Nyt bookingsystem Virksomhedens centralnervesystem – bookingsystemet – er også helt nyt – og digitalt. »Vi kører alle bestillinger med mere online på nettet. På den måde kan vi tilbyde vore kunder totalløsninger med pakker og paller overalt i Danmark og til udenlandske destinationer. Det er nyt for os,« siger han. Indtil videre opererer virksomheden både med den ældre bookingportal på nettet og det nye system, der for at være konkurrencedygtig på fragtmarkedet med de helt store aktører rummer tillægsfunktioner som ”Track and Trace”, forsendelseshistorik og labels. Nyt er også statistik over forsendelser, automatisk sms/mail advisering til kunder, og kundens kunde – så modtageren af godset får besked – med et link til track & trace – ligesom man kender det hos andre store aktører. »Derudover får vi snart en funktion, der kan lave palleregnskab ud fra scanningerne, og en prisberegner, så man kan se prisen for det, man sender automatisk,« tilføjer han. Der er også mulighed for at indlæse data fra kundens økonomi system, så ordrene indløber helt automatisk – altså en proces der kan spare alt tastearbejde væk. Og som også optimerer processen hos kunden. Ny hjemmeside Midt i alt det andet har han også fået stablet en ny hjemmeside på benene. Den tager højde for den digitale omstilling ikke mindst
OKTOBER 2015
online-bookingen. Hjemmesiden har adressen www.danmarksfragtservice.dk. Alt på en Iphone Anni Schondelmeier holder en terminal og håndscanner i begge hænder og fortæller, at det småtunge udstyr nu er skrottet. I stedet har hver chauffør fået en smartphone, Iphone 6+. Smartphonen kan nemlig alt det, som chaufførerne før skulle medbringe særligt grej til. Takket være app’en, ScanApp fra det danske firma Edisoft, foregår alle stregkodescanninger og andre transaktionerne nu på den flade telefon – inklusiv kundens underskrift. Samtidig kommunikerer telefonen direkte med kontoret og bogholderiet. »Det er smart,« siger Anders Schondelmeier. En detalje er fx, at smartphonen også viser et landkort med præcis angivelse af, hvor varen er leveret og underskriften på den chauffør, der har leveret varen. Med smartphonen kan man jo også tage billeder af godset og lagre elektronisk på track&trace. Derved kan kunden se: underskrift, den præcise lokation på Googlemaps satelitten, vægt/ dimensionsrettelser og et billede. Elektroniske fragtbreve »Målet er, at vi næste år afskaffer papirfragtbreve i virksomheden og kun bruger elektroniske fragtbreve og labels,« siger den unge it-tovholder. Fire nye kunder Hvad med kunderne? »På grund af det nye it-system og dets muligheder har vi fået fire nye kunder på kort tid. Det gør, at vi allerede nu forventer en vækst på ca. 35 procent allerede i fjerde kvartal. Så vi ansætter akut tre nye chauffører, øger lastekapaciteten på egne biler og udvider hos de indlejede vognmænd. De nye kunder forklarer, at it-delen vægtede højst i deres valg, da deres hidtidige fragtløsning ikke var god nok. Vores it giver også dem mulighed for vækst. Specielt e-handelen efterspørger i høj grad denne form for løsninger.« Anders Schondelmeier ser med stor fortrøstning på, at it-investeringerne hurtigt er tjent hjem.
ARKIVFOTO: SARAH BUTHMANN
»Nu er vi i gang. Så må vi se, om der skal ske yderligere, hvad angår brændstofbesparelser på et senere tidspunkt,« siger Anders Schondelmeier. »Det er learning by doing. Det helt afgørende er, at vi siden i sommer har fået langt mere viden om den daglige kørsel takket være de udførlige rapporter fra flådestyringssystemet. Chaufførerne bruger også Driver Support, der giver karakterer efter, hvordan de kører.« Virksomheden er også gået den digitale vej til at holde styr på kørehviletiderne og de enorme datamængder. Man bruger TungVognsSpecialistens Tacho Online, der er gratis for DTLs medlemmer.
Thurah Transport fortæller i en kort film om, hvordan virksomheden udnytter it i dagligdagen.
IT-FREMSTØD I GANG Et digitaliseringspartnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, transportorganisationerne, Dansk Erhverv, ITbranchen, 3F med flere er efter en pause med regeringsdannelsen kommet op i omdrejninger. Det første synlige bevis er en ny hjemmeside, www.gaadigital.dk, som bl.a. rummer nogle korte film med eksempler på virksomheder, der er kommet godt i gang med it. Den åbner 20. oktober. Filmene fortæller om, hvad man har gjort hos Thurah Transport og Papuga A/S. Et par uger efter bliver der holdt nogle inspirationsmøder og workshops på Sjælland og i Jylland. På inspirationsmøderne får deltagerne vist konkrete eksempler på de gevinster, der kan hentes ved at springe på digitaliseringsvognen. Der kommer også indlæg af leverandøruafhængige oplægsholdere og
af vognmænd, der beretter om deres erfaringer. På de efterfølgende workshops får deltagerne hjælp til at få afklaret netop deres behov, så de selv kan komme i gang. Her vil forskellige leverandører også deltage i løjerne. Møderne holdes: Sjælland: Inspirationsmøde i Høje Taastrup 2. november; Workshop 1+2 i Ishøj 9. og 16. november. Jylland: Inspirationsmøde i Aalborg 4. november: Workshop 1+2 i Aalborg 11. og 18. november. Møderne holdes om eftermiddagen med start kl. 15:30. Yderligere informationer hos DTLs repræsentant i den fælles arbejdsgruppe, Carl Peter Frederiksen på mail cpf@tungvogn.dk eller mobil 4091 6185. Tilmeld dig på www.gaadigital.dk
DTL magasinet
15