeskolen i løbet af flere år.

På skolen er det en høj prioritet at eleverne trives

På skolen er det en høj prioritet at eleverne trives. Nogle af eleverne vi får ind har en stor mistillid til andre og kommer ofte i konflikter med de andre elever. Det er noget vi sætter højt, for eleverne skal føle sig trygge hos os. Jeg tror godt jeg tør sige, at vi er enige om, at det ikke nytter at anskue en konflikt som en hvor det gælder om at finde et offer og overgrebsmand, men det handler om at få løsnet op for misforståelser og finde arrangementer, der tilgodeser de enkelte parters styrker og svagheder. Når der opstår en konflikt, griber jeg den oftest an, ved at snakke med den der ser ud til at føle sig mest såret. Det er typisk også den der kommer til mig. Nogen gange kan jeg løsne op for konflikten uden at den anden skal involveres, men giver den der

Faxehus Efterskole

10

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


MÅNEDENS profil

føler sig i klemme nok overblik med til selv at give slip på konflikten eller gå tilbage og tage en snak med den anden. Men lige så ofte er det ikke noget der kan klares med det. Så tager jeg fat i den anden og hjælper dem til at få sat ord på hvordan de oplever konflikten. Her er det vigtigt med nogle spilleregler. Det er ikke nyttigt at kalde den anden for navne eller tilkende den anden motiver. Ofte er det sådan i en konflikt at de stridende parter begynder at tolke på dens andens handlinger og prøve at regne motiverne ud. Dette gøres ofte ud fra egne erfaringer og for nogen så bliver det til en dæmonisering af den anden. Her er det vigtigt at holde sig til, hvad der faktisk er sket og sagt og så kun snakke om hvad der sker i en selv og hvad man ønsker der skal ske. Dette løsner op for næsten alle konflikter er min erfaring. En sjælden gang imellem må vi ty til at vi skal være to voksne.

Det var ikke viljen der manglede i folkeskolen, men rammerne var for snævre

Mobning

Det er ikke nok for mig at være på en skole, hvor man som vi har en mobbepolitik eller et ønske om at støtte op om børns venskaber. For det var ikke viljen der manglede i folkeskolen, men rammerne var for snævre og tiden sammen var centreret omkring 1 lærer, op til 27 elever og en stram plan for hvor man skulle nå hen fagligt. Det trivedes jeg aldrig rigtig i. Jeg har været med til at vi en gang smed 3 piger ud, fordi de havde kørt sig så meget op i fordomme om en pige her på skolen og skrev trusler og ubehagelige ting til hende på Arto. Det var dengang, nu er det Facebook det hele. De ville ikke slippe det de havde gang i og var umulige at få i tale om hvordan det var for pigen, at de gjorde det. Så vi smed dem ud. Det er aldrig sjovt at smide nogen ud, men det er rart at vi kan gøre det. Fordi det er nogle gange de forkerte, der betaler en meget høj pris for at holde på nogen som ikke evner at begå sig med andre på en måde, så de ikke skader andre og ikke kan nås pædagogisk et sted som vores. De har måske brug for meget få voksne og meget få kammerater for at kunne lære det at være sammen med andre.

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

11


Venskaber på Faxehus efterskole Fire unge mennesker fortæller om deres efterskole og syn på venskaber. Hvorfor har de valgt Faxehus og hvad betyder det for dem at gå på skolen? Hvad er det for et særligt fællesskab som de unge oplever på skolen? Hvordan er det at få nye venner og hvad betyder venskaberne for de unge?

Af Tine Østergaard i samarbejde med Johan, Kasper, Marlene og Johanne

Faxehus Efterskole ligger i en lille by, Fakse Ladeplads, på Sydøstsjælland. Skolen ligger næsten direkte på stranden og lige ved egen skov. Skolen er en politisk efterskole med rød/grønne værdier. Skolen er miljøbevidst og lægger stor vægt på økologi og genbrug. Skolen har ca.100 elever med henholdsvis 9. og 10. klasse. Skolen er demokratisk ledet og gør meget ud af dette både fra lærernes side og fra elevernes side. Det betyder dog ikke, at alt er tilladt. Der er få regler, som til gengæld forventes overholdt.

Jeg blev mødt af fire friske unge mennesker en torsdag formiddag og vi fik os en rigtig god snak om Faxehus og venskaber. Interview: Hvad hedder I? Johan, Kasper, Marlene, Johanne.

skole, som vægter det kreative højt. Jeg var hernede på en åben hus dag og syntes det virkede som et godt sted. At stedet ligger lige ved skov og strand er et stort plus. Marlene: Jeg oplevede også dårlige lærere i folkeskolen men jeg har ikke oplevet mobning, jeg fik skolen anbefalet af en ven. Det er i øvrigt ret cool typer, som går her på skolen. Johanne: For mig var det lidt tilfældigt at det blev Faxehus, men jeg er glad for at være her, selvom jeg også savner dem derhjemme.

Det er i øvrigt ret cool typer, som går her på skolen

Er det nemt at få nye venner her? Meget nemt folk kommer med et åbent sind, og mange kommer også for at få nye venner. Her er vi alle på lige fod og man lærer hurtigt hinanden at kende, fordi vi er her døgnet rundt.

Hvor gamle er I og hvilket klassetrin går I på? Vi er alle 15 år og går i 9 klasse. Hvor bor I, når I ikke er på Faxehus? Hedehusene, Skovlunde, Slagelse og Brønshøj. Hvorfor har I valgt at tage et år på efterskole? - Og hvorfor faldt valget på Faxehus? Johan: P.g.a. mobning og jeg ingen venner havde, jeg syntes ikke vores klasse fungerede og lærerne var dårlige. De forsøgte da at få kontrol med klassen, men det lykkedes ikke. Jeg valgte også Faxehus, fordi det er en socialistisk efterskole og jeg er selv meget ”rød”. Kasper: Jeg valgte også efterskolen af mange af de samme grunde som Johan. Jeg fandt Faxehus på nettet og kunne godt lide, at det er en 12

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


MÅNEDENS profil

Hvad laver I når I er sammen? Vi snakker, går ture, spiller computer og fodbold og farver hår.

Vi krammer faktisk mere her end derhjemme

Hvordan er fællesskabet mellem de unge her på skolen? Det er rigtig godt, vi bliver ”tvunget” til at kunne fungere sammen, vi bliver simpelthen nødt til at være sociale, det er som at være en stor familie. Hvad så hvis man har en dårlig dag og har lyst til at være alene? Folk kan godt fornemme, hvis man har brug for ro og det bliver også respekteret, så kan man være lidt alene eller gå en tur. Hvad betyder en ven her kontra en ven derhjemme? Man bliver mere intim og åben her, ja vi krammer faktisk mere her end derhjemme. Oplever I konflikter og mobning? Vi oplever ikke mobning på skolen, men der opstår selvfølgelig konflikter mellem eleverne. Konflikterne skal løses og tales om, kan vi ikke selv løse dem, kan vi altid få hjælp af en lærer. Rygter spredes i øvrigt rigtig hurtigt her på skolen, og de kan handle om alt.

Man kan vist roligt sige at Faxehus er ”de interne jokes fødested”

Hvilke egenskaber skal man have for at være en ”bedste veninde/bedste ven”? Det er én der altid er der for én og én man altid kan komme i kontakt med. Man skal kunne snakke godt sammen og have en forståelse og

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

god fornemmelse for hinanden. Humor er også vigtigt i et venskab og fylder rigtig meget her på stedet. Man kan vist roligt sige at Faxehus er ”de interne jokes fødested”. (Dette har jeg så tydeligt bemærket under hele interviewet). Opstår der venskaber mellem drenge og piger? - Og hvad med kæresterier? Her er vi venner på tværs af kønnene, sådan var det slet ikke i folkeskolen. Der var piger og drenge meget mere opdelte. Der er mange der har affærer her med forskellige, men der er ikke så mange faste kærestepar – vi oplever ikke at det giver anledning til problematikker. Hvad synes I om at gå på efterskole? Det er bare super fedt og kan kraftigt anbefales… Afsluttende: Det jeg kunne mærke betød noget særligt for de fire elever Johan, Kasper, Marlene og Johanne var: Lærernes engagement og lyst til at være sammen med dem. De var alle meget enige om, at lærerne er vældig flinke og giver sig tid til hver enkelt elev.

Det føles som om vi er en stor familie

At de unge føler sig accepteret og at de hver i sær har en følelse af at blive set og anerkendt af lærerne og hinanden, skal der slet ikke herske tvivl om. Citat fra en af eleverne: ”Lærerne er meget nærværende og gider være sammen med os. Vi kan virkelig mærke, at de kan lide os. De har også meget personlighed og behandler os som mennesker, den oplevelse havde vi ikke i folkeskolen. Det føles som om vi er en stor familie”.

13


Børns gode liv – om venskaber Spørger man børn om, hvad et godt liv er for børn, svarer de ofte, at det er at have venner. Da Vejle kommune for et par år siden udformede deres børnepolitik1 var børn i alle aldre med i processen. De sagde bl.a., at et godt liv er at være tryg, være elsket, have venner og en voksen, der altid holder hvad hun lover. Venner betyder næsten alt. Her er den tillid, der også giver styrke og vovemod: ”Vi må ikke klatre på hustaget, men det har vi lige gjort”. Venskab giver mening og perspektiv. Som en af drengene udtrykte det: ”Det er lige meget, om jeg er her eller hjemme – bare jeg er sammen med Mathias ”. Hvordan kan vi skabe det socialt gode børnemiljø?

Af Per Schultz Jørgensen, professor, dr. phil.

Hvad er social kompetence?

At være kompetent – også som barn – er at kunne håndtere de udfordringer, man stilles over for. Et andet udtryk er mestring. Der er tale om en personlig måde at tackle situationer på: personen tror på sig selv og har indsigt og færdigheder.

Venskaber opstår grundlæggende af en gensidig sympati.

Social kompetence rummer nogle færdigheder og menneskelige egenskaber, der læres i de allerførste leveår. Her skabes en grundholdning af tillid eller mistillid, der præger alle senere sociale samspil. Det er den mentale Social kompetence drejer sig om indlevelse og at kunne åbenhed, der skal til for at skabe en fælles social verden handle socialt. Det kan betyde at tage opgaverne på sig, - og det venskab handler om. være hjælpsom, være ansvarlig, udfarende og få ideer i situationen. At have venner

Man skal have sociale værktøjer som at kunne vente til det bliver ens tur og påtage sig en opgave – men lige så vigtigt er det at kunne leve sig ind i den måde, andre har det på. Det er ikke mindst på det område, det svære ligger, og de børn, der ikke magter det, de har svært ved at få venner og ikke mindst svært ved at holde på deres venner.

1  ”Et godt børneliv I Vejle Kommunes dagpleje, vuggestuer og børnehaver”. Vejle Kommune, udateret

14

Venskaber opstår grundlæggende af en gensidig sympati. Man kan lide hinanden eller tiltrækkes af hinanden. Det kan være fordi man ligner hinanden eller oplever at man får noget hos den anden, som man selv savner. Der er mange bevæggrunde, men venskaber drejer sig om en gensidig tiltrækning. Det kan være spontant, men venskaber kan også opstå ud af noget, der arrangeres. Stenderup skole i Juelsminde kommune besluttede fx at skabe en skole med vægt på venskaber. Alle børn skal have en ven, sagde de. Derfor arbejdede de med såkaldte ”makkerskaber”, det vil sige at eleverne havde siddemakkere, arbejdsmakkere, musikmakkere, Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


MÅNEDENS artikel

legemakkere – og børn i 4. havde en makker i 1. klasse. er at skabe sin egen verden og den personlige samEn makker er en kammerat, som man fx i 14 dage sid- menhæng. Der er ikke mere samme sociale kontrol, der ved siden af – og lærere fordeler og organiserer, så familiemønstrene er anderledes end før – og børn skal alle kommer på et eller andet tidspunkt til at sidde ved selv finde en vej. Derfor bliver spørgsmålet om social hinanden. En ”makker” er en arbejdskammerat, men kompetence afgørende for, om det bliver et godt liv det vigtige er, at ud af et formelt organiseret forhold – eller et liv i udkanten og med risiko for at udvikle opstår der også uformelle bånd. De handler om større vanskeligheder. Børns barndom kan skitseres på denne måde: arena

arena

BASE

arena

eller mindre sympati, fortrolighed, respekt – kort sagt kvaliteter, der også er indeholdt i et venskab. Det formelle forhold i makkerskabet kan blive til et venskab. Vi kan skabe pædagogiske miljøer, der lægger større eller mindre vægt på, at børn udvikler venskaber. Vi skal ikke sætte os ned og vente på, at venskaber bare opstår af sig selv. Det er her den store pædagogiske udfordring ligger.

Børn uden venner mister deres indre tro på sig selv

Den åbne barndom

Børn vokser op i en åben verden, hvor det ofte er op til dem selv at skabe de sociale netværk. De traditioner, der engang bandt samfundet sammen – industrisamfundet og landbokulturen – er svækket. Børn vokser op i en individualiseret verden, hvor den vigtige udfordring

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

arena

Basen er mor og far, her ligger det stabile udgangspunkt for de mange raids til arenaerne. De første er vuggestuen eller dagplejen, de næste er børnehaven, så kommer skolen og SFOen og de mange andre sociale sammenhænge, som børn indgår i. Børn i 8-10 års alderen har formentlig helt op til 10 arenaer, de kommer i. Det er netværk, der af den franske sociolog Pierre Bourdieu blev kaldt en ”kulturel kapital”. Her ligger de ressourcer, der kan trækkes på, der stimulerer og opmuntrer – og ikke mindst de sociale tilbagemeldinger, der giver en social identitet. Her bekræftes, at man er den samme, at man har værdi – og slår til. Den daglige anerkendelse sker her i venskaberne – og modsat: børn

15


MÅNEDENS artikel

uden venner mister deres indre tro på sig selv og starter måske med de første psykosomatiske symptomer som ondt i maven, hovedpine, ikke kunne sove og ikke have lyst til at gå i skole. Skoletrivsel

Langt de fleste børn trives i skolen. Undersøgelse af skoletrivsel viser, at fx blandt de 11 årige er andelen der trives i skolen helt oppe på omkring 80 pct. Og andelen, der supertrives, ligger på omkring 35 pct. Men hvad er det for en gruppe, der har det så godt i skolen? Svaret er, at det er en gruppe, der socialt har det godt i skolen, de har kammerater, de har det godt med læreren, de bakkes op af mor og far – og de har det godt med selve følelsen af at slå til. De har det godt med deres eget mellemgulv. Skoletrivsel er i væsentlig grad social. Resultaterne viser også, at social trivsel fører til bedre faglige resultater. Det kan forklares på flere måder, en af dem er den enkle, at elever, der har det godt socialt, de er også trygge og tør gå i kast med faglige udfordringer.

Til syvende og sidst er læreren rollemodel for eleverne

Lærerens rolle

Enhver klasse har brug for synlig ledelse, ikke en autori-

16

tær, men en demokratisk ledelse, der inddrager eleverne. Lærerens rolle er at organisere og skabe en klasserumskultur, der sætter trivsel øverst på dagsordenen. Det sker bl.a. ved at arbejde med makkerskaber, lave mobbe-programmer og inddrage både elever og forældre i udviklingen af de sociale normer i klassen. Til syvende og sidst er læreren rollemodel for eleverne: det er lærerens egen måde at være både lærer og menneske på, der danner forbillede også socialt.

Det gode liv begynder i barndommens venskaber

Afslutning

Børns sociale trivsel er den vigtigste opgave for os som forældre og professionelle. Deres sociale liv er grundstenen til resten af deres tilværelse. Det gode liv begynder i barndommens venskaber. Per Schultz Jørgensen: Uddannet lærer, cand. Psych, professor, dr. phil. Lektor ved Københavns Universitet, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved DPU. Har forsket i børn, barndom og familieliv og udgivet en række bøger og artikler. Senest udgivet bogen ”Familie og børn i en opbrudstid” sammen med Dencik og Dion Sommer (Hans Reitzel, 2008). Medlem af Børnerådet siden dets start i 1994.

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Unge nørders sociale redning er Internettet Lad mig straks sige, at min holdning til de unges brug af forskellige medier er, at det er læringsfremmende, horisontudvidende, fællesskabsdannende og fremtidskvalificerende. En kvart million danske børn i alderen 8-19 år mødes dagligt på HABBO.dk, hvor der dannes venskaber på tværs af bygrænser. Venskaberne rækker ud i offlinelivet og giver bølger helt ind i dit klasseværelse

Af Anni Løndal de Lichtenberg, forælder og debattør

Jeg har nu været på de unges sociale Internetmødested HABBO.dk sammen med min søn i et års tid. Det har jeg, fordi jeg jo har en forældrerolle i både min søns online- og offlineliv. Men jeg er der også af to andre grunde: For det første for at være sammen med min søn, dér hvor han er. For det andet fordi jeg har set en unik mulighed for at liste læring ind i min søn uden, han opfatter det som læring. For det tredje for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig blandt de unge.

Hvad er HABBO?

HABBO er verdens største internetbaserede virtuelle social networking website for tweens og teenagere. HABBO ejes af Sulake, som er en finsk virksomhed. Sulake har siden 2000 oprettet HABBO i 32 lande. Udover sponsorater – LEGO og diverse musikere sponsorerer fx HABBO – og reklamer på siten, så tjener Sulake på brugernes køb af HABBO-mønter. Hvad koster det at være på HABBO?

På HABBO er der alle slags børn og unge

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

Brugerne kan være gratis på HABBO i en skrabet udgave, men vil man have flere muligheder så koster det. På HABBO er der alle slags børn og unge. Også dem

17


TEMA om venskaber

der stjæler, snyder og skaber ballade. Ikke så få unge har brugt over kr. 500,- på HABBO, og ikke så få har prøvet, at blive frastjålet det hele, men oftest fordi, den unge er naiv og ikke følger sikkerhedsreglerne. Misforstået forsøg på at skabe et trygt og sikkert sted?

På HABBO bruger man ikke sit eget billede, her opretter brugerne en eller flere figurer. Det er ikke muligt nogen steder på HABBO at offentliggøre egne billeder. Det er heller ikke lovligt at udveksle personlige informationer på HABBO og ord, som adresse msn eller telefon bliver omdannet til ”bobba”. Men brugerne har selvfølgelig fundet en måde, at omgå forbuddet på. Hvad laver børnene og de unge på HABBO?

Brugerne har deres egen personlige website på HABBO. Her viser de, hvem de er. Brugerne kan skrive i hinandens gæstebøger, hvor alle kan læse med og sende minimail til hinanden, som kun de to kan læse. Brugerne kan oprette og designe deres egne sociale rum på HABBO Hotel fx hyggerum, skole, datingrum, kirke eller casino. En brugers rum fortæller tydeligt, hvor rig han er, og som i den virkelige verden, så har de rige mange venner. Brugerne kan også mødes i de ”offentlige” rum på HABBO Hotel, fx poolen, biblioteket, eller diskoteket. Brugerne kan desuden lave deres egne grupper på HABBO med tilhørende debatforum, og grupperne kan linkes sammen med brugernes egne rum. Der er ligeså mange forskellige grupper, som der er på Facebook. Rummene og grupperne er vigtige på HABBO

Det er i rummene og i grupperne kontakter laves. Når jeg spørger: ”hvorfor blev du venner med ham?” Så

18

er svarerne ofte: fordi han er venlig. Fordi han er sjov. Fordi han er hjælpsom. Fordi vi begge er interesseret i xxx. Fordi vi arbejder godt sammen. Men der er også nogle, der får mange venner fordi de er ”seje” – disse ”seje” brugere har en hel del til fælles med bandelederne i offline livet. De nedgør, truer, snyder de andre brugere. De bliver centrum, hvor de dukker op qua deres dårlige og provokerende opførsel. Har du en elev i klassen, som skifter adfærd, så er det muligvis, fordi han er kommet ind i en ”sej” vennekreds på HABBO. I rummene kan brugerne chatte med hinanden enten åbenlyst eller to og to. De kan sende hinanden venneanmodninger, og så kan der ellers byttes ting og handles, hvilket fylder meget på HABBO.

Men der er også nogle, der får mange venner fordi de er ”seje”

En bruger fører ofte private samtaler med en 8-10 andre brugere på én gang, samtidig med at brugeren chatter i det åbne rum, skriver debatindlæg i grupperne, designer rum og bytter ting og handler. Det hele på én gang og uden, at de taber en eneste af de mange bolde, som de har i luften. Jeg har prøvet at følge med, men det kan jeg ikke! Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan de bærer sig ad. Hvad jeg så til gengæld godt kan forstå er, at samvær med en enkelt ven i offlinelivet hurtigt kan blive kedsommeligt i forhold til at være på HABBO. Brugerne kan også ansætte hinanden i diverse jobfunktioner. Brugerne laver aftaler om at være online på bestemte tidspunkter. De har jobs, der kræver, at de er online og de laver samarbejdsaftaler. De voksne forstår ikke altid, at en online-ven, betyder lige så meget som en offline-ven. Jeg har mødt voksne, som mere ser onlinevennerne, som fantasivenner, men her tager de voksne HELT fejl. Jeg vil endda påstå, at

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


TEMA om venskaber

to onlinevenner ikke så sjældent kender hinanden bedre end to offlinevenner, for de samtaler dagligt og dybt om deres tanker, meninger og hverdagsliv og ofte har de mere tilfælles, fordi udbuddet er større. Min søn har en gruppe for sprog-nørder og en anden for computernørder. Her taler de om stavning, grammatik, ordsprog, citater, slogans, digte og meget mere, og de hjælper hinanden med at lave eksterne websites, de videndeler og de nørder om programmeringssprog.

HABBO. Brugerne debatterer de samme ting, danner de samme grupper og leger de samme lege i Frankrig, Norge og USA. Derfor er det nemt for en dansk bruger at oprette en habbo på det engelske, tyske eller svenske HABBO. En legende nem måde, at tilegne sig fremmedsprog. Verdens unge har hermed fået en fælles platform. Et fællesskab på tværs af landegrænser. Når de bliver voksne, så vil de have en fælles barn- og ungdom at se tilbage på og tale om. Barndommens Gade er pludselig global! Onlineunge danner nu mere end nogensinde deres egne kontaktnet uafhængig af skoleklassen og sportsklubben. Og de unge snakker mere og dybere og oftere med disse selvvalgte venner, end de taler med det kontaktnet, de er blevet ”påduttet” af andre. En onlineung vælger sine egne sociale omgangskredse efter sine interesser, fremfor at vælge sine interesser efter, hvilken social omgangskreds han er blevet placeret i. De unge er også langt mere mobile. De hopper gerne ind i et tog med den bærbare under armen, og mødes med en ven, der bor i den anden ende af landet. Jo billigere flybilletterne bliver, desto mere vil de unge begynde at mødes på tværs af landegrænser, og jeg kan nemt forestille mig, at diverse lufthavne verden over bliver mødested for unge.

Gruppeejeren sørger selv for at ansætte moderatorer, der holder gruppen fri for spam, reklamer og skænderier og som sørger for aktiviteter i gruppen, såsom lege, debatter og konkurrencer. Jobansøgninger og ansættelseskontrakter fylder meget, for det er attraktivt, at få jobbet som moderator. Kreativitet, initiativ og gode staveegenskaber sammen med et højt aktivitetsniveau er eftertragtede egenskaber på HABBO. Debatter om, hvordan man vil have brugerne til at opføre sig i gruppen og hvordan man får dem til at opføre sig, som ønsket fylder ligeledes meget. Sammenhold i grupperne sikres ved, at deltagerne fx mødes hver fredag kl. 16.00 i et rum, som gruppelederen har oprettet specielt til denne gruppe. Her hygger deltagerne og chatter med hinanden. Disse ”Gruppemøder” er altid velbesøgte og ofte fortsætter en samtale i et andet rum, når gruppemødet er sluttet.

De voksne forstår ikke altid, at en online-ven, betyder lige så meget som en offline-ven

HABBO har gjort Barndommens Gade global

Jeg har været rundt og kikke på de forskellige landes Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

19


Hvor der er liv… Af Pernille Buch-Rømer, uddannet skolelærer, udvikler af idégrundlaget bag Mentiqa-skolerne, arbejder som specialpædagogisk konsulent og foredragsholder

Sociale kompetencer

”Han mangler sociale kompetencer” var for få år siden både en standardkommentar og konklusionen på pædagoger og læreres iagttagelser af en ”almindelig” højt begavet drengs adfærd. Hvad værre var, mange fokuserede ved skiftet mellem børnehave og børnehaveklasse, eller børnehaveklasse og 1. klasse på det, som disse drenge ikke kunne frem for at fokusere på alt det, som de kunne. Således fik vi begrebet ”skoleparathed” til at handle mere om børns evne til at indgå i sociale sammenhænge end om at være parat til faglig indlæring. Jeg tænker, at de fleste af os stadig vil være enige i, at hvis et barns manglende sociale kompetencer forhindrer det i at indgå i et fællesskab, så antager vi, at denne manglende udvikling er til fare for barnets trivsel og at hvis et barn ikke trives, vil det ikke være i stand til at indlære. I hvert fald har netop dette argument været hovedårsagen til, at mange højt begavede, primært drengebørn, har måttet gå sidste år i børnehaven eller børnehaveklassen om! Uundgåeligt har et ekstra år modnet de børn, men ikke nødvendigvis givet dem bedre sociale kompetencer.

Vi bør reflektere over ”normalitetsbegrebet”

20

En skelnen mellem den naturlige udvikling af sociale kompetencer med fællesskabet som grobund og evnen til at indlære sociale færdigheder ved iagttagelse af andre er dermed nødvendig. Fordi sidstnævnte giver højt begavede børn muligheden for lejlighedsvis at vælge at være med i fællesskabet om end på de andre børns præmisser, hvorimod en reel manglende empatisk evne til at aflæse andre børns signaler på sigt vil give børn, deres klassekammerater og lærere helt anderledes problemstillinger at arbejde med. Eller sagt med andre ord: Vi bør reflektere over ”normalitetsbegrebet” og hvad vi kan gøre for at inddrage børn, der er anderledes tænkende og som derfor også har en anderledes adfærd i fællesskabet, så deres anderledes sociale udvikling vil få færrest mulige negative konsekvenser for deres egen og andres trivsel i sammenhænge, hvor det forventes, at der kommunikeres problemfrit. For højt begavede børn handler det først og fremmest om, at vi anerkender deres anderledeshed og erkender, at når vi placerer dem sammen med børn, der grundlæggende ikke er som dem selv, vanskeliggør omstændighederne deres udvikling af sociale kompetencer og dermed også deres muligheder for at opbygge nære venskaber, men at vi ikke af den grund bør forhindre dem i at få succeser på deres faglige udvikling. Hvis en ”normalisering” af barnet er et krav, for at det kan

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


TEMA om venskaber

få dækket andre behov, vil der intet være tilbage for barnet at udvikle selvværdsfølelse på baggrund af og dermed vil barnet heller ikke have overskud til at lære at ”affotografere” hensigtsmæssig adfærd. Et billede, der kunne forklare barnets situation: Hvis man sætter forskellige dyrearter sammen, eksempelvis en abe og en gris, så er det indlysende for enhver, at de ikke umiddelbart vil være i stand til hverken at tage ved lære af hinanden, så de kan blive opfattet som en del af hinandens art, eller at kommunikere på en måde, der levner mulighed for at forstå hinandens adfærd, tanker og følelser. Dette forklarer i øvrigt også årsagen til, hvorfor højt begavede børn, der ikke har erkendt og forstået deres egen anderledeshed i forhold til jævnaldrende børn nogle gange holdes udenfor og til tider mobbes af andre børn - og i øvrigt skældes ud af de voksne for ikke at gøre som resten af gruppen/klassen, når der gives kollektive beskeder.

Fra de højt begavede drenge ved vi, at venskaber i traditionel forstand bliver mindre væsentlige, jo ældre de bliver. Så har de fleste lært at acceptere sig selv og kæmper ikke længere for at være aktive i det sociale liv, men finder i stedet ”venner” på nettet, hvor de til gengæld får stor gavn af både deres empatiske og analytiske evner i kommunikationen med andre, der medvirker til en forbedring af deres selvværd. For mange højt begavede piger sker der desværre det modsatte. Behovet for tætte relationer og venskaber med deres eget køn vokser med behovet for at forstå sig selv og de vælger i første omgang at beskæftige sig med andres problemstillinger og finder dermed anvendelse for deres analytiske evner og gør med ”psykologrollen” forsøget på at finde værdien i sig selv. Når det ikke længere slår til, får det for nogle at dem de fatale konsekvenser, at de straffer sig selv.

Måske skal man i stedet spørge, om venskaber er nødvendige?

Venskaber

Er det en forudsætning at besidde sociale kompetencer for at kunne indgå venskaber, må man så spørge sig selv? Ja altså hvis man skal være ven med en, fra ”en anden art”, er det naturligvis en nødvendighed. Måske skal man i stedet spørge, om venskaber er nødvendige? Umiddelbart må man vel svare ja ud fra samme betragtning som nødvendigheden af at føle, at man hører til i en gruppe, hvor man kan genkende sig selv i de andre og fordi isolation forhindrer udvikling. Forsøg på at danne venskaber trods manglende sociale kompetencer og manglende forståelse for adfærden hos dem, som det højt begavede barn gerne vil være ven med, er dog årsag til mange negative oplevelser med mindre selvværd som tro følgesvend; hvorfor mange højt begavede enten helt opgiver eller opfører sig uhensigtsmæssigt i gruppesammenhænge for at få en eller anden slags opmærksomhed. Hvor forstyrrende det end må være, må vi stadig tolke det som et sundhedstegn, at det pågældende barn reagerer og bør først for alvor blive bekymrede, hvis det bliver passivt.

Så har de fleste lært at acceptere sig selv

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

Når vi voksne, uanset hvor umage vi gør os, ikke kan erstatte andre børn, hvad er det så, vi i stedet kan gøre, for at hjælpe de ofte ensomme højt begavede børn? Hvis vi fastholder, at højt begavede børn fungerer anderledes end andre børn fra de er små, at indlæring (og måden den foregår på) er nødvendig for opbyggelsen af selvværd og for at få dækket en lang række af de behov, som er særkendetegn for de højt begavede børn – og selvværdet igen er forudsætningen for at turde gøre forsøg på at vinde fodfæste i sociale sammenhænge – ja så må vi tilbyde os som bindeled og formidler mellem de højt begavede og de normaltbegavede. Give begge parter opgaver til gavn for både fællesskabet og dem selv og lære dem at anerkende hinandens forskelligheder. Så er der håb for det højt begavede barns udvikling af sociale kompetencer og dermed følelsen af at høre til. For mange højt begavede børn findes der kun enten eller. Og uden håb er der intet… 21


MÅNEDENS interview

Piger og veninder Jeg har snakket med Caroline, Laura og Josephine, som går i 5 klasse og er 11 år. Vi har snakket om hvad venskaber betyder - og hvilke egenskaber man skal have for at være én bedste veninde

Af Tine Østergaard, redaktør

Hvor længe har I været veninder? 6 år. - Er I alle tre bedste veninder? Ja.

for to? Næh det er ikke noget problem, vi er meget ligeværdige.

Hvor tit er I sammen? Næsten hver dag. - Bliver I så aldrig træt af hinanden? Jo vi kan godt få nok af hinanden.

Hun er god til at vise sine følelser

Hvad skal en ”bedste veninde” indeholde? Hun skal være tålmodig og kunne holde på en hemmelighed.

Hun skal være tålmodig og kunne holde på en hemmelighed.

Hvad er det I kan li´ ved hinanden? Laura er sød, udadvendt og meget tålmodig. Hun er god til at vise sine følelser og fortælle hvis hun er ked af det, hun har også en god tøjstil. Caroline er meget modig og sjov på en anderledes måde. I modsætning til os tør Caroline godt gå hen og snakke med andre drenge, også selvom hun ikke kender dem. Hun viser også sine følelser. Josephine er sød og sjov og rigtig god til at sige sin mening, men hun viser ikke så meget sine følelser som os to andre.

Hvad laver I når I er sammen? Fjoller meget og griner sammen. Vi bager tit kager og tager på forskellige turer fx har vi været i Fields og Bonbonland.

Hvordan tror I det ville være hvis I ikke havde hinanden? Det ville være dødssygt, men vi ville nok finde nogle andre venner. Hvis vi ikke havde hinanden ville vi helt sikkert føle en tom plads i vores hjerter.

Har I andre venner i jeres klasse og er der en forskel? Ja vi har andre venner i vores klasse, men forskellen er, at vi tre kan stole på hinanden, og vi er nok lidt mere fjollet end de fleste andre fra klassen.

Giver det aldrig problemer at være tre veninder i stedet

22

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Nyvurdering af folkeskolens uddannelsespraksis

Af Vagn Madsen, viceskoleinspektør

På det seneste er den pædagogiske forskning avanceret med intet mindre end et kæmpe syvmileskridt. Det er nu et forskningsbaseret faktum og ikke bare en velkendt erfaringsbaseret kendsgerning, som enhver, der har snuset til lærergerningen, har mærket på sin krop, at ”den gode lærer er læreren, der er god til at lære fra sig”. Eller som det lader sig udtrykke i forskningens frygtindgydende videnskabelige termer: Vejen til den gode undervisning er læreren, der agerer på grundlag af højtudviklede didaktiske kompetencer, relationskompetencer og klasseledelseskompetencer. Næppe én eneste lærer i kongeriget har ikke dagligt med lyst eller smerte erfaret sandheden i dette enestående forskningsresultat. Man kan da smile af, at en sådan almindelighed har fundet vejen til forskerverdenen. Men det skal man nu ikke gøre. For nok er det en triviel velkendthed, der er troniseret i forskerverdenen, men betydningen ligger i, hvilke konklusioner, man kan tillade sig at drage af resultatet. Forskningsresultatet indebærer nemlig muligheden for en skelsættende nyvurdering af folkeskolens uddannelsespraksis. De hidtil så forgudede gruppebase-

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

rede projektarbejdsformer harmonerer således dårligt med forskningsresultatet. Læreren leverer jo ikke god undervisning, når eleverne overlades til sig selv i grupperne. Selv om nogen såmænd nok vil hævde, at den gode lærers gode didaktiske og relationsbaserede evner selvfølgelig smitter af på arbejdet i grupperne. Men så vidt strækker forskningen sig i hvert fald ikke endnu.

”Den gode lærer er læreren, der er god til at lære fra sig”

Imidlertid prøver man, om man kan drage den konklusion, at den nyvundne forskning er et forskningsmæssigt opgør med den i generende grad interesserede omverdens irriterende forsøg på at hæve et dokumenteret lavt uddannelsesniveau bare en lille smule. Omverdenen er desværre interesseret i skolens produkt. Og det kan den pædagogiske verden ikke døje. Regeringen, lovgiverne og omverdenen i almindelighed prøver med kontrol,

23


MÅNEDENS kommentar

test og evalueringsformer at blotlægge skolen uddannelsesmæssige uformåenhed. Og herfra skulle det vel så være muligt, at ”den gode lærer” ved at analysere testene m.m. skulle kunne hæve uddannelsesniveauet, med en engageret relationsbaseret ledelseskompetent undervisning. Men dette sker ikke. Hvorfor? Fordi begrebet ”den gode lærer” med det rette indhold jo har været velkendt fra arilds tid. Og fordi ”den gode lærer” så at sige dagligt har anvendt alverdens pædagogiske kneb - herunder de varme relationer, de didaktiske analyser og den kompetente klasseledelse - for at hæve det konstaterede lavniveau en smule. Og hvorfor virker det hele så ikke? Fordi den højtestimerede for-

skerverden end ikke drømmer om at analysere, om den enhedsskoles udelte klasser med bogligt svage og stærke elever sat i samme undervisningssituation har betydning for resultatet. For sæt nu at den delte skoles mulighed for at undervise stærke og svage hver for sig har samme - eller næsten - samme betydning for det gode resultat, som ”den gode lærer”. Det ville være den udelte enhedsskoles endeligt. Og det er uønsket. Men

24

hvad er en forskning værd som forskning, hvis den kun ønsker at konkludere delvis af forskningsresultatet. Og altså tabuiserer andre dele, der er politisk/ideologiske urørlige. Hvad har vi her i Vesten ikke sagt om den sovjetiske forskning, der kom til sine formidable resultater under skyldig hensyntagen til, at forskningen ikke måtte anfægte den sovjetisk/marxistiske ideologi. Men noget tyder på, at det er sådan betingelserne er for den danske pædagogiske forskning. Man bebrejder regeringen, at den bruger penge på udvikling af test, kontrol og evalueringsprogrammer i stedet for at bruge pengene på pædagogisk forskning. Men test, kontrol og evalueringsformer er jo omverdenens desperate måde at give lærerne muligheden for at fungere som ”den gode lærer” på. I stedet burde de pædagogiske forskere vende blikket indad, at bebrejde sig selv, at man ikke tør inddrage skolens repressive udelthed i analysen af forskningsresultaterne. Frem for noget sådant vælger man ikke at godtage og da slet ikke at modsige det fæle forløjede socialdemokratiske dogme om, at ”det er i de udelte klasser, at såvel de svage elever som de dygtige lærer mest”. En forvrøvlet tese, som man har givet forskningsstatus, for at få den til at lyde plausibel. Hvordan kan man da vide, at den delte folkeskole er bedre end den udelte, når der slet ikke forskes i delt udelthedsproblematikken? Det kan vi, fordi vi et sted i den nære fortid har efterladt en kasseret delt folkeskole - realskolen - der på et solidt erfaringsgrundlag i et og alt formår at dementere udelthedens fortræffelighed. Endvidere ved enhver af erfaring, at den undervisningsdifferentiering, der var tænkt som en fuldgyldig erstatning for den delte skoles soleklare fordele, er aldeles uanvendelig i dagens udelte skole.

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Kærestevold? Ikke på vores skole! Mange skoler melder om, at kærestevold ikke er noget problem hos dem. Men sandheden er, at de fleste unge holder det for sig selv, hvis de bliver kontrolleret, råbt af eller skubbet af kæresten. Ikke færre end 40.000 danske unge lever i et kæresteforhold med fysisk eller psykisk vold

Af Jeanette Marie Grøn Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Mary Fonden

Kærestevold er ikke bare blå mærker og røde plamager. Det er også at få tjekket sin mail, blive bombarderet med 30 sms´er i timen og talt grimt til. Kærestevold har mange ansigter og de kan være svære at genkende for omgivelserne. Og ikke mindst kan kærestevolden være svær at identificere for den unge, der måske har sin første kæreste og ikke har en klar fornemmelse

af, hvad der er kærlighed og hvad der er overdreven kontrol: ”Han gør det fordi, han elsker mig så højt” og ”Det er også min egen skyld, jeg skulle ikke have taget den bluse på”. Undersøgelser viser, at det både er svært for dem at tale med andre om og at omgivende venner og veninder ikke tør eller ved, hvordan de skal gribe ind.

Kærestevold har mange ansigter

Gratis materiale og temadage forebygger

Initiativer som brydtavsheden. nu, hjerteogsmerte.dk og ditforhold.dk er med til at give stemme til de piger og drenge, der er - eller har været - udsat for kærestevold. Og som underviser kan man på de pågældende hjemmesider hente fx dokumentarfilm og undervisningsmateriale, ligesom man kan bestille gratis temadage til skolen. Det et vigtigt forebyggende og uddannende element at tale med de unge om, hvad normerne er for et godt kæresteforhold. Derfor var seniorforsker Karin Helweg-Larsens opfordring på en nyligt afholdt konference om emnet, som Mary Fonden stod bag, også klar: For at komme problemet til livs, skal der oplysning af de unge og et opgør med tabuet til. Den pointe bakkes op af projektchef i Mary Fonden, Helle Østergård:

Hvis vi får italesat, at det aldrig er i orden at blive slået eller kontrolleret

”Ligesom vi taler med teenagere og unge om sikker sex, skal vi voksne være gode rollemodeller for dem Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

25


DEBAT om kærestevold

og huske at tale om, hvad det vil sige at have en god kæreste og hvad man altid skal sige fra over for. Selvom risikoen for at slå sig på kærligheden stiger i takt med alderen, findes det desværre også på folkeskoleniveau, så der er god grund til at lægge kimen allerede når de første kæresteforhold folder sig ud. Hvis vi får italesat, at det aldrig er i orden at blive slået eller kontrolleret - og at man skal sige fra første gang, det sker – kan vi forhåbentligt mindske antallet af piger og drenge, der havner i forhold, hvor de bliver udsat for psykisk eller fysisk vold”.

Antallet af psykiske lidelser og selvmordsforsøg stiger

Store konsekvenser

forsøg stiger. En dansk undersøgelse fra 2008 viste, at 31,1 % af de kvindelige ofre for seksuel kærestevold på et tidspunkt har forsøgt selvmord. Og det er især kvinderne, der får trivselsproblemer, som fx angstanfald og depression.

Tegn på at en elev er udsat for kærestevold: • • • • • • • •

Bliver ligeglad med sig selv Indesluttet/tavs Isolation – gemmer sig Vred og irritabel Trist og let til tårer Søvnproblemer Pludselig vægttab eller –forøgelse Ændringer i påklædningen

Kilde: Rådgiver af voldelige mænd og socialpædagog, Henrik Munkholm.

De personlige og samfundsmæssige omkostninger ved, at danske unge oplever at blive krænket af deres kæreste er store: Antallet af psykiske lidelser og selvmords-

26

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Nedsat koncentration og læring Mange elever lider af koncentrations- og læringsbesvær. Nedenfor opdeler jeg symptomer og behandlinger for de individuelle vanskeligheder

Af Dorthe Borgkvist, klinisk forsker i koncentration og læringsbesvær

Koncentrationsbesvær opdeler jeg i 4 årsagsbehandlinger:

1. Kropsuro skaber koncentrationsbesvær for egen og andres koncentration 2. Koncentrationsbesvær i rum med baggrundsstøj 3. Koncentrationsbesvær i rum med bevægelser 4. Hjernens koncentrationsevne

klippe og tegne, og øjnene kan bevæge sig fri af hovedbevægelser, og vi kan begynde at tale rent. Den ene side af hjernen styrer den modsatte del af kroppen og omvendt. Det at balancere og koordinere bevægelserne sker i lillehjernen. Hjernen

Kroppen

Kropskendskab er en vigtig del i behandlingen for nedsat koncentration. Kroppens følesans kan være oversensitiv hvilket bevirker, at en person kan få uro i ben /fingre, eller det virker som om, de sidder på myrer. Det kræver opøvning af kropskendskab og øvelser i koordination at få kroppen i ro og få koncentrationen til optimal indlæring. Bevægelsen af kroppen sidder i et bælte på tværs af hjernen, der går fra højre øre til venstre øre. Ved midten af hjernen er centret for bevægelse af fødder og ben, arme og hænder og sidst øjne og mundmotorik. Det er også den rækkefølge, vi udvikler os i. Vi triller, kryber, kravler, går, og derefter kan hænderne Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

Nedsat koncentration i rum med baggrundsstøj Nedsat udtale Nedsat stavning Nedsat højtlæsning Nedsat hukommelse af beskeder 27


DEBAT om koncentration og læring

Støjfølsom

Hørelsen er en stor del af koncentration og læring. Hos sundhedsplejersken eller ørelægen foretages en screening, men det kræver langt finere undersøgelse at få et billede af, om hørelsen kan benyttes til koncentration og læring. Der kan også her være områder, der er følsomme /oversensitive og områder, hvor højre og venstre øre ikke samarbejder optimalt. Dette kan bevirke, at hjernen er på overarbejde, og at der ikke kan ske optimal koncentration og læring. Heldigvis kan dette også opøves. Når dette er opøvet, er der mulighed for at hukommelse af lydene på bogstaverne og sammensætning af disse til ord (artikulation) og så har dansklæreren eller speciallæreren en elev, der ikke bliver fysisk forhindret i at lære, derefter er det sjovt for både barn, forældre og lærer at arbejde videre.

Øjnenes indre fokuseringsmuskler kan optrænes til at fungere ens og på samme tid, samt til at kunne skifte hurtigt fra at se på tavlen og notere i bogen. De ydre øjenmuskler kan optrænes til at undgå, at ord springes over eller læses bagfra og læsehastighedsbevægelserne kan øges. Ordgenkendelsen og hukommelsen kan ligeledes opøves, og derved ser vi ofte en markant stigning af læsehastighed og stavning, når disse elementer i synet er optrænet. Øjet

Øret

Nedsat koncentration i et rum med andre, der bevæger sig. (Fx en lærer, der lister rundt for at hjælpe de andre elever.) Nedsat evne til at huske bogstaver /tal som 6 og 9 eller 70 og 90 Springer over ord ved læsning Ombytter b og d Ombytter der, den, dem, det, dit… Svært ved linjeskift Benytter finger eller papir under tekst Træthed ved læsning Nedsat forståelse / hukommelse af det læste Tendens til hovedpine ved læsning Tendens til svimmelhed / køresyge

Hele denne udvikling kræver, at hjernen kører i et normalt tempo, men hvis der er områder i hjernen, der ikke har den optimale funktion, så kan hjernens centralnervesystem gå lidt på overarbejde, og alt foregår hurtigt og hyperaktivt. I sådanne tilfælde er det godt at gå på detektivarbejde for at se, hvilke områder hjernen kompenserer for og derefter lave et træningsprogram for dette. Det foretrækker jeg frem for at dope eleverne med ritalin (speed, som det hedder på gaden). Hjernen kan også være sløvt opfattende og opgive visse former for læring. Her kan man også gå på opdagelse for at se, hvordan man kan forbedre hjernens vågenhed / arousale system, musklernes spænding / tonus og skiftet mellem de to nervesystemer, der styrer kroppen til at få god blodforsyning til hjerne og muskler. Alt i alt verdens mest interessante job.

Synscentret i hjernen er det center, vi benytter mest. Her foregår meget af den koncentration og læring, vi opnår i vores hverdag. Når hjernen optrænes til en bedre koncentration via synet, ses store fremskridt på læringen. 28

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Det er skolens og samfundets skyld at børn og unge bliver usunde Danske unge er blandt de mest usunde i Vesteuropa. Otte ud af ti spiser for meget sukker, danske unge har verdensrekord i druk, hver fjerde har problemer i skolen i form af koncentrationsbesvær og adfærdsmæssige problemer. Lærere og pædagoger går ned med stress, når rastløse og urolige børn tager over. Danske kommuner bruger omkring 12 mia. årligt på udsatte børn og unge. En stor gruppe af unge får aldrig en uddannelse og magter ikke at håndtere de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Indvandrebørn klarer sig generelt dårligt. Årsagen til disse problemer handler primært om usund levestil. En engelsk undersøgelse konkluderer, at 10.000 danske børn har ADHD-symptomer alene pga. af tilsætningsstoffer. Men hvorfor er det gået så galt?

Af Frede Bräuner, uddannet lærer, forfatter og foredragsholder

Politikere, skolefolk og offentlige myndigheder sender ofte ansvaret tilbage til forældrene. ”Nu må forældrene snart tage et ansvar” lyder det. Men sandheden er, at de fleste forældre faktisk tager ansvar og ønsker det bedste for deres børn.

Danske unge er blandt de mest usunde i Vesteuropa

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

Men hvad skal man gøre over for et offentligt system der totalt fralægger sig ansvaret? I skolen serveres der kakaomælk, sød yoghurt med EU-tilskud samt lyst brød og juice i skolens såkaldte madordning. Ingen ansvarsbevidste forældre kunne drømme om at servere tilsvarende kost for deres børn. Den helt store katastrofe er, at de fleste skoler blot lader de store elever rende i kiosken, hvor de så kan vælte sig i cola, slik, kager og junkfood. I frikvarteret lærer elever at ryge, at stjæle og

29


DEBAT om usund levestil hos skoleelever

at presse andre til at skaffe de nødvendige fornødenheder. Samtidig roser skolen sig af en god kostpolitik samt flere pseudo- initiativer, som f.eks. et årligt motionsløb, en ugentlig frugtdag samt formuleringer om, at man da har sundhed som indsatsområde. Hermed holder skolen ryggen fri, når debatter om sundhed med jævne mellemrum dukker op. Plejeforældre eller dyrepassere, der bød børn og dyr denne behandling, ville blive fyret på stedet. Gennem de sidste år har flere skoler indført kostordninger. Modellen er at sende ordningen i udbud. Firmaer byder derefter ind med fastfoodlignende mad, typisk, lyse boller med lidt grønt og kød, pizzastykker, pastasalat i en bakke og tilsvarende. Prisen pr. portion er typisk 20-25 kr. for ”mad” der højst er 5. kr. værd. Pengene går i virkeligheden til transport, bureaukrati, edb-systemer og et meget lille overskud til leverandøren, der dog ofte taber på disse ordninger.

I skolen serveres der kakaomælk, sød yoghurt med EU-tilskud

Eleverne lærer her at holde fastfood i hånden til overpris, de bliver ikke mætte, og de får ikke tilført de nødvendige næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler. Det altafgørende, samværet omkring et veldækket bord, mangler. Eleverne kan hver især løbe rund på skolen og rundt i byen som en flok hunde med hver deres lille vær-

diløse godbid. Efter en luftbolle må de fleste alligevel i kiosken efter en cola og slik. Men ordningen, gør, at skolen og kommunen igen holder ryggen fri indtil næste debat om sundhed dukker op. Disse ordninger er ofte helt værdiløse og skader mere end de gavner. En forket kostordning skaber falsk tryghed hos forældrene, der med god samvittighed dropper den gode madpakke og i stedet giver børnene penge med til mad. Herefter har barnet selv ansvaret for at håndtere pengene. De kan så vælge at bruge pengene på skolens luftboller eller at gå i kiosken efter slik. Dette er udtryk for regulært omsorgssvigt. Laissezfaire-pædagogikkens tanke om, at børn selv skal have ansvaret for alt, er her direkte ødelæggende. Børn og unge må aldrig stå med valget mellem sundt og usundt. Alle, herunder velfungerende voksne, vælger ofte laveste fællesnævner. Demokrati og ansvarlighed skal indøves på mange fronter, men aldrig på ernæringsområdet. Det er voksnes ansvar at stoppe et barn der vil løbe over vejen, og det er voksnes ansvar at stoppe et barn der ønsker at ødelægge sig selv i dårlig kost. I efteråret 09 indtraf den store sensation. Fødevareminister, Eva Kjer Hansen opdagede pludselig, at kosten i landets skoler var for usund. Ministeren vil nu sende sit rejsehold rundt for at få skabt bedre ordninger, og

30

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


DEBAT om usund levestil hos skoleelever

skoler skal udarbejde sundhedspolitiker, der skal følge som foredragsholder. Og her har jeg oplevet Sundhedsde officielle anbefalinger. Man må tage sig til hovedet. styrelsen, Fødevarestyrelsen og andre instanser som de Øverste myndighed er åbenbart ikke klar over, at det helt store modspillere. Den underlødige kost har de primært er de officielle anbefalinger, der er skurken og godkendt, forslag om udgangsforbud, slikfri hverdag at rejseholdet med disse anbefalinger i hånden i årevis og obligatorisk mad bliver ikke nævnt. Ulykkerne og har indført forfejlede kostordninger i hele landet. I modspillet fortsætter. I efteråret 09 afblæste Eva Kjer 90´erne påstod eksperter, at sukker ikke feder, og nu Hansen og Fødevarestyrelsen en kampagne mod sodapåstår man, at sukker gerne må bidrage med 10 % af vand efter krav fra Coca Cola, samtidig med, at man energien fra mad, hvilket betyder, at en luftbolle med 8 tillod højere doser koffein i energidrikke. % sukker, en kakaomælk med 5 % sukker samt juice med 8 % sukker betragtes som god mad til børn. Blot at Kommuner har fravalgt relevante kostordninger, navneleverne får den fornødne energi, er man tilfreds. Mens lig fordi myndighederne helt fejlagtigt har fastslået, at kravet til hundemad handler om vitaminer, handler sund kost ikke hjælper på elevernes indlæringsevne. kost til børn om næringsfattig mad med sukker. De 8 Samme information har politikerne fået, hvorfor skolekostråd, der danner grundlag for næsten alle kostpoli- mad i årevis har været nedprioriteret. Tænk, at eksperter tikker, er en katastrofe for folkesundheden. Først får vi tror, at sultne og fejlernærede børn klarer sig på niveau at vide, at vi må indtage op til 70 gram sukker dagligt, med mætte og velnærede børn. dernæst skal vi skal spare på sukker, især fra sodavand og slik. Her har vi en regulær glidebaneformulering, der Frede Bräuner er forfatter til bogen ”Kost - adfærd i virkeligheden får os til at spise sukker og at indføre - indlæringsevne” og medforfatter til bogen. ”Hvad dårlige kostordninger med god samvittighed. Alle kan fylder vi i børnene” Læs mere om bogen og find oplysmed ret påstå, at de sparer på sukkeret. Hvis man går ninger om foredrag om emnet på www.webkost.dk fra 15 til 14 colaer om ugen, så sparer man på sukkeret. Hvis man på en skole indfører kakaomælk med lidt mindre sukker, så sparer man på sukkeret og holder igen ryggen fri. Disse fejlagtige råd har bidraget til, at vi er verdens næststørste sukkergrise og blandt de mest usunde. Vi må meget gerne drikke 21 genstande om ugen, råd de helt unge i den grad benytter sig af.

Børn og unge må aldrig stå med valget mellem sundt og usundt

Gennem årene har jeg besøgt flere hundrede skoler

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

31


Tilgængelige ordbøger Tilgængelighed er det centrale koncept for Ordbogen.coms netbaserede ordbøger. Maksimal teknisk stabilitet, hurtighed og brugervenlighed kombineret med daglige opdateringer og besvarelse af brugerhenvendelser har på kun seks år gjort Ordbogen.com til Danmarks mest populære ordbøger online. Nu kan skolebrugere også tilgå ordbøgerne hjemmefra via UNI•Login

Af Jacqueline R. Levin, cand. mag., ordbogschef, Ordbogen.com

Enkel brugerflade fokuseret omkring søgefeltet, rele- men, tyd forkortelserne. Det var dengang. Vi har ingen vante resultater på under et sekund, aldrig nede. Det pladshensyn at tage, så vi bruger ikke forkortelser. Og lyder som en beskrivelse af verdens mest populære staver man forkert, vil man altid få foreslået de altersøgemaskine, og det er ikke en tilfældighed. De nævnte native opslagsord, der har flest bogstaver til fælles med elementer har nemlig været inspirationen til, hvordan det, man skrev. Ved de mest udbredte stavefejl linkes Ordbogen.com præsenterer sine ordbogsartikler for en desuden direkte til den rigtige stavemåde. På billede 1 stadigt voksende skare af brugere. 3 millioner unikke ses således et direkte ”Mente du”-link til opslagsordet brugere lagde i 2008 vejen forbi www.ordbogen.com, lige ”country” ved indtastning af det fejlstavede ”contry”. fra trofaste brugere af de to daglige gratisopslag til professionelle kunder hvis arbejde netop er oversættelse. Desuden kan funktionen til automatisk ordfuldendelse bruges som stavehjælp. Skrives det nu ”defenite”, ”definate” (ses ofte på engelsksprogede netsider!) eller Pædagogisk tilgængelighed hvordan? Ved indtastning af tre bogstaver ses en liste Traditionelt har ordbogsopslag været en disciplin, der over de mest sandsynlige ord (se billede 2) – ved indskulle læres – stav ordet rigtigt, slå op under grundfor- tastning af flere bogstaver indsnævres feltet.

Billede 1: Forslag til alternativer ved forkert stavede ord

32

Billede 2: Automatisk ordfuldendelse – også en hjælp til svære ord Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


DEBAT om digitale ordbøger

Billede 3: Enkelhed, overskuelighed, tilgængelighed. Her resultatet af søgningen ”stemmer” (udsnit)

En anden traditionel hurdle ved ordbogsopslag er, at man kun får resultat, hvis man kender og søger på grundformen af sit ord. På billede 3 ses resultatet af at slå ordet ”stemmer” op. Det er der faktisk noget, der hedder (en klaverstemmer). Men det er jo også flertal af det langt mere almindelige ”stemme” eller nutid af ”at stemme”. En lang række øvrige funktionaliter, som for eksempel omvendt opslag ved dobbeltklik eller parallel søgning i flere ordbøger samtidigt, kan afprøves direkte på www. ordbogen.com. De viste eksempler er alle taget fra engelskordbogen, men Ordbogen.com udbyder også seks andre fremmedsprog samt dansk (se faktaboks). Teknisk tilgængelighed

Stort set alle opslagsværker på nettet har den svaghed, at de fungerer langsomt og periodisk helt går ned, enten pga planlagt servervedligeholdelse eller også på

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

grund af deciderede servernedbrud. Det har vi ikke råd til. Vi tæller blandt vores kernekunder utallige professionelle oversættere, hvis daglige arbejde afhænger af 24 timers stabil og hurtig service. Vores tekniske mål hedder, at vores servere skal være oppe 99,5% af tiden, og at en søgning højst må tage to sekunder. I praksis tager de fleste under ét, og forsyningssikkerheden ligger også over målet. Det betyder, at har man adgang til nettet, får man svar med det samme. 200.000 gange om dagen eller op til 50 gange i sekundet i ”myldretiden”. Det kan ingen andre måle sig med. Og nu kan den danske folkeskole tage Ordbogen.com med hjem og med til eksamen. I 2007 blev Ordbogen. com godkendt til eksamensbrug af Skolestyrelsen, og i 2009 indgik vi aftale med UNI•C, så lærere og elever med adgang til nettjenester som SkoleKom, SkoleIntra eller SkoDa kan anvende deres UNI•Login til at tilgå ordbøgerne hjemmefra eller hvor som helst med internetadgang.

33


DEBAT om digitale ordbøger

Personlig tilgængelighed

I samme periode har vi udvidet antallet af kanaler, vores brugere kan benytte for at komme i kontakt med os. Sprogcentret, som varetager de daglige opdateringer af ordbøgerne, er højst to klik væk: ét for at åbne en feedbackrude og ét for at sende. På billede 3 ses taleboblen, som altid er nederst til højre på siden samt papir og blyant-ikonet ud for hver ordbogsartikel. I venstremenuen linkes direkte til Sprogcentrets øvrige kontaktoplysninger (”Spørg Sprogcentret”). Disse muligheder benyttes flittigt til alt fra generelle meningstilkendegivelser til forespørgsler vedrørende specifikke opslagsord, og vi svarer som hovedregel senest næste hverdag. Samme svartid gælder for e-mail, men har man brug for svar med det samme, kan man også ringe til os i kontortiden og få svar fra en sprogmedarbejder (se faktaboks for detaljer). For fremmedsprogslærere vil vi for eksempel kunne være behjælpelige med, eller endda erstatte, glossering af tekster – savner du bestemte ord i ordbogen, så føjer vi dem til. Du kan også bare give din mening til kende. Den er værdsat. Vi lever af at give vores brugere den ordbog, de har brug for.

Almensproglige ordbøger fra Ordbogen.com • • • • • • • •

Engelsk-dansk/dansk-engelsk Fransk-dansk/dansk-fransk Italiensk-dansk/dansk-italiensk Portugisisk-dansk/dansk-portugisisk Spansk-dansk/dansk-spansk Svensk-dansk/dansk-svensk Tysk-dansk/dansk-tysk Den Danske Netordbog (fra Center for Leksikografi, Århus Universitet)

Kontaktoplysninger Vores ordbøger samt information om redaktioner, kvalitetssikring og kontakt findes på www.ordbogen.com Sprogcentret kan kontaktes alle hverdage mellem 9-12 og 12.30-16 på tlf. 66 12 60 00 (tast 2 for sprogcenter) Sprogcentrets direkte e-mail-adresser fremgår af siden www.ordbogen.com/sprogcentret Vi kan også kontaktes via feedbackikonerne ved de enkelte opslag eller via taleboblen nederst på hver side For tre måneders gratis adgang i evalueringsøjemed kan forfatteren kontaktes på jrl@ordbogen.com

Har I ikke Ordbogen.com på din skole, eller har I ikke abonnement på det sprog, du underviser i, kan du skrive til forfatteren på jrl@ordbogen.com og få tre måneders personlig adgang i evalueringsøjemed.

Billede 4: Adgang overalt med UNI•Login

34

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16


Den indvendige bagside Børns Vilkårs årskonference 2010 Der er i dag et stigende behov for, at daginstitutioner og skoler både skal kunne rumme, men også udvikle og udfordre børn med særlige behov. Det stiller øgede krav til lærere, pædagoger og andre fagpersoner. Børns Vilkårs årskonference 2010 inspirerer til nye og værdifulde måder at opdage børns mange forskellige kompetencer og inddrage dem i det pædagogiske arbejde. Læs mere om Konferencen på www.bornsvilkar.dk Kilde: Børns Vilkår Nedlæggelse af Skårup Seminarium University College Lillebælt har besluttet at lukke Skårup Seminarium ved Svendborg og i stedet samle læreruddannelsen på Fyn i Odense. Dermed har 400 studerende fået at vide, at deres uddannelsessted skal lukke, og de i løbet af det kommende år skal overflyttes til seminariet i Odense. Samtidig lægges der op til at nedlægge 35 fuldtidsstillinger på uddannelsesstederne på Sydfyn, i Odense og på lærerseminariet i Jelling, der også hører under University College Lillebælt. Kilde: BT

Undervisningsmiljøprisen Har I et godt undervisningsmiljø? Så kan I vinde 25.000 kr. til at gøre det endnu bedre! Hvert år uddeles Undervisningsmiljøprisen og 25.000 kr. til 4 skoler og studiesteder, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. Læs mere på www.dcum.dk

Førstehjælp til læreruddannelsen Udbuddet af linjefag er indsnævret, og de studerende får væsentligt færre undervisningstimer. Det er et par af konsekvenserne af det stigende pres på læreruddannelsen. Nu er det nok, siger Anders Bondo Christensen. ”De senere års fald i antallet af studerende på læreruddannelsen har i kombination med det såkaldte taxametersystem medført en reel udsultning af økonomien på læreruddannelserne. En udsultning hvis konsekvenser aktuelt kan iagttages i Skårup,” siger Anders Bondo Christensen i et brev, der er sendt til Folketingets uddannelsesudvalg, forligskredsen om læreruddannelsen, undervisningsministeriet og Professionshøjskolernes rektorforsamling.

Konference om læsning i Norden Den 21. april 2010 afholder Nationalt Videncenter for Læsning en stor konference, hvor praktikere fra hele Norden vil fremlægge deres projekter og forskere fortælle om, hvad de brænder for lige nu. Nordisk Projektbank Fælles for dem alle er, at man kan læse om deres arbejde i databasen: www.nordiskprojektbank.dk Her samler centret oplysninger om nordiske læse-, skriveog sprogprojekter for at give et overblik over hvad der sker og hvor det sner, samt en mulighed for at dele viden med andre. Der åbnes for tilmeldinger onsdag den 16. december Kilde: Nationalt Videncenter for Læsning

Denne måneds Kryds & Tværs udgår desværre pga. manglende præmie sponsorer Stort tillykke til sidste måneds vindere: Lisbeth Lydiksen, Haderslev Eva Holm Jakobsen, Kolding Regelsæt for gruppe

Som pynter på noget

Adam & ...

Nøgent

Ikke stemt

S

Elektrisk ladet atom

Legemsdelen

Smal vej

R

O

D

E

B

U

T

I

K

E

Model af Citroën 15-18-4

E

V

A

S

I

O

N

Køretøj

G

O

K

A

R

T

Udråbsord

N

Æ

Pyntegenstand 1-12-4-18-5

U

R

O

Opfører Længere

T

E

R

Møbler

digt

E

A

L

D

R

E

13-5-19-20 Fordærvet

M

E

S

T

A

Butik med lægemidler Bekymring

A

P

O

T

E

K

Spidst redskab

Vejleder

T

U

T

O

R

Dyrs fod Ikke stegt

L

A

B

Planter

I

R

I

S

E

R

Drengenavn

B

O

Hunde-lyd

V

O

V

Idioter

T

Å

B

E

R

Rodet sted

Ærlig

Kilde. Danmarks Lærerforening

Januar 2010 - NUMMER 1 ÅRGANG 16

35

Månedsmagasinet Skolen, januar 2010  

Månedsmagasinet Skolen er et blad rettet mod alle landets lærere, lærerstuderende og skoleledere. Det uddeles til samtlige folkeskoler, fris...