DANSKE VOGNMÆND
“Selv om beslutningen har været svær at træffe, så er tiden rigtig til, at jeg giver opgaven som formand for DTL videre. Organisationen står et rigtigt godt sted indflydelsesmæssigt.”
Afgående formand Martin Danielsen på DTL’s generalforsamling
INDHOLD
7 KAN IKKE INDDRIVE BØDER I UDLANDET
Indrømmer: Kan ikke inddrive vejafgiftsbøder fra udenlandske skyldnere.
8 KUNDER VIL IKKE BETALE
Hver fjerde vognmand bøvler med at viderefakturere vejafgift.
10 HVOR GODT GÅR DET MED VEJAFGIFTEN?
Analyse: Myndigheder og vognmænd vurderer vejafgift-ordningen vidt forskelligt.
12 TO TONS EKSTRA PÅ DE SYVAKSLEDE
På vej: Forbedringer af vægte og dimensioner på de tunge køretøjer.
TILSTÅELSESSAG. Danske myndigheder kan ikke inddrive vejafgiftsbøder til udenlandske køretøjer, skriver transportministeren selv mellem linjerne i svar til Folketingets Transportudvalg.
VÆGTE OG DIMENSIONER. En lang række forbedringer af vægte og dimensioner på de tunge køretøjer – herunder to tons ekstra til de syvakslede – er på vej.
16 TRANSPORT 2025
Rekordbesøg på transportmesse – DANSKE VOGNMÆND var med.
24 WIELTON ER MED PÅ EN TIPPER
Wielton har nu også en fireakslet tippeladstrailer på menuen.
26 EN FORMAND TAKKER AF
Martin Danielsen gav sin sidste beretning som DTL-formand.
28 AFGIFTEN GIVER BEGRÆNSET GRØN OMSTILLING
Skrot vejafgiften, foreslog direktør Erik Østergaard på DTL’s generalforsamling.
30 CONTAINER-JENS ER NY FORMAND
Efter kampvalg er den nye DTL-bestyrelse og formand på plads.
31 UDVALG SKAL SE PÅ FRIDAGE
Transportoverenskomst fyldte på DTL-A's generalforsamling.
32 FLERE NYE LOKALE FORMÆND
Læs nyt fra de lokale generalforsamlinger.
Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 2.650.
Abonnement: kr. 515,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.
Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.
SANDHEDENS TIME
Ihalvstuderede kredse lyder det, at hvis man er interesseret i sandhed, skal man kaste sig over filosofi. Underforstået: Der er altid – mindst - to sider af en sag og det, der nogle gange er op, er til andre tider ned.
Mindre kan dog også gøre det, uden at vi her i vognmændenes brancheblad skal gå de gamle grækere i bedene.
For med fakta forholder det sig anderledes end filosofiske sandheder: Det, som er offentligt kendt, er hinsides debat. Det gælder også for vejafgiften, som blev indført den 1. januar 2025.
Her er vi nu nået til vandskel: På side 7 i dette blad kan man læse, at transportminister Thomas Danielsen (V) har forklaret, at danske myndigheder ikke har hjemmel til at inddrive ubetalte vejafgiftsbøder i udlandet. Der findes ganske vist lovområder, hvor internationale aftaler giver danske myndigheder mulighed for at bede deres udenlandske kollegaer om bistand til at inddrive gæld til den danske stat. Men hverken vejafgiften eller for den sags skyld p-afgifter er omfattet af internationale aftaler, der giver den mulighed.
Svaret fra transportministeren faldt i Folketingets Transportudvalg i slutningen af marts, hvor ministeren ikke kunne beskyldes for at rutte med sandheden. Faktisk må det undre, at embedsværket har udstyret ministeren med så formummet et svar, at man skal læse det, der står med småt mod slutningen for at forstå hovedbudskabet: At Gældsstyrelsen ikke kan inddrive vejafgiftsbøder i udlandet.
Det budskab blev til overflødighed gentaget af skatteminister Rasmus Stoklund (S) på et samråd i Skatteudvalget i begyndelsen af april om gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke er bosat i Danmark. Gældsstyrelsen har ikke beføjelser til at inddrive gælden med tvang, lød det.
Der er tale om et maskefald, der afslører bortforklaringerne. Indtil nu har det heddet sig fra bl.a. transportministeren og Sund & Bælt, at det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS
Hvordan skal man inddrive vejafgiftsbøder til udlændinge, når man ikke har håndfaste sanktionsmuligheder at true med udover endnu en rykker fra Gældsstyrelsen?
kunne levere de nødvendige ejer- og adresseoplysninger om udenlandske modtagere af vejafgiftsbøder.
Det figenblad er nu revet bort, og politikerne og myndigheder står afklædt med et forklaringsproblem: Hvordan skal man inddrive vejafgiftsbøder til udlændinge, når man ikke har håndfaste sanktionsmuligheder at true med udover endnu en rykker fra Gældsstyrelsen?
Ganske vist bliver bøderne fra 1. juli fordoblet til 9.000 kroner, men hvad nytter det? Den samlede udenlandske bødegæld for vejafgiften vil blot stige. Planen om at lade politiet standse lastbiler ved betalingsanlægget ved Storebælt har kilder i politiet selv stillet sig uforstående overfor her i magasinet tidligere i år.
Dermed har vi også nået sandhedens time: Vi skal have en fysisk, håndfast og tilpas finmasket kontrol à la den vi kender fra bl.a. Tyskland, der sikrer, at en standset lastbil kun kan køre videre, hvis de vejafgiftsbøder, som transportøren har modtaget på et eller flere af sine køretøjer, bliver betalt.
I dele af centraladministrationen er man angiveligt ikke meget for at gå videre med det initiativ, fordi prisen på 20-25 millioner kroner afskrækker. Men kontrollen vil være rigeligt selvfinansierende: Alene frem til den 24. april var der udstedt 18.500 vejafgiftsbøder à 4.500 kroner til udenlandske køretøjer. Det giver knapt 85 millioner kroner. Så hvad venter vi overhovedet på?
Der er dog andet end prisen, der bør motivere politikere og myndigheder.
Når udenlandske skyldnere stikker af fra regningen, herunder fra vejafgiftsbøder, er det både forargeligt og krænkende for retsfølelsen, sagde skatteministeren på samrådet i april.
Det er så sandt, som det er sagt.
Adm. direktør Erik Østergaard
Følg Erik Østergaard
Applus+ Bilsyn skal
efteruddanne synsmedarbejdere
DTL’s samarbejdspartner Applus+ Bilsyn har fået Færdselsstyrelsens godkendelse til at tilbyde efteruddannelse til synsmedarbejdere. Godkendelsen skal gøre det lettere for synsmedarbejdere fra hele synsbranchen at få adgang til den lovpligtige efteruddannelse. Synsmedarbejdere skal hvert femte år gennemføre relevant efteruddannelse for at opretholde certifikatet til at syne køretøjer. Hidtil har tekniske skoler været ansvarlige for at udbyde kurserne, men efterspørgslen har ikke altid været dækket tilstrækkeligt. Med den nye godkendelse kan Applus+ Bilsyn tilbyde kurserne og dermed afhjælpe presset på systemet – til gavn for hele branchen.
Kilde: Applus+ Bilsyn
BØDEFORDOBLING FOR VEJAFGIFT VEDTAGET
Fra 1. juli fordobles bøden fra 4.500 kroner til 9.000 kroner, hvis man ikke at betaler vejafgift på de afgiftsbelagte veje i Danmark. Det vedtog Folketinget i slutningen af april måned med et stort flertal. For stemte S, SF, V, M, K, R, Alternativet og de tre løsgængere Mike Fonseca, Jeppe Søe og Jon Stephensen, mens DF, DD, LA og Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti var imod. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det bl.a., at Transportministeriet mener, at bødeniveauet skal være passende i forhold til tilfælde af systematisk snyd, men at bødeniveauet omvendt ikke må blive for højt i forhold til mere enkeltstående fejl og forglemmelser. Et bødeniveau på 9.000 kroner er et passende udtryk for den balance ifølge Transportministeriet.
Kilde: Folketinget
Foto: Applus+ Bilsyn
Sådan håndterer du konflikter med kunder
Har du stået i en konflikt med en kunde? Er du blevet overfuset i telefonen? Eller har du fået en ubehagelig mail? Så er du ikke alene. Og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, når adrenalinen pumper. Derfor har Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) for Transport, Service og Turisme og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø for Handel, Finans og Kontor lanceret en ny kampagne, der skal hjælpe. Her kan du finde gode råd til, hvordan du undgår, at en konflikt eskalerer og en række tips, som kan bruges i det videre arbejde i virksomheden. Se videoer med råd og tips og download kampagnematerialet på kunde-konflikter.bfahandel.dk
Kilde: BFA Transport, Service og Turisme
SLIP FOR VENTETID VED LÆGEN
Med sundhedsordningen i PensionDanmark kan medarbejderne få hjælp til hurtig udredning. Hvis medarbejderne har smerter eller andre symptomer, og deres læge har henvist dem til en speciallæge, så kan lang ventetid føles uoverskuelig og utryg. Men med Hurtig Diagnose kan de hurtigt få hjælp hos PensionDanmarks sundhedsteam. Her taler medarbejderne med en sygeplejerske, som bruger sin faglige ekspertise til at guide dem til den speciallæge, de er henvist til – uden unødig ventetid. Og sygeplejersken står altid klar med støtte og en sundhedsfaglig anbefaling.
Medarbejderne kan få hjælp med Hurtig Diagnose ved at ringe til PensionDanmarks sundhedsteam på telefon 7012 1335 alle hverdage kl. 8-18.
Kilde: PensionDanmark
FOLKETINGET UDSKYDER EU-KRAV
TIL BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING
Et flertal i Folketinget har besluttet at udskyde EU-kravet om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Udskydelsen betyder, at en lang række danske virksomheder allerede nu kan indstille investeringer i at leve op til de nye krav. Det sker, efter EU-Kommissionen tidligere på året besluttede at sætte nye krav til bæredygtighedsrapportering på pause. Fra henholdsvis 2026 og 2027 stod yderligere omkring 2.000 danske virksomheder til at blive omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering. De krav bliver nu udskudt to år. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis 2028 og 2029. Det sikrer, at der er tid til at lave en gennemgribende forenkling af reglerne.
Kilde: Erhvervsministeriet
KONTROLPERIODE
FOR VIRKSOMHEDSKONTROL UDVIDES TIL TO MÅNEDER
Når virksomheder fra 1. april 2025 bliver indkaldt af Færdselsstyrelsen til kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, sker det fremover for en kontrolperiode på to måneder. Virksomheder modtager indkaldelse til kontrol i Digital Post sammen med en vejledning til at indsende data via Virksomhedsportalen. Ændringen af kontrolperioden fra en til to måneder sker på baggrund af den ny køre- og hviletidsbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 2025.
Kilde: Færdselsstyrelsen
NYE LØNSATSER
EFTER VEDTAGELSE AF TRANSPORTOVERENSKOMSTEN
Transportoverenskomsten, som DTL’s arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen indgik aftale om i begyndelsen af marts, blev endelig vedtaget d. 9. april 2025. Vedtagelsen af overenskomsten afstedkommer en regulering af lønsatserne i to omgange: Pr. 1. marts skal der ske en regulering af grundlønnen med tilbagevirkende kraft med virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori den 1. marts 2025 indgår. Grundlønnen er forhøjet med 5,00 kroner til 154,90 kroner pr. time. Regulering af tillæg og satser skal først ske med virkning fra 1. maj 2025. Det gælder arbejde på ubekvemme tids punkter/forskudttidstillæg, overarbej de samt holddrifts-tillæg. Find lønsatserne på dtl.eu under Arbejdsgiver/Overenskomst/ Lønoversigt.
Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening
SAGT & SKREVET
Traktorer skal ud af ligningen
”Det er dybt kritisabelt, at man nu begynder at tage traktorer med i ligningen.”
Jesper Hansen, formand i Østjyllands Vognmandsforening og vognmand hos Bendt Hansen & Sønner, til Transportmagasinet om, at traktorer nu kan byde ind på Vejdirektoratets udbud for vintertjeneste.
Massivt papirspild
”Hvis myndighederne åbnede op for en digital løsning, kunne vi fra den ene dag til den anden eliminere et massivt papirspild.”
Per V. Rasmussen, direktør i Applus+ Bilsyn, til marketconnect.dk om de millioner af stykker papir, der kunne spares, hvis myndighederne går med til at digitalisere synsrapporterne.
Femern-tunnel forsinket?
”Tidsplanen med at åbne ultimo 2029 er væsentligt udfordret.”
Sund & Bælt i pressemeddelelse om færdiggørelsen af Femern-tunnellen mellem Danmark og Tyskland.
Så hellere betale for at parkere
“Når politiet holder razzia, så ser vi en én til én-effekt, hvor der kommer flere herinde. Er der razzia med fokus på, om man holder ulovligt under et 45-timers hvil, så er der pludselig en større interesse for at parkere herinde.”
Charlotte Ørnsvig, projektdirektør ved parkeringsanlægget Recharge City ved Horsens til tvSYD.
Uopmærksomme varebilschauffører
“Uopmærksomhed og manglende orienteringer i trafikken er desværre skyld i alt for mange ulykker med erhvervskøretøjer.”
Lone Kyhl Hendriksen, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand Group, der sammen med Rådet for Sikker Trafik lancerer en kampagne for at reducere ulykker med bl.a. varevogne. Til SMC News.
Overser cyberkriminalitet
“Små virksomheder spiller en afgørende rolle i både erhvervslivet og i samfundet som helhed. Derfor er det alarmerende, at fire ud af ti virksomheder svarer, at de ikke har forbedret deres IT-sikkerhed de seneste to år.”
Ghita Meyer, chef for cyberforsikring i If, til marketconnect.dk.
Foto: Niels Møller
Madsen.
VEJAFGIFT:
Kan ikke inddrive bøder i udlandet
Gældsstyrelsen kan ikke inddrive bøder for vejafgift med hjælp fra udenlandske myndigheder, viser bemærkelsesværdigt svar fra transportministeren. DTL kalder det en tilståelsessag.
Danske myndigheder kan ikke bare ringe til deres kolleger i fx Polen eller Rumænien, når en transportvirksomhed fra et af de pågældende lande ikke betaler vejafgiftsbøder fra Danmark.
Det fremgår af et bemærkelsesværdigt knudret svar fra transportminister Thomas Danielsen (V) til Folketingets Transportudvalg den 24. marts i år, hvor han henviser til oplysninger fra Skatteministeriet. Her hedder det langt nede i svaret - næsten som en tilfældig tilføjelse:
“Hverken parkeringsafgifter eller vejafgiftsbøder er omfattet af en international aftale, hvorefter der kan anmodes om inddrivelsesbistand.”
I første omgang forklarer ministeren i sit svar, at danske myndigheder godt kan inddrive bøder med hjælp fra udenlandske myndigheder via internationale aftaler. Det sker, når tvangsinddrivelse som fx tilbageholdelse af løn og foretagelse af udlæg ikke er relevante, fordi de pågældende skyldnere ikke har lønindkomst i Danmark.
“I det omfang borgeren er hjemmehørende i udlandet, og gælden ikke bliver betalt (...), kan Gældsstyrelsen anmode en udenlandsk myndighed om inddrivelsesbistand efter en international aftale om gensidig bistand med inddrivelsen. Danmark har tiltrådt en række aftaler, som gør det muligt at anmode om bistand med inddrivelse af gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Dette forudsætter bl.a. at landet, hvorfra der ønskes bistand, ligeledes har tiltrådt den pågældende aftale, og at kravstypen er omfattet af den internationale aftale”, skriver ministeren.
Men som det fremgår af ministerens svar, er lige netop vejafgiftsbøder og p-afgifter altså ikke omfattet af internationale aftaler.
Transportminister
Thomas Danielsen (V) indrømmer nu, at danske myndigheder ikke har mulighed for at opkræve bøder for ubetalt vejafgift og p-afgifter hos udenlandske transportvirksomheder i deres hjemlande. Foto. Niels Møller Madsen.
DTL: Tilståelsessag
Adm. direktør hos DTL – Danske Vognmænd Erik Østergaard går i rette med transportministerens svar.
- Før vejafgiften overhovedet trådte i kraft, gjorde vi politikerne og myndighederne opmærksom på, at det ville blive et problem med bøderne til udenlandske køretøjer, når de begyndte at vælte ind. Vi blev mødt med forblommede svar om, at problemerne med ubetalte p-afgifter og sager om fartbøder, der er kasseret i tusindvis, ikke ville gentage sige, fordi Sund
& Bælt via EUCARIS kan skaffe de nødvendige ejeroplysninger på bødemodtagerne. Det forklarer bare ikke, hvordan man skal få skyldnerne i bl.a. en række østeuropæiske lande til at betale bøderne uden sanktionsmuligheder. Derfor betragter jeg ministerens bagvendte svar som en ren tilståelsessag. Nu har vi det sort på hvidt, at danske myndigheder også er magtesløse, når det kommer inddrivelse af vejafgiftsbøder i udlandet, siger han. ■
Læs også lederen på side 3.
Den 24. april var der udstedt 18.500 bøder til udenlandske køretøjer ud af i alt 28.000 for manglende betaling af vejafgift. Det fremgår af et svar fra Færdselsstyrelsen på en anmodning om aktindsigt. Dermed er 2/3 af bøderne gået til udlændinge, som er en stigning fra midten af februar, hvor tallet var 54 procent. De udenlandske køretøjer udgør ifølge Sund & Bælt under en fjerdedel af trafikken. De udenlandske bødemodtagere lader ikke alle hånt om bøderne. Færdselsstyrelsen oplyser således, at styrelsen har modtaget 5.659 indsigelser på udenlandske bødesager.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu]
Rundspørge:
HVER FJERDE BØVLER MED AT FÅ KUNDEN TIL AT BETALE VEJAFGIFTEN
Giv regningen videre til kunderne, lød det fra politikerne ved indførelsen af vejafgiften. Men hver fjerde vognmand har svært ved at få kunderne til lommerne, viser dugfrisk rundspørge.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Nogle kunder vil slet ikke betale for ekstraomkostningen på fragten som følge af vejafgiften. Nogle med henvisning til kontrakter, som er indgået, før vejafgiften blev gennemført. Mange vil kun betale delvist og fx ikke for tomkørslen, returkørslen mv. Andre igen kræver meget dokumentation for kørte kilometer.
Og det gælder både private og offentlige kunder.
Kort sagt oplever hver fjerde vognmand besvær med at få dækket de ekstraomkostninger ved kørslen, som vejafgiften har afstedkommet. Det viser en ny rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har gennemført blandt DTL’s medlemmer.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har ved flere lejligheder opfordret vogn-
mændene til at sende ekstraregningen videre til kunden, når vejafgiften blev gennemført. Den opfordring har et overvældende flertal af vognmændene valgt at følge, og mens tre ud af fire lykkes med at få kunderne til at betale ekstraregningen, ser situationen altså mere broget ud for det store mindretal på 25 procent. Nogle få vognmænd sender slet ikke regningen for vejafgiften videre til kunderne. En begrunder det kort og kontant: “De nægter
at betale”. En anden: “Kunderne vil ikke betale, de finder bare en anden transportør”. En tredje: “Vi er stadig i forhandlinger med kunderne.” En fjerde: “Det er ganske simpelt ikke muligt i nuværende virksomhedsstruktur som subcontractor.”
Opgav Vejdirektoratet
De fleste af kunderne hos vognmand Jesper Saaby fra Mors har accepteret at skulle betale de ekstra omkostninger på transporterne, som vejafgiften har betydet.
- En enkelt kunne ikke se, hvorfor de skulle være med til at betale. Så måtte vi forklare, hvordan verden hænger sammen. Det måtte de tænke over. Men derefter rettede de lige så stille ind, fortæller han, der har haft de største udfordringer med Vejdirektoratet, som han kører vinterkørsel for.
- Vejdirektoratet har ikke rigtigt styr på det. Du skal dokumentere på kryds og tværs, at du har kørt de kilometer, som du påstår. Så det endte med, at jeg helt opgav at få dem til at betale. Så den vejafgift, der løb på, mens jeg kørte for Vejdirektoratet –4.-5.000 kroner - betalte jeg selv, siger han og tilføjer:
- Det er noget af det mest ringe, at Vejdirektoratet ikke selv har styr på det. De har haft lige så lang tid til at få orden i sagerne, som jeg har. Det kan jeg gøre mig harm, hvis noget kan. Dem, der står bag Vejdirektoratet (transportministeren, red.), er jo de samme som dem, der påtvinger os vejafgiften. Så bør man have orden i egne rækker. Men det har de ikke, siger Jesper Saaby, der har fire lastbiler i flåden.
Tidskrævende forhandlinger
Ifølge Lone Sørensen, som sidder på kontoret hos transportfirmaet Henrik Sørensen A/S i Fjerritslev, har det været en udfordring at få kunderne med på at betale meromkostningen som følge af vejafgiften.
- Der har skullet en forhandling til med hver enkelt kunde. Hvad er vejafgiften for noget? spurgte de, som jo ikke havde hørt om den før. Hvorfor skal vi betale for returkørslen? Det kunne de heller ikke forstå i første omgang. Så det har vi jo måttet forklare. Vejafgiften har kostet os meget tid, men heldigvis ser det ud til at ende med, at vi bliver dækket ind. Det håber vi da, siger Lone Sørensen.
DTL: Som forudsagt
Allerede under debatten om vejafgiften forudsagde DTL, at nogle vognmænd ville få udfordringer med at følge transportministerens opfordring til at sende vejafgift-regningen videre, bemærker DTL’s direktør Erik Østergaard.
- Fakturering ude i medlemsvirksomhederne er ikke noget, vi som organisation beskæftiger os med. Det er den enkelte vognmands sag. Men vi interesserer os for de løfter og opfordringer, som politikerne i Folketinget spredte om sig for at få vejafgiften til at glide lettere ned hos dem, der bliver berørt. Løfter, der allerede nu viser sig mere end svære at holde. Som fx at bødeinddrivelse hos udenlandske transportfirmaer sagtens kan lade sig gøre. Eller transportministerens opfordring til bare at sende regningen videre. Hvilket, vi allerede dengang sagde, ville blive i bedste fald udfordrende og i værste fald umuligt for en del af vores medlemmer, som så kommer til at hænge selv på ekstraregningen. Det bekræftes jo beklageligvis af rundspørgen, siger han. ■
Om rundspørgen
280 medlemmer besvarede spørgeskemaet, der blev sendt ud i begyndelsen af maj
Allerede under debatten om vejafgiften forudsagde DTL, at nogle vognmænd ville få udfordringer med at følge transportministerens opfordring til at sende vejafgift-regningen videre.
Med DTL's beregningsværktøj kan du beregne, hvor meget du skal betale i vejafgift fra 1. januar 2025. Værktøjet finder du på DTL’s hjemmeside under Medlem/Transportøkonomi/Vejafgift (kræver login).
Et blomstrende rosenbed med enkelte tidsler.
Sådan cirka beskriver myndighederne og transportministeren den have, vejafgiften er vokset i siden 1. januar.
I slutningen af marts udtalte Sund & Bælt således, at vejafgiften overordnet var kommet godt fra start, dog med enkelte opstartsvanskeligheder. Det skudsmål blev sekunderet af transportminister Thomas Danielsen, som udtalte, at selvom intet system er fejlfrit, så fungerer vejafgiftssystemet generelt fint.
Set fra afsenderens perspektiv er det givetvis sandt: Der kommer penge i statskassen for opkrævet vejafgift, og synderne kontrolleres og får bøder, endda i stor stil.
Men for mange vognmænd har manglen på gennemskuelighed udfordret tilliden til, at systemet faktisk fungerer. Og det påvirker naturligvis afsenderens og budskabets troværdighed, når modtagerens oplevelse er anderledes.
Mangel på gennemskuelighed i bødeudskrivning
En stor anstødssten har været bødeudskrivningen, ikke mindst måden og det indbyggede tidsforløb: De seneste måneder har ikke skortet på historier om vognmænd, der har fået snesevis af bøder uger efter enslydende forseelser på grund af fejl på køretøjsudstyret som fx strømudfald. Systemet har ikke i realtid gjort brugeren opmærksom på, at han eller hun er på kollisionskurs med bødeudskrivningen, så mange vognmænd er tre uger senere vågnet op til 10-20 bøder på samme køretøj indenfor få dage.
Her kunne man påpege, at det ville have krævet en ganske lille indsats herunder fra udbyderne af vejafgiftsbokse at sikre, at vognmand og chauffør fx ikke kunne lave en forkert nummerpladeindtastning med mellemrum, punktum eller lignende uden at blive mødt af en fejlmelding, før man kører videre. I stedet har vejafgiftssystemet så at sige bare ladet taxameteret tikke videre, selv om passageren tror, han er nået frem til adressen og har afregnet med chaufføren.
Nægter at tage ansvar for fejl
Man kan med en vis ret mene, at brugeren ikke er ansvarsfri i forhold til at sikre sig, at udstyret er tilsluttet strøm i lastbilen mv.
Mange vognmænd har dog reelt været prisgivet ved tekniske fejl hos den udbyder, hvor de er kunde.
Brobizz-appen har været ramt af nedbrud, som i perioder har gjort den uanvendelig. Brugerne måtte dog selv gøre den opdagelse, for udbyderen forblev tavs. Brobizz’ kundeservice kunne blot råde til at købe en rutebillet, som i sig selv er et tidskrævende og ufleksibelt alternativ i forhold til ruteplanlægning.
Der har i særlig grad også været problemer med Telepass’ vejafgiftsboks, som har haft en tendens til at “falde i søvn” og dermed ikke registrere, at vognmanden har betalt sin vejafgift. En rundspørge fra DTL-Magasinet i slutningen af februar viste således en overrepræsentation af brugere med Telepass-bokse, som havde modtaget bøder. Tendensen bekræftes også af det forhold, at ITD som hovedforhandler af Telepass-løsningen til vejafgift i Danmark er gået voldsomt ud offentligt omkring bødeudskrivningen til organisationens medlemmer.
Det er Sund & Bælt, der er ansvarlig for digital opkrævning, kontrol og håndhævelse af vejafgiften, har stået for akkrediteringen af de såkaldte EETS-udbydere som Brobizz og Telepass. Sund & Bælt har dog i møder med DTL og andre brancheorganisationer ikke ønsket at stå på mål for fejl og nedbrud hos de aktører, som koncernen selv har sagt god for. Sund & Bælt har her blot henvist til, at fejlprocenterne ligger indenfor de rammer, der er aftalt med EETS-udbyderne.
Uklarhed om myndighedsroller
Rollefordelingen på myndighedssiden bidrager heller ikke til klarheden omkring vejafgiften. Formelt set er Færdselsstyrelsen myndighed og ansvarlig for bødeudskrivelsen, herunder sagsbehandlingen. Den 24. april var der udskrevet 28.000 bøder. Det svarer i runde tal, at der hver arbejdsdag i perioden er sagsbehandlet 375 bøder. Det giver knap 50 sager pr. arbejds-
time eller én sag i minuttet. Når tempoet er så højt, må man konstatere, at Sund & Bælt reelt udskriver bøder på papir med styrelsens brevhoved.
Som beskrevet tidligere her i bladet (nr. 3, 2025) har normerne for sagsbehandlingen og vognmændenes klagemuligheder også været svært gennemskuelige. Vognmand Michael Jespersen fra Bechs og ABC Flytteforretning i Kolding kunne fremvise dokumentation på, at han var blevet faktureret for vejafgift, og at denne var betalt. Alligevel fik han sin indsigelse afvist af Færdselsstyrelsen. Senere omgjorde Sund & Bælt afgørelsen. Det rejser spørgsmålet om, hvor det egentlige myndighedsansvar ligger.
Stor usikkerhed om inddrivelse i udlandet
Myndighederne må forvente at blive udfordret yderligere på troværdigheden, når opkrævningen af bøder udskrevet til udenlandske køretøjer for alvor begynder efter 1. juli. Bøder til udlændinge for manglende betaling af vejafgift udgør 2/3 af den samlede mængde og er stigende. Såvel Sund & Bælt som transportministeren har forsikret, at man kan skaffe adresseoplysninger mv. på de dårlige betalere i udlandet via det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS.
Men kan man få dem til at betale?
Muligheden med at standse køretøjer ved Storebælt fra 1. juli virker stadig luftig og helt uafprøvet.
Endnu mere usikker er dog myndighedernes muligheder for opkrævning i udlandet. I et svar til Folketingets Transportudvalg i slutningen marts forklarede transportministeren, at Gældsstyrelsen i flere tilfælde kan anmode myndighederne i skyldneres hjemland om bistand, hvis både Danmark og det pågældende land har tiltrådt en international aftale på området. Men vejafgiftsbøder er ikke omfattet af en international aftale, der giver mulighed for at anmode om bistand.
Så vejafgiftens rosenhave afblomstrer hurtigt ved en nærmere botanisk undersøgelse. ■
TO TONS EKSTRA PÅ DE
Godt nyt til vognmændene er på vej, efter at Folketinget og transportministeren har aftalt en række forbedringer af vægte og dimensioner på de tunge køretøjer.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] og Morten Lindbo
Den 1. januar 2027 får syvakslede lastvognstog lov til at fragte to tons ekstra. Dertil kommer en stribe andre forbedringer, når det gælder vægte og dimensioner på de tunge køretøjer. Det meddelte transportminister Thomas Danielsen (V) i begyndelsen af april. Alt i alt repræsenterer forbedringerne en værdi på omkring en halv milliard kroner om året for erhvervet.
SYVAKSLEDE
Godt for klima og fremkommelighed
DTL’s direktør Erik Østergaard er især godt tilfreds med, at der nu omsider kommer to tons ekstra på de syvakslede vogntog. Da en række forbedringer på vægte og dimensioner blev meldt ud for godt et år siden, glimrede vægtforøgelsen for de syvakslede nemlig ved sit fravær.
- DTL har i over ti år igen og igen slået på, at den samlede vægt for de syvakslede vogntog bør hæves fra de nugældende 56 tons til 58 og helst 60 tons.
DE AFTALTE FORBEDRINGER PÅ VÆGTE OG DIMENSIONER
Toakslede lastbiler
Den maksimalt tilladte totalvægt for toakslede lastbiler forøges fra 18 til 20 tons uanset lastbilernes fremdriftsteknologi.
Treakslede lastbiler
Den maksimalt tilladte totalvægt for treakslede lastbiler forøges fra 26 til 28 tons uanset lastbilernes fremdriftsteknologi.
Femakslede lastbiler
Den maksimalt tilladte totalvægt for femakslede lastbiler med en mindste akselafstand på mellem 7,10 m og 7,39 m forøges fra 40 til 41 tons.
Syvakslede vogntog
Den tilladte maksimale vægt for visse konfigurationer af syvakslede vogntog sættes op fra 56 ton til 58 ton.
Modulvogntog
Den maksimalt tilladte totalvægt for modulvogntog (EMS1) forøges til 64 tons (+4 tons).
Dobbelttrailervogntog
Den maksimalt tilladte totalvægt for dobbelttrailervogntog (EMS2) forøges til 74 tons (+ 2 tons). Hermed er de danske og svenske regler for dobbelttrailervogntog harmoniseret.
Modulvogntog med aerodynamiske førerhuse
DTL har i over ti år igen og igen slået på, at den samlede vægt for de syvakslede vogntog bør hæves fra de nugældende 56 tons til 58 og helst 60 tons. Nu bliver vægtforøgelsen endeligt til moget. Foto: Finn Bjerremand.
Endelig får lastbiler med aerodynamiske førerhuse på modulvogntog (EMS1) særlig tilladelse til at overskride det eksisterende længdekrav på 25,25 meter med op til 30 centimeter. De aerodynamiske førerhuse har på grund af deres lavere vindmodstand potentiale til at nedbringe brændstofforbruget med cirka fem procent.
Kilde: Transportministeriet.
For det vil batte mærkbart på fremkommeligheden i trafikken og ikke mindst på klimaaftrykket fra den tunge transport. Nu bliver forøgelsen med to ton endelig en realitet efter mange års dødvande, siger DTL-direktøren, der peger på, at med vægtforøgelsen på de to tons mindskes incitamentet hos vognmændene til at gå væk fra de seksakslede vogntog, fordi vægtforskellen på de to vogntogskombinationer nu øges igen. De fleste syvakslede vogntog er i forvejen bygget til den ekstra vægt.
Når vægtforøgelsen først kommer til at gælde fra 1. januar 2027, hænger det sammen med, at ændringen skal notificeres over for EU, og så skal der regnes på og sættes vægtskilte op ved de af landets vejbroer, der ikke kan tåle den ekstra belastning. Vægtforøgelsen suppleres med en højdeforøgelse på 10 cm (til maksimalt 420 cm) på alle lastbiler.
- Jeg håber, at konklusionen bliver, at de fleste af broerne fint kan klare et par ekstra tons belastning. Og de broer, der ikke kan, må så skiltes derefter, indtil der findes penge til en opgradering, siger Erik Østergaard.
Flertallet følger dermed op på de nye regler for vægte og dimensioner på lastbiler, der trådte i kraft i januar sidste år. Det var bl.a. med større totalvægt til fireakslede lastbiler, implementering af femakslede lastbiler med fuld totalvægt, større længde på sættevogne og større totallængde på sættevognstog. Se de nye tiltag i boksen.
Det er rigtig fornuftigt, at partierne lemper reglerne for de moderne lastbiler, mener Erik Østergaard.
- Det her har stået på ønskelisten længe. Det er altid en god ting, når man kan gøre lastbiler mere brændstoføkonomiske, og det skal lovgivningen selvfølgelig ikke stå i vejen for, siger DTL-direktøren.
Grøn pulje fremskyndes
De politiske partier bag aftalen blev også enige om at fremskynde udmøntningen af tilskudspuljen til elektriske lastbiler og ladeudstyr. Også det er DTL-bossen tilfreds med:
- Det er virkeligt godt, at puljen til virksomheders indkøb eller leasing af nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur på de-
Kravene er mange, når man skal drive en transportvirksomhed
Vi kender, og forstår de opgaver, som I står over for. Derfor har vi etableret et samarbejde, som gør det muligt for os at støtte og styrke DTL’s medlemmer.
Hos Vicath EQ har vi hjulpet transportbranchen i mere end 10 år, og vi er specialister inden for:
Lovkrav
Branchestandarder
Certificeringer (ISO-standarder, GMP+, fødevarestandarder, arbejdsmiljø mv.)
Obligatorisk energisyn og NIS2-direktivet
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale Tlf.: 63 15 44 44 - Mail: jeb@vicatheq.dk
www.vicatheq.dk
HVOr kan du spare op til 90 % CO₂ på
brændstof?
Vi tilbyder Danmarks største og nok bedst beliggende netværk af HVO-stationer. Med 13 lokationer fordelt over hele Danmark har vi gjort det nemt for dine chauffører at tanke HVO 100 på farten
Prisudviklingen på HVO i 2025 betyder, at forskellen mellem HVO 100 og B7 diesel er blevet markant mindre. Ved at benytte HVO 100 reducerer du dit CO2-aftryk med op til 90 % sammenlignet med traditionel diesel. Det er derfor en attraktiv mulighed for at reducere udledningen fra de dele af flåden, der ikke kan omlægges til el.
Lad os rådgive dig om, hvordan din virksomhed kan spare på CO2 udledningen – uden at gå på kompromis med driften.
STOR STIGNING
I GÆSTER TIL TRANSPORTMESSE
Knap 29.000 gæster lagde vejen forbi årets helt store trækplaster i transportbranchen, Transport 2025 i MCH Messecenter Herning. Det er en stigning på 22 procent i forhold til messen for to år siden.
Finn Bjerremand, Thomas Rumph og Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
EFTER TRE TRAVLE DAGE i hallerne i MCH Messecenter Herning i starten af april kunne der endelig sættes to streger under facit: 28.903 gæster gik gennem tælleapparater for bl.a. at besøge nogle af de 327 udstillere.
Og underdirektør i DTL Frank Davidsen er særdeles tilfreds med forløbet: - Vi har haft en succesrig messe med
tre travle dage. Vores stand har fungeret rigtigt godt og vist os selv og vores samarbejdspartnere frem og fået gæsterne ind på standen. Vi har fået nogle rigtigt gode leads til vores samarbejdspartnere, og der er flere potentielle medlemmer, som vi skal i gang med at følge op på. Vi har bl.a. også delt en masse DTL-krus til medlemmer, som er kommet forbi, og vi har oplevet stor interesse for vores konkurrence. Endelig har DTL været solidt repræsenteret i debatterne på hovedscenen, siger han.
Bæredygtighed vinder indpas
Transport 2025 udstillede en bred flade
af produkter og serviceydelser, og med et strejf af kunstneriske islæt ved opbygningen af stande. Den store energiomstilling var også meget tydelig. Der var et stort udbud af ladestandere til tunge køretøjer fra mange forskellige udbydere. Ordet bæredygtighed er tilsyneladende også ved at vinde indpas i forhold til reser-
vedele og opbygninger. Transportmessen i MCH Messecenter Herning, der fandt sted 3.-5. april 2025, er Skandinaviens største indendørs fagmesse for transportbranchen. Messen er arrangeret af MCH i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditø -
DTL-BOSS: SKROT VEJAFGIFTEN OG
SÆT BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN OP
DTL’ ADM. DIREKTØR Erik Østergaard gik til frontalangreb på vejafgiften ved åbningsdebatten på Transport 2025.
- Vejafgiften er en dyr måde at opkræve skat på, og det ville være langt bedre at skrotte vejafgiften og sætte benzin- og dieselafgiften op, sagde Erik Østergaard bl.a. i debatten med ITD’s formand John Skovrup og adm. direktør i
Dansk PersonTransport Michael Møller Nielsen.
- Med vejafgiften taler vi om 3,7 milliarder, der skal opkræves af vognmændene, som skal opkræve kunderne for at få 1,5 milliarder i kassen. Det er en bindegal og sindssygt dyr måde at opkræve skat på, sagde han og fortsatte:
- Der er ingen grøn omstilling indbygget i vejafgiften. Kun godt to procent af den tunge transport kører på el, men vejafgiften skubber ikke den udvikling på vej. Debatten blev kyndigt styret af TV2-studievært Cecilie Beck.
DTL’S ELBILSNETVÆRK delte på messens hovedscene erfaringer med omstilling til eldrift, herunder overvejelser om infrastruktur til strøm og ladestandere, nyttelast, TCO og afskrivningsperioder på nye el-lastbiler. På scenen var (fra venstre): Direktør Michael Mertov, Peder Olsen & Søn, Kasper Lundsgaard, GLS, Dennis Just, Logistikcentralen og chefkonsulent i DTL – Danske Vognmænd Søren Büchmann Petersen.
rer, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.
Transportmessen afholdes næste gang 8.-10. april 2027.
KONKURRENCEVINDERE
FIK EN IPAD
DTL AFHOLDT SAMMEN med samarbejdspartnere en daglig konkurrence, hvor deltagerne skulle svare på en række spørgsmål. De tre vindere fik hver en spritny iPad med hjem.
Vinderne var: Ebbe Nielsen, Landmand Ebbe Nielsen, Lille Skensved (billedet), regnskabschef Karin Jesperson fra Anneberg Transport og Anni Andreasen, chauffør hos Finderiet.
ÅRETS VAREBIL 2025: RENAULT MASTER OG NISSAN INTERSTAR
ÆRESTITLEN ÅRETS VAREBIL 2025, som blev uddelt under Transport 2025, gik i år til tvillingerne Nissan Interstar og Renault Master. De to har i fællesskab skabt en stor, rummelig varebil, der tilbydes både med dieselmotor og elmotor. De to modeller er teknisk identiske og fås med enten diesel eller strøm.
På andenpladsen kommer et andet sæt tvillinger, Ford Transit Custom og Volkswagen Transporter, begge udviklet af Ford. Begge har en lækker kabine, skarpe køreegenskaber og mulighed for at vælge mellem diesel og eldrift.
På tredjepladsen kom Toyota Proace Max. Modellen er en gammel kending, men i Toyotas nuværende udgave stiller den med masser af opdateringer, blandt andet får den elektriske version et stort batteri på 110 kWh. Takket være en totalvægt på 4,25 tons må el-versionen laste op til 1.500 kilo og stadig køres med et almindeligt kørekort.
Det er foreningen Danske Motorjournalister, der står bag kåringen af Årets Varebil. I år deltog 12 forskellige modeller fra ni forskellige bilmærker, fordelt over eldrift, diesel, og en enkelt benzindreven plugin-hybrid.
Conti
på plads med den nyeste dækgeneration
DEN STORE TYSKE dækproducent Continental viste bl.a. de sidste nye generationer af klimavenlige dæk til tunge køretøjer, Conti Eco HD 5 og HS 5. De nye serier giver maksimal reduktion i brændstofforbruget og dermed mindre CO2-udledning.
DORA PRÆSENTEREDE NY CO 2-BEREGNER
DTL’S SAMARBEJDSPARTNER
DORA præsenterede sin CO ner, som bl.a. kan bruges af leveran dører til byggeriet, når nye rapporte ringskrav træder i kraft 1. juli. 2025. Beregneren kan bl.a. også bruges til at udregne vejafgift. På billedet er det Rikke Høyer fra DORA.
Ministeren besøgte DTL
DTL'S FORMAND Martin Danielsen og adm. direktør Erik Østergaard modtog transportminister Thomas Danielsen (V) på DTL's stand i forbindelse med åbningen af transportmessen.
DTL UDDELTE KRUS
TIL MEDLEMMER
ALLE DTL-MEDLEMMER, der kom forbi DTL’s stand på messen, fik et flot krus med hjem til lastbilen, kontoret eller køkkenet. Her er det formand for Sønderjyllands Vognmandsforening Andreas Schmidt, Peder Schmidt I/S, som får overrakt sit krus af Pia Villekjær Nielsen fra DTL’s Medlemsservice.
Første rigtige brintdrevne lastbil
PÅ MAN’S STAND kunne man for første gang se en helt køreklar brintdrevet lastbil, og det er vel at mærke en treakslet version i en rigtig nordisk udførsel og med en eksplosionsmotor, som anvender brint til driften. Typebetegnelsen er hTGX 6x2, og den er udstyret med en MAN D38 nulemissions brint-forbrændingsmotor på 16,8 l slagvolumen med en topydelse på 520 hk samt et højeste drejningsmoment på 2.500 Nm. Transmissionen omfatter en TipMatic 12:28 DD-gearkasse med retarder. Bilen er designet til at kunne trække 65 tons og er udstyret med et MAN GX-førerhus. Tankkapaciteten er på 56 kg H2, og der er fire tanke hver med et maksimalt tryk på 700 bar. Man kommer ikke til at kunne hvile ret længe under optankningen, den tager nemlig bare 10 minutter.
HVORDAN SIKRER VI LADEINFRASTRUKTUR?
ERHVERVSPOLITISK CHEF I DTL Ove Holm (nr. 2 fra højre) debatterede fredag på Hovedscenen udrulning af ladeinfrastruktur til el-lastbiler, herunder vognmændenes udfordringer med at finde løsninger, finansiering, planlægning af kørsel mv. De øvrige deltagere var: Anders Skandbo Espersen, OK, salgschef, E-Mobilitet Tung Transport, Jesper Høgh Bach, Director for Commercial Vehicles Solutions i Norlys, Bo Bendixen, Director Emobility, Uno-X Mobility og Morten Hersoug, direktør, E.ON Drive Infrastructure.
DER ER GANG I BYGGE- OG ANLÆGSKØRETØJERNE
PÅ SCANIAS STAND så vi bl.a. denne flotte fireakslede Scania 560G XT i entreprenørudførelse med hejs, og sammen med mange andre bygge- og anlægskøretøjer på hele transportudstillingen viser det, at der er stort fokus på netop entreprenørkøretøjer.
- På messen udstillede vi både en biogas- og en BEV-trækker, og der var stor interesse for disse, og mange kunder var interesseret i at høre om totaløkonomien, rækkevidde samt tanknings- og lademuligheder. Det virker til, at snakken ikke mere går på, om der skal skiftes til grøn transport, men snarere, hvornår det giver mening for den enkelte vognmand, udtaler salgsdirektør Anton Freiesleben.
Bestanden af danske tunge BEV-lastbiler (16 ton og op) tæller nu cirka 550 biler svarende til 1,6 procent af lastbilparken, mens andelen af nyregistreringer i år med 35 BEV-lastbiler udgør 3,2 procent af lastbilmarkedet til nu. BEV er således stadig i den spæde start, men interessen er absolut stigende og flere kunder taler ikke om at prøve en eller to elektriske lastbiler, men begynder at planlægge større udskiftninger på 10-30 stk.
Bæredygtighed påvirker nu også reservedelsbranchen
ALTING SKAL VÆRE bæredygtigt, og alt, hvad der kan genbruges, skal genbruges. Det princip har nu også holdt sit indtog i landevejstransporten i form af vigtige reservedele til lastbiler og påhængskøretøjer, transmissionskontrolenheder, filtre, akselkomponenter, bremser og hjulophæng. Det kunne man se på BESKO’s stand, hvor Marketing- og HR-chef Julia Holm Aakjær viste et udsnit af standen frem med renoverede reservedele. - Flere og flere virksomheder går op i bæredygtighed og efterspørger nu renoverede dele til servicering af deres trailere, og det er blevet et stort område for os. Foruden at det er godt for miljøet, er der ofte også noget at spare på pengepungen. Samtidig er garantien typisk den samme. Så det er win-win for både miljøet og kunderne, siger Julia Aakjær, der også siger, at den største udfordring lige nu er at skaffe tilstrækkeligt med brugte reservedele, der kan renoveres og sendes ud i kredsløbet igen.
TANKBIL TIL NUUK LUFTHAVN
BLANDT DE UDSTILLEDE køretøjer var der denne gang et meget specielt køretøj i form af en såkaldt refueler på et Scania-chassis, som er en opbygning med en specialtank til transport og tankning af JET A-1-brændstof til fly i Nuuk Lufthavn i Grønland. Chassiset er leveret af Stiholt, og tanken er bygget af den italienske tankbygger M.A.C S.r.l. Alfons Haar har leveret pumpeudstyret, og A/S Fredericia Tankvognsudstyr (FTU) har assisteret med test af udstyret og har samtidig indgået en rammeaftale med Greenland Airports om servicering af deres refuelere i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
NYT MÆRKE I HERNING
EN TYRKISK LASTBILPRODUCENT havde nordisk premiere i Herning med både en let ni tons eldrevet lastbil og en typisk toakslet trækker. Det er BMC, der er en udløber af det hedengangne britiske BLMC (British Motor Holding og Leyland), der imidlertid fortsatte i Tyrkiet, og som har udviklet sig til en stor aktør. BMC’s hovedaktiv er dog fremstilling af busser med en årlig produktion på 2.000 stk. Den store lastbil er en Tugra TGR 1846 i trækkerversion med et meget europæisk tilsnit.
BMC er repræsenteret i Norden af 3EC Truck & Bus i Børkop, der allerede har solgt både trækkere og en ni tons elektrisk lastbil i Danmark.
EUROPAS TREDJESTØRSTE MARKERER EN VIGTIG MILEPÆL
WIELTON SCANDINAVIA A/S deltog for første gang på messen i Herning, og dermed markerede man en vigtig milepæl i virksomhedens indsats for at styrke sin position i regionen. Som en relativt ny aktør på det skandinaviske marked var deltagelsen en strategisk mulighed for at præsentere både virksomhedens produkter og services, der er helt tilpasset de lokale behov. Wielton viste bl.a. tippelads-trailere, en gardintrailer og et containerchassis. De var alle dedikeret til det danske marked med bl.a. 18 tons kongebolt og fx 27 tons tripplebogietryk på de treakslede versioner.
Som DTL-medlem kan du spare op til 40% på
Spar 40% på MASCOT og Sika bruttoprislisten
MASCOT arbejdstøj og Sika Footwear hos Bygma
Skræddersy dit eget sortiment
Tøjafdelinger i hele landet
Som medlem af DTL får du 40% rabat på MASCOT og Sika bruttoprislisten, når du handler arbejdstøj og sikkerhedssko hos Bygma. Vi skræddersyer dit sortiment og du får eget login til vores tøjshop, hvor du let kan få overblik, kan se fakturaer og ordrer, samt bestille tøj klar levering på din adresse. Hvis du har behov for værktøj eller andre materialer fra vores forretninger, finder vi helt sikkert også en god pris på det.
Spar tid med Bygmas Tøjshop
Gør det enkelt at håndtere virksomhedens indkøb af arbejdstøj
• Alle medarbejdere får et antal point/kr. at handle for
• Medarbejderne styrer selv deres indkøb
• Sortimentet er skræddersyet til jeres virksomhed
• Mindre administration. Mere tilfredshed
Bliv oprettet som bruger allerede i dag: Kontakt info:
Julie Bertelsen · Mail: jub@bygma.dk · Tlf: +45 88 51 19 25 www.bygma.dk/proff/tojfolder
som er ophængt i SAF-luftaffjedring, og bremsesystemet er et Knorr-anlæg med 4S/2M EBS. Den bagerste aksel er selvfølgelig selvsporende, så traileren kan klare de strenge krav til drejeradier, og både første og sidste aksel kan hæves ved kørsel med dellast eller tom vogn.
Allround tippeladstrailer
Ladet har et rumindhold på 38 m3, som betyder, at der er en stor anvendelighed til transport af mange forskellige godsarter.
Tippeladet er hængslet i bagenden med et kraftigt tværgående tiprør, mens der i forenden er et kraftigt stempel fra Hyva af typen FC A191, som sørger for at tippe ladet op til en maksimal tippevinkel på 49 grader. I bagenden er der en stor bagklap, som åbner automatisk ved tippebevægelsen, og en skuffe sikrer, at godset kommer langt nok bagud under aflæsningen.
Selve ladet er konstrueret med 40 mm tykke aluprofiler i siderne og i front og bagerst, mens det indre lag er 3,9 mm tykt med mulighed for ekstra beskyttelsesplader. På månedens trailer består det af QuickSilver-innerliner, som er et stærkt produkt, der samtidig giver gunstige forhold for, at godset skrider af i jævnt tempo.
I forenden af trailerens chassis er der monteret et repos, som giver en sikker adgang direkte fra lastbilens chassisafdækning og op til ladkanten ved forsmækken. På toppen af trailerens højre side er der en rullepresenning, som let kan rulles over fra højre mod venstre og dermed dække godset under transporten.
Dækmontering består af otte stk. GoodYear KMAX T Gen-2 HL i størrelsen 385/65 R 22,5, og der er TPMS (dæktrykkontrol) samt opkobling til netværk.
I bagenden er der et underkøringsværn, som kan slås op, hvis der fx skal tippes i en kumme eller ved aftipning til en asfaltudlægger.
Det elektriske anlæg er et komplet Aspock Braspoint-system med LED i alle lamper, som omfatter fire runde baglygter, to nummerpladelys, to baklys samt to slingrelamper i bagenden.
Alle betjeningsgreb og kontrolfunktioner er samlet på et panel, som sidder godt placeret inde på chassiset.
Foran akselsektionen i venstre side er der placeret en værktøjskasse og en smart vandtank, begge dele i plast. Vandtanken er rigtig smart, fordi der er en hane samt indbygget sæbedispenser, så man lige kan vaske sine hænder.
I højre side er der på undersiden af ladbunden monteret et fint ophæng til en stige. Der er også tænkt på, at man skal undgå rustdannelse, og Wielton anvender KTL-teknologi til at behandle mod korrosion, så chassiset er KTL-behandlet.
Tippeladstraileren lever ifølge informationer fra Wielton op til stabilitetskravene i forhold til IRTE Class A med op til syv graders udsving i forhold til vandret plan. IRTE står for The Institute of Road Transport Engineers.
Tippeladstraileren er et nydeligt og funktionelt produkt med fleksible anvendelsesmuligheder, og takket være det skræddersyede design, der helt er tilpasset danske forhold, er der uden tvivl et marked for Wielton. ■
FAKTA OM WEIGHT MASTER DK 18T KING-PIN
EN FORMAND TAKKER AF
Martin Danielsen gav sin sidste beretning til generalforsamlingen forleden efter 11 år i DTL’s formandsstol.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
år i bestyrelsen heraf de 11 som formand for hele butikken. Det kunne DTL’s afgående formand Martin Danielsen se tilbage på, da han gav sin sidste beretning til DTL’s generalforsamling lørdag den 10. maj i Aalborg. Energien er fremover dedikeret vognmandsvirksomheden Schou-Danielsen Logistik A/S i Odense samt ikke mindst den ærefulde post som formand for Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
DTL står et godt sted Og organisationen, som han leverer videre til sin efterfølger, står med Martin Danielsens ord et godt sted. - Selv om beslutningen har været svær at træffe, så er tiden rigtig til, at jeg giver opgaven som formand for DTL videre. Organisationen står et
rigtig godt sted indflydelsesmæssigt. Såvel herhjemme i Danmark som i EU. Jeg ved, at DTL’s tydelige transportpolitiske stemme i Danmark også fremover vil blive sikret af både bestyrelsen og vores dygtige medarbejdere. Samtidig har vi inden for de seneste år styrket den danske transportstemme i Europa betydeligt. På EU-plan har vi nemlig via vores mangeårige nordiske samarbejde i NLA etableret et nært samarbejde med både de tyske og franske vognmandsorganisationer, sagde han bl.a. i sin beretning til generalforsamlingen og fortsatte:
- Det er med stort vemod, at jeg forlader formandsposten. Men jeg glæder mig over at kunne give et DTL i topform videre til en ny formand. Og prøv bare at se en bestyrelse, vi har fået opbygget. Med så mange og så forskellige talenter på holdet, at DTL også her er godt rustet til fremtiden. Martin Danielsen lovede, at transportvirksomhederne ikke vil blive glemt ovre i DA:
- Fremover kommer jeg i min rolle
- Selv om beslutningen har været svær at træffe, så er tiden rigtig til, at jeg giver opgaven som formand for DTL videre. Organisationen står et rigtig godt sted indflydelsesmæssigt.
Såvel herhjemme i Danmark som i EU, sagde Martin Danielsen bl.a. i sin sidste beretning som formand for DTL.
som formand for DA fortsat til at arbejde videre for gode vilkår for danske virksomheder - herunder også transportvirksomheder.
Martin Danielsens sidste beretning som formand for DTL var dog ikke helt dedikeret afskeden. Der var også plads til nogle af de konkrete sager, som DTL’s bestyrelse har arbejdet med i det forløbne år, herunder naturligvis den allestedsnærværende vejafgift.
Den svære vejafgift
Martin Danielsen har som aktiv vognmand selv konstateret, at noget af det vanskeligste ved vejafgiften har været, hvordan den skal sendes videre til kunderne.
- Vi har jo hørt en transportminister, der under hele debatten om afgiften de foregående år har fastholdt, at det ikke er vognmændene, der skal holde for. Det er kunderne. Men det kan være voldsomt kompliceret at regne ud, hvordan prisen på en transport skal hæves. Det kan være fristende at vælge en generel forhøjelse, der imidlertid kan ramme én selv i den hårde konkurrence, sagde han og huskede forsamlingen på, at den enkelte kunde kræver gennemsigtighed og retfærdighed for, at netop de skal betale en højere pris for transporten end tidligere.
- Hvis man fx fylder en lastbil med stykgods fra forskellige kunder, vil regnestykket blive forskelligt fra kunde til kunde. Der er noget gods, der stiger af og på på ruten. Og noget der kører med helt til endestationen.
- Hvordan regner man det fair og rigtigt ud? Regnestykkerne skal så i sidste ende kunne dække omkostningen til den kilometerbaserede vejafgift. En ting er sikkert: Systemfejl, menneskelige fejl, utilsigtede bødeudskrivninger er alt sammen noget, vi som organisation kan råbe op om. Men når det kommer til den enkelte virksomheds levebrød – det man får i kassen –så står vognmanden alene og må klare sig selv. Man skal selv drive sin egen forretning, sagde han og anbefalede forsamlingen at bruge de hjælpeværk-
tøjer, som DTL har udviklet. Værktøjer som dels kan være med til at finde ud af, hvilken emissionsklasse, lastbilen hører under, og dels kan være med til at beregne selve afgiften.
Pas på cyberangreb
Formanden kom også ind på bæredygtighedsrapporteringen, som et flertal i Folketinget har besluttet at udskyde et par år.
- Men der er ikke grund til at vende sig om og sove videre i den tro, at nu er problemet væk. For mindre virksomheder kan stadig blive involveret i form af kundekrav. For der kan godt være transportkunder, der allerede nu enten har været tvunget til at opfylde indrapporteringskrav fra deres kunder – eller ad frivillighedens vej er begyndt på det, advarede han.
Og så fik den nye globale sikkerhedssituation et par ord med på vejen:
- Cyberangreb udgør en stigende trussel mod transportsektoren på linje med det, vi har set mod det øvrige erhvervsliv i Danmark. En rapport fra den nyoprettede Styrelse for Samfundssikkerhed har desværre vist, at hele 40 procent af de små og mellemstore virksomheder – det vi kalder SMV’erne – ikke har et sikkerhedsniveau, der matcher deres risikoprofil, sagde Martin Danielsen og understregede, at han ikke ville male Fanden på væggen.
- Men det er en vigtig ting at være opmærksom på. Faren for et hackerangreb er nemlig ikke kun begrænset til større virksomheder, og det kan hurtigt lægge en mindre virksomhed helt ned. Også her arbejder DTL på at få samarbejdspartnere, der kan rådgive og vejlede medlemmerne til at have IT-sikkerheden i orden, sagde formanden.
Martin Danielsen sluttede sin sidste beretning til DTL med at takke for samarbejdet med bestyrelsen, direktør Erik Østergaard, NLA-kontoret i Bruxelles, de kommercielle samarbejdspartnere samt medarbejderne hos TungVognsSpecialisten og i DTL. ■
- Vejafgiften indvarsler sandsynligvis begyndelsen på et politisk paradigmeskifte hen imod beskatning af mobilitet. I takt med den stigende elektrificering af bilparken udhules statens provenu fra benzin- og dieselafgifter. Derfor ser vi, at staten søger nye indtægtskilder, sagde direktør Erik Østergaard til DTL’s generalforsamling.
ster. For ingen transportminister før ham har formået at få en sådan politisk aftale i stand, sagde Erik Østergaard.
Kaos ved betalingsanlægget
DTL’s største bekymring, når det gælder vejafgiften, vedrører håndhævelsen og kontrollen af vejafgiften for udenlandske lastbiler.
- Vi har gentagne gange påpeget svaghederne i systemet. Selvom vi i princippet kan sende regninger til udlandet, er det langt fra sikkert, at de bliver betalt. Desværre er der også en manglende mulighed for at hindre dårlige betalere i at køre ind i Danmark igen, selvom der er nummerpladescannere ved grænserne. Vi frygter derfor et kaos ved betalingsanlæggene, hvor udenlandske lastbiler, der bliver bedt om at betale eller vende om, vil skabe problemer. Det er derfor helt afgørende, at regeringen afsætter de nødvendige midler for at sikre en effektiv kontrol og håndhævelse, sagde Erik Østergaard og understregede, at der ikke må være forskels-
behandling mellem danske og udenlandske vognmænd.
Drop forældet regel
Også transportministerens kampagne for regelforenkling på transportområdet fik et kapitel i direktørens beretning.
- Generelt er vi i DTL positive over for smart regelforenkling, som både letter bureaukratiet og forbedrer branchens vilkår. Der er mange regler, der hæmmer vores erhverv. Transporterhvervet er et af de mest gennemregulerede erhverv, vi har i Danmark, fx arbejdstid, køre-hviletid, vægte og dimensioner og hele det grønne område. Det er alt sammen reguleret hver gang, vognmandens lastbil kører ud af garagen, hvor man så er omfattet af både EU-regler og danske regler, sagde han og nævnte en af de mest forhadte regler i DTL, 11 kg-reglen, der undtager transportører, der fragter gods under 11 kg pr. kolli, fra at overholde godskørselsreglerne.
- Den forvrider konkurrencen i varebilsbranchen. Vi har derfor naturligvis bragt et forslag om at droppe denne forældede regel op på et møde med transportministeren, sagde han.
Tak for samarbejdet
DTL skal have ny formand, og Erik Østergaard takkede den afgående formand Martin Danielsen for godt samarbejde.
- Tak til formanden for sin sidste beretning til denne forsamling. Og tak for samarbejdet gennem de sidste 11 år, Martin. Først som bestyrelsesmedlem, senere som næstformand og de seneste 11 år som formand. Det har været en stor fornøjelse. DTL’s kurs har der hele tiden været enighed om. Der har ikke været slinger i valsen. Det har vi arbejdet benhårdt efter i organisationen, og vi har gjort det klart for omverdenen, hvad DTL står for. Du efterlader et DTL på kursen, og det er vi alle glade for, sagde Erik Østergaard. ■
FORMAND FOR DTL-A:
UDVALG SKAL SE PÅ HALVE FRIDAGE
Den nyligt indgåede transportoverenskomst spillede hovedrollen i DTL-Aformand Jens H. Petersens beretning til generalforsamlingen.
Kan man slå de to halve fridage den 1. maj og Grundlovsdag sammen til en? Det er et af de spørgsmål, som DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) gerne vil have belyst, og som man fik med, da forhandlingen om Transportoverenskomsten 2025 var overstået. Og et punkt, som formand for DTL-A Jens H. Petersen betonede, da han gav sin beretning til generalforsamlingen i Aalborg forleden.
- Vi havde fra DTL-A et ønske om at drøfte de to overenskomstmæssige halve fridage, 1. maj og Grundlovsdag. Vi ved, at en del medlemmer har driftsmæssige behov for i stedet for to halve dage at have én fuld arbejdsdag og én fuld fridag. Om det skal være den ene eller den anden, der bliver
arbejdsdag eller fridag, vil afhænge af den enkelte virksomhed, sagde formanden.
- Vi kom ikke helt i mål med en løsning, men vi kom så langt, at vi er enige med 3F om at starte et udvalgsarbejde med henblik på at afsøge mulighederne for udarbejdelse af rammer for, hvordan man lokalt kan indgå aftaler om sammenlægning af de halve fridage til en hel.
Topstyret fagbevægelse
Om overenskomstforløbet sagde formanden bl.a., at 3F ikke er let at danse med ved forhandlingsbordet.
- Det er som bekendt ikke let at få 3F til at fravige de aftaler, de har lavet i gennembrudsforligene, og særligt i år var der en oplevelse af en meget topstyret fagbevægelse. Vi hører, at det ikke kun gjaldt transportområdet, men at det var en mere generel tendens, sagde han og fortsatte:
- Ikke desto mindre lykkedes det dog under forhandlingerne af Transportoverenskomsten at få aftalt en forenkling af den hidtil noget tunge administration af særlig opsparing. Fremover skal arbejdsgiver og
medarbejder blot aftale, om udbetaling af særlig opsparing skal ske løbende sammen med lønnen eller to gange om året. Der har nok rundt omkring været medlemmer, der uden aftale har administreret det på denne måde. Det har i så fald været i strid med overenskomsten, men det vil det ikke længere være, og vi kan fremover undgå sager om korrekt udbetalingsform eller ej.
Jens H. Petersen sluttede sin beretning med at takke alle, der arbejder for DTL-A – tillidsvalgte og medarbejdere i DTL og Dansk Erhverv.
Ny formand for DTL's arbejdsgiverforening
Efter generalforsamlingen i DTL-A konstituerede bestyrelsen sig. Lars V. Andersen bliver ny formand for DTL-A, mens Jens H. Petersen bliver næstformand. DTL's arbejdsgiverforenings bestyrelse består af følgende medlemmer: Lars V. Andersen (formand), Jens H. Petersen (næstformand), Elith Andersen, Morten D. Andersen, Jakob Andreasen, Carsten Dyreborg, Kenneth Jacobsen og Heine Pedersen. ■
Jens H. Petersen gav forleden i Aalborg beretning som formand for DTL’s arbejdsgiverforening.
Lars V. Andersen er ny formand for DTL’s arbejdsgiverforening. Den hidtidige formand Jens H. Petersen er næstformand.
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
VOGNMANDSFORENINGER
Sydøstjyllands
Vognmandsforening
Formand Per Rasmussen havde i sin beretning bl.a. kritik af den politiske og administrative forberedelse af vejafgiften.
- Systemet er simpelthen sat for tidligt i gang uden en ordentlig testperiode. Det får mig igen til at sige, at politikerne, inden de laver lovforslag overhovedet, skal sikre sig, at der er kontrolmuligheder, og at eventuelle bøder skal kunne opkræves, uanset hvor overtræderen bor.
Per Rasmussen, Søren H. Pedersen og Frank Rasmussen blev alle genvalgt til bestyrelsen. Foreningen havde ved udgangen af 2024 i alt 99 aktive medlemmer, 13 passive og fire æresmedlemmer.
Skive og Omegns
Vognmandsforening
I sin beretning nævnte formand Carsten Møibæk blandt årets arrangementer foreningens møde om vejafgift, som blev et tilløbsstykke med deltagelse også fra naboforeningerne. Der var valg til bestyrelsen, hvor Jørgen B. Kristensen er ny mand, mens der var genvalg til Henrik L. Pedersen og Walther Møibæk. Foreningen har 31 aktive medlemmer, tre passive og et æresmedlem.
Køge og Omegns
Vognmandsforening
Foreningens formand gennem en lang årrække Niels Andreasen havde valgt at gå af. Ny formand er Henrik Pedersen, Sædder Vognmandsforretning i Faxe.
Østjyllands Vognmandsforening
Der var vagtskifte i Østjyllands Vognmandsforening, hvor formand Jørgen Buhl efter mere end 20 år som formand i starten af marts meddelte, at han forlod bestyrelsen efter at have solgt sin forretning og stoppet som selvstændig vognmand. Ny formand er Jesper Hovgaard Hansen, Bendt Hansen & Sønner Risskov A/S. Foreningen havde den 31. december 87 aktive medlemmer og ét passivt medlem.
Jørgen Buhl afgiver sin sidste beretning som formand for Østjyllands Vognmandsforening på generalforsamlingen i marts. Foto: Kurt Rinhack.
Vognmandsforeningen Vendsyssel
Vognmandsforeningen Vendsyssel fik ny formand, hvor Lars Christensen afløste Anders Lauritzen.
Vognmandslauget
Oldermand Henrik Tofteng kunne i sin beretning fortælle, at Vognmandslauget for nylig havde været til et møde, hvor også transportminister Thomas Danielsen deltog. Her oplevede lauget lydhørhed fra ministeren vedr. såkaldte dummebøder i forbindelse med vejafgiften.
- Hvad nu, hvis man har skrevet forkert nummerplade? Eller hvis boksen er gået i dvale, fordi bilen holder stille og kraner, eller hvis boksen mister signalet under en bro, eller en tunnel osv. Vi mener ikke, det er vognmandens skyld. Send disse bøder tilbage til udbyderen af boksen, og indsend en klage på vejafgifter.dk, sagde oldermanden. Vognmandslauget har 130 medlemmer fordelt på 95 aktive og 35 passive medlemmer.
NYKLÆKKEDE GODSCHAUFFØRER
Midt i marts sendte EUC Lillebælt nok et kuld nyudklækkede godschauffører ud på vejene. Det er fra venstre: Glenn Thorborg fra Ø.S.G A/S, Thomas Skafte Visholm fra Vognmandsfirmaet Alan S. Larsen, Elisabeth Malene Hylleberg Mortensen fra Nagel Liller A/S, Rasmus René Larsen fra Esbjerg Gods A/S og Marianne Haug Frahm fra K. Hansen Transport A/S. DANSKE VOGNMÆND ønsker de nye chauffører tillykke! FBA
KURSUS OM NY TRANSPORTOVERENSKOMST
DTL’s arbejdsgiverforening (DTL-A) afholder i juni kurser om de nye transport- og metaloverenskomster i Middelfart (3. juni), Viborg (10. juni) og København (17. juni) kl. 10-14. Deltagelse er gratis for medlemmer af DTL-A. Tilmelding senest en uge inden kursus. Læs mere på dtl.eu under arbejdsgiver.
VELKOMMEN
Vognmandsforeningen Vendsyssel
CNJ Transport APS Fiskervej 9 9982 Ålbæk
Himmerland og Hobro Vognmandsforening
Karl-Molin Handel ApS Ålborgvej 46 9560 Hadsund
Østjyllands
Vognmandsforening
Eddison Rentals/Eddison Event
Transport Horsensvej 131 8300 Odder
JFP Transport
Nødagervej 67 8560 Kolind
Sydøstjyllands Vognmandsforening
Jan V. Nielsen
Søndre Følledvej 12 7160 Tørring
K-Transport ApS Ligustervænget 1 7130 Juelsminde
Sønderjyllands Vognmandsforening
Morten Bruun Hølleskovvej 2B 6520 Toftlund
Sjællands Vognmandsforening
Slagelse Kloakservice ApS Valbygårdsvej 75 4200 Slagelse
Nordre Birks Vognmandsforening B-Anlæg Industrivej 12 3550 Slangerup
Køge og Omegns
Vognmandsforening
H. O. Transport af 1/3 2008 ApS Salbyvej 172 4600 Køge
Storstrøms Vognmandsforening
ATS ApS Ørslevvej 153 4760 Vordingborg
Specialforeningen for Kurér& Varebilstransportører (SKV)
Pling Service ApS Ejbyholm 9 2600 Glostrup
DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING
Claus Steensen ApS Sværdsholtevej 10A 4295 Stenlille
B-Anlæg Industrivej 12 3550 Slangerup
Pling Service ApS Ejbyholm 9 2600 Glostrup
JFP Transport Nødagervej 67 8560 Kolind
15,0 m. 27 ton På hjul for dig!
Leveringsdygtig i 15 meter / 27 ton – læs mere på nordictrailer.dk
NORDIC HRD