Dtl magasinet september2015

Page 26

MEDLEMMERNE JURA

DET NYESTE FRA JURISTERNES INDBAKKE DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og Dansk Erhverv. DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer råder også over eksperter i bl.a. overenskomster, personalejura og arbejdsmiljø.

Læs her, hvordan gentagelsesvirkning ved overtrædelse af reglerne om overlæs mv. beregnes

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

TIDLIGERE STRAFFE FOR OVERLÆS MEDREGNES I TO ÅR

! På anmodning fra Kjøbenhavns Vognmandslaug har Rigsadvokaten præciseret retspraksis for gentagelsesvirkningen og betydningen af tidligere straffe ved overtrædelse af reglerne om totalvægt og akseltryk. Her er en kort beskrivelse af systemet: Bødefri i 2 år nulstiller Har man tidligere været straffet for overtrædelse af reglerne om totalvægt eller akseltryk tillægges normalt betydning for bødeberegningen (gentagelsesvirkning), hvis der begås en ny overtrædelse af reglerne om totalvægt eller akseltryk inden for en gentagelsesperiode på to år. Først når der er gået mere end to år fra tidligere overtrædelser af reglerne om totalvægt eller akseltryk, medregnes disse overtrædelser ikke længere. Der skal således foreligge en ”bødefri” periode på to år eller mere, hvor der ikke er sket overtrædelse af bestemmelserne om totalvægt og akseltryk, før tidligere overtrædelser ikke længere tæller med, når bødestørrelsen skal udregnes. Det er datoen for afgørelsen eller bødevedtagelsen, der afgør beregningen af toårs perioden. Straffe ældre end to år kan medtages Gentagelsesvirkning er altså en tidslinje på to år, men den kan godt gå flere år tilbage. Bliver man fx

26

DTL magasinet

Ved tiltaler for overlæs indregnes tolerancegrænsen ikke.

straffet for overlæs (forhold 1), ser man på, om der er lignende forhold (forhold 2, forhold 3, forhold 4 osv.) inden for de seneste to år. Foreligger der ikke en samlet ”bødefri” periode på 2 år eller mere, så kan også straffe for overlæs, der ligger mere end to år tilbage, blive taget i betragtning ved udregningen af bødestørrelsen. Har vognmanden en afgørelse inden for to år (forhold 2), fra det forhold, som skal afgøres her og nu (forhold 1), giver denne afgørelse anledning til en forhøjelse af bøden med taksten svarende til én såkaldt ”forstraf”. Men det med ”forstraffe” stopper ikke her. For nu kigger man så på datoen for afgørelsen af forhold 2, og ser, om der evt. skulle ligge et forhold inden for to år før forhold 2. Gør der det, bliver det talt med som forhold 3 og udløser endnu en forstraf. Sådan bliver man ved – indtil der igen (forhåbentlig) bliver en tidslinje mellem to forhold af mindst to års varighed.

Først da stopper søgningen og medtagelsen af forstraffe. Hver forstraf udløser forhøjelse I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren/brugeren med 1.400 kr. pr. forstraf. Den forhøjede bøde i gentagelsestilfælde beregnes på grundlag af bøden for en førstegangsovertrædelse før en eventuel oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500 kr. Ved bødefastsættelsen i sager om for højt akseltryk lægges der alene vægt på forstraffe vedrørende akseltryk. Fordoblingsreglen er bortfaldet Den oprindelige regel om fordobling af bøden til ejeren ved flere end 10 forstraffe (med indbyrdes gentagelsesvirkning) for overtrædelse af reglerne om totalvægt eller akseltryk bortfaldt, da færdselsloven blev ændret i 2011. Tolerancegrænser medtages ikke i bødeberegning 1. januar 2014 blev totalvægten

som bekendt hævet til 50 ton på 6-akslede vogntog, og til 56 ton på 7-akslede vogntog pr. 1. august 2014. De nye, højere grænser har samtidig betydet, at myndighederne har ønsket at sænke tolerancegrænsen for overlæs af hensyn til vejbelastningen og trafiksikkerheden. Transportministeriet og Justitsministeriet fastsatte sidste år i dialog med DTL en tolerancegrænse til 6,0 pct. eller max. 2.000 kg. Tolerancegrænsen er alene et udtryk for hvornår, der rejses tiltale for overlæs, og er ikke tænkt som en frihed for vognmanden til at læsse på inden for tolerancerne. Rejses der tiltale for overlæs, udregnes bødestørrelsen altid ud fra lovens maksimumskrav til vægt og akseltryk, og tolerancegrænsen indregnes ikke. Interesserede kan få yderligere oplysninger hos DTLs chefjurist John Roy Vesterholm, telefon 40 63 64 33 .

SEPTEMBER 2015


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.