911 SPEEDSTER REBELLENS PORSCHE

Det er den 26. marts 1955, og vi er til gadeløbet i Palm Springs, Californien. Der er to dage til optagelserne på filmen Vildt Blod begynder og James Dean, hvis stjerne allerede brænder stærkere end solen efter succesen i Øst for Paradis, sidder bag rattet i sin Porsche 356 Speedster. Den plagede, rodløse sjæl fra Indiana har svært ved at passe ind og finder kun glæde, når han lever livet til det yderste. Intet sted kommer det bedre til udtryk end i hans kærlighed til alt, der er motoriseret. Engelske klassikere, som en tohjulet Triumph og en MG sportsvogn bliver med tiden byttet til den netop introducerede Porsche 356 Speedster. Det er et perfekt match: Den ultimative anti-mainstream bil fra landet, der få år tidligere prøvede at erobre hele verden og anti-helten James Dean, rebellen, det etablerede Hollywood ikke kan udstå. På banen viser James Dean, at han ikke kun er et talent foran et kamera. Han vinder første løb og kvalificerer sig til hovedløbet dagen efter, hvor det ender med en samlet andenplads og overordnet vinder af klassen for produktionsbiler under 1500 kubik. Således begynder James Deans og dermed resten af verdens kærlighedshistorie med Porsche 356 Speedster.

DEN AMERIKANSKE FORBINDELSE

356 Speedster er den amerikanske

Porsche-importør, Max Hoffmans hjertebarn. I starten af 1950’erne indså han behovet for en let, hurtig bil, uden nogen nævneværdig komfort, til den vilde efterkrigsungdom, der havde mere benzin end blod i kroppen. På

Hoffmans opfordring byggede Porsche derfor en model, der fik navnet 356 America Roadster. Med sin letvægts aluminiumskonstruktion, håndbygget på Erich Heuer Karosseriefabrik i Oberpfalz, vejede America Roadster markant mindre end coupéen. Mens ingen kunne følge med en America Roadster på en racerbane, betød den store mængde aluminium dog at bilen blev alt for dyr og produktionen stoppede derfor efter bare nogle håndfulde. I andet forsøg benyttede Porsche i stedet den klassiske stålkarrosse fra en åben 356’er. Forruden blev nærmest skåret halvt over, og kunne i øvrigt lægges ned, når bilen skulle på racerbane. Interiøret blev strippet for unødvendige detaljer som sideruder og kalechen erstattet af et dækken, der kun kunne bruges i absolut nødstilfælde - en salgsgimmick, forhandlerne brugte meget tid på at gøre kunderne opmærksomme på.

Prisen endte en femmer under 3.000 dollars og 356 Speedster blev et øjeblikkeligt hit. Hoffman var i øvrigt en idérig herre og også ophavsmand til en anden halvberømt klassisk bil. Den havde mågevingedøre og kom fra et konkurrerende tysk mærke, men den historie må vente til en anden dag.

Antallet af byggede 356 Speedsters varierer afhængig af hvem man spørger, men et relativt sikkert bud er, at der i løbet af de næste fire år kom omkring 4.000 eksemplarer på gaden. Og nåede du ikke at komme med på bølgen, måtte du hellere væbne dig med tålmodighed…

VILDT BLOD KOMMER TIL WALL STREET

Havde du som vred, ung mand i 1950’erne kørt solen sort i en Speedster, var der en vis sandsynlighed for at du som midaldrende mand en dag ville mærke den første kærlighed banke på døren igen. Chancen for at finde en original bil i god stand var dog lille, og der skulle gå hele tre årtier før den næste Speedster så dagens lys. Forhåbentligt var det i mellemtiden gået dig temmelig godt økonomisk, for med genintroduktionen af Speedsteren i 1988 var prisen en helt anden end før. Hvor den originale 356 Speedster kunne købes for 3.000 dollars, startede prisen nu på 65.000 dollars, og det betød at målgruppen var ændret fra rodløse unge på vestkysten til velbeslåede yuppier på Wall Street. Modellen var en homage til den udgående G-Serie, der i snart 10 år havde nærmet sig sidste salgsdato. Købere kunne vælge mellem den smallere Carrera 2-karosse eller de bredere Turbo-bagskærme, og det kommer vel ikke som en overraskelse, at 90% af de ca. 2.000 producerede eksemplarer blev solgt med sidstnævnte. Motoren var i alle tilfælde den klassiske 3,2 Carrera, og med en kampvægt 75 kilo under den normale cabriolet var bilen både hurtig og sjov på den der Porsche fra 80’erne-måde, hvor en forkert beslutning i et sving betyder, at dine børn vokser op og lærer at kalde gartneren “far”.

En Speedster Vender Tilbage Til Sine R Dder

Hvor den foregående 911 Speedster primært var en visuel opgradering af cabriolet’en og henvendt til mænd med flere penge end racerambitioner, skete der radikale ændringer med næste model. 964-udgaven var på mange måder bygget som antitesen til forgængeren og endte et sted mellem en standard Carrera 2 og den hårde Carrera RS. Med et minimalistisk interiør og skålsæderne fra RS markerede 964 Speedster en tilbagevenden til sin rå oprindelse. Her var ingen overflødigt pjat som aircondition, elektrisk rudehejs og airbags. 964-modellen var en “back to basic”-udgave, som gjorde op med den lidt for bekvemme forgænger. Men succesen udeblev. Hvor Porsche havde håbet at bygge så mange som 3.000 eksemplarer, endte produktionen på kun 930 i alt. Verden var åbenbart endnu ikke parat til minimalismens indtog.

Den Ukendte Speedster

I slutningen af 90’erne skete der noget, de fleste Porsche-purister begræd. 50 års historie med luftkølede boxermotorer fik en ende med introduktionen af den vandkølede 996-model, og således blev 964’eren den sidste luftkølede Speedster. Og så alligevel ikke. For der findes faktisk en knap så kendt 993-udgave. Den kom til verden som en gave fra Porsche til Ferdinand “Butzi” Porsche på hans 60-års fødselsdag. Butzi var manden bag 911’erens ikoniske design og i øvrigt barnebarn af Porsches grundlægger. Den grønne 993’er blev bygget på en Carrera 2 Cabriolet med Tiptronic-gearkasse og forruden fra en 964 Speedster. Men med store overtalelsesevner og en formodentlig endnu større pengepung, fik komiker og 911-entusiast Jerry Seinfeld i 1998

Porsche til at bygge endnu en specialudgave. Donorbilen var en sølvfarvet manuel 993 4S, Seinfeld havde købt kort forinden, og den blev sendt direkte tilbage til Zuffenhausen, så snart slutsedlen var underskrevet. Der skulle gå et par år, inden bilen kom retur til Californien, som den kun ene af de kun to originale Porsche 993 Speedsters nogensinde.

Genopstandelsen

Efter endnu en lang pause, denne gang dog kun halvt så lang som den første, hvilket jo også er en slags forbedring, vendte 911 Speedster tilbage i 2010 som et farvel til den populære 997-generation. Bygget på GTS modellen og i kun 356 eksemplarer, var 997

Speedster tilgængelig i to farver, Pure Blue og Carrera White. Med sin 3,8 liters motor og 408 hk var bilen en voldsom håndfuld og mere rå og direkte end sine mere civiliserede brødre.

På trods af den 6 cm lavere forrude, kunne selv høje chauffører finde en god kørestilling og med GTS-modellens mekaniske overlegenhed, var 997

Speedster en fantastisk køreoplevelse, selv med en 911-målestok. Det er en skam, at Porsche ikke øgede produktionen, for udover de fremragende egenskaber fra 997-modellen, skulle

997 Speedster vise sig at være den sidste Speedster, der kunne købes det næste årti.

Den Perfekte Opskrift

Vi skal nemlig helt frem til det næste farvel, denne gang til 991-generationen, før en 911 Speedster dukkede op igen. 991 Speedster fra 2019 blev dermed svanesangen for en 911-serie, der opnåede enorm udbredelse og endda overgik sin allerede klassiske forgænger i antal producerede biler. Med 1.948 producerede eksemplarer er 991 Speedster en elegant hyldest til den originale 356 Speedster. Porschekendere vil bemærke tallet 1948, der var fødselsåret for Porsche som selvstændigt mærke - og samtidig markerede introduktionen af Porsche 356.

På overfladen kan det virke som om, ingeniørerne har taget lidt tilfældigt fra hylderne. Her er fronten fra en GT3, bagenden fra en Carrera 4S Cabriolet og så er opskriften let krydret med skærme og kølerhjelm fra en 911R. Men det virker. For fanden, hvor det virker. Står man bag bilen og betragter hoftelinjen, er det svært ikke at lade en kærtegnende hånd glide hen over de smukke kurver. Under de forførende former er bilen reelt en forklædt GT3. Motor, styretøj og undervogn er planket direkte fra trackdaymesteren, og sammen med den manuelle gearkasse er denne Speedster den mest involverende af sin art nogensinde. Du sidder lavt bag rattet, godt beskyttet af en noget fladere vinklet forrude og med boxersekseren, som hvad der føles som 30 cm, bag dig. Lyden har sjældent været smukkere, for med tagkluden nede er der fri passage til dine øregange. Skal du køre langt, som for eksempel til en vis bane i Eifelbjergene, vil du glæde dig over at det meste af den komfort, du ellers kender 911’eren for, er i behold. Her er dog ingen dørhåndtag, fordi hvorfor skulle man nogensinde ville ud af bilen igen. I stedet er her to små stropper og det har helt sikkert sparet mindst 100 gram vægt - og mere vigtigt endnu, trukket en smuk, rød tråd helt tilbage til den originale 356 Speedster.

Fra Genf Dsel Til Gentlemanracer

Siden Porsches genfødsel efter krigen, har Zuffenhausens adelsmærke været gennem mange op- og nedture. Fra den spæde begyndelse med rå racerbiler til dagens højteknologiske køremaskiner. Fra at være en nærmest ukendt lille producent af nichebiler til en automotiv gigant, der producerer hundredetusinder af sportsvogne, SUV’er og endda elbiler om året. Der er sket meget de sidste 75 år, og der er ingen tvivl om at de næste 75 vil byde på mindst lige så store omvæltninger i Zuffenhausen.

Og James Dean? Hans historie ender mere tragisk. Efter at have kørt et par løb i sin 356 Speedster, bytter han den i september 1955 til den større og kraftigere Porsche 550 Spyder, kaldet “Little Bastard”, der skulle bruges i et løb kort efter. Planen er at transportere den jomfruelige racerbil direkte til løbet på en autotrailer, men med tanke på den pressede tidsplan, anbefaler James Deans trofaste mekaniker, Rolf Wütherich, at parret i stedet selv kører “Little Bastard” de små 500 kilometer nordpå fra Los Angeles til Salinas. Det er 30. september 1955, en af de dage Gud holder fri. Efter en voldsom ulykke på Route 466 udånder James Dean i ambulancen på vej til hospitalet. Med ét er den rodløse sjæl med det vilde blod for altid borte. Men hans legende lever videre i hver Speedster lige siden. Og måske møder vi ham igen en dag,