Johnny Frederiksen kom via kommunen.
treprenører: »Det fungerede fint. I dag har jeg flere kernekunder, der beder om at få Johnny til at komme med læssene. Han er altid i sådan et godt humør, siger de.« Johnny - eller ”Rubber Duck” som der står i frontruden – tilføjer: »Jeg er rigtig glad for at have mine faste ruter til kunderne med sand, jord og grus. Og hver dag foregår det i min egen tipbil, en ny Mercedes Arocs. Det er bare mig.« Nicolaj Søndergaard, 21, har været ansat i knapt fire år – de første tre år i lære: »Jeg har altid villet være lastbilchauffør. Så jeg søgte en læreplads 11 steder – men kun én svarede mig, og det var Poul. Til at starte med var jeg – må jeg nok indrømme – noget svær i optrækket. Jeg gik ikke rigtigt op i det. Jeg kunne ikke tage mig sammen. Så det endte med, at
Poul gav mig et ordentligt spark i røven og sagde ”nu eller aldrig”. Det spark havde jeg brug for. Så jeg er kommet godt efter det,« griner Nicolaj. Vognmanden nikker: »Han var godt nok glemsom og sløv i det i starten. Han blev modnet. Og i dag rangerer han helt i top blandt mine chauffører.« Nicolaj er kranfører med B og D certifikaterne, og han betjener bygge- og anlægsfirmaerne i området i en ny Scania G 490 kran- og containerbil til over to millioner kroner. Søren og Nicolaj er ansat på almindelige vilkår, mens Johnny endnu er ansat med løntilskud. Tænk nyt Poul Jørgensen mener, at vognmændene skal tænke nyt, når de søger nye folk.
Vi må være mere opsøgende. Når det så lykkes at få gode og loyale medarbejdere ud af nogle, der havde brug for den ekstra chance, ja så er det bare herligt. VOGNMAND POUL JØRGENSEN, HV-TRANSPORT »Indtil for få år siden kunne vi rekruttere de folk, vi skulle bruge, fra landbruget og maskinstationerne. Den tid er slut. Vi må være mere opsøgende og fx skabe kontakt til kommuner og jobcentre. Vi bør også tage det sociale ansvar på os og tage imod folk med mange forskellige forudsætninger og baggrunde. Men det er i virkeligheden hjælp til selvhjælp. Når det så lykkes at få gode og loyale medarbejdere ud af nogle, der havde brug for den ekstra chance, ja så er det bare herligt,« siger han. Endnu har hverken ejerne af HV-Transport eller andre medlemmer af bestyrelsen i Vestjyllands Vognmandsforening problemer med at få nye chauffører. Men den dag kommer måske. Så han og
andre vognmænd har bl.a. medvirket i Åbent Hus arrangementer på transportskolen i Holstebro. Et af hans budskaber er, at transportbranchen er et godt sted for fx de skoletrætte elever: »Vi kan tilbyde et spændende og selvstændigt job med et stort ansvar og en god løn.« HV-Transport beskæftiger 25 ansatte heraf tre lærlinge og et par ansatte i skånejob. Virksomheden betjener kunder i landbruget samt bygge- og anlægsbranchen med mange forskellige opgaver herunder blokvognskørsel. Virksomheden råder også over en grusgrav.
Nicolaj Søndergaard tog sig sammen og er kranfører i dag.
MARTS 2016
DTL magasinet
15