
1 minute read
ET EVENTYR OM ET RIGTIGT SLOT
Der var engang et slot. Et rigtigt middelalderslot med fæstningsværker, tykke mure og vand omkring. Dragsholm, kaldte man stedet, som lå midt i Danmarkskortet.
Slottet skiftede hænder over flere gange, fra biskopper til konger til adelsmænd, men på trods af krige og kriser består det solide bygningsværk endnu –rigere på historie end nogensinde før.
Advertisement
I dag rummer slottet et af kongerigets mest unikke boutiquehoteller omgivet af Lammefjordens inddæmmede grøntsagsmarker, som leverer grundlaget for den udsøgte gastronomi på stedet.
Slotskøkkenet er hædret med en funklende Michelin-stjerne og berømt i hele den store verden, og tales der om kongerne, er det i dag råvarerne, der henvises til.
Hvor der tidligere herskede bisper, konger og baroner, sover nu gæster i bløde hotelsenge. Gæster, der kommer for at opleve magien og det historiske vingesus på verdens ældste Michelin-slot.

Se, det var et rigtigt eventyr – og historien fortsætter på slottet i Odsherred…