Til mine kære, dybt respekterede og værdsatte medlemmer af SGI-Danmark.
Jeg takker jer oprigtigt for alle jeres anstrengelser for at afholde dette dybt betydningsfulde sommerkursus, hvor vi fejrer 50-året for etableringen af Den europæiske komite. Jeg vil følge alle aspekter af dette træningskursus nøje og vil i hjertet give hver enkelt af jer, som er uerstattelige og værdifulde pionerer for verdensomspændende kosen-rufu, et fast håndtryk.
Nichiren Daishonin siger: ”Jo stærkere guld opvarmes i flammerne, jo klarere bliver dets farve; jo mere et sværd hvæsses, jo skarpere vil det blive. Og jo mere man priser Lotus Sutraens velsignelser, jo mere øges ens egne velsignelser.” (ND 3, 341)
Styrk omhyggeligt jeres tro sammen, mere end nogensinde. Og del tillidsfuldt Den mystiske lov, idet I fortsætter med at udvide vores fællesskab af håb og lykke. Det er mit inderlige ønske, at I helhjertet respekterer og priser hinanden for jeres dedikerede anstrengelser, mens I udfordrer
jer selv i disse svære tider, og at jeres liv, favnet af grænseløse og uendelige fordele, flyder over af ”de største af alle glæder”.
Jeg vil gerne dele det lidenskabelige ´løvebrøl´, der blev mig betroet af min mentor, Josei Toda, med jer. Han videregav, at ”mod, der stammer fra tro, gør os i stand til at modstå og kæmpe os igennem enhver situation”. Det er mit inderlige ønske, at I hver især bidrager modigt, oprigtigt og vedholdende som gode borgere til jeres samfund, mens I udvider vores netværk af tillid, venskab og fred, og at I går fremad som ’Europas Soka-familie’ - et strålende eksempel på menneskehedens globale familie.
Min kone og jeg vil fortsætte med at bede inderligt med tillid til, at vores daimoku vil nå hver enkelt af jer, så I altid kan nyde et godt helbred og føre et langt liv, nyde fred og harmoni, held og fordele og strålende succes og sejr.
Sommeren 2023
Daisaku Ikeda
Citat 1
”Hjertet i den store ed for kosen-rufu og buddhatilstanden er ét og det samme. Derfor, når vi dedikerer vores liv til denne ed, kan vi frembringe vores livs utrolige ædelhed, styrke og storhed.
Når vi forbliver tro mod denne ed, vil Buddhaens ubegrænsede mod, visdom og medfølelse vælde frem indefra. Når vi helhjertet stræber efter at realisere denne ed, kan ’giften’ fra selv de sværeste udfordringer blive transformeret til ’medicin’ og karma blive transformeret til mission.”
(Fra Senseis hilsen til åbningen af Hallen for den store ed for kosen-rufu i 2013)
Citat 2
Daishonins Buddhisme lærer os om Buddhaens liv som en realitet. Derfor opfordrer Daishonin os til at hengive vores liv til det store ønske om kosen-rufu. De, der gør det ønske til deres eget, og som arbejder seriøst for at realisere deres ed om at gøre det uden tilbagegang i tro, kommer gradvist til at smelte deres liv sammen med Buddhaens liv og manifestere buddhatilstanden.
(’Goshos verden’ (WNDW) bind 1, s. 7)
Citat 3
Lotus Sutraen kan beskrives som en tekst, der ikke kun skildrer Buddhaens ønske,
men også Buddhaens praktisering for at opnå dette ønske. Kapitlet
’Hensigtsmæssige midler’ (det 2.) er kernen i Lotus Sutraens første halvdel, den teoretiske lære. Det afslører Buddhaens ed om ’at gøre alle mennesker lige med mig uden nogen forskel mellem os’ (LS2, s. 36) Dette er en urokkelig beslutning. Som svar på hans ed formulerer en række bodhisattvaer senere i den teoretiske lære deres egen ed.
I slutningen af ’Livslængde’-kapitlet forklarer han, at han i hvert øjeblik kun tænker på, hvordan man gør det muligt for alle væsener at opnå oplysning:
”Mai ji sa ze nen,/ I ga ryo shujo,/ Toku nyu mujo do,/ Soku joju busshin.”
”Til alle tider tænker jeg ved mig selv:/ Hvordan kan jeg få levende væsener/ til at få adgang til den uovertrufne vej og hurtigt opnå Buddhaens krop?”
(LS16, s. 232) (WNDW bind 1, s. 9-10)
Citat 4
Siden jeg var et lille barn, bad jeg til Bodhisattva Rummets Skat (Eng. Space Treasury) om at blive Japans mest vise person. Bodhisattvaen forvandlede sig til en ærværdig præst for øjnene af mig og skænkede mig en visdomsjuvel så lys som morgenstjernen. Det er uden tvivl som resultat heraf, at jeg blev i stand til på højeste plan at mestre de fremmeste lærer inden for den japanske buddhismes otte
ældre skoler, såvel som Zen- og Nembutsu-skolerne.
(ND 2, 112)
”Jeg vil slå dette fast. Lad guderne forlade mig. Lad alle forfølgelser ramme mig. Jeg vil stadig give mit liv for Loven!
Shariputra praktiserede bodhisattvavejen i 60 kalpaer, men han forlod vejen, fordi han ikke kunne udholde den prøvelse, som brahmanen udsatte ham for ved at tigge om at få hans øje. Af dem, der modtog buddhatilstandens frø i den fjerne fortid, og dem, som fik dem fra Buddha Store Fortræffelige Universelle Visdoms sønner, har mange svigtet frøene. De er kommet til at lide i helvede lige så længe som en pulveriseret galakse kalpaers periode eller et pulveriseret univers kalpaers periode, fordi de fulgte onde ledsagere.”
”Uanset om man bliver fristet af godt eller truet af ondt, dømmer man sig selv til helvede, hvis man kaster Lotus Sutraen bort. Her vil jeg aflægge et stort løfte. Selvom jeg blev tilbudt at blive hersker i Japan, hvis jeg blot ville svigte Lotus Sutraen, acceptere Meditations Sutraen og se frem mod genfødsel i Det rene land; selvom jeg fik at vide, at min far og mor vil få hovederne hugget af, hvis jeg ikke reciterede Nembutsu - uanset hvilke forhindringer jeg måtte møde, vil jeg ikke give op, så længe en person med visdom ikke har bevist, at min lære er falsk! Alle andre problemer er for mig blot som støv for vinden.”
”Jeg vil være Japans støttepille. Jeg vil være Japans øjne. Jeg vil være Japans store skib. Dette er mit løfte, og jeg vil aldrig svigte det!”
(ND 2, 232-233)
Citat 6
Saito: ”For at sige det endnu mere kort og præcist kan vi betragte Daishonins liv på denne måde: Ed, oplysning, dybere ed, dybere oplysning.”
Præsident Ikeda: ”Den røde tråd i hans liv er hans vedholdende anstrengelser for at føre folk til oplysning. En buddha er bestemt ikke et absolut væsen, som fører et statisk liv. Han deler andre menneskers lidelser, og da han fornemmer, at den tid, han lever i, er kommet ind i et dødvande, overvejer han alvorligt, hvordan situationen kan transformeres. En buddha aflægger ed om at kæmpe for folkets og tidsalderens oplysning. Denne eds styrke får Buddhaens oplysning til at modnes til omfattende visdom.”
(WNDW, bind 1, s. 29)
Citat 7
Mit ønske er, at alle mine disciple aflægger et stort løfte. … I sidste ende kan ingen undslippe døden. Lidelserne til den tid vil være præcis som det, vi oplever nu. Eftersom døden er den samme i begge tilfælde, bør du være villig til at ofre dit liv for Lotus Sutraen. Tænk på denne ofring som en dugdråbe, der genforenes med havet, eller et som støvkorn, der vender tilbage til jorden. I et afsnit fra Lotus Sutraens 7. kapitel (bind 3) står der: ”Vi beder til, at de gode omstændigheder, der er opnået via disse gaver [ofre], må spredes vidt og bredt til alle, således at vi og andre levende væsner alle sammen kan opnå Buddha-vejen.”
(LSOC7, 168) (ND 1, 291)
En lærer eller mentor i buddhismen er en, der leder og forbinder folk med Loven. Det er en, som lærer dem, at Loven, som de bør basere sig på, eksisterer i deres eget liv. Disciplene søger til gengæld mentoren, som udtrykker og er ét med Loven. De betragter mentoren som model og anstrenger sig selv i deres buddhistiske praktisering. På denne måde fører de et liv, der gør dem i stand til at blive mestre over deres sind.
Man kan med andre ord sige, at en mentor, der inkarnerer Loven og lever i fuldkommen overensstemmelse med Loven, er uundværlig for at kunne opnå buddhatilstand i dette liv. Min mentor, Josei Toda, praktiserede i overensstemmelse med Buddhaens lære. Han var Soka Gakkais anden præsident og dedikerede sit liv til at udbrede buddhismen vidt og bredt i den moderne tid. Det har gjort mig til det, jeg er i dag. Præsident Toda er altid med mig som min spirituelle mentor. Selv nu, dag efter dag og fra øjeblik til øjeblik, fortsætter jeg med at føre dialog med min mentor i mit hjerte. Det er holdningen i enheden mellem mentor og discipel. De, der fastholder deres åndelige mentor som deres kompas og anstrenger sig, som mentoren har lært dem, er mennesker, der lever deres liv baseret på Loven. Nichiren Daishonins Buddhisme er en lære, der har enheden mellem mentor og discipel som sit fundament. Og på samme måde er Lotus Sutraen et skrift om enheden mellem mentor og discipel.
(’Om at opnå buddhatilstand i dette liv’ , Forelæsninger af Daisaku Ikeda, s. 93-94)
Citat 9
Der er ingen formel indvielsesprocedure for at blive en discipel i denne buddhisme. Det er dem, der faktisk giver stemme til løvens brøl og stræber efter kosen-rufu lige nu, der er disciple. I modsætning hertil er en person, der ifører sig en discipels maske, men undlader at brøle løvens brøl, ikke en sand discipel. Handling er vigtigt.
(WNDW, bind 1, s. 181-82)
Citat 10
Soka Gakkais mentor er leder for bodhisattvaerne fra jorden, som dukker op i denne tidsalder med en ed om at udbrede Den mystiske lov vidt og bredt. Mentorens funktion er at være en akse for kosen-rufus fremgang. Når disciplenes beslutning stemmer overens med mentorens, begynder hjulene i kosen-rufu at accelerere. Derfor er enheden mellem mentor og discipel Soka Gakkais livline.
(Ny menneskelig revolution, bind 30, del 2, side 38 (UK-version), kapitlet ’Det store bjerg’)
Uddrag fra kapitlet ’Folkets fæstning’
(NMR bind 17)
Kapitlet ’Folkets fæstning’ finder sted i 1973. Det var et år, hvor Soka Gakkai ”forberedte sig på at stige op til det andet kosen-rufu-kapitels enorme himmel, [og] hver eneste dag i foråret 1973 var lige så vigtig som en måned, seks måneder eller endda et år. Et fly bruger al sin kraft og hastighed på at lette. På samme måde havde Gakkai-medlemmerne, som var kosen-rufu-bevægelsens hovedpersoner, brug for at få deres ’trosmotorer’ op i omdrejninger med så stor kraft, at de kunne skabe glædesfyldt og modig fremgang mod kosen-rufus nye tidsalder” .
Den 12. maj samledes 22 medlemsrepræsentanter fra forskellige europæiske lande i Paris for at diskutere etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite. Shin’ichi havde foreslået dette som en måde at styrke samarbejdet og solidariteten på mellem de europæiske medlemmer.
Et hovedkvarter svarende til det, de havde i Japan, var for nylig blevet etableret i Europa. Nu var Soka Gakkaiorganisationer i Tyskland og Frankrig imidlertid blevet anerkendt som trossamfund. Medlemmer i andre europæiske nationer var ligeledes i gang med at etablere sig i deres lokalsamfund og udførte deres aktiviteter mere og mere uafhængigt. Med andre ord var den overordnede europæiske Soka Gakkai-
organisering på vej ind i en tid, hvor medlemmerne i de enkelte lande var i gang med at fordybe og styrke deres tro og uafhængighed gennem udførelsen af deres egne aktiviteter.
Nichiren Daishonin skrev til en af sine tilhængere: ”Jeg betror dig udbredelsen af buddhismen i din provins.” (WND 1, 1117). Dette er den uforanderlige opskrift på vores bevægelses udvikling: at hver eneste person tager ansvar for kosen-rufu i det lokalsamfund, hvor de bor. Kosen-rufu skabes ved, at medlemmer i hvert enkelt land vækkes til deres personlige mission og handler modigt, præcis hvor de befinder sig i overensstemmelse med deres respektive landes kulturer og skikke og med respekt for landenes nationale karakteristika.
Hvis Soka Gakkai i de enkelte lande derimod bliver isolerede samfund, vil de løbe tør for inspiration og stimulation. Alle disse organisationer har behov for at forblive i tæt kontakt, dele deres kampe og succeser, støtte og bistå hinanden. Det er den eneste måde, hvorpå de kan vokse og udvikle sig. Hvis de opretholder et sådant niveau af samarbejde, kan hvert land vise fem eller ti gange den styrke, de allerede har præsteret. Solidaritet er en superkraft.
I sine overvejelser om kosen-rufus fremtidsaspekter havde Shin’ichi med dette for øje foreslået, at Soka Gakkais Europæiske komite skulle fungere som en slags humanistisk union med base i Europa. Ydermere var samlingen af Europa et vigtigt socialt og politisk emne
for fremtiden. Dannelsen af Soka Gakkais Europæiske komite som en form for åndelig alliance dedikeret til menneskehedens fred og lykke blev derfor et vigtigt første skridt i denne retning.
Til forberedelsesmødet, hvor Shin’ichi selv deltog, annoncerede Eiji Kawasaki, den franske landsleder for Soka Gakkai Frankrig, fem mål for komiteens grundlæggelse. Disse inkluderede ”at bidrage til internationalt venskab, velfærd og fred for menneskeheden baseret på Nichiren Buddhismen”.
Hr. Kawasaki foreslog ligeledes at placere Soka Gakkais Europæiske komites kontor i Paris og at vælge nationale repræsentanter fra hele den europæiske medlemsskare. Dette blev fulgt af en livlig spørgerunde og derefter en afstemning, som enstemmigt bekræftede komiteens etablering. Hr. Kawasaki blev ligeledes udnævnt til komiteens formand.
Soka Gakkais Europæiske komite startede med tretten medlemslande: Frankrig, Vesttyskland, England, Italien, Holland, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Spanien og Grækenland. I sin første tale som formand sagde Hr. Kawasaki: “Medlemmerne i hvert af vores lande har alle præsident Yamamoto som deres mentor. Båndene mellem mentor og discipel inden for buddhismen er uforanderlige. Jeg vil derfor gerne bede præsident Yamamoto om at påtage sig stillingen som æresformand for Soka Gakkais Europæiske komite. Hvad siger
I?” Deltagerne svarede spontant med entusiastiske klapsalver. På Hr. Kawasakis opfordring rejste Shin’ichi sig.
“Nuvel,” sagde Shin’ichi. “Da det er jeres ønske, så takker jeg ja, og jeg lover at støtte jer bag fra scenen.” Derpå jublede alle, og bifaldet løftede sig til nye højder. Etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite blev officielt bekendtgjort ved det gongyo-møde for verdensfred, som fandt sted den efterfølgende dag, den 13. maj, i Soka Gakkais kulturcenter i Paris, hvor omkring 300 repræsentanter fra hele Europa var til stede. Denne begivenhed markerede begyndelsen på anden fase af verdensomspændende kosen-rufu.
Ved mødet delte hr. Kawasaki sin beslutning som komiteens formand. Han sagde: “Nichiren Daishonin erklærer: ”Hvis holdningen ‘forskellig i krop, ét i sind’ vinder hævd blandt folk, vil de opnå alle deres mål. Hvis de derimod er ‘én i krop, men forskellig i sind,’ vil de ikke kunne udrette noget bemærkelsesværdigt.”
(ND 1, 180)
Jeg håber, at vi her i Europa, hvor vi baner vejen med vores udvikling af en ny solidaritet, vil skabe en enorm fremgang med enhed som vores vigtigste prioritet. Som formand for Den europæiske komite er jeg fast besluttet på helhjertet at tjene alle vores medlemmer i Europa. Jeg vil gøre mit absolut bedste.” Hans ord var fulde af oprigtighed og livskraft.
Folkets fæstning 42 (uddrag)
Til sidst henvendte Shin’ichi Yamamoto sig til forsamlingen som æresformand for Soka Gakkais Europæiske komite. Han talte om missionen for de i Europa bosiddende medlemmer og sagde: “Etableringen af Soka Gakkais Europæiske komite, den første af sin slags i hele verden, er bevis på, at I alle er
pionerer i indsatsen for at virkeliggøre fred i det 21. århundrede – ja, i al evighed. Der findes et ordsprog: ’Grav under dine fødder, der vil du finde en kilde.’ Også freden begynder i jeres umiddelbare omgivelser.”
”I må med andre ord skabe et harmonisk rige af venskab og tillid i jeres egne organisationers mikrokosmos. Derfra kan I række ud til jeres respektive nationer og til hele Europa. Det er den sande vision for kosen-rufu. Jeg håber, at I vil bevæge jer fremad som mægtige løver i mødet med enhver udfordring med stolthed, mod, medfølelse og en sund filosofi.”
Shin’ichis korte bemærkninger blev mødt med et overstrømmende bifald, som udtrykte medlemmernes beslutning og viste en ny begyndelse for Europa.
Den 14. maj fløj Shin’ichi til London, hvor han mødte og opmuntrede medlemmerne af ungdomsafdelingen. Den efterfølgende dag, 15. maj, genoptog han sin dialog med Arnold J. Toynbee, som var begyndt et år forinden. (...)
Shin'ichi kiggede rundt i rummet på hver persons ansigt og fortsatte: ”Efter at have talt med en person bare én gang, opdager du måske, at du har draget den konklusion, at han eller hun ikke er modtagelig, og at du aldrig kommer nogen vegne med dem. Men folks sind ændrer sig hele tiden minut for minut, og du kan helt sikkert ændre dem gennem din vedholdende indsats for dialog.”
”Nogle gange er vi nødt til at overveje, om vores måde at tale på kan være forkert. Hvis vi for eksempel fortæller en person med familieproblemer, at de kan overvinde sygdom gennem buddhismen, vil vi ikke vække deres interesse. Ligeledes gør det ikke meget godt at fortælle en person, der kæmper med sygdom, at tro vil hjælpe dem med at få succes i erhvervslivet. At anvende visdom betyder også at beslutte, hvordan man får den anden persons forståelse.”
”Nogle medlemmer kan have mange venner, men mangler overbevisning og er ude af stand til at tale overbevisende om tro. I sådanne tilfælde er det en god ide at bede en erfaren praktiserende om at støtte med at tale med disse venner om buddhisme.”
”Vores visdom er i bund og grund ubegrænset. Den kan gøre det umulige muligt og stammer fra den faste beslutning om at opnå noget. Alvorlig bøn er visdommens moder.”
Shin'ichi fortsatte med at sige, at visdom bør ledsages af modet til at omsætte den i handling: ”Som Nichiren Daishonin skriver: ’Et sværd er nyttesløst i hænderne på en kujon’ (ND 1, 153). Lotus Sutraens ’sværd’, som er kilden til ubegrænset visdom, har ingen magt, hvis vi er feje.”
”Jeg håber, at I vil have modet til at udfordre og overvinde jeres personlige svagheder såsom tendensen til at undgå de ting, I ikke kan lide, og tendensen til at komme med undskyldninger for at retfærdiggøre jeres fejhed og negativitet. At udfordre det er nøglen til jeres menneskelige revolution og til sejr i alle jeres bestræbelser” (...)
Den 22. april blev Soka Gakkais hovedkvarters ledermøde afholdt i auditoriet på Nihon Universitet i Ryogoku i Tokyos bydistrikt Sumida. Stemmerne fra deltagerne, der i kor læste et afsnit fra ’Åbning af øjnene’, rungede ud over hele lokalet:
”Selv om jeg og mine disciple møder forskellig modstand, vil vi med sikkerhed opnå buddhatilstand, hvis vi ikke nærer tvivl i vores hjerter. Giv ikke næring til tvivlen, blot fordi himlen ikke yder dig beskyttelse! Mist ikke modet, blot fordi du ikke har en let og tryg tilværelse i dette liv. Dette har jeg har lært mine disciple dag ud og dag ind, og alligevel begynder de at nære tvivl og opgive deres tro. Tåbelige mennesker glemmer deres løfter, når det afgørende øjeblik indtræffer.” (ND 2, 237)
I dette afsnit forsikrer Daishonin os om, at vi helt sikkert vil opnå buddhatilstand, hvis vi forbliver standhaftige i vores tro og ikke nærer tvivlen, når vi står over for modgang af nogen som helst slags.
”Giv ikke næring til tvivlen, selv hvis himlen ikke beskytter dig! Beklag dig ikke, blot fordi din nuværende eksistens ikke er nem og sikker! Forbliv tro mod din mentor-discipel-ed!” Dette var budskabet i Nichiren Daishonins kraftfulde ord. De var baseret på et inderligt ønske om, at alle hans disciple ville opnå buddhatilstand.
På hovedkvarterets ledermøde den foregående måned havde Shin'ichi citeret dette afsnit og udtalte med stor kraft:
”Dette er troens sande betydning. Indgraver venligst disse ord dybt i jeres væsen gennem hele jeres liv. Soka Gakkai er den eneste organisation, der praktiserer buddhisme i nøjagtig overensstemmelse med Daishonins lære. Som følge heraf vil der helt sikkert opstå forfølgelser og vanskeligheder. Men det er meget vigtigt aldrig at afvige fra kosen-rufus grundlæggende vej og fortsætte med at gå muntert og roligt frem med urokkelig tro, uanset hvad der sker.”
Soka Gakkai var modigt gået i gang med kosen-rufus andet kapitel. Det var begyndelsen på en tid, hvor Soka Gakkai var klar til at yde et positivt bidrag til samfundet.
De regerende myndigheder såvel som etablerede magtcentre i alle samfundssammenhænge gør altid deres bedste for at afspore og knuse enhver ny kraft fra folket, som løfter forbedringsbanneret højt. Det var derfor uundgåeligt, at jo mere Soka Gakkai blev socialt aktiv, jo mere intenst ville organisationen blive forfulgt i forsøget på at standse dens fremgang.
Derfor gjorde Shin'ichi alt, hvad han kunne, for at opbygge en fast og urokkelig tros-kerne i hvert medlems hjerte. Det var også derfor, han foreslog, at medlemmerne indgraverede dette afsnit fra ’Åbning af øjnene’ i deres liv og gjorde det til deres personlige motto.
Shin'ichi fortsatte derefter med at introducere fire retningslinjer til brug for at udføre sin mission for kosen-rufu: 1) Hav stærk, urokkelig tro på Gohonzon og fast tro på din evne til at dele buddhismen med andre; 2) Studer Daishonins lære; 3)
Handl modigt med ro og beslutsomhed; og
4) Stræb efter at forstå Gakkai-ånden og vær bevidst om, at du er en kompetent person med dedikation til kosen-rufu.
Folkets fæstning 28 (uddrag)
At ændre folks hjerte tager ikke nødvendigvis lang tid. Folks sind ændrer sig hele tiden fra øjeblik til øjeblik. Når vi koncentrerer vores beslutning i et enkelt øjeblik og anstrenger os 100 %, bliver vi i stand til at indgyde empati og håb i andre og bevæge deres hjerte. En sådan seriøs dedikation er en kilde til ægte styrke.
Folkets fæstning 29 (uddrag)
Det er ved at kæmpe med fuld styrke hver dag, at vi kan få vores liv til at skinne strålende. At vinde i dag lover sejr i morgen.
Reference # 1
I en tid, hvor menneskeheden står over for hidtil usete udfordringer, oplyser I, mine kære venner, menneskers hjerter med medfølelsens vidunderlige lys og Den mystiske lovs visdom, og I arbejder utrætteligt på at udvide vores netværk af håb og lykke.
Nichiren Daishonin, Buddhaen i Lovens sene periode, lægger helt sikkert mærke til alle jeres anstrengelser. De fordele, I akkumulerer, er umådelige.
(Uddrag fra præsident Ikedas Nytårshilsen 2023)
Reference # 2
Kosen-rufu bliver opnået, når medlemmer i hvert land vågner til deres personlige mission og skrider til modig handling der, hvor de er, og handler i overensstemmelse med landets nationale skikke og traditioner.
Men hvis Soka Gakkai-organisationen i hvert enkelt land på den anden side bliver isoleret, vil den mangle inspiration og stimuli. Organisationerne i de forskellige lande er nødt til at forblive i tæt kontakt, dele deres succeser og støtte og hjælpe hinanden. Det er den eneste måde, hvorpå de kan vokse og udvikle sig. Hvis et sådant niveau af samarbejde kan opnås, vil hvert enkelt land kunne udvise fem eller ti
gange så meget styrke, som det tidligere har udvist. Solidaritet er styrke.
(Uddrag fra NMR bind 17, s. 40, kap. 3: ’Folkets fæstning’)
Reference # 3
Nichirens Buddhisme er en lære om håb, der sætter os i stand til at transformere enhver modgang til noget positivt og at ændre karma til mission. Det er den menneskelige revolutions religion, der lærer os, at når vi ændrer os, ændrer vores omgivelser sig. Det er en stor filosofi om respekt for liv, der tilbyder en kilde til ubegrænset værdiskabelse til at etablere fred og skabe trygge, sikre samfund.
(Uddrag fra præsident Ikedas nytårshilsen 2023)
Reference # 4
Daishonin erklærer: “Nam-myoho-rengekyo er som en løves brøl”, og “Nichirens tilhængere er som brølende løver.” Lad os skabe en strålende sejrsjubel ved at få vores daimoku til at genlyde som løvens brøl!
(En foreløbig oversættelse af Senseis essayserie ’Vores strålende menneskelige revolution’, udgivet i Seikyo Shimbun den 28. september 2022)
Forelæsning over ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’
Reference # 1
Nyt motto til studieafdelingen: Baseret på Nichirens skrifter, ånden af enhed mellem mentor og discipel og enheden af forskellig i krop, ét i sind vil studieafdelingen gøre sit yderste for at fremme opblomstringen af Sokabuddhiststudier fyldt med stolthed over vores globale religiøse bevægelse!
(Uddrag fra præsident Ikedas essayserie ’Vores strålende menneskelige revolution’ - SGI-nyhedsbrev 11120)
Buddhisme som et styrende princip, der kunne forme en ny æra. Tiderne kaldte på denne form for et nyt styrende princip. Den eskalerende kolde krig, næret af de modstridende ideologier i øst og vest, havde kastet en mørk skygge over håb for menneskelig harmoni. Skønt mange protesterede højlydt imod atomvåben, kappedes stormagterne om at forøge deres arsenaler. I Japan var prisen for landets “økonomiske mirakel” netop begyndt at kunne mærkes i form af alvorlig miljøforurening. Samtidig begyndte alle aspekter af japansk livsstil, regering og uddannelse i særdeleshed at afsløre deres svagheder.
Reference # 2
Forenet som mentor og discipel tog Toda og jeg hver eneste sætning og passage fra dette værk dybt til os med en ånd af at modtage direkte mundtlig vejledning fra Nichiren Daishonin selv … Synet på eksistens, liv og død, samfundet og universet præsenteret i ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’ er utrolig dybt og stort.
(Uddrag fra Ikedas hilsen til det 10. Soka Gakkai Hovedkvarters ledermøde - SGInyhedsbrev 11095)
Reference # 3
Toda, som var blevet oplyst til den sande betydning af Lotus Sutraen, mens han sad i fængsel, havde forelæst over ‘De mundtligt overleverede lærer’, og havde genoplivet buddhismen som en grundlæggende livsfilosofi i den moderne tidsalder. Gennem sine forelæsninger over denne vigtige gosho håbede Shin’ichi nu at afsløre filosofien i Nichiren Daishonins
Shin’ichi mente, at tiden var inde til at udbrede buddhismens princip om menneskerettigheder og fredens etos til verden. Det var disse tanker, der optog ham, mens han tilbragte sine dage med at studere og forberede sig nøje på forelæsningsrækken.
(Uddrag fra NMR, bind 6, kap. 5 s. 14: ’Unge Ørne’, SGI-nyhedsbrev 3402)
Reference # 4
Vi er nået til en tidsalder, hvor Nichiren Daishonins ’Solens buddhisme’ oplyser hele verden med sit store lys af medfølelse og filosofi. SGI’s medlemmer i deres forskellige lande og områder af verden går støt og roligt fremad med håb og entusiasme hver dag: ”Jeg vil dele denne lære med så mange mennesker som muligt. Jeg kan ikke gøre for det, jeg må dele denne glæde med andre.”
(Midlertidig oversættelse af Ikeda Senseis forelæsningsserie over vigtige afsnit fra ’Fortegnelse over de mundtligt
overleverede lærer’ udgivet i novembernummeret af Daibyakurenge)
Reference # 5
Tre søjler underbygger ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’:
1. Buddhisme for almindelige mennesker
2. Mentoren og disciplens religion
3. En filosofi, der respekterer livets ukrænkelighed.
(Midlertidig oversættelse af Ikeda Senseis forelæsningsserie over vigtige afsnit fra ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’ udgivet i novembernummeret af Daibyakurenge)
Gosho-afsnit #1
Nam-myoho-renge-kyo
I ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’ (Ongi kuden) står der: ”Namu eller nam er et ord fra sanskrit. Det betyder at hengive sit liv til mennesket og Loven.”
Når vi taler om mennesket, hengiver man sit liv til Shakyamuni Buddha; når vi taler om Loven, hengiver man sit liv til Lotus Sutraen.
”At hengive sig til” betyder hengivelse til den teoretiske læres evige og uforanderlige sandhed og ”sit liv” betyder, at når man hengiver sit liv, vil det bygge på sandhedens visdom fra den højeste lære, som fungerer i overensstemmelse med de skiftende omstændigheder. Man hengiver faktisk sit liv til Nam-myoho-renge-kyo.
(Uddrag fra ’Fortegnelse over de mundtligt overleverede lærer’ (The Record of the Orally Transmitted Teachings, s. 3)
Reference # 6
Den enkleste måde, vi kan gøre dette på, er ved at tro på Gohonzon og chante Nammyoho-renge-kyo. Sådan “hengiver vi” vores liv til Den mystiske lov. Det er endda sådan, at hver gang vi handler for kosen-rufu baseret på vores ed og søgende sind, så omformes vores handlinger til den buddhistiske praktisering, hvor vi hengiver vores liv til Den mystiske lov.
(Uddrag fra Ikeda Senseis forelæsningsserie ’Solens buddhisme’[80]: ’Vores stærke beslutning giver genlyd i universet’ - SGI Newsletter 11063)
Reference # 7
”[Når man hengiver sit liv, vil det bygge på] ... sandhedens visdom fra den højeste Lære, som fungerer i overensstemmelse med de skiftende omstændigheder”, vil sige, at man lever som en ægte bodhisattva fra jorden, som er i overensstemmelse med Den mystiske lov. Når man gør det, kan man frembringe ubegrænset livskraft og buddhavisdom, udføre sin menneskelige revolution og ændre og forbedre sit liv.
Vi kan overvinde enhver forhindring, klare enhver udfordring og transformere al vores nuværende smerte og lidelse til håb og sejr. Et liv, der bygger på “sandhedens visdom, som fungerer i overensstemmelse med de skiftende omstændigheder”, er kendetegnet ved denne form for værdiskabelse og adfærd, og det gør os i stand til at leve med ægte glæde og fuld tilfredshed.
(Uddrag fra Ikeda Senseis forelæsningsserie ’Solens buddhisme’[80]
’Vores stærke beslutning giver genlyd i universet’ - SGI Newsletter 11063)
Reference # 8
Den gosho, som udlægger hele den evige, uforanderlige og absolutte sandhed, kan også beskrives som et udtryk for hele den uforanderlige sandhed. Vores oprigtige studie af gosho svarer til 2at vende tilbage til hele den uforanderlige sandhed”. Når vi sidenhen forstår og opfatter gosho gennem tro og visdom og gør den til grundstenen i vores filosofi i forhold til livet og samfundet og fortsætter med at anvende den i vores aktiviteter i samfundet og verden, så svarer det til "at bringe os selv i overensstemmelse med sandhedens lydhøre visdom". Denne ’opskrift’ kan bruges på alt. For eksempel fanger en mikrofon stemmer og lyde, omformer dem til elektriske signaler og sender disse stemmer og lyde videre til en masse mennesker. At forstå, hvordan mikrofonen virker, svarer til ”at vende tilbage til hele den uforanderlige sandhed”. Hvis man derpå forestiller sig, at man tænder for mikrofonen på kontakten og derved får elektriciteten til at løbe igennem mikrofonens elektriske system, og man så giver sig til at bruge mikrofonen, så svarer det til at ”at bringe sig selv i overensstemmelse med sandhedens lydhøre visdom”.
(Uddrag fra NMR bind 6, kap. 5: ’Unge ørne’. OBS: Den engelske oversættelse af afsnittene fra ’De mundtligt overleverede lærer’ er taget fra Burton Watsons oversættelse. Eftersom kapitlet ’Unge ørne’ fra NMR er oversat før udgivelsen af denne, kan der forekomme mindre afvigelser i formuleringen.)
Gosho-afsnit #2
Ordet ”nam [u]” i Nam-myoho-renge-kyo stammer fra sanskrit, hvorimod myoho,
renge og kyō er kinesiske ord. Så sanskrit og kinesisk forenes i et enkelt livsøjeblik og danner Nam-myoho-renge-kyo.
(Uddrag fra ’De mundtligt overleverede lærer’ (Record of the Orally Transmitted Teachings, s. 3-4)
Reference # 9
Her siger Nikko Shonin, at gosho, som er Daishonins ord, ganske afgjort vil blive oversat og udbredt vidt omkring, fordi brevene ikke kun er skrevet på kinesisk, men også med japanske tegn fra hiraganaalfabetet (hvor hvert skrifttegn står for en stavelse), for at gøre det lettere for almindelige mennesker at læse dem. Nichiren Buddhismens formål er at frigøre alle mennesker i hele verden fra lidelse. Jeg kan ikke lade være med at føle, at Daishonin og Nikko, forenet som mentor og discipel, talte om og delte deres store fælles vision om kosen-rufu med blikket rettet meget langt ind i fremtiden. I vore dage har Soka Gakkai sørget for at oversætte gosho til utallige sprog, bl.a. engelsk, spansk, fransk, tysk, kinesisk og koreansk, og den læses af folk i hele verden.
(Dette er en foreløbig oversættelse af Ikeda Senseis forelæsningsserie over vigtige afsnit fra ’De mundtligt overleverede lære’ (The Record of the Orally Transmitted Teachings), udgivet i novembernummeret 2022 i Daibyakurenge)
Reference # 10
“Nam-myoho-renge-kyo er en evig og uforanderlig lov. Det er den mest uovertrufne bøn, vi kan istemme. Den vil aldrig blive chantet i oversættelse.
Selvfølgelig er det fuldt acceptabelt at oversætte Nichiren Daishonins skrifter til tysk eller engelsk og at forklare gosho på sit eget sprog, så medlemmerne får mulighed for virkelig at forstå betydningen af Nam-myoho-renge-kyo. Men selve daimoku vil altid være det samme, uanset hvor der chantes. Daimoku er et universelt sprog, som øjeblikkeligt forstås af buddhaer.”
“Lotus Sutraen hedder for eksempel Saddharma-pundarika-sutra på sanskrit, men det betyder ikke, at vi burde chante Namu Saddharma Pundarika Sutra som vores daimoku. Det er et spørgsmål om lyd og rytme. Hvert eneste musikalsk værk har jo f.eks. sin egen særlige og enestående rytme", fortsatte Shinʼichi.
Beethovens værker afspejler hans egen indre rytme, som overskrider nationale, sproglige og kulturelle grænser og påvirker alle, der hører dem. Nam-myohorenge-kyo er en lyd, der skaber en enhed med universets lov. Det er den fundamentale rytme i selve kosmos. Livet responderer på vibrationerne fra en stemme, der istemmer denne lyd. Det er daimokus vidunderlige egenskab. Hvis
Nam-myoho-renge-kyo blev oversat til andre sprog, ville det få forskellige rytmer på alle sprog. Derfor kan daimoku ikke oversættes.
(Uddrag fra NMR bind 6, kap. 5: ’Unge Ørne’)
Profound Meaning’, bind 1) står der: ”Stemmen udfører Buddhaens arbejde, hvilket kaldes kyo eller sutra (som betyder ’lære’, red.)”
(Uddrag fra ’De mundtligt overleverede lærer’ (The Record of the Orally Transmitted Teachings, s. 4).
Reference # 11
Der er en uendelig kraft i en stemme, der chanter Nam-myoho-renge-kyo. Som Daishonin skriver: ”Nam-myoho-rengekyo er som en løves brøl. Hvilken sygdom kan da være en forhindring?” (ND 1, s. 153). Daimoku er den grundlæggende kilde til styrke, der gør os i stand til at kæmpe i mod og overvinde sygdommens djævel. Selv når vi måske af forskellige grunde er nødt til at chante lydløst indeni, vil buddhatilstanden, der besvarer vores bøn fra vores væsens inderste ganske afgjort besejre en hvilken som helst djævelsk natur.
Gosho-afsnit #3
Kyō står for alle levende væseners ord og stemmer. I et kommenterende værk (med titlen: ’On the
Nichiren Daishonin siger også: "En stemme, der chanter daimoku, kan ikke undgå at nå alle verdnerne i de ti retninger" (Gosho Zenshu, s. 808). Et menneske, der chanter Nam-myoho-rengekyo, kan anspore buddhaerne og bodhisattvaerne fra de ti retninger og tre eksistenser til at skride til handling og således få deres beskyttelse til at manifestere sig. Daishonin erklærer desuden: ”Når Nichiren og hans følgere nu udfører ceremonier for de afdøde, hvor de reciterer Lotus Sutraen og chanter Nammyoho-renge-kyo, så vil lysstrålen fra daimoku nå hele vejen til de uophørlige lidelsers helvede og gøre det muligt for de afdøde at opnå buddhatilstand på stedet.” (’De mundtligt overleverede lærer’, s. 17). De daimoku, vi chanter, overskrider livets
og dødens grænser og kan oplyse selv de afdødes liv.
(Dette er en foreløbig oversættelse af Ikeda Senseis forelæsningsserie over vigtige afsnit fra ’De mundtligt overleverede lærer’ udgivet i november 2022 i Daibyakurenge)
Reference # 12
Daishonin siger: "Når Nichiren og hans tilhængere nu chanter Nam-myoho-rengekyo, er de som en mægtig vind, der blæser" (The Orally Transmitted Teachings, s. 96). Vinden er usynlig, men ingen kan stoppe den. Vind og vand finder altid en vej uden om en hvilken som helst forhindring.
Nam-myoho-renge-kyos store vind vil ikke høre op med at blæse, uanset hvem der prøver at standse den. Menneskeheden vil helt afgjort vågne op til sandheden om, at vi alle er ét med universet.
På det personlige plan kan de, der vedholdende chanter daimoku, helt sikkert styre deres liv ind på kursen mod fuldkommen opfyldelse, lige som et skib, hvis sejl fanger en kraftfuld medvind. At have svag tro er at sejle med en svag vind. Det hele afhænger af beslutning. Selv fra sit eksil på Sado, et sted, som man ikke forventede, at nogen vendte tilbage fra i live, rejste Daishonin sig med beslutningen om at lede Japans befolkning – også de mennesker, der havde forfulgt ham – og hele menneskeheden til oplysning.
Denne uendelige medfølelse er buddhatilstanden. Det er Lotus Sutraens kerne. Gohonzon er gennemtrængt af Nichiren Daishonins liv, Buddhaens liv.
Denne uendelige omsorg og medfølelse er pulsslaget i det levende udtryk for evigt, universelt liv, som er Nam-myoho-rengekyo.
(Lotus Sutraens visdom nr. 6, s. 257: World Tribune Press).
Uddrag af kapitel 5, ’Unge ørne’ (s. 194-218 i den danske udgave)
Efter hilsner fra lederen af ungdomsafdelingen, generaldirektøren og andre ledere gik præsident Yamamoto under stort bifald på podiet for at give en forelæsning.
“Tak alle sammen, fordi I er kommet i dag og sidder så tålmodigt i dette varme vejr,” begyndte Shin’ichi. “Jeg er den sidste taler, så jeg håber, I vil have tålmodighed bare lidt endnu.” Shin’ichi talte i en uformel og fortrolig tone, som om han henvendte sig til en lille forsamling, og han delte ærligt sine håb for udviklingen af studenterafdelingen.
“Studenterafdelingens vækst er Soka Gakkais vækst. Studenterafdelingens fremskridt er fremskridt for kosen-rufu, og den er direkte forbundet med fremskridt for fred i Japan og hele resten af verden,” sagde han. “Jeg håber, at I alle er bevidste om jeres store mission og vil gå fremad med dyb tillid.”
Shin’ichi fortsatte og sagde, at ledere fra forskellige dele af det japanske samfund var begyndt at se Soka Gakkai i et negativt lys, hvilket skyldtes, at visse elementer i massemedierne havde angrebet Soka Gakkai med bagtalelse eller havde haft en forudindtaget holdning til organisationen. Han bad studenterafdelingen om at rette op på disse fejlopfattelser og skabe en forståelse for, hvad Soka Gakkai virkelig var og for den retskaffenhed, organisationen forsvarede. Som et
eksempel på disse fejlopfattelser sagde han, at nogle hævdede, at Soka Gakkais mål var at gøre Nichiren Shoshu til Japans statsreligion.
“På de unge mænds årsmøde for fire år siden, i 1958, gjorde jeg det helt klart, at Soka Gakkai ikke har nogen intention om at gøre Nichiren Shoshu til statsreligion. At gøre dette ville være et brud på de mest basale grundprincipper i Nichiren Daishonins Buddhisme.”
“Daishonins buddhisme er en lære for hele verden. Nichiren Daishonin skriver om at etablere ‘det højeste hengivelsesobjekt på jorden’ (WND 1, 81). Intetsteds har han skrevet, at hans lære skulle gøres til statsreligion, og vi har heller aldrig i Gakkai talt for et sådant synspunkt. Dette er en fuldstændig grundløs kritik.”
“Sand religion er rodfæstet i og direkte forbundet med menneskers liv. Den spredes og udvikles blandt folket. Hvis regeringen skulle udråbe Daishonins buddhisme til statsreligion, ville det være at tvinge folk til at acceptere en religion ved hjælp af myndighedernes autoritet. En sådan handling ville nedgøre Daishonins buddhisme.”
“Hans buddhisme er tiltænkt hele verden, hele menneskeheden. Hvis den skulle gøres til statsreligion i ét land, ville vejen til dens verdensomspændende udbredelse blive blokeret. Desuden vil enhver
religion, der bliver udpeget til statsreligion, henfalde til tomme ritualer og formalisme og ikke længere have kraften til at nære sand religiøs tro.”
Shin’ichi tilføjede muntert: “Hvis Daishonins buddhisme blev statsreligion, ville vi ikke længere skulle introducere nogen til den. Derfor ville det blive svært at ændre vores karma og fuldføre vores menneskelige revolution. Vi ville alle sammen stå i alvorlige problemer!”
Ved afslutningen på sin tale kom Shin’ichi med følgende forslag: “Jeg vil bede jer i studenterafdelingen om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er den mest ophøjede lære: Nichiren Daishonins buddhisme eller andre filosofier og tankesystemer som for eksempel eksistentialisme eller marxisme. Vær venlig at efterforske dette på en åben, objektiv og udogmatisk måde. Sammenlign filosofierne og se, hvordan de hver især beskriver menneskelivet i al sin kompleksitet, kommer med en grundlæggende løsning på menneskelig lidelse, bedst inkorporerer dagliglivets realiteter og se, hvordan de formår at udvise faktisk bevis.”
“Hvis I med denne undersøgelse konkluderer, at denne buddhisme er den største af alle filosofier og det eneste sande middel til at føre mennesker væk fra lidelse hen imod lykke, vil jeg bede jer om at omsætte den overbevisning til handling. Tag Nichiren Daishonins storslåede lære helhjertet til jer, bliv venligst folkets venner og allierede, og giv jeres liv til at hjælpe dem, der lider, med at finde ægte tilfredshed.”
Shin’ichis tro på buddhismen var urokkelig. Han vidste, at hvis studenterafdelingens medlemmer med stor oprigtighed gennemførte et sådant sammenlignende studie af Daishonins buddhisme og andre filosofier, ville de ende med at indse, hvilken filosofi der var den mest overlegne og dybtgående.
Men der var på dette tidspunkt mange i studenterafdelingen, der ikke havde den samme urokkelige tro. Mange unge japanere, der havde været opildnede af debatten om justeringer af den amerikansk-japanske sikkerhedstraktat, havde i slutningen af 1950’erne og de tidlige 1960’ere stor sympati for marxismen. Selv om de fleste i studenterafdelingen var begyndt at forstå, at samfundet ikke kunne ændres til det bedre uden menneskelig revolution eller en grundlæggende forandring i folks hjerter og sind, som den buddhistiske praktisering taler om, mente mange stadig, at den menneskelige revolutions vej var en omvej.
De hyppige studenterdemonstrationer imod den foreslåede ændring af traktaten havde fået blandet modtagelse af medlemmerne i studenterafdelingen. Nogle havde næret sympati for demonstrationerne, fordi de havde venner, der deltog, selv om de selv nægtede at demonstrere. Andre havde selv deltaget, fordi de mente, at en social revolution måtte have første prioritet. Nogle deltog i angrebet på det japanske fødevarelager den 15. juni 1960, hvor nogle fra studenterafdelingen blev kvæstet.
Men en ny, revideret sikkerhedstraktat blev gennemført til trods for deres anstrengelser, og en følelse af afmagt
fejede hen over universiteter i hele Japan. Dette gjorde tiden særligt moden til at udnævne Nichiren Daishonins buddhisme som den ypperste filosofi til at virkeliggøre en positiv social forandring. Men de fleste af studenterafdelingens medlemmer, der hverken havde fordybet sig fuldt ud i buddhismen eller den på daværende tidspunkt fremherskende marxistiske filosofi, var ikke i stand til med overbevisning at forsvare Daishonins lære som den mest overlegne.
Shin’ichi ville, at de studerende fik et stærkt ønske om at tilegne sig viden. Han mente, at det måtte være meningen med at være studerende. Man kan ikke fuldt ud påskønne den sande værdi af buddhismens principper og filosofi uden at have stillet mange seriøse spørgsmål. Jo mere man studerer og sammenligner Daishonins lære med andre religioner og filosofier, des mere bliver man bevidst om dens fremragende kvalitet.
Det femte årsmøde i studenterafdelingen blev afsluttet med en stormende fremførelse af den nye afdelingssang ’Unge reformatorer’ hvor studenterafdelingens leder Goro Watari sang for.
Da Shin’ichi steg ned fra scenen, styrede han mod tilskuerpladserne og forlod hallen ad en af midtergangene, samtidig med at han vinkede og hilste på medlemmerne. Denne gestus udtrykte hans ønske om at gå frem side om side med studenterafdelings-medlemmerne mod kosen-rufu. Næste morgen gik Goro hen for at takke Shin’ichi for at have deltaget i den forrige dags årsmøde.
“Det var en fornøjelse,” sagde Shin’ichi. “Og tillykke! Det ser ud til, at studenterafdelingen er begyndt på en ny start.” “Ja, det tror jeg også,” sagde Goro.
“I dag er jeg igen kommet for at bede dig om at give os goshoforelæsninger.” “Du skal ikke bekymre dig, jeg har ikke glemt det,” forsikrede Shin’ichi ham. “Vi begynder snart. Hvad med at holde den første forelæsning i slutningen af august? Lad os satse på én forelæsning om måneden, og jeg tror, at 40-50 medlemmer, både mænd og kvinder, vil være et passende antal for en sådan forsamling.”
“Undervisningen på nutidens universiteter bliver mere og mere som en masseproduktion på samlebånd, og det ønsker vi ikke. Gruppen bør fortrinsvis bestå af de studenterafdelingsledere, som har deltaget i vores uformelle møder, og repræsentanter fra Kansai og andre områder.”
“Med hensyn til gosho synes jeg, vi skal tage ‘De mundtligt overleverede lærer’. Eftersom forelæsningerne er for studenterafdelingen, synes jeg, vi skal studere noget, der er lidt vanskeligt.”
“Ja ... øh, tak!” Goro snublede over sine ord, og det var umuligt for ham at skjule sin overraskelse og sine forbehold. ’De mundtligt overleverede lærer’ er en afgørende samling af Nichiren Daishonins mest dybtgående lærer. Goro var bekymret for, hvorvidt medlemmerne ville kunne forstå forelæsninger med et så vanskeligt emne.
Da han så Goros udtryk, sagde Shin’ichi med et smil: “Da du og andre dannede Tokyo Universitets Lotus Sutra Studiegruppe og gik til præsident Todas
forelæsninger om Lotus Sutraen baseret på ‘De mundtligt overleverede lærer’, var du kun lige begyndt i Soka Gakkai. Tag det roligt! Studenterafdelingens ledere i dag er længere fremme, end du var dengang. De er alle medlemmer af Soka Gakkais studieafdeling. De skal nok klare sig
vent og se.”
“’De mundtligt overleverede lærer’ repræsenterer indbegrebet af alle tankesystemer og filosofier. Den belyser fuldt ud principperne i Nichiren Daishonins buddhisme – livssyn, religion, kosmos. Nu er tiden inde for Soka Gakkai til at omsætte disse principper til virkeliggørelse af menneskelig lykke og velstand inden for ethvert område, også regering, forretning, uddannelse, kunst, litteratur og journalistik. Derfor ønsker jeg, at studenterafdelingens ledere studerer ‘De mundtligt overleverede lærer’ for dermed at opnå en dyb forståelse af den uovertrufne filosofi og principperne i Daishonins buddhisme.”
“Jeg er fast besluttet på, at de studenterafdelingsmedlemmer, jeg selv personligt oplærer, bliver Soka Gakkais arvtagere og store ledere i samfundet.” Shin’ichis ord berørte Goro dybt.
Goro viderebragte hurtigt til de øvrige studenterafdelingsledere, at præsident Yamamoto planlagde at forelæse over ‘De mundtligt overleverede lærer’. De var vildt begejstrede. Goro stod for at vælge de deltagere, der skulle overvære forelæsnings-rækken. Shin’ichi gjorde sig også store anstrengelser med at forberede forelæsningerne. Hver aften lagde han hovedet i blød for at finde ud af, hvordan han bedst kunne formidle essensen af dette
ultimative buddhistiske skrift til de studerende.
Han huskede, at han var blevet inviteret til at overhøre det, der blev præsident Todas sidste forelæsning over Lotus Sutraen til studenterafdelingens studiegruppe fra Tokyo Universitet den 27. september 1957. Ligesom de øvrige studerende havde Shin’ichi været fast besluttet på at indprente hvert eneste ord fra sin mentor i sit hjerte og sind. Da forelæsningen var slut, sagde Toda til hele gruppen: “I fremtiden, hvis der er noget, I ikke forstår, så spørg blot Shin’ichi her. Okay?”
“Ja!” svarede de alle. “Godt,” fortsatte Toda. “Den næste forelæsning vil være min sidste i denne række.” Men det viste sig, at den næste forelæsning aldrig fandt sted. Den aften var faktisk hans sidste forelæsning i en række, der havde strakt sig over to og et halvt år med denne gruppe.
Shin’ichi kunne ikke lade være med at tænke på, at Todas ord i den anledning var hans ønske for fremtiden – noget, han bad Shin’ichi om at fuldføre, efter at han selv var væk. Shin’ichi følte, at det var hans mission at fortsætte Todas arbejde med at forelæse over Lotus Sutraen til studenterafdelingens medlemmer, som ville blive den næste generation af ledere i Soka Gakkai. Han var overbevist om, at hans planlagte forelæsningsrække over ‘De mundtligt overleverede lærer’ ville tjene dette formål.
Toda, som var blevet vakt til en forståelse af Lotus Sutraens dybe mening, mens han sad i fængsel, havde forelæst over Lotus Sutraen baseret på ‘De mundtligt overleverede lærer’ og havde dermed givet
nyt liv til buddhismen som en grundlæggende livsfilosofi i moderne tid. Gennem sine forelæsninger over denne afgørende gosho håbede Shin’ichi nu på at åbenbare filosofien i Nichiren Daishonins Buddhisme som et retningsgivende princip, der kunne forme en helt ny æra.
Tiden kaldte netop på et sådant retningsgivende princip. Den tiltagende kolde krig, der blev næret af modsatrettede ideologier fra øst og vest, havde kastet mørke skyer over håbet om menneskelig harmoni. Skønt mange protesterede voldsomt imod atomvåben, havde stormagterne et kapløb i gang for at øge deres antal. I Japan var man begyndt at mærke omkostningerne ved ‘det økonomiske mirakel’ i form af alvorlig miljøforurening. Samtidig afsløredes defekterne på alle områder af den japanske livsform – regering og uddannelser især.
Shin’ichi mente, at tiden var inde til at videreformidle den buddhistiske livsfilosofi, princippet om menneskerettigheder og fred, til resten af verden. Det var disse tanker, der optog hans sind, mens han brugte dagene på at studere og omhyggeligt forberede sin forelæsningsrække.
Udenfor lød cikadernes sang som et dvælende farvel til sommeren. Om eftermiddagen den 31. august indledte Yamamoto sin første forelæsning over ‘De mundtligt overleverede lærer’ for studenterafdelingens repræsentanter i et lokale i japansk stil i Seikyo Shimbunbygningen. De omkring 40 deltagere sad omkring forelæsningsbordet glade og spændte på, at deres længe ventede forelæsningsrække med præsident Yamamoto skulle finde sted.
Shin’ichi satte sig ved bordet og sagde: “Lad os begynde!” Hans stemme var fast og selvsikker. Ved denne første forelæsning læste studenterafdelingens leder, Goro Watari, navnene på deltagerne op og præsenterede dem kort en efter en, hvorefter hver enkelt af de studerende rejste sig efter tur. Shin’ichis indtrængende blik syntes både at være gennemtrængende og samtidig varmt og medfølende.
For Shin’ichi var disse ledere i studenterafdelingen – der var den sidste afdeling, Josei Toda etablerede før sin død – uslebne diamanter, som hans mentor havde overladt til ham. Han svor at tage disse uslebne ædelsten, der havde et potentiale for grænseløst fremragende evner, og polere hver eneste af dem omsorgsfuldt og tålmodigt, til de skinnede og glimtede som smukke juveler af talent og evner. Efter at de studerende var blevet præsenteret, delte Shin’ichi sine tanker med dem:
“Præsident Toda har tidligere afholdt en forelæsningsrække over Lotus Sutraen baseret på ‘De mundtligt overleverede lærer’ for en gruppe medlemmer, som studerede ved Tokyo Universitet. Af disse medlemmer er Watari og Fukiwara blevet henholdsvis studenterafdelingsleder og viceleder, og derfor har de nu et særligt ansvar for studenterafdelingen. De spiller desuden en meget vigtig rolle i Soka Gakkai som helhed.”
“Jeg vil bede hver eneste af jer, som er kommet i dag for at studere ‘De mundtligt overleverede lærer’ sammen med mig, om, at I uden undtagelse også udvikler jer til at blive eksemplariske ledere i Soka Gakkai og i samfundet. Dette er mit oprigtige ønske. Derfor er jeg fast besluttet på at
lægge alt, hvad jeg har af kræfter i disse forelæsninger, uanset hvor travlt jeg måtte have med andre ting.”
“Jeg ønsker også, at I skal vide, at jeg holder øje med jer, så længe jeg lever. Jeg vil være der til at se, hvor mange af jer der bliver enestående ledere – store ørne og løver i tro – og hvem der falder fra og ender med at vende sig imod Soka Gakkai.”
“Buddhismen er streng. Halvgjort arbejde duer ikke. Enten anstrenger man sig for at opretholde sin tro gennem hele sit liv og opnå buddhatilstand, eller man frasiger sig sin tro og kommer til at lide. I kan være aktive som topledere i Soka Gakkai i op til 20 eller 30 år, men medmindre I vedligeholder jeres tro til slutningen af jeres liv, vil jeres liv være en fiasko, et nederlag. Og jeg ønsker ikke at se det ske for nogen af jer.”
Shin’ichi stemme genlød med fast overbevisning. Alle lyttede opmærksomt med alvorlige miner. Ingen bevægede sig eller lavede den mindste lyd. Herefter åbnede Shin’ichi gosho og begyndte at tale om den generelle betydning og baggrunden for ‘De mundtligt overleverede lærer’:
“‘De mundtligt overleverede lærer’ er en optegnelse over Nichiren Daishonins forelæsninger om de vigtigste afsnit i Lotus Sutraen. Disse forelæsninger, som han holdt på opfordring af sine disciple på Minobu-bjerget, blev skrevet ned af Nikko Shonin. Og det referat blev godkendt af Daishonin selv. Sammen med ‘Om den sande årsag’ og ‘De 106 sammenligninger’ – to betydelige dokumenter skrevet af Nichiren Daishonin og betroet direkte til
hans lovformelige arvtager og efterfølger, Nikko Shonin – er det et værk af enorm betydning, der præsenterer indbegrebet af Daishonins lære.”
“Værket fylder to bind. Det første bind begynder med en detaljeret forklaring af Nam-myoho-renge-kyo og fortsætter derefter med at debattere de første 15 kapitler i Lotus Sutraen – fra ‘Introduktion’ til ‘Opdukkende fra jorden’. Det andet bind undersøger vigtige afsnit fra de resterende 13 kapitler – fra ‘Den Således Ankomnes livslængde’ til ‘Opmuntring til Bodhisattva Universel Værdi’.”
“Det forklarer også den dybere mening med centrale afsnit i De Umådelige Betydninger Sutraen og
Meditationssutraen til Bodhisattva
Universel Værdi Sutraen, der betragtes henholdsvis som den indledende og afsluttende sutra til Lotus Sutraen.
(Tilsammen kaldes Lotus Sutraen og disse to sutraer for Den Trefoldige Lotus Sutra.) Der er ligeledes et appendiks i slutningen af andet bind, der indeholder afsnit med titlerne ‘Et vigtigt afsnit fra hvert af de 28 kapitler’ og ‘Alle 28 kapitler er Nammyoho-renge-kyo’.”
“Hver del af ‘De mundtligt overleverede lærer’ er grundlæggende struktureret
således: Efter et uddrag af et vigtigt afsnit fra Lotus Sutraen eller den indledende eller afsluttende sutra citeres kommentarer hertil af buddhistiske Store Lærere som T’ien-t’ai og Miao-lo. Herefter går man videre med at forklare Daishonins
’såningens buddhisme’, der underforstået ligger bag Lotus Sutraens tekst. Dette bliver altid indledt med ‘De mundtligt overleverede lærer siger’.”
“Disse lærer repræsenterer det ypperste inden for menneskelig filosofi og tanke og dækker et bredt spektrum af principper, der handler om religion, livet, menneskelig lykke, universet og samfundet, både hvad angår tro og dagligliv.”
Da Shin’ichi havde givet de studerende et kort overblik over skrifternes struktur, sagde han: “Lad os nu begynde vores studie af ‘De mundtligt overleverede lærer’ og udforske dem sammen både teoretisk og i praksis.”
Derefter bad han om, at en frivillig ville læse åbningslinjerne højt. Til at starte med var der ingen, der meldte sig. Men langsomt rakte et par stykker hænderne op. Shin’ichi valgte en studerende, som rejste sig og begyndte at læse med en svag og tøvende stemme:
”’Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer’. ’Nam-myoho-rengekyo’. De mundtligt overleverede lærer siger, at ’namu’ er afledt af sanskrit, og her (i Japan) betyder det hengivelse ... ” (GZ, 708).
Da oplæseren var færdig, sagde Shin’ichi med en vis strenghed: “Mage til mat oplæsning! Når vi læser gosho, skal vi gøre det med den dybeste overbevisning om, at vi læser sandheden, den absolutte sandhed – det er fuldstændig sådan, det er. Vi skal med andre ord læse med tro, søge med tro og forstå med tro.”
“Det kan meget vel være, at vestlig filosofi begynder med tvivl, men når vi studerer buddhisme, må vi begynde med tro. Selv Shariputra, som man sagde var den klogeste blandt Shakyamunis disciple, opnåede ikke oplysning gennem sin viden
eller sine intellektuelle kræfter, men gennem tro.”
En højtidelig stemning fyldte lokalet. Alle sad ranke og lyttede til Shin’ichi Yamamoto med alvorlige miner.
“Gosho er et skriftværk, en samling af Buddhaens ord,” fortsatte han. “Hvert eneste ord og formulering er vigtig. Og især når det kommer til ‘De mundtligt overleverede lærer’. Hvis vi ønsker at forstå den dybt, må vi først læse den højt igen og igen med en klar og stærk stemme – til en sådan grad, at vi næsten kan den udenad.”
“Desuden skal vi læse gosho i både handling, ord og tanke. Dette indebærer en beslutning om at leve i overensstemmelse med gosho, dele dens filosofi med andre og selv udføre dens lære i praksis. Vores handlinger må kunne stå mål med vores overbevisning. Det er med den holdning, vi skal nærme os det buddhistiske studium, hvilket også er en grundlæggende præmis i Østens filosofi.”
Deltagerne følte det, som om de var blevet rusket vågne. De skammede sig over, at de indtil dette øjeblik havde regnet med, at det var tilstrækkeligt blot at sætte sig til rette og lytte til forelæsningerne.
Shin’ichi vendte tilbage til ‘De mundtligt overleverede lærer’ for at udforske hver passage i detaljer. Igen startede han fra begyndelsen:
”’De mundtligt overleverede lærer’ siger: ’Namu’ er afledt af sanskrit, og her (i Japan) hedder det ’kimyo’, hvilket betyder ’at hengive sit liv’. Der findes hengivelse til personen og hengivelse til Loven.
Hengivelse til personen vil sige, at man hengiver sit liv til Shakyamuni, og hengivelse til Loven vil sige, at man hengiver sit liv til Lotus Sutraen.” (GZ, 708).
”Grunden til, at ‘De mundtligt overleverede lærer’ indledes med en gennemgang af Nam-myoho-renge-kyo, er, at Nam-myoho-renge-kyo er grundlaget for alle sutraer og hjertet i Lotus Sutraen,” forklarede Shin’ichi. ”Hvad angår Nammyoho-renge-kyo, fortæller Daishonin os, at ’namu’ er afledt af sanskrit1 , skriftsproget i oldtidens Indien, og at det oversættes til ’kimyo’ på japansk. ’Kimyo’ betyder at hengive sit liv fuldstændigt.”
“Der findes to objekter til denne form for hengivelse: Personen og Loven. Personen er Shakyamuni, hvilket også Daishonins buddhisme hævder. Med andre ord er det Nichiren Daishonin, den oprindelige Buddha, som er det fundamentale hengivelsesobjekt i form af personen. Loven er Nam-myoho-renge-kyo, som er Lotus Sutraen i Lovens sene periode og det fundamentale hengivelsesobjekt udtrykt i Loven. (s. 283) Derfor er sand hengivelse at hengive sig til den grundlæggende respekt for enheden mellem personen og Loven, hvilket svarer til Gohonzon, og som er det, Nichiren Daishonin åbenbarede.”
“Alle mennesker hengiver sig til noget. Gamle tiders samuraier var hengivne over for deres herrer, og under Anden Verdenskrig blev det japanske folk opfordret til at give sig selv for nationen. I
1 Namu, også udtalt nam, er en translitteration (dvs. overført fra et alfabet til et andet) af sanskritordet namas, der betyder hengivelse.
dag ser vi mennesker, der hengiver sig til deres job eller firmaer, og folk, der giver sig selv fuldstændigt for dem, de elsker.”
“Det afgørende er at huske, at det, man beslutter at hengive sig til eller give sit liv for, er det, der afgør, om ens liv bliver lykkeligt eller ulykkeligt. Daishonin lærer os, at den højeste og mest grundlæggende form for hengivelse er den til Gohonzon, der er enheden mellem personen og Loven – med andre ord, til Nam-myoho-rengekyo.”
Shin’ichis stemme tog til i styrke: “Vi kan mere specifikt sige, at denne hengivelse er at dedikere os til at virkeliggøre kosenrufu med beslutningen om vidt og bredt at udbrede Nam-myoho-renge-kyo og Gohonzon og se det som formålet med vores liv og som et livslangt mål. Dette er vejen, der fører til absolut lykke.”
“Jeg er sikker på, at nogle af jer opfatter udtryk som ’ikke at holde sit liv tilbage’ og ’at dedikere sit liv til buddhismen’ som udtryk, der opfordrer til en slags tragisk selvopofrelse. Men den sindstilstand, der ligger til grund for den form for hengivenhed, jeg taler om, er en helt anden. Det er en tilstand af fuldstændig selvsikker fred og ro, en tilstand uden den mindste frygt. Det er en følelse, der er lige så vidtstrakt og ren som den klare blå himmel, og som indeholder håb, glæde og fuldstændig tilfredsstillelse – en tilstand af at være fri og oprigtig over for sig selv.”
“Hengivelse til Den mystiske lov er at gennembryde sit lille ego, det lille selv, der er blevet drevet rundt og hjemsøgt af
alle mulige smålige, egoistiske ønsker og begær. Det er at vende tilbage til sit større selv, det selv, der er ét med universet, det selv, der er uendeligt som selve kosmos.”
“Når du opnår det, vil du komme til at stråle af dit højeste menneskelige potentiale. Den proces, der får dette til at ske, kaldes menneskelig revolution.”
Shin’ichi gik videre til det næste afsnit:
”’Ki’ [i kimyo] betyder at vende tilbage til den uforanderlige enhed af sandhed, som er afsløret i den teoretiske lære. ’Myo’ [i kimyo] er at komme i overensstemmelse med den foranderlige sandheds visdom, som er afsløret i den essentielle lære. Hengivenhed er selve Nam-myoho-rengekyo. En kommentar siger ’Både det uforanderlige og det foranderlige er indeholdt i et livsøjeblik; det ene er roligt og det andet er oplyst’.” (GZ,708)
Denne passage havde voldt næsten alle deltagerne i gruppen vanskeligheder.
Uanset hvor meget de havde forsøgt at studere det i forberedelserne til forelæsningen, måtte de alle til sidst smide håndklædet i ringen. På dette tidspunkt fandtes der ingen gode kommentarer, der kunne hjælpe dem, der ville studere ‘De mundtligt overleverede lærer’. Den eneste tilgængelige reference var en udgave af bogen ’Den Trefoldige Lotus Sutra’2, der var samlet af hovedtemplet (og udgivet af Soka Gakkai) året forinden, 1961, og som indeholdt den kinesiske tekst af Lotus
Sutraen og dens indledende og afsluttende sutraer med en parallel japansk oversættelse. Denne mangel på godt referencemateriale havde kun gjort de
2 Den japanske titel på dette værk er ’Myohorengekyo narabi ni Kaiketsu’.
studerende mere ivrige efter at høre, hvad Shin’ichi havde at sige.
“Her diskuterer Daishonin betydningen af ’kimyo’, at hengive sit liv ud fra de to elementer ’ki’ og ’myo’. Jeg er sikker på, at I må have kæmpet med denne passage.”
“Daishonin begynder med at sige, at ’ki’ betyder at vende tilbage til den uforanderlige enhed af sandhed, der er afsløret i den teoretiske lære i Lotus Sutraen. Derefter går han videre til at sige, at ’myo’ betyder at være i overensstemmelse med den foranderlige sandheds visdom, som er afsløret i Lotus Sutraens essentielle lære.”
“Den uforanderlige enhed af sandhed er den absolutte sandhed, der forbliver evig gennem tid og rum. Nam-myoho-rengekyo er den absolutte, grundlæggende sandhed i universet. Ved at chante Nammyoho-renge-kyo forbinder vi os selv med universets grundlæggende lov. Det er det, der menes med at vende tilbage til den uforanderlige enhed af sandhed.”
Shin’ichi forelæste med al sin koncentration og energi. Sveden piblede frem på hans pande, men han holdt ikke inde for at tørre den væk. Han fortsatte:
“Den foranderlige sandheds visdom er imidlertid den sande buddha-visdom, som svarer til omstændigheder, der er i konstant forandring i overensstemmelse med forskellige årsager og betingelser. Den beskriver buddhatilstandens virkning, den højeste livstilstand, man kan manifestere gennem tro.”
“Den uforanderlige enhed af sandhed er Den mystiske lovs endegyldige sandhed. At manifestere Den mystiske lovs kraft og virkning i vores dagligliv er nøglen til at opnå lykke. Troen på Den mystiske lov gør os i stand til at tappe uendelig livskraft og buddha-visdom indefra til at overvinde vores problemer og lidelser, gøre menneskelig revolution og ændre vores liv. Alle aktiviteter, der er rettet mod at skabe værdi, svarer til at være i overensstemmelse med den foranderlige sandheds visdom.”
“For at benytte en anden allegori kan goshoen, som lærer os om den evige, uforanderlige, absolutte sandhed, beskrives som et udtryk for den uforanderlige enhed af sandhed. Vores oprigtige studier af goshoen i dette øjeblik svarer til at vende tilbage til sandhedens uforanderlige enhed. Senere, når vi forstår goshoens lære gennem tro og visdom og har gjort den til grundlag for vores livsfilosofi, vores forhold til samfundet og resten af verden, kommer vi i overensstemmelse med den foranderlige sandheds visdom.”
“Denne formel kan bruges til alt. En mikrofon opfanger for eksempel stemmer og lyde og transformerer dem herefter til elektroniske signaler og videreformidler
3 I NMR 6 er begrebet 'Three Thousand Realms in a Single Moment of Life' flere steder oversat til '3.000 muligheder i et enkelt livsøjeblik.' Den officielle danske oversættelse er dog '3.000 verdener i et enkelt livsøjeblik', da ordet "muligheder" giver et billede af, at man intellektuelt kan vælge - men det er ikke begrebets mening. Det er ikke 3.000 valg, men 3.000 verdener eller virkeligheder, som illustrerer, hvor mangfoldig opfattelsen af virkeligheden er. Begrebet kan i praksis koges ned til, at vi med en stabil praktisering/chantning får buddhatilstanden
disse stemmer og lyde ud til mange mennesker. At forstå, hvordan en mikrofon virker, svarer til at vende tilbage til sandhedens uforanderlige visdom. Forestil jer nu, at I tænder mikrofonen og lader elektricitet løbe gennem systemet og faktisk benytter mikrofonen til et formål. Det svarer til at være i overens- stemmelse med den foranderlige sandheds visdom.”
“Hvorfor benytter Daishonin denne formulering fra den teoretiske lære i forbindelse med den uforanderlige enhed af sandhed? Fordi det er i Lotus Sutraens teoretiske lære, at alle fænomeners sande aspekt bliver afsløret for første gang, og at alle ting i universet bliver identificeret som enheder af Myoho-renge-kyo – princippet om, at ét livsøjeblik indeholder 3.000 virkeligheder eller verdener3. Lotus Sutraens teoretiske lære forklarer også for første gang, at både de to fartøjers4 praktiserende, kvinder og onde mennesker har potentiale til at opnå oplysning.”
“Med andre ord afslører Lotus Sutraens teoretiske lære den absolutte og uforanderlige sandhed, at alle levende væsener og universet selv er enheder af Den mystiske lov. Det er derfor, denne linje fra den teoretiske lære dukker op i dette afsnit. Men selv om Lotus Sutraens teoretiske lære fortæller os, at alle levende
til at farve vores liv, så vi vil opleve den mest værdiskabende virkelighed. Så det handler ikke om, at vi foran et problem har 3000 handlemuligheder - men at vi i alle situationer oplever vores liv iført buddhatilstandens briller.
4 De to fartøjers praktiserende refererer til menneskene i de to livstilstande lærdom og erkendelse – også kaldet stemmehørere og pratyekabuddhaer – som i lærerne før Lotus Sutraen, dvs. de foreløbige mahayanalærer, var dømt til ikke at kunne opnå oplysning.
væsner er buddhaer, at hver eneste af os er en enhed af Den mystiske lov, og at vi indeholder buddhanatur i teorien, vil denne abstrakte viden i sig selv ikke gøre os i stand til at transcendere vores problemer og lidelser.”
“Det forbliver kun et begreb. Det teoretiske og det faktiske er lige så forskelligt som nat og dag.”
Skønt alle de studerende til Shin’ichis forelæsning havde haft svært ved at forstå passagen, da de studerede den på egen hånd, opdagede de, at de langsomt begyndte at fatte meningen med den, mens de lyttede til hans forklaring.
“Ikke desto mindre bliver den sande årsag, den sande virkning og det sande land belyst, – hvornår, hvor og hvordan Shakyamuni oprindeligt blev Buddha – når vi forstår Lotus Sutraens essentielle lære. Med andre ord: I den essentielle lære bliver princippet om, at et enkelt livsøjeblik indeholder 3.000 verdener, forklaret gennem beskrivelserne af Shakyamunis liv og bedrifter, og midlet til at opnå buddhatilstand afsløres. Det er grunden til, at udtrykket ’afsløret i den essentielle lære’ står ved siden af ’sandhedens foranderlige visdom’.”
“I Daishonins buddhisme er både den uforanderlige enhed af sandhed i den teoretiske lære og den foranderlige sandheds visdom i Shakyamunis Lotus Sutra dog stadig kun begreber, kun teori. Det skyldes, at end ikke Shakyamunis essentielle lære i Lotus Sutraen kan føre levende væsner til oplysning i dag, i Lovens sene periode.”
“Hvis vi skulle sammenligne Nichiren Daishonin og de tre store hemmelige Loves Gohonzon i Lovens sene periode med bygninger, så ville Lotus Sutraens 28 kapitler være at regne for arkitektens tegning eller plan. Man har brug for en plan for at bygge et hus. I sidste ende er det dog ikke planen, men selve huset, der er vigtigt.”
“I ’Det sande hengivelsesobjekt’ skriver Daishonin: ‘Shakyamunis praktisering og de dyder, han opnåede, er alle indeholdt i den ene linje Myoho-renge-kyo. Hvis vi tror på dette udtryk, vil vi naturligt opnå de samme fordele som han.’ (WND 1, 64). Den praktisering, der førte til, at Shakyamuni opnåede buddhatilstand, og de dyder, han akkumulerede som en buddha, er alle indeholdt i Myoho-rengekyos fem stavelser, altså Gohonzon.
Tilsvarende vil vi modtage alle de dyder, Buddhaen modtog, hvis vi chanter daimoku med tro til Gohonzon. Når Daishonin siger
‘Hengivelse er Nam-myoho-renge-kyo’ (GZ, 708), bekendtgør han derfor, at for at opnå ægte, absolut lykke må vi hengive vores liv til Gohonzon.”
“Lad os nu se på passagen ‘En kommentar siger: “Både det uforanderlige og det foranderlige er indeholdt i et livsøjeblik; det ene er roligt, og det andet er oplyst”’ (GZ, 708). De kommentarer, Daishonin citerer i sine skrifter, er fortolkninger af Shakyamuni Buddhas afsnit fra sutraerne udlagt af buddhistiske Store Lærere som T’ien-t’ai fra Kina og Dengyo fra Japan. Ud over den slags kommentarer til sutraerne citerer Daishonin filosofiske afhandlinger, der er skrevet af buddhistiske lærde som Ashvaghosha, Nagarjuna og Vasubandhu og handler om
principper indeholdt i sutraerne. ‘Afhandling om Sutraen Visdommens Perfektion’5 og ‘Afhandling om De ti stadier’6 er eksempler på den slags skrifter [begge af Nagarjuna].”
“Som en del af jeres forberedelse til vores forelæsninger over ‘De mundtligt overleverede lærer’ vil jeg gerne have, at I læser alle disse passager citeret fra sutraer, kommentarer og filosofiske afhandlinger og ligeledes det, der kommer både før og efter de citerede afsnit. Ellers vil I ikke kunne forstå ‘De mundtligt overleverede lærer’ korrekt. Når jeg har studeret gosho, er jeg altid gået direkte tilbage til den oprindelige tekst, når et skrift eller et værk er blevet citeret.“ Således instruerede Shin’ichi sine studerende i det basale i at studere buddhismen.
Shin’ichi fortsatte med stor empati: “Jeg ønsker, at I skal gøre ‘De mundtligt overleverede lærer’ til inspiration og model for jeres tro, jeres måde at tænke på og den måde, I lever på i resten af jeres liv. Det er derfor, jeg vil have, at I studerer teksten grundigt og fordyber jer i dens betydning. Når I graver en brønd, må I grave, indtil I rammer en kilde, ellers har I gravet forgæves. Det samme gælder for buddhistisk studie. Et halvhjertet studie giver ikke kraft til at fremme jeres tro.”
“Fra og med næste møde vil jeg gerne have, at hver eneste af jer slår alle de passager fra sutraer, kommentarer og filosofiske afhandlinger op, som er nævnt i teksten. Fra nu af vil mine forelæsninger
være baseret på den antagelse, at I har gjort dette, og at I forstår dem, okay?”
Alle de tilstedeværende gav udtryk for, at de var fuldt ud indstillet på at gøre, hvad Shin’ichi havde bedt dem om. Og med det udgangspunkt begyndte Shin’ichi at forelæse over den passage, der lyder ”En kommentar siger: ’Både det uforanderlige og det foranderlige er indeholdt i et livsøjeblik; det ene er roligt, og det andet er oplyst.”’ (GZ, 708).
“Det uforanderlige og det foranderlige refererer igen til den uforanderlige enhed af sandhed og den foranderlige sandheds visdom. ’Et livsøjeblik’ er livet, som det findes i hvert eneste øjeblik. ’Roligt’ er en tilstand, hvor sindet er roligt og fredfyldt –livets statiske aspekt. På den anden side betyder ’oplyst’ visdommens strålende lys, der vælder frem – livets dynamiske aspekt. Med andre ord er både den uforanderlige enhed af sandhed og den foranderlige sandheds visdom indeholdt i Myohorenge-kyo, enheden af et livsøjeblik, der indeholder 3.000 verdener, og indeholdt i vores liv i hvert eneste øjeblik.”
“Vi betegner for eksempel vand med den molekylære formel H2O. Hvis vi opfatter dette som den uforanderlige enhed af sandhed, så ændrer vand sig i overensstemmelse med forskellige omstændigheder og bliver for eksempel til is, damp, koldt eller varmt vand og repræsenterer dermed den foranderlige sandheds visdom.”
5 ’Afhandling om Sutraen Visdommens Perfektion’ (Daishidoron): Et af Nagajunas hovedværker.
6 Afhandling om De ti stadier’ (Jujubibasha Ron): En afhandling, som Nagajuna skrev om kapitlet ’De
I præcis dette øjeblik fik Shin’ichi øje på en alvorligt udseende ung mand med briller, der sad på anden række – Kaoru Tahara, som studerede økonomi ved Tokyo Universitet. Shin’ichi besluttede at bruge Tahara i sit næste eksempel.
“Her har vi et menneske ved navn Kaoru Tahara, som sidder og lytter til denne forelæsning, men på andre tidspunkter kører han i tog, spiser og sover. Han lider, han føler vrede, han oplever tristhed og glæde. Men uanset hvad han måtte gøre eller føle, er han stadig den samme Tahara. Der er en integritet i hans væsen eller en ‘lov’, der gør ham til det, han er. Dette er også en enhed af sandhed. Hans mange forskellige aktiviteter i livet svarer imidlertid til den foranderlige sandheds visdom.
“Den uforanderlige enhed af sandhed og den foranderlige sandheds visdom er til stede samtidig i alle ting. Dette er livets realitet. Og det er, hvad der menes med udtrykket ‘Både det uforanderlige og det foranderlige er indeholdt i et livsøjeblik; det ene er roligt, det andet er oplyst’. Vores mission er at frembringe vores strålende indre visdom og i overensstemmelse med dette princip fra Den mystiske lov at skabe lykke og fred for hele menneskeheden.”
Shin’ichi Yamamoto fortsatte med at gøre rede for det buddhistiske livssyn ved at citere eksempler fra forskellige discipliner, blandt andet psykosomatisk medicin og bakteriologi, for at forklare det buddhistiske princip om enheden mellem krop og sind. Desuden sammenlignede han Kants teorier om tid og rum med det buddhistiske begreb om et livsøjeblik og
brugte dette til at forklare den dybe filosofi bag Nichiren Daishonins Buddhisme.
Han citerede også fra andre relevante skrifter af Daishonin som for eksempel ’Enheden af Den mystiske lov’ og ’Det sande hengivelsesobjekt’. Han citerede bredt og uden de store anstrengelser fra forskellige områder, fangede sine tilhøreres opmærksomhed og holdt dem tryllebundet til det sidste. Shin’ichi vente tilbage til ‘De mundtligt overleverede lærer’ og redegjorde for dette afsnit:
”De [mundtligt overleverede lærer] fastslår desuden: Nam-myoho-renge-kyo kombinerer ’nam’, der kommer fra sanskrit, med ’Myoho-renge-kyo’, som stammer fra kinesisk. Sanskrit og kinesisk forenes i et enkelt øjeblik for at danne Nam-myoho-renge-kyo (GZ, 708).”
“’Nam’ eller ’namu’ er en fonetisk transskription af sanskrit-ordet ’namas’, mens ’Myoho-renge-kyo’ er den japanske omskrivning af den kinesiske oversættelse –’miaofa-lianhua-jing’ på kinesisk – af Lotus Sutraens sanskrit-titel. Sagt på en anden måde, så indeholder Nam-myohorenge-kyo sprogene fra det gamle Indien og det gamle Kina.”
“I midten af Gohonzon står der ’Nammyoho-renge-kyo – Nichiren’. Og ’Nichiren’ er japansk. Desuden er der blandt de forskellige figurer på Gohonzon, der repræsenterer de ti verdener, også navnene på de to beskyttende guder –Ubevægelig Visdomskonge og
Begæropfyldt Visdomskonge 7 - på henholdsvis højre og venstre side af Gohonzon med sanskrit. Dette betyder, at Gohonzon, som skal udbredes over hele verden, er skrevet med skriften fra tre lande: Indien, Kina og Japan. I Japan repræsenterede dette hele verden på Daishonins tid.”
“Hver eneste gang jeg læser ‘De mundtligt overleverede lærer’, bliver jeg dybt bevidst om, at Nichiren Daishonins Buddhisme ikke er forbeholdt ét land eller ét folk, men er til for hele Asien og faktisk også hele verden. Jeg er ligeledes overbevist om, at dette afsnit viser, at kosen-rufu i Asien og i resten af verden faktisk er et opnåeligt mål.”
“Opgaven med at realisere dette mål ligger hos jer, studenterafdelingens medlemmer. Jeg vil have, at hver eneste af jer seriøst overvejer, hvordan vi kan sprede Daishonins Buddhisme over hele verden og føre hele menneskeheden til lykke. Jeg nærer store forhåbninger til jer. Det er grunden til, at jeg har valgt, at vi skal studere ‘De mundtligt overleverede lærer’, som indeholder de mest dybsindige doktriner i Daishonins buddhisme.”
Shin’ichi afsluttede dagens forelæsning efter at have belyst afsnittet om Nammyoho-renge-kyo. Alle var igen imponeret over dybden af Daishonins lære og forstod, hvor dybt den var forbundet med
7 Ubevægelig Visdomskonge og Begæropfyldt Visdomskonge – henholdsvis Achala og Ragaraja på sanskrit. Ubevægelig Visdomskonges funktion er at udslette de negative kræfter og forhindringer, der står i vejen for vores buddhistiske praktisering, imens Begæropfyldt Visdomskonges funktion er at rense og befri levende væsner fra de jordiske begærs illusion.
deres eget liv. Det føltes, som om et slør var blevet løftet fra deres øjne. De var blevet opfrisket og opstemt, som om et opkvikkende brusebad havde renset deres sind.
“Lad os nu afholde en spørgsmål-svarrunde,” sagde Shin’ichi, og åbnede for de tilstedeværendes deltagelse. “Spørg endelig bare om hvad som helst.”
Adskillige hænder røg i vejret. De fleste af spørgsmålene var rettet mod ‘De mundtligt overleverede lærer’, som Shin’ichi lige havde forelæst over.
Efter at adskillige andre havde stillet spørgsmål, spurgte Hisashi Masuyama, som for nyligt var blevet studerende ved Hitotsubashi Universitet og nu arbejdede for den oversøiske afdeling af Soka
Gakkais hovedkvarter: “I dagens forelæsning forklarede du princippet om enheden mellem krop og sind. Men hvordan hænger denne enhed af livets fysiske og åndelige aspekter sammen med det, der sker i vores liv, og vores eksistens efter døden?”
Det var et spørgsmål, som Shin’ichi kunne have forventet fra studenter-afdelingen, nu da dens medlemmer var så glade for at udforske teoretiske emner. Shin’ichis svar henvendte sig til hele forsamlingen:
“Hvordan man forholder sig til døden, er en ekstremt vigtig sag. Siden jeg blev præsident for Soka Gakkai, har jeg tænkt særligt meget over, hvad der sker med ens
I Nichiren Daishonins Buddhisme repræsenteres Ubevægelig Visdomskonge af princippet om, at lidelserne ved fødsel og død er nirvana. Begæropfyldt Visdomskonge repræsenteres af princippet om, at jordisk begær er lig med oplysning, hvilket symboliserer, at vi kan transformere jordisk begær og lidelserne ved fødsel og død til kilder for vores oplysning.
liv efter døden. Jeg har søgt at få dette belyst i både gosho og i sutraerne.”
“Jeg har også chantet daimoku og anstrengt mig selv oprigtigt i tro hver dag, fordi jeg håbede på at finde svaret af mig selv, dybt i mit liv. Og det er lykkedes mig at få en forståelse af dette emne.”
“Men at diskutere dette med jer nu i den begrænsede tid, vi har, ville ikke give jer megen forståelse af det. Det er ikke så nemt at fatte. Faktisk er det ikke noget, der kan forstås intellektuelt. Det er snarere noget, vi fatter gennem tro, og som vi kommer til at forstå og påskønne med vores liv. I takt med at man akkumulerer erfaring i tro, vil man gradvist opnå en forståelse af det.”
“Jeg vil have, at du, Masuyama, selv når til din egen forståelse af liv og død. Studer gosho og tænk selv nøje over det. Chant daimoku og få erfaring i tro. Det er på den måde, du vil opnå en personlig forståelse af denne sag.”
“Desuden kan du angribe det fra et filosofisk perspektiv – og måske vil du i fremtiden præsentere os for det, du har fundet ud af. Jeg vil selv fortsat arbejde på at fordybe min forståelse. Lad os studere og udforske dette sammen.”
Shin’ichis ord varmede Masuyamas hjerte. Shin’ichi så deltagerne som kammerater og som Buddhaens ligesindede udsendinge. De var yngre end han, men han opfattede aldrig deres relation som ulige. Han respekterede dem alle som sine ligemænd, som individer.
Shin’ichi kunne være nådesløs til tider, men det var kun for at anspore de
studerende til at gøre sig endnu større anstrengelser. Hans grundlæggende holdning var, at han skulle studere sammen med dem, og at de skulle inspirere hinanden til at vokse. Dette var Shin’ichis og Soka Gakkais grundlæggende holdning til folk. Shin’ichi håbede også, at medlemmerne nøje ville udforske og studere nye emner og spørgsmål, som de stødte på, og derefter bruge den indsigt, de opnåede, til at åbne vejen for andre.
Det næste spørgsmål kom fra Akira Usuda, en jurastuderende fra Tokyos Universitet. “Tidligere forklarede du, at udtrykket ’kyo’ [i Nam-myoho-renge-kyo] repræsenterer ordene og stemmerne fra alle levende væsner (GZ, 708). Du sagde, at ’kyo’ i Nam-myoho-renge-kyo, som bogstavelig talt betyder skrift, har en meget bredere betydning – at det ikke kun refererer til de buddhistiske skrifter, men til ord og stemmer fra alle levende væsner i universet. Du sagde, at det i bredeste forstand også omfatter handling og adfærd. Betyder det, at de artikler og essays, vi skriver, ligeledes er skrifter – eller ’kyo’?”
Usuda var redaktør på studenterafdelingens avis, Daisan Bummei (Den tredje civilisation). Da han arbejdede for kosen-rufu inden for journalistikkens verden, ønskede han at vide mere om betydningen af sit arbejde i et buddhistisk lys.
Shin’ichi Yamamoto svarede: ”At skrive er et konkret udtryk for sprog – af ord, kommentarer og udtalelser. Desuden er det handling. Så naturligvis er det inkluderet i betydningen af ’kyo’.”
”Nichiren Daishonins tekster, gosho, er også skrifter. Derfor er enhver artikel, som
er skrevet ud fra et oprigtigt ønske om at sprede buddhismen, et eksempel på, at ‘stemmen gør Buddhaens arbejde’ (GZ, 708). Ideer, filosofier og principper er videreformidlet gennem skrift. Kommunikation er faktisk kosen-rufus livline.”
“Usuda, jeg vil gerne have, at du bliver en fremragende journalist, og gør alt, hvad du kan, for at bekæmpe undertrykkelse og for at beskytte folks rettigheder. Jeg ser virkelig frem til at se dig udrette store ting.” Medlemmernes oprigtigt søgende sind kendte ingen grænser.
Det næste spørgsmål kom fra Masaya Ueno, som var blevet studerende ved Keio Universitet samme forår og nu var ansat ved Seikyo Shimbun, Soka Gakkais avis. “Jeg vil gerne spørge til sætningen
‘sanskrit og kinesisk forenes i et enkelt øjeblik for at danne Nam-myoho-rengekyo’ (GZ, 708),” sagde han. “Når amerikanske medlemmer chanter Nammyoho-renge-kyo, gør de det på japansk. De siger ‘Nam-myoho-renge-kyo’. Vil det ikke i fremtiden blive nødvendigt at oversætte Nam-myoho-renge-kyo til forskellige sprog, så medlemmer i andre lande kan chante daimoku på deres eget sprog?” Han virkede oprigtigt bekymret.
Shin’ichi svarede uden at tøve et øjeblik: “Nam-myoho-renge-kyo er en evig og uforanderlig lov, den højeste bøn. Den vil aldrig blive chantet i en oversat version.”
“Selvfølgelig er det helt acceptabelt at oversætte Nichiren Daishonins skrifter til tysk i Tyskland, til engelsk i Storbritannien og så videre. Og at forklare gosho på disse sprog, så vores medlemmer
dér fuldt ud vil forstå meningen og betydningen af Nam-myoho-renge-kyo.”
“Men daimoku vil forblive det samme, uanset hvor der bliver chantet. Daimoku er et universelt sprog, som alle buddhaer øjeblikkeligt forstår.”
“Lotus Sutraen hedder for eksempel Saddharma Pundarika Sutra på sanskrit, men det betyder ikke, at vi skal chante ‘Namu-saddharma-pundarika-sutra’ som daimoku. Det er et spørgsmål om lyd og rytme.”
Alle lyttede til Shin’ichi med stor iver og entusiasme. Han fortsatte: “For eksempel har hvert musikstykke en særlig rytme. Beethovens musik reflekterer hans indre rytme, som overskrider nationale, sproglige og kulturelle grænser og berører alle, der hører den. Nam-myoho-renge-kyo er en lyd, der går i et med universets lov og er den grundlæggende rytme af kosmos.”
“Liv reagerer på vibrationerne fra en stemme, der udsiger denne lyd. Det er det fantastiske ved daimoku. Hvis man oversatte Nam-myoho-renge-kyo til andre sprog, ville rytmen være forskellig fra sprog til sprog, og derfor kan det ikke oversættes.”
Efter at have svaret på hele 20 spørgsmål afsluttede Shin’ichi seancen. “Lad os slutte for i dag,” sagde han. “Når jeg tænker på, at I skal bruge tid på forberedelse, vil jeg lægge den næste forelæsning i slutningen af oktober. Herefter vil vores møder begynde med, at I læser og kommenterer dagens lektion fra ‘De mundtligt overleverede lærer’. Bagefter vil jeg forelæse, og derefter vil vi have en spørgsmål-svar-runde ligesom i dag. Vær
venlig at studere flittigt til næste forelæsning!”
Shin’ichi smilede varmt og sagde: “Jeg vil vædde på, at I alle er sultne. I dag vil jeg give en omgang tempura med ris.” De studerende reagerede med glæde og fryd. “Jeg tror næsten, det er færdigt, så bare slap af og vent her.”
Shin’ichi strakte sine ben og kiggede på hver eneste deltager en ad gangen. Da han fik øje på en studerende, som virkede lidt mat i koderne, spurgte han: “Er du træt efter dit deltidsjob?”
“Nej, jeg har det udmærket,” svarede han. “Får du nok at spise?” blev Shin’ichi ved.
“Ja,” svarede den studerende. “Udmærket,” sagde Shin’ichi. “Så se venligst lidt kvikkere og glad ud, hvis det er muligt. Du gør mig helt bekymret!” Og henvendt til alle, sagde han: “Studenterafdelingen skal naturligvis være seriøs, men I har også brug for at være livlige og ungdommelige. Når I studerer, skal I studere flittigt. Men tag en pause en gang imellem. Gå i biografen eller noget andet. Gad vide, om der går nogle gode film for tiden? Lad os alle sammen gå i biografen snart.”
Han spurgte: “Er her nogen medlemmer til stede i dag, som ikke er fra Tokyo?”
Adskillige rakte hænderne i vejret. “I må være trætte. Har I nok penge til at komme hjem?” Alle fornemmede Shin’ichis varme omsorg. Samtalen foregik i en venskabelig og fortrolig tone som en samtale mellem en ældre bror og hans yngre søskende.
Denne aften efter den første forelæsning over ‘Optegnelser over de mundtligt overleverede lærer’ begyndte Shin’ichi at skrive hver deltagers navn ind på kopier af
Den Trefoldige Lotus Sutra. Han havde allerede uddelt kopier til adskillige af dem ved en tidligere lejlighed, men han ville være sikker på, at alle studerende havde hver deres eksemplar som et minde om deres deltagelse i forelæsningsrækken.
Shin’ichi brugte al den tid, han havde til overs i sin travle kalender, på at forberede bøgerne. Mens han skrev en personlig hilsen i hvert eneste eksemplar, tænkte han på den enkelte studerende og bad for hans eller hendes vækst. Han forestillede sig, at medlemmerne til sidst ville sprede deres vinger og flyve op i den uendelige himmel for at opfylde hver deres mission, og hans hjerte slog hurtigt af glæde. Han havde overhovedet intet imod at blive sent oppe for at forberede bøgerne.
Flere dage senere, da han var blevet færdig, bragte Shin’ichi bøgerne til lederen for studenterafdelingen, Goro Watari, og bad ham om at give et eksemplar til hvert eneste studiegruppemedlem. Da de studerende åbnede bøgerne, ventede der en overraskelse, som varmede deres hjerter. ’Foræret til’ og datoen var skrevet med Shin’ichis meget tydelige håndskrift.
I det øverste venstre hjørne havde han skrevet den studerendes navn med store skrifttegn. I det nederste højre hjørne havde han med mindre skrifttegn skrevet sit eget navn og præget papiret med sit segl. Disse gaver gjorde et stort indtryk på de studerende. Inspireret af Shin’ichis oprigtighed svor de at studere endnu mere flittigt.
Forelæsningsrækken forløb glat fra og med den anden forelæsning. Deltagerne sørgede for at gennemse alle passager i skrifterne og de citerede kommentarer på
forhånd. De mødtes før forelæsningen og udvekslede deres resultater og hjalp hinanden meget. En gang imellem afholdt de studerende to eller tre forberedende møder før en forelæsning, og hvert af disse møder varede fire eller fem timer. Forløbet af forelæsningerne blev ændret en smule for at afspejle dette. Efter oplæsning og fortolkning af goshoafsnittene fremlagde de studerende nu også deres egne resultater for Shin’ichi. Og derefter ville Shin’ichi give sin forelæsning.
De studerende gjorde betydelige fremskridt i deres forståelse af de buddhistiske principper. De opsugede alt, ganske som tør jord absorberer hver eneste regndråbe. Gennem sine forelæsninger forsøgte Shin’ichi både at videreformidle buddhismens sande filosofi som en ledende kraft, der kunne samle hele menneskeheden i den nye tidsalder og viderebringe Soka Gakkai-ånden til dens unge tilhørere.
Ved en lejlighed kommenterede Shin’ichi for eksempel afsnittet fra ‘De mundtligt overleverede lærer’, der lyder: “Vi brænder de jordiske begærs brænde og ser ilden fra den oplyste visdom for vores øjne.” (GZ, 710) [Punkt 2, der handler om Ajnata Kaundinya8 fra ’Syv punkter af ‘Introduktion’-kapitlet (i Lotus Sutraen)’].
Shin’ichi forklarede: “Den traditionelle buddhisme betragtede jordisk begær – og lidelserne, der kommer af forvrængede begær – som noget, der skulle afvises og nægtes. Men her fortæller Daishonin os, at transformationen af de jordiske begær vil fremkalde oplysning og buddhanaturens
8 Ajnata Kaundinya – en af de fem asketer, der var til stede og hørte Shakyamunis første fremlæggelse og derefter konverterede til hans lære. ’Profetien om femhundrede disciples
visdom. Dette er det særlige ved Daishonins Buddhisme. Sand buddhisme afviser på ingen måde begær.”
Shin’ichi fortsatte: “I Hinayanalærerne, der blev udbredt før Lotus Sutraen, betragtede man jordisk begær som årsagen til alle ulykker i verden, og sutraerne sagde, at man skulle slukke og eliminere al den slags begær. Men menneskelivet kan ikke eksistere uden begær, ønsker og forhåbninger. Nichiren Daishonins Buddhisme lærer os, hvordan vi skal bruge disse længsler og begær som springbræt til at etablere dyb, varig lykke.”
“Når I vil være den bedste universitetsstuderende eller ønsker at forbedre jer selv, er det jordisk begær, verdslige ambitioner. Et dybt ønske om at forbedre vores nation eller opnå verdensfred er også begær, om end ærværdige begær.”
“Når vores begær er fast forankret i tro, bliver de vores brændstof til den højeste oplysning. Dette er buddhismens sande ånd.”
Herefter fremlagde Shin’ichi en passage i ’Punkt 1, der handler om ‘Hensigtsmæssige midler’-kapitlet’ [fra ’Otte vigtige punkter om ‘Hensigtsmæssige midler’’], som lyder:
”Alle fænomener i universet indeholder 3.000 verdener. Dette kaldes hemmeligt og mystisk. Hemmeligt betyder, at alle de 3.000 verdener uden undtagelse er til stede i hvert eneste fænomen. Der findes intet mere forunderligt end dette.” (GZ, 714).
oplysning’, Lotus Sutraens 8. kapitel, forudsiger, at han i fremtiden vil blive buddha og kaldet Universel Stråleglans.
Shin’ichi fortsatte med at forklare den strenge lov om årsag og virkning, der styrer livet, og han sagde: “Daishonin siger her, at ’hemmeligt’ fra ‘hemmeligt og mystisk middel’ betyder ’streng’. Dette afsnit siger, at Den mystiske lov er universets strenge lov, som styrer alle ting. Dette skyldes, at alle universets fænomener er dele af et livsøjeblik, der indeholder 3.000 verdener, og som uden undtagelse er udstyret med 3.000 konstant foranderlige tilstande.”
“Vi er også alle enheder af Den mystiske lov. Det er derfor, at vi med sikkerhed vil opnå buddhatilstand, hvis vi anstrenger os i tro. Samtidig er det også derfor, at ingen af os er undtaget fra denne ubøjelige, kausale lov om livet.”
“Med andre ord bliver de årsager, der bestemmer vores fremtid, skabt lige her og nu, i dette livsøjeblik. Vores fremtid er bestemt af vores liv i dette øjeblik, af hvad vi gør lige nu – og hvilken holdning eller indre beslutning vi har.”
“Selv om vi tror på og praktiserer Daishonins Buddhisme, er vores holdning og engagement i vores daglige liv ekstremt vigtig. Man kan altid narre andre – uanset om de er ens kolleger eller mere erfarne medpraktiserende. Ingen ved, hvad der foregår i de dybeste gemmer af ens hjerte, i de mest private tanker. Disse er virkelig hemmelige.”
“Men vi kan ikke narre den kompromisløse lov om årsag og virkning, som styrer alt liv. Al forstillelse er forgæves, fordi vores nuværende holdning og handlinger klart vil manifesteres i fremtidige resultater. Grunden til, at jeg er
så streng over for jer, er, at buddhismens lov om årsag og virkning er streng.”
“En person, der forelæser over gosho ud fra en følelse af pligt, men inderst inde opfatter det som en sur pligt, befinder sig i helvedestilstanden og ikke i bodhisattvatilstanden, som man kunne forledes til at tro. Forelæsningen bliver således kun en tom formalitet, hvor man blot forlader sig på rutinen. Det modvillige sind bag forelæsningen, følelsen af lidelse og af at skulle udføre en ubehagelig pligt er denne persons egentlige livstilstand på dette tidspunkt.”
Jo mere Shin’ichi talte, des mere lidenskabelige blev hans ord. “Vores indre livstilstand er ligeledes vigtig, når vi udfører aktiviteter i Soka Gakkai eller sidder foran Gohonzon,” sagde han. “Hvis vi tillader os selv at blive dovne og forfalde til blot at praktisere buddhisme udelukkende af vane, eller hvis vi praktiserer modvilligt eller halvhjertet, vil vi aldrig opleve ægte glæde eller lykke. Og vi vil heller ikke opnå buddhatilstand.”
“Men hvis vi oprigtigt engagerer os med en dedikeret tro, vil vores Soka Gakkaiaktiviteter give os glæde. Vi vil stråle af et godt helbred, og vi vil få større visdom og kreativitet i vores arbejde. Selv om vi møder forhindringer eller lidelser i livet, vil vi kunne transformere dem til gode omstændigheder – ved at ændre gift til medicin – og opnå buddhatilstand i dette liv.”
“Og selv om tingene ser ud til at gå godt i øjeblikket, vil ens liv i sidste instans ende i nederlag, hvis man mister sin tro. At få succes i livet er afhængigt af, hvordan vi lever vores sidste år, og om vi kan møde
døden med glæde, værdighed og fred i sindet. Dette afgør også, om vi er på rette kurs mod evig lykke.”
“Kristendommen taler om dommedag, mens buddhismen lærer os, at der ikke findes nogen almagt, der kan stille sig til dommer over menneskeheden. Vores fremtid er snarere bestemt af loven om årsag og virkning, der er indeholdt i selve livet. Himmel og helvede findes lige her i vores eget liv. Om lidelserne i helvedestilstanden sagde Daishonin: ’Når man først er faldet ned i denne onde tilstand, betyder en trone eller en generaltitel intet. Man er som en abe i snor, der bliver plaget af helvedets vogtere.’ (WND 1, 254).”
“Når man står over for helvedestilstandens enorme lidelse og smerte, betyder rang, privilegier og social status intet. Når man er i denne livstilstand, er man i sandhed en abe i snor.”
“Det er også vigtigt, at vi vinder i de sidste år af vores liv ud fra perspektivet om livets evighed. Derfor er det vigtigt at følge troens uovertrufne vej til vejs ende.”
Ved en anden forelæsning spurgte Takao Harayama, studerende ved Waseda Universitet og søn af Soka Gakkais generaldirektør, Koichi Harayama:
“Hvilken slags liv repræsenterer
Devadatta?”9
Shin’ichi så Harayama dybt i øjnene og
sagde: “Toda plejede at sige, at Devadatta
9 Devadatta var Shakyamunis discipel, som senere vendte sig imod ham. Nogle kilder identificerer ham også som Shakyamunis fætter. Han lavede intriger og lagde forskellige planer med det formål at overtage kontrollen over den buddhistiske orden. Han forsøgte
er symbolet på misundelse, især den slags, man tit ser hos mænd. Misundelse eller jalousi ligger til grund for alle forsøg på at forhindre Soka Gakkais fremgang og stoppe kosen-rufu.”
“Ethvert menneske har lidt af Devadatta indeni. Buddhistisk praktisering er den måde, hvorpå vi kæmper imod vores indre Devadatta. Tro er en kamp mellem buddhaen og vores indre negative kræfter. Vi må ikke tabe.”
Mange år senere blev Takao Harayama leder af Soka Gakkais studie-afdeling, men han lod sig overmande af ambition og misundelse. Han forrådte Soka Gakkai og blev et trist eksempel på en, der svigter sin tro.
Forelæsningerne over ‘Optegnelser over de mundtligt overleverede lærer’ havde en bemærkelsesværdig effekt på studenterafdelingens udvikling. I slutningen af juni det følgende år, 1963, var afdelingens medlemstal vokset til 20.000.
Denne vækst forårsagede en omstrukturering, og antallet af korps blev gradvist større. Shin’ichi foreslog, at lederne for de nye korps også deltog i disse forelæsninger. Halvt i spøg begyndte han at kalde de oprindelige deltagere første klasse, og de nye medlemmer, der sluttede sig til i midten af forelæsningsrækken, kaldte han første-og-en-halv klasse.
oven i købet at dræbe Shakyamuni. Samtidig med at han i buddhistiske skrifter karakteriseres som indbegrebet af ondskab, forudsiger Shakyamuni i Lotus Sutraen, at Devadatta vil opnå oplysning i fremtiden som en buddha kaldet Himmelske Konge.
Planen var, at forelæsningerne skulle fortsætte et år frem. Men med de nytilkomne deltagere blev dette udvidet til at vare til juli 1964. På dette tidspunkt var mange af de oprindelige medlemmer blevet kandidater fra universitetet og havde allerede fået job. Shin’ichi, der ønskede at tage sig af de yngre studenterafdelingsmedlemmer, besluttede derfor, at han ville fortsætte med at forelæse over ‘De mundtligt overleverede lærer’ for en ny og anden klasse af studerende.
Hans forelæsninger for den første klasse dækkede det første bind af ‘De mundtligt overleverede lærer’ og også begyndelsen af det andet bind. Forelæsningerne over det første bind blev skrevet ned og revideret. Efter at have foretaget nogle tilføjelser og rettelser udgav Shin’ichi den 2. april 1965 ’Forelæsninger over ’Optegnelser af de mundtligt overleverede lærer’’, bind 1. En måned efter, den 3. maj, umiddelbart efter Soka Gakkais hovedkvartersårsmøde, uddelte Shin’ichi deltagerbeviser til 44 studerende fra den første klasse, som havde fulgt forelæsningsrækken.
”Hjertet i den store ed for kosen-rufu og buddhatilstanden er ét og det samme. Derfor, når vi dedikerer vores liv til denne ed, kan vi frembringe vores livs utrolige ædelhed, styrke og storhed.
Når vi forbliver tro mod denne ed, vil Buddhaens ubegrænsede mod, visdom og medfølelse vælde frem indefra. Når vi helhjertet stræber efter at realisere denne ed, kan ’giften’ fra selv de sværeste udfordringer blive transformeret til ’medicin’ og karma blive transformeret til mission.”
Fra Senseis hilsen til åbningen af Hallen for den store ed for kosenrufu i 2013
