Sense - Slank med fornuft

Page 11

168 · Sense SÅDAN FUNGERER FAMILIEN PÅ SENSE I starten syntes min kone, at det var lidt besværligt, at jeg spiste anderledes og skulle have mindre af noget og mere af noget andet. Men efterhånden, som jeg har tabt mig, og hun kan se, hvordan jeg får det, er hun blevet mere samarbejdsvillig. Vi har en søn på 17 år, der ligesom mig er kraftigt bygget, og jeg tror, at min livsstilsændring smitter af på ham. Det er ikke sådan, at jeg fortæller ham om, hvordan jeg spiser, men han kan jo se, hvad jeg gør, og han suger lærdommen til sig.

SÅDAN TAKLER JEG UDFORDRINGERNE Hvis jeg ved, at jeg skal ud at spise en lørdag aften, tager jeg en ekstra fastedag, så jeg ved, at der er plads til at spise lidt ekstra den aften – også dessert. Er jeg hjemme og meget sukkertrængende, spiser jeg lidt mørk chokolade, og når familien hygger sig med slik, chips og sodavand, drikker jeg en dåse Cola Zero. Andre gange spiser vi alle sammen noget lækker frugt om aftenen. Men ellers synes jeg, at jeg har fået brudt den der overafhængighed af mad. Jeg har det ikke længere sådan, at jeg skal have noget i munden, når jeg skal hygge mig.

DET HAR SENSE GJORT FOR MIG Jeg har fået et nyt liv. Jeg arbejder som støttepædagog i forskellige børnehaver, og i dag kan jeg styrte rundt i skoven med børnene – tidligere ville jeg have fået et hjerteslag! For to uger siden gennemførte jeg et cykelløb. Her cyklede jeg 25 kilometer og kom ind som nummer ni, selvom jeg punkterede undervejs. Jeg er også begyndt at cykle sammen med min søn, og vi skal til at svømme sammen. Det er fantastisk at bevæge sig uden de ekstra kilo! For mig er det ikke det udseendemæssige, der har den største betydning, men det velbehag, jeg oplever i min krop. I dag kan jeg slet ikke forstå, at jeg kunne holde det andet ud så længe. Tidligere har jeg haft forhøjet blodtryk, men det er i dag normalt, og jeg er ved at trappe ud af min medicin. Min læge siger, at jeg har en hvilepuls som en sportsmand! Jeg har også været mindre syg, siden jeg ændrede min livsstil. En helt anden ting: I vores familie giver vi hinanden mange knus, og i dag kan min kone nå længere og længere rundt om mig, når hun omfavner mig – på den måde er hendes arme blevet et målebånd for mit vægttab.

KIMS BEDSTE FIF •

Gå først i gang, når du er klar. En livsstilsændring kræver overskud, og din motivation skal komme indefra – og ikke, fordi andre siger, du skal gøre det.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Sense - Slank med fornuft by Sense-kost by Suzy Wengel - Issuu