Page 1

13. årgang | juni/juli 2011 nr. 6/7

dtlmagasinet MÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

FÅ vejhjælp over forsikringen

Fra 1.400 til 1 på kursus lovændring betyder styrtdyk i nylediges kran-, kørekort- og truckkurser

NY b7-biodiesel giver prishop for transportbranche og dieselbilister


De lyse nætters tid

INDHOLD & LEDER

Sektion 1

Nyheder 3 4 5 6 8 10 12 14 16 17 18 19 20 22 24 26

19

22

I Tegn i sol og måne på fremgang I Dyrere diesel i miljøets navn I EU vedtager nye regler for vejafgifter I Nylediges chaufførkurser stoppet I Kort nyt I Vejhjælp med forsikring I Kort nyt international I Vejarbejdere udsat for fartdjævle I Ny lånemulighed på vej I Sagt og skrevet I Kort nyt materiel I Volvos nye brændstoffer I DTL Fordelspartner I Reportage fra udstillingen Vestfyn Trækker I Lastbil-messe og Scania fuel duel I Renault-biler på europæisk brændstofturné

Sektion 2

Faste ting 28 I Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline 30 I Lederens Bord: 3x34s Michael Scheuerlein og Kaj Søndergaard 32 I Aktuelle sager 34 I Rundspørge om transportjob ved Femern-anlæg Sektion 3

30

Medlemmerne 36 38 39 39

I Når lastbil og materiel leases I Veteran-rally i Silkeborg I Navne og noter I Nye medlemmer

38 Ansvarshavende: Adm. dir. Erik Østergaard Redaktør: John Larsen Redaktionssekretær: Margrethe Aarup I Redaktionen: Kommunikationschef Morten Lindbo Webredaktør Line Sandgreen Annoncekontakt: DG Media as Telefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dk

Grafisk tilrettelæggelse: Woer|Gregorius Tryk: npctryk a/s Papir: Holmen Ideal Gloss Kontrolleret oplag: 4.266 Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

Forsidefoto: AMU Nordjylland Abonnement kr. 445,- ekskl. moms. Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. ISSN 1902-5173. Medlem af Dansk Fagpresse

To år med krise og pessimisme har taget livet af rigtig mange transportvirksomheder. Det vidner statistikken om med al ønskelig tydelighed. Men tallene viser ikke noget om de virksomheder, der bed sig fast, tog modgangen med stoisk ro og tilpassede sig de dårlige tider, mens stormen føg om ørerne på dem. De virksomheder er de ægte vindere – krisebevidste og med blikket rettet fremad mod bedre tider. Og nu ser det vitterligt ud til at gå fremad. Samtlige pejlemærker, som DTL har testet, viser det samme: Vækst og udvikling præger markederne, og det vil automatisk smitte af på transportsektoren. Dem, der udnytter denne mulighed bliver vindere. Dem, der hellere vil dvæle ved de gode gamle dage, bliver taberne. Med andre ord er der ikke brug for klynk og klage men visioner til at udnytte de nicher, som udviklingen skaber. Og det er danske vognmænd faktisk ret gode til. Rigtig mange vognmænd nøjes heller ikke med at drive transportvirksomhed men inddrager landbrug, håndværk og entreprenørvirksomhed i aktiviteterne. Dermed menes ikke, at den traditionelle vognmandsvirksomhed er død og borte. Tværtimod er der mere end nogensinde brug for en transportør, der kan sit kram inden for sit eget område. Men selvfølgelig er der mange ting, der stadig skal tages højde for: Rekrutteringen af de rigtige medarbejdere og de globale trusler i form af manglende udvikling af infrastrukturen, naturkatastrofer, energipriserne og ja selv terrorismen er forhold, der naturligt bør indgå i udviklingsplanerne. Man må dog sige, at det i disse dage i mere end én forstand lysner i øst. Solen skinner ikke direkte på transportbranchen. Det har den sjældent gjort. Men skal man give et billede af dagens situation, så må det næsten være som en pendant til årstiden: Der er lyse nætter forude. Og solen går ikke ned foreløbig. Lad os derfor være parate til de muligheder, der viser sig med de nye tider. Alle medlemmer ønskes en god sommer og på gensyn i august måned. Erik Østergaard, adm. direktør


SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

SEKTION 1

Det går fremad De økonomiske udsigter skifter som det danske sommervejr. DTLs økonom Morten Pernø analyserer, hvad der egentligt er op og ned for transportsektoren Af Morten Pernø

Det går i den rigtige retning. Det dokumenterer langt hovedparten af de pejlemærker, der bruges til at tage pulsen på transporterhvervet. Ikke mindst viser lastbiltrafikken over Storebælt og Øresund klare tegn på fremgang. Især Øresundsbron bruges flittigt af lastbiler som følge af eksportfremgangen til Sverige. De faktiske trafiktal i de første fire måneder af i år har ligget væsentligt over tallene fra 2010 og især 2009. Ja, målingen for maj 2011 melder om en rekord for de seneste fire år på i alt 33.356 lastbiler over broen. Også Storebæltsbroen passeres af flere lastbiler. Trafikken er vokset måned for måned siden årets start, og lastbiltallet er væsentligt bedre end i de sidste to år – og er ved at nå op på omgangshøjde med trafikken i 2008. Også transportvirksomhedernes forventninger til omsætning og beskæftigelse bedrer sig, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre. Det gælder også vurde-

ringen af virksomhedens forretningsklima. Ses tre måneder frem, venter virksomhederne også fortsat en positiv udvikling, selvom de ser mere pessimistisk på kort sigt på beskæftigelsen. Det er langt ned til de historiske lavpunkter fra slutningen af 2008 og de første måneder af 2009. Der er også flere nyregistreringer. DTLs eget sæsonkorrigerede indeks for antallet af nyregistrerede lastbiler har vist vækst i de første fem måneder af i år og har ligget markant højere end på de tilsvarende tidspunkter i 2010 og størstedelen af 2009. Der er dog langt op til de gode år. Der er mest tale om udskiftninger af ældre materielt frem for en udvidelse af kapaciteten. Antallet af konkurser i vejgodstransporten er på det seneste faldet til et niveau på linje med antallet i sommeren 2010. Og det er lavere end i næsten hele 2009 og store dele af 2010 – og fx 25 procent lavere end på samme tid for et år siden. Fremgang i dansk økonomi smitter af på transporterhvervet. Her er en meget vigtig

Der er fremgang over broerne.

JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

3


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Læs også lederen side 2.

4

dtl magasinet

Dyrere diesel Ekstra dieselregning på op mod halv milliard kroner til dieselbilister og transportsektor ARKIVFOTO: PER DAUGAARD

faktor, at både den danske eksport og import af varer og tjenester ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er vokset betydeligt i forhold til lavpunktet i 2. kvartal 2009. Udenrigsministeriet har i sin seneste oversigt for vareeksporten fra maj opjusteret sine forventninger på grund af en større vækst end hidtil ventet både uden for Vesteuropa og på vigtige danske markeder – især Sverige og Tyskland, men også Storbritannien, Norge og Polen. Der kommer også mere internationalt containergods gennem de større danske havne. Selvom niveauet sidste år har ligget under de gode år, 2007 og 2008, er 2010-niveauet over flere andre af før-krise-årene. Danske Bank har meldt ud, at dansk eksport til Tyskland vil vokse, hvis den øjeblikkelige, rekordhøje tillid til økonomien hos de tyske virksomheder varer ved. Det vil trække den danske vækst opad. I en anden økonomisk prognose venter Dansk Industri desuden en fortsat eksportdreven vækst i dansk økonomi. Samtidig vurderes det, at væksten nu er stærk nok til at føre en spæd fremgang i den private beskæftigelse med sig. Det samme venter Det Økonomiske Råd i sin seneste rapport. Tendensen bekræftes af de seneste arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik, som viser faldende ledighed siden årets start, og af Finansministeriets seneste økonomiske prognose, som opjusterer udsigterne til økonomisk vækst i år og til næste år en anelse. Den seneste tids stigende detailomsætning og salg i industrien, som påvist af Danmarks Statistik, er også med til at gøde bunden for transportvirksomhederne. Det gør sig også gældende for udviklingen i industriens og engroshandlens lagre. Vigtigt er også, at Danmarks Statistik melder om, at forbrugerne, industrien og byggeriet er begyndt at se lysere på fremtiden. Andre tal fra Danmarks Statistik har for nylig vist et tilbageslag i dansk økonomi i 1. kvartal i 2011, så dansk økonomi teknisk set er i recession, da væksten er negativ for andet kvartal i træk. Dertil skal DTL bemærke, at fx de meget positive tal for lastbiltrafikken over broerne er nyere og at de samlede indikatorer giver god grund til optimisme i transporterhvervet.

Den nye B7-diesel er dyrere at producere og distribuere, så den samlede dieselregning stiger op mod en halv milliard kroner. Af John Larsen

Mens olieselskaberne melder om en teknisk smertefri tilsætning af syv procent biodiesel fra 1. juni, så kommer regningen for den miljøvenlige diesel til at gøre mere ondt. Dieselolien har nemlig fået et ekstra hug på 19 øre pr. liter, eksklusive moms. »Det er der to forklaringer på,« siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm. Det nye dieselprodukt er simpelt hen dyrere at producere og ender derfor på en højere pris, selvom den tilsatte biodiesel er fritaget for CO2-afgift. Desuden har olieselskaberne med det nye produkt – kaldet B7 på grund af de 7 procent biodiesel – fået et ekstra produkt at distribuere. Den gamle diesel leveres nemlig fortsat til landbruget og til entreprenørmaskiner. »Regningen pr. liter lyder på ca. 11 øre ekstra til produktionen, hvorefter de sidste 8 øre må gå til den ekstra distribution,« nævner han. Luksusmetode til CO2-besparelse »DTL har regnet lidt på den samfundsøkonomiske omkostning ved B7, og det ser dyrt ud,« fortsætter Ove Holm. Olieselskaberne forventer selv, at ”CO2-fortrængningen” på markedet i de første år vil være på 35 procent, hvorefter ekstraomkostningen – de 19 øre pr. liter B7 –

bliver på ikke mindre end 2.879 kr. pr. ton sparet CO2. Det er en ekstrem høj omkostning, når man fx sammenligner med CO2-afgiften på motorbrændstoffer i Danmark, som er på ca. 160 kr. pr. ton (42 øre pr. liter diesel). Og det gælder også, hvis der sammenlignes med verdensmarkedsprisen på CO2-kvoter, der inden for det seneste år har ligget på 100-150 kr. pr. ton. »Så alt i alt en luksusmetode til at mindske CO2-udslippet på. Det er også et eksempel på, hvor dyrt det er at reducere klimabelastningen for godstransporten. Og transportbranchen får regningen,« siger Ove Holm. Da der forbruges ca. 2,5 milliarder liter diesel herhjemme, betyder det, at de danske ejere af dieselbiler og den samlede transportsektor kommer af med op mod en halv milliard kroner ekstra hvert år for at spare 165.000 tons CO2. Det svarer til 1,3 procent af CO2-udslippet fra den samlede vejtransport i Danmark.

JUNI/JULI 2011


Nye EU-vejafgifter uden miljøgaranti Fremover får EUs medlemslande lov til at indregne støj, forurening og trængsel i afgifterne Af Morten Lindbo

Europa-Parlamentet har endeligt vedtaget de nye regler for vejafgifter (Eurovignette) for lastbiler i EU. Med de nye regler får medlemslandene mulighed for at indkræve afgifter for støj og forurening fra lastbiler, og at tilpasse vejafgifterne for at bekæmpe trængsel. Der er bare et problem. Der er ingen garanti for, at miljøet bliver forbedret. »De nye regler vil indeholde en alvorlig mangel: en forpligtelse til at bruge indtægterne til at forbedre miljøet,« siger DTLs EUchef Søren Hyldstrup Larsen. Tværtimod tillader reglerne,

JUNI/JULI 2011

at medlemslandene blot kan opkræve nye afgifter fra vejtransport med henvisning til støj og forurening og bruge pengene, som de lyster. Så danske lastbiler vil kunne betale for støj i andre lande i årtier, uden at der gøres noget ved støjbelastningen ved fx at lave ny vejbelægning eller støjskærme. Det til trods for at det ikke kun er lastbiler, der forårsager støj, og at lastbiler faktisk er blevet 98 procent mindre forurenende siden 1990. »Det er beklageligt, at EUKommissionen og Europa-Parlamentet ikke har holdt bedre fast i et af de grundlæggende princip-

per i det oprindelige forslag, nemlig at indtægterne fra miljøafgifter skulle bruges til at forbedre og fjerne miljøproblemerne. I stedet har medlemsstaternes afvisning af denne øremærkning vundet,« fortsætter EU-chefen. »Det betyder imidlertid ikke, at princippet ikke fortsat er fornuftigt. For selvom medlemsstaterne ikke er forpligtet til at øremærke på denne måde, så kan de jo godt gøre det alligevel. Så nu må vi kæmpe for, at hvis der indføres vej- og miljøafgifter i en medlemsstat, så indføres der også et system med øremærkning. DTL vil arbejde for dette sammen med sine internationale partnere,«

I det mindste indeholder de nye regler en række anbefalinger til medlemslandene om, hvad de bør bruge indtægterne fra vej- og miljøafgifter på, såsom at bekæmpe støj og forurening fra lastbiler, forbedre køretøjerne, forbedre færdselssikkerheden, udvide kapaciteten på vejene og tilbyde sikre rastepladser. De nye afgiftsregler er en revision af det gældende Eurovignette-direktiv, der har været gældende siden 1993, og som sætter reglerne for opkrævning af afgifter på lastbiler i EU.

dtl magasinet

5


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

FOTOS: TUC

DTL Magasinet har talt med både offentlige og private AMU-centre, der samlet udgør de største udbydere af transportuddannelser spredt over hele landet. Meldingerne er de samme overalt. Bestyrelsesformand i TUC A/S Morten Mathiesen melder om hele 99,6 % nedgang i antallet af nyledige, der indtil nu i år har fået et stort kørekort. »I 2010 havde vi ca. 1.400 nyledige kursister på bus, last og vogntogsuddannelser. I år har vi i første kvartal haft én kursist på samme hold,« oplyser han.

Affolkningen af kurserne gør det sværere på sigt at få kvalificeret arbejdskraft.

Transportbranchen hårdt ramt af kursusbesparelser:

Chaufførtilgang styrtdykket Hos kursusudbyderen TUC faldt antallet af nyledige kursister fra 1.400 sidste år til én i år Af Trine Lundgaard Nielsen og John Larsen

En kilde til nye medarbejdere i transportbranchen er tørret ud. Stort set ingen nyledige får længere det store kørekort, kran- eller truckcertifikater på landets AMU-centre. Det vil gøre det vanskeligere for transportvirksomhederne at få kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Alle bange anelser i transportbranchen er blevet indfriet, efter at regeringen og et flertal i Folketinget ved årsskiftet indførte et prisloft over, hvad kommunerne må bruge på de nylediges selvvalgte kurser til fx stort kørekort og truckcertifikater. Selv om beskæftigelsesminister Inger Støjberg dengang forsikrede om, at ledige fortsat kunne forbedre deres kvalifikationer finansieret af de kommunale jobcentre, så er det i praksis gået som bl.a. DTL og ud-

6

dtl magasinet

dannelsesstederne frygtede: Kurserne til job i transportbranchen er stort set stoppet. Arbejdsløse på dagpenge har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse i løbet af de første seks måneder som ledig. Siden årsskiftet har prisen på disse kurser ikke måttet overstige 3.500 kr. pr. fuldtidsuge. Det betyder fx, at et to dages kursus maksimalt må koste 1.420 kroner for at holde sig under prisloftet. »Transportbranchens kurser ligger i den dyre ende set i forhold til kurser i andre brancher. Til gengæld er de gode til at opkvalificere ledige til rigtige job. Transportvirksomhederne har gennem årene fået tusindvis af medarbejdere ad den vej,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Fald på 94 procent på AMU-centre Samme tendens oplever Foreningen af Direktører og Forstandere ved AMU-Centre, hvor formanden Lars Bo Breddam melder sådan ud: »Prisloftet har betydet en nedgang på 94 %, når vi ser isoleret på de nyledige. I 2010 havde centrene AMU-Fyn, AMU Vest, AMU Syd og AMU Nordjylland fx 2.382 nyledige på det såkaldte grundkompetencegivende godschaufførkursus. I første halvår 2011 er der tilmeldt 68 til samme kursus på de fire AMU-centre.« Det dramatiske fald får DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm til at slå alarm: »Vi er overordentligt bekymrede for, hvor store dele af vores arbejdskraft skal komme fra de næste mange år. Selvom, der ikke pt. er mangel på chauffører viser alle fremskrivninger, at det er et spørgsmål om tid, og den situation bliver vi nødt til at gøre politikerne opmærksomme på nu, så der kan handles i tide. Det er også utroligt ærgerligt set fra samfundets side, at en rimelig sikker vej til at få nyledige i arbejde igen er blevet blokeret.« Efteruddannelser også ramt Desværre er det ifølge AMUs tal ikke kun kurser til ny uddannelse, der er hårdt ramt. Også den efteruddannelse, der tidligere gav chauffører en øget jobsikkerhed, lider under prisloftet. Fx er der indtil nu i år sket et fald i certifikatkurserne til lastbilkran på 97 procent! Som AMU-formanden Lars Bo Breddam oplyser: De fire AMU-centres lastbilkrankursus samlede i 2010 682 kursister. I første halvår 2011 er blot 10 kursister tilmeldt.« »Det er problematisk, at branchen mister den smidighed, som tidligere har

JUNI/JULI 2011


Nydanskere i klemme

Transportkurser er i den dyre ende, men gode til at få ledige i job.

gjort det muligt for medarbejderne at skifte job internt i branchen alt efter, hvor arbejdet er,« fortsætter DTLs Ove Holm. »Vi ser den samme udvikling med den obligatoriske fem dages efteruddannelsen, som EU har indført i alle medlemslande. De kurser ligger også over prisloftet,« fortæller Lars Bo Breddam. TUCs Morten Mathiesen supplerer: »Tidligere benyttede mange chauffører en ledighedsperiode til at gennemføre den lovpligtige efteruddannelse. Den mulighed er nu forsvundet, og vognmanden må punge ud, når det bliver aktuelt.« Ikke kun transportbranchens problem Beskæftigelsesministeren har tidligere udtalt, at kun 20 procent af AMUuddannelserne bliver ramt af prisloftet. Desværre er der ifølge Lars Bo Breddam en klar slagside over for de certifikatgivende kurser: »Undervisningsministeriet vurderer hvilke kurser, der er flest udgifter forbundet med, og det fastsættes prisen ud fra. Vi kan se, at prisloftet nærmest helt udraderer mulighederne for som nyledig at uddanne sig inden for transportområdet.« Kigger man uden for transportområdet, kan AMU-centrene konstatere et generelt fald i kursister i mange brancher. Der er en generel tendens til, at jobcentrene bruger færre og færre penge på AMU-kurser til ledige. Faktisk vurderer Lars Bo Breddam, at det samlede antal kursister på AMUuddannelser i 2011 vil falde med 30 procent sammenlignet med 2010. »Udviklingen er da problematisk,

JUNI/JULI 2011

hvis man ønsker et omstillingsparat samfund, hvor ledige får opkvalificering, så de hurtigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,« siger AMUformanden. DTL Magasinet har forelagt tallene for beskæftigelsesminister Inger Støjberg, der ikke har nået at svare, inden bladet gik i trykken. Ministerens kommentar kommer i næste nummer i en opfølgende historie.

Udover prisloftet på nylediges kurser har regeringen og et folketingsflertal også nedlagt den såkaldte flaskehalspulje. Puljen indeholder midler til jobcentrenes opkvalificering af ledige, herunder langtidsledige, til brancher, der mangler arbejdskraft. DTLs erhvervpolitiske chef Ove Holm erindrer om situationen fra 2007, hvor der manglede op mod 6.000 chauffører. »Det spøger stadig i baghovedet på de fleste vognmænd. Det er nu, vi skal være forudsigende og opkvalificere ledige, så de står klar til at tage fat, når fremgangen i branchen for alvor tager fart.« Med projektet ’Tag plads i førerhuset’ gik DTL allerede i 2009 nye veje for at finde arbejdskraft i samarbejde med Foreningen Nydansker og en række jobcentre på den københavnske vestegn, som dengang var begejstrede for tiltaget. Projektet blev støttet med 3,4 millioner kroner af Integrationsministeriet. »Mere end 50 vognmænd i Københavnsområdet har det sidste år meldt sig klar til at tage nydanskere ind som chauffører. Desværre ser vi nu, hvordan jobcentrene har mere end svært ved at finde pengene til de store kørekort og må skuffe både ledige og vognmænd, der ellers var klar til at give hinanden en chance,« fortæller projektleder Trine Lundgaard Nielsen. Direktør i Foreningen Nydansker, Torben MøllerHansen ærgrer sig over udviklingen, der kan ende med, at hele projektet lider skibbrud: »Desværre ser vi her et eksempel på, hvordan et spareindgreb har en yderst uheldig effekt på en branche, der ellers forsøger at fremtidssikre arbejdskraften gennem en målrettet indsats for mangfoldighed blandt medarbejderne.«

Stort set ingen nyledige får stort kørekort efter lovændringen.

dtl magasinet

7


SEKTION 1

NYHEDER KORT NYT

Lastbiler må vige for VM i landevejscykling Det trafikkaos, som københavnske lastbiler og andre trafikanter døjer med for tiden på grund af store vejarbejder, er for intet at regne med, hvad der sker i ugen 19.-25. september. I den uge bliver VM i landevejscykling og enkeltstart afviklet i det centrale København og nordpå til Rudersdal Kommune. Der er tale om den største sportsbegivenhed hidtil på dansk grund med topcykelryttere, hjælpere i holdbiler, TV-vogn og tusindvis af tilskuere langs ruterne. Så transportvirksomhederne må indstille sig på at lide for sporten og folkefesten i den uge, mesterskaberne varer, og forsøge at planlægge sig ud af de værste skavanker. Her er lidt overordnede facts: VM i landevejscykling er en af verdens største sportsbegivenheder – i cykelsporten kun overgået af Tour de France. Der ventes op mod 200.000 tilskuere i de københavnske gader. VM afvikles i København og omegn med enkeltstarter i Københavns Kommune i dagene 19. - 21. september og landevejsløb i Rudersdal Kommune nord for København i dagene 23. - 25. september. Enkeltstarterne har start og mål på Rådhuspladsen i København, og kører forbi Indre By, Østerbro og lidt af Hellerup. Landevejsløbet starter på Rådhuspladsen søndag 25. september, men selve løbet afvikles i Rudersdal. Københavns Kommune har meldt ud, at der bliver store ændringer på vejene med både afspærringer og begrænsninger af hvilke køretøjer, der må færdes i Indre By. Det kommer til at ramme lastbiltransporten. Følg med på hjemmesiden www.kk.dk/cykelvm Vi vil løbende oplyse om VM-arrangementet både her i bladet, på hjemmesiden og i nyhedsbrevene.

Truck-kursus på engelsk Mange virksomheder og skoler har længe efterspurgt en engelsk version af kurset ’Certifikat til truck’ fra TUR Forlag. Det engelske kursus ’Forklift Truck Certificate’ er netop lanceret og består af alle opgaver og prøver, som er kendt fra det danske kursus. I den engelske version er al tekst og speak på engelsk, og alle spørgsmål er illustreret, så eleverne er godt forberedt til at bestå den endelige prøve ”Certifikat til truck”.

Særtransporttilladelser kun to steder Fra mandag 27. juni er der kun to steder i landet til at behandle ansøgninger om særtransport-tilladelser nemlig kontorerne i Padborg og Ringsted. Særtransportkontoret i Padborg tager sig fremover af alle ansøgninger fra hele Jylland og alle ansøgninger om udenlandske særtransporter.

30 millioner til medarbejdernes efteruddannelse Der er p.t. godt 30 millioner gode danske kroner i Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond til at dygtiggøre medarbejderne for. DTL-vognmænd råder over en del af de penge. Det er penge, som vognmændene kan søge, når medarbejderne deltager på selvvalgte kurser i eksempelvis engelsk, personlig udvikling eller kørekurser. Tilskuddet til efteruddannelsen er typisk på 85 procent af lønnen – i nogle tilfælde 100 procent. Fonden yder tilskud til: • Alle AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser), herunder Individuel Kompetencevurdering (IKV) • FVU-kurser (forberedende voksenundervisning) i matematik og læsning • Udvalgte kurser inden for Almen Voksenuddannelse (AVU). Det er også muligt at søge om tilskud til kurser i forbindelse med chaufførernes obligatoriske efteruddannelse. Chaufførerne skal hvert femte år gennemføre fem dages efteruddannelse, som de selv skal betale. Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond giver støtte til efteruddannelsen, hvis der er tale om selvvalgt uddannelse. Ansøg via uddannelsesfonde.dk Selve ansøgningen er fuldt elektronisk og klares via hjemmesiden www.uddannelsesfonde.dk. Her kan man også blive klogere på, hvilke kurser virksomheden kan få tilskud til. Her er nogle af de mest populære kurser lige nu: • Samarbejde i grupper i virksomheden • Personlig udvikling til arbejde og uddannelse • Køre- og hviletidsregler. Fonden blev etableret af Dansk Erhverv/DTL og 3F Transportgruppen i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2007. Den har til formål at sikre midler til at styrke medarbejdernes kompetenceudvikling og efteruddannelse - og virksomhedens konkurrenceevne.

Ny motorvejsguide ”PÅ VEJ 2011”

VM-forberedelserne er i gang. Her træner verdens bedste kvindelige cykelrytter, hollandske Marianne Vos, t.v., med holdkammeraten Kirsten Wild, ude på VM-ruten op ad Geels Bakke.

8

dtl magasinet

Vejdirektoratets gratis motorvejsguide er udkommet i nyt design, med nyt navn og med meget mere information. I guiden ”PÅ VEJ 2011” er al praktisk information samlet om de danske veje, rastepladser og seværdigheder langs de danske motorveje. I år udkommer guiden i en forbedret version krydret med en miniguide om de forskellige regioner i Danmark og meget mere. ”PÅ VEJ 2011” står allerede på hylderne på tankstationerne langs motorvejene, på Info-Terier og på landets turistbureauer og biblioteker.

JUNI/JULI 2011


ED H Y N

0 KR . IB

EREDSK A SOM M BSGEBYR ED DTL OG LEM AF COD K U N DE A N

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR Er du DTL medlem og har en eller flere biler på over 3.500 kg betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp dvs. ingen assistance - ingen udgifter. HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE

• Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER

• Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer • Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

RING NU PÅ

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

33 55 40 92

OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

9


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER ARKIVFOTO: DANSK AUTOHJÆLP

Det nye punkt i forsikringsaftalen sikrer assistance inden for 120 minutter i langt de fleste tilfælde. Og der betales ikke for abonnement – kun for den tid, der bruges.

Ny aftale mellem DTL, Codan og Dansk Autohjælp:

Vejhjælp med forsikringen Af John Larsen

DTL og Codan udvider nu samarbejdet, så DTLs medlemmer også kan få vejhjælp med i forsikringsaftalen. Assistancerne leveres af Dansk Autohjælp, som DTL har samarbejdet med siden august sidste år. »Nu er de tre parter forenet i et ret stærkt tilbud til DTLs medlemmer,« siger produktchef Flemming Nielsen, DTL Fordelspartner. »Vi forsøger hele tiden at forbedre vores aftale med DTL, og vores nye tilbud på paletten er, at vores DTL-kunder får et gratis beredskab for lastbilerne. Der skal kun betales, når vognmanden bruger vejhjælpen,« siger udviklingschef hos Codan, Niels John Nielsen. Baggrunden for den nye aftale er bl.a., at en del vognmænd i dag kører rundt uden at have et beredskab, hvis uheldet er ude. Dansk Autohjælps produktchef – og DTL-kontaktperson – Jens Ole Olesen, konstaterer, at

10

dtl magasinet

vejhjælpen er noget af det, som nogle vognmænd har sparet væk under den økonomiske krise. »Men for vore Codan-medarbejdere er det en meget enkel sag at sætte vejhjælpen på dagsordenen på det årlige forsikringsmøde hos vognmanden,« fortsætter Niels John Nielsen. Med vejhjælpsaftalen kommer den uheldsramte lastbil hurtigt ud at køre igen, så afbrydelsen i driften bliver så minimal som muligt. Der sker det, at vognmanden ringer til et direkte telefonnummer til Dansk Autohjælps tungvognshjælp, og her garanteres, at assistancen er fremme inden for 120 minutter i 95 procent af tilfældene. 30 procent rabat på timepriserne Aftalen dækker starthjælp, hjulskifte, bjærgning, fritrækning og bugsering. Timeprisen for assistance er fra 573 kroner for lastbiler op til 6 tons total-

vægt og fra 769 kroner for totalvægte derover og for brug af bjærgningsvogn. Timetaksten for starthjælp og udbringning af brændstof er for alle køretøjer 527 kroner. Disse DTL-timepriser er med ca. 30 procent rabat i forhold til de normale timepriser, oplyser aftalepartnerne. Dansk Autohjælp består af 46 stationer over hele landet, og de råder over ca. 800 reddere og mere end 300 redningskøretøjer heraf 50 bjærgningsvogne og køretøjer til fritrækning. Derudover hjælper vagtcentralen også med assistancer i udlandet. Interesserede vognmænd kan enten kontakte deres almindelige Codanmedarbejder, DTL Fordelspartner på telefon 5081 0277 eller Codan Erhverv Vejhjælp for DTL-kunder på telefon 33 55 40 82. Læs mere i annoncen side 9 og på DTL Fordelspartners opslag side 20-21.

JUNI/JULI 2011


VORES FILOSOFI:

Hver dråbe tæller. Spar op til 7 % brændstof med I-Shift, vores intelligente gearkasse. Læs mere på volvotrucks.com/everydropcounts JUNI/JULI 2011

Volvo Trucks. Driving Progress

dtl magasinet

11


INTERNATIONALT KORT NYT Holland giver permanent grønt lys til modulvogntog Holland har besluttet at gøre brugen af modulvogntog på det hollandske vejnet permanent. Meddelelsen kommer fra den hollandske minister for infrastruktur og miljø, Melanie Schultz Van Haegen. Hun begrunder i et brev til det hollandske parlament beslutningen med, at der nu i en årrække har været flere vellykkede forsøg i landet med de 25,25 meter lange og 60 tons tunge lastbiler. Ministeren gør samtidig opmærksom på, at beslutningen er et signal til erhvervet, EU og de enkelte EU-lande om, at modulvogntog – set med hollandske øjne – bidrager til en mere effektiv og bæredygtig transport. Det er den almindelige opfattelse, at EUs gældende regler kun tillader en forsøgsordning, uden at det dog er præciseret, hvor længe et forsøg må vare. Med sin beslutning har Holland dermed potentielt trodset EUs regler.

Arkivfoto: Scania

DTL bakker beslutningen op DTL og den Europæiske interesseorganisation for modulvogntog, EMS Forum, som DTL er medlem af, bakker den hollandske beslutning op. »Det danske forsøg med mo-

dulvogntog har kørt siden 2008. Herhjemme har vi de samme positive erfaringer som i Holland. Modulvogntog effektiviserer transporterne, fordi de flytter mere gods ad gangen. Det betyder samtidig færre lastbiler på vejene og dermed mindre udledning af CO2, hvilket er en gevinst for miljøet. Ligesom i Holland ser vi ingen tegn på, at modulvogntog skader trafiksikkerheden,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. DTL er enig i, at EUs regler må moderniseres. Det er absurd, at man kun må have en forsøgsordning, og at to nabolande, der begge tillader modulvogntog, ikke må lade dem krydse grænsen. EU må følge trop, hvis fordelene ved modulvogntog for alvor skal slå igennem. I Sverige og Finland har det været tilladt at køre med modulvogntog siden 1997. I Norge er et forsøg i gang, mens Tyskland er ved at planlægge et forsøg. Der er stor interesse for modulvogntog i Belgien og Frankrig, uden at der dog er konkrete planer. I England er der fokus på længere køretøjer, men ikke så lange som modulvogntog. De hollandske forsøg har været vellykkede.

Atter transportudstilling i Amsterdam Endnu et tegn på, at den internationale økonomiske krise er fortid, er meldingen fra Amsterdam om, at den traditionsrige RAI transportmesse holdes næste år i dagene 17. – 21. april. Udstillingen vil fokusere på nyheder inden for lastbiler, varebiler, specialkøretøjer, grej og andre komponenter. »Vi aflyste i 2009 på grund af de ugunstige markedsvilkår efter finanskrisen. Nu er branchen kommet sig, så det er atter tid at bringe beslutningstagere, producenter og importører sammen igen med tilbuddet om overblik over det totale marked,« lyder det fra de hollandske arrangører.

12

dtl magasinet

Trafikformand følger op på DTL-undersøgelse:

Bøvlet skal væk Formanden for Folketingets Trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen følger nu op på DTLs undersøgelse, der viser, at vognmændene aldrig har oplevet så mange administrative byrder som nu – efter ti år med en borgerlig regering. Han udtaler: »DTL har i dette forår spurgt deres medlemmer, hvordan de har oplevet udviklingen af administrative byrder siden 2001. Svaret var ikke opløftende. 70 procent af vognmændene svarede, at de mener, at der er kommet flere eller mange flere administrative byrder siden 2001. Det er bestemt ikke vores ønske, at det skal være sværere at drive virksomhed i Danmark, tværtimod! Derfor ærgrer det mig rigtig meget, at der er så mange, der føler, at det administrative fylder mere og mere i hverdagen. Men samtidig er jeg glad for, at vi målrettet arbejder for at reducere de administrative byrder, så vognmændene har frihed til at gøre det, de er bedst til – at drive vognmandsforretning. Transportbranchen har påpeget, at de administrative byrder er blevet for store. Og vi har lyttet. Derfor har vi blandt andet nedsat en regelforenklingsgruppe under Trafikstyrelsen, der skal fremsætte konkrete forslag til regelforenkling i branchen. Derudover indeholder den kommende revision af godskørselsloven konkrete forenklinger af reglerne, bl.a. med en universaltilladelse, der får en tiårig gyldighedsperiode. De højere vægtgrænser fra den 1. juli indeholder også regelforenklinger i forhold til national og international kørsel. Administrativt bøvl er en stor udfordring, der hurtigt sætter spor på bundlinjen. Jeg forstår fuldt ud de kvaler, de administrative byrder skaber for branchen. Og vi har i Venstre taget arbejdshandskerne på og arbejder målrettet på at reducere de administrative byrder.« Flemming Damgaard Larsen: »Transportbranchen har påpeget, at de administrative byrder er blevet for store. Og vi har lyttet.«

JUNI/JULI 2011


Tiden er inde. Den ny Actros er pĂĽ vej ...

Et mĂŚrke fra Daimler AG

www.mercedes-benz.com/the-new-actros

JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

13


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Trafikpolitikere:

Vejarbejdere skal beskyttes Stærekasser og troværdige hastighedstavler i spil Af John Larsen og Claus Djørup, Fagpressebureauet

Dette skilt indgyder øjensynligt mindre og mindre respekt blandt trafikanterne. Det har fået medlemmer af Folketingets trafikudvalg op af stolene for at se på bedre afmærkninger og skrappere midler til at få bilisterne til at sænke farten, når de passerer vejarbejder. På initiativ af Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen havde Folketingets trafikudvalg transport-

14

dtl magasinet

minister Hans Chr. Schmidt i samråd 1. juni om de alt for høje hastigheder og skiltningen ved vejarbejder. »Debatten fokuserede på privatbilisters adfærd – og ikke på lastbilerne. Politikerne pointerede samtidig, at hastighedsskiltene ved vejarbejderne skal være troværdige. Det betyder, at skiltene skal væk, når der ikke er arbejde i gang og der i øvrigt er fri passage. Ellers mister trafikanterne respekten for skiltningen,« siger DTLs

JUNI/JULI 2011


erhvervspolitiske chef Ove Holm, der overværede det åbne samråd. En løsning kan derfor være den helt enkle at anbringe sorte sække over skiltene, når der ikke arbejdes, eller mere avancerede elektroniske vejskilte. Transportministeren vil indkalde trafikforligskredsen til en debat om, hvorvidt der skal stilles større krav til entreprenørerne om bedre skiltning af hastigheden ved vejarbejder. Politisk interesse for stærekasser ved vejarbejder DTL Magasinet har spurgt nogle trafikpolitikere om deres holdning: Trafikordfører Kim G. Christiansen, DF kræver opstilling af fartkontrol fx med ATK, automatisk trafikkontrol (stærekasser), ved vejarbejder og en vurdering af den eksisterende afmærkning. SFs Anne Baastrup er varm fortaler for stærekasserne ikke alene ved vejarbejder men også på fx landeveje og før landsbyer. Hun vil have en klar plan for indførelse af ATK, hvor målet må være

JUNI/JULI 2011

mobile enheder, som også Venstres Karsten Nonbo taler varmt for. Karsten Nonbo, der også er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, anbefaler de mobile stærekasser som en beskyttelse af vejarbejderne. Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen går også ind for skærpet hastighedskontrol ved vejarbejde ved at bruge stærekasserne, men de må ikke generelt udvikle sig til ”pengemaskiner” over det ganske land. Justitsminister Lars Barfoed har tidligere henvist til, at han afventer et oplæg fra Rigspolitiet og Vejdirektoratet om indførelse af den automatiske trafikkontrol. Oplægget, der har været længe undervejs, skal bl.a. indeholde et forslag til antallet af ATK-standere og til hvilken type af ATK, der bør anvendes, og hvordan økonomien ser ud.

Vognmænd undersøger klage Efter anklager i pressen om hensynsløs lastbilkørsel forbi et vejarbejde på Svendborgsundbroen har Sydfyns Vognmandsforening taget affære ikke mindst for at afklare, om anklagerne har været møntet på nogle af foreningens medlemmer. »Vi vil under ingen omstændigheder acceptere en sådan adfærd,« siger foreningens kasserer og talsmand i denne sag, Kim Vermø. Sagen er rejst af nogle af vejarbejderne, der udtalte til Fyns Amts Avis, at lastbiler passerer forbi med 80-100 km/t om natten, mens vejarbejdet er i gang. Foreningen har forsøgt at undersøge sagen, og den blev diskuteret på et bestyrelsesmøde 8. juni. Kim Vermø oplyser, at der er en fartbegrænsning på 50 km/t på broen, og at der også er et lyssignal. Desuden har lastbilerne en fartbegrænser på max. 89 km/t. »For høj fart forbi et vejarbejde er naturligvis uacceptabel, men der kan jo være tale om kraftige vindsus fra de passerende lastbiler, som gør, at det føles, som om de kører meget hurtigere, end de rent faktisk gør,« siger Kim Vermø. Han har imidlertid ikke kunnet trænge længere til bunds i sagen, da de vejarbejdere, der udtalte sig til avisen, ikke længere arbejder på broen, og siden har der ikke været nogen klager over lastbilernes kørsel.

dtl magasinet

15


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Ny lånemulighed på vej til vognmændene ARKIVFOTO: MAN

Lån fra EU-pengetank åbner snart

I en nær fremtid åbnes for EU-lån til bl.a. danske vognmænds investeringer i nye lastbiler.

16

dtl magasinet

Hvis banken siger nej til at låne dig penge, vil der om kort tid være et andet sted at gå hen for at få finansieret nye indkøb og investeringer. EU-Kommissionen er på vej med en dansk formidler af lån fra en gigantisk pengekasse på over én milliard euro målrettet små og mellemstore virksomheder. »DTLs medlemmer er blandt de mange virksomheder, som har mærket, hvordan krisen har gjort det langt sværere at rejse kapital til investering og udvikling. Banker og andre kapitaludbydere har strammet deres kreditvurderingspolitikker hårdt. Derfor er det vigtigt, at vognmændene er opmærksomme på alternative kilder til finansiering,« siger DTLs økonom Morten Pernø. Derfor deltog han i sidste måned i en konference, arrangeret af EUKommissionen. Her blev der informeret om mulighederne for at låne penge gennem den europæiske investeringsfond, EIF. Fonden forvalter midlerne fra EU-Kommissionens rammeprogram for konkurrenceevne og innovation for

små og mellemstore virksomheder. Budgettet er på over én milliard euro. Pengene udbydes til virksomhederne gennem nationale, regionale og lokale finansielle formidlere. Konferencen viste, at der kan opnås finansiering i flere former – mest interessant for transportsektoren er nok lån, egenkapitalfinansiering, mezzaninfinansiering (lån, hvor der betales renter til långiveren ud fra de opnåede resultater) og garantier. Det er dog endnu ikke muligt for danske virksomheder at opnå disse EUlån. Der er nemlig stadig forhandlinger i gang mellem EU-Kommissionen og danske finansinstitutioner om, hvem der skal stå for formidlingen af lånene. Interesserede kan dog allerede nu få mere at vide på hjemmesiden: http:// access2finance.eu. Her kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev på e-mail, så man bl.a. får at vide hos hvem og fra hvornår, at EU-lånene er tilgængelige i Danmark. Pensionskasser med risikovillig kapital Konferencen handlede også om den danske regerings initiativer, bl.a. aftalen med pensionskasserne om at stille risikovillig kapital til rådighed. Herudover er der Vækstfonden og dens tilbud om bl.a. vækstkaution, som kan gøre det betydeligt mere tillokkende for bankerne at udlåne kapital, da deres risici reduceres betragteligt. I den lidt mere eksotiske ende hørte deltagerne om et hollandsk eksempel på mikrolån til små og mellemstore virksomheder, som ellers ikke har kunnet opnå finansiering andre steder fra.

Revisorer skal hjælpe med forretningsudvikling Regeringen har indledt et samarbejde med flere erhvervsorganisationer om at få sat skub i ide- og forretningsudviklingen i de tusindvis af danske små og mellemstore virksomheder, heriblandt vognmandsforretningerne. Partnerskab om innovation kaldes det nye samarbejde, der har økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen som bagmand. Blandt ideerne er, at revisorer på deres besøg hos virksomhederne bliver døråbnere for nye forretningsmuligheder og bl.a. informerer om hvilke støttemuligheder, der er relevante for fx vognmanden. Desuden skal erhvervsorganisationerne spille en større rolle med at fortælle deres medlemsvirksomheder om mulighederne. Partnerskabet er indgået mellem regeringen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, DIorganisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv (der bl.a. tæller DTL), Håndværksrådet og Dansk Byggeri. Målet er at give virksomhederne større indblik i, hvordan innovation og forretningsudvikling kan bidrage til øget vækst. Læs mere på hjemmesiden www.vaekstguiden.dk og få et overblik over alle offentlige tilbud, der skal skabe vækst og udvikling i virksomheder.

JUNI/JULI 2011


SAGT & SKREVET Havnetunnel højt på ønskelisten En havnetunnel står højt på Københavns Kommunes ønskeliste over infrastrukturprojekter i hovedstaden. Med en havnetunnel kan vi sikre grundlaget for den fortsatte udvikling og vækst i København. Overborgmester Frank Jensen i Annoncetillæg i Berlingske.

Elsker effektiviseringer Jeg elsker effektiviseringer, så jeg synes, det kunne være fint med en rundbordssamtale. Jeg vil lægge vægt på, at der skal være kortere beslutningsprocesser, og at det ikke skal gå op i bureaukrati. Transportminister Hans Christian Schmidt, (V) i Børsen om, at vejarbejde i Danmark kan gøres mere effektivt.

Vi leverer overalt Azelis distribuerer nu Air1 – AdBlue i Danmark. Air1 – AdBlue kan leveres i hele landet, eller afhentes i IBC/palletank fra vores lager i Padborg.

For yderligere information: 4526 3333 chemicals@azelis.dk www.azelis.com

Er blevet klogere Det er ikke nogen hemmelighed, at man som folketingsmedlem ikke ved alt. Dette er et eksempel på, at jeg er blevet klogere. Folketingsmedlem Eigil Andersen (SF) i Ingeniøren, som er blevet overrasket over, at lukning af Mols-Linien mellem Aarhus og Kalundborg sparer op til 29.000 ton CO2 om året.

Biltrafik sviner mindre end forudset Transportsektoren har længe været smertensbarnet i klimapolitikken, men CO2-udledningen fra bilerne i 2010 er pænt overvurderet i den seneste officielle fremskrivning. Hans-Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse, i Ingeniøren

Unødvendig frygt Det er en helt unødvendig frygt for lange kødannelser og ventetider ved grænsen, som transportbranchen og for den sags skyld også andre reagerer med i deres udtalelser om den kommende grænsekontrol. Udtalelserne bygger på misforståelser, og det havde måske været bedre at vente med at udtale sig til, man havde vidst, hvad sagen drejer sig om. Skatteminister Peter Christensen (V) i Transport Tidende om ophidselsen mod genindførsel af grænsekontrollen.

Refreshing chemical distribution

VOGNMANDSKURSUS

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fleksibelt koncept • En uge på kursus (afholdes i Viborg) • Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne) • På kursus en uge igen (afholdes i Viborg) Pris

19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)

Selverkendelse gav succes Jeg var aldrig kommet så langt, hvis jeg ikke havde indset, at jeg ikke havde viden nok til at drive en forretning, der gav overskud. Vognmand Dennis Just, Aarslev Budcentral, vinder af ÅTV 2011, i Erhvervsbladet.

17.500 kr. + moms

for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder Vil du vide mere Tjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

kontoret i centrum Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 info@region-midtnord.dk . www.region-midtnord.dk

JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

17


h

MATERIEL

KORT NYT Ny bagaksel sparer diesel

Ny palletruck skåner ryggen

Volvo vil hjælpe kunderne til lavere brændstofforbrug med en ny bagaksel. Den kan på hurtige, tunge langturstransporter give en dieselbesparelse på op til 2 procent sammenlignet med de nuværende navreduktionsaksler. Den nye bagaksel, RSS1360, er en soloaksel uden navreduktion beregnet til lastvogne med høj motoreffekt og vogntogsvægte på op til 60 ton. Med andre ord køretøjer der er bygget til krævende langturstransporter med stor vægt og høj gennemsnitshastighed. Ikke mindst til gavn for de kunder, der kører Volvo FH16. For første gang kan de nu specificere en soloaksel uden navreduktion, hvilket gør det muligt at reducere brændstofforbruget. Akslen har et bredt udvalg af udvekslingsmuligheder, som gør det muligt at optimere det overordnede gearvalg på den bedst mulige måde. RSS1360 indgår i Volvo Trucks’ FH- og FM-program og fås til både trækkere og lange chassiser. Den nye soloaksel introduceres successivt på markederne i løbet af i år og 2012 med start i denne måned.

Producenten Still lancerer nu en palletruck, der kan gøre det ud for to almindelige af slagsen. Den nye EXU-H kombinerer transport- og plukkeopgaver i én pallevogn. Den nye pallevogn er blevet forsynet med en lille mast, som sikrer at pallen kan løftes op i plukkehøjde, - samt et såkaldt initialløft, der sikrer at støttebenene løftes fri af gulvet. Dermed er pallevognen i stand til at "klatre" over indkørselsramper, eller sågar løfte en ekstra palle fri af gulvet, foruden den som allerede befinder sig på gaflerne. Med en palle på gaflerne bliver mulighederne mange, fx også som mobilt arbejdsbord. Andre fordele er, når varer på en palle skal placeres ud på hylderne. Her vil en løftet palle i rigtig arbejdshøjde skåne fysikken og forebygge rygska-

der. Den nye EXU-H har smallere gafler, som passer præcis til en kvartpalle. Til palletransport laster STILL EXU-H op til 2000 kg. Samtidig løfter pallevognen 800 kg op i en højde på 800 mm. Altså rigeligt af løftekapacitet dér, hvor personalet normalt løfter og plukker varer i en størrelsesorden fra 5 kg til 20 kg.

Den nye palletruck med flere anvendelsesmuligheder.

Handelskæder med i nyt pallesystem Nu introduceres en helt ny palleløsning, som på sigt har til hensigt at afløse det 50 år gamle pallesystem. Der er atter en øget efterspørgsel på paller, og herhjemme har det ført til højere priser på paller og nogle problemer med at levere nye paller. Samtidigt er den samlede danske mængde af paller blevet mindre og mere slidt. Den nye løsning fra pallevirksomheden CHEP gør det muligt for virksomheder at slippe for besvær med uforudsigelige pallepriser eller mangel på kvalitets-paller. Det er muligt i kraft af CHEPs store europæiske pulje af paller, deres såkaldte pooling system. Løsningen er baseret på længere tids research på det danske marked, hvor behovet er anderledes end på markederne i resten af Europa. Løsningen er omfattet af de største detailhandelskæder i Danmark, der udfører inspektion og sortering af de blå CHEP-paller efter CHEPs kvalitetsstandarder. Det vil fremover være muligt at afhente de godkendte og klargjorde paller direkte fra de største detailhandelskæder. Fordelen ved den nye løsning er store besparelser på transport, håndtering og administration, da alle afhentede paller allerede er inspicerede, midt i forsyningskæden og i den mængde, man har brug for. CHEP sørger for, at udbuddet altid følger efterspørgslen. Det behøver den enkelte virksomhed ikke længere tænke over.

Kran til de utilgængelige steder Med den nye Hiab XS 622 kan operatøren nå længere ud, yde mere præcision og få en lettere betjening end med andre kraner i 58 tm klassen. Kranen har et nyt armsystem og cylindere samt bedre koblinger og pakninger og med HiPro og variabel pumpe som standard. Stor præcision kan nogle gange være svært at opnå på lange rækkevidder. Men ikke med Hiab XS 622. Selv på maksimal rækkevidde er udbøjningen meget lille, lyder det fra forhandleren SAWO. Det er nye tekniske løsninger, som er hemmeligheden bag et mere stabilt armsystem. Fx er designet af de fuld sekvens cylindre forfinet for at forhindre, at kranen laver rykvise bevægelser ved ud- og indkørsel. Og på hver udskudsarm er der monteret en ny type sidestyr for at stabilisere armen sidevejs og minimere slør. Ved at montere Hiab Jib 150 X på kranen vil man kunne placere ting på utilgængelige steder, steder der før var umulige at nå med en kran i den størrelse. Ved den mest kraftfulde konfiguration er maksimum rækkevidden på 32 meter. Jib’en er særdeles fleksibel og kan arbejde med en ”overvinkel” på 25º. Især lettes installations- og tagarbejde.

De blå CHEP-paller.

Kranen udnytter helt nye tekniske løsninger.

18

dtl magasinet

JUNI/JULI 2011


Volvos udskilningsløb blandt alternative brændstoffer:

Tre muligheder tilbage Tekst og foto af Karsten Gade

Siden halvfjerdserne har Volvo arbejdet med alternative brændstoffer til olien, og allerede i firserne kastede man sig over hybridteknologien. I 2007 præsenterede Volvo syv forskellige varianter af biobrændstof løsninger og en hybridversion, hvor det fælles omdrejningspunkt dog fortsat var den gode gamle dieselmotor. DTL Magasinet har netop været i Gøteborg, hvor Volvo præsenterede de tre alternativer, som man nu satser på. To af dem er klar til serieproduktion – Volvo FE Hybrid og Volvo FM Metandiesel. Den tredje er en Volvo DME lastbil, som kører i feltforsøg. Her i juni og frem til 2013 begynder Volvo på en begrænset serieproduktion af cirka 100 hybrid køretøjer mellem 18 og 26 ton, hvor Danmark er udset som aftager. Hybridbilen tilbydes kun på leasingkontrakt med serviceaftale og chaufføruddannelse. Hybrid’en drives af en 7 liters Euro 5-motor på 300 hk og 1160 Nm eller 340 hk og 1300 Nm. Mellem motor og I-shift gearkasse er monteret en el-motor på 120 kW, der også fungerer som generator. Strømmen lagres i lithium-ion batterier med en spænding på 600 volt. El-pakken vejer ca. 800 kg. FE Hybrid er en parallel hybrid. Det betyder, at energi fra dieselmotoren og el-motoren kan bruges samtidigt eller uafhængigt af hinanden. Holder bilen ved et lyskryds, går motoren i stå. Ved grønt trædes på speederen, og lastbilen glider op gennem de to første gear ved ren eldrift. S starter dieselmotoren automatisk, og både dieselog el-motoren driver lastbilen frem. Hybrid-teknologien er også designet til at omdanne så meget som muligt af den producerede bremseenergi til strøm. Systemet giver brændstofbesparelser på op til 30 procent. De støjsvage biler med mindre partikeludslip gør dem velegnede til citydistribution og renovationskørsel. FM på gas Volvo FM Metandiesel er den første gasdrevne lastbil baseret på dieseltek-

JUNI/JULI 2011

Den nye gasdrevne Volvo blev vist frem for pressen i Göteborg.

nologi til regional transport. Produktionen starter i august. Sverige, Holland og Storbritannien kommer først, fordi infrastrukturen for flydende metangas er mest udbygget her. Der planlægges en produktion af cirka 100 metandiesellastbiler i 2011. Volvos Metandiesel bygges på en tre-akslet sættevognstrækker i FM serien med den kendte 13-liters motor på 460 hk og 2300 Nm. Her bliver der monteret gasinjektorer, en isoleret tank som holder gassen flydende ved en temperatur på ca. ÷140 grader. Derudover monteres en katalysator til gasemissionerne. Forholdet mellem gas og diesel under drift er op til 75 procent flydende metangas (naturgas eller biogas). Resten er diesel. Dieselolien bruges især til at antænde blandingen af luft og gas. Sammenlignet med en konventionel gasdrevet motor, hvor brændstoffet antændes af tændrør, giver en metandiesel 30-40 procent højere udnyttelse. Det mindsker brændstofforbruget med op til 25 procent. Kører lastbilen på biogas, kan CO2 udslippet reduceres med op til 70 procent sammenlignet med en dieselmotor. Ved at anvende flydende gas, kan der opbevares mere brændstof i tanken. Der er gas til op til 500 kilometers kørsel for en 40 tons lastbil.

FH på DME Et alternativ til dieselolie kan meget vel være Bio-DME. DME (dimetylæter) udvindes ved produktionen af papir. Egenskaber som lav selvantændingstemperatur og et højt cetantal gør, at DME egner sig godt som brændstof i dieselmotorer. Forbrændingen giver en høj virkningsgrad, som gavner brændstofforbruget. Og med op til 95 pct. lavere CO2-udslip end diesel, intet udslip af sodpartikler og lave emissioner af partikler og kvælstofilter. For at afprøve alle disse fordele har Volvo som første lastvognsproducent igangsat et storstilet feltforsøg med et antal FHer på Bio-DME hos nogle udvalgte svenske kunder. Feltprøven løber frem til udgangen af 2012. DME-motoren ligner en almindelig dieselmotor. Det er en 13-liters Euro 4 med EGR, som er ombygget til Euro 5-normen. Den yder 440 hk og 2200 Nm. Støjniveauet er lavere end ved dieseldrift, og indsprøjtningssystemet og motorstyringen er ombygget til gasdrift. Da DME er en gasart under normale temperaturer, bliver den sat under tryk i tanken på 1 – 15 bar, for at holde det flydende. Tanken kan i øvrigt indeholde DME til ca. 800 km kørsel.

dtl magasinet

19


DTL Fordelspartner

Nyhe d

Som Codan kunde og DTL medlem kan du få Vejhjælp for 0 kr. i beredskabsgebyr Codan har i flere årtier samarbejdet med DTL og udviklet specielle forsikringer. Og som noget helt nyt kan vi nu også tilbyde Codan Erhverv Vejhjælp på helt særlige vilkår for DTL-medlemmer, som har forsikret deres køretøjer hos os. Alt, du behøver, er at kontakte Codan – så kan du holde forretningen kørende.

20

dtl magasinet

Dine særlige DTL og Codan priser Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer. Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

Hos Codan kommer DTLmedlemmer hurtigt videre • Du prioriteres • Særligt direkte telefonnummer • Hurtig assistance Ring nu på 33 55 40 82 og udnyt dine særlige DTL og Codan priser.

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

JUNI/JULI 2011


Vent med nye dæk... Varm asfalt er gift for nye dæk, og et par varme sommermåneder får hurtigt pillet pynten af investeringen. Løsningen er mønsteropskæring nu, hvorved du typisk kan vente med nye dæk til efteråret. Samtidig vil du spare på brændstoffet, da nye dæk har langt højere rullemodstand end mønsteropskårne dæk.

50% på

opskæring Max 4 dæk pr. kunde. Excl. evt. hjulsk ift. Tilbuddet gæld er t.o.m

31. juli for DTL -m

edlemmer

Arkivfoto: IVECO

Ring til DTL Fordelspartner på 5081 0277 og hør nærmere om fordelene ved mønsteropskæring hos Euromaster.

Få en serviceaftale fra Carl Stahl

Spar kr 0,10 per kørt kilometer Totaløkonomi Hør hvordan du sparer 0,10 kr. pr. kørt kilometer. Drøft totaløkonomi med Krone Kapitals transportfolk. De ”vender hver sten”. Kontakt Krone Kapital på 9670 3400 og få en snak.

JUNI/JULI 2011

Carl Stahl tilbyder alle medlemmer af DTL en serviceaftale på deres løftegrej. Du får kontrolleret og testet dit løftegrej i henhold til alle de gældende regler på området af veluddannet personale med mange års erfaring. Eftersynet foregår primært via visuel kontrol, men i tvivlstilfælde benyttes penetrantmetoden. Efter testen af grejet mærkes dette efter gældende regler, og der udstedes et kontrolcertifikat på stedet. Skal der udskiftes dele, sker det kun efter aftale med kunden. Med en serviceaftale husker vi på, hvornår dit udstyr skal testes. Vi kontakter dig ca. en måned før årsdagen for tidligere års eftersyn og aftaler en ny test. Kontakt Carl Stahl A/S på 76 24 02 34 eller www.carlstahl.dk – info@carlstahl.dk for at høre mere om serviceaftaler.

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

dtl magasinet

21


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

2

1 5

3 4

Regn og nyskabelser Vestfyn Trækker fortsat fint i branchens beslutningstagere Af Karsten Gade

Til trods for regnvejr alle dage har den udendørs transportudstilling Vestfyn Trækker endnu engang haft flere gæster end forventet. 6.879 besøgende var der på den våde transportmesse. Og hvad der var nok så vigtigt for arrangørerne, så var udstillerne yderst tilfredse med årets messe i sidste weekend i maj. Europa-parlamentariker og tidligere minister Bendt Bendtsen, der åbnede

22

dtl magasinet

messen, konstaterede, at transportbranchen er under pres bl.a. grundet urimelige konkurrencevilkår. Men han kunne også se, at optimismen var på vej tilbage, og at branchen fremover skal konkurrere på at tænke og skabe nyt – med særligt fokus på, at modulvogntog skal udbredes til hele EU. Effektivitet og miljø Fokus på Vestfyn Trækker var rettet

mod effektiv og miljøvenlig teknologi. Mange af udstillerne ville gerne diskutere miljøforbedringer med gæsterne – herunder den nye Euro-6 norm, som Scania allerede har introduceret. Men også de nye regler om totalvægt og akseltryk, der fra den 1. juli i år muliggør store brændstofbesparelser pr. transporteret enhed. »Vi får mange henvendelser om opbygning af modulvogntog og de nye muligheder for

JUNI/JULI 2011


1. 3000 liter svarende til indholdet af 15 olietønder kan der spares med en rullepresenning fra Spørring Karosserifabrik. 2. Europa-parlamentariker Bendt Bendsen stod for åbningen. 3. Skelhøje Vognfabrik havde bestilling på 18 nye 4-akslede påhængsvogne. 4. Hovedparten af de nye lastbiler var solgt til kunder – her en ny kranbil til Kaj Andersens Eftf. Verninge.

6 7

8

9

5. DTLs Fordelspartner kunne bl.a. løfte sløret for et nyt samarbejde med Codan og Dansk Autohjælp om vejhjælp som en del af forsikringsaftalen. 6. Vestfyn Trækker samlede knap 7.000 gæster - heriblandt mindst én i kilt. 7. Joab præsenterede deres nyeste kroghejs med lav opbygningshøjde.

54 ton på et forvogn-hængertræk,« sagde direktør Per Mikkelsen fra VBG, der også er arrangør af messen. At der var stor interesse omkring de 54 ton kan Skelhøje Vognfabrik A/S bekræfte. Her fortalte direktør Leif Horsbøl Jørgensen, at de på nuværende tidspunkt havde ca. 18 nybygninger af 4-akslede påhængsvogne på 30 ton i ordrebogen. Derudover havde de ca. 20 ombygninger af 3- akslede påhængsvogne, som skulle have monteret en 4. aksel for at nå de 30 ton. Blandt de øvrige miljøvenlige tiltag til transportbranchen var en automatisk rullepresenning til åbne lad fra Spørring Karrosserifabrik ved Aarhus. »Ved et normalt kørselsbehov sparer man med taget flere tusinde liter diesel om året – plus ca. 40.000 kr. i

JUNI/JULI 2011

arbejdskraft,« lød det fra indehaveren Jakob Jensen. De 119 stande med forskellige udstillere bød på masser af nye lastbiler, påhængskøretøjer og opbygninger plus udstyr og serviceydelser til branchen. Blandt de mange udstillere var DTL Fordelspartner, som fremviste noget af produktpaletten. Også tolerance-kampagnen ”Holder DK kørende” havde en stand, hvor gæsterne kunne svare på spørgsmål om deres kørevaner i den interaktive iPad-undersøgelse, der blev igangsat tidligere under forårets Tolerance Tour. I alt 300 chauffører oplyste om deres kørevaner.

den lokale idrætsforening GV Ejby. Selvom vejret var det mindst charmerende, var der blandt udstillerne bred enighed om, at de besøgende rummede en stor andel af beslutningstagere og at Vestfyn Trækker passer godt til branchen. Med succesen i hus falder tankerne allerede på 2012. Kernemålgruppen – vognmænd og andre beslutningstagere – vælger næppe at blive hjemme i regnvejr, vurderer arrangør Per Mikkelsen, der alligevel overvejer at flytte tidspunktet for Vestfyn Trækker 2012 til senere på sommeren.

8. Mange vil fremover anskaffe sig 4akslede lastbiler med en 1+3 akselkonfiguration, hvor 1. og 4. aksel er styrende. Trippelakslen er velegnet til kranopbygninger, som den viste Palfingerkran. 9. Euromaster havde denne dækparade bl.a. med budskabet om, at mønsteropskæring af dæk betaler sig. Når der er en slidbanedybde på 4-5 mm tilbage, kan man i mange tilfælde skære yderligere 4 mm i hvert fald på et kvalitetsdæk.

Passer bedre til branchen Fra udstillernes side var der generelt ros til folkene bag messen – VBG og

dtl magasinet

23


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Så er det tid for TRANSPORTmessen 2011, der finder sted på Vandel Flyveplads her den sidste weekend i juni. En lang række udstillere står klar til at fremvise og fortælle om forskellige opbygninger, materiel, tilbehør, uddannelse, finansiering og meget andet. Messen fandt sted første gang sidste år, hvor den fik en flyvende start med omkring 100 udstillere. I år ventes antallet af udstillere at ende på et lidt lavere niveau. »Interessen og opbakningen har igen i år været stor, selvom vi godt har kunnet mærke, at især Herning-messen har trukket tænder ud af budgettet hos mange firmaer. Men det bliver en flot messe, og vi forventer igen et stort besøgstal,« siger salgschef Bjarne Routhe fra Lastbil Magasinet, messens bagmand. De gode pladsforhold i Vandel giver mulighed for, at udstillerne kan lave demonstrationer og testkørsler af deres produkter på demo-området, som blev introduceret sidste år med stor succes. Belært af tidligere erfaringer og fra andre messer har arrangørerne i år valgt at sløjfe fredagen og altså koncentrere sig om lørdag og søndag. »Vi har set tidligere i år på både Herning-messen og Vestfyn Trækker, at der var problemer med at trække folk til i starten, når messen åbner på en hverdag.

ARKIVFOTO: LASTBILMAGASINET

Vandel kalder vognmænd

Der er god plads til demonstrationer og testkørsler.

Og på baggrund af flere henvendelser fra udstillerne har vi derfor valgt at lade folk få en ekstra arbejdsdag derhjemme og så i stedet holde en messe med fuld

knald på fra starten om lørdagen,« forklarer Bjarne Routhe. Der er åbent lørdag 25. juni kl. 9-19 og søndag 26. juni 9-15. Samme weekend afholdes

det populære Lastbil Show for 13. gang på samme område, hvor der ventes over 500 lastbiler.

Regionskontor hjælper med miljøcertificering DTLs regionskontor Midt/Nord indleder efter sommerferien et samarbejde med konsulent- og cerficeringsvirksomheden Intertek Danmark om at tilbyde medlemmerne miljøcertificeringer efter den internationale standard ISO 14001.

24

dtl magasinet

Til august går arbejdet med miljøledelse i gang i to forsøgsvirksomheder. »Det er jo den vej udviklingen går. Vi vil gerne være med på forkant og hjælpe de af vore medlemsvirksomheder, der har brug for at gennemføre processen. Det

kan være på baggrund af krav fra kunder, eller fordi virksomheden gerne vil signalere en mere grøn profil,« siger regionskontorets leder Bendt Thorup. Intertek Danmark, der bor i Sjølund, er en del af Intertek Group, en international kontrol-

og testorganisation. Virksomheden hjælper virksomheder, holder kurser og udøver kontrol af en lang række ISO-standarder og kvalitetssystemer inden for miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed, foderstoffer og transport af kemikalier.

JUNI/JULI 2011


Ingen forskel på Euro 6 og Euro 5 i Scania Fuel Duel Euro 6-motor på 480 hk tilkoblet helt ens standard 3-akslede gardin-sættevogne. Brændstofduellen var arrangeret af Scania Transportlaboratorium AB. Det er Scanias egen vognmandsforretning, som udfører interne transportopgaver for Scania under helt realistiske forhold. Målet var at vise, at korrekt kørestil gør det muligt at opnå et meget lavt dieselforbrug med standard 40-tons EU-vogntog i normal drift. Desuden ønskede Scania med brændstofduellen at dokumentere, at Scanias nye Euro 6-motorer også er ekstremt økonomiske på trods af, at de har markant bedre miljøegenskaber

end dagens Euro 5-motorer. Testen var ifølge Scania med til underbygge det statistiske grundlag for Scanias konklusion om, at næste motorgeneration med Euro

6-miljøegenskaber er mindst lige så brændstoføkonomiske som de nuværende Euro 5-motorer. Der var så godt som ingen forskel.

FOTO: SCANIA

Duellen er afgjort. Med et brændstofforbrug på 3,94 km/l kom den tyske chauffør Peter Röder i mål en brøkdel foran den svenske chauffør Hanna Fange i Scanias Fuel Duel for nylig. Forskellen mellem de to chauffører efter to dages intensiv kørsel var blot 1,2 %, idet Hanna Fange klarede samme tur med et brændstofforbrug på 3,89 km/l. Fuel duellen foregik på en 1.351 km lang rute fra Scania-fabrikken i Södertälje til Vordingborg og retur, hvor de to dygtige chauffører havde udfordret hinanden til en duel om at køre længst på literen i to helt ens Scania R 480 sættevognstrækkere med Scanias nye

De to dygtige chauffører Hanna Fange (nr. 3 f.v.) og Peter Röder (t.h. for hende) blev behørigt fejret af familie, kolleger og Scania-medarbejdere, da de kom i mål i Södertälje efter 1.351 km brændstofduel

Uge 37 og 45 Uge 32

Uge 32, 39 og 47

Uge 39 og 47 Uge 37 Uge 32 Uge 42 Uge 41

Kampagnepris

Tilmeld dig inden 1. juli 2011 og få kurset til halv pris i 2011.

JUNI/JULI 2011

Uge 36

dtl magasinet

25


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Renault på Europa-turné: Fem Renault trækkere, bl.a. denne Renault Magnum, er på europæisk turne for at slå et slag for lavere dieselomkostninger. Sidst i maj nåede karavanen til TEC Hvidovre på Avedøre Holme, tidligere Landtransportskolen.

Sådan sparer vognmanden diesel Af John Larsen

Med en målrettet chaufførtræning, præcise kørselsdata og en brændstoføkonomisk lastbil kan vognmanden nedbringe lastbilens brændstofforbrug betragteligt. Alene en optimeret lastbil kan spare fire til syv procent på de lange ture, mens chaufførtræningen kan spare op til 15 procent mere. Det er kort fortalt budskabet i den turné, som fem Renault-trækkerne for tiden er i gang med i syv europæiske lande. I slutningen af maj nåede karavanen til Danmark og Avedøre Holme, hvor kunder, presse og andet godtfolk kunne lære mere om, hvordan

26

dtl magasinet

vognmanden kan nå frem til lavere brændstofomkostninger – som jo er en ren vitaminindsprøjtning til bundlinjen. Der er snart ikke den lastbilproducent med respekt for sig selv, der ikke sætter sig i rådgiverens rolle i stedet for i sælgerens. Det gælder ikke længere kun om at sælge lastbiler men om at blive ”vognmandens partner” til at forbedre driftsøkonomien. Renaults løsning hedder Optifuel. Chaufførtræning vigtigst »Af elementerne til at mindske brændstofforbruget er chaufførtræningen den vigtigste. Efter et kursus og even-

tuelt et opfølgningskursus vil nogle af chaufførerne kunne spare 10-15 – ja enkelte op til 18-20 procent diesel,« forklarer Renault-køreinstruktør Gorm Hansen, der til daglig har sit eget firma GH Truck Training i Rønnede. DTL Magasinet er med rundt på en demo-tur i karavanens Renault Magnum 480 hk-trækker. Karavanens fire andre køretøjer er Premium-trækkere. Et af målene med Optifuel-touren er at få flere vognmænd til at få øjnene op for at sende chaufførerne på brændstoføkonomiske kurser. »Normalt har jeg tre chauffører på et endagskursus, så der er et par timer

JUNI/JULI 2011


til hver enkelt. Først kører chaufførerne en tur som de plejer at gøre, dernæst er der fælles teori, og til slut en ny køretur, hvor vi udnytter den ny viden, og hvor chaufførerne får tips til at køre mere brændstoføkonomisk,« siger han. Han forsøger også at fjerne unoder som at køre for stærkt, køre for tæt på forankørende, starte i for højt gear og køre med for mange gearskift. Han instruerer også i at udnytte fartpiloten og automatgearet bedst muligt. »Automatgear kan være et godt instrument, men jeg har set mange chauffører ødsle med dråberne, selv om de har automatgear.« Han ser også mange chauffører, der ikke udnytter rullespærren eller motorbremsen, der er gratis at bruge – til forskel fra fodbremsen, der bruges for flittigt. »Nej det er ikke nok at kunne fremvise det store kørekort. Chaufførens kørestil er meget vigtig for vognmandens økonomi,« lyder køreinstruktørens konklusion. For at kunne måle chaufførernes kørestil og brændstofforbrug kræves præcise kørselsdata, og her tilbyder

Renault sit softwareprogram til lastbilcomputeren, Optifuel Infomax, der bl.a. kan udspy grafik, der tydeligt viser, hvordan chaufførerne kører, og hvordan eventuelle fremskridt forløber. Som det tredje ben i brændstofprojektet er der selve køretøjet. Her kan man bl.a. anskaffe en Optidriver gearkasse, automatgearet der hjælper med til den brændstoføkonomiske kørsel. I tilknytning til den opdaterede fartpilot, Softcruise, tilbyder nu også den franske lastbilproducent en rulle-funktion i frigear, der udnytter køretøjets inerti nedad bakke. Franskmændene kalder den Optiroll. Korrekt anvendt og under gunstige omstændigheder – dog ikke i det flade Danmark – skulle denne funktion alene give én procent dieselbesparelse. Som en del af Renaults brændstofprogram anbefales det nye Michelin X-Energy Savergreen dæk, justérbar tagspoiler, automatisk motorstop, aluminiumsfælge og sideskørter. Franskmændene kunne krydre lastbil-turne’en med at oplyse, at Renault sidste år vandt en stor økonomitest,

arrangeret af det tyske transportblad ”trans aktuell” og gennemført hos transportfirmaet Fehrenkötter Logistic. Her kørte syv lastbiler fra hver af de store lastbilproducenter 400.000 km over tre år for at se, hvem der havde de laveste driftsomkostninger og mindste brændstofforbrug. Vinder blev Renaults Premium Road 410.

Gorm Hansen: »Chauffører kan på kort tid lære at køre meget længere på literen.«

Service er altid inden for synsvidde. Takket være KRONE Service Locator med mere end 14.000 servicepartnere i hele Europa.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110307_SL.indd 1 JUNI/JULI 2011

www.krone-skandinavien.dk 30.05.2011 15:37:37

dtl magasinet

27


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 3

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Vognmænd spørger hotline Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

28

dtl magasinet

Hvornår skal den særlige opsparing udbetales til medarbejderne? Svar: Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, opsparer 1,0 procent af deres ferieberettigende løn som en ”særlig opsparing”. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Beløbet opgøres og udbetales ved udgangen af juni måned, samt ved kalenderårets udløb - og ved fratræden naturligvis.

Jeg har en timelønnet medarbejder, der har været ansat i 3 ½ år. Hvad er hans opsigelsesvarsel? Svar: Som udgangspunkt har en timelønnet chauffør med 3½ års anciennitet i virksomheden krav på et opsigelsesvarsel på 14 kalenderdage. Det fremgår af transportoverenskomstens § 14, stk. 1. En fuldlønnet medarbejder med tilsvarende anciennitet har krav på 28 kalenderdages opsigelsesvarsel. Husk i den forbindelse, at månedslønnede medarbejdere, uanset om den pågældende er time- eller fuldlønnet har noget længere opsigelsesvarsler. I dette tilfælde 45 kalenderdage. Udover opsigelsesvarslet kan en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i tre år, være berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på 5.000 kroner. Det står i transportoverenskomstens § 15. Det gælder imidlertid alene i de tilfælde, hvor medarbejderen opsiges uden egen skyld, hvis medarbejderen ved fratrædelsen ikke har opnået anden ansættelse, ikke oppebærer pension eller af andre årsager ikke får dagpenge. Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales heller ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat, eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. Bemærk i den forbindelse, at beløbet ændres forholdsmæssigt, hvis medarbejderen er deltidsansat.

Kan jeg kalde en medarbejder på arbejde i ferien? Svar: Udgangspunktet er, at når ferien først er fastlagt, kan den ikke flyttes eller aflyses. Så der skal helt ekstraordinære tilfælde til, før en allerede fastlagt ferie kan flyttes eller aflyses. Virksomheden bør indgå en aftale med medarbejderen, hvis virksomheden forudser behov for, at medarbejderen arbejder i ferien. Hvis det aftales mellem virksomhed og medarbejder, at medarbejderen kommer på arbejde i stedet for at afholde ferien, aflønnes der på almindelig vis. Det vil ikke blive betragtet som overarbejde, da medarbejderen så blot afholder ferien på et andet tidspunkt.

JUNI/JULI 2011


JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

29


SEKTION 1

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

LEDERENS BORD: Hvilke udfordringer optager danske transportledere? Bag bordet sidder denne gang 3x34’s bestyrelsesformand Kaj Søndergaard og økonomichef Michael Scheuerlein.

3x34 hængt til tørre i TV2:

Da

TV-bomben blev

demonteret Af John Larsen | Fotos: Per Daugaard

»Har vi et firma på mandag? Siger kunderne stop?« De tanker løb gennem hovedet på andelsselskabet 3x34s bestyrelsesformand Kaj Søndergaard, da TV2programmet Operation X med skjult kamera havde vist to 3x34-vognmænd udbetale sorte penge og filmet andre chauffører, der krævede kontant betaling udenom dankort-terminalen og ”glemte” kvitteringen. Selskabets økonomichef Michael Scheuerlein havde den tvivlsomme fornøjelse at optræde i programmet ”Fusk i flyttefirmaet” 16. maj: »Det er en yderst ubehagelig oplevelse at skulle stå på mål for andres gerninger. Sagerne har jo intet med os at gøre i andelsselskabet. Det består jo af selvstændige vognmænd. Det mest

30

ubehagelige var hele situationen, hvor du er uden kontrol. Du har ingen indflydelse på, hvad der sker i medierne.« 3x34 er et af landets største flytteog møbeltransportfirmaer med et af de mest kendte varemærker, den grønne stribe med telenummeret. Det er også et af landets få tilbageværende andelsselskaber, ejet af ca. 85 vognmænd som andelshavere. Desuden er der ca. 25 indlejede vognmænd. Selskabet råder over ca. 240 køretøjer fra små kassebiler til vogntog og kran- og køletransporter. De tre store kundegrupper er private flytninger, det offentlige og erhvervsvirksomhederne. Sidstnævnte tegner sig for den største omsætning bl.a. fra transporter af nye møbler. Andelsselskabet – med hovedkvarter i Glostrup og afdelinger

i Aarhus og Odense – har cirka 50 ansatte på lager, i kundecentre, salg og administration. Hvad skete der? »Allerede sidst i marts hørte vi fra tidligere medarbejdere, at noget var i gære. De var blevet bedt om at stille op til interviews, men havde afvist,« forklarer Michael Scheuerlein. Han har været økonomichef i flere virksomheder, og i 2009 kom han til 3x34, hans første job i transportbranchen. Samtidig er han andelsselskabets talsmand udadtil, fordi »han jo i virkeligheden er vores administrerende direktør,« som Kaj Søndergaard siger. Meldingerne fik ikke ledelsen til at sætte sig og vride hænder. Tværtimod. »Du hverken kan eller bør tie anklagerne ihjel. Strategien var helt klar: Åben dialog før, under og efter udsendelsen. Vi måtte tage kritikken og svare så godt vi kunne. Så da vi fik henvendelsen fra TV2, stillede jeg op til kamera,« siger Michael Scheuerlein.

Michael Scheuerlein, til venstre: »Det er yderst ubehageligt at stå på mål for andres gerninger.«

Briefing af kunder og medarbejdere Inden han gik på TV, havde ledelsen kontaktet flere storkunder for at forklare dem situationen, så de eventuelt kunne orientere deres egne kunder, når udsendelsen var løbet over skærmen. »Det helt afgørende var imidlertid at klæde alle vore medarbejdere på i tide. Derfor modtog de et brev om morgenen som programmet skulle sendes om aftenen. Brevet forberedte dem på, at udsendelsen ville medføre opkald fra kunder og samarbejdspartnere. Der

dtl magasinet

JUNI/JULI 2011


gien e t a r t S » klar: t l e h r a v før, g o l a i d Åben g efter o r e d n u elsen.« d n e s d u

blev også oplistet 11 typiske spørgsmål og de svar, de kunne give, fx: Har I slet ikke vidst det? Svar: Det kommer som en overraskelse, at nogle vognmænd kører sort. Vi er et andelsselskab, der er baseret på selvstændige vognmænd, som driver deres egen forretning. Vi kan ikke føre kontrol med samtlige vognmandens transaktioner.” Medarbejderne blev også briefet om, at sagen ville blive fulgt op med flere møder bagefter, bl.a. en ekstraordinær generalforsamling 30. maj. Samtidig tog ledelsen kontakt til en medierådgiver og til bl.a. DTL. Håndtér ubehagelighederne »Ubehageligheder går ikke væk af sig selv. De skal håndteres,« siger Scheuerlein, der fik sin sag for, konfronteret med skjulte kamera-optagelser og afæsket forklaringer af en meget direkte TV2-reporter Morten Spiegelhauer. »Jeg holdt fast i at være talsmand for selskabet og ikke for de enkelte vognmænd. Jeg synes, jeg kunne gå derfra med oprejst pande. De ting, der blev påstået, var ikke foregået hos mig.« To dages vrede Men så snart udsendelsen sluttede, startede vrede seeres tilsvining af telefonvagten. I de næste par dage fortsatte vreden – også på Facebook, men så ebbede det ud. Meget få medier fulgte sagen op, men TV2 News meldte sig efterfølgende for at høre om det ledelsesmæssige i sagen, og Michael Scheuerlein stillede atter op. Ledelsen valgte ikke at sende egne pressemeddelelser eller andet ud, som kunne tolkes som bortforklaringer. »Det blev nogle hårde dage for medarbejderne, der blev målt og vejet på grund af andres handlinger. De skulle nu forsvare deres arbejdsplads over for kunder, bekendte – ja endda deres familie,« siger Kaj Søndergaard. »Men jeg vil meget gerne sige, at vi er stolte af den måde, medarbejderne

JUNI/JULI 2011

tacklede det hele på. De levede mere op til deres ambassadør-rolle, end hvad man med rimelighed kunne forlange,« tilføjer Scheuerlein. Brandet i fare Så Kaj Søndergaard kunne efterhånden ånde lettet op. Forretningen bestod. Han har været med i hele opbygningen af 3x34-kæden, siden han meldte sig under fanen for 34 år siden. Inden da var han vognmand hos Mini-Trans i fire år. Det er også blevet til 12 år i bestyrelsen i flere perioder, og 1. januar i år blev han formand. Han siger: »Vort navn – eller brand – er i dag en meget vigtig del af forretningen. Vi er kendt overalt. Og det var på spil. Hver enkelt andelshaver har sin egen forretning og er bogføringspligtig, men den fornemmelse har folk jo ikke, og det fremgik heller ikke af TV-programmet. Derfor rammer en sådan sag os lige i hjertekulen.« Kvalitetskontrol og stikprøver Hvad nu fremover? »Vi har holdt bestyrelsesmøder og en ekstraordinær generalforsamling, hvor vi enedes om flere tiltag,« fortæller Michael Scheuerlein. »Vi har holdt et møde med SKAT, hvor vi har tilbudt samarbejde og en totalt ”åben dør”. Vi indfører kvalitetskontrol med de enkelte biler, og det indbefatter dankort-automater, der virker. Det følges op med efterfølgende stikprøver hos kunderne, om turen blev udført

tilfredsstillende, om der blev givet kvittering og udstedt en korrekt faktura.« Den opgave placeres hos en medarbejder, der i forvejen står for intern uddannelse og som er sekretær for 3x34s interne klageudvalg, bestående af nogle bestyrelsesmedlemmer. Der bliver også strammet op på handelen med de såkaldte to-mands tilladelser, som også blev stillet i dårligt lys i TV. Der er i realiteten tale om en virksomhedshandel, der omfatter både et køretøj og en betaling for goodwill. Alle forhold skal op på bordet.«

Kaj Søndergaard: »Hele det landskendte brand var på spil.«

Certificering og sanktioner Kaj Søndergaard tilføjer: »På sigt ser vi gerne indført en egentlig certificeringsordning i transportbranchen, så vi kan signalere klart og tydeligt til offentligheden, at vi er del af en ordentlig branche, som følger love og regler. Det giver os den sanktionsmulighed, at vi kan tage certifikaterne fra de brodne kar. Det er også for nemt at starte op som vognmand, så en nedsættelse af kravet om godskørselstilladelse til fx 2.800 kg som i Tyskland er også en god ide. Sagen med de to implicerede vognmænd kører p.t. i selskabets klageudvalg. Den ene valgte på grund af sagen at forlade bestyrelsen, mens den anden var trådt ud af bestyrelsen i april, da han ikke opnåede genvalg. Klageudvalgets sanktioner strækker sig fra advarsler og bøder til eksklusion af selskabet. 3x34s omsætning er upåvirket af sagen.

dtl magasinet

31


SEKTION 1

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

ARKIVFOTO: MAN

AKTUELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Danske vognmænd skal have nye rammer at arbejde indenfor. Folketinget debatterer ny godskørselslov til efteråret.

Tilløb til ny godskørselslov Trafikstyrelsen har indkaldt transportorganisationer og arbejdsmarkedets parter til et møde 29. juni om de ændringer af godskørselsloven, der lægges op til i næste folketingssamling. På dagsordenen er der adskillige af de punkter, som DTL på forhånd har ønsket drøftet bl.a. kontrol med overenskomster på transportområdet, ændret domstolsprøvelse ved tilbagekaldelse af tilladelser, reformering af vejtransportrådet, registrerede traktorer og tilladelseskrav samt varebiler og tilladelseskrav. »Vi forventer faktisk, at

der er rimelig fodslag hos erhvervet om, hvordan disse emner skal omsættes til lovgivning,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Et emne på dagsordenen er imidlertid også indførelse af et lovgrundlag til gennemførelse af arbejdstidsdirektivets bestemmelser for selvkørende vognmænd. Her forventer Erik Østergaard forskellige opfattelser

32

dtl magasinet

hos arbejdsmarkedets parter, men han har også et håb om, at den siddende regering behandler denne sag med tilpas pragmatisme: »Hele denne sag med arbejdstidsregler for selvkørerne har været et cirkus fra start til slut. EU har dikteret, at landene skal indføre noget, som i værste fald ikke kan kontrolleres og i bedste fald er helt overflødigt, fordi der allerede er instrumenter til at fange de såkaldt falske selvstændige.« Et andet kontroversielt punkt vil være en drøftelse af de danske særkrav til egenkapital og kursus for at blive vognmand. Ny omgang om kursuskrav og egenkapital »Som bekendt lykkedes det at få taget ideerne om lavere krav til egenkapital og afskaffelse af kursuskrav af tapetet, da godskørselsloven her i foråret blev lavet om af tekniske grunde og for at blive tilpasset ændrede EU-regler. Nu ønsker myndighederne på ny at tage emnet op, og vi er selvfølgelig altid klar til at udveksle synspunkter. Men DTLs udgangspunkt er nu stadig, at erhvervet

lige netop i disse tider ikke har brug for, at det bliver lettere at slippe ind i branchen. Det viser det omsiggribende konkursrytteri med al tydelighed," siger Erik Østergaard.

lemslandenes afgiftskontrol af brændstoftanke og deres indhold skal tage højde for, at dieseltanke udformes forskelligt og ikke er standardmonteret fra fabrikken. Især Tyskland har siden

Flere lande siger nej til arbejdstidsregler for selvkørerne

sidste sommer brugt de nugældende EU-regler til at dobbeltbeskatte brændstof i danske lastbiler, hvor tanken ikke er en såkaldt standardtank.

Hvad har Danmarks, Storbritanniens, Tjekkiets, Finlands og Hollands transportministre til fælles? De har alle skrevet til EUs transportkommissær Siim Kallas for at blive fri for at indføre arbejdstidsregler for selvkørende vognmænd, selv om reglerne er indført i EU. De danske, britiske, tjekkiske og finske transportministre har opfordret EUs transportkommissær til, at Kommissionen fremsætter et nyt forslag, der skal undtage de selvkørende fra arbejdstidsregler. Den hollandske regering har tidligere fremsendt en tilsvarende henvendelse. Ministrene beder

om, at reglerne for arbejdstid for selvkørende tages op til fornyet overvejelse. De mener, at reglerne ikke kan håndhæves, og reglerne vil reelt ikke have nogen effekt – heller ikke for trafiksikkerheden. Imidlertid er der også tegn på, at også tilhængerne af arbejdstid for selvkørende vognmænd er på dupperne. Der er stillet spørgsmål nationalt og i Europa-Parlamentet om, hvorfor reglerne ikke er blevet indført endnu, som EUdirektivet kræver. Kommissionen bliver også bedt om at påtvinge de nølende medlemslande at indføre reglerne.

»Den tidligere skatteminister bekræftede over for os, at definitionen på en standardtank i EUs energibeskatningsdirektiv medfører, at en stor del af de erhvervskøretøjer, der tanker diesel i Danmark, men bruger brændstoffet i Tyskland, vil blive udsat for en dobbeltbeskatning. Samtidig bekræftede Kommissionen, at den dobbeltbeskatning ikke må ske,« siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Han peger på, at skatteministeren derfor har bedt sin administration om at tilrettelægge en ordning for tilbagebetaling af energiafgift i tilfælde, hvor der er betalt både dansk og tysk afgift af samme motorbrændstof. Ifølge oplysninger fra Skat vil tilbagebetalingsordningen blive sat i værk i denne måned. »I udkastet til direktivet om energibeskatning henvises der direkte til henvendelserne fra ”nogle vognmandsorganisationer”, og der er ingen tvivl om, at skatteministerens medvirken har skubbet på og tvunget Kommissionen til ikke blot at overse problemet. Dette her er et godt eksempel på, hvordan både fælles organisationsarbejde og opbakning fra regeringen kan rykke noget i EU,” siger Ove Holm. Det vil være oplagt, at Danmark påtager sig opgaven at få forslaget stemt igennem, når Danmark er formand for EU i andet halvår 2012.

Dobbeltskat på diesel ved at blive afskaffet En fælles indsats af DTL og ITD har ført til et forslag fra EUKommissionen om, at med-

JUNI/JULI 2011


Lær køre-/hviletidsreglerne på nettet På TUR Forlags nye undervisningsplatform turteori.dk kan du i ro og mag teste din viden om køre-/hviletidsreglerne.

Du kan også købe en miniguide til kontrolapparatet, som kan ligge i bilen.

M IN IG U ID E D IG ITA LT KO N T R O L A P PA RA

Scan QR-koden med din mobiltelefon, og se en demo af turteori.dk. Du kan også finde demoen på turteori.dk/demo Scanner-programmer findes på de fleste smartphones. Du kan også hente et gratis program ved at søge på QR codes i APP Store eller i Android Market.

T

Kr. 25,-

16 stk. kr. 300,Alle priser er inkl. moms. www.turforlag.dk

Køb miniguiden og kursuskoder til turteori.dk på: www.turforlag.dk JUNI/JULI 2011

dtl magasinet

33


SEKTION 1

SEKTION 3

SEKTION 4

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

RUNDSPØRGE: Skaber tunnelbyggeriet til Femern-forbindelsen også transportjob?

Vognmand Jørgen Hemmingsen, formand for Storstrøms Amts Vognmandsforening: »Selvfølgelig kommer der transport ud af det. Det er dog endnu meget usikkert, hvor meget der egentlig bliver, når grus, sand, sten og betonelementer hovedsagelig kommer med skib. Jeg tvivler på, at der bliver så meget kørsel, som folk måske forventer. Samtidig kan det blive svært for os lokale vognmænd at komme til fadet, når landsdækkende transportvirksomheder og måske nogle fra udlandet byder på opgaverne. Lokale forretninger vil dog få del i kørslen, der betjener de mange nye arbejdspladser, og som undervognmænd, der stiller kapacitet til rådighed.

Vognmand Flemming Werner Jensen, Sax-Trans ApS i Sakskøbing: »Vi træder vande endnu. Men vi kan forudse, at der vil blive en del lokal serviceorienteret kørsel og mindre opgaver med kran, grab og fx flytning af skurvogne. Det er også klart, at når der anlægges en skurby med ansatte til at bygge tunnelelementerne, så bliver der kørsel med mange typer varer. Det siger sig selv, at når man forøger indbyggertallet i Rødby med 5.000 mennesker, vil det også generere en del transportarbejde.«

Vognmand Finn Rasmussen, Marielyst Vognmandsforretning A/S, Væggerløse: »Selv om vi har egne entreprenørmaskiner og -lastbiler, forventer vi ikke at få del i anlægsopgaverne. Men det er da muligt, at vi får glæde af, at der bliver større efterspørgsel efter lastbiler og materiel på det frie marked i regionen, når anlægsarbejdet på Femern-forbindelsen og elementbyggeriet har taget sin store del. Der vil muligvis også blive kørsel som undervognmand for de større transportvirksomheder, der får entrepriserne. Vi tager det stille roligt, fordi vi p.t. har nok i vores egen gode og store kundekreds.«

Skaber 20.000 jobs FOTO: LARS BECH/ Femern Belt Development

Illustration: Femern A/S

De lokale vognmænd ser tiden an.

Køb og salg af transportvirksomheder I forbindelse med f.eks: • generationsskifte • aktivitetsudvidelse • frasalg af forretningsområde

transportmÆglerne

Vi find køber elleer sælger. r

www.transportmaeglerne.dk • Telefon: 7022 9803

34

dtl magasinet

Regeringen og forligspartierne bag Femern Bælt-forbindelsen har efter indstilling fra Femern A/S besluttet at placere produktionen af tunnelelementerne i Rødbyhavn. Selskabet bag Femern-projektet har undersøgt mere end 20 lokaliteter, inden valget faldt på Rødbyhavn. Hele opgaven vil løbe op i 13 milliarder kroner, og den ventes at skabe op mod 20.000 job. Hovedparten af de mange arbejdspladser skal bruges til at kunne gennemføre produktionen af de elementer,

som skal benyttes til at lave de fem tunnelrør til den 18 kilometer lange tunnel. Ydermere kommer der ca. 3500 såkaldte marine årsværk. De skal bruges på opgaver som at grave ud og sænke de store elementer ned på plads. Der vil også blive brug for folk til at lave vejanlæggene omkring broen. »Beslutningen får afgørende betydning for beskæftigelse og erhvervsliv ikke alene på Lolland og Falster – men for hele Region Sjælland. Både i byggeperioden og i årene efter, hvis vi forstår at udnytte mulighederne,« siger formanden for Femern Belt Development, tidl. minister Svend Erik Hovmand. Mere end 500 virksomheder har vist interesse for at blive en del af projektet, og størstedelen af dem er i gang med at opkvalificere sig til at byde på opgaver i relation til anlægsfasen og de mange andre store internationale udbud, som vil komme i Region Sjælland i den nærmeste fremtid”, siger han.

JUNI/JULI 2011


*Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

Kalender 2012 Trans Inform er ved at være klar til 2012 med en ny, flot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designett af vores grafiker Tom Nielsen. Bestil allerede nu 2012-kalenderen til kontoret, et, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget firmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og firmagave.

UÆNDREDE PRISER

79,89,-

Levering fra ultimo oktober.

pr. stk.*

eller

pr. stk.*

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

Mercedes-B

enz LA 1519

MAN DAG 27

4

11

18

25

05 06 tlf. 70 10 å p form.com n in e s s n n a e r J t l @ e akt Ed2011 l.jensen KontJUNI/JULI eller ede

26

30

26 2

20

Fik

e 27 tiv forsid

28

r Jens Peter

Eksempel på logo-bån d

SØND 3

9

15

29

n.

2

8

22

Jensen, Galte

LØRDAG

1

14

21

entreprenø

FREDAG

7

133

19 1

tilhørende

30

6

12

med HMF tip

TORSDAG

29 29

5

28

1970 7 opbygget

ONSDAG

28 2

27

29

4x4 årgang

TI RSDAG

10

16

17

23

24

30

31

dtl magasinet

JULI 35

21 arbejdsda

ge excl. 5 lør

dag


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 2

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

Hænger på leasingaftale selv om købet annulleres Leaser en vognmand sit materiel, er det vigtigt at sætte sig ind i både købsaftale og leasingaftale. Ophæves købet på grund af mangler, er virksomheden stadig forpligtet til at overholde leasingaftalen Af Maria Nymann, jurist i Dansk Erhverv

Maria Nymann giver gode råd om leasing.

Anskaffes fx lastbilen med en leasingaftale, så husk at der både findes en købsaftale (mellem sælger og leasingselskabet) og en leasingaftale (mellem leasingselskabet og vognmanden). Læs begge grundigt.

Når en vognmand skal investere i nye køretøjer eller materiel, skal det så købes eller leases? Der er fordele ved begge muligheder. Og det ene valg kan derfor være lige så godt som det andet. Hvis vognmanden vælger leasingmodellen, er der imidlertid to aftaler, som vognmanden bør sætte sig godt ind i. Der er nemlig både en købsaftale og leasingaftale. Oftest leaser vognmanden nemlig ikke direkte af sælger men af sit pengeinstitut, typisk pengeinstituttets leasingselskab. Det er derfor ofte leasingselskabet, der køber udstyret af sælger, og herefter leaser det til vognmanden. På den måde foreligger der både en købsaftale (mellem sælger og leasingselskabet) og en leasingaftale (mellem leasingselskabet og vognmanden).

Vær opmærksom på klausuler Ved en almindelig lejeaftale har vognmanden som regel mulighed for at klage til udlejer, hvis det lejede udstyr har nogle mangler. I en leasingkonstruktion, hvor der foruden vognmanden, der nu er blevet leasingtager, også er en sælger og et leasingselskab, forholder det sig oftest anderledes. Normalt fratager leasingselskabet i leasingaftalen vognmanden muligheden for at reklamere til leasingselskabet, hvis der er mangler ved det leasede. Der er med andre ord indføjet en såkaldt cut-off klausul i leasingaftalen. Som kompensation for cut-off klausulen, indeholder leasingaftalen derudover normalt en bestemmelse om, at vognmanden har ret (og pligt) til at reklamere over mangler direkte til sælger, og at vognmanden i øvrigt overtager leasingselskabets rettigheder over for sælger. Aftalen mellem sælger og leasingselskabet kan indeholde bestemmelser om for eksempel undersøgelsespligt og reklamation, der afviger fra købelovens almindelige regler, så det er derfor vigtigt, at vognmanden sætter sig grundigt ind i hele aftalegrundlaget, før aftalen indgås. Leasingaftalen lever videre trods hævet købsaftale Viser det sig efterfølgende, at den leasede genstand lider af mangler, skal vognmanden klage til sælger. Ofte er vognmanden også forpligtet til at holde leasingselskabet underrettet. Hvis sælger ikke kan eller vil afhjælpe manglen, eller hvis manglen er så alvorlig, at købet kan hæves, er det dog

36

dtl magasinet

kun købsaftalen, der efter omstændighederne kan ophæves. Leasingaftalen fortsætter som hidtil, da leasingselskabet netop har afskåret vognmanden fra at gøre manglerne gældende over for selskabet, og vognmanden skal derfor fortsætte med at betale leasingydelserne som forudsat i leasingaftalen. Hvis købet hæves, skal det købte tilbageleveres til sælger, og sælger skal tilbagelevere købesummen (eventuelt med et fradrag). Denne købesum indgår naturligvis i regnskabet med leasingselskabet. Selvom leasingselskabet modtager købesummen fra sælger, betyder det ikke, at aftalen mellem vognmanden og leasingselskabet derved er opfyldt. Vognmanden vil derfor fortsat skulle betale et større eller mindre restbeløb til leasingselskabet. Kan sælger imidlertid ikke tilbagebetale købesummen, skal vognmanden af egen lomme betale alle de aftalte leasingydelser til leasingselskabet, der typisk kræver, at alle forfaldne og ikkeforfaldne leasingydelser tilbagebetales, når aftalen hæves, jf. § 15 i Almindelige bestemmelser for finansielle leasingaftaler (ABL 95). Hvis du vælger at lease, bør du altid sætte dig grundigt ind i både leasingaftalens og købsaftalens bestemmelser, før leasingaftalen endeligt indgås. På den måde kan du blive bedre forberedt, hvis det efterfølgende viser sig, at det leasede lider af mangler. Samtidig bør du overveje, hvilken leverandør du anvender, da leverandørens økonomiske formåen kan være af stor betydning, hvis aftalen efterfølgende skal hæves på grund af mangler. 14

JUNI/JULI 2011


Flere prøver leasing Den økonomiske krise er på retur i transportsektoren. Især salget af varebiler har haft en god start på året. »Der er positive tendenser for 2011, så der er optimisme at spore flere steder. Det står dog stadig lidt sløjt til med investeringsniveauet, og det kan skyldes, at antallet af opgaver endnu ikke kræver ekstra investeringer,« siger DTLs erhvervspolitiske chef, Ove Holm. Han understreger, at transportbranchen stadig er mærket af krisens efterdønninger: »Vi har set et sløjt investeringsniveau, som har ført til færre investeringer i nye lastbiler. Faktisk har der været et fald, hvor der ud af en samlet flåde på 50.000 lastbiler er forsvundet

JUNI/JULI 2011

omkring 8.000 i forbindelse med krisen,« forklarer Ove Holm. Helt nøjagtigt er der siden højdepunktet i maj 2008 forsvundet 8.025 lastbiler fra den danske bestand, så der i februar i år var 44.292 lastbiler i modsætning til 52.317 i 2008. Leasing af lastbiler går trægt endnu Et af de steder, hvor den spirende optimisme kommer til udtryk, er i leasingbranchen, hvor bl.a. Krone Kapital A/S har mærket fremgang: »Vi har særligt oplevet en stor stigning i antallet af varebiler, hvor vi efter årets første måneder allerede har et par hundrede varebiler i pipelinen. Den gode start gør, at vi venter os meget

af varebiler gennem hele året, mens det går lidt mere stille med leasing af lastbiler, som nok først for alvor kommer i gang senere på året,« siger Jan Schøler Nielsen, kundechef hos det Nordjyske leasingselskab, som er DTLs samarbejdspartner. Der er dog steder, hvor der allerede nu kan spores en øget interesse for leasing af lastbiler. Netportalen LeasingBørsen.dk har oplevet en stigning i antallet af kunder, som er interesseret i leasing af transportudstyr som lastbiler, varebiler og trækkere. »Vi ser helt tydeligt, at mange er på udkig efter leasingaftaler på alt fra varebiler til anhængere. Interessen for transportudstyr er steget markant på vores side, hvor vi siden februar har

mere end 2.000 besøgende, der specifikt har været på jagt efter udstyr til transportbranchen,» siger adm. direktør Mark Korsgaard Fenger, www.LeasingBørsen. dk. Det er et nyt website, der skal gøre leasing nemmere for alle parter. »Flere og flere leaser i transportbranchen, som har været en lidt konservativ branche, hvor leasing tidligere lidt har haft ry af fattigmandsfinansiering. Det har dog ændret sig over de sidste år,« konstaterer Klaus Munch-Knudsen, der har fingeren på leasingpulsen hos DTL, hvor han formidler kontakt mellem medlemmer og bl.a. de leasingselskaber, DTL arbejder sammen med.

dtl magasinet

37


SEKTION 1

SEKTION 2

SEKTION 2

NYHEDER

FASTE TING

MEDLEMMER

2 1

4

3

5

6

1. Vinderen Carsten Olsen med sin Scania LS110 Super fra 1968. 2. Et gammeldags ”modulvogntog” fra Sverige løb med andenpladsen. 3. Denne Scania Esso-bil rullede ind på tredjepladsen i konkurrencen om det flotteste køretøj. 4. Masser af entusiaster stimler sammen på Scanias anlæg for at se på lastbilnostalgi. Og der var endnu flere ude på ruten. 5. En prægtig Chevrolet brandbil fra oprindeligt Silkeborg Brandvæsen. 6. Denne Volvo kranbil er døbt Amanda. 7. Her en terrængående Mercedes.

38

dtl magasinet

Scania har de flotteste veteraner Perfekte rammer, høj sol og smukke omgivelser. De mange veterankøretøjer kunne ikke fremstå flottere end da det 11. veteranrally blev afviklet 4. juni på den 90 km lange rute på vejene omkring Silkeborg med start hos Scania Biler A/S. Blandt de godt de godt 100 deltagende lastbiler, brandbiler og busser fra før 1984 blev Carsten Olsen fra Klakring ved Juelsminde kåret som årets vinder i konkurrencen om det flotteste køretøj. Han deltog med sin 1968-model Scania LS110 Super. På andenpladsen kom svenske Björn Nilsson med en ScaniaVabis LS71 Regent fra 1959 – og der var nærmest tale om et modulvogntog, da der var tilkoblet en Närko sættevogn og en Alpus påhængsvogn. Tredjepladsen gik til Bent Poulsen fra Nr. Snede med sin Scania-Vabis L71 Regent og en Esso tanksættevogn. Rallyet blev som vanligt overværet af lastbiljournalist Finn Bjerremand, der har taget billederne.

7

JUNI/JULI 2011


NAVNE & NOTER

Ole Bang Jensen, 60 år En af DTLs markante vognmænd, Ole Bang Jensen, Haderslev, fylder 60 år torsdag 14. juli. Det markeres med et Åbent Hus i Haderslev Skydeselskabs lokaler på dagen fra kl. 14 – og til de sidste går hjem, som han siger. Åbent Hus festen gælder også hustruen, Nancy Bang Jensen, der fyldte 60 år 12. juni.

Kampagne i sommerlandet

Kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”, er i sommerlandet for at få kontakt til så mange børnefamilier som muligt. Derfor ruller kampagne-lastbilen også ind på Langelandsfestivalens areal lørdag 30. juli. For første gang er kampagnen med på den familievenlige rockfestival. Og igen på Egeskov Slot 6. august. Kampagnen har også lige været på dyrskue, Djurslands traditionsrige Gl. Estrup Marked i weekenden 28.-29. maj, der bød på masser af landbrugsdyr, gøgl, traktortræk og meget andet.

Begge passer vognmandsforretningen, hvor Ole Bang sidder bag rattet en stor del af tiden, mens Nancy passer på pengene derhjemme – udover at passe sit job som lægesekretær. Ole Bang er vognmand på 23. år, og han har næsten lige så længe været med i vognmandsforeningens arbejde.

Ny sekretær for selvkørerne DTLs konsulent Hans Skat er ny sekretær for DTLs kontaktudvalg for de selvkørende vognmænd i stedet for Søren Christiansen, der har fratrådt sin stilling i DTL. Det blev besluttet på kontaktudvalgets møde 4. juni. Hans Skat kender efter mange år som DTL-konsulent den danske transportbranche til bunds. Han er også sekretær for Kran-Blok erfa. Selvkørernetværkets kontaktudvalg består af en eller to repræsentanter fra DTLs 14 kredse. Læs mere på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu og se fx hvem der er repræsentant i lokalområderne.

Arbejdet for vognmændenes sag har mildt sagt grebet om sig, så han har i dag hele tre formandskasketter på, nemlig for Sønderjyllands Vognmandsforening, DTLs Kreds 7 og DTL Regionskontor Syd. Desuden er han medlem af bestyrelserne i både DTL og i DTLs arbejdsgiverforening.

Kvinderekord på vognmandskursus Da Region Midt/Nord afsluttede vognmandskursus i sidste måned blev der sat rekord i antallet af kvindelige kursister. Fem ud af 11 med vognmandsdiplomet var kvinder. Her er deltagerne: Kurt Ø. Thomsen, Pia Theil V. Andersen, Chris Haugaard Andersen, Rene Thorngaard, Dennis Østerby, Anne-Mette Lautrup, Michael Andersen, Søren Eriksen, Hanne Thomsen, Maj-Britt Svane Vestergaard og Jette Christensen.

NYE MEDLEMMER Direkte medlem Dansk Autohjælp A/S Torsøvej 2 8200 Aarhus N Dansk Alarm A/S Torsøvej 2 8200 Aarhus N Dansk Autohjælp Holding A/S Torsøvej 2 8200 Aarhus N Bil Transport Kompagniet A/S Kristianiagade 16 2100 København Ø Danaffald City Container RTR A/S Farum Gydevej 62 3520 Farum

JUNI/JULI 2011

Holstebro Vognmandsforening Holstebro Flytte- & Budcentral I/S Nybobakke 7 7500 Holstebro Køge og Omegns Vognmandsforening Vognmand Jørgen Nielsen Tranemose vej 10 4070 Kirke Hyllinge

Neerup-Frederiksen Viemosegade 32B 4771 Kalvehave Nordre Birks Vognmandsforening Franks Transport Skindersøvej 40 3140 Ålsgårde

Steffen Brixtofte Transport ApS Klippingevej 3 4671 Strøby

Odsherreds Vognmandsforening Rasmus H. Rasmusssen Østre Havnevej 12 4583 Sjællands Odde

Nordjysk Vognmandsforening Aars Logistik og Transport Aps Hans Egedes Vej 90 9600 Aars

Ribe Amts Vognmandsforening Hans Sørensen Transport ApS Skyhedevej 71 6855 Outrup

Næstved og Omegns Vognmandsforening Allerslev Vognmandsforretning Enghavevej 9B 4720 Præstø

Skive og Omegns Vognmandsforening Skive Køletransport A/S Østergårdsvej 9 7840 Højslev

Storstrøms Amt Vognmandsforening Stevns Oprydning Nordhøjvej 33 4653 Karise Sønderjyllands Vognmandsforening Bredebro Autolakering Håndværkervej 18 6261 Bredebro Uldall Transport ApS Kampesmose 7 6070 Christiansfeld Østjyllands Vognmandsforening Jesper Kruse Transport ApS Hornbjergvej 98 8543 Hornslet

dtl magasinet

39


Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310 Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

04/12/07 13:14:36

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Totalberedskabsaftalen giver dig tryghed på vejen Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp er du kørende. Betal kun for det, du bruger

Du betaler kun et mindre beredskabsbeløb for, at din virksomhed er tilmeldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser. Totalberedskabsaftalen indeholder

• Autohjælp • Bygningsskadeservice og brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel • Siddende sygetransport og psykologisk krisehjælp • Førstehjælpsmateriel og førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Tryghed på vejen…

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / erhvervsalg@dah.dk DTL Mag 1207 #Final.indd 40

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon: 2276 7855

Dansk Autohjælp A/S

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID NR. 42310

Tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

04/12/07 13:14:36

DTL Magasinet juni/juli 2011  

Fra 1.400 til 1 på kursus: Lovændring betyder styrtdyk i nylediges kran-, kørekort- og truckkurser. Ny B7-biodiesel giver prishop for transp...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you