DANSKE VOGNMÆND

“Vi ønsker ikke at undgå at betale vejafgift. Tværtimod. Derfor er det frustrerende at blive straffet med så høje bøder i et system, som, vi samtidig oplever, er fejlbehæftet.“
8 MISTER GOD MAND TIL VEJAFGIFTEN
City Trans A/S ved Køge slås som mange andre med uforståelige bøder.
11 VEJAFGIFTSSYSTEMET ER FEJLBEHÆFTET
Kommentar om vejafgiften af dir. Brian Pedersen fra AutoBude A/S.
12 UDSIGT TIL FORTSAT BØDESKANDALE
Sagen med ubetalte bøder til udlændingene vil fortsætte uformindsket i 2026.
14 MINISTEROPVISNING I IKKE-SVAR
Samråd i Folketinget med transportminister Thomas Danielsen gav ingen svar.
VEJAFGIFT. Samråd i Folketinget med transportminister Thomas Danielsen gav ingen svar på vognmændenes problemer med vejafgiften og de mange ubetalte vejafgiftsbøder til udlændinge.
ELEKTRIFICERING. Vi
prøvekører en perlerække af lastbilproducenten MAN’s nye elektriske lastbiler.
16 VIL TILLADE SOVEKABINER I VAREBILER
Sovekabiner i varebiler i international kørsel bliver måske tilladt næste år.
18 KRAV TIL VOGNMÆND OM ENERGISYN
En forenkling af regler om klima- og energisyn kan være på vej.
20 NY VOLVO SPARER SYV PROCENT
Volvo har arbejdet seriøst med at spare brændstof ved FH 500 Aero I-Save.
24 NYE ELEKTRISKE LASTBILER FRA MAN
DANSKE VOGNMÆND har prøvekørt nogle af de nye elektriske MAN-biler.
27 REGN PÅ, OM EL KAN BETALE SIG
Ifølge Cowi kan brugen af ellastbiler være sund økonomi.
28 KRANBIL MED DET HELE
Der er tænkt grundigt over alle detaljer på den ny kranbil.
31 ANSÆTTELSE AF FUNKTIONÆRER
Overblik over de vigtigste vilkår ved ansættelser omfattet af funktionærloven.
32 FLYTTER FOKUS FRA SALG TIL POLITIK
Generalforsamling: Flyttefolkene i DMF på vej til at blive mere politiske.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo.
Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650. Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
På samrådet om vejafgiften i Folketingets Transportudvalg i midten af september talte transportminister
Thomas Danielsen (V) gentagne gange om at tage ansvar. Men ansvar er ikke kun noget, man vælger at tage. Det er noget, man harogså når tingene ikke fungerer.
Sådan er det med vejafgiften, som er historien om en politisk beslutning, der blev søsat for tidligt, administreret for dårligt og sanktioneret alt for voldsomt og skævt.
Faktum er, at vejafgiften blev introduceret efter politisk pres uden en tilstrækkelig indkøringsperiode. Resultaterne kender vi: En voldsom bødestorm til vognmændene i særligt de første måneder og en række konkrete problemer med børnesygdomme på myndighedernes kontroludstyr og højteknologiske bokse til GPStracking, der skulle have et “dask” af brugerne for at virke.
Læg dertil, at man trods alle advarsler fra bl.a. DTL står med en papirtiger til inddrivelse af bøder fra udenlandske lastbiler, der alene efter første halvår androg mere end 100 millioner kroner.
Regeringen har dermed tvunget et skrivebordseksperiment ned over vores branche - uden at være klar. Det er uansvarligt og respektløst. Derfor kan ingen være overrasket over, at vognmændene i stor stil har mistet tilliden til vejafgiftssystemet til lyden af refrænet fra minister og myndigheder om, at systemet skam fungerer, og at vejafgiften er en succes med en høj efterlevelsesprocent.
For vognmændene, der bliver ramt, er det en voldsom belastning, som både koster tusinder af kroner og dyrebar tid. Læs historien på side 8-10 i dette blad om City Trans A/S i Køge, som fik 20 bøder i streg på den samme lastbil med samme fejl på samme boks og efterfølgende otte bøder i rap af samme karakter. Vognmanden har gjort indsigelser mod samtlige og fået medhold i én, mens de øvrige 19, som er identiske, er afvistuden forklaring.
Det giver ingen mening at fortsætte med at påstå, at systemet fungerer, og at det drejer sig
Det er decideret uværdigt at kriminalisere erhvervet over én kam, som det sker i øjeblikket.
om et fåtal, der rammes af fejl og urimelige bøder. Selv et ur, der er gået i stykker, viser jo klokken rigtigt to gange i døgnet.
Det er decideret uværdigt at kriminalisere erhvervet over én kam, som det sker i øjeblikket. Læs kommentaren på side 11 af direktøren fra Autobude A/S i Hedensted, Brian Pedersen, som leder en virksomhed, der arbejder systematisk med digitale løsninger i administrationen i det daglige. Med hvilken begrundelse skulle virksomheden, der alene frem til maj betalte over en million kroner i vejafgift, undlade at betale få hundrede kroner i afgift for i stedet at blive ramt af bødehammeren på 50.000 kroner?
Jeg hæfter mig dog også ved, at ministeren på samrådet beklagede sig over, at ingen byder ind med løsninger over en kop kaffe. I DTL – Danske Vognmænd lader vi ikke den slags muligheder gå til spilde, så vi har inviteret os selv til kaffe i Transportministeriet.
Vi medbringer gerne konkrete anbefalinger til ministeren:
• Flere og hurtigere advarsler direkte til vognmændene, hvis boksene ikke virker.
• En vejkontrol udført af politiet eller Færdselsstyrelsen, så især udenlandske lastbiler, der snyder med vejafgiften, stoppes og tilbageholdes i Danmark. Vi ved, at der allerede findes finansiering.
• Nedbringelse af bødetrykket i både antal og størrelse for dem, der ikke bevidst snyder.
• Tilpas bøderne til karakteren af forseelsen fx ved tekniske og menneskelige fejl, hvor afgiften er betalt korrekt før og efter hændelsen.
• Mulighed for at efterbetale en skyldig afgift for at lukke huller i en ellers normal adfærd.
Lad os få nogle ordentlige svar og brugbare løsninger fremfor flere dårlige undskyldninger. Og lad os fremfor alt se dem, der er ansvarlige, påtage sig ansvaret.
Adm. direktør Erik Østergaard
Følg Erik Østergaard på LinkedIn og på X: @erikoestergaard
Ved redigeringen af den nye transportoverenskomst er der lavet en række strukturelle ændringer af opbygningen i overenskomsten. Overenskomsten er nu delt i to bøger: Bog 1 indeholder alle de bestemmelser i overenskomsten, som anvendes i hverdagen og er delt op i syv kapitler inddelt efter emne, hvor hvert kapitel indeholder overenskomstbestemmelser indenfor samme område. I bog 2, ”Organisationsaftaler og bilag”, finder man de dele af overenskomsten, som ikke nødvendigvis anvendes hver dag. Den nye opbygning betyder, at nogle bestemmelser har fået nyt §-nummer. Konsekvensen af det er også, at henvisningerne forskellige steder i overenskomsten er rettet til efter den nye struktur. Formålet med den nye opbygning er at gøre det mere overskueligt at arbejde med overenskomsten og finde rundt i bestemmelserne.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening
Når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel, skal du altid afpasse hastigheden, så du kan nå at standse, hvis der kommer et tog. Kryds aldrig en jernbaneoverkørsel, hvor lyset blinker, klokken lyder, eller hvor bommen er nede eller på vej ned. Der findes jernbaneoverkørsler, der ikke har bomme eller advarselssignaler, typisk på steder, hvor få trafikanter krydser sporet, fx på mark- eller skovveje. Her er der ikke noget, der advarer dig om, at der kommer et tog. Stop helt op og se og lyt efter tog, inden du krydser. Du skal være helt sikker på, at der ikke er et tog på vej, før du krydser sporet. Hvis oversigtsforholdene omkring overkørslen er dårlige, tuder lokomotivføreren i hornet kort før, toget passerer.
En kommende københavnsk nulemissionszone, som fra 2028 omfatter varebiler og lastbiler under 12 tons i København, bliver placeret på Indre Vesterbro. Zonen afgrænses groft skitseret af hhv. Tietgensgade, Enghavevej, Ingerslevsgade og Gl. Kongevej. Det betyder også, at der ikke placeres en nulemissionszone i indre København som fx Middelalderbyen. Efter loven må der nemlig kun være en afgrænset zone pr. kommune, og en zone må ikke omfatte det strategiske vejnet. Såfremt lastbiler over 12 tons på et tidspunkt skal omfattes, vil det kræve en ændring af loven i Folketinget og vil først ske efter en evaluering. Fra starten af 2027 omfattes kun persontrafik, og fra starten af 2028 omfattes erhvervstrafikken, dvs. varebiler og lastbiler op til 12 tons af nulemissionszonen. Zonen skal i offentlig høring, før den kan vedtages og indføres.
Kilde: DTL/Københavns Kommune
Den 1. august trådte nye regler i kraft, som gør erhvervspraktik obligatorisk for elever i 7.- 9. klasse. At tilbyde erhvervspraktik er en investering i både de unge og i transportvirksomheden. Eleverne får indsigt i arbejdslivet som chauffør, mulige uddannelsesveje og i transportbranchen som sådan. Samtidig styrker man sin virksomheds omdømme og øger kendskabet i lokalsamfundet. Dansk Erhverv har lavet en guide til, hvordan man kan gribe erhvervspraktik an bl.a. med skabeloner til både en erhvervspraktikaftale mellem eleven og virksomheden og en praktikplan, som man kan tage udgangspunkt i, når man skal lave et program for den kommende erhvervspraktikant. Find guiden på danskerhverv.dksøg på “erhvervspraktikanter guide”.
Kilde: Dansk Erhverv
Vores sværgodstaksatorer hjælper dig med at komme godt og hurtigt gennem et skadeforløb.
Hos If ved vi, at en så kort nedetid på bilen som muligt er afgørende for dig som vognmand. Der er nemlig ikke noget, der hedder lånebil i sværgodsbranchen.
Derfor har vi erfarne sværgodstaksatorer, som dagligt arbejder for at hjælpe kunderne godt og hurtigt gennem et skadeforløb.
Hos If går vi altid efter enten originale dele eller gode brugte dele fra landets brugtlagre, så vi kan være med til at holde reparationsudgifterne nede for vores kunder, og stadig sikre en god kvalitet.
Ring til vores vognmandsspecialister på telefon 70 12 12 32 eller besøg if.dk/dtl
Med dig hele vejen
Fra onsdag d. 1. oktober vil Færdselsstyrelsens fysiske tachografkontorer i Aalborg, Kolding og Kastrup ikke længere være bemandet på daglig basis. Ansøgere opfordres til at anvende den digitale ansøgningsblanket på borger.dk. Tachografkort sendes direkte til modtageren fra Færdselsstyrelsens kortleverandør. Efter 1. oktober kan man aflevere sin fysiske ansøgning i opstillede postkasser på de nuværende tre adresser. Det bliver også muligt at afhente sit tachografkort ved fysisk fremmøde alle tre steder i to ugentlige tidsrum: mandag kl. 8.00-9.00 og torsdag kl. 14.30-15.30. Sagsbehandlingstiderne for fysisk afleverede ansøgninger vil være væsentligt længere end for digitale ansøgninger. På samme måde vil leveringstiden af tachografkortet efter endt sagsbehandling være markant længere ved personlig afhentning. Med lukningen af kontorerne vil det ikke længere være muligt at få vejledning til ansøgningen af en medarbejder på de tre adresser.
Kilde: Færdselsstyrelsen
Metaloverenskomsten er gældende for samtlige Dansk Metals medlemmer, som er beskæftiget hos DTL-A’s medlemsvirksomheder. Mange DTL-A-medlemmer har mekanikere ansat, men det er ikke altid, at virksomhederne får registreret mekanikerne korrekt. Det gælder både i forhold til den rette ansættelseskontrakt med den rette overenskomsthen visning og de rette løn- og ansættelsesvilkår, men også indberetning til den rette pensionsordning og fonde hos PensionDanmark fejler af og til. Når der indberettes til PensionDanmark, skal koden 21600 anvendes. Er man i tvivl om, hvorvidt ens mekanikere skal ansættes efter metaloverenskomsten, så tag kontakt til DTL-A/Dansk Erhverv og få rådgivning om den rette indplacering.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening
Ældre mænd gider ikke bøvl
”Rigtig mange vognmænd er ældre mænd. Og jo ældre man bliver, jo mere er der alt det bøvl, man simpelthen ikke gider længere.”
Steen Tofteng, direktør i Vognmandslauget, til Lastbilmagasinet om, at de små vognmandsforretninger vil forsvinde i hastigt tempo.
Vil ikke ud af bilen igen
”Ni ud af ti lastbilchauffører vil ikke ud af en elektrisk lastbil, når de har prøvet sådan en.”
Transportminister Thomas Danielsen (V) i Dagbladet Struer i forbindelse med Det Nationale Klimatopmøde i Lemvig.
Politiet prioriterer
”Den fremtidige indsats afhænger af de enkelte politikredses vurderinger og prioriteringer.”
Vicepolitiinspektør Henrik Fobian fra LEODT (Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn) til Lastbilmagasinet om, at politiet fra 1. januar overtager kontrollen med parkeringen på rastepladserne langs motorvejene fra Færdselsstyrelsen.
Fucking møgluder
“Jeg blev kaldt en ”fucking møgluder” af en stor, voldsom mand. Han var pisseligeglad, og bagefter kunne jeg ikke køre mere.”
Fællestillidsrepræsentant Signe Sørensen fra affaldsselskabet Verdis til Fagbladet 3F om trusler og chikane fra borgere, som er blevet dagligdag for mange skraldemænd.
Tysk utilfredshed med vejafgift
“Jeg burde egentlig råde andre tyske transportvirksomheder til nøje at overveje, om de vil tage turen over grænsen, fordi de kan risikere at skulle betale både vejafgiften og en bøde.”
Direktør Lars Hansen fra transportvirksomheden Nord-Spedition i Slesvig-Holsten til Flensborg Avis.
To bøder pr. dag
“Vi kan nå at få to bøder, en om eftermiddagen og en om formiddagen, inden vi bliver advaret om, at boksen er ude af drift.”
Direktør Brian Pedersen, Autobude A/S i Hedensted ved konference om vejafgiften i Transportøkonomisk Forening (TØF).
”Er du medejer, deler vi vores overskud med dig”
Lars Chr. Jensen Distriktschef i OK
Som kunde hos os kan du også blive medejer. Det betyder blandt andet, at vi deler vores overskud med dig. Det betyder også, at du bliver en del af et stort netværk, fyldt med OK energi.
Vil du også have overskud for dine penge?
Så ring til os på 89 32 25 40 .
- Vi betaler vel 150.000 kroner om måneden i vejafgift. Så hvilken interesse skulle vi have i ikke at betale et par hundrede kroner i vejafgift for en af bilerne?
Ali Rashid fra City Trans A/S ved Køge slås som mange andre vognmænd med uforståelige bøder for ikke-betalt vejafgift, som indtil videre har kostet ham en god chauffør, der ikke ville stå model til stressen omkring vejafgiften.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
En god mand.
Så meget har den nye vejafgift allerede kostet vognmand
Ali Rashid fra City Trans A/S ved Køge. Forude venter oveni et større kontant tab, hvis han taber sagerne ved retten om op mod 30 bøder for ubetalt vejafgift.
Ali Rashid vil ikke betale bøderne. Dels fordi han er uenig i bødegrundlaget, dels fordi han finder bødestørrelsen helt ude af proportioner med den vejafgift, som defekte bokse i et par af hans biler har givet anledning til. Det er ikke småpenge, vognmanden har ude at svømme. Lige nu ligger bødekrav på den forkerte side af 150.000 kroner til sagsbehandling hos Færdselsstyrelsen og anklagemyndigheden.
20 bøder på en lastbil I januar og februar fik virksomheden 20
bøder à 4.500 kroner, fordi en af lastbilerne havde fejl på den installerede boks fra Brobizz, så den ikke indberettede vejafgiften, der derfor ikke blev betalt. 20 bøder, fordi bilen passerede målepunkter i dagevis, før det første bødeforlæg ankom til kontoret i Køge, hvorefter vognmanden kunne gribe ind og forsøge at finde og rette fejlen.
- Allerede i efteråret sidste år sørgede vi for at få installeret boksene i bilerne for at undgå problemer, når vejafgiften trådte i kraft. De blev tjekket og virkede alle efter hensigten. Men én svigtede altså i januar, og det gav en stribe bøder, som vi har gjort indsigelse imod alle som en, fortæller Ali Rashid til DANSKE VOGNMÆND.
Det er vigtigt for vognmanden at fortælle, at virksomheden ikke har nogen interesse i at undlade at betale vejafgift på en af virksomhedens 30 lastbiler.
- Vi betaler vel 150.000 kroner om måneden i vejafgift. Så hvilken interesse skulle vi have i ikke at betale et par hundrede kroner
i vejafgift for en af bilerne? spørger han og svarer selv:
- Ingen!
Bødestriben har allerede haft kedelige konsekvenser:
- Chaufføren fik nok af stressen om at holde øje med den grønne lampe på vejafgiftsboksen og stressen omkring vejafgiften. Så han smed en opsigelse på mit bord. Han var os ellers en god mand, siger en ærgerlig Ali Rashid.
Medhold i én af 20 enslydende overtrædelser
Alle 20 bøder behandles enkeltvis af myndighederne – også selv om de er knyttet til den samme fejlkilde på den samme lastbil. Det betyder også, at en medarbejder hos City Trans A/S har skullet formulere 20 indsigelser – én for hver bøde med tilhørende journalnummer osv. En helt urimelig administrativ byrde at pålægge virksomheden, mener vognmanden.
Færdselsstyrelsen har givet vognmanden medhold i én af de 20 indsigelser. De resterende går han i retten for at få prøvet.
”Færdselsstyrelsen har fået nye oplysninger, som gør, at der ikke er grundlag for at fastholde bødeforelægget”, hedder det i styrelsens begrundelse til Ali Rashid.
Faktisk forstår Ali Rashid ikke, at han kun fik medhold i den ene indsigelse og ikke i alle 20. Sagerne er nemlig 100 procent identiske.
- Hvad sker der i Færdselsstyrelsen? Er indsigelserne blevet behandlet af forskellige medarbejdere, eller har vi formuleret dem en anelse forskelligt? Sagsbehandlingen virker mildest talt lemfældig, siger den undrende vognmand.
Nye bøder i august
Da Ali Rashid ikke vil betale, ligger bødesagerne nu hos anklagemyndigheden og afventer at komme for retten.
I mellemtiden er otte nye bødeforlæg poppet op i Ali Rashids e-Boks. Også denne
gang har der været fejl på en boks, og også denne gang er der gået flere dage, før han blev opmærksom på fejlen og kunne gribe ind.
Fejlen var som i januar-februar i Brobizz’ boks. Vejafgiften blev ikke registreret og derfor ikke betalt. Men efter Ali Rashids mening har chaufføren ikke haft mulighed for at konstatere fejlen og få den rettet.
Boksen har to funktioner. Dels skal den sørge for, at bommen går op ved passage af Øresundsbroen, dels skal den registrere og indberette bilens vejafgift.
- Bommen gik fint op, og chaufføren fik derfor ingen mistanke om, at vejafgiftsdelen af boksen var ude af drift. Men det var den. Det viser sig nu, at boksen har to batterier, et til broen, som holder i lang tid, og et til vejafgiftsdelen, som åbenbart kun holder i kort tid. Men det anede hverken chaufføren eller vi noget om. Derfor vil jeg heller ikke betale de bøder, siger Ali Rashid.
Ude af proportioner
Denne gang er bøderne på 9.000 kroner stykket. Ali Rashid har svært ved at acceptere proportionaliteten – forskellen mellem den manglende betaling af vejafgift og bødestørrelsen.
- Den konkrete bil kører næsten kun i Sverige, men kører også korte ture fra Helsingør til Københavnsområdet og derefter tilbage til Sverige igen. Det var i otte dage i august, at vejafgiftsboksen svigtede, så der manglede et mindre beløb - måske 100 kroner - i betalt vejafgift. For det skal vi betale 72.000 kroner. Bødeniveauet er vanvittigt, siger han og henviser til den tyske praksis, hvor man ofte kan efterbetale manglende
Maut-betaling uden også at skulle betale en formue i bøde.
- Sådan burde man også gøre i Danmark, hvis der er tale om fejl på udstyret og ikke bevidst snyd, mener vognmanden.
Virksomheden har gjort indsigelse overfor Færdselsstyrelsen over alle otte bøder. Får han ikke medhold, bliver også disse prøvet i retten, før han eventuelt betaler. ■
22 til- og frakørsler på motorvejsnettet skal ombygges, så det bliver muligt at køre med de såkaldte dobbelttrailervogntog: lastbiler der kører med to sættevogne, og dermed er større og tungere end gennemsnittet.
Det oplyser Transportministeriet. Beslutningen om de nye tilslutningsanlæg bliver modtaget med tilfredshed i DTL – Danske Vognmænd, hvor direktør Erik Østergaard dog samtidig fastslår, at der ikke er noget nyt under solen med hensyn til fordelene ved de ekstra lange køretøjer: – Det var allerede noget, som blev knæsat i det klimapartnerskab om landtransport, der blev nedsat af regeringen i 2019. Der skulle så gå seks år, før nogen på transportområdet breder forsøgsordningen ud i større skala. Men bedre sent end aldrig, og det giver håb om, at ordningen kan blive varig i 2027, som jo er målet.
Eneste anke fra DTL’s side er gebyret på 50.000 kroner for ansøgere, der ønsker at gøre brug af ordningen.
- Jeg forstår bevæggrunden om seriøsitet
bag ved gebyret, når man skal vurdere og beregne, om en ansøger kan være med i virksomhedsordningen, udtaler han men tilføjer:
- Da det jo ofte vil åbne muligheder for andre, at der sker tilpasninger af vejnettet fra motorvejsafkørslen til fx en fælles omkoblingsplads, bør udgiften ikke bæres
alene af den første ansøger. Måske man kunne forestille sig en slags pulje-garantiordning, hvor det fulde beløb først slippes, hvis ansøgeren dropper projektet. Det er noget, man bør se nærmere på.
De nye til- og frakørsler finansieres i forbindelse med igangværende motorvejsudvidelser eller af Land og By-puljen. NMM
Vi ønsker ikke at undgå at betale vejafgift. Tværtimod. Derfor er det frustrerende at blive straffet med så høje bøder i et fejlbehæftet system, skriver direktør Brian Pedersen fra AutoBude A/S i Hedensted.
[brian@autobude.dk]
Som så mange andre har vi i AutoBude arbejdet målrettet på at effektivisere de administrative opgaver. Vi har fx systemintegrationer med leverandører og kunder og anvender kontorrobotter til bl.a. ordrehåndtering og fakturaaflæsning.
Derfor var det skuffende at opleve, at vejafgiftssystemet blev rullet ud i en form, der både er teknisk tung, administrativt besværligt – og, som vi har oplevet det –direkte fejlbehæftet.
60 biler skulle udstyres med vejafgiftsbokse. Da vi nåede 1. januar, var vi klar. Der var bokse i samtlige biler, og vores systemer var testet og fungerede. Alt så fint ud.
18. februar modtog vi så den første bøde på 4.500 koner. Over de næste tre måneder modtog vi i alt 11 bøder – samlet beløb: 49.500 kroner. 10 af de 11 bøder kom fra det samme kontrolpunkt, og syv af bøderne faldt inden for bare ti dage.
Til sammenligning har vi i samme periode betalt over en million kroner i korrekt vejafgift og gennemført 3.527 vejafgiftstransaktioner.
Vores problemer var følgende: Alle bokse er tilsluttet fast strøm, men batterilevetiden uden tilslutning er kun én time. Advarsler til virksomheden sendes kun én gang i døgnet, hvilket betyder, at vi typisk først får besked op til 24 timer efter, at problemet er opstået.
Der stilles ingen krav til, hvem der må installere boksen. Det betyder, at bokse kan blive tilsluttet strømkilder, der ikke er stabile, fx kan en sprunget pære tage sikringen.
Vi har oplevet, at GPS-signalet til boksen forsvinder og først genoprettes senere. Der har desuden været manglende dataoverførsel fra udbyderne til Sund & Bælt, der siger, at de bruger “gap closing” til at kompensere, men hvor længe og med hvilken dækning?
Rutebilletten som alternativ til boksen er ikke en reel løsning for os. Vi kender ikke på forhånd chaufførens rute, da bookinger sker løbende gennem hele dagen.
Appen er kun udviklet til iPhone. 90 procent af vognmænd bruger Android, bl.a. på grund af lavere pris og systemets fleksibilitet.
Enkle ønsker
Vores ønsker er enkle: Advarsler om fejl og manglende strøm skal komme hurtigt. Ikke med 24 timers forsinkelse. Afviste indsigelser skal begrundes fyldestgørende. Ikke blot med standardsvar. Og der skal være en klar og detaljeret installationsvejledning og en godkendt liste over installatører til boksen, som det er tilfældet i Tyskland.
Færre fejl og udfald på boksene: Og hvis vi fik adgang til boksdata, kunne vi selv sætte automatiske alarmer op ved fx skift fra fast strøm til batteri. Det ville hjælpe os med at overholde reglerne. Vi har fx allerede realtidsdata fra tachograferne.
Et differentieret bødesystem: Lige nu er der ingen forskel på, om en fejl er menneskelig eller bevidst snyd. I andre områder af lovgivningen skelnes der mellem uagtsomhed og forsæt. Hvorfor ikke her? Vi kan i dag få en bøde på 9.000 kroner, selvom vi har installeret bokse korrekt, og fejlen ikke er mulig for os at opdage i tide.
Vi ønsker ikke at undgå at betale vejafgift. Tværtimod. Derfor er det frustrerende at blive straffet med så høje bøder i et system, som, vi samtidig oplever, er fejlbehæftet.
Vi har gjort indsigelser mod alle bøder. Nogle er blevet afvist, resten afventer vi svar på.
Vi vil gerne betale. Vi vil gerne overholde reglerne. Vi mangler bare det system, der gør det muligt. ■
AutoBude A/S er en transport- og logistikvirksomhed med hovedsæde i Hedensted og en afdeling i Roskilde. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 100 medarbejdere og har 70 biler kørende i Danmark, heraf 60 lastbiler, som er omfattet af vejafgiften.
Problemerne med ubetalte vejafgiftsbøder til udlændingene fortsætter uformindsket i 2026 . Det siger DTL’s adm. direktør med henvisning til regeringens finanslovsforslag for næste år.
Regeringen og myndighederne har allerede opgivet at finde en løsning i 2026 på skandalen omkring den kilometerbaserede afgift, når det kommer til ubetalte bøder til udenlandske lastbiler.
Det mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard efter at have nærstuderet
SVM-regeringens finanslovsforslag for næste år. Han hæfter sig ved, at regeringen ifølge finansloven ikke forventer nedskrivninger af “uerholdelige bøder
på Sund & Bælts område.” Det betyder, at der ikke forventes tab på de vejafgiftsbøder, som myndighederne har udskrevet.
- På overfladen kunne det jo se ud som om, bøderne til en værdi af et trecifret millionbeløb forventes inddrevet på et senere tidspunkt. Men det er en kæmpe fiktion, som kun regeringen selv tror på, hvis overhovedet det. Alt tyder på, at danske myndigheder aldrig får inddrevet bøder i tusindtal til bl.a. polske, rumænske og bulgarske køretøjer, siger han med henvisning til, at danske myndigheder ikke kan
- Alt tyder på, at danske myndigheder aldrig får inddrevet bøder i tusindtal til bl.a. polske, rumænske og bulgarske køretøjer, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard. Foto: Niels Møller Madsen.
inddrive ubetalte vejafgiftsbøder i lang række lande som beskrevet her i bladet (se bl.a. nr. 4, 2025).
Erik Østergaard mener, at forklaringen allerede er kendt: Ligesom med den annoncerede lukning af bommen ved Storebælt fra 1. juli for udenlandske bødeskyldnere skal der være faldet endelig dom i bødesagerne, før myndighederne er villige til at konkludere, at bøderne aldrig bliver inddrevet.
- Endelig domsfældelse i bødesagerne har endog meget lange udsigter, formentligt flere år, og reelt må vi konkludere, at der intet sker med de ubetalte bøder til udenlandske køretøjer i 2026, hverken i den ene eller den anden retning.
Hvor er de 150 millioner?
Det fremgår endvidere af finanslovsforslaget, at regeringen forventer en indtægt på 150 millioner kroner på vejafgiftsbøder i 2026. Beregninger, som DTL – Danske Vognmænd har foretaget på baggrund af det aktuelle bødeniveau for august måned, viser imidlertid, at der i 2026 vil blive udskrevet bøder for 300 millioner kroner. (se skema herover).
Kilde: DTL – Danske Vognmænd. Beregningen er lavet på baggrund af oplysninger fra Sund & Bælt om bødeniveauet for august 2025.
Erik Østergaard undrer sig på den baggrund over tallet i finansloven.
- Hvor er pengene? Hvis der udskrives bøder for 300 millioner, men kun kommer 150 millioner ind, mangler der jo 150 millioner kroner. Det er altså ikke småpenge, vi taler om her, siger han. ■
Myndighederne udskrev i august måned knap 2.800 vejafgiftsbøder, hvoraf udenlandske køretøjer tegnede sig for de 2.000. Dermed modtog de udenlandske lastbiler op mod 75 procent af bøderne, selvom de blot tegner sig godt 20 procent af trafikken. Det viser tal fra Sund & Bælt.
Udlændingenes bødeandel er dermed steget. I årets første tre måneder gik rundt regnet 2/3 af bøderne til udlændinge.
Samtidig er der sket et kraftigt fald i bødeantallet, når man kigger tilbage på vejafgiftens indførelse i januar, hvor der i årets første måned blev udskrevet over 9.000 bøder. Sund & Bælt anslog på et dialogmøde med brancherepræsentanter herunder DTL i
starten af juni, at myndighederne forventede at udskrive op mod 5.000 bøder pr. måned. Det tal er dog også siden faldet, forklarer Sund & Bælt i en skriftlig kommentar til DTL-Magasinet. “Antallet af bøder falder fortsat, så det er for tidligt at udtale sig om et stabilt niveau, men en fremskrivning baseret på bødetallet de sidste tre måneder giver et årligt antal bøder på ca. 35.- 40.000. Det svarer til ca. 650 til 750 bøder pr. uge." ■
Oversigten viser antallet af bøder for manglende betaling af vejafgift og hvor mange af disse bøder, der er betalt, fordelt på lastbilens oprindelsesland i perioden 1. januar - 31. august 2025. Kilde: Færdselsstyrelsen
Samråd i Folketinget med transportminister Thomas Danielsen gav ingen svar fra på vognmændenes problemer med vejafgiften og de mange ubetalte vejafgiftsbøder til udlændinge.
Vil I hellere have Pelle Dragsted?
Man skulle ikke mange minutter ind i samrådet om vejafgiften i Folketingets
Transportudvalg i midten af september, før det stod klart, at transportminister Thomas Danielsen (V) ikke var mødt op for at svare beredvilligt på spørgsmålene fra særligt den danmarksdemokratiske trio Kenneth Fredslund Petersen, Betina Kastbjerg og Hans Kristian Skibby.
Transportministeren mente, at han og regeringen er at foretrække fremfor Enhedslistens bussemand for at holde det røde flertal i skak.
- Vi har taget ansvar og gjort noget, der var dårligt, bedre, lød det fra ministeren om vejafgiften, med henvisning til, at 99,9 procent nu betaler vejafgiften.
Han kaldte administrationen af vejafgiften både klog og intelligent.
- Det var en hård start, men det tror jeg da, alle havde forventet, medgav han om
bødestormen i årets første måneder. Bøderne på 9.000 kroner fra 1. juli var branchens egen idé, pointerede han.
Han skosede samtidig kritikerne i forsamlingen for ikke at byde på en kop kaffe, angiveligt fordi de ikke er interesseret i løsninger, men “at tale branchen ned”, som han sagde.
- Hvorfor sidder vi her? Er det bare noget, vi leger? Hvis formålet er at markere, at I er imod kilometerafgiften, så har jeg noteret det. Tak for jeres indsats, sagde ministeren med et anstrengt smil.
Guldmedalje i at tale uden om Samrådet var indkaldt af transportordfører Kenneth Fredslund (DD), som ikke umiddelbart var i legehumør.
- Det var nærmest til en guldmedalje i udenomstale, lød det fra ordføreren.
- Det her handler om ordentlighed i måden, som vejafgiften er blevet implementeret på.
Han mente, at ministeren bør suspendere bødeudskrivelsen med henvisning til, at mange vognmænd ikke aner, hvorfor de får bøder. Hvordan ville ministeren mon
selv have det med at få en bøde på 9.000 kroner uden at forstå hvorfor, men med beskeden om, at han skal være glad over, at 99,9 procent ikke får en bøde, filosoferede ordføreren.
Han angav at have 50 eksempler på vognmænd, der ikke forstår, hvorfor de har modtaget en bøde, En enkelt med bøder for 250.000 kroner, de fleste på to udvalgte steder.
- Sund & Bælt har problemer med deres udstyr, sagde han.
Hvad med de udenlandske bøder?
Retsordfører Betina Kastbjerg gik direkte til sagen, da hun fik ordet.
- Allerede i juni var der udskrevet for 113 millioner kroner i bøder til udenlandske køretøjer, hvoraf 82 millioner så ikke er betalt. Hvad er ministerens forslag til en løsning på at kradse de 82 millioner ind, ville Kastbjerg gerne vide.
Thomas Danielsen begav sig ud i en længere beretning med endnu en anekdotisk påmindelse om ministerens egen erhvervsbaggrund som lastbilmekaniker. Han frem-
Hovedpersonerne ved samrådet om vejafgiften, transportminister Thomas Danielsen (V) og transportordfører Kenneth Fredslund (DD), i en lidt mere løftet stemning i Folketingssalen end ved samrådet, som Fredslund til sidst betegnede som spild af tid.
førte, at regeringen modsat Danmarksdemokraterne har lempet reglerne omkring vægt, dimensioner og modulvogntog, som med ministerens ord er “den anden side af mønten” og “de erhvervspositive konsekvenser”.
- Undskyld, men vi regerer landet, belærte transportministeren i et stramt tonefald.
Morgensur ministers misforståede succes
Hans Kristian Skibby (DD) konstaterede, at morgenkaffe nok var en god idé til en transportminister, der virkede småsur og gnaven. Han understregede dog, at samrådets ærinde ikke var Pelle Dragsted, kaffe eller modulvogntog.
- Det handler om regninger, som folk i transportbranchen aldrig skulle have haft. Ovenikøbet er bøden så fordoblet. Ministeren kalder vejafgiften en succes. Det er åbenbart så stor en succes, at allerede i juni havde staten fået tre gange så meget ind i bødeindtægter som budgetteret for hele året. De mange bøder er et tegn på, at systemet ikke fungerer, sagde han Kenneth Fredslund tilføjede, at trans-
portministeren bør glæde sig over, at pengene for vejafgiften kommer ind i 99,9 procent af tilfældene.
- Men det gør da ikke resten til kriminelle, sagde han og appellerede om ordentlighed, og tilbageviste ministerens ord om klogt og intelligent.
- Det her system er så ringe. Jeg taler om de tusindvis af bøder, ikke de 99,9 procent.
Pressede minister for svar
Herefter måtte Betina Kastbjerg minde ministeren om hans manglende svar på, hvad han ville gøre for at inddrive de mange millioner i ubetalte vejafgiftsbøder til udenlandske køretøjer, som må forventes at tage flere år, indtil der er faldet dom i sagerne.
Det førte til rumsteren og hvisken mellem ministeren og hans embedsfolk, altimens Kastbjerg fuldførte sin efterlysning af svar fra ministeren, herunder hvor mange udenlandske lastbiler der hidtil er standset ved Storebælt.
- Kan ministeren ikke svare nu, vil jeg gerne have svaret på skrift.
Ministerens blik flakkede, da han endelig svarede:
- Vi er et retssamfund, og der er jo en proces, og der skal være faldet dom. Jeg kalder ikke nogen for kriminelle. Jeg vil finde løsninger og have dialog.
Betina Kastbjerg gestikulerede utilfredst til udvalgsformanden, der måtte love, at hun kunne få lejlighed til at stille sit spørgsmål igen. Da hun atter kom til orde, bad hun udvalgsformanden lytte efter og sikre sig, at ministeren besvarede spørgsmålet.
Det blev til et bagvendt svar, hvor ministeren knudret forklarede, at muligheden for at skaffe oplysninger om bødeskyldnere er bedre på vejafgiftsområdet end på p-afgiftsområdet med en tilføjelse om, at det er europæisk reguleret. Ministeren flettede ind, at han har afskaffet 25 timers-reglen
- At lukke bommene ved Storebæltsbroen er noget af det, jeg konkret kan gøre, var det tætteste transportministeren kom et svar.
Det stillede ikke kritikerne tilfredse.
- Det her er jo spild af tid. Ministeren må løse problemerne, ellers må vi indkalde til et nyt samråd, sluttede Kenneth Fredslund. ■
i varebiler i international kørsel bliver tilladt fra juli næste år, hvis det står til Skatteministeriet.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Nattesøvnen ser ud til at være sikret for de varebilschauffører, der kører Europa tyndt og hidtil i mange tilfælde har været henvist til at sove på tværs af forsæderne i bilerne, når de skal holde hvil for natten.
Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet på en henvendelse fra DTL og Dansk Erhverv. I henvendelsen opfordrer organisationerne ministeriet til, "at indrette sovekabine i varebiler på gule plader, der kører godstransport for fremmed regning i international trafik.”
Den opfordring er blevet positivt modtaget i ministeriet, der skriver tilbage:
”En ændring som den foreslåede vil kun skulle omfatte vare- og lastbiler i det omfang, at det er nødvendigt for chaufførerne at overholde køre- og hviletidsforordningen. Dette sikrer, at personer (...) kan indrette vare- og lastbiler med en sovekabine i køretøjer på ikke over 4 tons (…) Det er Skatteministeriets hensigt at fremsætte et lovforslag om ovenstående, så det kan træde i kraft senest samtidig med forordningens virkningstidspunkt den 1. juli 2026.”, hedder det bl.a. i svaret fra Skatteministeriet.
Glæde hos varebilsvognmænd
Med ministeriets svar ser en af de vigtige mærkesager hos Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) ud til at komme i mål. Og det vækker naturligt nok glæde hos formand Dan Olsen. - Det er på tide, at nye regler går vores vej. Og det er ikke så få vognmænd, som bliver positivt berørt, hvis sovekabiner bliver tilladt. I Danmark er vi nok op mod 200 varebilsvirksomheder, der kører international transport. Så det batter bestemt noget, siger han, der nu ser ud til at kunne sætte kryds ved ”ordnet” i én af SKV’s vigtige mærkesager.
DANSKE VOGNMÆND besøgte i juni sidste år vognmand Michael Villumsen
med, at det bliver lettere at rekruttere
fremfor i dag, hvor de må
fra MIV Transport ApS i Skibby for at tale sovekabiner. Michael Villumsen, hvis forretning i vid udstrækning er baseret på grænseoverskridende transporter, hilser udsigten til sovekabiner velkommen.
- Hvis vi kommer til at kunne tilbyde chaufførerne ordentlige forhold, bliver
det lettere at rekruttere og fastholde dem, hvad vi ellers har vanskeligheder med. Hvis sovekabiner i varebiler i international kørsel bliver vedtaget, får vi lettere ved at fortsætte i branchen som varebilsvognmænd, siger en tilfreds Michael Villumsen. ■
Fra den 1. juli 2026 vil lette erhvervskøretøjer med en vægt på mellem 2,5 og 3,5 tons, der udfører grænseoverskridende transport, blive omfattet af EU-regler, der tidligere var forbeholdt tunge køretøjer.
Det betyder, at chaufførerne af varebiler mellem 2,5 og 3,5 tons, der bruges i international kørsel, fra 1. juli næste år skal overholde køre- og hviletidsreglerne. Chaufførerne bliver desuden omfattet af udstationeringsreglerne, der bl.a. betyder mindsteløn til chauffører, der er udstationeret uden for deres hjemland. Endelig skal varebiler i international transport have installeret anden generation af intelligente fartskrivere (G2V2).
Kilde: International Road Transport Union (IRU)
Senest 1 . august 2025 skulle vognmandsvirksomheder med 10-15 lastbiler og derover have foretaget et lovpligtigt energisyn. Et såkaldt klimasyn skal foretages senest 1 . august 2026 . En forenkling af reglerne kan være på vej.
Den 1. august 2025 faldt hammeren. I hvert fald skulle virksomheder i Danmark med et årligt energiforbrug på over ti terrajoule (TJ) senest for to måneder siden have foretaget et lovpligtigt energisyn. Forpligtelsen afhænger af virksomhedens energiforbrug og er uafhængig af virksomhedens størrelse.
Grænsen på de ti TJ svarer cirka til 280.000 liter diesel. DTL har derfor tidligere vurderet, at selv mindre vognmandsvirksomheder med en flåde på 10-15 lastbiler og derover kan være omfattet af lovkravet, da brændstofforbruget gør vognmandsvirksomhederne energiintensive.
Synet skal foretages af en virksomhed, der er certificeret til opgaven.
Mulig ændring af reglerne på vej
En opblødning af reglerne kan dog være på vej. I juni bebudede erhvervsminister Morten Bødskov (S), at regeringen under det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025 vil arbejde for en forenkling af reglerne for erhvervslivet, i første omgang
kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard hilste erhvervsministerens udmelding velkommen og kaldte ved den lejlighed synskravet et spild af vognmændenes tid og penge og offentlig administration.
- Vognmændene optimerer så meget, de kan, og der er absolut ingen, der sviner med dieselen. Slet ikke i disse tider med ekstra dieselafgift og ny vejafgift, sagde DTL-direktøren.
Derudover kan en kommende såkaldt EU-omnibuspakke medføre lempelser af synskravene, vurderer chefkonsulent i DTL, Søren Büchmann Petersen.
- Efter en periode med et temmelig ensidigt fokus på grøn omstilling, er der i EU-systemet kommet mere fokus på virksomhedernes konkurrenceevne og unødigt bøvl og omkostninger. Europa-Kommissionen ventes i den forbindelse at lancere nye initiativer, der skal forenkle kravene og lette presset på virksomhederne. Vi mener, at kravene om obligatoriske energi- og klimasyn med fordel kan lempes, så færre vognmænd omfattes, siger han. ■
Reglerne om energisyn hidrører fra EU. Regeringen vil under det danske EU-formandskab i efteråret 2025 arbejde for en forenkling af reglerne for erhvervslivet herunder kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Foto: Scanpix.
Reglerne om energi- og klimasyn trådte i kraft den 1. juli 2024. Reglerne betyder, at energiintensive virksomheder er forpligtet til at foretage et energi- og klimasyn hvert fjerde år. De virksomheder, der ikke hidtil har været omfattet af krav om energisyn, skal senest den 1. august 2025 have foretaget et energisyn og et klimasyn senest den 1. august 2026. Energistyrelsen kan udstede påbud til virksomheder om at udføre synet indenfor en bestemt tidsfrist. Manglende overholdelse af reglerne kan medføre bødestraf.
Kilde: Energistyrelsen/retsinsformation.dk
Energi- og klimasynet skal foretages af en virksomhed, der er certificeret til at foretage syn. Læs mere på energiogklimasyn.dk, hvor man også kan finde certificerede virksomheder til synsopgaven.
Den danske bekendtgørelse om ”obligatorisk energiledelse, energi- og klimasyn af visse virksomheder” udspringer af EU's energieffektiviseringsdirektiv, mens kravet om klimasyn er et særligt dansk initiativ. Hensigten med kravene er at skabe opmærksomhed om de aktiviteter, der medfører et stort energiforbrug og finde muligheder for at nedbringe energiforbrug og CO2-emissioner.
Kilde: International Road Transport Union (IRU)
Som medlem har du adgang til ekspertrådgivning inden for
✓ personalejura
✓ overenskomstspørgsmål
✓ arbejdsmiljø
✓ uddannelse og HR
Få ny viden og flere perspektiver på en lang række aktuelle emner som grøn omstilling, den nye ferielov, regler om arbejdstid osv.
Via dit kontingent har du og dine medarbejdere nemlig mulighed for at deltage i et bredt udvalg af kurser og events om arbejdsmiljø, personalejura og HR og ledelse. Læs mere her: www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.
Volvo har taget alle mulige og næsten umulige tiltag i brug for at spare brændstof ved udviklingen af den nye Volvo FH 500 Aero I-Save. DANSKE VOGNMÆND har testet lastbilen.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Der er lavet små forbedringer næsten overalt, hvor det kan reducere vindmodstanden på den nye Volvo FH 500 Aero I-Save.
Energieffektivitet er nøgleordet uanset, hvilken slags energi der er tale om. Når det gælder lastbiler, er det endnu vigtigere, fordi lastbilen selv skal medbringe energien på lange ture, og det både fylder og vejer. Ved dieseldrift skal udslippet samtidig holdes så langt nede som muligt af hensyn til klimapåvirkningen.
DANSKE VOGNMÆND har prøvekørt en ny Volvo FH 500 I-Save, hvor alle mulige og nu også næsten umulige tiltag er taget i brug.
Det være sig både højteknologiske og mere håndgribelige ændringer som at testvognen ikke blot har friløb i transmissionen, når den ruller ned ad bakke. Nej, med det nye I-Roll med stop/start-funktion standser motoren simpelthen helt, når Economy-mode er aktiveret ved hastigheder over 60 km/t, og det går ned ad bakke. Dermed er brændstofforbruget nul, og det samme gælder udledningen.
Af andre tiltag kan nævnes Aero Package, der kan tilkøbes, og som omfatter forlængede side- og tagspoilere. Desuden skulle de store spoilere bag førerhuset give et endnu bedre luftflow og dermed reducere vindmodstanden endnu mere. Der er blevet tænkt store tanker og anvendt koncepter, som ellers kun hører hjemme i vindkraft- og flybranchen samt på Formel 1-biler. De nye vindafvisere på A-stolperne er også en vigtig brik i forbedringerne, hvor små skrå lameller leder luftstrømmen rundt om hjørnerne på førerhuset.
I forhold til den tidligere FH-version, som FH Aero-serien har efterfulgt, regner man med forbedringer på op til syv procent, og det er en betydelig reduktion i både brændstofregnskabet og i klimapåvirkning. Denne Volvo er den mest brændstoføkonomiske, jeg har kørt med.
Prøvekørslen fandt sted på strækningen mellem Bokenem og Lutterberg i Tyskland, hvor en stor del blev kørt på Autobahn A7, der i det område både har jævne og særdeles bakkede strækninger.
Lastbilen var tilkoblet en treakslet gardintrailer, og hele vogntoget var belastet til cirka 31 tons vogntogsvægt svarende til et gennemsnit af fuld last og tom vogn over længere strækninger.
Gode
Den prøvede Volvo FH 500 Aero I-Save kører rigtig godt, der var så at sige intet at pege fingre af.
Indstigningsforholdene er gode, og her skal man tage i betragtning, at der er højt op til bunden af førerhuset, så der er lige fire trin, der skal forceres.
Når man sidder på førerpladsen, er alt, hvad man behøver under kørslen, inden for rækkevidde. Hele instrumenteringen og cockpittet er lavet godt, og alle de nødvendige kontakter sidder tæt på, så man ikke skal flytte hænderne fra rattet for at klare det meste.
Udsigtsforholdene fra Aero-førerhuset er helt i top, og i sammenhæng med CMSkameraløsningen, der har afløst de store sidespejle, giver det rigtig god oversigt foran og bagud ned langs siderne.
Førerhuset er meget rummeligt med hele 2,06 m fra gulv til loft, dog med en lille reduktion på cirka 0,09 m over den lille forhøjning over motoren. Man sidder godt i førersædet, og der er fin føling med vejbanen gennem styretøjet, som takket være Dynamic Steering er let at holde kursen med. Systemet Pilot Assist sørger hele tiden for at holde lastbilen på plads inden for striberne på vejen. Skulle man alligevel have kurs ud til en af siderne, sørger systemet automatisk for at korrigere, så man holder vognbanen.
I-See styrer I-Roll med Stop/ Start-funktion
Med I-Roll med stop/start-funktion er der tilføjet yderligere en hydraulikpumpe, som sidder sammen med gearkassen. Pumpen leverer hydraulisk tryk til styretøjet, når lastbilen ruller, og motoren er standset. I-Seemodulet beregner hele tiden, hvornår I-Roll skal aktivere standsning af motoren under kørsel.
Motor: VOLVO D13T500 Turbo TC seks-cyl. In line.
Slagvolumen: 12,8 l.
Brændstofsystem: Common Rail.
Turboladning: Ny højeffektiv turbolader med en mindre turbine.
Emissionskontrol: Ny SCRkatalysator aggregat.
Maks. effekt: 368 kW/500 hk i feltet 1.200 til 1.600 o/m.
Maks. drejningsmoment: 2.800 Nm i feltet 900 til 1.240 o/m.
Brændstof: Motoren kan anvende diesel EDN590 og biosyntetisk diesel EN15940.
Kompressor: Ny to-cyl. kompressor.
Motorbremse: VEB 435 kW ved 2.300 o/m.
Transmission: AT2812 med I-Shift.
Gear: 12 fremadgående direkte højeste gear og fire bakgear.
Foraksel: FAL 7,1 8 t ophængt i enkeltlags parabelaffjedring.
Bagaksel: RSS1244B 11,5 tons fire-puders luftaffjedring.
Gearing bagaksel: 1:2,31.
Akselafstand 3.700 mm.
Krængningsstabilisator: Standard stabilisator på bagakslen.
Styretøj: Volvo med Dynamic Steering.
Bremsesystem: EBS.
Standbremse: Elektronisk udløsning af håndbremsen.
Dækmontage foraksel: 385/55 R 22,5 Conti Eco HS5.
Dækmontage bagaksel: 315/70 R 22,5 Conti Eco HD5.
Førerhus: Volvo Globetrotter High Sleeper Cab.
Egenvægt: 7,15 tons inkl. 405 l diesel og 64 liter AdBlue.
Teknisk tilladt vogntogsvægt: 44 tons
Når lastbilen kører, og motoren er standset af I-Roll, startes den igen ved hjælp af koblingen, når den skal træde til. Før motoren kan standse under I-Roll med stop/start-funktionen, tjekker systemet som en ekstra sikkerhed selv, om 24 volts-batterierne er på godt niveau, og om der er tilstrækkeligt med trykluft i systemet, så bremserne kan anvendes med fuld power samt flere forskellige andre funktioner.
Rigelig trækkraft
Motoren har en god mængde trækkraft, faktisk rigeligt til et femakslet Europavogntog med blot 40-44 tons vogntogsvægt. Med det høje drejningsmoment, der tager ved langt nede, kan man blive i de høje gear, og der kan rulles af sted med
VEJTYPE KM/L
Motorvej flad 5,95
Motorvej middel 4,14
Motorvej stigninger 2,77
Motorvej i alt 4,20
Bakket område 1,75
Hoved- og landevej 2,75
en fornuftig gennemsnitshastighed. Faciliteten I-Torque sørger for at optimere kræfterne og drejningsmomentet til den optimale udnyttelse af energien.
Gearskift sker lynhurtigt og præcist med den nye skiftestrategi i I-Shift, hvor hastigheden på gearskiftene er forøget med 30 procent. Samtidig er gearskift i det lave range-område blevet mere komfortable. Overordnet er I-Shift i den nyeste version absolut transmissionen med det bedste og mest komfortable gearskifte på markedet.
Præcise bremser
Bremserne virker præcist, hvis man skulle have brug for en kraftig opbremsning. Men med det gode sikkerhedsudstyr, hvor cruisecontrollen og sensorer i fronten arbejder i sammenhæng med bremsesystemet, bliver eventuelle hastighedsnedsættelser foran lastbilen hurtigt opdaget, og bremsesystemet træder i kraft.
Vognens VEB+-motorbremse virker meget effektiv, og klarer fint bakkerne i Kassel-området, uden at man som i gamle dage skal frygte for at få overophedede driftsbremser.
Tidligere havde mange lastbiler en slingrebremse, som kunne bremse et påhængskøretøj uafhængigt af det trækkende køretøj. Slingrebremsen bliver imidlertid ulovlig efter flere uheld, hvor påhængskøretøjet på grund af blokerede hjul skred ud under opbremsning.
Den prøvede Volvo er imidlertid udstyret
med en impulsstrækbremse, der faktisk er en slingrebremse, som udelukkende aktiveres automatisk af vognens styresystem. Det er en god løsning, som hjælper til at holde kursen under visse forhold.
Masser af sikkerhedsudstyr
Af godt sikkerhedsudstyr, der bør nævnes, er sidekollisionsassistenten, der holder området rundt om lastbilen under observation og stopper bilen, hvis der pludselig er en cyklist eller en fodgænger i farezonen. Systemet arbejder også ved vognbaneskift, hvor man bliver advaret, hvis der er andre trafikanter i feltet.
Når man åbner dørene, får man en advarsel. Det er fortræffeligt udstyr, som kan være med til redde fx cyklister fra at komme til skade, hvis de kører for tæt på en lastbil, der er parkeret, hvor døren pludselig bliver åbnet. Det er muligt ved, at sideradarerne fortsætter med at være aktive i op til 120 sekunder efter, at den elektriske tænding er afbrudt.
Testvognen var udsmykket med EuroNCAP-emblemer, fordi Volvo FH- og FM-serierne sidste år som det første lastbilmærke nogensinde fik tildelt udmærkelsen fem stjerner fra EuroNCAP for det høje sikkerhedsniveau. Det skyldes ikke mindst Volvos store indsats på området trafiksikkerhed, hvor sikkerhed for lastbilchauffører er et vigtigt element. Arbejdet kan føres helt tilbage til 60’erne, hvor Sverige indførte strenge sikkerhedskrav til lastbilers førerhuse. ■
Vognmandskursus
Er det tid til at gøre klar til et generationsskifte?
DTL’s vognmandsuddannelse giver den bedste start som vognmand eller transportleder. Uddannelsen ruster dig både til prøven og til hverdagen i en vognmandsforretning.
Vores undervisere har mange års brancheerfaring og inddrager specialister i fx farligt gods (ADR), køre- og hviletid samt retsforhold. Det sikrer et solidt fundament for den kommende generation af vognmænd og transportledere.
Nyt tilbud: Ved tilmelding tilbyder vi en gratis screening, så vi sammen kan afklare, om du skal tage hele uddannelsen – eller om du er klar til at gå direkte til prøven.
Næste hold: november–december 2025
Kontakt os på 70 15 95 00 eller dtl@dtl.eu for en uforpligtende snak.
Se videoen
og oplev, hvad vores vognmandsuddannelse kan tilbyde dig
Læs mere eller tilmeld dig på https://dtl.eu/uddannelse-ogarrangementer/uddannelsesbeskrivelse-vognmandsuddannelsen/
Nem løn til vognmænd – vi har styr på overenskomsten!
Er du vognmand? Så lad os tage os af lønnen, mens du fokuserer på vejen!
Med DataLøn Branche-DTL får du et branchespecifikt lønsystem, der automatisk håndterer:
Fritvalg & S/H-procenter
Automatisk tømning af saldi
Overenskomstændringer – vi holder styr på det for dig!
Ring til os på 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang! Det bliver ikke nemmere at lave løn!
Lastbilproducenten satser hårdt med et stort udbud af elektriske lastbiler med stor rækkevidde. DANSKE VOGNMÆND har prøvekørt nogle af dem
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
MAN er nu for alvor klar til at rulle ud på det europæiske vejnet med batterielektriske lastbiler.
Lastbilproducenten, der er en del af TRATON-gruppen, viste ellers en brintdrevet lastbil på den seneste transportudstilling i Herning. Der var endog en nordisk specificeret version på tre aksler, bygget til at køre i det norske klima året rundt.
Men nu er det elektrisk drift, der tæller.
Det viste producenten forleden ved et arrangement hos Audi Brand Experience Center i München. Forud for lanceringen af alle de nye versioner er der gjort mange erfaringer. Der er nemlig, inden den egentlige serieproduktion startede i juni, allerede leveret mere end 200 elektriske MAN-lastbiler ud af en tidlig serie til en række kunder. Hos MAN fortæller man, at lastbilerne fra den tidlige serie allerede har kørt mere end to en halv million km, og det er med et gennemsnitligt energiforbrug på bare 94 kWh for hver 100 km.
Med det brede udbud, der præsenteres, vil MAN både dække fragt og distribution herunder også bygge/anlæg og langturstransport. Det skal ske med MAN eTGS til distribution og eTGX-serien til de lange stræk.
Højt sat mål
Teknisk har man sat målet højt med en daglig rækkevidde på op til 800 km. På sigt regner MAN med at kunne nå op på 1.000 km.
Det underbygges af nye dedikerede batterier, der er både udviklet og fremstillet i Tyskland direkte til erhvervskøretøjer med en forventet høj levetid på batterierne på helt op mod 1,6 millioner km eller op til 15 års anvendelse, samt en effektiv og høj ladeeffekt med standarderne MCS (750 kW) og CCS (375
kW). Med CCS er der tale om variabel placering af ladeporten, som betyder, at stikket til opladning kan sidde foran til højre/venstre eller bagved til højre/ venstre. Batteriernes rækkevidde vil dog være meget afhængig af anvendelsen af lastbilen.
Vælges der en batteripakke med fire batterier til et eTGXS-trækkerchassis, er effekten begrænset til 320 kWh anvendelig energi. Med fem batterier vil der være 400 kWh, og med en batteripakke på seks batterier når man op på 480 kWh. Vælges der i stedet et treakslet chassis med en batteripakke på syv batterier, når man op på hele 560 kWh.
De elektriske versioner leveres både som chassiser til forskellige opbygninger og som sættevognstrækkere, hvor der også kan tilbydes så korte akselafstande som 3,75 m samt lav skammelhøjde for megatrailere. MAN opererer med tre til seks forskellige typer af batteripakker, der kan placeres forskelligt, så man sikrer, at opbygninger også kan få den nødvendige plads. Vægtmæssigt betyder det, at der kan være en forskel på helt op til 2,4 tons i egenvægt, afhængig af den valgte batteripakke.
Nordiske versioner på vej
Går man over i den helt lette genre, er der den elektriske MAN eTGL på programmet, som er baseret på lette fragt- og distributionsopgaver. eTGL er typisk på 12 tons totalvægt og vil derfor kunne bruges til nærdistribution eller ved hasteopgaver med let gods. På den tunge side går programmet helt op til 50 tons vogntogsvægt, hvor der både kan være tale om tankvogntog, tippeladskøretøjer og almindelige ladopbygninger.
Akselkonfigurationerne spænder også fra 4x2 til 8x4, så fra et tysk eller syd- og mellemeuropæisk synspunkt er programmet nu nærmest fuldendt.
Det dækker lige nu ikke helt i de nordiske lande, hvor vogntogsvægtene er meget højere. Men der er
allerede flere nyheder på vej. En nordisk 6x2-4bogietrækker med en akselafstand på 3,75 m, der er den korteste afstand på markedet, og som ydermere har styrende bogieaksel bag drivakslen, er bestilt. Den kommer først i 2026, og det bliver med en ny forhøjet vogntogsvægt på 60 tons til Norge og Danmark eksklusivt i første omgang. Undervejs er også en fireakslet 8x4-4 tridem-version til entreprenørkørsel med 10 tons bladfjedre på forakslen og 34 tons tilladt totalvægt. Den forventes at være på markedet i første kvartal af 2026.
Prøvekørsel af en håndfuld e-versioner
Under eventet i München var der mulighed for at prøvekøre en håndfuld af de nye MAN-lastbiler.
DANSKE VOGNMÆND’s udsendtes første tur var med en MAN eTGX bygget op som en typisk 4x2-trækker, der er udstyret med en 544 hk/400 kW motor og en rækkevidde på cirka 500 km. Batteripakken omfatter seks batterier og har 480 anvendelige kWh. Der var tilkoblet en treakslet Krone Dry Liner-trailer, og vogntoget var belastet til 42 tons vogntogsvægt.
Lastbilen ligner fuldstændig en dieselversion, og når man kommer ind i førerhuset, er der heller ikke nogen forandring. Men ved opstarten blev det straks bemærket, at der er et væsentligt lavere støjniveau. Og transmissionen, der omfatter en gearkasse med blot fire trin i fremadgående retning, sørgede sammen med elmotoren for, at vogntoget hurtigt kom op i fart.
Den næste tur var med en eTGS, der er bestykket med en 449 hk / 330 kW motor og 480 kWh, der kan anvendes med en topkapacitet på 534 kWh og en rækkevidde på cirka 500 km. Førerhuset er en TM-version, og faktisk var den meget snild at køre med.
Der var også en efter danske forhold usædvanlig version, nemlig en eTGS 4x2 med en Meiller AK12-liftdumperopbygning. I Danmark er det i stedet hejseladsopbygningerne, der dominerer markedet helt. eTGS er som en solo 14 tons lastbil med 333 hk/245 kW motor, og den kører meget let. Batteripakken indeholder fire batterier, og man regner med, at den kan klare op til 450 km.
Herefter fulgte en tur ud i MAN’s grusgravsmiljø med en toakslet trækker af typen eTGS, der var tilkoblet en kort treakslet tippesættevogn. Det var en positiv oplevelse, og den kunne sagtens klare sig, fordi vejene var faste, selv om de ikke var af god beskaffenhed.
I Danmark vil trækkeren til et tipsættevognstog næsten altid være treakslet, og her mangler MAN at fylde programmet ud, så nordiske vognmænd kan anskaffe sig elektriske MAN-lastbiler, som kan klare de tunge vogntogsvægte.
Overgangen til de elektriske MAN-lastbiler betyder helt sikkert et stort komfortløft for førerne. Man mærker nemlig færre vibrationer og mindre støj, når man kører. Samtidig er der konstant masser af trækkraft til stede. Alt i alt en forbedring af arbejdsmiljøet. ■
Under førerhuset på MAN eTGS 6x2 ligger batteripakken, hvor dieselmotoren før havde sin plads.
Der er tænkt grundigt over alle detaljer på den nye kranbil hos Johs. Sørensen & Sønner A/S.
Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]
Itakt med at det høje aktivitetsniveau og med at emnerne i byggeindustrien og industrien i det hele taget bliver større og større og ofte også tungere, stiller det stigende krav til kranerne, der skal udføre jobbene med at hejse de forskellige komponenter på plads. Derfor bliver der i disse år sat mange nye kranbiler i drift med mellemstore kraner på både fire- og femakslede lastbiler.
DANSKE VOGNMÆND har kigget nærmere på en ny fireakslet Scania med en 175 t/m Fassi-kran, der er blevet indsat i flåden ved vognmandsfirmaet Johs. Sørensen & Sønner A/S i Brabrand.
Lastbilchassiset er en fireakslet Scania med akselkonfigurationen 2+2. Akselafstanden fra forreste til bageste aksel passer præcis med 5.500 mm, hvorved vognen er godkendt til 36 tons totalvægt som almindelig registreret lastbil. Chassiset er udstyret med to stk. ti tons foraksler og en tandembogie med en teknisk tilladt belastning på 21 tons. Vognens tekniske tilladte totalvægt er på 41 tons, og som blokvognstrækker er den maksimal tilladte vogntogsvægt på 80 tons.
Opbygningen, der er meget gennemført med mange funktionelle og praktiske løsninger, består ud over den store kran af en aftagelig ladopbygning samt en forskydelig sættevognskobling og en påhængsvognkobling.
Fleksibel kran tilpasset kundens behov
Johs. Sørensen & Sønner A/S anvender kranen til mange forskelligartede kranopgaver i ind- og udland, og det kan både være tunge løft på kort arm og lettere løft ude på lang arm. Derfor faldt valget på Fassi, der har
leveret en ny kran af typen F1750.2.7. HXP Techno (HXP kan oversættes til høj ekstrem ydeevne).
Det er en hydraulisk knækarmskran, der følger konceptet tilbage fra 60’erne, hvor udviklingen af sammenfoldelige lastbilkraner tog fart. Konceptet omfatter et fundament med støtteben, en kranstamme, der sidder i en krøjekrands i kranfundamentet, en kort hovedarm og en knækarm. Desuden er det i dag almindeligt på kraner, der skal kunne række langt, at der som på den nye Fassi-kran er en flyjib, som kan forøge rækkevidden meget.
Uden flyjibben monteret har kranen en løftekapacitet på 30,0 tons ved 4,05 m arm og ved 17,30 m arm klarer den 6,38 tons.
Med flyjibben monteret og kun seks udskud i anvendelse på kranens knækarm anvender Fassi JDP-konceptet, og det medfører, at flyjibben har en forøget løfteevne: På ti m vandret afstand og 29 m i højden med hovedarmen på 70 grader samt flyjibben på 45 grader er løfteevnen 2,30 tons. Helt ude på fuld arm med alle syv udskud i brug på kranens knækarm, dvs. 29,3 m vandret, er løfteevnen 1,70 tons, mens den i 33 m’s højde ligger på to tons.
Alle de hydrauliske stempler er i de øverste led udstyret med lænkeled, som sikrer en konstant løfteevne i hele kranarmenes arbejdsfelter. Der er også leveret en ekstra manuel udskudsarm til kranens knækarm, der er ekstra forstærket samt yderligere to manuelle udskud til flyjibben. Desuden er der også et næsehorn til montering i kranarmen, der kan klare 25 tons ved fx højløft.
Scania i Aarhus har haft afmonteret førerhuset og chassiset klædt helt af i forenden
Lastbilchassiset: Scania R 560 B8x4NB.
Motor: DC13 173 L01
Slagvolumen : 13 l.
Topeffekt: 412 kW/560 hk.
Kraftudtag: ED10R WBP1.
Transmission: G33CM1.
Gearskifte: Opticruise.
Tandembogie: RB662 og R660.
Gearing: 2,92:1.
Akselophæng: Luftaffjedring.
Førerhus: CR20.
Hjul: Alu Alcoa DuraBright.
for at montere den nødvendige forstærkning til frontstøttebenets konsol, som er boltet på.
TMP Hydraulik, Thyholm har haft hovedentreprisen på opbygningen af kranbilen. Hobro Hydraulik har monteret forstærkningen til chassiset, der i fronten er koblet sammen med frontstøttebenets forstærkning og har desuden monteret bom i bag med bagstøttebenene samt selve kranen.
TMP Hydraulik har lavet opbygning af vognen med sættevognsskammel samt ladopbygning og har desuden også konstrueret en ny tank, som omfatter både en brændstoftank med plads til 450 liter diesel, der kan tankes fra begge sider af vognen, en hydrauliktank med et rumindhold på 420 l samt en gennemgående værktøjskasse med låger i begge sider, der lige som kranens oliekøler sidder oven på tanken bag førerhuset. Det er første gang, at man har flyttet en brændstoftank op i højden på en Scania med den nye brændstofpumpe i forbindelse med tanken.
Lufttankene er flyttet ind i chassiset for ikke at optage dyrebar plads på siderne af chassiset.
For at kunne klare tunge løft indendørs i fabrikshaller og lignende steder med lav plads til loftet har TMP tilpasset, så der kan bruges en anden krog på kranar-
men - en 30 tons svirvelkrog, som hænger direkte på undersiden af det sidste udskud på knækarmen. Derved kan man opnå det kortest mulige løft, hvilket er meget afgørende ved løft og bakseoperationer under tag. Desuden er der også en 20-vejs el-svirvel i kranens udstyr. Kranen har to hydraulikmotorer til at krøje kranen, og der er uendeligt drej.
Lavt kranfundament
For at opnå så lav en totalhøjde som muligt er kranen bygget på et lavt kranfundament. Der er af samme grund også implementeret to hydrauliske opsvingbare støtteben, som kan skydes ud til 9,996 m.
I bagenden er der desuden en støttebensbom, der kan spænde ud til 9,17 m. Sammen med frontstøttebenet og det trinløse system FSC/TEC-støttebensovervågning sikrer det en meget stabil opstilling af kranen. Støttebenene aktiveres via en proportional radiostyring af typen XF, så opstillingen kan ske hurtigt.
Hydraulikanlægget har to hydraulikpumper. De er tilpasset i forhold til gearing fra pto-gear på bilen og leverer tæt på samme
oliemængde fra begge pumper til de to ventilborde.
Betjeningen af kranen klares via et Scanreco Maxi V7 trådløst system. Samtidig er der touch screen på kranfundamentet, så både kran og støtteben kan følges derfra. For at sikre hurtig handling med kranarmene er der monteret en to-gears hurtigudskudsventil, og for at holde hydraulikolien kold er der implementeret 2 oliekølere.
Flyjibben er hydraulisk forbundet med en multikobling, og der er desuden lavet omkobling til to funktioner som fx grab og rotor samt tilhørende slangebakker. Til brug ved fx montage er der et V30/X-pil, med 120 m 14 mm stålwire, som har en kapacitet på tre tons.
Der er påbygget en forskydelig sættevognsskammel med en koblingshøjde på cirka 1.310 mm, og i bagenden er der luftbetjent VBG-påhængsvognskobling.
TMP Hydraulik har lavet mange gode finesser i opbygningen. På begge side er der mellem de to foraksler lavet foldbare trinbræt, der kan slås ned, så det er nemmere
at komme op og nå op til tankstudserne og værktøjskasserne bag førerhuset. Hvor der var plads i overskud, blev der lige lavet en værktøjskasse, så al plads er nærmest udnyttet. Der er tre værktøjskasser i venstre side og en værktøjskasse i højre side ud over den gennemgående værktøjskasse, og alle værktøjskasserne er fremstillet i rustfri stål. Der er fem holdere til støttebensplader og hydraulisk udskydelige kædekasser mellem skærmene på bagakslerne.
Scania i Tilst har lavet al ekstra el og installation af kameraer, hvor der også er tænkt på trafiksikkerhed med et kamera, der overvåger højre side og et kamera, som overvåget bagenden. Derudover er der 360 graders overvågning på en skærm i førerhuset med kameraer på solskærmen, højre side af tanken, værktøjskassen i venstre side og VBG-trækket. Der er også forbredningskameraer, hvortil der er skærme i begge dørstolper, så man let kan overvåge siderne ved transport af bredt gods.
Kranen er født med LED-sikkerhedslys på de fire udskydelige støtteben, og der er arbejdslys på både kranen og på flyjibben, som kan aktiveres trådløst. ■
Kravene er mange, når man skal drive en transportvirksomhed
Vi kender, og forstår de opgaver, som I står over for Derfor har vi etableret et samarbejde, som gør det muligt for os at støtte og styrke DTL’s medlemmer
Hos Vicath EQ har vi hjulpet transportbranchen i mere end 10 år, og vi er specialister inden for:
Generelle lovkrav i transportbranchen
Foder og fødevarestandarder - GMP+ og IFS Logistics mv
ISO-standarder: ISO 9001 kvalitet, 14001 miljø, 45001 arbejdsmiljø og 50001 energiledelse
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale
Tlf : 63 15 44 44 - Mail: jeb@vicatheq dk
NIS2-direktivet - Overhold kravene i NIS2-direktivet via. ISO 27001 www vicatheq dk
Her får du et overblik over de vigtigste vilkår, du som vognmand skal kende, ved ansættelser omfattet af funktionærloven.
Advokat Louise Holm Sommer, DTL-A [lohs@danskerhverv.dk]
Inden for transportbranchen ses funktionærstatus typisk, hvis medarbejderen arbejder på kontor, for eksempel disponenter, speditører, økonomimedarbejdere, medarbejdere, der arbejder med lagerstyring og planlægning, eller hvis medarbejderen har ledelsesansvar.
Almindelige chauffører, renovations-, flytte- eller lagermedarbejdere, som udfører praktisk arbejde, er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven, medmindre stillingen indeholder væsentlige administrative eller ledende opgaver.
Opsigelsesvarsler
Funktionærlovens opsigelsesvarsler starter på en måned til en måneds udgang fra arbejdsgiverens side og stiger gradvist op til seks måneder til en måneds udgang efter anciennitet.
Medarbejderen kan altid opsige med et varsel på en måned til en måneds udgang.
Som undtagelse hertil kan der aftales tre måneders prøvetid i ansættelseskontrakten, hvor opsigelsesvarslet er 14 dage fra arbejdsgiver og en dags varsel fra medarbejder, medmindre der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.
Sygdom, barsel og fratrædelse
Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom.
For funktionærer er det muligt at aftale 120-dages reglen i ansættelseskontrakten. Denne indebærer, at ansættelsesforholdet kan opsiges med en måneds varsel til ophør ved udløbet af en kalendermåned, når følgende tre betingelser alle er opfyldt:
• Medarbejderen skal inden for de seneste 12 måneder have oppebåret løn under sygdom i 120 dage i alt.
• Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
• Opsigelsen skal ske, mens medarbejderen endnu er syg.
Kvindelige funktionærer har som minimum ret til halv løn under barsel fire uger før fødsel og indtil 14 uger efter fødsel. Bedre vilkår kan dog være aftalt i de individuelle ansættelsesvilkår eller følge af kollektiv overenskomst.
Hvis du opsiger en funktionær, der på fratrædelsestidspunktet har mindst 12 eller 17 års anciennitet, vil vedkommende have ret til en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis en eller tre måneders løn.
Minimumsregler
Vær opmærksom på, at funktionærloven kun indeholder minimumsregler. Der kan derfor aftales eller være aftalt bedre vilkår ved individuel aftale eller i kollektiv overenskomst.
Man kan derimod ikke aftale vilkår, der stiller funktionæren dårligere end funktionærlovens regler. Det siger funktionærloven nemlig også.
Transportoverenskomsten
Transportoverenskomsten giver mulighed for, at man kan ansætte medarbejdere på funktionærlignende vilkår. Overenskomsten udstikker nogle retningslinjer for, hvornår og hvordan man kan ansætte denne type medarbejdere. Det anbefales, at hvis en virksomhed ønsker at ansætte sådanne medarbejdere, så skal det være for medarbejdere med mere end et års anciennitet.
Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan aftales med medarbejdere, der udfører
særligt betroet og/eller kvalificeret arbejde. Individuelle aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, hvis de er udformet skriftligt. Der er i overenskomsten optrykt en ansættelsesformular, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Transportoverenskomstens § 17 indeholder en række vilkår, som medarbejdere på funktionærlignende vilkår skal tilbydes. Blandt andet skal lønnen give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. Det forudsættes, at lønnen som minimum udgør, hvad der er aftalt i kollektiv overenskomst mellem parterne.
En gang om året tages lønnen for den enkelte ansatte på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen for det kan være den samme som for andre funktionærer ansat på virksomheden.
DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) anbefaler, at man kontakter DTL-konsulenterne eller DTL-A/Dansk Erhverv for yderligere rådgivning, hvis man ønsker at ansætte medarbejdere på funktionærlignende vilkår. ■
Dansk
Møbeltransport
Forening (DMF) er gået fra at være en salgsorganisation til at blive en politisk interesseorganisation, mener foreningens formand.
FNiels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
lyttefolkene har fået smag for politik.
Det fremgik af beretningen fra DMF’s formand Jørgen Ditlev Jacobsen. Transportministerens nu skrottede planer om at fjerne varebilsreglerne viste sig at være en slags murbrækker i den henseende.
- Vi kom på forsiden af DTL-Magasinet og fik en to-siders artikel i bladet. Det betød, at transportordfører og folketingsmedlem fra Danmarksdemokraterne, Kenneth Fredslund Petersen, tog vores udtalelser med til en høring i Folketinget. Derefter fulgte en invitation til 60-års fødselsdag og et efterfølgende tre timer langt møde, hvor der blev skabt nogle rigtig gode relationer. Vi talte bl.a. om brugen af varebiler, om sort arbejde og den manglende kontrol og backup i den forbindelse fra myndighedernes side. Nu har vi en vinkel ind til det politiske liv på Christiansborg, sagde formanden.
- Vi skal stadig arbejde målrettet på at få foreningen til at virke politisk. Vi er kommet
langt med at få drejet foreningen fra at være en salgsorganisation for flyttevirksomhederne til at virke som en politisk brancheforening.
Grøn omstilling er en udfordring Formanden kom også ind på tidens hotteste emne i transportbranchen, vejafgiften.
- Kilometerafgiften er en tung administrativ og økonomisk byrde, slog han fast og udtrykte bekymring for, hvordan den grønne omstilling kommer til at påvirke flyttefolkene og ikke mindst, hvordan flyttefolkene skal håndtere de grønne udfordringer.
I debatten efter beretningen blev det bemærket, at de eksisterende tilskudsordninger rettet mod transportbranchen ikke nødvendigvis passer på flytteforretningernes særlige virkelighed: Hvor andre vognmænd typisk udskifter deres biler hver 5–8 år, har flere flytteforretninger tradition for at anvende deres biler i både 15 og 20 år. Og det skaber en anden økonomisk og praktisk virkelighed i forhold til grøn omstilling.
Det har været vigtigt for DMF at have medlemstilbud på hylderne ud over dem, der er givet via medlemskabet af DTL. Og det er lykkedes siden sidste generalforsamling at få nye unikke tilbud på hylderne. Det arbejde fortsætter, lovede Jørgen Ditlev Jacobsen.
Man kan ikke bare blive medlem af DMF, fordi man er flyttemand. Sådan har det været i mange år. Og nu skærper foreningen kravene til nye medlemmer.
- Vi har opdateret optagelseskravene til foreningen. Fremover ønsker vi at vurdere kommende medlemmer både på deres økonomi og især på moral og etik, sagde formanden.
I det forløbne år har DMF oplevet en tilbagegang både i form af medlemmer og lønsum. Det skyldes især et par store konkurser i medlemskredsen. Pr. 13. september havde foreningens virksomheder en samlet lønsum på lidt over 340 millioner kroner, en lastbilflåde på 254 biler samt 772 medarbejdere. ■
Helt som sædvanligt var vejret kanon, og solen stod højt lørdag den 6. september, hvor Bjerre Herred Veteranløb afholdt sit 18. veteranløb for ældre erhvervskøretøjer. 29 veterankøretøjer kørte turen fra Søren Rasmussen & Søns plads i Klakring og Bjerre Herred rundt for at slutte på Juelsminde Havn. Turen bød med sine meget bakkede grusveje ned mod Vejle Fjord på lidt svære udfordringer for de gamle køretøjer.
Årets vinderpar blev Ernst Frøstrup og sønnen Chano Frøstrup, der kørte i deres flotte Morris 1000 pickup fra 1972 (billedet). FBA
DTL’s formand Jens H. Petersen og underdirektør i DTL Frank Davidsen holdt talerne, da nordjyske vognmænd i begyndelsen af september holdt Vognmandens Dag hos Dekra i Nørresundby. Vejafgiften var naturligt nok hovedemnet i formandens tale, hvor han også kom ind på de to tilstundende valg, kommunalvalget i november og det efterhånden snarlige folketingsvalg.
- Jeg vil opfordre både foreningerne og de lokale vognmænd til at være synlige over for de politikere, der går efter magten. Det er vigtigt, at de kender vognmændenes livsvilkår og betingelser for erhvervsdrift og mobilitet, sagde DTL-formanden bl.a. til de forsamlede godt 150 vognmænd.
Efter talerne fik deltagerne mulighed for at netværke og tale med DTL’s konsulenter og en række leverandører til vognmandsbranchen. Nordjysk Vognmandsforening var vært for dagen. NMM
DTL’s formand Jens H. Petersen.
Foto: Hans Greve Brandenborg.
Vognmand Henrik Smed Nielsen fra Kragelund fyldte 75 år den 3. september. I 2022 havde Henrik Smed 50-års jubilæum som vognmand, og han er stadig aktiv hver dag med transportopgaver mellem Danmark og Sverige. Om fremtiden siger han:
- Jeg er selvfølgelig i mit livs erhvervsmæssige efterår, men jeg bliver ved lige så længe, som doktoren siger, det er ok.
DANSKE VOGNMÆND ønsker Henrik Smed Nielsen tillykke med fødselsdagen!
Circle K giver rabatten på diesel nok et nøk med virkning fra 1. september 2025.
Der er endvidere øget rabat på HVO og på tankning i Sverige. For kunder, der tanker på DTL-aftalen, løber rabatten automatisk ind. Er du endnu ikke kunde hos Circle K, så ring til Circle K's ”DTL VIP hotline” på tlf. 70 136 136 for at høre om DTL-medlemsfordele. FDA
Vognmand Michael Jepsen, Vojens, fyldte 50 år den 9. september. Michael Jepsen er medlem af bestyrelsen i Sønderjyllands Vognmandsforening og driver en vognmandsforretning med fokus på national transport af både levnedsmidler og landbrugsvarer. DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med fødselsdagen FBA
Fagchef for Transport og Infrastruktur i Dansk Erhverv (DE) Jesper Højte Stenbæk (56) fejrede i begyndelsen af september et lidt forsinket 25-års jubilæum som ansat i transportbranchen. Han blev tilbage i august 1999 ansat som chefkonsulent i DTL og kom fra et job som fuldmægtig i Færdselsstyrelsen. Jesper Højte Stenbæk fungerer ud over som fagchef også som forbindelsesofficer mellem DE og DTL.
DANSKE VOGNMÆND ønsker tillykke med jubilæet. NMM
Transportvirksomheden Louis Hansen & Søn A/S fra Glostrup fyldte 100 år i begyndelsen af september. Virksomheden beskæftiger sig med alle former for transport, lagerforretning, spedition, shipping og materieludlejning. I Glostrup disponerer Louis Hansen & Søn A/S over 1,6 km jernbanespor, hvor der årligt håndteres ca. 100.000 tons gods.
DANSKE VOGNMÆND ønsker Louis Hansen & Søn A/S tillykke med fødselsdagen! NMM
Hvordan indrettes dyretransporter, hvad siger forskningen om temperaturer, pauser, luft osv. under dyretransporter, og hvordan skrider arbejdet med EU’s transportforordning frem? Det og meget mere kan du blive klogere på lørdag den 11. oktober, hvor Styregruppen for dyretransportører inviterer til branchedag for dyretransport. Der vil blive serveret rundstykker og kaffe og mad senere på dagen. Arrangementet løber af stablen fra kl. 9.30 til 14 hos Diesel Dok ApS, Transportcentervej 15 i Herning. Tilmelding med navn og firma hurtigst muligt til dyretransport@mail.dk. NMM
En delegation fra DTL-Selvkørernetværk var midt i september på besøg hos REMA 1000’s store distributionscenter i Horsens, hvor logistikchef Kenneth Veng Jespersen gav en interessant rundvisning i virksomhedens store og moderne logistikcenter. FBA
TU-fondens projektchef, Magnus Købke, der gennem 25 år har været en stor dynamo i transportbranchen, fyldte i juli 67 år og har derfor valgt at træde ind i pensionisternes rækker. Magnus Købke blev tilbage i tiden ansat som konsulent hos Danske Vognmænd og har de sidste 25 år været tilknyttet uddannelsesfeltet i transportbranchen, hvor han bl.a. har haft sigte på at forbedre forholdene for personalet i branchen og samtidig få flere unge, både mænd og kvinder ind i branchen. FBA
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Vognmandslauget
A-Transport ApS
Høje Taastrup Boulevard 53 2630 Taastrup
Nordre Birks Vognmandsforening
Dybendal Flytteforretning ApS
Vasekær 6-8 2730 Herlev
Vognmand Jacob Nielsen ApS
Langerød 2 4300 Holbæk
Fyns Vognmandsforening
Kenneth Søndergaard ApS
Tokkerodparken 38 5462 Morud
Sydøstjyllands
Vognmandsforening
Express Trans Vejle ApS
Jellingvej 217 7100 Vejle
Sønderjyllands
Vognmandsforening
Rødekro Blomster Brunde Øst 2 6230 Rødekro
Hjerting Auto Værksted v/Brian Helsinghoff Andsager
Mejerivej 6, Hjerting, 6630 Rødding
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING
A-Transport ApS
Høje Taastrup Boulevard 53 2630 Taastrup
Dybendal Flytteforretning ApS
Vasekær 6-8 2730 Herlev
Minimere risikoen for bøder og få mere tid til din forretning!
Lad TungVognsSpecialisten klare din lovpligtige egenkontrol!
Som vognmand har du rigeligt at se til — derfor er det oplagt at overlade køre- og hviletidskontrollen samt arbejdstidsreglerne til os.
Som DTL-medlem får du 15 % rabat
TungVognsSpecialisten hjælper med
Undervisning i køre- og hviletid, takograf og arbejdstidsregler
Sikkerhedsrådgivning ved transport af farligt gods (ADR)
Virksomhedskontrol – vi gennemgår dine køre- og hviletidsdata
Rådgivning ved tilsynssager fra Færdselsstyrelsen
Hjælp ved bødesager – undgå unødige omkostninger
Hotline til køre- og hviletid – få hurtigt svar, når du har brug for det
Alkoholtest og kontrol af kørekort/førerkort
Port-kontrol – stikprøvekontrol af chauffører og biler, som politiet ville gøre det
Få ro i maven og mere tid til forretningen – og bevar styringen, uden selv at skulle holde styr på det hele!
Ring på eller skriv til 71 90 71 91 tvs@tungvogn.dk