FORSKNING
[Evidenshierarkiet] repræsenterer en rangordning af forskningsdesign, og den helt centrale opfattelse er, at jo højere et forskningsdesign befinder sig i hierarkiet, jo mere troværdige er de resultater, der kommer ud af det. Hierarkiet placerer evidens, som er opnået gennem randomiserede kontrollerede forsøg (RCT-studier), over andre typer af evidens såsom kvalitative og observerende studier.
w
Se hele vores ordbog på www.scleroseforeningen.dk/ordbog
at gennemføre et såkaldt randomiseret kontrolleret forsøg, også kaldet RCT. Der ved ingen af deltagerne nemlig, om de modtager behandlingen eller får den falske placebobehandling,” forklarer Lasse Skovgaard. ”Det vil sige, at vi skal fjerne virkningen af patientens motivation, håb og engagement, så vi står tilbage med den rene virkning af en behandling. Det er den metode, man skal bruge, for at resultaterne bliver anerkendt, og det er også fornuftigt nok til en vis grad. Problemet er bare, at det langtfra er alle slags behandlinger, det giver mening at teste på den måde. Så når sundhedsvæsenet vælger at læne sig fuldkommen op ad evidenshierarkiet, bliver det noget, som patienterne desværre må betale en høj pris for,” uddyber han.
Sjældent de samme mål Det er nemlig sådan, at sundhedsvæsenet ofte lukker af for mulighederne for, at patienter kan få tilbudt de behandlinger, der ikke passer ind i RCT-metoden. Og når det sker, mener Lasse Skovgaard, at man overser eller undervurderer effekten af det processuelle, der sker i menneskekroppen, når man bevidst og aktivt går ind i en behandling. ”Det er et problem, når man prøver at overføre traditioner om, hvordan man forsker i medicinske behandlinger, til ikkemedicinske behandlinger. Men det er netop tilfældet i dag, fordi den lægelige kultur har spredt sig i hele sundhedsvæsenet,” forklarer han. ”Men det er vigtigt at huske på, at målet med forskning ikke altid er den samme. Vi ønsker ikke altid at finde ud af, om noget isoleret
forskningsmetoder er rangeret i evidenshierarkiet, som lyder således: Øverst finder du det randomiserede kontrollerede forsøg, RCT, og nederst ligger det kvalitative studie.
set har en effekt. Det kan i noget forskning være vigtigere at finde frem til, om patienter rykker sig i en positiv retning, hvis de dyrker eller modtager en form for behandling, som kræver deres eget engagement og egen energi. Og her kan man ikke bruge de metoder, der står øverst i evidenshierarkiet,” pointerer Lasse Skovgaard. Har du kommentarer til artiklen? Skriv til: sba@scleroseforeningen.dk
LEV MED SCLEROSE · NR. 4 · 2019 · 23