Page 1

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

JANUAR 2017 | 19. ÅRGANG

FORFATTER JENS CHR. GRØNDAHL:

KAMPEN MOD HØJRESVINGSULYKKERNE ER VORT FÆLLES ANSVAR AFTALER GIVER NYE MEDLEMSFORDELE

DTL TAGER PULSEN PÅ BRANCHEN:

OPSVING FORTSÆTTER – MEN FAREN LURER

DE NYE KØRE- HVILETIDSREGLER:

SLUT MED DUMMEBØDER

REGIONSKONTOR SYD / KONTROLBESØG / TRANSPORTHISTORIE / GENERALFORSAMLINGER

PLUS

TEST AF IVECO EUROCARGO GAS


LEDER

POLITIKERNE SKAL TAGE VREDEN ALVORLIGT

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup Teknisk konsulent: Finn Bjerremand DTLs kommunikationsafdeling: Public Affairs manager: Claus Perregaard Pressechef: Morten Lindbo Webredaktør: Thomas Rumph

dumping – herunder cabotage. Det hører vi også klart fra den danske repræsentant i Kommissionen, Margrethe Vestager. Europa-Parlamentets bekymring er voksende. Og i landene vokser handling ud af frustration. I Danmark er de ideologiske linjer trukket stadig hårdere op, konfronteret som de er med virkeligheden: Uber, Ryan Air og så videre. Nationale arbejdspladser forsvinder – uden erstatning af andre typer job. Lovlydige og hårdtarbejdende virksomheder bukker under for unfair konkurrence og uens spilleregler. Spørgsmålet om globaliseringens vindere og tabere tårner sig op – nøjagtigt som vi så det ved det i efteråret overståede amerikanske præsidentvalg, og før dette, ved det britiske folks beslutning om at sige farvel til EU. Hvis danske politikere vil undgå noget lignende, er det på tide at tage udfordringerne – og vreden – alvorligt. Det er altså i dette sammenfald af omstændigheder, at vi nu skriver 2017 og skal føre kampen videre. Det er vi klar til. Men året vil byde på mere. Lige nu arbejdes der intensivt med forberedelserne af Transport 2017, hvor alt hvad der kan krybe og gå i branchen sætter kurs mod Herning. DTL-Danske Vognmænd vil sammen med andre gode kræfter være solidt repræsenteret. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Både vores konsulenter og en lang række DTL-samarbejdspartnere er til stede på DTL-standen. Det bliver også på Transport 2017, at vi finder semifinalisterne til Årets Transportvirksomhed. I år sætter vi fokus på den selvkørende vognmand. Dem har vi mange af hos os. Og i år har vi valgt at give dem ekstra opmærksomhed. Og man kan stadig nå at tilmelde sin egen virksomhed – eller en anden selvkører-virksomhed – til konkurrencen. Finalen holdes til DTL-Danske Vognmænds store fest efter generalforsamlingen – i Aarhus til maj.

FRA HVID TIL GUL. Det blev helt historisk, da Give Trailer Service ”flagede” en dansk blokvogn fra ICT i Herning tilbage til Danmark. Blokvognen, der oprindelig har været dansk godkendt med en blokvognsplade, har i næsten to år været tvunget til at køre på en hvid lettisk plade, fordi de litauiske myndigheder ikke accepterede danske blokvognsplader. Men med udfasningen af blokvognspladen og optagelsen af blokvognene i det digitale motorregister er det problemfrit at køre til andre lande med en blokvogn på danske plader. Den første blokvogn vil få følgeskab af flere udenlandske blokvogne, som skal flages tilbage. En stor sejr for branchen og DTLs Kran-Blok Erfa.

FOTO: JOHN LARSEN

For et år siden skrev jeg på denne plads: ”Sagt lidt sarkastisk: Vi kan fokusere nok så meget på køre- hviletidsbestemmelserne – men hvis vi glemmer, at vognmanden er truet af unfair konkurrence i dets mange tilskikkelser – så bliver der kun hviletid tilbage for den danske vognmand. Køretiden er overladt til udenlandske chauffører i lastbiler på udenlandske plader og på helt andre vilkår. Det er altså en overlevelseskamp.” Så selv om vi hver eneste dag arbejder benhårdt med en bred vifte af sager – ikke mindst med køre- hviletid – så slipper vi aldrig taget i den sag, der mere end noget andet afgør, om vi har et dansk vognmandserhverv på fair vilkår. Det er rettesnoren i vort arbejde – for glemmer vi den, så bliver det meget hurtigt en kamp for udenlandske chauffører og virksomheder, der lægger pengene – uden for Danmark. Det var heller ikke for sjov, da jeg for knap et år siden kaldte kampen om godskørselsloven for den måske vigtigste i årtier. Har vi så vundet den? Tabt den? Vi befinder os vist i pausen inden forlænget spilletid. Politisk uro, politisk uenighed, regerings- og transportministerskifte mv. har ikke bragt afklaring med sig. Det er utilfredsstillende, javel. Men som man siger: Når der er liv, er der håb. Med regeringsdannelsen i slutningen af året er et folketingsvalg formentlig længere ude i horisonten. Til gengæld vurderer jeg, at skyerne trækker mere og mere sammen til, at næste folketingsvalg kan komme til at have sin helt centrale slagmark på spørgsmålet om social dumping. Uanset: DTL er klar! Lad mig begrunde: I EU synes kommissær Violeta Bulc at have endog meget stort fokus på problemerne med social

36 KONTORBESØG. DTL Magasinet har besøgt Maibritt Thiessen og Birgitte Suurballe på regionskontoret i Vejle for at høre om, hvad de egentligt gør for medlemmerne.

Godt nytår! Erik Østergaard, adm. direktør

Annoncekontakt: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu Grafisk tilrettelæggelse: AdMad Grafisk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: 90 gr. Terrapress Silk og 150 gr. Galerie Art Gloss

Kontrolleret oplag: 3.642 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

18 HISTORIEBØGER. Et trebindsværk beskriver de danske vognmænds historie i tekst og mere end 300 fotos – som dette, der viser, at før der kom standarder, var det noget af en opgave at koble forvogn og anhænger sammen som her i 1930’erne.


INDHOLD FOTO: FINN BJERREMAND

Kort nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4+6 Indsats mod søvnapnø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 DTLs nytårsvurdering af konjunkturerne. . . . . . . . . . . . . . . . 10 Sagt og skrevet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 Med forfatter Jens Chr. Grøndahl i førerhuset. . . . . . . . . . . . 12 Slut med bagatelbøder for køre- hviletidsovertrædelser. . 13 Erhvervspolitikken lige nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vejdirektoratets årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Erhvervsjurist på tur på kvægtransport. . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Vognmand i gebyrkamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Trebindsværk om den danske godstransport gennem tiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Derfor er det vigtigt med regulering af varebilsbranchen .20 Mig og min lastbil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 TEST: Iveco Eurocargo i gasversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

SPECIALSIDER 28-32

TEST: Varebil VW Crafter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

FOTO: PER DAUGAARD

Ny aftale med Eniro om Krak og De Gule Sider . . . . . . . . . . 27 Specialsider om kraner, trailere og læssegrej . . . . . . . . . . . .28 Notitser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Når Færdselsstyrelsen kommer på kontrolbesøg . . . . . . . .34 Fornyet aftale med Cirkle K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 DTLs regionskontor Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Aftale om rådgivning fra virksomheden Bankpartner . . . . 37 Generalforsamlinger i lokalforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . .38 Generalforsamlinger i Danaffald og DTL Dyr . . . . . . . . . . . . 39 Højesteret sætter grænser for erstatningsansvar . . . . . . .40 Lettere at få erstatning for kartelsnyd . . . . . . . . . . . . . . . . .40 Derfor er jeg i DTL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Navne og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Nye medlemmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’

16 KREATURTRANSPORT. Dansk Erhvervs jurist Christoffer Greenfort tog på tur med kvæget for at blive bedre klædt på til at rådgive dyretransportørerne.

”LIKE” OS

FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

DTL magasinet TÆ T PÅ V O GNM A ND E N S H V E R D A G

JANUAR 2017 | 19. ÅRGANG

FORFATTER JENS CHR. GRØNDAHL:

FOTO: JOHN LARSEN

Kontrollen af data tog blot en halv times tid. Det er en kanon måde at gøre det på.

KAMPEN MOD HØJRESVINGSULYKKERNE ER VORT FÆLLES ANSVAR AFTALER GIVER NYE MEDLEMSFORDELE

DTL TAGER PULSEN PÅ BRANCHEN:

VOGNMAND ALLAN JESSEN EFTER FÆRDSELSSTYRELSENS BESØG.

SIDE 34

OPSVING FORTSÆTTER – MEN FAREN LURER

DE NYE KØRE- HVILETIDSREGLER:

PLUS

TEST AF IVECO EUROCARGO GAS

SLUT MED DUMMEBØDER

REGIONSKONTOR SYD / KONTROLBESØG / TRANSPORTHISTORIE / GENERALFORSAMLINGER

Forsidefoto: RONJA JONASSON

DECEMBER 2017


NYHEDER DE KORTE

Ny app mod

SOCIAL DUMPING

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde er skoleklar Nu kan skoler melde deres elever fra 3. – 5. klasse til kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2017. Kampagnen har fokus på at afværge de alvorlige højresvingsulykker og stiller op med en lastbil og et professionelt undervisningsteam og -program. Tilbuddet er gratis. Undervisningsmaterialerne er opdateret med den seneste viden fra Vejdirektoratet og Rådet For Sikker Trafik. Undervisningen foregår dels i klasselokalet dels omkring en lastbil. Alle deltagende børn får udleveret en gratis trafiksikkerhedsvest, samt en folder til forældre og lærere til opfølgning. I år besøger kampagnen skoler på Fyn – også Tåsinge og Langeland – og Midtsjælland fra den 3. april – 19. maj. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle princippet og sidste frist er 10. februar 2017. Skolerne kan udfylde tilmeldingsskema på www.trafiksikkerhed.info

4

DTL magasinet

FOTO: DAF TRUCKS

VINDER TRE PRISER. DAF Trucks vandt ikke færre end tre engelske priser ved den nylige prisuddeling ”The 2016 Commercial Fleet Award” i Birmingham. Denne lastbil er fra LF-serien, der fik prisen for bedste distributionsbil i bytrafik. Næste pris blev givet for at være den bedste lastbilproducent for flådeejere, og DAFs CF-serie vandt som den bedste distributions lastbil.

Konference

OM FAIR TRANSPORT ske chauffører i Danmark og Vesteuropa. Det danske socialdemokratiske medlem En rapport om arbejdskraftens fri bevægeaf Europa-Parlamentet, Ole Christensen, lighed på transportområdet”. og hans tyske socialdemokratiske kollega, Rapporten har med rette vakt en del Ismail Ertug, er værter for en ambitiøs opsigt, og transportkommissær Bulc har konference i Bruxelles 24. januar om social dumping. Det sker i et samarbejde med både de europæiske transportarbejdsgiveres og transportlønmodtageres organisationer. Temaet er ”Vejen foran os: Hvordan sikres fair konkurrence og ordentlige arbejdsforhold i den europæiske transportsektor”. Og konferencen Violeta Bulc diskuterer fair transport på en konference, hvor DTL er med. har også transflere gange udvist interesse for rapportens portkommissær Violeta Bulc på plakaten. indhold, og således givet tilsagn til at tale Det er i en fælles indsats mellem 3F’s ved konferencen. transportgruppe, Nordic Logistics AssociaJan Villadsen, 3F Transportgruppen tions direktør Søren Hyldstrup Larsen og og DTLs administrerende direktør, Erik DTL-Danske Vognmænd, at idéen til konØstergaard, taler ligeledes på konferencen, ferencen er født og sat i værk. Konferenpå baggrund af den fælles rapport og om cen skal ses som en naturlig konsekvens behovet for at få mere, sammenlignelig af den fælles rapport som DTL-Danske viden fra andre europæiske lande. Vognmænd og 3F Transportgruppen – med DTL Magasinet kommer med en fyldig støtte fra Arbejdstilsynet i Danmark – dækning af konferencen i næste nummer. udgav sidste år under navnet ”Sideveje i Dansk transport – arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedon-

JANUAR 2017

FOTO: EU-KOMMISSIONEN

Som tidligere nævnt her i bladet har den svenske transportforsker ved Lunds Universitet, Henrik Sternberg, arbejdet på at få kortlagt omfanget af social dumping og ulovlig cabotagekørsel i Skandinavien. Nu er han på banen med prototypen på en ny app til smartphonen, der retter sig mod forbrugerne, så de kan fravælge varer og produkter, der ikke er transporteret på en bæredygtig og fair måde. App’en udnytter mulighederne i en vares stregkode. Her kan man følge de forskellige led i forsyningskæden. Det gælder fx også hvis der er anvendt en transportør, som er kendt for at udføre, hvad der kaldes ”illegale transporter”. App’en hedder ”Transparent Transport”, og den er udført i samarbejde med forskningsinstituttet Viktoria Swedish ICT og medfinansieret af den svenske innovationsmyndighed Vinnova. Henrik Sternberg gør opmærksom på, at selv om en vare er mærket som økologisk, kan den meget vel være transporteret under ringe forhold. Se videoen med Henrik Sternberg på YouTube – søg på: transparent transport.


codan.dk

Øv, for Søren! Hvem dækker? Pas godt på dig selv og din virksomhed med en god forsikring, som er udviklet i samarbejde med DTL. Har din virksomhed de rigtige forsikringer? Vi sikrer, at du som transportkunde får de helt rigtige forsikringer, som er tilpasset din virksomhed og dine behov. Og får du en skade, gør vi en ekstra indsats for at bringe dig hurtigt videre.

Ring til vores Transportteam, de sidder klar til at give dig et godt tilbud på 33 55 50 50.

01.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638.


NYHEDER DE KORTE

Medarbejdere tager sundhedstest Med PensionDanmarks sundhedstest kan medarbejderne få svar på, hvor sunde de er. De får målt deres ”body age” – altså hvad deres krop svarer til i alder. Alt afhængig af svarene, bliver de anbefalet at udnytte de forskellige muligheder i deres sundhedsordning i PensionDanmark. Har de fx problemer med ryggen, er det oplagt at bruge sundhedsordningens muligheder for at få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. Har de andre problemer, fx med rygning, overvægt eller stress, bliver de opfordret til at kontakte PensionDanmarks sundhedsteam. Her sidder sygeplejersker og socialrådgivere klar med hjælp. Testen kan tages på pension.dk/sundhedstest. Knap 10.000 medarbejdere har taget PensionDanmarks sundhedstest efter det første år.

Lastbilbatterier rækker længere Det skal være slut med dieseldrevne lastbiler på de store motorveje, mener den amerikanske lastbilproducent Nikola, der har offentliggjort deres bud på en lastbil, der kører på brint i en brændselscelle og et batteri. Men noget af det vigtigste er, at rækkevidden er på 1.300-1.900 kilometer uden stop. Motoren har en ydelse på op mod 1000 hk. Nikola Motor

Vognmandens Dag i Dalby klokken 8.15, og formanden for Storstrøms Vognmandsforening Henrik Ibsen byder velkommen. Også Næstveds borgmester Carsten Rasmussen er på talerstolen. Ud over den tidlige morgenrøde serveres der også pølser og øl senere. Arrangører af sparke dæk-arrangementet er Storstrøms, Næstveds, Køge og Omegns og Sjællands vognmandsforeninger. Der sluttes af cirka kl. 13:30.

FOTO: FINN JOHN CARLSSON

Så kan de sjællandske vognmænd m.fl. godt sætte et fedt kryds i kalenderen. Lørdag den 25. februar er der igen Vognmandens Dag hos MAN-forhandler HE Jørgensen i Dalby. Sidste gang blev – som billedet viser – noget af et tilløbsstykke. Omkring 200 mødte frem lørdag formiddag for knapt et år siden, og de 19 udstillere fik masser af opmærksomhed. Så nu gentages succesen. Dørene åbnes

Company bebuder, at lastbilen kan køre op ad en seks procent stigning med 105 kilometer i timen – med fuldt læs på 36 ton, skriver Ingeniøren. Ydermere kan lastbilen oplades på blot 15 minutter, driftsudgifterne skulle kun være ca. det halve af en diesellastbil. De første lastbiler skal kunne leveres omkring 2020.

Deloitte: Det går godt Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte kommer med gode nytårsmeldinger om transportbranchen: Transportanalysen 2016 viser en fortsat vækst og generel bedring i den danske transportbranche både for vognmænd og speditører. Flere har overskud, indtjeningen stiger, og antallet af konkurser er halveret siden 2010. Og det går faktisk bedst for de små vognmandsvirksomheder, der kan sætte flest penge i banken pr. ansat. »Der er ingen tvivl om, at de danske vognmænd nyder godt af det generelle opsving i økonomien. Alene hen over de sidste to år er det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat steget med ca. 40 procent. Samtidig er andelen af virksomheder, der kører med underskud på retur,« siger partner i Deloitte, Lars Andersen. Analysen viser, at de største virksomheder kæmper lidt mere med resultaterne. Men at de store virksomheders resultater generelt er mindre positive, er dog ikke nødvendigvis lig med dårlige tider, påpeger han. Transportanalysen er baseret på tal fra 158 speditører og 730 vognmænd. Den bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater i branchen.

Morgenfriske vognmænd samlet hos HE Jørgensen i Dalby sidste år.

6

DTL magasinet

JANUAR 2017


Skandinaviens største transportmesse – mød 250 udstillere og få overblik over alle nyhederne

Lastbiler

Varebiler

Busser

Opbygninger, trailere og kraner

✔ IT

Lager og logistik

Brug koden T2017MCH på transport-messen.dk og få gratis adgang til Transport 2017 Mød os på:

transport-messen.dk

Drift og vedligehold

Åbningstider Torsdag kl. 09.00 - 20.00 Fredag kl. 09.00 - 17.00 Lørdag kl. 09.00 - 17.00

Transport- og serviceydelser

HUSK

Transp ort by Night tors aftenå dag med bent t il kl. 2 0.00


NYHEDER JURA Af Morten Lindbo

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Der er gode muligheder for at behandle chauffører, der lider af træthed på grund af søvnapnø.

BEDRE VILKÅR FOR CHAUFFØRER MED SØVNAPNØ Diagnosen udløser ikke længere automatisk køreforbud

Chauffører med en ubehandlet søvnapnø har hidtil ofte holdt sig fra at blive undersøgt og behandlet for sygdomsrelateret træthed som følge af søvnapnø. Men nye regler fra Transportministeriet her fra årsskiftet opstiller nu en række kriterier for søvnapnø, og de betyder i praksis, at der skal ske en lægefaglig vurdering, før der udstedes kørselsforbud. Chaufførerne risikerer altså ikke længere et øjeblikkeligt kørselsforbud hos lægen, blot lidelsen bliver nævnt i konsultationsværelset. Det fremgår af de nye regler, at førere, der lider af ”udtalt dagtræthed”, som kunne formodes at skyldes ”moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom”, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden kørekort kan fornyes. De kan rådes til – men altså ikke på-

8

DTL magasinet

lægges – at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde. Underdirektør i DTL – Danske Vognmænd Frank Davidsen er ikke i tvivl om, at de nye regler skaber større grundlag for at afdække problemets omfang og sikre, at chauffører med lidelsen kommer under behandling: »Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, der bl.a. medfører stor træthed i dagtimerne som følge af manglende dyb og sammenhængende nattesøvn. Overvægt og dårlig sundhedstilstand, som vi desværre kan konstatere hos mange chauffører, øger risikoen for søvnapnø, og det påvirker sundheden, arbejdsindsatsen og livskvaliteten – og i nogle tilfælde også trafiksikkerheden. Det er både i chaufførens, vognmandens

og samfundets interesse, at der tages hånd om tingene.« Men han forstår godt, hvis nogle chauffører ikke har ønsket at udstille lidelsen for en læge, da det normalt vil medføre kørselsforbud på stedet. »Nu er reglerne modereret, så der vil være mulighed for at få chaufføren udredt med hensyn til, hvor galt det er fat. Og der er rigtig gode muligheder for behandling.« Stort tabu Frank Davidsen har de seneste tre år deltaget i en særlig søvnapnøgruppe bestående af Rådet for Sikker Trafik, 3F, Danske Busvognmænd, Dansk Taxiråd, Dansk Erhverv, TEC og Codan Forsikring samt søvnapnøforsker Lise Tarnow og udstyrsleverandøren Maribo Medico. Gruppen har bl.a. arbejdet for at få mindre firkantede regler og

større indsigt i forekomsten af søvnapnø hos chauffører. Her har man kunnet konstatere, at tabuet bag ved søvnlidelsen desværre er stort – for ingen ønsker at miste sit levebrød. Søvnapnø-gruppen har med støtte fra FDE-fonden undersøgt forekomsten af søvnapnø hos medarbejdere i virksomheder, der på en eller anden måde beskæftiger sig med transport. En afsluttet undersøgelse af chaufførerne hos en større dansk produktionsvirksomhed afdækkede, at kun 44 procent af de undersøgte er helt fri for tegn på obstruktiv søvnapnø. Personer, der har fået konstateret lidelsen, bliver tilbudt et behandlingsforløb. Læs mere om de nye regler på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu.

JANUAR 2017


www.lastas.dk

SKaL du have en ny traILer tIL 2017? S å h a r v i e t St o r t u d v a l g a f t r a i l e r e

vare Lager

vare Lager

vare Lager

Følg os på:

3 aks. gardintrailer - 18 t

2 aks. City gardintrailer

2 aks. linktrailer/lift

altid 200 nyE tr ailere

på l ag Er til o m gå e n d e lE v Ering! KontaKt

vores salgsteam:

vare Lager

vare Lager

anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

vare Lager

3 aks. Køletrailer - Ekeri

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

vare Lager

4 aks. Tiptrailer - 37 m3

2 aks. Tiptrailer - 24 m3

vare Lager

vare Lager

2 aks. Hardox tiptrailer 12mm

4 aks. Maskintrailer

4 aks. Udtrækstrailer

vare Lager

Jacob Jørgensen +45 6039 1667 JJ@lastas.dk

vare Lager

vare Lager

2 aks. Dolly

LASTAS Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk * På betingelse af finansierings godkendelse * På betingelse af finansierings godkendelse

are agerv

3 aks. Tipkærre

4 aks. Maskinanhænger

vare Lager

vare Lager

3 aks. rund tipkærre

3 aks. Hejseladskærre

L

3 aks. 3-vejs tipkærre


OVERBLIK ØKONOMI Af Morten Pernø, økonom

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Opsvinget fortsætter – men faren lurer DTL – Danske Vognmænd bedømmer økonomiens tilstand og branchens udsigter for 2017: De lover lidt bedre tider – dog ikke uden risici og usikkerhed 2016 bød på fremgang i økonomien. Bruttonationalproduktet, BNP, voksede i følge Danmarks Statistik gennem årets tre første kvartaler. Danske Banks europæiske speditørindeks viste tillige stigende godsmængder for både vejgodstransporten og Danmark i både foråret og efteråret 2016. Danske vognmænd fik også fortsat gavn af en lav oliepris og flere store infrastrukturprojekter. Farten på fremgangen klingede dog lidt af i takt med, at eksportmarkederne svækkedes og en fortsat svag verdenshandel, og i følge tal fra Danmarks Statistik faldt forbrugerforventningerne

10

DTL magasinet

i efteråret og blev endog svagt negative i december. Privatforbruget faldt også en anelse i 3. kvartal. Olieprisen steg desuden henover året. Det afspejlede sig i Danmarks Statistiks tal for erhvervets bruttoavance, som oplevede en pæn stigning i første halvår, men bremsede op i 3. kvartal. Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for transportvirksomheder var ganske positive ved indgangen til 2016 men faldt igennem året – og endte med at blive negative i størstedelen af andet halvår. Antallet af konkurser i de aktive vognmands-

virksomheder holdt sig endvidere stabilt i første halvår, men steg så i andet halvår. Højeste lastbiltrafik siden 2008 Lastbiltrafikken med færgerne og over broerne voksede noget mindre end i 2015, selvom trafiktallene lå over de tilsvarende fra 2015. Den nationale øst-vestgående trafik med lastbiler var den højeste siden 2. kvartal 2008. Det var 2016 – her er, hvad der venter i år: Internationale positive tegn Internationalt begynder det at se en anelse mere positivt ud pga. udsigten til en øget investerings-

aktivitet, men den internationale vækst forventes fortsat at være moderat og skrøbelig. Og usikkerheden er tiltaget. Økonomien ventes at vokse langsommere i Europa end i USA. Pga. svækkelserne i de underliggende drivkræfter for væksten er forventningerne til 2017 derfor blevet nedjusteret lidt i nogle prognoser. Dansk økonomi vokser 1,5 procent i år Der er dog enighed om, at der er et opsving i gang i dansk økonomi. Der er også enighed om, at det vil fortsætte. Dog er der visse risici. Og manglen på arbejdskraft

JANUAR 2017


SAGT & SKREVET Der er kommet fart på økonomien, og transportens medarbejdere løber stærkere. Risikoen er, at den mangel på kvalificerede folk, som nogle vognmænd allerede nu oplever, kan blive forstærket.

ventes at blive stadig mere udtalt. Økonomi- og Indenrigsministeriet venter en dansk vækst på 1,5 procent i år – det er på linje med OECDs, Danske Banks, Nordeas og Nykredits forventninger, lidt mere end Nationalbankens og IMFs 1,4 procent og lidt lavere end EU-Kommissionens vurdering. I 2018 ventes lidt mere vækst, men den vil fortsat være moderat. Dansk økonomi har i de sidste par år bevæget sig fra at være eksportdrevet til at blive båret af den indenlandske efterspørgsel – her især det private forbrug på grund af solid vækst i beskæftigelsen og realindkomsten. Dette ventes fortsat at være bærende. En eventuel fortsat svækkelse af forbrugertilliden og privatforbruget udgør derfor en risiko for den økonomiske udvikling i den kommende tid, og der er udsigt til stigende inflation og en strammere dansk finanspolitik, som vil trække ned. Omvendt ligger privatforbruget fortsat lavt i forhold til indkomsterne, så der er plads til et øget forbrug. Renten og inflationen vil fortsat være lave. Flere jokere Danmarks Statistiks tal fra december over transporterhvervets forventninger til omsætningen og beskæftigelsen er positive og meget bedre end den hidtidige oplevelse. Derimod er der fortsat overvægt af pessimisme til forretningssituationen, og for den nærmeste tid venter Danske Banks seneste speditørindeks et lille fald i godsmængderne for vejgodstransporten og uændrede godsmængder for Danmark. Det viser den usikkerhed, der præger forventningerne til den kommende tid.

JANUAR 2017

Især de internationale udsigter giver anledning til usikkerhed: Mulige stærkere langsigtede effekter på den europæiske økonomi fra Brexit end hidtil, mulig øget protektionisme og annullering af handelsaftaler, et muligt italiensk nyvalg og kommende franske, tyske og hollandske valg med euroskeptiske partier i fremgang og uvished om indholdet og effekterne af den amerikanske økonomiske politik samt udviklingen i den kinesiske økonomi og verdenshandlen. Renten på vej op Renten er – sammen med den effektive kronekurs og olieprisen – også på vej op – om end med små skridt, især på grund af bekymring for virkningen af store planlagte finanspolitiske lempelser i USA. Den amerikanske centralbank har for første gang i et år hævet renten med et lille nøk, og Danske Bank venter yderligere to-tre amerikanske rentestigninger både i år og i 2018. Det vil sige fem-seks forhøjelser. Selvom renten også langsomt vil vokse i Europa og Danmark, forventes den dog at være lav et godt stykke tid endnu, da efterspørgslen endnu ikke er stærk nok til at kunne presse inflationen op. Mangel på kvalificeret arbejdskraft Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er der desuden udsigt til, at dansk økonomi hurtigere end ventet når op på sin fulde kapacitetsudnyttelse, så den mangel på kvalificerede medarbejdere, som nogle vognmænd allerede nu oplever, kan blive forstærket hurtigere end forudset. Trods usikkerheden er de økonomiske udsigter overordnet dog lidt bedre.

Må sluge kameler og dromedarer Jeg håber, at de får en god sovs til de kameler og dromedarer, de skal sluge. Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) i DR.dk, om social dumping, som ifølge Anders Samuelsen, Liberal Alliance, var ikke eksisterende ifølge et tidligere interview til Ugebrevet A4.

Bange for trafik ikke terror Ja, jeg er bange hver dag, jeg kører på landevejen. For trafikken. Hvis man skulle køre og tænke på terror, fik man jo aldrig lavet noget. Lastbilchauffør Bjarne Henriksen, i Berlingske, efter en lastbil blev brugt som terrorvåben og pløjede gennem en menneskemængde under et julemarked i Berlin.

Revnede og hullede kommuneveje Alt for mange kommuneveje er revnede og hullede. Mange fortove ligger med ujævne fliser. Køre-baneafmærkningen er nedslidt og er derfor svær at se i mørkt, vådt føre. Lektor Lars Bolet, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet i Altinget.dk

Har fundet en løsning Vi har fundet en løsning, for vi ønsker ikke at underminere den særlige måde, man danner løn på i Danmark. Beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen, i Jyllands-Posten, om et forslag om europæisk mindsteløn, der nu bliver blødt op efter bl.a. danske protester.

Storebælt bliver ikke gratis Jeg repræsenterer regeringens politik nu, og regeringen har ingen ambitioner nedskrevet i regeringsgrundlaget på nuværende tidspunkt om, at det skal være gratis at køre over Storebælt. Transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), i Transportmagasinet. Han har tidligere været varm tilhænger af at fjerne broafgiften helt.

Grov forskelsbehandling Vi kan konstatere, at danske chauffører bliver udsat for meget grov forskelsbehandling. Jeg har i min lange karriere endnu ikke oplevet, at der ikke er en påstand om en betinget frakendelse af førerretten, når der er tale om et sammenstød mellem en lastbil og en cyklist. Jeg synes det er uforskammet af anklagemyndigheden. Advokat Jacob Forman kommenterer i Lastbil Magasinet en sag, hvor en polsk lastbil ramte en cyklist og slap med en bøde.

Vil kunne fange de brodne kar De fleste af os er allerede koblet på Tacho Online eller et lignende system, der overvåger vores data. Her får vi en melding, hvis en chauffør laver noget galt. Jeg kunne ønske mig, at myndighederne bare kunne logge ind og se på en virksomhed. Så ville man fange de brodne kar. Formand for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, i Lastbil Magasinet.

DTL magasinet

11


DEBAT TRAFIKSIKKERHED Af Claus Perregaard og John Larsen

Det er første gang, den kendte forfatter har prøvet at sidde i et lastbilførerhus. FOTOS: RONJA JONASSON

NY STEMME I TRAFIKDEBATTEN, JENS CHRISTIAN GRØNDAHL:

Kendt forfatter rejser debat om højresvingsulykkerne Der sker igen flere højresvingsulykker. Og de trækker et spor af tragedie, sorg og tab efter sig. Det fik kort før jul den kendte forfatter Jens Christian Grøndahl til at skrive om det i sin klumme i netmediet Altinget. Indlægget, der siden er blevet et af de meste læste indslag, fik DTLs adm. direktør Erik Østergaard til at invitere ham ud i den tætte morgentrafik, oppe i en SCT-lastbils førerhus. »Jeg blev glad for, at en person uden for branchen, og som ikke til daglig arbejder med trafiksikkerhed, gik så direkte ind i debatten, som Grøndahl gjorde,« lyder det fra DTL-chefen. »Vi var jo ikke enige om alt. Men jeg ser det som helt afgørende, at trafiksikkerhed ikke bliver et emne, som kun branchen og eksperter diskuterer. Med Grøndahls kommentar fik vi alle sammen

12

DTL magasinet

muligheden for at få bredt debatten ud til langt flere mennesker. Det er vigtigt. Og at få flere nuancer ind i synet på, hvad der rent faktisk gøres, og hvordan en chaufførs eller vognmands virkelighed ser ud, er selvfølgelig også vigtigt for mig.« Turen var noget af en øjenåbner for forfatteren: »Det var jo interessant, jeg har aldrig kørt med i en lastbil før. Interessant at opleve, hvad en sådan moderne lastbil kan, og at man næsten har elimineret den blinde vinkel ved hjælp af spejle og kameraer. Der er altså et andet sted, at der skal gøres noget mere for sikkerheden. Jeg kunne godt forestille mig et signal – ligesom når lastbilen bakker – i forbindelse med, at lastbilen svinger. Og så er der jo hele spørgsmålet om adfærd, som vi jo også har talt meget om i dag. Både chauffø-

rens men i allerhøjeste grad også cyklistens adfærd, og hvordan vi påvirker den.« Erik Østergaard: »Jeg håber selvfølgelig, at vi med turen kan give ekstra liv til trafiksikkerhedsdebatten. Det er

jo paradoksalt, at vi alle færdes i trafikken hver dag men kun sjældent debatterer det. Med Grøndahls indtog i debatten er der en ny stemme, som måske kan nå nogle andre ører.«

Jens Chr. Grøndahl og Erik Østergaard tog en tur i den københavnske morgentrafik i en af SCTs lastbiler.

JANUAR 2017


SLUT MED DUMMEBØDER I ÅR FRA KLUMMEN

JANUAR 2017

Af Morten Lindbo

Det ser ud til, at dette år bliver året, hvor vogn- er nu et politisk ønske om at gøre sanktioneringen af reglen mere proportional, enkel og mandsbranchen endelig får slået hul på den retfærdig, så branchens pres har båret frugt,« kampestensmur af køre- hviletidssanktioner, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. der har omkranset branchen siden 2005. DTL-direktøren var selv med i initiativet i Efter både lyttemøder foretaget af tidligere 2005, hvor den samlede branche – fra bustransportminister Hans Chr. Schmidt og et grundigt embedsmandsarbejde med inddragel- vognmænd over godsbranchen til arbejdsgiverdelen – satte sig sammen og besluttede at se af branchens organisationer, ligger der nu et arbejde hen imod et mere retfærdigt bøde- og konkret forslag på bordet om at forenkle køresanktionssystem, så hviletidsreglerne. man undgår ”dumTanken er at sænmebøder” og katake sanktionerne strofale følger af selv og ændre reglerne små konstateringer på om frakendelse for langvarige virksomovertrædelse af hedskontroller. reglerne om kørehviletid. Nyt system for Med lovforslafrakendelse get foreslås en Af lovforslaget fremrække ændringer går, at det nuværende af sanktionerne på bødesystem har vist, køre- hviletidsomat førere og virksområdet, der skal gøre heder risikerer meget bødestørrelserne store samlede bøder mere proportionale. ved overtrædelser af Det foreslås sålebestemmelserne på des, at bøderne for køre- hviletidsområdet. de overtrædelser Formålet med lovforaf tachograf-forslaget er herudover at ordningen, der bl.a. indføre et nyt system skyldes sjusk og for frakendelse af forglemmelse nedførerretten for oversættes samtidig trædelse af reglerne med, at bøderne for Regeringen vil lempe køre- hviletidsbøderne. om største tilladte tode mest alvorlige ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

Jens Christian Grøndahl hæfter sig i klummen i Altinget især ved sorgen og tabet, der følger efter ulykken: ”Nogle børn har mistet deres mor, en mand har mistet sin kone, forældre har mistet deres datter. Familie og venner skal til begravelse i utide. Fordi chaufføren ikke så hende. Og det bliver ved med at ske, igen og igen. Det er en langsom massakre, men ingen gør for alvor noget ved det.” Han har også debatteret højresvingsulykker i Radio24Syv, hvor han talte i telefon med lastbilchaufføren Bjarne, der holdt pause på en vej i Vendsyssel: ”Bjarne sagde noget vigtigt. Noget, man kun kan vide, hvis man har sin hverdag bag rattet højt over vejbanen. Jeg spurgte ham, om man ikke kunne installere et videokamera på siden af lastbilen. Han svarede, at der er grænser for, hvor mange supplerende hjælpemidler en chauffør kan overskue. Det er allerede et problem, hvis sidespejlene bliver for store, fortsatte han, for de kan begrænse udsynet fremefter. Derimod foreslog han, at der monteres plexiglas i lastbilernes højre fordør. Og han gav mig ret i, at det kunne være en idé, at lastbilerne ved højresving udsender den samme advarselslyd, som når der bakkes. I det hele taget var han enig i, at vognmændene og reglerne omkring lastvognskørsel spiller en afgørende rolle. Djævelen gemmer sig som bekendt i detaljen, eller er det denne gang en engel? Vi taler om små, konkrete tiltag, der måske ville kræve lidt besvær og investering, men som til gengæld kunne redde liv.” Hele klummen og Erik Østergaards replik kan læses på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu, via nyheden ”DTL tog kendt forfatter med i morgentrafikken”. Mød Jens Christian Grøndahl på DTLs stand på ”Transport 2017” i Herning til marts til en debat om trafiksikkerhed og højresving.

Regeringen har udsendt et forslag til forenklede køre- hviletidsregler

overtrædelser forhøjes. Det foreslås endvidere, at virksomhedens bøder, ligesom det er tilfældet med førerens bøder, gradueres. Det foreslås desuden, at der fastsættes et bødeloft for førerens og virksomhedens samlede bøde. Pres fra branchen har båret frugt »Vi har levet med et åbenlyst urimeligt og uproportionalt system i over 10 år, siden vi i 2005 fik trukket hætten over hovedet af rigspoliti og politikere i forening. Siden da har chauffører og vognmænd levet med helt vanvittige bøde- og sanktionsforhold, der intet havde med trafiksikkerheden eller social sikring at gøre. Det ser ud til at slutte nu. Der

talvægt, reglerne om køre- hviletid og reglerne vedrørende tachografen. I det hele taget indfører lovforslaget en ordning, hvorefter reglerne om frakendelse af førerretten i anledning af overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt, reglerne om køre- hviletid og reglerne vedrørende tachografen adskilles fra færdselslovens øvrige frakendelsesregler. Ændringsforslaget indeholder tillige et forslag om ændring af sanktionerne ved førerens overtrædelse af reglerne i køre- hviletidsforordningen om afholdelse af pauser i køretiden. Lovforslaget har været i høring til 4. januar.

DTL magasinet

13


ERHVERVSPOLITIKKEN LIGE NU Oversigt over månedens vigtigste sager

DTL: REGERING, STÅ FAST I EUs CABOTAGE-SAG ARKIVFOTO: EU-DOMSTOLEN

EU-Kommissionen indstævnede i efteråret Danmark ved EU-Domstolen for at tilsidesætte sine cabotage-forpligtelser. Det gælder alene spørgsmålet om, hvorvidt en cabotage-tur kan bestå af flere læssesteder og flere lossesteder – men ikke begge dele, som den danske regering har holdt fast i. Fristen for Danmarks indgivelse af svarskrift i sagen har været fastsat til 6. januar 2017, men regeringen har i et notat til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalg kridtet banen op med hensyn til chancerne for at vinde sagen. Og ifølge regeringen er chancerne små. Regeringen vurderer, at der er en ”væsentlig risiko” for, at Kommissionen kan få medhold i sin påstand om, at Danmark har tilsidesat forordningen ved at fastsætte, at en cabotage-kørsel kan bestå enten af flere læssesteder eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. ”Det her notat kan læses som om, regeringen vakler i troen. Jeg vil dog stærkt opfordre den til at stå fast,« siger DTLs adm.

Danmark skal ikke lade sig kyse af en sag ved EU-Domstolen, mener DTL. Billedet viser dommerkollegiet.

direktør Erik Østergaard. Han mener, at man ikke på den måde kan analysere sig til chancerne ved EU-domstolen. »Den seneste tids debat om, at EU-domstolen i stigende grad

gennem årene har tiltaget sig kompetence til at fastlægge ”principper”, der hverken er hjemlet i det ene eller det andet, er et meget godt vink om, at det er nødvendigt at stille op ved barren

for at få fremprovokeret de argumenter, der lige så godt kan være gældende som alt muligt andet.«

Ingen modulvogntog gennem Fredensborg Transportordførerne fra partierne bag det seneste trafikforlig besluttede i december at give Fredensborg Kommune medhold i et ønske om forbud mod modulvogntog gennem byen. Forligskredsen besluttede at ændre ruten for modulvogntog fra A6 gennem Fredensborg til Isterødvejen – dog under forudsætning af, at Fredensborg Kommune selv finansierer udgifterne ved at tilpasse tilkørslen til Isterødvejen – der tales om 10 millioner kroner. Kommunen skal nu drøfte det videre forløb med bl.a. nabokommunerne og Vejdirektoratet.

14

DTL magasinet

I DTL – Danske Vognmænd mener adm. direktør Erik Østergaard, at det lille ”julemirakel” i det nordsjællandske i stedet vil betyde flere almindelige lastvogne og mere støj og forurening. Alt det som de længere modulvogntog kan begrænse. Sagen er et typisk eksempel på, at principperne og de gode miljøargumenter gælder – bare det ikke ”er i min baghave”. Det spiller måske ind, at der er tale om en velhavende kommune, og at en borgmester skal genvælges til kommunevalget. Erik Østergaard beklager, at trafikpolitikerne er blevet svage i knæene og botanise-

rer i det trafikforlig, de selv har indgået: ”…den helt store morale er …den landspolitiske: At folketingspolitikere, bundet af forlig, på et område der klimapolitisk, miljøpolitisk, økonomisk, erhvervspolitisk, ja ud fra ethvert sagligt synspunkt giver mening at stå fast på, alligevel kan styrte mod nødbremsen og tvinge vælger- og modulvogntoget ud på en omfartsvej. Bare for at få fred. Julefred,” skriver Erik Østergaard i et indlæg i netavisen Altinget.

JANUAR 2017


RAPPORT INFRASTRUKTUR

Politiet har fået styr på vejskatsyndere Politiet registrerer i Kriminalregistret, når en transportvirksomheds lastbil ikke har betalt vejbenyttelsesafgift. Ved at slå op i registret kan politiet under en vejkontrol også konstatere, om der mangler betaling for tidligere vejafgifter. Det har justitsministeren for nyligt meddelt SFs transportordfører Karsten Hønge, som flere gange har spurgt til, hvordan myndighederne håndhæver gentagelsestilfælde af manglende betaling af vejafgifter – noget som hidtil har været en undladelsessynd fra skattemyndighedernes side. Ifølge Lastbil Magasinet, der tidligere har rejst sagen om Skats syltning af vejskatbøder, medgiver skatteminister Karsten Lauritzen, at det er meget utilfredsstillende, at det har taget halvandet år, før det er blevet fastlagt, hvordan håndhævelsen og sanktionerne ved gentagelsestilfælde skal være. Et svar som Karsten Hønge er tilfreds med: »Jeg ser, at skatteministeren kommer med meget skarp kritik og kræver opstramninger.« Også i DTL – Danske Vognmænd er der tilfredshed med, at myndighederne har fået styr på tingene: »Nu bliver gentagelsestilfælde håndhævet. Blot er det irriterende, at SFs transportordfører må spørge flere gange, før han får et klart svar. Den lange opklaringstid med sagen kan skyldes, at både Skat og politiet er udfordret i denne tid på mange måder.«

VEJDIREKTORATET:

Modulvogntog firdoblet Antallet af modulvogntog stiger og stiger, melder Vejdirektoratet i årsrapporten ”Statsvejnettet 2016”. Der er sket mere end en firdobling i antallet af danske modulvogntog fra 2008 til 2016 – fra 140 til knap 700. Og fremadrettet må der forventes en øget interesse både fra transportører og transportkøbere, hedder det i rapporten, der også kan berette, at modulvogntogene primært anvendes til kørsel mellem terminaler, hvor man kan udnytte den ekstra kapacitet bedst muligt fx i øst-vest transporten i Danmark eller på ture mellem Danmark og Norge/Sverige. Med trafikaftalerne fra 2013 og 2014 er det besluttet, at hele statsvejnettet med ganske få undtagelser skal udvides til kørsel med modulvogntog. Der er afsat ca. 75 millioner kroner til de sidste udvidelser. I takt med at statsvejnettet udbygges, stiger antallet af enkeltvirksomheder og erhvervsområder, der ønsker at blive koblet direkte på vejnettet til modulvogntog under den såkaldte virksomhedsordning, der blev indført i 2009. Kraftig trafikvækst på motorvejene Rapporten konkluderer også, at de danske motorveje oplever en markant trafikvækst. Her kan man se, at antallet af kørte kilometer på motorvejene sidste år steg med seks procent i forhold til året før. Og væksten bliver endnu større, hvis

JANUAR 2017

ARKIVFOTO: FINN BJERREMAND

Modulvogntogenes succes dokumenteres i rapporten ”Statsvejnettet 2016”.

man kigger længere tilbage. I forhold til 2007 er antallet af kørte kilometer på motorvejene steget med 22 procent. Stigningen betyder, at motorvejene samlet set står for en større andel af vejtrafikken herhjemme end før. Hvor det for 25 år siden var cirka 14 procent af den samlede vejtrafik, der kørte på motorvejene, så er motorvejenes andel i dag vokset til 32 procent. Og de allernyeste tal viser faktisk, at stigningen fortsætter ufortrødent. Således er trafikken på motorvejene indtil videre steget med godt fire procent i 2016 ifølge den nyeste opgørelse fra Vejdirektoratet. Noget af væksten skyldes utvivlsomt, at motorvejsnettet løbende er blevet udbygget, hvilket i øvrigt har haft positive konsekvenser for det omkringliggende vejnet. Da statsvejene er rygraden i det danske transportnet og binder byer, landsdele og transportknudepunkter sammen, udløser det også mere trafik, når det går bedre med dansk økonomi. Årsrapporten, der er spækket med informationer om statsvejnettet, kan læses på hjemmesiden www.vd.dk.

DTL magasinet

15


BERETNING DYRETRANSPORTER

Christoffer Greenfort, Dansk Erhverv, der skal arbejde med sager for DTL Dyr: »Dyretransportørerne arbejder på et strengt reguleret område og er konstant i skudlinjen.« FOTO: PER DAUGAARD

DA JURISTEN FRA BØRSEN BLANDEDE SIG MED KVÆGET Dansk Erhvervs – og DTLs – erhvervsjurist Christoffer Greenfort fik sig nogle overraskelser, da han tog på tur med en dyretransport. Her er hans beretning. Af chefkonsulent Christoff er Greenfort, Dansk Erhverv

16

DTL magasinet

Det billede er fundamentalt ændret i min bevidsthed efter mit besøg hos Morten Bach Sørensen, formand for DTL Dyr og indehaver af Simested Vognmandsforretning. Lovgivningen stiller meget høje

krav til alle aktører på området. Alle fra landmanden, der sender kvæget afsted, over chaufføren, til vognmanden, der har ansat ham, risikerer at blive pålagt et personligt økonomisk ansvar samt i yderste tilfælde fængselsstraf.

FOTO: CHRISTOFFER GREENFORT

Transportfaget spænder meget vidt – fra point to point leveringer, internationale transporter og specialindrettede transporter med kraner osv. Et område især med dets vilkår og ansvar er fornyeligt kommet meget tæt på mig – dyretransporter. Hvis nogen tidligere havde spurgt mig om dyretransporter, havde mit billede alene være det, som medierne og fx dyreværnsforeninger løbende har præsenteret os for: Historier om kummerlige vilkår for dyr, der stuves sammen uden fornøden mad og drikke på vej mod slagteriet, hvor de står så tæt og usikkert, at de brækker lemmer eller dør under transporten.

Erhvervsjurist Christoffer Greenfort tog på tur med en af vognmand Morten Bachs kvægtransporter – det blev noget af en øjenåbner.

Hos Simested Vognmandsforretning mødte jeg de mennesker, der til dagligt arbejder med disse udfordringer, og fik en plads i lastbilen sammen med Tommy, der med sine 10 års erfaring som dyretransportør skulle give mig et 1-dags intensivt indblik i branchen. Af hensyn til nybegynderen startede vi først kl. 05:15, men jeg fik at vide, at det varierede meget, og at transporterne nogle gange startede så tidligt som kl. 01:00. Kræver et godt og hurtigt øje Det blev hurtigt klart, at det kræver et godt og hurtigt øje, når det skal vurderes, om de kvæg, der skal transporteres, alle er transportegnede jf. den gældende lovgivning.

JANUAR 2017


Køer er flokdyr, der stimler sammen for tryghed og gerne bevæger sig sammen, når de bliver gennet op på bilen. Kvæget bevæger sig så tæt, at de holder hinanden oppe, så hverken chauffør eller landmand har mulighed for at se, at en eller flere individer ikke selv ville have været i stand til at gå op på bilen. Det er dog ikke nogen undskyldende omstændighed for nogen af parterne. Bliver det på slagteriet konstateret, at en eller flere ikke kunne være gået selv, så falder hammeren, og alle parter bliver gjort ansvarlige for forholdet. Chaufførens ansvar slutter ikke her. Han skal også beslutte, om et individ skal stå i egen bås på bilen, fx hvis den er væsentligt mindre end de andre kvæg, der skal med, så den ikke kommer til skade. Alt dette sker på få minutter, og er kvæget først ombord kan man ikke længere gøre det. Da vi havde samlet alle kvæg på vores liste op, går turen til slagteriet, hvor vi havde en tid. Alt på slagteriet fungerer med stor præcision og til tiden. Alle chauf-

fører ved på forhånd, hvornår de skal være der og være klar til at læsse deres dyr af, så dyrlægen kan kontrollere dem. Det er i realiteten på dette tidspunkt, at det besluttes, om dyrene var transportegnede, da de blev samlet op. Alene dyrlægens vurdering er udslagsgivende. Er

En ting er, at kvæg er flokdyr og ikke bryder sig om at blive skilt ad, noget andet er, at når man adskiller frilandskvæg, så vil de oftest havde gået sammen hele deres liv. De har fundet tryghed og selskab i hinanden, men nu hvor de skal køres til slagtning, må de ikke mere stå sammen men skal skilles

»I den praktiske hverdag er folkene dygtige til – med sund fornuft – at undgå de potentielt farlige situationer for dyr og mennesker« Christoffer Greenfort, Dansk Erhverv

vurderingen, at reglerne er overtrådt, så falder der bøder og andre sanktioner. Igennem dagen førte Tommy mig ind i alle fagets kringelkroge og de udfordringer, en række menneskeskabte hensyn giver. Flokdyr skilles ad – hvorfor? Jeg var overrasket over at høre, at tyre og kvier ikke må transporteres sammen!

ad i båse på bilen. Jeg så selv en enkelt adskillelse af nogle køer eller tyre, hvor en af dem gik i panik og klatrede over en afspærring, da vi skulle have den ud af bilen. Den kom helskindet over – men voldsomt så det ud. Jeg hørte historier om især tyre, der var gået amok på grund af denne adskillelse og havde forsøgt – nogle gange med held – at komme over kanten af båsen og

tilbage til sin flok eller mage. Der synes dog at være opstået en god forståelse for dette hos alle involverede i transporterne. I den praktiske hverdag er folkene dygtige til – med sund fornuft – at undgå de potentielt farlige situationer for dyr og mennesker. Konstant i skudlinjen Jeg har fået stor respekt for dyretransportørerne. De arbejder på et strengt reguleret område og er konstant i skudlinjen. Der er naturligvis et behov for dele af lovgivningen på området, men der er også regulering, der skyder ved siden af målet og ender med at gå imod dyrenes velfærd samtidigt med, at de pålægger aktørerne på området unødigt besvær og ansvar. Så vi er endnu et stykke vej fra det mål som DTL-Dyr arbejder for trods en positiv udvikling på området.

Vognmand i gebyrkamp med Fødevarestyrelsen Fødevaretransportører skal årligt betale et gebyr på 868 kroner for registrering og autorisering hos Fødevarestyrelsen. Gebyret skal betales forud, og pengene går til at finansiere kontrollen med virksomhederne. Og det fremgår klart, at gebyret skal falde, hvis en virksomhed er registreret som fødevaretransportør pr. 1. april, og man skal også betale, selv om man efter den 1. april i et år har lukket sin virksomhed. Men for selvkørende vognmand Hans Erik Kyhl i Aabenraa var sagen imidlertid den, at han ophørte som vognmand og indsendte sin vognmandstilladelse 22. marts sidste år. Bl.a. på grund af en beskadiget skulder og et godt tilbud om at overtage forretningen skiftede han sin tilværelse som selvstændig ud med et job som Fleet Manager i en transportvirksomhed. Så han afviste at betale fakturaen.

JANUAR 2017

I Fødevarestyrelsen var man dog ikke enig. Han fik besked på, at pengene skulle betales alligevel – med henvisning til, at hans CVR-nummer først var ophørt 28. april. Hans Erik Kyhl blev stædig: »Jeg mener, at man principielt ikke skal betale gebyr for noget, man ikke er omfattet af. Og jeg var ikke transportør fra den dag, jeg ikke havde min vognmandstilladelse længere.« Han havde i øvrigt ikke kørt med fødevarer i et par år men udelukkende med cement, men han havde troligt betalt sit gebyr for som han siger: »Jeg ville gerne holde døren åben for muligheden for at køre nogle fødevaretransporter. Men den dør ville myndighederne dog holde åben lige lovlig længe. Der skal være rimelighed i gebyrbetalingen.« Herefter startede en længere mailkorre-

spondance med fødevaremyndighederne. Her fremhæver han bl.a., at en skulderoperation 2. marts betød, at han ikke længere kunne udføre sit erhverv, og at det var irrelevant, at hans virksomhedsnummer har været gældende efter 1. april. Myndighederne holder sig imidlertid til reglerne om, at gebyret skal betales for hele året. Et kompromis med betaling frem til CVR-nummerets ophør går heller ikke. »Det ender med, at jeg mailer direkte til fødevareministerens kontor. Og så sker der noget. Jeg modtager en ny mail om, at fakturaen ikke skal betales, og at jeg vil modtage en kreditnota.« Sagen slut….

DTL magasinet

17


NYHEDER BØGER Af John Larsen

Den danskbyggede Triangel fra 1918 kunne leveres med tippelad. Det nødvendige hjælpemiddel blev dog først almindeligt i 1960’erne.

Ny vejkonstruktioner gjorde det muligt at køre med større køretøjer. Denne jyske hovedvej kunne dog ikke klare forårstøbruddet i 1963.

Det var et hårdt slid at stå for landbrugets transporter.

Trebindsværk om dansk godstransport Godstransporten har fået sin egen danmarkshistorie. Et digert trebindsværk ”Gods på vej” beskriver den danske godstransports historie og ikke mindst den forbløffende udvikling, der har været siden 1950’erne. De 1.500 sider tekst, tabeller og figurer samt 327 historiske fotos og tegninger er skrevet og samlet af tidligere direktør for Danmarks Vejmuseum, Jørgen Burchardt. Museet, der lå i Holbæk, blev indviet i 2011 men nåede kun at være åbent i 13 måneder, før et stop for offentlig støtte førte til en brat lukning. Siden har han været tilknyttet Danmarks Tekniske Museum, og han har tidligere skrevet om bl.a. bussernes historie. Jørgen Burchardt beretter, at arbejdet med godstransporten og vognmandsfagets historie har taget mange år, for forskning i vejtransport var ikke interessant for offentlige forsknings-

18

DTL magasinet

fonde, men takket være forfatterens ihærdighed og støtte fra bl.a. transporterhvervet er det blevet muligt at publicere arbejdet. Første bind af vognmandsfagets historie beskriver tiden med de første hestevogne og frem til, at mere end 95 procent af alt gods blev fragtet på lastbil. Den tekniske udvikling, infrastrukturen og de tætte forbindelser til jernbane og skibsfart er beskrevet meget detaljeret. Næste bind i trilogien omhandler transportens forskellige forsyningskæder og alt det, der får transporten til at fungere: organisation, samarbejde og myndighedernes regulering. Bindet slutter med eksempler på nye transportsystemer, og hvordan de totalt forandrer brancher. Tredje bind indeholder en oversigt over dansk og international forskning, en diskussion af udviklingen og af moderne teorier om trans-

port og logistik – afsluttende med et udførligt emneregister, noter og litteraturliste. Fra lav til DTL Som bogværket beskriver, har vognmandsfaget en lang historie. Igennem de første to tusinde år skete der ikke meget. En eller to heste foran en stiv arbejdsvogn klarede det meste af transporten i det dominerende landbrug. Vognen ændrede sig ikke meget over tid, men kunne med få stykker træ ændres fra at køre med hø til tunge sten. I byerne var behovet for kørsel så stort, at der kom professionelle vognmænd. I 1478 sluttede de københavnske vognmænd sig sammen i et vognmandslaug – det første trin på vejen til landsorganisationen DTL. Det varede dog længe, inden der var så mange vognmænd i de øvrige byer, at de var i stand til at arbejde sammen.

JANUAR 2017


cabotagekørsel antagelige et meget større omfang end den officielle statistik fortæller.

Bøgerne er skrevet af tidligere museumsdirektør Jørgen Burchardt.

Upålidelig statistik Også den danske transportstatistik gennemgås i bogen. Figurer om transporteret gods viser udviklingen: at lastbiltransporten gik langsomt frem, men efter 2. Verdenskrig slog den et kraftspring til den dominerende stilling, den har i dag. Bogen påviser dog også, at den officielle statistik er meget upålidelig. Til eksempel har

Det frie liv Den store forandring skete fra 1950-1980, forklares det. I 1950 var en fragtmand ikke forpligtet til at føre regnskaber; chauffører måtte arbejde frit. Det var med visse forbehold frit at etablere sig som vognmand, og reglerne for godkendelse af køretøjer var rimelig simple. I 1980 skulle en vognmand ikke blot føre regnskaber, men også opkræve moms og kildeskat for staten. Chauffører var pålagt skrappe regler for hvileog arbejdstider, der var indført en lang række restriktioner og reguleringer for at etablere sig som vognmand, og der fandtes et omfattende regelsystem for lastvognes indretning og anvendelse styret af stadig stærkere statslige styrelser og internationale organisationer, ligesom branchen selv udviklede standarder på stadig flere områder. Disse forandringer gjorde det muligt sammen med teknologisk fornyelse i forsyningskæder og anden infrastruktur at transportere fire gange mere gods i 1980 som i 1950. Forudsætningen for den høje velfærd skyldes ”det højteknologiske samfund”, som vejtransporten er en vigtig aktør i.

Gennemgående i bogen er et fokus på varer og transportkæden mellem producent og aftager. Kombineret med statistikken vises det, at kørsel for landbruget og byggeri og anlæg udgør en meget stor del af transporten. Det er også brancher, hvor efterspørgslen svinger meget fra år til år og fra årstid til årstid. Et par cases beretter om, hvorledes nye transportformer totalt forandrede brancher med til eksempel kørsel med elementer til montagebyggeri og indhentning af mælk i tankvogne. Solide og stabile køretøjer og gode veje er nødvendige for vognmandsfaget, og bogen gennemgår de mange tekniske landvindinger, der skete med opbygninger, motorer, gear, pneumatik og smøreolier. Særlig fokus er der på dækket, hvor det faktisk først var muligt at bygge et lavtryks dæk i 1930’erne; først da var det muligt at køre med store og hurtige køretøjer uden at ødelægge vejene. Vejenes bæreevne er dog også selv blevet forbedret kraftigt især fra 1960’erne. Trebindsværket er udgivet af Danmarks Tekniske Museum og Forlaget Kulturbøger. Bøgerne koster 960 kroner.

FOTO: JOHN LARSEN

Trebindsværket om godstransportens Danmarkshistorie.

JANUAR 2017

DTL magasinet

19


OVERBLIK ERHVERVSPOLITIK Af Claus Perregaard

VALGET MELLEM KONKURRENCE PÅ SIKKERHED OG KVALITET ELLER PÅ LØN OG ARBEJDSVILKÅR Der er en grund til, at vi har regler. DTL – Danske Vognmænds Public Affairs Manager Claus Perregaard forklarer, hvorfor vare- og kurérbiler bør omfattes af godskørselsloven ligesom lastbilerne

Hvorfor overhovedet godskørselsregler for varebiler? Et flertal i Folketinget – uden om regeringen – ønsker en regulering af markedet for kurerog varebiler, så kørsel for fremmed regning kommer ind under godskørselslovens bestemmelser. Men forslaget vækker modstand. Måske fordi man har glemt, hvorfor vi overhovedet har en godskørselslov? Skal den fri konkurrence på fragt være bestemt af kvalitet, service, miljø, sikkerhed, lovlighed – eller skal konkurrencen være på løn- og arbejdsvilkår og på bekostning af sikkerhed? Det spørgsmål stillede politikere og sagkyndige sig selv i begyndelsen af 1970’erne, da Danmarks godskørselslov blev til. Studerer man bemærkningerne og høringsbidragene til loven fra 1973, går det igen, at man ikke ønskede en situation, hvor forringede vilkår for chauffører gjorde, at de følte sig presset til at køre, når de var trætte, eller sige ja til en tur mere, uden at de havde fået hvilet. Så trafiksikkerheden var i fokus: At en udslidt, træt og presset chauffør ikke måtte sætte sig bag rattet i et tonstungt køretøj og køre ud i trafikken, til fare for andre trafikanter. Med indmeldelsen i det daværende EF fulgte der hurtigt fælleseuropæiske regler efter, som ligeledes søgte at regulere vognmandserhvervet ud fra såvel ønsket om ordnede forhold som højere trafiksikkerhed. Bred enighed i årtier Skiftende politiske flertal i Folketingssalen har værnet om de indsigter og de logikker i mere end 40 år. Ikke fordi de ikke har været anfægtet eller været oppe til genovervejelse. Også Kammeradvokaten, altså den danske stats advokat, har såmænd siden anlagt præcis de samme betragtninger om spørgsmålet: At konkurrence på løn- og arbejdsvilkår risikerer at have negativ indfl ydelse på trafiksikkerheden, og at ordende forhold og regulering styrker erhvervet.

20

DTL magasinet

I årevis og med kravet om arbejdskraftens fri bevægelighed – særligt siden den seneste EU udvidelse – har lastbiltransporten imidlertid været udsat for netop dét: Konkurrence på løn- og arbejdsvilkår. Resultatet er velkendt: Flere og flere chauffører fra Østeuropa kører nu gods i hele Europa – men de fleste gør det på løn- og arbejdsvilkår langt ringere end i Danmark og Skandinavien og markant ringere end de fleste steder i Vesteuropa.

til at forbedre ydelsernes kvalitet til gavn for udøvere af vejtransporterhvervet, deres kunder og den samlede økonomi, samt til at højne trafiksikkerheden. ”Af hensyn til en loyal konkurrence

Social dumping Det har som bekendt mødt voksende modstand. Dels fordi

øst-chaufførernes arbejdsvilkår ofte er decideret urimelige og ikke EU værdige, dels fordi konkurrencen bliver unfair, når én transport arbejder under ét sæt regler (eller nærmest uden regler) og en anden transport er bundet af krav, forpligtelser, standarder og niveauer for løn- og arbejdsvilkår. Til daglig kalder vi det for unfair konkurrence og social dumping. Også i EU-regi har der været fokus på, at udøvere af vejtransporterhvervet skal have et højt fagligt kvalifikationsniveau, bidrage

bør de fælles regler for udøvelse af vejtransporterhvervet gælde bredest muligt for alle virksomheder” hedder det et sted. EUs perspektiv EU ser det også som en forudsætning for opfyldelse af betingelserne for adgang til vejtransporterhvervet og for en pålidelig kontrol hermed, at virksomhederne rent faktisk har et etableret og varigt forretningssted. Postkasseselskaber og lignende konstruktioner er

JANUAR 2017


derfor uacceptable. Ikke desto mindre er dette flere gange blevet afsløret som udbredt. I lighed med godskørselsloven i Danmark findes der i EU-reglerne også krav om, at vejtransportvirksomheder har et økonomisk grundlag, der opfylder visse mindstekrav, så de kan oprette og drive virksomhed på forsvarlig vis. Også dette handler om vilkårene både for chaufføren, der skal arbejde med materiellet og lastbilen – og for de mennesker der risikerer at møde bilen på vejene. At have godt udstyr, der lever op til sikkerhed, hører med til at drive en god virksomhed og tage ansvar for trafiksikkerheden. Dygtighed som konkurrenceparameter Kvalifikationsniveauet ses også som en vej til at forbedre vejtransportsektorens samfundsøkonomiske effektivitet. Det stiller krav til transportlederne om faglig viden af høj

kvalitet. Og for at sikre loyal konkurrence og at vejtransport foregår i fuld overensstemmelse med reglerne, er det nødvendigt at have et ensartet niveau for tilsyn og kontrol i EU-landene. Det parallelle varebilsmarked Men hvorfor er den historiske diskussion om godskørselsloven relevant for spørgsmålet om varebilerne? Og når nu godskørselslovens

JANUAR 2017

dækningsområde: Biler over 3500 kg, der kører for fremmed regning i dag, er så udfordret – hvorfor skulle sammenlignelige regler for biler under 3500 kg så virke, når de viser sig utilstrækkelige for lastbilerne? Til det første spørgsmål: Fordi man punkt for punkt kan pege på, at de samme overvejelser og bekymringer gør sig gældende for vare- og kurerbilsområdet: Veluddannede chauffør, forhindring af ulykker, modvirkning af social dumping osv. I en tid hvor internethandlen eksploderer, og flere og flere lastbiler får ompakket godset til mindre biler uden for de store byer, så giver det ikke mening, at de små biler ikke er omfattet af reglerne. Godset er jo det samme, og ansvaret for trafiksikkerheden m.m. er ikke mindre. Til det andet spørgsmål: Når det nu ikke dæmmer op for social dumping for lastbilerne – hvorfor skulle det så hjælpe varebilsområdet?

For det første: I dag er varebilsområdet helt dereguleret. Med krav sammenlignelige med godskørselsloven vil varebilsområdet alt andet lige opleve et løft i retning af ordnede forhold, mere fokus på sikkerhed etc. Det vil være nødvendige – men ikke fuldt tilstrækkelige – tiltag, og et vigtigt første skridt hen imod et tidssvarende og ansvarligt erhverv. For det andet er det klart, at det ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt og med et snuptag

løse alle områdets problemer. Men i kombination med en øget indsats fra SKAT, politi samt Arbejdstilsyn, vil man kunne fange mange af de lovløsheder, der i dag gennemsyrer dele af vare- og kurerbilsområdet. For store dele af varebilsområdet har i årevis lidt under at have unfair konkurrence fra virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft, benytter sort arbejde, betaler en fætter på kontanthjælp 25 kroner for at køre, og ikke betale skat, moms osv. Det parallelle varebilsmarked koster altså både arbejdsgivere og lønmodtagere og ikke mindst samfundet på bundlinjen. På et møde i EU Kommissionens Social Dialog Gruppe den 16. november fremgik det, at 67 procent af respondenterne i høringen om adgang til markedet og til erhvervet var enige i at omfatte varebiler i reglerne for adgang til erhvervet – primært vognmænd fra hele EU. Dermed står det også fast, at hvor EU-landene for så vidt angår de store lastbiler (over 3.500 kg) har en uenighed, der groft sagt deler mellem Øst- og Vesteuropa, så er der i EU-kredsen en langt bredere fælles forståelse af problemerne på arbejdsmarkedet for biler under 3.500 kg. Flertal for EU-regulering I EU-Kommissionens Social Dialog Gruppe forventes en indsats på varebilsområdet at forbedre arbejdsvilkårene og fremme jobskabelsen. 69 procent er således enige i at inkludere varebiler i regler for adgang til markedet – med stærk støtte fra vognmandserhvervet: “67 % of respondents of the consultation on access to the market and to the profession agreed to include less than 3,5 T in rules for access to the profession – mainly hauliers from all over EU. Expected to improve working conditions and promote job creation. 69% agreed to include lighter vehicles in rules for access to market – strong support from hauliers”, som det – umisforståeligt – hedder i mødereferatet. Problemerne i branchen illustreres måske bedst ved det faktum, at post- og kurertjenesterne lider under en meget lav overlevelsesgrad. Ca. hver 5. virksomhed drejer nøglen om hvert år. Blandt fragtvognmænd er overlevelsesgraden væsentlig bedre med kun det halve antal lukkede virksomheder pr. år. – nemlig hver 10. Der er således en lang række tungtvejende grunde til at igangsætte en proces i retning af bedre regulering, ordnede forhold og bekæmpelse af socialt bedrageri og social dumping og unfair konkurrence.

DTL magasinet

21


INTERVIEW MADS LYNDERUP

MIG & MIN

LASTBIL

Tekst og fotos af Finn Bjerremand

Mads Lynderup har transporten i blodet som fjerde generation i firmaet, der blev stiftet af hans oldefar.

Fjerde generation har uddannelsespapirerne i orden:

HÅNDTERER DE TUNGE LØFT Ikke alle unge lader sig skræmme væk fra transporterhvervet. Nej, der findes nogle, som blæser på alle fordommene om livet på gummihjul, og går all in for at køre og løse de spændende opgaver i en hektisk branche. En af dem er Mads Lynderup, 22, fra Vejle. Kort før jul afsluttede han sin uddannelse som godschauffør hos EUC Lillebælt i Fredericia. Derefter er han begyndt som chauffør og kranfører hos Knud Gade A/S i Vejle.

22

DTL magasinet

Her hersker han i en treakslet Volvo FH460 med en 40 t/m PM kran. Med denne lastvogn og en tilkoblet trailer eller blokvogn, der altid vælges ud af firmaets flåde og efter behovet ved den enkelte opgave, løser han specialiserede transport- og kranopgaver over hele landet. Mads Lynderup har gennem tre år været hele registeret igennem, når det gælder uddannelse som chauffør med sigte på særtrans-

Vogntoget indgår i et teamwork med at placere en række pavilloner.

JANUAR 2017


port og kranbetjening. Lige nu mangler han kun mobilkrancertifikatet og en STA-uddannelse (følgebilsfører) for at være topuddannet til hele særtransportområdet. På trods af tre års uddannelse er Mads dog opsat på at tage af sted på uddannelsen til mobilkransfører, når lejligheden byder sig til. DTL Magasinet mødte Mads en dag, hvor han som en del af et team fra Knud Gade A/S stod for transport og opstilling af et antal pavilloner. Hos Knud Gade arbejder man nemlig ofte i teams, hvor der er store kranvogne eller mobilkraner på både lastestedet og på aflæssestedet. Her sørger lastvognstog som Mads’ for, at godset bliver transporteret sikkert frem, så kranerne undgår spildtid. Ved at arbejde i et team, hjælper man også hinanden, så opgaverne bliver løst så godt og effektivt som muligt. Ind imellem laster og losser han også selv gods med PM-kranen eller laver mindre montageopgaver. Fjerde generation Når Mads kører hos Knud Gade, er det ikke helt tilfældigt. Han er nemlig den fjerde generation i familiefirmaet, som hans oldefar har stiftet, og hvor hans far gennem mange år har stået for driften af værkstedet. Siden han gik ud af 10. klasse har han sideløbende lavet småjobs i firmaet. Efter at have prøvet lidt andet, blev det transportbranchen, som vandt. Og han valgte derefter at lære faget helt fra bunden på den rigtig måde. Det har han ikke fortrudt, og i dag har han papir på sin uddannelse. Det er en god uddannelse og især

SALG: Kenneth Nielsen: +45 40 35 20 07 Lars Iversen: +45 40 35 20 08

Kranfører Mads Lynderup i sin Volvo og den fireakslede maskintrailer.

på svendeforløbet havde EUC Lillebælt gode lærere siger han. Mads opnåede da også et 10 tal både i den praktiske og den teoretiske prøve på chaufføruddannelsen. Volvo classic Volvo lastvognen, som Mads kører med hver dag, er en Classic udgave fra 2012 med I-Shift gearskifte, og »den kører bare rigtig godt« som Mads siger. Han tilføjer, at PM-kranen på lastvognen, er den eneste PM-kran firmaet har. Den har dog aldrig givet anledning til nogen kritik og kører problemfrit, siger Mads, inden han skal til at bakke ind til den store lastvognsmonterede kran, som skal løfte den store pavillon af den tilkoblede 4-akslede maskintrailer og sætte pavillonen på plads på det støbte fundament. Pavillonerne, der stilles op i Skanderborg, skal være midlertidigt hjem for nogle beboere, som skal have renoveret deres lejligheder. …. Endnu en spændende opgave i løbet af arbejdsdagen.

Som medlem af DTL får du op til 28% rabat på dine private forsikringer Kontakt os i transportteamet for et godt tilbud på dine private forsikringer på 33 55 50 50.

Rabat ved 1 kerneforsikring*

15%

Rabat ved 2 kerneforsikringer*

23%

Rabat ved 3 kerneforsikringer*

28%

* Rabatsatserne gælder kerneforsikringer, dvs. indboforsikring, husforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, fritidshusforsikring og lystbådeforsikring med kasko. Der tages forbehold for trykfejl. 01.17. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638

Køb & salg af dit brugte materiel.

Kontant afregning! Lastbiler · Trækkere Sættevogne · Anhængere Entreprenørmaskiner

FØLG OS PÅ FACEBOOK

facebook.com/euronor.dk

Hermesvej 15 · DK-6330 Padborg · www.euronor.dk · mail@euronor.dk

INDKØB: VEST Jan Løw-Larsen +45 40 55 50 90 ØST Heino Johansen: +45 60 88 88 66


TEST LASTBILER

TEST

Tekst og fotos af Finn Bjerremand

PÅ GAS GENNEM BYEN

IVECO EUROCARGO – GAS

Vælges biogas fremfor naturgas, er der en klar CO2-gevinst Gas som erstatning for diesel kan bidrage til renere byluft og et lavere CO2-udslip, så ikke mindst derfor har DTL Magasinet valgt at præsentere læserne for denne lette gas-distributionsbil, EuroCargo, FINN BJERREMAND fra Iveco. Og for en gangs skyld tester vi en tom lastvogn. Det er der en god grund til. Vognen hører nemlig hjemme i Italien og er udstyret med et meget flot distributionslad fremstillet i meget lette materialer. Men tilsyneladende har man i Italien ikke helt den samme indstilling til surring af gods, som man har længere nordpå i Tyskland, Sverige og her i Danmark. I hvert fald har ladet ingen surringsøjer af nogen art, og da den eneste tilgængelige ballast bestod af betonklodser på paller, så var der ingen, som ville tage ansvaret for at laste dem. Det usædvanlige er som nævnt, at vognen i stedet for diesel kører på naturgas – og der ser jo ud til at være mere og mere fremdrift i netop gassen.

TESTKØRER

Derfor er gas-vognen en relevant løsning til en transportvirksomhed, der har brug for en let lastvogn. Hvis man så vælger at udskifte naturgassen med biogas, ja så batter det noget på CO2regnskabet. Drejningsmomentet er OK Versionen hedder EuroCargo ML120EL21/P. Der er en sekscylindret Tector motor på 5,88 liter slagvolumen, som har en topydelse på 204 hk og 750 Nm. En gasmotor har jo tændrør ligesom i en typisk benzinmotor, og ofte er disse motorer ikke særlige glade for at skulle trække så meget som dieselmotoren. Alligevel kan EuroCargo’en præstere et drejningsmoment på 750 Nm i feltet mellem 1300 og 1800 o/m, og det er jo tilstrækkeligt til denne vogns størrelse. Transmissionen består af en manuel betjent ZF 9S75 med ni fremadgående gear.

Det må betegnes som den største ulempe ved vognen. Havde den i stedet været udstyret med en Allison transmission med fuldautomatisk gearskifte, ville det give en mere komfortabel kørsel, og det er absolut en fordel ved bydistribution. Gearkassen er dog let betjent, når man har fundet ud af, hvor de enkelte gear passer. Bagakslen, der er ophængt med fire luftbælge, er fra ArvinMeritor S.R. og er af typen MS08-125 med en udveksling på 4,3, som er ganske passende. Forakslen er en Iveco aksel ophængt med parabelfjedre, og det tilladte akseltryk kan ved fuld last fordeles med op til 4.480 kg på forakslen og 8.480 kg på bagakslen - dog begrænset af 12.000 kg totalvægt. Vognens akselafstand er på 4.185 mm. Det giver en god manøvreevne. CNG-brændstoffet befinder sig i seks 80 liters tanke fordelt på hver side af chassiset og en samlet mængde på maksimal 480 liter CNG. Elektrisk bremse Som godt ekstraudstyr er netop denne vogn bestykket med en Telma tilsatsbremse, der er en form for elektrisk bremse. En

Iveco har lanceret denne lette distributionsbil, der kører på gas.


god løsning som på grund af forhøjet brandfare ikke må anvendes på lastvogne, som transporterer farligt gods. Telma’en er monteret ude ved midterlejet på kardanakslen, hvorved der selvfølgelig tages vægt fra lastevnen ved, at der er lavet ophæng i chassiset. Når vognen har en Telma tilsatsbremse, er det fordi, det ikke er muligt at anvende en motorbremse med så højt effektivitet på en gasmotor som på en dieselmotor. En transmission med en form for automatiseret gearskifte og automatisk koblingsbetjening, hvor der også er integreret en retarder, eller intarder, som ZF bygger til de mellemstore

lastvogne, er dog langt at foretrække. Denne løsning er dog ikke helt tilgængelig i den lette ende.

Telma bremsen sidder midt under vognen skudt ind imellem kardanakslerne.

Der er uden tvivl et marked for CNG-versionen, hvis man ellers vil betale for det.

God førerplads EuroCargo-serien er blevet godt opdateret - som beskrevet i en prøvekørsel i DTL Magasinet i februar 2016. Vognen har en god førerplads med lyse og venlige forhold, hvor der er godt udsyn både gennem forruden og ud gennem dørenes ruder, ligesom spejlene er fornuftigt bygget. EuroCargo CNG kører som den skal - med en god motorkultur, der fraviger en normal

diesellyd. Ud ad vejen går det bare, og vognen snor sig fint gennem bytrafik. Der er uden tvivl et marked for CNG-versionen, hvis man ellers vil betale, fordi den er dyrere i anskaffelse end dieselversionen, og brændstoffet er ikke billigere end diesel. Alt i alt en behagelig oplevelse at prøvekøre Iveco EuroCargo CNG, selv om testkørslen ikke bød på mulighed for virkelig at få afprøvet vognens trækkraft. Det må læserne have til gode til en anden gang.

Det fine lad i lette materialer har ingen surringsøjer af nogen art. Det begrænser, hvad der kan transporteres.

TOTALLØSNINGEN

GENERALFORSAMLING DANAFFALD holder ordinær generalforsamling: Fredag den 24. februar 2017 Kl. 10.00 Rundvisning på Amager Bakke, Kraftværksvej 31, 2300 København S Kl. 11.30 Generalforsamling på hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 København S. Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter. Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest 3 uger inden generalforsamlingen.

TRANSPORTBRANCHENS FORETRUKNE UDDANNELSESPARTNER Vi klarer følgende: • Vi holder øje med udløbsdatoen på de lovpligtige beviser - EU Kvalifikation bus / EU Kvalifikation lastbil - Befordring af bevægelseshæmmede - Vejen som arbejdsplads 1 dags + 2 dags - Farligt gods (ADR) - alle kurser - Sprøjtecertifikat, opfølgningskursus • • • • • •

Vi indkalder medarbejderne til efteruddannelse Vi søger refusion for løntab inkl. kompetencefonde Vi vejleder omkring medarbejdernes kompetencebehov Vi rådgiver og vejleder omkring uddannelse Vi vejleder og rådgiver om kompetencefonde Vi sørger for en RealKompeteVurdering (RKV) af medarbejderne

Kunne I som virksomhed tænke jer at være en del af AMU-Fyn’s totalløsning? Kontakt uddannelseskonsulent Karin Kjerside Sørensen på tlf. 22 10 41 11.

Bestyrelsen C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk


TEST VAREBILER

TEST

Tekst og foto af Carsten Teiner

STÆRKT UDSPIL FRA VW

VW CRAFTER

På de fleste punkter er den ny VW Crafter forgængeren overlegen

En tidligere prøvekørsel af den nye VW Crafter som for-serie model i Tyskland viste til nogen overraskelse hvor færdigbygget, den var. Nu har jeg så prøvet den i Sydspanien som produktionsmodel, og der var ingen forskel. Bilen er stadig imponerende – og meget støjsvag. Enkelte journalister mente, at en varebil, der kører som en personbil, er farlig – fordi chaufføren glemmer, at vejgreb og bremseegenskaber med læs ikke kan blive så gode som i en personbil. Noget pjat siger jeg – det er vel sådan, at en erhvervschauffør skal have det ekstra godt. Han sidder jo en hel arbejdsdag bag rattet. Med Crafter har VW formået at bygge en stor varebil med en fornem kørselskomfort, fine køreegenskaber og klassens højeste grad af sikkerhed. Den ekstra test i det sydspanske gik ud på at køre både den nuværende/udgående udgave sammen

LED lys i varerummet er standard.

26

DTL magasinet

TESTKØRER

Den nye Crafter badet i sydspansk sol.

CARSTEN TEINER med den nye model, og det er utroligt, så meget den nye udgave er forbedret – mindre krængning i sving og blødere gearskift. Servostyringen er elektrisk, så den kan styre alene ved at følge afstribningen på vejen – dermed er den forberedt til at blive selvkørende. Crafter er virkelig letkørt med en meget præcis styring – også i sving. Den har en let styring med det lille rat. Læg dertil den forbedrede komfort i bilernes ergoComfort sæde med 14 indstillingsmuligheder. Vælger man sædet med ergoActive funktionen får man ydermere et sæde med massagefunktion i lænden! Hele instrumenteringen er veludformet, og betjeningen er logisk. Der kan fås otte tommer touch screen. Der er også masser af aflæggeplads i kabinen. Crafter har – så længe bilen blev bygget sammen med MercedesBenz Sprinter – kun kunnet fås alene med baghjulstræk samt avanceret firehjulstræk fra Achleitner. Nu bygger man selv bilen på en ny fabrik i Polen, som vi har beskrevet tidligere. Så nu kan man – efter 10 år – gøre, som man vil. I den nye udgave begynder man med forhjulstræk og tværliggende

motor. Senere i år kommer så baghjulstræk og langsliggende motor og 4Motion firehjulstræk med Haldex kobling fra VW selv. En eludgave med op mod 500 km rækkevidde, e-Crafter, kommer også i år. Med en topfart på 80 km/t er det primært en bil, der skal klare leverancer i byerne. Den havde premiere på IAA transportmessen i efteråret. Identisk MAN TGE Fabrikken i Polen skal også bygge den teknisk identiske MAN versionen TGE, som kommer til Danmark til efteråret. Hos VW forventer man, at 20 procent af produktionen skal være MAN TGE. Den skaffer en fordel til MAN – og vil øge porteføljen væsentligt hos VW Nutzfahrzeuge. For Crafter forventes en fordobling af salget frem til 2020 – fra 50.000 enheder i 2015. Med teknikken forskibs har VW kunnet sænke frihøjden og dermed indstigningshøjden med 10 cm i forhjulstækkeren. De øvrige vil fortsat være højere at komme ind i – men det er jo også nødvendigt for off road udgaven. Langt bedre præstationer får den nye VW Crafter også. De to-liters TDI dieselmotor får 102-, 122, 140- og 177 hk, men der spøger også en 3-liters V6 maskine på 224

hk, som fås til den nye Amarok V6. Alle motorer er udviklet af VW selv – og anvendes delvist også til VW’s andre køretøjer. De er langt smidigere end før – med bedre drejningsmoment. Således havde vi trækkraft i sjette gear i den testede 177 hk udgave fra 1.200 omdrejninger – eller fra 60 km/t. Cirka fra 50 km/t i femte gear. Så man skal ikke skifte så meget gear i byen som før – for i den 163 hk testede nuværende udgave skulle man op til 80 km/t eller 2.000 omdrejninger, før der var trækkraft i topgear – og fra 70 km/t i femte gear – og fra 50 km/t i tredje. Med den 140 hk var resultatet også trækkraft i sjette gear fra 1.200 omdrejninger – endda med 550 kg nyttelast. Den lille motor på 102 hk vil kun blive solgt i begrænset omfang i Danmark. Den nye Crafter bliver ca. 15 procent mere økonomisk end forgængeren – og serviceintervallerne bliver længere. Mange af sikkerhedsdetaljerne er ekstraudstyr. Meget er dog standard. Det gælder bl.a. sidevindsassistent, linjevogter, parkeringsadvarsel, oliefyr, aircondition, armlæn og sædevarme. Andre sikkerhedsdetaljer bliver ekstraudstyr, fx en avanceret nødbremse. LED lys for og bag er

JANUAR 2017


VW CRAFTER 177 HK

ekstra til ca. 10.000 kr., men LED lys i varerummet er standard. Et system, der bremser bilen, hvis der er tværkørende trafik, når man bakker ud af en indkørsel eller p-plads, er også ekstraudstyr. Bilen har skivebremser overalt – samt esc stabilitetskontrol. Man kan også vælge sensorer på siden af bilen, så man advares, hvis man kommer for tæt på forhindringer. Navigation fås også – ligesom avanceret infotainmentsystem og connectivity-system. »Vi satser på at prissætte Crafter konkurrencedygtigt, når vi lancerer den til marts. Vi har store forventninger til bilen og regner med at øge salg og markedsandel betydeligt. I dag er den største 163 hk udgave den bedst sælgende – og vi tror også, at den store (177 hk) udgave vil være bestseller i den nye udgave,« siger Nicolai Farganis, der er marketingchef for VW Erhvervsbiler i Danmark. Automatgears udgaven prøvede

vi også – og selv om det ikke er en dobbeltkoblingsudgave, men en nyudviklet 8 trins torque converter udgave, fungerer den godt, konstaterede jeg. Det er dog kun en for-serie-gearkasse – så den havde svært ved at geare op, når jeg accelererede op ad bakke. I Danmark ventes det, at op mod 30 procent af bilerne får automatgear. Crafter fås i fire basisudgaver – og kan fås i tre længder og tre højder – i alt 69 versioner. Nyttelasten er forøget og varerummet er større. Der er flere fastspændingsmuligheder – og så giver den lavere frihøjde en lavere indstigning og læssehøjde i den forhjulstrukne udgave. Og der er fem varerumsstørrelser at vælge imellem – det største varerum er på 18,3 kubikmeter med plads til seks europaller. Crafter fik prisen ‘International Van of the Year 2017’ ved IAA messen I Hannover.

Det er let at bakke en Crafter med trailer, når den har fabriksmonteret trækkrog.

JANUAR 2017

FOTO: ENIRO

MOTOR: 1.968 CCM. MED BITURBO YDELSE: 177 HK V. 3.600 OMDR. MOMENT: 410 NM V. 1.500-2.000 OMDR. MILJØ: EURO 6 MED SCR TEKNIK OG PARTIKELFILTER GEAR: 6 TRINS MAN./8 TRINS AUT. TOPFART MAX: 165 KM/T. STYRETØJ: ELEKTROMEKANISK STYRETØJ AFFJEDRING: UAFHÆNGIG FOR/STIV BAGAKSEL BREMSER: FIRE SKIVEBREMSER (VENTILERED), ESC TRAILERVÆGT: 3,0-3.5 TON FORBRUGSSNIT: 13,3 KM/L CO2 UDSLIP G/S: 196 G/KM

DTL har fornyet aftalen om annoncering på nettet hos Krak – og nu også De Gule Sider.

DTL-vognmænd får 25 procent rabat hos Krak og De Gule Sider DTL – Danske Vognmænd har fornyet den to år gamle samarbejdsaftale med Eniro, så DTLs medlemmer fremover får 25 procent rabat på alle produkter hos Krak og De Gule sider. Aftalen gør det billigere for DTL-vognmændene at synliggøre sig på nettet over for kunderne. »Den nye aftale er mere enkel end den gamle aftale, hvor rabatterne var afhængige af, hvilke annonceringspakker, man købte. Fremover får vores medlemmer generelt en rabat på 25 procent på alle produkter ved køb hos KRAK og De Gule Sider,« siger underdirektør Frank Davidsen. Til forskel fra den gamle aftale kan DTL-vognmændene nu også få rabatten på onlineannoncering på De Gule Sider. »Før var De Gule Sider ikke omfattet af vores aftaler med brancheforeninger, men det er de nu. Krak har traditionelt haft samarbejde med erhvervslivets brancheforeninger, fordi vi i fælleskab kan give medlemmerne nogle fordel« siger Jan Vraagaard Jensen, marketingchef hos Eniro.

Gratis fotos Ud over rabatten får medlemmerne gratis: • Et profilbillede, der kan vise virksomheden • En firmabeskrivelse • Et nøgleord, der kan bruges af kunderne til at finde frem til dig »Den forenklede aftale betyder også, at fx små videoklip om virksomheden eller foto-streams med forskellige billeder også er omfattet af rabatten på de 25 procent,« tilføjer Jan Vraagaard Jensen. »For vores medlemmer betyder aftalen, at de kan skille sig ud fra andre vognmænd ved at signalere, at de er medlemmer af brancheorganisationen DTL – Danske Vognmænd, der arbejder for ordnede og fair forhold i transportbranchen. Det bliver let for kunderne i fx et lokalområde at filtrere sig frem til de vognmænd, der er medlemmer af DTL. Krak og De Gule Sider er fortsat meget vigtige markedsføringskanaler,« siger Frank Davidsen.


SPECIALSIDER KRANER, TRAILERE OG LÆSSEGREJ

TANKVOGNTOGET MED DET HELE Opbygninger med pumper til transport og selvaflæsning af olieprodukter kræver avanceret grej Opbygningen til tankvogne er normalt dyre. Og i den helt kostbare ende er forvogn-hænger-kombinationer med eget pumpeværk. I mange benzin- og olietankvogne nøjes man med at lade brændstoffet rende ud som frit afløb ad et rør i tankens bund – altså uden pumpning. Det kræver imidlertid gode modtageforhold, hvor tankvognen kan holde tæt ved studsen til tanken. Det kniber straks, hvis det går lidt op i niveau eller mange meter i slange fra aflæssestedet. Derfor efterspørges tankvogne med pumpeanlæg til distribution af olieprodukter i mindre mængder herunder fyringsolie. Med den store investering, som et vogntog med pumpeanlæg i dag repræsenterer, får vognene ofte lov til at køre i mange år, så spritnye tankvognstog er ikke hverdagskost. Fleksibilitet med forvogn hænger Vognmand Claus H. Hansen, CHH Transport A/S, Faaborg, der begyndte som chauffør tilbage i 1984 og blev selvstændig i 1997, har

op til årsskiftet fået leveret et sådant komplet vogntog. Det er faktisk første gang, at den fynske vognmand har fået leveret et helt komplet nyt tankvogntog af denne type. Tidligere har der altid været tale om enkelte køretøjer, når der blev indkøbt nyt materiel. Dog bortset fra i 2005, hvor et nyt trækker-trailervogntog til transport af benzin blev anskaffet Vognmandens nye vogntog består af en Volvo FH 500 i en 6x2

version med en tilhørende fireakslet påhængsvogn opbygget hos HMK Bilcon med pumpeanlæg. Kombinationen giver stor fleksibilitet, fordi forvognen let kan komme

Vognmand Claus H. Hansens nye Volvo lastvogn med den firakslede påhængsvogn.

PRODUKT NYHED: NY MOFFETT M4 NX Oplev den næste generation af medbringertrucks. Moffetts populære M4 er nu erstattet med M4 NX og er pakket med forbedringer, både udvendige og indvendige. Bl.a. er det nu muligt at af- og pålæsse trucken fra jorden. Bedre ydelse Nemmere at vedligeholde Forbedret design Forbedret sikkerhed og komfort Masser af tilvalg og tilbehør Kontakt os for meget mere information. l

l

l

l

l

SAWO A/S // Tlf. 7010 0766 // sawo@sawo.dk

www.sawo.dk

SPECIALISTER I REPERATION AF BLOKVOGNE

Give Trailer Service ApS • Hjortsvangen 26, 7323 Give Telefon 60 10 79 31 • www.givetrailerservice.com


MIN NYE

TRAILER

brændstofforbruget og dækslidtage ind på mere trange steder. Påhængsvognen følger også godt med i sporet og tager sig også kan reduceres. Der er selvfølgelig en effektivt virkende bogielift, som kan let frem, hvor et sættevognstog måske vil hæve akslen ved tomkørsel. Styretøjet er et have sværere ved at manøvrere. Volvo Dynamic Steering, der letter arbejdet Lastvognschassiset er konstrueret til maks. 60 ton vogntogsvægt og anvendelse i omgivel- med at styre betydeligt. Bremsesystem er sestemperaturer fra ca. -25 grader til op mod + 40 grader. Motoren er en D13K500 på 13 l. slagvolumen og med en topeffekt på 368 kW/500 HK, som afgives i omdrejningssegmentet mellem 1400 til 1800 o/m samt et drejningsmoment på hele 2500 Nm, som er til stede i feltet mellem 1000 til 1400 o/m. Motoren har den effektive VEB+ motorbremse og har både EGR og SCR-katalysator til efterbehandling af udstødningen. Transmissionen Et kig ind i påhængsvognens teknikskab. omfatter en AT2612F I Shift Volvo gearkasse, der består af en split/ med en EBS mediumpakke, som indeholder rangegearkasse med 12 gear frem og 4 bakfaciliteter som blokeringsfrie bremser, bakgear. Der er fuldautomatisk gearskiftesystem kestarthjælp, brake assistant, traction control, uden koblingspedal, og gearskiftesystemet er styring af spærredifferentiale, overvågning af elektronisk styret. bremseslitage med advarsel m.m. BremsepakDet tekniske foraksel tryk er på 8 ton, og ken omfatter også ESP (Elektronisk Stabilitets alle aksler er ophængt med luftaffjedring. Det Program), som bl.a. kan afbremse hvert hjul tekniske bagakseltryk er på 19 ton og bogiefor sig, således at risikoen for at vælte reduceakslen er el-hydraulisk styret, hvorved både

res. Der er også ACC (Adaptive CruiseControl med intelligent fartholder, FCW (der advarer mod farer for kollision) samt automatisk nødbremsefunktion, hvor systemet både reagerer på stationære objekter og objekter i bevægelse. Der er også sporassistent, der automatisk advarer, hvis vognen ufrivilligt er ved at forlade sin kørebane. Systemet er aktivt ved hastigheder over 60 km/t, og advarer udelukkende ved forsøg på vognbaneskift, hvor blinklyset ikke er aktiveret. Tankvognen har også en alkolås. SafeCon styrer aflæsningen Forvognen har en tank med fire rum, som kan rumme 20 m3, og er forberedt til drop på tankstationer over API kobling samt gennem en fælleskobling. Der er monteret SafeCon tankbilsstyring af generation 2, som er udviklet af HMK Bilcon. SafeCon klarer styringen af alle opbygningens funktioner og betjenes på samme skærm som MT litertælleren fra Sam system. Aflæsning kan finde sted både fra forvognens egen tank og direkte fra tankpåhængs-

- KRANER TIL DE HØJE & TUNGE OPGAVER EFFER Krancenter A/S

|

Trueholmvej 2

|

8381 Tilst

|

Tlf. 7215 9228

|

salg@effer.dk

“JH TRANSPORT, SKJERN ØNSKES TIL LYKKE MED DERES NYE panther SENGETRAILER” SENGENS LÆNGDE 15.000 MM, LÆSSEHØJDE 300 MM, HØJDE OVER AKSLERNE 850 MM

Ellehammersvej 2 6100 Haderslev

Telefon: 40 74 03 03 www.bplatz.dk

DU OG DIN FAMILIE ØNSKES ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

|

....HELT OP I 300 TM KLASSEN...

www.effer.dk


SPECIALSIDER KRANER, TRAILERE OG LÆSSEGREJ

med seks rum med et total rumindhold på 32 m3. Pumpeprocessen styres fra SafeCon systemet på forvognen, og påhængsvognen er ligeledes forberedt til drop på stationer over API kobling samt gennem en fælleskobling og sug til forvognen. Påhængsvognen er lige som forvognen også udstyret med bak-kamera og ledbelysning. Påhængsvognens undervogn er bygget i aluminium og akslerne er 9 ton BPW Vogntoget er spækket med teknik og med skivebremser sikkerhedsudstyr. og singlemonterede hjul. Bremsesystemet er et sug fra påhængsvognens tank. Wabco ABS/EBSanlæg med RSS Tankopbygningen omfatter også retningsstabilitetsstyring, som led-belysning og bak-kamera. modvirker vælteulykker. Lastvognen er også komplet Alt i alt et flot tankvogntog ADR-udstyret i ADR klassifikamed et højt niveau på alle leder tion EXII, EXIII, AT, FL og OX og og kanter. Jo Claus H. Hansen har med hovedafbryder, der betjenes fremtidssikret sig mange år frem. i instrumentpanelet og bag på førerhuset. Påhængsvognen har en tank vognen, enten gennem en af de to slangetromler eller 3” direkte af pumpning via 3” slange. Der er også monteret slangepålægger og elektrisk håndbetjent kontrol af indtrækket for slangetromlerne, og der er selvfølgelig

Den rigtige løsning er altid den billigste

3- og 4-akslet letvægts-tip-anhænger • Letvægts-tippelad Letvægts-ladkasser • Opbygning af trækker • Fastladsanhænger og forvogns-opbygninger • Krog- og wirehejsopbygninger • Pendel-ladkasser • Kran-opbygninger

Schmidt Tip ApS · Industrivej 23 · 6240 Løgumkloster · schmidt.tip@gmail.com Thomas Schmidt 2080 0578 · Mogens Schmidt 2080 0579

Vores løsninger er bygget til effektive transporter – Hvilken løsning skal vi bygge til dig? Kvalitet til tiden, og til den rigtige pris – ring til mig og lad os sammen finde løsningen, der passer til dine behov.

Korsdal Trailer A/S www.korsdaltrailer.dk

Tel. +45 40 13 65 77 henrik@korsdaltrailer.dk

Se den aktuelle lagerliste, over nye og brugte trailere til omgående levering, på vores hjemmeside.


Tilfredshed med ny dimensionsbekendtgørelse DTL- Danske Vognmænd ser med tilfredshed på flere af ændringerne i den nye dimensionsbekendtgørelse. Den regulerer bl.a. køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk. Her er kort de vigtigste ændringer: Femten cm mere til transport af lange containere §10 stk. 4. siger, at vogntog, som består af en bil med sættevogn, der er forsynet med container eller veksellad med en længde på 45 fod, må have en længde, der ikke overstiger 16,65 m, forudsat at vejtransporten af den pågældende container eller veksellad indgår i international transport. Et ton mere til lastvogne med alternative drivmidler Motorkøretøjer, der anvender alternativ brændstofteknologi, har også fået en kompensation for den ekstra vægt, som forskelligt udstyr kan medføre i anledning af de alternative drivmidler. § 22 stk. 2, 1, hedder: For bil med to aksler, som bruger alternative brændstoffer, jf. bilag 1, undtagen bus: 18.000 kg forhøjet med den ekstra vægt, der kræves til den alternative brændstofteknologi, dog højst 1.000 kg. og tilsvarende har 3-akslede lastvogne med

KÆRRE TIL MODULVOGNTOG

alternativ fremdrift mulighed for at hæve totalvægten til 27.000 kg. Længe ventet regel for akselafstand I §22 stk. 6. kan man læse, at på et sættevognstog med en faktisk totalvægt på mere end 44.000 kg skal afstanden mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel være mindst 3,0 m. Det betyder, at fx 6-akslede sættevognstog med mere end 3,0 m akselafstand mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel, kan nå helt op til 50 ton totalvægt. 7-akslede vogntog, der overholder samme akselafstandskrav, men ikke kan overholde et tilsvarende akselafstandskrav på 4,0 m, må have en totalvægt på op til 54.000. Indtil nu har 7-akslede sættevognstog, der ikke kan overholde kravet om 4,0 m mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel, som er kravet for at kunne køre med 56.000 kg totalvægt, ikke kunnet komme højere op end 44.000 kg totalvægt. Så der er ingen tvivl om, at denne nye regel vil blive godt modtaget. Samtidig vil ændringen få flere vognmænd til at overveje at anskaffe sig 3-akslede tipsættevogne frem for 2-akslede tipsættevogne, når der skal indkøbes korte tipsættevogne.

Siden forsøget med modulvogntog startede, har det været helt klart, at en kærre, også kaldet en påhængsvogn med fast trækstang, indgår som det bageste modul i et modulvogntog af typen MVT2. Denne kombination består netop af et sættevognstog og en kærre. Til gengæld har det været uklart, om det bageste modul i en såkaldt MVT4kombination kan være en påhængsvogn med fast trækstang. MVT4 er en kombination, der består af kun to moduler: En lastvogn, bygget op som en forvogn, og en tilkoblet påhængsvogn, hvor den samlede totallængde ikke kan overstige 24 m. Nu har Færdselsstyrelsen imidlertid slået fast over for DTL, at efter bekendtgørelsens ordlyd omfatter type 4 også kærre: påhængsvogn med stiv trækstang. Det vil uden tvivl blive godt modtaget blandt vognmændene, hvor mange vil kunne udnytte muligheden for at kunne køre under regelsættet for modulvogntog med forvogn-kærrekombinationer.

Nye lagerkøretøjer til omgående levering AMT AO365 3 akslet overføringsanhænger; 6,5-7 m kasser Leasing fra kr. 3.250,- */ **

AMT TG400 36 m3 4 akslet tiptrailer Leasing fra kr. 4.575,- */ **

Følg os på Facebook * Beregnet ud fra grundprisen på køretøjet ** Betinget af finansierings godkendelse Køretøjerne kan være vist med ekstraudstyr

AMT TK400 60 m3 4 akslet tiptrailer. Leasing fra kr. 4.544,- */ **

JANUAR 2017

AMT KT300 3 akslet 3-vejs tipkærre Leasing fra kr. 3.297,- */ **

Engelsholmvej 27 B 8940 Randers SV Tel.: + 45 87 10 00 36

Kontakt: Salgskonsulent Søren Holde 2158 1919

www.mtdkas.com info@mtdkas.com

DTL magasinet

31


SPECIALSIDER KRANER, TRAILERE OG LÆSSEGREJ

Blokvognsplade bliver til nummerplade

Når medlemmerne af DTLs Kran-Blok Erfa holder årsmøde på Scandic Hotel i Odense 28. januar, får de også input om, hvordan det er at få en tur i retten, beskrevet af en af landets mest erfarne advokater i transportsager, Jacob Forman. Han beretter om, hvordan man først skal vurdere, hvorvidt det overhovedet giver mening at prøve en sag i retten. Her-

efter fortæller han om, hvordan man som vognmand forbereder sig på selv at føre en sag i byretten og bl.a. om, hvem der kan møde, adfærd med mere. Og hvordan man finder de bedste argumenter for ikke at blive dømt, og hvordan man bedst får dem frem i retssalen – samt ikke mindst om, hvad man kan forvente fra anklager og vidner. FOTO: FORMAN & ROUVILLIAN ADVOKATER

Folketinget vedtog inden årsskiftet, at blokvogne nu bliver registreret i Køretøjsregistret, så de kan få udskrevet en EU-registreringsattest til brug i udlandet. Samtidig bliver de gamle blokvognsplader erstattet af rigtige, gule nummerplader. For DTLs Kran-Blok Erfa er det et årelangt ønske, der omsider opfyldes. Ikke mindst fordi det har givet transportører problemer, når de har kørt med blokvogne i andre EU-lande på de særlige blokvognsplader, der ikke er registreret i Det digitale Motorregister. Derved har køretøjerne juridisk været at betragte som ikke-indregistrerede. »Vi er stærkt tilfredse med, at det gamle problem er elimineret. Det vil i fremtiden gøre det lettere at operere i udlandet for danske særtransportører, ligesom administrationen af syn af materiellet bliver mere enkelt. Det er også glædeligt, at overgangen til den gule nummerplade ikke vil ændre på anvendelsesmulighederne for materiellet,« siger kranblokgruppens formand Frank Segall.

ADVOKAT GÆSTER KRAN-BLOKS ÅRSMØDE

Advokat Jacob Forman fortæller om, hvordan man som vognmand kan vinde en sag i byretten.

SENNEBOGEN 6113E 120t larvebåndskran kørsel og teleskopering med fuld byrde i krogen

32

DTL magasinet

JANUAR 2017


NYHEDER NOTITSER

Årets Transportvirksomhed:

PÅ VEJ MOD OPLØBET De kommende måneder kører Årets Transportvirksomhed 2017 ind på opløbsstrækningen. Forløbet ser således ud: 1. marts er fristen for at indstille en virksomhed. Derefter voterer dommerkomiteen, som består af en repræsentant fra hver af DTLs fem regioner 25. marts kåres de tre ÅTV-finalister på Transport 2017 på DTLs stand i MCH. Umiddelbart derefter åbner afstemningen om at blive Årets Transportvirksomhed 2017: Afstemningen om at blive Årets Transportvirksomhed afvikles over to omgange: Først en afstemning via Facebook, som løber fra d. 25. marts til d. 19. maj. Dernæst en sms-afstemning som åbner d. 19. maj og lukker d. 20. maj, umiddelbart før kåringen af Årets Transportvirksomhed på DTLs generalforsamling i Aarhus lørdag d. 20. maj.

APP 2:

APP 1:

Lettere indberetninger Danmarks Statistik har udviklet en ny app til smartphonen, der kan lette indberetningen til vejgodsstatistikken. I efterhånden en del år har DTL-Danske Vognmænd arbejdet på at få lettet vognmændenes bøvl og besvær med at indberette deres godskørsel til Danmarks Statistik. Nu kan DTL glæde sine medlemmer med, at Danmarks Statistik efter input fra branchen har udgivet et nyt værktøj i form af en app til smartphone eller tablet, der gerne skulle kunne aflaste mange vognmænd med at få foretaget den lovpligtige indberetning. App’en, som findes til både Android (Samsung mfl.) fra

JANUAR 2017

version Android 4.4 og højere og til Apple fra iOS-version 6 og højere, kan findes her: www.dst.dk/godsapp. Her kan du også finde videovejledninger til, hvordan app’en bruges og kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål til brugen af eller forslag til forbedringer af app’en. Den nye app er ikke den endelige løsning på indberetningsbyrden, men et godt og vigtigt skridt på vejen til at nedbringe byrden, som DTLDanske Vognmænd fortsat arbejder målrettet på. DTL Magasinet skal nok vende tilbage med flere oplysninger om dette gode.

Lettere servicetjek TUR Forlag har udviklet en ny app til smartphonen med mere, der samler og forenkler de mange rutinetjek, der foretages på skoler og ude på virksomhederne. App’en skal gøre det nemmere for det adminstrative personale at holde styr på de tunge og komplekse

arbejdsgange i virksomhederne, hvor der dagligt, ugentligt eller månedligt skal laves de samme servicetjek af maskiner, lastbiler, lager, byggepladser og meget mere. Læs mere på TURs hjemmeside.

TYSK MINDSTELØN – NY ONLINE REGISTRERING De tyske myndigheder har åbnet en ny online registrering, hvor udenlandske arbejdsgivere kan registrere deres medarbejdere udstationeret i Tyskland. Dette indebærer ingen ændringer i selve registreringsproceduren. Online registreringen er til rådighed på portalen www.meldeportal-mindestlohn.de Registreringsformularen er også tilgængelig på fx engelsk. Adgang til registrering gennem portalen kræver, at man opretter en brugerkonto første gang, man besøger portalen. Har du spørgsmål, så kontakt DTLs regionskontorer.

DTL magasinet

33


MEDLEMMERNE JURA Tekst og foto John Larsen

Kontrolbesøget blev en god oplevelse. Her ses f.v. Rikke Bjørnskov Jessen, der er gift med Allan Jessen og passer administrationen, Carl Peter Frederiksen, Allan Jessen og Jesper Hansen.

Når Færdselsstyrelsen banker på

Vognmandsfirmaet Allan & Jesper i Toftlund har fået tjekket deres køre- hviletidsdata over en kop kaffe hos dem selv. Læs hvordan det gik »Kontrollen af data tog blot en halv times tid. Og vi fik svaret med det samme: ingen bøder. Det er en kanon måde at gøre det på.« Sådan beskriver vognmændene Allan Jessen og Jesper Hansen Færdselsstyrelsens kontrolbesøg af deres køre- hviletidsdata. Som nævnt i sidste nummer gennemfører Færdselsstyrelsen et forsøg med kontroller ude i virksomhederne i stedet for at indkalde køre- hviletidsdata til gennemgang hos styrelsen selv. DTL Magasinet har besøgt transportfirmaet Allan & Jesper A/S i Toftlund for at få vognmændenes syn på sagen. Her foretrækker man så afgjort at få sagerne afklaret på stedet fremfor at skulle vente i månedsvis på ”dommen”. »Vi har også kun roser at dele ud. For på denne måde lægges der mere vægt på dialog og vejledning

34

DTL magasinet

frem for ren kontrol,« siger direktør for TungVognsSpecialisterne, TVS, Carl Peter Frederiksen, der deltog i besøget i det sønderjyske som vognmændenes partner. Han fremhæver, at Færdselsstyrelsens personale samtidig får nyttig viden

betjener kunder i landbruget. Der er tip-vogne, som kører med korn- og foderstoffer over hele landet, samt gylletransporter og lastbiler med grus, sand og sten m.m. »Vi har haft vores kørselsdata indsendt til kontrol to gange før,

»Myndighederne går jo efter at konstatere, om der er et generelt mønster i virksomheden. Er tingene i orden, kan man godt acceptere et par udsving omkring tolerancegrænsen.« Carl Peter Frederiksen, TVS om, hvilke udfordringer køre- hviletidsreglerne rent faktisk giver for transportvirksomhederne. Allan og Jesper har siden 2008 drevet deres fælles vognmandsforretning med 20 egne og ca. 20 indlejede lastbiler, der især

men denne tredje gang fik vi brev om, at Færdselsstyrelsen ville komme ud til os den 6. december for at kontrollere vores køre- hviletidsdata for oktober måned. Besøget skulle ses som et tilbud, så vi kunne godt have valgt at sende

data ind i stedet,« fortæller Allan Jessen. Firmaet har siden 2010 været Tacho Online-kunde hos TVS, der modtager alle data og bl.a. sender overtrædelsesrapporter retur – og i øvrigt sørger for at samle alle relevante data på en CD-rom, når det er nødvendigt. »TVS er vores faste back up og er på den måde med til at sikre, at vi har orden i køre-hviletiderne. Vi kan hele tiden følge overtrædelsesrapporterne og konstatere, om vi er på rette spor. Så vi ville gerne have TVS med til mødet med Færdselsstyrelsen,« siger Allan Jessen. Forberedelse er afgørende »For at styrelsens medarbejdere kan afslutte kontrolbesøget allerede i virksomheden, er det altafgørende, at der er lavet et godt forarbejde. Mangler der data eller

JANUAR 2017


Data på bordet Ifølge reglerne skal der fremskaffes: • førerlister med info om de chauffører, der havde kørt i kontrolperioden – også for evt. chaufførafløsere og værkstedsfolk, der har kørt i lastbilerne • køretøjslisten • cd-rom med alle filer fra tachograferne + evt. køreskiver (der var nu ikke nogen) • evt. dokumentation for brug af færgereglen (ikke nogen) • evt. dokumentation for undtagelser fx specialkøretøjer og ”håndværkerbiler” (heller ikke nogen). Hvordan gik det så? »Tre personer bankede på – en jurist og to medarbejdere til at aflæse vores data. Besøget tog knapt to timer, hvor vi talte om tingene over en kop kaffe. Selve aflæsningen af vores cd tog bare en halv times tid. Her fandt de to kiks med indlæsning af virksomhedskort og fire tilfælde, som lå lige akkurat over bagatelgrænsen og derfor godt kunne have givet bøde,« siger Allan Jessen. Men i stedet blev der hævet et par indskærpende pegefingre, og det var det. Ingen sigtelser rejst. Carl Peter Frederiksen: »Myndighederne går jo efter at konstatere, om der er et generelt mønster i virksomheden. Er tingene i orden, kan man godt acceptere et par udsving omkring tolerancegrænsen. Virksomhederne er godt tjent med den nye kontrolform. Det er min vurdering, at der i forbindelse med styrelsens kontrolbesøg ses igennem fingrene med flere småforseelser, end der normalt bliver gjort i den traditionelle virksomhedskontrol.«

JANUAR 2017

Han tilføjer, at virksomhedsbesøgene i virkeligheden er en opfyldelse af EUs kontroldirektiv, der beskriver, at kontrollerne ”skal foregå i virksomhedens lokaler.” Et besøg kan ende med disse tre scenarier: 1. Ingen anmærkninger og sagen afsluttes. 2. Nogle få indskærpelser, som også klares på stedet. 3. Der findes mange og grove overtrædelser eller uorden i data, hvorefter sagen tages med hjem til fornyet sagsbehandling. Allan Jessen: »Sidste gang, vi sendte kørehviletidsdata ind til kontrol hos Færdselsstyrelsen, gik der ca. et år, før vi fik svar tilbage. Det er lang tid at gå at vente, selvom vi regnede med, at tingene var i orden. Det gælder også de involverede chauffører. Så det er langt bedre på denne måde, hvor vi får svaret med det samme, og hvor vi har en dialog om tingene i stedet for, at man sidder på et kontor et andet sted og bare konstaterer fejl.« Hvad sagde chaufførerne? »De tog det nu stille og roligt på forhånd. Der er ikke den store blæst om det, da vi jo løbende får rapporterne fra TVS om, hvordan det går med at overholde reglerne. Så det, at vi bestod eksamen og fik beskeden med det samme, blev selvfølgelig godt modtaget,« siger Jesper Hansen. At køre til kanten Vognmændene mener, at håndteringen af chaufførernes køre- hviletider er blevet meget lettere end i køreskivernes tid. Tachograferne og fx it-systemer som Tacho Online har gjort det hele meget mere overskueligt, og med det nye kontrolbesøg er også myndighedsbehandlingen blevet lettere. »Næste skridt må nu være, at myndighederne får skabt bedre plads på rastepladserne, så chaufførerne ikke længere er nødt til køre til kanten og derover for at holde deres hviletid,« siger Jesper Hansen. Inden et kontrolbesøg er du som DTL-medlem velkommen til at kontakte TVS eller regionskontoret og få mere at vide.

FOTO: THOMAS RUMPH

dokumentation, kan kontrollen ikke gennemføres, og styrelsen vil tage sagen med hjem til videre sagsbehandling. Derved bliver det til en traditionel virksomhedskontrolsag med partshøring osv. – og hvor tiden går,« forklarer Carl Peter Frederiksen. Eller som Jesper Hansen siger: »Du skal som vognmand have præcis de samme data klar, som hvis du skulle sende dem ind til Færdselsstyrelsen.«

»Samarbejdet kører videre,« siger Ole Eriksen, Circle K, og DTLs Frank Davidsen, th.

DTL OG CIRCLE K FORNYER AFTALE DTL – Danske Vognmænd har genforhandlet brændstofaftalen med Circle K for en ny toårig periode. Efter de første to års samarbejde konstaterer de to parter, at rigtigt mange DTL-medlemmer og medlemsforeninger har støttet op om aftalen. En opbakning der gør, at aftalen stadig forbedres. Den betyder bl.a. at: • Vognmanden har fået et massivt større stationsnetværk, fortsat konkurrencedygtige priser og bedste pris på Miles (Circle K-stationer) og endnu større fordel, hvis man vælgere kortere betalingsbetingelser • Der er aftalt flere fælles aktiviteter hen over året • Circle K er blevet ÅTVpartner. DTLs underdirektør Frank Davidsen er svært tilfreds med forløbet hidtil: »Circle K er den helt rigtige samarbejdspartner til vores

organisation, og en særlig tak skal der lyde til Circle Ks særdeles ihærdige, interne DTL VIP team, der betjener vores medlemmer. Og for nylig har vi kunnet byde Circle K velkommen som partner i konkurrencen Årets Transportvirksomhed. Det vil helt sikkert styrke samarbejdet ikke blot os to parter men også med fx Codan. Circle Ks ansvarlige for DTLaftalen, Ole Eriksen, er glad for fornyelsen og vil gerne takke for den store opbakning til aftale: »DTL er en meget vigtig partner for Circle K – for at fremme vognmandsbranchen i Danmark samt give de danske vognmænd nogle gode rammevilkår. Og endnu engang har vi i fælleskab formået at gøre aftalen endnu mere attraktiv for DTL vognmanden,« siger Ole Eriksen, der lige gør opmærksom på DTL-teamets telefon 70 136 136, hvor der altid er en klar med en god betjening.

DTL magasinet

35


DTL REGIONSKONTOR SYD

MEDLEMMERNE RÅDGIVNING Tekst og foto John Larsen

VOGNMÆNDENES DTLs vognmænd kan til enhver tid hente back up hos regionskontorerne. Denne gang besøger DTL Magasinet kontoret i Vejle for at opklare, hvad medarbejderne dér egentlig hjælper med DTL-medarbejderne Birgitte Suurballe og Maibritt Thiessen bor i hjertet af det jyske transportcentralnervesystem, DTC ved Afkørsel 39, et stykke henne ad Transitvej og på samme adresse som foreningen Frie Danske Lastbilvognmænd. Men efter ganske få minutter står det klart, at medlemmerne ringer, når de vil spørge om noget – begge har næsten konstant deres smartphone til øret.

Så spørges der til aflønning af afløsere, så skal en APV fornyes, så bestilles nogle timesedler, og en vognmand skal lige have noget at vide om reglerne for at køre med aff ald i Tyskland. »Jo, du kan godt sige, vi er ligesom de dér livliner i TV, man kan ringe til, når der er brug for et hurtigt svar,« siger Maibritt, der er administrativ medarbejder på snart femte år hos DTL, først i Kolding og nu lidt længere nordpå.

Konsulent Birgitte Suurballe slår afvæbnende ud med armene, når der spørges til den geografiske placering: »Vi er som regionskontor godt nok sat i verden for at betjene de sydjyske og fynske vognmænd, men efter vi har fået et nyt telefonsystem, er vi ikke så regionalt opdelte længere. Det er den korrekte rådgivning, det drejer sig om, og ikke hvor vognmændene bor. Vi konsulenter har hver vore specialer, og vi ved, hvad hver især ved mest om, så vi sørger for at stille om, så vognmanden får de rigtige svar.« Hvad ved du bedst? »Min viden går især i retning af overenskomstforhold og arbejdsmiljø. Jeg har været hos DTL i

knapt to år, og i tidligere job hos Kohberg Brød og Meldgaard har jeg arbejdet en hel del med chaufføroverenskomster og personaleforhold.« Birgitte har mange aftaler om virksomhedsbesøg i løbet af en måned, men de fleste spørgsmål klares over telefonen eller på mail. Mellem to opkald lister hun op efter hukommelsen: »Ansættelseskontrakter, ja alle former for ansættelsesforhold, krav fra 3F og fx advarsler, opsigelser og bortvisninger. Det kan også være brug af vikarer eller sager om sygefravær, sygesamtaler og hvordan man bedst holder MUS-samtaler. Jeg sender gerne nogle ”hjælpeværktøjer” til DTL-vognmændene, når de har brug for det.« Hun fremhæver, at hun også

Birgitte Suurballe,tv., og Maibritt Thiessen hjælper vognmændene med at få svar på hverdagens forskellige spørgsmål.

36

DTL magasinet

JANUAR 2017


LIVLINE trækker på overenskomsteksperterne hos Dansk Erhverv.

sig rådgivning og støtte i hverdagen eller nogle gode rabatter.«

APV-rutine Birgitte har også en del spørgsmål om arbejdsskader, og hun tager sig af Arbejdspladsvurderinger, APV’er, i de større DTL-virksomheder. APV’erne er også Maibritts område. Hun er blevet ret rutineret:

Hvad får du selv opringninger om? »Halløjsa – det er skam lidt af hvert. Jeg kan nævne timesedler, der skal sendes, APV-spørgsmål, den tyske maut og bøvl med den ene eller den anden regel på transportområdet. Vi tager alle spørgsmål lige alvorligt, og kan vi

»Vi ikke så regionalt opdelte længere. Det er den korrekte rådgivning, det drejer sig om, og ikke hvor vognmændene bor.« DTL-konsulent Birgitte Suurballe

»Jeg laver vel omkring 70 APV’er om året. Nogle gange er det opdateringer, da APV’erne jo skal fornyes hvert tredje år. Jeg hjælper også vognmænd med deres chaufførhåndbøger.« Hun har også en specialopgave med at ringe rundt til medlemsvirksomhederne for at tjekke temperaturen på medlemskabet og oplyse om medlemsfordele og –tilbud. »Her er det lidt skægt indimellem. Nogle siger, at de ikke bruger DTL til så meget – indtil de får tænkt sig om og måske lige spørger medarbejderen, der passer kontoret, så finder de ud af, at der alligevel er en del kontakt, og at de får noget ud af det – det være

ikke selv besvare dem, så finder vi én, der kan.« Sekretariat og møder Ud over den direkte medlemsservice fungerer Birgitte og Maibritt også som sekretærer for Sønderjyllands Vognmandsforening, og de hjælper med bl.a. mødetilrettelæggelse og forberedelse af generalforsamlingerne for Fyns og Sydøstjyllands Vognmandsforening. Og de er også med, når der holdes andre arrangementer som fx Vognmandens Dag. Region Syd tæller ca. 340 medlemmer hos Sydøstjyllands, Sønderjyllands og Fyns Vognmandsforening.

BOOK EN KONSULENT

Nyt samarbejde om finansiel rådgivning DTL- Danske Vognmænd har indgået en samarbejdsaftale med virksomheden Bankpartner i Varde om at give DTLs medlemmer gode råd om bankforhold og finansielle spørgsmål. Virksomhedens indehaver, Morten Refsgaard, ser sig selv som manden i midten – mellem kunden og banken. Han hjælper fx med at få lavere rente, bedre kassekredit eller hvis en sag er gået i hårdknude. Han hjælper også gerne med råd til, hvordan lastbilen bedst finansieres eller fx hvilket pengeinstitut, man med fordel kan skifte til. »Jeg er rådgiver. Og modsat bankrådgiveren har jeg ingen interesse i at sælge et bestemt produkt. Jeg vil bl.a. vise vognmændene, at der er flere varer på den finansielle hylde end blot de almindelige tilbud i banken. Der kan derfor være nogle andre muligheder for at opnå en bedre finansiering,« lyder det fra DTLs nye samarbejdspartner. DTLs medlemmer får via aftalen mulighed for at kontakte Bankpartners hotline på telefon – eller mail – med finansielle spørgsmål og få et umid-

delbart svar på, hvordan problemet eventuelt kan løses. Samtalen er uforpligtende og gratis for begge parter. Ud fra samtalen kan det aftales, at Bankpartner skal hjælpe med at løse problemet mod betaling til særpris for DTLmedlemmer. Aftalen rummer disse tre elementer for vognmanden: 1. Den finansielle hotline 2. Økonomitjek af virksomheden 3. Gennemførelse af potentialer i virksomheden Konsulentbistanden fås til særpris for DTL-medlemmer. Morten Refsgaard træffes på telefon 28 72 34 11 eller mail mr@bankpartner.dk Aftalen med Bankpartner erstatter den tidligere aftale om finansiel rådgivning med finansrådgiver Ole Eg, der har fået et andet arbejde.

Du sætter selv dagsordenen for mødet. Du får rådgivning om: � Lever du op til loven? � Hvordan kan du spare penge? � Tanker, ideer – hvad tumler du med? Morten Refsgaard har indledt et samarbejde med DTL om en finansiel hotline.

JANUAR 2017

DTL magasinet

37


GENERALFORSAMLINGER FORENINGERNE

VOGNMANDSFORENINGEN VENDSYSSEL Vognmandsforeningen Vendsyssel holder ordinær generalforsamling:

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Østjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling: LØRDAG DEN 18. MARTS 2017 KL. 13.30 PÅ MONTRA HOTEL SABRO KRO, VIBORGVEJ 780, 8471 SABRO (Der vil blive serveret frokost kl. 12.00) Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

LØRDAG DEN 18. MARTS 2017 Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til formanden med en kort motivering senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Niels Chr. Skindbjerg, formand

Der vil være spisning og dans efter generalforsamlingen, hvor deltagere til generalforsamlingen med ledsagere vil blive inviteret. På foreningens vegne, Jørgen Buhl, formand

MIDTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Midtjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling: LØRDAG DEN 11. MARTS 2017 KL. 09.00 PÅ KØRETEKNISK ANLÆG I VIBORG.

THY VOGNMANDSFORENING

Thy Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling: LØRDAG DEN 25. FEBRUAR 2017 KL. 12.00 PÅ: STENBJERG KRO & BADEHOTEL STENBJERG KIRKE VEJ 21, 7752 SNEDSTED Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Mark Kristensen, formand

NORDJYSK VOGNMANDSFORENING

Der serveres morgenkaff e kl. 8.30 med efterfølgende frokost efter generalforsamlingen. Ligeledes indbydes I til en hyggelig aften med ledsager den 11. marts 2016 kl. 18.00. Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, formand

VESTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

Vestjyllands Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling: LØRDAG DEN 4. MARTS 2017 KL. 10.00 PÅ WESTERGAARDS HOTEL, BREDGADE 12, 6920 VIDEBÆK (Vi starter med kaff e kl. 09.30)

Nordjysk Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

LØRDAG DEN 18. MARTS 2017 KL. 14.00 PÅ RØNNES HOTEL, KYSTVEJEN 25, 9690 FJERRITSLEV

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Poul Jørgensen, formand

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. På foreningens vegne Klaus Myrrhøj Nielsen, formand

HUSK

generalforsamling


MEDLEMMERNE MØDER

AFFALDSTRANSPORTØRER PÅ SIGHTSEEING energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der befordrer eventyr, leg og bevægelse. Attraktionen bliver det 85 meter høje ”bjerg” som også er en skihopbakke både sommer og vinter, og hvor der også lægges op til klatring, løb og vandreture. Under besøget vil anlæggets direktør Ulla Röttger fortælle om byggeriet, og der lægges op til debat om, hvorvidt der er affald nok til det nye anlæg. Og er det fornuftigt at udbygge forbrændingssektoren i Danmark? Debatten om Amager Bakke har allerede været stor. Ulla Röttger tager også fat på, hvad hun forventer, der sker i den kommunale forbrændings-

sektor, hvis politikerne på Christiansborg beslutter at konkurrenceudsætte det forbrændingsegnede affald. Derudover vil Jette Sørensen fra

Energistyrelsen sidst på dagen give en status på den politiske proces omkring konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald. FOTO: ARC

Inden Danaffalds generalforsamling går i gang 24. februar, skal deltagerne en tur op på Københavns helt nye attraktion, Amager Bakke, som udover at være et forbrændingsanlæg også bliver en skihopbakke. Anlægget med det officielle navn, amager ressource center (ARC), åbner i år. Og det er ikke et hvilket som helst forbrændingsanlæg. Ifølge Amager Bakke selv vil København få verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Samtidigt bliver den banebrydende industriarkitektur, der er skabt af stjernearkitekten Bjarke Ingels tegnestue BIG, et ambitiøst bud på, hvordan et grønt

Sådan kommer det nye forbrændingsanlæg til at se ud.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører i Folketinget Karina Due er med, når DTL Dyr holder generalforsamling 28. januar på Pårup Kro. Hun vil efter sit indlæg bl.a. drøfte det aktuelle politiske emne om, hvem der skal stå med ansvaret for at vurdere, om et dyr er egnet til transport eller ej. Fødevarestyrelsen er på trapperne

med en analyse af emnet, og derudover vil Fødevarestyrelsen snart udgive Aalborg Universitets store forskningsprojekt, som belyser, hvordan man forstår dyrs transportegnethed. Det bliver også aktuelt at drøfte klippekortordningen. Der er truffet en politisk beslutning om at vente endnu et år, før den eventuelt bliver afskaffet.

Deltagerne på generalforsamlingen skal også lytte til Fødevarestyrelsens Anne Hels, der vil fortælle om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der peger på et behov for mere uddannelse hos kvægtransportørerne. Hun har bl.a. interviewet flere DTL-dyretransportører.

FOTO: STEEN BROGAARD

Dyrevelfærd på dagsordenen

DFs Karina Due kommer til DTL Dyrs generalforsamling sidst på måneden.

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING

NORDRE BIRKS VOGNMANDSFORENING

LØRDAG DEN 25. FEBRUAR 2017 KL. 09.30 PÅ ANLÆGSPAVILLONEN LYSTANLÆGGET 1, 7500 HOLSTEBRO

LØRDAG DEN 25. FEBRUAR 2017, KL. 11.00 PÅ SKÆVINGE KRO, JERNBANEVEJ 1, 3320 SKÆVINGE (Der vil være spisning efter generalforsamlingen)

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens formand eller kontor med en kort motivering, senest 10 dage før generalforsamlingen.

På foreningens vegne Henning Lauritsen, formand

På foreningens vegne Ole Frederiksen, formand

Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

Nordre Birks Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling:

HUSK

generalforsamling


NYHEDER JURA Af John Larsen

HØJESTERET SÆTTER GRÆNSE FOR ERSTATNINGSANSVAR slå mig ihjel, jeg vil dø, min arm er brækket.« Det viser sig, at bilisten er paranoid skizofren og har haft dokumenterede selvmordstanker. Denne morgen har han taget sin mors bilnøgler og kørt afsted for at undgå en tvangsindlæggelse. Ulykken betyder, at han bliver lam fra brystkassen og ned. På trods af omstændighederne stævnes vognmanden – og der-

med forsikringsselskabet – med krav om fuld eller delvist erstatningspligt for personskaden. Både vognmanden og Codan nægter enhver form for ansvar. I retten frifindes Codan Forsikring. Begrundelsen er klar. Bilistens handling har været så målrettet, at han må have været i stand til at forudse konsekvenserne. En erstatning bortfalder som hovedregel, hvis den ska-

delidte forsætligt har medvirket til skaden fx i forbindelse med selvmordsforsøg. Efter landsrettens frifindelse udtaler en tilfreds udviklingschef i Codan, Niels John Nielsen: »Med denne dom er det tydeliggjort, at lastbiler ikke er rullende blanco checks, som man kan torpedere og efterfølgende søge erstatning fra.« Højesteret er enig.

En ulykkelig sag fra 2010 om et selvmordsforsøg mod en lastbil har nu fået det endelige, retslige punktum.

LETTERE AT FÅ ERSTATNING EFTER KARTELSNYD Folketinget har indført en ny lov om behandling af erstatningssager. Loven gør det lettere for bl.a. virksomheder og forbrugere at få erstatning fra kartelsyndere, der har overtrådt konkurrencereglerne. Loven kommer som følge af EUs erstatningsdirektiv. Som tidligere beskrevet i DTL Magasinet kan danske vognmænd have krav på erstatning, hvis de har købt ny lastbil af

40

DTL magasinet

mærket MAN, Daimler, Volvo/ Renault, Iveco, DAF eller Scania fra 1997 til 2011 (1. registrering), og det skal være i kategorien 6-16 tons totalvægt eller over 16 tons totalvægt. Loven betyder bl.a., at det bliver lettere at opgøre tab, idet der ved kartelovertrædelser gælder en formodning om, at dette har medført tab. Dette vil lette bevisbyrden for bl.a. skadelidte danske vognmænd,

som kan have betalt overpris. Domstolene vil fremover være forpligtet til at formode, at kartellet har medført et tab. Det er så op til deltagerne i kartellet at afkræfte denne formodning. Loven udvider også forældelsesfristen til fem år. Dog vil en erstatningssag kræve, at vognmanden kan dokumentere et køb af lastbil fra de nævnte producenter i perioden. DTL vurderer, at et

eventuelt søgsmål med henblik på erstatning vil kræve klar dokumentation, og det vurderes, at et søgsmål kan trække ud i årevis. Advokatomkostningerne for den enkelte vognmand vil kunne holdes nede ved et gruppesøgsmål, altså hvor mange medlemmer går sammen og anlægger én sag.

JANUAR 2017

MODELFOTO: PER DAUGAARD

Højesteret har kort før jul stadfæstet en dom fra landsretten, der sætter en grænse for, hvor langt en lastbilchauffør og vognmandens erstatningspligt rækker. Sagen, der blev omtalt her i augustnummeret 2015, har været så principiel om erstatningsansvar, at den har kørt ved byret, landsret og nu højesteret. De tre retsinstanser har nu endeligt afgjort, at en lastbilchauffør og hans vognmand ikke er erstatningspligtig for nogle voldsomme personskader efter et selvmordsforsøg, hvor føreren af en personbil bevidst påkørte en lastbil. Vognmanden var forsikret hos Codan, der har ført sagen i retterne. I november 2010 kører en lastbilchauffør om morgenen på Amagermotorvejen og ser på lang afstand lys i nødsporet til højre for sig. Han tror først, det er et vejarbejde og skifter vognbane men indser så, at det er en spøgelsesbilist i høj fart hen mod ham. Chaufføren trækker helt ud mod autoværnet for at undgå sammenstødet, men bilen rammer lastbilen, der mister højre forhjul og glider på tværs af motorvejen. Chaufføren går hen til personbilen og hører den alvorligt sårede person sige: »Slå mig ihjel,


DTL Magasinet stikker fingeren i jorden hos medlemmerne. Hvad sætter de egentlig pris på som DTL’er?

ning. »I 1997 stiftede jeg firmaet Evertrans til eksportkørsel og nåede op på at have syv eksportbiler kørende. Men pengene blev mindre og mindre på grund af den hårde konkurrence og ret store vedligeholdelsesudgifter på bilerne, der blev godt ramponeret af vejene øst- og sydpå. Så det stoppede jeg med efter godt fire år,« fortæller han. Herefter vendte han tilbage til sin gamle læst med kranopgaverne og bådflytningerne. »Jeg har alle årene været medlem af lauget og af DTL – også for det faglige sammenholds skyld. Men jeg deltager også gerne i laugets sociale arran-

gementer, når tiden er til det,« nævner Mogens Everdahl, der for nylig har gennemført den obligatoriske efteruddannelse hos TEC i Brøndby. Hvad har du fået hjælp til hos DTL? »Jeg har da et par friske eksempler,« lyder det. »Jeg ringede til hovedkontoret sidste år, fordi jeg skulle bruge en speciel transporttilladelse til at fragte en båd til Frankrig. Turen omfattede bl.a. weekendkørsel gennem Tyskland. Jeg blev kyndigt vejledt i, hvordan jeg kunne få udstedt den nødvendige transporttilladelse.

Mogens Everdahl: »Jeg har backup fra gode folk, når jeg har brug for det.«

FOTO: JOHN LARSEN

Vognmand Mogens Everdahl i Ishøj har en travl hverdag med kranopgaver for især byggeriet og med at transportere både rundt i landet. Men han ved, at hans enmandsvirksomhed altid har et solidt backup via medlemskabet af DTL – Danske Vognmænd og Kjøbenhavns Vognmandslaug. »Og hvis der sker noget, så kan jeg trække på min forsikring hos Codan eller vejhjælpen fra SOS Dansk Autohjælp,« siger han. Og gennem sin trediveårige vognmandskarriere har han så sandelig også oplevet lidt af hvert. »Jeg må sige, at hvad enten det gælder skadesdækningen, hjælp til bugsering af min nødstedte MAN eller gode råd og vejledning, når jeg har brug for det, så er jeg i gode hænder. Det fungerer. Så et 10-tal for mit medlemskab,« lyder karaktergivningen fra Mogens Everdahl. Han har rundet de 71 år, men han glæder sig stadig til at tage hul på en ny arbejdsdag og de kranopgaver, der skal løses. Efter nogle år som chauffør med »en vognmand i maven«, kastede han sig ud i det som selvstændig vognmand i 1986 med en kranbil - og med bådtransporter som sin nicheforret-

ER JEG I DTL

I efteråret blev jeg stoppet i en vejkontrol i Nivå, hvor jeg blev præsenteret for et bødeforlæg på 2.000 kroner for uorden i mine papirer om vægtgrænserne. Jeg var mildt sagt uenig med betjenten, der ikke ville anerkende lastvognens status som multitrækker. Den dér bøde ville jeg ikke have siddende på mig, så jeg kontaktede DTLs regionskontor i Roskilde. Her har konsulent Christian B. Hansen skrevet et brev til politiet hos Tungvognscenter Øst, hvori han udreder sagen. Den er endnu ikke afgjort, men jeg er meget fortrøstningsfuld. For jeg ved, at jeg – og DTL – har ret,« smiler han.

SKØNHEDSPRIS PÅ TRANSPORT 2017 Transportudstillingen i Herning til marts byder på en helt ny pris til de flotteste lastbiler. Prisen, Show Truck Award, sætter både fokus på udseendet og fagligheden bag udsmykningen. Et dommerpanel vurderer bilerne ud fra kategorierne autolakering, kabine, udvendigt udstyr samt

JANUAR 2017

rengøring/bilpleje. Karaktererne for de enkelte kategorier sammenlagt med en publikumsafstemning udgør en vinder. Alle kan stille op med deres bil på messen i dagene 23.-25. marts. Det er gratis at være med, og de tilmeldte biler udstilles på et særskilt udendørs areal i forlængelse af

messehallerne, hvor også den anden store udendørs udstilling "Årets Opbygning" finder sted. Vinderen kåres lørdag den 25.

marts og kan gå hjem med en flot hovedpræmie på 75.000 kroner.

DTL magasinet

41


Navne NOTER Rummelighedspris til Universal Indehaver af Universal Transport og Flytteforretning, Brian Søgaard, billedet, har modtaget prisen som ”Årets Rummelige Virksomhed i Vejle Kommune”. »Jeg er stolt over at få prisen, men jeg synes ærlig talt også, at vi har fortjent den,« sagde han efter modtagelsen af kommunens hæder. I sin begrundelse lagde dommerkomitéen vægt på, at virksomheden gennem alle de godt 25 år, den har eksisteret, har haft fokus på at være en virksomhed, som har kunnet rumme alle. Det var sjette år, prisen uddeles, og der følger en check på 15.000 kroner. Universal Transport og Flytteforretning hviler ikke på laurbær-

rene. Firmaet har lige oprettet et lærlingecenter i samarbejde med de lokale erhvervsskoler. Man vil gerne sende et signal om, at firmaet prioriterer og tager hånd om de unges uddannelse i en branche, der kan give næsten 100 procent jobgaranti til de færdiguddannede. I første omgang starter der seks lærlinge. Flyttevirksomheden råder over godt 70 biler og 155 medarbejdere.

Branchemøde i Vejle Aktuelle emner som ny teknologi, arbejdskraftsmangel, konkurrencesituationen og ikke mindst hvordan man tjener flere penge på kørslen er oppe at vende på et ”Branchefokus for Transportbranchen”, som Codan holder i samarbejde med PwC, Google og DTL – Danske Vognmænd. Mødet holdes torsdag 26. januar kl. 16:30-20:00 hos PwC, Herredsvej 32 i Vejle. Aftenen slutter med networking og en buff et. DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm lægger ud med en aktuel brancherapport

og nye nøgletal. Han sætter også fokus på den politiske indsats for at skabe nye regler på varebilsområdet. PwCs brancheansvarlige Dennis Mielcke giver bud på, hvordan vognmændene tjener penge på alle kørslerne, mens en repræsentant fra Google Bureau viser, hvordan man bliver mere synlig, får flere kunder og sikrer sin toplinje. Til slut fortæller Codans Dorte Palmblad om, hvordan man sikrer bundlinjen bl.a. ved at undgå de dyre småskader.

Fragtmand får erhvervspris

DE NYESTE VOGNMÆNDSSPIRER. Et nyt kuld har netop gennemført DTLs vognmandskursus i Viborg. Fra venstre Carsten Mouridsen, Skjern, Jesper Peters, Brabrand, Rene Carlsen, Aulum, Rasmus Stevnhoved, Grenå, Dennis Jepsen Lauridsen, Bredebro, Karl Just Winther Imer, Fjerritslev, og kursusleder Kurt Rinhack, DTL. FOTO: DTL

Fragtmand Jens-Ole Larsen, Slagelse Transportcenter, billedet, har fået Slagelse kommunes Erhvervspris for sin store indsats med social ansvarlighed og jobskabelse i kommunen. Fra kommunen lyder det bl.a., at JensOle Larsen gør en ihærdig indsats for at skubbe mennesker i den rigtige retning. Det kan være med skånejob, flexordning eller det kan dreje sig om et løntilskudsjob til førtidspensionister. I nogle tilfælde kan mindre ændringer gøre en stor forskel på sygefraværet. Målet er hele tiden at skabe et godt arbejdsmiljø og sørge for ordentlige forhold for svagere personer. Jens-Ole Larsen havde fået lov at foreslå en lokal kunstner, hvis kunstværk var en del af prisen, og han havde valgt et maleri af Estrid Maria Eriksen. Jens-Ole Larsen sagde selv ved overrækkelsen, at kun med mange ansattes hjælp var det muligt at foretage de livsforbedringer, som Slagelse Transportcenter gennemførte.

Hallen hos HV-Transport A/S i Herning kan bruges til mange ting, inklusive Vognmandens Dag og i dette tilfælde som fødselsdagsfesthal. Lørdag 7. januar fejrede indehaver Poul Jørgensen nemlig sin 60 års fødselsdag – noget forsinket på grund af travlhed i firmaet. Mange af Poul og Esther Jørgensens gode venner, naboer, forretningsforbindelser, leverandører og vognmandskolleger m. fl. dukkede op. Også DTL – Danske Vognmænds formand Martin Danielsen og adm. direktør Erik Østergaard var med til at lykønske fødselaren, der som bekendt også er formand for Vestjyllands Vognmandsforening og medlem af DTLs bestyrelse. »Tusind tak til alle for opmærksomheden ved mit fødselsdagsarrangement. Det blev en kanondag for os,« lyder det fra Poul Jørgensen.

42

DTL magasinet

JANUAR 2017


NY UDDANNELSESMEDARBEJDER Ilkay Yüksel Aztout er ny chefkonsulent i Dansk Erhverv, og hun skal bl.a. varetage uddannelsespolitiske emner for DTL. Ilkay Yüksel Aztout, 38, er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som juridisk specialkonsulent i Undervisningsministeriet. Hun indgår i Transporterhvervets Uddannelser, TURs bestyrelse som repræsentant for Dansk Erhverv og varetager bl.a. en række juridiske opgaver i relation til transporthvervets uddannelser, herunder i form af rådgivning af virksomheder om erhvervsuddannelseselever og voksen- og efteruddannelse. En af de kommende opgaver bliver at deltage i implementeringen af den trepartsaftale, der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i

august 2016, og som skal sikre unge praktikpladser og virksomheder tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Ilkay Yüksel Aztout har afløst Louise Holm Sommer.

TAK FOR HJÆLPEN Som DTL-vognmand har du venner over hele landet. Sådan ser vognmand Claus Nielsen fra Hinnerup Containerservice på det, efter en lille hændelse for nylig hvor han fik hurtig assistance af en god DTLkollega. »Min chauff ør ringede til mig, mens han holdt ombord på færgen fra Rørvig til Hundested. Et dæk var punkteret på lastbilen. Han kunne godt køre fra færgen, men hvor finder man hurtigt et sted at skifte dæk, når man for en

gang skyld var på sjællandsk udebane?,« fortæller Claus Nielsen. Han googlede lidt rundt og fandt frem til Svend Kristiansen & Søn i Hundested og fortalte vognmand Henrik Lund Kristiansen om situationen. »Kom hen til os, så klarer vi den,« lød det, og som sagt så gjort. »Min chauff ører fik skiftet dæk og kunne køre videre i løbet af en time. Tak for hjælpen,« lyder det fra den jyske vognmand.

UDNÆVNELSE DTL – Danske Vognmænds chef for kommunikationsafdelingen, Public Aff airs Manager Claus Perregaard, er blevet udnævnt til underdirektør.

VELKOMMEN TIL PAKKELØSNINGEN Indehaver af Pakkeløsningen i Fredericia, Henrik Bang Jensen, har meldt sig ind i DTL – Danske Vognmænd og i arbejdsgiverforeningen for at sikre og signalere ordnede forhold i dagligdagen lige fra trafik- og transportforhold til overenskomsterne. »På varebilsområdet er der behov for strammere regler. Jeg ser fx gerne, at der bliver stillet større krav til varebilsvognmændene, der i dag har alt for let ved at etablere deres forretning. Så her bakker jeg helt op om DTLs arbejde med at skaffe ordentlige forhold og fair konkurrence på området,« siger Henrik Bang Jensen, der har været vognmand i ca. 12 år. Pakkeløsningen råder selv over seks lastbiler og to varebiler, og de ti ansatte er primært beskæftiget med

pakkedistribution for nogle af de store pakkedistributører herhjemme. En mærkesag for Pakkeløsningen er trafiksikkerheden, som er et fast punkt på dagsordene på chaufførmøderne. »Pas på derude – og kør ordentligt. Vi har aldrig mere travlt end, at færdselsreglerne skal overholdes,« lyder det faste budskab.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER dec. 2016 Sydøstjyllands Vognmandsforening Pakkeløsningen v/Henrik Bang Jensen Gørtlervej 6 7000 Fredericia

Vestjyllands Vognmandsforening OC Transport Videbækvej 13 7490 Aulum

Sønderjyllands Vognmandsforening Blennergaarden Lemmosevej 7, Tohede 6240 Løgumkloster

DTLs ARBEJDSGIVERFORENING EVO Transport v/Emil Vestergaard Overgaard Villaparken 66 7860 Spøttrup

Pakkeløsningen v/Henrik Bang Jensen Gørtlervej 6 7000 Fredericia

L. Tygesen og Søn Bregnedalsvej 12A 5700 Svendborg

JANUAR 2017

DTL magasinet

43


Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

VBG MECHMATIC RENGØR OG SMØRER, MENS DU KØRER. VBG VBG

MECHMATIC MECHMATIC

Med en VBG MechMatic installeret sparer du både tid og penge. Det gør du på grund af den kontinuerlige rengøring og smøring, der sker automatisk. Når VBG MechMatic kobles til trykluftsystemet, rengøres koblingen med et luftstød hver 6. time. Hver 24. time Med en VBG MechMatic installeret sparer du både tid og penge. går denduautomatiske smøring i gang. Det gør påMechMatic grund af den kontinuerlige Med en VBG installeret sparerrengøring du både og smøring, derog sker automatisk. VBG MechMatic kobles til trykluftsysEn olietåge sprøjtes og sørger at koblingen tid penge. Det gørNår duind på grund af denfor, kontinuertemet, koblingen medinstalleret et luftstød sparer hver 6. time. Hver 24. Med en VBG MechMatic du både altid errengøres tilpas lige rengøring ogsmurt. smøring, der sker automatisk. Når

RENGØR OG SMØRER, RENGØR OG SMØRER, MENS DU KØRER.

time går automatiske smøring i gang.af Enden olietåge sprøjtes tidMechMatic ogden penge. Det gør du på grund kontinuerVBG kobles til trykluftsystemet, rengøres ind og sørger for, at koblingen altid er tilpas smurt. lige rengøring og smøring, sker automatisk. koblingen med et luftstød hver 6.der time. Hver 24. time Når MechMatic smøring kobles til trykluftsystemet, rengøres gårVBG den automatiske i gang. En koblingen olietåge sprøjtes indluftstød og sørger for,6.attime. koblingen med et hver Hver 24. time altid er den tilpasautomatiske smurt. går smøring i gang.

Strong En olietåge The sprøjtes ind og Connection sørger for, at koblingen altid er tilpas smurt.

www.vbg.eu

Member of VBG GROUP

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

MENS DU KØRER.

Dtl magasinet 20170116  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you