Skagen Fuglefestival

Page 19

Skagen Fuglefestival 2020 Velkommen til Det Grå Fyr og Skagen Fuglestation. Det Grå Fyr drives af Naturstyrelsen og vi håber at du også vil benytte lejligheden til at se indenfor i udstillingen. Oplev fugletrækket digitalt og få mere viden om hvorfor fuglenes træk er så spændende. Fyret er åbnet i 1858 efter et byggeri som varede i 4 år. Og det har lige siden den 1. november 1858 været brugt som pejlemærke for søens folk. Du vil kunne få meget mere information om fyret og fyrene i Skagen i vores udstilling imellem hovedhuset og opgangen til fyrtårnet. Du kan også læse mere om Det Grå Fyr i bogen Skagen Grå Fyr, som kan købes i butikken. Det var fyrmestrene der i slutningen af 1800-tallet begyndte at registrere fuglefaldet. Myndighederne begyndte at interessere sig for hvor mange og hvilke arter, der omkom ved at flyve mod fyrets lanterne. Rapporterne skulle indsendes til Københavns universitets Zoologiske museum. I centret kan du få mere viden om hvorfor fuglene trækker, hvordan de trækker og hvornår de trækker. En spændende verden, som også giver os viden om hvordan vores natur har det ved trækfuglenes ruter. Skagen Fuglestation drives af Dansk Ornitologisk Forening, som en bemandet helårs fuglestation. Her bliver fugle ringmærket og observeret. Observationer og ringmærkning bliver registreret og indsendt.

Du kan følge med i Skagen Fuglestations observationer på websiden: www.skagenfuglestation.dk Hvis du vil tilmeldes nyhedsbrev fra Det Grå Fyr, kan du sende en mail på skagengraafyr@nst.dk. Caféen er åben i centrets åbningstider, men det er også muligt at lave særlige aftaler. Spørg gerne i caféen for yderligere. Hvis du har et arrangement, som kunne være spændende at afholde med Det Grå Fyr som omdrejningspunkt, så kontakt gerne centerleder på tlf. 72 10 90 11.

Der tages forbehold for skrivefejl og ændringer i programmet. Af hensyn til vejret og naturen kan turene blive flyttet, aflyst eller ændret. Skriv eller ring gerne og hør nærmere om de enkelte aktiviteter. Det Grå Fyr, Fyrvej 36, 9990 Skagen. Tlf. 72 10 90 11 – mail: mail@dgfv.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.