Alle kvinders forårstriumf 2023 Studiemateriale

Studiemateriale til Alle kvinders forårstriumf 2023 *

Ikeda senseis hilsen til de europæiske forårsaktiviteter

Kære medlemmer i Europa som jeg elsker og respekterer, tusind tak for jeres fantastiske indsats og jeres lysende søgende sind frem mod forårets aktiviteter.

Mens trængsler og usikkerheden fortsætter, har I alle sammen konstant bedt for fred og udvidet netværket af opmuntring. Daishonin overvåger helt sikkert jeres ædle handlinger og der hersker ingen tvivl om at I alle, uden undtagelse, vil blive beskyttet umådeligt af buddhaerne fra de ti retninger og tre eksistenser og de himmelske væsner og beskyttende guder gennem hele universet.

Nichiren Daishonin erklærer: ”De, som chanter Nam-myoho-renge-kyo er selv skattetårnet... og ligeledes er de Den således Ankomne Mange Skatte.” (NDI, 127) Alle mennesker er i sagens natur selv skattetårnet, og buddhismen er til for at alle mennesker kan overvinde modgang og vinde harmoni og lykke ved at få buddhatilstanden til at skinne i deres liv. Lad os derfor, i det land, hvo r vi har aflagt vores ed, nu engagere os og udvide vores dialoger og gøre det muligt for håbets sol at stige op i folks hjerter.

Min mentor, Josei Toda, sagde engang: ”Tro betyder at tackle hver udfordring eller opgave, du møder, en efter en, og fuldende hver eneste. Dette vil føre dig til at åbne op for en umådelig livstilstand og åbne vejen vidt op til sejr i dit liv og for kosen-rufu.”

Mit ønske er, at jo hårdere udfordringen er, som I møder, jo mere vil I chante rungende daimoku ”den største af alle glæder”, (OTT, 212) og at I vil opmuntre hinanden vist og harmonisk, så de fantastiske historier om jeres menneskelige revolution sammen bliver kendt i samfundet.

Min kone og jeg vil sende daimoku stærkere end nogensinde til alle jer uendeligt værdifulde medlemmer for jeres gode helbred og for jeres familiers medgang.

Daisaku Ikeda

Ny menneskelig revolution – bind 22: Kapitel 3

Åbent hav 39-63

Åbent hav 39

Som den indiske forkæmper for ikke-vold Mahatma Gandhi (1869-1948) engang skrev: "Hvis der med styrke menes brutal styrke, da er kvinden mindre brutal end manden. Hvis der med styrke menes moralsk kraft, da overgår kvinder i allerhøjeste grad mænd. . . Hvis ikkevold er loven for vores liv, er kvinder fremtiden "Kvinder er fredens skabere. Kvinders kraft er uundværlig for at gøre det 21. århundrede til fredens århundrede, livets århundrede og menneskehedens århundrede.1

I efteråret 1975 gjorde Shin'ichi Yamamoto en altomfattende indsats for at styrke unge kvinder for fremtidens skyld.

Om aftenen den 9. september mødtes medlemmer af unge kvinders studenterbureau i Gohonzon-hovedlokalet på 5. sal i Soka Kulturcenter i Soka Gakkai-hovedkvarteret i Shinanomachi, Tokyo. Shin'ichi kom uventet ind i lokalet og udbrød: "Hej med jer!"

De unge kvinder blev overraskede og reagerede med jubel og varme klapsalver.

De unge kvinders studenterbureau havde engang eksisteret som en organisatorisk enhed adskilt fra unge kvinders afdeling, men i juni 1972 reorganiserede de sig, så de kunne praktisere sammen med deres generations andre unge kvinder, som arbejdede. Deres aktiviteter på universiteterne forblev uændrede, men i deres lokalsamfund kunne de nu deltage i aktiviteter sammen med andre medlemmer af unge kvinders afdeling og have organisatorisk ansvar inden for afdelingen. For medlemmerne af unge kvinders afdeling var inkluderingen af de studerende meget inspirerende, for det gav intellektuel stimulans og mulighed for at komme i kontakt med nye synspunkter og tanker. Og for de studerende gav interaktion med de arbejdende unge kvinder dem mulighed for at lære om livet i samfundet og udvide deres horisont betydeligt.

Shin'ichi følte, at nu, hvor der var gået tre år siden reorganiseringen af de unge kvinders studenterbureau og dets aktiviteter nu var veletablerede, var tiden inde til at begynde på en frisk sammen.

1 Mahatma Gandhi: All men are brothers: Autobiographical Reflections, udarbejdet og redigeret af Krishna Kripalani (New York: Continuum, 2000), s. 148.

Åbent hav 40

De unge kvinders studenterbureau afholdt på denne dag et ledermøde som forberedelse til de årlige efterårsuniversitetsfestivaler rundt om i landet. Da Shin'ichi dukkede op i lokalet, var landslederen af de unge kvinders studenterbureau Kimiko Otani i færd med at tale til medlemmerne. Shin'ichi ventede, til hun var færdig med at tale, og tog så mikrofonen. For mange af de tilstedeværende var det første gang, de mødte Shin'ichi personligt. De stirrede på ham med en blanding af glæde og nervøsitet.

Det første, der kom ud af Shin'ichis mund, var hans bekymring for medlemmernes forældre og familie: "Alle jer, der har forældre eller familiemedlemmer, der er syge, vær venlige at blive efter mødet. Jeg vil gerne opmuntre jer. I må endelig være gode mod jeres forældre og værdsætte dem. Det er ægte menneskelig opførsel."

Buddhismen lærer os med hvilken holdning, vi skal leve – menneskets sande vej.

Derefter sagde Shin'ichi med eftertryk: "Nichiren Daishonins Buddhisme gør det muligt for os at transformere vores karma, opnå vores menneskelige revolution og bidrage til skabelsen af et bedre samfund. Den eneste måde, hvorpå man kan etablere en tilstand af urokkelig lykke for sig selv og andre og virkeliggøre vedvarende fred for alle, er at fremme kosen-rufu gennem at dele denne buddhisme med andre. Kosen-rufu er Nichiren Daishonins ed og Soka Gakkais ed, som fortsætter fremad i perfekt overensstemmelse med Daishonins ånd.

"I 'Åbning af øjnene’ udtrykker Daishonin sin kraftfulde beslutning om at opfylde sit løfte med ordene: ”Lad guderne forlade mig. Lad alle forfølgelser ramme mig. Jeg vil stadig give mit liv for Loven!”” (ND 2, 232)

Shin'ichi havde indgraveret denne passage dybt i sit hjerte, da han overtog lederskabet af kosen-rufu-bevægelsen ved sin indsættelse som Soka Gakkais tredje præsident den 3. maj 1960. Dette afsnit runger som et løvebrøl, der viderebringer Daishonins dybe overbevisning. * * *

Åbent hav 41

For at opnå buddhatilstand i dette liv – med andre ord at etablere en livstilstand af urokkelig lykke og åbne vejen mod fred og lykke for alle – er det afgørende at leve sit liv tro mod forpligtelsen til kosen-rufu. Store forfølgelser og forhindringer kommer imidlertid i vejen for dem, der søger at opfylde denne ed. Derfor er beslutningen om aldrig at forlade sin tro afgørende.

Hver af de unge kvinder i lokalet ville komme til at stå over for adskillige vendepunkter og vigtige ændringer i deres liv – såsom at få et job, blive gift, føde børn og så videre. De ville måske blive tiltrukket af glamour og spænding og tilsidesætte deres fortsatte buddhistiske praktisering. De ville kunne få så travlt med deres job og andre forhold, at de, før de bemærkede det, var holdt op med at deltage i Gakkai-aktiviteter. Måske ville deres mænd eller familiemedlemmer modsætte sig deres tro. De ville måske få det svært med personlige relationer i organisationen og blive modløse af det. Hvis de tillod sådan fænomener at besejre dem og fremmedgøre dem over for deres buddhistiske tro og praktisering, kunne de komme til at opgive buddhismen helt.

I ’Åbning af øjnene’ skriver Daishonin om Shariputra og andre figurer fra sutraerne, der opgav bodhisattva-praktiseringen.

I tidligere liv praktiserede Shariputra bodhisattva-vejen i en periode på 60 kalpaer2 og gav offergaver til folk. Da en brahman dukkede op og bad om hans ene øje, reagerede Shariputra ved at give brahmanen sit øje. Brahmanen lugtede til øjet og erklærede, at det stank, kastede det på jorden og trådte på det. Dette overbeviste Shariputra om, at det var umuligt at redde den slags mennesker, og at han i stedet skulle koncentrere sig om kun at søge sin egen oplysning. På trods af at have praktiseret almisse i 60 kalpaer, kasserede Shariputra sin bodhisattva-praktisering og forlod hinayana-lærerne. Dette er et eksempel på at opgive sin tro.

Brahmanens handling var så ond og arrogant, at Shariputras reaktion virkede rimelig ud fra et almindeligt perspektiv. Men buddhismen, som lærer, at Loven eksisterer i hjertet af hver eneste person, ser ikke tingene fra et relativt perspektiv om hvorvidt ens egne eller andres omstændigheder er gode eller dårlige. Ud fra den evige og urokkelige livets lov er det eneste, der betyder noget, hvad man selv gør, om man vinder over sig selv. Det er målestokken for alt.

Åbent hav 42

Shariputras hjerte blev testet, da brahmanen, der bad om hans øje, kastede det på jorden og trampede på det. Shariputra havde praktiseret i mange kalpaer, men i det afgørende øjeblik var han ude af stand til at tro på buddhismens dybe sandhed, at faktisk alle mennesker har potentialet til at opnå oplysning. Han var ude af stand til at bevare overbevisningen om Lotus Sutraens grundlæggende princip om alle levende væseners besiddelse af buddhanaturen. På grund af mødet med denne onde påvirkning opstod det fundamentale mørkes vrangforestilling i hans hjerte og forstyrrede hans tro på buddhismens sandhed. I det afgørende øjeblik glemte Shariputra helt grundlæggende Shakyamunis lære og blev overvundet af sin egen negativitet.

Shin'ichi tilføjede: "I ’Åbning af øjnene’ skriver Nichiren Daishonin også: ”Uanset om man bliver fristet af godt eller truet af ondt, dømmer man sig selv til helvede, hvis man kaster Lotus Sutraen bort.” (ND 2, 232). At kaste sin buddhistiske tro og praktisering bort af en

2 Kalpa: I gammel indisk kosmologi, en ekstremt lang periode.

hvilken som helst grund er at bukke under for nederlag. Det fører til ulykke, og man vil falde ned i en tilstand af helvedes elendighed. Glem aldrig denne lære. Den mystiske lov er universets grundlæggende lov. Daishonin indskrev dette i form af en mandala, som er Gohonzon. Den fantastiske vej til evig lykke findes i dybdegående tro på Gohonzon.”

”Og efter denne passage erklærer Daishonin: ”Her vil jeg aflægge et stort løfte.” (ND 2, 232). Soka Gakkai har nedarvet denne ånd og er opstået for at udføre kosen-rufu i Lovens sene periode. Jeg vil bede jer om at dedikere hele jeres liv til den store ed for kosen-rufu som efterfølgere i Soka Gakkai.”

De unge kvinder lyttede koncentreret, fast besluttede på ikke at gå glip af et eneste ord.

Shin'ichi fortsatte: "Som Daishonin siger i sætningen: ”Uanset om man bliver fristet af godt eller truet af ondt,” så vil djævelske funktioner bruge både guleroden og kæppen og dygtigt kombinere fristelser og trusler, som der står i linjerne: ”Om jeg blev tilbudt at blive hersker i Japan, hvis jeg blot ville svigte Lotus Sutraen” og ”Om jeg fik at vide, at min fader og moder ville få hovederne hugget af, hvis jeg ikke reciterede Nembutsu.” Men Daishonin

svarer: ”Uanset hvilken hindring jeg måtte møde, vil jeg ikke give op, så længe en person med visdom ikke har bevist, at min lære er falsk!” (ND 2, 232)

Åbent hav 43

Nichiren Daishonin besad den absolutte overbevisning om at hans lære var sand og korrekt, understøttet af de tre beviser dokumentarisk, teoretisk og faktisk.3 Han havde studeret alle sutraerne grundigt og var i stand til fuldstændigt at afvise enhver kritik af hans synspunkter. Han var en sand mester i debat.

Shin'ichi Yamamoto sagde lidenskabeligt: "I tror måske, I praktiserer den højeste lære, men hvis I bliver overvundet, når I argumenterer for den, er det ikke den sande og rette lære. Sandheden skal altid vinde helt og holdent. Derfor er det jeres ansvar og mission, efter at have studeret på højere læreanstalter, at blive mestre i ord og at beskytte Soka Gakkai og folket. Med det formål skal I studere hårdt og skrive flittigt. Tiden er inde til, at kvinder skaber en stigende bølge af overbevisende ideer og gør sig gældende i den offentlige debat."

De unge kvinder reagerede begejstret. Shin'ichi mærkede den ungdommelige ånd og viljestyrke, der genlød i deres stemmer.

"I øvrigt skriver Daishonin i ’Åbning af øjnene: ’Alle andre problemer er for mig blot som støv for vinden.’ (ND 2, 232). Daishonin kommer med den stærke erklæring, at han har til hensigt at feje de mest livstruende forfølgelser væk som støv for vinden og frygtløst opfylde sin store ed for kosen-rufu. Soka Gakkai er den organisation, der handler i fuldkommen overensstemmelse med Daishonins instrukser. Den er faktisk blevet en af de største organisationer i Japan. Det er kun forventeligt, at vi møder misundelse, kritik og

3 Tre beviser: Tre standarder fastsat af Nichiren Daishonin for at bedømme gyldigheden af en given buddhistisk lære. Dokumentarisk bevis betyder, at doktrinen om en bestemt buddhistisk skole er baseret på eller i overensstemmelse med sutraerne. Teoretisk bevis betyder, at en doktrin er forenelig med fornuft og logik. Faktisk bevis betyder, at indholdet af en doktrin bekræftes af det faktiske resultat, når det omsættes i praktisering.

angreb. Det er lige så uundgåeligt som et skib, der danner kølvand ved at bevæge sig fremad gennem vandet. Både Soka Gakkai og jeg vil uden tvivl fortsætte med at blive angrebet.”

Toda sagde ofte: ”Det vil sandsynligvis tage 200 år for samfundet at værdsætte Soka Gakkais sande værdi. Vi er en organisation uden fortilfælde i hele menneskehedens historie, hvilket er grunden til, at ingen forstår, hvor vidunderlige vi er.’ Dette er absolut sandt. Uanset hvilke udfordringer vi står over for, må I endelig ikke bekymre jer over daglige op- og nedture, men kultivere et langsigtet perspektiv og leve jeres liv tro mod jeres overbevisninger.”

Åbent hav 44

Shin'ichi brugte Daishonins afhandling ’Åbning af øjnene’ til at forklare dem om troens essens. Det var en meget dyb forelæsning, der handlede om, hvordan man skal leve sit liv. De unge kvinders studenterbureaumedlemmer lyttede alvorligt og absorberede dybt hvert eneste ord.

Shin'ichi fortsatte i respons på deres iver: "Mens I er unge, bør I engagere jer helhjertet i jeres buddhistiske praktisering og Soka Gakkai-aktiviteter, så I kan sige, at I har gjort alt, hvad der er muligt, ikke har holdt noget tilbage og ikke fortryder noget. I buddhismen taler vi om at få 'alle sine begær opfyldt'. Følelsen af tilfredshed ved at have kæmpet så hårdt I kunne for kosen-rufu er grundlaget for at få ’alle sine begær opfyldt’ i livet og bliver det solide, varige fundament for lykke og fordele langt ud i fremtiden. Desuden vil den opfyldelse, I oplever ved at have dedikeret jeres liv til kosen-rufu i denne eksistens, bestemme jeres fremtidige eksistens. Derfor bør I vide, at der ikke bliver nogen fordele i jeres fremtid eller i jeres næste eksistens, hvis I opgiver jeres tro.”

Shin’ichi havde tænkt på en ide, han ville foreslå på mødet – en ændring i sluttidspunktet for aftenmøder: "Forresten har jeg noget, jeg ønsker at foreslå jer," sagde han. "På nuværende tidspunkt starter aftenmøderne kl. 19.00 og slutter kl. 21.00. Jeg vil gerne foreslå, at de slutter kl. 20.30 i stedet. En '20.30-bevægelse', om I vil.”

Hvis møderne slutter tidligere, har I mere tid derhjemme til at studere, og I kan gå tidligere i seng. Kampen for kosen-rufu er en langsigtet indsats. Hvis I overanstrenger jer, er det svært at stå op om morgenen, og rytmen i jeres daglige liv bliver forstyrret. Desuden vil det bekymre jeres forældre, når I er ude til sent om aftenen, og sætte jer i fare for at blive involveret i uheldige hændelser eller ulykker. Nichiren Daishonin advarer: ”Hold nøje vagt om natten.” (ND 2, 336)

"Med det i tankerne er I da enige i at sætte 20.30 som sluttidspunkt for aftenmøder?"

Alle medlemmerne tilsluttede sig varmt hans forslag. Evigt bekymret om kvinde- og unge kvinders -medlemmer overvejede Shin’ichi altid, hvad han kunne gøre for at lette deres byrder og gøre det muligt for dem at komme tidligt hjem.

Åbent hav 45

Shin'ichi Yamamotos forslag om en ’20.30-bevægelse’, hvor aftenmøderne skulle slutte kl. 20.30, blev diskuteret og vedtaget på en regional lederkonference den næste dag. Den aften sagde Shin'ichis kone, Mineko, til ham: "Din '20.30-bevægelse' er godtaget, kan jeg se. Dette er en stor reform, og det vil føre til en revolution i Soka Gakkai-planlægningen og skabe værdi for hver enkelt. Jeg er sikker på at det vil berolige medlemmerne af kvinders og unge kvinders afdelingen."

Shin'ichi smilede og nikkede: "Ja, det er rigtigt. Med tiden vil det blive mere og mere klart, hvor vigtig denne '20.30-bevægelse' virkelig er. At slutte møderne tidligere gør det nødvendigt at sikre, at indholdet bliver mere tilfredsstillende. Det vil føre til, at vi vil behandle hvert øjeblik som værende mere værdifuldt, end vi har gjort indtil nu, og dette er drivkraften for værdiskabelse."

Både Shin'ichi og Mineko bad inderligt hver dag for absolut sikkerhed for medlemmerne af kvinders og unge kvinders afdelingen. Det var under deres bøn, at Shin'ichi kom på ideen med at foreslå, at aftenmøder slutter kl. 20.30 for at gøre det mere sikkert for medlemmerne. Når først et uheld er sket, er alle anstrengelserne op til omsonste, og kosenrufus fremskridt kan blive væsentligt forsinket. Det er derfor at overvejelser på forhånd for at forhindre der sker uheld, er så vigtig.

Mineko sagde: "Jeg tror, at Soka Gakkai er vokset så meget, fordi det altid har vist hensyn til kvinder, lyttet til deres meninger og værdsat dem. Det er kvinderne, der fra forskellige perspektiver virkelig støtter Soka Gakkai."

"Det er rigtigt," svarede Shin'ichi. "Kvinders kraft er enorm. Det er ingen overdrivelse at sige, at det 21. århundrede kommer til at afhænge af vores succes med at fostre kvindelige ledere. Jeg forbereder mig på at bruge al min energi på at opfostre de kapable individer, der bliver kerneledere i den næste unge kvinders afdeling og også kvindeafdelingen i det 21. århundrede."

"Ja, det er det mest afgørende, er det ikke?" sagde Mineko med et smil

Den 9. september, den dag, hvor Shin'ichi mødtes med unge kvinders studenterbureau, blev senere Unge kvinders studenterafdelingsdag.4 * * *

Åbent hav 46

Lad os opfylde eden fra vores ungdomsdage med vores dedikering til kosen-rufus

ædle sag.

4 Unge kvinders studenterbureau blev reorganiseret til unge kvinders studenterafdeling i september 1995.

Man kan ikke udvikle sig til et stort træ, medmindre frøet fra en ed bliver plantet i ens ungdom. En ed er kilden til vækst.

Den 28. september 1975 deltog Shin'ichi i Gotembas familievenskabs-møde i Hakones træningscenter i Kanagawa-præfekturet. Omkring 3.000 medlemmer fra Gotemba, Shizuokapræfekturet, var samlet i træningscentrets have. Stedet var omgivet af bjerge, og træerne var lige begyndt at iføre sig deres efterårsfarver. Der var mange der optrådte: Blæserorkestret spillede muntert, og frivillige spillede taiko-trommer og dansede folkedans. Blandt deltagerne var der 35 glædesfyldte medlemmer af en træningsgruppe for unge kvinder, der blev oprettet ved samme lejlighed.

Til sidst var det Shin'ichis tur til at tale. Efter at have udtrykt sit håb om vækst og velstand i Gotemba begyndte han at tale om lykke i livet, delvist som vejledning til unge kvinders afdelingsmedlemmerne.

"Der er både lykkelige og smertefulde, sørgelige erfaringer i livet. Men at blive ved med at møde forskellige trængsler som sygdom og økonomiske bekymringer betyder ikke nødvendigvis, at du er ulykkelig. Ukuelige mennesker, der fortsætter med at gå fremad fyldt med håb, fast besluttet på at vinde til sidst og ikke lade sig overvinde af deres problemer, kan transformere sådanne lidelser til glæde. Daimoku er den grundlæggende kilde til den styrke, du har brug for til at kultivere sådan et stærkt hjerte og manifestere en ånd af udfordring og glæde. Som Daishonin erklærer: ”Nam-myoho-renge-kyo er den største af alle glæder.”

(OTT, 212). Dette er et møde for Gotembas borgere. De tre japanske tegn i ordet 'Gotemba' fører tankerne hen på et palads. Faktisk har I alle det mest vidunderlige palads i jer, et palads, der aldrig kan ødelægges. Jeg er kommet her for at fortælle jer, at nøglen til at åbne dette palads er Nam-myoho-renge-kyo og jeres buddhistiske tro og praktisering.”

Åbent hav 47

Shin'ichi Yamamoto fortsatte med et varmt smil: "Folk i alle aldre er samlet her i dag, fra ældre til små børn. Denne behagelige, fredelige og harmoniske atmosfære er Soka Gakkais sande billede. Vær venlig at gøre jeres familier til mikrokosmos af dette ideal.

»Mange af medlemmerne i unge kvinders afdeling bliver efterhånden gift og kommer måske til at bo med deres mands forældre. Hvis det sker, så behandl jeres svigerforældre godt og betragt dem som jeres velgørere og dyrebare seniorer i livet. Hvis I behandler jeres ældre godt, vil I i fremtiden selv blive behandlet godt. Sådan fungerer loven om årsag og virkning.

Toda gav tre evige retningslinjer i tro: (1) Tro for en harmonisk familie; (2) tro for hver persons lykke; og (3) tro for at overvinde forhindringer. Vær venlig at leve tilfredsstillende liv, uden fortrydelse, med disse retningslinjer som jeres motto.

Dermed sluttede Gotembas familie-venskabsmøde.

Shin'ichi planlagde at gøre gongyo med medlemmerne af unge kvinders træningsgruppe. På vejen hen til træningscentrets butsuma, sagde han med et bredt smil til sin kone, Mineko: "Denne dag er afgørende for arbejdet med at skabe strømmen af efterfølgere

for det 21. århundrede. Tidligere etablerede Toda Kayo-kai (Sol-blomst-gruppen) for medlemmerne af unge kvinders afdelingen og både han og jeg har viet vores energi til at fostre dem. Disse medlemmer er nu kernelederne i kvindeafdelingen og Soka Gakkais drivende kraft. Medlemmerne her i dag bliver fantastiske kvindeledere i det 21. århundrede. De er førsteklasses unge med forskellige talenter, de bedste af de bedste, omhyggeligt søgt efter og udvalgt fra hele unge kvinders afdelingen.

I maj 1975 havde Soka Gakkais landsleder for unge kvinder, Ikuko Tabata, henvendt sig til Shin'ichi med en særlig anmodning. Med et fast besluttet udtryk sagde hun til Shin'ichi: "Sensei, vi vil gerne etablere en specialgruppe inden for unge kvinders afdelingen til at opfostre de næste kerneledere."

Shin'ichis øjne tændtes med det samme af spænding: "Okay, lad os gøre det!" Han havde ventet på netop sådan en anmodning.

Med et smil sagde Shin'ichi til Tabata: "Selv dem med exceptionelt potentiale vil ikke udvikle sig fuldt ud eller blive ægte velafrundede personer, hvis vi ikke gør noget. En diamant stråler først efter at blive opdaget og derefter omhyggeligt poleret til perfektion. For nyligt, den 3. maj, blev Shin'ichi-kai etableret for medlemmer af unge mænds afdelingen og unge mænds studenterafdeling for at opfostre næste generations kerneledere. Lad os også etablere en gruppe for unge kvinders afdelingen, der vil opfostre ikke kun afdelingens næste kerneledere, men også de fremtidige kerneledere i kvindeafdelingen og yderligere ledere, der vil bære det 21. århundrede på deres skuldre.”

Tabata var lettet, eftersom etableringen af en specialgruppe inden for afdelingen for unge kvinder var den konklusion, som afdelingens øverste ledere var nået frem til efter at have tænkt længe og grundigt over, hvordan de kunne bidrage til fremtiden. Men Shin'ichis idé om at søge at fremme de ledere, der ville bære det 21. århundrede på deres skuldre, overgik langt deres oprindelige mål.

I begyndelsen af juli talte Shin'ichi med omkring 10 repræsentanter fra unge kvinders afdelingen. På det tidspunkt spurgte Tabata Shin'ichi, hvordan han mente medlemmerne af den nye gruppe skulle vælges.

"Ja, lad os se,” begyndte Shin'ichi. "Lad os begrænse medlemstallet, måske kun til 30 eller 40. Vi kan starte i Tokyo og gradvist udvide det til andre regioner i Japan. I de regionale grupper skal der nok være omkring 10 eller 20 medlemmer."

Så spurgte Sachie Fujiya, sekretær for unge kvinder afdelingen: "Vi vil også gerne høre, hvad du synes kriterierne skal være for udvælgelsen af deltagere."

"Ja, det er livsvigtigt. Alt afhænger af, hvem I vælger. Det første, der bør tages i betragtning er, om personerne har potentialet til at være aktive i samfundet og blive ledere inden for deres valgte områder, ikke kun dem, som I tror ville være gode Gakkai-ledere. Med andre ord, hvorfor ikke samle en varieret gruppe ud fra vigtigheden af at ’manifestere buddhismen i samfundet’?”

Åbent hav 48

Åbent hav 49

Shin'ichi Yamamoto fortsatte med at foreslå kriterier for udvælgelse af medlemmer til træningsgruppen for unge kvinders afdelingen: "Jeg vil også foreslå, at I vælger unge kvinder med en god forståelse for de buddhistiske lærer. Præsident Toda opfordrede medlemmerne af unge kvinders afdelingen til at basere sig på studie. Med dette mente han, at de skulle etablere en fast filosofi for deres liv. Uden at forstå den livsfilosofi, der eksisterer i buddhistisk studie, er det svært at forstå vigtig vejledning eller instrukser baseret på buddhismen.

"Og det vigtigste kriterie er at vælge mennesker, der har en fast beslutning om at dedikere deres liv til missionen for kosen-rufu. Uden denne faste indre beslutning vil en person have tendens til at blive alt for påvirket af deres forbipasserende humør og omstændigheder, og det giver intet resultat at træne en sådan person.

"Personlig charme er også en vigtig faktor – den slags person, som andre føler sig forfriskede og oplivede af at være sammen med, og som inspirerer andre til at efterligne dem."

Shin'ichi tilføjede, mens han så på medlemmernes ansigter: "Det væsentlige er, at de øverste ledere i unge kvinders afdelingen arbejder sammen om at finde lovende kandidater. At søge efter kapable personer vil teste jeres evne til at vurdere andres karakter og jeres livstilstand.”

"Når du stirrer op på et højt bjerg nedefra, kan du ikke fuldt ud værdsætte dets højde, men når du ser det oppefra, indser du dets sande størrelse. På samme måde vil du ikke være i stand til at værdsætte andres unikke kvaliteter, hvis du har lav livstilstand og ikke har evnen til at identificere kapable personer. For at kunne det er det nødvendigt, du reflekterer dybt over dig selv, chanter daimoku og hæver din egen livstilstand.”

"Efterhånden udvider vi denne træningsgruppe til alle regioner i Japan, men vi har ikke travlt. Lad være med at skynde jer. Brug omkring to år, og arbejd sammen om at finde de bedste kandidater, før I starter den nye gruppe. Jeg glæder mig til at se jer skabe vores bevægelses kerneledere for det 21. århundrede."

Landslederen for unge kvinders afdelingen, Ikuko Tabata, svarede med en stemme opfyldt af beslutsomhed: "Ja. Vi vil alle arbejde sammen om at skabe en gruppe af kvinder, der vil lede verden."

Ved at betro de øverste ledere af unge kvinders afdelingen opgaven med at vælge medlemmer til den nye gruppe ønskede Shin'ichi at fremme deres kapacitet til at vurdere mennesker og udvikle deres livstilstand.

Åbent hav 50

De øverste ledere af unge kvinders afdelingen gik flittigt i gang med at vælge medlemmer til træningsgruppen. Efter deres regelmæssige møder holdt de specielle dialogmøder, hvor medlemmer deltog. De tog også hjem og besøgte de medlemmer, som de mente var lovende kandidater. Og de var hele tiden i kontakt med hinanden, udvekslede oplysninger, når de fandt egnede kandidater og konfererede om de bedste måder at træne dem på.

For at finde egnede personer kræver det, at man polerer sin egen evne til at få øje på andres styrker. Til det formål bør man have ydmygheden til at overvinde sin egen arrogance og være parat til at lære af andre – hvilket er det samme som kampen for at udføre sin egen menneskelige revolution.

Mens de ledte efter kapable personer, kom de øverste ledere af unge kvinders afdelingen til at lægge mærke til noget. En af dem sagde: "Selvom det kun er et begrænset antal medlemmer, der kan deltage i denne træningsgruppe, er der faktisk mange andre medlemmer med fremragende kvaliteter og evner i unge kvinders afdelingen. Jeg tror, det var det, præsident Yamamoto ønskede at lære os gennem processen med at finde lovende kandidater til gruppen."

En anden bemærkede: ”Præsident Yamamoto ønsker uden tvivl selv direkte at træne hvert eneste medlem af unge kvinders afdeling. Men det er simpelthen ikke muligt, så ved at træne repræsentanterne for gruppen tror jeg, han ønsker at lære os ånden bag at opfostre andre."

At fremelske andres potentiale fører til ens egen vækst. Som Toda lærte os: "I skal være på udkig efter talent og derefter udvikle det. Når I stræber for kosen-rufu sammen, hjælper I hinanden med at vokse."

I begyndelsen af september var medlemmerne af den Tokyo-baserede gruppe udvalgt. Shin'ichi undersøgte nøje hver enkeltes medlemskort. De havde forskellige ansvar i organisationen, og de var en meget forskelligartet gruppe. Den ældste var 24, og den yngste var 18. Omkring halvdelen af dem var universitetsstuderende. Med funklende øjne sagde Shin'ichi til sin kone, Mineko: "De vil alle være fra midt i fyrrerne til omkring de halvtreds, når det 21. århundrede tager sin begyndelse."

Åbent hav 51

Landslederen for unge kvindes afdelingen, Ikuko Tabata, og de andre øverste ledere for den afdeling begyndte også at finde medlemmer til den nye træningsgruppe i Kansai, Kyushu, Chugoku, Chubu og andre regioner. De forskellige regioners ledere besøgte disse steder flere gange. Den 28. september 1975 holdt den Tokyo-baserede gruppe sit opstartsmøde.

Da Shin'ichi Yamamoto trådte ind i butsuma på Hakones træningscenter i Kanagawapræfekturet, hilste medlemmerne entusiastisk på ham. "Okay, lad os gøre gongyo," sagde Shin'ichi. "Det er en ny begyndelse for jer alle! Lad os bede for jeres fremtidige succes."

Gongyo begyndte. Shin'ichi bad inderligt for, at hvert eneste tilstedeværende medlem uden undtagelse ville brede deres personlige missions vinger ud og leve livet med urokkelig dedikation til kosen-rufu. Han bad også dybe bønner for deres helbred, for at alle deres håb ville

blive til virkelighed og for deres familiers velstand.

Efter gongyo gik Shin'ichi og hans kone Mineko ind i spisesalen og sluttede sig til deltagerne for at nyde de madpakker, der var blevet forberedt til dem. Derefter begyndte et uformelt dialogmøde, der blev afholdt som en del af indvielsen i mødelokalet. Shin'ichi åbnede mødet med at sige: "Lad os starte med at vælge et navn til denne gruppe." Tabata tog straks ordet: "Hvad med Seishun-kai (ungdomsgruppens forår)?" "Seishun-kai? Ja, det er godt," svarede Shin'ichi. "I er jo alle i jeres ungdom. Og næste år bliver Soka Gakkais år for sundhed og ungdom. Så jeg synes, det er en rigtig god idé! Lad os holde fast i den. Er alle enige?

Alle svarede bekræftende med stemmer, der klang af glæde og entusiasme.

"Ægte buddhister bruger deres liv på at søge buddhismens vej og kæmpe for det, der er rigtigt, og at gøre fremskridt. Med andre ord er de ungdommelige hele livet. Denne gruppe vil fremme kernen i unge kvinders afdeling og de fremtidige efterfølgere af kvindeafdelingen, hvilket er det, der virkelig understøtter Soka Gakkai.”

Shin'ichis stemme klang med en højtidelig tone.

Åbent hav 52

Shin'ichi understregede vigtigheden af at læse bøger, når man er ung. Det var en måde for medlemmerne af Seishun-kai at udvikle sig til ledere i det 21 århundrede på: "Det er vigtigt at læse gode bøger, men jeg vil foreslå, at I starter med gosho som vejen til at opbygge et stærk grundlag for en sund livsfilosofi. Der kan være afsnit, der er svære at forstå, men hvis I læser alle Nichiren Daishonins skrifter, vil I opbygge tillid. Jeg anbefaler på det kraftigste, at I sætter jer et mål om for eksempel konsekvent at bruge 30 minutter om dagen på at læse gosho eller læse omkring fem sider om dagen. Når I støder på dele, I ikke forstår, kan I mødes og tale om det og studere sammen.

"Jeg har også udgivet mange bøger med artikler, essays, dialoger og gosho-foredrag. Jeg har dedikeret mig til denne indsats med håbet om at belyse troens sande vej og menneskehedens vej, samtidig med at jeg forklarer buddhismen i nutidige termer og tilbyder løsninger til at overvinde de problemer, vores samfund står over for. I har en mission om at fortsætte denne opgave og skabe en ny vej i det 21. århundrede. Derfor vil jeg gerne have, at I åbner et videre perspektiv for fremtiden ved nøje at læse mine skrifter og tænke alvorligt over dem. Jeg vil fortsætte med at skrive om en lang række emner både for jer og fremtidige generationer."

Når kvinder får overbevisning gennem buddhistisk tro, der gør dem i stand til at leve et liv dedikeret til kosen-rufu, styrkes også landets fremtid såvel som familien, samfundets fundament Traditionelt anså man i det japanske samfund kvinder for at have en sekundær rolle, men i virkeligheden støttede de samfundet. Derfor skriver Daishonin: "Kvinder støtter andre og får derved andre til at støtte dem" (ND 1, 170).

Shin'ichi overlod ansvaret for det 21. århundrede til sine tilhørere og sagde: "I fremtiden vil I opleve mange af livets milepæle, herunder måske ægteskab. Uanset hvad der sker, skal I fortsætte med at mødes som Seishun-kai. Lav jeres første genforening om 10 år, i 1985, og fortsæt med at gøre det ind i det 21. århundrede, hvor I mødes og opmuntrer hinanden."

Åbent hav 53

Shin'ichi Yamamoto afsluttede sin tale og sagde til de forsamlede medlemmer: "Nu vil jeg gerne svare på spørgsmål fra jer. I kan spørge om hvad som helst."

Mens han opmærksomt så på hvert medlem, der var til stede, så han frem mod det 21 århundrede og tænkte ved sig selv: "Alle her vil blive kernemedlemmer i kvindeafdelingen. Den kommende landsdækkende kvindeafdelingsleder er nok lige her i lokalet. Det, der virkelig betyder noget, er, hvad disse kvinder gør, når de bliver ledere. Vil de være i stand til at skabe lykke for andre og et velstående samfund ved at gøre buddhismens humanistiske filosofi til den kommende tids filosofi? Vil Soka-kvinder være i stand til at sætte deres rødder dybt ned i deres lokalsamfund og samfundet og skabe en tidevandsbølge af kosen-rufu, der langt overgår det, der eksisterer i dag? Kosen-rufus vej indebærer en hård kamp. Hvis ledere bliver arrogante, selvtilfredse, skødesløse eller kun interesseret i at klare sig med en minimal indsats og tage den lette vej, vil kosen-rufu-bevægelsen falde til jorden. Deres generation har i de første år af det 21. århundrede et vigtigt ansvar for at påtage sig kosen-rufu. Deres beslutsomhed, vækst og kamp vil skabe det 21. århundrede eller skabe dets sammenbrud. De har nøglen til, om Soka Gakkai vil bestå for evigt eller ej."

Da han tænkte over dette, følte Shin'ichi en styrke stige op i sig, og han bekræftede sin beslutsomhed om at bruge hvert gram af sin energi på at støtte disse unge kvinder.

Et medlem rakte hånden op med et spørgsmål. Hendes navn var Nobuyo Karino, og hun syntes at være en godmodig studerende. Hun sagde: "Jeg er førsteårsstuderende på et musikuniversitet, og jeg spekulerer på, om jeg skal sigte mod en karriere som professionel musiker af hensyn til kosen-rufu."

Shin'ichi svarede med en omsorgsfuld tone: "På et eller andet tidspunkt spekulerer alle på, hvilken retning de skal tage i fremtiden. Det skal du ikke bekymre dig for meget om. Indtil videre skal du bare bruge din fulde energi på det, du skal gøre i både din musik og dine Gakkaiaktiviteter. Set fra et trosperspektiv er det vigtigt at akkumulere lykke ved at anstrenge dig i din buddhistiske praksis og polere dit liv i løbet af ungdommen.

Åbent hav 54

Som svar på Karinos spørgsmål fortsatte Shin'ichi med at sige: "Alt i livet kræver hårdt arbejde. Hvorvidt dit hårde arbejde giver resultat eller ej, vil afhænge af dine gode eller dårlige omstændigheder. Selvom du for eksempel bliver professionel musiker, betyder det ikke nødvendigvis, at dit liv bliver lykkeligt. Vejen til at sikre lykke er udelukkende at akkumulere gode omstændigheder. Og buddhistisk tro og praktisering er den eneste måde at gøre det på, så du må aldrig stoppe med at praktisere denne buddhisme.”

"Hvis du baseret på din buddhistiske tro og praktisering studerer hårdt og træner dine musikalske evner, vil du som tredjeårsstuderende være i stand til at se din fremtidige vej. Hvis du har det iboende talent og missionen om at blive professionel musiker, vil dette talent udvikle sig. Folk omkring dig vil rose dig og anerkende dine evner.”

"Nogle starter med en beslutning om, at de skal være musikere, men det behøver du ikke

tage stilling til lige nu. Sørg blot for at få din universitetets-eksamen."

Shin'ichi gav ikke den samme vejledning til alle. Selvom de grundlæggende problemer alle i bund og grund handler om det samme, er de konkrete omstændigheder alle forskellige, og hver person har brug for forskellige råd om deres specifikke forhold med hensyn til de faktiske problemer, de støder på i livet. For eksempel ville han have givet følgende råd til en person, der var dybt og fast besluttet på at blive professionel musiker og som gjorde alt, hvad der var muligt: "Bare fortsæt resolut med at gøre dit bedste. Stræb med ufortrøden indsats. Bliv en stor musiker. Gør det til din mission."

Men baseret på omstændighederne omkring Karinos situation såvel som hendes karakter fornemmede Shin'ichi, at andre muligheder kunne ligge i vente for hende, så han fortalte hende, at hun ikke behøvede at beslutte sig med det samme. Shin'ichi gav altid alt, han havde i sig, for frit at tilpasse sin vejledning til personen og omstændighederne. Han tænkte på, hvad der var den bedste kurs for den enkelte at tage og for helhjertet at give mod og håb til at udfordre sig selv.

Efter eksamen fra universitetet blev Karino medarbejder i Soka Gakkais hovedkvarter og fik med tiden ansvar som landsdækkende unge kvinders gymnasieafdelingsleder, leder for unge kvinder og til sidst afdelingsleder i kvindeafdelingen.

Åbent hav 55

Den næste, der stillede et spørgsmål, var en områdeleder for unge kvinder: ”I mit område er der to unge kvinders viceområdeledere. Kan du fortælle mig, hvad forholdet mellem en områdeleder og en viceområdeleder bør være?”

Shin'ichi Yamamoto nikkede energisk. "Det er et meget vigtigt spørgsmål," sagde han. "I fremtiden vil flere og flere medlemmer have vicelederstillinger i vores organisation, mens de forbliver aktive inden for deres respektive missionsområder.”

"Lad mig starte med at præcisere den grundholdning, som viceledere bør stræbe efter. Bare fordi de ikke er den centrale leder, bør de aldrig holde sig tilbage og være passivt involveret i aktiviteter eller distancere sig fra organisationen. Når vi bliver fremmedgjorte over for organisationen, mister vi vores ansvarsfølelse. At påtage sig et ansvar for kosen-rufu er til enhver tid et ægte trosbarometer.”

"I synes måske, at det er behageligt at frigøre jer fra organisationen, fordi I så har mere frihed, men samtidig mister I muligheden for at polere jer egne liv, gennemføre jeres menneskelige revolution, gøre reelle fremskridt og opnå personlig vækst. Som årene går, vil kløften mellem dem, der er blevet adskilt fra organisationen, og dem, der er tilbage, være ret iøjnefaldende De, der tager afstand fra organisationen, vil helt sikkert senere fortryde det."

Shakyamuni lagde også vægt på samghaen eller trossamfundet, der betragtes som en af buddhismens tre skatte. Menneskelige relationer, i dette tilfælde i organisationen, giver et ægte sted for flittigt at udføre buddhistisk praktisering ved at interagere med andre og derved gøre udbredelsen af læren mulig.

Shin'ichi sagde med stor iver: ”Toda mente, at Soka Gakkai-organisationen kunne betragtes som 'Soka Gakkai Buddha.' Soka Gakkai er dukket op for at arve og udføre Nichiren Daishonins instruktioner om at realisere kosen-rufu i Lovens sene periodes evige fremtid. Derfor sagde

Toda, at Soka Gakkai var mere dyrebar for ham end hans eget liv. Mange af dem, der er viceledere, kan ikke bruge så meget tid på at lave Gakkai-aktiviteter, som de måske ønsker, på grund af forskellige omstændigheder såsom deres job. Men selv om deres tid er begrænset, må de aldrig trække sig et eneste skridt tilbage i deres beslutsomhed."

Åbent hav 56

Shin'ichi fortsatte derefter med at tale om, hvordan den centrale leder skal behandle viceledere: "Kerneledere bør arbejde tæt sammen med viceledere med omhu og omsorg for dem, så de kan udøve deres evner fuldt ud uden at holde sig tilbage, og så de føler sig helt involveret. For eksempel tror unge kvinders områdeledere måske, at det er nok at koordinere med unge kvinders gruppeledere, men det er ikke nok. Den samlede indsats fra centrale og viceledere vil være drivkraften for at gøre organisationen stærk og modstandsdygtig, uanset hvad der sker.”

"Kerneledere bør konstant konferere med viceledere og sørge for, at de har samme grad af beslutning og er afklarede. Det begynder med at man deler information, jævnligt beder om udtalelser og input fra vicelederne og støtter deres engagement på enhver mulig måde. Det ville være en god ide at lade dem stå for noget. Men vær altid parat til selv at tage det endelige ansvar."

Shin'ichi ønskede at videregive nøglen til at drive organisationen succesfuldt til disse unge kvinder, der ville blive fremtidens ledere.

"Uanset hvor travl en kerne leder, for eksempel områdeleder, du måske er, skal du altid værdsætte vicelederne, aldrig behandle dem på en nedladende eller dominerende måde og støtte dem varmt. Selvom en viceleder er ældre end dig, skal du behandle hende med en forælders kærlige medfølelse og støtte hende. Denne evne til at acceptere og støtte andre er den vigtigste kvalitet for kerne ledere."

Man kan sige, at en organisations styrke afhænger af samarbejde og tæt koordinering mellem kerne ledere og viceledere. Hvis kernelederne gør alt selv, bliver de udmattede og ender med at brænde ud. Men hvis de har flere viceledere, der arbejder sammen med dem på en koordinerende måde, kan aktiviteterne blive mere dybtgående.

Organisationens fælles fodslag starter med enhed mellem kerneledere og viceledere. Derfra spreder enheden af forskellig i krop, et i sind sig, og en solid organisation, som stenmurene i et uangribeligt, uovervindeligt slot, kan opbygges.

Åbent hav 57

Dernæst var der et spørgsmål fra en ung kvindelig studerende, der var gruppeleder på sit universitet. Hun sagde, at medlemmerne i hendes gruppe ikke ville gøre det, hun bad om.

Shin'ichi svarede på hendes spørgsmål og irettesatte: "Allerførst, chant daimoku for det. Hvis du bliver ved med at chante seriøst, vil din livstilstand skinne, og du vil blive som en magnet, der trækker folk til dig, så de begynder at lytte til dig.”

Med et forundret blik svarede den unge kvinde: "Jeg chanter alvorlige daimoku, før jeg går

ud for at møde medlemmer, men når jeg foreslår, at vi chanter sammen eller gør shakubuku sammen, nægter de bare."

Shin'ichi smilede. "Du sætter vognen foran hesten. Det første skridt er at række ud og kommunikere med dem."

[SGI Newsletter red.: En del af dette afsnit er blevet forkortet]

Åbent hav 58

Shin'ichi sagde på en klar og letforståelig måde: "Det er vigtigt at opmuntre medlemmer til at chante og dele buddhismen med andre, men du skal først åbne andres hjerter og blive ven med dem, hvis du vil vinde deres sympati og forståelse. For eksempel kan du starte med bare at invitere nogen hjem på et vennebesøg. Eller tal om en bog, du for nylig har læst, som du godt kunne lide. Eller spørg til deres far eller mor. Alt starter med at åbne op og lære hinanden at kende og forstå hinanden som mennesker. Derefter kan du gradvist flytte samtalen fra hverdagsemner til den filosofi, der er nødvendig for at leve et godt liv, og derfra kan du foreslå at studere buddhistisk filosofi sammen eller foreslå, at de kommer til et Gakkai-møde.”

"Forresten, hvor gammel er du?" spurgte Shin'ichi.

”Nitten,” svarede den unge kvinde.

"Jamen, så er det naturligt, at du ikke kan forvente at være en fuldendt leder endnu. Du skal gennemgå processen med at forsøge og lave fejl igen og igen, arbejde meget hårdt og opbygge erfaring. Alt dette vil bidrage til din udvikling og blive dit livs skat. Bare vær aktiv, med beslutningen om at takle enhver situation med alt, hvad du har. Du kan ikke blive en rigtig leder uden den beslutsomhed.”

"Og pas godt på jeres helbred. Jeg betragter jer alle som mine dyrebare døtre og Soka Gakkais skatte."

Gennem de sidste ord mærkede medlemmerne Shin'ichis dybe medfølelse.

Den ene hånd efter den anden skød op fra unge kvinder, der ønskede at stille spørgsmål eller kommentere på noget.

"Sensei! Jeg har studeret kvinders uddannelse, og i processen er jeg kommet til den konklusion, at en fin uddannelse for kvinder ligger i energisk at udføre Gakkai-aktiviteter som medlemmer af unge kvinders og kvinders afdelinger.”

Shin'ichi nikkede. "Ja, det er rigtigt. Det er helt rigtigt. Retningen for kvinders uddannelse er yderst vigtig for Japans fremtid. Fortsæt med at studere det. Og uden nogen tvivl er unge kvinders og kvinders afdelingerne fremragende uddannelsesinstitutioner for kvinder." * * *

Åbent

hav 59

Soka Gakkai spiller afgjort en stor rolle i det moderne samfund ved at tilbyde humanistisk uddannelse. Dette er et enestående bidrag til social uddannelse, ikke kun med hensyn til børn og unge, men også med hensyn til kvinder. Der er mange eksempler på kvinder, der på grund

af familieforhold ikke var i stand til at gennemføre deres obligatoriske skolegang, men som efter at have fået en uddannelse gennem unge kvinders og kvinders afdelinger blev ledere i deres lokalsamfund.

Shin'ichi Yamamoto talte om det sociale aspekt af den uddannelse for kvinder, som Soka Gakkai tilbyder: "Kvinderne i Soka Gakkai studerer forskellige ting baseret på den buddhistiske livsfilosofi. De studerer emnerne lykke, værdier, religion, uddannelse og fred samt politik, kunst og kultur. Og mere end noget andet studerer de ihærdigt humanistisk filosofi.”

"Det er også meget vigtigt at bemærke, at de med bevidstheden om deres mission for kosenrufu frivilligt og entusiastisk anstrenger sig for deres venners lykke og samfundets velstand. Det japanske samfund tilbyder mange former for uddannelse for kvinder, men de fleste tilgange koncentrerer sig udelukkende om at formidle en generel viden og visse specifikke færdigheder. Med andre ord kan de fremme intellektet ud af de tre kvaliteter intellekt, følelser og vilje, men de kan ikke tilbyde kvinder en fuld og velafbalanceret udvikling, herunder at udvikle følelseslivet og viljen. Men den humanistiske uddannelse, Soka Gakkai tilbyder, kombinerer alle tre.”

"Og i vores organisation bliver kvinder ikke kun undervist, men de underviser også selv, så at alle opmuntrer hinanden og lærer og vokser sammen. Desuden er der ingen pensionsalder i tro, så Soka Gakkai tilbyder en varig, livslang uddannelse. For almindelige mennesker er Soka Gakkai en førende uddannelsesinstitution baseret på humanisme. Det er vigtigt at bevare og udvikle denne tradition."

De unge kvinder fortsatte med at stille spørgsmål om, hvordan man kunne hjælpe organisationen med at vokse og andre emner, hvert eneste gennemsyret af et målbevidst fokus på kosen-rufu. Shin'ichi mærkede håb og styrke for fremtiden.

Som den koreanske tænker Jeong Yak Yong (1762-1836) engang bemærkede: "Hvis vi er fast besluttede og går fremad med fuldkommen koncentration, kan vi flytte selv Tai-bjerget."5

Åbent hav 60

Efter at have svaret på alle de andre unge kvinders spørgsmål og talt om, hvordan de kunne fremme deres bevægelse i organisatorisk henseende, sagde Shin'ichi af hele sit hjerte: "En organisation er et netværk af menneskelige relationer. Vi er nødt til at skabe bånd med individuelle medlemmer i vores organisation. Hvis forholdet kun er mellem ledere og medlemmer, vil vores organisation være svag. Når vi virkelig bekymrer os om alle, vi kommer i kontakt med, som søskende, vil det være en virkeligt human organisation.”

"Vejen til at gøre vores organisation stærk er at stræbe efter at skabe tillidsbånd, der forbinder os med alle andre. Bliv en sådan person, som alle værdsætter, fordi de hjælper dem med at overvinde deres problemer, opmuntrer dem og giver dem håb. Det er det, jeg altid har gjort. Jeg stræber konsekvent efter at etablere stærke bånd til hvert eneste Soka Gakkai-medlem.

5 5 Oversat fra koreansk. Jeong Yak Yong: Dasan Mun Seon (Dasans udvalgte værker) (Seoul: Sol Publishing Co , 1997), s 170-71.

Jeg opmuntrer hundreder og tusinder af medlemmer hver dag i en eller anden form. Det er disse bånd, der gør Soka Gakkai stærk.”

"Hvis denne solidaritet mellem enkeltpersoner går tabt, vil vi ende med at arbejde med modsatrettede mål, og Soka Gakkai vil gå til grunde Glem aldrig dette afgørende punkt."

De unge kvinder så alle intenst på Shin'ichi med strålende øjne.

Shin'ichi smilede. "Okay, lad os tage et billede sammen. Det vil være et dyrebart bevis på vores løfte."

Shin'ichi fik medlemmerne til at stille sig op på linje, så han stod bag dem. Lukkemekanismen klikkede, og blitzen gik af. Da fotografiet var taget, så Shin'ichi på alle de unge kvinder og sagde: "Hvis alle andre forsvinder, vil alt være i orden, så længe I bliver. Jeg vil øge medlemstallet til 10 millioner igen. Lad os gøre det sammen. Uanset hvad der sker, må I aldrig stoppe med at praktisere denne buddhisme."

For at fejre etableringen af Seishun-kai skrev Shin'ichi på en dekorationsplakat, som alle medlemmerne havde underskrevet:

Medlemmer af Seishun-kai, en gruppe med et vidunderligt navn, vær Gakkais fremtidige kerneledere, vær Gakkai-kirsebærblomster.

Denne dag markerede etableringen af en kerne af kapable individer, der ville danne den nye Soka-kvindebevægelse i det 21. århundrede. Det var et vigtigt skridt for opbygningen af det nye århundrede. * * *

Åbent hav 61

Efter indvielsen af Seishun-kai i Tokyo den 28. september 1975 blev lignende træningsgrupper for unge kvinder etableret over hele Japan i den ene region efter den anden. I oktober blev de etableret i Kansai og Kyushu, i november i Chugoku og Chubu og i december i Hokkaido og Kanto. I det følgende år blev Seishun-kai-grupper etableret i Kanagawa, Tohoku og Shin'etsuHokuriku og i september 1977 i Shizuoka, Shikoku og Okinawa, så de dækkede hele landet.

I denne periode tog Sachie Fujiya over efter Ikuko Tabata som leder af unge kvinders afdelingen Under ledelse af disse to unge kvinder dedikerede de vigtigste nationale og regionale afdelingsledere sig omhyggeligt til at udvælge medlemmer, der ville udgøre kernen af kapable personer, Seishun-kai.

Shin'ichi Yamamoto var dybt besluttet på ikke at spilde unge kvinders afdelingens kernelederes standhaftige indsats for at støtte de kapable personer, der skulle bære det 21. århundrede på deres skuldre. Han ville sørge for, at medlemmer af grupperne modnedes til så fremragende ledere, at de, der var ansvarlige for at danne træningsgrupperne, ville blive overraskede over, hvor overvældende deres indsats havde båret frugt.

Shin'ichi fortsatte med at mødes personligt med Seishun-kai-medlemmer på deres stiftende møder og ved så mange andre lejligheder som muligt og gav dem direkte vejledning. Han sendte

dem også forskellige vejledende mottoer, herunder: "Mine døtre, mine disciple, bliv ikke besejret!" (til Kansai Seishun-kai) og "Som mine døtre, fjern resolut al frustration og fortvivlelse fra jeres liv" (til Kyushu Seishun-kai).

Hver gang han foretog en rejse i regionerne, involverede han Seishun-kai-medlemmer i sine aktiviteter og fik dem til at hjælpe ham med at opmuntre lokale medlemmer og så videre. Han ønskede gennem sit eksempel at demonstrere den sande Soka Gakkai-ånd for dem ved at opmuntre og tjene medlemmerne med hele sit væsen. Han gjorde personligt en koordineret indsats for at støtte dem.

Den kinesiske premierministers, Zhou Enlais, hustru, Deng Yingchao (1904-92), en person, som Shin'ichi og hans kone, Mineko, senere dannede et dybt venskab med, sagde: "Vi er nødt til at styrke kvinders lederskab i vores organisation, dristigt vælge nye ledere, stole på dem og tålmodigt træne dem midt i faktiske kampe. Kvindelige ledere, der trænes blandt folket på denne måde, vil være i stand til at lede millioner af kvinder."6

Åbent hav 62

Seishun-kai-medlemmerne mødtes ved betydningsfulde lejligheder og afholdt generalforsamlinger og gongyo. Når det var muligt, deltog Shin'ichi i deres møder og vågede over medlemmernes vækst.

Da Seishun-kai-medlemmerne fejrede deres 10-års jubilæum i september 1985, samledes de fra hele Japan i Shiba Sportscenter i Kawaguchi, Saitama-præfekturet, det sted hvor Soka Gakkais Saitama ungdomsfredskulturfestival fandt sted, i håb om at mødes med Shin'ichi. Omkring det tidspunkt blev Shin'ichi syg og kunne næsten ikke engang gå. Ikke desto mindre deltog han i festivalen, tog mikrofonen og opmuntrede deltagerne med al sin kraft. Han hilste også oprigtigt dignitarer fra Kina og andre gæster velkommen. Midt i disse aktiviteter blev han så udmattet, at han næsten ikke kunne stå på benene.

Alligevel var Shin'ichi fast besluttet på at møde Seishun-kai-medlemmerne og ufortøvet inspirere dem. Haltende gik han ned ad trappen fra anden sal, og støttede sig til trappegelænderet og gik hen mod Seishun-kai-medlemmerne, der var samlet i lobbyen. Mange af medlemmerne havde været kerneledere i løbet af deres tid i unge kvinders afdeling –landsdækkende afdelingsledere, viceledere eller regionsledere. Men da der var gået 10 år siden da, var størstedelen af dem blevet gift og var gået i kvindeafdelingen, hvor de var aktive i frontlinjen. Nogle havde deres små børn med.

At blive gift og få børn var en stor ændring for disse medlemmer, og det var en udfordrende periode. Hvordan de klarede sig igennem denne tid af deres liv, ville være udslagsgivende for deres effektivitet som ledere for kosen-rufu. De befandt sig på et afgørende tidspunkt i livet, der ville påvirke deres fremtid. Derfor var Shin'ichi fast besluttet på at mødes med dem og

6 Oversat fra kinesisk. Jin Feng: Deng Yingchao zhuan (Biografi af Deng Yingchao) (Beijing: Renmin chubanshe, 1993), s 235.

opmuntre dem, om det så kun var med kun et enkelt ord.

Da han nåede hen til de ventende medlemmer, samlede han sine sidste kræfter og sagde: "Jeg er så glad for at møde jer alle. Lad jer ikke besejre. Jeg holder øje med jer. Jeg vil aldrig glemme jer. Lad os se frem til glædesfyldt at fejre 15- og 20-års jubilæet for Seishun-kai!”

Shin'ichi ønskede at give dem et mål at sigte efter.

Åbent hav 63

Efter at have opmuntret Seishun-kai-medlemmerne i Shiba Sportscenter i Kawaguchi, deltog Shin'ichi i en festmiddag. Selvom han virkelig ønskede at vende tilbage til Tokyo så hurtigt som muligt for at få lidt hvile, ville repræsentanter for Seishun-kai-medlemmer også deltage i festmiddagen, og han følte, at han var nødt til at deltage. Han spiste næsten ikke, men blev bare ved med at gentage denne opmuntring til dem: "Livet er en række af udfordringer. I må vinde over dem. Det 21 århundrede bliver afgørende. Jeg venter på jer.”

Han kunne kun blive ved festmiddagen i 40 eller 50 minutter. Den var planlagt til at vare omkring to timer. Han havde nået grænsen for, hvad han kunne holde til. En måned senere blev han indlagt på hospitalet til en gennemgående helbredsundersøgelse.

Af og til var der Seishun-kai-begivenheder, hvor Shin'ichi sendte Mineko på sine vegne, fordi han var ude af stand til selv at deltage. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at opmuntre Seishun-kai-medlemmer. Både han og Mineko var fast besluttede på at overlade det 21. århundrede, kvindernes århundrede, til Seishun-kai. I den utrættelige ånd opmuntrede de medlemmerne og vågede over deres fremskridt.

Det 21. århundrede, som Seishun-kai-medlemmerne længe havde rettet blikket mod, er endelig kommet. De er blevet kerneledere i kvindeafdelingen. De er aktive i centrale ansvarsområder, hvor de stræber efter kosen-rufu, i rollerne som kvindeafdelingsledere, afdelingssekretærer i kvindeafdelingen og landsdækkende og regionale lederstillinger. Andre udfylder vigtige roller i samfundet, såsom grundskoleleder og kostvejleder.

Præcis som de havde svoret, påtager Seishun-kai-medlemmer sig nu positive roller i deres bedste alder. De har nået en vigtig periode i deres liv, hvor de udfører deres mission. Soka Gakkai og kosen-rufu hviler på deres skuldre.

Shin'ichi og Mineko lovede i deres hjerter at forblive sunde og altid fortsætte med at våge over Seishun-kai-medlemmernes ædle og strålende liv og alt, hvad de ville komme til at opnå i livet og for kosen-rufu, mens de fortsatte ad mentor- og discipelvejen.

I dag er den traditionelle Seishun-kai-ånd blevet arvet af det nye århundredes Kayo-kai, som er blevet etableret i Japan og rundt om i verden, og som nu iværksætter en mægtig strøm af Sokas kvindebevægelse over hele kloden.

(Dette afslutter Åbent hav, kapitel 3 i bind 22 af Ny menneskelig revolution)