Aktivisten - November 2019

SF Ungdoms medlemsblad

2019

Primærvalg 101

Som SFU’er er det oplagt at holde med den, der minder mest om at være venstreorienteret. Derfor er det særligt spændende at følge med i, hvem demokraterne vælger som præsidentkandidat.

Side 20-21

SFU får (endelig) konkret LGBT+ politik!

På landsmødet 2019 skete det endelig - at vi fik vedtaget, vi i SFU skulle have skrevet et LGBT+ papir, så det er vi i gang med.

Side 8-9

Det ikke-nørdede opgør med kapitalismen Interview med Jacob Mark Side 12-14

Leder

Det sker i SFU Side 3 Hvorfor er Bernie Sanders kongen?

Side 4-5 Reportage fra Marx NU 2019 Side 6

Leder

Quiz om rettigheder Side 7

Af Sofie Lippert Troelsen, Forkvinde for SF Ungdom

Spørger man den gennemsnitlige højreorienterede debattør er ytringsfriheden den af vores rettigheder, der i disse dage er under størst pres. Krænkede venstrefløjstyper og Microsoft Word vil begrænse vores sprog, og derfor må Søren Espersen, der har været ytringsfrihedens beskytter nr. 1, siden han i 2016 insisterede på sin ret til at kalde folk neger, iklæde sig en pink hat og kjole for at bekæmpe krænkelseskulturen.

SFU får (endelig) konkret LGBT+ politik!

Side 8-9 Sommerlejr hos Socialistisk Ungdom i Norge Side 10-11 Interview med Jacob Mark Side 12-14

Hatten landede på Espersens hoved i en video, hvor han skælder og smælder over de politisk korrekte og mener at ingen bliver diskriminerede på baggrund af deres kønsidentitet. Videoen uploadede han på Facebook i anledning af, at en institutleder gav undervisere tre råd til et mere inkluderende sprogbrug. Underviserne blev frarådet at bruge kønnede betegnelser om grupper af studerende samt opfordret til at give mulighed for at melde sit navn ind inden studiestart, hvis man brugte et andet end sit juridiske navn, og omtale de studerende ved navn frem for pronomen, hvis man var i tvivl.

Vi skal ikke gentage Corbyns fejl Side 15 Skrot racisme, vælg socialisme!

Side 16-17 Reportage – SFU Esbjerg Side 18

For Espersen m.fl. var det lig med et forbud mod at sige ’han’ og ’hun’. Straks gik mediemøllen i gang, og det var lige så svært at finde hoved og hale i historien, som dengang man fik indtrykket af at temafester og sange om blonde piger var blevet forbudt.

Hjem til alle, profit til ingen!

Side 19 Primærvalg 101 Side 20-21

Krænkelseskulturen er skabt af medierne. Jo større og vildere medierne kan få en historie om hensynstagen til minoriteter til at lyde, jo nemmere bliver det for højrefløjen at skabe en fortælling om de krænkelsesparate, der vil lade hensyn til minoriteter gå ud over majoriteten.

Mød en SFU’er Side 22 Brevkassse Side 23

Med sølvpapirshat på kunne man tro, at medierne ønsker at styrke højrefløjens agenda. Men ligesom Espersens må jeg smide hatten, og vi må i stedet kæmpe for minoriteters rettigheder og for ytringsfriheden samtidig. Kæmpe for retten til at sige alt uden at blive straffet for det, men ikke retten til at sige alt uden at blive kritiseret for det. Vi må stå vagt om friheden til at ytre sig, men også - især - om friheden til at sige fra, når strukturer i vores sprog og handlinger er med til at undertrykke minoriteter.

På tur mod store forandringer Side 24-25 Vores solidaritet er stærkere end russiske fængsler Side 26-27 Tag dig selv: Hvilken SFU’er er du?

Side 28 2

SFU-land

Det sker i SFU Politisk program på Landsmødet 2020

Studietur til Europas hovedstad

Folketingsvalget i 2019 handlede mere om klima end om at gøre livet surt for flygtninge og efterkommere, og SFU har intet mindre end tre nye folkevalgte til Folketinget og Europaparlamentet. Generelt ser den politiske verden lysere ud og især lysere end den gjorde i 2015, hvor vi sidst skrev Politisk Program, og derfor skal vi på landsmødet næste år skrive et nyt Politisk Program, hvor vi gør os nogle overvejelser om de politiske mål, som vi gerne vil opnå de næste 5-10 år.

Intet mindre end 40 SFU’ere skal til november på studietur for at besøge vores nyvalgte europaparlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen. Turen går blandt andet til parlamentet, til møder med vores europæiske samarbejdspartnere og til Bruxelles’ seværdigheder generelt.

Tid til kontingent

Det er ved at være den tid på året, hvor du skal betale for dit medlemskab af SFU. Hele organisationens økonomi afhænger af mange betalinger, så mind dine venner om, at de også skal skynde sig at få betalt. Hvis du vil være ekstra sej, kan du tilmelde dig betalingsservice på pbs.sfu.dk. Er man ikke fyldt 18 kan man også betale med kort på membersite eller med Mobilepay via sfu.dk/betal.

SFU vedtager ny boligpolitik

SFU’s landsledelse vedtog på årets 4. LL-møde en boligpolitik med titel Hjem til alle, profit til ingen. Læs meget mere om det på side x!

Lynkampagne om kvindekrisecentre

Book et oplæg

I slutningen af november - lige før vi kickstarter vores kampagne om børnefattigdom - laver vi i SFU en lynkampagne i forbindelse med international dag for afskaffelse af vold mod kvinder d. 25. november om, at vi ønsker flere krisecentre for voldsofre.

Rundt omkring i SFU’s udvalg sidder mange dygtige medlemmer, som er skarpe på en masse forskellige områder. De vil gerne ud og fortælle om politik, kampagner og alt muligt – og det er en gylden mulighed for din afdeling! Internationalt Udvalg har lagt et katalog i Info- og Debat-gruppen på Facebook, hvor du nemt kan se, hvilke oplæg, de kan holde. Ellers er det bare at give sig i kast med at skrive rundt, til dem du kender.

Vinterkampagne om børnefattigdom

Børnefattigdom er et stort samfundsproblem. Fattige børn er med til at skabe fattige voksne og ydelsesnedsættelser kan ikke bare klares med lappeløsninger. Det kan ikke passe, at vi i et så rigt samfund som det danske ikke kan sikre alle børn en værdig barndom. Derfor sætter vi i år fokus på de mange fattige børn i Danmark op til jul. Hør mere i din lokalafdeling.

Rettighedstræf i Høje Taastrup

Den 1. til 3. november holder SFU træf på Høje Taastrup Gymnasium, hvor temaet er rettigheder. Det er for sent at tilmelde sig, men vi håber, at du nyder at se alle dine gode kammerater. Hvis du ikke er med, håber vi, at se dig næste gang!

3

Internationalt

Hvorfor er Bernie Sanders kongen?

Primærvalgt og dermed præsidentvalget er næsten rundt om hjørnet i USA, og det er nok helt almindeligt SFU-regi at mene, Bernie Sanders er kongen af alle konger i USA, og at han burde blive USA’s næste præsident. Men hvorfor er han nu helt præcist det? Dette vil 15 årige Linus Folke Jensen, som er medlem af SFU Århus prøve at give dig et godt svar på.

1960’erne marcherede han med blandt andet Martin Luther King for sortes rettigheder, og der findes billeder af ham, hvor han bliver anholdt for at protestere mod raceadskillelsen i USA. Som borgmester for byen Burlington stod han i 1980’erne i spidsen for en lang række vigtige vedtægter, der sikrede indbyggerne bedre levestandarder. Blandt andet er hans udvikling af billige boliger i byen sidenhen blevet anerkendt som en af de mest succesfulde boligprojekter i USA’s nyere historie. Han var med til at afholde Vermont Gay and Lesbian Pride i 1983- 32 år før Højesteret lovliggjorde vielser for alle amerikanske homoseksuelle, og langt langt før det blev socialt acceptabelt at være homoseksuel eller andet LGBTQ-relateret.

Derudover er han krediteret som en af hovedårsagerne til, at staten Vermont gik fra at være en af de mest republikanske stater til at være en af de mest progressive stater i landet.

Af Linus Folke Jensen i samarbejde med Seda Kekec

Alt imens en uendelig lang liste demokrater skændes om, hvem der skal have lov til at udfordre Donald Trump i 2020, er det blevet klokkeklart for mig, at der er én kandidat, der er bedst egnet til jobbet som USA’s næste præsident; Bernie Sanders.

Senatoren fra Vermont har siden sine helt unge dage kæmpet for et værdigt liv for alle amerikanere. I

Bernie har sagt de samme ting i 40 år: Det kan ikke 4

Internationalt

passe, at man i USA, som det eneste større land i verden risikerer at gå ud fra hospitalet med milliongæld efter at have været syg. Det kan ikke passe, at prisen på universitetsuddannelser skal begrave folk i gæld resten af deres liv. Det kan ikke passe, at de rige og de store selskaber ikke betaler deres skat.

Det kan ikke passe, at minimumslønnen er så lav, at mange millioner arbejdere ikke har råd til at give deres børn mad. Det kan ikke passe, at oliegiganterne skal have lov til at ødelægge vores klode, blot så de kan bevare deres skyhøje profitter.

ney.” Sådan sagde Bernie, da han i en tale opfordrede sine demokratiske udfordrere at lade være med at tage imod penge fra sygeforsikringsbranchen, olieindustrien og andre store økonomiske spillere i det amerikanske politiske system. Dog har mange af hans kollegaer ikke endnu lovet, at de ikke vil tage penge fra store selskaber, heriblandt Elizabeth Warren. Lidt mærkværdigt for én, der har slået sig op på at have en plan for at stoppe et korrupt politisk system.

Hun har lovet ikke at tage imod virksomhedernes penge i primærvalgene, men hun modtog dem til og med hendes valgkamp til Senatet i 2018, og skulle det ske, at hun vandt den demokratiske nomination, introducerede han The Stop BEZOS Act som kræhar hun sagt, at hun selvfølgelig igen vil tage penge vede, at store firmaer som Amazon, McDonald’s, fra store virksomheder. Som hun brugte som undDisney og Walmart m.fl. skulle betale deres medarskyldning i et interview med The Young Turks: ”We bejdere en løn, som skulle frigøre arbejderne need to win. We need to win in 2020. When fra madkuponer og lignende, og som we hit 2020 and we’re in a race with var til at leve af. Resultatet var, at Donald Trump...we got to be all in.”

Amazon og Disney begge hævede Det er sjovt; hun har en plan for deres mindsteløn til $15 i timen. alt – selv hvordan hun vil tage big For mange er det forvirrende, Noget som under præsidentvalgmoney. Men er det virkelig nogen at Bernies hidtil ”radikale” ideer overraskelse, når hun er ”capitakampen i 2016 var blevet kaldt er gået hen og blevet main”umuligt” og ”utopisk” af hans list to her bones”? modstandere. stream i det demokratiske parti - især når så mange kandidater Det er spøjst. Jeg kan ikke foreGennem hele sin karriere er Berstille mig, det er nemt at modtaligger meget tæt opad hinnie blevet kritiseret for at være for ge store virksomheders penge, og anden politisk. radikal på mange punkter. når man så fem måneder senere sidder i Det Hvide Hus så alligevel En national mindsteløn på $15 i timen? ikke godtager deres interesser. Jeg er Han må være sindssyg. Juli 2019: House ked af at sige det, men jeg har svært ved at of Representatives stemmer for en lov, der vil hæve stole på Elizabeth Warren. Dét at hun tager penge fra mindstelønnen til $15 i timen. store virksomheder, at hun var registreret Republikaner indtil 1996 og, at hun ikke støttede den progresGaranteret sygehjælp til alle mennesker? Det komsive præsidentkandidat, Bernie, i 2016, men i stedet mer aldrig til at ske. 2019: Undersøgelser viser, at prøvede på at score et vicepræsidentjob hos Clinton, op mod 70% af den amerikanske befolkning støtter og det kan på ingen måde hamle op med Bernie, der forslaget, og det er blevet mainstream politik hos har kæmpet for arbejdere, sorte, homoseksuelle og mange af hans demokratiske modstandere til præsiandre svage og sårbare flere årtier før ethvert meddentnomineringen. lem af SFU blev født.

Bernie har brugt hele livet på at kæmpe mod dem, ingen andre har turdet at gå imod, og i 2018

Grøn omstilling? Det er ikke realistisk. I 2019 er verden omkring os så småt begyndt at forstå, at der må handles.

Med det sagt, så er Warren på ingen måde en elendig kandidat. Hun er langt, langt bedre end mange af de andre kandidater, og mange af hendes planer er enormt detaljerede, og specielt hendes plan til at bryde Big Tech-selskaber op er langt bedre og mere specialiseret, end hvad Bernie har. Dog sakker Warren også bagud på blandt andet klimaområdet og Medicare For All.

For mange er det forvirrende, at Bernies hidtil ”radikale” ideer er gået hen og blevet mainstream i det demokratiske parti - især når så mange kandidater ligger meget tæt opad hinanden politisk. Mange tror dertil også, at Bernie har præcis den samme platform som en af hans udfordrere, senatoren fra Massachusetts, Elizabeth Warren, hvilket langtfra er rigtigt.

Warren er ikke slem, men på samme tid, er hun alligevel på ingen måde på niveau med Bernie. For mig er valget åbenlyst; indtil den dag, Bernie taber kampen til Warren, vil jeg til enhver tid støtte Bernie Sanders over Elizabeth Warren.

”You can’t change a corrupt system by taking its mo5

Politik

”Det er næsten som at være tilbage i en studenterkreds i 70’erne!”

– reportage fra Marx NU 2019 Marx NU er en årlig konference afholdt af Selskab for Marxistiske Studier. Årets kon-ference er den hidtil mest velbesøgte med 150 deltagere. SFU’s egne Tom og Jeppe var afsted for at se, om Marxismen virkelig er død.

interessant oplæg om tidens antifeminisme, hvordan det er en typisk vej ind i højreekstremisme, og hvordan det relaterer sig til tabserfaringer hos hvide mænd i en lighedens tid.

Næste dag tager jeg (Jeppe), med lidt tømmermænd i hovedet fra gårsdagens fest på SFU’s landskontor, ud til konferencens anden dag. Her kommer jeg lige før første pause, hvor jeg falder i snak med Thorup og nogle andre hoveder fra idéhistorie. Forfatteren til Roden til Alt Ondt, Eskil Halberg, slutter sig til og bemærker at det er lidt som at være tilbage i 70erne i en marxistisk studenterkreds, hvorefter der følger stribevis af historier og anekdoter fra 70ernes universitetsliv der, ganske rigtigt, var stærkt præget af marxisme og kritisk teori. Man taler i den forbindelse om en såkaldt marxistisk vending, der i disse år foregår på uni-versiteterne – blandt andet eksemplificeret ved, at arrangementer som Marx NU kan lade sig gøre, og at årets konference er den hidtil mest velbesøgte. Det er dog som om noget har for-andret sig i forhold til dengang i 70erne. Eksempelvis er dagens keynote speaker Marius Ostrowski, der skal holde hvad der nærmest er en forsvarstale for den ellers i marxistiske kredse udstødte revisionist Bernstein – noget ingen nogensinde ville turde røre med en ild-tang dengang.

Af Jeppe Riis og Tom H. Weinreich

Efter en lang tur med FlixBus og S-tog ankommer jeg (Jeppe) til Århus Universitets (AU) af-deling i Emdrup i København og er, sammen med en fremmed der har spurgt om ”you know where the Marx NU conference is?”, lidt desorienteret. Der går dog ikke længe før en lille flok, ført an af ingen ringere end Enhedslistens Pelle Dragsted, kommer ned af trappen og ud i retning af kantinen. Jovist – jeg er kommet til rette sted. To etager længere oppe finder jeg festsalen, hvor der lige om lidt er keynote med Sara Farris. Jeg sætter mig til rette og spotter endnu kendis, Jens Philip Yazdani, netop foran mig. Ind kommer også professoren fra mit eget fag på AU, Mikkel Thorup, som jeg hilser på og kort snakker med, inden folk begynder at sætte sig og roen falder på. Tom når, med sin guddommelige timing, lige ind og sætte sig ved min side, inden Farris begynder sit oplæg om hvordan sexisme, racisme og kapitalisme in-terpellerer i undertrykkelsen af mennesket. Efter det gode (og ret langhårede) oplæg, rykker vi op på fjerde sal i opholdsstuen, hvor der venter kaffe og en terrasse, hvor man kan ryge en cigaret. Her chiller vi i godt tyve minutter, inden en fyr i rullekrave annoncerer, at der nu er to minutter til næste session. Her er det tid til, ligesom på et velkendt SFU-træf, at vælge mellem to forskellige blokke.

Resten af dagen byder på oplæg om hvorfor folkeskolens pensum er racistisk, og til sidst en diskussion af Mikkel Bolts nye bog På Råbeafstand af Marxismen. Bogen er, kort fortalt, en teorihistorisk artikelsamling fra 1968 til i dag. Hvor Mikkel Bolt mener at han kan læse en forfaldshistorie fra en selvkritisk fase til i dag hvor han erklærer Marxismen død, er Eskil Halberg knap så negativ. For ti år siden, da Eskil gik på universitetet, var det mest spænden-de der skete inden for kritisk teori Henrik Jøker Bjerre – i dag ser vi en bølge af intersektio-nel feminisme, der har været en enorm bevægelse bag #MeToo, og ikke mindst sker der den førnævnte marxistiske vending i universitetsverdenen – eksempelvis ved at vi sidder 150 mennesker til en konference om netop marxisme. Kort sagt: Der sker sgu’ noget. Og det bli-ver også på denne optimistiske note, jeg vil slutte artiklen af. Og så vil jeg ellers opfordre alle til at komme med til Marx NU 2020, hvor både marxismen og den intersektionelle feminisme forhåbentlig er tiltaget endnu mere i styrke.

Vi vælger den blok, der handler om marxistisk feminisme og social reproduktionsteori. Her åbnes af en taler med håndskinne, der annoncerer at vi skal tale om ”the yucky stuff” – kropsvæsker, kropsfunktioner og det som akademia normalt ikke har lyst til at forholde sig til. Indledningen ledsages af et billede af et lille lam i en plasticpose. Lammet er ikke først blevet født og dernæst lagt ned i posen; det er groet i posen. Der loves tryk på fra de to fo-redragsholdere, som stiller feministisk science fiction og social reproduction theory i udsigt. For redaktionens udsendte er det noget fremmed at blive mødt med teorier baseret på acce-leratonisme, der ofte mest er kendt som en joke. Ikke desto mindre er xenofeminismens idé-er om en afskaffelse af kønnet og konsekvenserne deraf mildest talt betagende. Herefter føl-ger et oplæg om arven fra Niccolo Machiavelli i et magtkritisk perspektiv, og til sidst holder Mikkel Thorup et meget 6

SFU-land

Quiz om rettigheder

b. En 3. instans i domstolssystemet, hvor man kan klage, hvis man ikke er tilfreds med den afgørelse, der er blevet truffet i Danmark c. At dømme europæiske borgere, der ikke efterlever menneskerettighederne d. At sidde og drikke kaffe, mens de sludrer om hvor overlegne europæere er.

1. Hvilke af følgende er ikke en borgerlig ret i Grundloven? a. Ret til frit at søge arbejde b. Religionsfrihed c. Ret til beskyttelse mod bagtalelse og tilsvining d. Ret til at studere

2. Hvornår fik Danmark fri abort?

5. I hvor stor en del i verden er homoseksualitet stadig ulovligt?

a. 1965 b. 1998 c. 1973 d. 1984

a. Hvert 3. land b. Hvert 7. land c. Hvert 10. land d. Hvert 12. land

3. Hvor ligger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

6. Hvad må kvinder i Saudi-Arabien ikke?

a. Bruxelles b. Strasbourg c. Wien d. Luxembourg

a. Køre bil b. Dyrke sport c. Være i selskab med mænd, som de ikke er i familie med d. Studere

4. Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols opgave? a. Vurdere gennem et klagesystem om staterne efterlever menneskerettighederne, således som de er udformet i konventionen

Svar til quizzen: Spørgsmål 1: d, Spørgsmål 2: c, Spørgsmål 3: b, Spørgsmål 1: a, Spørgsmål 5: a, Spørgsmål 6: c.

7

Politik

SFU får (endelig) konkret LGBT+ politik!

Vigtigheden af LGBT+ politik

af Christoffer Koch Andersen og Lucas Zukunft

SFU har hyldet mangfoldigheden, vi har festet på vognene til Pride-ugen, råbt op mod diskrimination og fobi, problematiseret de ubehagelige og uretfærdige situationer, som LGBT+ personer møder i dagligdagen og tænkt det ind i vores socialistiske kompas; At alle mennesker er ligeværdige og fortjener gode levevilkår med lige rettigheder. Vi har alt i alt kæmpet et brag af en kamp for, at alle mennesker - uanset køn og seksuel orientering, har ret til et liv uden frygt, trusler, diskrimination og bekymring! Dette feministiske grundlag er så at sige en byggesten for SFU’s arbejde, selvforståelse og identitet.

Når LGBT+-papiret er vigtigt skyldes det i høj grad 3 ting: For det første, så er det naturligt at vi, som en intersektionelt feministisk organisation, har en bred, dækkende og konkret politik på LGBT+-området.

Som sagt kan vi alle sammen blive enige om, at der skal være bedre forhold, men det er væsentligt, at vi netop spiller ud med noget konkret.

For det andet, så er det et område, der hurtigt kan blive glemt. Den kan hurtigt falde bagud, fordi ligestillingsudfordringerne er så vanvittigt omfattende og det derfor kan være svært at prioritere alle områder ligeligt. LGBT+-området i sig selv er også så stort og bredt at de færreste egentligt kan finde hoved og hale i det hele, og herved kan alene det at have et konkret politikpapir på området også bidrage til oplysning.

Én ting manglede dog - et politisk papir på området! På landsmødet 2019 skete det endelig - at vi fik vedtaget, vi i SFU skulle have skrevet et LGBT+ papir, så det er vi i gang med, hvorved papiret skal til behandling i landsledelsen på 4. ledelsesmøde d. 2224. november - lige i flæng med rettighedstræffet og dets centrering på glæde for mangfoldighed og lige rettigheder!

For det tredje, så står vi lige nu i en parlamentarisk situation, hvor SFU kan få rigtig meget indflydelse, og når vi så oven i købet sidder med en rød regering, der virkelig ikke prioriterer ligestillingsområdet særlig højt giver det os mulighed for at kæmpe for det og vinde nogle sejre. Når vi en dag står i en anden parlamentarisk situation kan vi håbe, at vi har rykket så meget på området, at selv potentielle tilbagerulninger ikke vil være nok, til at sætte os tilbage til ’udgangspunktet’.

Konkrete, politiske forslag på LGBT+ området Ikke blot skal vi skrive et politisk papir om LGBT+ politik, der både hører under vores intersektionelle feministiske vinger og socialistiske grundtanke om lighed, men vi skal også skrive et super progressivt og konkret papir, som virkelig kan medvirke til at gøre en forskel.

For det fjerde, er vores moderparti det første, som har et dedikeret ordførerskab til LGBT+ området, hvoraf ordførerskabet sågar er givet til en SFU’er, hvilket forhåbentligt betyder, at det ikke bliver en udfordring at få folketingsgruppen til at tage vores forslag til sig og arbejde for dem. Endvidere vil det derfor også være intet mindre end oplagt, at SFU udformer konkrete, politiske forslag, som både kan støtte op om vores eget arbejde, SF’s ligestillingsarbejde og vores fremtidige samarbejde på området.

Det kommisorium (skrivegruppens opgavebeskrivelse), som Daglig Ledelse havde udformet og LL senere vedtog, lægger op til, at papiret ikke blot skal udspecificere, hvorledes vi anerkender, at kampen for lige rettigheder for LGBT+ personer ikke er ovre, at vi uden tvivl kan analysere os frem til de problematikker, der gør sig gældende eller de faktorer, vi gerne vil ændre, således vi får en mere retfærdig og accepterende verden. Selvom dette ligger implicit i papiret og dets forståelse, er det ikke papirets hovedfokus.

Papiret kommer i stedet til at centrere sig om de forslag, der decideret forbedrer LGBT+ personers liv og levevilkår, som SFU kan være med til at kæmpe for politisk. Vi er alle enige om, at accept, lige rettigheder og inklusion er vejen frem - men vi kan ikke sidde tilbage og ikke handle på ordene. At tale om problemerne er ikke nok - det er tid til at handle, og her skal SFU selvfølgelig bære fanen forrest!

Hvad forandrer LGBT+ papiret fremadrettet?

Man kunne spørge sig selv, hvad LGBT+ papiret egentlig kommer til at have af betydning fremadrettet, idet vores kamp for lige rettigheder til alle allerede kan siges at være inkorporeret i vores feministiske kodeks. Først og fremmest giver det os endnu en kæmpe legitimering til at vi kan kalde os en feministisk organisation, når vi har vedtaget noget konkret politik på området, som også herigennem synliggøres for både os selv og for omverdenen. Synlighe8

Politik

den af LGBT+ politikken kan være medvirkende til at signalere en progressiv styrke i SFU, som fortsat sætter LGBT+ kampen på dagsorden og opfordrer det omgivende samfund til at følge trop. Desuden kan det bringe os foran vores kammerater i de andre ungdomspartier på venstrefløjen og forhåbentligt også inspirere dem til at gå med, så vi i fællesskab kan kæmpe kampen og sikre alle LGBT+-personer et liv med lige rettigheder og muligheder, uden diskrimination og frygt.

For det andet er det essentielt, at SFU markerer sig stærkt på området og kæmper netop denne kamp på venstrefløjen, da vi skal proklamere, at SFU er den stærke, venstreorienterede stemme med en LGBT+ politik, der sparker til den heteronormative dagsorden!

Fra skrivegruppens side glæder vi os til at præsentere jer for et papir, der er inkluderende, konkret, og, vigtigst af alt, ambitiøst. Kampen er ikke ovre endnu <3 9

Internationalt

Sommerlejr hos Socialistisk Ungdom i Norge I Norge findes det ungdomsparti i verden, der minder allermest om SFU. De hedder Sosialistisk Ungdom (SU), og ligesom os har de en sommerlejr, som de holder langt ude på landet. I år var Emma og Magnus fra SFU gæster hos vores norske kammerater.

Natur og Ungdom var særligt interessante, fordi de er med til at arrangere civil ulydighed mod minedriften i Norge, hvor de smider affaldet ud i deres fjorde derfor lænker aktivisterne sig fast til maskinerne. På sommerlejren lærte de os om de praktiske overvejelser, samt de juridiske og økonomiske konsekvenser ved at deltage i denne civile ulydighed. Juridisk er der ikke noget at være bekymret over, og økonomisk havde de fået samlet ret mange penge ind, så man ikke kommer til at stå med bøden selv. Dog skulle man være indstillet på at bruge en nat i detentionen.

Af Magnus Kronborg

Turen starter i Oslo, hvor Emma og jeg mødes med de internationale gæster fra Palæstina og en fra SU’s internationale udvalg. Herfra er der en bustur, kort biltur og til sidst en lille sejltur, før vi rammer Utøya, hvor SU holder deres årlige sommerlejr, og omkring 200 unge norske socialister mødes til en uge fyldt med oplæg, hygge og valgkampsforberedelser. Der er nemlig kommunalvalg allerede til november.

Den første dag er meget fokuseret på at man skal lære hinanden at kende, særligt dem fra ens eget fylke (region/distrikt). Det er også her at de første planer for SU Grand Prix, deres talentshow, bliver lagt. Men midt under fylkemøderne kommer der skybrud, og alle deltagerne skynder sig ud for at prøve at redde deres telte fra at oversvømme. Her er alle vi gæster glade for, at vi skal sove indenfor i senge sammen med de praktiske helte.

Efter markedspladsen samles man til fællesbeskeder, hilsningstaler og panelsamtaler eller fællesoplæg, hvor emnerne og/eller personerne, der er med, ville trække for mange af deltagerne, og det derfor ikke giver mening at have sideløbende oplæg. Emnerne var ’Fremtidens arbejdsmarked’, ’Vejen videre efter metoo’, ’Ud af olien, ind i fremtiden’ og ’Socialistiske svar på højrepopulisme’. Emma deltog i panelsamtalen om socialistiske svar på højrepopulismen, hvor både årsager og strategier til bekæmpelse af højrepopulismen blev vendt. I panelet talte hun med gæsterne fra Polen og et stortingsmedlem fra Socialistisk Venstre. De kom ind på både højrepopulisters forhold til EU, finanskrisen som muligt startskud og forskellige tilgange til at løse udfordringerne.

Der er gymnastik for de morgenfriske, der slutter med en svømmetur. Det er dog også muligt blot at stå op til morgenmaden, der begynder kl 9. Når man har spist, kan man orientere sig i programmet, hvad temaet er for dagen, og hvilke oplæg der er i de forskellige blokke. Den første hele dag er socialismedag, hvor der bliver fortalt om alt fra socialistisk organisering over handelspolitik til SUs skolepolitik. Men fælles er det, at de kun har skolende oplæg, modsat på vores egen politisk sommerlejr (PS), hvor der jo i hver blok er mulighed for en chill aktivitet.

Efter samlingen med beskeder og panelsamtaler eller oplæg, er der en oplægsblok, derefter aftensmad og en sidste oplægsblok, inden der er forskellige hyggeaktiviteter planlagt, bl.a. revy, filmvisning, koncert og selvfølgelig Grand Prix. Hvis man ikke er til nogle af de ovenstående ting, så er aftenen blot til at slappe af og hygge sig. Et meget stort hit om aftenen var brætspil, og da dagene først startede kl 9 med morgenmad, var der ikke nogen, der havde travlt med at komme i seng. Der blev også arrangeret natbadning i fjorden.

Efter middagsmaden er der en pause, hvor der er markedsplads. Her kan man hver dag snakke med organisationer, der har relevans for temaet den pågældende dag, f.eks. Fagbevægelsen, Ungdom Mot EU, Kvindebevægelsen og Natur & Ungdom. Her var både Ungdom Mot EU og Natur og Ungdom særligt interessante at snakke med. Ungdom Mot EU og hele EU-modstanden i Norge er ret stærk, og derfor er det spændende at høre deres perspektiver på EU. 10

Internationalt

11

Politik

Det ikke-nørdede opgør med kapitalismen Vi kender ham alle som SF’s unge gruppeformand, der slår sig op på at tale børnenes sag. Vi har hørt, hvordan han som attenårig tog til byrådsmøder i shorts og studenterhue - og så var det vist ham, der gjorde udtrykket ‘ananas i egen juice’ til allemandseje i SFU. Aktivisten har talt med Jacob Mark.

og så skulle vi sidde og høre Red Warszawa. Men det lod jeg mig ikke skræmme af. Jeg blev der, fordi jeg hørte til politisk.”

Hvorfor meldte du dig ind i SFU? ”Jeg oplevede en enorm ulighed i min folkeskole. Der var ham drengen, der boede ude i det almene boligområde, som var søn af muslimske forældre. Han blev set som en ballademager, men han i virkeligheden var han verdens sødeste dreng. Da han kom ind i vores klasse, lykkedes det ham at integrere sig, og så blev han sendt på genopdragelsesrejse.”

Interview af Anton Thorell Steinø

Da Jacob Mark skulle til sit første møde i SFU i Køge i 2008, var han lige ved at gå forgæves.

Han mødte godt nok op på Køge St. som han havde aftalt med SFU’erne, men de lykkedes med at gå forbi hinanden på stationen, fordi de så særdeles forskellige ud. Da de havde stået for sig selv et stykke tid og ventet, gik det først dér op for dem, hvem hinanden var.

Det lyder enormt reflekteret af en fyr i ottende klasse. ”Jeg har brugt meget tid på at tænke over det. Jeg begyndte at opleve et dilemmafyldt forhold til min drengegruppe, fordi der var nogen anskuelser omkring verden, de slet ikke forholdt sig til. Og så var der Emma fra parallelklassen, som jeg blev forelsket i, der spillede guitar og var betaget af Enhedslisten.

Jeg kunne slet ikke få mig selv ud i Enhedslisten.

”Socialt hørte jeg slet ikke til i SFU. Jeg var en fodbolddreng, og til møderne i SFU gik de mest op i at drikke Dansk Pilsner. Jeg kom fra en verden af pop, 12

Politik

Ungdommens talerør – og politikerfabrik

Alder er underordnet

På trods af, at Jacob Mark har nok at se til som gruppeformand for SF, sørger han stadig for at holde forbindelsen til SFU. Til vores landsmøde i påsken var han med i salen hele den dag, hvor vi debatterede uddannelsespolitik.

I SF’s folketingsgruppe er han både den ældste af de yngste og den yngste af de gamle, men selv er alder ikke noget, Jacob Mark tænker særligt meget over i sit daglige virke. ”På et tidspunkt i starten af sidste periode, syntes jeg det hele blev rodet sammen. Jeg ser jo mig selv som ung, men samtidig befinder jeg mig også i en masse situationer, der ikke er særligt ungdommelige. Da jeg blev gruppeformand, fik jeg jo en masse ansvar. Jeg står jo til ansvar for baglandet, for folketingsgruppen og for et ungdomsparti, og i det kryds tænkte jeg ikke så meget over det med at være ung. Jeg tænker ikke så meget over min alder længere.”

”Der var en mere ideologisk debat, men også en langt bredere debat, end der er i SF.” ”Jeg havde regnet med, at vi kun skulle snakke om frit optag på alle universiteter, og om at alt skal gå langsommere. En slags ”Ro På” på speed. Sådan var det slet ikke. Der var en fantastisk uenighed. Hvis man kan have et ungdomsparti med så bred debat og med så ideologisk en forankring, så kan man virkelig få taget nogle gode diskussioner og få udviklet god politik.”

Tror du andre folk tænker over din alder? ”Måske. Det blev så mærkeligt i mit hoved, det med alder, så jeg tror også, jeg er stoppet med at tænke over, hvad andre tænker over min alder. Når vi er i udlandet, sker det tit, at folk tror jeg er med som student eller praktikant, og jeg får overrakt alle mapperne. Det griner vi meget af.”

Hvad håber du, SFU kan være og gøre? ”Jeg vil gerne have, at SFU er talerør for ungdommen. Vi kommer til et punkt med ulighedskrisen og klimakrisen, hvor vi har brug for nogle unge, der kan fortælle, hvad modstykket til det kapitalistiske samfund er og gøre det på en ikke-nørdet måde.”

Kan du godt finde balancen i det? ”Det er jeg blevet bedre til. Jeg kan huske, jeg syntes det var mærkeligt de første par gange både at skulle holde festtale for SFU og lede folketingsgruppen.”

Kan I ikke komme med sådan et modsvar herinde fra Christiansborg? ”Jeg ville ønske, vi kunne gøre det mere. Jeg tror, vi kommer til at bruge mere krudt på det. Vores konkrete forslag skal være bundet op på et ideologisk bagtæppe. Ligesom gratis psykologhjælp har været.

Vi skal turde være populister, hvis vi virkelig skal vinde frem.”

”Når jeg står som gruppeformand og taler til SFU’erne, tænker jeg tit: Hvad er forskellen? Der er ikke nogen forskel. Hverken politisk, evnemæssigt eller aldersmæssigt. Vi har bare forskellige tillidsposter, og dem udfylder vi.”

”Man godt være både konkret og ideologisk. Jeg ser det som en tragt. Man starter med det samfund, man gerne vil have, og så finder man nogle signalforslag, der for almindelige mennesker symboliserer den vision.”

Har du tænkt over, hvordan du vil tage de nye unge folketingsmedlemmer under dine vinger? ”Deres ideologiske kompas og evne til at ideudvikle Rød bog

Hvad er det SFU kan, som SF ikke kan? ”I skal udvikle gode tænkere. SFU skal være en bevægelse, I skal være ideudviklere, men det er også jer, der i fremtiden skal ind og forme SF. Det skal man ikke være så bange for at tale åbent om. Jeg mener at SFU skal være både talerør og politikerskole.”

Indmeldt i SFU år 2008

”Der er nogen unge, der allerede i folkeskolen tænker, at de gerne vil være politikere. Jeg tænkte det ikke, men de er der. For mange går vejen gennem at læse statskundskab, men den kunne ligeså godt gå gennem SFU. Det skal være helt okay at have ambitioner på egne vegne om at skulle lave politik.”

Gruppeformand

Lokalafdeling: Køge Seneste tillidspost i SFU: Regionssekretær (det der i dag hedder distriktssekretær)

Børn, Undervisning, Videregående uddannelser, Medier & film Top tre formænd for SF: Aksel Larsen Holger K. Nielsen Villy Søvndal

”Fordelen ved politikerfabrikker er, at man ikke kun får dem, der elsker at høre sig selv tale, men at de dygtige tænkere også ved, at de kan blive politikere.”

13

Politik

er fuldstændig på plads, apropos politikerfabrikken i SFU. Der har de ikke brug for mig. Jeg skal stå for at have samling på tropperne.”

det, så går det nok. Medlemmerne har rigtig mange gode ideer.”

”Allerede i Køge byråd lærte jeg, at du er bedre til at Det tager sin tid at finde sin egen stil som politiker, forhandle, hvis du har et klart mandat i ryggen. Jeg og det er noget Astrid, Carl, Anne og de andre skal ikke sidde i forhandlingsrummet uden må erfare og finde ud af hen ad vejen og at have noget, jeg ved medlemmerne er undervejs, når de begynder at kunne enige om, er det vi kæmper for.” mærke sig selv som politikere. Selv har Jacob Mark en meget per”Hvis man skal sætte et billede sonlig stil.

I skal udvikle gode tænkere. SFU på, hvad der skete ved sidste folketingsvalg, så fik vi sådan skal være en bevægelse, I skal Er det fordi du gerne vil være være ideudviklere, men det er også en kæberasler, at lyset gik ud. populist?

Så stod medlemmerne og jer, der i fremtiden skal ind og for”Ja, det er det lidt. Jeg tror, vi især de lokale tillidsvalgte og me SF. Det skal man ikke være så pustede liv i os herinde, indtil vi bevæger os hen i en tid, hvor folk stoler mere på personer, fandt vores ben igen. Det er det, bange for at tale åbent om. Jeg end de stoler på partier. Nogen man kan med et stærkt bagland, mener at SFU skal være både er meget imod den tendens, og det er derfor, vi ikke dejsede talerør og politikerskole. men jeg ser det som en ny måde helt om.” at komme ud med SF-budskabet til flere mennesker. Jeg lægger aldrig noget På nuværende tidspunkt kan det siges, ud, der er personligt, som ikke også har et klart at SF er der, hvor det er sjovt at være med - og SF-budskab.” hvor man virkelig kan mærke, at det politiske arbejde både er betydningsfuldt, har indflydelse og reelt Kan du lide det? rykker noget. ”Ja. Det falder mig meget naturligt. Jeg føler ikke, jeg skal være én person, når jeg går herinde og én anden, ”Udgangspunktet for de politiske forhandlinger, vi når jeg er på Smuk Fest.” sidder i er jo helt anderledes end før valget. Når jeg sidder med uddannelses- og forskningsministeren, er Så er det jo også politikeren Jacob Mark, der tager på vi enige om 95% af hvad vi snakker om. Det er godt!

Smuk Fest. Føler du godt, du kan tage fri?

Det kan til gengæld være, at det kommer til at gøre ”Øh, jah… Nej. Jeg har aldrig fri. Hvad er fri? Jeg føler mere ondt, når vi så er uenige, fordi det kommer til at mig fri, selvom der altid kommer nogen og vil snakvære mere grundlæggende uenigheder.” ke politik. Det er nok, fordi jeg blev valgt første gang som attenårig, så politik har altid været en del af mit ”Det betyder meget mere, når SF siger fra og til. Det liv.” var måske meget godt for SF at have den tid i opposition, så vi kunne finde vores ben og begynde at Et klart mandat i ryggen politikudvikle, men det er meget sjovere at være der, Jacob Mark bliver ved med at vende tilbage til, at SF hvor magten ligger.” skal kunne levere resultater med en ideologisk ballast. Han fremhæver Aksel Larsen og Villy Søvndal Ville vi være klar til at gå i regering nu? som formænd, der lykkedes med at sikre SF succes, ”Forståelsespapiret er virkelig godt. Men vi er også fordi de netop var populister. Villy Søvndal rykkede stadig i en genopbygningsfase som parti. Jeg er ikke SF til at kunne gå i regering og sikre politiske resultaked af, at vi ikke er i regering, for det er sikkert meget ter. godt for partiet. Men det politiske grundlag er der for det. Socialdemokraterne vil bare gerne i regering ”Han gjorde SF meget populært. Det havde så også alene.” sin pris: Man skal tænke sig om, når man er populist.”

Pia Olsen Dyhr åbner døren og kommer ind med Ifølge Jacob Mark går vejen til succes gennem at Jacob Marks computer, som han har glemt et sted. sikre, at der altid er en inddragelse af hele partiet.

Interviewet lakker hermed mod enden, da fodbolddrengen fra Køge skal videre i arbejdet for at gøre SF ”Alle politiske dilemmaer handler om at finde veje, og til et populistisk og indflydelsesrigt parti. de er bedst løst sammen med dem, der er i partiet.

SF’ere kan ikke lide lette løsninger. De kan ofte nogle gange bedre lide dilemmaer end hurtige svar på komplicerede spørgsmål. Men hvis man anerkender 14

Internationalt

Vi skal ikke gentage Corbyns fejl sig fast på, om de støtter aftalen eller et nej til at træde ud af EU. Labour burde have en klarere linje, men desværre er partiet for splittet til at kunne vedtage en sådan.

Af Anton Thorell Steinø

BREXIT: Marx sagde som bekendt, at historien gentager sig selv; første gang som tragedie, dernæst som farce. Han talte godt nok om Napoleon, men i vore dage skal vi passe på at Storbritanniens Brexit-tragedie ikke gentager sig som farce hjemme i Danmark. Venstrefløjen og SFU bør spille en historisk nøglerolle for, at dette ikke sker.

Partiet vil dog være splittet helt frem til en evt. folkeafstemning, så det er vigtigt tidligt at lægge en tydelig linje frem. Den linje skal være EU-positiv, for man ændrer ikke den borgerlige politik, der bliver ført ved at melde sig ud. Og man skal være tydelig omkring en sådan linje, for ellers kan man jo ikke svare vælgerne i en valgkamp, når de spørger, hvad de vil få med en Labour regering.

I Storbritannien er der stort set lige mange tilhængere og modstandere af at forlade EU og har været det siden før den meget tætte afstemning tilbage i 2016, der som bekendt endte med en udmeldelse. Det regerende konservative parti har siden da skiftet leder og dermed premierminister to gange, og den nuværende har smidt over 20 parlamentsmedlemmer ud af partiet, forsøgt at suspendere den lovgivende forsamling og har mistet sit flertal i parlamentet. Økonomien er i bund, der er politisk kaos, og alligevel står arbejderpartiet Labour ikke til at vinde et kommende parlamentsvalg. Hvordan kan det være?

Herhjemme skal vi holde fast i arven fra Holger K. Nielsen, der som formand for SF førte an i Nej-kampagnen op mod folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Den kampagne vandt vi, men i modsætning til i Storbritannien hvor splittelsen siden folkeafstemningen er blevet dyrket af politikerne og er vokset, så insisterede vi på at finde en løsning, der kunne tilfredsstille en bred del af befolkningen. Vi havde nemlig hverken flertal for at forlade samarbejdet, og ikke engang noget stort flertal i folkeafstemningen. Den løsning, vi fandt, var forbeholdene.

Svaret er formentlig, at Labour har haft en alt for vag og afventende position på brexit-spørgsmålet. Ved europaparlamentsvalget i juni, hvor Storbritannien skulle deltage, var det de EU-positive partier (Liberaldemokraterne, De Grønne og de skotske nationalister), der særligt gik frem, ligesom Brexit Partiet også gik frem. De gik frem på bekostning af et konservativt parti, der er ved at bryde ned og så Labour.

I SFU skal vi værne om, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved en reaktionær politik og stadig befinde os på den kampplads, den bliver udfoldet på.

Vi skal støtte et stærkt samarbejde, men kun fordi det giver mulighed for at gennemføre progressiv politik som at tæmme de multinationale skattesnydere og gøre noget for alvor ved klimaproblemerne.

På den måde kan vi få opbakning til vores politik og undgå at gentage Labours tragedie som farce.

Labour har valgt en strategi, der går ud på at man selv vil forhandle en form for aftale igennem med EU, som det ikke er klart hvad skal indeholde, men som kunne være tæt på den aftale Theresa May tidligere på året fik forhandlet igennem. Den vil de så sende til folkeafstemning, men de vil helt centralt ikke lægge 15

Politik

Skrot racisme, vælg socialisme!

spændende debatter om mange andre ting end udlændinge politik. Så denne kamp ikke kom til at virke for uoverskuelig.

af Seda Kekec og Christoffer Koch Andersen

Skoleåret blev skudt i gang med et brag, da SFU’ere gik på gaden over hele Danmark med vores skolestartskampagne “Racisme eller antiracisme?” og viste, at vi ikke vil finde os i den stigende strukturelle racisme i landet. Vi vil ikke finde os i, at mennesker differentieres og forskelsbehandles på baggrund af deres etnicitet, religion og hvor man kommer fra. Vi mener, vores samfund sagtens kan gå en anden vej, hvor vi lever side om side med hinanden i gensidig respekt og harmoni <3<3

I starten af oktober lavede vi årets første rigtige aktion. Vi markerede et område af Viborg gågade som “racisme fri zone”, med banner og kridt. Folk kunne altså vælge om de ville gå udenom eller igennem.

Som ventet fandt mange af de kridhvide Viborggensere dette meget provokerende (hvilket også var intentionen), men mange stoppede også og snakkede med os, så vi fik masser af ros til vores ris.

Derfor har SFU med kampagnen særligt villet lægge vægt på, at:

Det mest bekræftende var dog at samtlige folk af anden etnisk baggrund der kom forbi, gik igennem vores zone. Vi oplevede en enorm taknemmelighed.

Og følelsen af at kunne give lidt hverdagshåb til minoriter der i disse tider har ekstra brug for det, mindede os virkelig om hvad vi kæmper for.

• SFU vil lukke alle udrejsecentre • SFU vil afskaffe fattigdomsydelserne • SFU vil afskaffe særlove i de såkaldte ghettoer Med denne eminente kampagne oppe i ærmet, har vi fra Aktivistens side adspurgt nogle lokalafdelinger om, hvordan de har oplevet kampagnen og udfoldet den i deres afdelinger:

Alt i alt har SFU Viborg grebet skolestartskampagnen lidt utraditionelt an. Men det har virket, da vi både har formået, at kæmpe den nationale SFU kampagne og samtidig hvervet nye medlemmer samt haft andre ting på programmet.

SFU Esbjerg siger:

I SF Ungdom Esbjerg har vi haft gode muligheder for at bruge vores skolestartskampagne til flere begivenheder. Vi har blandt andet deltaget i energiens festival, hvor der blev holdt workshop med debat og spørgsmål. Deltagerne var fra efterskoler rundt omkring i nærområdet. Der kom vi ud med vores budskab ved hjælp af flyers og spørgsmålene, og der var stor interesse blandt eleverne. Blandt medlemmerne er der blevet lavet et skolestartskampagneudvalg, som holder øje med muligheder for at deltage i arrangementer, og udvalget aftaler også datoer for skolebesøg, som vi har planlagt mange af. Vi har specielt fokus på Esbjergs tekniske skole og gymnasierne, men samtidigt er planen også, at vi skal ud på folkeskolerne, da nogle af vores medlemmer har muligheden for det

SFU København siger:

I SFU København vidste vi fra starten af, at dette var en anderledes kampagne end de fleste, fordi flyeren ikke skulle stå alene. Der blev fra den nationale kampagnegruppe’s side af, lagt op til at vi skulle være ekstra meget aktivistiske, ekstra meget ude på gaden og sammen forme et blikfang der vil kunne løfte flyeren op til et helt andet niveau.Sammen med en workshop til et mandagsmøde, fik vi hurtigt nogle gode ideer og var hurtigt ude på gaden.

Anti racisme kampagnen følte vi alle i høj grad var relevant, og nok især herude i Vestjylland. Men den var også svær at gå til, da modviljen fra etniske danskere mod vores budskab har gjort, at vi har mødt en del modstand på gader og stræder. Dette stoppede os dog ikke for at lave regelmæssige uddelinger.

Den første aktion satte fokus på at vi i SFU synes at dobbeltstraf i ghettoerne skal fjernes. Vi stod på Nørreport station og med tape lavede vi en firkant der skulle repræsentere en ghetto. Her stod en SFU’er med et skilt i hånden hvor der stod: ”Jeg får dobbelt straf som jer”. Lige ved siden af firkanten stod der så en anden hvor skiltet lød: ”Er det fair?”. Det var et helt simpelt budskab, med et meget stærkt blikfang og der var mange der stoppede op og reflekterede over vores spørgsmål: Er det virkelig fair? Imens var der et par stykker der delte flyers ud og fortalte mere om vores kampagne til de nysgerrige.

Men i løbet af efteråret har vi også i høj grad forsøgt at gøre møderne hyggelige, og stimulerende med

Den anden aktion satte fokus på at vi skal lukke alle udrejsecentre. Her ville vi specielt gerne sætte fokus

SFU Viborg siger:

16

Politik

på børnene på Sjælsmark og derfor kridtsprayede vi hinkebaner forskellige steder i indre by. Disse hinkebaner indeholdte spørgsmål som fik forbipasserende til at tage stilling til hvad de mente. De skulle spørge sig selv om de gik ind for lige rettigheder, om det var uanset hvilken hudfarve man havde og om man synes at børnene skulle ud af sjælsmark. Hver gang man svarede ja til et spørgsmål skulle man hoppe ét felt frem og hvis man kunne svare ja til alle tre, endte man i toppen hvor der med store bogstaver stod: SFU.

mange år hvor afdelingen har ligget i dvale var der nu endelig en flok nye SFU’ere i området der gerne ville igang. Med hjælp fra Organisations Konsulenten, de gamle SF’ere i Struer og Lemvig, samt kammeraterne fra SFU Viborg blev der sat gang i aktiviteterne. Og afdelingen var meget aktiv under FT valgkampen med massere af uddelinger og aktioner.

Afdelingen har stadig ikke særlig mange aktive medlemmer, og koblet med skolestart og travlhed har der ikke været meget tid til at føre den nationale kampagne, men de glæder sig til at komme i gang fremadrettet!

Ud over disse to aktioner, lavede vi også helt almindelige uddelinger, hvor vi delte flyers på et par uddannelsesinstitutioner og på forskellige københavnske knudepunkter.

Fra Esbjerg til København blev byerne malet røde, hvor vi stod på bagbenene og sagde pænt nej tak til racisme.

Alt i alt har det været en super god og anderledes oplevelse at der fra den nationale kampagnegruppes side af, blev lagt op til at vi skulle tænke ud af boksen og virkelig claime at vi er Danmarks aktivistiske ungdomsparti.

Fra Aktivistens side kan vi kun sige: Skrot racisme, vælg socialisme <3 Vi vil sige tak til antiracisme-kampagnen og give stafetten til børnefattigdoms-kampagnen, hvor vi vil kæmpe for et mere lige og retfærdigt samfund. Vi ved jo allesammen godt, at lige børn leger bedst.

SFU Struer og Omegn siger:

SFU Struer begyndte at røre på sig i foråret 19. Efter 17

SFU-land

Reportage – SFU Esbjerg

Nu er afdelingen kommet ordentligt i gang. Der er blevet afholdt en generalforsamling i maj, og der er blevet fået de rigtige kontaktoplysninger op på SFU’s hjemmeside. Derudover er der gang i den for mangt en SFU’er velkendt besværlige proces med at få overdraget bankkontoen, så afdelingen for alvor kan komme i sving.

af Jeppe Riis

Det er mandag, og jeg bruger min aften på at besøge det genoplivede SFU Esbjerg. Med en dönerkebab i hånden fra et sted, jeg er blevet anbefalet af lokalformanden, træder jeg ind i et lille DSU-lokale, som vi har fået lov at låne, da SF’erne holder bestyrelsesmøde i de vanlige lokaler. Her møder jeg formanden Alexander Blavnsfeldt og kassereren Natasha Nicole Chapman, der er mødt op for at diskutere hvervning og for at fortælle lidt om lokalafdelingen.

I afdelingen er der cirka otte-ni kerneaktive, hvoraf der er fem-seks stykker til hvert møde – nogle gange en enkelt eller to ekstra. Lige for tiden forsøger afdelingen at få fat på materialer til at føre skolestartskampagne ”vi prøver pt. at få kampagnen i gang (det er lidt svært uden materialer), og så snakker vi mest om relevante arrangementer – senest energimødet i Esbjerg. Vi vil selvfølgelig gerne forsøge at få stablet et par hyggeaftener på benene,” siger Alexander og fortæller yderligere: ”Vi er en del af en tværpolitisk ungdom i Esbjerg, hvor vi prøver at få nogle arrangementer op at køre – blandt andet hyggearrangementer og så at vi sammen går om at kontakte steder, der er relevante i forhold til at afholde en debat eller lignende. Sidste år kørte det ret skidt, så nu prøver vi at få det op at køre for alvor.”

Mit hvervningsoplæg bliver en afslappet affære, hvor jeg priser mig lykkelig over, at mit første af disse oplæg bliver for et mindre publikum. Alexander og Natasha er heldigvis ganske modtagelige og nysgerrige, og det bliver hurtigt til nogle gode samtaler om hvor, og hvordan de skal få hvervet, så afdelingen kan vokse sig endnu større. Mit oplæg ender med at blive kort, og de lover at tage alle tips videre til de lokale.

Herefter bliver der god tid til at få snakket lidt om afdelingen. Natasha fortæller: ”Vi har været i gang siden lige før landsmødet, hvor vi meldte os ind efter Nanna Bonde havde været ude og debattere på vores gymnasium. Vores andet møde var at skrive ændringsforslag til landsmødepapirerne. Det hele var lidt rodet i starten da den daværende formand, Anders, ikke rigtigt var aktiv længere.” Alexander supplerer: ”Da vi så var kommet i gang og havde gjort os synlige var der pludselig hurtigt et par stykker, der gerne ville med. Der var nok en del, der havde ventet lidt på noget ordentligt rødt i Esbjergensisk ungdomspolitik.”

Esbjerg er så sandelig oppe at køre igen, og ambitionerne er til at tage og føle på. Afdelingen formåede endda også at tage hele tre medlemmer med til sidste landsmøde, der alle tre var på talerstolen – endda inden der var så meget som holdt en generalforsamling. Jeg vender snuden hjem med højt humør og store forhåbninger om SFU Esbjerg.

18

Politik

Hjem til alle, profit til ingen!

Fordi hjem skal være til at leve i, går SFU nu også ind for at sænke ejendomsværdiskatten på boliger, du selv bor i – for til gengæld at hæve beskatningen for sekundærboliger. Det betyder, at man ikke bliver presset ud af sin egen bolig, blot fordi boligpriserne stiger i det område, du bor, men samtidig betyder det, at det bliver mindre profitabelt at være bolighaj. Det skal være billigt at bo, men dyrt at lave profit!

Af Anne Sofie Tanberg

Boligmarkedet er råddent. Boliger er ikke bare folks hjem, men investeringsobjekter. I byerne, hvor der er store profitter på markedet, rives gode boliger ned for at få råd til luksusboliger, og arbejderklassen tvinges ud af byerne. I landdistrikterne henfalder boliger, og borgere med lave indkomster stavnsbindes i værdiløse huse. Det er kapitalfondene og ejendomsmatadorerne, der tjener kassen, imens mulighederne tages fra arbejderklassen og ungdommen, almindelige mennesker og fremtidens boligløse.

Der skal være billige lejeboliger nok, og derfor skal der være bedre vilkår for de almene boligselskaber, så de får mulighed for at opkøbe grunde til at bygge betalelige boliger uden at skulle være i konkurrence med kapitalfonde – men ikke alle skal bo til leje. Derfor vil SFU fastfryse andelskronen , og gradvist tvinge prisen på andelsboliger ned, så alle igen har mulighed for at bo i en andelsbolig – og derudover skal et statsligt realkreditinstitut sikre adgang til kredit til boligkøb til flere. Almindelige mennesker skal kompenseres, når deres andelsbolig bliver tvunget ned i værdi, så vi kan sikre betalelige boliger uden at straffe dem, der allerede bor i en andelsbolig. Samtidig skal der loft på gebyrer i realkreditsektoren og ejendomsmæglere skal ikke længere provisionsaflønnes.

Ingen skal tjene penge på at presse prisen på boliger op, og der skal være en fair adgang til finansiering af boligkøb.

På landsledelsens møde i september opdaterede SFU sin, og den er blevet både progressiv og socialistisk. Din pengepung skal ikke begrænse, hvor du kan bo, gentrificering, hvor rige mennesker køber sig ind i fattige boligkvarterer, skal ikke presse den brede befolkning ud af byerne, og ingen – hverken kapitalfonde eller andre – skal kunne tjene penge på, at vi alle har et sted at bo. Kort sagt skal boligspekulanter og kapitalfonde ikke tvinge underklassen ind i flyttebilen fra København og Århus til Lolland eller Thisted, og lade overklassen flytte ind i nye, store luksusboliger.

Boligmarkedet skal reguleres bedre, og der skal igen være lejeloft på alle typer lejemål, ligegyldigt om de er opført i morgen, i går eller for 50 år siden. Samtidig skal det være muligt at indføre bopælspligt, så kommunerne kan sikre, at der i højere grad er helårsboliger nok til alle, der har brug for det. Derfor vil SFU også indføre et loft over platformsudlejning, som for eksempel AirBnB, på 6 uger, så almindelige mennesker ikke skal konkurrere med turister om at have tag over hovedet.

Boligmarkedet skal kort sagt ikke være en kampplads for de frådende markedskræfter. Vi skal sætte en stopper for arbejdsfri genvinster på boliger, så vi igen kan sikre, at alle har mulighed for at bo i en god, billig bolig, uanset baggrund eller livssituation.

19

Internationalt

Primærvalg 101 USA – og hvem de vælger som præsident derover – betyder meget for vores del af verden. Som SFU’er er det oplagt at holde med den, der minder mest om at være venstreorienteret. Derfor er det særligt spændende at følge med i, hvem demokraterne vælger som præsidentkandidat. Aktivisten bringer dig her det lette overblik over, hvem der kan blive den, der vælter Trump, og hvordan vedkommende vælges.

Det første primærvalg finder sted d. 3. februar i 2020 i Iowa – da det er det første, sætter det tonen for de kommende og kan give et boost til en ellers haltende kampagne. Det er derudover værd at holde øje med Super Tuesday d. 3. marts, hvor intet mindre end 15 stater afholder primærvalg, og ca. halvdelen af de delegerede vælges. Democratic National Convention finder sted fra d. 13.-16. juli 2020 – dog ved vi sandsynligvis hvem den vælger allerede d. 6. juni.

Jeg vil gerne vide mere!

Demokraternes primærvalg handler om mange forskellige politiske emner, og vi har desværre ikke spalteplads til at lave en ordentlig gennemgang af dem – til gengæld anbefaler vi her nogle medier, hvor det er til at følge med:

Hvordan og hvornår?

Demokraterne vælger præsidentkandidat ved primærvalg og en stor ”kongres”. Primærvalg er i praksis lidt en blanding af en række årsmøder og urafstemninger i de forskellige stater, hvor der vælges delegerede til Democratic National Convention – kongressen, deres svar på et landsmøde. Der er i alt 3.769 delegerede fordelt mellem de enkelte stater efter bl.a. størrelse og andel af demokratisk stemmer ved sidste præsidentvalg. En kandidat skal altså have 1.885 delegerede for at vinde nomineringen som præsidentkandidat, med mindre valget ender i 2. runde, hvor en række superdelegerede får lov til at deltage.

1. New York Times – hvis man er ok med at læse på engelsk 2. Kandidaterne på Twitter 3. Information – det danske medie, der skriver mest om emnet – dog med et klart Warren-bias Og ellers er det bare at give sig i kast med at google rundt!

20

Internationalt

Mød kandidaterne

Det er særligt de tre kandidater, der ligger i toppen af meningsmålingerne, det er værd at kigge på.

Joe Biden

Elizabeth Warren

Mærkesager: Genopbyg middelklassen

Mærkesager: Opgør med korruption i Washington

USA skal være verdens moralske fyrtårn

Politisk og økonomisk magt tilbage til folket

Mærkesager: Lighed, frihed og velfærd Demokrati for almindelige mennesker

Aktivistens kommentarer: 0 ud af 10 røde faner – men ikke helt lige så ond som Trump

Aktivistens kommentarer: 7 ud af 10 røde faner

Aktivistens kommentar: 9 ud af 10 røde faner

Selvom man ikke kan kalde for Warren for socialist, er hun uden tvivl en af de mest progressive kandidater. Hun mener mange fede ting, og har også været først ude med nogle spændende idéer – f.eks. eftergivelse af studiegæld og strammere regulering af store tech-virksomheder. Hendes kampagne kører på skinner, og hun er bookmakernes klare favorit.

Vores allesammens socialistiske bedstefar fortsætter med god, progressiv politik og en græsrodskampagne 100% finansieret af små donationer. Desværre ser det ikke ud til, at han har de store chance for at slå Warren og Biden – selvom hans kampagne har fået en del momentum på det sidste, og ser ud til at klare sig pænt i Iowa. Det er selvfølgelig brandærligt, at vi nok ikke får en socialistisk præsident i denne omgang!

Født 1942 (76 år) Advokat Valgt til Senatet første gang i 1972 Vicepræsident under Obama

Joe Biden er ikke det mest spændende menneske i verden – han er gammel, og det er meste af hans politik er ikke rigtig progressivt.

Han har været god til at indgå kompromisser med den amerikanske højrefløj – på både godt og ondt. Startede som klar favorit. Får sine penge fra store donorer.

Født 1949 (70 år) Juraprofessor Senator siden 2013

21

Bernie Sanders

Født 1941 (78 år) Politisk aktivist (og tømmer og alt muligt andet) Borgmester, medlem af repræsentanternes hus, nuværende senator

SFU-land

Mød en SFU’er I denne udgave af Aktivisten får I mulighed for at møde Tobias Brixen Lassen der er 20 år og går i 3.g på Marselisborg Gymnasium i Aarhus. Tobias har været aktiv i lokalafdelingen Århus siden 2017 og sidder nu i Århus’ bestyrelse.

Hvad laver du I SFU?

Mit fokus er generelt bestyrelsesarbejde: Jeg er med i SFU Århus’ bestyrelse og er derfor med til at planlægge en masse ting. Jeg er til tider også med til at klippe bolsjer på flyers - en vigtig opgave.

Hvad er dine visioner med SFU?

Jeg ser gerne at SFU fortsætter med at kæmpe den feministiske kamp, og vi bliver bedre til at skole nye medlemmer i den feministiske sag. Jeg synes desværre, at vi hurtigt kan blive meget elitære på måden vi eksempelvis snakker feminisme. Derudover at træffene rykkes til Jylland.

Af Seda Kekec

Hvorfor er du SFU’er?

Det hele startede med, at jeg havde noget med en pige, som er bedste venner med den tidligere formand i Aarhus, Clara Højte. Jeg havde snakket med pigen om, at jeg muligvis godt kunne være interesseret i at være med i noget ungdomspolitisk, og hun foreslog, at jeg kontaktede Clara, hvilket jeg gjorde.

Jeg kommer så til mit første møde, og det er et match made in China. Jeg er SFU’er, fordi jeg gerne vil være med til at kæmpe for en bedre jord til min egen og fremtidige generationer. Jeg går eksempelvis meget op i reklamationsretten, da den kan være med til at bekæmpe klimaproblemerne, ved at vi ikke producerer for mange varer samt, at vi får bedre og mere holdbare varer.

Hvad er det fedeste ved at være SFU’er?

Det fedeste ved at være SFU’er er helt klart fællesskabet og at være en del af noget, som gør, at man føler gør en forskel. Ikke bare at man føler det, men også kan se det ved de resultater, vi får.

22

SFU-land

2. Spørgsmål til Olina Svendsen fra SFU Amager.

Brevkasse

Hej Aktivisten

Mange unge socialister går og grubler over noget, som de har brug for svar på. Heldigvis har Aktivisten sin egen brevkasse, hvor erfarne SFU’ere svarer på jeres spørgsmål. Spørgsmål kan sendes til aktivisten@ sfu.dk. Spørgsmålene kan være let anonymiserede.

Efter gentagende forsøg må jeg nu erkende at jeg har brug for jeres ekspertise.

Hvordan overtaler jeg min kæreste til at tage til sine lokale sfu-møder? H*n er enig med SFU, og h*n nævner ofte, at vi lige skal smadre patriarkatet og nedlægge kapitalismen. Men h*n er bange for, at h*n ikke ved nok om politik. Og er i tvivl om det overhovedet hjælper noget at være en del af et ungdomsparti.

1. Spørgsmål til Kathrine Carn fra SFU Aalborg

Kære Aktivisten - Jeg har brug for hjælp! Jeg er lige startet i gymnasiet og har været aktiv i min afdeling et halvt år. Mange af mine bedste venner er med i SFU. Men nu er jeg kommet i elevrådet, og jeg vil egentlig gerne være aktiv i DGS samtidig. Kan man godt gøre begge dele eller skal jeg vælge det ene fra?

Så ja, tips til at hverve folk, som er enige med politikken, men ikke kan se sig selv i et ungdomsparti.

På forhånd mange tak! I er mit sidste håb!

Hilsen gymnasieeleven

Hilsen den desperate

Hej Gymnasieelev

Kære anonyme SFU’er

Man kan godt gøre begge dele. Selv har jeg tidligere siddet i både DGS’ og SFU’s ledelser. Det eneste du skal overveje, det er hvor meget tid, du har, og dermed hvor meget du vil investere i de forskellige organisationer. Derudover skal du også huske på, at i DGS tager man sin SFU-kasket af. I DGS er man partipolitisk uafhængig, og selvom flere også er aktive i diverse ungdomspartierne, er man i DGS gymnasieelev og ikke partisoldat, det er vigtigt at huske. Hvis du vil kigge nærmere på DGS så find din lokalafdeling på gymnasieelever.dk. Derudover har vi stormøde fra d. 22-24/11, der er alle STX, HF og IB elever velkommen, og det er gratis.

Som en der har været kærester med næsten-socialister, liberale og en der allerede var medlem fra start, kender jeg til den frustrerende situation, at ens kæreste ikke kan se lyset, samt glæden ved at de kan.

Du kan jo ikke bare trylle din kæreste om til at være SFU’er - desværre. Men her er et par husråd fra mig til dig til at komme i den rigtige retning.

For det første: Tal det op! Det ved du sikkert allerede, men det er også det mest simple og mest effektive.

Fortæl, hvor fedt det er at være på gaden, at føre valgkamp, at hygge efter møderne og at få de bedste venner, som endda er enige med dig. Men flet det naturligt ind i samtaler i stedet for at holde en brandtale hver aften inden sengetid ;)) Så føler de sig ikke presset.

KH Kathrine P.S. Er du merkantil-EUD/EUX’er eller HHX’er så tjek Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ud.

Er du en anden slags EUD/EUX’er eller HTX’er så er det EEO, du skal søge mod.

For det andet: Sig til dem, at du synes, det kunne være hyggeligt, hvis de tog med til et møde i DIN afdeling en dag. De behøver ikke være politik-nørd eller noget i den stil. Det kunne bare være hyggeligt, og så kunne de møde dine venner. Så får din kæreste lige mærket efter, om det var noget, selvom det ikke er deres egen afdeling.

For det tredje: Giv dem tid! Det er frustrerende, men måske er de bare ikke klar endnu. Vi har vel alle en ven, der var lidt lang tid om at melde sig ind, fordi de var i tvivl. Så vær tålmodig og sæt noget jazz på, når du bliver frustreret.

Hilsen Olina

23

Kultur

På tur mod store forandringer

at arbejderne endte som slaver af deres gældsforpligtelser – Ligesom doktor Faustus i det berømte skuespil fra 1600-tallet, der sætter sig i gæld til djævelen ved at love sin sjæl i bytte for 24 års fuldkommen magt og ubegrænset nydelse.

af Anton Thorell Steinø

ANMELDELSE: Den græske socialist og tidligere finansminister Yanis Varoufakis har skrevet en bog til sin datter og til alle, der gerne vil forstå, hvad økonomien betyder for vores dagligdag. Det er blevet til en letforståelig bog, hvor de økonomiske argumenter er krydret med en perlerække af historier fra kunsten og litteraturen.

Fordi profitten er så vigtig, er bankfolk blevet en slags tidsrejseagenter, der henter profit fra fremtiden og låner den ud til driftige iværksættere. Det er selvfølgelig en risikabel forretning, for hvad nu hvis profitterne ikke kommer? Derfor tager bankfolkene sig betalt i form af renter. Det er denne afhængighed af fremtidigt afkast, som gør penge - og for så vidt også arbejdskraft - til en besynderlig vare, som ikke er værdsat for sin egen skyld. Det er også derfor, der kommer tilbagevendende kriser i kapitalistiske økonomier.

Yanis Varoufakis blev internationalt kendt, da han i seks måneder i 2015 var den græske Syriza-regerings finansminister og skulle forhandle gældspakker på plads med blandt andre EU. Han har siden da blevet noget nær en intellektuel superstjerne, ikke mindst på grund af sin ukuelige kritik af EU, sit forfatterskab - og sin motorcykel.

I bogen Samtaler med min datter om økonomi, som er skrevet i 2013 men lige er udkommet på dansk, giver han en medrivende introduktion til kapitalismen og dens historie. Varoufakis’ motto i bogen er, at økonomien er for vigtig til at overlade til økonomerne, og han lykkes med sin mission om at åbne op for de diskussioner, der er så politiske, at de ikke må blive overladt til ”eksperterne”.

Det er gennemgående for bogen, at Varoufakis ser med beklagelse på de store teknologiske spring, der har fundet sted i verdenshistorien. Det lader til at de nye former for ulighed, de har bragt med sig, komplet overskygger det faktum at mange mennesker har fået det bedre som følge af dem. Her var Marx anderledes optimistisk, også hvad angår kapitalismen.

Varoufakis kalder sig selv en uberegnelig marxist, og man mærker tydeligt, at han har en bestemt forståelse af, hvordan kapitalismen fungerer. Uden særligt mange direkte referencer til Karl Marx, giver bogen en udmærket indføring i, hvordan man som venstreorienteret kan forstå vores nuværende situation, hvad end det handler om racisme og undertrykkelse, ulighed, pengenes politiske rolle, automatisering eller klimakrisen. Varoufakis kommer vidt omkring.

Varoufakis finder desuden en mærkelig trøst ved at kapitalismen trods alt har tilbagevendende kriser.

Han sammenligner det med Ikaros, der efter at have prøvet sig frem med sine menneskeskabte vinger, flyver for tæt på solen og falder ned. På samme måde må den kapitalistiske økonomi med jævne mellemrum starte forfra efter en krise er indtruffet, og det betyder, at arbejdskraften ikke bliver fuldstændig overflødiggjort og arbejderne efterladt på historiens perron.

Den usikre kapitalisme

Frygten for robotterne

For eksempel stiller Varoufakis spørgsmålet: Hvorfor var det englænderne, der invaderede Australien og ikke aboriginerne, der invaderede England? Han insisterer på, at det ikke var på grund af nogen grundlæggende forskel mellem folkene men fordi de økonomiske kår i England og Europa generelt havde først til komplekse stater med våbenteknologi og hære. Det var derfor Europæerne blev koloniherrer og ikke aboriginerne.

Den stigende automatisering er noget, der påvirker økonomien og dermed de samfund vi lever i i dag.

Bogen bærer på det område præg af at være skrevet for flere år siden i konteksten af den græske gældskrise. Varoufakis beskriver hvordan automatiseringen kommer af, at den enkelte kapitalist forsøger at få sig en konkurrencefordel, men at det i virkeligheden gør arbejdere mere og mere overflødige og arbejdet mere mekanisk. Han taler sarkastisk, om at nogen er begyndt at drømme om en tid, hvor alle kedelige jobs endelig er automatiseret. Han argumenterer for, at udviklingen snarere går i retning af en mere ulige fordeling af de goder, der bliver skabt af robotterne.

At det er den økonomiske virkelighed, der er grundlaget for resten af den sociale verden, er en rød tråd i bogen. Varoufakis beskriver profitmotivet som den drivende kraft i kapitalismen, og han fortæller hvordan ”frigivelsen” af de stavnsbundne bønder førte til 24

Kultur

På dette punkt går Varoufakis i dialog med Marx, som han citerer for at kalde maskinerne en ”kraft vi må bøje os for”. Andre steder lader Marx dog til at se den teknologiske udvikling som nødvendig for, at arbejderne overhovedet kan sætte fri. Først når der ikke er behov for arbejdskraft for at producere goder, kan man nedbryde de hierarkiske strukturer, der i dag får arbejderne til at arbejde, ligesom det bliver svært for de herskende klasser at fastholde deres privilegier. Den diskussion er nået længere i dag, hvor automatiseringen ses tydeligere, end da bogen blev skrevet for seks år siden.

lægge alting demokratisk kontrol. Varoufakis vælger det sidste.

Varoufakis’ bog er tankevækkende læsning. Visse steder drager han lidt for hurtige konklusioner, men det er at forvente af en bog på ikke mere end 200 letlæselige sider. Hvis man ikke kender så meget til marxistisk teori på forhånd, giver bogen en forståelig introduktion, som kommer ind på mange politiske områder. Hvis man derimod allerede er en garvet marxist, gemmer der sig også guldkorn i bogen, og specielt de mange litterære referencer sætter kapitalismen under et nyt lys. Med denne bog i tasken kan vi hoppe på motorcyklen og tage med den uberegnelige marxist på tur mod store forandringer.

Demokratisér det hele

Samtidig med at den er en indføring i, hvordan kapitalismen fungerer, peger bogen også fremad mod det Varoufakis kalder en ny og anerledes stor forandring. Hidtil er verdenshistoriens store brud, som landbrugets indførsel og industrialiseringen, kommet af nød og har ført elendighed og ulighed med sig.

Efter finanskrisen og med udsigt til automatisering og klimakrise, argumenterer Varoufakis for, at vi står over for et valg. Nogen argumenterer for at løse sociale og klimamæssige problemer ved at gøre alting til varer. Alternativet, ifølge Varoufakis, er at under-

Titel Samtaler med min datter om økonomi Forfatter

Yanis Varoufakis

Forlag

Klim

Vejledende pris 299,95 kr.

25

Internationalt

Vores solidaritet er stærkere end russiske fængsler ”Наша солідарність міцніша, ніж російські тюрми” Den 7. september blev 70 fanger udvekslet mellem Ukraine og Rusland: Det første gennembrud siden krigen mellem de to startede i 2014. Sofus Malte Rønberg var i ugerne op til udvekslingen i Ukrianes hovedstad Kiev, hos en Center for Civil Liberties, der aktivt kæmper for frigivelsen af politiske fanger.

Af Sofus Malte Rønberg, International Sekretær

Første gang, jeg hører rygterne, er torsdag den 29. august.

Jeg sidder på et kontor i det centrale Kiev, Ukraine.

Det er min næstsidste dag som praktikant for Center for Civil Liberties – en menneskerettighedsorganisation, der startede i 2014 som en hotline imod politivolden under Maidan-revolutionen.

26

Internationalt

Jeg arbejder på deres kampagne for at frigive de politiske fanger på Krim og i Donbass, som Rusland ulovligt har taget til fange i kølvandet på besættelsen af Krim og den pågående krig i Donbass. Vi fører kampagne under sloganet ”Наша солідарність міцніша, ніж російські тюрми!”: ”Vores solidaritet er stærkere end russiske fængsler!” De politiske fanger fængsles ofte under falske anklager og sendes i russiske fængsler, selvom de er ukrainske statsborgere.

Lørdag morgen den 7. september har jeg tømmermænd. Men jeg har min første vagt i Amnesty Lunds genbrugsbutik, jeg kæmper mig ud af sengen. Der er overraskende mange mennesker i butikken – især pensionister med grov skånsk dialekt. En halv time inde i vagten skriver en af de andre praktikanter til mig, at udvekslingen er begyndt. Det er en større udveksling, hvor hvert land udveksler 35 fanger. Sentsov er én af dem – Sentsov er fri.

Filmdirektøren Oleg Sentsov den mest kendte af fangerne. Den 10. maj 2014 blev han arresteret af det russiske FSB i sit hjem i Simferopol, Krim. Han fik en plasticpose over hovedet og blev kvalt til han besvimede. Som varetægtsfængslet blev han tortureret og truet med voldtægt til at tilstå falske påstande om ”planlægning af terror”. Han fik først lov til at se en advokat 17 dage inde i varetægtsfængslingen.

Det er stort. Men det er kun et skridt. For mens de mest kendte er blevet løsladt, er der stadig minimum 110 fanger på Krim og i Rusland, og minimum 227 fanger i Donbass. Langt de fleste af fangerne er muslimske krimtartarer – Krims oprindelige befolkning, der oplever stærk undertrykkelse fra Rusland – og ingen af de løsladte er krimtartarer eller muslimer. Dette er et kæmpe skridt, ja, men så længe de er i fængsel, er det ingen sejr. Så længe Sentsov blev idømt 20 års fængsel og Rusland til enhver tid har mulighed for blev senere overflyttet til et fængsel at tage nye politiske fanger, er det i Sibirien, 5000 kilometer fra Krim. ingen sejr. Der er blevet opbygget I 2018 startede han en sulteet momentum for frigivelsen af Filmdirektøren Oleg Sentsov strejke i fængslet, som endte fangerne, og Sentsovs historie den mest kendte af fangerne. Den er blevet internationalt kendt. med at vare 145 dage. Center for Civil Liberties har siden 10. maj 2014 blev han arresteret af Men Sentsov var blot den 2014 kæmpet for frigivelsen kendte af mange, og de andre det russiske FSB i sit hjem i Simaf fangerne – og for at de ikke må ikke glemmes. Nariman feropol, Krim. Han fik en plasticpodør i fængslet. De startede Memedeminov, der er krimse over hovedet og blev kvalt til #SaveOlegSentsov-kampagtartar og journalist, blev den 2. han besvimede. nen, som kæmper for frigivelsen oktober idømt 2,5 års fængsel. af de politiske fanger. Det er dén Og han er ikke den eneste journakampagne, jeg sidder med den torslist. I 2017 blev journalisten Stanislav dag formiddag, da rygterne kommer.

Aseyev tilfangetaget af pro-russiske seperatister i Donbass. Og det er bare to af En af de andre praktikanter linker til en artikel om, de minimum 337 politiske fanger og krigsfanger, der at Sentsov er blevet fløjet til Moskva. Kan det være er blevet taget i krigen. rigtigt? Er der en mulig fangeudveksling i gang?

Hvis Sentsov bliver løsladt, hvad så med de andre?

Ligesom Sentsov ikke måtte glemmes, må vi ikke Sentsov har tidligere kaldt selveste Putin en ”blodtørglemme Memedeminov, Aseyev eller nogen af den stig dværg”, og Putin har kaldt Sentsov en terrorist. andre. Rusland må ikke vinde på kun at frigive nogen Vil Putin virkelig løslade ham, og til hvilken pris? De og lade os glemme resten. Vi må kæmpe videre. næste par timer kommer der flere og flere artikler ud Og kampen kæmpes videre – nu med styrket kraft. med rygter om størrelsen på fangeudvekslingen og Sentsov er blevet et internationalt symbol på politiforskellige bud på, hvem Ukraine vil frigive. Men det ske fanger, og efter sin egen frigivelse deltager han er stadig bare rygter. Vi ved, at der sker noget, men nu aktivt sammen med Center For Civil Liberties i ikke hvad. Dagen efter bliver det ved sådan. Vi ved kampen for frigivelsen af resten af fangerne. I starikke, hvad der sker. De mest troværdige rygter siger, ten af oktober mødtes han med den franske Macron at fangeudvekslingen vil ske tirsdagen efter. for at skabe større internationalt pres for frigivelsen.

Der er skabt en global bevægelse, der kæmper for en Lørdag flyver jeg. Jeg lander med nyhederne om Lars civilbefolknings grundlæggende rettigheder. En beLøkkes afgang som formand for Venstre, men intet vægelse, der ikke stopper, før alle de politiske fanger nyt om fangeudvekslingerne. Der er intet nyt hverken er frigivet. søndag eller mandag. Om tirsdagen, hvor der havde været rygter om, at fangeudvekslingen skulle have Vores solidaritet er stærkere end russiske fængsler. haft fundet sted, sker der heller ingenting. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente. Var det hele et spil fra Putin?

27

Tag dig selv: Hvilken SFU’er er du?

I SF Ungdom findes der forskelligheder, og vi har derfor hver vores måde at være SFU’ere på.

Her er et lille udkast af, hvilke typer der blandt andet er i organisationen. Hvilken type er du?

Lavet af: Seda Kekec

Den dedikerede

Den stolte

Lederen

Den vrede

Den gamle

Den travle

- Er der til hvert medlemsmøde - Er klar til at hjælpe en kammerat i keyboardkrig - Bedste venner med lederen - “Dedication doesn’t have an off-season” - Altid klar til uddeling og aktion klokken 7:30

- Vil slås med alt og alle - ”Højresvin!”

- Altid med i en debat på facebook - Bedste venner med den stolte og gamle - ”Killing In The Name” er favoritten - Elsker at skrive læserbreve

- SFU-trøjen iføres hver dag - Fyldt med klistermærker på bærbaren - Magter ikke helt at være aktiv udover på facebook - Poster mange stories/posts om SFU - Bedste venner med den vrede - ”Be with someone who is proud to have you”

- Har været der for evigt - Imod EU - Muligvis aktivist - Mange anekdoter - ”Dengang jeg startede...”

- Synes ikke memes er sjove - Kærlig - Bedste venner med lederen

Aktivistens redaktion:

- Altid klar med en hjælpende hånd - Går forrest i nye kampanger - Ser Debatten - Tager imod alle nye med åbne arme - ”Kan vi få lidt ro og holde talerlisten” - Bedste venner med alle

- Siger ja til for mange opgaver - Er bagud med studie/skole - Er med i flere udvalg og/eller grupper - Bedste venner med dedikerede - Kaffe - Siger ikke nej til en opgave

Redaktører: Victor Ottosen & Anton Thorell Steinø Redaktionen: Jeppe Riis, Christoffer Koch Andersen, Seda Kekec & Anton Vigen Smolarz Layout: Anton Vigen Smolarz Glæd dig til næste nummer!