I retssystemet, som skal dømme én, burde der være folk, der ved noget om det område, de skal dømme én på. Vognmand Tom Grejs, Herfølge.
- Jeg bliver dømt skyldig, fordi man er skyldig, når man kører i en lastbil, siger vognmand Tom Grejs, der for et par år siden med sin lastbil var involveret i en fatal højresvingsulykke, der kostede en cyklist livet.
T
hi kendes for ret: Skyldig i uagtsomt manddrab. En betinget frakendelse af kørekortet og 20 dagbøder à 500 kroner. Sådan lyder dommen i Østre Landsret i 2018 til vognmand Tom Grejs efter en højresvingsulykke, hvor en cyklist dør. Landsretten stadfæster dermed en dom fra byretten. I dag mener Tom Grejs, at han og andre vognmænd og chauffører i lignende situationer bliver dømt, før sagen overhovedet kommer for retten. - Jeg bliver dømt skyldig, fordi man er skyldig, når man kører i en lastbil, siger han med en afklarethed, der skjuler hans opfattelse af, at retfærdigheden er vendt på vrangen.
Sæt jer i førerhuset og kig Vi sidder i Tom Grejs’ køkken i Herfølge en lørdag morgen i maj. Jeg har bedt ham fortælle om sin oplevelse af sagen og den ulykke, som kostede en cyklist livet. Han rutter ikke ligefrem med ordene, når han skal beskrive sine følelser om tiden efter ulykken. Kun at han var ved ”at opgive det hele”, og at der tilsyneladende ikke var nogen hjælp at hente til fx psykologbistand.
I Tom Grejs’ udlægning bliver han underkastet systematisk urimelighed fra alle sider i det øjeblik, han træder ud af lastbilen, da han har hørt cyklistens skrig. De tilstedeværende kalder ham ukvemsord, da han står ud for at hjælpe cyklisten, som er ved bevidsthed. Han mener, at de tilstedeværende burde have lagt cyklisten ned og ydet førstehjælp, men forklarer, at han bliver ignoreret. Han oplever politiet som truende. En betjent siger til ham, at han ikke burde have lov til at køre lastbil. Hans ekskone Charlotte, som han er ved at finde sammen med igen, sidder også ved køkkenbordet. Hun fortæller, at hun ringer til Tom Grejs få timer efter ulykken for at give en besked om deres fælles søn, Emil. - Dér bryder Tom fuldstændigt sammen i telefon en, fortæller hun. På den anden side af køkkenbordet får Tom Grejs blanke øjne og kigger tavst ud i rummet. Det er også Charlotte, der hurtigt efter ulykken griber bolden og allerede dagen efter sørger for, at han kort efter kan komme til psykolog via sin forsikring. Selv forklarer han, at psykologen har hjulpet ham til at finde ro, komme videre og kigge på sig selv og ulykken ”uden at være ødelagt af skyld”. JUNI-JULI 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23
