Page 1

et ikonisk billede

Originalfoto af: Hung Cong Ut

accidental napalm af: SIGNE TRIER SIMONSEN, stud.CAND.PUBLIC., ÅRHUS Hun er nøgne. Løber. Skriger. Armene er strakt ud i afmagt – som en korsfæstet barne-Jesus. Bag hende brager tunge, truende røgskyer frem. De er flankeret af maskinpistoler i hænderne på en gruppe nonchalante soldater. ”Accidental Napalm” er blevet en ikonisk milepæl, fordi fotografiet rummer essensen af Vietnamkrigens meningsløshed. Sådan skriver Hariman og Lucaites, der har arbejdet med ikoniske billeders specifikke kvaliteter. De fremhæver desuden, at fotografiet også besidder en stærk symbolik og et gribende følelsesmæssigt udtryk, der hjemsøger beskueren. Sidst men ikke mindst har ”Accidental Napalm” noget ubeskriveligt. Et uhåndgribeligt noget, der ikke er til at sætte sin finger på.

Hun er nøgne. Løber. Skriger. Armene er strakt ud i afmagt – som en korsfæstet barne-Jesus.

En historisk opvågning Et ikonisk billede er et samspil mellem flere faktorer såsom komposition, symbolik og identifikation. Men 1

SAMSON ONLINE

timingen er også afgørende. Da ”Accidental Napalm” blev trykt på forsiden af The Guardian i 1972, havde den amerikanske befolkning allerede været udsat for en række grufulde billeder. Deres øjne havde hvilet på både brændende vietnamesiske munke og døde spædbørn. Ikke desto mindre blev det den lille nøgne og sårede Kim Phuc, der gav en gang for alle åbnede amerikanernes øjne for, hvad der udspillede sig i Vietnam. Når ”Accidental Napalm” fik særlig effekt, så skyldtes det, at fotografiet ramte USA præcis på det tidspunkt, hvor Vietnamkrigens gru var ved at gå op for flertallet af amerikanerne. Mediernes dækning blev mere kritisk, og det var efterhånden svært at lukke øjnene for krigens realiteter. Netop krigen i Vietnam er i eftertiden blevet betegnet som den første krig, hvor pressens dækning fik afgørende betydning for krigens afslutning. Og ”Accidental Napalm” blev det afgørende billede i dette medieinferno. Fotografiet bekræftede, for-

stærkede og indfangede krigens meningsløse essens. Det blev beviset på, at det, der foregik i Vietnam, ikke var en heroisk krig mellem krigere på slagmarken. Men krig hvis dødelige fingre mere end strejfede den vietnamesiske lokalbefolkning – også børn. Den lille piges og hendes lydløse skrig ramte derfor den amerikanske befolkning lige i hjertet - og i den dårlige samvittighed. Hariman og Lucaites beskriver fotografiets effekt på den amerikanske befolkning sådan: ”It is a picture that shouldn’t be shown of an event that shouldn’t have happened, and it projects a leveling of social structure and chaotic dispersion of social energies.The picture creates a searing eventfulness that breaks away from any official narrative justifying the war.” (2003, p. 41) ”Accidental Napalm” brød altså endeligt med en historisk illusion, som længe havde skygget for sandheden om krigen i Vietnam. Krigen kunne ikke længere retfærdiggøres hverken af regeringen eller den enkelte amerikanske borger.

Et historisk ikon over tid Tiden har desuden været medvirkende til, at der er gået inflation i ”Accidental Napalm” ikoniske status. Pigens skrig er gået over i verdenshistorien, og er blevet en del af det, Hariman og Lucaties kalder: collective memory – vores fælles hukommelse. “Collective memory is created through the extended circulation and appropriation of images over time. Even though iconic images usually are recognized as such immediately [...] their meaning and effects are likely to be established slowly, shift with changes in context and use.” (Hariman & Lucaites, 2003, p. 38) ”Accidental Napalm” handler derfor ikke længere kun om en lille pige, der er kommet forfærdeligt til skade, men om krigen i Vietnam som helhed. Fra at være et nærværende råb om uretfærdighed og krav til den amerikanske befolkning om en ændret adfærd, er billedets status i dag som et fælles nationalt historisk minde. Et minde, der som et genfærd ikke desto mindre hjemsøger nationen og ikke vil forsvinde. Når amerikanske øjne hviler på ”Accidental ► SAMSON ONLINE

2


”Accidental Napalm” fortæller en del af den amerikanske historie, som de helst ville glemme.

Napalm” hvisker det til dem om fortidens uretfærdigheder. Det tager beskueren tilbage til en tid, hvor USA’s gerninger lå langt fra det moralske flagskib, de altid har ønsket at være. ”Accidental Napalm” fortæller en del af den amerikanske historie, som de helst ville glemme, men som ikke desto mindre i dag er en del af deres fælles historie og hukommelse. Symbolik og komposition Det var dog ikke kun et spørgsmål om timing, der var medvirkende til, at ”Accidental Napalm” ramte den amerikanske befolkning så eftertrykkeligt. Også den komposition, som fotografiet besidder, spillede en rolle. For selvom fotografen Hung Cong Ut ikke planlagde billedet, kunne det ikke være stærkere sammensat. Symbolikken er uden sidestykke. De mørke skyer, de bevæbnede amerikanske soldaters upåvirkede kropssprog, samt pigens nøgne krops korsfæstede positionering og pinagtige stirrende blik. Og analysen ligger lige til højrebenet. De mørke skyer er krigens gru, der i 1972 havde raset i 13 år. Soldaterne symboliserer den amerikanske hærs og befolknings opbakning til en efterhånden meningsløs krig. Og pigen er deres ultimative offer. Et nøgent, forsvarsløst barn. Hun stirre ud fra billedet, mens hun skriger til sine direkte og indirekte amerikanske bødler: I har gjort det her. I har mit blod på jeres hænder. Rent kompositionsmæssigt og symbolsk er ”Accidental Napalm” altså uden sidestykke. Symbolikken er så stærk, at det næsten virker utroligt, at alle fotografiets elementer i et øjeblik placerede sig præcis på denne måde. Her overgår virkeligheden det, der kunne være kunstigt konstrueret. Det uhåndgribelige: Barthes’ punctum Den fysiske komposition og historiske kontekst udgør altså størstedelen af det ikoniske billedes appel. Men der er en sidste ting, som teoretikere har haft svært ved at sætte fingeren på. Noget uforklarligt og ubeskriveligt i ikoniske fotografier såsom ”Accidental Napalam” som gør, at det skiller sig ud og springer beskueren i øjnene. I Camera Lucida introducerer semiotikeren Roland Barths et begreb, der nærmer sig dette ubeskriveligt fænomen. Han ville sige, at ”Accidental Napalm” besidder et punctum – et gennemborende element, der 3

SAMSON ONLINE

hopper ud i hovedet på dig, skære sig ind i dit kød og skaber et sår, der kræver din opmærksomhed. Barthes skriver om punctum i Camera Lucida: “It is this element which rises from the scene, shoots out of it like an arrow, and pierces me. A Latin word exists to designate this wound, this prick, this mark made by a pointed instrument: the word suits me all the better in that it also referees to the notion of punctuation” (Barthes, 1981, p. 26-27) Den præcise placering af et punctum i et billede er, i Barths’ univers, subjektiv. Det er ikke noget, der kan udpeges, forklares og sættes i bås som værende generelt for alle. Men når et fotografi er ikonisk – på tværs af tid og kontinenter – kunne et fælles punctum måske udpeges. Et bud kunne være pigens nøgenhed. Det er nøgenheden, der får hende til at skille sig ud i et ellers kaotisk billede. Den der gør hendes smerte og status som offer så tydelig. Nøgenheden rammer vores samvittighed. Samtidig er det også igennem nøgenheden, at vi kan forholde os til hende som menneske. Pigen er frataget al identitet, netop fordi hun er nøgen. Hun er en krop. Men samtidig rummer hun en grundlæggende menneskelig fællesnævner, fordi vi alle under tøjet er ligesom hende. Pigens nøgenhed rækker altså ind i beskuerens egen livsverden og kalder på genkendelse, medfølelse og i sidste ende identifikation. Vi kan se os selv i hendes universelle nøgenhed. Netop det faktum at nøgenhed er universel – ligesom fotografiet selv – gør, at netop den kunne være komme i betragtning som værende et universelt punctum. ■

REFERENCER » » »

Barthes, R. (1981). Camera Lucida. Reflections on pho- tography. Trans. Richard Howard, New York: Hill and Wang. Hariman, R. and Lucaites, J. (2007). No caption needed. Iconic photographs, public culture, and liberal democracy. Chicago: The University of Chicago Press, pp. 137- 170. ISBN-13: 978-0-226-31606-2. Hariman, R. and Lucaites, L. (2003). Public Identity and Collective Memory in U.S. Iconic Photography: The Im age of ‘Accidental Napalm’. Critical Studies in Media Communication Vol. 20, No. 1, pp. 35–66

Accidental Napalm  

Artikel i sams online

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you