GLAS GLARMESTERI
ARKITEKTUR
DESIGN
TEKNIK
VINTE R 2 0 1 0 0 1
10 Syn for sagn – Termografi
14 Parcelhusets forvandling
25 Kemikaliestyring – i praksis
Aflæsning fra varevogn Nem at transportere og samle
Nem at manøvrere
Kan rotere glas/plade på op til 4,5 m
Byggeplads og kantsten er ingen hindring
2 personer monterer et stykke glas på 240 kg
Løftekapacitet op til 300 kg glas, vinduer og stenplader For mere information kontakt:
Tekimex på telefon + 45 46 56 03 43 www.tekimex.dk
KO M M E N TA R
GLAS
Glarmestertidender Tidsskrift for Glarmesterlauget i Danmark Vinter 2010 • 01 Udgiver Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160 2 th • 1123 København K T 3313 6510 • F 3313 6560 W www.glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh) Poul Henrik Madelung, Linette Bekhøi Casper Hardegård, Adam Pade Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 • 2920 Charlottelund T 3525 3400 • F 3670 5063 M glas@forlaget-coronet.dk ISSN 1604-8016 Tryk Knudtzon Graphic A/S Næste udgave Primo maj 2010 Redaktionen slutter 16. april GLAS udsendes fire gange om året til medlemmerne af Glarmesterlauget i Danmark og disses medarbejdere samt til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere. Abonnement Kr. 200,- ex. moms Tilsluttet
Kontrolleret oplag 5.487
Hvad gør vi nu … De kloge Åger i pressen har allerede slået fast, at de forestående overenskomstforhandlinger vil blive de sværeste i mange år. Udgangspunktet for en sådan spådom er da også til at tage at føle på. Vi står midt i en krise, uden rigtigt at vide hvad vi skal kalde den, usikkerheden hersker. Hjælpepakkerne til bankerne og til byggeriet er eller er ved at løbe ud, og der er, som statsministeren så dystert – og ærligt – siger en regning, der skal betales de kommende år. Fagbevægelsen har spurgt medlemmerne om, hvad de ønsker sig – ikke til jul – men ved OK 2010. Svaret er klart, nemlig mere af det hele. Og så selvfølgelig den gamle traver – ligeløn. Kære læser, hvad enten du er mester eller svend, så ved vi jo alle godt, at ”ædegilder” – det er ikke vejen frem. Og der er da også meldinger fra nøgterne folk i fagbevægelsen om, at vi da i hvert fald skal undgå løntilbagegang. Lad os se det i øjnene: Ingen ønsker kriser, men de kan være nødvendige. Man mindes om, at sparsommelighed er en dyd, og at det ikke skader at tænke langsigtet og om muligt endda tænke lidt nyt. Ved OK 2007 lykkedes det Lauget sammen med TIB at lægge grunden for tre fremsynede projekter, nemlig Nordisk Center for Glas, elevcoaching på glarmesterskolen samt en ubureaukratisk arbejdsmiljørådgivning. Den linje bør vi fortsætte. Der er behov for, at vi ser på glarmestervirksomhedernes udviklingspotentiale – herunder evnen til at fastholde og skabe nye jobs. Der er behov for projekter mellem Lauget og TIB, projekter regionalt og projekter i den enkelte virksomhed, som ser på lønsomhed, på kvalifikationstilpasning, på samarbejdsformer og på produkt- og markedsudvikling. Kun ved at tage denne udfordring alvorligt skabes der sund indtjening og dermed plads til nogle af punkterne på medarbejdernes lange ønskeseddel. Hvor svært kan det være … Hans-Georg Nielsen Direktør
AKTUELT
Hans-Georg Nielsen
Nordisk Center til Kina Hold øje med Nordisk Center for Glas’ rejse til Kina i efteråret 2010 – tilmeld dig ny-
hedsbrev på sbo@ncfg.dk og hør nærmere når programmet forelægger.
Kort leveringstid på – • Plant/bøjet enkeltglas, plant/bøjet lamineret glas/bøjet thermoglas • Plant og cylinderbøjet hærdet floatglas • Lamineret floatglas • Støbelaminering • Folielaminering • Små og store dimensioner
Klidsbjerg Glas Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev Tlf. 7452 5653 hc@klidsbjerg-glas.dk • www.klidsbjerg-glas.dk
Ny dansk formand for Eurowindoor Direktør for Glarmesterlauget i Danmark cand. jur. Hans-Georg Nielsen har pr. 1.1.2010 overtaget formandsposten for Eurowindoor. Hans-Georg Nielsen afløser turnusmæssigt Kurt Emil Eriksen , leder af Active Housing and Strategic Projects, i VKR Holding. Eurowindoor er paraplyorganisationen for fire europæiske organisationer inden for vinduesog glassektoren. Organisationerne er FAECF (alufacader), FEMIB (trævinduer), UEMV (de europæiske glarmesterorganisationer) og EPW (plastvinduer). Glarmesterlauget er medlem af Eurowindoor via UEMV, som
Værd at vide om spejle Der findest tre hovedtyper af spejle: Enkeltspejle, der består af glas belagt med et lag sølv, et lag kobber og et eller flere lag beskyttende lak. Dobbeltspejle, der er opbygget som enkeltspejle med et lag
4
Lauget varetager sekretariatsopgaven for. Eurowindoors formål er at skabe de bedst mulige vilkår for den europæiske vindues- og glas sektor for dermed at sikre optimal udvikling og konkurrencedygtighed for branchens mere og mere komplekse produkter. Eurowindoor etableredes i 1999 og omfatter nu 30 nationale organisationer, som repræsenterer op mod 50.000 firmaer. Se mere om Eurowindoor og de fire organisationer på • www.eurowindoor.org • www.uemv.com • www.femib.org • www.e-p-w.info • www.faecf.org
beskyttende glas klæbet på bagsiden. Sikkerhedsspejle, der er enkelt- eller dobbeltspejle med en sikkerhedsfolie mellem glasset, således at spejlet kan klassificeres som sikkerhedsglas.
GLAS 01 2010
INDHOLD
AKTUELT
10
Nyt oplysningshæfte fra Vinduesindustrien Vinduesindustrien har udgivet et meget brugervenligt hæfte om vinduer. I hæftet beskrives vinduerne som bygningens øjne og ører og sætter dermed fokus på især tre vigtige parametre: Energibalance, støj og arkitektonisk kvalitet. Hæftet beskriver 15 temaer, der har betydning for valget af den rette vinduesløsning. Derudover suppleres hvert enkelt tema på modstående side med relevante oplysninger, der berører de øvrige temaer i hæftet. Eksempelvis i afsnittet om støj er der ud over en generel forklaring i punktform redegjort for, hvilken indvirkning et lyddæmpende vindue eksempelvis kan have på pris, sikkerhed, indeklima, CE-mærkning osv. De 15 temaer, der berøres, er: Nye eller renoverede vinduer, Brugervenlighed, Æstetik, Indeklima, Dagslys, Energi, Støj, Sikkerhed, Levetid, Miljø, CE-mærkning, Mærkningsordninger, Indbygning, Pris og Ruder. Hæftet giver et godt overblik over, hvad man som kunde bør sætte sig ind i, før man bestiller nye vinduer, og hæftet er således et godt værktøj til at sikre kunden det rette produkt. Hæftet kan ses og bestilles på hjemmesiden www.omvinduer.dk
14
Syn for sagn – Termografi
18
Parcelhusets forvandling
Glas til kirken
VINTER 2010 01 16 TEKNIK Den flyvende glarmester
22 ARKITEKTUR Nybyggeri sat i grønt
18 DESIGN Cykler i Sommerstedgade
25 TEKNIK Kemikaliestyring – i praksis
19 TEKNIK CE-mærkning – også for glarmestre
26 KOMMENTAR Glasklart paradoks
FORSIDEN: Hvordan bygger man videre på en klassiker? Dorte Mandrup Arkitekter står bag ved udvidelse og renovering af Arne Jackobsens Munkegårdsskolen i Gentofte. Læs side 6 (foto: Adam Mørk).
GLASFAKTA KNOW-HOW • Rådgivning • Besigtigelse • Beskrivelse • Kurser 01 2010 GLAS
• Foredrag • Sparring • Vejledning • Publikationer
Jens Juuls Vej 17 · DK-8260 Viby J. Tel +45 86 28 37 99 · Fax +45 86 28 34 70 info@glasfakta.dk · www.glasfakta.dk
5
ARKITEKTUR
Munkegårdsskolens nye verden under jorden Tekst: Linette Bekhøi • Foto Adam Mørk • Hvordan bygger man videre på et mesterværk? – Arne Jacobsens Munkegårdsskolen i Gentofte er blevet udvidet og renoveret.
D
a Munkegårdsskolen i Gentofte skulle udbygges og renoveres, var udfordringen at skolen, som er tegnet af Arne Jacobsen, er totalfredet og anses for et af den gamle mesters hovedværker. Selv om skolen var meget moderne, både funktionelt og arkitektonisk, da den stod færdig i 1956, er der sket meget i måden, der undervises på. Skolens aktiviteter og tværfaglige projekter krævede nye, mere åbne og fleksible rammer. Hvordan udvider man et samlet arkitektonisk 6
værk med 1.500 kvadratmeter uden at påvirke den måde, skolens anlæg fungerer med sine omgivelser og arkitekturens samlede udtryk og ide? Dorte Mandrup Arkitekter vandt konkurrencen ved at placere de mange kvadratmeter under den eksisterende skolegård. Den nye tilbygning følger det samme grid, som ligger til grund for Arne Jacobsens eksisterende plan. De små gårdhaver, som er kendetegnende for Munkegårdsskolen, er der tolket videre på med fire lysgårde, der trækker lys GLAS 01 2010
ARKITEKTUR
Arkitekterne har designet to forskellige lysgårde, de næste to gårde er efterfølgende spejlet efter de første. Der er 32 forskellige ruder i hver lysgård heraf kun én med en 90 gr. vinkel nemlig dørruden, der i øvrigt også er trekantet. De store ruder er opbygget med indvendig 12 mm lamineret sikkerhedsglas og udvendig 10 mm hærdet solafvisende energiglas. Ruderne er siliconelimede, da de sidder med frie kanter udvendig. Glasset er monteret til stålet med dobbeltklæbende Ljungdahl DBU21-polyurethanskumstætningsbånd som afstandsgiver, og fastklæbet med en specialfuge fra Tremco.
01 2010 GLAS
ned til et såkaldt parterreplan, som er et stort sammenhængende fællesrum med tilstødende faglokaler. Fra den gamle skolebygning bevæger man sig bogstaveligt ned i en anden verden. I stedet for at komme ned i en ”kælder” opleves den nye parterre som et rum af lys. Arkitekterne har arbejdet meget med lyset på dette projekt, og for at opnå den rette dagslysfaktor har man lavet mange studier i lyslaboratoriet på Kunstakademiets Arkitektskole.
Hvidt fra gulv til loft Det store fællesrum er hvidt fra gulv til loft, så lyset fra lysgårdene reflekteres optimalt. Selve lysgårdenes åbning består som udgangspunkt af et rektangel, som er drejet og tvistet 18 grader om sit ene hjørne – en trianguleret konstruktion af stål og glas, hvor forskellige størrelser trekanter skaber komplekse bevægelser og spejlinger. Hele konstruktionen er udviklet i 3D computerprogram, og alle profiler er tegnet ned til mindste detalje. »Vi fandt hurtigt ud af, at der måtte udvikles noget helt specielt til dette pro-
jekt,« fortæller Snorre Nash fra Dorte Mandrup Arkitekter. »Der var ikke noget standard profilsystem, der kunne imødekomme de bevægelser, vi ønskede i konstruktionen.« Den lokale Emil Nielsens smedeværksted A/S havde mod på at udvikle stålkonstruktionen, og Glarmestre Snoer og Sønner A/S, som har haft lukningsentreprisen, havde til opgave at levere og montere de store trekantede ruder, som sammen udgør 525 kvadratmeter glasfacade. På grund af de mange komplicerede sammenskæringer, dimensioner og vægt valgte man, at glasruderne skulle klæbes direkte på stålkonstruktionen. Både smed og glarmester har tidligt i forløbet været med i arbejdet med dimensionering af stål, bæring af glas, dimensionering af glas og ikke mindst fastholdelse af glas til stålkonstruktionen. Alle ruder er i facon, og de største er over 5,8 kvadratmeter og vejer mere end 320 kg.
Korrekte dimensioner helt fra starten Da de store ruder er kostbare og svære at håndtere, var det meget vigtig at sikre,
7
Glasfacaden spejler himlen, lyset og træernes kroner og trækker på en abstrakt måde Arne Jacobsens ide om gårdhaverne ned til den nye tilbygning under jorden.
at ruderne fik de rette dimensioner, og at samlingerne blev korrekte og frem for alt tætte. Derfor fremstillede glarmesteren skabeloner af alle ruderne i træ i 1:1 efter arkitekternes tegninger. Skabelonerne blev anvendt af smeden ved montage af den stålkonstruktion, som glasset skulle fastklæbes på. Således kunne man være helt sikker på, at glas og stål ville passe sammen, når glasset endelig skulle monteres. Under montagen af glasset var hele skolegården overdækket. Det var en nødvendighed, da såvel stål som glas naturligvis skulle være helt tørt og rent. Transport og nedhejsning af ruderne i lysgårdene foregik med en special 3-hjulet teleskoplæsser med kranarm. Heri monteret en eltalje hvorved ruderne kunne sænkes ned i ”dybet”. Herfra blev de fleste af ruderne ”taget” med en Glaslift 500, der kan løfte, vippe, dreje og fastholde ruderne i netop den position, de skulle have i forhold til hullerne. Alle ruder har enten positiv hældning, dvs. vipper ind i toppen eller negativ hældning, altså sidder længere ude i toppen end i bunden. Det sidste stillede naturligvis ekstra krav til monteringen, at fastholde glas der vejer 3.400 kg og føre det præcist ind på plads.
Laboratorietest af klæbestyrke »Ljungdahl A/S , leverandør af fugemasse og butylbånd, er mangeårig samarbejdspartner,« fortæller glarmester Torben Snoer. »Deres tekniske ekspert, Bo Jensen, har i samarbejde med fugefabrikanten Tremco sørget for, at der blev udført
Til den endelige montering af ruderne blev der brugt Glarmester Snoers Glaslift 500, der kan løfte, vippe, dreje og fastholde ruderne i netop den position, de skulle have i forhold til hullerne.
8
GLAS 01 2010
ARKITEKTUR
laboratorietest af klæbestyrke på prøver af smedens stål. Der kunne således gives en decideret garanti for klæbeevne og holdbarhed. Dimensioneringen af de udvendige fuger er også udført i tæt samarbejde med Ljungdahl. For at undgå utætheder og for at kunne optage bevægelser i facaden er det således vigtigt, at fugernes bredde og tykkelse hænger nøje sammen.« Den gamle Munkegårdsskole er bevaret og renoveret, og med et minimum af ændringer har skolen fået tilføjet en helt ny verden, som arkitektonisk og funktionelt afspejler nutiden. Gentofte Kommune har som bygherre i respekt for fredningen og med målet om at skabe en optimal skole for læring og trivsel haft mod til at lade arkitekterne lege og skabe nogle rum, som har en helt anden karakter end det eksisterende. Det er en stor oplevelse at gå fra det gamle til det nye, og dette styrker tanken om, at der er mange muligheder i livet og mange måder at udfolde og udtrykke sig på – ikke noget dårligt brand for en folkeskole.
01 2010 GLAS
Parterreplanen viser tydeligt ideen om at genbruge Arne Jacobsens gårdhaveprincip til at trække lyset ned under jorden. Tallet 4 viser de gamle gårdhaver og lysgårdene med ved tallet 2.
9
TEKNIK
Syn for sagn – termografi
T
ræk i nakken eller en hånd ved vinduet på en kold og blæsende vinterdag har altid kunne give en indikation af, om vinduerne er kilde til energitab. I de senere år er termografiske undersøgelser vundet frem, så det nu er muligt at få et meget præcist billede af forholdene. Det er dels sket på grund af øget fokus på energioptimering blandt andet med bygningsreglementets krav til bygningers tæthed, dels fordi det nødvendige udstyr i god kvalitet er kommet ned i en pris, hvor flere kan være med. Termografering foregår med et kamera, som kan vise et billede af temperaturforskelle ned til en forskel på 0,1 grad.
Facade på et hus, hvor der er målt overfladetemperatur på vinduesflader. Efterfølgende undersøgelser viste, at ruden med 2,1 grad var punkteret, men termografi er ikke en sikker metode til at afgøre det, da også vinklen og tagudhæng kan spille ind, hvilket medvirker til en højere temperatur på døren. Foto: www. termo-fotografen.dk
10
Af Poul Henrik Madelung • Teknologien til at konstatere varmetab fra vinduer har nået en kvalitet og et prisniveau, hvor flere kan være med. Termografi er en teknologi, der bruger den infrarøde stråling til at måle temperatur. Strålings-
varme eller infrarød stråling er lys med en bølgelængde, der ikke kan opfattes af det men-
neskelige øje: Det er en del af det elektromagnetiske spektrum, som vi opfatter som varme. Alle objekter over det absolutte nulpunkt (-273 °C) udstråler varme og dermed infrarød stråling. Jo varmere et objekt er, desto mere stråling udsender det. Med
Her ses, hvordan der konstateres byggesjusk i et helt nyt “lavenergi”-hus. Man har simpelt hen sjusket med isolering og dampspærre i skunken (billedet er taget af loft i stueetage).
Her ses, hvordan man ved hjælp af analyse-software kan danne sig et overblik over, hvordan det står til med isoleringen af en ydermur blot ved at kende ude- og indetemperaturerne.
Her ses tydelig forskel på termoruderne længst til højre og den til venstre, som i dette tilfælde er punkteret. Den højere aflæsning på ruden i døren skyldes dels den anderledes vinkel, dels rudens størrelse.
Her ses, hvor stor forskel et forsatsvindue kan gøre. På dørene til venstre er der tapet acrylplade på indersiden.
GLAS 01 2010
TEKNIK
termiske kameraer kan man tage billeder af usynlige infrarøde stråler og måle temperaturen præcist og uden demontering af for eksempel byggematerialer for at se til eksempelvis isolering. Det termiske kamera giver hurtigt og let en oversigt over temperaturforhold. Dette giver mulighed for at danne sig et overblik over et areals varmetab, så der kan ske en vurdering af præcis, hvor varmetabet sker. Ved termografering af det enkelte vindue er det muligt at spore utætheder mellem karm og murværk og i selve vinduet mellem ramme og karm eller mellem rude og ramme. Som eksempler på fejl kan nævnes skævheder i vinduet, uensartet stopning inden vinduet er fuget, eller om en gummitætningsliste er krympet. Termografering kan give en
indikation af, om en termorude med gasfyldning er punkteret, så ruden har mere konvektion og dermed større varmetab. Det er dog kun i nogle tilfælde, at det kan være en indikation. Man kan ikke bruge det som beslutningsgrundlag, da der er en stribe faktorer, som spiller ind på målingerne så som varmekilder i huset, rudens placering og størrelse. Termografi af vinduer rummer nogle fejlkilder, da glasset som materiale kan give refleksioner af varmestråling fra omgivelser eller personen med termografikameraet, og ligeledes kan visse overfladebehandlinger af vinduesrammer være kilde til fejloplysninger. Termografering kan kun foregå, når der er mere end 5 graders forskel mellem ude- og indetemperaturen, så derfor kan det typisk kun foregå i månederne
Et dørparti hvor der er problemer med tætheden. Det kan skyldes manglende justering af døren. Den røde/lilla farve viser tydeligt problemområderne. Fotos: www.Tretean.dk
01 2010 GLAS
mellem oktober og april. Man skal være opmærksom på, at termografering ikke giver nogle oplysninger om varmemængde. Det indikerer kun utætheder, kuldebroer og varmetabet, men ikke omfanget af varmetabet. Teknikken vil også kunne anvendes til at give dokumentation for før-og-efter situationer, hvor for eksempel et vindue er blevet renoveret eller udskiftet samt dokumentation for, at der er udført korrekt håndværk uden kuldebroer.
En anden mulighed: Et termometer, som måler på de infrarøde stråler, vil også kunne være en hjælp i forhold til at finde utætheder. Black & Decker har lavet et lille værktøj – Thermal Leak Detector – som meget pædagogisk skifter til henholdsvis rød eller blå belysning af området, hvis temperaturen svinger i forhold til den valgte standardtemperatur. Laugskontoret har testet Leak Dectoren, som er let at bruge. Det eneste problem er, at den kun forhandles i USA via internettet til 50 dollars.
Ved døren i baggangen var der ikke lige blevet stoppet godt nok inden at der blev fuget, så der var en skjult kuldebro. Fotos: www.Tretean.dk
11
TEKNIK
DEn flyvende glarmester Af Casper Hardegård • Hvad gør man, når kranen er for lille til at kunne nå? Så tænkes der i nye og alternative løsninger.
»D
et var den første tanke, der faldt mig ind, da jeg fik et overblik over omgivelserne, og hvilke ruder der skulle skiftes,« siger glarmester Brian Guhle fra Brøndby om den flyvende ”kran”, som han benyttede ved udskiftning af tagruder i indkøbscentret Fields i Ørestaden. Et hurtigt overblik over situationen viste, at ruderne var placeret sådan på den kæmpestore bygning, at ingen normal kran ville slå til. Valget stod derfor mellem at benytte en specialkran eller gå helt nye veje, og ifølge glarmesteren var det økonomisk bedre at benytte en helikopter frem for at skulle leje en specialkran til at udføre opgaven. Ruderne, der skulle skiftes, er en del af store ovenlys-arealer midt inde på taget af Fields. At ruderne var gået i stykker, skyldes en kombination af sætningsskader og termiske brud. Når termisk brud opstår, skyldes det varmespændinger i glasset. Disse opstår, hvis der er for store temperaturforskelle hen over glasset. Et termisk brud er let genkedeligt ved, at revnen står vinkelret på kanten af glasset og at revnen derfra breder sig ind over ruden. Glarmester Brian Guhle kon-
12
taktede derfor firmaet Bel Air, der blandt andet tilbyder sådanne flyvende kran-opgaver. Bel Air har forskellige helikoptere, der kan benyttes. Den, der blev benyttet til denne opgave, var en Eurocopter EC 120, der kan løfte op til 600 kg. Skulle der være behov for det, har Bel Air også helikoptere, der kan løfte kranopgaver op til 2000 kg. Den praktiske del af arbejdet foregik ved, at kranen løftede ruderne ved hjælp af et almindelig sugeaggregat hængende i en wire under helikopteren. Helikopteren blev dirigeret ved hjælp af radiokommunikation fra en medhjælper nede på bygningen. Et langt reb fastgjort til sugeaggregatet gjorde det simpelt for mandskabet på glastaget at få fat på ruden, når den blev sænket ned og dermed hjælpe til med at navigere ruden på plads. Arbejdet blev udført tidligt om morgenen, da der ikke må arbejde mennesker under, hvor helikopteren arbejder. Hele arbejdet tog ca. 2-3 timer. Indregnes i den samlede pris skal både flyvetid frem og tilbage fra hovedbasen i Holsted i Jylland samt arbejdstid på selve opgaven. Prisen for EC 120 er 228 kr. pr. minut helikopteren er i luften.
GLAS 01 2010
DESIGN
Cykler i Sommerstedgade Af Poul Henrik Madelung • Beboere og besøgende i Sommerstedgade kan glæde sig over et cykelkunstværk – omhyggeligt beskyttet af glas.
M
ed inspiration fra et digt af den afdøde forfatter Lean Nielsen, som boede i Sommerstedgade, har kunstneren Franz Beckerlee lavet en skulptur, som nu er opstillet for enden af Sommerstedgade ved Dybbølsbro i København. Franz Beckerlee har lavet en skulptur med cykelstel, som er beskyttet af 15 mm hærdet glas på begge sider, hvor glasset er udnyttet til at gengive uddrag af Lean Nielsens digt. For at undgå, at børn begynder at kravle ind i skulpturen, er siderne lukket med 12 mm glas. Kunstneren har haft en løbende dialog med glarmester Henrik Torp hos Glarmester Snoer og Sønner A/S om glassets muligheder i forhold til kunstværket. Teksten på glasset er serigrafitryk i en stil, som efterligner skrift fra en mekanisk skrivemaskine. I skulpturen er indbygget lys i foden, så skulpturen lyser op på den lille plads for enden af Sommerstedgade. Glasleverandøren Scanglas har støttet kunstværket ved at levere glasset til halv pris, og cyklerne er en donation fra Politiets samling af cykler uden ejermand. Franz Beckerlee, som oprindelig er uddannet værktøjsmager, har arbejdet med skulpturer i mange år efter inspiration fra Robert Jacobsen. Skulptøren Arne Jacobsen og digteren Lean Nielsen var inspirationskilder, da kunstneren Franz Beckerlee udførte sin cykelskulptur.
01 2010 GLAS
13
DESIGN
Parcelhusets forvandling
A
nsporet af denne tanke indledtes et forløb i regi af Nordisk Center for Glas, hvorunder et hold studerende fra arkitektskolen i København blev sporet ind på at skabe forslag til, hvordan man ved at tilføje et lag af glas på en eksisterende facade ikke blot kan mindske bygningens varmetab, men ydermere skabe et design, der kan generere bæredygtig energi til huset. Tre uger havde de til idéudviklingen. Udover at løse de energimæssige problemer måtte de også forholde sig til de konsekvenser, som en ekstern renovering får for bygningens arkitektoniske udtryk. Forløbets fjerde og sidste uge blev brugt i samarbejde med et hold glarmesterlærlinge, hvor udvalgte forslag blev realiseret i 1:1 på skolens værksteder i Audebo. Skolens pedelbolig, et ringe isoleret parcelhus fra 80’erne, blev inddraget som forsøgsbyggeri. Pedellen og hans hustru fik en miniferie til Liselund Ny Slot på Møn, så eksperimenterne kunne monteres uden risiko for beboernes fortrydelse undervejs. De har dog nydt de rumlige forandringer, som konstruktionerne skabte, og syntes at kunne mærke en forbedring på et par grader i stuetemperaturen. Familien mener, det er en flot og spændende måde at lave energirenovering på. Måske kan de kommende års energirenovering bidrage til en forskønnelse af vores
Af arkitekt Sine Brinkgaard Olsen, Nordisk Center for Glas • Hvis store glasarealer kan skabe overophedning, så lad os gøre det til løsningen frem for problemet. boliger, og måske, som idéerne her peger på, medvirke til at højne kvaliteten af det liv, vi lever i og omkring vores facader. I det følgende beskrives fire ud af i alt elleve udarbejdede forslag, hvoraf ca. halvdelen blev afprøvet i 1:1.
Peepshow Gruppen er inspireret af de gamle peepshows, hvor man gennem et lille hul i en kasse fik et smugkig ind i en anden verden. I deres design har de valgt at kombinere noget så tørt som renovering med vinduets evne til at pirre vores nysgerrighed. Gennem graden af transparens og afdækning undersøger de relationen mellem den, der kigger ud og den, der kigger ind. Når først glassets hovedformål om dagslys i stuerne er opfyldt, lever materialet sit eget liv; hvor solens stråler finder hen, finder også vores nysgerrige blikke; en af de interessante bivirkninger, der følger med brugen af glas, og som er med til at fremme udvekslingen af historier og information mellem huse og mennesker. Den isolerende peepshow væg består af
rektangulære pyramideformede skaller i matteret glas, hvis toppunkt varierer i højden hen langs facaden. Pyramidernes top er stump og isat et felt af klart glas i udvalgte positioner, der afslører detaljer fra beboernes liv. Pyramidernes skrå sider skaber en større variation i skarpheden af det bagvedliggende, da genstande fremstår skarpere, desto tættere det er på den matterede overflade. Samtidig gør de skrå flader, at omgivelserne spejles på kryds og tværs, og udefra giver facaden et spændende nyt udtryk i kontrast til bygningens eksisterende matte materialer. Et ekstra plus på energibalancen er, at lysets stråler diffuseres i den matterede overflade og derved er med til at hæve den generelle lysstyrke og nedsætte behovet for kunstlys. Forslaget er udarbejdet af Skjerdingstad, Kleivan, Ravndal og Jacobsen Smørum.
Reflektor Moodie, Nyegaard, Kaas og Klingenberg har udover at arbejde med idéen om et isolerende lag også ønsket, at mere dagslys reflekteres ind i bygningen. Dette gøres via små
Forslag til fornyelse af parcelhusets facade – udarbejdet af Christopher Hjortholt; se også side 16.
14
GLAS 01 2010
DESIGN
Strukturen i matteret glas gør, at lys ikke blot passerer igennem men spredes i hele overfladen, hvorved skærmen som her på billedet forstærker solnedgangens glødende lys.
Afslører identiteten på aktørerne i stuen. Afsat i ansigtshøjde, ca. 165 cm. Forbipasserende til projektet peepshow får en nærmest drømmende oplevelse, hvor det private liv henholdsvis sløres eller fremhæves og blandes med udsnit af omgivelserne, der spejles i strukturens skrå flader.
”peepshow“
Afslører aktørernes udsigt i stuen fra hvilestolen bag vinduet. Afsat i hovedhøjde fra stol, ca. 105 cm. Afslører bevægelsesmønstre mellem køkken og stue, men ikke aktørernes identitet. Afsat i lårhøjde, ca. 65 cm. Afslører beplantning foran facaden. Afsat i højde ca. 30 cm.
”reflektor“
Projektet reflektor giver både nyt liv inde og ude. For forbipasserende gør de mange spejlinger facaden mere levende, og de overlappende lag af glas gør indsynet med diffust, og beboerne opnår derved en større følelse af privatsfære. Indendøre får man ligeledes glæde af den ekstra varme, skærmen giver huset, og det lys, der reflekteres ind i rummene via de små glasstykker.
01 2010 GLAS
15
DESIGN
TAK TIL Sponsorer og samarbejdspartnere
Kulde og varme reguleres ved at justere på farvesammensætningen, som derved påvirker vores oplevelse af rummets temperatur.
Dow Corning, Thermo Kemi, Renovering 2010, Scanglas, Glarmestre Snoer og Sønner A/S, Liselund Ny Slot på Møn, Alectia, Kunstakademiets Arkitektskole, Afd. 10, Center for Glas og Alu og Nordisk Center for Glas.
vandrette glasstykker, som, afhængigt af solens placering på himlen, reflekterer lyset ind på rummenes flader, ud fra reglen om at indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel. Om sommeren giver facaden nye muligheder for beboerne ved, at der i hulrummet mellem mur og glas bruges plantevækst som solafskærmende element. Løsningen bringer havens glæder tættere på boligen og den fine oplevelse af lysets filtrering gennem bladene direkte ind i sofaen.
De vandrette glasstykker sender spejlbilleder af forskellige genstande, træer og himlen til beboere og forbipasserende, hvilket får den ellers plane glasflade til at fremstå levende og med stor dybdevirkning.
Vandvæggen Holmergruppen har været fascineret af det visuelle udtryk, som opstår, når dug og regn afsætter sig på glas. I udformningen af deres design har de derfor ønsket, at det isolerende
glaslag tilfører bygningen et poetisk mellemrum, hvor man kan gøre ophold og opleve vandet løbe, dryppe og fordampe i samspil med glassets refleksioner. Væggen består af to lag glas med et hulrum på 5 cm. I hulrummet opsamles i sommerhalvåret regnvand, der filtreres gennem et algehæmmende kobberfilter. Solens varme absorberes i vandmassen og danner en kølende flade foran den eksisterende mur. Om vinteren tømmes vandet ud, og solens stråler når direkte ind i bygningen.
Farve
”vandvæggen“ Øverst: Sommer.
Christopher Hjortholts projekt er inspireret af digteren Goethe, der også var videnskabsmand og filosof (1749-1832), og som blandt andet forskede i farvernes fysiske og psykiske indvirkning på vores velbefindende. For eksempel menes rød at stimulere produktionen af adrenalin i kroppen og få vores blodtryk og puls til at stige med en mulig reducering af varmeregningen til følge. Blå og blåviolet siges derimod at få blodtrykket til at falde og fremmer derved en tilstand af fordybelse og ro. Projektet foreslår et modulsystem af farvet glas, som beboerne manuelt kan justere og derved variere farvetoningen af rummet, alt efter hvilken stemning, man ønsker at fremme.
Nederst: Vinter. Vandvæggen fungerer som et gennemsigtigt gardin, der fanger solens varmestråler i vandmassen, men fortsat tillader dagslyset at trænge ind i bygningen, så man om sommeren har glæde af det klare lys og undgår overophedning.
16
GLAS 01 2010
Glasrejse til Holland Med Nordisk Center for Glas 27.-30. maj 2010 – En tur for glarmestre, arkitekter og andre med glasinteresse Vi vil opleve et væld af unikke glasløsninger og møde nogle af landets fremadskuende personligheder, der alle arbejder med at udfordre glassets muligheder. Se i programmet for nærmere herom. Rejs den 27.-30. maj 2010 Afgang fra Kastrup torsdag d. 27. maj kl. 8.15 - Hjemkomst søndag d. 30. maj kl.18.50 i Kastrup. Vi flyver med SAS til Amsterdam, og i egen bus m. chauffør, kører vi rundt og beser projekter i Arnhem, Utrecht og et smut til Antwerpen m.fl. Med base i Amsterdam, bliver der også mulighed for, på egen hånd, at udforske byens kanaler og de smalle huses vindueshistorie. Pris 7.900 kr. pr. person Prisen dækker delt dobbeltværelse (enkeltværelse kan bestilles mod et tillæg på 1.800 kr). Fly t/r, hotel i tre nætter inkl. morgenmad, transport i tur-bus, en middag og en frokost, entréer og rundvisninger. Centrets arkitekt Sine Brinkgaard Olsen fungerer som rejseleder. Deltagerne sørger selv for at tegne afbestillings- og sygeforsikring. Obs: det gule sygesikringskort dækker ikke. Anbefaling: Få fingrene i bogen ”Glass in Structures” af Rob Nijsse, som rejsen er inspireret af. Den kan lånes eller bestilles på www.bibliotek.dk Tilmelding – senest 26. marts 2010 ved indbetaling af det fulde beløb på 7.900 kr. Indbetaling sker til Danske Bank konto: 3208 3208 022 644, mærkes: Glasrejse til Holland + dit fulde navn. Send samtidig tilmelding på e-mail til koordinator sbo@ncfg. dk med navn svarende til, hvad der er registreret i passet, samt telefonnummer og e-mail på hver tilmeldt deltager.Tilmelding efter først til mølle. Rejsen gennemføres ved min. 25 deltagere. Tilmelding er bindende. For yderligere information Sine Brinkgaard Olsen på Nordisk Center for Glas tlf. 23 65 75 36 eller mail sbo@ncfg.dk
Dag 1
Torsdag
08.20
Afgang fra Kastrup Lufthavn
10.00
Vi tager direkte fra lufthavnen i Amsterdam til Utrecht
11.00
Rundvisning til fods og frokost i Universitetsområdet Uithof. Vi vil se glasflader og stænger som bærende konstruktion, effektglas, keramisk print, lumisty-glas, bevægelige glaselementer m.m.
17.00
Ankomst til vores hotel i Amsterdam
19.00
Middag – fælles
Dag 2
Fredag
07.00
Tidlig afgang fra hotellet i bus til Arnhem. Virksomhedsbesøg hos ABT Engineering og fælles frokost. Rob Nijsse, ingeniør med speciale i glas og forfatter til bogen ”Glass in Structures“, fortæller og viser prototyper fra sit mangeårige arbejde med innovative glasløsninger, hvorefter vi sammen besøger nogle af virksomhedens projekter
Vi vil se glas som bærende konstruktion, glasbro, glas- og siliconekonstruktioner, udhæng, runde glassøjler, vinddæmpende skærme, 60 cm massive vægge
15.00
Ankomst til universitet i Delft. Introduktion til den Internationale Facade Master-uddannelse ved professor Erich Knaack, rundvisning og møde med personer fra Glass & Transparency Research Group
18.00
Middag
19.30
Retur til Amsterdam med ankomst ca. 20.30
Dag 3 Lørdag 08.00
Afgang fra hotellet i bus mod Leiden. Vi vil se laminerede glasbjælker og søjler, siliconesamlinger og 16x 12 m atrium, tyngdekraften holder det oppe
12.00
Frokost
13.30
Ankomst til Antwerpen. Bølgeglas som vindbryder og bærende facade
16.00
Retur til Amsterdam med ankomst ca. 18.00
19.30
Middag på egen hånd
Dag 4 Søndag
Amsterdam – Dagen forløber på eget initiativ. Ud fra en liste over spændende projekter tager vi på egen hånd eller i grupper rundt og ser byens udvikling i kortene
15.00
Afgang til lufthavnen
17.20
Fly afgår fra Amsterdam
18.50
Ankomst Kastrup
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
GLARMESTERI
Glas til kirken Af Poul Henrik Madelung • Interiøret i krigsbeskadiget kirke føres op til vor tid med anvendelse af glas.
J
ohanneskirken i centrum af Düsseldorf, Tyskland, er blevet renoveret med blandt andet anvendelse af glas i en nutidig form sammen med stål og træ. Johanneskirken blev opført mellem 1875 -1881 som en evangelistisk kirke i nygotisk stil. Kirken blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig og blev først taget i brug igen i 1953. I juni 2008 begyndte et større ombyg-
18
ningsarbejde af kirkens indre, da mere end et halvt århundredes slid som en travl bykirke havde sat sit præg på interiøret.
Prædikestol i glas Det har været et ønske at skabe en rolig, besindig og moderne midte med hvide vægge, gulve af mørke sten og nye bænke i varmt tonet bambustræ.
GLAS 01 2010
Glasforsikring med stærk dækning I kirkerummet er der grund til at beundre den moderne prædikestol som flot er passet ind i den gamle kirke. Den nye prædikestol giver et mere frit kig i kirkerummet end tidligere, og glasset giver transparens og lethed. Glasset til prædikestolen har sand blæsteffekt. På trappesiderne er glasset dekoreret med navne på de vigtigste personer fra biblen blandt andet ved brug af hebraiske skrifttegn. Ved at lade teksten stå i klart glas omgivet af sandblæste områder fremstår teksten meget tydeligt for den besøgende. Glasset er 2 x 10 mm floatglas, hvor der er anvendt polyacrylatfolie på 2 mm. Renoveringsopgaven er udformet af professor Artur Mandler og arkitektfirmaet Miksch + Rücker. Glasarbejdet er lavet af glarmesterfirmaet Freericks.
Glas håndteres bedst af fagfolk – også når det skal forsikres Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, spejle, og keramiske/induktions kogeplader i erhvervs- og boligejendomme. Få et uforpligtende tilbud
DANSK GLASFORSIKRING A/S Telefon 45 87 13 66 danskglasforsikring.dk 01 2010 GLAS
19
TEKNIK
CE-mærkning – også for glarmestre
H
ovedformålet med CEmærkning er at sikre fri bevægelighed for blandt andet byggevarer i Europa. Det er en fordel, når man gerne vil masseproducere/serieproducere og eksportere sin byggevare til andre Europæiske lande. CE-mærkning skal også være med til at sikre bygherre og slutkunde, at byggevaren lever op til en minimum-standard, som alle landene i EU er blevet enige om. Som slutkunde/bygherre skal man altså være opmærksom på, at produktstandarden er blevet til i et samarbejde mellem alle
AF Linette Bekhøi • Hvornår markedsfører man en byggevare, og skal den i givet fald mærkes? Og hvordan bærer man sig så ad med det? EU-lande og derfor den laveste fællesnævner.
Ikke noget kvalitetsmærke CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke, og man bør som kunde gøre sig klart, om byggevaren er af den kvalitet, man forventer. På vinduer kan man for eksempel se efter det såkaldte kvalitetsmærke ”DVC”. En produktstandard bygger
på standardiserede testmetoder. Hvis en given test ikke er nævnt i standarden, kan bygherre ikke stille krav herom. Det er de nationale myndigheder, der stiller krav om, hvilke egenskaber der skal dokumenteres og fremgå af CE-mærket på en bestemt byggevare – såfremt det altså er nævnt i standarden. Der har længe været krav til CE -mærkning på de produkter, som glarmesteren bruger i sine konstruktioner. Her er glarmesteren forpligtet til at samle og gemme de produktoplysninger, han modtager fra producenterne. Dette omtales også som et krav om sporbarhed.
En byggevare – en hyldevare
CE-mærket skal vises på produktet, den ledsagende mærkat eller følgesedlen, selv om alle relevante oplysninger fra systemhuset og delproduktion er gemt eller kan indhentes, skal CEmærket ”på visse glarmesterarbejder“ udarbejdes.
20
En byggevare forstås normalt som en hyldevare, der er masseproduceret eller serieproduceret. Det, man skal være opmærksom på, er, at man i Danmark definerer serieproduktion således, at bruger glarmesteren de maskiner, han normalt bruger, og bruger han de samme materialer, som han plejer, så er der tale om serieproduktion. At ”byggevaren” er specielt tilpasset et konkret projekt, frita-
ger ikke byggevaren fra at skulle CE-mærkes. Nu er udviklingen således, at man på nogle områder definerer visse konstruktioner som en byggevare. Et par eksempler er vinduer, bruseafskærmninger og glas/alufacader. Det betyder, at glarmesteren i disse tilfælde bliver til producent, og det gør ham ansvarlig for at CE-mærke den samlede konstruktion.
Mere og mere skal mærkes Som udviklingen er inden for CE-mærkning, vil flere og flere produkter i fremtiden skulle CEmærkes som samlet konstruktion. Et par eksempler på dette kunne være glasværn og fuldglasvægge. Man kan altid se i en produktstandard, hvis der er et krav om CE-mærkning. Disse krav vil være beskrevet i et tillæg til produktstandarden. Dette tillæg betegnes Annex ZA. Det er derfor vigtigt at holde sig ajour med de standarder, der eksisterer inden for de glasarbejder, man udfører som glarmester. Bruseafskærmninger skal CEmærkes, hvilket vil sige, at den, der producerer og monterer, rent fysisk skal udfærdige et CE-mærke, hvor de data, som udleveres fra underleverandørerne, videreføres.
GLAS 01 2010
TEKNIK
»– At ”byggevaren” er specielt tilpasset et konkret projekt, fritager ikke byggevaren fra at skulle CE-mærkes.«
CE- mærkningssymbolet skal vises enten på bruseafskærmningen, den ledsagende mærkat eller følgesedlen. Følgende oplysninger skal ledsage mærket: • Producentens navn eller logo samt adresse • De sidste to cifre i årstallet for det år CE-mærkningen er påført • Henvisning til den europæiske standard som omfatter produktet • Oplysninger om relevante væsentlige egenskaber som det fremgår af standarden
”1. september 2007 udløb overgangsperioden for bruseafskærmninger i henhold til DS/EN 14428. Det betyder, at efter 1. september 2007 er det ikke længere lovligt at markedsføre bruseafskærmninger, heller ikke dem fra Kina, med mindre de er CE-mærket.” Ordet ”markedsføre” defineres i Danmark således, at hvis det er offentligt kendt, at man er i besiddelse af udstyr og materiale til produktion af en byggevare, så markedsfører man.
Sanktioner På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, Byggevareinfo. dk står der således:
Nu er det således, at CE-mærkningsreglerne i en del sammenhænge ikke følges så nøje. Kun-
derne efterspørger det ikke, og de produkter, som glarmestrene bruger i deres daglige arbejde, er normalt CE-mærket fra leverandørens side. Mange spørger sig selv, hvor det fornuftige er i at sikre fri bevægelighed for et produkt/arbejde, der er specielfremstillet til et konkret projekt og lavet efter de gældende regler i bygningsreglementet. Selv om glasbranchen ikke oplever det endnu, har Erhvervsog Byggestyrelsen sanktionsmuligheder over for dem, som ikke CE-mærker, hvor det kræves ved lov. Hvis en anmeldelse finder sted, vil Erhvervs- og Byggestyrelsen højst sandsynlig sende
en kontrollant fra Teknologisk Institut ud for at se, om der er styr på papirerne. Hvis der ikke er CE-mærket efter kravene, skal den anmeldte afholde udgiften til kontrollen. Der kan også blive tale om en bøde, og i værste fald kan Erhvervs- og Byggestyrelsen standse ”markedsføringen;” det vil sige lukke virksomheden ned indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.
På www.byggevareinfo.dk svarer de på spørgsmål om CE-mærkning inden for 24 timer, her kan man også orientere sig om gældende standarder på byggevarer.
Enkelt.
Den 1. februar 2010 vil vi have afsluttet vores overgang fra Corporate Express til Staples. Med vores nye navn vil vi fortsætte med at gøre det enkelt for dig at købe kontorartikler, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning.
www.staplesadvantage.dk
01 2010 GLAS
• Dag-til-dag levering v/bestilling inden kl. 16.00 • Fragt- og gebyrfri levering til hele Danmark • Miljørigtige produkter og ISO-miljøcertificering • Mere end 6.000 faste lagervarer • Brugervenlig web-shop
Vi gør det enkelt at købe kontorartikler.
21
ARKITEKTUR
Nybyggeri sat i grønt Af Casper Hardegård • Det nye hotel- og konferencecenter i Ørestad, Copenhagen Towers, er et studie i moderne, grønt byggeri. Her er historien om, hvordan man miljø- og energioptimerer et nybyggeri.
E
t af de mere spektakulære og mest omtalte byggerier i det seneste år er det for nyligt indviede Hotel Crowne Plaza i Ørestad Syd – en del af første etape af Copenhagen Towers projektet. Omtalen skyldes både byggeriets størrelse, hvor de 72.500 kvadratme-
22
ter kombinerer kontorer og kontorhotel med hotel- møde- og konferencefaciliteter. Størst opmærksomhed har byggeriet fået, fordi der har været stor fokus på at gøre byggeriet mest muligt grønt. Første etape af byggeriet inkluderer det 85 meter høje hotel samt et konferencecenter
og et kontorhus på 9 etager. Alt sammen tegnet af det danske arkitektfirma Dissing + Weitling. To vigtige komponenter i forhold til, at byggeriet er gjort grønt, er henholdsvis vinduerne i facaden samt de monterede solceller.
GLAS 01 2010
HS Hansen har leveret vinduerne til byggeriet. Vinduerne er færdigmonterede i facadeelementerne af beton nede på jorden og så efterfølgende hejst op og monteret direkte i facaden. De monterede termoruder er 10-248 ruder, hvilket vil sige, at de to lag glas er henholdsvis 10 og 8 mm tykke adskilt af et mellemrum på 24 mm. Inderste lag glas er 2 gange 4 mm glas lamineret sammen med en folie. De forskellige rudetykkelser i ruden er med til øge vinduets lydreduktion. Denne effekt forstærkes yderligere både af det laminerede glas og af det store mellemrum mellem glassene. For at forbedre de energimæssige egenskaber er mellemrummet mellem glassene fyldt med argongas. Selve ruden har en U-værdi på 1,1 og en lystransmittans på 0,67 procent, hvilket vil sige, at ruden er solafskærmende. Jo lavere Uværdi en rude, har jo mindre varmetab er der gennem ruden.
Solcellebeklædte facader Som en del af den grønne løsning er der monteret over 2000 kvadratmeter solceller på facaderne. Solcellerne er monteret hovedsageligt lodret på hoteltårnets sydvendte facade, men også både kontorhusets tag og øst- og vestvendte facader er beklædt med solceller. Den lodrette placering af solcellerne gør, at de Sydfacaden på Crowne Plaza-hotellet er dækket af solceller. På billedet til venstre ses solcellepaneler, der i 38 forskellige størrelser er samlet som et puslespil omkring vinduerne. Til højre ses en anden del af sydfacaden, hvor der både er monteret solceller samt gjort klart til at montere solcellepaneler i facadens profilsystem.
01 2010 GLAS
23
ARKITEKTUR Vestfacaden på hotellet har færrest mulige vinduer for at undgå for meget direkte solvarme, der kan føre til overophedning.
øst- og vestvendte facader kun producerer halvt så meget energi som solcellerne på taget. Optimalt monteres solceller i en hældning på mellem 30 og 45 grader for at fange mest muligt sollys. De 2000 m2 solceller forventes at generere ca. 172.000 Kwh pr. år. Selve solcellerne er monteret på bagsiden af et stykke glas. Glasset er så efterfølgende monteret i et profilsystem. For at dække hele facaden er solcellerne et stort puslespil, bestående af 38 forskellige glasstørrelser. Solcellerne er leveret af Gaia Solar, der garanterer en levetid på 25 år for solcellerne, men forventer at solcellerne holder i 40-50 år. De dele af facaden, der ikke har solceller monteret, har i stedet monteret en sort glasplade, så facaden fremstår identisk over det hele.
Fokus på energi En af grundene til, at arealet med solceller er så forholdsvist stort, er, at energitilskuddet fra solcellerne er med til at energiklassificere Copenhagen Towers som energiklasse 2. I Bygningsreglementet (BR08) kap. 8.2 er det beskrevet, at bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås. BR08 opstiller derfor et minimumskrav. Dette krav skærpes over den kommende årrække. Fra 2010 er kravet ændret, så nybyggeri nu skal opfylde den såkaldte energiklasse 2. I 2015 skærpes kravet, så nybyggeri skal opfylde energiklasse 1. Copenhagen Towers har altså været på forkant i forhold til opfyldelse af energiklasse. Energiklasse 2 siger, at bygningen maksimalt må få tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand, der svarer til 50 Kwh/m2 pr. år + et tillæg på 1600 Kwh/A, hvor A er bygningens opvarmede areal. En bygning på 1000 m2 må derfor maximalt få tilført 51,6 Kwh/m2 pr. år. Kan bygningen i sig selv ikke opfylde kravet til energiklasse 2, kan f.eks. montering af solceller give et tilskud, som giver et fradrag i kravet. Ved at montere solceller sænkes bygningens behov for energitilskud. 24
GLAS 01 2010
TEKNIK
Kemikaliestyring – i praksis
F
ørste step i kemikaliestyring er at rydde op. Mange har en tendens til at gemme produkter, som er brugt en enkelt gang, for sæt nu hvis det bliver aktuelt igen! Men nu, da I skal have brugsanvisninger på alle produkterne, er det en god ide at rydde op og smide ud. Alle produkter der er faremærkede, indeholder stoffe,r der skal klassificeres. Og uanset om I
Af Tina Johansen, Arbejdsmiljøkonsulent • Styr på indkøb og håndtering af kemikalier er fortsat et fokusområde i alle brancher, også hos glarmestrene. Kravet om kemikaliestyring blev indført helt tilbage i 2003, og frem til 2017 er en ny EU forordning under indkøring, så det bliver ikke mindre. med hvide mærkater med en rød kant. Nogle har samme symbol, imens andre er ændrede.
Anskaf sikkerheds- datablade Sikkerhedsdatablade hed tidli-
AF TINA JOHANSEN Arbejdsmiljøkonsulent
redegør for, at I ikke bruger produktet mere, må det ikke forefindes på jeres virksomhed uden behørig brugsanvisning.
Nye krav til faremærkning Vær opmærksom på, at der er kommet nye krav i EU til faremærkning. De velkendte orange mærkater erstattes i disse år
01 2010 GLAS
gere leverandørbrugsanvisninger, men det er det samme dokument. Det indeholder generelle oplysninger om produktet, uanset hvorledes det anvendes, og i hvor store mængder. Sikkerhedsdatabladet skal I bruge til at vurdere sundhedsrisici ved at anvende produktet og eventuelt efterspørge mindre sundhedsskadelige alternativer og dermed
mindre krav til brug af værnemidler. I skal opbevare bladene, hvor produkterne opbevares eller anvendes, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt. Lav en liste over jeres produkter. Med en liste får I et godt overblik over alle jeres kemikalier. Nogle virksomheder bruger listen til at reducere antallet af leverandører eller produkter. Anfør på listen produktnavn, leverandør, hvor produktet opbevares (i kemikalieskab eller i biler) og sidst, hvornår sikkerhedsdatabladet er udarbejdet. Datoen er relevant, for der kommer løbende nye, så den kan hurtigt være forældet. Som tommelfingerregel bør sikkerhedsdatabladet ikke være mere end tre år gammelt.
Lav en APB Endeligt skal I udarbejde en Arbejdspladsbrugsanvisning. Denne skal som minimum omhandle de
punkter i sikkerhedsdatabladet, der er relevante for jeres virksomhed. Eksempelvis hvilke slukningsmidler I skal anvende i tilfælde af brand. Hvilke handsker I anvender, og hvor de opbevares hos jer. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal opbevares sammen med sikkerhedsdatabladet. DAMAVI har flere skabeloner på kemikalielister, tillægsskemaer og lignende, således at I ikke behøver at starte forfra. Hvis I har spørgsmål til kemikaliehåndtering, eller brug for hjælp til at komme i gang, kan I kontakte Hotline: 36 98 62 68 eller Mail: tina@damavi.dk
Forbundet Træ-Industri-Byg og Glarmesterlauget i Danmark har et samarbejde, så medlemmer af de organisationer gratis kan ringe til DAMAVI og få råd og vejledning om arbejdsmiljø.
25
KO M M E N TA R
For øvrigt mener jeg …
AF SØREN VADSTRUP Arkitekt, m.a.a., Center for Bygningsbevaring, Raadvad
Glasklart paradoks
G
lasbranchen elsker glas – må man gå ud fra. Det er vi mange andre, der også gør. Men glas er ikke bare glas, hvad der nok heller ikke er nogen overraskelse for dette blads læsere. Jeg møder tit mennesker, der sætter stor pris på fine gamle, mundblæste drikkeglas, karaf-
Med største begejstring og glæde samler vi på fornemt gammelt kunsthåndværk i glas. Men når det kommer til fint, gammelt glas i vinduerne, smider vi det ud – uden mindste betænkelighed.
som ejeren har sat i for forholdsvis nylig, fordi det gamle vindue på dette sted blev vurderet til at være dårligt. Vi ved fra undersøgelser, at 95 procent af de gamle vin»– Rudeglas i gamle vinduer duer i ælrepræsenterer i virkeligheden en langt dre huse større antikvarisk sjældenhed og også en fra før langt større håndværksmæssig bedrift 1950, der end husgeråd.« kasseres og ler og kander. Det smukke spil, skiftes ud med nye vinduer, ikke de fine små skævheder og spor fejler andet, end at de mangler efter fremstillingen fremhæves almindelig vedligeholdelse. med kyndighed, og ofte er disse Vi ved også fra analyser, at de gamle, ’antikke’ glas stillet op på gamle vinduer kan energiforbedhylder i vinduerne, for at man res med indvendige forsatsruder rigtigt kan se, hvor smukke og og opnå en bedre varmebespagamle de er. relse og totaløkonomi end tilsvarende nye termovinduer af træ, Mangler bare plastik eller træ-alu. vedligeholdelse Alt dette vil jeg dog lade ligge Men kikker man et par centimeher, men det kan læses på Center ter længere ud fra denne opstilfor Bygningsbevarings vidensporling, sidder der et nyt vindue, tal på www.bygningsbevaring.dk
26
og også på www.EnergiForsatsgruppen.dk. Det jeg vil pointere her, er det paradoks, der ligger i at elske, samle på, glæde sig over og udstille fine, gamle glas – og så samtidig uden mindste betænkelighed smide de i bevaringsmæssig forstand lige så værdifulde gamle rudeglas ud. Rudeglas i gamle vinduer repræsenterer i virkeligheden en langt større antikvarisk sjældenhed og også en langt større håndværksmæssig bedrift end førnævnte husgeråd. Det er forholdsvis enkelt, forstå mig ret, at blæse materialet glas til runde former. Det kommer af sig selv. Men det er en håndværksmæssig bedrift at fremstille plane glasplader, for det er totalt imod det blæste glas’ natur. Dertil kommer de gamle rudeglas’ æstetiske udtryk i de spej-
linger, de giver til omgivelserne, både når man ser dem udefra og indefra. Det smukke spil, liv og – ja, jeg viger ikke bort fra ordet ’sjæl’ i den forbindelse. Det overgås næsten ikke af noget andet materiale, så smukt er det.
De døde, de livløse Især ikke, når man sammenligner med de døde, livløse, nærmest uhyggelige og sjælløse, spejlinger og udtryk, som moderne termoruder i floatglas byder på – især i ældre bygninger, som de slet ikke passer til. Så, sæt lige så stor pris på de gamle mundblæste rudeglas, som de ægte og sjældne antikviteter, de er, som I sætter på de gamle mundblæste drikkeglas m.v. Glarmestre burde lave et kodeks, hvor man ikke kasserer disse sjældenheder, som det desværre i stort omfang sker i dag. Og lauget burde gå forrest, som man kunne forvente af et en håndværksmæssig organisation med interesse for fagets historie og kulturhistorie.
GLAS 01 2010
GlarmesterTidender Medlemsmøde i Region Syddanmark
UD GIVET AF Glarmesterlauget i Danmark Sekretariatet Gothersgade 160 2 th 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 W www.glarmesterlauget.dk REDAKTION Hans-Georg Nielsen (ansvh) INDHOLD 27 27 28 29
Medlemsmøde i Region Syddanmark Nyt fra skolen Slidte frontruder er russisk roulette med sikkerheden Medlemsforhold
Der holdtes medlemsmøde i region Syddanmark den 21. januar 2010 på Saxildhus Hotel i Kolding. På grund af en del sidste øjebliks afbud var deltagerantallet behersket, men det hindrede ikk,e at deltagerne gik fra mødet ved 22-tiden med en klar fornemmelse af, at aftenen bestemt ikke var spildt. Fra Lauget deltog oldermand Bjarne Andersen og direktør Hans-Georg Nielsen. Mødet indledtes med et oplæg fra Laugets /TIBs arbejdsmiljøkonsulent Tina Johannsen. Det saglige og jordnære indlæg gav anledning til saglige og jordnære spørgsmål, som faktisk afklarede adskillige praktiske tvivlspørgsmål som opstår i mødet mellem Arbejdstilsynet og glarmesteren. Efter middagen orienterede oldermand og direktør om udmøntningen af OK 2007 og om forventningerne til overenskomstforhandlingerne i 2010. Som gode fælles projekter sammen med TIB fremhævedes Nordisk Center
– En aften om arbejdsmiljø, fælles projekter – og om, hvordan man engagerer medlemmerne lokalt bedst muligt.
for Glas, elev-coachingprojektet på glarmesterskolen samt netop arbejdsmiljøkonsulent-ordningen. De administrative udfordringer ved det planlagte ”Projekt Vinduescheck” vendtes og gav anledning til flere løsningsforslag. Endelig drøftedes situationen for region Syddanmark. Det har været svært at få gang i aktiviteterne i regionen, og konklusionen på mødet blev at foreslå Laugets hovedbestyrelse at lade gennemføre en medlemsafstemning om, hvorvidt regionen bør splittes op i en Region Fyn og en Region Sønderjylland. Oldermand og direktør bakkede tanken op og lovede at tage forslaget med til det forestående møde i Laugets hovedbestyrelse. Saxildhus Hotel skal i øvrigt roses for en velsmagende middag med særdeles rigelige portioner.
Nyt fra skolen
2010 01 GLAS
Vi har desværre sagt
Så ring til skolen for at
have noget undervis-
farvel til vores ene
høre, om vi har en elev i
ning på engelsk sam-
faglærer, Steen Gren-
nærheden af din virksom-
men med vores egne
vald, som har købt Lista
hed.
glarmesterelever.
Bella. Vi har til gengæld
Til april får vi besøg af
Herefter skal de en
ansat en ny lærer – vel-
16 tyske glaselever. Det
uge i praktik hos
kommen til Torben
er fra en skole i Vilshofen
forskellige glarmestre,
Joensen.
(Bayern), hvor jeg var på
og vi håber selvfølgelig,
Der starter 19 elever
besøg i september 2009.
at I er med på ideen og
på grundforløbet til
Eleverne går på en over-
vil tage et par tyske
februar, hvoraf ni har
bygning af en tysk glar-
elever ind i virksomhe-
læreplads. Det betyder,
mesteruddannelse og har
den en uge i april. Men
at der starter 10 uden
nogle andre kompetencer,
vi vil kontakte de
læreplads, og vi vil
end vi har i Danmark. De
aktuelle glarmestre
meget gerne være
skal bruge en uge på sko-
direkte.
behjælpelig med at
len, hvor de skal lære om
finde en plads til dem.
dansk kultur, og de skal
Laugsforsamling 2010 den 7. maj
– Lene Gonnsen Uddannelseschef
27
Arbejdsmiljøhotline på telefon 36 98 62 68
I den grønne bil – med en splinterny frontrude – får vi øje på forhindringen næsten 200 meter før mulig kollision. Efter 350.000 kilometer med samme frontrude kan vi komme helt ned på bare 70 meter.
Slidte frontruder er russisk roulette med sikkerheden Sveriges Vej- og Trafikforskningsinstitut har færdiggjort en analyse af, hvad der sker med udsynet, mens bilernes frontruder bliver ridsede i takt med deres alder. Konklusionen: Frontruden er en sliddel.
At udsynet gennem en slidt frontrude er dårligere end udsigten gennem en ny, er noget enhver bilejer, der har fået skiftet frontruden, ved. At få skiftet frontruden er som at få nye briller. Pludselig er alting mere klart og tydeligt. Årsagen er selvfølgelig, at en frontrude er en sliddel, der slides over tid. Jo længere bilen har kørt, desto mere slidt bliver frontruden. Problemet er værst i det øjeblik, der er kraftigt modlys. Det vil sige hovedsageligt ved lavtstående sol og tildels ved modkørende i mørkekørsel. Frontruden slides, når sand og andre partikler ved høj hastighed rammer frontruden. Ruden bliver dermed slidt, hvilket medfører, at lyset spredes ved passage af glasset. For at undersøge hvilken effekt en slidt frontrude har på trafiksikkerheden, lavede Dansk Autoglas i samarbejde med blandt andre Bilglassforeningen i Norge
og Glasbranschföreningen i Sverige en undersøgelse, der skulle belyse problematikken. Statens Vej og TrafikforskningsInstitut (VTI) i Sverige stod for den praktiske del af undersøgelsen. 24 testpersoner deltog i testen, der blev udført ved hjælp
af en køresimulator. De 24 personer gennemførte tre tests, hvor en lavtstående sol simuleredes ved hjælp af en lampe. Hver test blev gennemført tre gange med tre forskellige frontruder. De tre frontruder havde kørt henholdsvis 0 km, 150.000 km og 350.000 km. Forsøgspersonerne kørte med solskærmen nedfældet for at undgå direkte blænding.
Test 1 Køresimulatoren blev sat til 40 km/t, og
Figur 01
Antal km. ruden har kørt 0 km 150.000 km 350.000 km
Afstand 200 m 90 m 70 m
Figur 02
Antal km. rude har kørt 0 150.000 350.000
Km/t 91 78 73
Afstand hvor bremsen aktiveres 136 70 70
Figur 03
Antal km rude har kørt 0 150.000 350.000
Km/t 91 76 79
Afstand hvor bremsen aktiveres 190 74 51
Nyt fra en af de førende inden for hejs af glas Mini kraner m. rækkevidde fra 8,521,5m. Udlejning af Nomade glasløfter 300kg Glassugekopåg op til 1 tons. Fabriksparken 24 DK-2600 Glostrup Tlf.: 39 56 19 30 www.a-soemod.dk
28
GLAS 01 2010
forsøgspersonerne blev bedt om at tilkendegive, når de registrerede en kegle i vejens højre rabat (figur 01).
Danmarksnyhed NU MAXI 500 kg
Kurt Spindler og fru Aase på Laugskontoret efter besøget hos HM Dronningen.
Test 2 + test 3 Ved test 2 og 3 kørte forsøgspersonerne ud af en lige landevej, hvor personerne fik at vide, at de måtte køre efter forholdene. Testpersonerne blev på en 10 km lang vejstrækning mødt af to forhindringer i vejsiden. Test 2: En personbil placeret med en afstand på 2,1 meter ud til midten af vejen (figur 02). Test 3: En gravemaskine med en afstand på 1,5 meter ud til midten (figur 03). Yderligere viste undersøgelsen, at jo senere bremsen aktiveres desto kraftigere blev bremsen påvirket, og desto voldsommere blev der hevet i rattet for at lave en undvigemanøvre. Ved kørsel med den nye frontrude skete der ingen påkørsel af forhindringerne. Ved den næstmest slidte rude skete der en påkørsel af forhindringerne i 4 procent af tilfældene, men 8 procent af forbikørslerne medførte en påkørsel ved den mest slidte rude. Konklusionen af undersøgelsen er, at en frontrude er en sliddel. Jo mere slidt frontruden er, desto dårligere udsyn ved modlys og jo større risiko for at gøre galt.
Tidligere laugsoldermand Kurt Spindler modtog kort før jul Ridderkorset for en gedigen, mangeårig indsats for Glarmesterlauget. 8. februar var han hos Dronningen for at takke for udmærkel-
Selvkørende med 2 kreds vakuumsystem
sen. Kurt Spindler er tredie generation i Spindlers Glasindustri i Fredericia og var tredie generation som oldermand for de jyske glarmestre. Poul Husmer be-
GLAS-VINDUER-BRANDDØRE-PLADER -BILGLAS
nådedes for nogle år
SL 250 kg
siden med samme udmærkelse for sin indsats for Lauget.
Se video på
www.smartlift.dk
Medlemsforhold
Jubilæer
Runde dage
Velkommen til nye medlemmer
01 apr 25 års etableringsjubilæum
17 apr 65 års fødselsdag
01 jan Thomas Lundeman, Korsør
Henning Grønlund, Århus C
Erik K. Vinholt, Skibby
01 jan Henrik Aarslev, Århus V
01 apr 40 års grundlæggelse, etablerings-
Bortrejst på dagen
01 jan Bill Aarslev, Århus V
& optagelsesjubilæum
22 apr 70 års fødselsdag
Frank Sander Pedersen, Kerteminde
22 apr 40 års optagelsesjubilæum
Wolfgang Bley (passiv), Taastrup. Bort-
rejst på dagen
01 jan John Madsen, Aalborg
Overgået til passivt medlemskab
Wolfgang Bley (passiv), Taastrup
11 maj 50 års fødselsdag
01 jan Erik Lundeman, Korsør
Bortrejst på dagen
01 jan Steen Aarslev, Århus V
Steven Poul Elfort, Ringsted
01 maj 50 års firmagrundlæggelse
23 maj 50 års fødselsdag
Peter Sørensen, Aalborg SØ
Kim Andersen, København Ø
Afgået ved døden
07 maj 50 års optagelsesjubilæum
02 jun 70 års fødselsdag
07 dec Kenth Bruun, Hørsholm
Helmer Christoffersen (passiv),
11 dec Leif Holm Jensen, Slagelse
Odense SV. Der afholdes ikke noget i
22 jun 90 års fødselsdag
01 jan Palle K. Hansen, Bagsværd
den anledning.
07 jan Preben W. Gardendal, Kbh. NV
Elo Nødskov Sørensen (passiv), Nyborg Kaj Søderholm (passiv), Birkerød
Enker afgået ved døden
04 jan Kathrine Gelbjerg, Horsens
2010 01 GLAS
Vær aktiv i din regionsforening!
29
BRANCHEREGISTER
ALUMINIUMSDØRE/ FACADER A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk AG Facader ApS Bjerringbrovej 68 • 2610 Rødovre Tlf 4494 4711 • Fax 4494 4721 ag@agfacader.dk • www.agfacader.dk BL Glas og Alufacader A/S Strandvejen 51 • 4200 Slagelse Tlf 5850 0728 • Fax 5852 7524 blg@bl-glas.dk • www.bl.glas.dk Husmer Glas og Facader Smedetoften 11 • 3600 Frederikssund Tlf 4731 0270 • Fax 4731 0273 alu@husmer.dk • www.husmer.dk F. Weien Svendsen A/S Vibeholmsvej 29 • 2605 Brøndby Tlf 4396 1111 • Fax 4343 0011 fws@fws-glas.dk • www.fws-glas.dk
Bogføring/Regnskab ABC Regnskab v. Hanna M. Lund Garnisonen 38 • 4100 Ringsted Tlf 5753 3113 + 2532 3113 hml@abcregnskab.dk • www.abcregnskab.dk BRANDBESKYTTENDE GLAS Vetrotech Saint-Gobain North A/S Havnegade 39 • 1058 København K Tlf 7022 5258 www.vetrotech.com
GLASBESLAG Crosinox Hesselager 19 • 2605 Brøndby Tlf 4362 2563 • Fax 4362 2535 www.crosinox.dk Ole Hansen Lellinge ApS Broenge 14 • 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk Dansk Glas & Facadecenter ApS Baldersbækvej 24-26 • 2635 Ishøj Tlf 4399 7700 • Fax 4399 6545 info@glasogfacade.dk www.glasogfacade.dk
BRANDJALOUSIER JSA Brand Postboks 46 • 8520 Lystrup Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk
Glasteknik S. Thorball ApS Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 Mail@staps.dk • www.staps.dk GLASLEVERANDØRER
BØJET GLAS GGF A/S Glarmestres Glas og Facademontage Rugvænget 22A • 2630 Taastrup Tlf 4330 1140 • Fax 4330 1141 gg@ggf.dk • www.ggf.dk Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17 • 2400 København NV Tlf 3834 0311 • Fax 3834 0897 snoer@snoer.dk • www.snoer.dk H.L. Facader Glarmester Hans Lundemann Ålholmvej 37 • 2500 Valby Tlf 3871 1213 • Fax 3871 1986 info@lundemann.dk • www.lundeman.dk
Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953
A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk GLASLISTER
DØRTEKNIK Ole Hansen Lellinge ApS Broenge 14 • 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 info@oleh-lellinge.dk • www.oleh-lellinge.dk
C. Ljungdahl A/S Hejrevang 22 • 3450 Allerød Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 ljungdahl@ljungdahl.dk www.ljungdahl.dk GLASMONTERINGSMATERIALER
Zederkop A/S Høffdingsvej 16 • 2500 Valby Tlf 3630 2010 • Fax 3630 5095 zederkop@zederkop.dk • www.zederkop.dk BLYRUDER Nordisk Glasmosaik A/S Skovlunde Byvej 18-20 • 2740 Skovlunde Tlf 4484 8888 • Fax 3969 8888 schlager@mail.dk • www.schlagerglas.dk – En del af Schlæger-gruppen Redtz Døckerlundsvej 33 • 5000 Odense C Tlf 6612 3574 • Fax 6613 9124 info@redtz.dk • www.redtz.dk
30
EDB Finn Levinsen ApS Fredensvej 16 • 3060 Espergærde Tlf 4917 6611 • Fax 4917 6616 finn@finnlevinsen.dk www.finnlevinsen.dk
C. Ljungdahl A/S Hejrevang 22 • 3450 Allerød Tlf 4814 0010 • Fax 4814 0234 ljungdahl@ljungdahl.dk www.ljungdahl.dk GLASSLIBNING, TILBEHØR
GITTER JSA Sikring Postboks 46 • 8520 Lystrup Tlf 8622 5644 • Fax 8622 8303 jsa@inet.uni2.dk • www.jsa.dk
Glarmester Gustav Sørensen & Søn ApS Rødovrevej 288-290 • 2610 Rødovre Tlf 3670 1845 • Fax 3641 1705 Glaseksperten Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk www.glaseksperten.dk
GLAS 01 2010
BRANCHEREGISTER
A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk BØJET HÆRDET GLAS Klidsbjerg Glas v. Hans Christian Klidsbjerg Melskov Allé 10 • 6100 Haderslev Tlf 7452 5653 • Fax 7452 5953 HÆRDET GLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk www.glaseksperten.dk Glashærderiet A/S Priorparken 321 • 2605 Brøndby Tlf 7070 2605 • Fax 7070 2604 danny@glashaerderiet.dk www.glashaerderiet.dk MOTIVSANDBLÆSNING Ballusign Decor-Glas Yderholmen 15 • 2750 Ballerup Tlf 4465 9597 • Fax 4465 9198 info@ballusign.dk www.art-sweet-home.dk Blucher Glas Stensagervej 5, 8260 Viby Tlf 8614 7777 • Fax 8614 6377 www.blucher-glas.dk Glarmester Per Drejer Johnstrups Allé 1 • 1923 Frederiksberg C Tlf 3535 1712 • Fax 3536 1721 pd@pdglas.dk • www.pdglas.dk A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk MØBELGLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk www.glaseksperten.dk
01 2010 GLAS
PROFILSYSTEMER Sapa Building System Langhøjvej 1, indgang A • 8381 Tilst Tlf 8616 0019 • Fax 8616 0079 system.dk@sapagroup.com www.sapabuildingsystem.dk
Sikkerheds- og solfilm Danmark ApS Jönköpingvej 9 • 5700 Svendborg Tlf 4424 0066 • Fax 4424 0099 mail@siksol.dk • www.siksol.dk Solfilm Gruppen Danmark ApS Naverland 21-23 • 2600 Glostrup Tlf 7027 9027 • www.solfilmgruppen.dk TERMORUDER
RÅDGIVNING Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS Jens Juuls Vej 17 • 8260 Viby J Tlf 8628 3799 • Fax 8628 3470 ogjoergensen@ogjoergensen.dk www.ogjoergensen.dk Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 • 2830 Virum Tlf 4598 6000 www.ramboll.dk/facadeteknik SIKKERHEDSGLAS Glaseksperten Sprogøvej 13 • 9800 Hjørring Tlf 9892 1911 • Fax 9892 8878 glas@glaseksperten.dk www.glaseksperten.dk SKYDEDØRE Ole Hansen Lellinge ApS Broenge 14 • 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk SOL- OG SIKKERHEDSFILM Bekaert Specialty Films - SolarGard Danmark Rye Gade 4, Rye • 4060 Kirke Såby Tlf 2992 3251 henrik.nygaard@bekaert.com www.solargard.com/dk DAKI Gruppen A/S Islevdalvej 124 • 2610 Rødovre Tlf 3636 3400 • Fax 3670 3019 daki@daki-dk • www.daki.dk A/S VN Glas og Facadecenter Grønlandsvej 9 • 4681 Herfølge Tlf 5627 4911 • Fax 5627 4939 vn@vnglas.dk • www.vnglas.dk
Niels Juel Pedersen A/S Transportbuen 13 • 4700 Næstved Tlf 5577 0158 • Fax 5572 2274 njpglas@post11.tele.dk • www.njpglas.dk PFH Glas A/S Industriparken 1 • 4640 Fakse Tlf 5671 3232 • Fax 5671 3574 pfh@pfh-glas.dk TERMORUDEVENTILER Ole Hansen Lellinge ApS Broenge 14 • 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk VÆRKTØJ OG MASKINER CORNEGA ApS Holte Stationsvej 6, boks 3, 2840 Holte Tlf 4542 3078 • Fax 4542 4448 Gundel & Bergstrøm ApS Vandmestervej 13 • 2630 Taastrup Tlf 4352 7122 • Fax 4371 1664 gundex@gundel-bergstroem.dk www.gundel-bergstroem.dk Ole Hansen Lellinge ApS Broenge 14 • 2635 Ishøj Tlf 4371 1640 • Fax 4371 1647 info@oleh-lellinge.dk www.oleh-lellinge.dk Glasteknik S. Thorball ApS Midtager 26 B st th • 2605 Brøndby Tlf 3672 0900 • Fax 3670 3335 Mail@staps.dk • www.staps.dk Thermo-Kemi Oliefabriksvej 61, 2770 Kastrup Tlf 7020 1266 • Fax 3254 8266 info@thermo-kemi.dk www.thermo-kemi.dk
31
ID-nr.: 12884
Magasinpost UMM ID-nr.: 46666
E L L A R FO
PROJEKT:
Danmarks største og flotteste showroom for løsninger i glas
BYGHERRE:
Glarmesterlauget i Danmark
TIDSPLAN:
Uendelig, da en dynamisk og konstant udvikling af glas og glarmesterarbejde gør, at der ustandselig må bygges til
OFFENTLIG ADGANG:
Altid åben – og med mulighed for oplysninger om Glarmesterlaugets garantiordning og om den nærmeste glarmester Følg med på: www.glasmedgaranti.dk
GLARMESTERLAUGET I DANMARK • Gothersgade 160 2. th. • 1123 København K