Issuu on Google+

&( <gVi^h bV_ '%%-

@ÂŁ7:C=6KC lll#YdlcidlcbV\#Y` lll#bnheVXZ#Xdb$YdlcidlcbV\

&-I=9N: A6I:C><=IAÂŁG96< >C<:C;GN<I <G6C9I:6IG:I 7>AAN-) 76<IG:BB:G 7D7:8= E:AA:7DB7=DAB

8DE:C=6<:C ;6H=>DC FORĂ&#x2026;RS L::@ UDSTILLING 2008

$$Bjh^` $$HXZcZ $$@jaijg

$$;^ab $$<Vhigdcdb^ $$CViiZa^k

$$9Zh^\cH]dee^c\ $$HedgiKZak²gZ $$7³gc


Thymann

orgreen.dk


HILFIGERDENIM.COM


INDHOLD

EZZEZZEVgVY^hZ

;dg€ghjYhi^aa^c\e€8]VgadiiZcWdg\

&-i]9nZ

Musik....................................................................................................... 16 Scene...................................................................................................... 36 Apropos................................................................................................. 50 Kultur....................................................................................................... 60 Film.......................................................................................................... 74 Natteliv.................................................................................................... 88

006 * >C9=DA9B6?'%%-


9DLCIDLCB6?&('%%-$$LLL#9DLCIDLCB6<#9@$$LLL#BNHE68:#8DB$9DLCIDLCB6<

STOR

ZkZci`VaZcYZg b^YiZghi^ bV\Vh^cZi

<gVcYIZVigZi

6cYgZl9Vk^h

7aZ\YVbhkZ_Zch;²c\hZa

Design & Shopping......................................................................... 104 Gastronomi........................................................................................ 118 Sport......................................................................................................128 Velvære................................................................................................ 134 Børn....................................................................................................... 140 Kalender................................................................................................. 66

'%%-B6?>C9=DA9

* 007


LEDER & KOLOFON 8=:;G:96@IÂŁG HVccZ6gk^c$hVccZ5YdlcidlcbV\#Y`

IndespĂŚrret i byens mylder

G:96@I>DC I/ )*+&',)-'+$`dciV`i5YdlcidlcbV\#Y` ;gZYZg^``Z7dg\Z H^hhZBÂłaaZgBÂłaaZg$h^hhZ5YdlcidlcbV\#Y` IVc_VI]VgV6V`ZgajcYBVi]^VhhZc$iVc_V5YdlcidlcbV\#Y` BJH>@$$A^cZkVcĂ&#x2030;iKZZc$bjh^`5YdlcidlcbV\#Y` H8:C:$$H^hhZBÂłaaZgBÂłaaZg$hXZcZ5YdlcidlcbbV\#Y` @JAIJG$$Adj^hZHiZ^lZgi$`jaijg5YdlcidlcbV\#Y`

Hvis man i Danmark gør noget ulovligt, og det vel at mĂŚrke bliver opdaget, er der en rimelig risiko for, at man bliver lĂĽst inde i kortere eller lĂŚngere tid. Dette er nok hverken overraskende eller kan betragtes som en sĂŚrlig skarp observation. FĂŚngselsstraffen er sĂĽ inkarneret en del af samfundet, at de ďŹ&#x201A;este nok sjĂŚldent tĂŚnker nĂŚrmere over det. SĂĽdan har det dog ikke altid vĂŚret. Hvis man i gamle dage havde gjort noget ulovligt, blev man straffet med pisk, man kunne fĂĽ skĂĽret en ďŹ nger eller et øre af, blive brĂŚndemĂŚrket, og var det helt slemt, ďŹ k man simpelthen skĂĽret hovedet af eller blev hĂŚngt. I slutningen af 1500-tallet fandt man dog ud af, at man kunne bruge disse lovbrydere til noget fornuftigt. Overordnet gik ideen ud pĂĽ at spĂŚrre dem inde og bruge dem som straffearbejdere. PĂĽ den mĂĽde ďŹ k man bĂĽde straffet folk, fjernet dem fra offentligheden og udført noget mindre populĂŚrt arbejde. I slutningen af 1700-tallet kom der sĂĽ en reformation af fĂŚngselssystemet - lovbryderne skulle nu ogsĂĽ forbedres til nyttige samfundsborgere gennem frihedsberøvelse. Resultatet af dette blev bl.a. opførelsen af to prestigefyldte â&#x20AC;&#x2122;moralske hospitalerâ&#x20AC;&#x2122;, som man yndede at kalde dem, nemlig Blegdamsvejens FĂŚngsel i 1848 og Vester FĂŚngsel i 1895. Der har siden vĂŚret utallige diskussioner om, hvorvidt frihedsstraffen forbedrer eller skader de indsatte, løbende reformationer af systemet, og indimellem har historier om hierarkier, magtmisbrug og misbrug i almindelighed nĂĽet landets aviser. Diskussionerne om forbrydelse og straf synes evigt aktuelle - for ďŹ&#x201A;ere 100 ĂĽr siden sĂĽvel som i dag. Uberørt og vedligeholdt stĂĽr stadig de rammer, som for 160 ĂĽr siden blev opført til straf og forbedring af forbryders moral, fungerende den dag i dag. FĂŚngslerne i København lĂĽ dengang i passende afstand fra byens mylder, mens byens mylder i dag er kommet til dem, hvor de er omgivet af cafeer og butikker, lejligheder og legepladser i en stadigt voksende by. En by som rummer et vĂŚld af forskellige livsformer, skĂŚbner og levevilkĂĽr. Mange velkendte og ĂĽbenlyse, mens andre er skjulte og glemt af de ďŹ&#x201A;este. FĂĽ ved, at der eksempelvis lige ved Sankt Hans Torv lever omkring 90 mĂŚnd i alle aldre i smĂĽ celler, kontrolleret efter helt faste regler og rutiner. NĂĽr man stĂĽr foran de høje mure med de utallige smĂĽ vinduer, presser spørgsmĂĽlene sig pĂĽ. Hvad vil det egentlig sige at leve der? Hvad løber der gennem ens hoved, nĂĽr andre bestemmer over, hvornĂĽr man skal stĂĽ op, spise, bade og sove? Hvordan er ens hverdag? Og hvordan ser der i det hele taget ud? Vi er i dette nummer af Downtown taget pĂĽ besøg i Blegdamvejens FĂŚngsel for med egne øjne og øre at opleve livet bag de tykke mure - oplevelsen var bĂĽde interessant og skrĂŚmmende. Et cellenummer bliver undervejs til et menneske og en skĂŚbne, og de gamle celler fortĂŚller historier om trøstesløshed, hĂĽb og realitet i de â&#x20AC;&#x2122;moralske hospitalerâ&#x20AC;&#x2122; anno 2008. Sanne Arvin

;>AB$$9Vc^Za7Zci^Zc$Ă&#x2019;ab5YdlcidlcbV\#Y` <6HIGDCDB>$$?V`dWL~gbZ=VchZc$\Vhigdcdb^5YdlcidlcbV\#Y` C6II:A>K$$Adj^hZHiZ^lZg$cViiZa^k5YdlcidlcbV\#Y` 9:H><CH=DEE>C<$$8ZX^a^Z7dak^c`Za$YZh^\ch]dee^c\5YdlcidlcbV\#Y` HEDGI$$?V`dWL~gbZ=VchZc$hedgi5YdlcidlcbV\#Y` K:AK¢G:$$8ZX^a^Z7dak^c`Za$kZakVZgZ5YdlcidlcbV\#Y` 7ÂŁGC$$I]ZgZhZH_Âł\gZc?VXdWhZc$WdZgc5YdlcidlcbV\#Y` H@G>7:CI:G 8Vb^aaV=VVg\VVgY!8Vi]g^cZGdYVa\VVgY!8]VgadiiZ6bigje@_²g!9^iiZ"BVg^Z 6hXVc^jh!9gVoZcAVo^X!:a^hVWZi]=VbZg^`HX]lVgo!:b^a^VHdĂ&#x2019;VDZbVcc!?Vcjh ÂŁhiZg\VVgY6cYgZVhZc!?ZheZgLdgc^c\Hadi!?dcVhHV]a!?dhÂ&#x201A;e]^cZGZcVgY KV\c`_²g!@VgZcBÂłaaZg8]g^hiZchZc!AVgh8]Vga^8]g^hiZchZc!AVhhZ=Âł\]!AZV @Vig^cZ9Vb!A^cZAVghZc!Adj^hZ7gjc!BVYhBVabWV`@_ZaYhZc!BVaZcZAZ^ GVWZc!BVgi^c9gZnZg!BVgi^c>WhZc!BVgi^cO^^g!C^X`^?ZchZc!C^XdaV^:h`ZhZc! GZWZXXV7gd!G^``Z9^aa^c\!G^``Z=VgibVcc!HdakZ^\A^cYZh`dk6cYZghZc!Hdc_V AVghZc!HjhVc@cdggZcWdg\!HÂłgZc;da`ZAVghZc!I^b@V[`V# 6GI9>G:8IDG 8VheZgHZZYdg[[$XVheZg5YdlcidlcbV\#Y` 6GI9>G:8IDG6HH>HI:CI AVhhZ=Âł\]$aVhhZ]5YdlcidlcbV\#Y` >AAJHIG6I>DC AV^h8]g^hiZchZc ;DID HiZ[Vcd<Vaa^!AVhhZ=Âł\]!AZV9Vb@g^hiZchZc ;DGH>9: ;gV;dgÂ&#x20AC;ghjYhi^aa^c\ZceÂ&#x20AC;8]VgadiiZcWdg\'%%9>HIG>7JI>DC 8VheZgHZZYdg[[$XVheZg5YdlcidlcbV\#Y` IGN@ @dad[dc H6A<B6G@:I>C<$I/ )*'..(,-&. H^bdcIVnadg$h^bdc5YdlcidlcbV\#Y` AVhhZAZ[Â&#x192;kgZ$aVhhZ5YdlcidlcbV\#Y` BÂ&#x20AC;giZc9Vb\Â&#x20AC;gY$bdgiZc5YdlcidlcbV\#Y`

9DLCIDLCB6<6O>C: J9<>K:H6; 9ZCVYVEjWa^XVi^dch 6bV\Zgidgk(!'hVa &&%+@W]#@ lll#YZcVYVejWa^XVi^dch#Y`

9dlcidlcbÂ&#x20AC;^``ZVckZcYZh^Zg]kZgkhb²hh^\iÂł_ZbZY#:[iZgign`Zg`jci^aaVYibZYgZYV`i^dcZchhVbin``Zd\bZYinYZa^\`^aYZVc\^kZahZ# 9ZgiV\Zh[dgWZ]daY[dgign`[Z_a!bVc\aZgd\eg^h²cYg^c\Zg^YZdbiVaiZVggVc\ZbZciZg#


BY THE WAY <:Cu7C>C<

:A:@IGDC>H@;:HI>K6A

Jolene, Jolene…

=jhZiXajWWZg 7NI=:L6N

Under 2nd Society slippes de elektroniske kræfter løs, og alt lige fra powertechno til blide, poppede toner bliver en del af lyduniverset i Huset i Magstræde, når den ambitiøst anlagte elektroniske festival løber af stablen. To dage går der med at bevæge sig ud og ind af alle mulige undergenrer af elektronisk musik, herunder elektronica, dub, ambient, mash-up, nu-rave - og ja, man kan blive ved. Festivalen er et perfekt eksempel på, at elektronisk musik er kommet for at blive - og bør tages alvorligt. * Sisse Møller Møller 2nd Society Tid & sted 02.05-03.05, fr-lø kl. 20, Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, Kbh. K Pris Forsalg 90 kr. / 120 kr. i døren / efter kl. 24 50 kr. Info www.husetmagstræde.dk / www.myspace.com/secondsocietydk

ED:H>;:HI>K6A

Internationale lyrikoplevelser i Møllegade Den gamle metodistkirke i Møllegade, der i dag går under navnet LiteraturHaus, åbner den 15. maj dørene for den årlige internationale poesifestival. Det bliver tre dage med både udenlandske og hjemlige anerkendte digtere, der vil tage os på lyriske rejser gennem vedkommende emner og erfarede oplevelser. Den unikke atmosfære i LiteraturHaus’ gamle gemakker blandet med vedkommende ordrim fra folk med noget på hjertet og en kærlighed til sproget - det kan næsten ikke gå galt! * Tanja Thara International Poesifestival Tid & sted 15.05-17.05, LiteraturHaus, Møllegade 7, Kbh. N Pris 40 kr. pr dag. Info www.literaturhaus.dk / tlf. 33 32 98 18

010 * 7NI=:L6NB6?'%%-

I november mistede ydre Nørrebro sin måske største attraktion. Efter kun fire måneder måtte den hippe bar under det pink neonskilt, Jolene, lukke ned igen efter klager fra naboerne. Til alt held råder København over et område helt uden sarte øregange, og i april genopstod Jolene derfor i Kødbyen. Baren med natklubstemningen er rykket ind i den tidligere slagtehal over for Karriere, så festglade københavnere med eller uden islandsk blod i årene nu igen kan nyde en ale no. 16 i stilrene omgivelser. Konceptet er i øvrigt uforandret, og musikalsk styres Jolene fortsat af dj Djuna Barnes, ligesom indretning og barudvalg er hentet direkte for det gamle lokale i Sorgenfrigade. En mindre forandring er der dog blevet plads til: Det nye lokale er nemlig blevet forsynet med et rygerum. Tilbage er der vist kun at ønske islændingene velkommen igen - vi ses på Jolene! * Louise Steiwer Jolene Bar Sted Flæsketorvet 81-85, Kbh. V Tjek www.myspace.com/jolenebar


.%É:G";:HI

7NI=:L6N

Den største internationale 90’er-fest nogensinde Savner du at kunne danse ordentligt igennem til rytmerne af go’ gammel 90’er-disco? Få benene ud af dine stramtsiddende indie-bukser og hoppe i dine aflagte Dr. Alban-bukser eller joggingbukser, der er godt gået til med hængerøv og knæ? Så er chancen her igen, og alle vil forhåbentligt være klædt ligesom dig, eller det vil i hvert fald fænomenet Dr. Alban, der optræder live til festen. Dette er i sig selv næsten grund nok til at kigge forbi den tilrøgede, fuldstændig uplirede sal i Forum, hvor der vil være pangfarver, lasershow, røgmaskiner samt video- og diasinstallationer. Stemningen er Beverly Hills 90210 møder Rap fyr i L.A og festglade danskere. Faktisk har der aldrig været så mange liveoptrædende 90’er-bands samlet på en aften, hvor du bl.a. kan opleve Right Said Fred, Dr. Alban, Corona og Haddaway. Live-koncerterne er designet til, at publikum danser, samtidig

med kroppen optager musikken. Efter bandoptrædenerne går Kjeld Tjolstrup og Kenneth Bager om bag pulten og vender plader, der lugter langt væk af 90’erne. Alt i mens festen spiller, er der letpåklædte go-go-dansere, der udfører Dr. Alban-moves og Madonna-facetter på opstillede podier, og det er da egentlig meget fedt for os, som har glemt de lette bevægelser og lige skal have genopfrisket takt og rytme. * Tanja Thara All 90s - den store 90’er fest Tid & sted Lø 31.05, dørene åbner kl. 19, showet starter kl. 20.30, Forum København, Julius Thomsens Plads 1, Frb. Pris Kr.350 (+ gebyr) Info www.lovebite.tv / www.forumcopenhagen.dk

'%%-B6?7NI=:L6N

* 011


BY THE WAY @DC8:GI:G

C:I"I>E

=ZahZ[gZV`hd\ ³`d[dg`²beZgZ Der er nu kommet et nyt forum for folk, der vil det gode liv, baseret på sund kost, økologi og yoga. Tjek de nyeste tendenser inden for spirituelle udviklinger, terapier og økologisk mad. Få din egen blog, eller følg med i Danmarks coachdronning Sofia Mannings, der hver måned skriver om nye emner, der kan hjælpe os med at få et bedre liv og bryde med indgroede dårlige vaner. Du kan også finde inspiration til en sundere livsstil i de kommende arrangementer, der løbende opdateres på siden. Vil du ha mere…? * Tanja Thara Lev Lykkeligt Tjek www.levlykkeligt.dk

BJH::G>@£7:C=6KC

Musikleveringer der går efter mellemgulvet 7NI=:L6N

;DID/7:CIGN7:G<

Er du træt af dårlige liveoptrædener, playback og hits på samlebånd, er Global måske stedet, der kan få smilet frem igen ved nydelsen af en ordentlig livekoncert. På Global kan der opleves verdensmusik, og det er oplevelsen af musik og den gode liveoptræden, der er i fokus, og ikke stjernefabrikerede hitbands. Derfor har Global hver måned et hav af fede livebands på spisesedlen, som man ikke nødvendigvis kender af navn. Men til gengæld lover de en aflevering af dimensioner, der skulle gøre det svært at holde bentøjet i ro og armene under hovedet. I denne måned spiller blandt mange The Toasters (US) / BABYLOVE & The Van Dangos ( DK) den 6. maj. * Tanja Thara Global Tid & sted Fr 06.05, Verdenskultur Centret, Nørre Allé 7, Kbh. N Pris 60-200 kr. Info www.globalcph.dk / tlf. 31 35 43 70

Løb igennem arkitekturen Trænger du til at få kridtet løbeskoene, eller er du bare interesseret i byens udvikling og forandring. Så er dette løb måske det, der kan få dig ud og afprøve ellers henlagte kondisko. Copenhagen X har sat sig for at afholde Københavns første arkitekturløb. Du kommer til at løbe igennem en række arkitektoniske hotspots, blandt andet IT-Universitetet, DR-byen, Tietgenkollegiet, Boligslangen, Gemini Residence og Byggebroen. * Tanja Thara Arkitekturløb 2008, Copenhagen X Tid & sted Sø 15.05. kl. 18 Info www.cphx.dk / tlf. 32 64 54 60

012 * 7NI=:L6NB6?'%%-

Museumseventyr i gamle bygninger og grønne oaser Har du lyst til at få hjerte og hjerne i beskæftigelse, så tag din mormor, din lillebror, dig selv, din kæreste eller en bunke venner under armen, og gå på udkig i nogle af de mange tilbud, som Danmarks museer disker op med for tiden. I juli måned er der for eksempel jazz på Dansk Jødisk Museum, og pladsen foran Thorvaldsens Museum bliver i august forvandlet til italiensk madmarked. Desuden låner museerne deres smukke grønne oaser ud til spændene livearrangementer hele sommeren. Tjek museumsportalen www.mik.dk, hvor der skulle være noget for enhver smag. * Tanja Thara Museer i København - og omegn Tjek www.mik.dk


JC9:G?DG9:C"J9HI>AA>C<

Nattens undergrundsanliggender Der er hårdt brug for billigere boliger i København, men at stå på venteliste til autoriserede boliger kan føles som rimelig meget spild af tid. Adams og Itsos tog sagen i egen hånd og byggede en luksushule under Hovedbanegården - mere centralt kan det næppe blive, og tilmed kunne de lulle sig i søvn til summen af S-togene, helt gratis! De to drenge har nu lavet en udstilling, der kan ses i tidsrummet 24-04 hver nat frem til den 16. maj. Udstillingen forgår i vinduet på Langebrogade 21. Der er ingen, der ved, hvad de to drenge vil vise beskueren, men ikke desto mindre er det endnu mere grund til at kigge forbi. Men skynd dig, for festen er skudt i gang, og et opråb af denne slags ville være ærgerlig at gå glip af. * Tanja Thara Adams og Itsos Tid & sted Frem til 16.05,kl. 24-04, Kontoret for undergrundsanliggender, Langebrogade 21, st.tv. Kbh. K Pris fri entré Tjek www.subterramania.dk

@DC8:GI:G

gVbbZgWgZYi Tivoli har igen lavet et repertoire af musik, der samler på tværs af segmenter og til en pris, hvor alle kan være med, omend man skal være tidligt ude, da Tivoli rummer flere i ånden, end hvad der fysisk kan lade sig gøre. Tivoli har knoklet hårdt for at sammensætte et så alsidigt program som muligt, og det er lykkedes, når de åbner op med syrerock, smooth r&b, hiphop og nostalgisk pop på menuen. I år har Fredagsrock fået samlet 21 bands til at underholde publikum, og i maj måned blænder der op for Moonjam, Big Fat Snake, Isam B, Mary J. Blige og Danseorkestret. Fredagsspot sætter sit lys på seks nye talenter med opstart den 18. juli, hvor Turboweekend åbner scenen og tager os på musikalsk genre-eventyr i elektropop blandet med lo-fi-soul og et skvat heavy-disco. For dem, der ikke kan få nok af Fredagsrock og Fredagsspot, er en ny website kommet på banen med navnet Backstage, og den skulle efter sigende være lige så levende og dynamisk som musikken, men det afhænger vel i høj grad af interaktionen mellem brugerne. I hvert fald er det nye forum iscenesat, og der er både plads til oplevelser, billeder og videnudveksling - resten er op til dig. God fornøjelse, om det bliver på nettet, på Plænen eller begge dele. * Tanja Thara Fredagsrock og Fredagsspot Tid & sted Frem til 19.09, fr kl. 22.00, Plænen i Tivoli, Vestergade 3, Kbh. V Pris 0-85 kr. Info www.tivoli.dk/fredagsrock / tlf. 33 15 10 01

Undergrundsmusikfestival i VEGA

7NI=:L6N

I^kda^

;:HI>K6A;>C6A:

For musikelskere og andre, der er nysgerrige på, hvad der rører sig i musikkens undergrund lige nu, blænder Emergenzafestivalen op for nye lyde og navne i den endelige finale i Store VEGA. Emergenza-festivalen er en seriøs test af vækstlaget i Danmarks undergrund. Her har vi at gøre med bands, der har noget på hjertet, og en kærlighed til musik, der er større end behovet for eksponering i et stjernedrysset tv-show. Når de indtager scenen, nervøse og med de første præstations-svedperler dyppende under skjorten, er det med materiale, de har knoklet med i mange år, og de giver uden tvivl det bedste, de har. Bandene konkurrerer om en plads i den nordiske finale i Stockholm. Men det kan ikke understreges nok, at det er musikken og den eksperimenterende festivalsstemning, der er i fokus. At det bedste band løber med en præmie, er en mindre detalje i det store billede. Emergenza-festivalen er en hyldest til musikken og til de mennesker, der knokler i deres små, hjemmelavede lydstudier for at udvikle nye lyde og sætte nye dagsordener. * Tanja Thara Emergenza festival - finale Tid & sted Lø 03.05,kl. 19.30 Store VEGA, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 100 kr.(+gebyr) Tjek www.emergenza-festival.dk

'%%-B6?7NI=:L6N

* 013


'8'4910&'4'&

6JG6#037'4#;YQTFCPFCUUQEKCVGFNQIQUCTGVTCFGOCTMUŠ%JCTNGU6CPSWGTC[%Q


6# 0 3 7 ' 4 #;  K U  C Y C T F G F  C U Â&#x2030;

9Q T N F ¶U  $ G U V  ) K P  C P F  T G E G K X G F F Q W D N G  I Q N F  C V  5 C P  ( T C P E K U E Q 9Q T N F  5 R K T K V  % Q O R G V K V K Q P     

* 1 9  ) + 0  5 * 1 7 . &  6# 5 6 ' *QYFKFVJGEQEMVCKNUJCMGTIGVKVUUJCRG! #UMVGPFKHHGTGPVRGQRNGEJCPEGUCTG [QW¶NNIGVVGPFKHHGTGPVCPUYGTU 9GNKMGVQVJKPMKV¶UDGECWUG[GCTUCIQ YJGPVJGHKTUVGXGTOCTVKPKEQEMVCKNYCU DGKPIOCFGVJGDCTVGPFGTTGCEJGFHQTC DQVVNGQHVJGYQTNF¶UDGUVIKP%QKPEKFGPEG!


MUSIK DBI6A:G

=¢H7A¢H:C9:G6E

BJH>@

Legendarisk hiphopper

Når hiphop-sværvægteren Busta Rhymes og hans faste crew FIipmode Squad er i byen, er der lagt op til fest. Efter hele 18 år i hiphoppens tegn har Busta Rhymes ikke mistet den energi og sit hæsblæsende tempo, som især i 90’erne placerede ham som en af de mest populære rappere på scenen. At han stadig kan levere varen, fik man bevist på hans seneste album The Big Bang, hvor han virkede til at være tilbage i god form efter nogle magre år. Blander man det med hans berygtede liveshows, hvor et fremragende flow og komplekse tekster bliver krydset med fandenivoldskhed og ikke mindst humor, så er scenen sat til en koncert, som enhver fan af hiphop med respekt for selv må krydse af i kalenderen. * Lars Charli Christensen Busta Rhymes Tid & sted On 14.05. kl. 20, Store Vega, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 350 kr. + gebyr / 390 kr. i døren Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

016 * BJH>@B6?'%%-


H@¢K>C9>:GD8@

;^ciWZh³\ [gVHiViZgcZ Why? er en amerikansk indie/hiphop-gruppe fra pladeselskabet Anticon, som er bedst kendt for at udgive skæv kvalitetsmusik, og Why? passer intet mindre end perfekt ind i den ramme. Why? har hele fire albummer samt et par ep’er på samvittigheden og drager nu på turné med deres fjerde og seneste album Alopecia. Et album der følger deres musikalske fodspor på fornemmeste vis og har imponeret anmeldere til stjerner helt oppe i det søde felt. Deres turné bringer dem forbi Loppen den 15. maj, og en aften med Why? bliver med garanti ikke kedelig - der er kun god grund til at lade sig rive med og bruge en aften i selskab med disse amerikanske talenter. * Martin Ibsen Why? Tid & sted On 14.05 kl. 21, Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal, Kbh. K Pris 100 kr. Info www.loppen.dk / tlf. 32 57 84 22

:A:@IGD

BJH>@

Fest fra Sverige Der er dømt fest og vild dans, når den svenske elektrogruppe Slagsmålsklubben indtager København. Slagsmålsklubben spiller instrumental synthpop med primitive midler, der tæller ikke mindre end en Commodore 64, til at skabe deres ganske særprægede energiske lyd. Med tre plader i ryggen har den svenske elektroklub formået at bygge et trofast publikum op i Sverige, og de nostalgiske legetøjstoner har efterhånden også smittet af på det danske publikum. Og der er en grund til deres popularitet! Den 9. maj vil der være garanti for fest, når Slagsmålsklubben gæster Rust i de sene nattetimer. Så tag danseskoene på, og deltag i festen. * Martin Ibsen Slagsmålsklubben Tid & sted Fr 09.05. kl. 01, Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N Pris 60 kr. Info www.rust.dk / tlf. 35 24 52 00

'%%-B6?BJH>@

* 017


H@>OD;G:C<G>C98DG:

Metal med et glimt i øjet Karismatiske, storskægget og selvironiske Frederik Thaae har opnået stor popularitet på den danske musikscene med hans rock-poppede anagram-alias A Kid Hereafter. Spontant og ganske overraskende har selvsamme band nu kastet sig over i en helt anden boldgade af musikspektret i form af det legesyge grindcore-biprojekt A Kid Hereafter In The Grinding Light. Den harmoniske pop er her blæst væk til fordel for hyperdynamisk og hårdt dansende metal. Helt fortjent er det selvbetitlede debutalbum blevet rost til tordenskyerne, så når de tidligere bandmedlemmer fra bl.a. The Ravonettes, Traening og Düreforsög byder op til dans, spas og headbanging på Forbrændingen i Albertslund den 15. maj, er der kun gode grunde til at tage imod invitationen. * Nicki Jensen

BJH>@

A Kid Hereafter In The Grinding Light Tid & sted To 15.05. kl. 21, Forbrændingen, Vognporten 11, Albertslund Pris 60 kr. Info www.fbf.dk / tlf. 43 62 50 43

AnYZ`headh^dcZg e€YVch`\gjcY Det er med et meget rost album, All Of A Sudden I Miss Everyone, i ryggen, at texanske Explosions In The Sky gæster Danmark. Deres bandnavn er på sin vis meget sigende for deres produktion, idet deres musik føles som eksplosioner - ikke i himlen, men i én selv. Eksplosions In The Skys musik er smuk og varieret. Det er instrumentalt, og bandet mestrer både de afdæmpede, tyste passager og de pompøse, storladne overgange, hvor instrumenterne formelig skriger efter mere lyd og luft, samtidig med at hele lydbilledet griber dig om hjertet. Det kan være vanskeligt at definere, hvilken genre disse fire texanske særlinge tilhører, men de deler et genrefællesskab med Sigur Rós. Til deres kommende koncert i Lille VEGA bør man efterlade dagligdagen i garderoben og lade sig overmande af deres drømmende kompositioner - så er man garanteret en stor oplevelse. * Mads Malmbak Kjeldsen Explosions In The Sky Tid & sted On 07.05 kl. 20, Lille VEGA, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 140 kr. + gebyr / 160 kr. i døren Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

018 * BJH>@B6?'%%-

>CHIGJB:CI6AIDI6ADEA:K:AH:


:A>H67:I==6B:G>@H8=L6GO

Pharfar Presents 9ZgkVgZc\Vc\ZchdbbZg!]kdgVaaZh`jaaZe€]ZbbZa^\Z cVi`ajWWZgd\e^\ZgcZZah`ZYZX^\VgZg![dgY^YZi]ZaZkVgi^eide# BVcYZcWV\kVgE]Vg[Vg!d\]VcZgcjV`ijZabZYZicni gZ\\VZVaWjb!hdbYZccZ\Vc\Zge€Zc\Zah`#

020 * BJH>@B6?'%%-

>CI:GK>:LE=6G;6G


7>D<G6;> E]Vg[VgV`VH³gZcH`dkZgcd`bZhi`ZcYi[dgVi k²gZegdYjXZgZcWV\YZcYVch`ZYVcXZ]Vaaig^d 7^`hid`G³\hnhiZbd\CViVh_Vh>9VcbVg`Zg_Z\ [³Yi #E]Vg[VgZgYd\d\h€[VhibZYaZbV[`ajWWZc GjWVYjWHjcYVnhe€HiZc\VYZ(%!d\jYdkZgYZ YVch`ZVgi^hiZg]Vg]Vc^€gZcZha³WegdYjXZgZi bjh^`[dgjYZcaVcYh`Z`jchicZgZhdb?V]7dWWn! =dgVXZ6cYnd\BVmGdbZd#>Veg^ajY\VkE]Vg[Vg h^i[³ghiZZc\Zah`hegd\ZiVaWjb!cZba^\E]Vg[Vg EgZhZcih/GjWVYjWHjcYVnh^c8deZc]V\Zc! hdb^cYZ]daYZg&)hVc\ZbZY]ZaZ&([dgh`Zaa^\Z _VbV^XVch`Z`jchicZgZ!YZg\ZccZbYZh^YhiZid€g ]Vg\²hiZiGjWVYjWHjcYVnhe€HiZc\VYZ(%#

'%%-B6?BJH>@

* 021


>C;D E]Vg[VgEgZhZcih/GjWVYjWHjcYVnh^c8deZc]V\Zc ZgjYZe€YdWWZaik^cna!XYd\YdlcadVY# Anii^aZijYeaj`[gVE]Vg[VgEgZhZcih/ GjWVYjWHjcYVnh^c8deZc]V\Zce€ lll#bnheVXZ#Xdb$[ddYeVaVXZbjh^X

er reggae, for når man lytter til det, er det jo bare fed musik. Jeg har brugt kunstnere, som er gamle og har lavet plader i årevis, for mange af de nye ved man ikke, hvor er om tre år, og det her album skal man også kunne lytte til i det kommende år.”

Reggaens søde toner ramte Danmark som lyn fra en klar himmel med dancehalltrioen Bikstok Røgsystem, og navnet Pharfar aka. Søren Skov var pludselig på alles læber i 2006, da han vandt en Danish Music Award som bedste producer for Bikstok Røgsystems album Over Stok og Sten. Siden producerede han Natasjas album I Danmark er jeg født, og så var succesen sikker. Nu er Pharfar på banen med noget helt nyt - eller faktisk gammelt - men med en ny kant. Pharfar presents: Rubadub Sunday in Copenhagen er navnet på albummet og er et forsøg på at introducere den originale reggae på den danske musikscene. ”Det har været et projekt, som startede for ca. to år siden. Jeg har altid lavet reggae i Danmark, men det er første gang, jeg har brugt udenlandske kunstnere, der er anerkendte på Jamaica. Hver gang en af kunstnerne har spillet på Rubadub, har jeg indspillet et nummer med dem,” forklarer Pharfar. Reggae rebirth Med rødderne dybt fæstnet i Københavns gader langt væk fra Jamaicas eksotiske omgivelser har det dog ikke altid syntes helt ligetil, hvor denne ubestridte kærlighed til reggae kom fra: ”Min kærlighed til reggae startede med Bob Marley. Efter gymnasiet brugte jeg børneopsparing på at tage tre måneder til Kenya, og da jeg kom hjem, prøvede jeg at lære mine venner at spille reggae. De kunne ikke forstå, hvorfor det hele skulle

022 * BJH>@B6?'%%-

være så afro hele tiden, men med tiden voksede reggaescenen, og nu er den jo kæmpestor, især i København.” Rent historisk startede reggaescenen blidt ud i det danske med at være musik, som flere og flere nød om sommeren til diverse festivaler. At få musikken hjem i de danske stuer viste sig dog at være lidt sværere. Pladeselskaberne havde en konsensus om, hvad det var, lytterne ville have, men da Neptunes og Timbaland kom frem, banede de vejen for en ny og anderledes musik. Pludselig var det fedt med anderledes musik - og dermed var der også plads til Bikstok. ”Alle kunne pludselig lide vores musik - jyder som københavnere, gamle som unge. Branchen var vendt helt på hovedet, og det var en mega fed fornemmelse. Pludselig var der fem pladeselskaber, som ville signe os, og vi havde direktørerne til møde på vores gulv i studiet. Reggae kan du aldrig få en formel på - du kan ikke skrive dig til det, så vi fik frie hænder, for direktørerne vidste godt, at det ikke var en musikstil, som de havde forstand på. Det hele var åbent - men det skulle være på dansk. Vi er kommet rigtig langt, men det eneste problem er, at danskerne vil have reggaen på dansk,” forklarer Pharfar og fortsætter: ”Jeg forsøger med mit nye album at bryde barriererne ned ved at producere et engelsk album. Folk behøver ikke at løbe skrigende bort, bare fordi det

Budskabet om en bedre verden Hvor bl.a. hiphoppen startede ud med at være et undergrundsfænomen, der siden har vokset sig til en kæmpe kommerciel succes og efter nogens meninger har tabt tråden, fastholder Pharfar værdierne i reggaens univers: ”Reggae har et budskab om at gøre verdenen bedre. Det lykkes måske ikke altid, men budskabet er positivt. Hiphop er gået en vej, hvor det nu er langt ude. Jeg er da ligeglad med, hvor mange penge du har, hvor meget du gerne vil slås med alle, og hvis du gør noget, så dræber jeg dig. Så gør det - jeg gider bare ikke. Det er da også fint nok, at du synger om, at du sælger crack eller giver ecstacy til unge piger, men jeg synes bare, at det er plat. Sådan nogle tekster vil du aldrig høre i reggae. Reggaen har holdt fast i sin kultur og kunne for eksempel aldrig finde på at promovere hårde stoffer. Og hvis de gør, bliver de irettesat - det er en regel. Du slår heller ikke på damer - eller jo, det er der sikkert en masse, som gør, men man synger bare ikke om det. Du skal ikke forvente, at der er nogen i den kultur, der siger ’yeah sejt’ til sådanne tekster, så man kan godt sige, at der er nogle kodeks for reggaemusikken. Reggaekunstnere tror også stadig på Gud – der er ingen, der ville synge, at Gud ikke findes. De tror på en bedre verden, og det er vigtigt at have nogle værdier, når du laver musik. Du kan ikke bare sige, at det hele intet betyder, for så bliver musikken også derefter,” fortæller Pharfar. Kunsten at tjene penge og samtidig være kunstner Pharfar presents: Rubadub Sunday in Copenhagen er et projekt, som har været længe undervejs. I to år har projektet ene og alene været Pharfars, og


han har selv arbejdet med samtlige medvirkende kunstnerne på albummet. Indimellem optagelserne har Pharfar dog langtfra kunne slappe af og er i dag en af de mest eftertragtede danske producerer. ”Det er jo det fedeste at få totalt frie hænder, og det har jeg haft med dette album. Men oftest når jeg producerer for andre, bliver jeg selvfølgelig taget ind over projektet, fordi de vil have Pharfar-lyden, og det giver mig jo også en frihed. Jeg forsøger nemlig altid at holde fast i mig selv og det, jeg har lyst til at lave. Hvis jeg for eksempel lige pludselig begynder at lave musik til for mange kommercielle ting, er min lyd ikke længere speciel. Det giver penge på bordet, ja, men musikken er det vigtigste, ”siger Pharfar og piller lidt ved sin grønne lighter og udbryder:

”Jeg har jo næsten været i gang med for mange projekter. Fem nærmere betegnet. Nu er de alle sammen ved at være færdige inklusiv Natasjaalbummet, og det er egentlig en mærkelig fornemmelse. Natasja-albummet har været svært at lave selvfølgelig, men det har også samtidig været nemt, fordi det er en fed måde at komme i direkte kontakt med hende. Musikken er større end os musikere, og når jeg lytter til hendes stemme, er det, som om hun er her, og det er en fantastisk fornemmelse og en god terapi, selvom det også nogle gange gør mig ked af det. Natasja nåede at fyre den så meget af, imens hun levede, og lavede så meget musik, og nu er denne plade ligesom lukket, men det stopper ikke rigtigt, for der er faktisk

endnu en plade - jeg frygter faktisk lidt den dag, hvor der ikke er en Natasja-sang at arbejde på,” siger Pharfar. En stor del af Pharfars plan var at fortsætte arbejdet med Natasja. Desværre ville skæbnen det ikke sådan, men til gengæld formåede deres samarbejde at gå over i dansk musikhistorie. Men der er også noget andet, som er ved at skrive historie, og det er Pharfars nye album: ”Det er jo nærmest danmarkshistorie, at jeg har fået dette album stablet på benene og sidder her og har denne samtale med dig. Det er et forsøg på at få reggaen ind i Danmark en gang for alvor, og jeg håber, at det vil blive en succes og baner vejen for andre,” afslutter Pharfar.

'%%-B6?BJH>@

* 023


DBI6A:G

96CH@BJH>@ED:I>@

>cX^iZgZcYZ Z`heZg^bZciZg Danmark er et lille land, og derfor bør vi være taknemmelige, når vi fostrer et stort band. Dette er tilfældet med Under Byen, der siden slutningen af halvfemserne har indtaget en helt unik plads på den danske musikscene. Deres musik kan beskrives som et drømmende og skrøbeligt postrock/poppet udtryk; en sjælefuld tour de force, der synes at kommentere og fabulere om de evigtgyldige temaer, vi lever under som mennesker. Live er Under Byen ligeledes et unikum. Deres insisterende instrumentale passager kombineret med Henriette Sennenvaldts særegne vokal får bogstavelig talt nakkehårene til at rejse sig, og man forlader deres koncerter som et forandret menneske. Det er således på eget ansvar, om man tør overvære deres koncert den 31. maj: Vil du ikke rystes i din grundvold - skal du holde dig væk. Vil du derimod gerne udfordres følelsesmæssigt og intellektuelt - så er det bare med at indløse billet. * Mads Malmbak Kjeldsen Under Byen + support: Wendy McNeill Tid & sted Lø 31.05 kl. 21, Lille VEGA, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 180 kr. + gebyr / 200 kr. i døren Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

BJH>@ EDI:CIGD8@

Mørkets fyrste indtager KB Hallen Har du ikke allerede billet til denne koncert, så gælder det om at opsøge én i en fart. For når Nick Cave og hans soloband er i byen, så tages der ingen gidsler. Bandet har netop udgivet deres 14. studiealbum Dig, Lazarus, Dig!!!, hvor der er tale om en Nick Cave, som har bragt legesygen og ikke mindst fandenivoldskheden tilbage i hans musik. Han virker til at være revitaliseret af sit sideprojekt med Grinderman, som for alvor var potent rock med fuld fart. Fans af Nick Caves mordballader og andre drabelige klassikere vil dog ikke blive snydt, når mesteren hiver sangene ud af sit imponerende bagkatalog. Den 19. maj er der lagt op til en aften, hvor der ikke er andet at gøre end at overgive sig til fyrsten, som tilsyneladende kun bliver mere magtfuld med alderen. * Lars Charli Christensen Nick Cave & The Bad Seeds Tid & sted Ma 19.05 kl. 20, KB Hallen, Peter Bangs vej 147, Kbh. V Pris 475 kr. + gebyr Info www.kbhallen.dk / tlf. 38 71 41 50

024 * BJH>@B6?'%%-


EDE

BJH>@

Eksportsucces vender hjem

Ida Corr har formået at gøre, hvad meget få danske kunstnere formår i deres karriere, nemlig at få hul igennem til det store udland. Især i England har den smukke sangerinde gjort sig bemærket med førstepladser på club-, airplayog dance-charts samt en placering som nr. to på salgslisten. En præstation som kun hidtil er overgået af Aqua. Med udenlandssucces i ryggen udgav Ida Corr i marts måned sit tredje album One, og i den anledning spiller hun koncert på Rust. Så find din indre popdiva/popdreng frem, og kom og se, hvad der gør Ida Corr til en af Danmarks musikalske eksportvarer. * Martin Ibsen Ida Corr + support: Christina Undhjem Tid & sted Fr 09.05. kl. 21, Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N Pris 150 kr. + gebyr / 170 kr. i døren Info www.rust.dk / tlf. 35 24 52 00

'%%-B6?BJH>@

* 025


HI>AHI>@@:G6GIGD8@

:[iZgi²c`hdb igVcXZgdX` Jacob Bellens er med sine to bands, Murder og I Got You On Tape, en travl og respekteret herre både herhjemme og i udlandet. Hvor Murder har opnået stor applaus i de danske medier med sidste års måske bedste danske rock album Stockholm Syndome, har det jazzet art rock-kollektiv I Got You On Tape til sammenligning stået en smule ubemærket hen. Dette er dog ikke helt fortjent, hvilket de har rådet bod på med flere gode anmeldelser af deres andet album, der er ganske enkelt er navngivet 2. Live byder I Got You On Tape på et hypnotisk og stilrent lydunivers, der indsluser publikum i grænselandet mellem kontrolleret trance og afdæmpet americana, i bedste Johnny Cash- og Nick Cavestemningsplateauer. * Nicki Jensen I Got You On Tape Tid & sted To 01.05. kl. 21, Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N Pris 100 kr. + gebyr / 120 kr. i døren Info www.rust.dk / tlf. 35 24 52 00

BJH>@

EDE$GD8@

To tøser - et band De fleste med en fortid som ung knægt i firserne kan nok ikke komme uden om at have haft et mere eller mindre slibrigt fantasi-kærlighedsforhold til de to sild i det danske band OneTwo. De debuterede i 1986 med deres selvbetitlede album, hvorpå der ret beset ikke er et eneste middelmådigt nummer. Med sange som ’Billy Boy’, ’Smukke Anna’ og ’Midt i en drøm’ deler albummet skæbnefællesskab med det bedste fra Helmig, Sanne og TV-2. For en generation af piger og drenge stod OneTwo således som garant for et seriøst og rammende soundtrack til de svære år alle unge mennesker gennemlever, når hormonerne gør deres indtog. Når OneTwo gæster Store VEGA, bliver det med garanti med et dedikeret og ikke mindst nostalgisk publikum, der skal genopleve deres ungdom på godt og skønt i form af to smukke kvinder, der kan synge som få, og et fantastisk velspillende band. Det bli’r fest og farver - og måske en lille tåre. * Mads Malmbak Kjeldsen OneTwo Tid & sted Lø 10.05 kl. 20, Store VEGA, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 250 kr. + gebyr / 270 kr. i døren Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

026 * BJH>@B6?'%%-


i 08 l u j 5 2 FIRE FEDE DAGE MED MUSIK, MILJØ OG MENNESKER

som på Vi gør opmærk l at Nibe Festiva edannende er stærkt van

Se mere på www.nibefestival.dk


C>8@>?:CH:C

;DIDHI:;6CD<6AA>

HEDI&-I=9N:

&-I=9N:7:HIuG6; Inh`ZHZWVhi^Vc7“iig^X]kd`Va!\j^iVg Inh`$YVch`Z=Z^`ZG~YZ`Zgkd`Va!WVhh 9Vch`ZE^Zi7gZ^c]dab7ZcYihZcigdbbZg A²hbZgZdb&-i]9nZe€lll#&-i]YnZ#XdbZaaZg lll#bnheVXZ#Xdb$&-i]YnZ


REUNION STØJROCKENS Hi³_gdX`Zg^9VcbVg`^``ZYZchidgZZ`hedgikVgZ!d\YZÓZhiZ `ZcYZg[dgbZcia^\.%ÉZg^cY^ZWVcYZiEhn`ZYJe?Vc^hhdbYZibZhi edeja²gZWVcY^cYZc[dg\ZcgZc#9Vch`hi³_gdX`ZgYd\bZgZZcY YZi#&-i]9nZ!YZgkVgZiV[YZhi³ghiZYVch`Zhi³_gdX`cVkcZ \ZccZb.%ÉZgcZ!ZgWaZkZi\ZcYVccZiZ[iZgZceVjhZe€`cVei^€g! d\YZiZgYZg`dbbZiZicni!^ciZchiVaWjbjYV[#9dlcidlcb³YiZ YZcYVch`$inh`Zig^d]dhYZgZhcnZeaVYZhZah`VW8gjcX]n;gd\i^a ZchcV`db[dgi^Y!cji^Yd\YZgZhcnZeaVYZ#

T

idligt dansk forår er sjældent særligt imødekommende, og måske derfor er 18th Dye sent på den denne grå formiddag i starten af marts. Koldt eller ej må det siges, at bandet for alvor er sprunget ud af vintermørket. Amorine Queen er trioens første studieplade siden Tribute to a Bus fra 1995, og efter at have været på turné med The Raveonettes er der varmet op til tøbrud. Det viser sig, at bandet blev forsinket pga. strejke i Berlin Lufthavn, og trods et noget forhastet program virker Sebastian, Heike og Piet temmelig upåvirkede. Minimalisme og hardrock Piet og Heike er begge designere, og måske er det i virkeligheden det, som gør, at 18th Dyes lyd emmer af minimalismens enkle form. Ligesom godt design er den fuldendte symbiose af funktion og udseende, må bandets udtryk siges at være en sammensmeltning af en helt særlig iørefaldende konstruktion og funktion. Når det kommer til genrebestemmelse af deres egen musik, er 18th Dye-medlemmerne korte og kontante i deres svar. Det er ikke betegnelsen, men formen, de er optaget af: ”Vi er en tæt sammenspillet rocktrio - guitar, bas og trommer. Dem er der ikke mange af. For mig at se, er vores trioform i sig selv er fantastisk. Jeg har spillet med i mange andre orkestre, men jeg fortrækker klart vores konstellation, der

'%%-B6?BJH>@

* 029


9>H@D<G6;> 9dcZ"&..' 8gVndc:E"&..( Ig^WjiZId67jh"&..* AZ[iDehVba^c\"&..6bdg^cZ9gZVb"'%%-

er skåret helt ind til benet. I den forstand er vores design og musik i samme dur,” fortæller Piet, og Sebastian fortsætter: ”Der er klart numre, som er konstrueret efter et slags design, men vi er ikke fastlåst af en særlig struktur.” På det plan har 18th Dye afgjort udviklet sig med Amorine Queen, hvor stiliseringen ikke er nær så konsekvent, modsat Tribute to a Bus, hvor bl.a. intronummeret ’Glass House Failure’ er en energisk opvisning i minimalistisk støjrock. 18th Dye er nu modnet til et kompromisløst rockband, der tydeligvis er mere selvbevidste om deres lyd end tidligere. Retur til den danske musikscene Trods en pause på knap 10 år har de tre bandmedlemmer bestemt ikke ligget på den lade side, siden 18th Dye blev opløst i midt 90’erne. Heike har ud over at drive den anerkendte designmøbelbutik Stue i Berlin, bl.a. spillet i tyske Wuhling. Piet er som designer ejer af taskefirmaet ”Piet Breinholm - The Last Bag”, der sælges i Berlin, Paris, London og New York, og som musiker dannede han den elektroniske duo Test med Sebastian og har i øvrigt spillet med bl.a. Mikael Simpson og Niels Skousen. Sidst, men ikke mindst arbejder Sebastian med it i bl.a. Asien og Afrika, og som musiker har han spillet sammen med bl.a. Speaker Bite Me og Lise Westzynthius. Til fælles for alle tre er dog, at de nu er 100% dedikeret til 18th Dye: ”Vi er blevet gift igen - jeg boller ikke udenom!,” siger Piet med et smil. Den danske musikscene har dog i mellemtiden ændret sig, men dette ser bandet absolut ikke som en negativ udvikling: ”Mainstreamen er blevet mere hård, og derfor er det blevet lettere at være et hårdt rockband. Vi var som sådan ikke en del af den danske scene, dengang hvor grungebølgen med bl.a. Psyked Up Janis slog igennem,” siger Piet, og Heike nikker vedkendende og tager over: ”Vi var i Danmark et par gange om året og, det var så bare det. Vi var et berlinerband, hvor to af os talte dansk, og så havde vi et dansk label.” Til trods for at 18th Dye aldrig har følt sig som en del af grungebølgen, er de gennem tiden blevet sidestillet med lige netop Psyked Up Janis. Dette til trods for at de kun har spillet sammen en gang før

030 * BJH>@B6?'%%-


og i øvrigt ikke rigtigt vidste, hvad der foregik i København på det tidspunkt. Sebastian er ikke forundret over sammenligningen: ”Vi boede jo ikke i Danmark, men i Berlin. Sådan er det dog altid. Når man ser tilbage på en periode, vil der altid kunne læses en tendens. Hvis du spurgte bands fra Liverpoolbeat-perioden i 60’erne, ville de sikkert heller ikke syntes, at de var en del af en særlig bevægelse. Faktisk anede vi ikke, hvad der rigtigt foregik heroppe, da vi nok var mere i London end København på det tidspunkt.” Med den nyfundne reunion er bandet dog fast besluttet på at slå igennem på den danske scene her ti år senere. Alle tre har savnet deres eget band og ikke blot være en del af andres. ”18th Dye var det, der startede det hele - at danne gruppen igen var ligesom at komme hjem igen. Nu er vi tre store egoer, der kæmper om pladsen, hvilket er meget sjovt og giver noget kant,” fortæller Piet. Bandets interne synergi og koncerternes energi var det afgørende for gendannelsen, men at være med på turne med The Raveonettes har også givet bandet selvtillid: ”Vi pønsede jo på at få hul igennem til deres publikum, da vores stil er meget den samme - og det må man sige har haft virket! Jeg tror, at mange hørte os for første gang og syntes rigtigt godt om det. Det er nok ikke sidste gang, at vi spiller med The Raveonettes,” fortæller Heike. 18th Dye 1992 og 2008 18th Dye blev efterhånden dannet for 16 år siden, og de har selvfølgeligt udviklet sig siden. Men hvor står de nu i forhold til dengang? Alle tre har hver sin udlægning på et svar: Heike: ”I starten forsøgte vi at nærme os den lyd, der kendetegnede os som band. Nu er vi blevet mere bevidste omkring os selv, mere hardcore, og det har gjort lyden mere ‘naturlig’”. Sebastian: ”Vi er blevet mere kompromisløse og hardcore som band, i den forstand at vi laver præcis det, vi har lyst til. Hvor vi måske førhen skævede lidt til, hvordan andre gjorde det, gør vi nu lige, hvad der passer os. Hvis vi har lyst til at lave en popsang, der hedder ”Go baby go” - så gør vi det!”. Piet: ”Der er måske ikke så mange, der er bevidst om det, men dengang i 90’erne var der en såkaldt ’shoegazer’-tendens blandt musikere. Alle skulle være indadvendte, kigge ned på deres skov og passe meget på med at lave musik, der var mainstream. I dag er der en nærmest en angst for at blive sammenlignet med et indieband fra 90’erne! Jeg synes nu ikke, vi var en del af den strømning, men måske ubevidst. Jeg synes, at tiden nu er ubekymret, og at der ikke er nogen decideret tendens - så det er nok dér, hvor vi står i dag.” 18th Dye + support: Lipstick Std. Tid & sted To 08.05 kl. 21, Lille VEGA, Enghavevej 40, Kbh. V Pris 115 kr. + gebyr / 135 kr. i døren Info www.vega.dk / tlf. 33 25 70 11

'%%-B6?BJH>@

* 031


DBI6A:G ;DID/G6HBJHL:C<@6GAH:C

>C9>:GD8@

BJH>@

6<<G:HH>KEDE$GD8@

To-to-to-tornado Et dansk undergrundsband behøver ikke at være synonymt med et overdøvende skrigeri, uhæmmet guitarfræseri og en utjekket performance. Det er københavnerkvartetten Tornado Tourist et levende bevis på. Med en fortid i diverse øvelokalebands fandt de fire gutter sammen for et års tid siden i deres fælles kærlighed til det skæve, energiske og obskure og har siden spillet adskillige koncerter på de københavnske scener. Med instrumenterne i hånden spiller Tornado Tourist aggressiv pop/rock, der er svært at holde fødderne stille til. Den 29. maj vil altså være en garant for dans - hvis du opholder dig på Rust vel at mærke. Med sig bringer Tornado Tourist de akustiske A Key Is A Key, der spiller musik i den mere afdæmpede, soulede afdeling samt indierockerne Song To The Siren. Hvad end du måtte være til, vil der på denne aften altså være god mulighed for at stifte dig et bekendtskab med noget, der senere godt kunne gå hen og blive rigtig stort. Så puds skoene, og kom med ud og dans. * Line van’t Veen Tornado Tourist + A Key Is A Key + Song To The Siren Tid & sted To 29.05. kl. 21, Rust, Guldbergsgade 8, Kbh. N Pris 30 kr. Info www.rust.dk / tlf. 35 24 52 00

032 * BJH>@B6?'%%-

Store danske følelser Det århusianske band Lis Er Stille spiller rock med store følelser via storladne, progressive og rockede stemninger. Deres debut The Construction Of The Amp Train blev pænt modtaget af anmeldere landet over, og det samme gjorde efterfølgeren Apathobvious, der udkom i april sidste år. Lis Er Stille er et band med en fast holdning til deres musikalske udtryk. Ifølge bandet selv er deres mål at forsøge at nedbryde grænserne for, hvordan rockmusik skal skures sammen ved at blande genrer og eksperimentere med lydflader. Samtidig er Lis Er Stille kendt for at levere et flot og indlevende liveshow, hvor et af virkemidlerne blandt andet er en vj, der præsenterer billeder til den stemningsfulde musik. Så har man lyst til at slippe væk fra hverdagens stress, er en aften i selskab med Lis Er Stille en god mulighed. * Martin Ibsen Lis er Stille + support: 180 grader Virvar Tid & sted Lø 17.05. kl. 21.30, Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, Kbh. K Pris 80 kr. + gebyr / 100 kr. i døren Info www.husetmagstraede.dk / tlf. 33 69 32 00


VIND 5 X 2 BILLETTER TIL

NIBE FESTIVAL ////////////////////////////////////////////////

Downtown sætter i alt 10 billetter på højkant til årets Nibe Fetsival som løber af stablen 2. - 5. juli. Her kan du opleve Kent, Sheryl Crow, The Rasmus, TV2, Spleen United, The Storm, Alphabeat, L.O.C, Beth Hart, Aura, Suspekt og mange flere... Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål: Hvornår udkom Downtown Magazine for første gang? Find svaret på myspace.com/downtownmag og send dit bud inden 1. juni til konkurrence@downtownmag.dk Husk at angive navn, adresse og telefonnummer. Vinderen får direkte besked. ////////////////////////////////////////////////

www.downtownmag.dk

www.nibefestival.dk

VE R E T S O BR TI S E F / L A V NY NSK DA K

VESTERBRO FESTIVAL, 5.-7. juni – ny dansk musik

Hovedsponsor Medarrangør

Zvook Mescalin, The Alpine, Ginger Ninja, La La Naïve, Magtens Korridorer, The Benefits, Supershine, Jaconfetti, Ayoe Angelica, Rasmus Nøhr, Katrine Ottosen, Honey Lobell, Dawn of Demise plus mange flere – læs mere på vesterbrofestival.dk Partout billet 200 kr. eller enkeltdagsbillet 100 kr. Forsalg på billetlugen.dk


89"6CB:A9:AH:G

Foals

Crystal Castles

6ci^YdiZh

8gnhiVa8VhiaZh

IgVch\gZhh^kZ$LVgcZg

AVhi<Vc\$KB:

En begavet og detajlerig indie-myretue Debutudspillet Antidotes fra den hypede Oxford-kvintet Foals er en utroligt begavet myretue af spinkle guitarfigurer, mørke blæsere, dansable trommer og repeterende punchlines. Alt sammen i et sandt hav af teknisk overskud og spændende variationer. Foals giver til tider associationer til navne som Battles og Bloc Party, som jo er meget forskellige bands, men på Antidotes formår Foals på mirakuløs vis alligevel at mikse dansabel indiepop med kantet og kompromisløs mathrock tilsat et forfriskende stænk af verdensmusik og punk. De få stykker i de enkelte numre bygges op lag på lag; det starter ofte helt skrøbeligt og ender stort og atmosfærisk - i midten er det hele i mellemtiden blevet pillet ned op til flere gange, og rytmerne skifter og overrasker konstant. Det kammer dog aldrig over, og Antidotes er et album, man kan lytte til igen og igen for stadig at kunne gå på opdagelse i Foals imponerende detaljerigdom. * Lasse Høgh

Bør nydes efter midnat Synthpop, electroclash, new rave eller ren og skær punk? Debutalbummet fra Toronto-duoen Crystal Castles er en af de svære at putte i en bestemt genre. Til trods for at de hører til bølgen af new rave-bands, der de seneste år har skyllet ind over os med bands som Klaxons, The Teenagers og Uffie, er Crystal Castles nemlig ganske originale i deres lyd. Med Alice Glass i front og Ethan Kaths ved knapperne er der tale om en råhed på højde med den legendariske Karen O (Yeah Yeah Yeahs) og en coolness i stil med de franske elektrohajer fra Justice. Crystal Castles indeholder numre med alt fra lyden af oldschool Nintendo-spil til de mere aggressive af slagsen, der forløses i intet mindre end et inferno af skrig og hårde technobeats. Der er en lækker variation i numrene hele albummet igennem, men der hersker ingen tvivl om, at man med numre som ’Crime Wave’, ’Alice Practise’ og ’Air War’ i ørene hører Crystal Castles bedst hjemme på en dunkel natklub langt over midnat. * Line van’t Veen

The Raconteurs

First Floor Power

The Death Set

8dchdaZghD[I]ZAdcZan

É9dcÉi7VX`9dlc

LdgaYl^YZ

I]Z=jc\gnHVl

MA$EaVn\gdjcY

8gjcX]n;gd\

EaVn\gdjcY

7Z\\Vgh7VcfjZi$EaVn\gdjcY

Jack White, der bedst er kendt fra sort-rød-hvid-duoen The White Stripes, er nu klar med 2. udspil fra sit legesyge drengerøvsprojekt The Raconteurs. Consolers Of The Lonely indeholder 14 potente rockskæringer og dukkede praktisk talt op ud af det blå sidst i marts. Meningen med stuntet var at give lytteren et uspoleret førstehåndsindtryk frem for pressens dom - og ja, følgende er så et bud på sidstnævnte: The Raconteurs består ud over Jack White af Greenhornes’ rytmesektion og ikke mindst Brendan Benson, der sammen med Jack White fungerer som et perfekt sangskriverpar. Albummet sprutter af spilleglæde og melodiøsitet, og selvom albummet bliver en tand for kedeligt på sigt, er det stadig moderne rock’n’roll, når det er bedst! * Lasse Høgh

Siden udgivelsen af First Floor Powers album Nerves fra 2004 har der været noget stille omkring den svenske kvartet. Jenny Wilson valgte i 2006 at forlade bandet til fordel for en succesrig solokarriere, og under aliasset Blood Music har Karl Johan i mellemtiden nået at udgive hele to album. Nu er den forhenværende anmelderdarling tilbage i form af en trio, men til alt held er gnisten i First Floor Power stadig at mærke fra første skæring. Don’t Back Down! er et overflødighedshorn af legende indiepop-kompositioner med velourbløde vokalarrangementer, der skiftevis har Sara Wilson og Karl Johan i front. Alt i alt et lækkert genhør, der fortjener den varmeste anbefaling herfra. * Line van’t Veen

Baltimore-trioen The Death Set er et fuldstændig vanvittigt bekendtskab, som må betegnes noget nær lo-fi elektronisk helium-punk. De skabede numre udføres med en aldeles rødglødende hastighed, der får punklegenderne Black Flag ned i knæ, og en attitude, der leder tankerne hen på Le Tigre - på speed vel at mærke. The Death Set har tidligere udsendt to ep’er, og Worldwide er gruppens første fuldlængde (dog med en spilletid på kun 25 minutter og ikke et eneste track over to minutter). Når man har fået pusten efter de første gennemlytninger, pipler der nogle rigtig fine melodier frem fra kaosset, men Worldwide er ikke meget mere end en god griner og perfekt gødning til usundt weekend-tumleri. * Lasse Høgh

Det er intet mindre end et fejende smukt comeback, som Tindersticks har begået med deres nye album The Hungry Saw. Efter en fem år lang pause er gruppen igen samlet, og pausen har gjort dem godt. Stuart Staples’ karakteristiske croonerstemme er så rørende som altid, og bandet bag ham yder god støtte på et meget fokuseret album. Det er svært at pege enkelte sange ud, fordi pladen fungerer så godt som en helhed, men især ’Yesterday Tomorrow’ og ’All the Love’ går direkte ind under huden på selv den mest modstandsdygtige lytter. Loyale fans - nyd, at jeres gamle yndlingsband er tilbage. Og til potentielle nye fans - hop på vognen nu. Det bliver simpelthen ikke meget bedre end det her. * Lars Charli Christensen

'%%-B6?BJH>@

BJH>@

Tindersticks

* 035


SCENE DBI6A:G

H8:C:

96C8>86A

MICHAEL I’M BAD Peter Schaufuss Balletten er igen klar til at give publikum en oplevelse, der er svær at sætte i de vante ballet- og danserammer. Peter Schaufuss kalder selv genren dancical og beskriver dens forhold til dansens verden med en parallel til, hvordan musicalen forholder sig til sangkunsten. Det kan måske forklare, hvorfor visse kredse rynker let på næsen af formen og indholdet i kompagniets succeser. Måske det ikke er fint nok for de bonede balletgulve. Ikke desto mindre er det gang på gang en kæmpe succes, når Peter Schaufuss Balletten udfolder deres kunst på de skrå brædder. Denne gang er det Michael Jacksons liv og musik, kompagniet har kastet sin kærlighed over. I forestillingen Michael I’m Bad har kompagniet fået rettighederne til at bruge Michael Jacksons originalmusik og har skabt en gribende forestilling om manden, der aldrig rigtig blev voksen. Det er historien om en lille, sort dreng med et performergen og en sangstemme,

036 * H8:C:B6?'%%-

der gennem de sidste fire årtier har udfoldet sin genialitet i poppens verden. Nu befinder han sig bag den krakelerede, hvide facade i en verden, som ikke rigtigt har plads til personligheden, der balancerer på den hårfine grænse mellem at være genial og skør. Peter Schaufuss Balletten tager sig kærligt af fænomenet Michael Jackson i en visuelt fantastisk forestilling, hvor man skal være et skarn ikke at blive forført, men ikke mindst berørt. * Sisse Møller Møller Michael I’m Bad Tid & sted 05.05-17.05, ma-fr kl. 19.30, lø kl. 17, Gladsaxe Ny Teater, Buddinge Hovedgade 81, Søborg Pris 80-300 kr. + gebyr Info www.gladsaxenyteater.dk / tlf. 39 67 60 10


+++++ +++++ sssss

(Berl)

+++++

(Børsen)

ssss

(Pol.dk’s læsere)

(JP)

(Pol)

.NU E F I L N R E D EN W W W. M O ING-HANS HEIDI COL HAMILTON

J 2008 A M . 7 1 DERHOLM – NINNA CE 12.APRIL ÅBØL DITTE GR YGARE CLAUS FL ARD

D

AHL NICOLAI D LBERG

! E F I L N R E D O M INSTRUKT

SMEDEGA ION: PER

LAJ AFI: NIKO SCENOGR

E TRAP HEIS

EN OND KOMEDIE AF ALEKSA OKANOVIC

SKINDERGADE 3 1159 K / WWW.CAFETEATRET.DK

BILLETTER: 3312 5814 OG BILLETNET


96CH

Morgendagens stjerner

;DID/=:CG>@HI:C7:G<

En aften i selskab med Koreografisk væksthus er en aften, hvor Det Kongelige giver scenen til de nye koreografiske kræfter i dansens verden. Unge koreograftalenter viser deres bud på klassisk ballet fra en moderne dansers perspektiv. To af talenterne er nyuddannede fra Skolen for Moderne Dans. Jóhann Lindell står for forestillingen Distance, og Sascha Malmquist Bauer skaber opførelsen Zero.Zero. Danseren Constantine Beacher er normalt selv en del af balletkompagniet, men denne gang går hun bag scenen og afprøver et spirende talent som koreograf med The Ungentle. Det bliver et mangfoldigt og visionært bud på, hvor dansen bevæger sig hen i fremtiden. * Sisse Møller Møller Koreografisk væksthus Tid & sted 07.05-15.05, on-lø kl. 20, Operaen, Takkelloftet, Ekvipagemestervej 10, Kbh. K Pris 270 kr. + gebyr Info www.kglteater.dk / tlf. 33 69 69 69

76AA:I

H8:C:

>ciZgcVi^dcVaZaZ\VcXZ Tre af udlandets største balletkoryfæer indtager den store scene i Skuespilhuset i denne måned. Det sker under den samlede titel Hot Hot Hot. Israelske Ohis Naharin er vi efterhånden meget bekendte med efter marts måneds besøg fra hans dansekompagni The Batsheva Dance Company. Han leverer sædvanligvis værker, der humoristisk provokerer sit publikum, og denne gang præsenterer han en helt ny kreation Minus 7 for os. Koreografen Nacho Duato fremviser en rå og hektisk ballet Come Together, der har taget sit udspring i fangeoprøret i Attica. Sidst, men ikke mindst får vi et vingesus fra New York City Ballet, hvis seneste koreograf Christopher Wheldon er et usædvanligt talent og en ombejlet herre. Det er første gang, hans kreation finder vej til kongeriget, og det sker med en helt ny ballet, som endnu ikke har fået navn. Forventningerne er store til denne aften, og hvis man vil have usædvanlige balletoplevelser af international karat, er Hot Hot Hot nok sæsonens bedste bud. * Sisse Møller Møller

;DID/=:CG>@HI:C7:G<

Hot Hot Hot Tid & sted 08.05-16.05, on-lø kl. 20, Det Kognelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Pris 90-320 kr. + gebyr Info www.kglteater.dk / tlf. 33 69 69 69

038 * H8:C:B6?'%%-


DE:G6

;DID/6GB>C76G9:A

Figaros Bryllup blev fremført første gang for over 200 år siden. På en lun majdag i Wien slog Mozart tonen an, og i dag klinger musikken endnu frivolt fra alle verdens hjørner. Et testamente til Mozarts geni, for operaen, der i dag er en klassiker, bygger på et skuespil, som blev bandlyst, før det blev fremført. Stykket var for letlevende og lystigt - og måske var det derfor, det faldt i Mozarts smag. Han satte musik på satiren og svor, at blev den ikke fremført, ville han kaste arkene i ilden og lade mindet om stykket uddø i sit sind. Til alt held brød kejseren dog ind, før det skete, og i dag er operaen udødeliggjort. Eviggjort morskab, der udspiller sig på grev Almavivas slot i Spanien, dagen før grevens tjener, Figaro, skal giftes. Men greven er imod brylluppet, og det bliver starten på et døgns forvirring, hvor intriger tager fat med vanvittig fart. Det er sprudlende komik sat i musik, men alligevel er de fyldige ting i fokus. For operaen handler om, hvordan vi i livet klæder os ud for at spille den rolle, vi tror, vi skal udfylde. Vi forklæder os for hinanden og os selv, og det er præcis, hvad der sker i Figaros bryllup, hvor forvekslinger bliver den eneste konstant i forvirringen. Historien er en følelsesmæssig karruseltur, latteren er omdrejningspunktet, og bevægelserne er koordineret af Bech Holten, der understreger, at opera er alt andet end et forældet levn fra fortiden. * Tim Kafka

:cZchdbVXi^dc]Zai"^cYZ Hamlet - en ægte wannabee actionhelt. En ny og hudløs udgave, hvor alt overflødigt er skåret væk, og manuskriptet kogt ned til 25 sider. Her er Hamlet ingen tænker, men en tikkende bombe! Det er et kaotisk opgør med familien og det gamle monarki. Det er en jagt på et liv, der er værd at leve. Han bliver slået i gulvet af spøgelser og alkohol samt af sin egen manglende evne til at elske. Denne Hamlet leveret af Aktoratet bliver ikke spillet af en mand, hvilket i sig selv er ganske interessant. * Emilia Sofia Oemann Hamlet Destruktionen Tid & sted 15.05-24.05, ma-fr kl.20, lø kl.17. Teater FÅR302, Toldbodgade 6, Kbh.K Medvirkende Maja Clementsen Hansen. Instruktion Liv Helm Scenografi Cecilie Kubert Koreografi Nadja Engholt Kaspersen Pris 30-110 kr. + gebyr Info www.faar302.dk / tlf. 33 11 20 04

;DID/H£G:C@CJ9

Figaros Bryllup Tid & sted 04.05-14.06. Kgl. Teater, Gl. Scene, Kongens Nytorv, Kbh. K Iscenesættelse Kasper Bech Holten Musik Mozart Pris 110-720 kr. + gebyr Info www.kglteater.dk / 33 69 69 69

E:G;DGB6C8:

H8:C:

Mozart synger fra fortiden

'%%-B6?H8:C:

* 039


I>B@6;@6

G:EDGI6<:A6I:C><=IA£G96<

H@¢7C:6;I:C Eu C£GG:7GD I:6I:G C³ggZWgdIZViZg]VgaVcXZgZiZicnii^aiV\bZYhidgiediZci^VaZ"bZYhidgg^h^`d# ;dghi^ah`^[iZih²iiZgiZViZgZi^[VgZ[dgVib^hiZh^cZ[VhiZ\²c\ZgZ#

L

ate Night Lørdag er en aften, hvor kunstnere fra vidt forskellige genrer fra stand-up til jazz forenes på de skrå brædder. Det er en aften, hvor baren er åben under showet, og øl er tilladt i teatersalen, og det koncept har før slået fejl i København. Men Nørrebro Teater har satset alligevel. Det er nu et halvt år efter premieren, og vi sidder i teatermørket for at gøre status og vurdere ideen. Lyset flakker lidt og går ud. Et sekund står Anders ’Anden’ Matthesen i mørke på scenen. ”Sidder du og sover deroppe?” råber han op til lysteknikeren, men tøver så. ”Eller har jeg talt for længe? For satan. Er det killlampen, du blinker med? Nej! Jeg vil have den her historie færdig,” erklærer han og fortsætter, selvom showet er gået langt over tiden. Klokken er halv et, og folk har været i den pakkede sal i tre en halv time. Luften er blevet hed, og snakken er taget til. Men hvorfor er showet gået så langt ud over rammerne? Anderledes stemning Det hele begynder klokken ni en udsolgt lørdag aften på Nørrebro Teater. 620 mennesker er samlet

040 * H8:C:B6?'%%-

i salens dæmpede belysning. Forventningsfulde og endda mødt op før tid for at få en god plads - for stolene er ikke nummererede. Det er blot én af tingene, der er anderledes i aftenens koncept, og da Jonatan Spang promenerer ind på scenen for at sætte showet i gang, står flere af de små skævheder frem. Han er iført sneakers, løsthængende T-shirt og et bredt smil - som stivner, da han får øje på en tilskuer på anden række. ”Det var da fantastisk! Du har jo taget madpakke med. Du sidder på anden række, og så har du fandeme taget en klapsammen med!” Han ler overrasket. ”Men det er jo godt. Det skal være hyggeligt det her,” konstaterer han. Og de ord beskriver stemningen godt. Enkelte taler endnu, selvom showet er i gang, og i mørket løfter sig af og til sporadiske latterudbrud helt ude af takt med det, Jonatan siger. Som i en gymnasieklasse, hvor en intern joke pludselig bliver fnist ud til klassen. Så sænker roen sig. Nu kun brudt af metalliske sus fra dåseøl, der åbnes - og af de, der rejser sig for at hente forsyninger i baren, som er åben under showet. Det er de små ting, som afslører den stille fare, der hænger i luften i aften. Hvor vil det her føre hen, når øllene allerede nu knappes op? Ideen bag Late Night På scenen fortsætter Jonatan uanfægtet af øldåsernes brus. Han lader næsten til at nyde situationen, som måske faktisk er i ånd med hans ide. For i rollen som teaterdirektør er han og meddirektør Kitte Wagner initiativtagere bag aftenens koncept, som også ligger i tråd med deres gennemgribende ide for teateret:


;DID/A::E>M#9@


A6I:C><=IAÂŁG96< Â&#x2122; uWcZYZ^d`idWZg'%%,d\]Vgh^YZc[jcYZihiZY h^YhiZaÂłgYV\]kZgbÂ&#x20AC;cZYeÂ&#x20AC;CÂłggZWgdIZViZg# Â&#x2122; 7g^c\ZgeÂ&#x20AC;ZcV[iZchiVcY"je!bjh^`!hVc\d\ jcYZg]daYc^c\hVbbZc# Â&#x2122; :gWaZkZi\²hiZiV[AVhhZG^bbZg!DbVg BVodj`!6cYZghBVii]ZhZc!?Vc<^ciWZg\! C^XdaVh7gd!6iV[!G^X]=Vaad\BVg^Z;gVc`# Â&#x2122; :gZiaZY^CÂłggZWgdIZViZghVgWZ_YZbZYVi h`VWZiZViZg!YZg`VciVaZi^anc\gZVaYZgh\gje" eZgd\^ciZgZhhZgZYZjYZc[dg]Â&#x20AC;cYh`ZcYh`VW# Â&#x2122; 9Zihi^ah`^[iZ]VgÂł\Zii^ahigÂłbc^c\ZcV[jc\Z jcYZg'*!hdb^YV\jY\Âłg'-V[YZWZhÂł\ZcYZ bdYi^Ya^\ZgZh²hdcZgh+#

>C;D I^YhiZY;ÂłghiZaÂłgYV\^bÂ&#x20AC;cZYZceÂ&#x20AC; CÂłggZWgdIZViZg!GVkchWdg\\VYZ(!@W]#C K²gi?dcViVcHeVc\ Bjh^`HVgV<gVWdlWVcYhVbi\²hiZcYZ `jchicZgZ# Eg^h&%%`g# >c[dlll#cWi#Y`$ia[#(*'%%.%%

â&#x20AC;?For os handler det ikke om at fĂĽ et ungt publikum, men et moderne publikum. Det handler ikke om at lave ungt teater, men moderne, underholdende teater,â&#x20AC;? skriver Jonatan Spang. Og den tanke udlever Late Night med sit miks af scenekunstnere fra vidt forskellige genrer. I aften er det sang, jazz, stand-up, rap og human beatbox i en form for tapasteater, som Spang kalder det. Arrangementet er stadig nyt og har kun fundet sted pĂĽ teateret siden oktober 2007. Men ideen er ikke ny. Den er prøvet før - uden succes. For eksempel i Turbinehallerne i Adelgade, hvor man allerede i 2004 forsøgte at lade teateret akkompagnere af djâ&#x20AC;&#x2122;s og øl. DesvĂŚrre tog alkoholen fokus, og barens besøgende var for sjĂŚldent bevidste om, at der ogsĂĽ var teater pĂĽ scenen. Farlige forandringer Den historie beskriver en af aftenens farer. Men det er ikke er den eneste af slagsen, for siden Jonatan Spang og Kitte Wagner tiltrĂĽdte som direktører i juli 2007, har de gennemført større ĂŚndringer pĂĽ teateret for at ĂŚndre dets proďŹ l. Og som Wagner forklarer, har det vĂŚret risikabelt: â&#x20AC;?Da vi tiltrĂĽdte, frygtede mange, at vi bortviste et trofast publikum til fordel for et meningsløst forsøg pĂĽ at fĂĽ unge i teatret.â&#x20AC;? Og Louise Gabold, pressechef pĂĽ teateret, uddyber: â&#x20AC;?Ideen med Late Night er jo vanvittig god, men der er ikke rigtig nogen, der har haft modet til at gøre det før. Eller krĂŚfterne. Vi har kun en mĂĽned til at samle kunstnerne, forberede, øve og koordinere et helt show. SĂĽ hvis noget glipper, mĂĽ vi tage det med. Det er hĂĽrdt. Vi trĂŚnger til sommerferie,â&#x20AC;? konkluderer hun. Der er altsĂĽ faldgruber i teatermørket, men hvis de skrĂŚmmer Jonatan, sĂĽ er det umuligt at se i aften, mens han indtager scenen og hurtigt vinder publikum med sin intelligente humor. Og sĂĽdan begynder aftenen, der skal komme til at

042 * H8:C:B6?'%%MMMMMMMMMMB6?'%%-

vare ďŹ re timer, og som skal slutte med, at Anden gĂĽr langt over sin tid - selv efter at have opdaget en døsende kvinde i publikum. Alt det ved Jonatan ikke, idet han overlader gulvet til det første indslag, det faste husorkester Sara & the Smoothies. Aftenens skĂŚbne forsegles Scenen er sat op som en romersk ruin, buegange knejser, og faldne stenblokke ligger i bunker overalt - og mellem dyngerne er medlemmerne i orkesteret gemt. Derfra tĂŚnder de nu op for musik som fra parisiske pianobarer med et underlag af lun jazz, som hyller salen i ro og lĂŚgger grundtonen for aftenen. Kvalitet klinger i luften, og da Jonatan igen trĂŚder pĂĽ scenen, stĂĽr det klart, at han har greb om aftenens farer. Med den jazzede, professionelle start har han lagt tonen, og hvis ungdom og alkohol truer med tilrĂĽb fra salen, styrer han det med skarpsind. â&#x20AC;?Jeg har fødselsdag i dag,â&#x20AC;? rĂĽber en pige pludselig op til ham. Jonatan smiler overrasket og bliver stĂĽende. Hans ansigtsudtryk beskriver en bevĂŚgelse fra overraskelse til forundring. SĂĽ griber han øjenkontakt med salen og siger, nĂŚsten konspiratorisk: â&#x20AC;?Jeg har en kat.â&#x20AC;? Latteren buldrer. â&#x20AC;?Mine damer og herrer. Intet indslag er for smĂĽt i aften!â&#x20AC;? Dermed er aftenen endegyldigt pĂĽ sporet, og kort efter følger stand-upperen Steen Nielsen, der gĂĽr pĂĽ scenen med bemĂŚrkningen: â&#x20AC;?Hvem fanden er det, der har fundet pĂĽ, at brød er ďŹ rkantet, og alt pĂĽlĂŚg skal vĂŚre rundt?â&#x20AC;? Et miks af følelser Nielsen er hĂĽrdtslĂĽende og stĂĽr i radikal kontrast til jazzen. Et skift, der kunne blive brat, som i en rutsjebane, hvor retningen skifter for pludseligt. Omvendt


er det netop de skift, der skaber turen. Det har Nørrebro Teater indset, og under showet skifter de retning igen og igen, fra hiphop til jazz. Og det virker. Overgangene er glidende som belysningen, der under jazzen bader scenen i et natblåt skær og under stand-uppen glider over i en skærende gul. Aftenen bliver en lang, glidende overgang mellem meget varierede indslag. Man behøver blot læne sig tilbage og lade sig føre med strømmen af stemninger. Det understreger Spang, da han udbryder: ”Skal vi gætte, hvilken type musik der kommer nu… ved at jeg laver dansen, der hører til? Et sus af ja’er lyder i salen. ”Ej, for fanden. Nu bliver der sådan en ’you can leave your hat on’-stemning herinde,” siger Jonatan og rødmer. Men han er fanget på ordet, og en afventende stilhed sænker sig, mens Jonatan i 20 sekunder og uden lyd opfører en vanvittig - og helt ukendelig - dans. ”Det var hiphop,” siger han så lakonisk. Med de ord træder Zaki og DJ-Schack på scenen med hiphop og en ’human beatbox’-præstation, der varer flere minutter og bringer grupper af tilskuere op at stå for at danse i de snævre teaterrækker. Og derfra følger succes på succes. Husbandet lader saxofonsoloer trille, Marie Frank følger op med guitar og en atmosfære af oceaner, og Anden runder af med et show, der høster gjaldende klapsalver - og ender kl. et. Og hvorfor går showet så langt over tid? Fordi variationen skaber dynamik, og publikum elsker hvert sekund.

uden substans, og det sker også. Men sjældent. For som det er gældende for teaterets profil i helhed, er der indhold i Late Night, der ikke bange for at behandle store emner som religion, racisme og integration. Konceptets blanding af stilarter og genrer sender i sig selv et budskab om integration og opløsning af kultursnobberiets grænser. ”Det er en verden alligevel, så vi kan lige så godt blande det hele,” som Zaki siger, før han fremfører en tyrkisk sang med reggaeton-rytme, en Marley-agtig lyd og et underlag af scratching.

En aften med indhold Variationen undgår nemlig det problem, at det er svært at fastholde tilskuere i et show, som kræver fuld fokus fra start til slut. Vi er blevet vant til at zappe væk, når noget ikke fænger os, og det kommer Late Night i forkøbet ved selv at zappe regelmæssigt. Det kunne samtidig gøre showet til lette pindemadder

Marie Frank undskylder, næsten pinlig berørt. Og sådan er Late Night, afslappende, hyggelig og uformel. Som at træde ind i en kæmpemæssig pose Haribo-mix - afslappende med noget for alle. Og konceptet fungerer. Indtil nu har teaterets kasseapparat talt 70.000 solgte billetter mod sidste sæsons 65.000. Og det var ellers en god sæson.

Kulturel Haribo-mix På den måde byder aftenen på det bedste fra alle verdener. På mere end én måde. Hyggestemningen i salen kombinerer nemlig en afslappet aften i hjemmet med energien og oplevelsen af at være ude. En fremragende kombination, som bliver synlig i en sidebemærkning fra Marie Frank: ”Tak for kagen, som én af jer bagte.” Der bliver tavst i salen. ”Har I ikke hørt det? Der blev udlovet 10 billetter til den, der kunne bage den bedste kage. Den var virkelig god. Jeg tror nu godt nok, at det var en pulverblanding, men glasuren var så fortryl...” Hun bliver afbrudt af et råb. ”Den var hjemmelavet!”

'%%-B6?MMMMMMMMMM '%%-B6?H8:C:

* 043


DBI6A:G

E:G;DGB6C8:

H8:C:

En bevægende ceremoni

Et møde mellem mand og kvinde… en skildring af erotikken i nærbilleder. Et dansedrama inspireret af Georges Batailles’ novelle Madame Edwarda. Det er en liderlig mands møde med den prostituerede Edwarda, der midt i sin nøgenhed erklærer, at hun er Gud. Hun forsvinder ud i nattens intethed, og han følger efter hende. En rituel ceremoni udspiller sig. Det er upassende, det er tilbedelse, det er ekstase og død. En hjertegribende performance med en kvinde og fem mænd, som koreografen Camilla Stage har undersøgt og transformeret til scenens rum. * Emilia Sofia Oemann Hjertets nat Tid & sted 15.05-29.05, alle dage kl.20. Dansescenen, Øster Fælled Torv 34, Kbh. Ø Koreograf Camilla Stage Pris 30-110 kr. + gebyr Info www.dansescenen.dk / tlf. 35 43 20 21

044 * H8:C:B6?'%%-


E:G;DGB6C8:

Mellemøstligt input The Hidden Smile er en stærk forestilling, der viser sider af den mellemøstlige verden, der i Vesten forbigås af medierne, undertrykkes af politiske dagsordener og overses på grund manglende indsigt. Forestillingen er baseret på faktiske historier opsnappet på rejser gennem de seneste år. Aida Nadeem er dansk-irakisk komponist, musiker og performer og har skabt forestillingen i samarbejde med en række kunstnere, blandt andet fra Mellemøsten. De forener video, grafik- og lysdesign, skyggeteater og musik på scenen, og det er blevet til en stærk, poetisk og visuel kraftfuld forestilling. Det er Plex Musikteater, der lægger hus til The Hidden Smile - den sidste forestilling i en turbulent sæson for den eksperimenterende scene i Kronprinsensgade. En sæson der har truet med at være den sidste, efter at bevillingerne næsten blev halveret med kort varsel i vinters. Der er siden blevet arbejdet på højtryk på Plex for at finde en løsning, så teatret kan fortsætte, og det er lige blevet bekræftet, at Plex består. Der kommer til at være nogle ændringer, fx må Lobbyen lukke for at mindske lejemålet, ligesom flere medarbejdere må ud og finde sig et andet job. Men publikum bliver ikke fremover snydt for at støde på de skæve og anderledes udtryk på musikteatret. * Sisse Møller Møller ;DID/A6GHL6=A

The Hidden Smile Tid & sted 09.05-10.05, fr-lø kl. 20, Plex Musikteater, Kronprinsensgade 7, Kbh. K Komponist, Producer & Performer Aida Nadeem Pris 45-110 kr. Info www.aidanadeem.com / www.plex-musikteater.dk / tlf. 33 32 38 30

H8:C:

H@J:HE>A

:icnieVgVY^h I en luftballon, højt oppe mellem skyerne kigger bolighajen ud over den by, som han ejer det meste af. En dag midt under et interview om sin magtfulde position trænger tissetrangen sig på, og han ser sit snit til i ubemærkethed at slippe strålen fri - præcis i samme øjeblik som ballonen svæver over byens grønne oase. Der bliver med ét helt stille. Den skuffelse, som kommer brat og uventet, kan være farlig og lammende. En forfatter, et rum og tre skuespillere tager os på en rejse fra det velkendte ind i en kaotisk... renhed. Som et nyt paradis. * Emilia Sofia Oemann Pee Pee Paradise Tid & sted 03.05-24.05, ma-fr kl.21, lø kl. 17, CaféTeatret, Skindergade 3, Kbh. K Medvirkende Morten Hauch-Fausbøll, Marie Mors og Benjamin Kitter Instruktion Line Paulsen Pris 30-120 kr. Info www.cafeteatret.dk / tlf. 33 12 58 14

'%%-B6?H8:C:

* 045


;DID/6H<:G86GAH:C

9G6B6

Terrorfrygt og retssamfundet

H8:C: @DB:9>:

IZgVe^i^bZc Hvem er mest tosset, og hvem er knap så tosset? En institution er ved at lukke, og psykiateren Mogens skal evaluere fem patienter. Hvem kan udskrives, og hvem skal genindlægges - og hvor? Hvem er den i virkeligheden gal med - er det patienterne? Er det lægerne? Systemet? Samfundet? Og er der noget, patienterne ikke ved om Mogens? Et stykke skrevet af stand-up-komikeren Thomas Hartmann og på scenen en håndfuld af Danmarks sjoveste stand-up’ere og skuespillere. Instruktøren er den ene halvdel af John & Aage, nemlig Morten Lorentzen. * Emilia Sofia Oemann De Alternative Tid & sted 09.05-31.05, ma-fr kl.20, lø kl.17, Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg Medvirkende Mick Øgendahl, Thomas Hartmann, Mads Keiser, Christian Fuhlendorff, Helle Dolleris og Christine Skou Pris 130-290 kr. + gebyr Info www.bellevueteatret.dk / tlf. 39 63 64 00

046 * H8:C:B6?'%%-

Jeanne er historien om en stærk, veluddannet kvinde, der er konverteret til islam og anklages for at medvirke til planerne om et terrorangreb i København. Hun arresteres på baggrund af anonyme tip, og hun benægter ikke, at hun kan være involveret, men det er ikke så enkelt, som det ser ud fra den handlingskrævende justitsministers side. Det er et drama, der tager fat i vores aktuelle situation og udfordrer vores forestilling om retsstaten, men ikke mindst vores ret til at dømme andre. Den feterede dramatiker Vivian Nielsen har skrevet forestillingen, der referer til en af historiens stærke kvinder, Jeanne d’Arc, og det er ikke første gang, at Vivian Nielsen har grebet fortiden og sat den ind i nutiden. For få måneder siden brillerede dramatikeren for publikum i forestillingen Kvindernes Hævn på Nørrebro Teater, og de stærke kvinder er et af de tilbagevendende temaer for dramatikeren, der altid bruger sin “taletid” på relevante og vedkommende emner i vores samfund. Kan dette stykke i Skuespilhuset blive meget mere aktuelt i en tid med terrortruslen tilsyneladende evigt hængende over hovedet på os? Vi har ikke forenet os med tanken, og frygten er endnu ikke overtaget af accept af, at livet ikke kan sikres - terror eller ej. Det bliver interessant at se, hvad Vivian Nielsen får os til at spekulere over denne gang. * Sisse Møller Møller Jeanne Tid & sted Frem til 07.06, udvalgte dage, kl. 19.30, Skuespilhuset, Portscenen, Kbh. K Medvirkende Maria Rossing, Laura Bro, Henrik Jandorf, Kirsten Olesen m.fl. Pris 210 kr. + gebyr Info www.skuespilhuset.dk / tlf. 33 69 69 69


H8:C:

;DID/GD7:GID;DGIJC6

E:G;DGB6C8:

En biografforestilling 21/2D En mand har endnu ikke besluttet sin vej i livet - skal han blive forfatter, politiker eller videnskabsmand? Manden er Vladimir Nabokov, som publikum vil møde både på biografforestillingens filmlærred - og i salen. I salen vil også være 220 høretelefoner, hvorigennem publikum vil rejse med i et flerdimensionalt landskab af lyd - gennem Ukraine. * Emilia Sofia Oemann Relief Tid & sted 05-22.05, ma-lø kl. 21. Kaleidoskop K1, Nørrebrogade 37, Kbh. N Performer Johannes Lilleøre Animation/videomontage Louise Springborg & Ralf Richardt Strøbech Filmsekvenser Kirsten Dehlholm & Maria Kuznetsova Lyd og lysdesign Anders Jørgensen & Jesper Kongshaug Instruktion Ralf Richardt Strøbech Pris 30-165 kr. + gebyr (mandag billigdag) Info www.hotelproforma.dk / www.kaleidoskop.dk / tlf. 70 26 53 02

76AA:I

;g^WVaaZi Pak madkurven, find tæppet frem, og tag ud på Kastellet. Det er blevet forår, og det er blevet tid til gratis ballet i de grønne omgivelser. Det Kongelige Ballet præsenterer den kommende sæsons nye forestillinger og lader et udvalg af den forgangne sæsons højdepunkter blomstre i det gamle fæstningsanlæg. Ballet i Kastellet Tid & sted 25.05, kl. 16, Kastellet, Kbh. Ø Pris gratis Info www.kglteater.dk / tlf. 33 69 69 69

'%%-B6?H8:C:

* 047


:B>A>6HD;>6D:B6CC

;DID/=>A6GN7G><<H

Labyrintisk eksperimentarium Kaleidoskops 800 m2 rå hal, K1, omdannes i denne måned til en stor labyrint fyldt med dans, musik og video. Labyrint er en utraditionel forestilling, der danner en stor levende, skulpturel krop for sit publikum. Det er en uforudsigelig opdagelsesrejse ind i en kunstnerisk labyrint, der konstant forandrer sig. Det tager seks trekvart minut at gå den direkte vej gennem labyrinten. Men Dansk Danseteater, der står bag forestillingen, opfordrer til, at man bliver lidt længere. Labyrint giver nøjagtig lige så meget - eller lidt - som man selv vælger, at investere.

048 * H8:C:B6?'%%-


;DID/C:AHDCHB>I=

Tim Rushton er koreograf pĂĽ forestillingen, og ifølge ham er det helt sĂŚrlige, at â&#x20AC;&#x153;Labyrint har ikke nogen â&#x20AC;&#x2122;forløsendeâ&#x20AC;&#x2122; funktion - der er ingen slutning, og der er ingen begyndelse. Som publikum vĂŚlger og sammensĂŚtter du selv de enkelte, kortere forløb, du møder pĂĽ din vej - og danner dermed din egen tolkning.â&#x20AC;? Selvom forestillingen er produceret af Dansk Danseteater, er det ikke bare dans. Det er derimod en hybrid af adskillige udtryksformer, hvor arkitektur og rumlig ĂŚstetik møder dans, video, musik og lyd. Labyrint er et sammensat og rummeligt vĂŚrk - der kan give vidt forskellige mennesker mulighed for at fĂĽ vidt forskellige oplevelser. Det er et scenekunstnerisk eksperimentarium. Det handler om publikumsoplevelse, hvor intet er rigtigt eller forkert, hvor alle mĂĽder er legale. Du kan gĂĽ igennem Labyrint og nøgternt registrere, at det er en konstruktion af gange indeholdende fem rum - en konstruktion, der rummer ti dansere, ďŹ re musikere, musik af forskellig art, videoinstallationer, lys og markante farveskift. Man kan ogsĂĽ tage den lige vej gennem de kringlede gange eller krydse frem og tilbage mellem rummene. Du kan lade de ting, du møder undervejs, pĂĽvirke dig - du kan fordybe dig, fortabe dig. Du kan vĂŚlge at koncentrere dig om dĂŠt, der fanger dig, og lade resten ligge.

A67NG>CI I^YhiZY'&#%*"%,#%+!^cYaj`]kZg]ZaZi^bZ`a# &-!&.!'%d\'&#@VaZ^Ydh`de@'!ÂŁhiZg;²aaZY Idgk(,!@W]#ÂŁ BZYk^g`ZcYZ&%YVchZgZ K^YZdk²g`ZgH^\cZ@gd\]d\:kV@dX] @dbedc^hi9Vk^YAVc\b#Ă&#x201C;# Bjh^`ZgZ6i]ZaVhH^c[dc^ZiiV8deZc]V\Zc! 6ccV@ aZii!@^ghi^cZ;jiigje!6ccZBVg^Z;_dgY 6W^aYh`dkd\BVi]^Vh;g^^h"=VchZc# Eg^h(%"&+*`g# >c[dlll#YVch`YVchZiZViZg#Y`$lll# `VaZ^Ydh`de#Y`$ia[#,%'+*(%'

'%%-B6?H8:C:

* 049


APROPOS H6CC:6GK>C

;DIDHI:;6CD<6AA>

Bag tremmer B^Yi^WnZchbnaYZgÒcYZhYZgZc]kZgYV\!]kdgYZiaVc\i[gVZgZc hZak[³a\Z!VibVc`Vc\€jYVihb³gZh^\ZcbVY!ha€k^cYjZide[dg Vi[€[g^h`aj[i!iV\ZZiWVY!g^c\Zd\hajYgZbZYh^cZkZccZgZaaZg VcYgZi^c\!YZgZgh€cVijga^\Z!Vik^^``ZZc\Vc\i²c`ZgdkZgYZi# BZc]kVY[dgZ\€gYZgZ\Zcia^\^@³WZc]Vkch[²c\haZgWV\YZa€hiZ Y³gZd\e^\ig€YZc4=kdgYVchZg]kZgYV\ZcjY4Eg²\ZhaVc\Z\Vc\Z V[gVhaZcYZ]€cY_Zgc!]kdg]€gY`d\iZ`g^b^cZaaZZge€kV\idkZg[dg ]^cVcYZc!bZch`dggjeiZ[²c\hZahWZi_ZciZjYcniiZgYZgZhbV\ii^a Vik^cYZZ\cZ\dYZg4

Hvis du sidder og nyder en is på Sankt Hans torv, sidder der mindre end 100 meter væk omkring 90 mennesker i små celler, deres hverdag er styret af fængselsbetjente, de får lov til at være udenfor en time om dagen, ellers er de låst inde det meste af tiden. Hvis du drikker en øl på en cafe på Vesterbro, sidder der få hundrede meter væk mere end 400 kvinder og mænd indespærret, og hvis du cykler over Langebro, passerer du samtidig Politigården, hvor der sidder 25 mænd i små celler. Verdner så tæt på og alligevel fuldstændig afskåret fra det almindelige liv. Dørene låses op Vi møder op foran Blegdamsvejens Fængsel lige ved Sant Hans Torv. Vi finder en lille dør til højre, ringer på og melder vores ankomst gennem den lille højtaler. Døren åbnes, og op af en trappe finder vi et lille venteværelse. Venteværelset med et gammelt bord, to stole og en disk med gitter for fremstår slidt. Dette er altså det første rum, pårørende ser,

050 * 6EGDEDHB6?'%%-

når de skal på besøg eller aflevere tøj til en indsat. Man kan ikke lade være at dvæle ved, hvor mange tanker og bekymringer der må være løbet igennem utallige hoveder i dette rum. En dør på højre hånd bliver låst op, og vi møder fængselsbetjenten Lisbet Petersen, som vi har aftalt møde med. Umiddelbart stemmer den lyshårede Lisbeth på 27 år ikke overens med det billede, man har af en betjent i et mandefængsel for alt fra mordere, voldtægtsforbrydere til narkohandlere og småsvindlere. Hun smiler og fører os gennem en gang og nogle døre. Noget af det første, man bemærker, er, hvordan alle de tunge jerndøre, vi passerer, er låst og nøjsomt bliver låst bag os igen. Pludselig står vi i hjertet af fængslet, og alle de forestillinger, man har gjort sig om lange gange, i flere etager med jerndøre på hver side, bliver indfriet på stedet. Man føler sig nærmest hensat til en amerikansk fængselsfilm. En bred gang med hvide vægge tegner sig foran os, og de blå jerndøre fører ind til utallige celler. I hver ende af gangen går der

jerntrapper op til næste etage og næste igen. På gangene går fængselsbetjente samt civile rundt - vi finder hurtigt ud af, at de civilklædte er indsatte, så de går dog ikke rundt i orange fangedragter her. Grunden til aktiviteten er, at det i dag er torsdag; en af de to dage om ugen, hvor den lille fængselsbutik har åben, og der kan købes magasiner, slik, shampoo m.v. En time efter er butikken lukket og de fleste celler igen låst. Vi bliver vist ind på et kontor, hvor man på en lang række overvågningsskærme kan se arealerne uden for fængslet. Lisbeth fortæller, at de holder øje med udendørsarealerne, bl.a. fordi der tit står pårørende og råber ind til de indsatte, ofte ulykkelige kærester, der råber ”I love you!”, ” Hold ud!” osv. En hverdag på seks kvadratmeter Et af de første chok er, da vi får lov at kigge indenfor i en celle. Den er så lille, at en voksen mand højst kan tage to halvlange skridt - nærmere betegnet seks kvadratmeter. I cellen er der en seng, nogle


33A^\ZYV_Z\kVghiVgiZi!kVgYZgZi `²beZhaV\hb€ae€\€gYijgZcbZY`³aaZgd\ Vaibja^\i#9ZikVg[³g!k^]VkYZ[€ZiaVkZiXZa" aZgcZdb!h€cd\aZ]VkYZiV\ZiZcW³_aZhiVc\! cd\aZ]VkYZh`gjZiZihidaZWZcV[dhk

11

A>H7:I=!',uG


skabe, et fjernsyn, en vask og et toilet. Der er en udluftningskanal, og stiller man sig op på en stol, kan man kigge ud ad et lille vindue. Det er altså dette lille rum, man vågner op i, lægger sig til at sove i, spiser i, går på toilettet i og ser fjernsyn i - i op til flere år. Tanken virker langtfra opmuntrende. Blegdamsvejens Fængsel er primært et sted for varetægtsfængslede, men det betyder ikke, at man ikke kan sidde her længe. ”Vi har f.eks. en, der lige har fået af vide, at hans sag er berammet til januar eller februar 2009. Og han har altså allerede siddet her 14 måneder,” fortæller Lisbeth. ”Hvis vi ved, de skal sidde her rigtig længe, bliver de dog rykket til Vester Fængsel, fordi huset her er så gammelt og skrøbeligt, så man kan faktisk godt grave sig ud gennem væggen, hvilket vi har oplevet. Nede i endevæggen kan murstenene fjernes, og de kan jo i princippet grave hele dagen, hvis de vil.” Når man kigger på de tykke mure, er det meget svært at forestille sig, hvordan man skulle grave sig ud, selvom man godt kan forstå, at tanken kan opstå, hvis man har siddet længe på de seks kvadratmeter. Lisbeth fortæller, at hverdagene i fængslet er præget af helt faste rutiner. ”Om morgenen bliver de indsatte vækket omkring kl. 7, hvor vi siger godmorgen, og her skal de enten bevæge sig eller sige noget, så vi ved, de er i live.” Kl. 20.30 bliver der sagt godnat, alle er låst inde, og der skal være ro i arresten. Alle tre måltider bliver spist i cellerne. I løbet af dagen er der mulighed for at besøge et lille fængselsbibliotek, være i et kondirum, modtage besøg af to andre fanger i sin celle i et såkaldt fællesskab eller modtage undervisning, primært på folkeskoleniveau. Man kan også arbejde i fængslet enten med vedligeholdelse eller med akkordarbejde i cellerne, der eksempelvis består af at samle ledningsholdere til 14 kr. for 1000 stk.

Ine^h`hZc\^ZcXZaaZ!i]#ZcjYaj[ic^c\h`VcVabZYZia^aaZk^cYjZdkZcdkZg

På første etage sidder de indsatte, man betragter som rolige, og de har deres dør åben en del af dagen. Bortset fra det er de indsatte låst inde næsten hele tiden; i deres celler, når de er i bad, i kondirummet, på biblioteket, når de har besøg osv. Vi følges rundt med Lisbeth i skolestuerne, i biblioteket, i kondirummet og et i lille keramikværksted. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at vi er i et fængsel. Alt fremstår forbløffende småt og slidt. Det er dog relativt opmuntrende, at der trods alt er en række aktiviteter i løbet af dagen, så de indsatte har mulighed for at komme ud af deres celler. Lisbeth fortæller også, at de indsatte kan melde sig til et projekt, der hedder Over murene, hvor de hjælpes til at blive stoffrie. Gårdturen på godt og ondt En gang om dagen har de indsatte mulighed for at komme udenfor og få en times frisk lugt. Den aflange gård ligger til højre for selve fængselsgangen med høje mure på alle sider. Foran udgangen er der opstillet en metaldetektor, som alle indsatte skal igennem, inden de kommer på gårdtur. ”Af sikkerhedsmæssige årsager kommer halvdelen af de indsatte ud ad gangen. Der er ikke mulighed for aktiviteter som fodbold e.l. på selve gårdturen, men de indsatte kan gå og snakke med hinanden,” forklarer Lisbeth. På gårdturen sidder to betjente og holder øje med flugtforsøg, eller om der bliver smidt ting ind over murene, hvilket indimellem sker. ”Hvis vi har nogen, der sidder inde for voldtægt eller pædofili, råder vi dem til ikke at gå på gårdtur pga. de andre fanger,” fortæller Lisbeth. ”På en eller anden måde finder de andre indsatte altid ud af, hvad de nye sidder inde for, selvom der ikke er nogen betjente, der siger noget. Tit ved vi det ikke engang, vi kan gå ind og se det på computeren, men det gør vi ofte ikke, for så kan man gå der og tænke på det. Men de andre indsatte finder ud af det, og så sker der ting og sager på gårdturen - de bliver overfaldet.” '#ZiV\Ze€7aZ\YVbhkZ_Zch;²c\hZa

052 * 6EGDEDHB6?'%%-


B€ai^YZgcZjYYZaZh^XZaaZgcZigZdbYV\Zc

Hierarki og overfald Selvom virkeligheden i et dansk fængsel ikke kan sammenlignes med de skrækbilleder, der ofte tegnes af forholdene i eksempelvis amerikanske fængsler, er der indsatte, som styrer de andre, og overfald og voldtægter kan finde sted. Overfald på gårdturen kan ifølge Lisbeth også ske, hvis nogle indsatte bliver uvenner over hash, narko eller penge. ”Jeg har oplevet det to gange. Lige da jeg var startet, var der et kæmpe slagsmål på gårdturen med køller og alt muligt. Det var før, vi havde fået lavet cellerne om, så nogle havde taget en bøjlestang, nogle havde skruet et stoleben af osv., så der var der gang i den! Det drejede sig om noget hash og nogle penge, som nogle styrende indsatte lige ville have afregnet på gårdturen. De prøver selv at dæmpe det, for de ved godt, at det har konsekvenser, fængslet bliver lukket helt, og så får de ikke noget resten af dagen eller dagen efter. Men dengang gik vi imellem dem, der var jo heller ikke nogen, der slog efter os, og lige når det sker, reagerer man bare og prøver at få det

stoppet, men bagefter tænkte jeg, at vi måske lige skulle have ventet, til der kom noget hjælp,” smiler Lisbeth skævt. Indimellem har betjentene også mistanke om eller ser resultatet af, at der finder overfald og voldtægter sted i det skjulte. Det er dog meget svært at gribe ind overfor, og Lisbeth mener heller ikke, at det er noget, der kendetegner de indsattes hverdag. ”Det forekommer. Efterfølgende kan vi jo se, hvem ofrene har været i fællesskab med, og så kan man tage den derfra, men tit siger de ikke selv noget til os bagefter - det vil de helst selv ordne,” forklarer Lisbeth. Besøg og indsmugling En gang om ugen har de indsatte, der ikke er under særlige restriktioner, mulighed for at modtage besøg fra kærester, familie og venner. Besøgene varer ca. en time, og vi bliver vist rundt i de nye besøgslokaler, der lige er blevet færdige. I forhold til den øvrige del af arresten virker besøgsrummene lyse og nye. Der er nye møbler og mulighed for at gå udenfor på en indhegnet terrasse. På gangen er der legetøj, hvis nogen af de besøgende har børn med. Besøgene er en af de største begivenheder i de fleste indsattes hverdag, hvor der måske er en lille chance for at lægge de små celler bag sig for et kort øjeblik og ikke være en indsat, men kæreste, søn eller far. Besøgene er samtidig også den primære indsmuglingskilde af ulovlige vare i arresten. ”Der er stoffer i fængslet,” fortæller Lisbeth, ”Det er meget svært at få bugt med, og nogle gange ryger det ind gennem et besøg. Det er det samme med mobiltelefoner, de er her også, og de er svære for os at finde - de har deres egne gemmesteder.” Som besøgende bliver man ikke visiteret, men man skal hænge overtøj og tasker i et skab. Besøgende må dog gerne have mad med til den indsatte, hvis

'%%-B6?6EGDEDH

* 053


DWhZgkVi^dchXZaaZc

de kan fremvise en bon på, at det nyligt er købt. ”Men vi kan jo ikke se, hvad der ligger under pizzaen, det må vi ikke tjekke,” forklarer Lisbeth. Selv om de indsatte bliver visiteret og strippet efter hvert besøg, slipper de ulovlige ting alligevel ind. ”Det er vel oppe i endetarmen - der tjekker vi ikke. Selv mobiltelefoner kan komme op alle vegne. Du vil gøre alt, hvis du ikke har snakket med din familie eller kæreste i flere måneder,” forklarer hun. Fangen og vogteren Når vi følges rundt på gangene med Lisbeth, bemærker man, at der er plads til småsnakken mellem betjentene og de indsatte. ”Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved jobbet, er, at du har så stor kontakt med alle mulige mennesker, som du også prøver at hjælpe,” fortæller Lisbeth. ”Man møder mange forskellige skæbner - og også nogen, som måske slet ikke skal sidde her.” Selvom betjentenes arbejde for det meste drejer sig om at holde styr på rutinerne, er det også dem, der har den største kontakt med de indsatte. ”Nogle er meget åbne, og andre har ikke lyst til at fortælle om sig selv. Men man holder lidt øje med dem og spørger, hvordan de har det. Hvis de skal ringe privat, til politi eller advokat, skal vi overhøre alle samtaler, så hvis man kan mærke, der er noget galt, så spørg man ind til det,” understreger hun. ”Sygeplejersken siger også nogle gange, at vi skal lige holde særligt øje med den og den. Vi snakker meget med de indsatte og kommer med forslag om fællesskaber, skole eller arbejde, hvis der er nogen, der isolerer sig.” At det kan gå galt med en indsat, er der flere eksempler på. ”Det er ikke så længe siden, vi havde en påsat brænd i en af cellerne. Han var psykisk syg og har også gjort det tre gange inde på Vester Fængsel, så det er ikke til at sige, hvornår det sker,” fortæller Lisbeth. ”Vi har også haft en hængning - det var ikke lige mig, der fandt ham, men det var ikke så pænt, for han havde hængt der længe. Det er mærkeligt at have set ham om morgnen, og så hænger han der. Derfor prøver vi også at være opmærksomme på, om vi har set nogle signaler eller lignende.” Vi passerer sygeplejersken, der er i arresten dagligt. I dag er der også en psykolog til stede. Ventelisten til en samtale med psykologen er dog meget lang, og som regel er der kun afsat et kvarter til hver, hvis man er heldig at få en tid. Observations- og straffeceller Går en fange amok eller bliver meget syg, bliver de sat ind i den såkaldte observationscelle, der er en celle stort set uden inventar bortset fra en madras på gulvet og få møbler, der er skruet fast i væggene. I døren er et lille kighul, hvor det er muligt at observere den indsatte, enten til han falder til ro, bliver hentet af ambulancen og i slemme tilfælde bliver sendt i spændetrøje på Vester Fængsel. Selvom en indsat kan gå amok, bærer betjentene hverken stave eller andre våben. De er udelukkende udstyret med en walkie-talkie, nøgler og

054 * 6EGDEDHB6?'%%-

9ZgZgcZibZaaZb]kZgZiV\Zh€YZ^cYhViiZ^``Z`dbbZgi^ah`VYZ]k^hYZ]deeZgZaaZg[VaYZgjYdkZg\Za²cYZgZi

håndjern. Lisbeth har ofte oplevet at blive truet, men hun mener generelt, at de har de redskaber, de har brug for at håndtere jobbet. ”Det er klart, at hvis de er sure, så er det kun os, det kan gå ud over, og som regel er det jo ikke os, de er sure på. Men så tager man bare det med, det er vi jo uddannet til, så det er ikke noget, man tager med sig hjem. De indsatte ved jo godt, at det ikke er uden konsekvenser for dem, nogle ryger i straffecellen, eller man bliver flyttet til Vester Fængsel.” Straffecellen på Blegdamsvej Arrest er ikke et fysisk sted, men betyder, at de indsatte bliver isoleret fra al socialt kontakt i en bestemt periode. ”De må ikke snakke med nogen, de kommer ikke på gårdtur eller har nogen form for social kontakt, og det er ikke sjovt. De kan selvfølgelig stå og råbe ud af vinduet, men det får de ikke så meget ud af, for så bliver perioden i straffecellen bare endnu længere.”

Vi er efterhånden ved at have været fængslet rundt, og på turen har vi på intet tidspunkt følt os utrygge. Flere af de indsatte hilser og smiler til os, når vi passerer dem, og alle betjente har været imødekommende. Vi er dog nærmere skræmte over den fuldstændig isolerede verden, vi har fået et indblik i. Mange fordomme er blevet afkræftet, andre forstærket. Udenfor på gaden kan vi ikke lade være med at stå og sunde os lidt - og på samme tid være lettede over, at vi kun var på besøg, men afskrækkede ved tanken om at alle dem, vi lige har mødt, ikke har noget valg. Uanset hvad man mener om straf, arrester og fængsler, bliver man hurtigt klar over, at man vil gøre meget for at holde sig på den rigtige side af pigtråden.


Mennesket bag celle

Ç?Z\`jccZhaZi^``ZÒcYZgd!_Z\\^`[gZbd\i^aWV\Z^b^cXZaaZd\ i²c`iZe€!Vi_Z\h`jaaZ]VkZk²gZie€VgWZ_YZcj!i²c`iZe€ W³gcZcZ!Ò`WgZkZd\W^aaZYZg[gVYZb!]kdgYZhejg\iZ!]kdg_Z\kVg ]ZccZ"YZikVg]€gYiÇ

I celle nr. 29 på første etage bliver vi inviteret indenfor hos ’Morten’. Han gør plads til os i cellen, og er meget venlig og imødekommende. Morten er uddannet inden for pædagogfaget, har fast kæreste og er ikke inde i nogen former for kriminel løbebane i hverdagen. I 2006 var han dog involveret i en narkosag, der nyligt blev optrevlet af politiet. Fra frihed til fængsl på et par timer ”Jeg blev en dag hentet på mit arbejde og kørt til politigården,” fortæller Morten om sit første møde med politiet. Morten valgte at tilstå, hvad han havde gjort med det samme uden at snakke med en advokat. ”Jeg skrev under på, hvad jeg havde fortalt, og de sagde, jeg nok ville få seks måneders ubetinget fængsel og noget samfundstjeneste,” husker Morten. Morten fik en aftale med sin leder om at få fri til at tage i retten samt bevilliget et halvt års orlov fra sit job, hvori han kunne afsone. Det skulle dog gå helt anderledes, og under retssagen bliver Morten idømt to års ubetinget fængsel.

056 * 6EGDEDHB6?'%%-

”Det der med samfundstjeneste var der slet ikke noget af. Jeg ved ikke, om de har taget røven på mig, eller om de virkelig selv troede, at det kunne lade sig gøre,” fortæller Morten, der efterfølgende mistede sit job. Anklageren ville have Morten fængslet øjeblikkeligt efter retssagen. ”Jeg blev sat i fængsel med det samme, selvom de godt vidste, at jeg ikke var farlig - ellers havde de jo varetægtsfængslet mig indtil min retssag. Jeg havde overhovedet ikke pakket nogen ting. Jeg havde kun mit jakkesæt, så jeg gik rundt herinde i jakkesæt de første tre dage, og folk tænkte: Hvad er det for en nørd, der kommer herind i jakkesæt, de grinede jo af mig - jeg gik rundt på gårdtur i jakkesæt,” husker Morten. ”Jeg fik ikke engang chancen for at komme tilbage til mit arbejde og sige farvel til mine børn i skolen, så jeg måtte skrive et brev til dem herinde fra. De ved ikke, at jeg sidder herinde, jeg har bare skrevet til dem, at jeg ikke kommer tilbage pga. nogle personlige årsager. Mine kollegaer ved det heller ikke, de har skrevet

nogle breve til mig og givet dem til min leder, som så har sendt dem herind - det er noget rod.” At det var hårdt slag for Morten ikke at kunne sige farvel, mærkes tydeligt i den måde, han fortæller om sit arbejde og kollegaer på. Enhver fordom om, at det kun er hårdkogte kriminelle, der sidder her, smuldrer mellem ordene. Morten er en helt almindelig fyr på 25 år, der har trådt ved siden af. Morten har nu siddet i Blegdamsvejens Fængsel i tre en halv måned. Egentlig skulle han slet ikke være havnet her, da han skulle placeres i et åbent fængsel fra starten, hvor forholdene er bedre og mere frie. Indimellem kan man efter dom blive placeret midlertidigt i et arresthus, mens ens endelige straf beregnes. Denne proces må tage op til fire uger, men Morten har altså nu ventet over 12 uger på at komme videre.


33=k^h<jYh^\Zg!YZgZgZcbZc^c\ bZYVai!h€he³g\ZgbVc/Ç=kVY[VcYZcZg bZc^c\ZcbZY!Vi_Z\Zg]Zg4?Z\Zg'*€g! YZiZgcd\aZV[YZWZYhiZ€gV[b^ia^k#?Z\ \³gb^cZ[dg²aYgZ`ZYZV[YZi!_Z\\³gb^c `²gZhiZ`ZYV[YZi½Ç

11

'%%-B6?6EGDEDH

* 057


BdgiZckZYjYaj[ic^c\h`VcVaZc^h^cXZaaZ

Dørene låses Den første tid som indsat var hård for Morten. Det at blive låst inde fra den ene dag til den anden tog tid at acceptere. ”Jeg vil sige, at tanken om at døre er låst, og du ikke må gå ud - den er værre end det at være indespærret. Det er tanken om, at friheden ligger derude, og du kan stå og kigge ud gennem vinduet, og det er godt vejr, og solen skinner, og du kan mærke det og se det. Det gør ondt. Hvis du havde været derhjemme, ville du måske også være blevet inde og slappet af, men tanken om, at du ikke kan gå ud, den er meget slem. Især de første dage, jeg kunne slet ikke finde ro, jeg gik frem og tilbage i min celle og tænkte på, at jeg skulle have været på arbejde nu, tænkte på børnene, fik breve og billeder fra dem, hvor de spurgte, hvor jeg var henne - det var hårdt! Den første måned føltes måske som et år, og så efter det begyndte man ligesom at acceptere situationen.” Vi er bare mennesker I Blegdamsvejens Fængsel sidder alle typer indsatte, i alle aldre og fra alle samfundslag. Dem som aldrig har set et fængsel indefra før, og dem der har været forbi 10 gange tidligere. ”Det, der overraskede mig, var, at uanset hvilken type du er, eller hvilket samfundslag du kommer fra, så har alle det rigtig godt med hinanden herinde, og der er en god stemning. Det er ét stort fællesskab, hvor man føler, at alle er i samme båd” fortæller Morten, som ikke er den eneste, der er overrasket.

058 * 6EGDEDHB6?'%%-

;²c\haZih`dcY^gjb

”Folk bekymrer sig om hinanden, spørger til, hvordan det går, og glæder sig på hinandens vegne.” Det er vigtigt for Morten at understrege, at der også er positive oplevelser i dagligdagen, og at sammenholdet er en vigtig del af det. ”Der var en herinde for nylig på 53 år. Han var rigtig flink over for os unge, hjælpsom og rar. Han blev dømt til 10 års fængsel her den anden dag, og det gjorde ondt på os. Selvom de fleste tænker, at her bare sidder nogle hårde kriminelle, så blev folk rigtig kede det og græd næsten. Der var en rigtig trist stemning, og folk kunne ikke spise - store fyre på over 100 kg., de kunne simpelthen ikke spise deres mad. Selvom de sidder her, så er de stadig bare mennesker, og de har et godt hjerte mange af dem.” At være pædagog i en arrest giver anledning til en del drillerier, men kun af venskabelig karakter. ”Jeg har ikke selv oplevet at blive truet, men min fysik lægger heller ikke lige op til,” uddyber Morten, og et blik på hans overarme understreger den udtalelse. ”Selvfølgelig har der været nogle slåskampe i gården, men der er personalet gode til at få fjernet folk til et andet fængsel. Overordnet ved man godt, hvad der sker mellem folk herinde, hvorfor to er uvenner osv. Men det er ikke, fordi der er en ond stemning generelt.” Hverdagen Da Morten selv er uddannet, følger han ikke de traditionelle fag, der tilbydes i arresten, men i hver-

@£7:C=6KCH;¢C<HA:G KZhigZ;²c\hZa!7aZ\YVbhkZ_Zch;²c\hZa d\Eda^i^\€gYZch;²c\hZa]³gZgVaaZjcYZg @³WZc]Vkch;²c\haZg#9Z[jc\ZgZgVaaZhdb VggZhi]jhZ!]k^a`ZiWZinYZg!ViYZg^h²gh^YYZg kVgZi²\ih[²c\haZYZeZghdcZg!YZgV[hdcZg `dgiZgZhigV[[Z!d\eZghdcZghdbkZciZge€Vi Wa^kZdkZg[³gii^aZi€WZciZaaZgaj``Zi[²c\hZa# 9ZgZgXV#-%%VchViiZ^@³WZc]Vkch;²c\haZg! d\YZg^cYh²iiZhdb`g^c\(#*%%eZghdcZgdb €gZi!]ZgjcYZgW€YZVc]daYiZd\[²c\haZYZ#

7A:<96BHK:?:CH;¢C<H:A ;²c\haZie€7aZ\YVbhkZ_[gV&-)-ZgYZi²aYhiZ [²c\hZa^9VcbVg`!YZghiVY^\WZcniiZh#9Zi [jc\ZgZghdbVggZhijYZaj``ZcYZ[dgb²cYbZY eaVYhi^a.&^cYhViiZ[dgYZaie€igZZiV\Zg#


dagen undervises han derimod i spansk, russisk og keramik. En del af de andre indsatte tilmelder sig folkeskolens afgangseksamen, mens de er i arresten, og der har Morten kunne hjælpe dem med forberedelserne til prøverne. ”Weekenderne og helligdagene herinde det er de værste,” fortæller Morten, ”for der er der ikke særlig mange aktiviteter, og dørene er også mere låst. Man bliver i dårligt humør, alle de andre derhjemme nyder, at det er ferie, og så mærker man meget mere, at man er i fængsel - det rammer hårdt. Jeg ved fra dem, der sad her til jul og nytår, at dørene blev låst kl. 20.30, og man sad her alene og kunne høre, hvad der skete udenfor - det må ikke være sjovt. I hverdagen hvor man går i skole, så tænker man ikke så meget over det.” En af de eneste aktiviteter i weekenden er gudstjeneste i arrestens kælder. ”Kirken betyder rigtig meget herinde,” fortæller Morten. ”Og så synger jeg også i kirkekor. Når man siger det til folk udefra, så kigger de jo underligt på en, men herinde der har vi det godt med det. Der er en pianist udefra, der kommer, og så synger vi salmer, og det har vi det rigtig fedt med. Vi synger til gudstjenesten og øver det inden. Her på søndag er der en, der skal døbes, så vi skal holde fest bagefter, så det bliver hyggeligt,” smiler Morten. At få besøg er en af de begivenheder i hverdagen, der fylder rigtig meget for Morten og de andre indsatte. Tidligere havde de mulighed for at modtage besøg to gange om ugen, hvilket for nylig er blevet begrænset til et pga. manglende kapacitet. På vegne af alle de indsatte har Morten efterfølgende samlet underskrifter og anmodet om at få genindført det ekstra besøg. ”Besøgene betyder meget for vores pårørende,” forklarer Morten, ”også for os selv selvfølgelig, men det er sjovt, for folk herinde tænker nærmest mere på deres pårørende end på sig selv. Jeg tænker også selv meget mere på dem derude end på mig selv, for folk derude tror jo, vi har det meget dårligt, og tænker, at det er synd for os, at vi sidder i fængsel. Men vi tænker jo, det er synd for dem, at vi sidder her.” På trods af nedskæringer er rammerne for besøgene dog blevet bedre, efter at der er blevet bygget nye besøgslokaler. ”Indtil for nylig havde vi nogle besøgsrum, som var under det, jeg ville kalde menneskelige forhold. Det var et rum i cellestørrelse med en gammel, ulækker madras, og der lå askeskodder og kondomer på gulvet. Det er altså ulækkert, når ens forældre kommer, og så tænker folk udefra også mere over, hvad er det for nogle kår, vi har.”

godt. I bund og grund synes jeg faktisk, at betjentene er rigtig flinke, der er nogle af dem, der nok ikke burde have med mennesker at gøre, men de fleste er gode til deres job. Hvis du er aggressiv, og der hele tiden er spor af stoffer i dine urinprøver, er det klart, at de taler hårdt til dig.” Selvom Morten selv holder sig inden for alle de regler, der findes i arresten, kan han godt sætte sig ind i, hvorfor nogle overtræder dem. ”Der er nogle herinde, som ikke engang må se deres familie uden politiovervågning, de må ikke ringe, og de må ikke sende breve. Man kan godt sætte sig ind i, at en af dem eksempelvis forsøger at få et brev ud til sin kæreste i håb om, at det lykkes.” At få et ophold i straffecellen er dog ikke noget, man skal tilstræbe sig. ”Der er lige to, jeg kender godt, som har været i straffecellen i fem dage, og det er selvfølgelig hårdt. Hvis man er i cellen dag og nat i fem dage, vender man op og ned på det hele, hvad fanden skal man lave? Man sover, vågner og sover igen.” Forbrydelse og straf Når man sidder og taler med Morten, virker han meget velreflekteret og udtrykker en vis accept af sin situation. Det har dog taget tid at nå dertil. ”Den første tid var meget svær for mig, og jeg har snakket meget med vores præst om det. Hvis Gud siger, der er en mening med alt, så spørger man: ”Hvad fanden er meningen med, at jeg er her? Jeg er 25 år, det er nogle af de bedste år af mit liv. Jeg gør mine forældre kede af det, jeg gør min kæreste ked af det, jeg har en masse børn, der skriver breve til mig og spørger, hvor jeg er henne osv. Hvad er meningen med det? Det forstår jeg stadig ikke i dag, men omvendt ved jeg jo godt, at jeg har gjort noget, jeg ikke skulle have gjort, og så må jeg tage min straf.”

Morten virker usentimental, hvilket er imponerende, når man som 25-årig må acceptere, at livet udenfor går videre. ”Jeg tænker meget på min kæreste, mange forhold går i stykker, men de forhold, der holder - de kan holde til alt, for der er ikke noget værre end ikke at kunne se hinanden i så lang tid. Så på den måde får man nogle ting afprøvet, man får et rigtig godt forhold til kæresten og til familien. På helligdage og i weekender der sidder man virkelig og tænker på, hvad man skal, når man kommer ud - små ting som du måske ikke tænker over: at sidde og spise med din kæreste, sidde og se en kedelig film, selvom filmen er kedelig - bare det var mig! Jeg ved, at sådan nogle ting vil jeg sætte pris på. Bare det at gå en tur om morgen, solen skinner på stranden, sådan nogle ting vil jeg nyde, hvor jeg måske før i tiden ikke gad. Så man får ligesom tid til at stoppe op og sige, hvad vil jeg? Hvem er jeg?” Når Morten kommer ud, er han sikker på, at han vil have børn med sin kæreste. Morten mener selv, at det faktisk hjælper mange at sidde i fængsel. ”Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved, for det er noget, vi har talt meget om herinde. Mange, der er her, har jo også kun gjort noget ulovligt en eller to gang, og dem hjælper det. Det store afsavn og det at man sårer så mange mennesker - hvis man bare har lidt herinde,” siger Morten og peger på hovedet,” så vil man ikke gøre det igen. Der er selvfølgelig også nogle, der er ligeglade med, at de er her, så det er måske både og…” afslutter Morten. Det er blevet tid til at pakke sammen og sige farvel, det er ikke en rar følelse at efterlade Morten i den lille celle, og den mest optimistiske i selskabet på det tidspunkt er vist nok Morten selv…

En god indsat Når Morten sidder på første etage, betyder det, han har mere frihed end mange af de andre indsatte, og hans dør er åben mellem syv og halv to hver dag. ”Det er jo pædagogisk ad helvedes til - gulerodspolitik,” mener Morten. ”Hvis du opfører dig ordentligt, kan du komme ned på første. De mennesker, der er stille og rolige herinde, de bliver også behandlet KVh`ZgjbbZi^[²c\haZih`²aYZg]kdgcd\aZV[YZ^cYhViiZVgWZ_YZg

'%%-B6?6EGDEDH

* 059


KULTUR DBI6A:G

J9HI>AA>C<

Fra A til Z ’Bogstavmaleren’ er den danske kunstner Poul Pedersen blevet kaldt, og baggrunden for dette kælenavn kan man lige nu opleve i udstillingen Alfabeter - eller næsten på Overgaden. Parisbaserede Pedersen har gennem et halvt århundrede forfinet sit konceptuelle billedsprog, der forholder sig til relationen og sammenhængen imellem billede og skriftsprog. Resultatet er en fladeorienteret leg med ord, bogstaver, tegn og symboler, der synliggør en glidende overgang imellem billedets direkte og sprogets symbolske gengivelse af virkeligheden. * Louise Steiwer Poul Pedersen: Alfabeter - eller næsten! Tid & sted Frem til 15.06, ti-sø kl. 13-17, to kl. 13-20, Overgaden, Overgaden Neden Vandet 17, Kbh. K Pris fri entré Info www.overgaden.org / tlf. 32 57 72 73

@JAIJG B>M:9B:9>6

CZl`^Yhdci]ZWadX` Maj er traditionen tro måneden, hvor årets kuld af nyuddannede kunstnere udklækkes fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Lige så fast en tradition er det, at afgangseleverne præsenterer deres projekter og værker ved Exit-udstillingen, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med de kunstnere, der vil præge den danske kunstscene fremover. Nogle deltagere har allerede udstillet i både ind- og udland, mens Exit for andre er en debut, der markerer udskiftningen af akademiliv med livet som professionel kunstner. Sikkert er det, at Exit 08 ligesom de tidligere afgangsudstillinger er et smugkik på fremtidens danske kunstscene. * Louise Steiwer Exit 08 Tid & sted 17.05-06.07, ti-sø kl. 11-17, on-to kl. 11-20, Kunstforeningen Gl. Strand, Gl. Strand 48, Kbh. K Pris 0-48 kr. Info www.glstrand.dk / tlf. 33 36 02 66

060 * @JAIJGB6?'%%-


6G@>I:@IJG

B6A:G>

@JAIJG

Den sociale by På Dansk Arkitektur Center er der i foråret og sommeren sat fokus på den socialt bæredygtige by. I forlængelse af den aktuelle udstilling Instant Urbanism udvider Get Lost diskussionen om de sociale konsekvenser af storbyens hastige vækst. Get Lost er skabt som en udstilling, der møder publikum ude i byen i form af interaktive kunstprojekter og indgreb i byrummet. I projekterne bliver det debateret, hvordan den socialt bæredygtige by defineres, og hvilke værdier der skal ligge til grund for udviklingen af en storby karakteriseret ved social diversitet. Med weblogs og debatarrangementer undervejs i forløbet lægger udstillingen desuden op til, at byens borgere kan deltage i debatten om København som en storby, der vil og kan rumme alle. * Solveig Lindeskov Andersen Get Lost Tid & sted 16.05– 01.10, ma-sø kl. 10-17, on kl. 10-21, Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, Kbh. K Pris 0-40 kr. Info www.dac.dk / tlf. 32 57 19 30

9Zch^YhiZ]_ZbhiVkchbVaZg Maleren Svend Engelund, der døde sidste år, ville i år have fejret sin 100-års fødselsdag. Det fejres på Sophienholm med en retrospektiv udstilling, som den aldrende kunstner selv nåede at være med til planlægningen af. Svend Engelund var især kendt og elsket for sine landskabsmalerier af hjemegnen omkring Vrå i Vendsyssel, men var også en fremragende portrætmaler. Hans værker er gennemgående præget af en forenklet realisme, oftest holdt i en mørk og afdæmpet farveskala, ligesom han flirtede med kubistiske virkemidler. Resultatet er poetisk og tidløst og kan opleves frem til den 8. juni. * Louise Steiwer Maleren Svend Engelund 100 år Tid & sted Frem til 08.06, ti-sø kl. 11-17, to kl. 11-20, Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby Pris 0-50 kr. Info www.sophienholm.dk / tlf. 45 88 40 07

062 * @JAIJGB6?'%%-


;DID<G6;>

@JAIJG

Vidtfavnende fotokunst Det er ikke en gennemgående fotokunstnerisk tendens, der afdækkes, når Fotografisk Center slår dørene op til udstillingen Ung dansk fotografi ’08. Derimod bliver publikum præsenteret for fire lovende unge kunstneres meget forskellige udtryk. Hos Christina Glob fremhæver fotografiernes perspektiv og skæring et æstetisk studie i tomhed, og hos Lotte Fløe Christensen viser fotografierne små, særegne konstruktioner i naturmateriale, som kunne være kunstværker i sig selv. Johan Rosenmunthes sammensatte billeder drager beskueren ind i et surrealistisk univers, hvor giraffer, flamingoer og ulve indtager byens parker og øde industrikvarterer, og hos Gina Zacharias bliver man mødt med fotografiske repræsentationer af drømmenes mystik og virkelighedens små underfundigheder. * Solveig Lindeskov Andersen Ung dansk fotografi ’08 Tid & sted 07.06-20.07, ti-sø kl. 11-17, Fotografisk Center, Gammel Strand 48, Kbh. K Pris 15-25 kr Info www.photography.dk / tlf. 33 93 09 96

'%%-B6?@JAIJG

* 063


ADJ>H:?:CH:C

064 * @JAIJGB6?'%%-

EGD;>A>C<:C;GN<I


HVEM ER BANGE FOR...

Trioen Ingen Frygt opstod som kunstgruppe i 2001 og har gennem de seneste år været et varmt navn i grænselandet mellem samtidskunst og populærkultur. De har vundet priser for deres musikvideoer og bogomslag, arrangeret udstillinger, lavet børnetv og computerspil, taget mode- og bandfotos, samtidig med at de naturligvis har arbejdet med deres egne soloshows.

'%%-B6?@JAIJG

* 065


LDC9:GA6C96GIHE68: LdcYZgaVcY6giHeVXZ€WcZYZ^bVgih'%%-bZY ÆWZhid[LdcYZgaVcYÇ"jYhi^aa^c\ZcDkZg`^aa# L6HZgZijV[]²c\^\ijYhi^aa^c\hgjbYgZkZiV[ bV\Vh^cZiLdcYZgaVcY# L6H]Vgi^a]jhZ^K&Éh\VbaZad`VaZ^6WhVadch\VYZ#

066 * @JAIJGB6?'%%-

De tre kunstnere Sigrun Gudbrandsdottir, Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir har vidt forskellige baggrunde, men smelter sammen i en fælles bevidsthed, hvor kulturelt skrald og klicheer transformeres til skønhed. Symbolerne Ingen Frygt arbejder med symboler og deres indbyggede referencer til magtstrukturer såvel sociale, politiske, kønspolitiske og kulturelle. Blandt de faste symbolske genstande, der indgår i gruppens arbejde, er spejlet, afrevet hår, negle og overdimensionerede kønsorganer, der indgår i ofte foruroligende universer, hvor symbolets fastlåste betydning indsættes i sammenhænge, der komplicerer aflæsningen. På denne måde problematiseres forestillingen om, at symbolet er et universelt sprog, og peger på, at det er forståelse og kommunikation, der fordrer en fælles kulturel eller social referenceramme.


Selvportrætter Ingen Frygt er desuden kendt for at sætte sig selv i scene i en række selvportrætter, der vender vrangen ud på mediekulturens glossy idealbilleder og bevidst overser og leger med grænsen imellem kunst og populærkultur. Gruppen behersker de fleste medier, og modtog en Danish Music Award og en Hip Hop Award for videoen til Malk de Koijns ‘Vi tager fuglen på dig’. Efterfølgende har gruppens videoer kunne opleves på tv kanaler og filmfestivaler verden over. Inklusion I anledningen af Det internationale menneskerettighedsår er gruppen desuden blevet tildelt status af ambassadører for Institut for Menneskerettigheders kampagne om social inklusion under protektion af kronprinsesse Mary. En udnævnelse og begivenhed de tre kunstnere med sans for selviscenesættelse mødte op til iklædt matchende royalt-udseende outfits. Man kan i øvrigt selv bidrage til inklusionsdebatten på Ingen Frygts Facebook-profil. I denne måned er de tre hippe piger aktuelle på udstillingsstedet Wonderland Art Space, hvor de er kuratorer på en udstilling. I den forbindelse står Ingen frygt også for coverdesignet af den ottende udgave af magasinet Wonderland, der udkommer samme dag. Wonderland Art Space Tid og sted Ti-fr kl. 12-16 eller efter aftale, Absalonsgade 21b, Kbh. V Fernisering Lø 17.05 Tjek www.ingenfrygt.dk / www.wonderlandonline.dk

'%%-B6?@JAIJG

* 067


6CB:A9:AH:G

I:<C>C<

G6BB:"J9HI>AA>C<

Æ?VbZc!]Vc]Vg _d^``Écd\Zii³_e€Ç

@JAIJG

Der er meget, man skal kunne som kunstmuseum. Ikke alene skal man være leveringsdygtig i storslåede æstetiske oplevelser, man skal også sætte fokus på oversete forskningsområder og museologiske problemstillinger. Det sidste sker i den grad på bekostning af det første i Statens Museum for Kunst nye udstilling om billedrammens historie. Her præsenteres udviklingen inden for udformningen af europæiske billedrammer fra 1330 til 1920. Udstillingen siges at være den første af sin art i dansk musumshistorie, og det forstår man egentlig godt. For en ting er, hvad der er interessant på et teoretisk plan, noget andet er, hvad der giver en æstetisk oplevelse i praksis, og her mangler der altså det, det hele handler om: Billedkunsten! Uforståeligt er det også, at man har valgt at stoppe tidslinjen i starten af 1900-tallet, hvor spørgsmålet om indramningens indbyggede betydninger for alvor bliver sat til debat. * Louise Steiwer Rammens Kunst Tid & sted Frem til 07.09, ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Pris 0-80 kr. Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94

>CHI6AA6I>DC

:cWaVYiZ\cZg V[[dgbVi

:iiZgb^iWd V[W^aaZYZg

Ib Andersen har tegnet egernet på den nu udgåede tusindekronseddel og karpen på halvtredskronseddelen fra samme serie. Begge tegninger er blevet til efter et grundigt studie af dyrene, som han havde gående hjemme i stuen for at kunne studere dem på tæt hold. Tegningen af karpen har senere fået tilnavnet Karpernes Venus fra Milo og kan i denne tid ses på Kunstindustrimuseet. Denne fine, folkelige og farverige udstilling viser bladtegner og arkitekt Ib Andersens værker og tegner et billede ikke bare af en kunstners virke, men også af Danmark i årene fra kunstnerens debut i 1929 til hans død i 1969. På udstillingen kan man således se illustrationer til fortællinger om datidens Danmark, etiketter til frugtsaft fra Kolding og tobak fra Færch og illustrationer til datidens kulturradikale tidsskrifter, hvor der fra tegnerens hånd ikke blev lagt fingre imellem i den politiske kamp op til 2. Verdenskrig. Udstillingen er et skønt billede på både den kreative proces i en illustration og udviklingen i dansk brugsgrafik. * Sonja Larsen

New Yorkeren Jon Kessler er efter ti års pause tilbage med installationen The Palace at 4 A.M.hans mest ambitiøse værk til dato. Installationen er iscenesat som et sammensmeltet paranoia-kaos af et neon-farvet helvede og en mediekonstrueret virkelighed, som mennesket er fremmedgjort overfor - og ude at stand til at placerer sig i forhold til. Salen er proppet med fragmentationer af surrealistiske billedstrømme, fordummende tv-programflader og evigt gentagende nyheder fra krigszonen i Irak. Alt sammen er mast ind blandt Kafka’ske og industrielt støjende Storm P. maskiner, der udgør orkesteret i et pompøst medrivende og sanseløst teater, hvor menneskets afmagt synliggøres i magthavernes skjulte kontrol og overvågning. Vi kan bogstaveligt talt komme bag kulisserne, men i kraft af små kameraer, der optager tilskueren, transmitteres man ubarmhjertigt ind i informationsstrømmen, der udstilles på over 100 monitorer placeret rundt omkring, indenfor installationens rammer. Intet er skjult, og alligevel er billedstrømmen ikke til at gennemskue. Jon Kesslers kommentar til verdens tilstand efter 11. september, mediernes skjulte dagsorden og individets position i en verden, der er mere surrealistisk end virkelig, er smuk og skræmmende, humoristisk og grufuldt. Det er et utroligt effektivt og insisterende værk, der bestemt bør opleves - også selvom det føles som et termitbo af billeder. * Nicki Jensen

Tegneren Ib Andersen Tid & sted Frem til 12.05, ti-sø 11-17, Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, 1260 Kbh. K Pris 0-50 kr. Info www.kunstindustrimuseet.dk / tlf. 33 18 56 56

Jon Kessler: The Palace at 4 A.M. Tid & sted Frem til 25.05, ti-fr kl. 11-22, lø-sø kl. 11-18, Louisiana, Gl. Strandvej 13, Humlebæk Pris 0-90 kr. Info www.louisiana.dk / tlf. 49 19 07 19

068 * @JAIJGB6?'%%-


A>II:G6IJG6CB:A9:AH:G

@G>B>

En Läckberg mere i rækken Der er fuldt tryk på den lille, svenske flække Fjällbacka i Camilla Läckbergs fjerde krimi, Ulykkesfuglen. Omtrent samtidig med at byen bliver indtaget af deltagerne til realityshowet Fucking Tanum, må Patrik Hedström rykke ud til en bilulykke, hvor han finder en kvinde fra byen død. Kvinden lugter af spiritus, og sagen virker umiddelbart opklaret, men Patrik aner alligevel uråd. Det viser sig da også, at kvinden er død under mistænkelige omstændigheder, og da politiet graver dybere i sagen, dukker en række ældre, men lignende sager fra andre dele af landet op. Snart bliver også en af de unge realitystjerner fundet dræbt, og med hele to drabssager i Fjällbacka får Patrik og co. deres at se til. Läckberg er absolut leveringsdygtig i godt sammenskruede krimier, og den fortælletekniske vekslen mellem fortid og nutid, der efterhånden er et af hendes kendetegn, virker stadig som en god motor. Persongalleriet er imidlertid ikke rigtig vellykket, men virker overvejende overfladisk, og Patriks kone, Erica, er gået fra at være en relevant medspiller til at være direkte uinteressant. * Charlotte Amtrup Kjær Ulykkesfuglen Forfatter Camilla Läckberg Forlag People’s Press, 350 sider, 299 kr.

Detektiven og/ med dæmonerne Krimiforfatteren Michael Connelly er som god vin: Han bliver bedre med alderen. I den seneste dansksprogede udgivelse af hans serie om politimanden Harry Bosch føjes nye dybder til hans talent. Connellys varemærke har altid været et indgående kendskab til politiets arbejdsmetoder, en nådesløs opmærksomhed i sine karakterers udvikling forenet med overraskende og gennemtænkte plots. Det bliver simpelthen ikke bedre. Der er få karakterer inden for genren, der har gennemgået en så fin og subtil udvikling som Bosch, og de litterære kvaliteter, med hvilke Connelly fabulerer sine historier, rækker ud over den trivielle krimilitteratur, der i disse år oversvømmer de danske boghandlere. Med Connelly møder vi genrens måske eneste auteur; en ekvilibrist i koncise personskildringer og skildringen af det amerikanske samfunds skyggesider. Det kan også siges således: Hvis en af mine kære blev offer for en forbrydelse, skulle Bosch opklare den. * Mads Malmbak Kjeldsen Det sidste ord Forfatter Michael Connelly Forlag Forlaget Klim, 334 sider, 299 kr.

Højt at flyve dybt at falde Tragedien omkring World Trade Center den 11. september 2001 blev et vendepunkt for mange mennesker verden over. Ikke mindst rigtig mange newyorkere - som bogstavelig talt med ét stod ansigt til ansigt med død og ødelæggelse. I centrum for Don DeLillos roman om livet efter 11. september er en helt almindelig familie. Hovedpersonen Keith Neudecker, en 39-årig advokat, arbejder til daglig i det ene af de to tårne. Han undslipper terroraktionen med livet i behold og søger væk i en lejlighed, han tidligere delte med sin kone Lienne og søn Justin. Keith forsøger at komme sig oven på episoden ved at slå sit kriseramte ægteskab på autopilot, samtidig med at han indleder et forhold til Florance, der ligesom ham selv overlevede angrebet. På elegant vis lader DeLillo persongalleriet kommentere på vores samtid og fælles kulturarv. Temaer som terror, familier i opløsning og massemediernes indflydelse på vores liv vækkes ligesom i mange af DeLillos tidligere værker til live i form af en troværdig dialog. Den faldne mand er en af DeLillos bedste og mest tankevækkende bøger - kun overgået af bestselleren Underworld fra 1997. * Camilla Haargaard Den Faldne Mand Forfatter Don DeLillo Forlag Lindhardt og Ringhof, 240 sider, 299 kr.

@JAIJG

@G>B>

9G6B6

9G6B6

Insomnia Amerikanske Paul Auster er vel en af verdens mest berømte og elskede forfattere, og nu er han klar med sin 14. roman. Historien foregår over en lang søvnløs nat, hvor hovedpersonen, den pensionerede og sygdomsramte skribent August Brill, forsøger at holde sine erindringer og dæmoner på afstand ved at digte en ny historie. I denne historie vågner en ung mand op i et hul i en parallelverden, der er midt i en ny amerikansk borgerkrig. Hans eneste mulighed for at vende tilbage til sin egen verden er ved at likvidere den mand, der er skyld i krigen, nemlig Brill. Således er plottet sat til en klassisk Auster med en overflod af fortællinger, der på lettere uforudsigelig vis indlejres i hinanden. På elegant vis ledes læseren igennem række indbyrdes uafhængige, men tematisk sammenhængende fortællinger om krig og kærlighed. * Louise Steiwer Mand i mørke Forfatter Paul Auster Forlag Per Kofod, 224 sider, 279 kr.

'%%-B6?@JAIJG

* 069


HDAK:><A>C9:H@DK6C9:GH:C

G:EDGI6<:;DGuGHJ9HI>AA>C<'%%-

DET 21. Ă&#x2026;RHUNDREDE VENDES OG DREJES PĂ&#x2026; FORĂ&#x2026;RSUDSTILLINGEN 2008. I KURATORENS HĂ&#x2020;NDER ER DET BLEVET EN FARVERIG FORTĂ&#x2020;LLING OM TEKNOLOGISK NOSTALGI, FORFALD OG FORFĂ&#x2DC;RELSE.

Kunsthal Kurateret Charlottenborg Fondens Forürsudstilling har siden 1857 vÌret en trofast forürsbebuder i den danske kunstverden. Med institutionens tyngde som konstant og de indsendte vÌrker som uforudsigelige variabler har den censurerede udstilling ür efter ür fyldt de hellige haller med juryens bud pü dansk samtidskunst. Det er dog ikke indtrykket af en 151ürig kunstinstitution, der dominerer ved übningen af Forürsudstillingen 2008. Den kan nÌrmere betegnes som en hyperhip forürsfest i lime og lyserød med den indbudte gÌstekurator, designeren Karim Rashid, som festens naturlige midtpunkt. I disse tider hvor mÌnd efter sigende er de nye kvinder, og grøn er den nye sort, har der pü kunstscenen vÌret en tendens til, at kuratoren er den nye kunstner - süledes ogsü pü Forürsudstillingen. I skikkelsen Karim Rashid er New York kommet til Kongens Nytorv iført lyserøde sneakers, matchende briller og armbündsur, hvid neglelak, designertattoos og limefarvet jakkesÌt. Den prominente herre har designopgaver for Prada, Armani og

070 * @JAIJGB6?'%%-

Ralph Lauren pĂĽ cvâ&#x20AC;&#x2122;et og har nu altsĂĽ ført en (lyse)rød trĂĽd gennem ForĂĽrsudstillingen, som slog dørene op en klar aprilaften med skumďŹ duser, boblevand og kuratoren bag dj-pulten.

>C;D

Kunst anno 21 Karim Rashid har betitlet udstillingen â&#x20AC;?21â&#x20AC;? med det formĂĽl at skabe en ramme om et samlet udsagn, der afspejler danske kunstnernes reďŹ&#x201A;eksioner over det 21. ĂĽrhundrede - socialt, politisk, ĂĽndeligt og teknologisk. Netop teknologien er tilsyneladende en kuratorisk kĂŚphest for Karim Rashid. Ved udstillingens ĂĽbning fremhĂŚver han kunstens vedblivende modvilje mod for alvor at favne den digitale tidsalders muligheder og udfordringer. Charlottenborg Fonden har for første gang ĂĽbnet op for, at kunstnere har kunnet ansøge med blandt andet digital kunst og graďŹ sk design. Alligevel er den tredje teknologiske revolution, som efterhĂĽnden er en realitet i langt de ďŹ&#x201A;este af livets aspekter, svĂŚr at spore i udstillingen.

9ZcCZlNdg`"WVhZgZYZYZh^\cZg@Vg^bGVh]^Y Zg^ck^iZgZihdb_jgnbZYaZbd\X]Z[`jgVidg# JYhi^aa^c\Zchk²g`ZgZgjYkVa\iWaVcYi&&') Vch³\ZgZ#7aVcYiYZ.%YZaiV\ZcYZ`jchicZgZZg +.YZWjiVciZg#

;dgÂ&#x20AC;ghjYhi^aa^c\Zc'%%-Zgh`VWi^hVbVgWZ_YZ bZaaZb8]VgadiiZcWdg\;dcYZcd\@jchi]Va 8]VgadiiZcWdg\#

;DGuGHJ9HI>AA>C<:C'%%- I^YhiZY;gZbi^a%&#%+! i^"id`a#&'"'&![g"hÂł!`a#&'"&,! @jchi]Va8]VgadiiZcWdg\!Cn]Vkc'!@W]#@ Eg^h%"+%`g# I_Z`lll#`jchi]VaX]VgadiiZcWdg\#Y`


'%%-B6?@JAIJG

* 071


Her er det fortrinsvis de klassiske kunstarter, der har fundet vej til juryens bord. Rashid har derimod lokaliseret et genkommende tema i flere af de indsendte værker; et nærmest nostalgisk blik på teknologien, som den så ud før cyberspace og secondlife. Teknologisk uskyld Som repræsentant for denne tendens er blandt andet værkerne Missing Link og Machines Are Having Fun (When You’re Not Looking) af kunstnergrupperne 8bit klubben og HalfMachine. Machines Are Having Fun er en installation bestående af to gameboys, som formentlig kan få mangen en ung mand til at længes tilbage til en tid, hvor teknologisk uskyld endnu herskede på drengeværelset. De er gennem en væg forbundet med et stort display - gamle pointtavler fra Parken - som med lys og blinken reagerer på lyden fra de to gameboys. Når beskueren træder om på den anden side af væggen for at se nærmere på værket, går lysene ud og efterlader displayet tomt og beskueren mystificeret. Værket Machines Are Having Fun med undertitlen When You’re Not Looking leger nemlig med tanken om, at den teknologi, vi hele tiden er omgivet af, har et liv for sig selv - et hemmeligt liv der kun udspiller sig, når vi kigger væk. Mads Høbye fra kunstnergruppen HalfMachine forklarer, at denne teknologi dog kan snydes. Står man stille længe nok foran værket, tror maskinerne, at der ikke er nogen i rummet, og så leger de videre. ”For os er det interaktionen, der er interessant. Kunsten må ikke blive for statisk, men skal i en eller anden grad involvere publikum, så de ikke bare bliver beskuere, men også aktører i værket,” mener Mads Høbye, der ligesom de andre kunstnere i HalfMachine og 8bit-klubben er debutanter på Forårsudstillingen. Ingen af dem har en kunstnerisk uddannelse som baggrund, men er derimod ingeniører, programmører og teknikere. ”Det er selvfølgelig rigtig sjovt for os at få mulighed for at komme indenfor i den her verden,” fortæller Høbye. ”Vi arbejder i spændingsfeltet mellem teknologien og kunsten, og det er interessant at se, hvordan de ting, vi skaber, fungerer, når de kommer ind på kunstinstitutionens hvide vægge.” Den brudte beklædning En kunstart, der i år for første gang har fundet vej til Forårsudstillingens forjættede rum, er moden. Med forvrængede former og skævtskårne tekstiler gør designere som Kathrine de Place Bjørn, Signe Emdal og Susanne Guldager deres indtog på kunstscenen. Gennem Karim Rashids kuratering skrives moden ind i en tradition af dekonstruktion, som også genfindes i en lang række af udstillingens værker. Ikke mindst i

072 * @JAIJGB6?'%%-


Sebastian de la Cour og Ben Clements City of the (Re)orientated. Dette værk suger beskueren ind i en verden af bambus og træ med snurrende sætningsstumper, mikroskopiske møbler, overskårne koncertsale og uendelige trappetrin, hvor ’op’ pludselig bliver det nye ’ned’. Her kræver det en markant distraktion at løsrives fra værkets forførende og finurlige landskab. Forfaldets æstetik Dekonstruktionen bliver afløst af forfald i fotoserien Prora. Det gigantiske badehotel Prora blev opført

af nazisterne i slutningen af 1930’erne, men hotellets 10.000 værelser blev aldrig taget i brug. Stemningen i de forfaldne bygningers tomme gange og afskallede værelser har kunstneren Frauke Materlik indfanget i 28 farvefotografier. Også hos Line Selmer Olsen er forfaldshistorien fremtrædende. I hendes fotografier er det forbruget, der stilles til skue, når vaskemaskine, Weber-grill, dobbeltseng og computerskærm skiftes ud, kasseres og efterlades på fortovet en enkelt nat, inden det køres mod evig glemsel på lossepladsen. Karim Rashid fortæller i udstillingskatalogets ind-

ledende tekst, at der i de indsendte værker er en bemærkelsesværdig kredsen om forfaldshistorier og dommedag. Hos enkelte kunstnere har dette fokus fået en ironisk drejning som i Janni-Mai Larsens farverige Inferno og Morten Jacobsens installation, der saver hul i kunsthallens loft og antyder en sidste mulig flugtvej. Skal man tro den samlede kunstnerskares udsagn, er det 21. århundrede faretruende og foruroligende. Og dog? Æstetikken og kunsten selv er ikke i forfald, og foråret har jo trods alt indtaget København endnu engang med boblevand og lyse(røde) nætter.

'%%-B6?@JAIJG

* 073


FILM 6CB:A9:AH:G ;DID/H6C9G:LB:IGDCDB:

;DID/H86C7DM

;DID/H;;>AB

9G6B6

9D@JB:CI6G

9G6B6

;>AB

;gY\iX c[bcghU`[]

9bhif ]a²f_Yh

=XU`Ybg g_m[[Y

I 1970’erne var forventningen til det danske fodboldlandshold meget lav. Målmanden udtaler i starten af denne dokumentarfilm, at han nok kun er en middelmådig målmand, og den deltidsansatte landstræner har ikke tid til at forberede sig før kampene. Alt det ændrer sig, da Sepp Piontek i 1979 bliver ansat som træner. Med sin tyske disciplin sætter han højere krav til de lidt forkælede spillere. Filmen følger systematisk kampene ved EM i Frankrig 1984 over VM i Mexico 1986 til den endelige triumf ved EM i 1992. Man får stadig gåsehud, når Michael Laudrup venter mod Uruguay, eller når Allan Simonsen brækker benet mod Frankrig. …Og det var Danmark er brygget på kærlighed til fodbold hele vejen igennem. Filmen illustrerer lilleput-Danmarks mindreværdskomplekser og viser vejen fra glade amatører til professionalisme på godt og ondt. Filmens slutning ved EM 1992 bliver lidt lang, måske fordi vi har set det hele så mange gange før. Som dokumentarfilm når filmen aldrig særlig dybt, selv om den forsøger sig med både krig og religion, men hvem har også brug for dybde, når man har Preben Elkjær? * Martin Ziir

Med Reservation Road har Terry George skabt en knugende, trist film, der på klaustrofobisk vis lader sine karakterer i højere og højere grad omslutte af mørket opstået af en tragisk ulykke. Filmen skildrer et harmonisk par, der fortrinligt spilles af Jennifer Connelly og Joaquin Phoenix, men tidligt i filmen forstummer harmonien dog, for parrets ene barn bliver kørt ned af en bil og dræbes, mens bilen og dens chauffør forlader ulykkesstedet. Sorgen rammer familien hårdt og opsluger næsten farens verden fuldstændig. Der er således ikke mange lyspunkter i filmen, der heller ikke lader gerningsmanden forblive urørt. Ligesom resten af karaktererne skildres han nænsomt, mens han eskalerende forsvinder ned i skyldfølelse og smerte. Reservation Road skildrer en verden, hvor ingen er decideret skurk, men dæmonisering, tab og skyld alligevel er konstante temaer. Filmen leverer nogle store skuespilpræstationer og er et vellykket, afdæmpet drama, men dens store styrke, at den skildrer tragedien upartisk, er dog også dens svaghed. For hverken karaktererne eller publikum får et egentlig rum at kanalisere deres smerte over på. Der er ikke afløb for frustrationerne, kun melankoli. * Jesper Worning Slot

USA er i krig i Irak - i virkeligheden såvel som på film. I takt med at antallet af de dræbte soldater stiger, er kritikken af Bush-regeringens disponeringer taget til i styrke - ikke mindst fra Hollywood. I den forbindelse er Paul Haggis In the valley of Elah ikke den første og langtfra den sidste i rækken af film, der problematiserer krigens begrundelser og konsekvenser. Filmen følger den pensionerede militærpolitimand Hank Deerfield, der ved filmens start får et opkald fra militæret om, at sønnen Mike ikke er vendt tilbage til tjeneste efter udstationering i Irak. Hank tager af sted for at finde ham overbevist om, at sønnen sidder fuld på en stripklub. Langsomt og smertefuldt afdækkes ikke blot den tragiske skæbne, der er overgået sønnen, men mere generelt de utallige mennesker, der er berørt af krigen, enten som pårørende eller som hjemvendte krigsveteraner med psykiske bomber i hovedet. Filmen fungerer uovertruffent, når den via sine ligefremme beskrivelser af stripklubber, dinners, politistationer osv. rammer en rå og realistisk tone af americana blandet med i bogstaveligste forstand brudstykker af optagelser fra sønnens tur i Irak. Problemet er dog, at denne fine poetik og slet skjulte politiske kritik desværre tilsmøres med en tung, symbolsk glasur, der ødelægger meget af filmens dramatiske troværdighed. * Nicolai Eskesen

…Og det var Danmark (Danmark 2008) Instruktør Mads Kamp Thulstrup, Carsten Søsted Medvirkende Sepp Piontek, Richard Møller Nielsen, Preben Elkjær, Michael Laudrup m.fl. Premiere Fr 09.05

074 * ;>ABB6?'%%-

Reservation Road (USA 2007) Instruktør Terry George Medvirkende Joaquin Phoenix, Mark Ruffalo, Jennifer Connelly, Ella Fanning m.fl. Premiere Fr 30.05

In the valley of Elah (USA 2007) Instruktør Poul Haggis Medvirkende Tommy Lee Jones, Susan Surandon, Charlize Theron m.fl. Premiere Fr 23.05


;DID/H6C9G:LB:IGDCDB:

;DID/CDG9>H@;>AB

4

du også kan se i maj

Tuyas ægteskab (Kina 2006) To års venten er forbi, når sidste års vinder af Guldbjørnen i Berlins internationale filmfestival endelig kommer i de danske biografer. Da Tuyas mand Bater mister sine ben ved en ulykke i det indre Mongoliet, får den fattige familie store problemer med at forsørge sig selv. Desperate beslutter Toya og Bater at lade sig skille, så Toya kan finde en ny mand, der kan brødføde hende og børnene. Men selvom der er bejlere nok, så har Tuya meget svært ved at glemme sin elskede Bater.

9G6B6

9D@JB:CI6G

:Ygh]jU` dÑ`a

Omar Shargawi, der både medvirker i, har skrevet og instrueret Gå med fred, Jamil, har ikke alene begået sin første spillefilm, men noget så sjældent som en dansk film instrueret af en muslimsk instruktør. Filmens handling tager sit udgangspunkt i et genkendeligt og dog fremmed Nørrebro, hvor Jamil (Dar Salim) med drabet på sin mors morder får den ulmende historiske konflikt mellem sunni- og shia-muslimer til at blusse op i en eskalering af vold, hævn og æresdrab. Samtidig forsøger Jamil at redde stumperne af sit ægteskab med Yasmina (Amira Helene Larsen) og opdrage sønnen Adam (Elias Al-Sobehi). Alting tager dog en fatal tragisk drejning, da Adam bliver kidnappet af Jamils fjender. Filmen formår på unik vis at belyse et specifik etnisk, religiøst og socialt tema, der med sit fokus på hævn og det svære ved den nødvendige tilgivelse er mere aktuel end nogensinde. På trods af filmens klare humanistiske budskab undgår den at falde i de påtagede politisk korrekte fælder, ikke mindst takket være Shargawis elegante, ekspressionistiske brug af musik, farver og kameraføringer i scener, der giver associationer til Martin Scorseses mesterværk Taxi Driver. En fremragende debut som alle, der opdeler verdenen i absolutterne sort/hvid, burde tvinges til at se! * Nicolai Eskesen

Historien har vi efterhånden hørt nogle gange. Hvert år før, under og efter Roskilde løber af staben, boomer tv-kanalerne med mere eller mindre interessante dokumentarer om landets største festival. Ulrik Wivels næsten halvanden time lange film om den uge, hvor dyrskuepladsen bliver forvandlet til landets femtestørste by, skulle så være den endelige og fuldkomne udgave, men ender med at ville for meget. Vi får et kig om bag kulisserne, hvor festivalmedarbejdere forsøger at få alting til at glide, et hurtigt glimt at journalister på overarbejde, lidt stemningsrapport fra campingområdet og nogle koncertklip primært fra 2006 og 2007. Ind imellem dem giver tidligere festivalleder Leif Skov sit bud på, hvad der er festivalens sjæl, og selvfølgelig får vi også et kort flashback til ulykken i 2000, hvilket naturligvis sætter følelserne i gang hos alle os, der var til stede, men derudover virker som et lidt umotiveret spring i tid. Filmens absolutte højdepunkt er sekvenser fra en i øvrigt blændende Sonic Youth-koncert i 2005 klippet sammen med billeder fra campingområdet søndag nat. Her får publikum en fornemmelse af den følelsesmæssige intensitet og det anarki, som det ellers halter lidt med at få fremstillet. Der er simpelthen for mange pangfarvede iglotelte, ucharmerende mennesker og sanseløst druk på billedsiden. Det er muligvis sådan, Roskilde ser ud, men er det sådan, det føles? * Louise Steiwer

Gå med fred, Jamil (Danmark, 2008) Instruktør Omar Shargawi Medvirkende Dar Salim, Amira Helene Larsen, Elias Al-Sobehi, Omar Shargawi m.fl. Premiere Fr 30. Maj

Roskilde (Danmark 2008) Instruktør Ulrik Wivel Medvirkende Sonic Youth, The Streets, Placebo, Leif Skov m.fl. Premiere Fr 16.05

Drillbit Taylor (USA 2008) To nørdede gymnasiedrenge er godt trætte af hele tiden at blive mobbet. Derfor hyrer de den billige bodyguard Drillbit Taylor, der får job som lærer på drengenes skole for bedre at kunne beskytte sine klienter. Men Drillbit er bestemt ikke som bodyguards er flest. Det viser sig nemlig hurtigt, at Drillbit har haft sine helt egne hensigter med at påtage sig opgaven. Glæd dig til endnu en komisk pragtpræstation af Owen Wilson i titelrollen. Instr. Steven Brill Medv. Owen Wilson, Leslie Mann, Alex Frost, Josh Peck Genre Komedie Premiere Fr 09.05

;>AB

¡fYbg df]g

Instr. Quanan Wang Medv. Yu Nan, Bater, Sen’ge, Zhaya, Genre Drama Premiere Fr 02.05

Indiana Jones og krystalkraniets kongerige (USA 2008) Maj måneds helt store blockbuster er den længe ventede firer i serien om eventyreren og arkæologen Indiana Jones. Filmen udspilles i 1950’erne, hvor nogle russere anført af Agent Irina Spalko er på jagt efter det sagnomspundne krystalkranie. Undervejs får Indy følgeskab af rivalen Mac, den gamle flamme Marion, der var med i den første film, og den unge eventyrer Mutt Williams, der måske, måske ikke er søn af Indiana Jones. Instr. Steven Spielberg Medv. Harrison Ford, Shia LaBeouf, Cate Blanchett, Ray Winstone Genre Action/adventure Premiere To 22.05

Leatherheads (USA 2008) Superstjernen George Clooney er tilbage i instruktørsædet til denne film om amerikansk fodbold i 1920’erne. Han spiller selv hovedrollen som fodboldstjernen Jimmy ’Dodge’ Connolly, der vil føre sit hold væk fra bunden af divisionen til fyldte stadioner. Men da de mister deres sponsor, og ligaen er truet af kollaps, beslutter Connolly sig for at overtale det unge collegetalent Carter Rutherford til at slutte sig til holdet. Rutherford, en populær krigshelt fra 1. Verdenskrig, kan måske redde den truede liga. Instr. George Clooney Medv. George Clooney, John Krasinski, Renée Zellweger, Stephen Root Genre Drama/komedie Premiere Fr 30.05

'%%-B6?;>AB

* 075


C>8DA6>:H@:H:C

;:6IJG:>C9>6C6?DC:H

9Zc''#bV_h`ZgYZi!hdbbVc\Z[Vch]VgkZciZie€^€gZk^h#Ig^dZc <Zdg\ZAjXVh!HiZkZcHe^ZaWZg\d\=Vgg^hdc;dgY\Zc[dgZcZh^ >cY^VcV?dcZhd\`gnhiVa`gVc^Zih`dc\Zg^\Z!YZc[_ZgYZ^hZg^Zcdb YZce^h`hk^c\ZcYZVg`²dad\d\]Vch[VciVhi^h`ZZkZcing#He³g\hb€aZi Zg!dbi^YZcZga³WZi[gVZiV[-%ÉZgcZhhidgZÒab^`dcZg!YZg]Vg hi€Zihdb^che^gVi^dci^ajiVaa^\Z\dYZh€kZahdbg²ga^\ZZ[iZg[³a\ZgZ4 9dlcidlciV\ZgejahZce€YZcVaYgZcYZYg#?dcZh#

Indiana Jones Jagten på skatten fra fortiden N

æsten 18 år er der gået, siden Indiana ’Indy’ Jones, faderen Henry og de to medhjælpere Markus og Sallah i Indiana Jones og det sidste korstog red ud i solnedgangen efter at have forhindret nazisterne i at få fat i den hellige gral og dermed det evige liv. I denne sammenhæng er det måske lidt ironisk, at en af de store diskussionsemner op til efterfølgeren er, hvorvidt Harrison Ford er blevet for gammel til at spille rollen som arkæologen Henry Jones Jr. Hertil kommer, at Harrison Ford er kendt for selv at lave mange af sine stunts, og han har da også udtalt, at det var ved at være sidste udkald. I filmen har man garderet sig ved at lade handlingen udspille sig 18 år efter den tredje film. Så selvom arkæologi for det meste består af boglige studier og knap så meget skattejagt, og selvom man er gået på deltid, som Indy meget vittigt udtaler i filmens trailer, er det et åbent spørgsmål, om den nye film troværdigt kan have en helt, der er tæt på pensionsalderen. Specielt hvis man tænker på de ting, som han kom ud for i de tidligere film. Tag bare de første ti minutter af Indiana Jones og templets forbandelse (1984), hvor Dr. Jones bliver forgiftet, skudt efter i en biljagt, undgår et flystyrt ved et fald

076 * ;>ABB6?'%%-

i en gummibåd, som efterfølgende rutscher ned af et bjerg ud over en skrænt ned i en rivende flod, der slutter i et vandfald. Nostalgi og succes Instruktøren Steven Spielberg har på et tidspunkt sagt, at ideen til Indiana Jones kom fra George Lucas og hans egen forkærlighed for eventyrfilm lavet i Hollywoods guldalder i 1930’erne og 1940’erne. Disse blev lavet som såkaldte B-film og blev ofte vist som forfilm til den egentlige hovedfilm. Ofte var de klippet ud i afsnit lavet således, at afsnittet sluttede med helten kæmpende for sit liv imod skurken på det yderste af en klippe. Heraf navnet ’cliffhanger’. Disse film var som antydet produceret med et lavt budget, relativt ukendte skuespillere og med meget lidt fokus på detaljer i plottet, der ofte gjorde filmene mere til stereotyper end genrefilm. George Lucas, der havde fået enorm succes med Stjernekrigen (1977), havde i flere år tumlet med ideen til filmen, og sammen med sin ven og kollega Steven Spielberg forsøgte de at sælge ideen til de store filmselskaber. Spielberg havde som Lucas

>C9>6C6?DC:HEu;>AB ?V\iZce€YZc[dghkjcYcZh`Vi&.-& >cY^VcV?dcZhd\iZbeaZih[dgWVcYZahZ&.-) >cY^VcV?dcZhd\YZih^YhiZ`dghid\&.-. >cY^VcV?dcZhd\`gnhiVa`gVc^Zih`dc\Zg^\Z'%%-

>cY^VcV?dcZhd\`gnhiVa`gVc^Zih`dc\Zg^\Z]Vg YVch`egZb^ZgZYZc''#bV_#


;DID/J>E


;DID/J>E ;DID/J>E

078 * ;>ABB6?'%%-


;DID/J>E

slået sit navn fast med blockbusterne Dødens gab (1975) og Nærkontakt af tredje grad (1977), men på trods af disse succeser var interessen meget lille, idet mange af Hollywoods filmselskaber ikke troede på, at et eventyr om en arkæolog på jagt efter Pagtens Ark med tyske nazister i hælene ville have bred interesse. Paramount bed til sidst på, efter at Lucas eget filmselskab var trådt til som medproducent. Resten er en succeshistorie af rang, der har affødt et stort udvalg af merchandise og spin-offs i tv-serien The Young Indiana Jones Chronicles (1992-93), 12 tv-film, en dokumentar og et utal af computerspil. Alle af svingende kvalitet. Krystalkraniet og de mange hemmeligheder Paradoksalt nok er den nye film med sin lange ventetid bag sig på den ene side omgæret af en hype, der kun bliver de færreste film forundt, og på den anden side et hemmelighedskræmmeri, der har affødt alverdens rygter. Dette fik bl.a. George Lucas til tørt at udtale i et interview, at han ikke ville sige, hvad eller hvem der var med i filmen, men at han sagtens kunne sige, hvem der ikke var med! Det, der dog er sluppet ud om filmen, er, at den efter sigende skulle foregå primært i Sydamerika 18 år efter, vi sidst så dr. Jones. Vi er således i 1950’erne, og fjenderne er skiftet fra at være nazister til at være russere anført af agent Irina

Spalko, som spilles af oscarvinderen Cate Blanchett. De er på jagt efter et sagnomspunden krystalkranium. Undervejs får Indy følgeskab af rivalen Mac (Ray Winstone), Indys gamle flamme Marion (Karen Allen), der var med i den første film, og Shia LeBeouf som den unge eventyrer Mutt Williams, der måske, måske ikke er søn af Indy! Big money, I presume?! Der er flere tvivlsspørgsmål omkring den nye film, blandt andet har flere fans på diverse amerikanske hjemmesider allerede luftede deres kritik af traileren som et opkog af de gamle film. Selv har Steven Spielberg sagt, at han har lavet filmen udelukkende med publikums forventninger for øje. Spørgsmålet er så, om det betyder, at vi, som traileren antyder, får mere af det, vi så for over 18 år siden, hvor humoren i forskellene mellem far og søn havde forrang over for de strejf af mørke, som Spielberg med Templets forbandelse blev kritiseret for, hvor blandt andet rituelle menneskeofringer og Indiana Jones’ korte omvendelse til troen på dødsguden Kali forekom. En ting er dog sikker: Filmen skal med al sin pr og omtale nok blive en kommerciel succes. Spørgsmålet er bare, om den bliver stor nok til, at den triumferende trio vil kaste sig ud i den planlagte femte og sidste film.

K¢G96IK>9:DB>C9>6C6?DC:H ™ >cY^VcV?dcZhZgde`VaYiZ[iZgZc]jcY#>ÒabZc[€g k^Vik^YZ!ViYZiZgZ[iZg[VYZgZch!bZc^k^g`Za^\]Z" YZchiVbbZgcVkcZi[gV<Zdg\ZAjXVhÉZ\Zc]jcY# ™ >cY^Vch?dcZhd\YZih^YhiZ`dghid\ZgbZYh^cZ ).)!-b^aa^dcZgYdaaVg^^cYi_Zc^c\cg#**e€a^hiZc dkZgWZYhih²a\ZcYZÒab^kZgYZcZc# ™ I^ahVbbZc]VgYZigZÒabZc^cYi_Zc^c\e€XV#&!& b^aa^VgYZg# ™ @Zk^c8dhicZgkVge€Zii^Yhejc`ii²c`ii^aVihe^aaZ Wgdgi^a>cY^VcV?dcZh^YZccnZÒab# ™ >cY^VcV?dcZhd\`gnhiVa`gVc^Zih`dc\Zg^\Z]Vg h`^[iZicVkcÓZgZ\Vc\ZjcYZgkZ_hd\ZgWaVcYi VcYZi\€ZijcYZgi^iaZgcZI]ZX^ind[i]Z\dYh!I]Z YZhigdnZgd[ldgaYhd\I]ZadhiX^ind[\daY# ™ =Vgg^hdc;dgYaVkZghdb^YZ[dgg^\ZÒabhiVY^\hZak h^cZhijcihe€igdYhV[ZcVaYZge€+)€g# ™ Deg^cYZa^\iZg>cY^VcV?dcZhi²c`ihdbZchZg^Ze€ [ZbÒab# ™ JYdkZg=Vgg^hdc;dgYWnYZgYZccnZÒabe€Zi \ZchncbZY@VgZc6aaZc!YZghe^aaZYZBVg^dc GVkZclddY^YZc[³ghiZÒab ™ 6[VcYgZ`ZcYiZh`jZhe^aaZgZ`Vcc²kcZhGVn L^chidcZhdb>cY^VcVhg^kVaBVX!H]^VAZWdj[hdb YZcjc\Zh`ViiZ_²\ZgBjiiL^aa^Vbh!8ViZ7aVcX]Zi hdbYZcgjhh^h`ZV\Zci>g^cVHeVa`d#

'%%-B6?;>AB

* 079


HDC?6A6GH:C

;>AB:CH @DC<:A><: I:6I:G <gVcYZgW^d\gV[Zc[dgYZhidgZÒabZah`ZgZd\Zah`ZgZV[Zjgde²^h`Z Òab^h²gYZaZh]ZY#9ZiZg]Zg!Yjh`Vaa²\\ZkZ_Zc[dgW^!]k^hYjk^a deaZkZcd\ZiVcYZiZcYYZhidgZ`dbbZgX^ZaaZ=daanlddYegdYj`i^dcZg! hdbVcYgZW^d\gV[Zgh€g^\Za^\iigV`iZgZgYZcWgZYZh`VgZV[ W^d\gV[\²c\ZgZbZY#9j`Vcd\h€hbjiiZ^cYZcdbYZgZh]n\\Za^\Z XV[‚!]k^hYjWVgZig²c\Zgi^aZc`de`V[[Zd\Zchi^aaZhijcY" [dgZ`hZbeZa^hZah`VWbZYZcV[YZbVc\ZW³\Zg[gVi^Ya^\ZgZ <gVcY"Y^gZ`i³gEZiZg:b^aGZ[cheZghdca^\ZÒabW^Wa^diZ`#

080 * ;>ABB6?'%%-


7>D<G6;6CB:A9:AH:<G6C9I:6IG:I

;DIDHI:;6CD<6AA>

Det hele begyndte i 1910, da bygningen, som biografen har til huse i, blev bygget. Biografen har sine rødder i Palace Hotel, som er en del af den store rødstensbygning tegnet af arkitekt Anton Rosen i starten af sidste århundrede. Hotellet ligger der den dag i dag med indgang fra Rådhuspladsen, og det var her i hotellets store koncertsal, at der i 1913 første gang blev vist film. Koncertsalen er den sal, der i dag er Grand Teatrets Sal 3, den største af Grands i alt seks sale med plads til 326 filmelskere. Biografen hed først Empire Teatret og siden Metropol Teatret, og efter en årrække med forskellige ejere overtager instruktøren Urban Gad bevillingen i 1923 og døber biografen Grand. Præcis hvor navnet kommer fra, er uvist, men et gæt kunne være, at den er navngivet efter Café Grand i Paris, der i 1895 lagde hus til debuten på Lumière-brødrenes opfindelse - et apparat der kunne fremvise levende billeder. Fremvisningen, der fandt sted i cafeens kælder, var yderst primitiv, men biografen var hermed født.

De første film, københavnerne kunne stifte bekendtskab med i Hotel Palaces koncertsal, var stumfilm, på trods af at tonefilmen på det tidspunkt faktisk var opfundet. Men snart kom lyden også til det store lærred, og i 1926 slår Grand dørene op for biografens første tonefilm, Van Dykes White Shadows. Europa på programmet Med Urban Gad ved roret grundlægges den profil, som Grand den dag i dag sætter en ære i at videreføre. Så det er med stolthed, at Grand i 2005 modtager Europa Cinemas pris for det bedste filmprogram i Europa - vel at mærke inden for europæiske film. Den europæiske profil har gjort Grand til en biograf, der skiller sig ud fra andre og mere populistiske biografer i København, og film, der har været vist i Grand, borger således for europæisk kvalitet af fineste slags. På den måde har Grand været med til at bane vejen for gode europæiske film, der ellers ikke ville blive vist i Danmark.

'%%-B6?;>AB

* 081


Og det er faktisk ikke noget nyt, for allerede i 1947 blev Orson Welles’ Citizen Kane vist i Grand, en på den tid noget kontroversiel film og en film for det smalle biografpublikum. Filmen afføder følgende kommentar fra Berlingske Tidende: “Det er anerkendelsesværdigt, at et københavnsk biografteater tør spille den, thi den er højst usædvanlig, og erfaringen i denne by viser desværre, at publikum holder sig borte fra film, som vil noget mere end bare underholde.” (Berlingske Tidende, 28. januar 1947). Det var i 1947. I dag, halvtreds år senere er Grand stadig en biograf, der viser film med noget på hjerte, og hvor publikum får en filmoplevelse, der vil mere end bare underholde. Og publikum de kommer og gerne flere gange om måneden, så det er ikke forkert at sige, at Grand Teatret har trofaste gæster, ja, ligefrem stamgæster. Faktisk er biografen Københavns fjerdestørste målt på besøgende, hvilket er ganske godt gået af en biograf, der ikke får statslig støtte. Ostemad, pinot noir & Refns filmbibliotek Grands lille fine café skal også have et ord med på vejen. Looket er fra halvfjerdserne, da der overgik teatret en gennemgående renovering; den skinnende bardisk i rustfrit stål, der snor sig om hjørnerne, og de oplyste turkisgrønne plexiglasskærme matcher loftets farve og står i kontrast til det skakternede gulv. Cafeen serverer sandwich, en ostemad eller et stykke kage. Man kan varme sig på varm Illy-kaffe eller nyde et glas god vin. Men man kan ikke få popcorn, og det hænger sammen med, at Grand bekender sig til den europæiske biograftradition, og der hører altså ikke popcorn til! (Popcorn i biograferne er i øvrigt en amerikansk idé, der først kom til Danmark i firserne.) Men altså: Kom inden filmen, og nyd den gode stemning skabt af forventningsfulde biografgæster, og tag plads i den vinrøde chaiselong - eller kom på et hvilket som helst andet tidspunkt. Der er nemlig masser af plads efter, at naboen, den gamle modist, der stadig som firsårig sad og syede smukke hatte, lukkede forretningen og solgte lokalet, som nu er blevet en del af Grands café. Udvidelsen skete i 2002 som en følge af en film, der trak ekstra mange gæster til biografen, nemlig den franske film om Amelie fra Montmartre.

082 * ;>ABB6?'%%-

;G6CH@:;>ABB6C96<:>B6? Eg^cXZhhZBVg^Z 8Vi]Zg^cZ9ZcZjkZ^ZcV[h^cZWZYhiZgdaaZghdb BVg^Z7dcVeVgiZ!YZgaZkZgh^ia^kjYZcViaVYZh^\ ^cYh`g²c`ZV[]kZg`ZcYd\bZgZaaZgbdgVa# K^hZhBV%*#%* 6c\Za BZadYgVbV[gVhiVgiZcV[YZi'%#€g]jcYgZYZh :c\aVcY#;gV^chigj`i³gZcV[Hl^bb^c\Eddad\DiiZ @k^cYZgd\‚ibdgY# K^hZhBV&'#%*


Og det er i den nye cafédel, at man kan finde det føromtalte filmbibliotek; til højre, bagved den bløde sofa er hylder fyldt med bøger om film, skuespillere, og alt hvad dertil hører, og bøgerne står der til fri afbenyttelse. Og så er det også i disse lokaler, at der hvert år uddeles Danmarks største filmpris, nemlig tidligere direktør Peter Emil Refns pris på 105.000 kr. Flere film og lidt til Grand er meget mere end de daglige filmforestillinger. Først og fremmest er der hver mandag ’Franske Film Mandage’ eller ’Ciné Francais’. Men hvorfor lige fransk? Fordi franskmændene simpelthen bare laver og altid har lavet nogle af de bedste film, og dem skal publikum selvfølgelig ikke snydes for. Derudover lægger teatret lærred til diverse filmfestivaler som Picture Europe, NatFilm Festivalen og CPH:DOX. Og så er der alt det andet, så hold øje med den skinnende bardisk, for her ligger der små kort og flyers om kommende kulturelle arrangementer, eller man kan modtage Grands eget nyhedsbrev og være sikker på at få det hele med. Det er ikke for ingenting, at Grand Teatret har fået tilnavnet Filmens Kongelige Teater - God fornøjelse! Grand Teatret Tid og sted Café og billetsalg er åbent dagligt kl. 11-21.30 Mikkel Bryggers Gade 8, Kbh. K Info www.grandteatret.dk / 33 15 16 11

<G6C9>B6? >g^cVEVab"CViiZchg³YZan\iZg 9gVbVi^h``dbZY^ZbZYYZcVaYgZcYZgdX`hVc\Zg^cYZBVg^VccZ;V^i][jaa^]dkZYgdaaZchdb YZcYZheZgViZWZYhiZbdge€_V\iZ[iZgZi_dW!YZg`Vch`V[[Z]ZcYZeZc\Zi^aWVgcZWVgcZih a^khc³YkZcY^\ZdeZgVi^dc# EgZb^ZgZ;g%'#%* Gdh`^aYZ DiiZ€ghdeiV\ZahZg[gVGdh`^aYZ;Zhi^kVaZgWaZkZii^aYd`jbZciVgZc!YZgWZh`g^kZg [²cdbZcZiGdh`^aYZbZY!Vai]kVYYZi^cYZW²gZgV[\a²YZg!hdg\Zgd\bjh^`# EgZb^ZgZ;g&+#%* >ci]ZKVaaZnd[:aV] >h³\ZcZ[iZgZcbVcYhbnhi^h`Z[dghk^cYZcYj``ZgÓZgZd\ÓZgZ]ZbbZa^\]ZYZgdei^a dkZgÓVYZc#9gVbVbZYWa#V#HjhVcHVgVcYdc!8]Vga^oZI]Zgdcd\IdbbnAZZ?dcZh# EgZb^ZgZ;g'(#%* >iÉh6;gZZLdgaY 9ZcVbW^i^³hZ@VgdahiVgiZgh^iZ\ZigZ`gjiiZg^c\hWjgZVj[dg^aaZ\VaZ^cYkVcYgZgZ!bZc ^ciZi\€ghdb[dgkZciZi!d\eajYhZa^\ÒcYZg]jch^\igjZie€a^kZiV[YZhZakhVbbZb²cY! ]jc[dgh³\ZgVih`V[[ZVgWZ_YZ# EgZb^ZgZ;g%.#%* <€bZY[gZY!?Vb^a <g^WZcYZ!WZc]€gYd\jan`hVa^\i]g^aaZg[gVYZih]^V"d\hjcc^bjha^bh`Zb^a_³# EgZb^ZgZ;g(%#%*

'%%-B6?;>AB

* 085


HJH6C@CDGG:C7DG<

>AAJHIG6I>DCA6>H8=G>HI:CH:C

Byens stemme 7³[d\a^kh`jcYh`VWbZYX]Z[Zc

=kZgb€cZYZg9dlcidlchjYhZcYiZbZYe€ZcaniiZg!c€g`³WZc]VkcZgcZb³YZh^WnZchH"id\Z!ÒicZhh"XZcigZ! hjeZgbVg`ZYZgd\hiZbc^c\h[jaYZWZkZgY^c\Zgd\hcV``ZghVbbZcdbhidgid\hb€i# 9Zh`²kZhiZd\bZhijcYZg]daYZcYZhVbiVaZgÒcYZgkZ_i^aY^hhZh^YZg#H€hcV`WVgZk^YZgZ"k^ZgajiiZg³gZc#

HEREFORD STEAK HOUSE, VESTERBRO, EN FREDAG AFTEN I FEBRUAR 7N:CHHI:BB:

”Det her kan komme til at lyde meget forkert, men har dine ansatte aldrig fortalt dig, at du er en dårlig leder?,” siger den halvfulde kvinde med den skarpe, blonde page. Firmaet er på middagsudflugt, og en god bourgogne har givet hende mod til at sige chefen et par bevingede ord. ”Nøøøøh, det….,” brummer han og ser sig om efter en anden og mindre pinlig samtale at hægte sig på. ”Har du slet ikke en fornemmelse af det? Helt ærligt?,” insisterer hun. Han svarer ikke. Drikker bare en slurk rødvin. Måske håber han at distrahere hende til at følge sit eksempel, men hun er ikke længere rødvinstørstig. ”Når du sådan har fået din ledelsesvurdering, så har du måske tænkt: ”What??” Har du ikke? Altså det er ligesom med ens parforhold. Lige pludselig siger den anden et eller andet, og så er det, at man tænker what? WHAT!,” prøver hun. Det sidste what overdøver den tykke baggrundsstøj fra kollegaerne, der mæsker sig i bøf med dagens kartoffel og taler om almindelige ting som sport, fredagsfjernsyn og skiferie… og noget med hende nede fra receptionen, der vist blev gravid med en ferieflirt i Bulgarien i sommer. Chefen er tydeligvis interesseret i historien om Bulgarien, men han får ikke en chance for at melde sig under sladderfanerne, for den gesjæftige page insisterer: ”Jeg hader det der med mennesker, der går i forsvarsposition. En lille smule konflikt, en lille smule kaos kan være godt til at stille skarpt på, hvad det hele handler om. Hvis nogen siger til mig: Den væg, du har malet rød, den skal være blå, så bliver jeg godt nok megasur. Det er, fordi jeg ved, hvad der er æstetisk korrekt, ikke? Det er IKKE, fordi jeg går i forsvarsposition. Jeg tror godt, at du ved, hvad jeg mener. Du må altså gerne svare ja,” siger hun uden at trække vejret. Hun må have ualmindeligt gode lunger bag de meget synlige bryster. Chefen vælger klogeligt at sige ja.

086 * 7N:CHHI:BB:B6?'%%-

”Vi er gode til at tale om det her, du og jeg, synes du ikke?,” spørger hun. ”Jo, jo,” brummer han, ”bestemt, det er vi da.” Han spejder igen efter en redningsplanke, men de andre sidder fordybet i hver deres diskussion. Han kan ikke finde et hul i samtalerne, så han er henvist til pagen. ”Ja, for jeg så dig lige før. Du sad sådan lidt alene og kiggede rundt. Så er det, jeg tænker: ”Hvad er det dog, der er så svært at tale med chefen om? Hvorfor er der ingen, der taler med ham? Altså jeg har ingen problemer med at tale med dig, det skal du vide. Det ved du også godt, ikk’?,” spørger hun og tømmer sit vinglas - tørsten er vendt tilbage. Nu skal de franske vingårde have smæk. ”Måske er det bare mig? Sådan er jeg. Jeg er speciel. Men man må vel have lov til at sprede lidt varme nedefra,” konstaterer hun og ser tapper ud. ”Jeg har gjort det til målet med mit liv at gøre noget for andre. Jeg kom på ideen, dengang Mikkel og Tony kørte galt, da jeg var 17. De overlevede begge to. Men hvis du havde set den bil, så ville du have troet, at de begge var døde. Tre måneder efter kører de så galt igen. I Mikkels side bliver bilen totalt smadret, men der er Tony, der bliver dræbt. Det er ikke tilfældigt. Det var, fordi Tony nåede at gøre noget for andre mennesker i de tre måneder. Derfor kunne han tage billetten. Mikkel når aldrig at gøre en skid,” filosoferer hun optændt af sin egen visdom. ”Men skulle ham der Mikkel så leve evigt eller hva’?,” spørger chefen. Det problem må pagen lige tykke lidt på. Det giver chefen så meget ro, at han kan stå på kollegaernes samtale om, hvor svært det var at finde parkering i området rundt omkring restauranten tidligere på aftenen. ”Altså, der er ingen regel uden en undtagelse - som du sikkert ved fra tysk,” forsøger den blonde page sig, da hun har tænkt over problemet med Mikkels evige liv i en rum tid. Chefen overhører hende. Efter hans mening har hun tydeligvis allerede spredt varme nok for i aften.


NATTELIV ;:6IJG:HDJE6C6IJG6A

A:6@6IG>C:96B

C6II:A>K

COCKTAILS TO GO

Cni^c^i^Vi^k[gVidjc\Z`³WZc]VkcZgZh`Vaeg²\ZcViiZa^kZi db`g^c\H`i#=VchIdgk#9ZiZgZc`dbW^cVi^dcbZaaZb ³`dad\^h`W²gZYn\i^\]ZYbZY[Zhid\WVaaVYZ

Nørrebro og især området omkring Skt. Hans Torv sprudler af nytænkning og kreativitet. Nye alternativer erstatter gamle, og eksistensen af forskellige grupper og typer er blot en del af charmen. Lige netop derfor er der også plads til Soupanatural. Det er et nyt smart og anderledes koncept med økologiske supper og cocktails to go, som de to københavnere Nicolai Jæpelt og Kristian Nørlyng er iværksættere af. Stedet er præget med en vis varme og intensitet, så det er ikke svært at føle sig velkommen, når man

088 * C6II:A>KB6?'%%-

besøger det lille sted, der med lidt god vilje kan rumme op imod 50 personer. Placeret over for Rust er der nu endelig lagt op til en hyggelig aften med københavnerstemning, hvor blandingen af cocktails og suppe udgør en ekstravagant oplevelse. Udvalget af cocktails er håndplukket med omhu, og der findes lidt for enhver smag, lige fra den klassiske gin og tonic til den stærke Long Island Iced Tea og den hjemmelavede Vodka Blomst. Omgivelserne indbyder til en hyggelig helaftensoplevelse med vennerne, en aften der både kan ende i en fest eller i ren afslapning.

Inspirationen …kommer fra Berlin, London og New York, som allerede udbyder takeaway-supper og takeawaycocktails, men drengene bag har så valgt at kombinere de to ting i København og samtidig inddrage økologien som deres syn på den rigtige måde at gennemføre tingene på. ”Jeg har længe gået og været lidt småirriteret over, at der manglede sådan en bar i København. Jeg har rejst meget og arbejdet med, hvordan man kan integrerer værdier i en virksomhed,” fortæller Nicolai. Kristian supplerer med at fortælle, at han op til flere


gange har rejst i storbyerne og været inspireret af de mange takeaway cocktail og suppesteder og blev så tændt på idéen om at åbne et lignende sted her i København. En varm sommeraften 2007 blev den fikse og længselsfulde idé vedtaget over nogle øl, og strategien planlagt i form af kombinationen med økologiske supper og cocktails samt placeringen af stedet overfor Rust på Guldbergsgade. Åbningsreceptionen fredag den 4. april var en succes med omkring 700 besøgende over de 12 åbningstimer. Tre hurtige om tankerne bag konceptet Cocktails to go, sælger det? ”Det er selvfølgelig stadig en prøvefase, men de økologiske ingredienser gør, at det smager af mere, og det har vi har fået mange komplimenter for. Vi tror på det - fuldstændigt,” udtaler Kristian. Hipt eller den gode sags tjeneste? ”Det er den hippe idé på den gode måde, så hvorfor ikke gøre det ordentligt, når vi kan? Vi ønsker ikke at være moraliserende, men vi gør, hvad der er det rigtige for os, og det er økologi af fødevarer og emballage og 1 kr., der støtter Projekt Udenfor pr. solgt vare,” udtrykker Nicolai. Hvordan ser I gerne, at udviklingen tager form? ”Dette koncept er tænkt som en kæde, så snart det kan lade sig gøre, og så snart vi har mentalt og økonomisk overskud,” fortæller Nicolai, mens Kristian påpeger, at der er potentiale for fem kommende Soupanaturals. Prøv 24 timers-guiden Dit døgn hos Soupanatural… starter en sen eftermiddag. Du har lige fået fyraften enten fra arbejdet eller studiet og beslutter dig for at fejre dette. Klokken er 16.30, så du skynder dig op på cyklen for at mødes med vennerne på Soupanatural. De 15 økologiske cocktails venter på dig, din mund er næsten ved at løbe i vand, og du har svært ved at vælge, om dagens første cocktail skal være den mest eftertragtede Ginger Baby eller blot den klassiske Mojito!

Aftenen skrider frem, musikken er høj, og stemningen med vennerne bliver endnu bedre. Lyset er dæmpet, og der er nærmest startet en fest i det lille, farverige 30 kvadratmeters takeaway-sted. I kommer ikke tidligt hjem i dag, og Rust frister, men først efter en Diet Vodka eller en Glasgow Mule. Sulten begynder langsomt at trænge sig på, men så er det godt, at der serveres fem-seks forskellige økologiske, hjemmelavede supper til sent på aftenen, før hjemturen kalder. Næste morgen ringer vækkeuret allerede kl. 9.00, men du skynder dig ud af sengen, da du stadig kan nå den hjemmelavede, økologiske morgengrød hos Soupanatural. Du beslutter dig for at holde en fridag, for hovedpinen har sat sig lidt, men morgengrøden og en smoothie skal nok få dig i bedre tilstand. Bærbaren kommer du alligevel i tasken, for der er trådløst internet, så hvorfor ikke blive hængende og nyde økologisk kaffe og suppe dagen lang, indtil aftenen igen bryder løs. Soupanatural Tid & sted Ma-on kl. 7.30-22, to-fr kl. 7.30-02, lø kl. 11-02, sø kl. 11-19, Soupanatural, Guldbergsgade 7A, Kbh. N Pris supper og cocktails fra 35 kr. Info www.soupanatural.dk / tlf. 3213 1735

'%%-B6?C6II:A>K

* 089


A>C:A6GH:CG>@@:9>AA>C<

0$!'% / 9dlcidlcZgiV\ZijY^cViiZa^kZi[dgViĂ&#x2019;cYZhkVgZieÂ&#x20AC;!]kVY`dcXZeiZiZg[dg 7^aan-)Ă&#x2030;hjcYZg\gjcYhVggVc\ZbZciZg!]kZbYZghiÂ&#x20AC;gWV\YZcedeja²gZbdW^aZ XajW`jaijg!d\^``Zb^cYhi]kZbZg7^aan4

;D@JH7>AAN-)




Undergrundens natteliv i København og Århus er i en enorm opblomstring i disse år. De etablerede natklubber opper sig, og nye koncepter prøver grænser af. Billy84 er navnet på en række fester, der afholdes forskellige steder rundt om i Københavns og Århus’ natteliv. Den mobile clubbing har blandt andet besøgt Docken, Hal D, Silo52, Brønd Salen, Cph Skate park m.fl. Tre gutter, der står bag konceptet Billy, formår dette halve år at stille minimum 10 fester på benene af denne slags, der med stor succes allerede har underholdt tusindvis af gæster på skiftende adresser rundt om i Københavns gader. Downtowns udsendte var i marts måned med til Billys kluddermor-arrangement på Rust, hvor vi fik snuset os frem til, hvad der gør Billy84 så specielt og anderledes, at byens clubkids gentagne gange dukker op til deres arrangementer.

092 * C6II:A>KB6?'%%-

Billy 84 og dens ”nøglebørn” Sidste år hed de Billy Rave og sluttede, som mange måske husker, med et brag af en fest i Zum Biergarten. I år kalder de sig Billy84 og er allerede vendt stærkt tilbage med et nyt fokus på 1984’er-stilen, hvor de hotteste dj’s lige nu præsenterer et væld af housemusik og andet godt fra 80’erne. Billy formår også stadig at ruske op i Københavns efterhånden pæne byliv og byder i år på en ekstra gesjæft til deres festdeltagere, der nu kan få muligheden for at blive æresborgere, såkaldte ”nøglebørn”. Ønsker man at blive et ”nøglebarn” og tilhøre den kreative og funky, unge elite, der troligt dukker op til Billys fester i nyskabende, sjovt og anderledes beklædning, kan man erhverve sig en nøgle på sitet www.krazybilly.com og i butikkerne Mench og Uglybird. Nøglerne kan bæres som et smykke, der hvis man sign’er sig som nøglebarn på sitet, udløser diverse goder.

>C;D C³\aZg`³WZh]dhBZchX]e€EZYZg=k^i[ZaYih Hig²YZ)!@W]#@!]dh J\anW^gYe€:c\]VkZkZ_+-!@W]#KZaaZge€lll# @gVonW^aan#Xdbd\`dhiZg&%%`g# 7^aaZiiZgi^a]kZgiVggVc\ZbZci^[dghVa\jYkVa\iZ hiZYZgZaaZgkZY^cY\Vc\Zc A²hbZgZe€lll#`gVonW^aan#Xdb


'%%-B6?C6II:A>K

* 093


094 * C6II:A>KB6?'%%-


Nøglen har en kode, man skal indtaste på sitet for at få oplysninger om, hvor den næste Billy-fest afholdes. Med denne kryptiske invitation og insiderviden om Billy84-festerne mener arrangørerne, at ejerne af disse nøglehalskæder bliver ægte ”nøglebørn”, nøgler man holder af og bærer med sig rundt. Billys arrangører lover hemmelige fester, raver-busser, store gaver og tekno i gaderne til deres nøglebørn. Hvem er Billy? Downtowns udsendte forsøgte ihærdigt at finde frem til clubkid’et Billys sande identitet og arrangørerne bag den populære mobile clubbing kultur. Det lykkedes til sidst at få fat i en af de tre arrangører Frederik Schlütter, der fortalte, at Billy ikke er en konkret person, men en identitet der lever i os alle. Navnet opstod efter, at de tre arrangører en dag

hørte Phil Collins’ nummer om Billy, ’Don’t lose my number’, og ideen til konceptets navn blev født. ”Den fiktive Billy eksistens er grundlæggende skabt for at lade fantasien slippe løs hos festdeltagerne, så de kan danne deres eget billede af, hvordan Billy ser ud, hvordan Billy fester, og hvordan Billy danser” fortæller Frederik. Et af deres tidligere indgangskodeks bestod derfor i, at gæsterne skulle tegne deres egen Billy for at komme ind til festen, hvilket blev til et mangesidigt og kreativt resultat. Billys Billedbog Efter en række Billy-fester er der blevet samlet en del fotos ind. Arrangørerne bag det populære festkonceptet har netop iværksat et gratismagasin, der viser undergrundens festmiljø fra dets bedste

side. 160 sider med de bedste billeder taget af professionelle fotografer vil dokumentere livet ude på klubberne. Fotograferne vil støve de unge, kreative sjæle op i deres eget miljø, så der vil vises en anderledes og mere autentisk del af Danmarks storby miljø, som mange ikke er klar over eksisterer. Magasinet vil vise billeder af mange trendsættende, innovative og unge kreative mennesker taget der, hvor festerne afholdes. Magasinet vil være en kontrast til de pæne magasiner, der i forvejen pryder de mange cafeer i København og Århus, og vil vise et realistisk øjebliksbillede af, hvad den kreative kerne af byen foretager sig på de sene nattetimer, de nyeste trends inden for musik og tøj samt de andre spændende typer, der skiller sig ud fra mængden end i de ellers kendte mainstream-miljøer. Med et Billy-magasin under armen tog vi hjem fra Rust med en større forståelse for, hvorfor folk gentagne gange dukker op til deres fester. For Billy84 formåede at sætte gang i den på alle tre etager, og som aftenen skred frem, dukkede nøglebørn frem i skæve, sjove og anderledes former for ”udklædning”. Så alt i alt var det en fed aften, og herfra skal der lyde en opfordring til at tage til næste arrangement og lade sig opsluge af funky lækker upfront tech house og lækker 80s synth for en aften. Rygterne går allerede nu om, at den næste fest bliver holdt på en hemmelig location under jorden. Hold øje med info om det nye arrangement på plakater rundt om i gadebilledet i København, eller bliv et ”nøglebarn”, og få info før alle andre.

'%%-B6?C6II:A>K

* 095


ADJ>H:HI:>L:G

I?:@Eu=DBDB>A?£:IK:A6<6N8AJ7

VELA

Enhver, der måtte gå rundt med stereotype forestillinger om, at lesbiske er lig mandhaftige kvinder i læderveste og fodboldtrøjer, bør unde sig selv en aften på homoklubben Vela. Bag malede glasruder med geishaer gemmer sig en af Københavns mest originale og smukke barer, som samtidig er en af byens eneste steder henvendt til et lesbisk publikum, og her kan man for alvor opleve, hvorfor lesbiske er de nye bøsser.

D

V

;DID/B6G>6=:BB:I=

96 * C6II:A>KB6?'%%-

et har været ’the talk of the town’ det seneste halve år: Det er blevet tjekket at være lesbisk! Og på en helt almindelig fredag aften på Vela er det da også moderigtige items og høje hæle frem for hættetrøjer og sneakers, der dominerer dansegulvet. Klientellet er byens lesbiske og deres mandlige homovenner, og stemningen er mere end bare almindelig kærlig på baren i hjertet af Vesterbro. Vela er godt og vel hundrede år gammel og dermed et af bydelens ældste beværtninger, men først i efteråret 2004 begyndte klubben at fungere som homobar efter det nuværende koncept. Før i tiden hed baren Orient Bar og var en dyr champange-natklub og tilholdssted for Vesterbros luksusludere. Som særlig attraktion havde man direkte gennemgang til stripklubben i nabobygningen og lukrative aftaler om værelsesudlejning per time med Hotel Metropole i samme bygning. Men for fire år siden overtog Isabell Vela de luksuriøse lokaler og omdannede stedet til den lesbiske bar, vi kender i dag. Indretningen er stort set den samme som i de glade dage som luderbar, men de

VELA

LA

Når byens geishaer fester…

orientalsk udsmykkede vinduer skærmer i dag af for helt andre udfoldelser. Her er udskårne drager i de høje træpaneler, dunkel og intim belysning og dybe velourstole. Musikalsk byder Vela på klassiske homohits som Anne Linnets udødelige “Glor på vinduer”, 80’er-hits og sexet reggae, og især fredag og lørdag er dansegulvet tæt pakket. Der er dog også mulighed for mindre kropsligt udfordrende aktivitet, da Vela også råder over et flittigt benyttet fodboldbord, der som det eneste bryder med den orientalske loungestil. Og dog - ned fra loftet hænger en slags forhæng af tykke metalkæder, og stemningen er mere natklub end hyggelig café. Vela er nemlig et udpræget feststed, og selv om lukketiderne siger klokken to torsdag nat, sker det jævnligt, at festen fortsætter, så længe stemningen er til det. Og det er den længe, når byens geishaer fester! Tid & sted On kl. 20.00-tidligst kl. 24.00, to kl. 20.00-02.00, fr-lø kl. 20.00-05.00, Vela Gay Club, Viktoriagade 2-4, Kbh. V Info www.velagayclub.dk / tlf. 33 31 34 19


Nyhed

V IT’S ALL PURPLE www.maxxium.dk


C>8@>?:CH:C

;DIDHI:;6CD<6AA>

;D@JHE:AA:Ç7DB7=DABÇ

BOMB HOLM =kZb]VghV\i!VibVchdb'&"€g^\Wdgc]dabZg^``Z`Vcig²YZkVcYZbZYYZhidgZ^ YZc`³WZc]Vkch`Z]^e]dejcYZg\gjcY4Hdb]neZgZcZg\^h`Y_!egdbdiZg!idjgbVcV\Zg! ]^e]deh`g^WZcid\bjh^h`ijh^cY`jchicZgZgEZaaZÇ7dbW]dabÇEZiZg?ZchZc^h€[VaY jcYiV\ZahZc!YZgWZ`g²[iZggZ\aZc#9dlcidlcb³YiZYZcadkZcYZegdbdiZgd\Y_!i^aZc hcV`dbWa#V#Gjhi!=Vcc^WVa=^aYdg["d\ZcbZ\Zii€abdY^\X]Z[^Edhi9VcbVg`#

”Øj det var satme sejt i går!” griner en noget bombet Pelle, da døren åbnes ved 13-tiden. Han havde sørget for at danske Gypsies opvarmede for rapperne Method Man & Redman i Vega aftenen før, hvilket endte senere på natten end forventet. Telefonen ringer pludseligt, og samtalen om netop Gypsies fortsætter med personen i den anden ende af røret. De gjorde tilsyneladende et godt indtryk, og andre er blevet interesseret i at hyre dem. Pelle håndterer det hurtigt og friskt, hvorefter han med et søvnigt smil bemærker, hvor hurtigt alt er gået, siden han kom til København for to år siden som nybagt student fra Allinge. Man har kun det sjov, man selv laver Det er nemlig gået rigtigt stærkt, siden Pelle som barn helst legede med diskant og bas på sin ghettoblaster, mens de andre drenge spillede håndbold. Han fandt hurtigt ud af, at der kun skete noget med musikscenen på Bornholm, hvis man selv opsøgte det. ”Der hersker meget en Bølle-Bøb mentalitet - man har kun det sjov man selv laver. Når man som jeg er afhængig af musik, bliver man nødt til at gøre en indsats for at få sit fix.” Pelle begyndte at arrangere fester, og spillede noget andet musik, end det lokalsamfundet ellers tilbød. Det udviklede sig til en række initiativer rundt omkring på øen. Dog sker der ikke meget på Bornholm, og da han ofte tog til København for at høre koncerter, bed københavnerne mærke i, at han konsekvent kom til alle hiphop koncerter i byen.

098 * C6II:A>KB6?'%%-


ÇI?¢@9:IÇ

'%%-B6?C6II:A>K

* 099


100 * C6II:A>KB6?'%%-


339Zg]Zgh`ZgbZ\ZiZc7³aaZ"7³W bZciVa^iZi"bVc]Vg`jcYZih_dkbVc hZakaVkZg#C€gbVchdb_Z\ZgV[]²c\^\ V[bjh^`!Wa^kZgbVcc³Yii^aVi\³gZZc ^cYhVih[dgVi[€h^iÒm#

11

”Fordi jeg tog fra Allinge til København, var jeg pludseligt ham Pelle fra Bornholm, og jeg lærte en masse mennesker og undergrundsrappere at kende. Hiphop miljøet er ret lille i København, så alle kender alle. Bl.a. synes Natasha og drengene fra Bikstok Røgsystem, at det var ret sejt, jeg gad tage hertil for at være med til deres releaseparty. De var rigtigt søde, og de sørgede for at skrive mig i døren til deres koncerter, og har givet mig en masse spændende oplevelser. Det er bl.a. igennem dem, jeg har mødt en masse mennesker” I 2006 flyttede han til København, men havde allerede der arrangementer kørende i hovedstaden, mens han stadig gik i gymnasiet på Bornholm.

Som 18-årig blev Pelle tilknyttet Rust, hvor han først fik sin egen hiphop klub, og siden hen nu er blevet promoter for spillestedet. ”Rust er helt utroligt åben for gode idéer og initiativer. Da jeg med min første hiphop aften fra kl. 21 til 05 fik rimelig stor succes, spurgte de om jeg ikke ville arrangere flere. Den slags forpligter, og fik mig for alvor i gang med netværke i miljøet.” Hannibal og hiphop Pelle bliver mere og mere entusiastisk og præsenterer alt det, han taler om. Selvom det primært er hiphop dj at Pelle er kendt som, er hans playliste alsidig. Glæden ved musikken er det, som bety-

der noget, lige meget hvilken genre det drejer sig om. Det har resulteret i, at han bl.a. er manager for elektronica bandet The Floor is Made of Lava, hiphop gruppen Revoltage og spiller desuden sammen med dansktopnavnet Hannibal Hildorf, den syngende hjemmehjælper. ”Hannibal er fantastisk morsom at spille med. Jeg er med til hans koncerter, og står for musikken live, mens han synger - og sørger for at bringe alle mulige ting på scenen for ham. Bl.a. kommer jeg ind med plyskat under en sang, der handler om hvor meget han savner sin kat. Ham tager jeg ud og spiller med, fordi det er skide skægt, det er også en del af musik - at have det sjovt.”

'%%-B6?C6II:A>K

* 101


man skal holde øje med...

4

:V\\ZgHijcc Ç:V\\ZgbVcY7^`hid`gZY#d\Hijcc<jccG^YY^b ;dgXZ!7ddin8dad\cZgZY#WZhingZgW€YZgZ\" \VZ`ajWWZcI]Z6hnajbd\egdYjXZgZghda^YZgZ\\VZ g^YY^bhjcYZgVa^VhZi7aVX`G]^cd#9ZiZgYVch`! hi³kZi!g³\[naYi!VjiZci^h`d\[²c\ZcYZhdbhViVc#Ç I_Z`lll#bnheVXZ#Xdb$hijccZV\\  :aZXigd_j^XZ ÇBVc`Vck^g`Za^\^``Z]³gZViYZidWV\b²cY]Zg! ZcYcj^``ZZg\VbaZcd`i^aZi`cVaaZgi`³gZ`dgi# 9ZW€YZgZb^mZgkdaYhkZY^\i[dgWa#V#HjheZ`i! I]Z;addg>hBVYZD[AVkV!KZidd\YZgZhZ\cZ egdYj`i^dcZgb^cYZgdbcd\Zi?jhi^XZeVggZibZY 8]Zb^XVa7gdi]Zgh"e€YZc[ZYZb€YZ#Ç I_Z`lll#bnheVXZ#Xdb$ZaZXigd_j^XZbjh^X

Selvom han har en række dj jobs i kalenderen, lige fra hiphop opsætninger til arrangementer på Stengade 30, Lades Kælder og Københavns Universitet, er han i øjeblikket meget optaget af at skabe opmærksomhed omkring aktuelle navne, både fra den danske undergrund og internationale navne. ”Jeg bruger i øjeblikket meget tid på at skrive artikler, og så er jeg i forhandlinger med amerikanske The Cool Kids om at spille på Rust i juni. Når jeg først har hørt noget rigtigt fedt, vil jeg dele det med alle andre!” I baggrunden skiftes der sporadisk mellem bl.a. Kid Kishore, The Cool Kids, Hannibal Hildorf og Lucy Love, mens Pelle speed-talker den ene sære anekdote ud efter den anden. Hans telefon ringer igen, og et nyt arrangement er kommet på plads. Noget Pelle har taget med fra Bornholm, er beskedenhed og arbejdsmoral. Til trods for at telefonen summer hele tiden, holder Pelle stadig fast i, at man selv skal tage kontakt, for at der sker noget. Musikarrangementer bliver i København taget som en selvfølge, hvorimod det på Bornholm ser helt anderledes ud,

102 * C6II:A>KB6?'%%-

og der skal alt ordnes fra bunden. Dog har han fået meget støtte fra den københavnske scene. ”Nogle arrangører jeg virkeligt har lært super meget af, er Rasmus ”Midweek Break” Schack og Peter Soulkitchen. Udover at de er vildt dygtige og søde, har de også vist mig, at det ikke er pengene der trækker undergrunden, men gode initiativer og det at tage chancer. De har ofte booket seje kunstnere, der først efter et par år er blevet populære.” Dj og Post Danmark Selvom hiphop miljøet er som en stor familie, der hjælper hinanden, er Pelles nye hiphop hjertebarn i Rust, HIPHOP+, ment som et fristed for kvalitet og ikke kvantitet. ”Der er ikke noget så nedtur, som at lave et arrangement med rappere, der ikke har styr på en skid - og der er desværre langt imellem virkeligt gode danske hiphop navne. Derfor afholdes HIPHOP+ hver anden måned, så vi er sikker på at byde på et godt program.” Når det kommer til egne evner som dj, har Pelle dog

AjXnAdkZ Ç=jcZgh€e^hhZ"[jX`^c\hZ_#AjXnAdkZaVkZg bZ\VdkZgWZk^hZcYZ\g^bZ!d\^h²ga^kZZg]jchaZi ^``Zi^aVihi€[dg#=jc]Vg]ZaZeV``Zc"aZkZg^c\! Ódl!Vii^ijYZd\iZ`hiZgcZ!bZchNd"6"@^bhi€g[dg egdYj`i^dcZc#=jc]Vg[dgi_ZciViWa^kZ]neZibZgZ ZcY\adWVadekVgbc^c\Ç I_Z`lll#bnheVXZ#Xdb$ajXnadkZbX  I]Z8dda@^Yh B^chi³ghiZbjh^`Vah`Zdeijg^'%%,b€k²gZVi ]VkZdeYV\ZiI]Z8dda@^Yh#B^c^bVa^hi^h`daYhX]dda ]^e]deVccd'%&)V\i^\i#I_Z`ndjijWZ[dg7aVX` BV\hk^YZdZcd\h`gjde I_Z`lll#bnheVXZ#Xdb$\dXdda`^Yh

ikke særligt høje tanker om sig selv rent teknisk. Selvom han mener, at de vigtigste egenskaber for en god dj er kemien mellem publikum og musik, samt en forståelse for hvad publikum vil have, er et andet vigtigt element mange timers træning i at mix’e og bruge effekter. ”Jeg øver mig slet ikke nok! djs som DJ Graded og DJ Typhoon er vanvittigt seje, og jeg ville aldrig turde gå på scenen med dem. Udover alle mine musikprojekter arbejder jeg jo også alle hverdagsaftener i Post Danmark, så tiden skal udnyttes. Heldigvis er min chef Brian Howell ret flink til at give mig fri til koncerterne. Uden hans tålmodighed, havde jeg nok aldrig nået det hele - og nået så langt som nu! ”Han griner og retter på kasketten.


8:8>A>:7DAK>C@:A

DESIGN & SHOPPING DBI6A:G

Weekday i Vestergade

CorďŹ xen

9:H><CH=DE

PĂĽ et ellers lidt kedeligt stykke af Rolighedsvej pĂĽ Frederiksberg lyser CorďŹ xen op i nr. 20. Her føres moderne dansk design fra designere som fx Anne Black, Lars Rank og Anna Carin Dahl. CorďŹ xen ĂĽbnede sine døre i 2006, og her ďŹ ndes altid mellem 25-30 forskellige mĂŚrker og et bredt produktudvalg i materialer fra keramik og porcelĂŚn til tekstil og glas. Butikken, som er indrettet i samarbejde med Karsten Lauritsen fra Designer Zoo, fremstĂĽr lys og indbydende, og det er butiksejer Monica CorďŹ xens ambition at støtte danske kunsthĂĽndvĂŚrkere og fĂĽ deres produkter solidt plantet ude i de danske hjem. Gode fund i butikken er fx By Friberts smukke tekstildesign, der i høj grad prĂŚger butikkens look. Joan Høghs porcelĂŚnsørestikker i sarte farver og humoristiske ĂŚsker fra Clayfever dekoreret med fx revolvereller Audrey Hepburn-motiv er helt sikkert ogsĂĽ et kig vĂŚrd. Et af de sidst tilkomne produkter er hyggelige, runde puder fra KRAGH ROSENBERGs nye sommerkollektion. Klare, stĂŚrke farver og enkle smukke mønstre - helt som den gennemgĂĽende tendens hos CorďŹ xen. SĂĽ der er bestemt andet end en landbohøjskole at komme efter pĂĽ Rolighedsvej.

Den svenske tøjkĂŚde Weekday har for nylig ĂĽbnet sin første butik i Danmark. Over to etager i Vestergade prĂŚsenterer Weekday egne og eksterne mĂŚrker som danske Henrik Vibskov, Stine Goya og Wood Wood samt svenskere som fx Velour, Whyred og Acne. Blandt Weekdays egne mĂŚrker er MTWTFSS Weekday, kĂŚdens første mĂŚrke, som sĂŚlges eksklusivt i Weekday.butikker. MTWTFSS ďŹ ndes til bĂĽde mĂŚnd og kvinder, og kollektionen holdes i en monokrom farveskala. Weekday beskriver designet som garderoben til den klassiske antihelt: jeans, T-shirts og motorcykeljakke. Desuden stĂĽr Weekday bag det i Danmark allerede veletablerede mĂŚrke Cheap Monday. Weekday Sted Vestergade 23, Kbh. K Info www.weekday.se

CorďŹ xen Sted Rolighedsvej 20, Frb Info www.butikcorďŹ xen.com / tlf. 33 13 80 73

LZW"i^e PĂĽ Designmaid.com kan du købe dansk design og kunsthĂĽndvĂŚrk direkte pĂĽ nettet. Her ďŹ ndes alt fra køkkenartikler til skulpturer, belysning og boligtekstiler. Af gode sager kan fx nĂŚvnes en nostalgisk, farverig uldhynde designet af Stine Rønsch, klokkestrenge med print af Kirsten Schou-Jørgensen - eller hvad med en mintgrøn, strikket sok til den bĂŚrbare computer udformet af Line Dyrholm. PĂĽ Designmaid.com er der fokus pĂĽ det unikke design og det hĂĽndlavede element, og nĂĽr man besøger hjemmesiden, skal det vĂŚre ligesom at besøge designerens vĂŚrksted eller galleri, som mĂĽske ikke altid ligger lige i nĂŚrheden. GĂĽ pĂĽ opdagelse pĂĽ Designmaid.com, ďŹ nd nyt design og kunsthĂĽndvĂŚrk, og lĂŚs om skaberne bag. Designmaid Info www.designmaid.com

104 * 9:H><CH=DEE>C<B6?'%%-


9G6O:CA6O>8

:cV[[dgÂ&#x20AC;gZih[dgcÂł_ZahZgZg!VicÂ&#x20AC;gkZ_gZi]kZg`ZcZg[dgkVgbiZaaZg[dg`daYi! WZ]ÂłkZgbVc^``Zi²c`ZhÂ&#x20AC;egV`i^h`d\`Vc^hiZYZi[dgVakdgaZ\ZbZYh^ceZghdca^\Z hi^ad\[dgi²aaZZc]^hidg^Z^\ZccZbh^ceÂ&#x20AC;`a²Yc^c\#=ZgZgYZiV[\ÂłgZcYZVik²gZk^aa^\ i^aVijYk^`aZh^cZ\Zchi^a!]daYZÂł_cZcZÂ&#x20AC;WcZdkZg[dgdbkZgYZcZcd\^``Zb^cYhiWgj\Z h^c[VciVh^"jVchZi]kVYiZcYZchZgcZZg

IZcYZch hedii^c\

Kjoler med kant Nür man er pü udkig efter kjoler, er der ikke mange regler at holde sig til. Et par pejlemÌrker er, at udtrykket gerne mü vÌre sü draperet som muligt, at farverne absolut skal vÌre prangende, og at stoffet skal vÌre let. Det er her, man kan udtrykke sin inspiration og fantasi og gü mülrettet efter det, der er anderledes og nÌrmest dramatisk i udformningen. Draperinger, rynk og plisseringer er noget, man bør lÌgge ekstra mÌrke til, da de smukt kan fremhÌve eller mindske visse dele af kroppen. Denne sÌson er det tilladt at eksperimentere til det yderste i lÌngderne og udforske enten helt korte eller gulvlange kjoler. ;did/EZiZg<Z]g`Z

EgVc\ZcYZ[VgkZg^aZiiZ bViZg^VaZgZgcd\ZiV[ YZi!YZg`ZcYZiZ\cZg [dgÂ&#x20AC;gZih`_daZg# @_daZ[gV=B#

9:H><CH=DE

:iV[hdbbZgZch bjhi"]VkZh[dg `k^cYZgcZZghbÂ&#x20AC; WaVoZgZjYdkZg `_daZc#H²i[gV ;^a^eeV@

;dgÂ&#x20AC;gZihbjhi"]VkZh Inspirationen bag forĂĽrets kollektioner har vĂŚret mange, men designerne har unĂŚgteligt endnu en gang bragt liv i blomster, mønstre samt print i alle afskygninger og former. Herudover er en af de stĂŚrkeste tendenser smĂĽ blazere ud over draperede kjoler med gladiatorsandaler til. Det er et af de must-haves, enhver kvindes garderobe bør indeholde netop nu. De smĂĽ blazere ďŹ ndes i alle former, størrelser og snit, og det er derfor meget vigtigt at sortere med et kritisk øje og tage hensyn til, hvad der prĂŚcis klĂŚder dig. Det klassiske blazersnit muligvis med et twist i form af pufĂŚrmer eller forstørret hoftevidde, er et godt bud pĂĽ en blazer, der klĂŚder de ďŹ&#x201A;este. Den vil fremhĂŚve talje og ďŹ gur uanset ens størrelse. En sĂĽdan blazer vil man kunne bruge bĂĽde til bukser og nederdele og ud over kjoler pĂĽ alle tidspunkter af døgnet.

Klassisk herretøj i nye farver og former ForĂĽr/sommer-sĂŚsonen byder ogsĂĽ pĂĽ en masse farve og print til mĂŚnd. Snittet i silhuetten er blevet en smule løsere, og shortsene fĂĽs i utallige versioner, alt fra helt korte shorts til piratbusker. Igen gĂĽr man ikke helt galt i byen, hvis man sammensĂŚtter tingene pĂĽ sin egen unikke mĂĽde. De klassiske poloer og shorts gĂĽr aldrig af mode, men hvis ikke man lige tør kaste sig ud i psykedelisk print, kan man eventuelt holde sig til sine yndlingsfarver, men prøve at ďŹ nde dem i en mere prangende version. Ellers er det altid en god ide at bruge fx sko i en anderledes farve for at give looket et frisk pust. Blazere til mĂŚnd er ved at fĂĽ en anderledes form lige nu, hvor silhuetten ĂŚndres. De er helst oversized og nĂŚrmest ďŹ&#x201A;agrende uden at vĂŚre trenchcoats. De kan sĂŚttes sammen med en T-shirt med print eller en skjorte og shorts i den ønskede lĂŚngde.

105 * *0105

'%%-B6?9:H><CH=DEE>C< '%%-B6?MMMMMMMMMM


;DIDA6HH:=ÂŁ<=

>C;D 7g^c_V!>haVcYh7gn\\Z'&!ia[#--(--,-*!lll#Wg^c_V#Y` 8V[Â&#x201A;6abV!>hV[_dgYh\VYZ*",!ia[#('*)('%)!lll#XV[ZVabV#Y` 9^c7VWjh`V!:\^ah\VYZ&%!ia[#('*)***&!lll#Y^cWVWjh`V#Y` >hWadbhiZc!>hV[_dgYh\VYZ'!ia[#('*,,(&*!lll#^hWadbhiZc#Y` @VW^cZ!GZn`_Vk^`h\VYZ)!ia[#'%-&.&)'!lll#`VW^cZ#Y` CdhZL^hZ!KZhibVccV\VYZ)!ia[#('.+%''% D`idWZg!:\^ah\VYZ')!ia[#(*)().*% EjgZ<gZZc!>haVcYh7gn\\Z'*!ia[#(+,'(+,'!lll#ejgZ\gZZc#Y` GZigd\gVY!<jcaÂł\h\VYZ,!ia[#'')&)+*, Hbj`!C_Vah\VYZ''!ia[#((&+&,&,!lll#hbj`#Y` Hbn`h!:\^ah\VYZ''!ia[#''-%.,+*!lll#hbn`h#Y` Hjh]^nV!I]dgh]Vkch\VYZ'+!ia[#('*,%+%+!lll#hjh]^nV#Y` IdW^Ă&#x2030;h!AZ^[h\VYZ(!ia[#--(--%-( Ldg`h]de8deZc]V\Zc!>hV[_dgYh\VYZ)!ia[#--(--)',!lll#ldg`h]de"Xe]#Y` Lja[[@dchiVa^!>hV[_dgYh\VYZ&%!ia[#('*),%&-

106 * 9:H><CH=DEE>C<B6?'%%-


HDAK:><A>C9:H@DK6C9:GH:C

H=DEE>C<<J>9:>HA6C9H7GN<<:

86I=G>C:GD96A<66G9

EuDE96<:AH:Eu

>HA6C9H7GN<<:



>iV`ibZYVi[dg€ghhdaZckVgbZg=VkcZWVYZide!ZgYZghiVY^\ ÓZgZd\ÓZgZ`³WZc]VkcZgZ!YZgeV``ZgWVYZi³_Zid\e^Xc^X`jgkZc [dgVii^aWg^c\ZZcYV\e€>haVcYh7gn\\Z#BZc7gn\\ZcZgbZgZ ZcYZijgWVcikVcY^c\h]ja!YZc]Vgh^c]ZaiZ\ZcX]VgbZ^`gnYh" [ZaiZibZaaZbhidgWn"]^ed\aVcYhWn]n\\Z!d\^YZhb€\VYZgÒcYZh YZgbVc\Z\dYZ\gjcYZi^ad\h€VieV``Zh]deeZanhiZcd\YVc`dgiZi ^iVh`Zc!^cYZcbVciV\ZgijgZcdkZgAVc\ZWgd#

'%%-B6?9:H><CH=DEE>C<

* 107


9:H><CH=DE

G

ennem de sidste fem ür har Bryggen nemlig udviklet sig fra at vÌre et grüt og rüt arbejderkvarter til at vÌre en kreativ og dynamisk bydel med masser af hyggelige cafÊer, gallerier og spÌndende specialforretninger. Alt afsløres dog ikke ved første øjekast - forretningerne ligger spredt, og mange er endda godt gemt af vejen. Derfor er vi taget pü opdagelse for at se, hvad Islands Brygge har at byde pü.

GZigd\gVY At trĂŚde ind i den lille kĂŚlderbutik Retrograd er som at trĂŚde tilbage til dengang, hvor pastelfarver var altdominerende i køkkenindretningen. Butikken har specialiseret sig i brugsting med fokus pĂĽ kvalitet, design og formgivning fra perioden 1940â&#x20AC;&#x2122;erne til 1980â&#x20AC;&#x2122;erne. Her kan man ďŹ nde skĂĽle, kander, fade, køkkenvĂŚgte, dĂĽser og gryder i alle farver og former, og kendte design og produkter fra fx Glud & Marstrand, JH Quistgaard og Catrineholm er reprĂŚsenteret pĂĽ hylderne. Ă&#x2026;bningstider Ti-fr kl. 12-19, lø kl. 12-17.

108 * 9:H><CH=DEE>C<B6?'%%-


>hWadbhiZc Den stilrene blomsterbutik Isblomsten er som en lille oase med sine mange smukke potteplanter og afskĂĽrne blomster, der breder sig fra butikken og helt ud pĂĽ gaden. Blomsterudvalget afspejler ĂĽrstiden, men her ďŹ ndes altid ďŹ&#x201A;ere typer af orkidĂŠer og sukkulenter samt et stort udvalg af smukke og eksotiske, afskĂĽrne blomster, som kan købes enkeltvis eller bindes til buketter. Inde imellem alle planterne kan man ogsĂĽ ďŹ nde ďŹ&#x201A;otte postkort, potteplanteskjulere, japanske rensekul og smĂĽ, sjove metalrobotter. Ă&#x2026;bningstider Ma-to kl. 10-18, fr kl.10-19, lø kl. 09-15.

Ldg`h]de8deZc]V\Zc

D`idWZg

DinBabuska er formentlig en af Københavns allermest farverige forretninger. Butikken sĂŚlger børnetøj og legetøj, der kan give enhver akut lyst til straks at stifte familie bare for at have en undskyldning for at købe sparkedragter med retroprint og babushka-dukker i alle palettens farver. Forretningen appelerer til den bevidste forbruger og forĂŚlder og fører mĂŚrker som Serendipity, der lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ økologi og fairtrade, og Ej sikke lej, som samarbejder med Dansk FlygtningehjĂŚlp. I butikken ďŹ nder man ogsĂĽ legetøj, som ikke bare underholder de smĂĽ, men ogsĂĽ stimulerer barnets udvikling. Herudover satser DinBabuska pĂĽ skandinavisk design og sĂŚlger blandt andet tøj fra Katvig og DanefĂŚ, sĂĽ de smĂĽ poder kan vĂŚre topmoderne i farverigt print og en regnfrakke, der matcher mors. Ă&#x2026;bningstider Ma-fr kl. 11-17.30, lø kl. 10-14.

Intentionen bag Workshop Copenhagen var at skabe et arbejdsfĂŚllesskab, hvor folk med kreativ skabertrang kunne fĂĽ mulighed for at sĂŚlge deres ting uden at skulle stĂĽ alene med den økonomiske belastning. Derfor er Workshop bygget op som en forening, hvor medlemmerne skiftes til at stĂĽ i butikken, og hver isĂŚr bidrager til at fylde hylderne. Siden ĂĽbningen i 2005 har det kreative butiksfĂŚllesskab vokset sig stort, og det udgøres i dag af 25 kvindelige ildsjĂŚle, der arbejder inden for keramisk formgivning, billedkunst, fotograďŹ , beklĂŚdningsdesign, arkitektur m.v. I butikken er der derfor alt fra smykker og skĂĽle i keramik, til tasker og tøj til dig selv og din hund - i anderledes og nytĂŚnkende design. Ud over salget af kunsthĂĽndvĂŚrk tilbydes ogsĂĽ arkitekthjĂŚlp under konceptet â&#x20AC;?drive-in arkitekturâ&#x20AC;?. Her er det muligt at fĂĽ innovativ assistance i forbindelse med renovering, ombygning eller indretning af hjemmet. Ă&#x2026;bningstider Ti-fr kl. 12-17.30, lø kl. 10-15.

I Egilsgade 24 ligger en kombineret galleri og bogcafĂŠ, som adskiller sig lidt fra det Islands Brygge, der er kendetegnet ved havnebad og hipt design. Oktober henvender sig hovedsageligt til segmentet et godt stykke ude pĂĽ venstreďŹ&#x201A;øjen, men selvom man ikke har tĂŚnkt sig at investere i Maos lille røde, er Oktober et besøg vĂŚrd som kuriosum. Her kan man købe T-shirts med pĂĽtrykte paroler, litograďŹ er af Ib Spang Olsen, tidsskrifter, gamle lpâ&#x20AC;&#x2122;er og brugte bøger. Bogsamlingen har en sĂŚrlig politisk proďŹ l, som stedets navn antyder, men fungerer ogsĂĽ som almindelig brugtbogshandel med yderst overkommelige priser. Under kategorien verdenslitteratur kan man derfor vĂŚre heldig at ďŹ nde bĂĽde Shakespeares samlede vĂŚrker og en Harry Potter-bog. Ă&#x2026;bningstider Ma-fr kl. 16-19.

9:H><CH=DE

9^c7VWjh`V

;aZgZ[jcYeÂ&#x20AC;7gn\\Zc PĂĽ Islands Brygge ďŹ nder man ogsĂĽ designeren Brinja. Her kan man ud over hjemmesyet tøj ogsĂĽ ďŹ nde ďŹ ne retrosmykker. Har man i stedet selv en designer i maven, kan man skabe sine egne smykker i butikken Smyks. NĂĽr man sĂĽ har pyntet det ydre, kan krop og sjĂŚl forkĂŚles med et besøg pĂĽ skønhedsklinikken Smuk eller ved at fylde indkøbskurven med alt fra øko-bacon til Dr. Hauschka-produkter hos den økologiske købmand Pure Green. Bryggen huser ogsĂĽ op til ďŹ&#x201A;ere gallerier, som det er vĂŚrd at lĂŚgge vejen forbi, blandt andet det innovative Kabine, der udstiller ny kunst pĂĽ en anderledes mĂĽde.

NĂĽr poserne er fulde, og sulten melder sig, kan man fx besøge cafĂŠbutikken Wulff & Konstali eller kaffebaren Tobiâ&#x20AC;&#x2122;s, som serverer kaffe fra Riccos og søde sager fra Lagkagehuset. Til den store sult kan den Brygge-berømte burger fra CafĂŠ Alma anbefales, eller hvis sulten er lidt mindre, kan man tage sushi med hjem fra Sushiya. PĂĽ Islands Brygges nyeste cafĂŠ NoseWise kan man nyde et glas vin eller champagne - og det endda af den biodynamiske af slagsen. SĂĽ er shoppingturen i hvert fald afsluttet med manĂŠr!

'%%-B6?9:H><CH=DEE>C<

* 109


Centershopp

//FRB.C

ing

Downtown ta ger

pulsen pü kø benha vnerne I denne müne s overdÌkked d har v i besø e shoppingm gt det veletab uligheder. lerede Frederi ksberg Centr et.

Har man sagt Frederiksberg, er det svĂŚrt ikke ogsĂĽ at sige Frederiksberg Centret, der er uomgĂŚngeligt i de ďŹ&#x201A;estes bevidsthed, nĂĽr det kommer til mange butikker pĂĽ ĂŠt sted i postnummer 2000. Siden centret slog dørene op i 1986, er omrĂĽdet ved Solbjerg Plads vokset med opgaven. Hvor den gamle S-togsstation engang lĂĽ, er der nu bibliotek, handelshøjskole, metro og center i en skøn forening. Pejling i øhavet Hvis du er en af dem, der godt kan lide centershopping, sĂĽ kender du helt sikkert ogsĂĽ Frederiksberg Centret. Med sine 65 butikker og centrale placering ĂŚgger centret lystne shoppere og forsøger at holde dem indendørs ved at gøre shoppingseancen hyggelig. I â&#x20AC;?midterrabattenâ&#x20AC;? i Plan 1 er der smĂĽ øer af trĂŚer i krukker og blomsteropsatser omkranset af bĂŚnke, der i dag mest bliver anvendt af ammende kvinder og ĂŚldre mĂŚnd, der trĂŚnger til en hvilepause. Det oser da ligefrem af hygge! Centeret er fordelt pĂĽ tre plan med fuld shopping pĂĽ plan et og to plus et par enkelte butikker i toiletplan allerlĂŚngst nede. Der er skiltet rigeligt med, hvilke butikker der er, og hvor de ligger. Dog stĂĽr deres navne meget smĂĽt, og de er opdelt i planer frem for kategorier, hvilket er en smule forvirrende. Der er ingen trapper i centret, sĂĽ al transport foregĂĽr via rullebĂĽnd, bedre kendt som rulletrapper uden trin. Vil man partout tage trappen, mĂĽ man bruge de hengemte trappeopgange i centrets langsider. Det vides dog ikke, om det helt er meningen med indretningenâ&#x20AC;Ś Overskuelig kitsch Aldrig er man trĂĽdt indenfor via det klassiske opdelte svingdørskoncept, før man bliver stillet overfor et dilemma ved rulletrappeinfernoet: op eller ned?

0110* *9:H><CH=DEE>C<B6?'%%110 MMMMMMMMMMB6?'%%-

Denne dag gĂĽr det ned i stedet for den alternative løsning - en tur i Fona. Og sĂĽ er det ellers om at bevare overblikket. Plantenipset i centrets nedre midte er bestemt et velmenende forsøg pĂĽ at gøre alting mere hjemligt, men nĂĽr sandheden skal frem, er planternes bedste egenskab nok, at de har en ďŹ n virkning pĂĽ akustikken. Her er nemlig helt eminent god akustik af et center at vĂŚre, og der høres ingen skrig eller skrĂĽl fra de ekstremt mange barnevogne, der denne dag har sneget sig til lidt indendørs underholdning. Et absolut centerplus. Det skal dog lige siges, at dette akustikplus ikke er gĂŚldende, nĂĽr der er aktivitetsdag for børn i midteromrĂĽdet. Centret bestĂĽr af det sĂŚdvanlige udvalg af danske modetøjsbutikker, krydret med et par specialbutikker og mikset med en chokoladebiks, utallige skotøjsforretninger, en Føtex og Panduro Hobby. PĂĽ plan to kan der godt synes lidt trangt pĂĽ â&#x20AC;?gaderneâ&#x20AC;?, hvor der ogsĂĽ er lavt til loftet. Men sĂĽ kan man trĂŚkke vejret pĂĽ bĂŚnkene for enden af tunnelen og kigge lidt ud over aktivitetsrabatten nedenfor pĂĽ plan et. Der er med andre ord lidt for enhver smag, og er man til det mere praktiske, er der mulighed for et pitstop pĂĽ posthuset. Kaffe mit gemĂźse kan erhverves hos CafĂŠ Mary eller CafĂŠ Sangsvanen, strategisk placeret ved hver sin ud- og indgang.


Plan T for toilet De mere praktiske gøremĂĽl sĂĽ som indkøb til boligen, opkald vha. mønttelefoner og ikke mindst toiletbesøg ďŹ ndes pĂĽ lavest mulige plan i Falkoner-enden af centret, kaldet â&#x20AC;?nedre planâ&#x20AC;? - hvilket for toiletternes vedkommende mĂĽ siges at vĂŚre grotesk rammende. Toiletterne er rummelige, har en behagelig parfumeret duft og er lyse. Der er dog ikke helt rent i krogene, men det opvejes af toiletsĂŚde-rens og de grĂĽ døre, der umiddelbart virker uimodtagelige over for den ellers sĂĽ klassiske lokumsgrafďŹ ti. Lad venligst ikke dette vĂŚre en opfordring til at fatte pennen (døren er i øvrigt ogsĂĽ svĂŚr at nĂĽ fra toiletsĂŚdet!). Frederiksberg Centret er et vaskeĂŚgte center og ikke for at lyde prollet, men det er da vĂŚldig praktisk med alting samlet under et tag!? Det lader til, at det ogsĂĽ er, hvad dagens besøgende har tĂŚnkt, og mĂĽske har det hyggelige islĂŚt ogsĂĽ haft noget at skulle have sagt. I hvert fald er det ikke modemekka, der falder en ind, nĂĽr man trĂŚder indenfor, og dette skyldes nok mest de uanede mĂŚngder af folk pĂĽ nogle og 30 med deres barnevogne og forĂŚldre. Dette er et sted, man tager hen for at klare ďŹ&#x201A;ere ting pĂĽ en gang, og dermed mĂĽ centrets mission siges at vĂŚre lykkedes! * Karen Møller Christensen

3 FACTS

Â&#x2122; uWcZYZ^hZeiZbWZg&.-+ Â&#x2122; 7ZhiÂ&#x20AC;gV[+*Wji^``Zg[dgYZaieÂ&#x20AC; .#%%%`kVYgVibZiZg Â&#x2122; 9ZiZgbja^\iVi[Â&#x20AC;h^\Zi ;gZYZg^`hWZg\8ZciZgh]dee^c\XVgY

;G78:CIG:I>HI>@DG9 ;Vb^a^Z!GjaaZigVeeZg!I²i! EgdaaZi"eÂ&#x20AC;YZc\dYZbÂ&#x20AC;YZ I^YhiZY=kZgYV\Z&%"&.!aÂł&%"&+! &#hÂł^bgY#&%"&+!;Va`dcZg6aaÂ&#x201A;'&!;gW# I_Z`lll#[gZYZg^`hWZg\"XZcigZi#Y`

111 * *0111

'%%-B6?9:H><CH=DEE>C< '%%-B6?MMMMMMMMMM


:A>H67:I==6B:G>@H8=L6GO

ANDREW DAVIS 6cYgZl9Vk^hZgbdYZgZYV`iÂłgeÂ&#x20AC;Zc\Zah`6gZcVd\Zc\jgj^cYZc [dgZjgde²^h`bdYZ#9ZiZg]Vb!hdb9daXZ<VWWVcV!6gbVc^d\ YVch`Z BVi^c^fjZ]ngZghdbhina^hi!cÂ&#x20AC;gZccn bdYZj\Z igjZg# HZak hZg]Vch^\WVgZhdbZcbVcY!YZg]Vg[jcYZih^cgZiiZ]naYZ#

NĂĽr Andrew Davis trĂŚder ind i et rum, tĂŚnker man ikke umiddelbart, at han mĂĽ vĂŚre den mest trendsĂŚttende stylist for tiden. Han er afslappet, lĂŚkkert klĂŚdt uden pĂĽ nogen mĂĽde at vĂŚre ďŹ&#x201A;ashy, iført baggy pants, hĂŚttetrøje og en kasket, der dĂŚkker det røde hĂĽr. â&#x20AC;?Jeg tror, stil er noget, som er en del af din personlighed, men det er her, at mange gĂĽr galt i byen. I stedet for at udtrykke deres personlighed følger de moden slavisk, klĂŚder sig i ting, som ikke passer til dem, og prøver at vĂŚre en anden end den, de er. Du bør altid vĂŚre den, du er, ogsĂĽ nĂĽr du klĂŚder dig pĂĽ,â&#x20AC;? siger Andrew Davis. Fra konditor til topstylist Andrew selv var en anden person i mange ĂĽr. Han voksede op i et engelsk arbejderklassehjem og gik i lĂŚre som konditor. Men faget faldt ikke i hak med hans personlighed, og efter et par ĂĽr fandt Andrew ud af, at det var noget helt andet, han ville. SĂĽ han søgte ind pĂĽ Londons prestigefulde designskole Central st. Martin og kom ind i første forsøg. â&#x20AC;?Jeg vidste, at jeg ikke selv ville vĂŚre designer. Det, jeg var god til, var at fĂĽ design til at se godt ud, sĂĽ jeg fokuserede pĂĽ at blive den bedste til det. Efter at jeg kom ud fra skolen, gik det ret hurtigt med karrieren, og jeg tror, det er, fordi jeg har en god fornemmelse og sørger for at følge den. Det har vist sig at betale sig,â&#x20AC;? fortĂŚller Andrew Davis, retter lidt pĂĽ sin kasket og udbryder: â&#x20AC;?Det er sĂĽ forfĂŚrdelig vigtigt, at man laver noget, som man godt kan lide. SĂĽ lĂŚnge man gør det, kan man godt tage de slag, som livet giver, fordi man ved, at man er pĂĽ rette vej. Jeg vidste, at livet som konditor ikke var noget for mig, men at style og fĂĽ design til at blive prĂŚsenteret sĂĽ godt som muligt - det er migâ&#x20AC;?. Fra Dolce til Matinique Andrew Davis styler mange af de største shows, nĂĽr der er modeuge. Og ved modeugen i februar vendte han nĂŚsen mod København for at style et af ugens største herreshows - Matinique. Men hvad ďŹ k ham til at vĂŚlge et

112 * 9:H><CH=DEE>C<B6?'%%-

>CI:GK>:L6C9G:L96K>H


6C9G:L96K>H Â&#x2122; JYYVccZi[gV8ZcigVaHV^ciBVgi^c^'%%% Â&#x2122; =VgaVkZihina^c\[dgWaVYZhdb9ZiV^ah! ;VXZd\EdeBV\Vo^cZ Â&#x2122; =VghinaZi`VbeV\cZg[dgC^`Z!Idbbn=^aĂ&#x2019;\Zg! AZk^Ă&#x2030;h!7ZcH]ZgbVc!:K^hjd\HdcnGZXdgYh H]dlh =Zg^WaVcYi9<BZc$ldbZch`daaZ`i^dcZc! 6aZhhVcYgd9Zaa6XfjV!6gbVcY7Vh^d\BVi^c^fjZ HiVijhei ;Vh]^dc9^gZXidgeÂ&#x20AC;6gZcVBV\Vh^cJ@d\jcYZgk^hZg eÂ&#x20AC;8ZcigVaHV^ciBVgi^cd\Jc^kZgh^ind[LZhib^chiZg

33:china^hihZg_d! ]kdgYVcZihin``ZiÂł_`Vc `dbbZWZYhii^ah^cgZi# =k^hZc`_daZWVgZ]²c\Zg eÂ&#x20AC;ZcWÂł_aZ!i²c`ZgbVc bÂ&#x20AC;h`Z^``Z!ViYZcZgh²ga^\ [VciVhi^h`#BZceÂ&#x20AC;YZcgZiiZ `k^cYZbZYYZigZiiZ]Â&#x20AC;gd\ YZgZiiZVXXZhhdg^Zh`Vc `_daZchZ]ZaiVcYZgaZYZhd\ [VciVhi^h`jY#11 dansk herretøjsmĂŚrke, som ikke altid har haft det bedste ry? â&#x20AC;?Jeg gik selv i Matinique, da jeg voksede op, og det var da et ok mĂŚrke, men ikke et af de største. Men Matinique har vĂŚret igennem en omvĂŚltning, nĂĽr det gĂŚlder deres design. Tøjet er blevet af en langt højere kvalitet og et meget lĂŚkrere design. Derfor valgte jeg at style det show - fordi jeg syntes, at kollektionen fortjente at komme til sin ret,â&#x20AC;? forklarer Andrew Davis. Andrew Davis styler mest herrekollektioner. Ikke fordi han ikke kan lide kjoler og høje hĂŚle, men fordi herretøj har fĂĽet en genfødsel, hvor mĂŚnd nu i langt højere grad kan gĂĽ op i mode, og hvor det er accepteret at vĂŚre vild - en ting der nĂŚrmest ikke er set siden Mozarts tid. â&#x20AC;?Jeg synes, at det er noget mĂŚrkeligt noget, at folk tager pis pĂĽ metroseksuelle fyre. Muligvis ville jeg ikke selv have lyst til at plukke mine øjenbryn og sĂŚtte hĂĽret, sĂĽ der ikke sidder et hĂĽrstrĂĽ forkert, men hvis de har, hvad sĂĽ? Hvis det er det, de kan lide. Jeg synes, at alle skal have lov til at se ud, som de har lyst til - ogsĂĽ mĂŚnd. Og selvom de er heteroseksuelle og meget feminine, er der jo kvinder, som ďŹ nder det tiltrĂŚkkende. SĂĽ fred vĂŚre med det,â&#x20AC;? siger Andrew Davis og smiler.

'%%-B6?9:H><CH=DEE>C<

* 113


33?Z\hncZh!ViYZiZgcd\Zib²g`Za^\i cd\Zi!Vi[da`iV\Zge^heÂ&#x20AC;bZigdhZ`hjZaaZ [ngZ#Bja^\k^hk^aaZ_Z\^``ZhZak]VkZanhii^a Vieaj``Zb^cZÂł_ZcWgncd\h²iiZ]Â&#x20AC;gZi!hÂ&#x20AC; YZg^``Zh^YYZgZi]Â&#x20AC;ghigÂ&#x20AC;[dg`Zgi!bZc]k^h YZ]Vg!]kVYhÂ&#x20AC;411

Hvad skal man med en stylist? Men hvad er god stil sĂĽ, og hvorfor er det sĂĽ vigtigt, at der er stylister til? â&#x20AC;?En stylist ser jo, hvordan et stykke tøj kan komme bedst til sin ret. Hvis en kjole bare hĂŚnger pĂĽ en bøjle, tĂŚnker man mĂĽske ikke, at den er sĂŚrlig fantastisk. Men pĂĽ den rette kvinde med det rette hĂĽr og de rette accessories kan kjolen se helt anderledes og fantastisk ud. NĂĽr jeg arbejder, ser jeg pĂĽ kollektionen og fĂĽr idĂŠer ud fra den. Hvad vil designeren gerne sige med denne kollektion, og hvilket indtryk skal publikum fĂĽ, nĂĽr de ser kollektionen komme ned af runwayen? Det er det, der er mit job - at vise kollektionen fra den bedste side,â&#x20AC;? forklarer Andrew Davis. Man kan mĂŚrke, at Andrew Davis har fundet sin rette hylde. Han formĂĽr at fortĂŚlle om sit hverv sĂĽ levende, at selv en person, som ikke interesser sig for mode, ville føle sig inspireret. Og det er netop det, der er ved mode - det skal inspirere. â&#x20AC;?AltsĂĽ nu er det jo ikke, fordi jeg kurerer krĂŚft, eller fordi mode er det vigtigste i verden. Men mode er jo en form for kunst - eller bør i hvert fald vĂŚre det. Selvfølgelig er der ting, som er langt vigtigere i denne verden, men jeg har valgt dette hverv, fordi det er noget, som jeg er god til, og jeg formĂĽr at skabe noget, som gør mig glad og forhĂĽbentligt ogsĂĽ gør andre glade. Vi kan jo ikke alle sammen ĂŚndre verden, men ved at beskĂŚftige os med det, vi er gode til, formĂĽr vi nok at komme med et bidrag alligevel,â&#x20AC;? afslutter Andrew Davis. Du kan se Andrew Davisâ&#x20AC;&#x2122; portefølje og lĂŚse mere om ham pĂĽ www.andrewdavisportfolio.com

114 * 9:H><CH=DEE>C<B6?'%%-


OLSSV MLSSHa \WJVTTPUNSPTP[LKLKP[PVUI`!

"

>V]LUMSLZO

\WJVTTPUNZ[PJRLYZI`!

([;OL>HSS*VTWHU`^L KLZPNUHUKJYLH[L]HYPV\Z ^HSSZ[PJRLYZ[VTHRLSPML M\UHUKUV[HS^H`Z[V [HRL[OPUNZZVZLYPV\ZS`

,TPS2VaHR !

PUMVYTH[PVU!

www.thewallcompany.dk

^LHYL!


9:I=>HIDG>H@:@£7:C=6KC;¢AA:9E6G@:C

?DHwE=>C:G:C6G9

Festlige, folkelig og fornøjelige Fælledparken ;²aaZYeVg`Zc]Vg\ZccZbhcVgi]jcYgZYZ€ge€[dgW^aaZYa^\k^h YVccZigVbbZdbYZi[da`Za^\Z`jaijg"!^Yg²i"d\[g^aj[iha^k^@³WZc]Vkc# ;²aaZYeVg`ZcZg[Zhia^\![da`Za^\d\[dgc³_Za^\!h€YVc]VgYZi^``ZVai^Y k²gZi!bZch€YVch`jaaZYZi\ZgcZ[dgWa^kZ#

Søndag den 5. maj 1872, var et af de første opgør mellem ordensmagten og arbejderbevægelsen. Episoden udspillede sig på Fælleden, og med det i tankerne er det ikke mærkeligt at Fælledparken traditionelt har været brugt til de årlige 1. maj arrangementer. 1. maj bliver stadig fejret i Fælledparken, og igennem historien har en række andre årlige arrangementer fast tilhørssted i Fælledparken. Historietimen Baggrunden for Slaget på Fælleden var en murerstrejke, der var indledt i april 1972, hvor man krævede arbejdstiden nedsat til 8 timer. Egentlig var det ikke Internationale der stod bag, men da strejken tegnede til at ende med nederlag og dermed et prestigetab for den unge arbejderbevægelse, besluttede Internationalens leder, Louis Pio, at indkalde til et stort møde på Nørrefælled den 5. maj. Formålet skulle være at demonstrere solidaritet med de strejkende og formulere arbejderbevægelsens krav. Som optakt til mødet skrev Pio en meget skarp artikel - “Målet er fuldt” - i sin avis, Socialisten. Artiklen medførte, at politiet forbød mødet og arresterede bevægelsens tre ledere: Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Trods forbudet mødte tusindvis af arbejdere op på Fælleden om

116 * ;¢AA:9E6G@:CB6?'%%-

søndagen, selv om den tilbageværende ledelse havde søgt at afværge det. Myndighederne satte nu husarerne ind for at splitte folkemængden, og i den følgende tid optrappedes undertrykkelsen af den unge arbejderbevægelse. Slaget på Fælleden har fået historisk betydning som det første større opgør mellem magthaverne og arbejderbevægelsen. I dag har det næsten fået agitatorisk betydning og har antaget nærmest mytologiske dimensioner i bevægelsens historieskrivning. Samtidig belærte det også bevægelsen om dens modstanderes store styrke, og hvor vanskeligt det ville blev på kort sigt at realisere de langsigtede mål. En styrke som til stadighed en gældende. Fra folkets kamp til folkepark At det grønne område, hvor arbejderne kæmpede bedre vilkår blev til folkepark er næsten poetisk. I begyndelsen af 1900 tallet blev det besluttet fra Københavns Kommune at anlægge en park. Man havde gennem de sidste 50 år ganske vist grundlagt flere nye parker som Botanisk Have (1874) og Ørstedsparken (1879), men det var alle franskinspirerede promenadeparker. Den nye park skulle være for folket, her skulle det være muligt at dyrke

idræt og friluftsliv. Det var landskabsarkitekten Edward Glæsel der tegnede parken, som stod færdig i 1912. Parken har ikke ændret sig synderligt i de næsten 100 år, siden den blev anlagt Farverige Fælledparken I dag er det et af Københavns mest benyttede grønne områder. Ikke mindst på grund af dens mange aktiviteter. Hvert år i juli danner parker ramme om det fire dage lange pinsekarneval med masser af livemusik, optog, boder og dans. Den kongelige danske opera fejrer hvert år sæsonstarten med en gratis udendørs koncert. Koncerten har tidligere fundet sted i Søndermarken, men blev i 2005 flyttet til Fælledparken, hvor der er bedre plads til de enorme mængder af publikummer til dette arrangement. Derudover afholdes billøbet Copenhagen Historic Grand Prix med veteranbiler hvert i august. I 1979 genåbnede parkens gamle pavillonen som café og musiksted med jazz, rock og popkoncerter, og senere dj’s og fester. I slutningen firserne, da skatere vandt indpas i Danmark, oprettede man et nyt anlæg til skatere. Så parkens formål er og bliver at være et sted for alle, et sted hvor folkelig idræt kan udøves, ikke kun den traditionelle fodboldkamp.


;¢AA:9E6G@:C>I6A ;²aaZYeVg`ZchegZYZgh^\dkZgZiVgZVae€*- ]Z`iVg!]k^a`ZihkVgZgi^a*-%#%%%`kVYgVibZiZg# 9Zc`jchi^\Zh³!hdbWaZkjY\gVkZiYVeVg`Zc WaZkVcaV\i!jY\³g&!.]Z`iVg!ZaaZg&.#%%% `kVYgVibZiZg#9ZiVch`jZhVic²hiZc&&b^aa^dcZg WZh³\ZgeVg`Zc]kZgi€g!i^ahVbbZca^\cWZh³\Zg XV#(!,b^aa^dcZgI^kda^€ga^\i#

;¢AA:9E6G@:CH ;DA@:A><:;DGANHI:AH:G A³WZhi²kcZg 8deZc]V\Zc=^hidg^X<gVcYEg^m gVXZga³WbZY\VbaZW^aZg 9Zc€ga^\Z&#bV_YZbdchigVi^dc E^chZ`VgcZkVa 9Zi`dc\Za^\ZIZViZghDeZgV^YZi[g^ <nbcVhi^`^YZi[g^


GASTRONOMI BuC:9:CH@D@7D7:8=

?DC6HH6=A

bo bech

sandheden frem for løgnen 7d7ZX]"Zc`d`^hVcY]ZYZchd\²ga^\]ZYZchi_ZcZhiZ# BVYh`Vai^aWZgZYZhbZY²ga^\]ZY!hÂ&#x20AC;WgÂłYZi`VcWgnYZhbZY\a²YZ!d\bVkZc[naYZhbZY[gnY# <6HIGDCDB>

33HZak[Âła\Za^\k^ak^\dYi ]VkZYZcc²hiZhi_ZgcZ!bZc ]k^hYZiWZinYZg!Vi_Z\h`Va aVkZdbeÂ&#x20AC;b^\hZak!hÂ&#x20AC;k^a_Z\ ^``Z\ÂłgZYZi#11

R

estaurant Paustian ved Bo Bech ďŹ k i marts sin første stjerne i Michelin Guiden. Det er en vigtig anerkendelse for restauranten i Nordhavnen. â&#x20AC;?Stjernen er en sĂŚrlig ros til os, fordi vi ikke er en traditionel fransk restaurant. Det er et stort skulderklap, der anerkender os som en nyskabende og nytĂŚnkende restaurant. NĂĽr udlĂŚndinge kommer til København sĂĽ kender de lige pludselig Restaurant Paustian. Man bliver lige ti centimeter højere,â&#x20AC;? siger Bo Bech. Med stjernen i den franske guide anerkendes Bo Bechs arbejde nu sydligere end Gedser og KrusĂĽ. Men herhjemme har han lĂŚnge vĂŚret kendt i gourmetbranchen som en fornyer, der aldrig gĂĽr pĂĽ kompromis

118 * <6HIGDCDB>B6?'%%-

med sine idĂŠer og visioner. Derfor er det nĂŚste mĂĽl heller ikke nødvendigvis stjerne nummer to. â&#x20AC;?Selvfølgelig vil vi godt have den nĂŚste stjerne, men hvis det betyder, at jeg skal lave om pĂĽ mig selv, sĂĽ vil jeg ikke gøre det. Vi har et koncept, som vi virkelig tror pĂĽ - hvis dĂŠt en dag skulle lede til stjerne nummer to, ja, sĂĽ er det selvfølgelig fantastisk,â&#x20AC;? understreger Bo Bech. Han mener desuden, at det, som gør Michelins restaurantguiden helt sĂŚrlig, er, at den i modsĂŚtning til hotelguiden ikke prĂŚcist siger, hvad der skal til for at fĂĽ de eftertragtede stjerner. Det er alene de mange afskygninger af det kulinariske hĂĽndvĂŚrk, som den lille røde guide sĂŚtter under lup. Ikke hvorvidt swimmingpoolen er varm nok, eller om der er nok rene hĂĽndklĂŚder. Med kniven for struben Den brede offentlighed kender nok Bo Bech bedst fra TV3-programmet â&#x20AC;&#x2122;Med kniven for strubenâ&#x20AC;&#x2122;, hvor han vejleder restauranter ramt af stress, rod eller krise. Bo Bech synes, det er spĂŚndende at lave programmerne - der bliver set af over 100.000 - fordi de meget realistisk viser, hvordan det er at arbejde i kokkeverdenen. â&#x20AC;?Det er super interessant at se, om det virkelig kan lade sig gøre at hjĂŚlpe en restaurant fra nedgang

>C;D @Vgg^ZgZ EVjhi^Vc7d7ZX]!@W]# ?Vc=jgi^\`Vga8d#7d7ZX]!6Vah\VVgY EZig^EjbeVI]dbVh9gZ_^c\!AjcY!HkZg^\Z BVg^ZAdj^hZB^X]ZaB^X]VjY!DYZchZ @dc\=Vch@²aYZgI]dbVhGdYZ6cYZghZc!@W]# 6geZ\Â&#x201A;6aV^cEVhhVgY!EVg^h AjXVh8Vgidc6aV^cHZcYZgZch!EVg^h I]ZGZhiVjgVciBVgXdE^ZggZL]^iZ!AdcYdc AZ<VkgdX]ZB^X]ZaGdjm!AdcYdc @gd\hĂ&#x2019;h`ZgZhiVjgVci;gVc`AVcio!@W]#

til fremgang pĂĽ bare fem dage? Det synes jeg er enormt spĂŚndende, og det er en voldsom udfordring. Og tĂŚnk, at det faktisk godt kan lade sig gøre, det er jo fantastisk,â&#x20AC;? siger Bo Bech. Han mener, det krĂŚver ĂŚrlighed og masser af hĂĽrdt arbejde at drive restaurant i Danmark, sĂĽ han bliver ked af det pĂĽ restauratørens vegne, nĂĽr det ikke lykkes at vende nedgangen. Men understreger samtidig, at han ikke kan gøre andet end at vise vejen. Det er alene op til den enkelte restauratør at bruge de velmenende rĂĽd til enklere og bedre mad og vende ďŹ asko til succes.


<6HIGDCDB>

”Jeg har vitterligt den dybeste respekt for dem, som stiller om i programmet. Jeg synes, det er meget modigt af dem. Men det er op til dem, hvorvidt de vil bruge min vejledning,” siger Bo Bech. Antonino Oliveto, indehaver af restaurant davinci i Hadsund, er en af de restauratører, som har fået hjælp af Bo Bech. Han havde en meget positiv oplevelse, da Bo Bech kom på besøg. Han siger: ”Selvom han virker overlegen på tv, så er han en meget ukompliceret person. Han er ærlig, forstår mennesker, og så gør han tingene simpelt. Jeg synes, han er lidt af en guru.” Til denne ros siger Bo Bech: ”Jeg synes jo, det er fantastisk, når det lykkes. Men der skal to til en dans. Derfor kræver det, at restauranten og jeg er stillet ind på den samme kanal. Men jeg bliver da glad, når det lykkes - jeg bliver da rigtig glad.” Fra FN-soldat til kokke-guru Den ligefremme stil, som Bo Bech lægger for dagen i ’Med kniven for struben’, er nok ikke et rent tilfælde, for Bo Bech startede sin kokkekarriere, da han som 21-årig var udstationeret som FN-soldat i eks-Jugoslavien. Her var et af de daglige gøremål

120 * <6HIGDCDB>B6?'%%-

at lave mad, så Bo Bech kastede sig ud i opgaven udstyret med blå baret, grydeske og Frøken Jensens Kogebog. Han eksperimenterede med det begrænsede udvalg af råvarer, og de andre soldater fandt hurtigt ud af, at de allerhelst ville spise Bo Bechs mad efter en lang dag i felten. Men han kan ikke sige, hvorfor det var lige dér, han fandt ud af, at maden skulle blive hans levevej. ”Det var som soldat, jeg helt enkelt fandt ud af, at hvis man salter en kartoffel, så smager den bare bedre. Det gjorde mig nysgerrig, og som så mange andre, der bliver nysgerrige, ja så eftersøgte jeg det. Det var lidt ligesom en forelskelse, du vælger ikke, hvor du bliver ramt. Der er mange, der tror, at de kan sætte sig ned og sige: Nu vil jeg være kreativ. Jeg mener, det opstår, når man slapper af og er klar til at modtage. Så er spørgsmålet bare, om man som menneske er klar til at modtage, er du klar til at følge med?” siger han. Hjemme igen fik oplevelsen i eks-Jugoslavien ham til at begynde en kokkeuddannelse som elev på den klassiske Krogs Fiskerestaurant i København. Derefter gik turen over Michelin-restauranter i både Paris og London, inden han altså i marts kunne

33HZakdb]Vck^g`Zg dkZgaZ\Zce€ik!h€Zg]VcZc bZ\Zij`dbea^XZgZieZghdc# =VcZg²ga^\![dghi€gbZc" cZh`Zg!d\h€\³g]Vci^c\ZcZ h^beZai#?Z\hncZh!]VcZga^Yi V[Zc\jgj#ÇX^iVi6cidc^cd Da^kZid[gVegd\gVbbZiÉBZY `c^kZc[dghigjWZc#11 krone sig med sin første Michelin-stjerne. Som han understreger aldrig var kommet i hus uden det hold af tjenere og kokke, som hver dag gør det muligt for Paustian at servere enkle og originale frokost- og middagsretter. Tjek www.restaurantpaustian.dk


Bo Bech anbefaler

7

SØLLERØD KRO Søllerødvej 35, Holte www.soelleroed-kro.dk - Mine klassiske venner Jan og Jakob, som jeg søger tilflugt hos, når mit sind har brug for ro. NOMA Strandgade 93, Kbh. K www.noma.dk - René fokuserer på det nordatlantiske køkken og laver skønne sammensætninger med nordiske råvarer. RESTAURANT PREMISSE Dronningens Tværgade 2, Moltkes Palæ, Kbh. K www.premisse.dk - Rasmus og Christian har skabt deres helt eget utopia. <6HIGDCDB>

KONG HANS KÆLDER Vingaardsstræde 6, Kbh. K www.konghans.dk - Er du allergisk over for mad og vin af høj kvalitet, skal du ikke spise hos Thomas. MR RESTAURANT Kultorvet 5, Kbh. K www.mr-restaurant.dk - Mads har endeligt fået sit eget symposium, han prøver ikke, han er. THE PAUL Vesterbrogade 3, Kbh. V www.thepaul.dk - My very good english mate RESTAURANT GERANIUM Kronprinsessegade 13, Kbh. K www.restaurantgeranium.dk - Rasmus og Søren fokuserer på det biodynamiske

'%%-B6?<6HIGDCDB>

* 121


G:7:@@6=DAB6C9:GH:C

<J>9:76<:AH=DE

Sprøde salater, creme cheese og kogt brød >&+%%"iVaaZi[VcYiZc_ÂłY^h`WV\ZgeÂ&#x20AC;Vi`d\ZZcWdaaZbZY]ja^b^YiZc!d\YZih`jaaZhZcZgZk^hZh^\^``ZVik²gZZc]ZaiYjb ^YZ#7V\Zah]deh]Vga²c\Zk²gZiZcZiVWaZgZiYZaV[WnW^aaZYZi^@ÂłWZc]Vkc!]kdghegÂłYZhVaViZgd\VakZgYZchi^aWZ]Âłg[g^hiZg^ k^cYjZgcZ!d\WV\ZaWdaaZg[Â&#x20AC;h^Vai[gVhdaiÂłggZYZidbVii^abV_hd\`VggnZaaZg`VcZad\gdh^c#7V\ZahZg!h^YZcYZc[ÂłghiZWji^` Â&#x20AC;WcZYZ^WnZc^&..,!WaZkZiZc[VhiWZhiVcYYZaV[YZbVc\Z[gd`dhii^aWjY#K^]VgWZhÂł\iĂ&#x2019;gZ[dgh`Zaa^\ZWV\Zah]dehgjcYidb^ @ÂłWZc]Vkcd\`^\\ZieÂ&#x20AC;jYkVa\Zi#

I?:@D<Hu 7V\Zah]deeZc HiZYK²gcZYVbhkZ_)7!@W]#K >c[dlll#WV\Zah]deeZc#Y`$ia[/(((&),,, 7V\Za8d[[ZZ HiZY£hiZgWgd\VYZ&)'!@W]#£ >c[dlll#WV\ZaXd[[ZZ#Y`$ia[#(*)(%,,% 7V\ZahHVcYl^X] HiZY<VbbZaIdgk'!@W]#@ >c[dlll#WV\Zah#Y`$ia[#)*,%%%%) 7V\Za]djhZ HiZY6bV\ZgWgd\VYZ&(!@W]#H >c[dlll#WV\Za"]djhZ#Y`$ia[#/('*)--)) 7V\ZabVc HiZY<a#@dc\ZkZ_&(*;gW#! <di]Zgh\VYZ&'@W]#@#! >hiZY\VYZ&%,@W]#&%, >c[dlll#WV\ZabVc#Y`$ia[#((''*%+&

0122 * MMMMMMMMMMB6?'%%-


Royal Bagel

I en lille kælder tæt ved Nørreport Station ligger en hyggelig bagelshop, der ved første øjekast mere ligner en café. I den ene ende står en sofa, hvilket skaber en hyggelig, hjemlig stemning, og her kan du nyde din bagel sammen med en varm kop kaffe eller en friskpresset frugtjuice. Som standard får du tomat, agurk, rødløg, salat og jalapenos i din bagel, og så kan du vælge mellem æggesalat, tun, hummus, kylling/kartoffel, Provence jambon, peperoni, kyllingebryst, laks, chorizo, kalkun, og mozzarella. Du kan dog ikke vælge imellem forskellige bagelbolle eller cream cheese. Der er desværre ikke alverdens fyld i din bagel, og den er heller ikke så stor. Men den er ganske lækker, hvis du har brug for en hurtig snack

På et hjørne i et stille kvarter på Østerbro ligger Royal Bagel. Betjening er venlig og imødekommende, og lokalet er lyst og enkelt indrettet med barstole ud mod vinduerne. Her kan du nyde din bagel, friskpressede juice, baguette, salat eller italienske is. Der bliver fortrinsvist brugt økologiske råvarer, og sortimentet består blandt andet også af økologisk saft. Du kan vælge mellem seks forskellige bagelboller heriblandt chili/cheddar og soltørret tomat. Der er tre forskellige slags cream cheese, hvor den med soltørrede tomater er yderst delikat. Hos Royal Bagel går de meget op i selv at krydre deres pålæg, og her er tandorikylling en af specialiteterne. Der er masser af tilbehør i din bagel, og den kan uden problemer fungere som et måltid.

Sted Vendersgade 6, Kbh. K Pris mellem 35 og 43 kr. Info tlf. 33 91 10 12

Sted Nygårdsvej 45, Kbh. Ø Pris 38 kr. Info www.royalbagel.dk / tlf. 39 20 88 00

The Bagel Company

Eclipse

The Bagel Company har butikker i hele København. På Nørrebro ligger en i Elmegade, tæt ved Sankt Hans Torv. Når du træder ind i butikken, bliver du mødt af en duft af hjemmebrygget kaffe. Du kan få bagels i classic og megastørrelser, og bagelboller i mange forskellige slags. Her er den med løg meget velsmagende. Fyldet er helt ordinært som eksempelvis laks, kylling og kalkun. Til at slukke tørsten er der økologisk saft, flere slags sodavand og kildevand. Butikken er ikke så stor, men den er klassisk indrettet med barstole og borde langs vinduerne, hvor du kan nyde en bagel eller en kop dampende varm espresso, mens du kigger på de travle mennesker, der myldrer forbi.

En rammende betegnelse for Eclipse kunne være ’lille bagelshop med personlighed og god service’. Den ligger på en sidegade til Amagerbrogade, og med kun to siddepladser kan der blive lidt trangt. Shoppen har en specialitet ved navn ”La Bomba”, og den MÅ du bare smage. Den er kåret som årets bedste sandwich i 2005 og består af kylling, bacon, avocado og mozzarella. Ud over bagels, der blandt andet serveres med grundtilbehøret pickles, rødløg, cheddarost, og creme cheese, kan du også købe varme sandwich, salat, espresso, kage og lækre, hjemmelavede frugtshakes. Billederne på væggene er af forskellige kunstnere og kan købes. Men husk kontanter, hvis du vil købe mad eller kunst. De tager nemlig ikke dankort.

<6HIGDCDB>

Bagel + Coffee

Sted Elmegade 14, Kbh. N Pris 38-42 kroner for en classic bagel og 45 kroner for en mega bagel Info www.thebagelco.dk / tlf. 35 36 48 88

Sted Søren Norbys Allé 2, Kbh. S Pris mellem 38 og 48 kr. Info tlf. 32 55 00 10

'%%-B6?<6HIGDCDB>

* 123


?6CJH£HI:G<66G96C9G:6H:C

124 * <6HIGDCDB>B6?'%%-

;D@JH>=¢A:C:EuH>BDCHE>:H


En limousine holder parkeret midt på cykelstien på Gammel Kongevej. På forsædet sidder chaufføren til den mondæne bil og keder sig. Bilens ejer har forladt ham - han er i gang med én af sine foretrukne beskæftigelser: Frekventere beværtningen Vinstuen 90 - Simon Spieses foretrukne formiddagsværtshus. Scenariet udspiller sig en tilfældig forårsdag, året er 1983. Netop på dette givne tidspunkt fragtes undertegnede rundt i en barnevogn og passerer det opsigtsvækkende køretøj. Her 25 år senere har transportmidlet to hjul og kaldes en cykel, men stedet er det samme. Skal man gå den legendariske provokatør i bedene, kan man kun starte på 90’eren.

Slow beer ”Slow beer” står der på bartenderens skjorte. Med andre ord er der tale om en langsommelig proces, når øllet skal fra ankeret til glasset. 10-15 minutter går der gerne alt efter, hvor mange gæster der skal serviceres. Den lange ventetid mellem bestilling og servering havde Spies dog råd for: Han ringede altid og bestilte sin øl en halv time før, han arriverede beværtningen. Når limoen var parkeret, stod øllen klar. Men hvorfor lige Vinstuen 90 som dagens første destination? Forklaringen ligger lige for: En ”slow beer” er dejlig blød for ganen. Den normale kulsyre, der kendetegner den pilsner, vi kender, slipper man for. Perfekt for en sart mave dagen derpå. Den gode Spies var en betænksom herre. Der er tale om et hyggeligt lille værtshus. Her må ryges, og hunde er velkomne. Betjeningen er venlig og med et glimt i øjet. En lille finesse er, at smørrebrød må medbringes (kryds gaden, og du finder en smørrebrødsbutik). 90’eren står for service, salt og peber. Velbekomme!

Medbragt mad var også en luksus, Spies forbeholdt sig, når Vinstuen 90 var målet. Makrel og kaviar stod som oftest på menuen og selvfølgelig godt med humle til at skylle efter med. En anden vane, den langskæggede charlatan havde, var at kombinere alkoholindtag med mere kedelige praktikaliteter. Vinstuen 90 var for eksempel det foretrukne valg til afholdelse af jobsamtaler. Det kan en af Vinstuens kvindelige stamgæster berette om. Hun har besøgt stedet jævnligt de seneste 40 år, men den dag, hvor hun skulle sælge sine evner som sekretær over for rejsekongen, husker hun som noget særligt. For Spies var det bare som enhver dag på ’kontoret’. Business og pleasure var to sider af samme sag. ”Jeg bestiller hele lortet” ”Spies til sex-party på kælderrestaurant.” Dette var forsiden på Se & Hør i august 1972. Nu var Spies en ganske ublu personage, men en sådan eskapade indikerer trods alt visse familiære forbindelser til det givne spisested. Navnet er Husmanns Vinstue. Og ganske rigtigt: Når Spies skulle indtage en god herrefrokost, var dette stedet - selvfølgelig mageligt placeret ved det obligatoriske stambord. Husmanns Vinstue er en klassisk frokostrestaurant. Menukortet består af traditionelt dansk smørrebrød, og stedet mest solgte drikkevarer er uden sammenligning pilsnere og snaps (16 forskellige snaps på kortet). Udvalget inden for smørrebrøds-genren er stort, og det kan være svært at bestemme sig. Det havde Spies dog råd for: ”Jeg bestiller sgu bare hele lortet, så kan de andre gæster bare spise det, jeg efterlader,” var devisen. Isvand Tilbage til den legendariske dag hvor rejsekongen smed tøjet. Den fortjener sin helt egen omtale. Den dag i august 1972 havde sengekantsfilmen Bordellet premiere i en nærliggende biograf. Spies var selvsagt til stede. Hvor meget han kunne huske fra filmen, er dog tvivlsomt; alkoholen havde efter sigende allerede gjort sit effektive indtog, da Spies gik ind i biografen. Uanfægtet promillens størrelse gav valget på Husmann Vinstue sig selv, da filmoplevelsen skulle skylles ned. I hælene på den letle-


vende herre fulgte imidlertid en flok lige så letlevende damer samt et par repræsentanter fra de kulørte magasiner. Da én af journalisterne foreslog haremet af damer at smide klunset, vågnede rejsekongen for alvor op fra sin brandert. Ja, han vågnede op i en sådan grad, at vinstuens daværende ejer fandt det en tand for intimiderende. Resultatet blev en kande isvand ud over Spises hvide bagdel og en bestemt ordre: ”Så er det ud!”. Sådan skulle man ikke tale til en mand med Spies’ overskud. ”Hvor meget koster stedet?” var det umiddelbare svar. Husmanns Vinstue er altså et sted med en ganske særlig historie - Spies har været en af hovedrolleindehaverne. Plads til hund og stok Klokken nærmer sig 17, og smørrebrødet har bevirket, at aftensmaden ikke ligger lige for. Et par timer skulle slås ihjel, før Spies ville have mere kød på kniven. Underholdning skal der til, så det er godt, man ejer sit eget teater. Merkur Teatret er navnet, Nyropsgade adressen - lige ved Spies- rejsers hovedsæde og Hotel Mercur, som Simon også ejede. Nu er der blot ét problem: Teatret eksisterer ikke mere.

Receptionisten på Hotel Mercur husker dog den svundne tid, hvor Spies kom i lobbyen, spillede tennis på den dertil indrettede bane på bygningens tag og nød en forestilling i teatret. Spies var en selskabelig herre, også når han skulle tilbringe en aften i varieteen. Derfor blev der obligatorisk reserveret plads til tre: Spies og to af hans foretrukne bekendtskaber - sin hund og stok. Aftenen går på hæld. Spies havde været sulten, og hvor tager man så hen? Ja, Simon havde sikkert ikke været i tvivl: Restaurant Grøften, Tivoli. Stambordet er igen obligatorisk, når man hedder Spies til efternavn. Og at menuen for en gang skyld står på traditionelt dansk mad, kan vel heller ikke komme bag på nogen. Der er bare endnu et problem, Grøften har kun åben, når Tivoli har. I år er det fra d. 17. april til d. 21. september. Så her stoppede Downtowns udsendtes 25 års forsinkede rundtur i hælene på Simon Spies. Uden for Grøftens åbningsperiode havde Spies sikkert vendt snuden mod ét af sine palæer nordpå for at vente på friskbagte boller næste dag. Undertegnede valgte at fortsætte ud i det pulserende aften- og natteliv.

I?:@D<Hu K^chijZc.% Hi^[iZi&.&+ ÆHadlWZZgÇ*%Xa#)'`g#$'*Xa#')`g# 7gZYijYkVa\V[jYZcaVcYh`Z³ad\³a[gV YVch`ZbV`gdWgn\\Zg^Zg# uWZcih³"dc&&/%%"%&/%%!id"a³&&/%%"%'/%%# =jhbVcchK^chijZ Hi^[iZi&--;VY³a*%Xa#**`g#$'*Xa#'-`g# HcVeh'Xa#'-`g# :cÓVh`ZhcVeh-)*`g# HidgijYkVa\V[[dgh`Zaa^\ihb³ggZWg³Y i^aeg^hZgbZaaZb*(d\&%.`g# uWZciBV"[g`a#&&#(%"&-#%%!a³`a#&'"&,# 


H£G:C;DA@:A6GH:C

SPORT DBI6A:G

A£7

?J9D

Nordisk mesterskab i slag, spark og kast På maj måneds sidste dag byder Helsingør Judo og Ju-Jutsu Klub på judo i høj klasse. De er nemlig værter for de nordiske mesterskaber i judo. Judo betyder ”den milde vej”, men mildt bliver det næppe, når nordens bedste kampsportsudøvere skal stå hinanden stævne i kampen om det nordiske mesterskab i judo med slag, spark og kast. Den over 50 år gamle klub forventer, at mellem 500-600 judo-udøvere fra alle de nordisk lande vil deltage. Desuden kan Dansk Judo og Ju-Jitsu Union (DJU) i år fejre 60-års jubilæum. Nordisk Mesterskab i Judo Tid og sted 31.05– 01.06, Helsingør Idrætspark, Gl. Hellebækvej 63-65, Helsingør Pris Gratis Info www.nmjudo2008.dk

42,195 km.

HEDGI

Den kendte, klassiske og frygtede distance skal igen i år tilbagelægges i de københavnske gader. Det er 29. gang der løbes Copenhagen Marathon, og ligesom sidste år starter og slutter løbet ved Den Sorte Diamant. Ruten er delt op således, at løbere og publikum møder hinanden flere gange på undervejs. Løberne skal forbi flere caféer, så man kan nyde noget at spise og drikke, mens løberne slider i det. Sidste år vandt Julias Mutai fra Kenya hos mændene i tiden 2.23.54, mens det hos kvinderne var danske Anna-Sofie Pade Hansen, der var hurtigst i tiden 2.47.56. Arrangørerne forventer, at op mod 8000 løbere vil stille til start.

7BM

Copenhagen Marathon Tid & sted Sø 18.05, fra kl. 9.30, Kbh. Pris Gratis Info www.copenhagenmarathon.dk

;D97DA9

Sæsonens sidste stik Der venter Løverne seks kampe i maj ligeligt fordelt mellem ude og hjemme og ligeligt fordelt mellem jyske og sjællandske hold. Månedens højdepunkter bliver hjemmekampen den 12. maj mod de stærke nordjyder fra Aab. En kamp der kan gå hen og blive afgørende i kampen om mesterskabet. Et andet højdepunkt er så absolut det legendariske lokalopgør mellem byens hold og Brøndby IF den 18. maj på udebane. Sidste måned i SAS-Ligasæsonen 07/08 starter på udebane i Horsens og Farum og slutter den 24. maj på hjemmebane i Parken mod Lyngby. SAS Ligaen Tid & sted Se datoer for de enkelte kampe i kalenderen bagerst i sektionen, Parken, Øster Allé 50, Kbh. Ø Pris 55-110 kr. Info www.fck.dk

128 * HEDGIB6?'%%-

Hi³ghiZhb€]_ja cd\Zch^cYZ^9VcbVg` Københavns bmx-klub ligger hus og bane til den største bmx-begivenhed nogensinde i Danmark. Det er det sidste løb i UCI BMX Supercross World Cup med mulighed for at vinde point til OL-deltagelse ved denne sommers OL i Beijing. Cirka 120 af verdens bedste bmx-ryttere vil være til stede på de helt nye baner på Amager. World Cuppen føres i øjeblikket af newzealandske Marc Willers, de højestplacerede danskere er Henrik Baltzersen og Mike Kaltoft på en delt 142.-plads. Hos kvinderne fører Sarah Walker, der også er newzealænder, med 23 point foran nummer to. Danske Amanda Sørensen ligger på en delt 80.-plads. UCI BMX Supercross World Cup Tid & sted 09.05-10.05, Kl. 12-17, Ved Slusen 2, Kbh. SV Pris Gratis Info www.bmxcopenhagen.com


UDFORDRENDE POLTERABEND Er I til action og skal der brydes nogle grænser, så hop ud i en polterabend med DGI-byen som arrangør. Udfordringerne kunne fx. være rapelling / skydning / James Bond oplevelse / fægtning / kajak / bueskydning / dykning / human football m.m. Vi kan også klare en god omgang bowling eller wellness oplevelse hvis der skal rundes af med lidt afslapning. Professionelle instruktører sikrer optimal instruktion og guider jer igennem dagen. Kommer I langvejs fra, kan I booke jer ind på vores hostel og bo med fantastisk udsigt lige i hjertet af København. Alle værelser har eget bad og toilet, og er gennem-designede med GUBI interiør.

DGI-BYEN.DK/POLTERABEND

LÆS MERE: For mere information om eventarrangementer ring T/ 3329 8105 eller salg3@dgi-byen.dk


G>@@:=6GIB6CC

OL

NEXT STOP Hamburg, Berlin og København. Tre forskellige byer og tre forskellige maratonløb. Og bare et lille udpluk af de steder, hvor maratonløberen Anne-Mette Aagaard har slidt sålerne på sine hvide løbesko. Nu er benene på vej mod OL i Beijing til sommer.

130 * HEDGIB6?'%%-

>CI:GK>:L6CC:"B:II:66<66G9


;DID/@>BK69H@¢G

'%%-B6?HEDGI

* 131


Det er tidligt onsdag morgen, og ud ad Strandvejen løber en kvinde på cirka 165 centimeter. Hendes lyse krøllede hår hopper i takt med løberytmen, og hun har et stort smil på læberne. Der er ingen tvivl om, at netop denne kvinde løber af lyst og ikke af pligt. Den muskuløse krop bærer præg af mange timers daglig træning - og ikke uden grund. Kvinden hedder Anne-Mette Aagaard, hun er en af Danmarks bedste kvindelige langdistanceløbere og har sat kursen mod OL i Beijing. OL i Beijing Anne-Mette Aagaard næste store mål er OL i Beijing. Hun har endnu ikke kvalificeret sig. Men hun pointerer, at end ikke risikoen for at udvikle astma på grund af den meget forurenede luft i Beijing kan holde hende væk. ”Jeg vil simpelthen så gerne have den oplevelse. At stå der mellem nogle af verdens bedste maratonløbere - det er så stort,” siger hun med et smil på læben. En af mulighederne for at kvalificere sig til OL er ved Copenhagen Marathon. Det kræver, at hun løber de 42,195 kilometer på under 2 timer og 33 minutter. Anne-Mette Aagaards personlige rekord er på 2 timer og 35 minutter, så hun skal forbedre sin tid med 2 minutter for at kunne sætte sine ben på det kinesiske atletikstadion til sommer. To minutter er lang tid i konkurrenceverden. For at træne optimalt op til sin OL-kvalifikation har Anne-Mette Aagaard taget tre måneders orlov fra sit arbejde. Tiden bruger hun på at træne intensivt. Hun løber to gange dagligt, enten alene eller sammen med de andre fra løbeklubben Sparta. Hun nyder at løbe sammen med andre. ”Hvorfor løbe alene, når du kan gøre sammen med andre”, siger Anne-Mette Aagaard. I løbet af en uge kan hun komme op og løbe 250 kilometer. Maraton er fedt ”Det er egentlig ikke så vigtigt, om du løber en maraton på fem timer eller på to og en halv time. Det giver dig den samme fede fornemmelse bagefter. Det at have sat sig et mål og så nå det - det er fantastisk, uanset hvilket niveau du er på,” siger Anne-Mette Aagaard. Hun fortæller, at hendes første maraton var en lige så stor en oplevelse, som det var at være med til VM i Osaka i Japan, hvor hun kom ind på en 39.-plads. Det, der betyder noget for Anne-Mette Aagaard, er, at alt den tid, hun har brugt på træningen i sidste ende, bærer frugt. Det giver hende en god tilfredshedsfornemmelse. Selvom om hun har løbet mange af de klassiske maratonløb i udlandet og nyder de hurtigere ruter,

132 * HEDGIB6?'%%-

så er Copenhagen Marathon noget helt specielt. ”Man kender mange af løberne og ikke mindst nogle af alle de mennesker, der står og hepper - det er en fest at løbe maraton i København,” siger hun. Løb giver velvære For Anne-Mette Aagaard er løb ikke kun for motionens skyld - ikke længere. Hun nyder stadig den følelse af velvære, hun får ved at have brugt sin krop, samtidig med at tankerne får et frisk pust. ”Løb er en god måde for mig at slappe af på, og det er godt for mine tanker,” siger Anne-Mette Aagaard. Hun startede med at løbe tilbage i 1995, da hun flyttede fra Hjørring til København. Dengang var det for motionens og det sociale samværs skyld. Men inden for ganske kort tid kom det til at handle om noget mere. Hun ville være hurtigere og bedre - og en del af verdenseliten, så hun kunne deltage i de store mesterskaber. ”Der er et konkurrencemenneske i mig, men det er ikke så meget i forhold til de andre løbere, det er mere i forhold til mig selv. Kommer jeg over målstregen og føler, at jeg kunne have ydet noget mere på ruten, bliver jeg rigtig irriteret på mig selv,” siger Anne-Mette Aagaard. Udviklingen er drivkraften bag hendes løb. Første gang hun løb et maraton, handlede det kun om at gennemføre, og i dag handler det om at nå en bestemt tid. Hun har deltaget og gennemført 16 maratonløb. Hun har løbet på alverdens maratonruter, og hun har vundet Copenhagen Marathon tre gange i træk.

>C;D CVkc6ccZ"BZiiZ6V\VVgY 6aYZg()€g A³WZih^YZc&..* 7Zh`²[i^\ZahZIVcYa²\Z @dbbZg[gV=_³gg^c\!Wdgcj^@³WZc]Vkc =VgWa#V#YZaiV\Zi^:BbVgVidc'%%+! KBbVgVidc'%%,

33BVc`ZcYZgbVc\ZV[ a³WZgcZd\^``Zb^cYhicd\aZV[ VaaZYZbZccZh`Zg!YZghi€gd\ ]ZeeZg"YZiZgZc[ZhiVia³WZ bVgVidc^@³WZc]Vkc11


VELVÆRE :C;::A<DD9<J>9:

Snart sommer Nu er det snart ved at være sommer, og forhåbentlig bliver det en med masser af sol og varme. Det betyder også, at den stadig blege vinterhud snart skal blottes for solens stråler - og dermed også beskyttes mod dem. Især er det vigtigt at beskytte børnenes hud og bruge en solcreme med højt faktortal. Danske Aloe Vera Group har lanceret en solcreme med høj beskyttelsesevne specielt udviklet til børns behov. Det betyder fx, at den er let at smøre ud og har en konsistens, der afslører eventuelle ”helligdage”. Aloe Vera Kids SunSafe har beskyttelsesfaktor 25 og føres hos Matas og i helsekostforretninger. Der findes selvfølgelig også aloe vera-solcreme til voksne. Men vi kan nøjes med en solbeskyttelsesfaktor på 16. * Cecilie Bolvinkel Tjek www.aloevera.dk

K:AK¢G:

Vita Boost Vitaminer - to go At det, vi putter i munden, har betydning for vores velvære, kommer næppe som nogen overraskelse. Vi bliver, hvad vi spiser, men alligevel indtager langtfra alle den nødvendige mængde frugt og grønt. Hos Vita Boost på Frederiksberg har de tænkt sig at ændre på dette faktum. Opskriften er simpel; en smoothie og en salat, som hver især indeholder mindst 300 gram frugt og grønt, og hurtigt er dagens anbefalede 600 gram indtaget. Idégrundlaget bag Vita Boost er at gøre det enkelt at få en masse vitaminer direkte fra råvarerne, uanset om man er på diæt, lider af allergi, har sukkersyge, er gravid eller ganske enkelt bare har tømmermænd. Kundernes behov er i centrum, så foruden de specificerede smoothies på menukortet er det også muligt at customize sin helt egen variant. Ud over smoothies byder Vita Boost på wraps og salater, og også her er sundheden i højsædet. Mottoet er mindre brød og mere grønt, som dermed udgør et kalorielet, men samtidig mættende måltid. Råvarernes vitamin- og energiindhold er opstillet i butikken og på hjemmesiden og bekræfter, at hos Vita Boost er sundhed og velvære i højsædet. Skal besøget hos Vita Boost afsluttes med bravur, bør den kalorielette, sukkerfrie og allergivenlige muffin prøves. Den er rig på fibre og frugt og efterlader en komplet følelse af velvære, for hvor tit gavner en muffin fordøjelsen? Smut forbi Vita Boost for lidt nem og velsmagende velvære - og lidt god samvittighed. * Louise Brun Vita Boost Sted Godthåbsvej 6, Frb. Info www.vitaboost.dk / tlf. 78 78 22 22

134 * K:AK¢G:B6?'%%-

KVcYi^akZak²gZ Alle ved, at det er vigtigt at drikke masser af vand hver dag. Det er godt både for udseende og velbefindende. Men det kan også være ret irriterende altid at fare rundt med en vandflaske, der fylder i tasken. Og det går jo ikke at smide plastikflaskerne ud - hverken for pengepungen eller miljøets skyld. Hos Platypus har de derfor udviklet den ideelle, transportable vandflaske både til rejse og til hverdag. Platypus Handheld Hydration-vandflasker findes i forskellige former og størrelser, som alle deler de samme egenskaber – de er lette, sammenklappelige og nemme at fylde. Så føl dig som en ægte globetrotter, og rul en vandflaske sammen i tasken, næste gang du skal på farten. Vand skal der til, og nu er der ingen undskyldning. * Cecilie Bolvinkel Tjek www.platypushydration.com


SVØM, TRÆN OG FORKÆL DIG SELV - HELT TIL MIDNAT - Smut en tur i Kurbadet til lidt fysisk og mental rensning. Svøm et par runder i Vandkulturhuset efter ungerne er puttet eller arbejd på den gode form med hjælp fra en af vores instruktører i Træningshuset. Du kan også booke din egen personlige træner hvis du har brug for en indpisker eller motivator. Med vores lange åbningstider kan det lade sig gøre for selv de travleste, at få lidt tid til sig selv.

DGI-BYEN.DK


8:8>A>:7DAK>C@:A

;D@JH8=>C:H:7:6JIN

K:AK¢G:

Kinesisk skønhed a]Xh]?²VYb\Ujb @VcYZik²gZWZ]V\Za^\iViWa^kZgZkZi^]Â&#x20AC;gZi![Â&#x20AC;iVc\^Vch^\iZid\Wa^kZhaÂ&#x20AC;ZieÂ&#x20AC; ]dkZYZi4?V!YZi`VcYZi[V`i^h`=dh8]^cZhZ7ZVjineÂ&#x20AC;HÂłak\VYZ`VcYj[Â&#x20AC;Zc`aVhh^h` `^cZh^h`Vch^\ihWZ]VcYa^c\^c`ajh^kVch^\ihbVhhV\Z!hdb\^kZgkZak²gZ^]ZaZ]dkZYZi#

8=>C:H:7:6JIN I^YhiZYI^!id![g`a#&%"&-#AÂł`a#&%"&+# BVZ[iZgV[iVaZ!HÂłak\VYZ&&!&(%,@W]#@ >c[dlll#X]^cZhZ"WZVjin#Y`$ia[#(%'+'%.-

EG>H:G 6ch^\ihWZ]VcYa^c\/(-%`g# ;dYbVhhV\Z/))%`g# @gdehbVhhV\Z/&$'i^bZ(%%`g#!&i^bZ**%`g#

136 * K:AK¢G:B6?'%%-


K:AK¢G:

C

hinese Beauty har huseret på Sølvgade de sidste 2 1/2 år. Det er et lille stykke Kina midt i København, som drives med hård og kyndig hånd af kinesisk fødte Lifang. Lifang er uddannet i Kina og har taget den kinesiske skønhedspleje med sig til Danmark. Og det er netop denne klassiske kinesiske skønhedspleje, hvor især massagen er vigtig, som adskiller Chinese Beauty fra andre københavnske skønhedsklinikker.

der lægges på massagedelen, og man kan sige, at en behandling hos Chinese Beauty er en form for komplet ansigtsbehandling, fordi den både gør godt for det ydre og det indre. Her er cremer og masker til huden og massage til musklerne inde bagved. Efter ansigtsmassagen står den på aromatisk damp, og herefter lægges en tangmaske, som dufter lige så sund og grøn, som den er. Masken fjerner urenheder og hjælper med at holde på fugten i huden.

Kinesisk ansigtsbehandling Når man træder ind i klinikken, bliver man mødt med kinesisk musik, en dejlig naturlig duft og en spartansk indretning. Og det er egentlig meget rart at være på en skønhedsklinik, hvor det hele ikke behøver være så fancy. Så man kan nemt slappe af og overgive sig til Lifangs kinesiske kunnen. Menuen står i dag på en omgang luksus ansigtsbehandling, som varer ca. 60 minutter. Ansigtsbehandlingen starter med 20 minutters intensiv ansigtsmassage, der løsner op for ansigtets muskler. Der er nemlig masser af muskler i ansigtet, men man tænker nok ikke så tit over, at de også kan være ret anspændte. Det unikke i behandlingen er netop denne vægt,

Masser af massage Mens masken gør sit, fortsætter massagen. Først i hovedbunden, så ørerne, i nakken, begge arme og hænder og til sidst bryst og skuldre. Hovedbundsmassagen inkluderer også noget hiven i håret og et par små dask på hovedet. Men bare rolig, for det gør faktisk godt, og Lifang husker hele tiden at spørge, om det er for hårdt. Til sidst i behandlingen fjernes tangmasken, og huden fugtes med velduftende creme. Denne kombination af at få renset og plejet huden, samtidig med at man får massage, kan kun anbefales. Efter behandlingen føler du dig ren, sund og afslappet og godt tilpas både indeni og uden på.

Kinesiske specialiteter Ud over ansigtsbehandling med ansigtsmassage tilbyder Chinese Beauty også kropsmassage og fodmassage. Især fodmassagen er en særlig oplevelse, der er værd at gå efter. Behandlingen indledes med et fodbad i kinesisk naturmedicin, som afrenser fødderne og menes at have en gavnlig effekt på blodomløbet. Herefter masseres der fra fødder til knæ. Hvis du føler dig lokket af sådan en omgang fodmassage, så husk at bestille tid senest dagen inden. De særlige kinesiske urter til fodbadet skal nemlig forberedes dagen før… Chinese Beauty sælger også gavekort til de forskellige behandlinger. Så måske var det en god gaveidé - også til sig selv - med en afstressende fodmassage til de belastede fødder. Og husk, at behandlingerne er til både kvinder og mænd. Der er ikke en lang liste med alle mulige forskellige behandlinger hos Chinese Beauty - man koncentrerer sig i stedet om det, man er bedst til. Det er lidt som på en god restaurant - et lille menukort med få, men til gengæld veltillavede, specialiserede retter. Så bare gå om bord i det klassiske kinesiske.

'%%-B6?K:AK¢G:

* 137


;D@JH£@DAD<>H@:;G>H£G:G

9>II:"B6G>:6H86C>JH

K:AK¢G:

Økologiske frisører [f]__Y]ZcXZcfaYXYg_c 9ZgYj``Zg^Y^hhZ€gÓZgZd\ÓZgZ³`dad\^h`Z[g^h³gZgdegjcYidb^@³WZc]Vkc!d\YZgZg^c\Zcik^kadb!VibVg`ZYZi`VcW²gZYZi# K^k^a\ZgcZ]VkZcniadd`d\eaZ_Z]€gZijYZcVi[€VaaZbja^\Zh`VYZa^\Zhid[[Zghb^Yi^]dkZYWjcYZc#

Hvem drømmer ikke om at friske udseendet lidt op og fx farve de leverpostejsfarvede lokker blonde eller måske røde? Muligheder er der nok af. Og cirka halvdelen af den danske befolkning har da også på et tidspunkt prøvet at farve hår. Men lige så hurtigt som hårfarven kan ændres, kan man komme til at lide voldsomt for skønheden. 5,3 procent har nemlig haft en allergisk reaktion på en hårfarve, og hvert år konstateres der cirka 250 nye tilfælde af allergi over for indholdsstoffer i hårfarve. I efteråret 2007 testede forbrugerbladet Tænk 11 hårfarveprodukter fra det danske marked, og ni ud af de 11 produkter viste sig at være såkaldte kemiske hårfarver med en større mængder farlige stoffer.

138 * K:AK¢G:B6?'%%-

Vinderen af testen blev en plantefarve fra mærket Logona, der er næsten fri for disse skadelige stoffer. Omtanke og økologi rykker ind hos frisøren Ligesom økologi og bæredygtighed fylder mere og mere i vores hverdag, er økologien også begyndt at rykke ind i frisørbranchen. Økologiske frisører er nemlig et oplagt alternativ til dig, der har problemer med at tåle de traditionelle hårfarver, eller til dig, som bare gerne vil undgå hormonforstyrrende stoffer i din dagligdag. Økologiske frisører skiller sig ud fra de traditionelle frisører ved at bruge plantefarve i stedet for de hårfarver, der indeholder kemiske stoffer. Det særlige

ved de organiske produkter er nemlig, at de ikke indeholder stoffer som ammoniak og PPD (paraphenylene-diamin, det mest allergifremkaldende kemikalie i hårfarve). Men bare fordi frisøren er økologisk, behøver et besøg i frisørstolen ikke at være så fodformet, som det umiddelbart lyder. Nogle påstår endda, at håret bliver endnu mere glansfuldt med plantefarver, da det enkelte hårstrå tager mindre skade. Men der er dog også visse behandlinger, som en økologisk frisør ikke kan tilbyde, hvis den organiske linje skal overholdes hele vejen igennem. Fx er det ikke muligt at ændre de glatte lokker til en krøllet manke, da der ikke er lavet en permanentvæske, der er fri for giftstoffer.


Zenz Da Anne Sofie Villumsen var frisørelev, udviklede hun allergi over for kemiske hårprodukter. For at fortsætte i branchen blev hun nødt til at søge alternative veje. Hun har i dag fire saloner fordelt på Østerbro, Indre by, Frederiksberg og Ordrup. Salon Zenz kan blære sig med at have udviklet sine egne produkter under navnet ZenzTherapy. Det er sket i samarbejde med den aromaterapeutiske duftdesigner Julia Kim. Hos Zenz skinner den økologiske ånd igennem overalt, og produkter med allergifremkaldende stoffer undgås så vidt muligt. I frisørstolen får du tilbudt økologisk frugt, te, kaffe eller kakao, og du kan også få et lille kort med de stoffer, som man bør undgå. En klipning koster 555 og 455 kr. for henholdsvis kvinder og mænd. Men du må ofre lidt mere, hvis du vil have Anne Sofie Villumsen selv til at stå med saksen. Ud over diverse plantefarver, som Zenz’ personale er eksperter i, og hårkure, tilbydes også hårpåsætning af 100 procent naturhår fra Indien. Sted Zenz City, Rosenborggade 8, Kbh. K, tlf. 33 32 03 23 Zenz Frederiksberg, Godthåbsvej 101, Frb, tlf. 38 87 38 40 Zenz Østerbro, Sortedam Dossering 101, Kbh. Ø, tlf. 35 43 62 63 Zenz Ordrup, Ordrupvej 46B, Charlottenlund, tlf. 39 30 00 65 Tjek www.salonzenz.dk

Sundform I Sundforms lyse lokaler kan du mere end bare få ordnet hår. I klinikken samarbejder nemlig en kosmetolog, en massør/zoneterapeut og en økologisk frisør. En klipning med vask og styling koster 400 kr. for mænd, mens kvinder må slippe en 50’er mere. Prisen på hårfarve stiger som andre steder efter forbrug. Hvis du er korthåret, kan du blive farvet fra 550 kr., og hvis håret er langt, koster det fra 750 kr. Klinikken tilbyder herudover den særlige behandling Englehår, der tager 105 minutter. Den består af en klipning samt en opbyggende og plejende hårkur og to forskellige former for hovedbundsmassage. Derudover får du en skuldermassage, rygpudemassage og et aromafodbad, så englene synger, når du rejser dig fra frisørstolen. En Englehår-behandling koster 720 kr. Sted Sundform, Kronprinsensgade 3, 1. sal, Kbh. K, tlf. 33 11 22 02 Tjek www.sundform.com

K:AK¢G:

Glow Glows indehaver Lisette har en fortid hos Zenz, men har også arbejdet hos Gun-Britt og Aqua. Hos Glow arbejdes kun med naturprodukter, og her kan du ud fra en hårtest få blandet din helt egen personlige shampoo. For kvinder koster en klipning med vask og styling 465 kr. og for mænd 385 kr. Håret kan blive farvet fra 525 kr. Orker du ikke at bevæge dig til Østerbro, kan du også få frisøren hjem til dig selv, bare du får to andre med. Lisette er nemlig også mobilfrisør. Sted Glow, Århusgade 6, Kbh. Ø, tlf. 51 90 77 59 Tjek www.glow.nu

DoJo - Green Wave

Pilo

Ejeren af DoJo har i løbet af sin karriere hentet erfaringer i modemetropoler som London og New York. Salonen fokuserer ligesom andre økologiske frisører på at give dig en sund, moderne og miljørigtig tur i frisørstolen. En klipning med vask og føn koster 498 kr., men du kan også kombinere klipningen med en farvning til en samlet pris på omkring 1000 kr., alt afhængig om din frisure er kort, page eller lang. Salonen giver studierabat på 15 procent.

Hos Pilo får du naturligvis tilbudt gratis vejledning, før du slår dig ned i frisørstolen. Hårfarverne fås i alle nuancer, og ingen af dem er tilsat kemiske stoffer. Kvinder kan for 495 kr. få en ny frisure. Samme behandling er hundrede kroner billigere for mænd. Hvis dit hår er gået hen og blevet tørt hen over vinteren, kan du for 295 kr. forkæle dig selv med en Honey & Hibiscus-hårkur, samtidig med at du kan nyde en afslappende hovedbundsmassage.

Sted DoJo Green-Wave, Sankt Peders Stræde 10, Kbh. K, tlf. 33 33 86 60, Tjek www.dojogreenwave.dk

Sted Pilo, Niels Hemmingsensgade 6, Kbh. K, tlf. 33 13 23 13 Tjek www.pilo-organichair.dk

'%%-B6?K:AK¢G:

* 139


I=:G:H:H?£<G:C?68D7H:C

BØRN DBI6A:G

8DJCIGN"A:<:C9:

7£GC

@JCHIJ9HI>AA>C<

Drømmeland Der er dømt fantasifulde ture til hinsides verdener, når Statens Museum for Kunst i denne måned åbner en ny udstilling. Udstillingens tema er netop drømme og forestillinger, og hvordan kunsten på forskellig vis formidler eller genskaber disse tanker. Hertil er brugt værker fra museets egen samling iscenesat på en måde, der skal inspirere evnen til at drømme videre selv. Udstillingen er en del af Børnenes Museum for Kunst, der netop laver udstillinger, hvor hele familien kan fordybe sig i interessante emner og kunstnere. Hver weekend er der kl. 13 gratis omvisninger for børn ifølge med en voksen. Drømmerier Tid & sted 17.05-21.06, ti-sø kl. 10-17, on 10-20, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K Pris fri entré Aldersgruppe 6-12 år Info www.smk.dk / tlf. 33 74 84 94

B6A:G>H@:J9;DA9:AH:G

Kunst på danske strandsten Vangede Bibliotek har i denne måned et godt tilbud til de kreative børn. Kunstneren Susanne Kristiansson kigger forbi med inspiration og hjælp til kunstneriske udfoldelser på sten. Hun har altid været fascineret af strandsten og bruger dem i sin egen kunst, hvor hun dekorerer dem med klar inspiration fra både Afrika og Australien. Kristiansson medbringer selv materialer, så det kræver kun lidt god fantasi for at være med, hvad enten man er til lyserøde mønstre med guldglimmer eller dyremotiver i jordfarver. Tilmelding sker fra den 17. maj, og arrangementet er kun for børn, men forældre må gerne hjælpe. Stenmaling Tid & sted Lø 24.05, kl. 11-13, Vangede Bibliotek, Vangede Bygade 45, Gentofte Pris fri entré Aldersgruppe fra 3 år Info www.genbib.dk / tlf. 39 65 38 47

140 * 7£GCB6?'%%-


I=:G:H:H?£<G:C?68D7H:C

7£GC

@6GC:K6A

Sambastemningen vender tilbage Ordet karneval kommer fra det latinske carne-vale og betyder noget i retning af farvel til kødet, forstået som både faste og en periode i cølibat. Det er heldigvis ikke længere i den betydning, at København igen kridter banen op for årets store karneval. Her er tre dages fest med dans og musik i centrum. Op mod 100.000 deltager i begivenhederne, selvom vejrguderne ikke altid er på arrangørernes side. Det store antal gør dagene til en af de største kultur- og musikbegivenheder, som byen kan byde på. Karnevalet kom første gang til byen i 1982 og byder traditionen tro på en masse aktiviteter af den musikalske slags for både børn og voksne. Man kan således både deltage i sang og dans eller nøjes med at kigge på, når børnepa-

raden går sit optog på festivalpladsen i Fælledparken. Her finder de fleste af arrangementerne sted, og der opsættes forskellige scener med bands, dans, kor - hovedsagligt i verdensmusikgenren. Om dagen står underholdningen særligt i børnenes tegn, og det er tilmed en ganske gratis fornøjelse. Karneval Tid & sted 09.05-11.05, kl. 11-00, Kbh. K og N Aldersgruppe alle Pris Gratis Info www.karneval.dk

'%%-B6?7£GC

* 141


I=:G:H:H?£<G:C?68D7H:C

7£GC:?6OO

I:6I:G

;DID/6<C:I:H8=A>8=I@GJAA

7£GC

Løgn og musik Carl Quist Møller er en mand med mange funktioner: foredragsholder, trommeslager, animator og er ikke mindst kendt som den løgnagtige fortæller i børne-tv. Senest har han på DR spillet hovedrollen som den desperate far, der på sjove måder forsøger at opnå sine trillingedrenges anerkendelse. Der gør han ved at lyve i stor stil om sine job - herunder arbejdet som garder hos Den Kongelige Livgarde. Løgnehistorierne munder ud i musikalske indslag og er basis for en koncert, hvor børn kan møde den uheldige far og hans skøre historier live. Med sig har han Livgardens eget musikkorps. Carl Quist Møller & Den Kongelige Livgarde Tid & sted Sø 04.05 kl. 15, Skuespilhusets foyer, Sankt Annæ Plads 36, Kbh. K Pris 60-100 kr. Aldersgruppe 6-12 år Info www.kglteater.dk / tlf. 33 69 69 69

Beskyttet bag ruderne Glashus er titlen på det stykke, som teatergruppen Rundt På Gulvet opfører som gæstespil på Zangenbergs Teater i denne måned. Stykket handler om en mærkelig plante, der altid har levet beskyttet bag de trygge glasruder i sit drivhus. Det har gjort planten så sart, at den har svært ved at tåle det uvejr og den modgang, som den oplever, da dens drivhus lander i den virkelige verden. Således har planten nogle besynderlige og romantiske forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, og stykket giver børn og voksne en humoristisk fortælling om, hvad et beskyttet liv kan forårsage. Glashus Tid & sted 02.05-18.05, varierende spilletider, Zangenbergs Teater, Pilestræde 59, Kbh. K Pris 30-110 kr. Aldersgruppe 8-12 år Info www.zangenbergs-teater.dk / tlf. 33 14 50 05

142 * 7£GCB6?'%%-


I=:G:H:H?£<G:C?68D7H:C

7:K¢<:AH:

Afrikanske rytmer Krudttønden sætter mandage af til afrikansk inspiration. Underviseren er blandt andre Elisabeth Lange, der tog til Ghana i 1980’erne for at studere afrikanske trommer, sang og dans, og denne viden kommer nu danske børn til gode. Det gælder fx om at lave bevægelser, der fortæller en historie, eller at synge sange på dansk, engelsk eller et afrikansk sprog. Børnene får desuden dansebælter på og lærer at bruge forskellige remedier som instrumenter koste, kurve og til slut instrumenter. Ofte slutter mandagene af med en mindre opvisning af det, børnene har lært. Tilmelding anbefales. Afrikansk dans, sang og musik for børn Tid & sted Ma frem til 02.06, kl. 10-11.50, Krudttønden, Serridsslevvej 2, Kbh. Ø Aldersgruppe alle Pris 15 kr. Info www.afrikanskdans.dk / tlf. 35 42 83 62

9:BDCHIG6I>DC6;7>A:G

7£GC

Biler for børn

Er du en af dem, der drømmer om at se, hvordan en rigtig brandbil ser ud indefra - eller måske forældre til en kommende brandmand? Har du nogensinde tænkt på, hvordan en ambulance egentlig er indrettet, når du ser dem komme susende forbi i byens gader? Måske er flere i familien bare generelt vild med store biler, motorcykler og lignende? Under alle omstændigheder bør du tage dit barn i hånden og drage til biblioteket i Gentofte i denne måned, hvor ansatte hos politiet og brandvæsnet viser køretøjerne frem. Her kan interesserede ud over at stille spørgsmål få demonstreret nogle af bilernes funktioner. Redningskøretøjer Tid & sted Ti 24.05, kl. 11-13, Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé, Hellerup Pris fri entré Aldersgruppe alle Info www.genbib.dk / tlf. 39 98 58 00

'%%-B6?7£GC

* 143


B6GI>C9G:N:GE:9:GH:C

Eventyr i Gladsaxe £hiZc[dghdaZcd\kZhiZc[dgb€cZca^\\ZgYZgZcWn#BVc\ZbZccZh`Zg[dgW^cYZgYZccZWnbZY\]Ziida^\cZcYZWZWn\\ZahZg V[ZcnYZghijh`³cVg`^iZ`idc^h``VgV`iZg#>WnZc!YZg`VaYZh<aVYhVmZ!he^gZgYd\hidgZYg³bbZd\`gZVi^k^iZi#:kZcingZiZg cZba^\`dbbZii^aWnZc^[dgbV[:kZcingiZVigZi#9dlcidlcid\bZY^cYZc[dg[dgbZYZ\cZ³_cZViZg[VgZ!]k^a`ZZkZcinga^\Z deaZkZahZgYZgjYhe^aaZgh^\]Zg#

T

eatret med det magiske navn har eksisteret siden 1991, og mange et barn har siden fået træning i skuespil, dans og sang, hvilket er de tre discipliner, som teatrets skole udbyder. Denne torsdag var alle de fremmødte unge mennesker helt nye efter at være blevet optaget på skolen i november. De stod nu i tre forskellige rummelige lokaler og fik den første spæde træning og introduktion. Dans I sal 1 udfoldede dansen sig hurtigt til rytmisk popmusik, og snart var en serie parat, og imponerende var det at se, hvorledes de unge allerede på førstedagen havde styr på rytme og tempo samt sværere øvelser som eksempelvis piruetter. Alle

144 * 7£GCB6?'%%-

gik til dansen med højt koncentrationsniveau. Om ikke længe kan de unge udfolde sig på højere plan og med tiden opleve en større frihed og kropslig balance - for ikke at tale om træning og kondition, som vil blive optimeret uge for uge. Sveddråberne på både undervisers og de unges pander viste, at det ikke blot er leg. Alle vil dette med hjertet, og drømmene om en fremtid i dansens verden stod malet på de røde kinder. Der kommer hårde tider fremover, men alle bliver gennem dette forløb på Eventyrteatret rustet både mentalt og fysisk til at klare strabadserne, idet det pædagogiske arbejde tydeligvis tæller på højde med selve træningen. Alle undervisere har naturligvis professionalisme, erfaring og hjerte med i denne undervisning.

Skuespil I Sal 2 var der fokus på skuespil. Netop erfaring, professionalisme samt myndighed præger en af de faste undervisere på skuespillinjen. Ulla Jessen er kendt fra teater, film og tv. Hun har undervist mange unge som voksne mennesker gennem tiden og har bibeholdt sit engagement på alle fronter - et engagement som er så indgroet i denne dame, at det kryber ind under huden på og smitter enhver, som får den glæde at være i selskab med hende i træningsøjemed som i en mere afslappet omgangsform. Ulla Jessen har meget på hjerte, og hun kan sit kram. I en pædagogisk cirkel stod nu de unge og lod sig undervise i dramaets essentielle disciplin; skuespil.


Skuespil handler ikke kun om at være udøvende scenekunstner med gåpåmod. Der skal meget teknik til for at kunne gøre en lødig præstation på de skrå brædder. Stemmetræning er uundværlig, og netop stemmen og vejrtrækning var på programmet denne torsdag. I øvrigt en træning som alle mennesker kan have gavn af. Der blev artikuleret sjove lyde, og det er altid en fryd at træne stemmen - om end ikke så nemt, som mange tror. Det er hårdt arbejde, fysisk krævende, og det skal tages meget seriøst, hvilket Ulla Jessen gennem sit pædagogiske arbejde lægger vægt på. En skuespiller med en svag stemme kan ikke gøre sig gældende. Sang En sanger uden gennemslagskraft i stemmeføringen vil som regel også have meget svært ved et eventuelt gennembrud. I sal 3 - en mindre sal tilegnet netop sang - var der fokus på korsang. Korsang træner de unges sans for samarbejde og støtter indlæring af forskellige grundprincipper. Ved klaveret sad musiklærerinden, og man følte sig et øjeblik henført til filmen Fame fra de spæde 1980’ere. Sangteksten var også fra firserne i form af en af Sanne Salomonsens numre, men den var ikke lige til for det unge kor. Blot kort inde i sangen var den gal. Betoningen og rytmen skulle finpudses, og flere af de unge fremmødte havde lagt for meget stemme og solotendenser i korsangen. Solosang skal der naturligvis nok blive plads til med tiden. Musicaler i Tivoli Eventyrteatret er ikke kun en skole. Det er et teater, og selvom selve lokalerne ikke har rum til en rigtigt teatersal, bliver der hvert år optrådt på en af de professionelle scener i København. Glassalen i Tivoli danner eksempelvis ramme om de to store traditionsrige musicaler i efteråret og ved juletid i december. Mere eventyrligt kan rammerne næppe

blive. Disse begivenheder går ikke stille af sig. Begge forestillinger er stort anlagt med op til 80 medvirkende, prægtig scenografi og overdådige kostumer. Her bliver de unge mennesker prøvet for alvor, og hvad de seneste anmeldelser angår, består de prøven med bravur. En eventyrlig teaterleder Susanne Vognstrup har ledet teatret siden begyndelsen i 1991. Hun har på en underfundig og skæbnebe-

stemt måde altid haft med eventyr at gøre. Som hun beskriver det: ”Eventyr og teater har altid været mit liv. Jeg er født og opvokset i eventyrkvarteret i Herlev. Jeg boede først på Troldhøjen, derefter Troldstien, og jeg gik på Elverhøjens skole. Jeg legede i Elverparken, gik til dans på Tornerosevej, og mine bedste veninder boede på Snehvidevej og Rødhættevej. Da jeg selv som barn havde mange gode oplevelser i Pingklubben, synes jeg, det var synd, der ikke fandtes et lignende sted for teaterglade børn. Det var derfor helt naturligt for mig at etablere Eventyrteatret i 1991.” Eventyr i fremtiden Med de nye lokaler i Gladsaxe er rammerne blevet endnu bedre, og mange børn og unge skal opleve glæden ved teatret fremover. Ved hjælp af uvurderlig støtte fra sponsorer og ikke mindst foreningen Eventyrteatrets venner samt mange andre frivillige kræfter kan Eventyrteatret forhåbentlig fortsætte langt ind i fremtiden. Teater er ikke blot teater. Det kan også give børn og unge tro, drømme og stort selvværd, som de kan få meget gavn og glæde af i voksenlivet - i den kreative og arbejdsmæssige verden såvel som i privatsfæren. Tjek www.eventyrteatret.dk

>C;D C²hiZ[dgZhi^aa^c\e€:kZcingiZVigZiWa^kZg

9Zc7Zhi³kaZYZ@Vi^Z[iZg€gZi'%%-# 7^aaZihVa\ZihiVgiZg%*#%*

'%%-B6?7£GC

* 145


KLUMME @AJBB:B6A:C:A:>G67:C

Velkommen til København ?Z\]daYZgbZ\ZiV[VigZ_hZhVbbZc bZYb^c[Vb^a^Z#NcYa^c\hgZ_hZb€aZg hidgWnZgdkZgVai^kZgYZc#C€gbVc gZ_hZg!a²gZgbVc^``ZWadicd\Zidb YZ[gZbbZYZWnZg!bZcb€h`Za^\Z h€bZ\Zidbh^cZ\ZcWn# "B^cWnZg@³WZc]Vkc# BVaZcZAZ^GVWZc]Vgh^YZc'%%,k²gZiVYb#Y^gZ`i³g[dgK:<6

@AJBB:

Vi er lige kommet hjem fra en rundrejse i USA og Canada. Newyorkerne har til forskel fra deres landsfæller uden for Manhattan ry for at være mere rå og kantede, endda uhøflige. Men alle viste levende interesse og ville tale med os, ortodokse jødiske kvinder i paryk, taxachaufføren fra Bangladesh, den sorte vietnamveteran i rullestol og makeupdamerne i Bergdorf Goodman. Den jødiske skrædders far - en mild, ældre herre - havde siddet i Buchenwald med en dansk politimand og endte med at pakke sin madpakke op og dele den med børnene midt i butikken! På alle restauranter kunne vi få en ekstra stol til børnenes dukker. Og som noget selvfølgeligt boarder familier med børn før businessclass i lufthavnen.

Sidste år var jeg også så heldig at besøge Seoul i Sydkorea. På et marked faldt jeg i snak med en koreansk pige, der hjalp mig med at gennemskue priserne. Hun endte med at følge mig igennem Seouls vidtstrakte togsystem helt hjem på mit hotel. Undervejs købte hun riskager til mig og fortalte om sit liv som studerende i Hongkong. Det eneste, hun ville, var at øve sit engelsk.

Rejsen førte os til Vancouver, hvor damerne på hotellet stod kl. 7 om morgenen med store smil, udtrukne stole og papir og farvekridt til børnene. Nysgerrige spørgsmål om dagens planer og tips til gode steder at besøge faldt helt uopfordret. På skisportsstedet nord for Vancouver havde venlige fremmede hjulpet børnene skiene på, hvis man lige var uopmærksom et øjeblik. Og faldt de på pisten, stoppede folk for at høre, om alt var i orden. ”Are you ok?” er blevet en del af ordforrådet hos ungerne.

København er en pragtfuld by, smuk og sofistikeret, smækfyld med flotte piger, lækkert design, mm. Men vi har i den grad noget at lære, når det gælder åbenhed, imødekommenhed, høflighed og service. København har så meget at byde på, men er københavnerne en del af attraktionen? Jeg anbefaler ofte Danmark til folk ude i verden, men krydser i mit stille sind fingre for, at de ikke løber ind i den gængse måde at modtage udlændinge på. Vi kan ikke lide tyskere, vi synes, amerikanere

Efter en rundrejse i Thailand alene med mine døtre var det et chok at komme tilbage til den europæiske virkelighed. Først i SAS-køen i lufthavnen, siden - gyyys - i Frankfurt, hvor absolut ingen giver en hånd eller lader en mor med små børn springe frem i køen. Mig først, mig først!!

er overfladiske og dårligt klædt, vi griner af japanerne i deres turistbusser, italienerne er her kun for pigerne osv. I vores ”få har for meget, færre for lidt”-samfund har vi sympatisk bestræbt os på at udligne forskelle mellem samfundsklasser. Det er min hjemmestrikkede teori, at bl.a. service og almindelig høflighed ved den manøvre er blevet en negativt ladet adfærd på linje med underdanighed. Ved at vise service og høflighed placerer man sig under den anden, og derfor står taxachaufføren i lufthavnen med hænderne tomme og glor, mens min familie fylder bilen efter en lang flyvetur, for ”han er sgu da ikke mindre værd end os”. Og den sure mokke på cafeerne i centrum ser kun modvilligt op, når man nærmer sig bardisken. Jeg opfordrer til, at man gør det til en principsag at hjælpe turister, der står og flakser med deres bykort inde i centrum. At man rejser sig for ældre og forældre med små børn i bussen, at man giver et nap med klapvognen. At man viser interesse for dem, man møder. Vi er alle sammen værter i byen og for hinanden. Byd velkommen.

9dlcidlch`ajbbZh`g^kZhe€h`^[iV[eZghdca^\]ZYZg!YZg]VgZiZaaZgWZ\\ZWZc\dYieaVciZi^YZi`³WZc]Vkch`Z`jaijga^k# @ ajbbZcZgjYZaj``ZcYZZijYign`[dgh`g^WZciZch]daYc^c\#

146 * @AJBB:B6?'%%-


DO YOU DARE?

TAKE A WALK ON THE DARK SIDE

6PRRWKDQGVPRN\DPDUULDJHRI ĦQHSHDWHGVFRWFKPDOWZKLVNLHVDQG To be released September 1st 2007


DT nr. 13