2 minute read

GLAMOUR I SONWIK MARINA VED FLENSBORG FJORD

Das James ligger i marina-området Sonwik direkte ud til Flensborg fjord. Her kan gæsterne nyde udsigten over marina, fjorden og den danske kyst fra både værelser, restauranter og det nyindrettede ”Badehus” med spa og ”rooftop pool”.

Man mødes over en cocktail i den elegante bar „The Lion“. De røde læder-barstole og de små hyggehjørner indbyder til inspirerende samtaler med en stille drink. I den tilstødende „Smokers Lounge“ kan man slappe af og nyde sin tobak uden at genere andre.

Advertisement

I hotellets tre restauranter oplever gæsterne ægte kulinarisk forkælelse.

Det gælder både restaurant „James Farmhouse“ med det åbne køkken, den japanske restaurant „MINATO“ og den afslappede ”fine-dine”, *Michelin, restaurant „Das Grace“. Klassisk service i utvungen atmosfære, moderne gastronomi, kreeret af topklasse kokke, og udsøgte vine skaber enestående oplevelser af ren nydelse.

Hotellets stort anlagte „Badehus“ er innovativt indrettet over hele 3 etager. Øverst oppe på tagetagen findes en imponerende 21 m lang „rooftop pool“, hvor man kan svømme direkte ud i frilufts-området. Fra solterrassen kan badegæsterne nyde den flotte panorama-udsigt over Flensborg fjord, Okseøerne og den danske kyst.

Solstolene under den åbne himmel og de bekvemme lounge-møbler indenfor ved kaminen er eftertragtede yndlingspladser. Gæsterne i SPA restauranten „The Roof“ kan også nyde det behagelige skær fra kaminilden. Den flotte saunaverden i SPA „Five Senses“ er et ægte „Hideaway“ med sin egen helt særlige udsigt over marinaen. Et besøg i bio-saunaen, den finske sauna, den eksklusive „Ladies Only“ sauna eller dampbadet, efterfulgt af en pause i det hyggelige afslapningsområde, styrker krop og sjæl.

Familier vil elske det vidunderlige samvær i Family SPA; stedet, hvor luksus og hygge smelter sammen. I den store indendørs pool og i imponerende familievenlige biosauna har hele familien det sjovt og hyggeligt.

SPA „Five Senses“ tilbyder en lang række wellness-behandlinger, inkl. spaens særlige signatur-behandlinger. For par er den unikke Hamam Ceremoni og de fælles behandlinger i den private ”Spa Double Treatment Suite” med udsigt over fjorden et klart højdepunkt.

I SPA „Five Senses“ tilbydes wellness-behandlinger, baseret på TEAM DR JOSEPH’s manuelle behandlingsmetoder. Produkter fra firmaet Esensa Mediterana fuldender det store udbud af behandlinger i tæt sammenhæng med forskellige former for plantearoma- og thalasso-terapi.

James Underground Gym er stedet for gæster med en sportslig og aktiv livsstil. Her tilbydes bl.a. fitness boksetræning, funktionstræning, cross-atletik, bindevævs-træning og kurser med styrketræning; alt sammen noget, der også egner sig til yngre gæster. Kurser i aqua fitness, yoga, aerial yoga o.l. egner sig såvel til begyndere og øvede som til børn og teenagers.

Vil man virkelig opleve og forstå Das James‘ eget „fra bonde til bord“ koncept, kommer man ikke uden om et besøg på hotellets egen ”James Farm” i nærliggende Hörup. Her findes en stor og varieret besætning af traditionelle, regionale svin, kvæg og høns i dyrevenligt løsdrift. Den moderne gård omfatter også gårdslagteri og eget ostemejeri. Hotelgæsterne oplever den høje kvalitet i de egenproducerede fødevarer i form af friske æg og lækre æggeretter, ostespecialiteter, pålægsvarer, pølser og førsteklasses kød.

På Das James går luksus og hjertelig gæstfrifrihed hånd i hånd under mottoet „Be part of the family“.

This article is from: