
3 minute read
EN SOUNDBAR
MED FUNKTIONER, DER IKKE TIDLIGERE ER SET PÅ MARKEDET
Bang & Olufsen har offentliggjort et nyt design, der er skabt med en ambition om at være verdens mest kraftfulde og imponerende soundbar; et highend design omhyggeligt formet og udviklet til at forkæle sanserne og som forvandler din dagligstue til en hjemmebiograf.
Advertisement

Beosound Theatre gør op med forestillingen om, at en soundbar er lig med store, sorte bokse og et spaghettihav af grimme ledninger. Og så skiller den nye soundbar sig ud ved at tilbyde et surround sound-system, der kan kobles op til 16 eksterne højttalere til, ligesom den har et nyt bas-styringssystem, der fjerner behovet for en subwoofer.
“Med Beosound Theatre redefinerer vi fuldstændig lyden i dagligstuen. Som de første på markedet giver vi vores kunder mulighed for at få en multiroom-opsætning i én soundbar, hvor der nemt kan kobles flere højttalere på, og hvor der ikke er behov for en subwoofer. Soundbaren er desuden designet til at passe til alle størrelser skærme og er bygget til at holde i årtier, da den har et modulært design, som gør det muligt at opdatere den frem for at erstatte den, når teknologien udvikler sig,” fortæller Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen.
Helt Ny M De At Sprede
LYDEN PÅ
Beosound Theatre er udstyret med 12 drivere og to specialfremstillede 6,5” bas-højttalere, der giver et lydtryk på op til 112 dB, som er et af de højeste på markedet. Dette skaber en kraftfuld og fængslende film- og lydoplevelse, der tryllebinder sanserne.
Med udgangspunkt i B&Os Beam
Width Control og Beam Direction Control, som B&O udviklede til højttaleren Beolab 90, tilbyder Beosound Theatre en helt ny tredimensionel spredning af lyden, der endnu ikke er set på markedet. Hvor de fleste soundbarer sender bassen til den kraftigste højttaler, som normalt er subwooferen, arbejder alle højttalerenheder på Beosound Theatre sammen som én enkelt enhed. Det sikrer, at højttalerne altid er tilpasset hinanden og rummet.

”Vi udviklede oprindeligt Beam Width Control og Beam Direction Control til Beolab 90 for at reducere sidevægsreflektionerne. Men i Beosound Theatre bruger vi teknologien til at dirigere lyden væk fra lytteren, hvilket giver en meget mere fascinerende og helstøbt lydoplevelse,” forklarer Jakob Dyreby, Senior Technology Specialist hos Bang & Olufsen.

SKABT TIL AT SPILLE I GENERATIONER: OPDATÉR ISTEDET FOR AT ERSTATTE
Beosound Theatre er baseret på Bang & Olufsens princip om at forlænge hvert enkelt designs levetid til gavn for både den enkelte bruger og klimaet. Derfor er soundbaren bygget op i udskiftelige moduler, hvor teknologien løbende kan opdateres, og fx kan selve fronten også skiftes ud. Aluminiums’vingerne’ kan ligeledes udvides, hvis der på et senere tidspunkt opgraderes til en større skærm.
”Vi ved, at vores kunder ønsker at investere i design, som har en lang levetid. Beosound Theatre er derfor også skabt til at kunne opdateres og følge med tiden, så den kan holde i generationer uden at gå på kompromis med hverken teknologi eller design,” siger Mads Kogsgaard Hansen, Head of Product Circularity hos Bang & Olufsen. Bang & Olufsens produkter går ofte i arv gennem generationer. Derfor kommer soundbaren også med Bang & Olufsens egen softwareplatform kaldet ’Mozart’.
”Mange af vores kunder har ældre produkter, som de stadig er glade for. Derfor kan Beosound Theatre forbindes med B&O-design helt tilbage fra 1986. Har du fx søjlehøjttalerne Beolab 6000 eller Beolab 8000, kan du også tilslutte soundbaren til disse,” fortæller Miklu Silvanto, Chief Design Officer hos Bang & Olufsen.
KÆLET FOR DETALJERNE – HVER LAMEL ER SAT PÅ I HÅNDEN
Soundbarens design passer til de resterende Beolabfamiliemedlemmer, skabt af Bang & Olufsens aluminiumseksperter på Fabrik 5 i Struer. Træelementerne i massiv egetræ er udviklet i samarbejde med et dansk, familiedrevet savværk, hvor hver eneste lamel omhyggeligt er sat på i hånden.

Beosound Theatre kan placeres hvor som helst i et rum, uden at det påvirker lyden. Det skyldes teknologien Roomsense, hvor der på få sekunder via B&O-appen kan skabes den helt rette opsætning til det enkelte rum uden at gå på kompromis med Bang & Olufsens verdenskendte signatur-lyd.

Hold årets arrangement i betagende omgivelser. Vi tilbyder over 20 forskellige lokaler i Tivoli, på Axelborg og Nimb.


Om I er 15 eller 1000 gæster, skaber vi en unik ramme for såvel sommerfesten som julefrokosten med lækker mad fra Nimbs køkkener.
Kombinér frokosten eller middagen med en sjov aktivitet i Tivoli – som f.eks. en tur i rutschebanen, en guidet tur eller en øl-, gin- eller vinsmagning.


Lad os skræddersy jeres firmaevent.
Kontakt os på event@nimb.dk eller 33 75 02 47
Læs mere om mulighederne på nimb.dk/nimbevents
