• Vi er en specialiseret fagforening inden for kommunikation, sprog og marketing.
• Vi ved, hvad der virker i en ansøgning og et CV.
• Slå genvej til studiejobbet med hjælp fra Kommunikation og Sprog.
• Meld dig ind i dag – de første 12 måneder er gratis og uden binding.
MEDIEMAGASINET SAMSON #02 2022
SAMSON - Vi inspirerer dig!
• Vi har endda vores egen jobbank.
Selvom ABBA har ek sisteret siden 70’erne og nærmere er soundtrack et til vores forældres un gdom end vores egen, er bandet i dag stadig til at finde overalt. SAMSON undersøger, hvordan det svenske popband har taget internettet med storm, og hvordan de stadig formår at holde sig aktuelle så mange år efter deres gennembrud.
Algoritmer findes overalt på internettet og er med til at finde det indhold, der helt specifikt passer til den enkelte bruger. Men hvordan fungerer disse overhovedet? I SAMSON ser vi nærmere på, hvor dan algoritmerne rent faktisk virker, og hvordan de er med til at forme vores mediebrug.
I en verden, hvor medierne både fylder og påvirker os mere end nogensinde før, er der mange af os, der kan føle sig underlagt den magt, som medierne på mange måder har over os. I denne udgave af SAM SON tager vi sagen i egen hånd, og understreger at det i sidste ende er os, der har magten over me dierne.
SAMSON er dit landsdæk kende mediemagasin, der bringer fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer knivskarpe medieanalyser og lettil gængelig underholdende kommunikation.
SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse alle magasinerne på http://issuu.com/sasnet. Hop ind og følg os på vores Instagram: @samson_sams_dk Læs mere på kommunikationogsprog.dk
Magt er et begreb, der ikke er til at slippe udenom i disse tider. Danskerne har netop besvaret, hvem de mener, der skal sidde med magten i Danmark efter det overståede folketingsvalg. Rusland forsøger at blive magtfuldkommen ved krigen i Ukraine. At være i besiddelse af en stor magt anses som den største triumf i Paradise Hotel. Magt er overalt omkring os, og mediernes voksende magt i vores samfund kommer næppe som en overraskelse for nogen af os. På trods af dette, virker det ikke rigtigt til, at mediernes magt fylder i vores hverdag, men tværtimod anses som et nødvendigt vilkår i det digitale samfund. Vi overser glædeligt datadeling og øget skærmforbrug til fordel for en tilstedeværelse på diverse medier. Derfor dykker SAMSON denne udgave ned i mediernes magt og stiller skarpt på forskellige nuancer af magtudøvelse mediebille det, som det digitale samfund og det øgede medieforbrug har banet vejen for.
Har du måske nogensinde overvejet, hvilken magt algoritmerne på TikTok og Youtube besidder, og hvordan man undersøger dem? Eller nogensinde tænkt over, hvordan du tager magten tilbage over medierne, der ellers fylder mere og mere i både samfun det og vores alles hverdag? Overvejet hvordan popfænomenet ABBA har holdt sig aktuelle i mere end 50 år og senest overtaget TikTok? Eller stillet spørgsmålstegn ved den voksende forbrugerkultur med eksempelvis tøjgiganten Shein’s dominans på sociale medier. Ovenpå artiklerne, der diskuterer mediernes magt, kan du dykke ned 15 filmanmeldelser, hvor filmekspert Christian Viggo kommer med sit bud på vinterens bedste film. Derudover kommer vi også med SAMSONS faste cringe/binge liste over efterårets bingeværdige programmer.
Alt dette, og meget mere til, vil vi gerne præsentere denne udgave af SAMSON. Vi håber, at de spændende artikler kan inspirere dig til at stille et kritisk blik på, hvordan mediernes magt påvirker din hverdag og det omgivende samfund.
Til slut vil vi gerne sende en stor tak alle vores frivillige på redaktionen for at levere en ihærdig indsats og bibringe stort engagement til magasinet!
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
Cecilia Klitgaard Martinussen & Stine Møller Agesen Chefredaktører, SAMSON
Kolofon 32. årgang Nr. 2, novemmber 2022 Oplag: 75 + webudgivelse
SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Stine Møller Agesen Høegh-Guldbergs Gade 141, st., tv. mediemagasinetSAMSON@gmail.com
Redaktører: Cecilia Klitgaard Martinussen Stine Møller Agesen
Skribenter: Anna Maria Kjelds Cecilia Klitgaard Martinussen Christian Viggo Andersen Hannah Holm Hummeluhre Jeppe Olsen Stine Møller Agesen
Layout: Amalie Winther Anna Severine Holmsted Cecilie Højlund Simonsen Frederikke Nørremose Line Feder Liv Winther Høy Lærke Gadegaard Philipsen Rikke Hejlskov Fenger Sofie Eriksen
Korrektur: Emilie Brink Davidsen Hannah Holm Hummeluhre Helene Wulff Svendsen Mie Frerks Kærsaa Sara Ferk Stine Møller Agesen
SoMe: Rikke Hejlskov Fenger
Forside: Cecilia Klitgaard Martinussen Stine Møller Agesen
Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer foråret 2023. Send en mail til mediema gasinetSAMSON@gmail.com, hvis din artikel eller andet indhold skal med.
SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).
Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt
”All I do is eat and sleep and sing / Wishing every show was the last show” sang Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad i 1982. Lyrics fra for nyligt udgivet ’Super Trouper’, sunget på svensk TV til en koncert, der viste sig at blive ABBAs sidste som forenet band. En tekst der ikke ligefrem viser, at ABBA ønsker at fortsætte deres succes, men at de måske nærmere bare længtes væk fra rampelyset, væk fra millioner af fans og væk fra succe sen. Men hvorfor er ABBA så i 2022 - 50 år efter bandet blev formet, 40 år efter bandet gik i opløsning og 36 år siden deres sidste live-optrædenbagmænd til en af de mest populære musicalfilm i nyere tid, et af de mest populære bands på TikTok og skabere af en banebrydende hologramkon cert af bandet i deres storhedstid, der pt. har solgt over 400.000 billetter? Spørgsmålet er, hvordan har ABBA formået at bestå tiderne igennem?
Fænomenet ABBA startede 1972, hvor Björn Ulvae us, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad dannede bandet. Den første succes kom med triumfen til Eurovision 1974, hvor bandet vandt med hittet ”Waterloo”. Sidenhen har ABBA domineret den musikalske verden med storhits som ’Dancing Queen’, ’Gimme! Gimme! Gimme!’, ’Happy New Year’ og ’Mam ma Mia’. De er blevet et af de bedst sælgende bands musikhistorien og Sveriges stadig største musikalske eksport nogensinde. Ovenstående er sange, vi dag alle sammen stadig kender på trods af, at ikke én af disse sange er skrevet, indspillet og publiceret efter 1980. Ligeledes er ikke én af disse sange brugt i mindre end 200.000 videoer på TikTok.
Men hvordan går man fra at være et dominerende popband 1970’erne og 1980’erne, som vores forældre dansede til deres barndom, til at være det hotteste navn på TikTok, der ellers er domineret af aldersgrup pen 10-19-årige? En undersøgelse hvor børn og unge blev adspurgt om, hvad de tænkte om, at voksne også var begyndt at komme med på TikTok bølgen, var svaret rungende negativt. I kontrast til dette var ABBA dog, indtil de officielt indtog TikTok d. 30. August 2021, den mest efterspurgte gruppe, der ikke havde en ded ikeret profil eller musikkatalog på appen. Men hvorfor blev en kvartet af +70-årigeså budt mere end velkomne – på trods af en aldersforskel på knap 60 år mellem dem og appens primære brugere?
Og hvordan hænger det sammen med, at man nu skal finde tal millionerne frem for tilnærmelsesvis at beskrive deres succes på appen?
Spørgsmålet bliver, om ABBA så bare formåede at finde et hul i markedet, havde den bedste markeds føringsstrategi længe set og nærmest genopfandt den dybe tallerken? Svaret er nej. Underligt nok viser tall ene, at den enorme ABBA trend eksploderede, før grup pen selv opdagede TikTok. #DancingQueenChallenge, hvor brugere udfordrede sig selv at afprøve gruppens legendariske vokaler, har resulteret i over 160 millioner visninger af videoer relateret til udfordringen før ABBAs indtog på appen. Derfor kan man ikke tilskrive den genopståede succes til held og god timing. Jeg tror i stedet, vi skal tilskrive det, at ABBA aldrig formåede at blive uaktuelle første omgang på trods af outfits, som 70’erne længe har ringet efter og har villet have tilbage.
Ellers er du ikke pludselig bagmand på en musical, hvor Meryl Streep, med 3 Oscars og 21 nomineringer i baga gen, glædeligt spiller hovedrollen i en musicalkomedie på en græsk ø.
ABBA ekspert Carl Magnus Palm, der længe har studeret fænomenet ABBA, anser, at både musikken og Mamma Mia musicalens popularitet på tværs af generationer har banet vejen for ABBAs succes på TikTok. Han anser ligeledes, at børn opnår noget fra ABBA, som de ikke får fra artister, de ellers ’bør’ kunne lide. ABBA er specielle, fordi de er så gennemgående melodibaseret. Og med baggrund i Palms betragt ninger er det måske ikke så underligt endda, at de pludselig har opnået kæmpe succes på TikTok. Ligeledes må TikToks baggrund som sang- og danse app ikke forglemmes, men anses som en præmis for en app, der ligger lige i ABBAs boldgade.
disse dage er ABBA altså, hvor end man kigger hen – og måske har det bare altid været sådan? ABBAs musik har fortsat sin sejrsgang på TikTok, hvilket banede vejen for deres nye studiealbum ’Voyage’, der udkom 39 år efter bandets opløsning. Mamma Mia musicalen og de to tilhørende film blev en succes uden dimensioner.
Deres enormt sælgende hologram tour bekræfter bandets genopståede succes, for undskyld men hvilket andet nulevende band ville man tage ind og se udeluk kende som hologram?Der må tydeligvis være skabt en god base i 70’erne, hvis folk i 2022 glædeligt betaler dyre kroner for at se hologrammer af diskosyngende svenskere i skørt tøj.
Når man kigger på alle disse betragtninger, så har ABBA måske faktisk opfundet den dybe tallerken. Men den er ikke opstået i lyset af deres TikTok succes og en god marketingsstrategi. Den er opstået allerede tilbage i starten, hvor nogle melodiske sange, sindssyge outfits og inspirerende tekster har vist sig at være evigt aktuelle. ABBA har altså formået at gøre det, som hundredvis af bands kun har kunne drømme om i forsøget på at genaktualisere sig selv. ABBA har fulgt med tiden på baggrund af en tidløs æstetik. Så til spørgsmålet om hvordan man formår at være en om vandrende succes i mere end 50 år? Man hedder Björn, Benny, Agneta og Anni-Frid og har knækket koden til altid at holde sit livsværk aktuelt. Måske er noget af det eneste, som vi kan være sikre på i fremtiden: ABBA.
I øjeblikket lytter jeg til Tiden fra DR. Det fungerer ret godt for mig at få en halv times nyhedsoverblik, hvor man går i dyb den med tre store sager og får lidt flere nuancer med. I mit forfatterum, hvor jeg sidder og udvikler min første spillefilm, er det Rumpistols album: Isola, der giver mig inspiration lige nu. En gang imellem lytter vi også til Ola Gjeilos album af samme navn, der ofte rører mig så dybt, at jeg må holde en pause. Når jeg suser hjem i bilen eller skal hygge med mig med nog le venner, lytter jeg til Ignorance is Bliss med Skepta. Fantastisk og meget overset album. Næsten på højde med I Love Life, Thank You med Mac Miller, som jeg heller ikke hører folk snakke om. Alt han udgiver har fået en ny dybde, efter at han ikke er her mere.
De fleste søndage bruger jeg på at læse kollegaers manuskripter for at give feed back og sparring. Det bliver meget arbejd sagtigt, så jeg prøver også at bevæge mig væk fra filmsproget, når jeg holder fri. Laura Ringo har skrevet en finurlig novel lesamling, der hedder Dromedaren. Jeg har indgået et samarbejde med hende, efter jeg gik i gang med bogen, fordi jeg simpelthen syntes at hende fortælles til mindede så meget om min egen. Jeg er storforbruger af Børsen og Politikens nyhedsapps og nyder at være betalende abonnent, fordi artiklerne bag betalings muren typisk er vildt gode. Derudover læser jeg Euroman og nyder de flotte personportrætter og de virkelig flotte billedreportager. I det internationale landskab er jeg storforbruger af Highsnobiety og Complex.
Der har været en lang periode, hvor jeg manglede nogle anderledes film- og serie oplevelser. Det skyldes jo i høj grad, at de seneste år har gjort det svært at lancere store film og serier, men nu er vi endelig på vej tilbage igen.
C’mon C’mon af Mike Mills har jeg måtte gense et par gange, fordi den simpelthen bare virker så emotionelt på mig. Den fik mig til at gense Francis Ha. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og moderne sorthvid-film, men hold op hvor er det bare en inspirerende afveksling fra de senere års Netflix-æstetik. Jeg har måtte afmelde mit abonnement på Netflix, fordi jeg blev så irriteret over min dovne måde at se film- og serier på. I det danske serielandskab er jeg faldet for DR’s nye Carmen Curlers, og synes de rammer hvad Ba dehotellet kunne have været, hvis man havde turdet at give karaktererne noget mere dybde og relevans. Er man mere til de udenlandske serier, vil jeg (sikkert som alle andre) anbefale at se Top Boy. Den nye sæson er for vild, men man skal gøre sig selv den tjeneste at starte med den første.
Jeg er storforbruger af YouTube og bru ger mindst en time om dagen på at søge information og inspiration herinde. Jeg ser vildt mange TedTalks og andre foredrag fra folk, der laver nogle helt andre ting end mig selv, og jeg nyder at læse kom mentarerne og følge små clues til andet indhold gennem anbefalinger dér. Herud over tjekker jeg dagligt Filmmagasinet Ekko’s shortlist over de nyeste kortfilm. Det er virkelig nogle oversete perler, der kommer derind, og det passer jo vildt godt til vores medieforbrug i dag at invol vere sig i en skarptskåret fortælling på 15 minutter fremfor den klassiske helaftens film. Mangler man et sted at starte inde i junglen af kortfilm (som i øvrigt er gratis) så gå efter Erik, Halbal eller Katastrofer Jeg er blown away over alle tre.
TikTok og YouTube er rigtig gode til at foreslå, hvilket indhold du skal se, og især TikTok er så effektivt et medie, at du blot skal åbne appen, og så er du inde på ’For You’ , hvor den ene video efter den anden ruller for øjnene af dig. Med andre ord skal du ikke løfte en eneste finger, men blot lade algoritmen arbe jde for dig, så er du sikret indhold i flere minutter og måske endda flere timer.
Men hvordan fungerer algoritmerne på YouTube og TikTok, når de skal finde indhold til dig, og giver folkene bag de to medier overhovedet noget klart svar? Og endnu vigtigere: Kan du gøre noget for at tage styringen over, hvad du ser? Det har jeg tænkt mig at undersøge.
Sammenligner man YouTube og TikTok, så serverer de altså indhold på vidt forskellige måder. YouTube giver dig en masse forslag, som du så selv kan tage stilling til samt vælge fra eller til. Der er altså mange videoer og dermed mange muligheder. TikTok giver dig derimod kun tre muligheder. Du kan vælge at swipe nedad for at se noget andet, swipe til højre for at se indhold fra dem du følger eller swipe opad for at lukke appen. Selve brugeroplevelserne af det foretrukne indhold, er altså markant forskellige, men er der også forskel på, hvordan de finder ud af, hvilket indhold der passer til dig? Den letteste måde at finde ud af det på, er ved at finde ud af, hvad de selv beskriver på deres egne sider.
YouTube er relativt transparente, når det kommer til at fortælle dig, hvordan de anbefaler indhold til dig. På about.youtube kan man finde en side, der i korte træk forklarer, hvad de baserer deres anbe falinger på. Her forklarer de, at der er to faktorer, der spiller ind, når de skal anbefale indhold.
I forhold til hvordan brugeroplevelsen er, er der relativt stor forskel på de to medier. På YouTubes startside bliver man mødt med et væld af videoer. Nogle af videoerne er fra kanaler, du abonnerer på i forvejen, men der er også en del videoer fra folk, du ikke abonnerer på. Dog ruller algoritmen ikke helt af sig selv, for man skal trods alt træffe et valg, og vælge en af de videoer som YouTube foreslår. Dog går det lidt hurtigere, når man først har valgt den første video, da der nemlig også kommer forslag ude i siden, når man er i gang med at se en video. Bliver man ved med at klikke rundt ude i siden, kan man hurtigt komme til at se den ene video efter den anden. Det er her algoritmen virkelig fanger brugeren.
TikTok er markant anderledes, når det kommer til at foreslå indhold. På YouTubes startside bliver man, som nævnt, mødt med et slaraffenland af videoer, mens man på TikToks tilsvarende startside, kaldet ’For You’, kun bliver mødt med en enkelt video. Ved blot at åbne TikTok appen, bliver der kastet en video i hovedet på dig med det samme, og det er helt uden at have valgt noget som helst. Modsat YouTube så fanger TikToks algoritme dig med det samme, fordi de foretrukne videoer starter med det samme, og feedet på ’For You’ forsætter hvis du swiper nedad. Det eneste du skal gøre, er at swipe nedad, og du skal ikke tænkte over, hvad du vil vælge. Med andre ord, skal du ikke tage stilling til noget som helst, TikTok vælger videoerne for dig, og det bliver bare ved med at banke derudad med videoer, indtil du lukker
For det første er anbefalingerne baseret på din afspilnings- og søgehistorik, hvilke kanaler du abon nerer på samt hvilket land, du befinder dig i og hvornår på dagen, du ser videoer. Det, de beskriver som den anden faktor, omhandler hvor hurtigt seerne klikker væk fra en bestemt video. Hvis de fleste seere f.eks. hurtigt klikker væk fra en bestemt video, så registrerer algoritmen videoen som en video af lav kvalitet, og vil dermed ikke anbefale den til særligt mange.
Derudover beskriver de, at de konstant har små spørgeskemaer på deres webside og app, hvor de spørger ind til ens præferencer og oplevelser med de anbefalede videoer. Denne feedback bruger de så til at forbedre oplevelsen, så det sikres, at man får anbefalet videoer, som man synes, er rele vante.
YouTube har også en guide til, hvordan man redigerer sin afspilnings- og søgehistorik. Som omtalt baserer de blandt andet anbefalingerne på denne historik, og hvis man har set noget indhold, man ikke bryder sig om, kan man slette dette fra historikken, således at der ikke kommer noget lignende indhold igen. YouTubes VP of Engineering har også lavet et blogindlæg på blog.youtube, der går lidt mere i dybden med, hvordan deres anbefalingssystem fungerer.
Alt i alt er YouTube relativt transparente, især fordi de fortæller, hvordan man selv kan være med til at ændre ens anbefalinger. Til gengæld beskriver de som nævnt, at anbefalingssystemet er under konstant udvikling, men de beskriver ikke noget om, hvad de konkret arbejder på. De giver altså en basal beskrivelse af, hvordan anbefalingssystemet fungerer, og går ikke rigtig ind i de tekniske detal jer, og man får f.eks. ikke lov til at se noget af deres kode, altså hvordan algoritmen konkret er kodet. Årsagen til dette er formentlig, at det er en forretningshemmelighed, hvilket er forståeligt nok.
Du har måske lagt mærke til, at nogen skriver #fyp, #foryou eller #fordig nede i bunden af videoerne. Dette gør de med den intention, at videoen nemmere kommer på ’For You’ med disse hashtags. Der er dog en del tvivl omkring, hvor vidt det virker, og hvordan det virker, hvis det altså rent faktisk virker. TikTok er generelt heller ikke særligt meddelsomme og ifølge Vice.com, er TikTok ikke særligt villige til at svare på spørgsmål omkring deres algoritme.
TikTok har dog en side, hvor de beskriver lidt omkring, hvordan de anbefaler indhold til dig. Her beskriver de blandt andet, at det er baseret på, hvad du liker, deler og hvem du følger, hvilket minder meget om YouTube. TikTok er dog anderledes på den måde, at anbefalingerne også er baseret på, hvilke lyde der er i videoerne. De forklarer dig ikke yderligere, hvad dette betyder, samt hvilke lyde de mener. De refererer dog formentlig til den lille pladespiller i nederste højre hjørne, hvor man kan se hvilke lyde eller hvilket stykke musik, der er tale om på den video, man ser. Men hvordan de bruger lydene, beskriver de overhovedet ikke. Alt i alt er TikTok altså ikke helt lige så transparente som YouTube, når det kommer til forslået indhold.
Generelt er det rigtig svært at komme under huden på TikTok, fordi de ikke er særligt glade for at dele ud, når det kommer til, hvordan deres app i det hele taget fungerer. De kommer dog med et enkelt tip, som kan påvirke ens ’For You’: Hvis man holder fingeren nede i to sekunder på en video, man ikke bryder sig om, kommer der en menu op, hvor man kan trykke ’not interested’. Dette skulle gøre sådan, at der ikke kommer noget lignende indhold. Dog er der ikke rigtigt andre muligheder for at påvirke, hvilke anbefalin ger der kommer, udover at man måske skal tænke lidt ekstra over, hvem man følger, og hvad man liker, hvis man gerne vil undgå at få en masse uønsket indhold.
Det står altså rimelig klart, at de ikke vil udtale sig om, hvordan ’For You’ fungerer. Dette gør bare mysteri et endnu større, og giver kun anledning til endnu flere spørgsmål. Prøver TikTok på at skjule noget, eller er de bare ligeglade med transparens?
kom først? Mennesket eller medi et? Den kan du vist godt svare på og i øvrigt meget nemmere end den med hønen og æg get. Du sidder selvfølgelig med svaret, at vi kom før medierne. Og ja, vi har jo produceret hele skidtet. Men fortæl mig så, hvorfor det virker til, at medierne producerer os og ikke omvendt?
Medierne har fået magt. Og måske det ikke er jordens undergang, hvis bare bevidstheden om den magt er der. Måske vi så er langt, men er det nok?
Det du giver tid, giver du magt i dit liv. Med al den tid, jeg bruger på medierne, giver jeg dem medbestemmelse på mit liv.
Det er klart, at der er væsentligt stor forskel på, hvordan man vælger sit indhold på TikTok og YouTube. På YouTube har du frihed til at vælge, hvilken video du vil se, fordi du generelt har bedre muligheder for at navigere rundt på siden. På TikTok er det derimod begrænset til tre fingerbevægelser, og du bliver kastet direkte ind i en video, lige så snart du åbner appen. TikTok er heller ikke særligt villige til at dele ud af, hvordan ’For You’ virker, hvilket tilføjer en del mystik til appen. Dette er modsat YouTube, der har flere forskellige sider og videoer omkring deres forslagssystem.
Alt i alt virker det som om, at jo mindre medierne vil fortælle og rådgive os om deres forslagssystemer, jo mere magt har de over, hvad vi kommer til at se. Dette er tilfældet, fordi man umuligt kan gøre noget ved noget, man ikke ved hvordan fungerer.
Du husker måske, da du fik din første tele fon. Min bror og jeg fik vores som belønning for at komme igennem lejrskoleturen til Born holm, uden at skulle hjem på grund af hjemve, patetisk, men sådan var det altså. Da vi blev hentet, havde vi to timers kørsel til Aalborg foran os, MEN, med vores nye telefoner. En tur hvor spørgsmålet ”hvornår er vi der?” altid blev stillet alt for mange gange, fordi man ikke kunne andet end at snakke med sin bror eller kigge ud ad vinduet.
Men med den nye telefon i hånden fløj tiden afsted. Jeg tror vitterligt, vi spillede Snake i halvanden time, fordi det var det eneste, Noki aen kunne, og den resterende tid blev brugt på at surfe rundt i indstillinger og klikke på di verse ord, man ikke rigtigt forstod. En usky ldig tid, en uskyldig telefon og magt var ikke ligefrem et ord, jeg da ville give min Nokia. Og næh, man længes jo ikke tilbage. Nu er min telefon det første, jeg tjekker om morgenen, det sidste jeg tjekker om aftenen, min skærmtid er højere end min elregning, og jeg interagerer mere med medierne, end jeg gør med min mor.
Sociale medier, der faciliterer følelsen, at der altid er en, der lever et federe liv end mig, og at jeg aldrig helt er god nok. Reklamer, der viser mig, at jeg lige mangler præcis det her stykke tøj, og SÅ er jeg up to date igen. Porno, som dominerer manges hverdag meget mere, end der nogensinde siges højt.
Et essentielt ord er ’giver’. Jeg giver min tele fon magt, den tager den jo ikke selv. Jeg vil gerne understrege, at lige så vel som du og jeg giver medierne tid og plads, kan vi aktivt vælge det fra. Du kan tage en pause fra dine SoMe apps, hvis du har lyst til det. Du kan un follow dem, du sammenligner dig med, hvis du har lyst til det. Du kan blokere pornohjemme sider, hvis du har lyst til det. Det er din tid, dit liv og dine valg.
Valg du aktivt kan tage, muligheder du aktivt kan gribe, hvis du har lyst til det. Du må vurdere for dig selv, eller snakke med en ven og vurder sammen. Jeg synes i hvert fald, vi skal overveje vores tid, da den er dyre bar og kommer ikke igen.
Jeg håber, at du lige nu aktivt har valgt netop det her medie til og bliver hængen de et par linjer endnu.
Jeg synes ikke som sådan, at det her hamsterhjul af en medieverden er dårligt, men du og jeg må bestemme has tigheden på det hjul, i ny og næ stille os udenfor det og om ikke andet i hvert fald være klar over, at vi har et valg. Du har et valg. Lad være med at sætte dig selv i skakmat.
Jeg sætter mig selv i skakmat ved at bil de mig selv ind, at jeg ikke kan gøre no get, at hjulet løber for hurtigt, og jeg stiller mig tilfreds, fordi jeg glemmer, at det kan se anderledes ud.
Og egentlig også fordi jeg tænker, at det jo er ens for alle om ikke andet - og netop derfor må vi give det et modspil.
Hvad så nu? Hvad gør du? Hvad gør jeg?
Jeg har samlet en bunke dejlige menne sker, som på næste side deler, hvad de har gjort i deres liv for aktivt at træde udenfor mediehjulet. Læs dem, bliv in spireret, tal med dine venner og tag ak tive valg og autoritet over medierne.
Du er dyrebar, din tid er dyrebar. Husk det.
Knus HannahJeg vil ikke lade min telefon eller sociale medier sætte dagsordenen for min værdi, mit humør eller mine tanker.
Jeg vil ikke sætte mig selv i skakmat ved at tro, at jeg intet kan gøre. Jeg vil ikke lade medierne sluge min tid.
Jeg vil ikke lade medierne producere mig. Må det være et tilvalg og ikke en konsekvens af ikke at træffe et valg.
Jeg vil vælge medierne til og ikke lade dem vælge mig til.
.“Fjernet notifikationer på alt SoMe, så jeg aktivt søger SoMe og ikke bliver draget der til grundet notifikationer.”
“Jeg har fjernet funktionen ’online sidst’ på Messenger, fordi jeg først og fremmest altid tjekkede, hvornår ’han’ var online - og generelt følte mig presset til at svare på beskeder, hvis jeg havde været online.
“Jeg forholder mig altid kritisk, når jeg læser nyheder, fordi jeg aktivt og bevidst ikke vil sluge nyheder råt. Når du møder nyheder, så hav in mente, at de har en intention og prøv at finde den intention, inden du sluger ny heden. Hvis du finder intentionen, og den er okay, så må du gerne æde den råt. Du må gerne æde kagen, hvis du ved, at den kom mer fra en sund opskrift, men nogle gange er kager fulde af E-stoffer, uden du ved det.”
“Jeg poster ikke længere billeder, sådan så min dag ikke bliver styret af, hvor mange likes jeg får.”
Rebecca “Jeg har sat tidsbegrænsning på mine SoMe apps, for at tiden ikke løber af med mig, og jeg pludselig sidder i flere timer på telefonen, for tid er jo noget af det dyrebareste i dag.”
“Jeg slettede Facebook for et år siden for aktivt at trække mig ud af et po tentielt kaninhul eller for at træde udenfor hamsterhjulet. Det stjæler min tid, og for at starte et sted tog jeg en kold tyrker på Facebook i håb om at få et sundere forhold til min telefon. Og måske jeg kan få Insta ned med nakken snart også.”
“Jeg så ikke porno i en måned, fordi jeg ville bevise, at jeg ikke var afhængig af det.
Redaktionen giver deres bud på serier og film, som du bare skal se, hvis du også krummer tæer til datingprogrammerne på DR1 og TV2, eller sidder helt ude på kanten af sofaen, når House of the Dragon ruller over skærmen hver mandag.
Vi kender efterhånden godt konceptet: Ti modige singler har sagt ja til at gifte sig med en fremmed i et forsøg på at finde den eneste ene. Programmet by der på akavede dates, følelsesmæssige ruts jebaneture, humoris tiske indslag og en helt masse kærlighed. Så hvis du også er en hå bløs romantiker eller bare elsker cringe-vær dige øjeblikke, skal du skynde dig ind på DRTV og se den nye sæson.
Sted: DRTV Antal sæsoner: 8
Serien starter med et afslørende vægmaleri, der udstiller de studer endes seksuelle eska pader på Hartley High. Vi følger Amerie, der bliver udstødt efter at have været med til at udarbejde maleriet. Du vil med garanti opleve tåkrummende, provok erende og ikke mindst sjove øjeblikke i hvert afsnit! Og hvis du også er vild med serier som Sex Education og Eu phoria, er Heartbreak High helt klart noget for dig.
Sted: Netflix Antal sæsoner: 1
Signe Molde tager igen ud og møder danskere med kontroversielle holdninger i sæson 2 af Signe Molde på ude bane. I første afsnit i den nye sæson møder hun to tykaktivister, der kæmper mod slanket ips, alt for små stole og tykfobiske læger. Der er lagt op til akavede og provokerende øje blikke, når Signe Molde stiller spørgsmålstegn ved tykaktivisternes sundhed! Programmet byder både på lærerige informationer om vores samfund og grænseo verskridende situation er, der får vores tæer til at krumme!
Sted: DRTV Antal sæsoner: 2
Casper og Frank er tilbage i 9. sæson af Klovn, som har fået ti tlen ’senfølger’. Denne gang tager de ud i det danske land og besøger Bornholm, Le jre og Hornbæk. Det kommer nok ikke som den store overraskel se, at Klovn selvfølgelig står på cringe-listen. Vi forventer ikke andet end pinlige øjeblikke og selvfølgelig en masse humor!
Sted: TV2Play Antal sæsoner: 9
Klar, parat, bag! I ugevis skal deltagerne dyste i både italiensk bag værk, gylden karamel, godt gammeldags rug brød, smukke blom sterroulader og vilde illusionskager – sådan lyder beskrivelsen af den nye sæson af Den store bagedyst. Sel vom det er noget, som vi har hørt før, bety der det ikke, at alt er, som det plejer! I denne sæson kommer delt agerne i højere grad ud på ukendt farvand, end hvad de er vant til. Så skynd dig ind på DRTV og følg med, når deltagerne mødes i bageteltet og kreerer flotte kager til det søde dommerpar, Katrine og Markus.
Sted: DRTV
Antal sæsoner: 11
Er du også kæmpe fan af Game of Thrones?
Så kommer det nok ikke som nogen over raskelse for dig, at House of the Dragon står på denne liste. Se rien foregår omkring 200 år før fortællingen om Game of Thrones, hvor vi følger House Targaryen og begiven hederne, der fører op til borgerkrigen - bedre kendt som ”Dance of the Dragons”. For alle os, der savner lidt dra ma i Westeros, topper denne serie fuldstæn dig binge-barometeret.
Sted: HBO Antal sæsoner: 1
Ligesom mange andre er vi vilde med DR’s dramaserier, og nu kan vi tilføje en ny til sam lingen! Carmen Curlers handler om iværksæt teren Axel og den handlekraftige bonde kone Birthe, der får verdensomspændende succes ved hjælp af en lille elektronisk papillot. Samtidig fortæller se rien også historien om, hvordan tusindvis af kvinder gik fra at være hjemmegående hus mødre til pludselig at være en del arbejdsliv et. Hvis du også elsker serier, som tager dig med tilbage, til dengang dine bedsteforældre var unge, så er Carmen Curlers helt sikkert lige noget for dig!
Sted: DRTV
Antal sæsoner: 1
Nu kan vi endelig vende tilbage på Fredenslund Sygehus, hvor Frk. Rosenfeldt, Hr. Rømer og alle de andre igen holder os med godt selskab i 5. sæson af Sygeplejeskolen. Sygeplejeeleverne er påbegyndt andet år af deres uddannelse, og det medfører et stadigt større ansvar for pa tienter og mere arbejd spres. Hvis du længes efter følelsen af ægte hygge og en stor por tion drama, kan et (gen) besøg med Sygeple jeskolen måske være løsningen.
Sted: TV2Play Antal sæsoner: 5
Jeg mærker særligt til mediernes magt i form af, hvor dan min opmærksomhed hele tiden bliver henledt. Det drejer sig om push-notifikationer fra diverse apps på mobilen, og pop-up ads på hjemmesider og Instagram. Med Jeff Orlowskis dokudrama ‘The Social Dilemma’ (2020) i baghovedet, tænker jeg meget over, at der foregår en opmærksomhedskrig medielandskabet.
For mig er det både positivt og negativt, hvordan medierne kan påvirke og forme vores samfund. Jeg synes, for eksempel det er vigtig, at medierne formår at belyse og sætte fokus på de steder i vores samfund, der ikke fungerer - eksem pelvis gennem dokumentarer om sygehusvæsenet eller daginstitutioner. For mig er dette en god måde at udnytte sin magt på, da sådan information rent faktisk kan bidrage til at vores samfund forbedres.
Mediernes magt sker både i mit private brug, hvor jeg oplever nyhedsmedier og andre sociale medier som en vigtig kilde til information og inspiration, men som også fungere som underholdning og hurtigt bliver en tidsrøve for mig. Mediernes magt i det offentlige ses i højere grad gennem debatter, der ellers ville have svært ved at nå ly set. Måden hvorpå medierne bruges, kan her opleves som både magtfuldt og forandrende, da de giver essentielle debatter og emner et talerør, de ellers ikke ville have haft.
Jeg synes især, jeg har mærket det i forbin delse med det netop overståede folketingsvalg. At se hvordan politikere har brandet sig selv på Facebook, Instagram og særligt TikTok, hvor Rosa Lund og Alex Vanopslagh fra modstående partier nærmest har ført valgkamp sammen i kampen om at opnå stemmer.
Jeg forsøger aktivt at holde mit telefonfor brug nede – altså at have ”magten” over min mobil. Til gengæld føler jeg, at brandet Apple har magten over mig. Både min telefon, computer og høretelefoner er fra Apple, og jeg må indrømme, at jeg er afhængig af styresystemet og kvalitetsfølelsen. Jeg vil nærmest med glæde betale dobbelt pris for produkter, der langt fra er dobbelt så meget værd som konkurrenternes. Det er da lidt uhyggeligt!
Jeg oplever mediernes magt i mange sammenhænge. Når jeg tænker over det, er deres magt egentlig ret kompleks. De giver folk magt til at udtrykke sig forskelligt, men medierne kan også hurtigt trække magten tilbage ved for eksempel at udelukke og blokere folk, som de blandt andet har gjort ved nogle politikere.
Jeg synes særligt, at mediernes magt bliver tydelig, når man ser på deres evne til at sprede information og vigtige budskaber over hele verden. Vi så det med MeToo, og lige nu finder det blandt andet også sted med kvindebevægelsen i Iran, hvor landet har begrænset adgang til internettet. Her er det altså udelukkende medierne, der er skyld i, at vi rent faktisk ved, hvad der foregår derovre.
Mine SoMe apps er nogle gange som mit køleskab. Jeg gennemsøger det for ikke at finde noget, der tilfredsstiller mig for få minutter efter at gennemglo det igen, velvidende at jeg intet nyt finder. Om det er en besked fra ham, jeg håber på, flere likes, kommen tarer, u name it, så sætter jeg en eller anden håbefuld forventning op, hvor jeg tillader mediet at skuffe mig. Måske vi skal snakke om køleskabets magt næste gang.
Jeg oplever især mediernes magt i forbindelse med det indhold, jeg ser på forskellige streamingtjenester som Netflix eller HBO Max. De er nemlig rigtig gode til at foreslå indhold, som jeg går i gang med at se, uden at tænke over hvorfor jeg over hovedet vil se det. Det er lidt skræmmende, at de kan bestemme over mig på den måde, uden at jeg umiddel bart tænker over det.
Når jeg tænker på mediernes magt i mit eget liv, tænker jeg på, hvor meget jeg egentlig regner for “spildt tid”, når jeg er på min mobil. Jeg bliver ofte fanget i scroll-rutinen, og pludselig er der gået flere timer, som man hellere ville eller burde have brugt på noget andet. Det er som om, man skal stoppe en dårlig vane, der ikke føles usund. Jeg arbejder stadig på det.
Jeg oplever mediernes magt i forhold til, hvordan de kan være med til at sætte fokus på vigtige problematikker samfundet - f.eks. har både DR og TV2 sendt flere dokumentarprogrammer, som har præget den politiske debat.
Jeg oplever medierne som afgørende for nogle vigtige tendenser. Engang forbandt jeg sociale medier med avo-madder, detox te og Victoria’s secret-modeller, men dag er SoMe ikke kun overfladiske. Medierne har magt til at skubbe grænser og ændre forældede opfattelser om blandt andet køn, seksualitet og race ved at repræsentere diversitet i mediebilledet. Et vigtigt og positivt aspekt af mediernes magt.
Mediernes magt oplever jeg hver dag med min mobil. Selvom jeg dagligt har to timers grænse på mine medier, så overskrides den altid. Om det er medierne, der har magten? Det jo mig selv, der må styre min lyst til at blive ved med at scrolle. Et an det eksempel er måden hvorpå, nyheder bringes. De er selektivt valgt, og der er ting, som aldrig ser dagens lys eller overrumples af andre ‘vigtigere’ historier.
Mediernes magt kommer særligt til udtryk i deres enormt høje temposkift. Det tager kun et splitsekund, før de helt ubevidst fjerner ens opmærk somhed fra det, som man var i gang med. Når man for eksempel scroller ned ad Facebook’s meterlange start side, og der samtidig tikker en notifikation ind fra en nyhedsapp, eller når man tjekker Instagram stories og et nyt match på Tinder popper op øverst på telefonen.
Jeg oplever særligt mediernes magt, i den måde som nyheder, viden og misviden bliver bragt på. De ekkokamre som medier danner, har en stor magt over vores virkelighedforståelse, og kan være med til at skabe nogle indspiste holdninger, der hverken er saglige eller baseret på valide grundlag.
Når jeg hører mediernes magt, så tænker jeg blandt andet på den rolle, som medierne spiller i valgkampen i øjeblikket. Det fylder både i TV, aviser, sociale medier og på gaden. Der er også flere og flere politikere, der fører valgkamp på Tiktok under hashtagget “PolitikTok” i forsøget på at fange de unge. Jeg synes, det er en spændende udvikling, og her kan man virkelig se, hvordan vores brug af medier ændrer sig.
Når jeg hører ordet ‘magt’, tænker jeg sam tidig på ordet ‘indflydelse’ og jeg tænker netop at me dierne influerer mange aspekter af min hverdag, stort og småt og på godt og ondt. Medierne er f.eks. med til at bestemme min opfattelsen af omverdenen, hvilke programmer/film jeg ser og hvad jeg køber. Samtidig er det jo også et aktivt valg, jeg selv tager, om at lade dem medierne ‘styrer’ mig.
Danskernes tøjforbrug har aldrig været større end det er lige nu. Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, og selvom de fleste er helt klar over, at vi sagtens ville kunne klare os med mindre, bliver vi stadig hurtigt fristet, når internettet bugn er af produkter, som vi både må og skal eje.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at medierne har fået en stor magt over, hvad der havner i vores indkøbskurve. Samtidig befinder vi os i en kæmpe klimakrise, hvor idealet om et bæredygtigt forbrug er vigtigere end nogensinde før. Hvordan hænger disse to ting sammen? Og gør det overhovedet det? Påvirker medierne os i virkelighed i en negativ retning, når det handler om at nå målet om at skabe et mere bæredygtigt forbrug?
Det kan umuligt komme som et chok for nogen, at ikke bare danskerne, men hele verdenen er storforbrugere af sociale medier. Med det enorme forbrug, der har været stødt stigende de seneste mange år, er der ikke noget at sige til, at forskel lige brands i den grad er blevet synlige på de digitale platforme. Når man vil sælge et produkt, gælder det om at være til stede, hvor kunderne befinder sig, og i den tid som vi lever i, er det altså på de sociale medier.
Der er altså ikke noget at sige til, at vi hele tiden bliver fristet til at købe nyt. Samti dig går det så hurtigt, at det nærmest er umuligt at følge med. Derfor køber mange af os en masse ting, som vi kun ender med at bruge ganske få gange, før der kommer noget nyt og bedre. Medierne er på den måde med til at øge risikoen for overfor brug, fordi de hele tiden pusher nye trends ud til brugerne og opfordrer os til at købe en masse nyt - også selvom vi så rigeligt i forvejen har, hvad vi har brug for.
Med alle de ting der bliver kastet i hove det på os, lige så snart vi tjekker ind på de forskellige platforme, er det klart, at vores forbrugsvaner nemt bliver påvirket. Vi vil gerne følge moden og vise andre, at vi er med på beatet. Det er som sådan ikke noget nyt. Forskellen er bare, at hvor trends før var noget, der blev skabt af de store modehuse og udviklede sig over tid, går det i dag hurtigere end nogensinde før. Samtidig har det aldrig været nemmere - eller billigere - at klikke det nyeste nye hjem.
Et af de brands, der i den grad har knækket koden til at bruge platforme som Insta gram, YouTube og TikTok til både at brande sig selv og friste mediebrugerne til at købe en masse nyt, er den kinesiske modevirk somhed, Shein. Virksomheden, der har gjort det til sit brand at producere trendy produkter på rekordtid til enormt lave priser, har i dag både en større omsætning og markedsværdi end de helt store fast fashion-producenter, H&M og Zara, har til sammen.
Opskriften bag Shein’s succes lægger blandt andet i, at brandet i den grad har formået at udnytte internettets mange muligheder. Først og fremmest findes kon ceptet udelukkende online og gennem deres egen app. I modsætning til konkur renterne er der altså ingen fysiske butik ker, der skal betjenes eller produkter, som skal fragtes rundt i hele verden. Derudover bliver idéen til de forskellige produkter alle sammen opsnappet gennem en avanceret algoritme, der indsamler nye modetrends på forskellige sociale medier, som Shein efterfølgende formår at lave til reelle pro dukter på ganske kort tid. Udnyttelsen af disse data gør Shein’s produktionshas tighed langt højere end konkurrenternes, hvilket medfører at virksomheden lancer er op mod 30.000 nye produkter på blot én enkelt uge. Til sammenligning lancerer Zara cirka 50.000 produkter på et helt år.
Shein og deres innovative, men også kontroversielle, forretningsmodel har de seneste år taget internettet med storm. Virksomheden, der i den grad taler til unge, som gerne vil følge moden, men ikke nød vendigvis har råd til at købe en masse dyrt tøj, frister brugerne til at blive ved med at putte flere varer i kurven - simpelthen fordi produkterne er så billige. Derudover har modevirksomheden gennem utallige samarbejder med influencers verden over, formået at gøre det til en trend i sig selv at handle på hjemmesiden. Alene på Tik Tok findes der tusindvis af videoer med såkaldte Shein hauls, hvor både influenc ers, men også helt almindelige brugere, der ikke har enorme følgerskarer, begejstret viser, hvad de har købt på hjemmesiden. Det er altså ikke kun virksomheden i sig selv, der skaber opmærksomhed om de res produkter på de sociale medier, men i lige så høj grad helt ordinære mediebruge re, der er med til at forstærke hypen, når de selv deler ud af deres oplevelser med brandet.
Selvom Shein klart er et af de mere eks treme tilfælde, er de på ingen måder alene om at bruge sociale medier til at motivere brugerne til at købe mere. Utallige brands, både nyere virksomheder som for ek sempel NA-KD, men også veletablerede mærker som H&M, Gina Tricot og Zalan do, har gennem de seneste år luret at til stedeværelsen på sociale medier er en direkte måde at komme i øjenhøjde med forbrugeren på. Resultaterne er ikke til at tage fejl af; Strategien virker. Rigtig godt endda.
Særligt influencers, der jo lever af at vise forskellige produkter frem, er med til at glorificere det at købe nyt, netop fordi de lever af at sælge produkter for firmaer. Det betyder ikke, at man alene kan lægge sky lden over på dem, men der er ingen tvivl om, at brugen af influencers taler direkte til vores forbrugsvaner, netop fordi de fleste af os grundlæggende gerne vil passe ind og følge de trends, der rør sig i mode verdenen og udspiller sig på vores feeds.
Problemet er bare, at samtidig med at vi bliver opfordret og inspireret til at købe mere og mere, også befinder os midt i en kæmpe klimakrise, hvor tekstilindustrien og vores evige shoppetrang er en af de al lerstørste klimasyndere, der står for over 10% af verdens samlede CO2-udledning. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at vi i Danmark gennemsnitligt bru ger vores tøj 7-8 gange, før vi igen skiller os af med det. Vi køber altså en masse, men stopper hurtigt med at bruge det igen, givetvis fordi en bestemt trend er forsvun det, eller fordi vi er blevet fristet til at købe noget, der føles nyere og bedre end det, der ligger hjemme i skabet.
Vores øget forbrug af tøj skyldes altså både modeindustriens tempo, der sammen med vores mediebrug er vokset eksplosivt, men i den grad også at vi hele tiden bliv er præsenteret for nye produkter gennem sociale medier.
Hvordan kan vi kombinere idealet om at leve bæredygtigt, samtidig med at me dierne har så stor en magt over vores for brug? Det er vist umuligt at komme med en helt konkret opskrift på, hvordan man bedst navigere rundt i den forbrugs-jungle, der udspiller sig på sociale medier. Det er efterhånden svært at vælge indholdet fra, og langt de fleste af os vil i virkeligheden nok også nødigt undvære det, netop for di sociale medier er blevet så fast en in tegreret del af vores hverdag. Når det så er sagt, så ligger magten i sidste ende hos forbrugeren. Ved at skabe øget opmærk somhed omkring dette problem, kan vi øve os i at blive bedre til at bruge, hvad vi har, og måske lige tænke os om en ekstra gang, inden vi klikker det første og bedste hjem. Med det i mente, kan vi formentligt godt bevæge os mod et mere bæredygtigt forbrug - også selvom medierne bugner af reklamer, der forsøger at trække os i den modsatte retning.
“Så hvad gør vi?
Hvordan kan vi kombinere idealet om at leve bæredygtigt, samtidig med at medierne har så stor en magt over vores forbrug?”
Jojo Rabbit (2019)
Oven på sin succes med Marvel-filmen Thor Ragnarok (2017), vendte Taika Waititi tilbage med en ny komediedog med et meget anderledes gen standsfelt. filmen ses 2. Verdenskrig fra øjnene af 10-årige Hitlerjugend Jojo Betzler, hvis verden bliver vendt på hovedet, da han opdager, at hans mor skjuler en jødisk pige deres hus. På trods af, at filmen er en komedie, por trætterer den krigen med respekt. Og lige så sjov som den er, lige så seriøse momenter har den, der går lige i hjertet. Så er du beredt på både at grine og græde, kan Jojo Rabbit klart anbefales.
Snatch (2000)
Dav! Mit navn er Viggo. Jeg vil nu, på simpel vis, anbefale 5 gamle film, som jeg holder af, anmelde 5 nye film fra i år, samt give mit bud på 5 kommende film, som du kan se frem til. Enjoy!
En af Danmarks bedste instruktører + flere af Danmarks bedste skuespillere = en af de bedste danske komedier. En nynazist (Ulrich Thomsen) bliver idømt samfundstjeneste en kirke bestyret af en altid positiv præst (Mads Mik kelsen). Filmen er spækket med fede replikker og mørk humor, som kun dan skerne kan gøre det. Har du ikke set denne perle før, er det bare med at få fingeren ud. Og skulle det nu ikke være første gang, kan det aldrig skade at se den igen!
12 Angry Men (1957)
Tænk, hvis jeg kunne få dig til frivilligt at sætte dig og se en film fra 1950’erne. Jeg ved godt, at det lyder angstprovok erende. Men skulle du alligevel begive dig så langt tilbage filmens historie, er det her, du skal starte. Godt 95% af filmen foregår i det samme rum, hvor 12 jurymedlemmer skal blive enige om, hvorvidt en dreng er skyldig mordet på sin far og skal dømmes til døden. Sim pelt sagt: Det er en af de bedst skrevne film, jeg nogensinde har set. Der spildes ikke et sekund af spilletiden; hver linje og handling bliver vigtig senere i filmen. Giv denne tidløse klassiker en chance –du vil ikke fortryde det.
FOTO: IMDB.COM FOTO: FILMAFFINITY.COM FOTO: GRANDHJEMMEBIO.DK FOTO: SOCIALNEWS.XYZ FOTO: IMDB.COM
2t11m,JosephKosinski
Pete “Maverick” Mitchell (Tom Cruise)
har til opgave at træne rekrutter på sin tidligere flyveskole til en farlig mis sion. En af hans elever er hans gamle ven Goose’s søn, som stadig bebrejder Mitchell for sin fars død. Sidste gang vi så til Maverick var tilbage 1986’s Top Gun, som næsten fokuserede mere på attraktive unge mennesker og kærlighed end på action. efterfølgeren er action førersædet. Flyvescenerne er virkelige, og det forbedrer filmoplev elsen markant. Den banebrydende ac tion bakkes op af gode karakterer og et fedt plot. Det er ikke underligt, at denne skelsættende actionfilm allere de er den 11. højest indtjenende film i verden nogensinde.
2t56m,MattReeves
Da The Riddler begynder at afsløre korruption i Gotham med grusomme midler, bliver Batman tvunget til at tage detektiv-brillerne på. Direktøren Matt Reeves har i samarbejde med DOP Greig Fraser, som tidligere har fil met bl.a. Dune (2021) og Rogue One: A Star Wars Story (2016), skabt en frisk Batman-film, der lever op til Chris topher Nolans trilogi. Med sin dystre score, er den lige så meget en mystisk detektiv-thriller, som en actionfilm. Fil mens praktiske effekter og lokationer er et overlegent modsvar til Marvels overforbrug af CGI. Hold da op, en film!
2t7m,JoachimTrier
Julie har problemer med at finde sin kar rierevej, samtidig med at hun forsøger at navigere rundt sit komplicerede kærlighedsliv. Dette romantiske dra ma fra Norge har en simpel handling, hvilket giver plads til fokus på karak tererne og deres interaktioner. Begge aspekter formår at virke fuldstændig ægte. Filmen formår fra ende til an den at føles fuldstændig realistisk, og netop dette får den fantastiske film til at røre publikum dybt. Specielt én scene skiller sig ud, hvor hele verden bogstaveligtalt står stille omkring Julie. Denne film skal bare opleves!
ChadStahelski,udgivelse: 23/03/23
Med en original planlagt udgivelses dato i maj 2021, må man sige, at John Wick 4 har været længe undervejs. En pandemi senere ser det endelig ud til, at vi får filmseriens fjerde installation at se. Og det er der mange, der har glædet sig til. Du ved, hvad du går ind til, når du køber en billet til en John Wick film; masser af blod, brutal action og Keanu Reeves. Og reelt, hvad mere kan man bede om? Ikke alle film behøver et kompliceret plot eller en lektion på liv et. Det kan også være dejligt bare at slå hjernen fra og lade sig underholde – selvfølgelig med en alt for stor spand popcorn skødet!
Pinocchio: Guillermo del Toro, udgivelse: 9/12/22
Jeg vil fra starten gøre det tydeligt, at jeg ikke taler om Disneys remake af Pinocchio, som udkom i september.
Nej, jeg taler nemlig om Guillermo del Toros egen genfortælling af den klas siske historie. Og udover, at der loves en mørkere version af historien, er det helt unikke ved filmen, at den er lavet med praktisk stop-motion! Karakter erne og omgivelserne er altså håndla vede og flyttet rundt frame-by-frame. Dette garanterer en eventyrlighed og tidløshed, som bare ikke fås med CGI. Det bliver magisk!
Out Mystery:
RianJohnson,udgivelse: 23/12/22
Manuskriptforfatter og instruktør, Rian Johnson, var ikke just populær efter hans tilføjelse til Star Wars-universet, The Last Jedi (2017), der ikke vandt store mængder af ros blandt fans. Men han formåede at gøre et comeback i 2019 med sit ekstremt velskrevne murder-mystery, Knives Out. Nu er Daniel Craig tilbage i rollen som den Hercule Poirot-inspirerede (og parodie rede) detektiv, Benoit Blanc. Og denne gang foregår filmen Grækenland med blandt andet Edward Norton og Dave Batista som biroller. Hvem mon har begået mordet denne omgang?
2t12m,DanKwan&DanielScheinert
Evelyns kedelige liv bliver vendt på hovedet, da hun lærer om eksistensen af uendelige, paral lelle universer, der alle er i fare for at blive tilin tetgjort, og desuden, at hun er den udvalgte til at redde dem. Filmen er produktionsselskabet A24’s højest indtjenende film deres 10-årige eksistens. Desværre fik den aldrig særlig stor opmærksomhed Danmark. Filmens handling lyder fjollet – det er den også. Men den er fjol let på en fuldstændig fantastisk måde. Filmen ender med at have en smuk besked om livet, som stadig sidder i mig. Og 59-årige Michelle Yeoh spiller den humoristiske actionhelt-rolle til perfektion! Jeg har ikke en eneste negativ ting at sige om denne film.
2t39m,BazLuhrmann
Dette biopic følger Elvis Presleys (Austin But ler) musikalske karrierers op- og nedture, samt hans komplicerede forhold til sin manager, Tom Parker (Tom Hanks). Det kan være nemt at putte denne film bås med 2018’s Bohemian Rhapso dy om Queen og 2019’s Rocketman om Elton John, men jeg synes faktisk, at Elvis kan mere end de to andre. Den farverige film leger større grad med sandheden til fordel for en fængende historiefortælling og fede kreative beslutninger. Dette får filmen til at føles mere som fiktion end fakta – altså på den gode måde! Austin But ler spiller rollen som Elvis helt overbevisende, og det er desuden Butler selv, der synger san gene i filmen. Uden tvivl et dejligt gensyn med Rock’n’Roll-ikonet Elvis.
Avatar: The Way of Water: JamesCameron,udgivelse:14/12/22
Efter 13 års fravær siden sin sidste film, Ava tar (2009), er James Cameron tilbage med fire nye Avatar film. Ja, du hørte rigtigt, f-i-r-e! Den første får vi at se meget snart, og derefter går der 1-2 år mellem hver af de næste. Cameron har altså tydeligvis ikke kedet sig de 13 år. Den første Avatar film satte nye standarder for special effects, og desuden for antal solgte billetter, da filmen den dag dag stadig er den mest indtjenende film nogensinde. Og så må vi ikke glemme, at James Cameron også står bag klassikere som The Terminator (1984) og Titanic (1997). Der er alt i alt solidt grundlag for opti misme, når det kommer til de næste mange Av atar film.
RyanCoogler,udgivelse:9/11/22
Det er næsten umuligt ikke at nævne bare én Marvel-film på denne liste. Franchiset har fuld stændig domineret filmscenen mere end et årti, og det vil nok fortsætte langt ud i fremtiden. Udover sine 3 Oscars, blev den forudgående Black Panther (2018) den første superheltefilm nogensinde til at blive nomineret til Best Picture. Det bliver svært at leve op til, men heldigvis ser trailerne meget lovende ud! Chadwick Boseman, som spillede Black Panther, gik desværre på tragisk vis bort 2020. Det kommer uden tvivl til at føles mærkeligt med en Black Panther film uden ham, men samtidigt spændende at se, hvordan filmen kommer til at behandle hans fravær.
Hvad lytter du til for tiden?
Jeg hører Phlakes nye album for tiden (selvfølgelig). Min gode ven og Lidt til Lægterne-kompagnon har lige udgivet et virke lig fedt album, som mine ører godt kan lide. Og det er en klar opfordring til alle jer; lyt til det, hvis I ikke allerede gør.
Hvad læser du for tiden?
Jeg har ikke snuden i særlig mange bøger eller blade i denne tid, da mine Vild med Dans-manusser tager meget opmærk somhed. MEN jeg er i gang med - dog sat på hold for en stundJesper Steins Rampen. Velskrevet, levende og spændende bog, som drager mig tilbage til min tid i Aarhus.
Hvad ser du for tiden?
Jeg laver podcasten TÆNDT! sammen med min gode ven, Rasmus Wallbridge. Præmissen for podcasten er “voksen-re ality” - programmer som Landmand søger kærlighed, Gift ved første blik, Grænseløst forelsket etc. Disse programmer ser jeg, selvsagt, MEN det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for sådanne programmer. Jeg elsker dem. Derudover har jeg lige kværnet Dahmer på Netflix. Visuelt vild, fangende, klam og crazy.
Hvad klikker du ind på for tiden?
Instagram. Der bruger jeg meget af min tid. Men ellers gør jeg meget i at opspore sneakers sider. Gerne secondhand-upcy cling. Det er dog på Instagram, at jeg opsnuser dem
Rikke:
For at lære mere om layout og få mere kendskab til programmer, som man kan arbejde med for at udtrykke sig grafisk. Desuden også at få mere erfaring inden for SoMe og udtrykke sig kreativt på diverse platforme. Jeg glæder mig også enormt meget til at se mediemagasinet trykt og være en del af redaktionen i hele den proces.
Jeg har fået afprøvet at skulle koble skribentens tanker og visioner sammen med grafisk udtryk, hvilket er enormt sjovt, givende og spændende! At forsøge at lave samt opdatere kreativt og ny tænkende indhold på SoMe er fedt at være med til at skabe. Ikke mindst at lære folk at kende i redaktionen og få et indblik i, hvordan det hele forløber, er også enormt spændende at være en del af.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med artike lskrivning, fotografering, anmeldelser, layout, SoMe, korrekturlæsning eller redaktørarbejde? Så vil SAM SON byde dig velkommen med åbne arme, da vi altid er interesserede i at få nye tanker og personligheder med ombord! Hos SAMSON binder du dig kun til én udgivelse ad gangen.
Skriv til os her: samson@samsnet.dk
Hannah:
Da jeg hørte om SAMSON, var det en perfekt mulighed for at få lov at prøve noget af. At få lov til at skrive for et blad, få sit navn på et stykke tekstfor fatning, afprøve layout eller øve sig på korrektur, er det brede spænd, man får lov at eksperimentere indenfor.
Cecilie:
Sidst var jeg skribent, og denne gang prøver jeg at være layouter. Jeg har ingen erfaring inden for dette felt og skal arbejde i et program, som jeg ikke kender. Det glæder jeg mig til at prøve.
Hannah:
Her er der frie tøjler, mennesker at lære fra og mennesker at spare med. I SAM SON er der mulighed for at prøve sig frem, der er plads til at eksperimentere og dygtiggøre sig, hvilket jeg personligt synes er en super fed mulighed.
Cecilie:
Jeg har fået afprøvet mine skriveevner, som i magasinet ikke har akademisk klang. Jeg bliver udfordret i at sammen koble visioner og visuelle elementer i et nyt program. Og så har jeg derudover spist pizza og fået kendskab til endnu flere nye medlemmer af SAMSON - det bliver man aldrig træt af<3
I slutningen af september afholdte vi obliga torisk skriveaften på SAMSON. Det var en hyg gelig og produktiv aften, hvor vi fik snakket og sparret med hinanden omkring artiklerne. Lay outerne fandt på gode ideer til magasinets vi suelle udtryk. Da alle var ved at blive trætte kom pizzamanden med aftensmad. Det var en rigtig dejlig aften.
SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.
Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.
Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS.
Vi glæder os til at hilse på dig!