Niveau 2 Studiekursus 2023

Velkommen til SGI-Danmarks studiekursus 2

Tak for at du vil fordybe din forståelse af Nichiren Daishonins Buddhisme gennem dette SGI-Danmark-studiekursus. Din indsats vil helt sikkert give dybere bevidsthed om buddhismens styrkende filosofi så vel som større glæde ved at bruge din buddhistiske praktisering. SGI-Præsident Ikeda har i en studieforelæsning givet en vigtig pointe omkring studie, han siger: ”Jeg er sikker på, at jeres entusiasme i forbindelse med den ædle stræben, der ligger i at studere buddhismen, vil spredes til dem omkring jer og vil bidrage til stødt at transformere samfundets åndelige fundament.” (SGI-Newsletter 10166). Dette citat viser os den vigtige effekt af at være engageret i studiebevægelsen, uanset om det er ved at studere og tale sammen om dette niveau 2 kursus, om du deltager i de lokale månedlige studiemøder eller om du studerer selv. Når vi studerer og vækker vores entusiasme, siger Sensei, vil virkningen være, at selv samfundets fundament vil forandre sig. Filosofien om at respektere livets værdighed vil spredes igennem hver enkelt af os og vil skabe en forskel for alle omkring os ud i verden.

I Danmark har vi holdt denne form for niveau 2 eksamen siden 2014. (denne form for Niveau 1 siden 2012 og niveau 3 siden 2018)

Da selve studieeksamen ligger 7. maj 2023, håber vi at du stadig tid til at læse materialet grundigt. Niveau 2 involverer både studie sammen med andre lokalt og dit eget selvstændige studie. En stor del af materialet er fornyet i forhold til tidligere niveau 2 materiale, så selvom vi tidligere har bestået niveau 2 er det et meget inspirerende studie at dykke ned i,

og vi håber I også vil studere det sammen med andre.

På den måde er vi i stand til at udvide vores forståelse af de buddhistiske principper ud over vores egne begrænsede perspektiv. Derudover må vi også huske på, at det vigtigste formål med at studere er ikke at opsamle viden, men at fordybe vores tro og at dele Loven med andre.

Niveau 2 kurset har 4 dele, hvori der vil blive fokuseret på 4 emner:

Del A: Lotus Sutraen - Nichiren Daishonins og Lotus sutraen og bodhisattvaerne fra jorden

Del B: ’Arven af livets oprindelige Lov’ –Nichiren Daishonins Gosho ’Arven af livets oprindelige Lov’ og SGI-præsident Ikedas forelæsninger over ’Arven af livets oprindelige Lov’ – der især udforsker ’forskellige i krop, et i sind’ og enheden mellem mentor og discipel.

Del C: ’De tre slags skatte’- SGI-præsident Ikedas forelæsning over Nichiren Daishonins Gosho ’De tre slags skatte’, der især udforsker hjertets skat og vores opførsel som mennesker.

Del D: Præsteskabs-emnet – Afvisning af Nichiren Shoshu-præsterskabet under Nikken.

At studere frem mod en bestemt dato, (i år 7. maj) en prøve eller eksamen hjælper os til at udfordre os selv mere, end vi ellers

almindeligvis sikkert ville gøre. Niveau 2 eksamenen er næste trin efter niveau 1 og kræver et grundigere greb om studiematerialets indhold. Det vil blive testet gennem et bredere udvalg af spørgsmål end i niveau 1’s format og inkluderer både kortere og længere skriftlige

svar. (niveau 1 er primært ’multiple choice’spørgsmål)

Der findes en ’hjælpepakke’/support’ pack (dog kun på engelsk) med eksempler på spørgsmål, som I kan bruge lokalt i grupper og personligt. Alle spørgsmålene i prøven den 7. maj kommer herfra. Her er et par eksempler:

Eksempel 1

Spørgsmål: Bodhisattvaerne fra jorden beskrives som at komme frem ved at ’bryde igennem jorden’ Hvad symboliserer det på individuelt plan? (1 point)

Hvad betyder det på samfundsmæssigt plan? (1 point)

Svar hentet fra materialet: Bodhisattvaerne fra jorden er evige aktivister, som baserer sig på Den mystiske lov; deres liv bevæger sig evigt fremad. Det at vi fremkalder disse bodhisattvaers energiske styrke udgør ’bodhisattvaerne fra jordens tilsynekomst’ i vores egen eksistens. (1 point)

…Når vi gør det, kan vi bryde igennem det lille selvs skal, som hidtil har begrænset vores liv.

(1 point)

… Det drejer sig om at folk revolutionerer deres liv. (1 point) Fra et bredt perspektiv er vores indsats for at få utallige bodhisattvaer fra jorden til at komme frem, at hjælpe mange mennesker med at revolutionere deres liv ensbetydende med en kamp for at ændre samfundets livstilstand generelt. Det er en kamp for at løfte menneskehedens livstilstand. (1 point) Er dette ikke hvad at ’bryde igennem jorden’ symboliserer?

(der kan gives 2 point i alt, 1 point for hver af de første 2 punkter omkring individet og 1 point for hvert af de resterende punkter omkring samfundet. Svarene hentes fra materialet, men kan udtrykkes i ens egne ord.)

Eksempel 2

Spørgsmål: Hvad er den sande betydning af ’arv af Loven’ i Nichiren Daishonins Buddhisme? (2 point)

Hvordan forstås ’arv af Loven’ anderledes i Nikken-sekten? (2 point)

Svar hentet fra materialet: ’Arv’ i Nichiren Buddhismen har altid været noget, som var åbent for alle mennesker, det er ikke en eksklusiv elites ejendom eller besiddelse. (1 point)

…I ’Arven af livets oprindelige Lov’ skriver Daishonin: ”Nichiren har prøvet at vække hele det japanske folk til tro på Lotus Sutraen, for at også de kan få del i arven og opnå buddhatilstand.” (ND 1, 22) I Nichiren Buddhisme er arven i sidste ende beskrevet som ’troens arv’ (ND 1, 123) det vil sige som troen i sig selv. (1 point)

På den anden side påstår Nikkensekten, at der er en mystisk eksklusive arv, som ved modtagelsen, automatisk gør én til buddha uden hensyn til tro og praktisering. (1 point) Dette er langt væk fra den essentielle betydning af troens arv, den arv, som Daishonin lærer os. … Nikken og hans følgere fastholder et fejlagtigt syn på arv, som er kilden til deres idé om at højestepræsten er absolut. Denne opfattelse er som følger: Der eksisterer en mystisk arv, som kun videregives fra den ene højestepræst til den næste. Ved simpelthen at modtage den arv, arver man eksklusivt buddhaens oplysning og essensen af selve buddhaens Lov. (1 point)

Nikken-sekten fremfører at overdragelse af ’Lovens arv’, som bliver betroet til blot én person helt sikkert er det væsen, der

legemliggør ’enheden mellem personen og Loven’.

(Der kan gives op til 4 point i alt. Man kan også få alle 4 point, hvis man fokuserer udelukkende på et aspekt af Lovens arv og hvordan det forklares forskelligt i Nichiren Daishonins Buddhisme i sammenligning med i Nikkensekten. Svarene hentes fra materialet, men kan udtrykkes i ens egne ord.)

Vi håber meget på, at du vil have fornøjelse af at studere dette materiale, og at du vil gå op til prøven og vil dele din erfaring med andre!

Mange hilsner fra Studiegruppen Del A

Kapitel 4: Nichiren Daishonin og

Lotus Sutraen

Nr. 10056

Fra ’Grundlæggende studie af Nichiren Buddhismen i den nye æra for verdensomspændende kosen-rufu’

[1] Lotus Sutraen

Lotus Sutraen er en tekst, der tydeliggør essensen af Mahayana Buddhismen. Den forklarer utvetydigt, at alle mennesker kan opnå buddhatilstand. Dette afsnit vil forklare Lotus Sutraens vigtigste grundbegreber og deres betydning.

Lotus Sutraen har radikalt ændret det buddhistiske syn på livet og buddhatilstand. De sutraer, Shakyamuni videregav i de mere end

fyrre år før Lotus Sutraen, forklarer at almindelige mennesker ikke kan opnå buddhatilstand i deres nuværende levetid. De tidligere sutraer siger desuden, at man forbliver i en af ni andre verdener end buddhatilstand, indtil man dør. Først da er det muligt at skifte til en anden verden ved ens genfødsel. Hvis folk ønsker at opnå buddhatilstand, er de derfor nødt til at udføre buddhistisk praktisering gennem adskillige liv, indtil de har udryddet alle deres jordiske begær, renset deres liv og opnået de fordele og gode egenskaber, der er en buddha værdig. Da og først da kan de opnå buddhatilstand, og sutraerne siger at lykkes det, er der ingen af de ni verdener tilbage i ens liv, da de erstattes af buddhatilstanden.

I Lotus Sutraen afslører Shakyamuni imidlertid sandheden om, at buddhatilstand findes i almindelige menneskers liv, og at alle øjeblikkelig kan opnå buddhatilstand ved at bringe den frem fra deres liv.

Denne lære i Lotus Sutraen er baseret på to begreber: ’alle fænomeners sande aspekt’ og ’opnåelse af buddhatilstand i den fjerne fortid.'

1. Alle fænomeners sande aspekt og opnåelse af buddhatilstand i den fjerne fortid

Alle fænomeners sande aspekt

Lotus Sutraen, der består af 28 kapitler, kan opdeles i to forskellige dele: den teoretiske lære, der svarer til de første 14 kapitler, og den essentielle lære, som er de sidste 14 kapitler.

To begreber, der er centrale for den teoretiske lære (den første halvdel), er ’alle

fænomeners sande aspekt’ og ’opnåelse af buddhatilstand for personer i de to fartøjer’.

Alle fænomeners sande aspekt er et princip, der bliver forklaret i Lotus Sutraens 2. kapitel, ’Hensigtsmæssige midler’. ’Alle fænomener’ betyder her verden omkring os og dens forskellige funktioner, herunder livets og samfundets anliggender. ’Sande aspekt’ betyder deres ultimative virkelighed eller sande essentielle natur.

Altings sandhed eller altings virkelighed, som buddhaer gennem deres umådelige og dybe visdom er i stand til at opfatte, kaldes alle fænomeners sande aspekt. Når man først har opfattet denne virkelighed, forstår man, at alle fænomener og deres sande aspekt ikke er to separate ting, men at alle fænomener faktisk er manifestationer eller udtryk for det sande aspekt. Derfor kan alle fænomener og deres sande aspekt aldrig opdeles eller adskilles.

Baseret på den Store Lærer T'ien-t'ais kommentarer præciserede Nichiren Daishonin, at ’alle fænomener’ specifikt refererer til alle levende væsener i de ti verdener og deres respektive miljøer, mens det ’sande aspekt’ refererer til Myoho-renge-kyo.

I goshoen ’Alle fænomeners sande aspekt’ siger Daishonin, at "alle væsener og deres omgivelser i de ti verdener fra helvede som den laveste til buddhatilstand som den højeste uden undtagelse er manifestationer af Myoho-rengekyo" (ND 1, 143).

Læren om alle fænomeners sande aspekt afslører, at ikke kun buddhaer, men også de andre ni verdeners væsener alle er lige, fordi hver af de ti verdener i sig besidder alle de ti, og at de alle i bund og grund er

legemliggørelsen af Myoho-renge-kyo.

Før Lotus Sutraen blev det antaget, at der lå en praktisk talt uoverstigelig kløft mellem en buddha og et almindeligt menneske; det vil sige mellem buddhaens livstilstand og de andre ni verdener.

Lotus Sutraen har imidlertid det modsatte syn på dette. Mens buddhaer og almindelige mennesker i de ni verdener påtager sig forskellige udseender og kvaliteter med hensyn til deres roller og adfærd i den virkelige verden, er de på selve livets niveau essentielt de samme uden forskel mellem dem. Væsener i de ni verdener uanset deres nuværende betingelser eller livstilstande er alle i princippet i stand til at opnå buddhatilstand.

Baseret på princippet om alle fænomeners sande aspekt afslører Lotus Sutraen, at de to fartøjers personer (stemmehørere og årsagsvakte) faktisk kan blive buddhaer, selv om lærerne før Lotus Sutraen (de foreløbige lærer) benægtede deres mulighed for at opnå buddhatilstand.

Desuden garanterer Lotus Sutraen også onde personers opnåelse af buddhatilstand såvel som kvinders opnåelse af buddhatilstand. Det er to grupper, der også blev nægtet muligheden for oplysning i de foreløbige lærer.

Kapitlet ’Hensigtsmæssige midler’ fortsætter med at forklare, at grunden til eller formålet med at alle buddhaer kommer frem i denne verden er:

- at "åbne døren til buddha-visdommen" for alle mennesker,

- at "vise buddha-visdommen" til dem,

- at "få dem til at erkende buddha-visdommen" og

- at "få dem til at gå ind på buddhavisdommens vej" (jf. LSOC, 64).

Med andre ord er Shakyamunis og alle andre buddhaers grundlæggende ønske at gøre det muligt for alle mennesker at afsløre buddha-visdommen, der eksisterer ligeligt i alles liv. Og de vil gøre det muligt for alle mennesker at udføre buddhistisk praktisering baseret på denne visdom. På denne måde sigter de mod at gøre det muligt for alle mennesker at opnå en livstilstand svarende til Buddhaens. Dette formidles i Lotus Sutraen af Shakyamunis erklæring om hans langvarige løfte "at gøre alle personer lige med mig uden nogen forskel mellem os" (LSOC, 70). Dette er det grundlæggende formål med buddhismen.

Opnåelsen af buddhatilstand i den fjerne fortid

Et princip, der er centralt for den essentielle lære (den sidste halvdel) af Lotus Sutraen, er afsløringen af Shakyamunis opnåelse af buddhatilstand i den fjerne fortid.

I de foreløbige lærer og frem til den teoretiske lære (første halvdel) af Lotus Sutraen beskrives Shakyamuni som følger: Han blev født som prins i Shakya-klanens land i det gamle Indien, men forlod hjemmet for at efterstræbe et religiøst liv. Efter en periode med asketisk praktisering opnåede han oplysning (buddhatilstand) for første gang, mens han sad i meditation under bodhi-træet i udkanten af Gaya (senere kaldet Bodh Gaya). Ifølge disse lærer havde de årsager, han havde skabt og akkumuleret gennem mange liv med buddhistisk praktisering, resulteret i, at han opnåede fordelene og de gode egenskaber, der

gjorde det muligt for ham at opnå buddhatilstand i sit daværende liv i Indien.

Hans afsløring af at han faktisk havde opnået oplysning i en fjern fortid væltede fundamentalt det eksisterende billede.

Som forklaret tidligere afslører ’alle fænomeners sande aspekts’lære i den teoretiske lære, at der ikke er nogen essentiel forskel mellem en buddha og et almindeligt menneske, fordi begge er legemliggørelser af Myoho-renge-kyo. Men selv om buddhatilstand findes i almindelige menneskers liv, og enhver kan opnå buddhatilstand når som helst, ville det dog i praksis kræve praktisering i adskillige liv at gøre det. I den teoretiske lære anses selv Shakyamuni først at have opnået buddhatilstand efter en ufattelig lang periode med praktisering, og derfor ville disciple naturligvis skulle udføre den samme praktisering som deres lærer.

Derimod forklarer den essentielle lære gennem eksemplet med Shakyamuni, der opnår oplysning i den fjerne fortid, at buddhatilstand sammen med de andre ni verdener er permanent iboende alle menneskers liv. Og den siger, at de kan manifestere buddhatilstand når som helst under de rette forhold.

Lotus Sutraens 16. Kapitel, ’Livslængde’ giver en beskrivelse af en periode kaldet ’en pulveriseret galakse kalpaers periode’ (ND I, 156) for at forklare omfanget af den tid, der er gået siden Shakyamuni oprindeligt opnåede buddhatilstand. Dette forkastede den accepterede opfattelse af, at Shakyamuni havde opnået oplysning for første gang i løbet af sin levetid i Indien. I stedet afslørede det ham som den evige Buddha, der var blevet oplyst siden

den fjerne fortid. Det forklarer også, at han siden den tid altid har været til stede i denne urene saha-verden.

Kapitlet siger: "Siden jeg opnåede buddhatilstand, er der gået hundrede, tusinder, ti tusinder, millioner, trillioner nayuta kalpaer" (LSOC, 265-66). Dette betyder, at buddhaens livstilstand er evig og altid til stede.

Efter at have afsløret sin oprindelige oplysning i den fjerne fortid, siger Shakyamuni: "Oprindeligt praktiserede jeg bodhisattvavejen. Den livslængde, jeg opnåede dengang, er endnu ikke afsluttet, men vil vare dobbelt så mange år som dem, der allerede er gået" (LSOC, 268).

Det betyder, at de ni verdener, her repræsenteret af en bodhisattvas livstilstand, også er evige og altid til stede.

Ovenstående to afsnit betyder, at både Buddhaens livstilstand og de ni verdeners livstilstande for evigt er til stede i Shakymunis liv.

Før Lotus Sutraen præciserede, at Shakyamuni havde opnået buddhatilstand i den fjerne fortid, blev det forkyndt, at han, før han blev buddha i Indien, havde udrenset de ni verdener og deres vrangforestillinger fra sit liv.

Derimod viser Shakyamunis afsløring af sin oprindelige oplysning, at alle de andre ni verdener findes i hans buddhatilstand. Derfor var han i fortiden i stand til at dukke op som en bodhisattva, der antog forskellige former, mens han udførte buddhistiske praktiseringer i efterfølgende liv. Men selv mens han viste sig og fungerede som en bodhisattva, eksisterede buddhatilstanden altid i hans liv. På denne

måde legemliggjorde han de ti verdeners gensidige besiddelse.

Shakyamuni, Buddhaen, der opnåede oplysning i den fjerne fortid, er faktisk fri for den endeløse cyklus af fødsel og død, men for at få folk til at søge sin lære går han bort. I kapitlet ’Livslængde’ siger han:

"(...) foregiver jeg, som et hensigtsmæssigt middel, at jeg indtræder i nirvana, men i virkeligheden går jeg ikke ind i intetheden" (LSOC, 270-71).

Desuden forklarer Sutraen, at denne evige buddha altid bor i landet af evigt roligt lys, som ikke er andet end denne saha-verden, hvor almindelige mennesker i de ni verdener lever. (Dette er kendt som princippet om, at sahaverdenen er landet af evigt roligt lys.) Han dukker op, når og hvor som helst der er mennesker, der målbevidst søger Buddhaen og stræber i buddhistisk praktisering uden at holde deres liv tilbage.

Når man tror på og praktiserer Lotus Sutraen, kommer ens medfødte buddhatilstand frem, og samtidig bliver ens omgivelser et buddhaland. Dette skyldes, at alles liv i sig selv er udstyret med buddhatilstand. Denne medfødte buddhanatur fungerer som den indre årsag, der som reaktion på de rette forhold til enhver tid eller ethvert sted fremkalder buddhatilstandens belønning i ens eget væsen og i omgivelserne.

Det er princippet om Shakyamunis opnåelse af buddhatilstand i den fjerne fortid, der kaster lys over livets sande natur; nemlig at alle, fra den fjerneste fortid til den uendelige fremtid, i sin essens er en buddha.

2. Jordens bodhisattvaer

I Lotus Sutraens 15. kapitel ’Opdukkende fra jorden’hidkalder Shakyamuni utallige bodhisattvaer med det formål at betro dem udbredelsen af sin lære i den onde tidsalder efter sin død. Fordi Sutraen skildrer dem som opdukkende i stort antal fra under jorden, er de kendt som jordens bodhisattvaer, og de anses for at have boet i den grundlæggende sandheds rige.

Jordens bodhisattvaer er utallige i antal. Hver leder et følge af tilhængere så talrige som sandet i tres tusind Ganges floder, som er den største og mest ærede flod i Indien.

Disse bodhisattvaer var konstant blevet undervist og instrueret af Shakyamuni siden den fjerne fortid og de var allerede nået til stadiet, hvor de praktiserede den grundlæggende lære til at opnå buddhatilstand. Med den samme oplyste livstilstand som Shakyamuni i sig har de til opgave at udbrede Den mystiske lov i den onde tidsalder kaldet Lovens sene periode.

De ledes af fire bodhisattvaer:

Fremragende Praktisering, Grænseløs Praktisering, Ren Praktisering og Fast etableret Praktisering. I Lotus Sutraens 21. kapitel "Den Således Ankomnes mystiske kræfter" lover

Fremragende Praktisering og alle disse bodhisattvaer at udbrede Den store lov efter Shakymunis bortgang. Som svar på deres løfte betror Shakyamuni dem opgaven at udbrede sin lære i tiden efter hans død og han pålægger dem at videregive Den store lov i fremtiden. Med henblik på disse sutra-afsnit står to vigtige spørgsmål stadig tilbage. Det ene er, hvornår jordens bodhisattvaer faktisk vil dukke

op efter Shakyamunis bortgang. Det andet er, hvad er Den store lov, de vil sprede, når de gør det?

Nichiren Daishonin gør det klart, at det tidspunkt, hvor jordens bodhisattvaer vil dukke op, er i Lovens sene periode, og Den store lov, de vil udbrede, er Den mystiske lov eller Nammyoho-renge-kyo.

Daishonin selv opfyldte retningslinjerne indeholdt i denne overdragelse af Shakyamunis lære beskrevet i Lotus Sutra. Det vil sige, det er Daishonin, der dukkede op i begyndelsen af Lovens sene periode, lærte Nam-myoho-rengekyo til alle mennesker og udbredte det med uselvisk dedikation. I denne forstand er Daishonin selv en bodhisattva fra jorden, hvis rolle i særdeleshed stemmer overens med deres leder Bodhisattva Fremragende Praktisering.

I ’Alle fænomeners sande aspekt’ skriver Nichiren Daishonin: ”Oprethold nu din tro og bliv kendt som Lotus Sutraens tilhænger uanset hvad, der sker og forbliv min discipel resten af dit liv. Hvis du har samme ånd som Nichiren, må du være en bodhisattva fra jorden. Og hvis du er en bodhisattva fra jorden, er der ikke den mindste tvivl om, at du har været en discipel af Shakyamuni Buddha fra den fjerne fortid.” (ND 1, 147)

Dette afsnit forklarer, at enhver, der accepterer og tror på Daishonins lærer, udbreder dem og arbejder for at opnå kosenrufu, uden undtagelse er en bodhisattva fra jorden. En sådan person er en ægte discipel af Nichiren Daishonin, Buddhaen i Lovens sene periode.

3. Bodhisattva Aldrig Nedsættende

Bodhisattva Aldrig Nedsættendes praktisering, som beskrives i Lotus Sutraens 20. kapitel "Aldrig nedsættende", tjener som et eksempel på, hvordan man udbreder den rette lære i den onde tidsalder efter Shakymunis død.

Aldrig Nedsættende er en af de figurer, der optræder i Lotus Sutraen og skildrer

Shakyamuni, da han udførte buddhistisk praktisering i et tidligere liv. Han ærer

konsekvent alle, han møder, uanset hvem de er, selv inklusive dem der angriber eller forfølger ham. Han bøjer sig i respekt og reciterer til enhver en sætning kendt som 24-tegns Lotus

Sutraen. Dette navn stammer fra sutraens tekst, hvor sætningen består af 24 kinesiske tegn og udtrykker essensen af Lotus Sutraens lære og praksis. Det lyder:

"Jeg nærer dyb ærbødighed for jer, og jeg ville aldrig turde behandle jer nedladende eller med arrogance. Hvorfor? Fordi I alle vil praktisere bodhisattva-vejen og derpå blive i stand til at opnå buddhatilstand" (LSOC, 308).

Disse ord viser tydeligt Lotus Sutraens essentielle filosofi, som er at respektere ethvert menneskes liv, fordi hver enkelt i sig selv besidder buddha-naturen.

Mens han fremfører denne 24-tegns Lotus Sutra, bliver Aldrig Nedsættende angrebet af arrogante mennesker, der kaster sten og slår ham med stave, men han fortsætter ihærdigt sin praktisering med konsekvent at rose dem og behandle dem med respekt. Sutraen forklarer, at det var gennem belønningerne fra disse handlinger, at Aldrig Nedsættende blev buddha.

Lovens sene periode beskrives som en tid fuld af konflikter eller stridigheder. Den eneste

måde at løse konflikter og skabe et samfund med menneskelighed og fred er, at hver person tror på både sin egen og andres buddhanatur og konsekvent handler respektfuldt overfor andre mennesker. Buddhismen forklarer den højeste form for menneskelig adfærd. Det er handlinger, der respekterer andre og den opfordrer alle mennesker til at handle på denne måde.

Om vigtigheden af menneskelig adfærd siger Nichiren Daishonin:

”Det centrale i Shakyamunis lærer er Lotus Sutraen, og det centrale i Lotus Sutraens praktisering findes i kapitlet ’Aldrig

Nedsættende’. Hvad betyder bodhisattva Aldrig Nedsættendes dybe respekt for mennesker?

Den sande betydning af lærernes herre

Shakyamuni Buddhas opdukken i denne verden ligger i hans opførsel som menneske.” (ND 1, 255)

Her siger Daishonin klart, at buddhismens formål er at opføre sig som Aldrig Nedsættende gjorde. Det vil sige at tro på sin egen og andres buddhanatur og handle i overensstemmelse med denne tro.

[2] Nichiren Daishonin og Lotus Sutraen

I Lovens sene periode er det uundgåeligt, at de, der udbreder Lotus Sutraen, vil støde på store vanskeligheder. Nichiren Daishonin udbredte Lotus Sutraen og stødte derfor på store forfølgelser, præcis som Sutraen forudsagde. På denne måde ’læste’ han Lotus Sutraen med sit liv og opfyldte rollen som ’Lotus Sutraens tilhænger, der beviser gyldigheden af Sutraens lære.

1. Lotus Sutraens tilhænger i Lovens sene periode

Nichiren Daishonin omtalte sig selv som Lotus Sutraens tilhænger. Det er Sutraens sande praktiserende, der udfører sin lære nøjagtig som den foreskriver. Samtidig konfronterede han og overvandt store forfølgelser for at udbrede Den mystiske lov. Lotus Sutraen forklarer, at enhver, der tror på, praktiserer og udbreder Sutraens lære efter Shakymunis bortgang, vil blive angrebet af forskellige former for forhindringer og forfølgelser.

1) Komme ud for ekstremt had og jalousi I Lotus Sutraens 10. Kapitel, ’Lovens forkynder’, findes afsnitter:

"Da det vrimler med had og jalousi mod denne Sutra, selv mens Den Således Ankommende [Shakyamuni Buddha] er i verden, hvor meget værre vil det så ikke blive efter hans bortgang?" (LSOC, 203)

I Lovens sene periode var det kun Nichiren Daishonin, der oplevede forfølgelser motiveret af så intenst had og jalousi, at det overgik dem, der var rettet mod Shakyamuni på hans tid.

2) De seks svære og ni lette handlinger

Lotus Sutraens 11. kapitel, ’Skattetårnets opdukken’, beskriver de ’seks svære og de ni lette handlinger’. Gennem disse eksempler understreger Shakyamuni hvor vanskeligt det er at acceptere og udbrede Lotus Sutraen i tiden efter hans død. Derfor opfordrer han bodhisattvaerne til at aflægge en ed om at udbrede Sutraen i Lovens sene periode. De seks svære handlinger er

- 1) at udbrede Lotus Sutra vidt og bredt, - 2) at kopiere Sutraen eller få en anden til at kopiere den,

- 3) at recitere den, selv for en kort stund,

- 4) at forklare den selv blot til én person,

- 5) at høre om og acceptere den og spørge om dens betydning og

- 6) at fastholde troen på den.

De ni lette handlinger indeholder

- at løfte Sumeru-bjerget op og kaste det over utallige buddha-lande,

- at placere jordkloden på ens tånegl og stige op til Brahma-himlen,

- at gå over en brændende prærie med et bundt hø på ryggen uden at blive forbrændt og

- at videregive 84 tusind læresætninger."

Mens de ni ’lette’ handlinger forekommer helt umuligt svære, skal de betragtes som lette sammenlignet med vanskeligheden ved de seks handlinger, der er forbundet med at udbrede Lotus Sutraen i Lovens sene periode.

Grunden til, at det er så svært at udbrede Lotus Sutraen er, at det indbyder til virkelige trængsler i form af modstand og forfølgelse. Ved at forklare tingene i form af de seks svære og ni lette handlinger udtrykker Sutraen stærkt Shakymunis ånd og hans hensigt med at opmuntre til udbredelsen af dens lære, hvilket vil være den sværeste blandt vanskelige bestræbelser i tiden efter hans bortgang.

3) De tre mægtige fjender

Lotus Sutraens 13. Kapitel, ’Opmuntrende beslutning’, indeholder et afsnit, der er kendt som ’20-linjers verset’. Det beskriver tre slags mennesker, der kraftigt undertrykker dem, der udbreder Sutraen efter Shakymunis død. Samlet

kaldes de ’de tre mægtige fjender’. De defineres som arrogante lægfolk, arrogante præster og arrogante falske vismænd.

Den første af de tre mægtige fjender, som er arrogante lægfolk, refererer til mennesker, der uvidende om den buddhistiske lære angriber Lotus Sutraens praktiserende. Fordi Daishonin arbejdede for at udbrede Lotus Sutraen, blev han bagtalte af sådanne mennesker, og de angreb ham med sværd og stave, præcis som Sutraen forudsagde.

Den anden mægtige fjende, arrogante præster, henviser til medlemmer af det buddhistiske præsteskab, der forfølger Lotus Sutraens praktiserende. På Daishonins tid bagtalte buddhistiske præster Sutraen og forfulgte ham, fordi de klamrede sig til deres egne overfladiske synspunkter og fortolkninger.

Den tredje mægtige fjende, arrogante falske vismænd, henviser til højtstående buddhistiske præster, der udgiver sig for at være vismænd eller helgener og som bruger deres status og indflydelse til at forfølge Lotus Sutraens praktiserende.

I Daishonins tid passede præsten Ryokan i Gokuraku Templet bedst til denne beskrivelse af en arrogant falsk vismand. Mens han var højt respekteret som en helgen af folk i Kamakura, var han i virkeligheden mest optaget af personlig profit og fordele og forsøgte ondsindet at ødelægge Lotus Sutraens tilhænger. Han indyndede sig hos visse embedsmænds hustruer, blandt hvilke han spredte rygter og falske beskyldninger mod Nichiren Daishonin. På denne måde planlagde han og hans tilhængere at påvirke myndighederne til at undertrykke Daishonin.

Dette førte til Tatsunokuchi Forfølgelsen, som var et mislykket forsøg på at henrette Daishonin og endte med hans efterfølgende eksil på Sado-øen.

Fordi han var blevet sendt i eksil to gange, først til Ito på Izu-halvøen og siden til Sadoøen, erklærede Nichiren Daishonin, at han havde læst afsnittet i kapitlet ’Opmuntrende beslutning’, med sit eget liv. Det afsnit, der lyder:

"igen og igen vil vi blive forvist" (LSOC, 234).

Det er derfor tydeligt, at Nichiren

Daishonin stødte på store forfølgelser fra de tre mægtige fjender, præcis som Lotus Sutraen beskriver, at de vil ramme dens tilhænger og sande praktiserende. Da han mødte forfølgelser på grund af udbredelsen af Lotus Sutraen, der nøjagtigt matchede dem, der var forudsagt i selve Sutraen, skriver Daishonin i ’Udvælgelsen af tiden’: "Der kan ikke herske tvivl om, at jeg Nichiren er den fremmeste tilhænger af Lotus Sutraen i hele Japan" (ND 3, 296).

I samme værk siger han også: "Jeg, Nichiren, er den fremmeste fortaler for Lotus Sutraen i hele Jambudvipas land [hele verden]" (ND 3, 258).

I lyset af alt dette er Lotus Sutraen det buddhistiske skrift, der forudsiger Daishonins fremkomst og handlinger i Lovens sene periode. Ved at læse Lotus Sutraen med sit liv (ved at opfylde forudsigelserne i Sutraen) beviste Daishonin, at selve Sutraen på ingen måde var falsk, og han bekræftede gyldigheden af Shakymunis ord.

2. Bodhisattva Fremragende Praktisering

Nichiren Daishonin var den første til at stå op alene og give sit liv for at udbrede Den mystiske lov som Lotus Sutraens tilhænger i Lovens sene periode. På denne måde demonstrerede han, at hans mission og handlinger var i overensstemmelse med Bodhisattva Fremragende Praktisering, som Shakyamuni i Lotus Sutraen betroede at udbrede Sutraens lære i Lovens sene periode. Kapitlet ’Den Således Ankomnes mystiske kræfter’ forklarer, at Fremragende Praktisering og de andre bodhisattvaer fra jorden, efter at være blevet betroet udbredelsen af Sutraens lære i Lovens sene periode, vil fungere som solen og månen, der belyser og fordriver det mørke og den tristhed, som plager mennesker, der lever midt i denne verdens barske virkelighed. Også i kapitlet Opdukkende fra jorden’ sammenlignes jordens bodhisattvaer med lotusblomster, der ubesmittet af denne urene verden og uanfægtet af jordiske begær og lidelser blomstrer og frembringer oplysningens frugt.

Dette antyder, at Fremragende Praktisering er Lovens sene periodes oplyste lærer, som i Shakyamunis sted underviser og leder folk i denne tidsalder til buddhatilstand.

Nichiren Daishonin gav sig selv navnet Nichiren (’sol lotus’). Som Lotus Sutraens tilhænger fortsatte han sin indsats for at redde folk fra lidelse. Valget af dette navn udtrykker hans overbevisning om, at han opfylder rollen som Fremragende Praktisering, hvis funktion sammenlignes med solen, månen og lotusblomsten i kapitlerne "Den Således

1 Under en af forsamlingerne beskrevet i Lotus Sutra, er

Ankomnes mystiske kræfter" og "Opdukkende fra jorden".

Med hensyn til sine handlinger udførte Daishonin Fremragende Praktiserings funktion, mens han på et dybere niveau i forhold til sin iboende, oplyste livstilstand var den ubegrænsede glædes buddha fra tiden uden begyndelse. Han var buddhaen, der fuldt ud kan vise den værdighed, livet i sig selv besidder.

Når man tror på Nam-myoho-renge-kyos Gohonzon og afslører Nam-myoho-renge-kyos Lov i ens liv, kan man manifestere buddhaens livstilstand fra tiden uden begyndelse. Det betyder, at almindelige mennesker faktisk udfører buddhaens handlinger i deres daglige liv og samfund.

Nichiren Daishonin overvandt som Lotus Sutraens tilhænger mange store vanskeligheder og forfølgelser. Den 12. september 1271, da han sejrede under Tatsunokuchi Forfølgelsen, afkastede han sin midlertidige identitet som et almindeligt menneske bebyrdet med karma og lidelse og åbnede og afslørede samtidig sin sande identitet. Denne sande identitet var hans oprindelige livstilstand som den ubegrænsede glædes buddha fra tiden uden begyndelse. (Denne transformation er kendt som ’at bortkaste det midlertidige og afsløre det sande’) Daishonin udtrykte derefter buddhatilstandens grundlæggende livstilstand i form af en mandala, Gohonzon, som han formede efter ceremonien i luften fra Lotus Sutraen. Han etablerede den som det hengivelsesobjekt, alle mennesker i Lovens sene periode skulle tro på og opretholde for at opnå buddhatilstand.1

hele forsamlingen løftet op i rummet over jorden. Under

SGI-medlemmer beder til denne

Gohonzon som en legemliggørelse eller et spejl af deres medfødte buddhatilstand. De chanter Nam-myoho-renge-kyo med overbevisningen om, at de selv er Den mystiske lov og stræber efter at videregive og dele denne lære med andre. Ved at gøre det, vil de ligesom Nichiren

Daishonin manifestere Den mystiske lov i deres liv, afsløre buddhaens tilstand og nyde belønningerne og den gode skæbne, der følger med den.

Studiemateriale del 2

Fra ’Lotus Sutraens visdom’ bind 3 s 214-216 (SGI Newsletter No. 3280)

Præsident Ikeda: ”Legemliggør bodhisattvaerne fra jorden ikke i sig selv den tilstand af fusion med buddhaen, af enhed med universet? Selvom vi taler om dem som bodhisattvaer, er de i virkeligheden buddhaer.

Hvor er bodhisattvaerne fra jorden kommet fra? Den store lærer T’ien-t’ai siger at de opholder sig ’i livets ultimative dybde, som er den absolutte realitet’. Med andre ord repræsenterer de sandheden i livet dybde, Nammyoho-renge-kyos grundlæggende Lov.

Nam-myoho-renge-kyo er universets kilde og livets grundlæggende kraft. Det er visdommens ultimative udtryk og grundlaget for alle love og principper. Bodhisattvaerne legemliggør den grundlæggende energi. De har desuden forpligtet sig til bodhisattva-idealet.

Bodhisattva er ikke en tilstand af fuldendelse (buddhatilstandens effekt), det er

ceremonien overfører Shakyamuni Lotus Sutraens essens specifikt til jordens bodhisattvaer ledet af Fremragende Praktisering og betror dem Sutraens udbredelse i Lovens

det ufuldstændige (årsagen til buddhatilstand). Bodhisattvaer forårsager, mens de er ufuldstændige, at deres liv flyder over med fuldendelsens tilstand. (buddhatilstandens effekt). For at sige det på en anden måde, mens en bodhisattva tager del i den grænseløse glæde og fuldendelse (buddhatilstandens effekt), skrider de samtidig til handling for at gå videre fremad, for at nå endnu højere op og lede endnu flere mennesker til oplysning. Med andre ord er det en tilstand af ufuldstændig fuldendelse. Bodhisattvaerne fra jorden er evige aktivister, som baserer sig på Den mystiske lov; deres liv bevæger sig evigt fremad. Det at vi fremkalder disse bodhisattvaers energiske kraft udgør ’bodhisattvaerne fra jordens tilsynekomst’ fra vores egen eksistens. Når vi gør det, kan vi bryde igennem det lille selvs skal, som hidtil har begrænset vores liv.

Saito: Ja bestemt, hvis vi ikke praktiserede tro, ville alt vi kunne klare simpelthen være at tage os af os selv. Vi ville højst sandsynligt ikke have den frihed at forsøge at hjælpe andre, der var ulykkelige, med at blive lykkelige. Tanken om at forsøge at ændre landet eller menneskehedens skæbne ville sandsynligvis ikke være faldet os ind.

Præsident Ikeda: Det drejer sig om at folk revolutionerer deres liv. Fra et bredt perspektiv er vores indsats for at få utallige bodhisattvaer fra jorden til at komme frem, at hjælpe mange mennesker med at revolutionere deres liv ensbetydende med en kamp for at ændre samfundets livstilstand generelt. Det er en kamp for at løfte menneskehedens livstilstand.

sene periode. Ceremoniens hjerte er afsløringen af Shakymunis oprindelige oplysning og overførslen af Sutraens essens til jordens bodhisattvaer.

Er dette ikke hvad at ’bryde igennem jorden’ symboliserer?

Saito: I den forstand er den forudfattede mening hos Lotus Sutraens forsamling, at Shakyamuni opnåede oplysning første gang i sin levetid i Indien, en indikation på deres forvirring omkring deres eget livs oprindelse. De forstår ikke den evige livsenergi, som er grundlaget og kilden til deres egen eksistens. Det er sammenligneligt med vildfarelsen hos mennesker i det moderne samfund.

Præsident Ikeda: Det er rigtigt. Ikke at begribe deres egne livs storhed bliver de bundet til uvigtige detaljer. Bodhisattvaerne fra jordens styrke er den grundlæggende kraft, vi har som mennesker til at bryde igennem alle forskelligheder og lede folk til lykke, hvad enten det er at bryde igennem etnicitet, race, køn eller social position. Vi er ligefremme uudsmykkede almindelige mennesker, vi er fuldstændigt menneskelige og uendeligt modige. Dette er bodhisattvaerne fra jordens stolthed.

Bodhisattvaerne fra jordens fremkomst er en jordrystende begivenhed, der bevidner storheden i den underliggende livskraft. Vi er nødt til at videregive dette til folk i hele verden. Transformationen i opfattelsen af buddhaen i den essentielle lære bærer vidnesbyrd om en grundlæggende transformation i opfattelsen af mennesker.

Arven af livets oprindelige lov Jeg har netop læst dit brev omhyggeligt. Svaret er at livets og dødens oprindelige Lov, som blev videregivet af Buddhaen til alle levende væsener, er Myoho-rengekyo. Myoho-renge-kyos fem tegn blev af de to buddhaer i Skattetårnet, Shakyamuni og Mange Skatte, videregivet til Bodhisattva Fremragende Praktisering og på den måde videreført i ubrudt arv fra den uendelige fortid. Myo står for død, og ho står for liv. Levende væsener som går igennem livets og dødens to faser er de ti verdeners væsener eller Myoho-rengekyos væsener.

T’ien-t’ai siger at man bør forstå at levende væsener og deres omgivelser og de årsager og virkninger der virker i dem, alle er Loven om renge (lotusen).(1) Her betyder "levende væsener og deres omgivelser" fænomenerne liv og død. Således står det klart at der hvor liv og død eksisterer, fungerer loven om årsag og virkning [samtidigt, som lotusblomsten er symbolet på].

Del B

Nichiren Daishonin

Udvalgte breve og afhandlinger

bind 1 s. 120-127

Den Store Lærer Dengyo fastslår: "Livets og dødens to faser er et sinds vidunderlige frembringelser. De to faser, eksistens og ikke-eksistens, er de sande funktioner i et naturligt oplyst sind."(2) Intet fænomen, hverken himmel eller jord, yin eller yang,(3) solen eller månen, de fem planeter(4) eller nogen af verdenerne, fra helvede til buddhatilstand, er fri for de to faser: Liv og død. Liv og død er simpelthen Myoho-renge-kyos to funktioner. I sin ’Stor koncentration og indsigt’ siger T’ien-t’ai: "Opståen er opståen af lovens grundlæggende natur, og uddøen er uddøen af den natur." De to buddhaer,

Shakyamuni og Mange Skatte, er ligeledes livets og dødens to faser.

Shakyamuni Buddha som opnåede oplysning for utallige kalpaer siden, Lotus Sutraen som leder alle mennesker til buddhatilstand og vi almindelige mennesker er på ingen måde forskellige eller adskilte fra hinanden. At chante Myohorenge-kyo med denne erkendelse er at arve livets og dødens oprindelige lov. Dette er et anliggende af yderste vigtighed for Nichirens disciple og lægtilhængere, og dette er betydningen af at hengive sig til Lotus Sutraen.

For den som opbyder al sin tro og chanter Nam-myoho-renge-kyo med den dybe indsigt at nu er livets sidste øjeblik, erklærer Sutraen: "Når disse personers liv ophører, vil de blive båret på hænderne af tusinde buddhaer der vil befri dem fra al frygt og forhindre dem i at ende på tilværelsens onde stier."(5) Hvorledes kan vi holde vores tårer tilbage ved tanken om den ubeskrivelige glæde det er at vide at ikke blot én eller to, ikke blot et eller tohundrede, men så mange som tusinde buddhaer vil komme os i møde med åbne arme!

Hvad angår den som tvivler på Lotus Sutraen, erklærer Sutraen: "Når hans liv ophører, vil han indtræde i Avichihelvedet."(6) Helvedets vogtere vil helt sikkert komme efter èn og slæbe èn væk ved hænderne. Hvor ynkeligt! De ti konger(7) i de dødes verden vil derefter afsige deres dom, og de himmelske budbringere(8) der har fulgt èn siden fødslen vil fratage èn èns gode gerninger.

Tænk på disse tusinde buddhaer, der rækker deres hænder frem mod alle Nichirens disciple, og lægtilhængere, der chanter Nam-myoho-renge-kyo, som

meloner eller margueritter der strækker deres slanke ranker ud. Mine tilhængere er nu i stand til at acceptere og holde Lotus Sutraen i hævd på grund af de stærke bånd de har skabt til denne lære i deres tidligere liv. De er sikre på at opnå buddhatilstand i fremtiden. Lotus Sutraens arv strømmer i livet hos dem der aldrig svigter den i nogen af deres liv; hverken i fortiden, nutiden eller fremtiden. Men de der betvivler og bagtaler Lotus Sutraen vil straks: "Ødelægge alle frøene der er sået med henblik på at blive en buddha i denne verden."(9) Fordi de afskærer sig selv fra muligheden for at opnå oplysning, har de ingen del i arven af livets og dødens oprindelige lov.

Alle Nichirens disciple og lægtilhængere bør chante Nam-myo-horenge-kyo med holdningen: Forskellig i krop, ét i sind(10) og overskride alle indbyrdes forskel- ligheder(11) for at blive ligeså uadskil- lelige som fisk og det vand de svømmer i. Dette åndelige bånd er grundlaget for den universelle videregivelse af livets og dødens oprindelige lov. Heri ligger det sande mål med Nichirens udbredelse. Når I er forenet på den måde, kan selv det brændende ønske om en omfattende udbredelse blive opfyldt. Men hvis nogen af Nichirens disciple splitter enheden af forskellig i krop men ét i sind, vil de være som krigere der ødelægger deres eget slot indefra.

Nichiren har prøvet at vække hele det japanske folk til tro på Lotus Sutraen for at også de kan få del i arven og opnå buddhatilstand. Men i stedet har de forfulgt mig på forskellige måder for til sidst at forvise mig til denne ø. Men du har fulgt Nichiren og er som følge heraf

stødt på lidelser. Det piner mig dybt at tænke på dine kvaler. Guld kan hverken brændes af ild ej heller ruste eller skylles bort af vand, men jern er sårbart overfor begge dele. En agtværdig person er som guld, og en tåbe er som jern. Du er som rent guld fordi du hengiver dig til Lotus Sutraens "guld." Sutraen erklærer: "Præcis som Sumerubjerget er nummer et blandt alle bjerge, er Lotus Sutraen det."(11) Den fastslår også: "Det gode held du opnår herved... kan ikke brændes af ild eller skylles bort af vand."(12)

Det må være karmiske bånd fra en fjern fortid der har bestemt at du skulle blive min discipel i en tid som denne. Shakyamuni og Mange Skatte erkendte afgjort denne sandhed. Sutraens erklæring: "Disse personer som havde hørt loven, opholdt sig her og dér i forskellige buddhalande og blev konstant genfødt sammen med deres lærere."(13) kan umuligt være usand.

Hvor beundringsværdigt at du har spurgt til videregivelsen af livets og dødens oprindelige lov! Ingen har nogensinde før stillet mig et sådant spørgsmål. Jeg har besvaret det i alle detaljer i dette brev, så vær venlig at lægge dig det på sinde. Det vigtige er at fortsætte din praktisering med tillid til at Nam-myoho-renge-kyo alene er den arv der blev overført fra Shakyamuni og

Mange Skatte til Bodhisattva Fremragende Praktisering. Ildens funktion er at brænde og give lys. Vandets funktion er at vaske snavs bort. Vindene blæser støv væk og puster liv i planter, dyr og mennesker. Jorden skaber græs og træer, og himlen sørger for nærende fugtighed. Myoho-renge-kyos fem tegn er også sådan. De er som en buket velsignelser

der blev bragt af jordens bodhisattvaer, disciple af Buddhaen i dennes sande identitet. Lotus Sutraen siger at Bodhisattva Overlegen Praktisering vil vise sig nu i lovens sidste periode for at udbrede denne lære, men er dette sket?

Hvad enten Bodhisattva Fremragende Praktisering allerede er kommet til denne verden eller ej, så er Nichiren allerede begyndt at udbrede denne lære.

Vær besluttet på at frembringe den fantastiske kraft i din tro og chant Nammyoho-renge-kyo med bønnen om at din tro vil være urokkelig og korrekt i dit dødsøjeblik. Søg aldrig en anden måde at arve den oprindelige Lov på og manifestér den i dit liv. Kun således kan du erkende at jordiske begær er oplysning, og at lidelserne ved fødsel og død er nirvana. Selv det at hengive sig til Lotus Sutraen vil være nytteløst uden troens arv.

Jeg vil gå i detaljer igen ved en anden lejlighed. Med min dybe respekt

Nichiren

Japans Shramana

Anden måneds ellevte dag i Bun’eis niende år (1272) med det cykliske tegn mizunoe-saru Svar til den ærværdige Sairen-bo

Baggrund

Dette brev fra anden måneds 11. dag 1272 blev sendt til Sairen-bo Nichijo, en tidligere præst i Tendai Skolen, som af uvisse grunde også levede i eksil på Sadoøen. Detaljerne om Sairen-bo er få, men det vides at han oprindeligt var fra Kyoto, og at han før sit eksil havde studeret ved Tendai Skolens hovedsæde på

Hieibjerget. Han var også til stede ved Tsukahara-debatten den 16. og 17. dag i

første måned af 1272. Den fandt sted foran Sammai-bo, som var Daishonins bolig i Tsukahara på Sado. I denne debat var Daishonin den klare sejrherre over Rene Land Skolen, Sande Ord Skolen og andre præster fra Sado og forskellige nordlige provinser i Japan. Adskillige mennesker konverterede i denne forbindelse til hans lære, heriblandt Sairen-bo.

Sairen-bo var en højtuddannet præst til hvem Daishonin sendte flere vigtige skrifter, såsom ’Alle fænomeners sande aspekt’ og ’Arven af livets oprindelige lov.’ Han søgte efter svar på afgørende spørgsmål angående den buddhistiske teori og stillede disse et efter et til Daishonin, der så besvarede dem skriftligt. Daishonin roste ham ved at sige: "Hvor beundringsværdigt at du har spurgt til videregivelsen af livets og dødens oprindelige lov!" I sit svar giver Daishonin et indblik i Buddhaens egen oplysning, såvel som i de praktiske metoder hvorigennem almindelige mennesker kan opnå det samme.

I første afsnit fastslår Daishonin at Nam-myoho-renge-kyo er arven af livets oprindelige Lov, og at videregivelsen af denne Lov går fra Buddhaen til alle levende væsener. Derefter henviser han til spørgsmålet om hvordan vi kan arve livets oprindelige Lov og manifestere den i vores eget liv.

Denne Lov strømmer dybt i livet på dem som tror på Lotus Sutraens lære, prak- tiserer i fuldstændig overensstemmelse med den og chanter daimoku. Daishonin erklærer at der overhovedet ikke er nogen forskel mellem Shakyamuni Buddha, Lotus Sutraen og os almindelige mennesker.

Ud fra Nichiren Daishonins

Buddhisme kan det ses som en erklæring om at der absolut ikke er nogen adskillelse imellem Nichiren Daishonin, Buddhaen i lovens sidste periode, loven om Nam-myoho- renge-kyo eller Gohonzon (loven) og os selv som chanter Nam-myoho-renge-kyo.

Hvad angår tid løber arven, som er det mystiske forhold mellem Loven og folks liv, evigt igennem fortid, nutid og fremtid uden afbrydelse i noget liv. Hvad angår rum erklærer Daishonin at arven af den oprindelige Lov strømmer i livet hos Daishonins disciple og lægtilhængere som er forenet i deres stræben efter en fredfyldt verden og lykke for alle mennesker.

Efter at have fastslået at Loven er at finde i ens indre, forklarer Daishonin ydermere hvordan man arver den oprindelige Lov. Han understreger betydningen af holdningen: "Nu er det sidste øjeblik..." for at vi kan manifestere den iboende buddhatilstand som er en tilstand der overskrider både liv og død.

I beskrivelsen af de tusinde buddhaer og helvedets ti konger afslører han årsagog virkningsprincippets kontinuitet gennem fortid, nutid og fremtid. Den livstilstand der er fremherskende i dette liv, vil også manifestere sig i det næste. Om man er i stand til at arve Loven eller ej afhænger helt af ens tro. Derfor advarer han os strengt i sin afslutning: "At hengive sig til Lotus Sutraen uden troens arv ville være formålsløst."

Noter

1. ’Lotus Sutraens dybe mening.’

2. ’De grundlæggende doktriner indenfor Tendai Lotus Skolen.’

3. Yin og yang er to universelle principper i antik kinesisk filosofi. Yin er det negative, mørke og feminine princip; yang er det positive, lyse og maskuline princip. Man mente at deres indbyrdes forhold afgjorde altings skæbne.

4. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. I det trettende århundrede var de mere afsides planeter endnu ukendte, og Jorden blev ikke anset for at høre til planeterne.

5. Lotus Sutraen, kapitel 28.

6. Ibid., kapitel 3.

7. Symbolske figurer i folkelig religiøs tradition. Et kinesisk begreb hvor helvede sås som en djævelsk domstol hvor den døde blev prøvet for sine onde gerninger.

8. Guder som siges at opholde sig på ens skuldre fra fødslen og registrere alle ens handlinger. De repræsenterer loven om år- sag og virknings effekt i ens liv.

9. Lotus Sutraen, kapitel 3

10. Daishonin benytter begrebet itai doshin, forskellig i krop ét i sind, som står for at hver tilhænger via egne talenter og personlige træk kan nå et endnu større mål i samarbejde med andre.

11. Sætningen "overskride alle indbyrdes forskelligheder" kunne gengives ordret som "uden tanke om sig selv eller andre, dette eller hint." Dette er ikke en benægtelse af individualitet, men til- skynder derimod til at bygge bro over de afgrunde mellem mennesker der stammer fra selvoptagethed.

12. Lotus Sutraen, kapitel 23.

13. Ibid.

14. Ibid., kapitel 7.

SGI-præsident Ikedas forelæsninger over ’Arven af livets oprindelige Lov’

NL7198

’Forskellig i krop, ét i sind’

Troens sande arv findes i det harmoniske fællesskab hos de praktiserende, der deler det store løfte om kosen-rufu

Indtil nu har Daishonin beskrevet det karakteristiske ved den tro, som er gennemstrømmet af arven af livets og dødens oprindelige lov. For at opsummere så er kendetegnene ved en sådan tro:

1. tillid til at man vil opnå buddhatilstand i dette liv,

2. den dybe indsigt at nu er det sidste øjeblik i ens liv og

3. at fortsætte med at praktisere buddhisme så længe man lever.

Arven af buddhatilstanden findes i denne stærke, beslutsomme tro.

At lære andre om tro på Den mystiske lov og at virkeliggøre en mere fredfyldt verden, det er målet for vores bevægelse for kosen-rufu. De praktiserendes harmoniske fællesskab og mentor/discipel-holdningen er afgørende for, at vi bliver i stand til at opnå dette.

De praktiserendes harmoniske fællesskab og mentor/discipel-holdningen

Gosho

”Alle Nichirens disciple og lægtilhængere bør chante Nam-myohorenge-kyo med holdningen: Forskellig i krop, ét i sind og overskride alle indbyrdes forskelligheder(1) for at blive ligeså uadskillelige som fisk og det vand, de svømmer i. Dette åndelige bånd er grundlaget for den universelle videregivelse af livets og dødens oprindelige lov. Heri ligger det sande mål med Nichirens udbredelse. Når I er forenet på den måde, kan selv det brændende ønske om en omfattende udbredelse blive opfyldt. Men hvis nogen af Nichirens disciple splitter enheden fra forskellig i krop, ét i sind, vil de være som krigere, der ødelægger deres eget slot indefra.” (ND s. 121)

Studie

Arven af livet og dødens oprindelige lov er afhængig af mentorens og disciplens kamp for at realisere kosen-rufu. Kosen-rufu i Lovens sidste periode er en kamp mellem buddhaen og de djævelske funktioner. Hvis der ikke findes et harmonisk fællesskab af praktiserende, som solidt er forenet om det samme mål og som bærer mentor/discipel-holdningen, kan vi ikke håbe på at kunne sejre i denne kamp.

I dette kapitels udtaler Daishonin sine forventninger til alle sine disciple, både præster og lægfolk. Han beskriver sin idealvision om mentor/discipel-forholdet og om det harmoniske fællesskab mellem de praktiserende, som kæmper sammen med ham for at realisere kosen-rufu i Lovens sidste periode. Ved at gøre dette beder han sine tilhængere om at overskride alle indbyrdes forskelle, blive lige så uadskillelige som fisk og vand og om at stå sammen med holdningen ’forskellig i krop, ét i sind.’ Han siger, at arven af livets og dødens oprindelige lov strømmer i livet hos dem, som chanter Nam-myoho-rengekyo. Det er en praktisering både for en selv og andre baseret på denne holdning af lighed og enhed.

At ”overskride alle indbyrdes forskelligheder”

Lad os først se på ordet ”forskelligheder” i sætningen at ”overskride alle indbyrdes forskelligheder.” Hvad Daishonin mener her, er den følelse af fjendtlig indstilling, diskrimination og selviskhed som stammer fra tendensen til at se sig selv og andre eller forskellige fænomener eller begivenheder som adskilte og uden forbindelse med hinanden. Det er en tendens, som forhindrer empati og forståelse. Buddhaens arv kan ikke eksistere i et sådant negativt, egostyret sind.

Det menneskelige hjerte bukker meget nemt under for egoisme og egne interesser, når det fristes af magt, prestige eller personlig profit, stærkt bundet til status eller position eller besat af berømmelse og heldige omstændigheder. Tro er grundlæggende en kamp med vores egen selvoptagethed.

Lige meget hvor høje lederpositioner folk har eller hvor godt, de formulerer sig, vil det blive umuligt for dem at forblive i de praktiserendes rene og harmoniske fællesskab, hvor man deler det store begær efter kosen-rufu, hvis de har mistet deres tro og kun er motiveret af selviske interesser.

Daishonin refererer her til de praktiserende, som ødelægger enheden fra ’forskellig i krop, ét i sind’, og sammenligner dem med ”krigere, der ødelægger deres slot indefra.” Med andre ord er de ligesom en parasit i løvens krop, der ødelægger kosen-rufu bevægelsen indefra. Derfor lærer Daishonin sine tilhængere om vigtigheden af at ”overskride alle indbyrdes forskelligheder.”

”At blive lige så uadskillelige som fisk og det vand, de svømmer i”

Daishonin tilføjer, at hans tilhængere skal ”blive lige så uadskillelige som fisk og det vand, de svømmer i.” Dette understeger en holdning om harmoni og enhed. Dette indebærer også en holdning om indbyrdes respekt, støtte og omsorg uanset de overfladiske forskelle i omstændigheder og position. Sagt på en mere enkel måde gælder det at komme godt ud af det med hinanden.

Når vi, ved at inspirere, opmuntre og støtte hinanden, arbejder sammen om det samme store mål om kosen-rufu baseret på mentor/discipel-holdningen, vil vi naturligt opnå tætte forbindelser og forsøge at opretholde positive, respektfulde relationer. I dynamiske og voksende organisationer findes

der ofte velfungerende relationer og nære forbindelser mellem lederne.

Kejser Liu Pei og hans loyale premierminister Chuko K’ung-ming, som er to af hovedpersonerne i den kinesiske klassiker ’Historien om de tre kongedømmer’, havde et indbyrdes forhold, der byggede på dyb gensidig respekt og beundring, som er beskrevet som værende ”som fisk og vand.”

Når vi opfatter Buddhaens store løfte som vores eget, chanter daimoku og påtager os Buddhaens arbejde for menneskehedens lykke og virkeliggørelsen af kosen-rufu, så vil vi komme til at værdsætte alle medlemmer som mennesker, der er værdige til den største respekt som, ligesom os, lever et liv med den højeste mission. Dette former grundlaget for stærke inspirerende og venskabelige forhold, som når udover fjendtlig indstilling og diskrimination.

Holdningen om ’forskellig i krop, ét i sind’ og arven af tro

Endvidere understreger Daishonin vigtigheden af enhed med holdningen ’forskellig i krop, ét i sind.’ Dette er selve grundlaget for de praktiserendes harmoniske fællesskab. Det må være unødvendigt at sige, at dette også omfatter de to foregående punkter, som jeg lige har været inde på.

”Forskellig i krop” betyder, at vi hver især har vores unikke personlighed, talenter, roller at spille osv. Almindeligvis betyder ”ét i sind”eller med samme sind, med samme hjerte – at man deler et fælles mål eller har de samme værdier. For os betyder det at dele troen på Den mystiske lov og det store løfte om kosen-rufu.

Holdningen ’forskellig i krop, ét i sind’ i buddhismen refererer til at individet og gruppen harmoniseres baseret på Loven. Det henviser til et rigt varieret og dynamisk fællesskab af dygtige mennesker, som

inspirerer hinanden i deres anstrengelser for at fremme kosen-rufu. Daishonin konkluderer, at arven af livets og dødens oprindelige Lov strømmer i livet hos dem, som chanter Nammyoho-renge-kyo med den holdning.

I dette og i andre skrifter understreger han først og fremmest, at enhed er nøglen til at opnå succes og sejr på alle områder.(2)

Dernæst siger han, at enhed er absolut uundværlig i kampen for kosen-rufu i Lovens sidste periode, hvilket er en kamp mellem Buddhaen og de djævelske funktioner. Han udtrykker også sin faste overbevisning om, at så længe han og hans tilhængere er forenet i deres løfte om kosen-rufu, vil de være i stand til at triumfere over selv den mest frygtindgydende forhindring.(3)

Daimoku med en fælles forpligtelse

Holdningen ’forskellig i krop, ét i sind’ er i virkeligheden et udtryk for ’Lotus Sutraens strategi’, som er at chante Nam-myoho-rengekyo mod Gohonzon; og specifikt at chante med en fælles forpligtigelse for kosen-rufu.

Ingen plan eller strategi for kosen-rufu vil lykkes uden disse enige daimoku. Stærke daimoku baseret på sammenhold vil også vække enorm styrke. Så selv hvis der dukker personer op, som vil ødelægge enheden i vores bevægelse, vil deres negative indflydelse blive standset af den fælles koncentrerede holdning.

’Ét i sind’ eller den fælles forpligtelse refererer også til det store løfte om kosen-rufu. Det er den dybe ed fra Buddhaen, der ønsker at føre alle mennesker til oplysning, og det er også mentorens dybe ed. ’Et i sind’ betyder, at vi gør dette store løfte til vores eget og arbejder for at virkeliggøre det. Essensen af denne fælles forpligtelse findes i de daimoku, der inspireres af ønsket om kosen-rufu. Disse daimoku pulserer levende i Soka Gakkai.

Den perfekte sejrs rytme

Vi genererer en fremadrettet drivkraft og energi til at sikre sejren, når vi går frem i fællesskab med holdningen ’forskellig i krop, ét i sind’ baseret på daimoku for virkeliggørelsen af kosen-rufu. Enhver, som deler denne holdning, vil være i stand til at arbejde harmonisk sammen og føle glæde selv midt i de sværeste omstændigheder. Enighed om målet er nøglen til at skabe en sejrsrytme og en rytme af dynamisk aktivitet.

Den mystiske lovs rytme slår med andre ord, når alle forener deres hjerte med Buddhaens hjerte – med det store løfte om kosen-rufu. Og det vil føre til vækst, udvikling, glæde og sejr, når alles liv resonerer med Buddhaens ædle ånd. Det skaber samtidig en urokkelig bastion af kreative talenter, lykke og fred, når mennesker forbindes med dybe bånd, der langt overgår de almindelige venskabsbånd.

At forenes i holdningen fra ’forskellig i krop, ét i sind’ betyder for hver af os, at vi harmoniserer vores hjerte med Buddhaens dybe ed og mentorens ånd. Derfor er enheden mellem mentor og discipel essensen af dette trosfællesskab.

I ’Arven af livets oprindelige lov’ fortsætter Daishonin med at udlægge dette afgørende punkt ved at sige, at ’det sande mål’ med hans videregivelse er at sikre, at hans tilhængere inkarnerer holdningen ’forskellig i krop, ét i sind.’ For kun et fællesskab af praktiserende, der er forenet på denne måde, kan videreføre Buddhaens arv og udvikle en varig bevægelse, som, baseret på enheden mellem mentor og discipel, kan sikre, at denne arv fortsat bliver overleveret til fremtiden.

Daishonin erkendte, at eksistensen af et solidt forenet fællesskab af troende efter hans død i hvilket hans ånd levede, kunne betyde, at fremtidige generationer, som aldrig personligt havde mødt ham, stadig kunne praktisere tro

som hans disciple med den samme forpligtelse for kosen-rufu. Det ville tillade troens arv om opnåelse af buddhatilstand at flyde uendeligt.

Derfor skriver Daishonin, at når hans tilhængere er forenet med holdningen

’forskellig i sind, ét i krop’, ”kan selv det brændende ønske om omfattende udbredelse [kosen-rufu] blive opfyldt.”(ND, s. 121).

Så længe der eksisterer en forsamling, som i fællesskab praktiserer Den mystiske lov, vil Buddhaens store ønske eller ed om kosen-rufu blive videregivet uden afbrydelse, og kosenrufu vil med sikkerhed blive opnået. Enighed er den mest afgørende ingrediens i opnåelsen af denne store stræben.

I Soka Gakkai var de to præsidenter, Makiguchi og Todas, anstrengelser dedikeret til opbygningen af en organisation, som med et solidt fællesskab pulserede med den perfekte sejrs rytme. Jeg har også dedikeret mit liv til at videreføre og fuldende denne mission, og i dag har vi skabt et stærkt og harmonisk fællesskab af praktiserende, der fungerer som fundamentet for verdensomspændende kosen-rufu.

Mit dybeste ønske nu er, at de unge, som er vores efterfølgere, fuldstændig vil inkarnere sejrens ædle rytme drevet frem af enheden fra ’forskellig i krop, ét i sind’.

Betydningen af ’ét i sind’

I forhold til det vil jeg fremdrage forskellige betydninger af begrebet ’ét i sind’, som er nøglen til sejr.

1. Det store ønske om kosen-rufu

For det første refererer ’ét i sind’ eller ’enighed om målet’ til det store ønske om kosen-rufu. Det kan også kaldes den store ed om kosenrufu.

Midt under Atsuhara Forfølgelsen (4) skrev

Daishonin til sin unge discipel Nanjo

Tokimitsu (5): ”Det er mit ønske, at alle mine

disciple aflægger et stort løfte.”(WND 1, s. 1003). Dette var hans passionerede opfordring til sine tilhængere om at dedikere deres liv til kosen-rufu.

Det store løfte om at realisere kosen-rufu er også selve hjertet i mentor/discipel-ånden, som den er blevet delt af Makiguchi, Toda og mig selv. Og dette løfte har vi kunnet inkarnere ved at forbinde vores liv direkte til Daishonin. Vi har alle tre givet os fuldstændig hen til dets virkeliggørelse med utrættelig dedikation og uforbeholdne anstrengelser. Dette er den sande essens af holdningen bag begrebet ’forskellig i krop, ét i sind’.

’Ét i sind’ betyder også den ånd, hvormed man vedholdende udfordrer de destruktive kræfter, der søger at obstruere eller skade denne ædle bevægelse. Gennem årene har der lejlighedsvis været enkeltpersoner i vores organisation, som glemte alt om tro, svigtede vores fælles forpligtelse om kosen-rufu, og lod sig overvinde af begæret efter berømmelse og formue. Styret af egeninteresse forsøgte disse personer at ødelægge de praktiserendes harmoniske fællesskab, hvilket er en alvorlig forseelse i buddhismen. Det er vigtigt, at vi frygtløst tager afstand fra sådanne ødelæggende handlinger. Det er essensen af Lotus Sutraen, og det er også ’Soka-ånden’.

2. Respektere vores medpraktiserende

Dernæst er det vigtigt, at denne enhed i sind, der også kan kaldes ’fælles om et formål’, bliver bygget på ægte respekt for vores medpraktiserende.

Ånden bag kosen-rufu, som forklares i Lotus Sutraen, hviler på den dybe overbevisning, at alle mennesker besidder buddha-naturen og således har potentialet til at opnå buddhatilstand. Et fællesskab af praktiserende, der i harmonisk enhed arbejder for kosen-rufu,

vil med sine holdninger og handlinger naturligt reflektere denne filosofi fra Lotus Sutraen.

Bodhisattva Aldrig Nedsættende (6) udførte en praktisering, hvor han bukkede i ærbødighed for alle, han mødte. Dette var et udtryk for hans tro på, at alle besidder buddhanaturen og kan opnå oplysning gennem tro på Lotus Sutraen. Han bukkede også i respekt for dem, der ikke ville tro på Lotus Sutraen.

Der er absolut ingen tvivl om, at vores medpraktiserende, der chanter til Gohonzon og kæmper for kosen-rufu, alle vil opnå buddhatilstand. Derfor bør vi behandle dem med den største respekt. Som ’Opmuntring fra Bodhisattva Universel Værdig’ (Lotus Sutraens 28. kapitel) siger: ”Du bør på lang afstand rejse dig og hilse ham, og vise ham den samme respekt som du ville vise en buddha.”(LS 28, s. 324).

Enheden fra ’forskellig i krop, ét i sind’ symboliserer et bånd, der er baseret på den buddhistiske filosofi om respekt for alle mennesker. ’Ét i sind’ handler derfor også om de praktiserendes gensidige respekt for hinanden.

3. Tro grundlagt på mentorens og disciplens fælles forpligtelse

For det tredje betyder ’ét sind’ simpelthen tro grundlagt på mentorens og disciplens fælles forpligtelse. Essensen i ånden fra ’forskellig i krop, ét i sind’ findes i tro. Det betyder, at vi bringer vores hjerter i harmoni med det store løfte om kosen-rufu, som er Buddhaens hjerte og hjertet hos alle sande ledere for kosen-rufu. Daishonins discipel og direkte efterfølger, Nikko Shonin,(7) forblev hele livet tro mod sin mentors ånd, og han opbyggede et harmonisk fællesskab af de praktiserende, der var direkte forbundet til Daishonin. I modsætning til dette frygtede de fem seniorpræster (8) myndighedernes forfølgelse og glemte

mentor/discipel-ånden. Derfor afveg de fra kosen-rufus rette vej.

At vende sig imod sin mentor er indbegrebet af at ødelægge enheden fra ’flere i krop, ét i sind’.

Soka Gakkai Buddha

Så længe denne fundamentale ånd om at kæmpe for kosen-rufu, som de tre første præsidenter har demonstreret, pulserer livskraftigt i vores organisation, og så længe alle er forenet med ånden bag ’forskellig i krop, ét i sind’, vil Soka Gakkai for evigt besidde den storslåede livskraft fra Buddhaen, der søger at lede alle mennesker til oplysning.

Denne vibrerende livskraft skinner med medfølelsens strålende lys, som bryder gennem de menneskelige lidelsers mørke og indgyder håb og mod. Den runger som en løves brøl, der besejrer uretfærdighed og standhaftigt mestrer sandheden. Og den inspirerer umådelig tillid i hver eneste person til, at de kan transformere deres karma og opnå lykke for sig selv og andre.

Besmykket med Buddhaens kraft fremstår Soka Gakkai som et solidt fællesskab af praktiserende, der har samme mål. Soka Gakkai er en stor og uindtagelig bastion af fælles forpligtelse for mentor og discipel, der vil overvinde selv de største anslag fra de ’tre forhindringer og fire djævle’. Derfor forudså præsident Toda, at Soka Gakkais navn i fremtidens sutraer vil blive opført som ”Soka Gakkai Buddha.” Soka Gakkais enige fællesskab, der er direkte forbundet til Daishonin og som arbejder for at opnå kosenrufu, er i sig selv en buddha. Dette var min mentors urokkelige overbevisning.

Toda sagde: ”Soka Gakkais organisation er mere værdifuld end mit eget liv!” Jeg har søgt at beskytte og nære dette harmoniske fællesskab, som virkeliggør Buddhaens vilje og

bestemmelse, som var det selve præsident Todas liv. Ved at gøre enheden fra ’forskellig i krop, ét i sind’ til organisationens rettesnor, har jeg forsøgt det bedste, jeg kunne, for at udvikle Soka Gakkai og fremme kosen-rufu.

Lad os fortsat helhjertet bruge tro og handle oprigtigt for at skabe fællesskab i forskelligheden –’forskellig i krop, ét i sind’ –og derigennem yderligere udvide vores harmoniske forening af praktiserende, som er grundlagt på de tre første præsidenters fælles forpligtelse som mentor og disciple. For dét er i sig selv kosen-rufu vejen og et sikkert skridt i retning af verdensfred.

Noter til kapitel 8

1. Sætningen ”overskride alle indbyrdes forskelligheder” kunne være oversat bogstaveligt som ”uden nogen tanke på sig selv eller andre, dette eller hint.” Det er ikke en fornægtelse af individualiteten, men mere en tilskyndelse til at bygge bro over den adskillelse eller splittelse mellem mennesker, som stammer fra egoisme.

2. Daishonin skriver: ”Hvis holdningen ’forskellig i krop, ét i sind’ vinder hævd blandt folk, vil de opnå alle deres mål. Hvis de derimod er ’ét i krop, men forskellig i sind,’ vil de ikke kunne udrette noget bemærkelsesværdigt. De mere end tre tusinde binds litteratur fra Kungfutze og taoismen er fyldt med eksempler på dette. (…) Selv en enkelt person, der i sig selv har modstridende mål, er sikker på at lide nederlag. Dog kan hundrede eller endda tusinde mennesker afgjort nå deres mål, hvis de har samme sind.” (ND, s. 180)

3. Daishonin skriver: ”Skønt Nichiren og hans tilhængere er få i antal, vil de derimod fuldføre deres store mission: at udbrede Lotus Sutraen vidt og bredt, fordi de er forskellig i krop, men har samme sind.” (ND, s. 180)

4. Atsuhara Forfølgelsen: En serie trusler og voldelige handlinger mod Daishonins tilhængere i byen Atsuhara i Suruga Provinsens Fuji Distrikt. (Del af vore dages Shizuoka Præfektur). Forfølgelserne foregik i en periode over tre år med start i foråret 1278. Forfølgelsen

kulminerede, da Hei no Saemon beordrede henrettelsen af tre af Daishonins tilhængere, som nægtede at afskrive sig deres tro. De tre var brødrene Jinshiro, Yagoro,

Yarokuro. Hei no Saemon var vicechef for Kontoret for militære og politiske anliggender.

5. Nanjo Tokimitsu (1259-1332): En trofast tilhænger af Daishonin og byen Ueno’s forvalter i Suruga Provinsens Fuji Distrikt. Under Atsuhara Forfølgelsen brugte Tokimitsu sin indflydelse til at beskytte sine medpraktiserende og gemte dem hjemme hos sig. Daishonin roste ham for hans mod og utrættelige anstrengelser ved at kalde ham ”Ueno, Den Ærværdige” selv om han kun var omkring 20 år på det tidspunkt.

6. Bodhisattva Aldrig Nedsættende: En bodhisattva, der beskrives i Lotus Sutraens 20. kapitel, ’Bodhisattva Aldrig Nedsættende’. Denne bodhisattva, som symboliserer Shakyamuni i en tidligere eksistens, bukkede for enhver, han mødte, og sagde: ”Jeg respekterer jer dybt, og ville aldrig vove at behandle jer nedsættende eller være arrogant overfor jer. Hvorfor?

Fordi I alle praktiserer bodhisattva-vejen og er sikre på at opnå buddhatilstand.”(LS 20, s. 266-267). Men alligevel blev han angrebet af arrogante mennesker, som slog ham med stokke og stave og kastede sten efter ham.

Sutraen forklarer, at denne praktisering, hvor han bukkede for andres buddhanatur, for ham blev årsagen til, at han opnåede buddhatilstand.

7. Nikko Shonin (1246-1333): Nichiren Daishonins discipel og den eneste af de seks seniorpræster, som forblev trofast mod Daishonins ånd. Han blev som ung Daishonins discipel, tjente ham hengivent og tog endda med ham i eksil på Sadoøen. Da Daishonin trak sig tilbage til Minobubjerget, anstrengte Nikko sig for at udbrede læren i Suruga Provinsen. Efter Daishonins bortgang fjernede de andre seniorpræster sig gradvist fra deres mentors lære. Derfor besluttede Nikko at slutte samarbejdet med dem. Han slog sig ned i Surugas Fuji Distrikt, hvor han dedikerede resten af sit liv til at beskytte og udbrede Daishonins lære samt uddanne disciple.

8. Fem seniorpræster: Fem af seks seniorpræster. Den sjette er Nikko Shonin, som Daishonin udpegede til sin efterfølger kort før sin død. De fem øvrige seniorpræster forrådte senere deres mentors lære.

(fortsat) SGI-præsident Ikedas

forelæsninger over ’Arven af livets

oprindelige Lov’ Uddrag af NL7237 –

Kapitel 9 i den danske Gosho-studieserie nr. 1

De evige karmiske bånd mellem mentor og discipel

…Daishonin fortæller også Sairen-bo om de dybe karmiske bånd, de deler som mentor og discipel. Det er i dette afsnit, hvor han siger: ”Det må være karmiske bånd fra en fjern fortid, der har bestemt, at du skulle blive min discipel i en tid som denne.” (ND, s. 122). Daishonin antyder, at det muligvis kun er buddhaerne, Shakyamuni og Mange Skatte, der kan forstå dette mystiske bånd.

Ydermere forklarer han, at disse dybe karmiske bånd, der deles af mentor og discipel som opretholder Loven, er en uomtvistelig sandhed, og han citerer et afsnit fra det syvende kapitel ’Lignelsen om den opdigtede by’: ”Disse personer, som havde hørt Loven, mens de opholdt sig her og dér i forskellige buddhalande, blev konstant genfødt sammen med deres lærere” (LS 7, s. 140). Dette afsnit afslører dybden af mentor/discipel-båndet.

Dette kan kort forklares således: Siden den fjerne fortid er Shakyamunis

stemmehørerdisciple blevet født i forskellige buddhalande med Shakyamuni som deres mentor, og de har gennemgået bodhisattvatræning sammen. Det vigtigste punkt her er, at Shakyamunis

stemmehørerdisciple, som er beskrevet i Lotus Sutraen, faktisk er bodhisattvaer, der har gennemgået bodhisattvatræning i tidligere liv. Takket være Buddhaens ord kunne de huske, at de oprindeligt indeholdt bodhisattvatilstanden. Lotus Sutraen afslører, at de siden den uendelige fortid havde besiddet ”det ønske, de havde dybt i deres hjerter.” (jf. LS 8, s. 144). Det er ønsket om at opnå fuldstændig oplysning og befri alle levende væsener fra lidelse. Det kan derfor siges, at de ved at mindes dette store ønske opdager og vækker deres identitet som levende væsener, der har gennemgået samme

bodhisattvatræning som deres læremester Shakyamuni.

Dette afsnit beskriver det evige forhold mellem mentor og discipel, der sammen stræber efter at forstå alle menneskers og alt livs dybeste higen; nemlig oplysning og lykke for både en selv og andre. En sand buddhistisk mentor er en, som gør os i stand til at huske denne higen. En sand discipel er i derimod en, som følger mentorens lære og genkalder sig, at den dybeste higen faktisk er ens egen, og som overbevist dybt i sit hjerte om denne sandhed begynder at handle ud fra mentorens instruktioner.

Det dybeste mentor/discipel-forhold er det, hvor mentor og discipel sammen kæmper for kosen-rufu. Deres liv er bundet sammen på det dybeste plan. Den evige buddhatilstands verden eksisterer dybt i deres liv. Med andre ord lever både mentor og discipel i den umådelige livstilstand: ”Den niende bevidstheds palads,(3) den uforanderlige virkelighed, der styrer alle livets funktioner.” (ND, s. 245).

”Disse personer, som havde hørt Loven, mens de opholdt sig her og dér i forskellige buddhalande, blev konstant genfødt sammen med deres lærere.”

Ved den tredje mindehøjtidelighed for sin mentor, Tsunesaburo Makiguchi (18. november 1946), sagde Josei Toda disse ord: ”I din umådelige og grænseløse medfølelse lod du mig følge dig selv i fængsel. Som et resultat af dette kunne jeg med hele mit liv læse dette afsnit fra Lotus Sutraen: ”Disse personer, som havde hørt Loven, mens de opholdt sig her og dér i forskellige buddhalande, blev konstant genfødt sammen med deres lærere.” Fordelene fra dette var, at jeg forstod min tidligere eksistens som bodhisattva fra jorden, og at jeg i mit liv kunne inkarnere en lille bid af Lotus

Sutraens mening. Jeg kan ikke forestille mig en større lykke end det!”(4)

Dette fanger essensen af mentor/discipelforholdet i buddhismen. I vores organisations tidlige dage var der mange andre Soka Gakkai ledere, der hævdede at være præsident Makiguchis disciple, men da krigens forfølgelse af Soka Gakkai påvirkede dem personligt og måske endda sendte dem i fængsel, vendte de rundt og afviste deres tro. Med grov utaknemmelighed var der endda nogle, der åbent vendte sig mod præsident Makiguchi og forbandede den mentor, de så dybt stod i gæld til. Det menneskelige hjerte kan være skræmmende.

Kun Josei Toda, præsident Makiguchis sande discipel, fastholdt sin beslutning i bevidsthed om de dybe og ædle bånd imellem mentor og discipel og talte med taknemmelighed om præsident Makiguchis ”umådelige og grænseløse medfølelse”. Dette ædle mentor/discipel-forhold er den nødvendige ånd i Soka Gakkai. Hvis denne ånd lever videre, vil vores organisation fortsætte med at udvikle sig evigt. Mentor/discipel-forholdet mellem de tre første præsidenter er nøglen til at sikre fundamentet for kosen-rufu bevægelsen i fremtiden.

Toda siger, at han ved at gå i fængsel var i stand til at forstå sutraernes mening og sin tidligere eksistens som bodhisattva fra jorden. Han fandt nøglen til denne forståelse i det sutraafsnit, der omhandler at blive genfødt i liv efter liv med sin mentor. Både mentor og discipel dedikerer deres liv til evig bodhisattvatræning. Dette er vigtigt, hvis man skal kunne forstå essensen af Lotus Sutraen.

Dette forklarede præsident Toda i en forelæsning for alle medlemmer:

”Da jeg sagde: ”Jeg vil genfødes i Japan, når det en dag står i ruiner. Vil I ikke alle med mig?” svarede I alle: ”Jo, lad os gøre det”, og

”Ja, hvorfor ikke!” Som et resultat af dette dukkede vi alle op i denne verden. Sutraen siger, at hvor end de måtte befinde sig, vil sutraens praktiserende være sikre på at blive født sammen med deres mentor i forskellige buddhalande. Dette er virkelig ikke løgn. Det betyder, at mentor og discipel altid bliver født sammen. I lyset af Daishonins ord føler jeg stor taknemmelighed overfor jer alle. Vi blev født sammen i denne verden som et resultat af et løfte, vi aflagde i fortiden.”(5)

I et andet skrift siger Daishonin: ”Jeg spekulerer på, om ikke du og jeg har haft en fælles forpligtelse i utallige kalpaer. ”(WND 1, s. 309) Mentor og discipel deler evige karmiske bånd. Bånd, der strækker sig over fortid, nutid og fremtid. Når vi anstrenger os med al vores kraft rettet mod kosen-rufu, kan vi helt sikkert fornemme denne dybe forbindelse. Det er SGIs tre første præsidenter, der nu genopliver en aktiv og engageret mentor/discipel-ånd, som er essensen af Nichiren Daishonins Buddhisme.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at hvis ikke det havde været for Soka Gakkais

tilstedeværelse, ville Lotus Sutraens mentor/discipel-ånd være væk.

Båndet mellem mentor og discipel er essensen i Lotus Sutraen

Hvorfor er forholdet mellem mentor og discipel så højt værdsat i buddhismen? Jeg vil gerne stadfæste den buddhistiske betydning af dette forhold. Almindeligvis er en mentor en, der lærer os skærpede evner, teknisk ekspertise, dybere visdom, en ædlere levemåde, en mere fyldestgørende sindstilstand og så videre. Folk ser op til nogen som mentor, når denne person hjælper dem, så de forbedrer og udvikler sig selv. I Lotus Sutraens buddhistiske lære stræbte mentoren Shakyamuni sammen med sine disciple, mod at gøre dem i stand til at opnå deres højeste og ædleste potentiale som

mennesker, baseret på hans erkendelse af Loven. Den lov var intet mindre end Den mystiske lov, som Buddhaens disciple ikke kunne opnå alene, fordi deres viden var overskygget af fundamentalt mørke, og de intet begreb havde om dette. Selv om de fik forklaret Loven teoretisk eller fik at vide, at de skulle praktisere for at overkomme deres lidelser, kunne buddhatilstanden ikke blive overført gennem disse ord alene. Det var derimod gennem inspirationen fra at komme i kontakt med Buddhaens karakter, sammen med de ord, de fik fortalt, at de blev i stand til at vække Loven i deres egen liv. Det er sådan, Loven er blevet kommunikeret til dem. Det er derfor mentor/discipel-forholdet er så vigtigt i buddhismen.

Loven blev videregivet gennem mentor/discipel-forholdets liv-til-livbånd, og baseret på denne Lov er det derfor muligt for os at opnå vores menneskelige revolution. Denne pointe forklarer muligvis grunden til, at Daishonin henviser til de dybe mentor/discipelbånd mellem sig selv og Sairen-bo i sit skrift om videregivelse af arven af den oprindelige lov om liv og død. Heraf følger, at buddhismen ikke opfatter mentoren som et mystisk eller ophøjet overmenneske. Daishonin slår fast: ”Udover opnåelsen af buddhatilstand er der ingen hemmelighed og ingen ophøjet kraft.” (jf. OTT, s. 125). Som dette afsnit antyder, er det største og eneste mysterium i buddhismen menneskets evne til at opnå buddhatilstand i dets nuværende form.

Ydermere er ”hemmelighed om ophøjede kræfter” for at opnå buddhatilstand noget, der kan manifesteres i alle menneskers liv. Hvad skulle disciplene ellers gøre, når deres lærer Shakyamuni døde? Ville det betyde, at buddhismen ikke kunne videregives i ægte forstand, hvis ikke Buddhaen var der for personligt at lære dem Loven gennem sit eget

eksempel? Lotus Sutraen svarer direkte på dette spørgsmål. Sutraen lærer os, at kernen af Shakyamunis tilstedeværelse udelukkende er ’Buddhaens løfte’.

Shakyamuni forklarer dette løfte som følger: ”I begyndelsen aflagde jeg et løfte i håbet om at være lige med alle mennesker uden noget skel imellem os.”(LS 2, s. 36) Det er løftet om at gøre alle mennesker i stand til at opnå samme tilstand af oplysning, som han selv havde. I den teoretiske lære (de første 14 kapitler af Lotus Sutraen) erkender stemmehørerne det faktum, at de også har dedikeret deres liv til det samme store løfte som Buddhaen. Dermed bliver det klart, at Shakyamuni og hans disciple er forbundet gennem samme grundlæggende ønske. I den praktiske lære (de sidste 14 kapitler) afsløres Shakyamunis sande identitet som Buddhaen, der fortsat videregiver Loven samt underviser og konverterer folk i sahaverdenen baseret på dette løfte, hvilket han har gjort helt siden, han opnåede oplysning i den ubegribeligt fjerne fortid. Dette er ’Buddhaen, der opnåede oplysning i den fjerne fortid’ forklaret i ’Livslængde-kapitlet’. Desuden klarlægger den praktiske lære, at de, som efter Buddhaens død søger at føre Buddhaens ord videre og dedikerer sig til Buddhaens arbejdeat føre alle levende væsener til lykke - er bodhisattvaer fra jorden. Lotus Sutraen lærer os fra begyndelsen enheden eller den gensidige forbindelse mellem mentor og discipel. Hvis man undersøger den buddhistiske historie, begyndte guddommeliggørelsen af Shakyamuni, da hans disciple holdt op med at kæmpe med samme dedikation som ham. Hvis Shakyamuni, som opnåede oplysning i den fjerne fortid, gøres til et ophøjet overmenneske, vil mentor-discipel-forholdet ikke kunne fungere. Pointen er, at hvis buddhaens disciple fejler i at efterligne hans ånd og opførsel, vil Buddhaen blot blive et tilbedelsesobjekt, som

ikke kan tjene som forbillede for andres menneskelige revolution. Lotus Sutraen afslører, at et løfte findes i kernen af Shakyamunis karakter, og den siger videre, at Loven er videreført til disciple, som gør dette løfte til deres eget og kæmper med den samme ånd. Dette baner vejen for videregivelsen af Buddhaens livstilstand til levende mennesker selv i tiden efter hans død. Særligt vigtigt for opnåelsen af det store løfte om kosen-rufu er viljen til at handle uden at bekymre sig om sit eget liv. ’Livslængde-kapitlet’ i Lotus Sutraen fortæller, at selv efter hans død vil Shakyamuni vise sig, når der er praktiserende, som stræber i tro med holdningen ”udelukkende begærer at se Buddhaen, om det så må koste dem livet.” (LS 16, s. 230). På denne måde vil Buddhaens livstilstand blive ført videre til de, som handler baseret på det store kosen-rufu løfte og en uselvisk dedikeret ånd, som udgør kernen i Buddhaens liv - selv efter Shakyamunis død. Nichiren Daishonin fremsatte Nam-myohorenge-kyo som midlet til at manifestere vores medfødte buddhatilstand og afslører, at det store løfte om kosen-rufu og uselvisk dedikation er nøglen til buddhistisk praktisering i denne onde tid, Lovens sidste periode. Ved at gøre dette sikrede han videregivelse af arven til at opnå buddhatilstand.

Alting bæres af den fundamentale kraft, der er i mentor/discipel-forholdet. Daishonins sande discipel og direkte efterfølger Nikko Shonin siger:

”I Daishonins lære opnår man buddhatilstand ved på rette måde at følge mentor/discipelvejen. Hvis man afviger fra denne mentor/discipel-vej, vil man falde i de uophørlige lidelsers helvede, uanset om man fastholder Lotus Sutraen eller ej.”(6)

I vor tid er det de første 3 Soka Gakkai præsidenter, som erkendte det store løfte om kosen-rufu, Buddhaens løfte, og som har

kæmpet uden tanke for eget liv. Som Makiguchis og Todas discipel har jeg vundet den ene skæbnesvangre kamp efter den anden mod de tre mægtige fjender.(7) Jeg har skabt en historie om disciplens absolutte sejr. Jeg kan stolt rapportere til Toda, at jeg har vundet på alle fronter. Jeg fortryder intet. Makiguchi og Toda, Toda og mig. Gennem de første tre præsidenters handlinger har Soka Gakkai støbt vejen for mentoren og disciplens fælles forpligtelse, som er essensen af buddhismen. Fordi Soka Gakkais mentorer og disciple har sejret, har vi været i stand til at gøre verdensomspændende kosen-rufu til en realitet

- Lotus Sutraens dekret og Daishonins ønske.

”Hvis lærer og discipel ikke har samme sind” siger Daishonin, ”vil de aldrig opnå noget som helst.”(ND, s. 258). Men når mentor og discipel er forenet, kan de opnå de højeste mål. Mentor/discipel-båndet er en usammenlignelig kraft til sejr.

Noter til kapitel 9

3. Den niende bevidsthed, amala, er buddhanaturen. Det er den fundamentale rensende kraft, som er fri for al karmisk påvirkning.

4. Oversat fra japansk. Josei Toda, ’Toda Josei Zenshu’ (Josei Todas samlede værker) (Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1983) bind 3, s. 386.

5. Ibid., bind 7, s. 472.

6. Oversat fra japansk. ’Fuji Nikko Shonin Shoden’ (Detaljeret biografi af Nikko Shonin )(Tokyo: Seikyo Shimbunsha, 1974) bind 2, s. 261.

7. Tre mægtige fjender: Versedelen i Lotus Sutraens

13. kapitel ’Opmuntrende beslutning’ beskriver de folk, som vil angribe en person, der udbreder Lotus Sutraen i den onde tid efter Shakyamunis død. I ’Kommentarer til ’Lotus Sutraens ord og vendinger’’ beskriver Den Store

Lærer Miao-lo fra Kina disse folk i tre kategorier: arrogante lægfolk, arrogante munke og nonner samt arrogante falske helgener. (jf. LS 13, s. 193-94).

LÆREN FRA

NICHIREN DAISHONINS SKRIFTER

(12) (DEL 3 AF 3) NL 7929

LÆREN OM AT SEJRE

De tre slags skatte

Af Daisaku Ikeda

Den sande nøgle til sejr i livet er at akkumulere hjertets skatte

Goshouddrag

Jeg genkalder mig stadig igen og igen det uforglemmelige øjeblik, hvor jeg var ved at blive halshugget og du ledsagede mig, mens du holdt min hests tøjler og græd sorgens tårer. Heller ikke i noget kommende liv vil jeg nogensinde kunne glemme det. Hvis du skulle falde i helvede på grund af en alvorlig forbrydelse, vil jeg afslå, ligegyldigt hvor meget Shakyamuni måtte tilskynde mig til at blive en buddha. Jeg ville hellere gå i helvede med dig. For hvis du og jeg skulle falde i helvede sammen, ville vi dér finde Shakyamuni Buddha og Lotus Sutraen (…) Men hvis du afviger blot det mindste fra mit råd, skal du ikke bebrejde mig, hvad der sker (…) Og lad være med at gå rundt og beklage dig over for andre om, hvor hårdt det er for dig at leve i denne verden. Det er en opførsel, der er fuldkommen upassende for en værdig mand. (ND I, 253)

Det er sjældent at blive født som menneske. Antallet af dem, der er skænket et menneskeligt liv, er så lille som den mængde jord, man kan placere på en fingernegl. Livet som menneske er vanskeligt at opretholde. Lige så

vanskeligt, som det er for duggen at forblive på græsset. Men det er bedre at leve en enkelt dag med ære end at blive hundrede og tyve år og dø i vanære. Lev sådan, at alle mennesker i Kamakura i rosende toner vil sige, at Nakatsukasa Saburo Saemon-no-jo [Shijo Kingo] er flittig i sin herres tjeneste, i buddhismens tjeneste og i sin omsorg for andre mennesker. Mere værdifulde end skattene i et skatkammer er kroppens skatte, og hjertets skatte er de mest værdifulde af alle. Stræb derfor efter at akkumulere hjertets skatte, lige så snart du har læst dette brev! (ND I, 253-54)

Kungfutse var overbevist om, at der er “ni tanker til et ord”, hvilket betyder, at han tænkte sig om ni gange, før han talte. Tan, hertugen af Chou, var så påpasselig med at modtage besøgende, at han bandt sit hår op tre gange i løbet af en hårvask, eller han spyttede sin mad ud tre gange i løbet af et måltid [for ikke at lade dem vente].

Tænk grundigt over, hvad jeg mener med dette, så du ikke senere vil have grund til at bebrejde mig. En sådan opførsel er indbegrebet af buddhismen.

Det centrale i Shakyamunis lære er Lotus Sutraen, og det centrale i Lotus Sutraens praktisering findes i kapitlet ’Aldrig Nedsættende.’ Hvad betyder Bodhisattva Aldrig Nedsættendes dybe respekt for mennesker? Den sande betydning af Shakyamuni Buddhas opdukken i denne verden ligger i hans opførsel som menneske.

De vise kan kaldes mennesker, men de tankeløse er intet andet end dyr.

Med respekt (ND I, 255)

Studie

”Hjertets skatte er de mest værdifulde af alle,” siger Nichiren Daishonin.

”Stræb efter at akkumulere hjertets skatte!”

Det er dette budskab, han videregav til sin kampberedte discipel Shijo Kingo. Det rummer den mest afgørende nøgle til sejr i livet.

Vores hjerte er vores livs mest værdifulde skat. Det rummer ufatteligt potentiale og er uendelig ædelt. Dets dybde og rummelighed kan vokse uendeligt, og dets styrke kan udvikles grænseløst. Den franske forfatter Victor Hugo (1802-85) skrev:

”Der findes et syn større end havet, og det er himlen. Der findes et syn større end himlen, og det er menneskets sjæl.” (1)

Hvordan kan vi udvide vores livs indre univers, udvikle indre styrke og akkumulere hjertets skatte, så vi kan leve et bedre liv? Svaret findes i praktiseringen af Den mystiske lov.

I sidste del af dette brev, ’De tre slags skatte’, forklarer Daishonin at ”Hjertets skatte er de mest værdifulde af alle”. Når vi taler om at opnå ægte sejr i livet, er den vigtigste skat vores buddhanatur, som manifesteres indefra gennem troen på Den mystiske lov. Dette er en afgørende lære, som vi aldrig må glemme.

To måneder før dette brev blev skrevet, stod Shijo Kingo i den kritiske situation, at hans landbesiddelser blev konfiskeret af hans herre, Lord Ema. Kingo valgte at opretholde sin tro på Lotus Sutraen, selv om det betød, at han mistede sit land. Daishonin roste ham for dette og kom med denne advarsel:

”Uanset hvor ynkelig en tigger du måtte blive, så vanær aldrig Lotus Sutraen.” (WND 1, 824). (2)

Disse ord giver rent faktisk Shijo Kingo en grundlæggende retningslinje, han bør følge som praktiserende – nemlig, at troen (hjertets skat) er langt vigtigere end hans landbesiddelser

(skatkammerets skat) eller hans stilling som samurai (kroppens skat). Da Kingo praktiserede i overensstemmelse med denne vejledning og satte troen først, begyndte hans modgang også at fortage sig. Han blev tilkaldt for at kurere sin herres sygdom og blev således i stand til at genvinde dennes gunst. Samtidig begyndte de, der havde plaget og angrebet Kingo, at opleve negative konsekvenser i overensstemmelse med den ubøjelige lov om årsag og virkning.

I ’De tre slags skatte’ priser Daishonin sin discipels tro og forklarer, at Kingo var i stand til at tage det første skridt mod sejren med udgangspunkt i princippet om, at ’manifestere buddhatilstanden indefra og frembringe beskyttelse udefra’ (jf. WND 1, 848). Det øjeblik Kingo rejste sig med urokkelig tro, manifesteredes hans indre buddhanatur. Dette aktiverede de himmelske guder, universets velgørende kræfter, og resulterede i ydre beskyttelse i form af Lord Emas fornyede tiltro til Kingo.

Kingo befandt sig imidlertid stadig i et forholdsvis fjendtligt miljø. I dette brev giver Daishonin en lang række detaljerede vejledninger og råd, der kan hjælpe Kingo med at underbygge de sejre, han har opnået indtil nu. Han opfordrer sin discipel til at forblive vagtsom over for angreb, at opføre sig høfligt og oprigtigt over for andre og at opbygge gode relationer til sine brødre og medpraktiserende og gøre dem til sine forbundsfæller. Daishonin advarer også Kingo om at holde sit iltre temperament i ave og forklarer nøgternt, at hvis han giver efter for et vredesudbrud, kan det skabe en alvorlig splittelse i relationerne til dem omkring ham og ødelægge alle de positive fremskridt, han har gjort.

For at opnå en urokkelig sejr er vi nødt til at udfordre os selv oprigtigt, så vi kan ændre karma. Det er det samme som at praktisere menneskelig revolution, hvor vi stræber efter at

gennembryde vores indre mørke eller uvidenhed. Skødesløshed er den største fjende. Hvis vi tillader os selv at blive selvglade og mister vores kampgejst, så vil vores fejl og mangler komme til syne igen. De fejl og mangler, man også kan kalde negative tendenser, som udspringer af vores fundamentale mørke. Derfor understreger Daishonin igen og igen, at tro er livets største skat.

Lad os igen i dette kapitel studere Daishonins lære om, at hjertets skatte er de mest værdifulde af alle.

Jeg genkalder mig stadig igen og igen det uforglemmelige øjeblik, hvor jeg var ved at blive halshugget og du ledsagede mig, mens du holdt min hests tøjler og græd sorgens tårer. Heller ikke i noget kommende liv vil jeg nogensinde kunne glemme det. Hvis du skulle falde i helvede på grund af en alvorlig forbrydelse, vil jeg afslå, ligegyldigt hvor meget Shakyamuni måtte tilskynde mig til at blive en buddha. Jeg ville hellere gå i helvede med dig. For hvis du og jeg skulle falde i helvede sammen, ville vi dér finde Shakyamuni Buddha og Lotus Sutraen (…) Men hvis du afviger blot det mindste fra mit råd, skal du ikke bebrejde mig, hvad der sker.

(ND I, 153)

Glem aldrig, at udgangspunktet er enheden mellem mentor og discipel

”Hvis du ikke kan komme videre, så vend tilbage til udgangspunktet.”

Dette var vejledningen fra Soka Gakkais første præsidents, Tsunesaburo Makiguchi.

Lotus Sutraen er grundlagt på ånden af enhed mellem mentor og discipel. Nichiren

Daishonins Buddhisme er ligeledes en lære om mentor og discipel. Som praktiserende er vores udgangspunkt derfor vores løfte om at kæmpe sammen med vores mentor. Hvis vi hele tiden vender tilbage til mentor-discipelforholdet som udgangspunkt, vil vi aldrig stagnere.

I dette afsnit genfortæller Daishonin den begivenhed, som blev udgangspunkt for deres forhold som mentor og discipel. Det var under Tatsunokuchi-forfølgelsen (3). Da Daishonin blev ført til henrettelsespladsen, greb Kingo tøjlerne på sin mentors hest og erklærede, at han var parat til at dø ved Daishonins side.

Idet han priser den tro, som Kingo udviste på det tidspunkt, går Daishonin så langt som til at sige:

”Hvis du skulle falde i helvede på grund af en alvorlig forbrydelse, vil jeg afslå, ligegyldigt hvor meget Shakyamuni måtte tilskynde mig til at blive en buddha. Jeg ville hellere gå i helvede med dig.”

Vi finder den dybeste essens af Daishonins humanistiske lære i hans evne til at svare helhjertet på sine disciples hengivenhed.

Hvis Daishonin og Kingo – mentor og discipel med en urokkelig tro på Den mystiske lov – skulle falde i helvede, vil Shakyamuni Buddha og Lotus Sutraen uden tvivl også findes der. Daishonin forklarer, at hvis det var tilfældet, ville det ikke længere være helvede, men buddhatilstandens rige. Det er princippet om at ’helvede på et øjeblik kan forvandles til landet af roligt lys.’ (4)

Vi kan manifestere buddhatilstandens strålende verden overalt. Det er læren i Nichiren Buddhisme. Vores to første præsidenter, Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda, beviste dette med deres egne liv, forenet af båndene mellem mentor og discipel. I en fængselscelle, som han selv beskrev som ”ekstremt kold”,

skrev Makiguchi:

”Alt afhængigt af ens sindstilstand kan selv helvede være fornøjeligt.” (5)

Og Toda, som fulgte ham i fængsel, sagde:

”Selv hvis jeg skulle falde i helvede, vil det være uden betydning. Jeg vil ganske enkelt dele den rette lære med dem, der bor der, og lave helvede om til landet af roligt lys.”

Denne holdning er selve indbegrebet af tro i Nichiren Buddhisme.

Så længe Kingo ikke glemmer denne beslutning om at kæmpe sammen med Daishonin, kan han vinde hvor som helst og i hvilken som helst situation baseret på princippet om, at ’selv helvede på et øjeblik kan forvandles til landet af roligt lys.’ Men hvis han bliver overvundet af sin egen svaghed, mister besindelsen og undlader at tage hensyn til dem omkring ham, så vil han afvige fra vejen af enhed med sin mentor. Det er derfor, Daishonin gentagne gange advarer ham og opfordrer ham til at være forsigtig. Han skriver:

”Men hvis du afviger blot det mindste fra mit råd, skal du ikke bebrejde mig, hvad der sker.”

Nøglen til sejr er at bringe vores hjerter i overensstemmelse med hjertet hos vores mentor, som trofast legemliggør og udbreder Loven. Hvis vi ignorerer vores mentors vejledning og udelukkende tager udgangspunkt i vores egne vaklende sind, vil vi ikke være i stand til at fuldføre den buddhistiske praktiserings

vanskelige rejse. I en sutra står der:

”Bliv dit sinds mester frem for at lade dit sind mestre dig.”

(WND 1, 502). (6)

Det er kun, når vi praktiserer tro med den samme ånd som vores mentor, at vi virkelig kan blive vores sinds mester og opnå buddhatilstand i dette liv.

Og lad være med at gå rundt og beklage dig over for andre om, hvor hårdt det er for dig at leve i denne verden. Det er en opførsel, der er fuldkommen upassende for en værdig mand.

(ND I, 253) ***

Når vi beklager os over vores problemer, sinker det vores spirituelle udvikling

Her revser Daishonin især jammer og selvynk. Disse sætninger tager hårdt fat i folks tendens til at jamre over ting, de ikke kan kontrollere. Alle kan have tendens til at gøre dette. Selv Kingo, som var parat til at dø ved Daishonins side i det afgørende øjeblik, havde til tider problemer med sine relationer til andre på grund af sin stædighed og rigiditet. Også han har muligvis givet efter for beklagelser uden at ville det. Når Daishonin råder Kingo til at lade være med at gå rundt og beklage sig, pointerer han således, at det at brokke sig over sine problemer eller uheld ikke er en måde at leve på for de vise. Det er kun noget, de uvidende gør.

Daishonin skriver:

”Hvis en mand opfører sig på denne [uheldige] måde, vil hans kone efter hans død, hvor hun er overvældet af sorg over tabet af sin mand, fortælle folk om de skamfulde ting, han gjorde, selv om hun egentlig ikke har til hensigt at gøre dette. Og dette vil på ingen måde være hendes fejl, men udelukkende være resultatet af hans egen forkastelige adfærd.”

(WND 1, 850)

Når man beklager sig, forstærker det ens indre svaghed og negativitet, hvilket skaber stagnation. Her lærer Daishonin Shijo Kingo, at det at gøre sig fri af beklagelser og i stedet udfordre sin egen menneskelige revolution lige

på og hårdt er den sikre vej til sejr i livet.

Det er sjældent at blive født som menneske. Antallet af dem, der er skænket et menneskeligt liv, er så lille som den mængde jord, man kan placere på en fingernegl. Livet som menneske er vanskeligt at opretholde. Lige så vanskeligt, som det er for duggen at forblive på græsset. Men det er bedre at leve en enkelt dag med ære end at blive hundrede og tyve år og dø i vanære. Lev sådan, at alle mennesker i Kamakura i rosende toner vil sige, at Nakatsukasa Saburo Saemon-no-jo [Shijo Kingo] er flittig i sin herres tjeneste, i buddhismens tjeneste og i sin omsorg for andre mennesker.

(ND I, 253) ***

Bliv en sand vinder i livet

Det er sjældent at blive født som menneske. Antallet af dem, der er født til menneskeliv, er ”så lille som den mængde jord, man kan placere på en fingernegl”. Derudover er det lige så svært at opretholde menneskelivet, ”som det er for duggen at forblive på græsset”. Daishonin forklarer her, hvor uerstatteligt vores liv som mennesker er, og hvor værdifuld hver eneste dag og hvert eneste øjeblik er.

Daishonin erklærer, at ”det er bedre at leve en enkelt dag med ære end at blive hundrede og tyve år og dø i vanære”, og understreger på den måde det, der kendetegner sand værdi i livet. Vores sande værdi som mennesker udspringer af det, vi beslutter os for at gøre til vores livs formål, og af den måde, vi handler for at opnå

Fordi Daishonin ønsker, at hans discipel skal skabe en helt grundlæggende sejr, giver han ham netop denne vejledning:

”Lev sådan, at alle mennesker i Kamakura i rosende toner vil sige, at Nakatsukasa Saburo Saemon-no-jo [Shijo Kingo] er flittig i sin herres tjeneste, i buddhismens tjeneste og i sin omsorg for andre mennesker.”

Dette indbefatter, at Kingo må sejre på tre specifikke områder:

1) genopbygge et gensidigt tillidsfuldt forhold til sin herre,

2) blive ved med at anstrenge sig uden ophør som Den mystiske lovs praktiserende, og

3) vinde tillid blandt dem omkring ham. Hjertets skatte vil stråle i alle disse tre bestræbelser. Det er med andre ord, når vi frembringer buddhatilstandens stråleglans på alle områder af vores liv, at vi bliver sandt sejrende.

Daishonin forklarer os desuden, hvordan vi skal skabe faktisk bevis ved at leve på en måde, så dem omkring os priser og beundrer os. Dette er en vigtig rettesnor i forhold til, hvad der udgør faktisk bevis på sejr for en buddhist. Ganske kort kan man sige, at grundlæggende sejr kommer fra vores indre menneskeligheds glans, som helt naturligt tiltrækker andres beundring. Man kan også sige, at en vigtig del af vores kamp for kosen-rufu er, at hver enkelt af os vinder en sådan tillid og respekt i samfundet.

I sidste ende er det kraften fra vores menneskelighed, der gør, at vi som buddhister opnår andres ros. Det er med andre ord de skatte fra hjertet, som vi har fremelsket, der gør, at andre har tillid til os og værdsætter os som mennesker med forbilledlig personlighed. Vores buddhanatur manifesteres som vores menneskeligheds stråleglans og rører hjertet, selv hos dem, der ikke praktiserer Nichiren Buddhisme. ”Der er noget anderledes ved de

mennesker. Der er en særlig glød omkring SGImedlemmerne.” Sådan vil folk tænke. At vinde en sådan tillid fra andre er helt afgjort faktisk bevis på kraften i vores buddhistiske praktisering.

Shijo Kingos forhold til dem omkring ham var langt fra gnidningsløse. F.eks. forholdet til hans herre, Lord Ema, og medlemmerne af dennes familie til hans kolleger, hans brødre og hans medpraktiserende. Der var højst sandsynligt tilfælde, hvor hans stædighed skabte problemer. Men uden at løse sådanne stridigheder kunne han ikke sejre i tro.

Det er derfor, Daishonin så indtrængende opfordrer ham til uafbrudt at arbejde på at polere sin personlighed og skabe faktisk bevis ved at gøre kæmpe menneskelig revolution. Daishonin ønskede, at Kingo, som var hovedfigur blandt hans tilhængere i Kamakura, ville udvikle sig til en beundringsværdig leder i samfundet og leve et dybt meningsfuldt og betydningsfuld liv. Denne medfølende ånd lå uden tvivl bag Daishonins vejledning og opfordring til Kingo om at vinde lovprisning fra folk i Kamakura.

Mere værdifulde end skattene i et skatkammer er kroppens skatte, og hjertets skatte er de mest værdifulde af alle. Stræb derfor efter at akkumulere hjertets skatte, lige så snart du har læst dette brev!

(ND I, 254)

En grundigt poleret personlighed er uvurderlig

Ovenstående er det mest kendte afsnit i denne gosho. ”Skattene i et skatkammer” betyder materielle værdier; ”kroppens skatte” betyder helbred eller tilegnede færdigheder; og ”hjertets

skatte” betyder både indre rigdom eller overflod, og på et andet og dybere plan betyder det tro og den strålende buddhanatur, som poleres gennem tro.

I dette afsnit opstiller Daishonin de tre slags skatte i en prioriteret rækkefølge, og han giver os en tydelig målestok for deres værdi. Kingo befandt sig i en situation, hvor han risikerede at miste sine jorder. Hans jordbesiddelser repræsenterede selvfølgelig en meget vigtig indtægtskilde for ham og hans familie. Daishonin insisterer imidlertid på, at hjertets skatte er mere værdifulde end skatkammerets og kroppens skatte. Han siger, at opbygningen af disse indre skatte er grundlaget for al sejr.

Det, at Kingo havde udfordret sin situation baseret på troen på Den mystiske lov, svarer til at opfatte hjertets skatte som de mest værdifulde. Derfor havde han indtil videre haft heldet med sig. Det er nok derfor, Daishonin pointerer, at dette er en universel og uforanderlig retningslinje for sejr på alle områder af Kingos liv.

Når vi virkelig gør hjertets skatte til vores udgangspunkt, åbenbares den sande værdi af skatkammerets og kroppens skatte i vores liv. Vi må kort sagt gøre det at opbygge hjertes skatte til vores grundlæggende livsformål. Hvis vi mister dette enkle formål af syne og i stedet søger at akkumulere skatkammerets og kroppens skatte, vil det kun skabe tilknytning. Når det sker, kan angsten for at miste materielle eller fysiske skatte blive en årsag til lidelse. Derfor er det først og fremmest vigtigt at akkumulere hjertets skatte. Dette afspejler en korrekt fornemmelse for livets formål.

Kungfutse var overbevist om, at der er ”ni tanker til et ord” (7), hvilket betyder, at han tænkte sig om ni gange, før han talte. Tan, hertugen af Chou (8),

var så påpasselig med at modtage besøgende, at han bandt sit hår op tre gange i løbet af en hårvask, eller han spyttede sin mad ud tre gange i løbet af et måltid [for ikke at lade dem vente]. (9) Tænk grundigt over, hvad jeg mener med dette, så du ikke senere vil have grund til at bebrejde mig. En sådan opførsel er indbegrebet af buddhismen.

(ND I, 255)

At svare andre med oprigtighed er buddhismens grundlag Buddhismen eksisterer ikke adskilt fra livets realiteter.

Daishonin var meget bekymret over Kingos lunefulde temperament. Idet han siger, at han vil fortælle om ”en episode, der normalt bliver holdt hemmelig” (10) (WND 1, 851), deler han historien om den hidsige kejser Sushun med sin discipel (Sushun regerede 587-592). Kejseren blev myrdet ved en sammensværgelse iværksat af et medlem af hans følge. Det er en lektie i, hvad der kan ske, når man åbent udtrykker sin modvilje mod andre.

Dernæst nævner Daishonin, hvorledes den store kinesiske filosof Kungfutse valgte sine ord med en sådan omhu, at han tænkte sig om ni gange, inden han talte. Og han fortæller hvorledes hertugen af Chou i det gamle Kina var så bekymret over at lade sine gæster vente, at han sågar ville afbryde sit måltid og sit bad for at modtage dem. Gennem disse eksempler understreger Daishonin nødvendigheden af omtanke og oprigtighed i vores opførsel over for andre.

”Tænkt grundigt over dette,” siger Daishonin for virkelig at indprente Kingo dette budskab. Han fornemmede, at hans discipel ikke ville være i stand til at opnå virkelig sejr i livet, hvis han ikke overvandt sit iltre temperament som er en svaghed, der kunne

blive hans undergang og ikke oprigtigt satte sig for at akkumulere hjertets skatte. Derfor går Daishonin så langt som til at sige: ”En sådan opførsel er indbegrebet af buddhismen.”

Buddhismen bliver i sidste ende udtrykt i vores opførsel som mennesker. Både Kungfutse og hertugen af Chou udtrykte deres personlige filosofi og overbevisning gennem deres handlinger. Hvis vi ikke i vores opførsel udtrykker hjertets storslåede skat, som buddhismen forklarer er buddhanaturen, der manifesterer sig indefra, vil vi ikke være i stand til at skabe faktisk bevis på troens kraft. Og vi vil derfor ikke kunne videregive Nichiren Buddhisme.

Derfor diskuterer Daishonin vigtigheden af vores opførsel som mennesker sidst i dette brev.

Det centrale i Shakyamunis lære er Lotus Sutraen, og det centrale i Lotus Sutraens praktisering findes i kapitlet ’Aldrig Nedsættende.’ Hvad betyder Bodhisattva Aldrig Nedsættendes (11) dybe respekt for mennesker? Den sande betydning af Shakyamuni Buddhas opdukken i denne verden ligger i hans opførsel som menneske.

De vise kan kaldes mennesker, men de tankeløse er intet andet end dyr.

Med respekt (ND I, 255)

Buddhismens grundlæggende formål findes i vores opførsel som mennesker

Daishonin afslutter ‘De tre slags skatte’ med at fastslå, at Lotus Sutraen er hjertet af Shakyamunis livslange lære, og at essensen af Lotus Sutraens praktisering findes i Bodhisattva Aldrig Nedsættendes opførsel. I kapitlet ’Aldrig Nedsættende’ beskrives han

som en, der ærer og tror urokkeligt på buddhanaturen i alle mennesker.

Bodhisattva Aldrig Nedsættende forstod dybt sandheden om, at alle er buddhaer, når de ses fra livets mest grundlæggende perspektiv. Han fortsatte derfor med at bukke i ærbødighed for alle, han mødte, uanset hvor meget de forfulgte og angreb ham. Således bør man opføre sig, hvis man virkelig legemliggør Lotus Sutraens ånd.

Det siges, at Lotus Sutraen repræsenterer formålet med Shakyamunis opdukken i verden. Grunden til, at Lotus Sutraen beskriver

Bodhisattva Aldrig Nedsættendes praktisering, som legemliggør Sutraens ånd, er at påpege, at formålet med Shakyamunis opdukken i denne verden findes i hans opførsel som menneske.

Daishonin siger:

”Loven udbreder ikke sig selv. Fordi den udbredes af mennesker, er både mennesker og Loven respektværdige.” (12)

Med det siger han, at Loven og lærens storhed kun kan videregives og udbredes, når den udtrykkes i de praktiserendes humanistiske handlinger og opførsel.

Hjertets skatte er i sig selv usynlige for øjet. Når disse indre skatte kommer konkret til udtryk som respektfulde handlinger over for andre, viser og beviser de imidlertid Den mystiske lovs og buddhanaturens kraft for andre.

At anskue hjertets skatte som de mest værdifulde af alle (jf. ND I, 254) er udtryk for en værdiopfattelse, der forholder sig til det væsentligste og mest værdifulde i livet. Med udgangspunkt i denne værdiopfattelse er det at vise andre respekt gennem vores handlinger således standarden for vores opførsel som buddhister.

Bodhisattva Aldrig Nedsættendes universelt respektfulde opførsel legemliggør Lotus Sutraens lære, som forklarer Buddhaens sande

hensigt: at gøre alle mennesker i stand til at opnå oplysning. Derfor er Buddhaens sande hensigt i sig selv Bodhisattva Aldrig

Nedsættendes opførsel over for andre. At blive i stand til at manifestere vores buddhatilstand er en belønning fra troen på Den mystiske lov. Opførslen hos dem, der legemliggør denne belønning, kan tjene som faktisk bevis på Den mystiske lovs storhed. Deres opførsel vil med sikkerhed være kendetegnet af respekt for andre.

Lad os med udgangspunkt i Sutraen minde os selv om, hvordan Bodhisattva Aldrig

Nedsættende, Shakyamuni i en tidligere eksistens, levede på en måde, der altid var respektfuld over for andre. I begyndelsen af det 20. kapitel, ’Bodhisattva Aldrig Nedsættende’, forklarer Shakyamuni princippet om, at de, der bagtaler Loven, vil udsætte sig selv for alvorlig

straf, mens de, der bliver bagtalt på grund af deres vedholdende praktisering af Lotus

Sutraen, vil blive belønnet med renselsen af de seks sanseorganer. (13) (jf. LSOC20, 307) (14)

Som et eksempel på dette bruger han

Bodhisattva Aldrig Nedsættendes praktisering.

Denne bodhisattva dukkede op i Lovens

mellemste periode (15) efter Buddha Kong

Vidunderlig Lyds død.

Det var en periode, hvor arrogante munke havde stor magt og Lovens rette lære var i forfald. Da bøjede Bodhisattva Aldrig

Nedsættende sig i ærbødighed over for den tids fire slags troende: munke, nonner, lægmænd og lægkvinder, som alle var overlegne og arrogante, og han sagde til dem:

”Jeg har dyb respekt for jer. Jeg ville aldrig vove at behandle jer nedladende eller arrogant. Hvorfor? Fordi I alle vil praktisere bodhisattvavejen og således blive i stand til at opnå buddhatilstand.” (LSOC20, 308).

Denne erklæring udtrykker kort og præcist Lotus Sutraens centrale lære om, at alle

mennesker kan opnå oplysning. Den kaldes også ’24-tegns Lotus Sutraen’ [med henvisning til de 24 kinesiske tegn, som afsnittet udgøres af]. Bodhisattva Aldrig Nedsættendes praktisering bestod udelukkende af at bukke for andre i ærbødighed og hilse dem med disse ord.

De fire slags troende, som var fulde af arrogance og foragt, reagerede imidlertid på hans oprigtige respekt med forbandelser og ydmygelser, nogle endda ved at slå ham med kæppe eller angribe ham med sten. Ved at udholde disse forfølgelser blev Bodhisattva Aldrig Nedsættende i stand til at ”udviske sine dårlige handlinger” (16) (jf. LSOC20, 312) og ændre sin karma. Sutraen fortæller, hvordan han, da han nærmede sig døden, igennem luften hørte utallige vers af Lotus Sutraen, som tidligere havde været fremlagt af Buddha Kong Vidunderlig Lyd. Idet han tilsluttede sig dem alle, opnåede han renselsen af de seks sanseorganer og forlængede sit liv med ”210 tusind millioner nayutas af år”. Han fortsatte med overalt at fremlægge Lotus Sutraen for andre. Derefter opnåede han buddhatilstand og blev genfødt som Shakyamuni. (jf. LSOC20, 309-10).

I modsætning til dette gennemgik de fire slags troende, som havde forfulgt Bodhisattva Aldrig Nedsættende, store lidelser i en uendelig lang periode på 1000 kalpaer som en følge af disse handlinger. Da de havde sonet deres skyld, var de i stand til igen at møde Bodhisattva Aldrig Nedsættende og modtage hans vejledning. (jf. LSOC20, 310-11)

Det at fortsætte med at vise andre respekt gennem vores adfærd har kraften til at ændre vores liv, da vores karma transformeres og vores seks sanseorganer bliver renset. Ved respektfuldt at dele Lotus Sutraens lære med andre, så længe vi lever, kan vi opnå den grundlæggende sejr at opnå buddhatilstand.

Disse handlinger er baseret på en dyb hengivenhed til troen på, at alle mennesker besidder buddhanaturen. Hvis vi holder fast i denne overbevisning, selv når vi møder problemer og modgang, kan vi legemliggøre dette princip i vores liv. Derfor er vores indsats en del af vores egen buddhistiske praktisering for at opnå buddhatilstand. Den er ligeledes en del af kampen for at føre alle mennesker til oplysning ved at oplyse livet, selv hos dem, der bagtaler og plager de praktiserende af den rette lære, og vække buddhanaturen som ligger sovende dybt i deres liv.

Kort sagt udgør Bodhisattva Aldrig

Nedsættendes handlinger, som er baseret på dyb respekt for andre, den grundlæggende

årsag til at opnå buddhatilstand. Sådanne handlinger er afgørende, hvis vi ønsker at opnå oplysning. Håbet om at føre alle mennesker til oplysning ville blot være en uopnåelig drøm, hvis ikke Buddhaen havde lært os om vigtigheden af vores opførsel som mennesker. Det er derfor, Daishonin hævder, at dette er ”formålet med tilsynekomsten af Shakyamuni Buddha, lærernes herre, i denne verden” (WND 1, 852).

Nichiren Daishonin selv viste også altid andre respekt gennem sine handlinger. Buddhanaturen vil uden tvivl manifesteres i livet hos dem, som frembringer og opretholder troen på Den mystiske Lov, uanset hvor ond en tid de lever i. Deres opførsel som mennesker vil helt sikkert være gennemstrømmet af den grundlæggende visdom, der findes i den håndgribelige filosofi om respekt for andre.

Daishonins praktisering af shakubuku med strengt at gendrive fejl er også forankret i en ånd af medfølelse for det vildledte menneske og et håb om lykke for alle mennesker, såvel som et brændende ønske om landets fred og sikkerhed. Det er en kamp for at tilbagevise det fejlagtige og afsløre det sande ud fra respekten

for alle menneskers buddhanatur. Fordi shakubuku i Daishonins Buddhisme er baseret på filosofien om respekt for andre, betyder det at tilbagevise fejlene hos dem, som ikke respekterer andres liv. Forudsætningen for dette er imidlertid, som Daishonin forklarer, at vi selv i Lovens sene periodes onde og bagtaleriske tid er nødt til at handle fornuftigt og respektfuldt frem for straks at påtale og tilbagevise fejl.

At sige sandheden klart og uden omsvøb er også shakubuku. Lovens sene periode er en tid fyldt med mistillid og frygt, som udspringer af et samfund, hvor mennesket ikke respekteres og livet ikke anses for vigtigt. I en sådan tid betyder shakubuku at rejse sig alene og beslutsomt hæve fanen af respekt for mennesket og livets ukrænkelighed. Også dette er den modige shakubuku-praktisering.

Som jeg altid fremhæver, vil løsningen på vores planets mange forskellige problemer i det 21. århundrede afhænge af, om vi har fokus på mennesket. Denne bevidsthed deles af mange førende tænkere, fredsaktivister og ansvarlige politiske ledere.

Hvordan kan vi ændre det grundlæggende mørke, som findes i ethvert menneskes liv?

Hvordan udvider vi solidariteten mellem dem, der arbejder for det godes sag? Og hvordan bygger vi et samfund, hvor harmonisk sameksistens og humanisme sejrer?

SGI arbejder for at bane en storslået vej af interkulturel og interreligiøs dialog for at finde svar på netop disse spørgsmål. Ved at overstige alle forskelle og overvinde etniske og nationale skel opbygger vi en verden, der hviler på tolerant og åbenhjertig udveksling mellem mennesker. SGIs filosofi er baseret på Lotus Sutraens lære om at vise andre respekt gennem vores handlinger såvel som på princippet om, at alle forandringer begynder med at vi i os selv opbygger hjertets skatte.

Mennesker over alt i verden har høje forventninger til SGIs humanistiske filosofi. Vores indsats for at gøre menneskelige revolution giver menneskeheden håb. Vi er gået ind i en tid, hvor vores medlemmernes oprigtige bestræbelser for at praktisere den humanistiske opførsel, som Nichiren Daishonin lærer os om, vinder tillid og forståelse på globalt plan.

(Oversat fra Daibyakurenge, Soka Gakkais studiemagasin, december 2009)

Noter

1. Victor Hugo: ’Les Misérables’, oversat af Julie Rose (New York: Random House, Inc., 2008), s. 221.

2. I ’En advarsel mod at beklage sig over sit len’ skriver Daishonin: ”Dette liv er som en drøm. Man kan ikke være sikker på at leve til i morgen. Uanset hvor ynkelig en tigger du måtte blive, så bring aldrig Lotus Sutraen i vanære.” (WND 1, 824).

3. Tatsunokuchi-forfølgelsen: Den 12. september 1271 arresterede magtfulde regeringspersoner uretmæssigt Daishonin og førte ham midt om natten til henrettelsespladsen på stranden ved Tatsunokuchi i udkanten af Kamakura, regeringens hovedsæde. Her prøvede de at henrette ham i ly af mørket. Henrettelsesforsøget mislykkedes, og omkring en måned senere blev Daishonin sendt i eksil på Sado-øen.

4. Helvedestilstanden, som er en tilstand af ekstrem lidelse, kan på et øjeblik forvandles til landet af evigt roligt lys, hvor Buddhaen opholder sig, også kaldet buddhatilstandens verden.

5. Oversat fra japansk. Tsunesaburo Makiguchi: ’Makiguchi Tsunesaburo Zenshu’ (’Tsunesaburo Makiguchis samlede værker’) (Tokyo: Daisanbunmei-sha, 1987), bind 10, s. 285.

6. Et citat fra ’De seks paramitaer Sutraen’.

7. Fra Kungfutses ’Analekter’.

8. Tan, hertugen af Chou: Kejser Wus yngre bror, grundlægger af Chou-dynastiet (1100-256 f.v.t). Efter at have hjulpet sin bror med at vælte Yin- (Shang) dynastiet og etableret et nyt herredømme forblev han stærkt involveret i regeringsanliggender. Da kejser Wu døde og hans søn Ch’eng, som stadig kun var et barn, kom til tronen, fungerede hertugen af Chou som rigsforstander for den yngre hersker. Gennem århundreder er han blevet

hyldet af kungfusianere som et eksempel på korrekt lederskab og sømmelighed.

9. Denne fortælling nævnes i ‘Historikerens optegnelser’. Tan, hertugen af Chou, var meget ivrig efter at finde duelige personer og var opsat på ikke at overse nogen. Derfor modtog han besøgende, selv når han vaskede hår eller spiste sine måltider. Daishonin bruger dette eksempel for at forklare vigtigheden af at være hensynsfuld, forsigtig og årvågen.

10. Denne hændelse er nedskrevet i ‘Japans historie’. Sandsynligvis henvises der ikke åbent til den, fordi den var forbundet med mordet på en kejser begået af et medlem af kejserens eget følge.

11. Bodhisattva Aldrig Nedsættende: En bodhisattva, der beskrives i Lotus Sutraens 20. kapitel, ’Bodhisattva Aldrig Nedsættende’. Denne bodhisattva, Shakyamuni i en tidligere eksistens, bukkede i ærbødighed for enhver, han mødte. Han blev imidlertid selv angrebet af arrogante folk, som slog ham med stave og stokke og kastede sten på ham. Sutraen forklarer, at hans praktisering, der bestod i at respektere andres buddhanatur, blev årsagen til, at han selv opnåede buddhatilstand.

12. ’Hyaku Rokka Sho’ (De 106 sammenligninger); ikke inkluderet i WND, bind 1 og 2.

13. Renselsen af de seks sanseorganer: Kaldes også renselse af de seks sanser. Dette henviser til, at sanseorganerne, som er øjne, ører, næse, tunge, krop og sind, renses, så det bliver muligt at opfatte alt korrekt. I Lotus Sutraens 19. kapitel, ’Fordele, der tilfalder Lovens forkynder’, forklares det, at de, der tilslutter sig og praktiserer Sutraen, opnår 800 fordele for øjnene, næsen og kroppen og 1.200 fordele for ørerne, tungen og sindet. Gennem disse fordele bliver de seks sanseorganer forfinede og rensede.

14. SGI Newsletter, redaktørens note: Fra 2010 tages alle citater fra Lotus Sutraen fra ’Lotus Sutraen og dens indledende og afsluttende sutraer’, oversat af Burton Watson (Tokyo: Soka Gakkai, 2009). Henvisningen vil således være LSOC efterfulgt af kapitel og sidenummer.

15. Her henviser Lovens mellemste periode ikke til den mellemste periode efter Shakyamunis død, men efter Buddha Kong Vidunderlig Lyds død. De på hinanden følgende perioder, Lovens første, mellemste og sene periode, anvendtes også i forbindelse med andre buddhaer, der optræder i buddhistiske skrifter. I overensstemmelse med dette har hver buddha altså sin egen Lovens mellemste periode.

16. Sætningen ”Når hans onde handlinger var blevet visket bort” (LSOC20, s. 312) beskriver, hvordan

Bodhisattva Aldrig Nedsættende udviskede sine tidligere overtrædelser i form af bagtale af Loven ved at gennemleve forfølgelser.

Del D

Afvisning af Nichiren Shoshu-præsteskabet under Nikken

NL9990

Fra ’Grundlæggende om Nichiren Buddhismen i den nye æra for verdensomspændende kosenrufu’

Siden etableringen har Soka Gakkai været fuldstændigt baseret på tro, der er direkte forbundet med Nichiren Daishonin. Bevægelsen har konsekvent taget skridt til at udbrede Daishonins buddhistiske lære med det formål at skabe lykke for alle mennesker og skabe verdensfred.

Imidlertid opstod der en gruppe, der forsøgte at ødelægge denne bevægelse for kosen-rufu. Dermed afslørede denne gruppe, benævnt som ’Nikken-sekten’, sin sande natur som en djævelsk funktion.

Nikken-sekten refererer til den korrupte tilstand præsteskabet i Nichiren Shoshus buddhistiske skole er i under ledelse af Nikken Abe, der hævdede at være den 67. i højestepræsternes arvefølge. Sekten har indtaget den holdning, at dens højestepræst, som også er dens øverste administrator, besidder absolut og ubestridelig autoritet og magt.

I de mere end 30 år siden det, der er blevet kendt som ’den anden præsteskabs-sag’ begyndte i 1990, har Nikken-sekten forrådt Nichiren Buddhismens lære og ånd og er blevet

en gruppe, der er bagtaler den buddhistiske lov. Selv om Nikken overgav embedet som højestepræst til sin efterfølger, Nichinyo, i december 2005, bliver det, han har videregivet, fortsat forplumret af hans bagtale af Loven.

Kampen mod onde funktioner

I sin afhandling ’Om at etablere den rette lære for fred i landet’ skriver Nichiren Daishonin: "Frem for at sende ti tusind bønner efter hjælp, ville det være bedre blot at forbyde denne ene onde lære" (ND 1, 57-58) og:

"Det eneste, der er at gøre nu, er at forlade de onde veje og tage de gode op, at stoppe denne lidelse ved kilden, at skære den af ved roden" (ND 1, 61-62).

Når man stræber efter at praktisere buddhismen korrekt, er det med andre ord vigtigt aldrig at glemme at føre en kontinuerlig kamp mod det ’ene onde’, hvilket vil sige negative påvirkninger, der bedrager folk og fører dem på afveje.

Sig fra overfor ”Lotus Sutraens fjender”

Nichiren Buddhismen understreger, at formaning og kamp mod det onde er et vigtigt element af tro.

Daishonin skriver:

"Hvis man undlader at fordømme Lotus Sutras fjender, vil det være umuligt at opnå vejen lige meget hvor mange gode årsager, man skaber. Det vil også være umuligt, selv om man læser eller kopierer hele Lotus Sutraen et tusind eller ti tusind gange eller når vejen ved at erkende de tre tusinde verdner i et enkelt livsøjeblik, " (ND 1, 39).

”Lotus Sutraens fjender” refererer til dem, der opfordrer folk til at opgive Lotus Sutraen og derved bidrager til at lukke vejen til buddhatilstand for alle mennesker.

Lotus Sutraen forklarer, at buddhanaturen eksisterer i hver eneste persons liv og udtrykker

derved det mest universelle ideal om respekt for alle mennesker. Af denne grund vil det at fornægte eller devaluere Sutraen, at hindre spredningen af Sutraen eller at undertrykke eller skade Sutraens praktiserende, være at modsætte sig idealerne om respekt for livets værdighed, alle menneskers lighed og almindelige menneskers forrang. At udføre sådanne handlinger er, hvad det betyder at blive en ”fjende af Lotus Sutra.”

I lyset af dette findes en skikkelse fra Daishonins levetid, der kan nævnes som et oplagt eksempel på en af Lotus Sutraens fjender, nemlig Ryokan2 fra Gokuraku

Templet. Udadtil høstede han respekt fra datidens folk, hvoraf mange ærede ham som en levende buddha, men i sig nærede Ryokan skjult fjendskab mod Daishonin. Daishonin stræbte efter at udbrede Nam-myoho-rengekyo, som er essensen af Lotus Sutraens, mens Ryokan konspirerede for at få ham forfulgt. Dermed fungerede han som det, Lotus Sutra beskriver som en ’arrogant falsk vismand’.

Ved at planlægge at ødelægge Soka Gakkai, som er den organisation, der arbejder for at fuldføre Daishonins kosen-rufutestamente, bliver Nikken en ”fjende af Lotus Sutraen”.

En oversigt over præsteskabskonflikten Daishonins ånd og praktisering for kosen-rufu blev korrekt arvet og videreført af hans discipel Nikko Shonin (1246–1333).

Denne ånd og praktisering svandt imidlertid gradvist i Nichiren Shoshus

2 Ryokan (1217–1303): En præst i Sande Ords Forskrifter Skolen og højestepræst i Gokuraku Templet fra 1267. I mange år chikanerede Ryokan Nichiren og hans disciple, både åbent og skjult.

3 Templer i Japan indsamlede penge og andre ofringer som betaling for at udføre begravelsesceremonier eller andre ritualer og på den måde samle rigdom. Ved at have

præsteskab. Nichiren Shoshu er en buddhistisk skole, hvis lære egentlig stammede fra Nikko Shonin, men som gav plads til tom formalitet og ritual. Som et resultat forvandlede skolen sig til det, der ofte er blevet beskrevet i Japan som en 'begravelsesbuddhisme.’3 I denne proces fik præsterne en stadig mere autoritær og diskriminerende holdning til almindelige mennesker.

Da Soka Gakkai i 1930 blev etableret, var den rette forståelse og praktisering af Daishonins lære nærmest forsvundet i præsteskabet.

Soka Gakkai fokuserede sin indsats på at virkeliggøre det store løfte om kosen-rufu og havde altid støttet præsteskabet, mens de påpegede fejl, når det var nødvendigt.

Da præsteskabet efter Anden Verdenskrig stod over for alvorlige økonomiske problemer, støttede og beskyttede Soka Gakkai det oprigtigt og seriøst og havde til sidst doneret og bygget mere end 350 templer.

Men elementer indenfor præsteskabet nægtede at anerkende denne store støtte, og de udviste ingen taknemmelighed. I stedet opstod der til tider gnidninger med visse præster, der først og fremmest havde til hensigt at bevare deres religiøse autoritet. Men Soka Gakkai fortsatte med at arbejde for at løse konflikterne og genoprette gode relationer.

Præsteskabets tendens til at prale med sin autoritet og se ned på lægfolk blev mere udtalt efter at Nikken havde overtaget embedet som højestepræst. Præsterne ignorerede i stigende grad de oprigtige hensigter for kosen-rufu, som

både magt og rigdom mistede buddhistiske præster interessen for at studere og udøve læren og blev i stedet dekadente og korrupte. Som resultat ændrede buddhismen i Japan sig til en religion, der udelukkende lagde vægt ceremonier, f.eks. begravelsesceremonier for afdøde forfædre - hvilket gav anledning til navnet "begravelsesbuddhisme."

lå bag Soka Gakkais støtte til præsteskabet. Soka Gakkai havde gjort store fremskridt ved at etablere Nichiren-Buddhismen som en verdensreligion, og SGI-præsident Ikeda var blevet højt respekteret blandt fremtrædende personer indenfor mange sfærer. Ikke desto mindre betragtede Nikken ham med fjendskab og begyndte at planlægge at ødelægge Soka Gakkai.

Nikkens mål var at afbryde forbindelserne til Soka Gakkai og tage kontrol over dets medlemmer og gøre dem til præsternes underordnede tilhængere. I 1990 udtænkte og gennemførte han en hemmelig plan, han kaldte ’operation c’ (’c’, for ’cut/afskære’ Soka Gakkai).

Planens gennemførelse begyndte i december samme år med præsteskabets pludselige meddelelse om en ændring af reglerne i deres religiøse forening, hvilket betød at præsident Ikeda blev fjernet fra sin stilling som leder af Nichiren Shoshus lægpraktiserende.

Soka Gakkai forsøgte at tage løse situationen gennem dialog, men præsteskabet nægtede enhver diskussion.

Den 7. november 1991 sendte præsteskabet Soka Gakkai et dokument med titlen ’Protest mod indvendinger’ efterfulgt af en ’Bekendtgørelse om ekskommunikation’ den 28. november.

Derefter brugte præsteskabet det grusomme middel at nægte at uddele Gohonzon til Soka Gakkai-medlemmer. Præsterne fortalte folk, der ønskede at modtage Gohonzon, at de kun kunne få lov ved at følge præsteskabet. På denne måde brugte de troens grundlag, Gohonzon, som gidsel i et kujonagtigt forsøg på at presse og skræmme troende.

Derfor besluttede Soka Gakkai i 1993, at man selv ville uddele en Gohonzon indskrevet af Nichikan Shonin (1665–1726) til

medlemmerne rundt om i verden. Nichikan Shonin var kendt som en stor genopretter af Nichiren Buddhismen. Dette blev gjort muligt gennem samarbejdet med et tempel, der havde modsat sig Nikkens handlinger og støttede Soka Gakkai.

Soka Gakkai er i dag den eneste religiøse gruppe, der arbejder for at opnå kosen-rufu i direkte overensstemmelse med Nichiren

Daishonins ånd og som uddeler Gohonzon til de praktiserende; Gohonzon, som han beskrev som ”Lotus Sutraens udbredelsesbanner.” (ND 1, 243). Som sådan er Soka Gakkai blevet den globale organisation, der er i stand til at uddele Gohonzon til kosen-rufus virkeliggørelse, som var Buddhaens vilje og hensigt.

I 1998 ødelagde Nikken-sekten

Hovedtemplet (Sho Hondo). Det var et bygningsværk ved Nichiren Shoshus hovedtempel, Taiseki Templet, der blev bygget i 1972 under Soka Gakkais protektion og gennem oprigtige bidrag fra omkring 8 millioner mennesker. Denne hensynsløse gerning gjorde præsteskabets ondsindede og hævngerrige natur endnu mere tydelig. Sho Hondo var blevet bygget til at kunne holde i 1000 år. Det blev hyldet internationalt som et arkitektonisk mesterværk fra det 20. århundrede og kunne konkurrere med enhver religiøs bygning i verden. Nikken fik det imidlertid hjerteløst revet ned kun 26 år efter færdiggørelsen og ignorerede 8 millioner troendes oprigtige tro.

De afgørende forseelser og fejlagtige doktriner i Nikken-sekten

Kernen i Nikken-sekten er en forvansket tro, der ærer deres højestepræst som et særligt, absolut og ufejlbarligt væsen, altså en tro, der kan kaldes ’dyrkelse af højestepræsten’. En af præmisserne for denne påstand er, at der findes

en mystisk arv, som kun videregives fra den ene højestepræst til den næste. Det er en antagelse, der styrkede præsteskabets tendens til at se ned på lægfolk.

Selvfølgelig er der intet i Nichiren Daishonins skrifter, der på nogen måde retfærdiggør eller støtter dette, og det udgør derfor en falsk doktrin, der er stærkt imod Nichiren Buddhismens lære.

Omhyggelig undersøgelse af Nichiren Buddhismens væsentlige principper viser tydeligt Nikken-sektens grundlæggende mistolkninger.

1. Bagtale i forsøget på at ødelægge Kosenrufu

Nikken-sekten gennemførte sin ’operation c’ med det formål at ødelægge Soka Gakkais kosen-rufu-organisationen, og i 1991 sendte sekten Soka Gakkai meddelelsen om ekskommunikation.

Dokumentet citerede ingen afsnit fra Nichiren Daishonins skrifter og udtrykte intet doktrinært grundlag der kunne understøtte Soka Gakkais ekskommunikation. Den gentog blot sin påstand på en autoritær og følelsesladet måde om, at Soka Gakkai ikke lydigt fulgte præsteskabet.

Opgaven med opnå kosen-rufu, altså Den mystiske lovs omfattende udbredelse, er arven efterladt af Nichiren Daishonin. Dette er tydeligt, når han erklærer:

"Den 'store ed’ henviser til Lotus Sutraens udbredelse" (OTT, 82) og:

"Når I er forenet på den måde, kan selv det brændende ønske om omfattende udbredelse blive opfyldt" (ND 1, 121-22).

Det er af denne grund, Soka Gakkai siden grundlæggelsen har haft til formål at opnå kosen-rufu og anstrenge sig for Nichiren Buddhismens udbredelsen, ikke kun i Japan, men i hele verden.

At forsøge at ødelægge Soka Gakkai er derfor et forsøg på at ødelægge kosen-rufu, hvilket er en handling, der udgør en alvorlig bagtale af Den buddhistiske lov. Og det er en handling, der forråder Daishonins ånd og hensigt om at redde alle mennesker fra lidelse, hvilket er en meget stor forseelse

Nikkens alvorlige forseelse ved at forårsage splid i den buddhistiske orden

Den buddhistiske lære beskriver de største forseelser, en person kan begå, som ’de fem kardinalsynder’.

Disse er (1) at dræbe sin far, (2) at dræbe sin mor, (3) at dræbe en arhat, (4) at skade en buddha og (5) at forårsage splid i den buddhistiske orden.

Blandt disse forseelser er de, der forårsager splid i den buddhistiske orden eller handlinger, der skaber forstyrrelse og kløfter i de buddhistiske praktiserendes forsamling, ekstremt alvorlige, da det ødelægger Buddhaens lære og vildleder folk, hvilket gør dem ulykkelige. Det er denne alvorlige forseelse, Nikken har begået.

2. Det fejlagtige dogme om højestepræsten som tilbedelsesobjekt

Det er Nikken-sektens dogme, at højestepræsten bør betragtes som et tilbedelseseller ærbødighedsobjekt. En højestepræst bør være en person, der primært er ansvarlig for at beskytte, undervise og udbrede den buddhistiske lære. Denne person bør tjene som en model i at udleve tro, praktisering og studie og i at opretholde den rette lære.

I denne henseende har Nikken og hans tilhængere, der afviste enhver dialog, siden den anden præsteskabskonflikt brød ud, konsekvent hævdet, at man skal følge højestepræsten uden at stille spørgsmål, da denne er ufejlbarlig og et tilbedelses- eller ærbødighedsobjekt.

Ideen om højestepræsten som et trosobjekt er et fuldstændig værdiløst dogme, der krænker de tre skatte: Buddhaen, Loven (Buddhaens lære) og den buddhistiske orden i Nichiren Buddhismen.

For eksempel hedder det i et dokument, der blev bragt i en publikation for Nichiren Shoshus seniorpræster i juli 1991, at højestepræsten, til hvem Lovens arv er blevet overført, er en højvelbåren enhed, der er ét med og uadskillelig fra Dai-Gohonzon, og at troen på disse to grundlæggende objekter (DaiGohonzon og højestepræsten) skal være absolut.

I Nichiren Buddhismen findes der dog kun ét hengivelses-objekt, nemlig Gohonzon. Nikken-sektens forvanskede doktrin hævder, at højestepræsten, hvis funktion skulle være at beskytte Gohonzon, faktisk står på linje med Gohonzon. Dette er et dogme af hidtil uset forvrængning.

Korrekt tro betyder at basere sig på Gohonzon Siden Daishonins og Nikko Shonins tid er korrekt tro blevet defineret som tro baseret på Gohonzon.

Nichiren Daishonin skriver:

"Tro på denne mandala med hele dit hjerte" (ND 1, 153) og:

”Fordi Nichirens disciple både præster og lægfolk udelukkende tror på Lotus Sutraen (...) kan de komme ind i Gohonzons skattetårn"

(ND 1, 245)

Og Nikko Shonin siger:

"Det er klart beskrevet i [Nichiren Daishonins] de ærefulde skrifter, at Myoho-renge-kyos fem tegn skal være hengivelsesobjektet. Det vil sige

4 "Nikko Yuikai Okibumi" på japansk. Skrevet af Nikko Shonin i 1333. Den er stilet til fremtidige generationers

hengivelsesobjektet, som han indskrev med sin egen hånd." (GZ, 1606).

Fejlen ved at anse højestepræsten som ufejlbarlig

I ’Nikkos 26 formaninger’ skriver Nikko Shonin:

"Følg end ikke højestepræsten, hvis han går imod Buddhaens Lov og fremsætter sine egne synspunkter" (GZ, 1618). 4

Nikko Shonin udsendte denne advarsel baseret på sin antagelse om, at det var muligt, at skolens overhoved kunne begå en alvorlig fejl i fremtiden.

Et andet sted i ’Nikkos 26 formaninger’ skriver han:

"

Mine disciple bør opføre sig som hellige præster og afstemme deres adfærd efter den afdøde mesters. Men selv hvis en højestepræst eller en præst, der stræber i praktiseringen og opnår forståelse, midlertidigt skulle afvige fra princippet om seksuel afholdenhed, kan han stadig få lov til at forblive i præsteskabet som en almindelig præst uden rang" (GZ, 1619).

Det betyder, at hvis en højestepræst eller en højtstående præst med betydelig lærdom skulle begå en forbudt handling eller alvorlig fejl, der med rette ville berettige bortvisning, bør han snarere have lov til at forny sin praktisering blandt præster af almindelig rang, samtidig med at han forfølger en grundlæggende vej til refleksion og anger.

I disse ”formaninger” fra Nikko fremgår det tydeligt, at det synspunkt at højestepræsten er ufejlbarlig, som Nikken-sekten tilslutter sig, er fuldstændig misforstået. Det er et dogme, der både krænker Daishonins og Nikko Shonins lærer.

praktiserende og formaner dem om at opretholde Nichirens læres renhed, samtidig med at den skitserer den grundlæggende ånd i tro, praktisering og studie.

3. Et forvrænget syn på arv ’Arv’ i Nichiren Buddhismen har altid været noget, der er åbent for alle mennesker. Det er ikke en elites eksklusive ejendom.

Nikken og hans tilhængere har imidlertid et forvrænget syn på arv, som er kilden til deres forestilling om, at højestepræsten er absolut.

Denne opfattelse er som følger: Der eksisterer en mystisk arv, der kun videregives fra den ene højestepræst til den næste. Udelukkende ved at modtage denne arv, modtager man Buddhaens oplysning og essensen af selve Buddhaens Lov.

I den samme publikation, der blev citeret tidligere, siger Nikken-sekten, at overleveringen af ’Lovens arv’, der kun er betroet én person, med sikkerhed er den enhed, der legemliggør ’personens og Lovens enhed’.

Ideen om eksistensen af en sådan mystisk overlevering er imidlertid forkert og har slet ingen relation til Daishonins eller Nikko

Shonins lærer. Det er en opdigtet historie, der er udklækket i senere tider for at styrke højestepræstens status og autoritet.

Den sande betydning af ’arv’ er en tro, der er åben for alle mennesker

Det japanske udtryk for arv, bogstaveligt ’blodlinje’, bruges ofte i den esoteriske lære i Sande Ord Skolen og i skoler som Tendai og Zen. Det sammenligner overførslen af læren fra lærer til discipel med den genetiske arv, der overføres fra forælder til barn.

I den buddhistiske verden på Nichiren

Daishonins tid betød denne arv overvejende videregivelse af den dybeste buddhistiske lære til en udvalgt gruppe individer i form af en ’hemmelig overførsel’.

I modsætning til dette skriver Daishonin i ’Arven af livets oprindelige Lov’:

"Nichiren har prøvet at vække hele Japans folk til tro på Lotus Sutraen, for at også de kan få del i arven og opnå buddhatilstand" (ND 1, 122).

I Nichiren Buddhismen beskrives arven i sidste ende som "troens arv" (ND 1, 123), det vil sige som troen i sig selv.

På den anden side beskriver Nikkensekten en mystisk, eksklusiv arv, der ved modtagelse automatisk gør en til buddha uanset tro eller praktisering. Dette er langt væk fra den væsentlige betydning af troens arv, altså den arv, som Daishonin lærer os.

4. Diskriminerende holdning til lægfolk

En idé, der gennemsyrer hele Nichiren Shoshupræsteskabet fra Nikken til alle præsterne, er ideen om, at de som præster er overlegne, og at lægtroende er underlegne. Det vil sige, de indtager en diskriminerende holdning til lægfolk.

Der er ingen lære og intet princip inden for Nichiren Buddhismen, der retfærdiggør, at præster behandler lægfolk med en sådan respektløshed og foragt

Tværtimod bekræftede Daishonin klart præster og lægfolks lighed og sagde: "Af denne grund opfatter Buddhaen uden tvivl alle i denne verden, der hengiver sig til Lotus Sutraen, uanset om vedkommende er lægmand eller lægkvinde, munk eller nonne som alle levende væseners herre" (ND 3, 206) og: "Enhver, der lærer andre bare én enkelt sætning fra Lotus Sutraen, er Den Således Ankomnes udsending, uanset om denne person er præst eller lægmand, nonne eller lægkvinde" (ND 1, 88).

Bag Nikken-sektens åbenlyse benægtelse af lighed mellem præster og lægfolk ligger degraderingen af buddhismens rolle i Japan, primært i Edo-perioden (1603-1867) i et sådant omfang, at den blev kendt

som ’begravelsesbuddhisme’ samt udbredelsen af det såkaldte tempelsognesystem5 i samme periode. Dette resulterede i, at præster udøvede kontrol over lægfolk og tvang dem i en servil position, mens lægtroende trosmæssigt kom til at være helt afhængige af præsterne snarere end af deres egen buddhistiske praktisering.

De skadelige tendenser og fejltagelser, der er forbundet med tempelsognesystemet, er stadig dybt indgroet i Nikken-sekten, og dette har resulteret i en tro på, at præster er lægfolk overlegne.

sin nuværende form." (WND 1, 1064).

På denne måde understregede han, at opnåelse af buddhatilstand afhænger af ens egen tro og praktisering, mens man lever.

At ignorere Daishonins vejledning og hævde, at den afdøde ikke kan opnå buddhatilstand, medmindre en præst udfører begravelsen, udgør derfor i sig selv den forseelse, der kaldes ”forvrængning af Daishonins lære”.

6. Korruption og selvoptagethed

Med hensyn til præsters adfærd siger Nichiren Daishonin:

En af de største fejl i Nikken-sekten er dens misbrug af buddhistiske ritualer og ceremonier, hvor de gør dem til et middel til at tjene penge. Disse omfatter begravelses- og mindeceremonier, overdragelse af posthume buddhistiske navne og udstedelse af mindetavler af træ, der placeres ved siden af graven.

Sådanne ritualer udført af præster i dag blev ikke indført af Daishonin, men blev etableret i senere tider. Nikken-sekten hævder, at medmindre en begravelse udføres af en præst, vil den afdøde ikke være i stand til at opnå buddhatilstand; men Daishonin lærte eller sagde aldrig noget af den slags.

I stedet opmuntrede han dem, der havde mistet deres kære, med udsagn som: "Fordi din elskede afdøde far chantede Nammyoho-renge-kyo, mens han levede, var han derfor en person, der opnåede buddhatilstand i

5 Templets sognesystem (jap. danto) var et system, hvorved familier officielt blev tilknyttet et lokalt buddhistisk tempel under Tokugawa Shogunate-regimet (1603–1867). Det var et obligatorisk system til borgerregistrering beregnet til at afsløre ’skjulte kristne’ Det vil sige folk, der i hemmelighed praktiserede kristendommen, som var blevet forbudt. Det var også en

"Sande præster er dem, som er ærlige og kun begærer lidt og alligevel kender til tilfredshed" (ND 1, 196).

Præsterne i Nikken-sekten, begyndende med Nikken selv, har imidlertid konsekvent opført sig på en korrupt og selvoptaget måde, hvilket er et totalt brud med Daishonins instruktioner. Daishonin sammenlignede enhver uansvarlig præst, der bruger buddhismen til egoistisk vinding, med "et dyr klædt i præsteklæder" (ND 2, 329) eller med "Lovfortærende sultne ånder" (WND 1, 190).

Åndelig uafhængighed

28. november 1991 blev Soka Gakkai ekskommunikeret fra Nichiren Shoshu Skolen. For Soka Gakkai-medlemmer markerer denne dag imidlertid den dag, de opnåede deres åndelige uafhængighed. Soka Gakkaimedlemmer har befriet sig fra det korrupte og

måde for regeringen med templerne som stedfortrædere til at overvåge og kontrollere befolkningen. Under systemet fik enkeltpersoner og familier ikke lov til at ændre religiøst tilhørsforhold. Folk forventedes at besøge det tildelte tempel og være tvunget til at bruge det til at gennemføre begravelses- og mindeceremonier og give donationer for disse tjenester og derved give templerne en permanent indtægtskilde.

5. Misbrug af religiøse ritualer

vildledte præsteskabs lænker og er dukket op over hele kloden og har taget deres mission om at opnå kosen-rufu til sig. Frem til i dag er antallet af medlemmer vokset støt, og i dag er der aktive medlemmer i 192 lande verden over.

Nikken-sekten har derimod fortsat sin tilbagegang. Medlemstallet er i dag kun to procent af, hvad det var, før de ekskommunikerede Soka Gakkai.

Ved at stræbe efter at virkeliggøre Daishonins ønske om kosen-rufu er Soka

Gakkai gået frem som Nichiren Buddhismens sande arvtager. Soka Gakkai-medlemmer

udfordrer og tilbageviser resolut Nikkensektens falske og destruktive handlinger og

åbner vejen for yderligere fremgang for kosenrufu verden over.