Issuu on Google+

dtlmagasinet 14. årgang | maj 2012

nr. 5

MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

Året s SCT T vinder: r Gille ansport leje A/S,

Budskabet fra DTLs generalforsamling:

Nødstop for cabotagekørsel Den ukendte trussel fra udenlandske lastbiler skal frem i lyset, så der er brug for en timeout Forsker: Vognmænd bruger overskuddet på at betale for skader og uheld


Konkurrence på vrangen

INDHOLD & LEDER SEKTION 1

Nyheder 3 I Forskningsprojekt skal forebygge dyre skader og uheld 4 I Skovlen under chiptuning 4 I Kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde er i gang 6 I DTLs konjunkturundersøgelse vidner om hårdføre vognmænd 8 I Kort nyt 10 I Interview med messedirektør Georg Sørensen 12 I MANs trucknology-arrangement 12 I VBGs koblingsræs 14 I Ny faglig uddannelse som autoredder 18 I Alt klar til en ny omgang Vestfyn Trækker 19 I Mercedes-dyst om at nå længst på literen 20 I Politiet opretter telefon-linje til at anmelde tyverier

10

SEKTION 2

12

BAGGRUND 22 I Nye miljøråd 23 I DTLs konjunkturundersøgelse om miljø 24 I DTL Fordelspartner SEKTION 3

FASTE TING 26 28 30 30 33

28

I Vognmænd spørger arbejdsgiver-hotline I Lederens bord: fragtmand Jens-Ole Larsen I Sagt og skrevet I Aktuelle sager I Spørgsmål til erhvervsjuristerne

SEKTION 4

MEDLEMMERNE 34 I Kåringen af Årets Transportvirksomhed 2012 36 I Alt om DTLs generalforsamling 47 I Navne og noter

36 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk Grafisk tilrettelæggelse: Great Communications Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173.

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu Forsidefoto: Istockphoto Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

Interviewedes udtalelser i DTL Magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med DTLs holdning.

Det skorter ikke på malende beskrivelser af transporterhvervets svære tider. Og DTL bidrager til koret. For det er jo vores opgave som organisation at fortælle de ansvarlige beslutningstagere om erhvervets aktuelle tilstand og prognoser for fremtiden. Medlemmerne forventer med rette, at det sker INDEN, de er tvunget til at dreje nøglen om for sidste gang. Nogen beklager cabotage-debatten. Vi kalder det nødvendig forbrugeroplysning. Fordi samfundet rent faktisk lever af sit erhvervsliv. Går det dårligt for erhvervslivet, så går det dårligt for samfundet. For pengene til velfærdssamfundets videreførelse kan kun komme fra virksomhederne, der producerer varer og tjenesteydelser. Transporterhvervet er barometeret for hvor meget tryk, der er på værdiskabelsen i Danmark. Og da væksten fortsat er udfordret, så er transportørerne det også. Det er ikke for ingenting, at Folketinget forudser flere års smalhals. Når man taler danske virksomheders konkurrenceevne, menes der forholdet til udenlandske virksomheder etableret i udlandet eller etableret her i landet på lige vilkår med danske virksomheder. Forudsætningen er innovation, dygtighed og omkostningsbevidsthed. Det særlige ved transporten er, at mobiliteten bevirker muligheder for at drive virksomhed inden for landets grænser på ulige vilkår - både lovligt i form af cabotagekørsel eller ulovligt i form af løbende eller permanent virksomhedsdrift uden etablering. Men der er her reelt tale om en slags ”konkurrence på vrangen”. Danske transportvirksomheders krav om, at udenlandske transportvirksomheders virke i Danmark sker på lige vilkår har faktisk intet som helst med konkurrenceevne at gøre. Aktiviteterne er alene med til at udhule det økonomiske grundlag, som det danske velfærdssamfund bygger på. For udenlandske transportører bidrager ikke til nationalproduktet ved at køre fra A til B i Danmark. De danske heller ikke, når de holdes ude af markedet. Derfor har DTL i den nordiske organisation NLA sammen med brancheforeningerne fra Sverige og Norge bedt om, at man nu giver transporterhvervet et ”timeout” på de aktiviteter, der intet har med dansk konkurrenceevne at gøre. Timeout’en skal bruges til at udvikle præcise regler, der sikrer, at cabotage kun sker midlertidigt. Vores forslag lyder: Gør de syv dage til en karensperiode, så der efter en international tur højest må udføres tre cabotage-ture per syv dage, og ikke efter hver gang, man krydser grænsen til Danmark.


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Bruger overskuddet på at betale for skader Hvor dyre uheld og skader er, kommer bag på vognmændene, siger forsker Der sker alt for mange skader i den travle transporthverdag. Det belaster arbejdsmiljøet, og det koster frygteligt mange penge. »Regnestykker hos de transportvirksomheder, jeg har besøgt, viser, at de bruger 20-100 procent af deres overskud på at betale for skader, der sagtens kan undgås. Med andre ord kunne et ledelsesfokus på sikkerhed være med til at fordoble vognmændenes overskud,« siger lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Jørgensen, der er i gang med et forskningsprojekt om skadeforebyggelse i godstransportbranchen. For at få nye metoder til at nedbringe antallet af ulykker betaler Codan for det treårige forskningsprojekt hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Projektet er halvvejs igennem forløbet. Første del af projektet har kortlagt problemets omfang, og den del er slut. Anden del af projektet er i gang i øjeblikket med en indsats i fem DTL-virksomheder landet over. Det skal munde ud i

Her er de typiske ulykker: 22 procent af ulykkerne skyldes fald til lavere niveau ● 14 procent er skader på grund af overbelastning ● 13 procent skyldes, at chaufføren fanges mellem eller rammes af genstande (fx bagklap, paller eller døre) ● 12 procent er kollisionsulykker med andre genstande i bevægelse ● 11 procent er snuble- eller faldulykker i samme niveau ● 10 procent skyldes, at chaufføren rammes af faldende genstande (typisk godset der håndteres) ●

Godschauffører kommer oftere til skade end gennemsnittet af faglærte og ufaglærte på danske arbejdspladser. Kilde: Arbejdstilsynet.

MAJ 2012

anbefalinger til, hvad virksomhederne selv kan gøre for at forebygge ulykkerne. »Vi har arbejdet længe med systematisk skadeforebyggelse fx med vores skadestoppere, der besøger vognmændene. Med forskningsprojektet er vi gået videnskabeligt til værks for at få analyseret, hvor stort problemet er, og hvordan vi bedst tackler det,« forklarer udviklingschef Niels John Nielsen, Codan. Ledelsen skal huske på sikkerhed Kirsten Jørgensen leder projektet og har været gennem ”feltstudier” i de fem transportvirksomheder, der endnu optræder anonymt, men som transporterer stykgods, affald, grus og levende dyr. Nu er hun i gang med at indføre ledelsesdiscipliner om sikkerhed i virksomhederne – holdt i vognmændenes eget tempo. »Der mangler en sikkerhedskultur blandt vognmændene, fordi de bagatelliserer risikoen og går ud fra, at skaderne ikke kan undgås. Men det kan de,« lyder det fra forskeren. »Min øjenåbner hos vognmanden er et regnestykke, der viser, hvor dyrt det er bare at lade stå til,« fortæller hun. »Jeg hjælper med at finde facts og stille tallene op, som vognmanden selv kan regne på. Vi opdeler skaderne alt efter, om de rammer mennesker, køretøjer eller andres ejendom. Vognmændenes reaktion er hver gang stor overraskelse over, hvor meget selvrisikoen og udgifterne til småskader med mere hober sig op til. I de fem involverede virksomheder går det fra 20 til 100 procent af virksomhedernes overskud!« Kirsten Jørgensen vil ikke sætte mere konkrete tal på virksomhedernes udgifter. Hun arbejder på at udvikle de ledelsesværktøjer, der skal bidrage til færre skader og arbejdsulykker, men hun kan allerede nu melde ud, at vognmændene skal indarbejde sikkerhed i alle led af den daglige planlægning og i virksomhedens strategi.

ARKIVFOTO: DANSK AUTOHJÆLP

Af John Larsen

»De skal tænke på sikkerhed hver dag. Professionalisme er at gøre tingene på den sikre måde,« som hun siger. Hendes oplevelser stemmer overens med resultaterne i en ph.d. afhandling af forsker Sisse Grøn fra Syddansk Universitet, omtalt her i bladet for halvandet år siden. Hun anbefalede bl.a. at virksomhederne får dæmmet op for den risikofyldte hverdag ved at opbygge en sikkerhedskultur i vognmandsforretningen: ”Der er brug for tydeligere signaler fra ledelsen om, at chaufførerne skal passe bedre på sig selv.”

Dækket skal skiftes - banalt uheld men koster på bundlinjen. Dæktrykovervågning kunne måske have afværget uheldet.

Brug for nye metoder DTLs adm. direktør Erik Østergaard ser frem til forskningsresultater, der kan bruges i virksomhederne: »Branchen skal blive bedre til at undgå skader og arbejdsulykker. Det er utroligt dumme penge at skulle af med, det belaster branchens image, og det kan hæmme rekrutteringen af gode medarbejdere,« siger han. »Vi har brug for nogle virksomhedsnære metoder, som vognmænd og medarbejdere kan bruge til at give sikkerhedsarbejdet i virksomheden et løft. Det er ikke nok at stille sikkerhedsudstyr til rådighed. Vi skal sikre, at medarbejderne er motiverede og har forståelse for, hvordan arbejdet kan udføres på den sikre måde,« siger DTL-chefen.

dtl magasinet

3


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Pjerrot skød børnekampagne i gang Bemærk lige chaufføren. Kampagnelastbilen besøgte for første gang Dyrehavsbakken – og Pjerrot.

FOTO: KJELD JENSEN

Børneulykkesfonden, besøger i denne sæson skoler i Nordjylland i en linje fra Hobro til Struer. Knapt 70.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Nordjyske skoler besøges i år Den 9. udgave af kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde begyndte for første gang på Dyrehavsbakken nord for København. Det skete lørdag 21. april som et led i Bakkens nye begivenhed, ”Chaufførens Dag”. Bakken og DTLs kampagne stod for samarbejdet omkring nyskabelsen også med deltagelse af et par politifolk fra Rigspolitiets Tungvognsafdeling. Lastbilerne kom godt både ind og ud af det gamle forlystelsessted. Men det var en stor udfordring for chaufførerne

at manøvrere i de snævre passager og at bakke med politieskorte, mens der var allerflest mennesker. Bakkens Pjerrot deltog hele vejen og sørgede bl.a. for udtrækning af præmier til de deltagende børn, der fik applaus fra den store friluftsscene. Vejret blev godt, efterhånden som eftermiddagen skred frem, og der kom flere besøgende. Cirka 150 børn nåede at komme igennem TIØ aktiviteterne. ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde 2012”, der arrangeres af DTL, Danske Fragtmænd, 3F, Volvo, OK, Bridgestone og

Børn ved for lidt om lastbiler At der er behov for ekstra undervisning viser en aktuel undersøgelse blandt 651 børn i alderen 7-10 år i en række kommuner: en tredjedel har ikke modtaget undervisning i, hvad de skal passe på i forbindelse med lastbiler i trafikken. Det selvom hele 82 procent af børnene selv går eller cykler i skole. Undersøgelsen er gennemført af Børneulykkesfonden i 2011. Den viser dog også, at næsten alle børnene er klar over, at de skal være særligt opmærksomme, når de møder lastbiler i trafikken, men altså ikke, hvad de især skal passe på. Siden år 2000 er 80 mennesker omkommet i højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret. I 2010 var antallet fem personer, i 2011 var det to personer, og allerede i år har yderligere tre personer mistet livet.

Chiptuning bliver ulovlig En ændring i Færdselsloven skal bane vejen for et snarligt forbud af bl.a. chiptuning af lastbilmotorer. Det sker af hensyn til færdselssikkerheden. Lovændringen giver hjemmel til at forbyde udførelse af konstruktionsmæssige ændringer, hvis de gør køretøjet ulovligt. Lovændringen betyder, at både ejer, bruger, sælger, markedsfører og den, der udfører ændringerne, har ansvaret for, at ændringen lever op til gældende krav om indretning, udstyr og tilbehør. Tidligere har det kun været muligt at forbyde salget af dele til chip-

4

dtl magasinet

tuningen, der ikke opfylder relevante krav. Nu udvides forbuddet til selve den fysiske udførelse af de konstruktive ændringer. »Forbuddet er ikke trådt i kraft endnu, men DTL ser frem til, at der bliver lukket effektivt for denne mulighed for at øge en motors ydeevne. Ikke mindst fordi det har skabt mange forviklinger mellem lastbilbrugere, værksteder og lastbilimportører, der for længst har erklæret, at garantien bortfalder, hvis der ændres ved motorerne på den måde,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Han henviser også til, at kunstgrebet

i mange tilfælde har vist sig at øge forureningen fra motoren til skade for miljøet – og branchens image. Lovændringen gør det også ulovligt at ændre hastighedsbegrænsere på lastbiler eller fjerne katalysator eller partikelfilter fra udstødningssystemet. Det vil stadig være tilladt med konstruktive ændringer, så længe køretøjet opfylder gældende regler. Det vil også fortsat være lovligt at foretage ombygninger af køretøjer eller anvende uoriginale reservedele.

MAJ 2012


NYHED

GRATIS BEHANDLINGSFORSIKRING VED ARBEJDSULYKKE

MAJ 2012

dtl magasinet

5


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Det er fortsat hårdt op ad bakke for den danske transportbranche.

DTLs konjunkturundersøgelse 2012

ARKIVFOTO: VOLVO

overlever på

VILJESTYRKE Årets ”vindere” er kurertransporter og møbeltransporter. ”Tabere” er trucking og stykgods. Af Morten Pernø og John Larsen

Prisen for transport falder. Det har et lille flertal af de danske transportvirksomheder oplevet i det seneste års tid. Prisfaldet skyldes ikke mindst den økonomiske krise og konkurrencen fra udenlandske vognmænd og chauffører, fremgår det af DTLs 13. måling af temperaturen i transportbranchen, den årlige konjunkturundersøgelse. Undersøgelsen tegner et billede af en dansk transportbranche, hvor det er den stærke vilje, der bærer vognmændene igennem de fortsat drøje tider. Det er meget svært at tjene penge i den benhårde konkurrencesituation. Konjunkturundersøgelsen baserer sig på 605 besvarelser af et spørgeskema på internettet, som DTL har udsendt til 1.980 af sine medlemsvirksomheder. Det giver en tilfredsstillende svarprocent på 30,6. Virksomhederne oplyser, at de har i alt 3.690 lastbiler, 795 varebiler, en samlet beskæftigelse på 5.440 inklusive selvstændigt erhvervsdrivende og omsætter for 6,4 milliarder kroner.

6

dtl magasinet

Ifølge besvarelserne har branchen tilpasset sig ved en bedre udnyttelse af kapaciteten og ved at afskedige medarbejdere og investere mindre. På den måde har vognmandsforretningerne som helhed formået at holde sorte tal på bundlinjen om end med en lav overskudsgrad. En del virksomheder kører dog fortsat med underskud.

»Branchen har tilpasset sig ved at afskedige folk og investere mindre.« Flertallets forventninger til det kommende år kan bedst betegnes som status quo især hvad angår antal ansatte, investeringer og priserne. Dog forventer en del af DTLs vognmandsvirksomheder en øget omsætning og en positiv bundlinje næste år, men det er fortsat på et niveau langt under årene før krisen. Andre dele af branchen har direkte negative forventninger til at kunne tjene penge i 2012.

Trods de skrabede transportpriser har der været en uændret til svagt stigende indtjeningsevne hos DTLvirksomhederne. Tilpasningerne har gjort, at det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget er forbedret til 41.609 kroner i 2011 mod 30.883 kr. i 2010. Tallet er næsten halvanden gang større end i lavpunktet i 2009. Til gengæld klart under resultaterne i 2007 og 2008. Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har været meget blandet alt efter transporttype. De bedste resultater i 2011 har været inden for kurértransport, møbel- og tæppetransporter samt transport af byggeelementer med mere. Til gengæld er fremgangen dalet markant hos de affaldskørende vognmænd og hos dyretransportørerne i forhold til i 2010. Den laveste fremgang i resultatet pr. beskæftiget finder vi inden for trucking, blandet palleteret stykgods og maskintransport, og netop inden for de to første kategorier er der stærk konkurrence fra udenlandske transportører.

MAJ 2012


Ingen transporttype har dog leveret decideret nul- eller negative resultater pr. beskæftiget. Færre vognmænd har haft underskud end sidste år, selv om alle typer fortsat præges af en lav overskudsgrad. De færreste underskudsforretninger ses hos kategorierne: dagligvarer, møbel- og tæppetransporter og kurértransport m.v. Flest underskud findes i transportkategorierne: landbrugs- og gartneriprodukter, blandet palleteret stykgods m.v. og grus, sten m.v.. Forsigtig positiv udvikling Undersøgelsen giver det overordnede indtryk, at der har været en forsigtig positiv udvikling i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år. For det kommende år venter mange fortsat en situation med vækst, selvom mange – og lidt flere end sidste år – også forventer status quo, især i beskæftigelsen, transportpriserne og investeringerne. Forventningerne til udviklingen er da også mere afdæmpede i de fleste

MAJ 2012

nøgletal end for både det foregående år og på samme tidspunkt sidste år. Virksomhederne er dog ikke nær så negative fremadrettet som i deres tilbageblik. Og et flertal venter især vækst i det økonomiske resultat, kapacitetsudnyttelsen og omsætningen. Et flertal beretter om vækst eller kraftig vækst i de fleste nøgletal i 2011 og tydeligst i omsætningen og kapacitetsudnyttelsen. Væksten gælder dog ikke transportpriserne og investeringerne. De fleste transporttyper har positive forventninger til det kommende år. Det gælder dog ikke trucking, dagligvarer samt landbrugs- og gartneriprodukter, hvor der er decideret negative forventninger til udviklingen i især omsætningen og det økonomiske resultat. På de to førstnævnte områder er netop udenlandsk cabotagekørsel i stigning. Afsnit om miljø Som vanligt er der udtrukket et særligt tema i konjunkturundersøgelsen, og det er denne gang virksomhedernes indsats for miljøet. Læs om miljøkonklusionerne side 23.

Årets bedste lærling 57 dygtige transportlærlinge konkurrerede om DM-guldet lørdag 12. maj på AARHUS TECH. Det blev Søren Skytte fra Transport Henrik Jensen, der tog sejren hjem i chaufførmesterskabet, Han blev fulgt til dørs af Danny Brundsgaard Outzen fra Vamdrup Specialtransport ApS, på andenpladsen og Steffen Søndergaard Riis fra Flemming Krogh A/S, som nummer tre.

Årets bedste chaufførlærling, Søren Skytte, Holstebro.

dtl magasinet

7


KORT NYT

Kursus om trafiksikkerhed i virksomheden

Lastbilsalget stiger Salget af tunge lastbiler følger konjunkturerne og stiger støt og roligt. Dermed fortsætter den fremgang i salg af lastbiler og sættevognstrækkere, der begyndte sidst i 2009. »Stigningen er svag men relativ konstant. Dermed følger lastbilsalget de andre konjunkturindikatorer, der generelt også viser svag fremgang,« siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Mens resten af bilsalget har været meget påvirket af forårets indgreb mod leasingbiler følger lastbilsalget i højere grad konjunkturerne. »Vi føjer lastbilsalget til rækken af indikatorer, der viser svag fremgang. Det er naturligvis positivt, men der er absolut ingen grund til at hvile på laurbærrene. Fortsat fremgang er et langt, sejt træk,« siger han.

Flere uddannelsesaftaler og færre i skolepraktik

Kontrol af partikelfiltre skærpes

Synshallernes måleudstyr skal udskiftes, så defekte filtre ikke slipper gennem nåleøjet.

kelfiltre skal opdateres, så det bliver tydeligere, hvordan de skal vedligeholdes og udskiftes. • I synsvejledningerne til synshallerne præciseres det, at et partikelfilter ikke skal kunne godkendes, hvis der er fejl i modtryksalarmen, der viser, om filteret er stoppet til. DTL støtter initiativerne for at undgå, at lastbiler kører rundt med defekte partikelfiltre til skade for miljøet og som et konkurrenceforvridende element i forhold til alle dem, der har orden i tingene.

De nyste tal for praktikpladser inden for transportområdet viser, at der blev indgået 22 procent flere uddannelsesaftaler i februar måned end i samme måned sidste år. Tallene for årets første to måneder vidner endvidere om, at der igen er ved at komme gang i uddannelsesaftalerne sammenlignet med november og december, som var stille måneder. Ved udgangen af februar var der 13 procent flere igangværende uddannelsesaftaler sammenlignet med februar 2011. Samtidig er der lidt færre i skolepraktik, som nu tæller i alt 109 elever sammenlignet med 118 i februar 2011. Samlet set var der ved udgangen af februar måned 2.249 igangværende aftaler, 109 elever i skolepraktik og 238 praktikpladssøgende elever. Foto: amu-nordjylland

Den nuværende kontrol af eftermonterede partikelfiltre på lastbiler og busser er ikke god nok til at afgøre, om et eftermonteret partikelfilter opfylder kravene til at køre i miljøzonerne. Det viser en undersøgelse hos Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Undersøgelsen blev sat i værk efter, at TV2’s Operation X-udsendelse sidste år viste, at lastbiler og busser slap igennem kontrollen med defekte partikelfiltre. Undersøgelsens konklusioner har ført til, at disse fire initiativer bliver sat i værk: • Synshallerne skal have nyt og bedre måleudstyr. • Trafikstyrelsens inspektører øger deres fokus på fysisk kontrol på lastbiler, der bliver stoppet i forbindelse med politiets vejsidekontroller. • Servicevejledningerne for parti-

Transporterhvervets Uddannelser, TUR, opruster på trafiksikkerhedsområdet og tilrettelægger et nyt faglærerkursus, ”Trafiksikkerhed i virksomheden”, der sætter fokus på, hvordan man udarbejder en trafiksikkerhedspolitik for en virksomhed. Vel at mærke en trafiksikkerhedspolitik, der efterleves og bakkes op af alle i organisationen. Der undervises også i, hvordan man formidler sikkerhedspolitikken på den mest hensigtsmæssige måde, og hvad den bør indeholde. Kurset kommer også ind på, hvordan en god sikkerhedspolitik kan bidrage positivt til virksomhedens økonomi om image, og hvorfor alle transportvirksomheder bør have en velformuleret trafiksikkerhedspolitik. Kurset henvender sig til faglærere inden for chaufførområderne.

Opmuntrende fremgang med flere unge i branchen.

FOTO: LINE SANDGREEN

Svensk interesse for integrationsprojekt

Her ses f.v. Lisa Lindqvist, sekretær for den svenske undervisningsminister, og Erik Scheller, politisk rådgiver, sammen med DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm, projektleder i DTL, Trine Lundgaard Nielsen og direktør Claus Buus, LMJ A/S.

8

dtl magasinet

Svenske embedsmænd gæstede DTL i april for at lade sig inspirere af DTLs erfaringer med at integrere nydanskere i transportbranchen. I Sverige skal man i gang med en indsats for at integrere svage ledige hovedsageligt indvandrere,og derfor kigger svenskerne lige nu mod det danske arbejde, der udføres i samarbejde med virksomhederne for

at opkvalificere ledige til arbejde i bl.a. godstransportbranchen. Efter en introduktion hos Arbejdsmarkedsstyrelsen hørte de om, hvordan indsatsen er blevet udmøntet i praksis via projektet ’Tag plads i førerhuset’. Sammen med Foreningen Nydansker, en række jobcentre og DTL-virksomheder har DTL udviklet en model for, hvordan man får flere nydanskere ind i chaufførfaget.

MAJ 2012


Mercedes-Benz DieselDysten 2012. Danmarks bedst kørende chauffør vinder en smart. Vær med. Er du god til at køre lastbil? Så meld dig til DieselDysten 2012. Vi konkurrerer i 18 byer om at finde Danmarks bedst kørende chauffør i den nye Actros. Vinderne fra hver by går videre til finalen i oktober. Og finalepræmien er intet mindre end en smart, kvit og frit. På dieseldysten.dk kan du se, hvornår DieselDysten afholdes i din by. Her kan du også og melde dig til og læse konkurrencereglerne. Vis os hvad du kan – kom og vær med.

Et mærke fra Daimler AG

Tjek lige www.dieseldysten.dk og meld dig til med det samme.

du dyste: Aalborg • Aarhus • Aars • Brande • Esbjerg • Greve • Herning • Hillerød • Holstebro • Kolding • Nykøbing Falster • Odense •dtl Padborg • Randers magasi net 9 Ringsted • Silkeborg • Thisted • Vejle

Her 2012 kan MAJ


Hallerne står klar til transportbranchen. Og Georg Sørensen er klar med Trine ved sin side.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Transport 2013 i Herning:

ARKIVFOTO: MCH

Nedtællingen er begyndt

Direktør Georg Sørensen glæder sig til 12. gang i messehallerne 4.-7. april næste år slår MCH Mes-

secenter Herning, dørene op for Transport 2013. Det bliver 12. gang, og nedtællingen er begyndt hos udstillere og arrangører heriblandt DTL. Transportbranchen samles atter i Herning for at mødes i de omgivelser, som der er blevet tradition for,« siger MCHs administrerende direktør Georg Sørensen – i en kommentar til, at der også bliver arrangeret en transportudstilling i Fredericia i samme weekend. Messecentrets team bag transportmessen er begyndt at besøge udstillere og samarbejdspartnere for at lytte til forslag og ønsker til næste års messe. »Vort udgangspunkt for at lave en

10

dtl magasinet

transportmesse har altid været og vil altid være at sørge for de rigtige rammer og skabe indholdet i et tæt samarbejde med branchen selv. Målet er at være branchens professionelle mødested, hvor man ser nyheder, opbygger relationer og diskuterer aktuelle spørgsmål. »Vi har gennem årene siden starten i 1988 arbejdet på at forene kræfterne i branchen. Derfor forekommer det unødvendigt, uhensigtsmæssigt og faktisk også uforståeligt, at man bevidst placerer en anden transportmesse i samme forår, hvor alle ved, at Herningmessen ligger. Det splitter jo branchen i stedet for at forene den,« fortsætter Georg Sørensen.

Han undrer sig tillige over udmeldinger om at vælge messer til og fra, og at den ene skulle være meget dyrere end den anden. »Transport 2013 drejer sig ikke om et tilvalg for vognmænd og leverandører, for vi er fælles om transportmessen. Vi laver den ikke uden branchen. Vi laver den sammen med branchen. Og at vi skulle være meget dyrere må vel først kunne vurderes når man sammenligner de to meget forskellige produkter. Faktum er, at vi til enhver tid lytter til vores kunder, og når vi har forventningsafstemt ambitionsniveauet - som er blandt de ting, vi skal drøfte med udstillerne kombineret med den stadig

MAJ 2012


Af John Larsen

udfordrende markedssituation - har vi det messekoncept, der passer til branchen og tiden. Det var også efter at have lyttet til branchen, at transportmessen i 2009 blev udsat på grund af finanskrisen. »Som den første større europæiske messe valgte vi at udsætte. Siden fulgte andre efter. I 2011 fik vi i fællesskab gennemført en god messe. Og messen næste år vil få et koncept, der er passer til den aktuelle markedssituation,« lyder det fra messedirektøren. Sled sin Saab 99 op Georg Sørensen var som ung messearrangør med til at ”føde” ideen om en stor udstilling som et udstillingsvindue for den danske transportbranche. »Jeg begyndte i messecentret i 1983,

MAJ 2012

og der gik ikke lang tid, før jeg kom i kontakt med nogle leverandører og vognmænd, som savnede et mødested for transportfolket. Jeg brugte meget tid og mange kilometer i min blå Saab 99 på at besøge rigtig mange branchefolk i hele Danmark og suge til mig på de udenlandske transportmesser. Vi fik skabt en gruppe af entusiastiske personer, som var med på at skabe en stor indendørs messe i stil med messer, der kendes fra udlandet. Kredsen bestod af trailerimportører, lastbilforhandlere og -importører, opbyggere, dækfolk, sælgere af tilbehør men også af organisationsfolk fra bl.a. daværende Danske Vognmænd. Det var en stor personlig glæde og et spændende arbejde at få stablet transportmessen på benene, selv om min gamle Saab brød sammen undervejs.« Georg Sørensen har fastholdt et meget stort personkendskab til transportbranchen, selv om der er kommet langt flere aktiviteter til i det efterhånden gigantiske ”oplevelsesområde” uden for Herning – bl.a. det flotte stadion og Jyske Bank Boxen, der indfanger den ene verdensstjerne til heden efter den anden. En motorvej sørger for optimale tilog frakørselsforhold. Den krævede også heftigt benarbejde fra hans side. »God infrastruktur er afgørende. Men det behøver jeg vel ikke at pointere i et transportblad,« griner han. »Jeg ved, hvor vigtig transportbranchen er for samfundet. Uden transporten går Danmark i stå. Det er samtidig en dynamisk branche, der har udviklet sig enormt i de år, jeg har fulgt med. Jeg oplever også en branche, der er blevet mindre. Flere er bukket under, og der har været opkøb og fusioner. Som andre steder effektiviseres der, og der er pres på hver enkelt i virksomhederne.«

Transportmesserne i Herning har slået sig fast som transportfolkets personlige mødested og som leverandørernes brohoved til det skandinaviske marked. Mere end ti procent af gæsterne kommer fra udlandet især fra nærmarkederne i Norge, Sverige og Tyskland. »Vi skal fastholde vores position som branchens foretrukne mødested i en international målestok. Ydermere er der kommet mere og mere politisk bevågenhed. Jeg glædede mig fx rigtigt meget over, at Folketingets trafikudvalg flyttede deres møde til Herning i 2011, fordi alle var samlet her i forvejen.« Hvad bliver der lavet om i forhold til den sidste messe? »Det er vi ved at finde ud af i dialogen med udstillerne. Vi vil naturligvis vise alle de nyheder, der er, og vi vil fastholde det politiske engagement - og fortsat have fokus på uddannelse. Set up’et bliver anderledes end sidst og vil blive samlet mere med eksisterende aktiviteter. Der var tilmeldt over 130 nyheder på de forskellige nyhedsruter, som fik stor ros fra de besøgende. Vi vil fortsat fremhæve nyhederne maksimalt. Det er jo, hvad mange kommer efter. Det personlige møde Faglighed, networking og hele det sociale aspekt ved at gå på messe og mødes med hinanden er utroligt vigtigt. Vi tænker også i baner som udendørs aktiviteter, underholdning, festaften med mere. Der er stadig lang tid, så nu må vi se, hvad branchen ønsker.« »Vi går til opgaven med ydmyghed, men også med sikkerhed i, hvad vi gør. Vished giver tryghed. Uvished giver utryghed. Og du kan trygt være sikker på, at der kommer en Transport 2013 – skulle nogen være i tvivl.«

»Vi skal fastholde

vores position som branchens foretrukne mødested.

«

Georg Sørensen

dtl magasinet

11


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Fokus på effektiv transport

FOTOS: MAN

Prøveturene foregik bl.a. i denne MAN TGS.

… og i denne TGX sættevognstrækker.

MANs seks dages landsturné, Trucknology Day, i Tilst ved Aarhus og i Greve syd for København samlede op mod fem hundrede interesserede til bl.a. prøveture i entreprenørbiler og sættevognstrækkere. Heldigvis viste aprilsvejret sig fra den pæne side – på nær den sidste dag i Greve, hvor regnen omdannede off road arealet ved siden af MAN-anlægget til en stor mudderpøl. Og det var for meget for selv de mest terrængående entreprenørbiler, der ellers er forsynet med MANs roste HydroDrive

og som de tidligere dage havde vist sin værdi på jordbanerne. Overskriften på arrangementet var transporteffektivitet for vognmanden. Blandt værktøjerne til at opnå mere effektive og brændstofbesparende transporter er MANs Telematics, hvor alskens data om køretøjets præstationer og transporterne vises på PC’eren. Her kunne deltagerne fx få at vide, hvor energirigtigt de gennemførte deres korte prøveture. Enkelte dygtige nordmænd nåede over fire kilometer på literen. Greve-arrangementet havde

Verdens første koblingsræs DTLs actiondage i sidste måned på Sjællandsringen og Jyllandsringen i forbindelse med konkurrencen Årets Transportvirksomhed havde verdenspremiere på et koblingsræs. Det var arrangeret af VBG og de medvirkende var to containervogntog med forvogn/hænger. Forvognen på det ene vogntog havde den gængse manuelle kobling

12

dtl magasinet

med tilhørende chaufførbøvl med slanger og kabler – mens forvognen på det andet vogntog var monteret med VBGs automatiske MFC-kobling med hydraulik, som muliggør til – og frakobling på 9 sekunder uden at forlade førerhuset. Opgaven var at komme banen rundt på hurtigste tid, idet påhængsvognen skulle kobles på og af efter hver omgang. Forsamlingerne var imponeret

også tiltrukket transportfolk fra både Norge og Sverige. Her er et par glimt fra Greve-arrangementet 25. april.

Trucknology-dagen bød også på rendegraver-akrobatik.

Fire faser i koblingsræset, der endte med automatikken som suveræn vinder. Billederne er fra Jyllandsringen lørdag 14. april.

af den automatiske koblingsanordnings hurtighed. Det varede heller ikke lang tid, før det ”automatiske” vogntog var langt foran sin manuelle bror. Så langt, at der næsten var tid til en kop kaffe hos chaufføren, før de to vogntog mødtes igen i pitten.

MAJ 2012


COMMERCIAL VEHICLES

DRIVING THE FUTURE

64th International Motor Show

SEPTEMBER 20 27, 2012 IN HANNOVER, GERMANY www.iaa.de MAJ 2012

dtl magasinet

13


Jan Larsen hos EUC Vest i Esbjerg, hvor undervisningen foregår.

SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Første europæiske erhvervsuddannelse for autoreddere:

Autohjælpere

– nu med svendebrev

Af John Larsen

Er uheldet ude, er det betryggen-

de, at vejhjælpen bliver mere og mere kvalificeret. Danske lastbilchauffører og vognmænd kan efterhånden se frem til at blive betjent af reddere, der har gennemgået en egentlig faglig uddannelse. Europas første egentlige autoredderuddannelse er kommet i gang, og det første kuld på ni reddere fra Dansk Autohjælp afsluttede uddannelsen med svendebrev i februar. Lige nu er et hold på 25 reddere fra Falck i gang med uddannelsen. Den er henlagt til EUC Vest i Esbjerg og en mindre afdeling på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. EUC Vests afdeling for redder-uddannelsen råder over en anselig flåde af autoredningskøretøjer i alle størrelser. De 13 køretøjer fordeler sig på tre svære og fire mindre bjærgningskøretøjer samt seks lad- og grillvogne. Desuden rummer garagerne flere andre red14

dtl magasinet

ningsvogne og ambulancer. EUC Vest har nemlig også en ambulanceredderuddannelse med over 100 elever. »Redningsopgaverne bliver mere og mere komplicerede og specialiserede. Det stiller større krav til autohjælperne om sikker betjening af køretøjer og redningsmateriel samtidig med, at lastbilerne er blevet teknisk mere komplicerede. Så der er masser at lære på

uddannelsen, og autoredderne har brug for det kompetenceløft, « siger Jan Larsen, redningschef hos Dansk Autohjælp med ansvar for uddannelse. Han har tidligere været ansat som faglærer på EUC Vest i 11 år og har været med til at tilrettelægge den nye uddannelse. »Den nye uddannelse er målrettet autohjælpsbranchen og bygger videre på de korte, målrettede efteruddan-

»

Dansk Autohjælp får glæde af faglærte autoreddere med udvidet viden om fx skadesteder og stresshåndtering

«

Jan Larsen

MAJ 2012


Lastbilen der selv læser vejen INTELLIGENT BRUG AF GPS-DATA GIVER MERE ØKONOMISK KØRSEL OG LAVERE CO2-UDSLIP. Scania Active Prediction er en intelligent fartpilot. Fartpiloten læser GPS-topografi-data og styrer gaspedalen, så bilen får turbotryk lige før en bakke ligesom speederen lettes, før bilen kører ned af bakke igen. Det kuperede terræn udnyttes til at spare op til 3% brændstof og CO2. Spar brændstof og penge samt opnå CO2-reduktion med Scania Active Prediction.

Scania. Active Prediction

MAJ 2012

scania.dk

dtl magasinet

15


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

nelseskurser for autoredderne. Nu har vi fået en langt bredere og mere kompetencegivende uddannelse, som både Dansk Autohjælp, Falck og transportbranchen vil få glæde af,« lyder kommentaren fra erhvervsskolens afdelingschef Bjarne Knudsen. Samfundsfag og stresshåndtering Begge fremhæver, at eleverne gennemgår mange flere discipliner. Blandt de væsentligste nyskabelser er samfundsfag, hvor man får indblik i lovapparatet og fx Arbejdstilsynets og organisationernes roller. »Det giver holdninger til, hvordan vort samfund er skruet sammen, og jeg er overbevist om, at det vil fx også bidrage til lederrekrutteringen,« siger Bjarne Knudsen. Undervisningen omfatter også psykologi og bl.a. stresshåndtering. »En vigtig ballast når du står midt i det hele ude på skadestedet,« som Jan Larsen siger. Egentlig skadestedslære er også på programmet. Uddannelsen tager et år og ni måneder med skiftende skoleperioder og praktik, og uddannelsen afsluttes med

MEDLEMMER

»Den bredere uddannelse kan også bruges i rekrutteringen af nye ledere i autohjælpsbranchen

«

Bjarne Knudsen

en svendeprøve ligesom de almindelige faglige erhvervsuddannelser. Der ventes ca. 25 elever igennem uddannelsen om året. Jan Larsen fortæller, at det første kuld udelukkende bestod af reddere fra Dansk Autohjælps stationer over hele landet. Ud af de ni var tre stationsledere. »Blandt vore første erfaringer var, at vi nok havde været lidt for rundhåndede med at give merit til eleverne. De kunne ikke alt det, vi troede. Så vi måtte genopfriske en del viden, fordi meritkundskaberne godt nok lå langt tilbage i tiden. Men gennem svendeprøven kom alle – på nær en enkelt, der må tage nogle kurser om,« siger Jan Larsen.

Svendeprøven består af en skriftlig test, en mundtlig eksamination og løsning af en fiktiv redningsopgave, som fx kan være en bugsering eller bjærgning. Bjarne Knudsen er godt klar over, at det kunne blive en populær uddannelse blandt de unge, men de få praktikpladser sætter sine begrænsninger. »Vi har slet ikke søgt efter unge elever, selv om vi fx kan skilte med et erhvervskørekort. Der skulle jo også gerne være job til dem efter uddannelsen.« Uddannelsen som faglært redder med speciale i autohjælp er tilrettelagt i samarbejde med Transporterhvervets Uddannelser, TUR, under brancheUddannelser for reddere.

Det er luften der gør det Autohjælpen tager hele tiden nye former.

FOTOS: JOHN LARSEN

Med redningschef Jan Larsen som ”akutmanager” demonstrerede Dansk Autohjælp på DTLs actiondag på Jyllandsringen 14. april, hvordan man med teknisk snilde og nogle luftpuder kan gøre en væltet lastbil køreklar igen på få minutter.

16

dtl magasinet

Den væltede tankbil skal på ret køl igen så skånsomt som muligt.

Luftet blæses ind i luftpuden på den ene side.

Luftpuden på den anden side tager imod det tunge køretøj.

Tankbilen lander blødt på puden, hvorefter luften stille og blidt siver ud. Vupti – lastbilen står på sine dæk igen.

MAJ 2012


Far - jeg troede ikke, at du kunne blive dygtigere...

Vil dine medarbejdere opkvalificere sig i de fag, de mestrer nu? Eller har de lyst og mod på en hel anden arbejdsretning? Det er VEU-centeret, der kan fortælle jer om

nemt for jer som muligt. Det eneste, I skal

de muligheder, I har. På VEU-centrene rundt i

gøre, er at ringe på 70 10 10 75 eller at gå

hele landet er voksen- og efteruddannelser

ind på www.veu-center.dk. Så har I taget det

nemlig samlet under ét. For at gøre det så

første skridt på vejen mod mere uddannelse.

Check dine muligheder på veu-center.dk eller ring 70 10 10 75

MAJ 2012

dtl magasinet

17


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Venstre-trafikpolitiker åbner Vestfyn Trækker:

Branchens konkurrenceevne til debat udkik efter nye chauffører og underleverandører. Messens arrangør Per Mikkelsen forventer, at de nye regler for totalvægt og akseltryk fra sidste sommer vil præge mange af udstillernes stande. Linjen fra 2011-messen med stort fokus på innovation vil køre videre på årets messe, der byder på mange nye produkter. »Det drejer sig på vores egen VBGstand om bl.a. en ny 50 mm kobling og et kompakt trækbjælkesystem. Desuden fremvises en automatisk smøre- og renseenhed til montering på koblinger,« siger Per Mikkelsen, der også præsenterer vogntog med det automatiske koblingssystem, der var et af trækplastrene på DTLs actiondage på Sjællandsringen og Jyllandsringen. Læs om koblingsræset side 12.

DTLs Fordelspartner udstiller også på ”Vestfyn Trækker”. Kig ind i stand T10 i teltgaden.

FOTO:VBG

Årets udgave af Vestfyn Trækker 1.-3. juni bliver åbnet af Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, der vil sætte en messediskussion i gang om, hvordan branchens konkurrenceevne kan styrkes. Han har netop skrevet et idéoplæg om transportens konkurrenceevne. Han ser en risiko for, at der tabes yderligere 8.000 transportjob ud over de 8.000, der allerede er gået tabt. Kristian Pihl Lorentzen vurderer, at problemet først og fremmest skyldes, at vejtransporten i stigende grad udføres af udenlandske selskaber og chauffører. Den udvikling skal vendes. Udstillingen melder om fuldt hus med 130 besatte stande, og det er ny rekord. Blandt udstillerne er endda transportvirksomheder, der vil vise flaget, fordi de har fået travlt og er på

Arrangør Per Mikkelsen klar med produktnyheder på messen Vestfyn Trækker i Ejby 1.-3. juni.

Her er fribilletter til udstillingen i Ejby: ADGANGSKORT Udfyldes af gæsten:

Værdi kr. 50,-byttes

om Kan ikke anter til kont

Navn:

TRANSPORT & LOGISTIK

2012

Danmarks største udendørs transportudstilling

Fredag d. 1. juni kl. 10 - 15 Lørdag d. 2. juni kl. 09 - 17 Søndag d. 3. juni kl. 09 - 16 Industribuen 20 - 22 5592 Ejby

Adresse: Postnr.:

By:

Stilling:

Arrangør VBG GROUP

Stempel

www.vestfyntraekker.dk

ADGANGSKORT Udfyldes af gæsten:

Værdi kr. 50,- ttes

omby Kan ikke anter til kont

Navn:

TRANSPORT & LOGISTIK

2012

Danmarks største udendørs transportudstilling

Fredag d. 1. juni kl. 10 - 15 Lørdag d. 2. juni kl. 09 - 17 Søndag d. 3. juni kl. 09 - 16 Industribuen 20 - 22 5592 Ejby

18

dtl magasinet

Adresse: Postnr.:

By:

Stilling:

Stempel

Arrangør VBG GROUP www.vestfyntraekker.dk

MAJ 2012


FOTO: MERCEDES

Konkurrencen foregår i de nye Actros, der fx har flådestyringssystemet FleetBoard som standard.

Mercedes-dyst om længst på literen Mercedes-Benz har sat DieselDysten 2012 i gang. Fra sidste måned og frem til midt i september inviteres landets lastbilchauffører til at konkurrere på grøn, effektiv og forudseende kørsel. Danmarks bedste lastbilchauffør bliver kåret i oktober, og førstepræmien er en lækker Smart Fortwo. Chaufførerne skal udover at bruge så lidt diesel som muligt vise deres evne til at køre effektivt og forudseende. De bliver også målt på gennemsnitsfarten, så det går ikke at snegle sig igennem. Mercedes-Benz’ flådestyringssystem FleetBoard står for målingen af faktorer som speeder- og bremseanvendelse, antallet af gearskift og omdrejninger m.v. »Der er efterhånden mange tekniske forudsætninger til stede, men grøn kørsel handler også om at udnytte dem bedst muligt. Det tror jeg, DieselDysten vil vise med al tydelighed,” siger seniormanager Lasse Wøhlk, Mercedes-Benz Lastbiler. Konkurrencen finder sted i 18 forskellige byer frem til 14. september.

Vinderen fra hver by går videre til finalen i oktober. For at deltage skal man have erfaring med at køre lastbil med trailer, have C+E kørekort og gyldigt førerkort. Deltagerne skal bare møde op hos forhandlerne i den periode, hvor konkurrencen foregår på det sted. Hvis man misser sin egen by, kan man møde op det næste sted, hvor konkurrencen afvikles. Dysten køres i den nyudviklede Mercedes Actros, kåret som Truck of the Year 2012. Læs videre på www. dieseldysten. dk.

enkelt ganske , k ti a m le sport Trailerte ktiv tran e ff e e r me

Dit

transport.mirakel. Skift til overhalingsbanen. MAJ 2012

www.cargobull.com

Med trailere fra Schmitz Cargobull har du sikker og effektiv kontrol over dine transporter. I dag og i fremtiden – just more.

dtl magasinet 19 Mere information: +45 74 67 40 24


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Når tyven er på spil:

Ring direkte til politiet i Padborg Det skal ofte gå stærkt, inden en lastbil forsvinder ud af landet.

RING 5642 90

10 anmeldelsen vil sætte en plan i værk for at skaffe køretøjet tilbage. DTL roser politiets initiativ: »Kriminalitet rettet mod transportbranchen er et stort problem, og det har politiet anerkendt. Politiets imødekommende indstilling til problemet har resulteret i en fornuftig handlingsplan, som kan sættes i værk her og nu. Fra DTL lyder derfor en stor ros,« siger chefkonsulent i DTL, Frank Davidsen. Tiltaget er et resultat af den nyoprettede nationale arbejdsgruppe under Rigspolitiet, der skal forebygge kriminalitet, hvor transportbranchen, forsikringsselskaberne m.fl. sidder med.

Sådan gør du Kontakt straks Rigspolitiets Udlændingekontrolafdeling (UKA) i Padborg på 5642 9010 hvis: • Dit køretøj er blevet stjålet, og du har sporet det til udlandet. • Dit køretøj er blevet stjålet i Danmark, og du har mistanke om, at det er på vej ud af landet. • Dit køretøjet er stjålet i udlandet, og du får viden om, hvor det befinder sig. Sørg for at have så fyldestgørende oplysninger parat som muligt, fx køretøjets registreringsdata, sporingsudstyr og adgang hertil, navn og telefonnummer på vidner.

FOTO: MORTEN LINDBO

Politiet skærper indsatsen mod transportkriminalitet og åbner telefon-hotline, så transportvirksomhederne kan ringe direkte til politiet, hvis de har fået stjålet et køretøj. Det drejer sig især om de situationer, hvor en virksomhed får stjålet et køretøj eller vogntog, og hvor virksomheden fx via sporingsudstyr eller vidner kan følge vogntogets færden og derved har en begrundet mistanke om, at vogntoget er på vej ud af Danmark. I disse tilfælde skal virksomheden hurtigst mulig ringe på 5642 9010. Det er det direkte nummer til Rigspolitiets Udlændingekontrolafdeling (UKA) i Padborg, der efter at have modtaget

Hurtigfærge – også til mindre lastbiler 9. maj gik en af verdens største hurtigfærger i drift på Kattegat mellem Jylland og Sjælland. Mols-Linien har de næste 10 år chartret en katamaranfærge og døbt den ”KatExpress 1”. Færgen kan medtage 1.200 passagerer og 417

20

dtl magasinet

personbiler. Som noget helt nyt kan færgen medtage mindre lastbiler, idet frihøjden er 4,60 meter på det nederste dæk. Mols-Linien lader det være op til markedet at afgøre, om den hurtige forbindelse på 1 time og 10 minutter kan være attraktiv for

visse meget hastende transporter. Der er rigeligt med plads på nederste dæk til at medtage sættevognstog. Superfærgen skal hovedsageligt sejle mellem Aarhus og Odden med afstikkere til Ebeltoft.

MAJ 2012


Professionel fl책destyring ... fordi du ikke har tid til at vente! Garmin.dk | Protracking.dk

MAJ 2012

dtl magasinet

21


SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: VOLVO

SEKTION 1

Vaner er dyre. Mange energikroner kan spares med ny adfærd både i lastbilen og hjemme på kontoret.

Nye miljøråd til vognmændene

2012 er DTLs miljøår. Året igennem udsendes nye tips og ideer. De gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede hver uge. Alle kan tilmelde sig på DTLs hjemmeside www.dtl.eu. Her i DTL Magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. Her er de nye råd:

Miljøråd 14:

Miljøråd 15:

Nedsæt energiregningen med op til 10 procent

Sluk lyset og spar penge

De fleste kan reducere deres energiregning med 5-10 procent blot ved at ændre vaner. Husk først at finde ud af, hvor meget el der bruges. Når det kendes, kan man begynde at se, om spareforslagene har en effekt. Vil du også kende standby-forbruget eller fx vide, hvor meget strøm de enkelte apparater bruger, skal du bruge en el-måler, fx ’SparOmetret’, der placeres mellem apparat og stikkontakt. El-måleren koster 3-400 kr. men kan også lånes mange steder. Blandt de effektive spareråd er at slukke computerskærmen, når du går. En ikke energieffektiv 17 tommer tyk CRT-skærm bruger 135 kWh/år eller 216 kr./år, mens en energieffektiv 17 tommer fladskærm kan bruger 31 kWh/år eller 50 kr./år. Det kan generelt være en god ide at skifte ældre apparater ud. Hos Go’ Energi kan du bestille gratis materialer, der hjælper virksomheden med at spare på energien. Materialerne gør det nemt at sprede budskabet til hele arbejdspladsen. Da Go’ Energi stopper sine aktiviteter i næste måned, er det en god ide at bestille materialerne nu.

22

dtl magasinet

En kontormedarbejder koster 1.127 kr. i strøm om året, og der kan let spares meget. Sluk lyset, når du forlader lokalet eller arbejdspladsen – selv om det kun er kortvarigt, kan det betale sig. Overvej om det i det hele taget er nødvendigt at tænde lyset – måske er dagslyset nok. Du kan spare 20-40 % af dit elforbrug til belysning. Et kontor med fem ansatte kan spare op til 2.254 kr. og 1.355 kg CO2 om året. Sluk det elektriske udstyr (fx skærm, printer, højttaler, skanner, kopimaskine, frankeringsmaskine, projektor, smartboard, hæve-sænkebord), når du går hjem. Det kan spare 10-15 procent af jeres samlede el-forbrug. Sluk også, hvis du går til pause, frokost eller møde. 10-20 procent af energiforbruget på arbejdspladsen går til udstyr, der er tændt, men ikke i brug. Hvis du fx slukker for printeren uden for arbejdstiden, kan du spare 60-65 procent af dens el-forbrug. Der er mange andre steder på kontoret, hvor du kan spare strøm ved at ændre vaner. Vidste du, at 40 procent af kontorets elforbrug bliver brugt uden for arbejdstiden.

MAJ 2012


Sådan ser vognmændene på miljøet:

ARKIVFOTO: MAN

Dieselforbrug under lup stadig større betydning for vognmandsforretningens økonomi. Brændstofforbruget har betydning for 79 procent af vognmændene, når de køber ny lastbil.

For vognmændene hænger grønt miljø og sorte tal på bundlinjen sammen. At miljø og bundlinje hører sammen, bekræftes af besvarelserne i DTLs konjunkturanalyse, som denne gang har et særligt afsnit om miljøet. Vognmændene har fundet ud af, at man ved at spare brændstof både kan hjælpe sin egen økonomi og spare miljøet for CO2udslip. Stigende brændstofomkostninger tynger vognmændene i den grad. Siden 2008 er brændstofomkostningen steget for alle virksomhedstyper uanset størrelse.

Jo mindre virksomhed jo mere påvirkes regnskabet. Undersøgelsen viser, at udgiften til diesel betyder allermest i de mindre virksomheder med 1-3 beskæftigede. Udgiftsposten svinger i dag fra 22 procent for de større transportvirksomheders regnskab til 31 procent for de mindste. Ydermere betyder den hårde konkurrence i branchen, at to ud af tre vognmænd i dag selv må bære de øgede dieseludgifter. Den andel er steget de senere år. Så virksomhedernes indsats for miljøet får

Her er nogle af undersøgelsens vigtigste tal: • 79 procent. – 6 procentpoint mere end i sidste undersøgelse i 2008 – anser, at lastbilens brændstofforbrug har en vis eller stor betydning for valget af en ny lastbil. Kun 21 procent. mener, at det betyder lidt eller intet for nyanskaffelsen. • 80 procent måler brændstofforbruget fast – de fleste på en månedlig basis og på hver enkelt lastbil. • 63 procent arbejder aktuelt med brændstofbesparende initiativer, især fartreduktion, kontrol og optimering af dæk, udskiftning af flåden, aktiv brug af brændstofmålinger og energirigtig kørsel. • 44 procent arbejder med øget totalvægt og akseltryk. • 39 procent arbejder også med at spare energi i kontorbygningen, mens 33 og 28 procent arbejder med energisikring af værkstedet og lagerhallen. 5-13 procent arbejder med det i vaskehallen og andre steder. Af de 605 virkso mheder, der har deltaget i konjunkturundersøgelsen, har 202 også besvaret undersøgelsens miljøspørgsmål.

Miljøråd 16:

Miljøråd 17:

A-pærer skærer trefjerdedele af lysstrømmen

En rullepresenning kan spare op til 45.000 kroner årligt

En A-pære er en sparepære. Navnet kommer af EUs energimærkning fra A-G, hvor A er mest energieffektiv.

Overdæk ladet med en rullepresenning, uanset om du kører med eller uden læs. Det mindsker luftmodstanden og sparer 12-15 procent brændstof. Et par eksempler:

Hver glødepære, du udskifter til en A-pære, sparer dig for ca. 70 kr. på elregningen, hvis du har den tændt tre timer om dagen i gennemsnit. A-pærer bruger kun 1/4 så meget strøm som almindelige glødepærer og holder 6-15 gange længere, så merprisen for en A-pære er hurtigt tjent ind. Besparelsen i strøm for én A-pære svarer til ca. 500 kr. over hele pærens levetid. Når du sparer på elregningen, skærer du samtidig ned på dit CO2-udslip. A-pærer og glødepærer har ikke samme lysstyrke. Vil du være sikker på, at lyset er godt nok, er det en god idé at vælge en A-pære med lidt større lysstyrke end den glødepære, den skal erstatte. Udtjente A-pærer skal afleveres på genbrugsstationen eller i de kommunale indsamlingsordninger for miljøaffald. De indeholder lidt kviksølv. LED (lysdioder) er en anden energieffektiv lyskilde med meget lang levetid. Teknologien udvikler sig hastigt, så hold øje med de nye LEDlyskilder i butikkerne.

MAJ 2012

• En entreprenørbil, der kører ca. 110.000 km/år, kan spare 4.500-5.000 liter diesel om året. Kroner sparet: 45.000 kr. om året (dieselpris 9 kr./l). • En tiptrailer, der kører ca. 110.000 km/år, kan alene ved tomkørsel spare ca. 3.000 liter diesel om året. Kroner sparet: 27.000 kr. om året (dieselpris 9 kr./l). Rullepresenninger fås automatiske og manuelle. Uanset typen sikrer du med en rullepresenning, at intet af læsset blæser af. En automatisk rullepresenning kan styres fra førerhuset – også mens lastbilen ruller med 10 km/t. Så en chauffør på en tiptrailer, der kører fem læs om dagen, kan spare 110 arbejdstimer om året. Samtidig daler risikoen for faldulykker. Med en automatisk rullepresenning vil mange desuden opleve, at tomgangskørslen reduceres. Mange har den vane at lade bilen køre i tomgang, mens de lægger den manuelle rullepresenning på. En automatisk rullepresenning koster ca. 80.000 kr. inkl. montering og en mekanisk rullepresenning koster 10-15.000 kroner. Kilde: Spørring Karosserifabrik.

dtl magasinet

23


DTL Fordelspartner

Euromaster-kampagne på Michelin lastvognsdæk Få kr 200,- ekstra i rabat på alle 22,5” Michelinlastvognsdæk frem til 31.maj 2012. (19,5”rabat: 150,- og 17,5” rabat: 100,-) Med Michelin er du sikret bedste total økonomi gennem • flest kilometer • laveste rullemodstand • bedste karkasse • færrest nedbrud • bedst til opskæring* *Michelindæk er bygget til opskæring. En opskæring forlænger dækkets levetid med i gennemsnit 25%. Samtidig spares brændstop da et opskåret dæk har 25-30% lavere rullemodstand end et dæk med fuld mønsterdybde. Opskåret korrekt bevarer karkassen sin fulde værdi og kan regummieres. DTL Region

Euromaster konsulent

Telefon

DTL Region Øst

Søren Brinck

2030 7507

DTL Region Syd

Lars Johannsen

6162 2890

DTL Region Syd

Karsten Fisker

2927 1656

DTL Region Syd

Poul Linnet

2178 8701

DTL Region Nord

Ove Pedersen

4017 3412

Breakdown Service

--------------

7020 0303

Kun for DTL medlemmer Euromaster hjælper dig til at få absolut mest for dit dækbudget. Ved køb af minimum 4 Michelin dæk i maj måned tilbydes 50% rabat på opskæring af op til 4 lastvognsdæk inden 30. juni.

For nærmere information kontakt din Euromaster konsulent eller nærmeste center. Se mere på www.euromaster.dk.

24

dtl magasinet

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

MAJ 2012


Optimer din virksomhed – lad TungVognsSpecialisten (TVS) håndtere dine HR-opgaver. TVS tilbyder i samarbejde med en erfaren HR-partner at udføre opgaverne enten som individuelle ydelser eller som et ”personaleabonnement”, hvor vi varetager dine opgaver inden for HR- og personaleadministration. De rigtige medarbejdere med de rigtige kvalifikationer er transportvirksomhedens vigtigste aktiv og grundlaget for en god virksomhedskultur.

TVS tilbyder bl.a. produkter inden for Transport- og personalepolitik, Medarbejderhåndbog, Arbejdspladsvurdering (APV) Trivsels- og holdningsmålinger, Medarbejder- og driftsudviklingssamtaler, Kommunikation og konflikthåndtering, Leder- og medarbejder-udvikling samt uddannelsesplanlægning.

Er du interesseret? – ring på 7190 7195 og hør mere om mulighederne. Vi kikker gerne forbi din virksomhed til en uforpligtende snak om, hvordan du via professionel håndtering af HR-opgaver kan forøge din indtjening.

Du får bonus, hvis du undgår skader ...og vi giver dig rådgivning, så du undgår dem! Som selvkørende vognmand kan du nu få bonus, hvis du undgår skader Hos Codan har vi i mange år arbejdet tæt sammen med DTL for at kunne tilbyde de bedste forsikringsløsninger og andre fordele til DTL medlemmer. Kør med omtanke og få penge tilbage Som noget nyt giver vi nu alle selvkørende vognmænd mulighed for at komme med i en attraktiv bonusordning.

MAJ 2012

Nyhed

til selvkørende vognmænd

Hvis du ikke allerede er Codan kunde, så ring i dag og hør hvordan du kommer med i ordningen og om alle de andre fordele, der er ved at være kunde hos Codan. Ring på 33 55 40 82 og hør mere om dine muligheder.

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

25


SEKTION 1

SEKTION 2

NYHEDER

BAGGRUND

SEKTION SEKTION 33

FASTE TING

SEKTION 4

MEDLEMMER

Vognmænd spørger

hotline

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTL's arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

Medarbejdere har fået ret til flere erstatningsferiedage

? Jeg har hørt, at hvis medarbejdere bliver syge under deres ferie, har de ret til at få nye feriedage? !

Det er korrekt, at nye bestemmelser om erstatningsferie i ferieloven er trådt i kraft den 1. maj 2012, og at medarbejderne nu også får mulighed for erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. Tidligere var det sådan, at en medarbejder kun havde ret til erstatningsferie, hvis vedkommende blev syg før ferien, mens der ikke var krav på erstatningsferie, hvis sygdommen først opstod under ferien. En ændring af ferielovens § 13 gør, at medarbejderne fremover også får ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. Dog skal en række betingelser være opfyldt, før en medarbejder kan anmode om erstatningsferie: • Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. Det vil sige, at medarbejderen selv bærer risikoen for de første fem sygedage under ferie i hvert ferieår. De betragtes som karensdage. • Medarbejderen skal overholde de regler om anmeldelse af sygdom, der gælder i virksomheden. Hvis medarbejderen fx først sygemelder sig på 3. sygedag, så tæller de første 2 sygedage som udgangspunkt ikke med – hverken som karensperiode eller som erstatningsferie, hvis karensperioden er ”opbrugt” under en tidligere ferie. Ved helt særlige omstændigheder, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, ser man bort fra kravet om sygemelding på 1. dag. • Erstatningsferie kræver lægelig dokumentation fra første sygedag. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen. Og er der tale om sygdom over flere sygdomsperioder og i flere ferieperioder, skal der ske lægelig dokumentation for hver enkelt sygdomsperiode. Lægeerklæringen kan udstedes som en friattest eller anden betryggende dokumentation, fx journaludskrift fra et hospital. Der sker ingen ændring af reglerne i forhold til medarbejdere, der bliver syge før ferien. Her indføres altså ingen karensperiode. Hvordan opgøres karensdagene, hvis medarbejderen er syg over flere ferieperioder? Eksempel: Medarbejderen holder først tre ugers sommerferie, hvor medarbejderen er syg i tre dage. Medarbejderen sygemelder sig og dokumenterer

26

dtl magasinet

sygdommen, som han skal. Så holder han to ugers vinterferie, hvor han bliver syg i fem dage. De tre dages sygdom under sommerferien tæller med i karensperioden, således at medarbejderen har krav på erstatningsferie fra og med 3. sygedag under vinterferien. I alt har medarbejderen altså krav på tre erstatningsferiedage. Hvis medarbejderen ikke havde ringet hjem og sygemeldt sig under sommerferien, ville de tre dage ikke tælle med, og alle fem dage under vinterferien ville være karensdage. Medarbejderen har fem karensdage i hvert ferieår. Hvor lang er karensperioden, hvis medarbejderen har optjent færre end 25 feriedage? Hvis medarbejderen ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage, er der ret til erstatningsferiedage efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere. Har medarbejderen fx kun optjent ret til 20 betalte feriedage i optjeningsåret, indtræder erstatningsferien efter den 4. sygedag (20 x 1/5). Hvem skal udstede lægeerklæringen, hvis medarbejderen bliver syg i udlandet? Det skal en læge i det pågældende land. Man kan med andre ord ikke vente med at gå til sin egen læge til, man er kommet hjem fra ferien. Hvad skal der ske med erstatningsferien? Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal holdes inden for ferieåret efter de almindelige regler. Hvis det ikke er muligt på grund af sygdom, kan ferien overføres til, næste ferieår. Alternativt kan medarbejderen i denne situation vælge at få feriepengene udbetalt. Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver syg under ferie? Så længe medarbejderen er syg, har medarbejderen krav på den sædvanlige betaling under sygdom i henhold til enten funktionærlov, sygedagpengelov, overenskomst eller kontrakt. Hvad hvis medarbejderen bliver rask igen under den planlagte ferie? Her gælder sammen regler, som hvis medarbejderen i dag bliver syg før ferien. Udgangspunktet er, at medarbejderen møder på arbejde, når vedkommende bliver rask. Men medarbejderen kan også vælge at holde den resterende del af ferien som planlagt. I så fald overgår medarbejderen til ferie med løn eller feriegodtgørelse som sædvanligt. Ved raskmelding skal medarbejderen straks oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt resten af den planlagte ferie holdes.

MAJ 2012


MAJ 2012

dtl magasinet

27


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske

transportledere? Bag bordet sidder denne gang fragtmand Jens-Ole Larsen, Slagelse Transportcenter.

Socialt ansvar betaler sig Fragtmand har sluset flere hundrede personer ind på arbejdsmarkedet fra et liv på kanten af tilværelsen Af John Larsen | Fotos: Finn John Carlsson

Virksomheders ansvar over for det omgivende samfund er blevet til en moderne ledelsesdisciplin og noget, som udbydere af transportopgaver er begyndt at tage med i betragtning, når de skal vælge transportør. Hvordan tackler I CSR? – kan spørgsmålet fra en offentlig eller større transportkunde lyde i dag. CSR står for Corporate Social Responsibility, men da fragtmand Jens-Ole Larsen i Slagelse stødte på begrebet første gang tænkte han, at der ikke var noget nyt under solen. Socialt ansvar har han praktiseret i 30 år – og hans vognmandsfar i mange år før ham. »Jeg har ikke studeret det nye CSRbegreb nærmere og vil heller ikke gøre det for at kunne skilte med et eller andet fint ord. Vi har altid troet på, at det betaler sig at give folk en chance, hvis de af en eller anden grund er endt ude i tovene.« Mens flere især større virksomheder

Jens-Ole Larsen: »Da vi fik en person med Asberger-syndrom, måtte jeg læse mig frem til, hvad det betød.«

28

dtl magasinet

er begyndt at bruge CSR-begrebet systematisk, har Jens-Ole Larsens Slagelse Transportcenter gennem de sidste 30 år sluset flere hundrede personer ind til en plads på arbejdsmarkedet fra et liv på kanten af tilværelsen. De sidste godt 14 år har det også drejet sig om mange nydanskere, og virksomheden har i dag et tæt samarbejde med flere kommunale jobcentre i det nordvestsjællandske område. »Der er vel ikke decideret penge i det. Men det giver en masse rent menneskeligt, at du kan gøre en forskel for nogle menneskers liv. Der har været rigtigt mange solstålehistorier imellem,« fortsætter Jens-Ole Larsen. Hans virksomhed var blandt de nominerede til at blive Årets Transportvirksomhed 2012. Yde noget for lønnen Slagelse Transportcenter har i dag cirka 75 ansatte. Heraf er der seks nydanskere, otte lærlinge (inklusive merit)

samt to praktikanter fra jobcentrenes såkaldte matchgruppe 2,som siden er blevet fastansat. Virksomheden har stående seks arbejdspladser til rådighed for jobcentrene fordelt på to chaufførjob, to terminaljob, en på værkstedet og én all round. Der kommer ofte nye praktikanter, som skal prøve livet i en transportvirksomhed. De nye folk bliver mødt med kontante krav om at være motiverede, komme til tiden og yde noget for deres løn. »Det er klart, at det også stiller nogle særlige krav til os andre. Da vi på et tidspunkt fik en person med Asberger-

DTL brander Danmark DTL repræsenterer godstransporten, når cirka 20 brancher skal brande Danmark udadtil. Det vil ske gennem en ny platform på internettet, www. danishresponsibility.dk. Den skal bruges ved eksportfremstød og en PR-indsats rettet mod både danske og udenlandske medier. Her får DTL – med nogle medlemsvirksomheder i front – plads til at fortælle om transportbranchens CSR-initiativer inden for trafiksikkerhed, integration af indvandrere og svage grupper samt klima og miljø. Indsatsen kaldes "Danish Responsibility" og er sat i værk af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar.

MAJ 2012


CSR Bogstaverne står for det engelske Corporate Social Responsibility, og det betyder virksomhedens sociale ansvar. CSR handler om virksomhedens engagement i det omgivende samfund. Udover sociale forhold drejer det sig typisk om arbejdsmiljø, sikkerhed, ydre miljøforhold og klima. Grundlæggende handler CSR om, at virksomheder optræder samfundsmæssigt ansvarligt – ja at man opfører sig ordentligt.

syndrom (en form for autisme), måtte jeg læse mig frem til, hvad det betød, og hvordan vi skulle tackle det. »Nogle eftermiddage hyrer jeg unge indvandrere fra nabolaget som rampedrenge, når vi har travlt. De knokler på og tjener nogle penge, og transportcentret er blevet en del af deres liv. Og vi har aldrig oplevet nogen former for hærværk, selv om vi ligger lige op af et såkaldt belastet kvarter.« Jens-Ole Larsen nævner fire brødre, der stammer fra Libanon og som alle arbejder lejlighedsvis i transportcentret. De yngste er rampedrenge, en er mekanikerlærling og den ældste er terminalmedarbejder. »De arbejder hårdt og er glade for den chance, de har fået. I dag henter de endda nye folk ind, som vi kan bruge, og dur de ikke, ja så står de også for at ”fyre” dem igen,« griner Jens-Ole Larsen. Kunderne ser på palleprisen Fragtmanden oplever ikke, at det sociale engagement i virksomheden betyder noget som helst for fragtaftalerne. Kunderne, der er vestsjællandske producenter, import- og engrosvirksomheder, har udelukkende blikket stift rettet på pallepris og kvalitet. Og konkurrencen om findistributionen til den faste kundekreds er indædt med andre danske transportvirksomheder. »Vi klarer os i konkurrencen ikke mindst fordi Danske Fragtmænd har effektiviseret gevaldigt med opkøb og omstruktureringer,« fortæller han. Slagelse Transportcenter har selv opkøbt fragtmandsforretningerne i Kalundborg og senest i Holbæk samt flere andre fragtmandsruter. Da JensOle Larsen startede for 30 år siden, var der cirka 80 fragtmænd på Sjælland, og i dag er der fem tilbage. På landsplan har det været en stor gevinst med dan-

MAJ 2012

»

Jeg var selv noget af en rod som ung. Nu betaler jeg noget tilbage.«

«

Jens-Ole Larsen.

nelsen af Danske Fragtmænd Transport, som nu binder landets fragtmænd sammen med landsdækkede transporter, og det har senest skaffet nye storkunder som bl.a. Coop og SCA Packing. Forretning i det sociale engagement Selv om det sociale engagement ikke kan aflæses direkte på bundlinjen, så er der forretning i det alligevel, mener fragtmanden i Slagelse.

Nu betaler jeg noget tilbage. Min far begyndte med det ved at tage DAMPdrenge i 8. og 9. klasse ind i virksomheden. Som det gjorde for min far, betyder det også meget for mig at kunne hjælpe fx skoletrætte knægte i gang efter en række nederlag og se dem opbygge mere og mere selvværd, fordi de har fået et rigtigt job.

» De er nok en omkostning i starten men bliver ofte gode medarbejdere – og det er nu en gang virksomhedens vigtigste ressource. « »Jeg har fået mange loyale medarbejdere ud af indsatsen. Det gælder både ”gamle danskere” og nydanskere. Ofte starter de på løntilskud, og senere får de et fast job og bliver gode ambassadører for fragtmændene. Nogle er fortsat andre steder i fragtmandssystemet, så for os er samarbejdet med kommunerne en fast del af rekrutteringen af nye medarbejdere.« Men det vigtigste er stadig det at gøre en forskel for nogle andre mennesker. »Jeg var selv noget af en rod som ung.

De er nok en omkostning i starten, men de bliver ofte gode medarbejdere – og det er nu en gang virksomhedens vigtigste ressource. «

CSR-konference Transportens Innovationsnetværk,TINV, og FORCE Technology står bag en konference om, hvordan man opbygger en CSR-kultur i virksomheden. Den holdes om eftermiddagen 19. juni hos FORCE Technology, Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby. Det er gratis, men tilmelding skal ske på hjemmesiden www.tinv.dk/arrangementer

dtl magasinet

29


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

SAGT & SKREVET Koger dåsemad over primusblus

Det store problem er og bliver den sociale dumping, som vi ser på rastepladserne, hvor østeuropæiske chauffører koger dåsemad over et primusblus, mens de venter på kørsel. Trafikordfører Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, i Altinget.dk Kim Christiansen

Helt uacceptabelt

Ulovlig cabotagekørsel er helt uacceptabelt, og selvfølgelig især hvis det er en statslig virksomhed, der er udbyder af opgaven. Trafikordfører Henning Hyllested, Enhedslisten i Lastbil Magasinet om Banedanmarks anvendelse af ulovlig cabotagekørsel i forbindelse med sporfornyelsen mellem Herning og Skanderborg.

Ren statsvognmandskommunisme

Lovforslaget betyder, at det reelt bliver arbejdsmarkedets parter, der skal dømme de vognmænd, som er uden for arbejdsmarkedet. Det er ren statsvognmandskommunisme. Adm. direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, i Transportmagasinet.dk om lovforslaget om et overenskomstnævn til den reviderede godskørselslov.

AKTUELLE SAGER International enighed om kamp for lige vilkår Den internationale organisation IRU går nu også til kamp for lige vilkår og lige konkurrence – ellers giver liberalisering ikke mening. Det har IRU slået fast på sin generalforsamling i Genève. »Vejtransporten i Europa er ganske entydig i sin udmelding: Ingen liberalisering uden en samtidig harmonisering af vilkårene,« siger NLAs adm. direktør, Søren H. Larsen, der har deltaget i møderne på vegne af de nordiske transportorganisationer. Samtidig fremfører aktørerne i IRU en lang række områder, hvor medlemsstaterne kan gøre en indsats for at gøre vejtransport mere effektiv, mere bæredygtig og mere sikker og

dermed sikre, at en vognmand kan overleve som vognmand”. Søren H. Larsen mener, at dette er helt på linje med de holdninger, man sammen arbejder for i Nordic Logistics Association – og han hilser det velkomment at også de andre organisationer i IRU støtter dette synspunkt. »Der er andre måder at opnå et bedre, mere sikkert og mere bæredygtigt transporterhverv end blot hovedløs liberalisering. Skatter og afgifter samt teknik og innovation kan bruges til at fremme grønne løsninger og kapacitetsudnyttelsen. Dagens resolution gør da også op med opfattelsen af cabotagekørsel som den eneste fremtid for vejtransport,« siger han.

Ingen hårdere dieselskat i EU Kun retorik

Hvis vi skal have vækst i transportbranchen, kræver det bedre rammevilkår. Alle taler om det, men der er ikke nogen, der sætter konkret tal eller ord på. Det er ren retorik. Vognmand Inge-Merete Koch, ERA-transport a/s, Odense, i Jydske Vestkysten

Der skal meget til

Fart er noget af det farligste, men mens der ikke er nogen, der vil indrømme, at de kører spirituskørsel, så er det stadig socialt acceptabelt at fortælle, at man har fået en fartbøde. Måske kan større bøder eller mere kontrol ændre folks holdning. Men der skal meget til. Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, i Ingeniøren. Han advarer mod at tro, at nogle stærekasser vil gøre det sikrere at køre i Danmark.

DTL glæder sig over, at EuropaParlamentet har afvist et forslag fra EU-Kommissionen om øget beskatning af diesel i forhold til benzin. Ved en afstemning i sidste måned vendte et flertal tommelfingeren nedad til et forslag om nogle tekniske ændringer af dieselbeskatningen i EU, som ville have betydet en hårdere beskatning af de i forvejen dyre dråber. Parlamentet vil fastholde en lavere beskatning af diesel i forhold til benzin. »Tak til parlamentarikerne for at bringe noget virkelighed ind

i EUs diskussion om nye regler for beskatning af bl.a. diesel,« siger adm. direktør Søren Larsen, Nordic Logistics Association, som DTL er en del af. Europa-Parlamentet valgte i samme ombæring at støtte EU-Kommissionens forslag om at fjerne medlemslandenes mulighed for at beskatte brændstof flere gange, bare fordi det er i en ikke-standard tank. En praksis som danske vognmænd til stadighed bliver udsat for i Tyskland. Også en beslutning der glæder DTL.

Rigid tilgang

Sådan en rigid tilgang til det, synes jeg, er skrækkelig. For så er det ikke en imødekommelse af chaufføren, men tværtimod en irritation og en belastning. Eva Kjer Hansen (V) formand for Folketingets Europaudvalg i Jydske Vestkysten om håndhævelse af køre- hviletidsreglerne, hvor hun har hørt om absurde bøder til lastbiler, der overtræder reglerne med få minutter.

30

dtl magasinet

Puljemidler til bedre rastepladser Forslaget fra Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen til transportministeren om at bruge frie midler fra motorvejsudvidelsen E 45 mellem Skærup og Vejle Nord til overbelastet rasteplads får DTLs opbakning. »En undersøgelse fra Vejdi-

rektoratet har vist, at Skærup er landets mest overbelastede rasteplads med en belægningsprocent på op til 400 procent. Derfor er det en rigtig god idé at bruge eventuelt overskydende midler fra motorvejsudvidelsen til udbygning af de hårdt belastede serviceanlæg/ra-

MAJ 2012


AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål Opbakning til overenskomstnævn

Ulovlige cabotagekørsler gør transporterhvervet til at sårbart erhverv i den internationale konkurrence, mener DTL. Arkivbilledet har ikke noget med cabotagesager at gøre.

Ser kun toppen af isbjerget med ulovlig cabotagekørsel »For DTL er der ingen tvivl om, at den ulovlige cabotagekørsel i Danmark er mere omfattende end nogen myndigheder hidtil har erkendt.« Sådan lyder DTLs adm. direktør Erik Østergaards kommentar til afsløringerne i Lastbilmagasinet af et hollandsk firmas angiveligt ulovlige brug af udenlandske køretøjer og chauffører ved transporter af sveller for BaneDanmark. DTL mener, at problemerne opstår, fordi transporterhvervet selv er en væsentlig køber af transportydelser, og at en entreprise, der foregår over flere led bringer den oprindelige ordregiver længere væk fra det egentlige transportforløb.

»Det er helt åbenbart, at der ikke er det nødvendige incitament for ordregiveren at sikre sig, at selve transporten foregår efter reglerne, og BaneDanmarks udtrykte usikkerhed i forhold til cabotagereglerne viser også, at der er en betydelig gråzone, som afskærer danske vognmandsvirksomheder fra at komme ind på markedet,« siger han. Erik Østergaard er tilfreds med politiets hurtige indgriben, da anmeldelsen forelå fra 3F og ser det som et resultat af, at regeringen har opprioriteret kampen mod ulovlig cabotage. Men der er langt igen, og hvis det står til DTL, kræver det en endnu større indsats her og nu

for, at dansk transporterhverv ikke skal lide skade i længden på grund af ulovligheder. »Når selv en statsejet virksomhed kan vikle sig ind i tilsyneladende ulovlige transporter, er der ingen tvivl om, at der må findes et betragteligt antal daglige transporter, hvor udenlandske lastbiler anvendes i strid med reglerne. Vi har kun set toppen af isbjerget,« siger Erik Østergaard. DTL vil bruge sagen til at skaffe endnu mere politisk bevågenhed omkring de ulovlige cabotagekørsler, der gør transporterhvervet til at sårbart erhverv i den internationale konkurrence.

stepladser Skærup Øst og Skærup Vest,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Han bifalder initiativet fra Kristian Pihl Lorentzen. Trafikordføreren forudser, at der vil være frigjort reserver fra det tidligere stramme anlægsbudget for motorvejen, og at nogle af disse penge bør realisere den oprindeligt foreslåede variant, der samtidig

forbedrer rastepladserne. DTL-direktøren peger for lastbilernes vedkommende på nødvendigheden af at have tilstrækkeligt med faciliteter til rådighed, så chaufførerne kan holde deres nødvendige pauser og daglige hvil efter køre- hviletidsreglerne under ordnede forhold. Hvis det besluttes at bruge

penge på rastepladserne ved Skærup, foreslår DTL, at man allerede nu tænker på at bruge ITS-løsninger til at forbedre kapaciteten.

MAJ 2012

»Ved at styrke kontrollen og håndhævelsen med overholdelse af løn- og arbejdsvilkår for chauffører og oprettelsen af et overenskomstnævn, så har transportministeren lyttet til hovedparten af transportbranchen,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Forslaget støttes af DI, Dansk Erhverv, ATL, DTLs Arbejdsgiverforening og 3F. »ITD er som eneste organisation desværre modstander af denne del af lovforslaget,« fortsætter han. Flere af de borgerlige politikere stillede under 1. behandlingen af bus- og godskørselsloven i Folketinget i sidste måned spørgsmålstegn ved, om forslaget om styrkelse af kontrollen af løn- og arbejdsvilkårene kunne være på kant med reglerne om foreningsfrihed. »Det er det ikke. For det står forsat en virksomhed helt frit for, om den vil organisere sig eller ej. Men uanset om en virksomhed er organiseret eller ej, så skal den allerede i dag følge bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår i de kollektive overenskomster på gods- og busområdet. Det er der intet nyt i. Og formålet har da hele tiden været at bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og undgå konkurrenceforvridninger samt – for så vidt angår reglerne om arbejdstid og lignede vilkår fastsat i kollektive overenskomster – at fremme trafiksikkerheden – som der står i bemærkningerne til bestemmelsen. Problemet i dag er, at der i godskørselsloven ikke er hjemmel til, at virksomhederne over for Trafikstyrelsen skal dokumentere, at de følger de gældende bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne. Og det bliver der nu taget hånd om,« siger Erik Østergaard.

dtl magasinet

31


SLAGTILBUD på nyhedspakke

At drive forretning handler også om viden og om at have de rigtige informationer på det rigtige tidspunkt. Vi har en hel nyhedspakke klar til dig for under tre kroner om dagen: • Trans Inform med nyheder og baggrund fra landevejstransporten hver måned. • Danmarks Transport-Tidende med nyheder og baggrund fra hele transportbranchen hver 14. dag. • Nyhedsbrevet TTN sendt til din e-mail hver dag med en oversigt over dagens aktuelle nyheder. - PRØV NYHEDSBREVET TTN GRATIS I EN MÅNED - send en mail til: ej@transinform.com

32

r Dansk Transpo ønsker

t Forlag

/S A t r o p s n a r T SCT

som tillykke med titlen 2012 d e h m o s k ir v t r Årets Transpo

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

dtl magasinet

MAJ 2012


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

BAGGRUND

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger erhvervsjuristerne

Når vognmand og værksted er uenige DTLs medlemmer råder over jurister med speciale i transportsager hos både DTL og i Dansk Erhverv. De får mange spørgsmål. Denne gang har jurist i Dansk Erhverv, Camilla Søbjerg Nielsen, samlet nogle henvendelser sammen med temaet, vognmanden contra værkstedet – hvad er værkstedets ansvar? Camilla Søbjerg Nielsen

?

Hvad har værkstedet af pligter?

! Når du indgår en aftale med et værksted om reparation af lastbilen, kan du med rette forvente, at værkstedet opfylder sin forpligtelse til at præstere en professionel indsats og opbevare køretøjet med omhu, således at du på et senere tidspunkt kan få lastbilen udleveret i rette stand. Det betyder selvfølgelig, at værkstedet skal reparere lastbilen, som I har aftalt. Men det betyder også, at værkstedet skal drage omsorg for lastbilen i den tid, lastbilen er på værkstedet og befinder sig i værkstedets varetægt.

ARKIVFOTO: SCANIA

? Hvad nu hvis lastbilen bliver stjålet, ødelagt eller beskadiget på værkstedet?

! Når du har afleveret lastbilen til reparation på værkstedet, bærer værkstedet som udgangspunkt risikoen for lastbilen. Det betyder, at værkstedet er ansvarlig for eventuelle fejl, som mekanikeren måtte begå under reparationen. Men det betyder også, at hvis lastbilen bliver stjålet, ødelagt eller beskadiget, mens lastbilen står parkeret på værkstedets parkeringsplads, eller hvis reservedelene forsvinder, er værkstedet som udgangspunkt ansvarlig. Eftersom det er værkstedet, der er forpligtet til at udøve forsvarlig kontrolmyndighed med lastbilen, er værkstedet juridisk set ”nærmest” til at bevise, hvordan skaden er sket. Det betyder, at værkstedet kun kan

komme uden om ansvaret, hvis værkstedet beviser, at skaden skyldtes dig eller dine ansatte (det hedder et præsumptionsansvar). Kan værkstedet bevise, at fejlen eller forsømmelsen skyldtes dig eller dine ansatte, vil du selv kunne blive gjort ansvarlig. Er tabsårsagen imidlertid uoplyst, bliver konsekvensen, at værkstedet får regningen for dit tab.

?

Hvis forsikring skal dække?

! Hvis værkstedet er ansvarlig, skal værkstedets forsikring erstatte tabet. Er det derimod dig, der er ansvarlig, er det din egen kaskoforsikring, der må dække dit tab. ?

Hvad hvis vi har aftalt andet?

! Det står dig frit for at aftale andet, fx at værkstedet ikke skal være ansvarlig for lastbilen, mens den befinder sig på værkstedet. Eller I kan aftale, at værkstedet kun skal være ansvarlig i en del af perioden. Det kaldes en ansvarsfraskrivelse fra værkstedets side. Læs derfor altid de papirer, du måtte få udleveret, grundigt igennem, når lastbilen kommer på værkstedet. Det kan nemlig ske, at værkstedet i disse papirer kan have fraskrevet sig ansvaret. Når lastbiler er til reparation, kan der opstå uenighed om, hvad er aftalt. Så læs altid værkstedets papirer grundigt igennem. Billedet har ikke noget med nogen sag at gøre.

5 MAJ 2012

ÅR I DANMARK 1962 - 2012

dtl magasinet

33


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER Fotos: Per Daugaard

En glad Henning Christiansen og Hanne BødkerPetersen sammen med DTLs formand Jørgen Egeskov og konferencier Line Baun Danielsen.

Årets transport virksomhed 2012

Årets Transportvirksomhed 2012:

SCT Transport løb med ”transportens Oscar” Vinderen fundet ved afstemning i salen.

Afstemningen er i gang

34

dtl magasinet

Præstationerne hos SCT Transport A/S i Gilleleje overbeviste en fyldt sal på Hotel Marienlyst i Helsingør om, at SCT bedst fortjente kåringen som Årets Transportvirksomhed 2012. For første gang blev vinderen fundet ved en elektronisk afstemning blandt de fremmødte vognmænd på DTLs generalforsamling. Så vinderen blev i sandhed kåret af sine egne kolleger. SCT var oppe imod Lotra A/S fra Kol-

ding og Skive Køletransport A/S. Den erfarne journalist, foredragsholder og studievært på TV2 Lorry, Line Baun Danielsen, fik skabt den rette ”Oscar-stemning” a la Hollywood: »klap højt men ingen buhråb«. Og hun guidede forsamlingen sikkert gennem virksomhedspræsentationerne og afstemningen. »Jeg er superglad og rigtig stolt. Tak for kåringen af vore kolleger,«, lød det fra direktør Hanne Bødker-Petersen med trofæet i hånden, som hun havde vundet sammen med broderen, koncerndirektør Henning Christiansen. »Det er første gang, Sjælland vinder konkurrencen. Vi har vristet den væk fra Jylland,« lød det fra den glade direktør, der havde rejst sig fra sygesengen for at være med. Hun takkede også de sande vindere, medarbejderne hjemme i virksomheden, der kan se frem til en sejrsfest. SCT Transport er blandt landets

største transportvirksomheder med entreprenør-, container- og krankørsel. I dag er der 250 ansatte, og man råder over 400 køretøjer, sættevogne med mere, heraf 190 trækkende enheder. SCT Transport, der blev stiftet i 1930, er stadig i familiens eje. Kører jord fra metro-byggeriet SCTs grønne lastbiler er blevet et fast inventar i det københavnske bybillede, for SCT har vundet entreprisen om jordkørsel til det igangværende metrobyggeri i København. Og det er med miljøet og trafiksikkerheden øverst på dagsordenen. Virksomhedsledelsen indførte det såkaldte ”SCT Big Five”: Kunder, omkostninger, krav, miljø og sammenhold. Om kravene til virksomheden og medarbejderne har SCT Transport en målsætning om, at alt skal dokumenteres, alt skal kunne fremvises, og alt skal kunne bevises.

MAJ 2012


partnere:

eventsponsorer:

Fra ni til én vinder Årets deltagere:

Regionsvinderne, Skive Køletransports ejere Anders M. Christensen og Peter Sørensen.

SCT Transport A/S, Gilleleje (REGIONSVINDER) Slagelse Transportcenter Jakob Pedersen, Lundby Skive Køletransport (REGIONSVINDER) Rednings-Ringen, Lemvig Fredsø Vognmandsforretning, Mors Lotra A/S, Kolding (REGIONSVINDER) Universal Transport & Flytteforretning, Vejle F. P. Transport ApS Dette års vinder blev kåret ved en direkte afstemning blandt deltagerne i salen til DTLs generalforsamling.

De tidligere vindere: 2011: Aarslev Budcentral 2010: Lemvig Beton 2009: Brønderslev Flytteforretning 2008: HV-Transport, Herning 2007: Alex Andersen Ølund A/S, Odense 2006: Knud E. Heissel, Gråsten 2005: Sønderjyllands Fragt Service, Haderslev 2004: NKI, Nordjysk Kloak- og Industriservice, Aalborg Regionsvinder, Lars Holger Hansen, Lotra A/S

Arrangørerne:

Eventsponsorer:

Mediepartner:

DTL, Scania, Codan, VBG, Bridgestone, Dansk Autohjælp.

Sawo, TomTom, Schmitz Cargobull

Dansk Transport-Forlag

HELE BRANCHEN SAMLES Folkeligt, festligt, og fuldt hus inden længe. Her samles 40.000 besøgende fra hele branchen. Elmia Lastbil 2012 er en selvfølgelighed i hele Norden. Skal du investere eller have mere information? Her finder du alle leverandører. Sæt kryds i kalenderen for dit messebesøg allerede nu!

Klik på Synes Godt Om på Facebook.

MAJ 2012

Vi er behjælpelig med overnatningsmuligheder. Destination: Jönköping: +46 36 10 71 71 Et opkald er nok!

www.elmia.se/lastbil

dtl magasinet

35


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

DTLs formand:

De danske lastbiler holder sig hjemme

DTLs medlemmer kører stort set kun gods inden for landets grænser. Af John Larsen / Fotos: Per Daugaard

»Den internationale kørsel er tabt. Og den er måske tabt for altid.« Det konstaterede DTLs formand Jørgen Egeskov på DTLs generalforsamling i Helsingør 12. maj. Han kunne henvise til DTLs nye konjunkturundersøgelse, der viser, at DTLs medlemmer næsten udelukkende kører lastbilgods internt i Danmark. »Det skyldes at international transport er fuldstændig liberaliseret, og derfor kan lavt betalte chauffører fra Syd- og Østeuropa nemt udkonkurrere vores høje lønniveau i Norden,« sagde han. »Høje lønninger hænger nøje sammen med vores høje skatter og vores høje leveomkostninger. Løsningen er ikke at reducere lønnen til halv størrelse eller endnu mindre, for det kan ingen chauffør leve af i Danmark. Det kan selv arbejdsgivere som jeg selv se. Løsningen er at sænke skatterne i Danmark og hæve lønnen i det øvrige Europa, så vilkårene bliver ens nok til, at vi kan konkurrere på fair vilkår.« Han kunne med udgangspunkt i konjunkturundersøgelsen melde, at udvalgte dele af lastbilbranchen er særligt hårdt ramt – nemlig alle dem, der er mest udsat for billig udenlandsk arbejdskraft. Fx de, der kører ”trucking” og ”dagligvarer” har de seneste år meldt om faldende omsætning, resultat og antal beskæftigede. Og de forventer desværre ikke bedre tider lige om hjørnet. »Derfor lyder mit råd både til jer og til alle andre dele af vores branche: Lær af Darwin!« Han forklarede, at Darwins berømte ord om ”Survival of the fittest” ikke

36

dtl magasinet

Jørgen Egeskov: »International transport er fuldstændig liberaliseret. Derfor kan lavt betalte chauffører fra Syd- og Østeuropa nemt udkonkurrere vores høje lønniveau i Norden.«

skal oversættes til, at ”den stærkeste overlever” men at den, der bedst ”tilpasser sig forandringer”, overlever. Hans råd lød med klar røst: »Tilpas jer. Uddan jer. Forandr’ jer. At køre fra A til B vil få endnu sværere kår i fremtiden. Vi skal søge mod specialviden, specialudstyr, øget vægt og længde, helhedsløsninger, præcision, nichemarkeder, opgaver der kræver nøje forstået kommunikation og samarbejde. Det er svært, men umuligt uden. Lad os have dette mål for øje: Ringer man i fremtiden til en dansk vognmand, så ringer man ikke bare til en chauffør men til en rådgiver!«. Han gav et eksempel på et prestigebyggeri, hvor der skulle hejses en tonstung gangbro 70 meter op i luften mellem to bygninger. For at fastgøre gangbroen skulle de runde bolte på gangbroen placeres præcist i de runde huller på bygningen. På et tidspunkt siger entreprenøren til vognmanden: Kan du sænke tårnet 2 millimeter i venstre side? Præcis dér har man brug for sprogevner, specialviden og specialudstyr.

Kvæl os ikke i politisk korrekthed Foran branchen venter finanslov, skattereform og klimareform til efteråret: »Vi ved, det indeholder lastbilafgifter i milliardklassen. Vi ved, at transporten er en del af de 3 B’er ”bønder, biler og boliger”, som er storudledere af CO2. Og vi ved, at det kommer til at koste. Men kære politikere, husk nu, at varerne skal frem. Hvis ikke vi kører dem, så gør nogle andre. Kvæl os ikke i den politiske korrektheds navn. For taber vi, så kommer vi ikke let tilbage. Det koster arbejdspladser, og det koster indtægter til statskassen.« Han efterlyste anderkendelse hos politikerne om, at de danske vognmænd – og banegodset - er i gang med en miljøomstilling. Det gælder både i form at miljøeffektive indkøb, brug af modulvogntog og øget totalvægt, styring af brændstofforbrug, dæktryk, biodiesel, aerodynamik og meget andet. Også her kunne han henvise til vognmændenes svar i konjunkturundersøgelsen.

MAJ 2012


DTLs næstformand:

Sammen er vi større end de største - Også over for leverandørerne. Af Morten Pernø og John Larsen

»DTL er stærkest nedefra og op. Vi ved, at I er den virkelige indgang til informationerne om branchens vilkår.« Sådan lød næstformand Leo Jensens salut til generalforsamlingens deltagere. »Hvis I står sammen, og I giver information videre i organisationen, så er vi større end de største. Så giver vi DTLs jurister, økonomer, eksperter, konsulenter og lobbyister noget at arbejde med. For viden og sammenhold giver respekt blandt embedsmænd og politikere. For viden og sammenhold giver indflydelse. Derfor ryster jeg på hovedet, hver gang jeg møder argumentet om, at man høster de politiske resultater uanset om man er medlem eller ej. Tro mig når jeg siger, at uden den politiske frygt for, at vi råber i kor, så er vores branche særskilt udsat for politisk korrekt miljøpolitik, afgifter, der er lette at forsvare, og populære forbud. Beklager hvis jeg lyder som en gammel fagforeningspamper, men lad de u-organiserede vognmænd forstå, at det er jer i denne sal, som betaler for deres sejre!« Men der er også penge i at optræde

MAJ 2012

sammen. Leo Jensen løftede sløret for et initiativ, hvor mere viden om medlemmers indkøbsbehov tænkes brugt som ”en prispresser” over for leverandørerne. »Forestil jer, at DTL viderefører tankegangen bag det produkt, vi byggede sammen med Codan og Krone Kapital – trækkeren til 1,02 per kørt kilometer - og en eftermiddag banker på hos Kelberg eller Schmitz Cargobull og spørger, om vi kan få en pris på 500 trailere. Og forestil jer, at vi havde overblik over, hvor mange dæk vi samlet set bruger – og hvem, der bruger dem. Så kan vi stille hos Euromaster og lukke ordren på 10.000 dæk.« Han sammenlignende med de rabatter, som fx speditører og de helt store transportvirksomheder kan opnå. De er ofte større end den enkelte vognmand eller lokalforening selv kan forhandle hjem. »Men hvis DTL er større end de største, hvorfor følger DTL så ikke bare trop?« Leo Jensen varslede derfor en intern undersøgelse blandt medlemmerne med henblik på en fælles optræden over for branchens leverandører. »Hvis besvarelserne viser, at DTLs medlemmer nyfinancierer 750 trailere om året – og bruger 50.000 dæk om

året, så har vi noget at forhandle med.« Leo Jensen orienterede også om den nye foreningsstruktur. »Kort fortalt er alt nyt, men det bedste er bevaret,« forklarede han. Han nævnte etableringen af de slagkraftige regioner og den nyetablerede lobbyorganisation i Bruxelles, hvor hele Skandinaviens transportbranche nu løfter i flok. Målet med den forenklede struktur

Leo Jensen: »Forestil jer, at vi en eftermiddag banker på hos Kel-berg eller Schmitz Cargobull og spørger, om vi kan få en pris på 500 trailere. Eller bestiller 10.000 dæk hos Euromaster.«

dtl magasinet

37


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

DTLs adm. direktør:

Vi må trække i nødbremsen Cabotagesituationen er nu så slem, at vi må bruge EU's mulighed for et timeout i en kortere periode

Blandt tilhørerne: Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, og Venstres Kristian Pihl Lorentzen og Karsten Nonbo. Foto til højre: EU-parlamentariker Anne E. Jensen og SFs Anne Baastrup, med direktør for NLA, Søren Hyldstrup Larsen i midten.

DTL har sammen med de nordiske transportorganisationer bedt de respektive landes trafik- og transportministre udnytte EU's nødbremseparagraf om at stoppe cabotagekørslen i seks måneder. »Vi har i dag en situation, hvor billige udenlandske chauffører fragter gods rundt i Danmark som aldrig før. En bulgarsk chauffør kører for eksempel på lønninger helt ned til 10 procent af den danske. Polske chauffører kører for cirka halv dansk løn. Det frister selvfølgelig transportkøberne over evne. To lastbiler på samme vej med chauffører med meget forskellig løn året rundt er unfair konkurrence. Den unfair konkurrence skal transportorganisationerne selvfølgelig bekæmpe med alle lovlige midler.« DTLs adm. direktør Erik Østergaard gjorde status over de stigende problemer med cabotage, som DTLs medlemmer oplever hver dag: »Cabotage er et kæmpe problem. Og tallene taler deres tydelige sprog. Derfor har transportorganisationerne fra Danmark, Sverige, Norge og Finland taget det drastiske skridt, at bede landenes transportministre

Erik Østergaard: »Vi har en situation, hvor billige udenlandske chauffører fragter gods rundt i Danmark som aldrig før. VI må have styr på cabotage-problemet.«

om at trække i den nødbremse, som EU-lovgiverne indbyggede i tilfælde af ”alvorlige forstyrrelser på markedet”. Den nødbremse betyder suspension af cabotage i en kortere periode. »Nu har 21.000 vognmænd i Skandinavien råbt så højt, vi kan. Nu er det op til politikerne, om de ønsker at høre os. Vi har brug for en ”timeout” til at justere reglerne, så vi igen opnår fair konkurrence. Og vi har brug for, at EU skrinlægger planerne om yderligere liberalisering allerede om to år,« sagde Erik Østergaard. »Er DTL da imod EUs indre marked, og er DTL imod sund konkurrence? vil nogen sikkert spørge. Nej, Dette er

ikke sund konkurrence. Sund konkurrence handler om kvalitet, præcision, specielviden, kommunikation, logistik, mængderabat og meget andet. To lastbiler på samme vej med chauffører med meget forskellig løn året rundt er unfair konkurrence!« Erik Østergaard kunne med henvisning til en video med arbejdsministeren og arbejdsmarkedsordførere dokumentere, at Christiansborg deler bekymringen om den omsiggribende cabotagekørsel. Han trak også et løsningsforslag op af tasken: Indfør en syv dages karantæneperiode. Når der er kørt tre lovlige ture indenrigs i Danmark, så skal man vente en uge, før den udenlandske bil kan komme ind igen. Liste over sejre 2011 har været et godt år målt på indflydelse, for DTL er blevet hørt. Listen over sejre tæller blandt andet at: - Kursuskravet for at blive vognmand blev opretholdt, - 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige der fx ønsker at blive chauffører eller få et bevis til farligt gods blev genindført,

38

dtl magasinet

MAJ 2012


- tværfaglige multikontroller med politiet, skat og Trafikstyrelsen blev indledt, - godskørselslov med bestemmelser om tilbageholdelser og overenskomstnævn der ventes snart vedtaget, - øget vægt- og akseltryk blev indført, forsøget med modulvogntog forlænget - reglerne om betaling til genbrugspladser blev ændret, - rygeloven tillod chaufførerne og selvkørende vognmænd at ryge i egen bil, - betalingsringen forsvandt, - to kombiterminaler i Høje Taastrup og Taulov blev opgraderet. »Det har været endnu et hårdt år for jer vognmænd – og det er stadig barske vilkår – men jeg håber, at I hver især har mærket en lille håndsrækning i en eller flere af resultaterne.« Miljøkampagne med succes Erik Østergaard trak også DTLs miljø-

kampagne frem: 60 procent af DTLs medlemmer kender til kampagnen ”Få råd til miljø – DTL viser vej”. Tallene fra DTLs konjunkturanalyse viser, at 45 % har udnyttet de øgede muligheder for øget totalvægt og akseltryk. Hver 10. overvejer at anskaffe sig modulvogntog. Og hver 7. overvejer alternative drivmidler til lastbilen. »Det er et rigtig godt eksempel på, at branchen selv for længst er i gang med at tage et samfundsansvar. Og det er ikke på bekostning af en god forretning, det er forudsætningen for en god forretning. I DTL beder vi ikke kun politikerne om hjælp, vi løser også problemer selv,« sagde han med adresse til ikke mindst de trafikpolitikere, som fulgte generalforsamling fra første paket.

DTLs arbejdsgiverforenings generalforsamling:

Krise-overenskomst i hus DTLs arbejdsgiverforenings formand, Jørgen Egeskov kaldte på generalforsamlingen overenskomstfornyelsen for ”et resultat vi kan være bekendt”. Forhandlingerne stod atter i krisens tegn, hvor det var helt afgørende, at også transporterhvervet fik en moderat udvikling i omkostningerne for at gavne konkurrenceevnen. Derfor er det i orden, at den samlede omkostningsudvikling i transportoverenskomsten over to år endte på 2-2,4 procent. Det glædede ham, at det lykkedes at undgå en nedsættelse i den ni måneders virksomhedsanciennitet, som medarbejderen skal have for at være berettiget til at få løn under sygdom. »Det var ellers en del af gennembrudsforliget på normallønnen, men vi undgik altså en afsmittende virkning til vores område,« sagde han. Jørgen Egeskov var også tilfreds med, at der blev indskrevet klare regler for anvendelse af afløsere, og at overenskomsterne nu giver bedre adgang til at anvende it ved lønafregningen - og at elektroniske registreringer kan danne grundlag for aflønningen. Han udpegede også et par tidsler i buketten: »Vi har som noget nyt indført en se-

MAJ 2012

niorordning, som kan virke administrativ tung. Og der er i nogle særlige situationer indført et forlænget opsigelsesvarsel på op til 14 dage, hvis medarbejderen samtidig benytter sig af uddannelsestilbud. Der blev også aftalt en markant udvidelse af bidragene til kompetencefonden fra 520 kroner til 780 kr. om året pr. medarbejder. Formanden roste fagbevægelsen for realistiske forventninger til resultatet og lønmodtagerne for at stemme resultatet hjem. Et tegn på vilje til at være med til at fremtidssikre Danmark. »En ansvarlighed, jeg håber også vil være til stede ved trepartsforhandlingerne og ved kommende overenskomstrunder.« Social dumping Han fremhævede, at overenskomstforhandlingerne har gjort aftalen om adgang til lønoplysninger permanent, ligesom nogle af de øvrige aftaler fra 2010 om social dumpning blev lettere revideret. »Der skete ikke de store stramninger på det område, men jeg vil gerne understrege, at vi fortsat over for 3F og myndighederne opfordrer til, at sager om overenskomststridige og ulovlige kørsler bliver forfulgt.« Han var tilfreds med, at det efter flere

års ihærdig indsats fra DTLs side er lykkedes at få nogle stramninger af sanktionsmulighederne i godskørselsloven. Og at myndighederne nu var med på at nedsætte et overenskomstnævn, der kan bistå med at vurdere, om lovens betingelser om overenskomstmæssige vilkår er opfyldt. »Vi kan ikke forstå den kritik, der har været af forslaget – for det må vel være rimeligt, at der skal være en vis kontrol af, om lovgivningen bliver overholdt,« sagde Jørgen Egeskov. Han har noteret sig, at der er kommet et større politisk fokus på, at der skal være kontrol af ikke mindst ulovlig cabotagekørsel. »Det kan diskuteres, om de afsatte midler er tilstrækkelige, men vi tager det som et vigtigt signal om, at der er en vilje til at gøre noget ved problemerne.« På de indre linjer var han glad for, at organisationen har fastholdt en stabil medlemssituation på omkring 700 virksomheder igennem de meget vanskelige år med mange konkurser. »Og vi kan så småt se lys for enden af tunnelen med stigninger i den samlede lønsum,« sagde han.

EU-parlamentariker Anne E. Jensen sammen med tidligere DTLformand Anker M. Jensen og bestyrelsesmedlem Ole Bang.

dtl magasinet

39


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER Næste generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand, Fyn 25. maj 2013

Bestyrelserne DTL: Bestyrelsen er uændret:

Formand Jørgen Egeskov Ny næstformand Martin Danielsen Jens H. Petersen Leo Jensen Kristian Skov Petersen Ole Bang Jensen Winnie Grant Kim Tatt Jakobsen Carl Lauritzen

DTLs arbejdsgiverforening: Bestyrelsen er uændret:

Formand Jørgen Egeskov Ny næstformand Martin Danielsen Leo Jensen Ole Bang Jensen Winnie Grant Carl Lauritzen Jens H. Petersen Kim Tatt Jakobsen

DTLs hovedtal Budget 2012 i t. kr.

Resultatet

2010 (t. kr.)

2011 (t.kr.)

22.110

20.706.539

Primære indtægter

26.046

Primære indtægter i alt

Primære udgifter

30.322

Primære udgifter i alt

30.025

25.344.247

1.771

Finansielle indtægter

4.848

1.585.923

Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før skat Skat

0

Finansielle udgifter

-2.986

Resultat før skat

0

Årets resultat

Skat

-2.986

Årets resultat

0

0

-4.535

-4.989.633

0

0

-4.535

-4.989.633

Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent og indskud.

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS – med frihed til at passe sit arbejde... • En uge på kursus afholdes i Viborg.

Pris incl. materialer og forplejning

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

• På kursus en uge igen afholdes i Viborg.

»denne kursusmodel er perfekt« Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder Vil du vide mere: Tjek www.region-midtnord.dk eller ring på tlf. 7015 9555

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

40

dtl magasinet

MAJ 2012


Debatten Ole Frederiksen, Nordre Birk: »Vi mangler at få varebilerne under 3,5 tons omfattet af godskørselsloven. I praksis kan de køre i alle døgnets 24 timer og være fritaget for køre- hviletidsregler og kapitalkrav. Mange vognmænd presses af de små

varebiler, som efterhånden har overtaget en pæn del af det traditionelle lastbilarbejde. For Nordre Birk er det lidt uforståeligt, at DI Transport og ITD ikke vil være med til en stramning af de danske regler for varebiler. Godt at DTL fortsætter kampen.« En anden grim tidsel er den ulovlige cabotagekørsel. Det er sat i system, så reglerne omgås.

Vi oplever, at udenlandske chauffører venter på nyt gods i ugevis ofte under særdeles kummerlige leveforhold. DTL er initiativtager til et overenskomstnævn, som skal kontrollere løn- og arbejdsvilkår. Fokus vil specielt blive rettet mod vognmænd, som ikke er medlem af en organisation. Bortset fra ITD står alle organisationer i

transportbranchen bag forslaget om et sådant nævn. Endnu et bevis på, at brancheorganisationen fra Padborg foretrækker at føre sig frem med særstandpunkter. Vi kan da kun være tilfredse med en bedre og mere effektiv kontrol med, om tingene er i orden ude i den enkelte vognmandsforretning.«

Jens Peter Jensen, Ribe Amt: »Det er desværre pengespild, at organisationer råber til hinanden i stedet for at samarbejde. For at stoppe en medlemsflugt har vi indgået et samarbejde med ITD og dermed fået adgang til flere

varer på hylderne. Så jeg forstår ikke kritikken fra de andre lokalforeninger. Jeg gentager: Få gang i et konstruktivt samarbejde, så vi kan tale med én stemme. Vi skal af med det objektive

ansvar. Det er skyld i, at udflagningen vil fortsætte. Samtidig vil det gavne erhvervet, hvis vi kunne få en slags ”sømandsbeskatning”. Vi har fået højere totalvægte og akseltryk, men vi mangler

stadig at få de sidste vigtige kombinationer med.«

digital fartskriver uden omveje ...

www.digisys.dk

Dr i ve r C ard S o f t wa re Det fleksible og bruger venlige program til enkel håndtering, sikring og kontrol af data fra førerkort og den digitale fartskriver.

Det ideelle værktøj til den professionelle transportør, uanset vognparkens størrelse og typen af kørsel. digiVu+ mobil udlæsning

2.695,digiPostpro terminal

4.595,• enkel og fleksibel håndtering og sikring af udlæst data.

digiDL fjernudlæsning

• effektiv egenkontrol ihh. til EF/561/2006 og 2002/15/EF. • ubegrænset antal førerkort, køretøjer og lokationer. • ingen løbende omkostninger til brugsret og opdateringer. OptiPro management ApS

MAJ 2012

+45 4648 0963

2.995,Priser i dkk. excl. moms

info@digisys.dk

dtl magasinet

41


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Debatten Jørgen Kjeld Jensen, København:

Egon Sørensen, Thy:

»Jeg glæder mig over, at ministeren nu ser glad ud igen, efter at han kunne være endt som et ringvrag (trængselsringen). Jeg må dog endnu en gang trække min kæphest frem om afskaffelse af det objektive ansvar, for vi har fået endnu en ”hovedet under armen” dom, denne gang i Landsretten, hvor tre chauffører slap for køre- hviletidsbøder men alligevel fik vognmanden en bøde. Den total meningsløse dom er anket til Højesteret. Kære politiske gæster her i dag. I mangler at medbringe en gave til værten. Det er ok, hvis bare I har gaven – afskaffelse af det objektive ansvar – med til næste år. Og I behøver ikke at pakke den ind.«

»Jeg har nogle chauffører, der har mange års erfaring i dyretransporter, er dygtige og er vellidte hos kunderne. Hvorfor skal de straffes for at gøre noget godt? En af mine chauffører arbejder nu en i utryg hverdag, efter at være blevet idømt en bøde på 18.000 kroner for at have gjort ingenting galt. Han

transporterede fire raske kreaturer til slagtning, hvoraf den ene efter landmandens ønske kom i et skillerum. Den blev lidt urolig, fordi den for første gang i sit liv blev adskilt fra de andre. Men det blev værre, da dyrlægerejseholdets uerfarne dyrlæge fotograferede omkring koen. Resultatet blev lidt hudafskrabninger på koens bag, og det fik politiet til at skrive rapport, der fik vendt sagen derhen, at der var tale om en

VOGNMANDS KURSER 2012 Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 23, 38 og 46 Aftenhold start: Uge 32

et

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Aftenhold start:

Ring til os på 75 72 47 00

Kære politikere, tag nu budskabet om cabotageproblemerne med hjem. Ulovlig cabotage er sat i system af de store. Vi ser det

hos os i vore byer, og det bliver værre og værre, og myndighederne er stadig ligeglade – i hvert fald hos os i det jyske.«

Morten Bach Sørensen, DTL Dyr:

nett på

Ta’

@

rset ku

Tak for mindeordene om vores æresmedlem Asger Nielsen, der døde 2. maj.

Uge 23 og 46 Uge 32

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start:

Uge 41

skånetransport, der ikke var i orden, tilføjet nogle voldsomme anklager om bl.a. angst og varige mén på dyret, der skulle slagtes få minutter efter. Alle fire kreaturer gik uden anmærkninger gennem slagteriets kontrol, men dommeren fulgte politirapporten. Det dur simpelthen ikke at lade uerfarne ”kæledyrs” dyrlæger og politifolk uden viden om tingene kontrollere transporterne.«

Prisg

Hvis d aranti! u finde vore v r en af og billiger nmandskurs e er hos e skole g ennem n anden fø rer vi k til den urset neds du får atte pris, og yderlig er 1.000 kr. i ra e bat.

Holdstart Aarhus Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start: Uge 21, 33, 39 og 48

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start:

Uge 33

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000,- kr. Daghold start: Uge 42

Holdstart Støvring Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000,- kr. Daghold start:

Uge 36

www.dansk-vognmandsskole.dk

DANSK VOGNMANDSSKOLE – I GEAR TIL FREMTIDEN

42

dtl magasinet

med kursus rselsfø m genne

I

GARANT

MAJ 2012


Sikken fest Sikken aftenfest det blev på Hotel Marienlyst. Omkring 450 spiste, dansede og sang sig gennem aftenen og natten, hvor gæsterne kom helt tæt på Dodo and the Dodos. Her er et par glimt fra middagen og senere på aftenen.

FOTOs: John Larsen

Så er maden klar.

Dodo and the Dodos gav en forrygende intimkoncert.

FOTO: TRINE LUND NIELSEN

Middagsunderholdning med V.I.Pigerne

DTLs Lisbeth Hamberg fik en stor buket af aftenens vært Ole Frederiksen for en super vellykket generalforsamling og festarrangement.

MAJ 2012

Mens de barske budskaber lød ved generalforsamlingen, var det anderledes løssluppent på ledsagerturen, hvor foredragsholder Karen-Marie Lillelund gav en serie humørfyldte indspark til forsamlingen.

dtl magasinet

43


SEKTION 4

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

Den RØDE løber

sen og

Hanne Bødker-Peter Jørgen Petersen

Sydøstjyllands Vognmandsforening

Britt og Lars Andersen

Odsherred Vognmandsforening Annemette og Claus Buus

Lisbeth og

Bjarne And

ersen

Blot et udpluk af feststemte gæster til DTLs aftenfest på Hotel Marienlyst. Se alle billederne på hjemmesiden,

www.dtl.eu.

Her kan du også printe billeder ud til eget brug.

Morsø Vognmandsforening 44

dtl magasinet

MAJ 2012


Mette Ottesen og Anders Lauritzen

Betina Kastbjerg og Carsten Dyreborg

Charlotte V Jørgen Kri edstesen og stiansen

Anne Cathrine Lauritsen og Simon Clausen

Vestjyllands Vognmandsforening

Gurli og Poul Silkjær

Ruth og Kresten Simonsen Edeltraud og Frank Nørgaard

MAJ 2012

Lone og Fra

nts Hansen

dtl magasinet

45


SEKTION 4

10heldige

Generalforsamlinger

MEDLEMMER

De

Her er de glade vindere af festaftenens lodtrækning: Lykkens Gudinde var Bodil Egeskov Applus+: Rejsegavekort, værdi 6.000 kroner. Jørgen Kristensen, Vestjyllands Vognmandsforening. OK: Gavekort til brændstof, værdi 3.000 kroner Jørgen Kristensen, Vestjyllands Vognmandsforening.

Erik Sørensens Vin: 1 magnumflaske rødvin Niels Andreasen, Køge og Omegn

UCplus: Rejsegavekort, værdi 6.000 kroner Jens Tidemann Kristensen

1 magnumflaske rødvin Lene Saaby, Morsø Vognmandsforretning

Scandlines Gavekort til hotel og færge, værdi 2.500 kroner Niels Ove Nymann, Nordjysk Vognmandsforening

1 magnumflaske rødvin Jørgen Kannik, Danske Fragtmænd

Gavekort til brændstof, værdi 3.000 kr. Jesper Jensen, Odsherred

Messecenter Herning: Rejsegavekort, værdi 6.000 kroner Kirsten Kristensen, Himmerland

Euromaster: Gavekort til dæk og fælge, værdi 8.000 kroner Helle Buch, Østjyllands Vognmandsforening

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATION Har du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig. Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Mød os på VestFyn Trækker

Du kan vælge imellem: • EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages • Affaldsfraktioner – 2 dages • Dagrenovation sikkerhed – 2 dage • Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag • Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage For yderligere oplysninger kan du kontakte: Maria Blum Ragner, tlf. 6312 6703, mail: mabr@sde.dk Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER – VALGET ER DIT | SDE.DK

46

dtl magasinet

MAJ 2012


NAVNE & NOTER

JOBANNONCE

Forårskuld af nye vognmænd Her er en samling glade mennesker, der er klar til at kaste sig ud i en spændende tilværelse som vognmænd. De har netop bestået vognmandskurset hos DTL Region Midt/Nord i Viborg.

Konsulent for de danske transportvirksomheder Dansk Transport og Logistik, DTL, er branche- og arbejdsgiverorganisation for den danske godstransportbranche. DTL har 2.450 medlemsvirksomheder og arbejder aktivt for at forbedre transportbranchens vilkår i Danmark, EU og internationalt. Vi har brug for en konsulent, som kan servicere og rådgive vores medlemmer generelt inden for godstransportområdet med fokus på: - rådgivning i køre- hviletidsreglerne - rådgivning i køretøjers vægte, dimensioner og teknik - rådgivning i transport af farligt gods - rådgivning inden for transport af fødevarer og foderstoffer - generel virksomhedsrådgivning - rådgivning inden for økonomi, HR og ledelse - vejledning i arbejdsgiverspørgsmål og sager Desuden skal du undervise på diverse transportrelaterede kurser – såvel eksternt som blandt medlemmer – og holde foredrag på medlemsmøder.

Her er navnene på det nye kuld vognmænd: Erik Baunbæk-Knudsen, Thomas Rygaard, Torben Poulsen, Anne Cathrine F. Lauritzen, Michaell Madsen Nielsen, Frank Pedersen, Finn Stevnhoved, Thomas Vester, Søren Overvad Nielsen, Magnus Hins-Berg,

Flytteformand fylder rundt Formanden for Dansk Møbeltransport Forening, Leif Jensen, bliver 50 år den 15. juni, og det fejres med en reception på dagen fra kl. 13 – 16. Alle er velkomne til at komme og fejre Leif Jensen sammen med hele flyttefamilien. Der bydes bl.a. på specialøl og hjemmelavede tapas og vinsmagning. Mødestedet er på virksomhedsadressen Hvidsværmervej 161 i Rødovre, hvor

Dine faglige kompetencer: - praktisk kendskab til transportbranchen og gerne til en brancheorganisations virkefelt - evt. transport- og logistikrelateret uddannelse - eksamineret sikkerhedsrådgiver vil være en fordel - kendskab til ledelsesprincipper, økonomi og HR - gode formuleringsevner i skrift og tale, undervisningserfaring vil være en fordel - behersker it på brugerniveau, herunder MS-Officepakken Dine personlige kompetencer: - er sympatisk og pålidelig - møder folk med tillid og respekt - er overbevisende og engageret - er selvstændig og har overblik - er serviceorienteret og har mod på en alsidig og hektisk hverdag - kan lide at arbejde med lovgivning og formidling af lovgivning

man samtidig kan se det tætte samspil mellem administration, lager og drift i nye lokaler.

Til Køle/fryse chaufføren EU-kvalifikationsbevis incl. Transport af fødevarer med kølevogn

AMU-Vest uge 25 Telf. 79140322 www.amu-vest.dk Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø

Om os DTL har tre regionskontorer (Rønnede, Kolding og Viborg). Din arbejdsplads bliver i Rønnede, men dit daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med vores konsulenter i resten af landet. Du får løn efter kvalifikationer, pensionsordning og mulighed for hjemmearbejdsplads. Du skal kunne køre i egen bil efter statens takster. Din ansøgning … skal vi have senest den 4. juni kl. 12. Vi forventer at holder ansættelsessamtaler i uge 24. Ansøgning inkl. relevante bilag skal du sende eller maile til DTL på dtl@dtl.eu, mærket ”ansøgning”. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til kontorleder Christian Bergholdt Hansen på tlf. 5672 0068. Vi glæder os til at høre fra dig.

Dansk Transport og Logistik | Grønningen 17 postboks 2250 | 1019 København K | www.dtl.eu

MAJ 2012

dtl magasinet

47


Spar op til

7 % brændstof

Sorteret Magasinpost ID NR. 42310

“Vi har fokus på trafikkulturen”

Læs mere om, hvordan du sparer brændstof på: volvotrucks.com/everydropcounts

Volvo Trucks. Driving Progress

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 2276 7855

Niels Holm er forretningsudviklingschef for Lantmännen Schulstad A/S’s flåde på 65 Volvo lastbiler, der dagligt leverer friskt brød til 2000 butikker i hele Danmark. ”Vi skal levere et grønt regnskab og fokuserer derfor løbende på at optimere vores distribution. Derfor har vi meget fokus på vore chaufførers sikkerhed, effektivitet og bilernes omkostninger. De næste 32 Volvo lastbiler bliver udstyret med Dynafleet. Det betyder omkostningsbesparelser og vi får samlet alle de mange forskellige systemer vi tidligere har anvendt i ét system, der kan vise: køre-/hviletidsregler, brændstofforbrug, servicebehov, kørselsadfærd, køredata og CO2 regnskab. Det giver igen et overblik over forbruget af reservedele, antallet af skader og uddannelsesbehovet.”


DTL Magasinet maj 2012