Page 1

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

OPSVINGET VED AT FÅ FODFÆSTE

01 | JANUAR 2016 | 18. ÅRGANG

NY DTLAFTALE MED KRAK

Udsigt til lidt bedre tider – dog med bump på vejen

NYT DTL-LEDERKURSUS – NU SOM AMU-UDDANNELSE SVENSK TV AFSLØRER TRANSPORTBRANCHE UDE AF KONTROL – DANSK KONTROLINDSATS UNDER PRES VOGNMANDSDAG / STØRRE DTL-FORENINGER? / IT-OMSTILLING

PLUS

TEST: MAN TGX500


Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Line Sandgreen

til B. Der er stadig en særtransport, der skal få vindmøllevingen til havnen. Der er stadig noget kvæg, der skal til slagteriet og en flæskesteg, der skal til køledisken. Langt de fleste danske vognmænd er små virksomheder, der gør netop dette. Og 1000 andre nyttige ting. Så vi skal sikre to ting: Et fair marked. Og en rekruttering – en fødekæde – ind i branchen. Glemmer man dét, så kan dansk vognmandsbranche godt lukke og slukke. Og det kommer DTL - Danske Vognmænd ikke til at lade ske uden kamp. I en årrække har de danske politikere forsøgt at revidere vores uddannelsessystem på en måde, som kunne bringe flere unge i nærheden af en uddannelse – også selv om de ikke er synderligt gode til det med bøger. Der har politisk været en voksende erkendelse af, at alle ikke kan eller skal gå på gymnasiet eller universitetet. 20 procent af en ungdomsårgang forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse og skrive ordentligt. Og vi ved, at en gruppe af unge vil få brug for gode men ufaglærte job. Nogle af disse unge bliver chauffører. Og nogle af disse chauffører bliver vognmænd. Nogle af dem viser sig faktisk at blive dygtige vognmænd med sunde forretninger. Forretninger, der skaber nye job, og giver andre unge en chance i livet. Det er med andre ord en fødekæde til transportbranchen, jeg her beskriver. En lang række DTL-medlemmer vil kunne nikke genkendende til den historie. Og det er denne vej ind i branchen samt forståelsen af, at det kræver nogle ordentlige markedsvilkår for overhovedet at ville binde an med branchen, der skal sikre, at der er unge, som bliver chauffører og vognmænd. Og nogle af dem sidder bag rattet hele livet – og andre udvikler sig i andre retninger, som vi ikke kender i dag. Én ting ved vi: Hvis vi kvæler selve eksistensvilkåret – så har vi ingen danskbaseret vognmandsbranche. Godt Nytår! Adm. direktør Erik Østergaard.

Annoncekontakt: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss

Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

19 VOGNMANDENS DAG. Så er det atter sæson for, at vognmænd mødes, sparker dæk og vender verdenssituationen i branchen. Her et kik indenfor hos HV-Transport i Herning. FOTO: STV

For de af os som på daglig basis beskæftiger sig med at fremme vognmændenes vilkår – og derfor er optaget af transportpolitik i bred forstand, så er der én ting, der slår mig igen og igen. Rigtigt mange kommer med gode idéer og har et godt blik for branchens større og mindre udfordringer. Mange forslag samler bred enighed både i organisationer og politisk. Og det er godt. Men – man kan skelne mellem på den ene side tekniske og praktiske problemer, som kan og bør løses af en branche og regering. Og så er der på den anden side det helt grundlæggende. Nemlig de betingelser, de rammer og de problemer som afgør erhvervets levedygtighed. Fokuseres kun på de førstnævnte problemer og glemmes eller negligeres grundlagsproblemerne, ja så bliver arbejdet med de første ret hurtigt ligegyldige. Eller sagt lidt sarkastisk: Vi kan fokusere nok så meget på køre- hviletidsbestemmelserne – men hvis vi glemmer, at vognmanden er truet af unfair konkurrence i dets mange tilskikkelser – så bliver der kun hviletid tilbage for den danske vognmand. Så er køretiden overladt til udenlandske chauffører i lastbiler på udenlandske plader og på helt andre vilkår. Det er altså en overlevelseskamp for den danske vognmand. Og mere eller mindre luftige fremtidsforestillinger om, hvordan fremtidens godstransport vil komme til at se ud, og små og større tekniske greb på vejen dertil, dribler bemærkelsesværdigt ofte helt udenom dette grundlæggende problem. Der skal – også i fremtiden – flyttes noget grus fra A

16 UDE AF KONTROL. Journalist Heidi Bodensjö medvirker i TV-program om en svensk transportbranche, der kontrolleres af lovens stadig kortere arm. Og det har været med trusler hængende i luften. ARKIVFOTO: FINN BJERREMAND

Overlevelseskamp fortsætter

FOTO: FINN BJERREMAND

LEDER

31 STØRRE FORENINGER? De sydjyske vognmænds formand Per Rasmussen vil sammen med DTL Region Syds to andre foreningsformænd, Ole Bang og Claus H. Hansen, have debat om foreningsfusioner i DTL-familien.


INDHOLD Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4+6 Transportbranchens konjunkturer i 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sagt og Skrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Fik nedsat bøde for manglende uddannelsesbevis . . . . . . 10 Erhvervspolitikken lige nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Lastbiltrafikken stiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Årets Transportvirksomhed 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 DTL-aftale med Krak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Svensk TV afslører erhverv ude af kontrol . . . . . . . . . . . . . . 16 Svenske tilstande herhjemme?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vognmandens Dag i Herning 9. januar. . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Mig og min lastbil, Elith Andersen og Volvo FM 500 . . . . .20 Test: MAN TGX . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Landkort fra Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 FOTO: FINN BJERREMAND

TEMA: Trailere, kraner, dæk og opbygninger . . . . . . . . . . . . 26 Hjælp til it-omstilling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Ny DTL-lederuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Generalforsamlinger i lokalforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 Bør DTL-foreninger fusionere?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Københavnsk netværk for varedistributører. . . . . . . . . . . . . 36 Juraside om konsortie eller kartel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38 Nye medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’

20 MIG OG MIN LASTBIL. Vognmandsparret Lone og Elith Andersen i St. Lyngby gør klar til opsvinget og nye opgaver med indkøb af to ens Volvo FM.

Går de nordiske lande efter at blive ”miljøduksen i klassen”, skal de nordiske transportvirksomheder ikke kun slås med social dumping men også med ”miljødumping”, hvis andre EU-lande slipper for samme skrappe miljøkrav.

SØREN HYLDSTRUP LARSEN, ADM. DIREKTØR FOR NORDIC LOGISTICS ASSOCIATION

JANUAR 2016

SIDE 10-11

”LIKE” OS

FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

OPSVINGET VED AT FÅ FODFÆSTE

01 | JANUAR 2016 | 18. ÅRGANG

NY DTLAFTALE MED KRAK

Udsigt til lidt bedre tider – dog med bump på vejen

NYT DTL-LEDERKURSUS – NU SOM AMU-UDDANNELSE SVENSK TV AFSLØRER TRANSPORTBRANCHE UDE AF KONTROL – DANSK KONTROLINDSATS UNDER PRES

PLUS

TEST: MAN TGX500

VOGNMANDSDAG / STØRRE DTL-FORENINGER? / IT-OMSTILLING

Forsidefoto: MERCEDES-BENZ

DTL magasinet

3


NYHEDER DE KORTE

MERE VEJTRAFIK – IKKE FLERE ULYKKER Vejdirektoratets målinger viser øget vejtrafik – formentlig på knap tre procent i 2015, men på trods af det holder antallet af tilskadekomne sig på et uforandret lavt niveau. Det viser de foreløbige beregninger fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik. 2014 år var et godt år for trafiksikkerheden, idet vi oplevede det laveste antal dræbte og tilskadekomne på vejene siden 1930! Året 2015 ser ud til at blive en gentagelse. Det ventes, at antallet af tilskadekomne og dræbte i 2015 ender på omkring 3.400 – nogenlunde som i 2014. Foreløbigt tyder statistikken på, at antallet af dræbte ender på ca. 175 personer – en positiv udvikling i forhold til 2014, hvor 182 personer mistede livet. Dødsulykker ved højresving Udviklingen i højresvingsulykkerne er tilsvarende opmuntrende. Selvom 2016 er startet med en tragisk dødsulykke med en højresvingende lastbil, der ramte en cyklist i København, så viser statistikken, at højresvingsulykkerne i 2015 er mere end halveret i forhold til de seneste år – fra 11 til fem. Og der har kun været én

dødsulykke med en højresvingende lastbil mod en ligeudkørende cykel. »Jeg tror, vi har fat i nogle af de rigtige tiltag,« siger DTL-direktør Erik Østergaard. Med vedholdenhed i oplysning, kampagner, uddannelse af chauffører, forebyggelse og tekniske tiltag, både i bilerne og i den måde, vi indretter os på trafikalt, så kan vi holde tallet nede og forhåbentlig nedbringe det yderligere. Jeg vil gerne fremhæve det gode samarbejde med bl.a. Cyklistforbundet, 3F og myndighederne. Også skiftende ministre har taget problemet alvorligt,« siger han. I den mest deprimerende ende – nemlig i Vejdirektoratets rapport over dødsulykker for 2014 fremgår det, at hele 82 procent af de involverede motorcyklister i dødsulykker kørte for stærkt. Tilsvarende store andel – 55 procent – har knallert 30-førere, som kører hurtigere end 30 km/t. For personbiler og varebiler er det lidt under halvdelen, som kørte

Casper Svensson, Citylogistik-kbh: »Vi fortsætter med private investorer i ryggen.«

Efter godt halvandet års forsøgsperiode skal det grønne citylogistik-projekt med varelevering i elbiler nu stå på egne ben. Trafikstyrelsen ønsker ikke at fortsætte tilskudsordningen, da projektet ikke har nået de opstillede mål. Hos Citylogistik-kbh i Valby får det nu ikke den store betydning, for nogle nye private investorer er kommet til. Så det, der indtil nu har været et forsøgsprojekt, fortsætter nu som en almindelig kommerciel transportvirksomhed. »Vi kører videre. Vi har en voksende kundekreds i Københavns indre by, og gennem for-

4

DTL magasinet

FOTO: JOHN LARSEN

Grøn citylogistik kører videre uden støtte

søgsperioden har vi tilegnet os en masse viden og erfaringer, som vi nu vil udnytte kommercielt,« siger initiativtageren Casper Svensson. Som omtalt her i bladet i januar 2014 går ideen ud på at samle varer sammen på et lager i Valby og transportere dem ind til butikker i indre by i el-biler. Her får de handlende deres varer på et aftalt tidspunkt. Målet er en miljøvenlig og mere effektiv vareleverance. Fx kan man spare nogle lastbiler, der blot skal ind i byen for at aflevere nogle mindre stykker gods. P.t. leveres varerne ind til byen i en elvarebil og en mindre el-lastbil.

over hastighedsgrænsen. For lastbiler og busser kørte 29 procent af de involverede over den gældende hastighedsgrænse. Og det er et fald fra 2013, hvor 43 procent lå over hastighedsgrænsen. Rapporten viser i øvrigt også, at der ikke var spirituskørsel indblandet i nogen af lastbilulykkerne.

Hurtigere miljøgodkendelser Miljøgodkendelser, spildevandstilladelser og VVM-afgørelser kan tage måneder at få. Men nu indføres en digital indgang til de tre forskellige sagsgange. Derved kan de mindre, miljøbelastende virksomheder få ordnet de tre afgørelser på én gang. »I dag skal virksomhederne sende tre forskellige ansøgninger af sted med posten, og de modtager tre forskellige breve med afgørelser fra den samme myndighed. Det lugter langt væk af unødvendigt bureaukrati. Nu opretter vi en digital kvikskranke, så virksomhederne hurtigere og nemmere kan få de nødvendige tilladelser,« siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Ændringerne er indført fra årsskiftet.

JANUAR 2016


ti Udvikle e ejd samarb med

r Hos os er transportvirksomheder ikke kunder, men partnere Hos Codan sælger vi ikke kun forsikringer. Vi leverer løsninger, der dækker din virksomhed 360°, og tilfører værdi i hverdagen, der kan ses på bundlinjen. Bl.a. tilbyder vi en særlig skadeforebyggende service, som uddanner medarbejderne til at køre mere sikkert og økonomisk. Det er med til at spare omkostninger, og kan give dig en årlig bonus.

Motor

son d

er

he

m

01.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638. Der tages forbehold for trykfejl.

Vi r k s o

Vil du høre mere om, hvordan vi også kan gøre din virksomhed bedre kørende? Ring og aftal et møde på 33 55 50 50.

P

codan.dk/transport


NYHEDER DE KORTE

: TO FO

Byretsdom kæret til Landsretten Politiets anklagemyndighed vil nu have landsrettens vurdering af en byretsdom fra Horsens, hvor dommeren underkendte en afgørelse hos Trafik- og Byggestyrelsen, der ville inddrage vognmand Hans Germann Nielsens vognmandstilladelser på grund af gentagne misbrug af andre chaufførers førerkort – tilsammen 76 forhold. Et misbrug der gav vognmanden tre måneders ubetinget frihedsstraf, tre års frakendelse af førerretten og en bøde på 156.000 kroner. Men tilladelserne fik han lov til at beholde. Begrundelsen for at kunne fortsætte forretningen var bl.a. hensynet til de øvrige medarbejdere i virksomheden, Bisholt Vognmandsforretning i Juelsminde, og fordi han havde ændret arbejdsgangene, havde indført GPS-overvågning og ikke længere selv skulle sidde bag rattet. DTL – Danske Vognmænd er tilfredse med, at byrettens afgørelse bliver kæret til Landsretten. »Et så klokkeklart misbrug, der fører til en ubetinget frihedsstraf, bør også få konsekvenser for vognmandens tilladelser, som også Transport- og Byggestyrelsen har lagt op til. Når en byretsdommer når frem til en så væsentligt anderledes vurdering end styrelsen, så bør afgørelsen prøves ved en højere instans,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

Et køretøjs egenskaber varierer kraftigt alt efter, om den kører tom eller fuldt lastet. Det afhjælper Volvos nye ESP-system.

Sikkerhedsudstyr forbedres

Lavere kapitalkrav

Noget af bilernes vigtigste sikkerhedsudstyr er stabilitetsprogrammet ofte kaldet ESP. Det mindsker faren for udskridningsog vælteulykker. Nu lancerer Volvo Trucks et videreudviklet system, som også tager hensyn til køretøjets tyngdepunkt, som jo er stærkt beroende på den godstype, som transporteres. Sammenlignes forskellige transportopgaver, så varierer tyngdepunktet en hel del. Et eksempel er en tippeladsvogn med lavt tyngdepunkt og en betonmixer med et højt tyngdepunkt. Tidligere opererede ESP-systemet

DTL magasinet

ud fra en middelværdi, hvilket der nu bliver ændret på. »Med de nye tilpassede ESPvarianter tager vi hensyn til typen af transporter, som udføres. Det betyder større præcision, når ESP griber ind, og det leder til en markant øget sikkerhed,« siger Carl Johan Almqvist, sikkerhedsdirektør hos Volvo Trucks. ESP-systemet får flere gange i sekundet informationer fra sensorer om den øjeblikkelige kørselssituation. Opdager systemet fx, at farten er for høj i en kurve, lukkes der ned for effekten på motoren samtidig med, at bremserne aktiveres for at undgå en vælteulykke.

Tjek pensionen på mobilen Hvor meget er der sparet op til pension? Eller hvad står de efterladte til at arve, hvis man dør før pensionsalderen?

Sådan ser app’en ud.

Trafik- og Byggestyrelsen har nedsat kravet til egenkapitalen til 150.000 kroner, når der etableres en chaufførvikarvirksomhed. Desuden præciseres det i godskørselsbekendtgørelsen, at en kopi af registreringsattesten kan benyttes som anmeldelsesbevis. Det oplyses videre, at det lavere krav til egenkapitalen vil betyde, at danske vejtransportvirksomheder ikke længere skal opfylde yderligere krav til egenkapital for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed udover de eksisterende krav for vejtransporttilladelser. Udenland-

6

O LV VO

Det kan medarbejderne tjekke via PensionDanmarks app. Har medarbejderne en smartphone eller en tablet, kan de via PensionDanmarks app nemt se deres private pensionsoplysninger. Og fremover skal de blot logge ind med en pinkode, de selv vælger. Så slipper de for at finde nøglekortet til NemID frem. Her er hvad medarbejderne kan slå op: • indbetalingerne til pensionsopsparingen måned for måned • størrelsen på den samlede opsparing

Det er ikke usædvanligt, at man kører med en last, der har et højt tyngdepunkt i den ene retning og derefter returnerer med tom vogn med et lavt tyngdepunkt. Volvos ESP-variant tager hensyn til det. »Tømmertransporter er et klart eksempel, hvor køretøjets egenskaber varierer kraftig eftersom man i princippet altid kører fuldlastet eller helt tom. Den udfordring har vi nu fundet en løsning på, og det øger radikalt trafiksikkerheden,« siger han. ESP-systemet er tilgængeligt for Volvo FH, FM og FMX. Ældre versioner med ESP kan opgraderes.

• hvordan de og deres familier er sikret, hvis der sker noget alvorligt. Medarbejderne kan også bestille tid til behandlinger via sundhedsordningen og finde det sundhedscenter, der er nærmest. App’en findes ved at søge på PensionDanmark i App-store eller Google-play. Man opretter pinkoden til app’en ved at logge ind på pension.dk/dinpension. Her kan man oprette sin pinkode under ”Dine kontaktdata”.

ske transportvirksomheder vil ligeledes kun skulle dokumentere en egenkapital på mindst 150.000 kr. Dermed er danske og udenlandske chaufførvikarvirksomheder blevet ligestillet. Endelig er det blevet præciseret i godskørselsbekendtgørelsen, at en kopi af motorkøretøjets registreringsattest kan medbringes under kørslen og benyttes som dokumentation for, at motorkøretøjet eller vogntoget er anmeldt til firmakørsel. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016

JANUAR 2016


OVERBLIK ØKONOMI

OPSVINGET Af Morten Pernø, økonom

VED AT FÅ FODFÆSTE

De økonomiske tal peger i en god retning for transportbranchen. ARKIVFOTO: MAN

DTL – Danske Vognmænd har gransket diverse barometre for at bedømme økonomien og udsigterne i 2016 for branchen. Der er udsigt til lidt bedre tider – dog med enkelte mørke sager

I

2015 fik danske vognmænd stor gavn af et kraftigt fald i olieprisen. Det stimulerede erhvervets bruttoavance og prisudvikling, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik. Det var dog især i første del af 2015, at fremgangen viste sig. I anden halvdel blev økonomien og industrien ramt af et fald i eksporten på grund af en nedgang i de internationale vækstøkonomier – især Kina, hvor væksten er aftaget, fordi økonomien er skiftet hurtigt fra investerings- og eksportøkonomi til en forbrugsdreven økonomi. Det prægede BNP og forbrugertilliden, som i følge Danmarks Statistik henholdsvis faldt med 0,4 pct. i 3. kvartal og kraftigt fra april til oktober. Også lastbiltrafikken med færgerne og over broerne voksede noget langsommere i slutningen af 2015. Samtidig faldt Danmarks Statistiks konjunkturbarometre kraftigt i sidste halvdel af 2015, og antallet af konkurser i vejgodstransporten viste generelt en stigende tendens i årets løb. Danske Banks europæiske speditørindeks viste tillige, at godsmængderne har tabt lidt luft og kun været svagt stigende. Forventningerne til væksten i 2015 er derfor blevet nedjusteret lidt. Også udsigterne for den internationale økonomi i år er lidt mindre positive end før.

8

DTL magasinet

Eksporten og arbejdskraftmangel er jokere Der er – og forventes stadig at være – plads til vækst både globalt og på de nære eksportmarkeder. Så opsvinget er ved at få fodfæste trods bump på vejen. Danmarks Statistiks tal for industriens og byggeriets konjunkturvurderinger viser, at de trods deres seneste dyk og fortsat negative natur generelt har forbedret sig en hel del siden marts 2015. Speditørindekset fra Danske Bank viser, at der er mere tiltro til udviklingen i den kommende tid – her ligger vejgodstransporten og Danmark godt til. Også Danmarks Statistiks tal for transporterhvervets forventninger til den kommende omsætning og beskæftigelse og – fra et lavt niveau forbrugernes forventninger – viser positive takter. Og på den anden side af Atlanten hævede den amerikanske centralbank i december for første gang i ni år renten med et lille nøk. Det er et tegn på, at den amerikanske globale vækstmotor er i bedring, selvom IMF har advaret mod, at det kan være for tidligt. Dansk vækst på 1,9 procent i år I år venter Finansministeriet en dansk vækst på 1,9 procent – lidt mere end Nationalbankens og OECDs vurdering på 1,8 procent. Hos

Nordea taler man om 1,7 procent, Danske Bank om 1,5 procent og Nykredit 1,4 procent. I 2017 ventes en anelse mere over hele linjen. I følge IRUs vejtransportindeks vil væksten i de danske godsmængder og nyregistreringer i år nærme sig EUs gennemsnit, men den er noget under Sveriges og Storbritanniens. Men bedre end især Finlands, Norges og Tysklands. Væksten bæres af fortsat faldende oliepriser, en svagt stigende men dog lav rente og inflation, en svækket valutakurs, en ikke-afdæmpende finanspolitik i EU og USA samt en stigende detailhandelsomsætning og beskæftigelse. Der er også generelt stigende boligpriser i hele landet og en faldende ledighed, som gavner reallønnen, eksporten og privatforbruget. En strammere dansk finanspolitik i de kommende år vil trække modsat, men pengepolitikken vil samtidig fortsat være meget lempelig. Om olieprisfaldet fortsætter er usikkert. I følge Finansministeriet er der udsigt til gradvis mindre ledig arbejdskraft i de kommende år. Det kan hæmme vognmændenes muligheder for at få fuldt udbytte af opsvinget, da manglen på kvalificerede medarbejdere, som nogle allerede nu oplever, kan blive forværret. Krig, terror og territorialkrav giver anden usikkerhed. Overordnet tegner de økonomiske udsigter dog lidt bedre.

JANUAR 2016


HAR DU RÅD TIL AT LADE VÆRE?

YOUR CO2NCERN, OUR MISSION.

Gode grunde til at lade din chauffør coache af Scania Driver Academy: • Motiverede og veluddannede chauffører • Reduktion af CO2-udslippet • Reduktion af brændstof = bedre bundlinje • Mindre slidtage på bilen = højere gensalgsværdi • Færre skader • Lavere forsikringspræmie på Scania Lastbilforsikring Læs mere på www.scania.dk/driveracademy eller ring til os på tlf. 9134 4014.


SAGT & SKREVET Markant øgede omkostninger Længere ventetid ved interne EU-grænser vil forøge rejsetiden for vejgodstransport og passagertransport og vil uafvendeligt resultere i markant forøgede omkostninger. Michael Nielsen, IRUs repræsentant i Bruxelles, i Børsen.

Store barrierer for erhvervslivet

FIK NEDSAT BØDE

FOR MANGLENDE BLÅT BEVIS

Byret anerkender nu, at det kun er en bagatelsag

Bryder Schengen-samarbejdet sammen, så har vi ikke længere det Europa, vi kender. Så har vi ikke et åbent Europa. Det bliver en tilbagevenden til nationalstaternes Europa med grænsebomme, og det kan lynhurtigt lede til utroligt store barrierer for erhvervslivet. Malene Wind, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet og EU-ekspert, i Børsen.

Ryd op i egen lejr Men der er brodne kar i branchen, og de bliver jævnligt afsløret. Man har fokus på de brodne kar frem for de gode virksomheder, og det giver et grelt billede af branchen. Vi beder til, at man får ryddet op i egen lejr og er kun interesseret i, at branchen bliver gjort ren. Jørgen Aarestrup, næstformand i 3F’s Transportgruppe, i Lastbil Magasinet om snyd med en andens førerkort.

To kvinder I laugets bestyrelse fik vi indvalgt endnu et kvindeligt bestyrelsesmedlem…. med indvalget af Lykke M. Jensen fra Leif M. Jensen A/S tæller vi nu to kvindelige vognmænd – det er vi vist den eneste forening i landet, der kan bryste sig af.( Red. det andet medlem er Winnie Grant, A/S Georg Hansen Handel og Transport) Oldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug, Jørgen Kjeld Jensen, i en nytårsudtalelse.

Svigtende opbakning Fortsætter den udvikling, vi har set de sidste 20 år, kan arbejdsgiverne ende med at spørge sig selv, om de behøver forhandle overenskomster med fagforeningerne. De er ikke pressede her og nu, men mister man opbakning og medlemmer, så mister man også legitimiteten til at tale på lønmodtagernes vegne. Christian Lyhne Ibsen,Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier, i Finans.dk

Outsourcer til arme-og-ben virksomheder Vi kan se, at private aktører i stedet for at ansætte chauffører outsourcer opgaven til ”arme-og-ben”-virksomheder, som ikke skal leve op til krav om køre- hviletid, og som derfor kan køre 23 timer i døgnet. Det underminerer gode arbejdsforhold på pakkeområdet, og det er til gene for trafiksikkerheden Postordfører Christian Rabjerg Madsen (S) i Transportmagasinet, om ønsket om øget regulering af pakkekørslen.

Fastholder dansk cabotage-kurs »Det er regeringens opfattelse, at de argumenter, der er anført i besvarelsen af åbningsskrivelsen bør fastholdes og uddybes i svaret på den begrundede udtalelse.« Transport- og bygningsministeriets orientering til Transportudvalget i Lastbil Magasinet.. Således fastholder transportminister Hans Chr. Schmidt kursen fra den tidligere regering om at stå fast på de danske regler.

10

DTL magasinet

Politiet udstikker fortsat bøder til chauffører, der mangler det blå uddannelsesbevis – men har gennemført efteruddannelsen. Men hvor taksten hidtil har været 4.000 kroner i bøde til chaufføren og 8.000 kroner til vognmanden, så har retten i Aalborg for nylig anerkendt forseelsen som en bagatelsag og nedsat bøden til henholdsvis 1.000 kroner og 2.000 kroner. »Forhåbentlig kan den nye dom få betydning for lignende sager fremover, så de også takseres som bagatelsager og ikke som om, chaufføren slet ikke har gennemført uddannelsen,« siger DTL – Danske Vognmænds underdirektør Frank Davidsen, der selv fremlagde sagen i retten i Aalborg. Det nye er, at byretsdommeren har vurderet, at trafiksikkerheden er tilgodeset, idet chaufføren har gennemført den obligatoriske efteruddannelse. Derfor drejer sagen sig alene om en formel overtrædelse af bestemmelserne. Dommeren mener heller ikke, at der – som fremført af politiet – er hjemmel til at kræve store bøder for formelle fejl for at kunne finansiere gebyrordningen. Derfor blev bøderne sat ned til laveste takst i bødekataloget. DTL Magasinet skrev i majnummeret 2015 om en helt tilsvarende sag fra Sønderjylland, hvor et manglende uddannelsesbevis kostede chaufføren 4.000

kroner og vognmanden 8.000 kroner i bøde. Her var ingen kære mor i byretten i Aarhus. Her blev der ikke taget hensyn til, at chaufføren havde gennemført efteruddannelsen men blot manglede det blå plastikkort. Kørt i fem år uden beviset Den nedsatte bøde har naturligvis vakt glæde hos chaufføren og hos vognmandsparret Britta og Børge Møller, Fjelsø i Himmerland. »Chaufføren havde kørt i næsten fem år uden det blå bevis, fordi det dengang han var på efteruddannelseskurset var uklart, hvordan man fik fat i det blå kort. Der kom aldrig et girokort, og så blev det aldrig til noget,« fortæller Britta Møller. Hun tilføjer, at chaufføren før er blevet standset af politiet, hvor det var godt nok, at han kunne fremvise en kopi af sit AMU-uddannelsesbevis. Men den gik ikke, da han blev stoppet 9. november 2014. Og da det alligevel var ved at være tid til, at chaufføren atter skulle på efteruddannelse, så blev ”kørepausen” udnyttet til et nyt kursus. »Chaufføren gennemførte sin efteruddannelse i slutningen af november måned – få dage efter, han blev stoppet. Og denne gang fik han et girokort til betaling af det blå uddannelsesbevis, så alt gik af sig selv denne gang,« forklarer Britta Møller. Trods den nedsatte bøde synes hun, at der er tale om en bagatel, hvor der kun skulle være løftet en pegefinger eller givet en advarsel.

JANUAR 2016


g in as Le Fr A Kr.

p

ST K .

g

dir

rin

p

3

lager til

3.R9. 9m9d-R*.

g in as Le Fr A Kr.

ek te l eve

4 aks. nger overføringsanhæ

5

VI SER FREM TIL

ET NYT ÅR

MED MANGE SpæNDENDE

NYHEDER g in as r. e L rA K

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

md R

g

3aks.

Kel-Berg Rund Tipkærre

Som du STÅR

OG MANGlEr!

6

d lager til

ST K.

g in as r. e L rA K F

3.R5. 9m9d-R*.

p

2

lager til

VI HaR DET,

ire

dir

3 aks. nger overføringsanhæ

g sin a Le Fr A Kr.

3.600-* pR.

md R

k te leverin

3aks.

Kel-Berg e 3-vejs Tipkærr

ST K .

ek te l eve

LASTAS Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

.

k te leverin

Jacob Jørgensen +45 6039 1667 JJ@lastas.dk

pR.

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

4.200-*

g

anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

ire

ST K.

F

g

vores salgsteam:

d lager til

KontaKt

p

rin

FøLg os på:

2.R9. 9m9d-R*.

ailer 3 aks. gardintr

37 m3 4 aks. Tiptrailer

www.lastas.dk

g in as Le Fr A Kr.

5R.4. 9m9d-R*.

altid 200 nye trailere på lAGEr Til OMGåENDE lEvEriNG!

.


OVERBLIK EHVERVSPOLITIKKEN LIGE NU MÅNEDENS VIGTIGSTE SAGER

Med vedtagelsen af den globale klimaaftale ved COP21 i Paris er der lagt et indirekte pres på den europæiske transportsektor om at blive mere energieffektiv og nedbringe CO2-udslippet. Selvom aftalen ikke stiller specifikke krav til verdens vejgodstransport, vurderes det i Bruxelles, at klimaaftalen vil føre til nye initiativer fra EU-Kommissionen og EUs ministerråd – også initiativer, der vil berøre transportsektoren. Ifølge Nordic Logistics Association, NLA, ventes eventuelle initiativer fra EU-Kommissionens side at omfatte kilometerskatter, skærpede klima- og miljøkrav til køretøjerne og hurtigere indførelse af ITS for at gøre transporterne mere effektive. På den måde kan klimaaftalen på sigt få stor betydning for transportbranchen. NLA mener dog ikke, at EU vil presse transportsektoren hårdt. Det er nemlig fortsat meget svært og dyrt at reducere transportens udslip, og samtidig har sektoren

meget stor samfundsmæssig betydning. Med dyrere europæisk vejtransport vil fx industriens og landbrugets konkurrenceevne blive forringet globalt set og medføre yderligere udfl ytning af arbejdspladser. Nordisk enegang Det er også uafklaret, om de nordiske regeringer efter COP21 vil gå efter at blive ”duksen i miljøklassen” og indføre nationale miljøkrav til transportsektoren. I så fald skal de nordiske transportvirksomheder ikke kun slås med social dumping men også med ”miljødumping”, hvis andre EU-lande slipper for samme skrappe miljøkrav, mener NLAs adm. direktør Søren H. Larsen. De nordiske miljø- og klimaministre har imidlertid på et uformelt møde på COP21 udsendt en erklæring, hvori de opfordrer til øget fokus på udledningen fra transportsektoren, herunder skibs- og fl ytransport. ”De nordiske lande vil fortsat føre en ambitiøs klimapolitik og stræbe

Folketinget diskuterer transportoverenskomster Skal en aftale hen over vognmandens køkkenbord anses for en overenskomst? Eller skal aftalen være udbredt i erhvervet, før det kan kaldes en overenskomst, som skal overholdes ifølge lovgivningen? Det var kernen i førstebehandlingen af et lovforslag, der mod sædvane er stillet af oppositionen. Forslaget sigter mod at ændre lovgivningen for godsbus- og taxikørsel, så en overenskomst skal være en aftale indgået mellem ”toneangivende organisationer” på arbejdsmarkedet. Det er en genfremsættelse af et lovforslag fra daværende transportminister Magnus Heunicke. Initiativet er taget af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

12

DTL magasinet

ARKIVFOTO: SCANIA

Klimaaftale får afsmittende virkning på transportsektoren

»I forsommeren tegnede der sig et klart flertal for forslaget. Stort set alle høringssvar anbefalede desuden en vedtagelse, men desværre kom valget i vejen blot otte dage før den planlagte 3. behandling og en vedtagelse,« forklarer Erik Østergaard, adm. direktør i DTLDanske Vognmænd. »Vi har stadig til gode at se regeringens eget udspil. Det vil være betydningsfuldt med så bred en politisk kreds som muligt bag noget så afgørende som ordnede forhold på transportområdet. Man skal ikke bare kunne lave små, lokale aftaler, der undergraver en fair konkurrence på hele det danske transportområde til lands.«

Klimaaftalen fra Cop21 vil sætte skub i udviklingen af mere effektive og miljøvenlige transporter - fx her Scanias forsøg med platooning, der reducerer brændstofforbrug og CO2-udslip.

efter at omdanne vores samfund til energieffektive og klimabestandige lavkulstoføkonomier,” hedder det bl.a. i erklæringen. DTL – Danske Vognmænds erhvervspolitiske chef, underdirektør Ove Holm, vurderer også, at klimaaftalen vil smitte af på branchen. Det vil være i form af en hurtigere udvikling af klimavenlig teknologi, da flere ad frivillighedens vej vil satse og investere på det område. Han advarer mod dansk enegang

med skrappere miljøkrav. Det vil udkonkurrere danske vognmænd. »I DTL har vi allerede tilsluttet os et forholdsvis ambitiøst forslag til en dansk ”road map” for CO2reduktioner i Danmark. Den skulle efter analyserne blive forholdsvist billig – dog ud fra en række usikre forudsætninger. Ifølge denne ”road map” vil det være muligt at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra vejtransport med 35 – 40 procent frem mod 2030.«

EU-enighed om forenklede transportregler Før jul diskuterede EUs transportministre de sociale aspekter ved vejtransportens aktuelle vilkår – herunder cabotage, postkasseselskaber mv. Alle ministrene var enige om, at det er nødvendigt med en harmonisering og forenkling af reglerne for både cabotage, køre- hviletid og kombineret transport, rapporterer Nordic Logistics Association, NLA, der fulgte mødet. Det luxembourgske formandskab slog fast, at situationen i dag lider under juridiske tvivlsspørgsmål og unfair konkurrence. Transportkommissær Violeta Bulc understregede, at de fælles europæiske udfordringer krævede fælles europæiske løsninger, men hun understregede også, at yderligere liberaliseringer måtte gå hånd i hånd med det sociale ansvar. Hun så frem mod samarbejdet om en vejtransportpakke i 2016. Helt fælles fodslag i kredsen

var der dog ikke. Fra lettisk side blev cabotage fremhævet som afgørende for landet. »En ren tilståelsessag som bekræfter, at nogle udnytter cabotage som en storskala forretningsmodel – og ikke som det oprindeligt var tænkt – som enkeltstående ture, der udføres for at begrænse tomkørsel,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Transportminister Hans Chr. Schmidt gav udtryk for, at man må få forbedret køre- hviletidsbestemmelserne. De er for komplicerede i dag. Han plæderede også for en harmonisering af reglerne og appellerede til, at alle lande praktiserede reglerne ensartet. Det stod også klart, at man fra dansk side ønsker, at EU-Kommissionen skal se på definitionen af cabotage. Karakteren af midlertidighed og begrænset udbredelse skal fastholdes.

JANUAR 2016


Lastbiltrafikken stiger 30 procent af lastbilerne på motorvejene er udenlandske, viser Vejdirektoratets tal.

Rapporten ”Statsvejnettet 2015” viser, at ca. 30 procent af lastbilerne på motorvejene er udenlandske Der er atter gang i hjulene på godstransporterne. Vejdirektoratets nyeste tal viser, at antal kørte kilometer med lastbiler på de danske veje stiger. Det har den gjort siden 2011. »Udviklingen i den nationale lastbiltrafik indikerer, at produktionen, forbruget og aktivitetsniveauet i samfundet er stigende,« siger Kasper Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet. Finanskrisen betød et langt større fald i lastbiltrafikken end i den samlede trafik på vejene. Men udviklingen vendte igen i 2011, og nu er den indenlandske lastbiltrafik næsten på niveauet fra før krisen. Vejdirektoratets tællinger viser, at den samlede lastbiltrafik på det danske vejnet er steget med godt 7 procent siden 2010. Og den udvikling stopper ikke her. »Vi kan se, at lastbilerne fortsætter med at køre flere og flere kilometer. I det første halvår 2015 steg lastbiltrafikken med ca. 2,4 % sammenlignet med første halvår 2014,” siger Kasper Rosenstand. Vejdirektoratets tal for godstransport dækker over udviklingen for lange køretøjer – over 12,5 m – på hverdage. Øget trafik over grænserne Der er ikke mindst en kraftig vækst i antallet af grænsekrydsende lastbiler, hvilket fremgår af ITDs opgørelse. I 2014 steg antallet af grænsekrydsende lastbiler med 2,9 procent. Det betyder, at den nu er større end før finanskrisen

JANUAR 2016

– og faktisk på det højeste niveau nogensinde. »Vi ved, at det bl.a. er varer til og fra europæiske samhandelspartnere, der fragtes i lastbil. Efter finanskrisen så vi nogle år, hvor antallet af grænsekrydsende lastbiler var faldende. Men fra 2010 har lastbiltrafikken over grænserne været støt stigende,« siger Kasper Rosenstand. Af Vejdirektoratets rapport over statsvejnettet 2015 fremgår det videre, at ca. 30 procent af lastbilerne på de danske motorveje er udenlandske. Vejdirektoratets tællinger i 2014 viser, at ca. 19 procent af de kørte kilometer på det danske vejnet med lastbil udføres af udenlandske lastbiler. På statsvejnettet er der tale om 26

FOTO: PER DAUGAARD

procent af lastbiltrafikken, og på motorvejen er det hele ca. 30 procent – ikke mindst på den Sønderjyske Motorvej, hvor de udenlandske lastbiler i perioder når helt op på 65 procent. Det hedder videre i rapporten: ”Dansk indregistrerede lastbiler har været udsat for stigende konkurrence i den internationale godstransport og har mistet markedsandele siden midt i 90’erne. Ved landegrænsen i Sønderjylland er dansk indregistrerede lastbilers andel af den samlede lastbiltrafik faldet fra ca. 40 procent i 2004 til ca. 17 procent i 2014. I samme 11-års periode er andelen af østeuropæisk indregistrerede lastbiler ved grænsen tredoblet fra ca. 12 % til ca. 36 %.”

Vejdirektoratets kurve viser, at lastbiltrafikken over grænserne stiger mere end den almindelige lastbiltrafik.

DTL magasinet

13


MEDLEMMERNE FORDELE Af John Larsen

2016

VÆR MED I ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED

Tilmeldingerne til den 13. udgave af Årets Transportvirksomhed er på vej ind. I år sætter konkurrencen fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Jens Johannsen, Johannesen Kran & Maskintransport: ”Vi er stolte af at være Årets Transportvirksomhed 2015. Det har givet os god reklame og været en stor oplevelse.”

Johannesen Kran & Maskintransport vandt en rejse til Rom sponsoreret af Bridgestone.

NY

Trailerbranche PARTNER hæver aktivitetsniveauet

Vær med i Årets Transportvirksomhed. Det tager kun få klik

14

DTL magasinet

Stille og roligt er beskæftigelsen steget i en stor del af vognmandsbranchen. Og i bygge- og anlægssektoren investerer mange i nyt materiel, som er optimeret mest muligt. Med overgangen fra 48 til 54 ton vogntogsvægt – og sidste år til 56 ton, får mange vognmænd skiftet deres vogntog ud med enten helt nye vogntog eller et nyt påhængskøretøj, så de kan udnytte de 56 ton. MTDK A/S i Randers, der fejrede 10 års jubilæum sidste år, står for en stor del af leverancerne af påhængskøretøjer med tippelad samt de åbne og lukkede trailere. Her mærkes i høj grad det stigende behov. Der har været usædvanligt travlt siden sommerferien med at afsætte produkter i både Danmark, Norge og Sverige. »Vi har en stærk ordreindgang og stor ordrebeholdning til levering de næste måneder, samtidig udvider vi vores produktprogram, qua vores agentur i Danmark og Norge for den italienske producent IMER Group, der producerer udstyr til betonbranchen. Vi er begyndt at tilbyde nye 4-akslede Volvo FMX lastbiler på det danske marked, og lastbilerne bliver lagerført færdigopbyg-

JANUAR 2016


DTL-AFTALE MED KRAK

gede med 9 m3 betonkanoner og 16 m udlæggerbånd,« fortæller adm. direktør Carsten Sørensen. MTDK er i øvrigt ved at udvide værkstedet, et byggeri som ventes afsluttet om et par måneder.

N PARTY N

Finansfolk tættere ER på transportkunderne

Medlemmerne får mere ud af deres annoncering

»Transport er et af vores store forretningsområder, og vi har mange DTL-medlemmer som kunder. Vi er i forvejen med, når der foregår noget i DTL-regi som fx Vognmandens Dag. Så vi vil meget gerne støtte op om konkurrencen, der fremhæver de gode eksempler i branchen,« siger Jørgen W. Kristensen, salgschef Jyske Finans Erhverv. »Med deltagelsen i Årets Transportvirksomhed 2016 kommer vi desuden endnu tættere på branchen, og på den måde kan vi opnå en indsigt i såvel udfordringer som muligheder for vores kunder,» fortsætter han. Jyske Finans oplever, at der er gang i hjulene inden for transporterhvervet. »Vi arbejder ud fra temaet: ”Vi vil inspirere vores nuværende og kommende kunder til at investere i deres virksomhed” – og den rådgivning er der god efterspørgsel efter,« fortsætter han. Jyske Finans beskæftiger sig med rådgivning og finansiering af materiel og udstyr til det danske erhvervsliv og har gennem mange år været en aktiv aktør og medspiller inden for transporterhvervet med leasing til både mindre og større vognmænd. Adgang til viden og rådgivning er væsentlige elementer, når nyt materiel skal indkøbes, eller der skal ske udskiftninger i den nuværende flåde - og Jyske Finans deler gerne deres viden og erfaringer til sådanne opgaver. Og der er lokale rådgivere og specialister inden for transportsegmentet i både Aalborg, Silkeborg, Kolding, Odense og Roskilde – og disse specialister kan med fordel tages med på råd ved vurdering af nye opgaver og tiltag.

FOTO: KRAK

Årets Transportvirksomhed bakkes op af syv sponsorer.

JANUAR 2016

DTLs medlemmer kan fremover få mere ud af deres opslag på Krak. DTL – Danske Vognmænd har nemlig indgået en samarbejdsaftale med KRAK Eniro om øget markedsføringsværdi for DTLmedlemmerne, når folk søger på KRAK, der er landets største lokale søgetjeneste. Allerede i løbet af denne måned vil KRAKs konsulenter begynde at kontakte DTLs medlemmer om, hvad den nye aftale giver af muligheder. Det gælder også de DTL-vognmænd, der allerede annoncerer hos KRAK. »Vi har en tradition for at indgå aftaler med brancheorganisationer. Det giver en bedre dialog med vore kunder, når de ved, at deres brancheorganisation også står bag. Og det betyder i sidste ende bedre og længere varende kunderelationer,« siger Key Account Manager Dorte Brockman, der står for KRAKs samarbejde med brancheforeninger . »For DTLs medlemmer betyder det, at de får mere ud af deres aftale med KRAK. Desuden bliver DTL-medlemskabet meget synligt, når folk søger efter en vognmand. Kunderne i lokalområdet kan nu filtrere sig frem til de vognmænd, som er medlem af DTL. Der er stadig mange kunder, som benytter Krak til søgning efter en vognmand, så det er attraktivt at markedsføre sig igennem disse sider « siger DTLs underdirektør Frank Davidsen. Dorte Brockman pointerer, at de aftaler, som vognmændene

allerede har og vil få via den nye aftale, er meget individuelle: »Vores løsninger svinger i pris fra knap 5.000 op til flere hundrede tusinde kroner alt efter hvilke tillægsydelser, der aftales.« KRAKs tilbud Her er, hvad KRAK tilbyder vognmændene: Den mindste løsning til 4.788 kroner dækker optagelse på Krak med logo, et coverfoto, et profilbillede, en profiltekst, link til egen hjemmeside, email og Facebook-info, en pdfvisning samt direkte links til særlige steder på egen hjemmeside. Udover dette får DTLs medlemmer fem optimeringssøgeord, som de selv definerer. Det kan fx være sand og grus. De kan også ved tilkøb opnå yderligere fordele i form af nogle rabatpakker, som afhænger af, hvor meget de køber ekstra. Typisk kan der tilkøbes et firmalogo, foto af køretøjerne eller man kan komme højere op på listen af søgeresultater. Det anslås, at værdien af aftalen for den enkelte vognmand udgør ca. 2500 kr., hvis han vælger ikke at tilkøbe andre produkter.

DTL magasinet

15


OVERBLIK KRIMINALITET Af John Larsen, fotos: STVs udsendelse

SVENSK TV:

Erhverv   ude af kontrol Dybdegående TV-program slår alarm over for et stort antal ulovlige lastbiler, der skal kontrolleres af et udsultet svensk færdselspoliti. To ministre erkender problemerne Et program fra Sveriges Television, STV, gav inden årsskiftet et billede af en svensk transportbranche i knæ – tynget af snyd og unfair konkurrence, mens et stadigt mere udsultet færdselspoliti ikke formår at kontrollere forholdene på vejene. Stille og nøgternt peger programmet på de problemer, som den svenske godstransportbranche kæmper med. ”Uppdrag granskning”, der varer ca. en halv time, kan desværre ikke længere ses på nettet. Her på DTL Magasinet vurderer vi imidlertid, at sagen også har dansk interesse. Så her er de problemstillinger, som det svenske TV-program har sat fokus på:

DET LIVSFARLIGE SNYDERI PÅ VEJENE

Risikoen for at blive kontrolleret af politiet bliver mindre og mindre på trods af, at lastbiler er indblandet i mange dødsulykker hvert år. Ca. 1.000 personer dræbes eller skades årligt i ulykker, hvor lastbiler er indblandet. 54 blev dræbt i 2014. Den store fare er chauffører, der fusker med køretiderne og køretøjets sikkerhed.

DEN MAKEDONSKE CHAUFFØR

Sidste år blev en makedonsk chauffør bag rattet i en svensk indregistreret lastbil taget med falske papirer bl.a. et bulgarsk pas. Noget der er almindeligt forekommende i Sverige og som betegnes som en indgangsbillet til EU. I retten tror dommeren imidlertid på chaufførens forklaring om, at papirerne er anskaffet i god tro, så han frikendes. Retssagen dækkes af journalist Heidi Bodensjö, og den rejser en storm af protester blandt svenske lastbilchauffører. Det her er dråben, der får bægeret til at flyde over. Det ender med protest-konvojer med hundredvis af lastbiler, der snegler sig af sted – i et omfang der aldrig er set før på svenske veje. Dommen truer retssikkerheden, lastbilbranchen og trafiksikkerheden, mener de protesterende. Dommen appelleres, men chaufføren udebliver fra retsforhandlingen, hvor han slipper med en betinget dom uden bøde. Makedoneren er fortsat med at køre i Sverige for nye arbejdsgivere og får siden flere bøder for fusk.

LOVENS KORTE ARM

Nettet til at fange lovbryderne bliver mere og mere grovmasket. Antallet af færdselsbetjente rasler nemlig ned. Samtidig tillægges de flere og flere opgaver. I alt er der 432

Jo

st H e urnali

idi Bod

betjente til vejkontroller i det store land, og blot halvdelen er erfarne nok til at gennemføre en kvalificeret lastbilkontrol. Mange af dem er ældre og på vej på pension.

En ny klampningslov (hvor politiet fastgør et hjul, så lastbilen ikke kan flyttes) bruges meget lidt. Politiet har kun udnyttet loven 10 gange på et halvt år, og toldvæsenet har slet ikke

ensjö.

JANUAR 2016


udnyttet muligheden. »Loven er ikke blevet, hvad branchen havde håbet på. Der er stillet en ny værktøjskasse til rådighed. men der er færre og færre trafikbetjente til at udnytte det nye værktøj,« som regionschef Thomas Morell fra Sveriges Åkeriföretag siger. Eller som journalist Heidi Bodensjö betegner det: »Færdselspolitiet er den tynde væg mellem nogenlunde ordnede forhold og det rene anarki.«

DE USUNDE KONKURRENCEVILKÅR

LEVER IKKE OP TIL EUs KONTROLKRAV

Blandt fangsterne ved politiets kontroller er en rumænsk chauffør, der tjener ca. 5.000 kroner om måneden og ikke kan betale en bøde for at overtræde køre- hviletidsreglerne. Hans lastbil klampes, til bøden er betalt af arbejdsgiveren i hjemlandet. Det varer flere timer, før politiet får pengene dog minus 500 kr. Politiet opgiver og lader chaufføren køre videre. Senere tages et skramlet svensk vogntog, der får køreforbud på stedet. Ingen bremser fungerer. Påhængsvognen kører helt uden bremser. Chaufføren har heller ikke noget hængerkort.

Øges antallet af kontroller ikke, vil Sverige bryde et EU-direktiv, der indføres fra 2018, og som stiller krav om 11.500 kontroller af tunge køretøjer om året. Det betyder, at en skrumpende stab af betjente skal øge antallet at kontroller med mere end en tredjedel i de næste tre år. »Men krav om øget kontrol fra EUs side betyder, at EU selv må vedtage klare og kontrollérbare regler. Og ikke som i dag hvor det er meget svært at konstatere, om der sker overtrædelser af fx cabotage- og kombidirektiverne,« svarer indenrigsminister Anders Ygeman (S). Han medgiver, at der er brug for at uddanne flere trafikbetjente.

Den svenske infrastrukturminister Anna Johansson siger: »Der er dårlige arbejdsvilkår i branchen og usunde konkurrencevilkår, hvor man går efter lavere omkostninger – ikke gennem effektivisering og dygtighed men gennem fusk med skatter, afgifter, løn og andet.«

ET PAR LOVBRYDERE

DEN DAGLIGE SIKKERHEDSRISIKO

Journalist Heidi Bodensjö, der skrev om frifindelsen af den makedonske chauffør, har selv kørt som lastbilchauffør i 19 år og er ret desillusioneret: «Der er ikke den frihedsfølelse, der var før. I dag er vi ikke i nærheden af konkurrence på lige vilkår. Udmattede og dårligt uddannede chauffører er en daglig sikkerhedsrisiko. Enhver kan blive ramt af en sådan chauffør, der ikke har styr på køretøjet. Nej det er Ikke et godt liv længere.«

TRUSLER HÆNGER I LUFTEN DTL Magasinet har talt med journalist Heidi Bodensjö, der skriver for lastbilavisen Proffs. Hun medvirker i TV-programmet og har dækket retssagen mod den makedonske chauffør, der blev frikendt trods falske papirer. Hun skriver ofte om problemerne med fusk i transportbranchen – alt lige fra cabotagesnyd, falske papirer, østeuropæiske firmaer og meget andet. »Når jeg interviewer chauffører og andre om det fuskeri, der foregår, så sker det indimellem i en stemning af trusler og

advarsler mod at komme for tæt på,« siger journalisten, der har arbejdet i branchen i mange år – først som lastbilchauffør. »Både lavmælt men også højrøstet kan jeg få at vide, at det kan være skadeligt for mit helbred, hvis jeg går længere med en sag. Det sker ikke tit, men det forekommer, at jeg får besked på, at jeg skal passe på min ryg, og at nogle ved, hvor jeg bor. Det er ikke rart,« siger hun til DTL Magasinet.

Bladet Proffs har hjemmesiden www.tidningenproffs.se

JANUAR 2016

DTL magasinet

17


OVERBLIK KRIMINALITET Af Claus Perregaard

SVENSKE TILSTANDE? Færre ressourcer til kontrol – i både Sverige og Danmark Det svenske TV-program ”Uppdrag Granskning”, med en halv times fokus på vejgodstransporten i Sverige, tegner et dystert billede af forholdene på den anden side af Øresund: Ulovlighederne hersker på de svenske landeveje og der er stadig færre ressourcer til kontrol. Så selv om danske og svenske forhold ikke kan sammenlignes 1:1, så bør den svenske dokumentarudsendelse alligevel fremkalde dybe panderynker i Danmark. Flygtninge og terrortrusler trækker ressourcer I Sverige spiller en række faktorer ind: De meget store flygtningestrømme og bla. heraf afledt grænsekontrol, en voksende terrortrussel og deraf forhøjet beredskab, samt ikke mindst en samfundssvarende demografisk udvikling der betyder, at mange svenske politibetjente i de kommende år skal på pension, betyder mindsket vejkontrol og stadig færre betjente med specifikke kompetencer udi vejkontrol og tungvognskontrol. Alle disse faktorer er også til stede i Danmark.

ARKIVFOTO: SØREN SVENDSEN

Pensionsbomben Alene i 2015 forventer Politiforbundet at op imod 1.200 betjente går på pension. I 2016 er tallet endnu højere. Trods et dugfrisk politiforlig og en aftale om at åbne endnu en politiskole

NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen: »En række af de svenske problemer kan genfindes i Danmark.«

for at få øget den danske politistyrke over de kommende år, så har det lange udsigter. Terrorangrebet i København for knapt et år siden har holdt det danske terrorberedskab på et højt niveau. Dertil er en række personer, bygninger og organisationer underlagt et voksende beskyttelseskrav. Alt sammen noget, der trækker store ressourcer fra det mere almindelige politiarbejde, og som dels har fået overarbejdstimetallet til at eksplodere hos de danske betjente, dels har flyttet ressourcer fra Vest- til Østdanmark. Det er velbeskrevet i dagspressen, at en lang række politisager reelt lægges i bero på grund af manglende ressourcer. Med den eksisterende udvikling er der grund til at frygte, at også vejkontrollen – herunder cabotage- og multikontrollerne – vil blive færre og mindre grundige, hvis ikke man fra politisk hold ser skriften på væggen. NLA bekymrede Søren Hyldstrup Larsen, direktør i Nordic Logistics Association, NLA, med base i Bruxelles, ser med bekymring på udviklingen: »Vi ser mange sager i både Norge og Sverige med chauffører, der kører ulovligt, på nedslidte dæk, med for lavt dæktryk, som ikke overholder køre- hviletiden, kører berusede, kører i fjeldområder om vinteren uden fornøden viden eller vinterdæk osv. osv. Og det er selvfølgelig stærkt bekymrende. Der er brug for et betyde-

ligt kontroltryk, hvis vi skal øge sikkerheden i trafikken, og hvis vi skal have sat en stopper for de ulovligheder, der som oftest også indgår i en udhuling af den fair konkurrence i vognmandserhvervet. Fra NLAs side ønsker vi mere moderne, effektive, intelligente og omkostningseffektive kontroller,« siger Søren Hyldstrup Larsen. Udrydningstruet politi »Selv om der selvfølgelig er nationale forskelle, så er der en række af de problemer, vi ser i Sverige, som vi må antage også kan genfindes i Danmark,« siger han. Også Sveriges Åkeriföretag, SÅ, DTL-Danske Vognmænds svenske søsterorganisation, er bekymrede. Hver fjerde betjent på trafikområdet er forsvundet på få år. På deres hjemmeside skriver SÅ således i en kommentar til udsendelsen, ”at trafikpolitiet anvendes til andet en trafikkontroller er ikke usædvanligt. Det er snarere reglen end undtagelsen at trafikspecialisterne udkommanderes til fx fodboldkampe”. Og SÅ kalder det svenske trafikpoliti for ”udrydningstruet”.

Billedet er fra det svenske TVprogram ”Uppdrag Granskning FOTO: STV

18

DTL magasinet

JANUAR 2016


Godt 300 gæster brugte en god del af dagen til at ”sparke dæk”, se på materiel og tale sammen om transportens vilkår.

DTLs adm. direktør, Erik Østergaard, spurgte bl.a. Kim Christiansen (DF), hvad der kommer til at ske med L72 og forslaget om, at danske overenskomster skal overholdes.

Kim Christiansen, transportordfører for DF, lovede, at der nok skulle komme et forslag, som sikrer at der kommer ordnede forhold…

Servicetimet, som stod for det alt det praktiske, blev hyldet. Bagerste række t.h. ses Poul Jørgensen, formand for Vestjyllands Vognmandsforening og dagens vært.

Der er kø ved pølserne JANUAR 2016

VOGNMANDENS DAG EN SUCCES – NI NYE MEDLEMMER TEKST OG FOTOS AF FINN BJERREMAND

Formand for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, siger om arrangementet: ”Det var igen en super oplevelse at mærke opbakningen fra vognmændene og fra leverandørerne og udstillerne. 9 nye medlemmer gør, at armene er svære at få ned igen.” Vestjyllands Vognmandsforening og Holstebro Vognmandsforening i samarbejde med DTL Region Midt/ Nord lagde lørdag 11. januar ud med årets

første Vognmandens Dag. Det er anden gang, at arrangementet bliver afholdt i Herning, og igen var det HV Transport, som lagde lokaler til. Der var 41 udstillere til stede, heraf 9 lastvognsforhandlere, og der var over 20 lastbiler udstillet inde og ude. I alt var der godt 300 gæster til arrangementet.

Vognmandens Dag gav også anledning til seriøs snak.

Der kigges på materiel i udstillingshallen.

DTL magasinet

19


INTERVIEW ELITH ANDERSEN Tekst og foto af Finn Bjerremand

Forretningen drives i dag af Lone og Elith Andersen, der kører selv. Deres søn, Anders, og Eliths nevø Daniel kører de to andre Volvo’er.

FAMILIEN KØRER KUN VOLVO

Den nordsjællandske vognmand Elith Andersen fik to ens Volvo’er samtidig.

Vognmand Elith Andersen i St. Lyngby er fremtidsklar. Med sidste års indkøb af to nye Volvo lastvogne på én gang står han godt rustet til opsving og nye kran- og containeropgaver. Elith Andersen råder nu over tre lastvogne. Alle er fireakslede Volvo FM’ere opbygget med kran og hejs. Jo, det er kun Volvo, der tæller hos vognmandsfirmaet i den nordsjællandske by. Ser man på skabet på siden under kranen, opdager man det rigtige, gamle Volvo logo, hvor Volvo-hjulet har vinger. »Min far købte den første Volvo lastvogn i 1972, da vi begyndte at køre med hejseladscontainere. Vi har kun haft Volvo lige siden,« fortæller han. I dag driver han vognmandsforretningen sammen med sin kone, Lone, der styrer administrationen.

20

DTL magasinet

Der har været drevet vognmandsvirksomhed siden 1955 i St. Lyngby, og Eliths mor og far købte vognmandsforretningen i 1964. Ved siden af firmaet ligger der et autoværksted, hvor Elith i 1982 blev udlært som mekaniker.

»Det var smart. Jeg behøvede ikke at have madpakke med. Jeg gik bare hjem i pauserne,« griner han. Som udlært kørte han som chauffør i familiefirmaet frem til 1993, hvor han og Lone overtog firmaet. Rollerne blev byttet om,

Både kran og hejs er topmoderne.

og Eliths far kørte sin Volvo frem til sin død i 2002. Gennem mange år var der to lastvogne i forretningen, men fra 2002 til 2005 droslede Elith ned til blot én vogn. Så steg arbejdsmængden, og der blev anskaffet en lastvogn mere, som Eliths nevø Daniel kørte. Han er stadig ansat i firmaet. Og sidste år blev kapaciteten igen udvidet med yderligere en lastvogn, da de to nye FM’er kom. Den tredje lastvogn køres af Lone og Eliths søn Anders. Så det bliver i familien. Elith Andersen råder også over to tipkærrer og en god snes containere. Transportopgaverne består typisk af bygge- og anlægskørsel med kran-grabopgaver og containertransporter m.v. Desuden bekæmpes vinteren i Hillerød Kommune. Den ene af nye Volvo’er fik sin ilddåb i november-sneen.

JANUAR 2016


MIG & MIN

LASTBIL

Det er en spritny Volvo, men her er det gamle Volvo logo på sideafdækningen.

Tilpasset til opgaverne Elith Andersen kører selv med den ene af de nye. Begge er af typen FM 500 8x4 TR, der har en foraksel samt en tridembogie i bag, der omfatter en tandembogie forrest og en tvangsstyret løbeaksel bagest. Denne konfiguration giver optimale forhold. De har førerhuse i Globetrotter-versionen, der har en god lav indstigning med rigtig gode pladsforhold, og samtidig betyder tridembogien, hvor den bageste aksel er styrende, og den forholdsvis korte teoretiske

akselafstand på 4300 mm, at vognene så at sige kan dreje på en ”tallerken”. Hvor han kommer, gælder det ofte om at kunne sno sig. Maskineriet er også i den gode ende. Der er nemlig tale om Volvos 12,8 liters motor, af typen D13K500 i Euro 6, der har en topeffekt på henholdsvis 500 hk, der afleveres pænt i omdrejningsfeltet fra 1400 til 1800 o/m, og et topdrejningsmoment på 2500 Nm der genereres i feltet mellem 1000 og 1400 o/m. Med andre ord er det en typisk sejtrækkermaskine, som holder fast helt nede i kælderen. Gearkassen er Volvos meget kendte og succesramte I-Shift AT2612E, der er specificeret med softwaren brændstoføkonomi og I-Roll samt AVO ENH-pakken, der optimerer ydelsen. Ti ton foraksel Med en kran bag førerhuset har Elith valgt en rigtig god løsning med en 10 ton foraksel. Såvel

Det ses, at Elith Andersen er medlem af DTLs selvkørernetværk. Han er også næstformand i Nordre Birks Vognmandsforening.

JANUAR 2016

forakslen som løbeakslen er udstyret med singlemonterede dæk i størrelsen 385-65/22,5 og de to aksler i tandembogien er forsynet med tvillingehjul i størrelsen 31580/22,5. Chassiserne er fra fabrikken konstrueret til at køre i vogntogskombinationer på syv aksler med op til 56 ton. Avanceret kran- og hejseladsopbygning Opbygningen består på begge vogne af en HIAB XS 288 EP-5 HiPro kran med CombiDrive 2 trådløs fjernstyring, som sikrer en hurtig og meget præcis operation med kranen. Der er dobbelt rørføring til brug for grab og rotator, og for at beskytte slangerne bedre er rørføringen lavet indvendig. Der er 5 hydrauliske udskud, som giver kranen en fuldhydrauliske rækkevidde på 15,1 m i vandret position, og kranens støtteben er udstyret med VSL (Variable Stability Limit), der er et analogt

system til overvågning af støttebenstrykket. Selve styresystemet på kranens hydraulik er et V 91 M ventilbord, og kranens kontrolsystem består af et SPACE 5000 elektronisk overvågningssystem. Med ADC (Advanced Duty Control), som kan anvendes når kranens 6. funktion ikke anvendes, forøges løftekapaciteten ca. 10 procent. Hejset er et SAWO wirehejs af typen CLF 326S-3W, der har en optrækskapacitet på 20 tons og en tipkapacitet på 22 ton. Hejset kan håndtere containere med længder indtil 7,0 m og har en monteringshøjde på 242/302 mm. Optrækshastigheden er ca. 19 m/m for hejset og der er monteret en ladstopventil i bagenden. Ligeledes er der en containerlås med fuldsikringskapacitet i bagenden, så containeren er sikret under transport. I bagenden er der integreret en VBG-trækbom samt VBG 795V luftbetjent kærretræk. Der er lavet fuld afdækning i begge sider, og værktøjskasse med kraftige skuffer samt nok så vigtigt en manuel udtrækkelig kofanger. Dermed kan bagenden tilpasses de forskellige længder på containerne – i pagt med færdselsloven. Såvel tippeladsfunktionen, som pendelside og bagsmækken kan aktiveres fra kranens fjernbetjening, hvilket letter arbejdet, når der skal tippes af i mindre portioner.

Bagenden er flot lavet med bakkamera placeret inde ved påhængsvognskoblingen

DTL magasinet

21


TEST LASTBILER Tekst og foto af Finn Bjerremand

En MAN-trækker velegnet til de tungere opgaver.

TESTKØRER

TEST

MAN TGX FINN BJERREMAND

MAN KØRER GODT – SIMPELT HEN MAN TGX med 15 liters motor er et behageligt bekendtskab Under mit besøg hos MAN i Salzgitter i efteråret hed det, at MAN forsøger at holde et særdeles højt kvalitetsniveau på lastvognene, og at det aldrig har været bedre… Der er nogen om snakken. Efter at have kørt en ny TGX 26.560 sidder jeg tilbage med indtrykket af en lastvogn, der virkelig er lavet færdig med et højt finishniveau. Førerhuset er godt og komfortabelt udstyret. Det rummer både en god arbejdsplads og gode hvileforhold. Og så er der ikke engang tale om MANs største førerhus. Testvognen har XLX førerhuset – et såkaldt mellemførerhus, hvor der alligevel er fuld ståhøjde. Det er tilpas stort til rigtigt mange transportopgaver, hvor der måske skal

22

DTL magasinet

overnattes et par gange om ugen. Førerhuset er ophængt med en luftaffjedring, som fungerer godt, og førersædet er af komfortversion med ekstra knæk i ryggen samt lændestøtte og varme. Passagersædet er en hvilestol; ja faktisk en lænestol, som byder på god komfort ved pauser og hvil. Testvognen har også en læderpakke omfattende læderbetræk på sæder, døre, stolper og rattet. Det er et velfungerende multifunktionsrat med indbyggede kontakter til betjening af radio, telefon, menuer m.v. Og man kan sove godt. Begge køjer har ortopædiske komfortmadrasser, som i følge MAN yder virkelig god liggekomfort. I midten af førerhuset er der integreret et køleskab med en forhøjning, så fx høje flasker kan stå op og holdes kolde, og de kan let nås fra førersædet. Lyden er super fra MANs SoundSystem. Det har seks højtalere, subwoofer samt navigationsradio med blueto-

oth til telefon og mulighed for bakkamera-signal i radioens skærm. Et velfungerende centrallåsesystem, der virker med trådløs fjernbetjening i nøglen, gør det let at låse dørene. Udvendigt er der en solskærm, som skygger godt for solen. Ydermere er der i toppen af førerhuset et soltag, som let skydes op, så man får naturlig frisk luft. Et godt fungerende klimaanlæg, som er integreret med automatisk virkning sørger nu også for frisk tempereret luft, og et oliefyr hjælper på varmen, når det er koldt, og motoren er standset. Spejlene er udstyret med både varme og elektriske justeringsmuligheder, så man altid kan få spejlene tilpasset sidestillingen. Forlygterne lyser med Xenonlamper, som giver et virkeligt godt lys. Da min test foregik ved højlys dag, havde jeg ikke mulighed for at prøve det af. For at mindske vindmodstanden mest muligt har førerhuset en komplet, såkaldt Aero-pakke. Den

indeholder spoilere på toppen og på siderne af førerhuset. På taget er der to flotte kompressorhorn, som dog – ligesom solskærmen – øger vindmodstanden og derfor trækker den forkerte vej i brændstofforbruget. Dette udstyr er jo direkte ”i modvind” til MANs EfficientLine-versioner, som netop hverken har horn på taget eller en solskærm.

MERE UDSTYR I 2016-MODELLERNE Kort tid efter testen har MAN lanceret nyt udstyr til 2016-årgangen af MAN TGX D38-modellen. Det består af: • EfficientCruise kombineret med EfficientRoll • Drivline med TipMatic TX og nye komfortfunktioner • Nye sikkerhedssystemer, LED kørelys og automatisk regn-lys-automatik.

JANUAR 2016


Det er dog et kundevalg ved indkøbet. I fremtiden vil vi helt sikkert komme til at se mindre af den slags udstyr, fordi krav om et lavere CO2- udslip vil tvinge udviklingen i den retning. Effektiv 6-cylindret rækkemotor Modelbetegnelsen er MAN TGX 26.560 6x2/2 BLS trækker, og dette eksemplar har en lidt længere akselafstand. Der er 2800 mm mellem 1. og 2. aksel, og det er 200 mm mere end ”normalt”, og det giver lidt bedre køreegenskaber. Til gengæld skal vognen også bruge lidt mere plads til at vende, og på en treakslet trækker med drivakslen bagest, er pladskravet i forvejen allerede højere end ved en almindelig 6x2 version med drivakslen forrest i bogien. Til gengæld er den ekstrem retningsstabil, og der er god plads til opbygning på siden af chassiset. Vognen er ret identisk med den, jeg kørte ved introduktionen af den store motor i Sydspanien i sommeren 2014. Motoren er den nyudviklede Euro 6-motor med betegnelsen D3876, som har seks cylindre på række og en slagvolumen på 15,2 liter, hvor den prøvede version har en topeffekt på henholdsvis 560 hk og 2700 Nm i drejningsmoment. D3876, der afløste en populær V8 motorserie, tilbydes også med enten 520 hk eller 640 hk, og er udviklet til effektiv langturstransport og sværgodstransport, hvor motoren kan køre med et lavt omdrejningstal. D38 motoren er dog 240 kg tungere end den lidt mindre D26, som vejer 1150 kg, mens lillebror, D20 motoren kun vejer 1130 kg. Så den store motor koster lidt nyttelast. Motoren arbejder virkeligt roligt og lydløst. Og den tager ved, så man hurtigt kommer op i hastighed. Det skal indskydes, at testen var med en dellast, som jo ofte svarer til, at man kører med et læs stykgods i fx Skandinavienstrafik, hvor man med danske akselafstande ikke kan udnytte et sættevognstog til mere end ca. 48 ton. For at undgå urenheder og vand i brændstoffet er MAN’en udstyret med et specielt brændstoffilter ude ved brændstoftanken.

JANUAR 2016

EfficientRoll i funktion, så motoren er i tomgang, mens vognen ruller med godt 80 km/t.

Commonrail-motorer er meget ømfindtlige over for fremmedlegemer i brændstoffet, og MAN har taget konsekvensen og har ligesom fx Iveco indført det effektive brændstoffilter, hvor 124AT er standardudstyr i sammenhæng med D38 motoren. Et virkelig godt tiltag. Transmission i topform Transmissionen er den velprøvede MAN TipMatic 2 (teknisk betegnelse: ZF 12 ASTronic 3141 OD MAN TipMatic). Denne version er heldigvis standard i alle MAN’er med D38 motoren. Den udmærker sig bl.a. ved at have et hurtigt gearskifte mellem de tre højeste gear. Det bidrager til bedre brændstoføkonomi og højere gennemsnitshastighed specielt op ad bakke, hvor det jo drejer sig om at holde momentet. Den har selvfølgelig både en automatisk betjent kobling og automatiseret gearskifte, der opererer helt til topkarakter. Rundt i det sydjyske område oplevede jeg da heller ingen mislyde eller fejlgearinger. Man skal bare dreje på gearvælgeren, udløse håndbremsen og aktivere speederen, så er man kørt. Og man kan køre i timevis uden at blive træt i hverken højre arm eller venstre ben af at skifte gear. I forbindelse med TipMatic gearkassen er der også en ZF Intarder på testvognen, og sammen med motorbremsen har den en enorm bremsekraft. Det er også let at sætte i gang på hældende grund,

for vognen er nemlig bestykket med MAN EasyStart – en rullespærre, som forhindrer, at vognen ruller bagud ved igangsætning. Transmissionen har også EfficientRoll, som lader vognen rulle i friløb, mens motoren bare kører i tomgang, når der er tilpas med fald på ruten. Det giver bonus på brændstofkontoen. Systemet sørger selv for, at vognen går i gear, hvis hastigheden bliver for høj. Bagakslen, en hypoidbagaksel med betegnelsen HY-1350, har en gearing på 3,36, hvilket må anses som ganske passende. Ved 1200 o/m ruller vognen ca. 85 km/t, og der kan den – takket være det høje moment – køre uden at få åndenød. Forakslen er ophængt i parabelfjedre, mens de to bagaksler er med fuld luftaffjedring, hvor der er bogielift på mellemakslen, der er en fast forløbsaksel.

Brændstoffilteret 124AT er standardudstyr med D38 motoren. Det hindrer vand og urenheder i brændstoffet.

Instrumentpanelet viser akseltrykket, så chaufføren hurtigt kan danne sig et overblik over den dynamiske belastning. Chassiset er bygget op med en pæn fabriksopbygning med en forskydelig sættevognsskammel, så der er flere muligheder for at tilpasse sig forskellige trailere. Bremsesystemet får sit tryk fra en tocylindret kompressor, og bremsesystemet omfatter MANs sikkerhedspakke, som har ACC (aktiv fartpilot med afstandsføler), ESS (nødbremsesignal som advare billister bagud ved katastrofe opbremsning), EBA (automatisk katastrofe bremse / nødbremse) og ESP, der modvirker vælteulykker. Jeg savnede dog LGS (Sporassistent), der dog nu heldigvis er blevet standardudstyr i de helt nye MAN’er. 3,04 km/l Testturen strakte sig ud over 154 km på motorvej, hovedvej og i bytrafik. Efter vognens egen forbrugsmåler endte forbrugstallet på 3,04 km/l. Det er godkendt – specielt da jeg ikke tidligere har kørt strækningen med vognen. Desuden er vognen ikke udstyret med EfficientCruise (GPS styret cruisecontrol), som hjælper med korrekt gasgivning i kuperet terræn. Det vælges da også af flere og flere kunder. Alt i alt en god oplevelse med en trækker, der passer godt til tunge opgaver med høje vogntogsvægte.

DTL magasinet

23


L DSKONTRO E H M O S K VIR re, at state isten n o k må cial ”. ”Jeg ognsSpe ksomhed V r i g v n n. u n i T Larse ede m rank F d redd n a gnm

ler vo

Udta

Trafikkort live opdaterer trafikken Et væld af nyttige informationer til godstransportører Af Finn Bjerremand Vejdirektoratet har lige før jul lanceret et nyt trafikkort, der giver et lynhurtigt overblik over den aktuelle trafiksituation til gavn for alle, der skal ud på vejene. Kortet rummer oplysninger om saltning, vejarbejder, trængsel på vejene og andre vigtige forhold. Informationerne bygger på en lang række kilder såsom live data af den aktuelle trafik, vejkameraer og informationer fra bl.a. trafikanter, politi, redning, kommuner og entreprenører. Transportbranchens folk kan

”I situationen var det også en meget stor hj ælp at føle si gi trygge hænd er hos folk m ed stor erfaring på området” . Ud taler kørselsl

vælge en særlig erhvervsside med et væld af vigtige informationer: Frihøjder Man kan nu se frihøjder i alle zoomniveauer, og de loader hurtigt. Før skulle man zoome helt ind, og det tog tid at loade dem, hvilket gjorde det vanskeligt at få overblik over frihøjderne. I år arbejdes der videre med visningen af frihøjder, så man bedre kan se, hvilken vej (ved krydsninger), oplysningen handler om.

eder Hans Ty

ssen.

Se mere på www.tungvogn.dk

Disponent / kørselsleder.

Sover du godt om natten?

Jeg søger job i Nordsjælland / Københavnsområdet.

– hvis din virksomhed bliver indkaldt til virksomhedskontrol. Er din virksomhed indkaldt til virksomhedskontrol, så lad TungVognsSpecialisten håndtere sagen professionelt for dig. DET BETALER SIG!

Rådgivning og undervisning for vejtransportbranchen

Er jeg den du mangler? Jeg har 30 års erfaring i transportbranchen, heraf 15 år som selvstændig vognmand, samt 1 år som disponent i større københavnsk vognmandsforretning. Jeg har erfaring indenfor kraner, entreprenørkørsel, transport af byggematrialer, transport af biobrændsel og lign. Ved interesse bedes du venligst kontakte mig:

- et

selskab

Jens Amorsen Tlf. 40454823 Jens.amorsen@mail.dk

Københavnsvej 265 ● 4000 Roskilde ● 71 90 71 91 ● tvs@tungvogn.dk

24

DTL magasinet

JANUAR 2016


Vægtgrænser Tungvognsvejnettet loader langt hurtigere end før og er i øvrigt for nylig blevet opdateret. I år forventes denne information udbygget med muligheden for, at man kan indtaste transportens såkaldte WEB-nummer og få vist hvilke bygværker, der kan passeres og ikke passeres af den enkelte transport. Den WEB-nummerfunktionalitet, som særtransportører var med til at brugerteste i oktober, skal lige testes lidt mere, før der bliver åbnet for den.

ikke blev holdt opdateret. Informationen er nu igen opdateret og tilbage på kortet i moderniseret form med angivelse af tvangsruter, forbudsruter og særlige forhold i bestemte områder, fx havne.

Modulvogntogsnettet Her er et kort med det aktuelle vejnet for modulvogntog. Dette loader også betydeligt hurtigere end før. Der er også mulighed for at tilmelde sig en mailbesked, når der er omkørsler for modulvogntog.

Særtransporter Adgang til udskriften for særtransporter er direkte indbygget i erhvervsdelen af kortet. Og der er mulighed for at tilmelde sig den eksisterende sms-service om varm asfalt direkte fra kortet.

Farligt gods Informationen er tidligere blevet taget af det gamle kort, fordi den

Rastepladser Rastepladsen ved Kongsted med realtidsinformation om ledige p-pladser for lastbiler er gjort tilgængelig i erhvervsvisningen, og hurtigt efter lanceringen kommer kortet også til at vise alle rastepladser, der er egnede til lastbiler.

Trafikmeldinger Som noget nyt kan man også se de almindelige trafikmeldinger om fx kraftig vind, tabt gods, uheld,

Vagtcentral 7010 8090 Salg og kunde­ service 7010 8092 www.dah.dk

SOS Dansk Autohjælp Professionel og troværdig vejhjælp 24 timer i døgnet ■ Hurtigt fremme overalt i Danmark ■ Veluddannede og effektive reddere ■ Professionelt udstyr SOS Dansk Autohjælp Torsøvej 2 DK-8240 Risskov Assistance 7010 8090 Kundeservice 7010 8092 aarhus@sos.eu

JANUAR 2016

vejarbejde, vejspærringer osv. på erhvervskortet. Tidligere var man nødt til at se disse informationer på et separat kort – nemlig det almindelige trafikkort rettet mod bilister.

Trafikkortet er udviklet med støtte af EU. Trafikkortet kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside www.vd.dk

GODSKONFERENCE

Transportøkonomisk Forening, TØF, holder sin årlige logistik- og godskonference mandag 25. januar 2016 på Børsen: Deltagerne skal bl.a. høre om opbruddet i transportkæderne, hvor internethandlen er ved at vende op og ned på mangt og meget i transportbranchen. På dagsordenen er også digitaliseringen af global containertransport samt trends i pakkemarkedet med fokus på EUs regulering. Der er også et punkt om den stadigt mere automatiserede vejtrafik, hvor man nu også kan skimte de selvkørende køretøjer. Sidste punkt bliver et indlæg om cybersikkerhed fra en repræsentant fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Sidste frist for tilmelding er 21. januar.

1 ud af 4 medarbejdere bliver langtidssygemeldt Hvis du eller en af dine medarbejdere bliver syg i længere tid eller kommer til skade, kan det koste indtjening. Flere undersøgelser viser, at en sundhedsforsikring er med til at forkorte sygefravær – og dermed give en sundere bundlinje.

Udvik l samar et i bejde med

Ring og hør hvordan du forsikrer dig selv, dine medarbejdere og din bundlinje på tlf. 33 55 50 50. 01.16 CVR 1052 9638

Sundhed_DTL_90x127.indd 1

codan.dk/transport

05/01/16 net DTL magasi

12.18

25


TEMA TRAILERE, KRANER, DÆK OG OPBYGNINGER Tekst og foto af Finn Bjerremand

Et lad trækkes op med wirehejset.

HEJSELADSKÆRREN TIL DET HELE Langvarige forretningsrelationer afgjorde sagen

Da den sydvestjyske vognmand Torben Bøgh skulle have en ny hejseladskærre, der skulle passe til mange forskellige forhold var han ikke i tvivl. Kærren efter den fireakslede lastvogn skulle være en AMT fra firmaet MTDK A/S. Når man har haft mange års gode erfaringer med AMT-påhængskøretøjer og gode forretningsrelationer til MTDK A/S og ejeren Morten Tang, så gjorde det udslaget. Torben Bøghs nye kærre blev en KC300 på 3 aksler bygget op med et SAWO hejs. Kærren er bygget efter den helt gammeldags opskrift med to langvanger og et triplebogieaggregat, med en tilladt totalvægt på 25 ton, som fordeler sig med 24 ton på tripplebogien og 1 ton som overføres til forvognen. God gammeldags opskrift Chassiset er svejst op til I profil i stålkvaliteten ’650’ med kraftige tværvanger og forstærkningsplade i bagenden for tippeladsrøret samt med A-trækstangen integreret i

26

DTL magasinet

chassiskonstruktionen. Med en egenvægt på blot 5,42 ton, har kærren en tilladt lastevne på 19,58 ton, hvor man skal huske det ene ton, som overføres til forvognen og dermed går fra dens lastevne. Akselbestykning omfatter 3 BPW ECO aksler, der er placeret med en individuel akselafstand på 131 cm og som er beregnet til 9 ton akseltryk. Akslerne har tromlebremser – et bevidst valg fra vognmand Torben Bøghs side, begrundet i mange års gode erfaringer med denne type aksler og bremser. Akslerne er ophængt i BPW luftaffjedring, hvor den forreste aksel er udstyret med bogielift, og hjulene er i størrelsen 385/55 R 22,5 monteret med Continental HTR2. Bremseanlægget er et Knorr system med ABS/EBS/RSP og indbygget vægtsystem samt en hæve-sænkeventil, så højden let kan tilpasses, hvis der er behov for det. Til sikker afsætning af kærren, er der monteret et Jost modul S støtteben, der har to hastigheder til nedsænkning af støttebenet. Hejs med trevejs tip Hejset er et SAWO version 326 S-3W med bagtip, der har en

optrækskapacitet på 23 ton og en tipkapacitet på 25 ton. Et hydrau-

lisk teleskopstempel kan bagtippe ladet op til 50 grader og hydraulik-

Den rigtige løsning er altid den billigste

Lidt af det vi kan tilbyde 3- og 4-akslet letvægts-tip-anhænger Letvægts-tippelad Letvægts-ladkasser Opbygning af trækker Fastlads-anhænger og forvogns-opbygninger Krog- og wirehejsopbygninger Pendel-ladkasser Kran-opbygninger og andre kundetilpasset løsninger

SCHMIDT TIP Schmidt Tip ApS · Industrivej 23 · 6240 Løgumkloster · schmidt.tip@gmail.com Thomas Schmidt 2080 0578 · Mogens Schmidt 2080 0579

JANUAR 2016


MIN NYE

anlægget er et 2 strengs anlæg. Nedtrækcylinderen er en dobbeltvirkende version og manøvreventilen er med 3 funktioner. I tippeladsrøret i bagenden er der integreret stabilisator, og ophalerwiren har en diameter på 16 mm og en længde på 12 m. I bagenden er der monteret 3 dobbelte stop for 3 forskellige kasselængder, der kan gå op til 7,5 m. Kærrens rullehøjde er på 1,07 m og afstanden fra trækøjet til den første aksel er 4,265 m, så kærren overholder fint reglen om mindst 4,0 m i afstand fra bageste aksel på lastvognen til forreste aksel på kærren, som skal være til stede for at opnå mere end 54 ton vogntogsvægt. Koblingslængden er med en 6,0 m kasse 8,4 m og 9,125 m med en 7,5 m lang kasse. Den udvendige bredde er 2,55 m, mens koblingshøjden er 0,85 m, som kan justeres med + 40 mm og – 80 mm., og trækstangen er med et VBG prodsøje på 57 mm i diameter. Som et rigtig godt udstyr har Torben Bøgh også valgt at få en

JANUAR 2016

TRAILER

Der er en hydraulisk udskydelig bagkofanger. hydraulisk udskydelig bagkofanger, som kan forskydes 0,5 m og virker således, at der ikke kan tippes, hvis den ikke er trukket ind. Forrest i venstre side er der monteret en værktøjskasse i rustfri stål, og den indeholder al teknikken til den trådløse fjernbetjening, som betyder, at man kan stå på afstand og aktivere såvel hejs som tip. I højre side er der foran aksel-

Kærren tipper af sektionen monteret et cyklistværn, og trækstangen er dækket af med dørkplade, og der er et trin til opstigning på venstre side af trækstangen. Det elektriske system er et ISO3731 Regulativ 24 volt system med to 3-kammerbaglygter af LED-typen i begge sider, 2 baklygter, markeringslys, slingerlys, og nummerpladebelysning, også

alle af LED-typen. For at give gode arbejdsforhold er der også monteret 2 LED arbejdslamper ved tippeladsrøret.

DTL magasinet

27


TEMA TRAILERE, KRANER, DÆK OG OPBYGNINGER Af Finn Bjerremand

AUTOMATPILOT HOLDER ØJE MED DÆKKENE Dæksprængninger er farlige og dyre – og kan undgås get. Eventuel efterfyldning af dækket gennemføres automatisk. Afhængig af den valgte aksel-

Det gør komponentleverandøren SAF nu noget ved. Producenten, der ellers mest er kendt for sine aksler, har introduceret udstyret Tire Pilot. Det er et system, der både overvåger hvert dæk og som efterfylder luft i dækket, hvis der er for lidt. Vil man have Tire Pilot på sin nye trailer eller påhængsvogn, bestiller man bare køretøjet med SAF-aksler udstyret med TirePilot, så er der rotorventiler i akselenderne. De forbinder ved hjælp af en kort stump slange hjulets ventil med akslen, hvorfra trykket hele tiden bliver overvå-

KVALITETSOPBYGNINGER

SAWO A/S

//

Industrimarken 1

//

9530 Støvring

type har SAF forskellige versioner af TirePilot som passer til den enkelte aksel. FOTO: FOTOLIA

Trafiksikkerhed og lavere brændstofforbrug er to parametre, som ofte følges ad. Også når det gælder dæk på tunge køretøjer. Her kan det koste dyrt i brændstof og samtidig være livsfarligt at køre med for lavt dæktryk. Hvis et dæk på et tungt køretøj sprænger – ofte på grund af for lidt tryk eller en skade i dækket – bliver det ofte en dyr affære. Selve dæksprængningen kan forårsage skade på køretøjet, og helt galt kan det gå, hvis køretøjet kommer ud af kontrol og måske forvolder skade på andre køretøjer m.v.

//

Tlf. 7010 0766

//

- UDEN SAMMENLIGNING

sawo@sawo.dk

//

www.sawo.dk

IKKE BARE ET ÅRSSKIFTE;

men også det første SPORSKIFTE på E.Hviids nye Doll vippebordstrailer

Ellehammersvej 2 6100 Haderslev Telefon: 40 74 03 03 www.bplatz.dk

28

DTL magasinet

Vi ønsker alle et Godt Nytår, og Ejvind Hviid til lykke med den nye Doll vippebordstrailer

JANUAR 2016


NY KRANSTANDARD PÅ VEJ Den længe ventede opdatering af standarden EN 12999:2011 for lastbilkraner kommer snart til afstemning i Europa. Bliver den vedtaget, får fabrikanter af lastbilkraner en periode til at indarbejde det nye fra standarden. »Endnu er det for tidligt at udtale sig alt for konkret om indholdet. I takt med at erfaringer og hændelser kommer til, bliver sikkerheden forbedret og i højere grad afstemt med den måde, så brugeren kan løse sine opgaver sikkert og effektivt,« siger René Dahlkilde, produktchef hos HMF Group A/S og medlem af arbejdsgruppen, som arbejder med den nye norm. De elektroniske sikkerhedssystemer bliver mere og mere præcise, så man kan gå stadig tættere på grænsen af kran og køretøjs formåen. Her er, hvad der

sandsynligvis bliver aktuelt med den nye standard: • Krav til sprængningsrykket for hydraulikslanger på kraner med HD5 hastighedskontrol kan nedsættes til faktor 3,5. • Krav til styrken på et top-sæde øges til last 150 kg med sikkerhedsfaktor 1,5. • Sikkerhed på hævet styring behøver ikke udelukkende at begrænse svingfunktionen. • Hvis en motor kan startes med en fjernbetjening, skal der være sikkerhed for, at køretøjet ikke fl ytter sig. • Testdokumentation før ibrugtagning skal gøres mere omfattende. • Maksimal tilladelig vindstyrke skal være beskrevet i kranens instruktionsbog. • Krav til øget skiltning af bl.a. støtteben og top-sæde.

FOTO: HMF

»Det kan synes som småting, men en lastbilkran er et præcisionsredskab med nøje afstemte grænser for styrke og hastighed – derfor skal der hele tiden trimmes, men kun de rigtige steder,« tilføjer han.

TAG

KONTROLLEN OVER VINTEREN

Sikkerhedssystemerne bliver mere og mere præcise, så man kan gå stadig tættere på grænsen af kran og køretøjs formåen. Det vil afspejle sig i den kommende europæiske kranstandard.

VÆSENTLIGT ØGET FRIKTION I HENHOLD TIL TEST BREMSELÆNGDE Med Onspot Uden Onspot

ACCELERATION Med Onspot Uden Onspot

DRAGKRAFT Med Onspot Uden Onspot

NY ONSPOT

29%

LETTERE!

Onspot er et enkelt system, som du aktiverer, når vejene bliver glatte eller iskolde. Ved at trykke på en knap inde i lastbilen, aktiveres det automatiske snekædesystem og du kan trygt kører videre. onspot.eu

JANUAR 2016

Saving lives, deadlines and reputation Member of VBG GROUP

DTL magasinet

29


TEMA TRAILERE, KRANER, DÆK OG OPBYGNINGER

POPULÆR KOBLING I NYE UDGAVER VBGs gamle 795-kobling lanceres nu i ny version, der er født med fangmundsforlænger. Samtidig er den nye 795 V-2 lettere og stærkere end forgængeren, og fangmunden kan hurtigere udskiftes. 795’eren har i årevis været blandt chaufførernes foretrukne koblinger til 57 mm trækøje. Den nye udgave har en række nye funktioner til at lette indstyringen og reducere risikoen for skader og ulykker. Samtidig er konstruktionen forbedret, så koblingen ikke alene er blevet nemmere at

installere, men også mere robust. Det mindsker behovet for service og vedligeholdelse. VBG 795 V-2 er designet til tunge kærrer, hængere med bogieaksel samt dollies med trækøje efter VBG-standard (Ø 57 mm). Ikke mindst vil chaufførerne glæde sig over, at den nye kobling kommer med fangmundsforlænger, så bliver det nemmere at ’ramme rigtigt’ ved indstyringen. »Men det betyder også, at vognmændene reducerer skader på andet udstyr, hvis uheldet

skulle være ude,« siger adm. direktør Per Mikkelsen fra VBG GROUP SALES A/S. »Den nye udgave er lettere og fremstillet af et stærkere materiale, hvilket resulterer i færre værkstedsbesøg. Desuden er fangmunden meget hurtig og let at udskifte. Ved at løsne seks skruer kan man nemt trække den ud og på den måde både spare tid og penge,« fortsætter han. VBG 795 V-2 fås i tre modeller til forskellige kundebehov og monteringskrav.

KH OneStop A/S tilbyder i dag et samlet koncept til trailermarkedet kaldet KH OneStop. ü Hurtigt service ü Minimal stilstandstid ü Én kontaktperson Sønderjylland/Fyn: Jan Kristensen jkr@knudhansen.dk – 22655660

ü Én faktura ü Servicelister på dit materiel ü Udførlig journal på hver trailer

Midt- og Nordjylland: Carsten Schulz cs@knudhansen.dk – 22655617

Sjælland: Carsten Larsen cl@knudhansen.dk – 22655618

KORSDALTRAILER Individuelt tilpassede løsninger der ruller fra dag ét Kvalitet til tiden, og til den rigtige pris – ring til mig og lad os sammen finde løsningen, der passer til dine behov. Se den aktuelle lagerliste, over nye og brugte trailere til omgående levering, på vores hjemmeside.

Opdateret lagerliste – www.korsdaltrailer.dk/lager_liste

Korsdal Trailer A/S Bodalen 1, DK 8643 Ans www.korsdaltrailer.dk

30

DTL magasinet

Tel. +45 40 13 65 77 henrik@korsdaltrailer.dk

Du find os i he er Danma le rk

www.knudhansen.dk

Vogn Storvogns opbygning Lakering

Trailer service

Flåde overvågning

Sækko Design

Sækko Læssebag- Thermo King Presenning smæk køleanlæg


NYHEDER IT Af John Larsen

Hjælp til it-omstilling Erhvervsstyrelsen har åbnet hjemmeside til inspiration Skal du som vognmand i gang med at bruge it i forretningen, så er der inspiration og erfaringer at hente på en ny hjemmeside, www.gaadigital.dk. Den er oprettet af Erhvervsstyrelsen. Hjemmesiden er åbnet som led i en kampagne, der skal øge udbredelsen af digitale løsninger i erhvervslivet bl.a. i transportbranchen. På hjemmesiden er der samlet konkrete eksempler på, hvad nogle transportvirksomheder har gjort. I nogle små film fortæller vognmændene også om, hvad gevinsterne har været. De seks ”øjenvidneberetninger” ser nærmere på: 1. digital kørselsplanlægning og flådestyring (hos KurerXperten og hos vognmand Michael Jepsen); 2. Øget salg med booking og markedsføring (hos busselskabet Papuga A/S); 3. Samling af alle it-systemer til ét (hos Thurah A/S); 4. Mindre administration med simpel it (hos vognmand Anders Bennedsen) og 5. Automatisk fakturering og bedre kundeservice (hos Per Damgård Transport ApS). Hjemmesiden har også en lille test, hvor interesserede kan måle it-niveauet i deres egne virksomheder. Cirka 30 spørgsmål skal besvares for at få testens vurdering af, hvor god virksomheden er til at udnytte mulighederne inden for digitalisering – fx mobile teknologier, sociale medier og webteknologier. Samtidig får man at vide, hvordan virksomheden ligger i forhold til andre virksomheder med samme størrelse og inden for samme branche. Det tager cirka en halv time at besvare spørgsmålene. Møder og workshops Erhvervsstyrelsens ”gå digital”

JANUAR 2016

kampagne gennemførte i november en række møder og workshops i Ishøj, Høje Taastrup og Aalborg, hvor flere virksomhedsledere berettede om deres egne erfaringer. Desuden fik deltagerne lejlighed til at afprøve, hvad de selv kunne opnå af gevinster ved at hoppe på it-bølgen. Blandt indlægsholderne på nogle af møderne var DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, der også sidder i kampagnens styregruppe: »DTL – Danske Vognmænd og andre transportorganisationer har været partnere i den transportrelaterede del af kampagnen. Vi bakker helt op om budskabet om, at mere it både kan lette hverdagen og øge indtjeningen i virksomhederne. Kort fortalt kan den digitale vognmand få fod på omkostningerne, hånd om kunderne og penge i lommen.« Plads til forbedringer På it-møderne orienterede Ove Holm også om DTLs konjunkturundersøgelse 2015, hvor et særafsnit har vist, at der i den grad er plads til forbedringer, når vi taler om transportvirksomhedernes brug af it. Cirka halvdelen af DTLs medlemmer bruger kun it til lidt bogføring og regnskab, mens blot 6 procent kan siges at være avancerede brugere af it. Han kunne dog samtidig melde om, at anvendelsen af it er stærkt stigende. Det hedder i en interviewundersøgelse fra Vejtransportrådet, at stort set alle virksomheder forventer at øge deres it-investeringer – af disse grunde: Automatisering af arbejdsgange, tilbyde bedre kundeservice og for at mindske omkostningerne.

ARKIVFOTO: VOLVO

Hjemmesiden har bl.a. en test til at måle sin egen virksomheds niveau på it-området.

Desuden bliver de mødt med krav om digitale løsninger fra deres kunder. Så konkret som muligt Inspirationsmøderne og de følgende workshops samlede repræsentanter fra 25 transportvirksomheder, hvoraf totredjedele i forvejen bruger it til især bogføring og kørselsdisponering. Tilrettelæggerne havde gerne set et større antal deltagere. Til gengæld viste tilbagemeldingerne stor tilfredshed med udbyttet af møderne.

Især var deltagerne glade for at høre om de konkrete eksempler fra virksomheder, der har haft succes, og om eksemplerne på specifikke it-løsninger i virksomhederne. Også oplæggene fra it-rådgivere og -leverandører fik en høj score. Tilfredshedsbarometeret slog også ud i grønt, hvad angik konkrete priseksempler og fokus på økonomiske gevinster. Der er endnu ikke truffet beslutninger om nye aktiviteter i 2016.

DTL magasinet

31


MEDLEMMERNE UDDANNELSE Af John Larsen

Kurset er en AMUuddannelse, består af fem moduler, og det holdes i Vejle

ARKIVFOTO: POLFOTO

DTLs nye lederkursus – her er indholdet Kurset er en AMU-uddannelse, der kommer bredt omkring lederrollen. DTLs vognmænd får nu et nyt tilbud om at blive en bedre leder. Det nye lederkursus holdes med kursuspartneren, Ledelses Akademiet Lillebælt, som har meget stor erfaring med at tilrettelægge branchespecifikke lederkurser. Ledelses Akademiet Lillebælt er et samarbejde mellem tre uddannelsesinstitutioner nemlig University College Lillebælt, Erhvervsakademiet Lillebælt og Tietgen. DTLs lederuddannelse holdes i Vejle. »Lederkurset giver deltagerne nogle brugbare værktøjer og større ”muskler”, når det gælder kerneområder inden for ledelse,« fortæller projektleder Marie Nørgaard Laursen. Undervisningen på kurset er lagt i hænderne på en erfaren ledelseskonsulent, Jens Kristian Kristiansen, Aarhus, som kender transport- og logistikbranchen indefra. Forløbet – opdelt på fem moduler – tager udgangspunkt i den enkelte vognmand og i hans/hendes erfaringer og udfordringer. ARKIVFOTO: POLFOTO Der sættes spot på tackling af forandrinsig til både den erfarne og den uddannelse. Den er holdt meget ger og omstilling. Der undervises nyudnævnte leder. Også aspiranpraktisk og ”nede på gulvet” og i fastholdelse og udvikling af varer i alt 13 dage fordelt på korte medarbejderne, i kommunikation ter med lyst til ledelse kan lære en og konflikthåndtering. Og så er der 2-3 dages moduler med mindre masse på kurset. naturligvis input til ledelse, der vir- opgaver, der tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag. Målet Fem moduler på et år ker, og deltagerne introduceres til er, at de fem moduler bygger bro Her er kort om modulerne: bæredygtig forretningsudvikling. mellem teori og egen praksis. MODUL 1: Introduktion. Kurset – kaldet Grundlæggende Lederuddannelsen henvender Herefter fokus på dig selv som Lederuddannelse – er en AMU-

32

DTL magasinet

En moderne leder skal også have fingeren på pulsen og kende sine medarbejdere. Et af modulerne drejer sig om situationsbestemt ledelse og medarbejdernes udvikling.

leder og selvindsigt. Hvad er dine udfordringer og mål? Viden om lederrolle, teori og begreber. Indsigt i planlægning, prioritering og uddelegering. Samt stressforebyggelse og stresshåndtering. 3 dage. MODUL 2: Hvad er kommunikation? Aktiv lytning og det at opfange signaler. Spørgeteknisk, at give feedback og lede møder – herunder strategi, planlægning og facilitering. 3 dage. MODUL 3: Konflikter og hvordan de opstår. Indsigt i ”konflikttrap-

JANUAR 2016


pen” og forskellige typer af konflikter. Redskaber til at forebygge og håndtere konflikterne – herunder den vanskelige samtale. 2 dage. MODUL 4: Situationsbestemt ledelse, medarbejdernes udvikling, motivation og adfærd samt tilpasning af lederstil. 2 dage. MODUL 5: Det vigtige i at lytte til medarbejdernes ideer. Hvordan vælges de bedste ideer og skabes accept omkring den konstante forandring. Personlig handlingsplan og fremtidsbillede. Evaluering. 2 dage. Det første kursusmodul er sat til at starte 9.-11. februar 2016, og det sidste modul holdes 8.-10. februar 2017.

I næste måned tager DTL hul på en ny lederuddannelse. Den er udformet i samarbejde med Ledelses Akademiet Lillebælt med lokaler i Vejle. »Den store forskel fra sidste års lederkurser er, at vognmændene fremover kan få dækket en endog meget stor del af udgifterne via AMU-systemet. Hidtil har kurserne været 100 procent brugerbetalte,« oplyser DTLs konsulent Kurt Rinhack, der står for DTLs kursustilbud. AMU-løsningen har betydet et skifte af kursusudbyder. »Det nye samarbejde med Ledelses Akademiet Lillebælt ventes at få flere til at melde sig til lederkurserne. Med AMU-løsningen bliver der en lav brugerbetaling, idet der ydes løntilskud via VEU godtgørelse, og der er mulighed for tilskud fra kompetencefonden til brugerbetaling – og herfra er det også mulighed for tilskud på yderligere 55 kroner pr time. Ydermere er der mulighed for tilskud til kost og logi samt kørselsgodtgørelse,« oplyser Kurt Rinhack.

FOTO: LEDELSES AKADEMIET LILLEBÆLT

Tilmelding til det første kursus er senest 26. januar. For tilmelding og yderligere info kontakt Lena Bauensgaard Pedersen på telefon 6545 2003 eller mail lbpe@tietgen.dk eller Marie Nørgaard Laursen på telefon 4022 8748 eller mail mnla@tietgen.dk Info om tilskud, kompetencefonde m.m hos DTLs Kurt Rinhack på telefon 7015 9555 eller mail kur@dtl.eu

NY LEDERUDDANNELSE – MED LØNTABSGODTGØRELSE

GENERALFORSAMLING DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: FREDAG DEN 26. FEBRUAR 2016 KL. 10,00 (Kl. 09.30 morgenbrød) PÅ HOTEL HESSELET CHRISTIANSLUNDSVEJ 119 5800 NYBORG Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen. Bestyrelsen Kurset holdes i flotte omgivelser på Vestre Engvej i Vejle.

JANUAR 2016

DTL magasinet

33


GENERALFORSAMLINGER FORENINGERNE ØSTJYLL AN DS VOGNM Østjyllands A V ognmandsf

or ening hol

ANDSFORENING ing: M N G O V O R B E T S HOL neralforsaml holder or dinær ge NDSFOREN ING

Holstebro Vognma

der or dinæ r generalfo L ØR DAG D rsamling: EN 13. FEB RUAR 20 16 PÅ HØRNIN KL. 09,00 G K RO Å R H US V EJ 4, 8362 HØ RNING Indkaldelse med dagso rden bliver alforsamlin udsendt se gens afhold nest 14 dag else. e før gener For slag, so m ønskes b ehandlet p skal indsen å den or din des skriftlig ære general t til forenin ing senest forsamling, gens konto 10 dage før r med en ko generalfors rt motiveramlingen. På foreninge ns vegne Jørgen Buh

l, formand

. 09.30 FEBRUAR 20 16 KL LØRDAG DEN 27. LLONEN PÅ ANLÆGSPAVI O 1, 7500 HOLS TEBR ET LYSTANLÆGG

r genert senest 14 dage fø or den bliver udsend gs da ed m lse lde Indka holdelse. alfor samlingens af ing, ær e generalforsaml ndlet på den or din ha be iveres ot sk m rt øn ko m Forslag, so kontor med en gt til foreningens tli rif sk es nd se skal ind ingen. før generalforsaml ing senest 10 dage På foreningens ve

gne

Henning Lauritsen,

formand

MIDTJYLLANDS VOGN MANDSFORENING

DSFORENINGlforsamling: THY VOGNMAN ing holder ordinær genera Thy Vognmandsforen

AR 2016 KL. 12.00 PÅ LØRDAG DEN 27. FEBRU ND RA HO TEL VILDSUND ST UND 7700 THISTED DS VIL 2, VED STRANDEN

14 dage før den bliver udsendt senest Indkaldelse med dagsor oldelse. generalforsamlingens afh generalandlet på den ordinære For slag, som ønskes beh ns kontor des skriftligt til for eninge for samling, skal indsen lforsamlingen. era gen senest 10 dage før med en kor t motivering På for eningens vegne Mark Kristensen, forma

ndsfor ening

Midtjyllands Vognma ndsforening holder ord inær generalforsamlin g: LØRDAG DEN 5. MA RTS 20 16 KL. 09.00 PÅ KØRE TEKNISK AN LÆG, VIBORG Der ser veres morgenk aff e kl. 8.30 med eft erfølgende frokost eft generalfor samlingen. er Ligeledes bedes I res ervere lør dag aften den 5. marts 20 16 til spisning. – Meddele lse herom senere. Indkaldelse med dags orden bliver udsendt senest 14 dage før ge alforsamlingens afh neroldelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ord inære generalfor sam skal indsendes skrift ling, lig t til for eningens ko nto r med en kort motiv ing senest 10 dage før ergeneralfor samlingen. På for eningens vegn e Jens Jørgen Pedersen, formand

FORENING ling: OGNMANDSær V S D N rsam A LL JY T S VE r ordin generalfo dsforening holde

nd

man Vestjyllands Vogn

NORDJYSK VOGNMANDSFORENING

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær

generalforsamling:

LØRDAG DEN 12. MARTS 2016 KL. 11.00 PÅ SKYDEPAVILLONEN SDR. SKOV VEJ 30, 9000 AALBORG (med efterfølgende frokost) Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senes t 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinæ re generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen. På foreningens vegne Klaus Myrrhøj Nielsen, formand

34

DTL magasinet

. 10.00 . M ARTS 20 16 KL LØRDAG DEN 12 ÅRDEN PÅ HO TEL FJORDG 50 RINGKØBING 69 , 28 VESTER KÆR ff e kl. 09.30) (Vi star ter med ka dagsor den bliver Indkaldelse med afholdelse. alfor samlingens

udsendt senest 14

dage før gener-

ralforsamling, den or dinær e gene på let nd ha be es en kort motiverForslag, som ønsk gens kontor med nin re fo til gt tli rif skal indsendes sk lingen. før generalforsam ing senest 10 dage gne På foreningens ve rmand fo Poul Jørgensen,

Husk generalforsamling


Af John Larsen

Foreningsformændene i Region Syd vil have fusioner på dagsordenen:

ER VI STORE NOK? Er vi store nok – eller bør vi slå os sammen med naboforeningen? Det spørgsmål vil formændene for de tre DTL-foreninger i Region Syd gerne have diskuteret rundt omkring i de kommende måneder, når DTLs vognmænd mødes til generalforsamlinger i lokalforeningerne. Selv har de tre foreninger – Sønderjyllands Vognmandsforening, Sydøstjyllands Vognmandsforening og senest Fyns

Per Rasmussen: »Jo flere der står bag dig, jo mere bliver du hørt.«

Vognmandsforening – haft stor gavn af at blive større. Derfor anbefaler de, at mindre DTL-foreninger gør det samme og sætter gang i fusionerne. For som formanden for de sydøstjyske vognmænd, Per Rasmussen, Klakring, siger: »Vil du have indfl ydelse, skal du helst repræsente-

re så mange som muligt. Jo flere der står bag dig, jo mere bliver du hørt. Sådan er det bare. Vi har selv kunnet mærke det. Vores gennemslagskraft er vokset i kraft af de flere medlemmer og et større geografisk område i forhold til dengang, da vi havde de små foreninger i Vejle, Horsens og andre steder.« Per Rasmussen erkender, at han selv så med den største skepsis på fusionsplanerne for ca. 15 år siden, da han var medlem af Horsens og Omegns Vognmandsforening. »Hvad kunne vi have til fælles med vognmændene andre steder i det østjyske? Men betænkelighederne blev gjort til skamme,« fastslår han. Sydøstjyllands Vognmandsforening har p.t. 150 medlemmer. Per Rasmussen har flere grunde til at anbefale fusioner blandt DTLs mindre foreninger: »Større foreninger kan også arrangere medlemsarrangementer af større kvalitet. Medierne er mere lydhøre, når der står mange vognmænd bag udtalelserne, og lokalpolitikerne opfatter i højere grad den store forening som en seriøs brancheforening.« Han gør også opmærksom på, at når der bliver færre vognmænd i branchen, ja så rammer det også

gen af de fynske vognmandsforhårdt i de mindre foreninger, når eninger til blot én forening. medlemstallet skrumper. »Der har været fuld opbakning »Jeg ved også, at personlige over hele linjen. Der har været relationer før har blokeret for rigtigt mange lokale foreninger fusioner, men her bør man se ud i tidens løb, men nu passer det over personfnidderet og koncentrere sig om selve sagen: de lokale godt på landkortet, at der kun er én forening for hele Fyn,« siger vognmænds vilkår.« formanden Claus H. Hansen, der Han mener også, at de små kun kan anbefale en tilsvarende foreninger kan bevare deres udvikling andre steder. I dag har selvstændighed som sociale Fyns Vognmandsforening 114 foreninger. »Det gælder fx for os medlemmer. gamle medlemmer af Horsens og »De små foreninger har det Omegns Vognmandsforening. Vi svært i dag. De mangler handlemødes da stadig.« kraft, og så er det også en generel Ole Bang, Haderslev, der er formand for Sønderjyllands Vogn- tendens overalt i det danske foreningsliv, at det er svært at tilmandsforening, anbefaler også trække nye folk til bestyrelserne. større DTL-lokalforeninger. Men Der skal større enheder til,« siger han indrømmer også, at han selv Claus H. Hansen. var mest imod, da fusionsplanerne i sin tid nåede til HaderslevOp til foreningerne vognmændene. »Men jeg blev Hos DTL – Danske Vognmænd er hurtigt klogere, da vi først fik gang i den fælles forening for hele det holdningen, at det er helt op til de enkelte foreninger selv at Sønderjylland,« siger han. beslutte, om de er store nok eller »Vi har lokalpolitisk haft gavn har brug for at slå sig sammen af at tale på mange vognmænds med andre. Formand Martin Danivegne. Det har nu en gang betydelsen siger: »Eventuelle fusioner ning, når en hel landsdels branche skal være drevet frem af et ønske har ét fælles talerør. Det betyder fra foreningerne selv.« også meget, at der bliver flere til at trække læsset i bestyrelsen.« Sønderjyllands VognmandsforClaus H. Hansen: »Det er en generel tendens, ening har i dag ca. at det er svært at tiltrække nye folk til besty110 medlemmer. relserne. Der skal større enheder til.« På Fyn har der været entydig tilslutning til fusionen for et par år siden. Den fuldendte samlin-

Ole Bang: »Det har nu en gang betydning, når en hel landsdels branche har ét fælles talerør.«

JANUAR 2016

DTL magasinet

35


POLITIK KOMMUNER

NETVÆRK SKAL LETTE LIVET FOR VAREDISTRIBUTIONEN

D

et nye år betyder startskuddet til et københavnsk gods netværk, der skal finde på løsninger til en mere effektiv og miljøskånsom varetransport til hovedstaden. Københavns Kommune præsenterede tankerne på en såkaldt inspirationskonference 9. december i fjor med deltagelse af en lang række branchefolk og repræsentanter fra transportorganisationerne. Initiativtager, teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten, har selv et bud på, hvad det nye netværk skal fokusere på: »Luftforurening og trængsel er to store udfordringer ved godsog varetransport i en by som København. Der er brug for at se nærmere på gode erfaringer fra udlandet og tænke nyt, hvis vi skal løse de udfordringer. Jeg er meget glad for, at erhvervet er gået med i samarbejdet.«

Højt på kommunens egen ønskeliste står at nytænke. Varetransporten i Indre By, hvor de snævre gader ofte gør aflevering af varer dyrt og besværligt. Men meningen er også, at deltagerne i netværket selv skal være med til at definere de problemer, der skal findes løsninger på. En af indlægsholderne på konferencen på Københavns Rådhus var teknisk chef John Steinmejer hos Danske Fragtmænd A/S i Taastrup. Hans hovedsynspunkt er, at hvis man gør byen handicapvenlig og fjerner de mange forhindringer på gadeplan i og omkring ejendommene, ja så får godsleverandørerne også en mere effektiv arbejdsdag. Fordelene for de handicappede og chaufførerne er de samme. Det er om at indtænke fremkommeligheden for varer til butikker, institutioner og andre aftagere i helheden, når man planlægger nybyggeri, renoveringer og vejomlægninger. John Stein-

ND

EF

SK

N DA O: OT IVF

MÆ GT RA

K

AR

Netværket skal efter fragtmændenes mening se på problemet med den lavere hastighed for lastbiler på omfartsvejene i byen. Noget der bl.a. gør det umuligt for lastbilerne at følge en ”grøn bølge.”

36

DTL magasinet

mejer slog fast, at det meste af den transport, som Danske Fragtmænd udfører i hverdagen, kan betegnes som ”kollektiv godstransport”: Man optimerer så vidt muligt op til 100 procent for at undgå den dyre unødige kørsel, men omvendt bliver kravene til levering mere og mere individuelle. Natdistribution, som mange taler om som en løsning på trængselsproblemerne, er ikke så miljøvenlig, som man skulle tro – dels på grund af støjen, dels fordi der automatisk vil være færre aflæsninger pr. bil, forklarede han. Både Danske Fragtmænd og andre indlægsholdere fra Schulstad A/S, Arla Foods og Coop var inde på de mange forhindringer, en chauffør møder på sin vej til leveringsstedet: Kø på motorveje og omfartsveje, trængsel i de små gader, mange cyklister, vejarbejder, manglende snerydning, tyveri af gods på aflæsningsstedet, P-restriktioner og ustabile belægninger på gågader. Steinmejer pegede specifikt på fx den manglende fremkommelighed ved, at hastigheden for lastbiler på omfartsvejene er lavere end for de øvrige trafikanter. Det gør det fx umuligt

for lastbilerne at følge en ”grøn bølge” gennem signalreguleringerne sammen med personbilerne, og det koster ekstra luftforurening, støj og brændstof. De handlende mangler Flere indlægsholdere efterlyste i øvrigt mere engagement fra aftagerne – altså detailhandelen. Meget sigende var der meget få deltagere fra de handlende. Erhvervspolitisk chef i DTL – Danske Vognmænd, Ove Holm, håber, at et formaliseret netværk får tiltrukket alle interessenterne, så man kan få en kvalificeret drøftelse af problemerne: »Vi hørte en indlægsholder fra Göteborg, der har været med til at drive et godsnetværk dér gennem 10 år. Netværket havde haft vanskeligt ved at samle fx detailhandel, firmakørende og ejendomsrepræsentanter. Anbefalingerne fra svensk side var klart, at man skal sørge for at få alle med – og så skal man give det tid til at udvikle sig. Jeg synes, det er et flot initiativ fra Københavns Kommune, og vi skal gøre vores til, at dialogen kommer i gang.« Laug kommer tættere på kommunen Også hos Kjøbenhavns Vognmandslaug ser man frem til arbejdet i netværket. »Et positivt udspil som kan bringe os tættere på kommunen end før. Nu får vi mulighed for at rejse de problemstillinger, vi anser for vigtige, over for de rette personer i kommunen. Det er jo ikke mindst spørgsmål om fremkommeligheden og spørgsmål om bedre vilkår for fx fl yttefolk og varedistributører, når de færdes i indre by,« siger direktør Anders Due. Netværket skydes i gang i næste måned – de første tre år som en del af et EU-projekt om transport i byer. Håbet er dog et blivende netværk.

JANUAR 2016


MEDLEMMERNE JURA

DET NYESTE FRA JURISTERNES INDBAKKE DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og Dansk Erhverv. DTLs arbejdsgiverforening råder også over eksperter i bl.a. overenskomster, personalejura og arbejdsmiljø.

PAS PÅ Konkurrencerådet afgjorde sidste år, at LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S indgik et ulovligt konsortium, da virksomhederne objektivt set havde mulighed for at byde på opgaven hver for sig, og samarbejdet ikke skabte tilstrækkelige effektivitetsfordele. Det fremgår af Kromann Reumerts nyhedsbrev. »Sagen har også interesse i transportbranchen, hvor vognmænd ind i mellem stifter konsortier for at kunne byde ind på opgaverne. Men der er således visse begrænsninger,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. Sagen vedrørte kørebaneafmærkning i Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden, og opgaven blev udbudt af Vejdirektoratet i februar 2014. De to største aktører på markedet, LKF og Eurostar, valgte en løsning, hvor de tilbød at løse opgaven i fælleskab. Konsortiet var den eneste aktør, der bød på hele opgaven og på opgaven i Hovedstadsområdet.

SALG: Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08

Tilbuddet var det billigste. Så konsortiet vandt udbuddet. Konkurrencerådet undersøgte efterfølgende sagen og fandt, at begge virksomheder kunne løfte opgaven individuelt og dermed var konkurrenter. Konsortiet var derfor ulovligt, da samarbejdet ikke medførte væsentlige effektivitetsfordele. Afgørelsen er den første efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledninger omkring netop konsortiedannelse, og understøtter dermed den – måske – lidt hårde linje, som styrelsen lægger op til. Hvornår er et konsortium lovligt? Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er udgangspunktet, at hvis en virksomhed er i stand til at afgive bud på en opgave, uden at gå sammen med andre i et konsortium, ja så skal virksomheden selv afgive bud på opgaven. Virksomheder kan dog, under visse omstændigheder, lovligt byde sammen i et konsortium,

— IKKE LANGT FRA KONSORTIE TIL KARTEL hvis de, ved at gå sammen, bliver i stand til at løse opgaven bedre og billigere. Konsortier er således lovlige efter konkurrenceloven i følgende situationer: – hvis konsortiet ikke begrænser konkurrencen, – eller hvis konsortiet begrænser konkurrencen, men konsortiesamarbejdets effektivitetsfordele opvejer denne begrænsning. Konkurrencerådet vurderede meget indgående, om aftalen var konkurrencebegrænsende, fordi LKF og Eurostar kunne byde på de enkelte distrikter hver for sig. Vurderingen var, at parterne havde mulighed for at byde hver for sig, og effektivitetsfordelene ved samarbejdet var ikke tilstrækkelige til, at de oversteg de konkurrencemæssige betænkeligheder. Der var således tale om en ulovlig markedsdeling. Virksomhederne modtog derfor et påbud om at ophøre med samarbejdet, ligesom de for fremtiden skulle afholde sig fra lignende

Køb & salg af dit brugte materiel.

Kontant afregning! Lastbiler · Trækkere Sættevogne · Anhængere Entreprenørmaskiner

FØLG OS PÅ FACEBOOK

aftaler. Konkurrencerådet meldte desuden sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Kromann Reumert vurderer, at denne afgørelse viser, at virksomheder skal være meget opmærksomme på lovligheden af et konsortiesamarbejde, hvis den ene virksomhed kan løfte opgaven alene. Det er også skærpende, hvis virksomheden er blandt de største på markedet. Dette understreges af, at myndighederne takserer en fejlvurdering som værende en såkaldt hardcore konkurrencelovsovertrædelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet tre forskellige vejledninger om konsortier. De kan findes på styrelsens hjemmeside.

INDKØB: VEST Jan Løw-Larsen +45 40 55 50 90 ØST Heino Johansen: +45 60 88 88 66

facebook.com/euronor.dk

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk

JANUAR 2016

DTL magasinet

37


Navne NOTER FIREÅRIG PIGE TORTURERER LASTBIL

25 ÅRS JUBILÆUM

Vognmand Tage Fjord, Vognmandsfirmaet Sv. Aa. Jensen A/S i Billum, har netop fejret sit 25 års jubilæum. Det blev markeret ved et Åbent Hus arrangement på Billum Kro lørdag 9. januar, hvor medarbejdere, kunder, forretningsforbindelser, kolleger, venner og familie var inviteret. Tage Fjord kæmper også sine vognmandskollegers sag som et særdeles aktivt medlem af bestyrelsen i DTL Dyr.

Mindre end en uge efter premieren 3. december har Volvo Trucks' seneste live test – "Look Who’s Driving", engageret folk på de sociale medier rundt om i hele verdenen. Filmen er blevet vist mere end seks millioner gange rundt om i hele verdenen. I filmen fjernstyrer fire år gamle Sophie en 18 ton Volvo FMX gennem en af de hårdeste tests nogensinde. To nye film viser, hvordan stuntet blev tilrettelagt. Videoerne kan ses på YouTube. Meningen er naturligvis at vise, hvor meget lastvognen rent faktisk kan klare.

HOLSTEBRO-FORMAND ER TALSMAND FOR NETVÆRK Styregruppen for det nye DTL-netværk for foder- og fødevaretransportører har på sit første møde valgt vognmand Henning Lauritsen som talsmand. Han er i forvejen formand for Holstebro Vognmandsforening og en af initiativtagerne til netværket. Netværket er i øvrigt begyndt at sende nyhedsbreve ud til netværkets medlemmer.

Markant foredragsholder gæster Danaffald Når Danaffald holder generalforsamling fredag 26. februar er erhvervsforsker og foredragsholder Søren Schultz Hansen gæsten udefra. Han er også ekstern lektor på CBS og har mange års erfaring fra den digitale kommunikations- og reklamebranche. Han mener fx, at MUS-samtaler er meningsløse. Han taler også om, at: "Lederne skal være tiltide og ikke tilstede". Tiltide er hans eget opfundne ord. Han spørger også, om du som vognmand er ven med din medarbejder på Facebook? Og så er Karriereplaner i øvrigt demotiverende for den unge medarbejder, mener han.

38

DTL magasinet

BEDSTE ØKO-CHAUFFØR

Den internationale Mercedes-konkurrence i øko-kørsel – FleetBoard Drivers’ League – er afgjort. I Danmark deltog 359 chauffører i konkurrencen, og dygtigste chauffør målt på brændstofforbrug er Per Rai Obling fra Palle Holmegaard Transport A/S. Han blev nummer 30 ud af i alt 19.438 chauffører fra hele verden. Vinderen blev en sydafrikansk chauffør. Hans præmie er et unikt vinterkørselsevent med Mercedes-Benz på de frosne søer i Arjeplog i det nordlige Sverige. Faktisk var det tre chauffører fra Palle Holmegaard Transport, der indtog alle tre podiepladser i den danske del af konkurrencen.

Ny DTL-konsulent DTL – Danske Vognmænd har ansat Jens Gjerløv, 62, som ny konsulent i Medlemsservice. Han kommer med en meget stor erfaring i rådgivning af vognmændene, da han de seneste 15 år har været selvstændig sikkerhedsrådgiver. Hans omfattende kundeportefølje bringes med ind i DTL, så derfor er hans virksomhed, Gjerløv Consulting, nedlagt fra årsskiftet. Inden han blev selvstændig var Jens Gjerløv

ansat ved Københavns Politi bl.a. i færdselsafdelingen, hvor han allerede dengang arbejdede med farligt gods lovgivningen. Jens Gjerløv bor i Holbæk og skal med udgangspunkt fra DTLs regionskontor i Roskilde primært arbejde med sikkerhedsrådgivning og yde råd og vejledning til DTLs medlemmer. Desuden bliver han sekretær for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører.

JANUAR 2016


FOTO: FINN BJERREMAND

PAS PÅ LASTBILEN. Da en storstilet ombygning af Skærbækværket medfører en masse lastbilkørsel tæt forbi Fjordbakkeskolen i Taulov, får skolebørnene undervisning i, hvordan de skal passe på de store køretøjer i trafikken. En ny runde blev gennemført i december, hvor DTL-konsulent Birgitte Suurballe underviste eleverne fra 0-6. klasse i bl.a. de farlige højresving. Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Dong Energy og skolen. I alt 430 elever undervises.

VELKOMMEN TIL VICTORY TOUR PRODUCTION APS Når Lucas Graham eller internationale topnavne er på turné – eller da Volbeat optrådte for 37.000 fans i Odense i sommer, er det Victory Tour Production ApS, der sørger for transport, logistik, sceneopbygning, lyd, lys med mere. Og nu har virksomheden meldt sig ind i DTL – Danske Vognmænd. »Vi melder os ind, fordi vi indimellem har brug for rådgivning om køre- hviletider, diverse tilladelser

I en travl hverdag er det ikke nemt at samle chaufførerne til velfortjent hæder. Hos Viggo Petersens Eftf. i Taastrup lykkedes det dog at overrumple to af de tre erfarne chauffører, der havde gjort sig fortjent til IRUs diplom for tro tjeneste. Her overrækker HR-chef Arne Lie, th., diplomerne til Laurits Skov Larsen, tv., og Tom Larsen, mens direktør Kristian Skov Petersen med ryggen til kikker på de to overraskede chauffører. Den tredje chauffør, Svend Blegvad Larsen, kører om natten og fik sit diplom af driftschef Jens Møller.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Kjøbenhavns Vognmandslaug City Express Vognmandsmarken 72, 1 th. 2100 København Ø Altos Transport ApS Østre Vindingevej 140 4000 Roskilde

Ny chef hos fragtmændene

Som første trin i et generationsskifte har bestyrelsen i Danske Fragtmænd A/S med virkning fra årsskiftet udnævnt økonomidirektør Jørn P. Skov, 50, som adm. direktør. Han afløser Kjeld Frederiksen, som fortsætter som koncerndirektør for Fragtmænd Holding A/S og bestyrelsesformand for Danske Fragtmænd A/S. Cand. Oecon. Jørn P. Skov er tidligere økonomichef og økonomidirektør hos fragtmændene. Nu bliver han topchef for 3.000 ansatte og 1.400 kørende enheder, der omsætter for mere end tre milliarder kroner.

JANUAR 2016

og andre transportspørgsmål, som vi bliver udsat for, når tourlastbilerne er på farten. Det er betryggende at kunne få nye øjne med andre kompetencer til at se på sagerne, « siger direktør Jesper Sørensen fra Victory Tour Production ApS. Virksomheden har ni ansatte i hovedkvarteret i Risskov og på salgskontoret i København.

Vestjyllands Vognmandsforening DK Grønt ApS Lollandsvej 3 7400 Herning

Midtjyllands Vognmandsforening Viborg Vognmandsforretning ApS Klokkestøbervej 8 8800 Viborg

Østjyllands Vognmandsforening Victory Tour Production ApS Sindalsvej 11 8240 Risskov

Sjællands Vognmandsforening Find Hansen og Tonni Jørgensen ApS Ll. Dalbyvej 25 4140 Borup

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING Altos Transport ApS Østre Vindingevej 140 4000 Roskilde

AutoBude A/S Teknikervej 5 8722 Hedensted

Viborg Vognmandsforretning ApS Klokkestøbervej 8 8800 Viborg

DTL magasinet

39


Uno-X giver dig meget mere end billig diesel Billig Diesel DKV betalingskort – kan bruges i 65 lande

Eget tankanlæg

DieselService – hele vejen rundt

Danmarks største netværk af dieselanlæg

Avanceret kortsikkerhed

Aktiv forbrugskontrol

Find dit nærmeste DieselService-anlæg ved at scanne QR-koden

Hos Uno-X sælger vi billig diesel. Det har vi gjort i mange år. Men prisen er ikke alt. Der skal også være et anlæg i nærheden, når du skal tanke. Med 92 Diesel Service-anlæg, herunder 42 med AdBlue, giver vi dækning som ingen andre. Læg dertil nogle af Danmarks mest effektive systemer til kortsikkerhed og forbrugskontrol. Vores mission er at gøre hverdagen så nem som mulig for vores kunder. Det er derfor vi tænker DieselService hele vejen rundt.

Ring og hør mere på – 7010 1234

www.erhverv.unox.dk

Dtl magasinet januar2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you