Tema: Medier - fordel eller fare? Medierne sætter Britney Spears fri
OOPS!... MEDIA DID IT AGAIN Tør du tjekke din skærmtid?
EKSPERIMENT: VIL TO TIMERS SKÆRMTID FORANDRE MIT LIV? En perfekt, men imaginær virkelighed
ER INSTAGRAM ANTAGONISTEN I VORES SAMFUND? Samson redak...
PROMOVERER TIKTOK SPISEFORSTYRRELSER?
Samson redak...
PRIV-NETVÆRKET SET INDEFRA
MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)
OVER V GIGA ÅGER TE NTER CHTELE N FONE E VORES R?
022021 [1]
[ ARTIKEL ]
TEKST: LAURA ASGEIR BERG, MEDIEVIDENSKAB, AU
Som medlem af KS får du ... Rabat i over 4.500 butikker
Juridisk hjælp og karrierevejledning
I
MY JOB
400 gratis kurser, der øger dine jobchancer
KS JOB med over 100 nye jobannoncer hver uge
20% på studiebøger fra samfundslitteratur
I
MDR
12 xMY31 JOB Billig indboforsikring fra 58 kroner om måneden
Læs mere på kommunikationogsprog.dk
[2]
Juridisk hjælp og karrierevejledning
GRATIS
12 måneder gratis medlemskab for dig, der er studerende
( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | NOVEMBER 2021 | 31. ÅRGANG
TEMA: MEDIER - FORDEL ELLER FARE? I dette nummer
FOTO: HALFPOINT
4 5 9 12 13
Indhold
Leder Oops!...Media did it again PRIV-netværket set indefra Mig og mine medier Politisk kommunikation på sociale medier; kattekillinger og makrelmadder
16 19
Overvåger techgiganterne vores telefoner?
21
Er Instagram antagonisten i vores samfund?
23 26
Eksperiment: Vil to timers skærmtid om dagen forandre mit liv?
Spørg redaktionen
Promoverer TikTok spiseforstyrrelser til unge?
29
Anmeldelse
30
Bag om redaktionen
MEDIEMAGASINET SAMSON 022021
Oops!... Media did it again I 2007 fanger pressen en vred og kronraget Britney Spears. Det offentlige sammenbrud viser sig at have store konsekvenser for sangerindens frihed, da hendes far efterfølgende får tilskyndet formynderskab over hende. SAMSON undersøger sagen nærmere og går i dybden med bl.a. dokumentarfilmen Framing Britney Spears, som kommer helt tæt på Britneys liv og karriere.
9
PRIV-netværket set indefra Priv er et privat netværk på Instagram, hvor danske unge deler sine psykiske problemer med hinanden. SAMSON har snakket med et medlem af netværket, for at blive klogere på fordelene og farerne ved den mørke side af Instagram.
29 FOTO: PODTAIL.COM
GRAFIK: LÆRKE GADEGAARD
FOTO: WILLIAM A. MORGAN
5
Anmeldelse SAMSON anmelder den medrivende podcast Rejsen med Danijel Drux. I hvert afsnit møder vi en kendt dansker, som fortæller om en personlig rejse, der har haft stor betydning for vedkommendes liv. Du kan læse mere om, hvorfor podcasten får 4 ud af 5 stjerner, og hvilke afsnit du ikke må gå glip af på siderne.
SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fag-artikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knivskarpe medieanalyser og lettilgængelig, underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk. Du kan også følge os på Instagram via @samson_sams_dk.
[3]
[ LEDER ]
Medier - fordel eller fare? Kolofon
Fandt du kærligheden gennem dating-appen Tinder? Får du måske FOMO, når du ser dine venners stories af gårsdagens fester? Medielandskabet har i dag skabt et væld af muligheder, som skal være med til at gøre vores hverdag lettere. På YouTube og Instagram kan vi lade os inspirere af hinanden, mens vi på Netflix kan finde en hurtig vej til underholdning. På Facebook har vi mulighed for at kommunikere med venner tæt på og langvejs fra. På den anden side skaber alle de muligheder, som medierne stiller til rådighed, samtidig et fundament for en skyggeside. Det kan være mediebrug af destruktiv eller udfordrende karakter, der har personlige konsekvenser for den enkelte, eller bivirkninger som giver anledning til problemstillinger, der rækker ind på et samfundsmæssigt niveau. SAMSON stiller denne gang skarpt på mulige fordele og farer, som det voksende udbud af medier og det øgede mediebrug baner vejen for. Har du eksempelvis hørt om PRIV-netværket, hvor unge kvinder deler billeder af selvskade, eller set feedet på TikTok, hvor man eksponeres for indhold, der proklamerer både spiseforstyrrelser og uopnåelige kropsidealer? Har du også følt dig overvældet af den konstante sværmen om det perfekte og jagten på likes, som særligt hersker på Instagram? Har du lyst til at dykke ned i techgiganten Huaweis skandale, der tilbage i 2019 endnu engang blussede op for overvågningsdebatten? Eller er du interesseret i at læse mere omkring den fanskabte bevægelse #Freebritney, som spillede en vigtig rolle i Britney Spears’ frigørelse? Alt dette og meget mere vil vi gerne præsentere dig for i denne udgave af SAMSON. Vi håber på, at de spændende artikler kan inspirere dig til at overveje, hvordan du som mediebruger oplever, at medier både bidrager positivt og negativt til din hverdag. Til slut vil vi takke alle vores frivillige på redaktionen for en ihærdig indsats. Rigtig god læselyst! Med venlig hilsen Laura Asgeir Berg, Klara Tarp Fruelund og Anna Maria Kjelds Redaktører, SAMSON
31. årgang Nr. 2, november 2021 Oplag: 150 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Anna Maria Kjelds Heibergsgade 1B, 3.TV 8000, Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Anna Maria Kjelds Klara Tarp Fruelund Laura Asgeir Berg Skribenter: Anna Rosbjerg Larsen Caroline Wilton Cecilia Klitgaard Martinussen Frida Foersom Jeppe Klokkerholm Falk Olsen Lærke Gadegaard Philipsen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Sofie Eriksen Layout: Helene Sørensen Lærke Gadegaard Philipsen Rasmus Dalhof Hartwich Sara Ferk Søren Møller Kjeldsen Korrektur: Josefine V. Pedersen Katrine Brun Lunding Nicolai Frits Houlberg Poulsen Nikoline Overbeck Dahl Sara Ferk Tine Mørk Pedersen Forside: Rasmus Dalhof Hartwich Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i forråret 2022. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.
SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).
FOTO: SOFIA MORA HARTIG
Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt på www.samsnet.dk
[4]
[ ARTIKEL ]
TEKST: FRIDA FOERSOM, MEDIEVIDENSKAB, AU
Oops!... Media did it again Pressen dækkede Britney Spears’ sammenbrud og fulgte hendes kamp for frihed. Den fanskabte bevægelse #FreeBritney og dokumentarer herom medvirkede til mediebevågenhed omkring sangerindens netop vundne retssag.
På flugt fra paparazzierne “I’m Miss American Dream since I was seventeen. Don’t matter if I step on the scene. Or sneak away to the Philippines. They still gon’ put pictures of my derriere in the magazine. You want a piece of me?”. I 2007 udgav hele verdens popprinsesse, Britney Spears, singlen Piece Of Me, der indkapslede bagsiden ved konstant at være i paparazziernes søgelys. En offentlig livsstil, der eskalerede samme år, da sangerinden, midt i sin skilsmisse, fik et mentalt sammenbrud. Pressen jagtede Spears intensivt og fangede et berømt pressebillede af en vred og kronraget Spears, der afreagerer og smadrer en paparazzis bil med en paraply. Et billede, der portrætterede sangerinden som vanvittig.
Spears’ psykiske sammenbrud skulle vise sig at få store konsekvenser for sangerindens frihed og privatliv, da hun efter indlæggelse på et psykiatrisk hospital mistede forældremyndigheden over sine to børn. Samtidig fik hendes far, Jamie Spears, tilskyndet sig midlertidigt formynderskab over Britney Spears, hvilket betød, at han kunne bestemme fuldt ud over hendes privatliv og økonomi. Et formynderskab er først muligt, når man vurderer, at en person psykisk eller fysisk ikke selv er i stand til at tage selvstændige beslutninger. Jamie Spears’ formynderskab over sin datter blev gjort permanent uden varsel eller mulighed for protest fra sangerinden selv. Britney Spears fik altså frataget muligheden for at styre sit eget privatliv og kommunikere med omverdenen uden at spørge sin far om lov først.
Baggrundsfoto: Rawpixel.com
[[55]]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Tidslinje over Britney Spears’ liv
Et offentligt liv
1993 12-årige Britney Spears deltog i The Mickey Mouse Club
● 1998 Hun blev verdenskendt med hittet ...Baby One More Time
I 2015 blev Spears under sin fars formynderskab beordret til at arbejde på showet Piece of Me, der foregik i Las Vegas Residency i 5 år. Hvis hun nægtede at arbejde, ville hun blive frataget retten til at se sine børn eller blive sagsøgt af sin egen far. En retssag ville kræve en advokat, som Britney Spears ikke havde rettigheder til under formynderskabet. I Netflix-dokumentaren Britney VS. Spears fra 2021 bruges videooptagelser fra et af Spears’ ovennævnte Vegas shows. Her benytter hun en sjælden mulighed for at udtale sig offentligt til et publikum:
2007 Sangerinden søger skilsmisse og får et mentalt sammenbrud
●
Britney Jean Spears’ offentlige liv begyndte allerede, da hun som 12-årig optrådte i The Mickey Mouse Club i 1993 side om side med andre superstjerner som Justin Timberlake og Christina Aguilera. Hun blev officielt folkeeje, da hun i 1998 fik sit gennembrud med sangen ... Baby One More Time og blev international stjerne. Paparazzierne elskede hende, men det blev en kamp om at balancere sit privatliv med en altid tilstedeværende og opsøgende presse samt en pengegerrig far. Nogle livsvilkår, der tidligere har kostet andre superstjerner som Amy Winehouse og Michael Jackson deres liv.
“It feels kinda illegal doing this with this mic in my hand right now, it feels so weird. Okay so the press and the media my whole life.. [...] It's really crazy 'cause one minute they tear you down and they're really horrible, and the next minute you're on top of the world you know?”
2008
Jamie Spears bliver formynder og styrer sangerindens økonomi og privatliv i et delt formynderskab, som han selv kalder en forretningsmodel
● ●
2020
Britney’s Gram podcasten italesætter bekymringsvækkende opslag på sangerindens Instagram, og #FreeBritney-bevægelsen spredes på sociale medier
2019
Spears aflyser koncerter og ansøger om at få sin fars formynderskab ophævet
[6] Baggrundsfoto: Rawpixel.com
●
Spears adresserer, at det føles ulovligt at tale frit til et publikum, mens hun er under strenge restriktioner. Hun udtrykker desuden sit ambivalente forhold til medierne og pressen, der gennem hendes karriere har vekslet mellem at nedgøre hende og glorificere hende.
16. oktober 2021 Spears deler et opslag om sin genvundne frihed og paparazzier på Instagram
#FreeBritney Spears har flere gange gennem årene forsøgt at slippe for sin fars formynderskab, men har aldrig udtalt sig direkte om sagen offentligt. I 2019 blusser den fanskabte bevægelse #FreeBritney op på sociale medier, da podcasten Britney’s Gram gør opmærksom på nogle foruroligende videoer på sangerindens Instagram profil. Her fremstår Spears med mørke rander under øjnene og et vildt blik, der får teorier om kidnapning til at cirkulere. Spears’ fans efterspørger tegn på, om sangerinden er okay, men lader sig ikke overbevise, da hun efterfølgende deler videoer og forsikrer om, at hun er okay. I slipstrømmen af den virale #FreeBritney-bevægelse udkom New York Times dokumentarfilmene Framing Britney Spears og Controlling Britney Spears i 2021. De afslører nye detaljer om Britney Spears’ kamp for frihed og nært forestående retssag, hvor hun ønsker at slippe fri af sin fars formynderskab. Dokumentarerne skabte en enorm medieomtale på Spears’ retssag fra de selvsamme medier, der i 2008 dækkede hendes mentale sammenbrud.
●
5. februar 2021 New York Times’ dokumentar Framing Britney udkommer
●
29. september 2021 Retssagen afgøres, og Jamie Spears fjernes som formynder efter 13 år
●
13. august 2021
I et retsdokument erklærer Jamie Spears, at han vil træde af som formynder, fordi han ikke ønsker en offentlig kamp med sin datter
●
23. juni 2021
Britney udtaler i retten, at hun ønsker sin fars formynderskab ophævet
[[77]]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
I august 2021 deltog jeg i CPH TV festival, hvor instruktøren bag Framing Britney Spears, Samantha Stark, og story editor, Liz Day, stillede op i en talk. Her fortalte de om tilblivelsen af dokumentaren og den indflydelse, filmen og medieomtalen kan have haft på Spears’ kommende retssag. Efterfølgende fik publikum mulighed for at stille spørgsmål. Samantha Stark: “There’s this narrative that she’s (red. Britney Spears) been ok this whole time and we’ve seen in these confidential records that she’s been expressing to the court for many years “I’m not ok. I want to get out of this”, so in that way I think the documentary is maybe contributing.” Jeg spurgte dem: “Do you believe Britney will ever be free again?” Samantha Stark: “I think there’s a lot of public pressure happening now. That court system that she’s caught up on is very slow and [...] I think it’s hard to tell actually what will happen next.”
“
Dommen spredte sig som en steppebrand i pressen verden over, og fans delte rørstrømske videoer på sociale medier såsom TikTok, hvor de delte glæden over nyheden
Liz Day: “Conservatorships are supposed to be a last resort and they’re also supposed to be designed to get a conservatee out of them. You’re always supposed to be trying to help the person regain their independence and terminate the conservatorship if possible. [...] I think there’s never been a greater chance that Britney could get out of it. It seems to me - now that she has a new lawyer who is very aggressive and that she’s finally publicly speaking about how she feels.”
Dommen spredes som en steppebrand Retssagen endte d. 29. september 2021, hvor Jamie Spears med øjeblikkelig virkning blev fjernet som Britney Spears’ formynder efter 13 frihedsberøvende år. Dommen spredte sig som en steppebrand i pressen verden over, og fans delte rørstrømske videoer på sociale medier såsom TikTok, hvor de delte glæden over nyheden. Britney Spears’ ambivalente følelse efter retssagen kommer til udtryk i et opslag på hendes Instagram, hvor hun udtaler sig om sin genvundne frihed d. 16. oktober 2021. Her har sangerinden delt et billede med teksten: “I’ll just be honest and say I’ve waited so long to be free from the situation I’m in … and now that it’s here I’m scared to do anything because I’m afraid I’ll make a mistake !!! [...] The paps (red. paparazzien) run through the trees and onto the road when I drive home and it’s creepy !!!!” Spears føler sig stadig jaget af de evigt hungrende paparazzier, der dukker op, når hun mindst venter det. På den ene side har pressen, de sociale medier, fanskabte podcasts og dokumentarfilmene alle bidraget til Spears’ genvundne frihed, men på den anden side kan sangerinden aldrig vide sig sikker på deres nye agendaer.
[8] Baggrundsfoto: Rawpixel.com
[ ARTIKEL ]
TEKST: SOFIE ERIKSEN & LÆRKE GADEGAARD PHILIPSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
PRIV-NETVÆRKET S E T
I N D E F R A
Du har måske hørt om PRIV – det farlige netværk, hvor unge piger lader sig inspirere af hinandens selvskader på Instagram. Men er historien bag det hemmelige netværk så ensidig, eller rummer den mere end det? Vi har talt med 26-årige Mie Andersen, som selv har været medlem af PRIV i knap seks år, for at få fortalt historien om det mørke netværk indefra. PRIV er et netværk på Instagram. Medlemmerne er primært unge, danske piger, og fællesnævneren for dem er, at mange kæmper med psykisk sårbarhed. Selvskade, hospitalsindlæggelser og selvmordstanker er blandt det indhold, der kan findes på PRIV. Man er underlagt tavshedspligt på grund af det følsomme indhold, og gruppens navn kommer også heraf. PRIV står nemlig for privat. Mie Andersen forklarer, at det kan være en længere proces at komme gennem nåleøjet, hvilket hun selv oplevede. Man bliver først accepteret, når man erklæres ‘safe’ af netværket. Følelsen af mistænksomhed og paranoia er gennemgribende, så det kræves, at nogen siger god for én, før man kan blive medlem.
PRIV som fristed
I den periode Mie Andersen var på PRIV, havde hun det rigtig dårligt og var indlagt af flere omgange. Hun tjekkede Instagram konstant, fra hun stod op, til hun gik i seng. I interviewet sammenligner hun eksponeringen for selvskade med, hvordan man ville være fristet til at spise en flødebolle, hvis den var placeret foran én hele tiden. Hver eneste gang, hun tjekkede ind på Instagram, blev lysten til selvskade større.
““
Det har helt klart været med til at fastholde mig i den her negative spiral, som jeg var i. Det er jeg ikke i tvivl om nu. Dengang kunne jeg bare ikke se det
Mie Andersen var i 2014 indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun følte sig helt alene med sine destruktive tanker. Hun følte, at hun ikke passede ind i de kasser, som samfundet forsøgte at presse hende ned i. På Pinterest og Instagram søgte hun efter dystre citater og opdagede, at hun ikke var alene med sine mentale kampe. Det ledte hende frem til PRIV. Her var der et fristed, hvor hun følte, at hun hørte til. På PRIV var der ligesindede piger, som genkendte hendes følelser og normaliserede dem. Hun fortalte videre, at hendes fascination af PRIV bestod i fællesskabets åbenhed, der smittede af på hende. Pludselig kunne hun med lettelse åbne op for sårbare emner på en helt ny måde og følte en enorm støtte på trods af, at hun kun kendte de andre piger online. PRIV betød meget for hende og kom til at fylde rigtig meget i hendes hverdag.
“
Jeg blev meget afhængig af det, uden at jeg selv lagde mærke til det
[9]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
En anderledes Instagram-kultur
sådan, at hvis man havde haft en dårlig dag, kunne man poste et screenshot fra app’en, hvor tallet var 0 for at lade folk vide, at man var faldet i igen og havde ydet selvskade. Hun beskriver en anden tendens, der opstod på netværket af mere negativ karakter. For selvom det ikke handlede om likes, opstod der en anden form for konkurrencepræget kultur. Folk begyndte at bruge emojis i deres biografi, hvor “5x hospital” ville indikere, at man har været indlagt fem gange. Dette blev for mange vigtigt at opdatere, så snart der var sket noget nyt. Det blev en form for ‘status’ på, hvem der kan selvskade mest. Mie Andersen pointerer, at dette var en uhyggelig tendens, hvilket var endnu en ting, der var med til at fastholde hende i sin selvskade.
Som Mie Andersen beskriver, fungerer PRIV som en online dagbog, hvor medlemmerne deler ud af deres tanker og oplevelser i hverdagen, som vi kender det fra den typiske Instagrambrug. Dog har medlemmerne en anderledes hverdag end de fleste, da den er præget af selvskade og indlæggelser. Hun fortæller, at jo voldsommere selvskade, des mere respons fik man på opslaget. Folk ville kommentere og opfordre hinanden til at søge hjælp og passe på sig selv. Hun oplevede også tendenser, som hun ikke brød sig om, hvor piger spurgte ind til, hvad man havde gjort, hvad man havde slugt, og hvordan man havde gjort det. Instagram er i andre sammenhænge blevet forbundet med en ‘toxic’ kultur og en afhængighed af likes og anerkendelse. Denne omtalte Instagram-kultur kan skabe bekymring, og vil især kunne være skadelig for allerede sårbare unge piger.
“
Man hører jo meget om de her likes til hverdag, og det handler om at få flest likes - og det handlede det bare overhovedet ikke om på PRIV
På PRIV-netværket handlede det ikke om, hvem der fik flest likes, og opslag fik kun i sjældne tilfælde likes. Mie Andersen forklarer, at de eneste opslag, der får likes, er indhold af positiv karakter. Det er nemlig ikke udelukkende de mørke emner, der dokumenteres. Både små og store sejre bliver ligeledes delt på PRIV. Selv delte hun et billede af, da hun fik sin studenterhue på, hvilket var en stor ting for hende. Hun beskriver også en ofte set trend, hvor folk poster screenshots fra såkaldte ‘nedtællings-apps’. Teksten kan være ‘selvskade’, og antallet af dage på nedtællingen angiver, hvor mange dage man ikke har ydet selvskade. Det var blandt de mere opmuntrende opslag, at man gerne ville ‘like’. Modsat fungerede det også
PR
[ 10 ]
I VA TF
OT
O
Døde Pigers Dagbog DR satte for alvor fokus på det private netværk sidste år med dokumentaren Døde Pigers Dagbog. Dokumentaren forsøger at afdække og undersøge PRIV-netværket, og hvordan det kunne komme så vidt, at Maja Luna, et af medlemmerne, endte med at tage sit eget liv. DR går kritisk til værks og fremhæver de farlige og negative aspekter ved netværket gennem en stærk kritisk diskurs. En mindehøjtidelighed omtales som en ‘romantisering af døden’, og deres praksis på Instagram som ‘smittende’. Instagram som platform holdes delvist ansvarlige og bebrejdes for deres evne, eller mangel på samme, til at fjerne indhold med selvskade fra platformen. Mie Andersen er ærgerlig over, hvordan DR har vinklet PRIV så negativt og ensidigt. Hun havde ønsket, at de positive ting ved netværket også havde fået lov til at fylde. Når det er sagt, har hun samtidig en forståelse for DRs valg, fordi netværket kan være farligt for unge, sårbare piger.
Fordel eller fare? Mie Andersen blev medlem i sin søgen efter at blive accepteret og at føle sig som en del at et fællesskab, hvilket er tilfældet for mange andre unge piger i onlinefællesskaber. Hun forlod PRIV som følge af et ultimatum stillet af hendes
HAR DU BRUG FOR
bedsteveninde, som krævede at hun fravalgte netværket, for at deres venskab skulle fortsætte. For Mie Andersen kunne PRIV bidrage med støtte og medfølelse, men det er efterfølgende gået op for hende, at piger med samme psykiske sårbarhed ikke kan hjælpe hinanden ud af mørket. Det kræver professionel hjælp at få det bedre. I den forbindelse ønsker hun at fortælle andre, som står i lignende situation, at PRIV ikke er det værd. Man fortjener et liv, hvor man ikke er afhængig af et online netværk, men at hjælpen skal findes i den virkelige verden. Mie Andersen er enig i DRs kritik af, hvordan Instagram håndterer PRIVs følsomme indhold. Dog mener Mie, at vi i stedet for at pege fingre af den sociale platform, skal vende blikket et andet sted hen. Mennesker har brug for fællesskaber - også de psykisk sårbare. Man kan argumentere for, at løsningen på problematikken ikke er at fjerne sårbare unges fællesskaber, da der også kommer positive ting ud af det. Som Mie Andersen mener, skal vi måske se andetstedshen. Måske handler det nærmere om at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der opstår et netværk, som PRIV, hvis indhold har behov for at være så hemmeligt. Måske skal vi være bedre til at tale mere åbent om psykisk sårbarhed i den offentlige debat, så fællesskabet ikke behøves at høre hjemme i et hemmeligt netværk på Instagram?
HJÆLP?
Det er selvmordstruede. gen, som ikke selv no til t de sig så d, lvmor er har tanker om se svære tanker. Hvis du er i krise ell atte med Livslinjen at sætte ord på de lpe hjæ n ka t de og 11-05, og du kan ch t, en ym kk klo m lle me ge kan gøres anon e da tes på 70 201 201 all Livslinien kan kontak 1 818 nien.dk/ n kontaktes på 70 10 ka på https://www.livsli de ka lvs Se og r d Spiseforstyrrelse Landsforeningen mo
[ 11 ]
[ MIG OG MINE MEDIER ]
FLEMMING MØLDRUP & KLARA TARP FRUELUND
Mig og mine medier Du kender ham nok allerbedst som den søde Kender Du Typen?-ekspert, men vidste du, at han også er børnebogsforfatter og har en stor passion for at surfe? Flemming Møldrup blev født i 1969, og er uddannet på Forfatterskolen ved Aarhus Universitet i 2014, men har tidligere påbegyndt en fotografuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han bor til daglig i København. Hør om hans aktuelle medievaner lige her.
Flemming Møldrup
Lige nu ser jeg... En masse gamle film. For eksempel Kramer vs. Kramer som jeg så forleden dag og blev meget begejstret for. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige er faldet i gryden med den trang. Måske nostalgi i en verden, der lige nu handler utrolig meget om, hvad vi må sige og ikke sige, hvem vi er, og hvem vi ikke er, hvilke buster, vi skal smide i kanalerne, og hvilke vi ikke skal. Jeg tror lige, at jeg har brug for at zoome ud og se nogle film, hvor jøder godt kan spilles af ikke-jøder, og folk der spiller fraskilte ikke behøver være det i virkeligheden.
Lige nu lytter jeg til... Ki/West, Efterklang, Signe Svendsen og Pink Floyd.
[ 12 ]
Billede tilsendt
af Flemming Mø ldrup
Lige nu klikker jeg ind på... Jeg tror mit mest besøgte website er dba.dk. Ikke fordi jeg køber noget, men fordi jeg altid synes, jeg kan improvisere mig frem til en masse fede ting, som er til salg derinde. Og så drømme lidt om fx en motorcykel, en gammel Mercedes eller nye surfboards.
Lige nu læser jeg... Jeg har lige læst Søren Ulrik Thomsens nye essay Store Kongensgade 23. Achilleus Sang af Madelaine Miller. Det Gode Menneske af Rutger Bregman og Troja af Stephen Fry.
[ ARTIKEL ]
TEKST: ANNA ROSBJERG LARSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
POLITISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE MEDIER; kattekillinger og makrelmadder De danske politikere er blevet vilde med Facebook, Instagram og Twitter, og de bruger dem flittigt som kommunikationsplatforme. På den danske statsministers Facebook- og Instagramprofil skildres ikke blot hendes politik, men her finder man også hverdagsbilleder af makrelmadder og kattekillinger.
S
tatsminister Mette Frederiksen er helt vildt
en helt bevidst strategi for flere politikere, hvis du
populær på de sociale medier. Over 386.000
spørger borgmesterkandidat i Rebild Kommune,
mennesker følger med på hendes Instagram-
for Socialdemokratiet, Peter Hansen: ”Jeg bruger
profil, hvor hun skriver om coronasituationen, børns
Facebook. Det gør jeg, fordi jeg hurtigt kan kom-
vilkår og meget andet. Men det stopper ikke her.
me ud med budskaber. Jeg gør det også, fordi jeg
Mette Frederiksen skriver nemlig i lige så stor stil
kan bruge siden til, at mine følgere kan lære mig at
om, når hun er ude at se fodboldlandsskamp, er til
kende.” Peter Hansens Facebook-følgere får blandt
koncert eller sågar spiser en makrelmad. Med hjælp
andet lov til at se med, når hans hund Troll er nede
fra disse almindelige hverdagsbilleder lader hun sine
med maveproblemer.
følgere komme helt tæt på, så de kan lære hende
Denne brug af de sociale medier fremhæver tydeligt
bedre at kende. Man kan antage, at det gør Mette
politikerens personlighed samt personlige værdier.
Frederiksen mere identificerbar, idet man ser hende
Tendensen er tydelig. Det er nemlig nu mennesket
bag facaden.
frem for politikeren, der er i fokus på de sociale
Alt dette er dog langt fra tilfældigt. Det er faktisk
medier.
[ 13 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Politikerne får hjælp I dag har de fleste partier kommunikationsafdelinger,
i sin kommunikation. Han har i en årrække arbejdet
der vejleder politikerne i, hvordan de bedst muligt
som tillidsvalgt i Skolelederforeningen og været
når ud til deres vælgere. Herunder findes der særlige
medlem af hovedbestyrelsen. Dette tændte hans
rådgivere, der har til opgave at hjælpe politikerne
interesse for at gå ind i lokalpolitik, hvor han havde
bedst muligt, blandt andet på de sociale medier. Pe-
lyst til at gøre en forskel, idet han syntes, at det
ter Hansen har også en sådan rådgiver, som hjælper
fungerede dårligt og i en uordentlig tone. Især den
ham med at sætte sin Facebookside op. Han bruger
uordentlige tone er noget, han ser som en udfor-
de sociale medier, som et taktisk element i sit
dring. Ikke bare i lokalpolitik, men også i politikernes
politiske virke, og derfor er det vigtigt for ham, at
brug af de sociale medier: ”Man skal være parat til
det ikke er spontane opslag, der bliver delt på hans
at tage lidt verbale tæsk eller i værste fald blive
side, men derimod opslag, som han og hans rådgiver
generet på en meget ubehagelig måde.” Den hårde
planlægger over længere tid.
tone på de sociale medier er desværre et stigende
Derudover har Peter Hansen deltaget i såkaldt
problem, som også Peter Hansen er mærket af.
”medietræning”, som Socialdemokratiet udbyder.
Men politikernes ageren på de sociale medier består
Træningen foregår på Christianborg, hvor politikere
ikke kun af udfordringer. Peter Hansen ser også
bliver udsat for en række interviews på kamera
fordele i det indholdsmæssige, idet han selv er herre
med efterfølgende feedback. Herefter tilbydes der
over form samt indhold på sin Facebookprofil. Inter-
undervisning i retorik, og herunder får politikerne en
views i de traditionelle medier, såsom fysiske aviser
masse gode råd i forhold til, hvordan man gebærder
og TV Avisen, bliver ofte på journalistens præmis
sig på medierne.
og ikke nødvendigvis på politikerens. Derfor kan det være en fordel for politikere at benytte deres egne
Fordele og udfordringer
profiler på sociale medier, da de her selv kan sætte en dagsorden.
Er politikernes måde at bruge de sociale medier på bare helt fantastisk? Eller er der udfordringer ved dette markante brug? Ifølge Peter Hansen er det vigtigt, at man fremstår som en person, der er ordentlig
Hvem er Peter Hansen? ▷ 63 år gammel ▷ Arbejder som skoleleder på Skørping Skole på 14. år ▷ Medlem af Socialdemokratiet ▷ Sidder i byrådet i Rebild Kommune, hvor han er gruppeformand ▷ Pt. siddende i Økonomiudvalget/Arbejdsmarkedsudvalget ▷ Næstformand i det Regionale Arbejdsmarkedsråd ▷ Medlem af diverse bestyrelser i Nordjylland Billede tilsendt af Peter Hansen
[ 14 ]
Privatfoto af Peter Hansen med sin hund Troll.
Hvad siger tendensen om det generelle mediebillede? Det generelle mediebillede har tendens til at fokusere på individet frem for fællesskabet. Journalisterne er blevet verdensmestre i at fokusere på enkelthistorier frem for det store perspektiv. Det er de korte historier med slagfærdige overskrifter, der styrer showet, og bagved ligger de dybdegående analyser, som langt størstedelen bare scroller forbi. Det er en generel tendens for mediebilledet, at historier og reklamer bliver personificerede. Reklamer for Arla
taget teten over, hvordan de vil brande sig selv, og de kan derfor forme det helt perfekte billede af dem selv på de sociale medier. Journalisterne trækker netop af denne grund blandt andet i Mette Frederiksen for at få interviews, der kan nuancere det billede, hun selv skaber på de sociale medier. Dog takker hun som oftest nej til disse interview, hvilket måske er et stort problem for det demokratiske samfund, Danmark har.
bliver personificerede ved en almindelig landmand, imens historien om københavnere, der køber andele i deres egen ko, som de kan gå og klappe, indtil den skal slagtes, er det rene clickbait. Det handler om at skille sig ud med sin egen private historie. Dette mediebillede stemmer meget godt overens med politikernes gebærden på eksempelvis Facebook og Instagram, fordi de også selv er præget af individuelle synsvinkler på deres opslag om hunde, makrelmadder og fodboldkampe. Politikerne har
[ 15 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: NICOLAI FRITS HOULBERG POULSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Overvåger techgiganterne vores telefoner? Det er ikke nogen hemmelighed, at vi bliver overvåget flere steder i verden. Dette har TV2 programmet Station 2 før sat fokus på. Her drejede det sig om overvågning i London, hvor man nærmest bliver overvåget på hvert gadehjørne. Whistleblowers og Wikileaks har samtidig været med til at afsløre overvågninger. I dag er spørgsmålet, om vi bliver overvåget på andre måder, hvilket måske kan lade sig gøre, grundet teknologiens udvikling. Det skaber derfor spørgsmålet om, hvorvidt techgiganterne overvåger vores telefoner.
Smartphonebrugeres følelse af overvågning Overvågning er et fænomen, der ofte er oppe at vende i medierne, da mange brugere ikke bryder sig om at blive overvåget uden tilladelse. Flere smartphonebrugere har udtalt sig til medier som TV2, Berlingske og TV Midtvest omkring, hvordan de føler sig overvåget. Størstedelen fortæller, at de har oplevet reklamer på deres telefoner efter en samtale face to face eller i telefonen. Her har de talt med en person om et produkt, som de ønsker uden at have søgt på det før. Scenariet kan f.eks. være følgende: En person, lad os kalde ham Preben, ringer til sin mor, Jytte, for at snakke om, hvordan det går. Her fortæller Preben, at han har problemer med sin computer, mens Jytte fortæller, at hendes ovn ikke fungerer optimalt. Efter samtalen logger de begge to på Facebook og får herefter en masse reklamer for både ovne og computere. Det samme gør sig gældende på andre medier. Den anden mulighed, som nogle brugere fortæller om, er, at deres lokation bliver tracket. Det vil sige, at telefonens lokationsdata (GPS tracking) sendes videre, så man på den måde bliver overvåget.
Techgiganternes rolle i overvågning af telefoner De store spillere på markedet for smartphones er Apple, Huawei og Samsung. Spørgsmålene opildner sig: Bliver vi overvåget på vores telefoner? Hvis ja, i hvilket omfang, og kan man gøre noget ved det? Det er spørgsmålene, jeg vil forsøge at besvare. Til det har jeg undersøgt flere kilder. Både Apple og Samsung har, ifølge Politiken og Berlingske, benyttet sig af overvågning og aflytning. Ifølge Politiken har Apple flere gange overvåget sine telefoner. Det kom frem første gang i 2010, at de overvågede brugenes iPhones ved at sende data videre et par gange om dagen. IPhones viste brugerens lokation, der blev brugt. Igen i år er det kommet frem, at Apple har kørt
[ 16 ]
en hemmelig overvågning gennem en app. Det har dog været muligt for brugerne selv at slå overvågningen fra i appen. For Samsung er tilfældet noget andet. Ifølge Berlingske overvåger de deres tv’er med henblik på reklamer, men der er ikke offentliggjort overvågning på Samsung telefoner. Det er ikke usandsynligt, at Samsung overvåger sine telefoner med henblik på reklamer. Det skyldes, at de i forvejen overvåger tv’er, og at Apple overvåger sine telefoner. Huawei er den nyeste store spiller på markedet. De har ikke i samme stil været ude at sige, at de overvåger deres brugere. Der har dog været en sag kørende med Huawei gennem de sidste par år omkring overvågning.
Sagen mod Huawei Huawei har gennem længere tid haft problemer med USA, hvilket skyldes, at de er kinesisk ejet. Ameri-
SAGEN OM HUAWEI Det startede i december 2018, da USA beskyldte Huawei for spionage. Det kulminerede i, at Canada anholdte Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou. Han blev anholdt efter opfordring fra USA. Det resulterede i en konflikt med Kina. USA har opfordret Danmark til at droppe Huwei på 5G-netværket, hvilket andre lande har gjort på grund af anklagerne om overvågning. Den daværende kommunikationschef, Tommy Zwicky, manglede beviser fra Washington Post. I sidste kvartal af 2020 lykkedes det dog at komme med beviser. Washington Post kunne bevise over for Zwicky, at Huawei havde en ansigtsgenkendelsessoftware, der skulle bruges på det muslimske mindretal i Kina, uighurerne. Kilde: DR og Heartbeats
FOT
O: A
LE X
AU V IS F
E T
[ 17 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
kanerne og kineserne har en lang historie bag sig med konflikter, og da amerikanerne frygter, at Kina overvåger Huaweis telefoner, må man ikke eje Huawei telefoner i USA. De har bl.a. boykottet Huawei fra 5G netværket. USA beskylder dem for overvågning og spionage. Sagen startede med spionage, hvilket USA prøvede at bevise, men uden held. Det lykkedes dog senere hen USA at dømme Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou. Ifølge BBC ser det dog ud til, at Wanzhou er blevet løsladt og kommet retur til Kina. Denne sag er væsentlig, da den specifikt drejer sig om overvågning. Først i forbindelse med USA, da de mente, at Huawei overvåger amerikanerne og sender data til Kina, og herefter sagen om ansigtsgenkendelse. Denne sag skulle specifikt være rettet mod uighurerne. Sagen rettede henvendelse mod Danmark, hvor Tommy Zwicky stod for alt PR. Påstandene om, at Huawei overvåger deres telefoner, og senere hen beviserne på det, kom fra Washington Post. Beviserne gik på, at Huawei havde lavet en ansigtsgenkendelsessoftware, som kunne genkende uighurerne og sende data til Huawei. Det var Zwicky, der fik beviserne, og i et tweet på Twitter meddelte han sin fratrædelse af posten som kommunikationschef. Dette gjorde han, fordi Huawei ikke afviste beviserne om ansigtsgenkendelse. Zwicky stoppede derfor for at beholde sin troværdighed. Huawei har efterfølgende erkendt, at det var rigtigt, og at de er kede af, at Zwicky gik af. De har samtidig sagt undskyld for deres ansigtsgenkendelsessoftware. Det efterlader dog tvivl i forhold til Huawei, hvilket Zwicky, ifølge DR, er enig i.
[ 18 ]
Hvordan overvåger techgiganterne brugene, og kan man som bruger gøre noget? De tre store smartphonespillere på markedet har alle offentligt indrømmet, at de har overvåget deres brugere på en eller anden måde, dog har Samsung kun sagt det omkring tv. Overvågning er derfor en realitet på vores telefoner. I forhold til Huawei-sagen har forsvarets efterretningstjeneste i Danmark advaret om Huawei, da USA mistænkte dem for spionage. Omfanget af Huawei-sagen er gået viralt, da flere lande foruden USA har frabedt sig Huawei som en del af 5G-netværket, mens vi i Danmark stoler på dem. En brevkasse på mediet mobil.nu mener også, at der ikke er nogen særlig fare ved Huawei, da alle telefoner bliver overvåget. Der er derfor ikke forskel på, om det er en Huawei telefon eller en anden telefon. Måden vi kan blive overvåget på gennem lokationsdata (GPS tracking) er, ifølge Berlingske og TV Midtvest, gennem apps. Når vi downloader en app, vil der ofte blive spurgt, om man accepterer, at den bruger forskellige ting, såsom mikrofon eller lokation. Mange krydser bare af uden at tænke over, hvad de siger ja til. En måde at mindske overvågningen på er derfor at være opmærksom på, hvad f.eks. apps beder om adgang til. Hvis den beder om adgang til mikrofon og lokation, kan det bruges af teknologiselskaberne. Mikrofonen bruges til reklamer, hvilket kan forklare, hvorfor der kommer reklamer til Jytte og Preben. TV Midtvest havde lokation i fokus, hvor de fandt ud af, at alle dataene bliver solgt videre. Det starter ved os selv, da vi siger ja uden at tænke os om. Det skyldes, at der ikke står, hvad de vil bruge vores data til. Vi ved derfor ikke, hvad vi siger ja til. På iPhones kan aflytning foregå gennem Siri, mens det på Samsung kan være Google Assistant. En mulighed er derfor at slå dem fra, hvis man ikke ønsker, at de skal lytte med.
[ SPØRG REDAKTIONEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
SAMSON spørger redaktionen
Hvilke medier bidrager positivt til din hverdag? SØREN MØLLER KJELDSEN LAYOUTER
TINE MØRK PEDERSEN KORREKTURLÆSER
Spotify bidrager positivt til min hverdag. Jeg hører musik på cykelturene til uni, som lige giver en lille ekstra bid energi om morgen. Jeg hører også podcasts på Spotify, hvor især Genstart holder mig opdateret på nyheder i samfundet.
Jeg bruger meget Mofibo til at koble af. Når jeg først har fået kæmpet mig igennem ugens tekster, har jeg sjældent lyst til at læse mere - i stedet hører jeg lydbøger. Jeg er vild med at kunne fordybe mig i en roman, mens jeg laver alt muligt andet.
LÆRKE GADEGAARD PHILIPSEN SKRIBENT & LAYOUTER
FRIDA FOERSOM SKRIBENT
Jeg er ret vild med Zetlands nyheds-app. I app’en pakker de journalistiske historier ind i et lækkert lydformat, hvilket gør det kanon at have med på farten. Desuden virker artiklerne virkelig gennemarbejdede og endda til tider ret sjove! Personligt, et virkelig fedt alternativ til min sjældent opdaterede playliste på Spotify.
Mit liv blev nemmere, den dag jeg downloadede MobilePay. Jeg bruger app’en mere end min opsparing tillader - og jeg elsker, hvor nemt det er at betale på nettet, i Rema eller for en fællesanmodning. Det bedste er dog uden tvivl, når pengene ruller ind på min egen konto $$$.
JEPPE OLSEN SKRIBENT
NIKOLINE OVERBECK DAHL KORREKTURLÆSER & SOCIAL MEDIA
Jeg elsker YouTube, og det har stort set altid været en del af mit liv. Jeg bruger det både til at se dumme og underholdende videoer, men også til at se dokumentaristiske og videnskabelige videoer, som bidrager til min viden.
Jeg lytter ofte til podcasts, når jeg skal koble af fra læsning. En favorit for tiden er Freundshaft med radioværterne Ida-Sophia og Lasse, som deler ud af deres erfaringer fra livet. Bl.a. studietvivl, angst, hverdagssituationer og livet i mediebranchen.
19 ]] [[ 19
[ SPØRG REDAKTIONEN FORTSAT ]
RASMUS DALHOF HARTWICH LAYOUTER
CAROLINE WILTON SKRIBENT
Jeg ville ikke kunne forestille mig en hverdag uden Spotify. Musik er en stor del af mit liv, og jeg har næsten altid et eller andet kørende, enten som baggrundsmusik eller for at lytte til noget specifikt, hvorfor jeg også har haft Premium siden 2016.
Lunar bank appen - økonomi for dummies. Appen giver mig visuelt overblik over mit forbrug, investeringer og ikke mindst opsparinger (jeg har mål som “til hårde tider” og “møbler til lejlighed”). Det lyder måske lidt som en reklame. I wish!
KATRINE BRUN LUNDING KORREKTURLÆSER
NICOLAI HOULBERG POULSEN SKRIBENT & KORREKTURLÆSER
Spotify, du dejligste app af dem alle! (Så længe du er Premium). Rejsen med letbanen til UNI var bare ikke det samme uden musik i ørerne til at sætte dagens mood og lukke omverdenens larm ude.
Jeg lytter ofte til podcasts, som jeg ikke kan klare mig uden. De podcasts, jeg lytter til, bidrager med viden og sjove historier, som jeg ikke vil være foruden. De hjælper mig med at cleare hovedet, så jeg kan slappe af.
ANNA ROSBJERG SKRIBENT
SOFIE ERIKSEN SKRIBENT
Jeg kan IKKE leve uden navigationsapps. Min stedsans er ikke eksisterende, hvilket resulterer i, at jeg ofte farer vild. Derfor lever og ånder jeg eksempelvis for Google Maps, der sørger for, at jeg altid ender det rigtige sted.
Jeg ELSKER appen “1 second everyday”. Hver dag filmer jeg et sekund. Appen transformerer klippene til en kompilation af mit liv. Jeg har gjort det siden d. 1/1 2019. Et hyggeligt ritual, der giver mig så meget glæde, når jeg ser tilbage på minderne.
CECILIA MARTINUSSEN SKRIBENT & SOCIAL MEDIA
JOSEFINE V. PEDERSEN KORREKTURLÆSER & SOCIAL MEDIA
Favoritten er Snapchat til at holde kontakt med gamle venner, uanset hvor i verden vi befinder os, og hvor lidt tid der er til at ses. Her får jeg små daglige updates og indtjekninger på, om alt nu går, som det bør gå for de mennesker, jeg elsker.
Film og serier er mit et og alt. De giver mig et frirum, hvor der er plads til, at jeg kan indleve og fordybe mig i et andet univers, hvilket tillader mig at glemme alt omkring mig. Derfor vil jeg ikke være foruden mine streamingtjenester.
SARA FERK LAYOUTER & KORREKTURLÆSER
HELENE SØRENSEN LAYOUTER
Appen ”Pocket” gør det muligt at gemme artikler til senere. Med den kan jeg nemt finde de artikler, jeg syntes var spændende, eller som jeg ikke nåede at læse med det samme. Nice, når man har hukommelse som en si og glemmer, hvor man har fundet ting henne!
Der er intet bedre end at være forberedt på dagens vejr. Appen ”Vejret DMI” er derfor en evig favorit. Funktionerne er utallige (så mange at jeg ikke har overblik over det), så du er sikker på altid at være klar til dagen!
[ 20 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: CAROLINE WILTON, MEDIEVIDENSKAB, AU
Er Instagram antagonisten i vores samfund? Facebook har lavet en undersøgelse, der undersøger Instagrams rolle i specielt unge pigers mentale sundhed. Tallene, der kommer frem, er for de fleste ikke overraskende. Alligevel kan jeg ikke lade være med at overveje, om vi mon er for tendentiøse, når vi vender os mod ”den nye pige i klassen”.
Der hersker bred konsensus omkring, at vi i 2021 lever i et samfund, der har et potentiale til at være mere lykkeligt, end det er. Vi husker de gode gamle dage, som et lykkeligere sted at være. Og det er ikke underligt, at vi vender os mod internettet og Instagram, som er den nye pige i klassen. Faktisk har Facebook, som ejer Instagram, selv lavet en undersøgelse i 2021, der undersøger Instagrams rolle i specielt unge pigers mentale sundhed. Her konkluderes det blandt andet, at sammenligning med Instagram kan ændre på, hvordan unge kvinder ser og beskriver sig selv, og at det sociale medie er direkte skadeligt for en betydelig procentdel af især teenagepiger. Er det influencernes skyld, fordi de er overrepræsenterede og næsten overmenneskelige forbilleder for både unge teenagere og nybagte mødre? Det er ingen hemmelighed, at vi har at gøre med et erhverv, der har været og stadig er i markant vækst. De er med tiden blevet markant rigere end deres følgere – og så bager de kardemommesnurrer fra bunden, har en BMI, der er bemærkelsesværdigt lavere end gennemsnittets, har et nyt sejt outfit på hver eneste dag og ”hoster” overdådige middagsselskaber for deres vennegrupper (der også allesammen er noget ved musikken). Nå ja, og så ejer de ting vi andre, middelmådige mennesker, kun får lov at putte på vores ønskesky. Er de medskyldige i de tal, vi ser for mentalt sundhed i år 2021? Er det dem, der er antagonisterne i historien om 2021, og os andre middelmådige mennesker, der er protagonisterne, der skal bekæmpe mental sygdom ved at italesætte den virkelige virkelighed, og ”poste” uperfekte kroppe og selfies, hvor vi græder? Det her med at iscenesætte og romantisere er ikke noget menneskearten har fundet på i det 21. århundrede. ”Det gode, det sande og det skønne” lyder næsten som en beskrivelse af, hvad vi ser på Instagram. Men det er i virkeligheden sådan idealerne for Romantikken lød. Ja Romantikken, den gode gamle fra starten af 1800-tallet. Her fremhævede man ligeledes det smukke og romantiserede alt, hvad der kunne romantiseres. Man dyrkede idealer og kærligheden til fædre-
FOTO: ESTEFANI A HORMIGO
landet og naturen, også selvom det var fjernt fra den virkelige virkelighed hos de mange. Fjernt fra 1800-tallets version af ens planter, der dør en langsom død, selvom de bliver passet og plejet. Eller hvad end de så kæmpede med dengang. Om ikke andet, tror jeg, at det er det samme behov for at romantisere virkeligheden, som de gjorde i Romantikken, som vi også dyrker på Instagram i dag. Det sociale billedmedie må for mange fungere som et frirum, hvor man kan være, hvad man vil og dyrke æstetikken, også selvom den ikke dufter ærligt. Alligevel kan vi ikke lukke øjnene for, at Instagram er med til at konstruere et pres og bidrage til en perfekthedskultur, der er svær at leve op til for de mange. Platformen er i høj grad blevet et sted, hvor man projekterer de mest glamourøse sider af sit liv til sine følgere, som ligeledes deler et glansbillede af deres liv med deres følgere. Og hvis man bliver suget ind i Instagrams perfekte, men imaginære virkelighed, er det ikke svært at føle mindreværd over sin egen. Og problemet er reelt.
[ 21 ]
FOTO: GEORGIA DE LOTZ
[ ARTIKEL FORTSAT ]
I Facebooks artikel og undersøgelse af Instagram bliver det ekspliciteret, at 32% af teenagepiger siger, at når de har det dårligt med deres kroppe, får Instagram dem til at få det dårligere. Ligeledes fremlægger artiklen tabeller, der blandt andet afslører, at 1 ud af 5 adspurgte mener, at Instagram giver dem et dårligere selvbillede. Min konklusion er imidlertid, til jeg måske bliver klogere, at effekten af Instagram, mange gange vil afhænge af, om man er et godt eller dårligt sted i sit eget liv. Det jeg mener er, at den nye pige i klassen ikke alene må stå til regnskab for at have konstrueret generation præstation – en generation af psykisk nedkørte, perfekthedshungrende individer. I nogle tilfælde må det, der stresser individer i dag, ikke være behovet for at leve æstetisk og købe dyre blomster, der nærmest dør allerede på vejen hjem fra blomsterhandleren, og dermed kun akkurat når at tjene sin pligt i dagens Instagram post. Måske skulle vi også vende blikket mod en helt anden antagonist. Det danske uddannelsessystem. Måske brænder individer ud, fordi vores samfund har skabt et benhårdt uddannelsessystem, der måler studerendes værdi på en skala fra -3 til 12. Et system, der er lavet til at udvælge dem, der skal optages på hvert studie, og dermed også tjener som en konstant påmindelse om, at der er konsekvenser, hvis man ikke præsterer. Ikke den slags konsekvenser, der lærer én noget
[[22 22]]
om livet, eller får en til at spænde ballerne til næste gang. For der kommer ikke nogen næste gang eller en ny chance. Er man kommet ud af gymnasiet med et lavere karaktergennemsnit, end drømmeuddannelsen accepterer, ser fremtidsdrømmen bare knap så lys ud. Og det er de studerende skræmmende bevidste om i dag. Det er den slags konsekvenser, der aldrig skulle være lagt på 15-20-årige unge menneskers skuldre. Generation præstation må ikke alene være skabt af et socialt billedmedie, men ligeledes af samfundets- og uddannelsessystemets opbygning. Måske brænder nogle individer ud, fordi de ikke har tid til at bage kardemommesnurrer fra bunden og lave smukke middagsborde til deres gæster – fordi de skal opnå to-cifrede karakterer i samtlige afleveringer for stadig at være med i kapløbet om uddannelsespladsen på drømmestudiet. Og efter endt uddannelse bliver de suget ind i hamsterhjulet, hvor der skal arbejdes 40 timer om ugen, og de først kan gå på pension, når de er 69, hvor de endelig har tid til at købe blomster til det fucking middagsbord. Men vi skriver hver vores historie. I nogle historier vil platforme som Instagram være antagonisten, fordi svære følelser som FOMO, mindreværd og usikkerhed opstår her. I andre historier vil billedmediet være protagonisten, fordi den perfekte online-verden bliver et frirum fra virkeligheden – måske fra uddannelsespresset?
[ ARTIKEL]
TEKST: JEPPE OLSEN, MEDIEVIDENSKAB AU
Eksperiment: Vil to timers skærmtid om dagen forandre mit liv?
I
Hvad var mine forventninger inden eksperimentet? Før eksperimentet har jeg altid foretaget mig en del overspringshandlinger i forbindelse med studiet. Jeg sætter mig ned for at læse, men jeg finder hurtigt noget, der er mindst lige så spændende på min telefon eller computer, og pludselig er der gået nogle timer med dette i stedet for at studere. Jeg håber derfor, at jeg kan minimere dette, når jeg har en begrænset mængde af skærmtid. I mit liv starter og slutter dagene som regel med skærmtid. Lige så snart jeg vågner, finder jeg telefonen frem og ligger med den i sengen. Her burde jeg nok bare stå op med det samme, men telefonen lokker mig med en masse spændende og underholdende ting. Jeg håber, at jeg fremover kan starte dagen med det samme, i stedet for at ”udsætte” dagen pga. skærmtid. Ofte ender dagen med, at jeg ligger i sengen og ser serie eller YouTube på mit TV, hvilket resulterer i, at jeg ofte går for sent i seng. Jeg håber derfor, at jeg kan blive mere veludhvilet i forbindelse med eksperimentet. Mit sidste problem er, at det står lidt skidt til med at motionere. Faktisk er min eneste form for motion cykelturen til og fra universitetet. Eksperimentet kan måske tvinge mig til at motionere noget mere, fordi jeg ikke længere kan glo ind i en skærm, og derfor må tvinge mig selv til at lave noget andet. Et godt alternativ til dette kunne være at cykle, løbe eller gå en tur. I bund og grund håber jeg, at eksperimentet kan tvinge mig ud i en sundere og mere progressiv livsstil, fordi skærmtiden tager rigtig meget af min tid. Den tid jeg tidligere har brugt på skærmen, håber jeg, at jeg vil ende med at bruge på noget mere progressivt som f.eks. studiet og motionering. Mon dette så også vil blive tilfældet?
Danmark bruger vi en del tid foran skærmen. I 2020 foretog Gallup en undersøgelse for Slots- og kulturstyrelsen, som bl.a. viste at danskernes daglige, gennemsnitlige brug af tv, mobiltelefon, computer, streaming og sociale medier lå på henholdsvis 103 minutter, 103 minutter, 92 minutter, 76 minutter og 47 minutter. Noget af brugen overlapper hinanden, men der er stadig tale om en del skærmtid for den gennemsnitlige dansker. Da der er tale om så meget skærmtid, er det selvsagt, at dette er en stor del af danskernes hverdag. Jeg selv bruger naturligvis også en del tid foran skærmen. Derfor vil jeg prøve at finde ud af, hvordan det påvirker min ellers noget så skærmtidsprægede hverdag, når jeg i fem dage begrænser mig selv til to timers skærmtid om dagen.
FOTO: JAY WENNINGTON
LOGO: STAYFREE
Mit eget forhold til skærmtid Jeg har selv et ret højt forbrug af skærmtid. Faktisk er min gennemsnitlige skærmtid på telefonen 4 timer og 10 minutter ifølge appen ”Stayfree”, som er den app, jeg bruger til at se min skærmtid. Og der har jeg ikke engang medregnet min skærmtid på computeren, hvor der selvfølgelig bruges en del tid i forbindelse med studiet. Jeg bruger dog også min computer til at streame film og serier på, og her er det ikke unormalt, at jeg bruger 2-3 timer på dette om dagen. I dette eksperiment vil jeg derfor undersøge, hvilken effekt det vil have på mig, når jeg begrænser min skærmtid i fritiden til to timer om dagen.
[ 23 ]
[ ARTIKEL FORTSAT] Dag 1: Dagens højdepunkter: ◊ Morgenrutine: 6:30 til 7:45 ◊ Undervisning og arbejde i studiegruppe: 8:15 til 14:00 ◊ Afslapning med lidt skærmtid: 14:40 til 15:40 ◊ Skrivning af porteføljeopgave i faget ”Medievidenskab og metode”: 15:40 til 18:45 ◊ Sengetid: 22:45 Dagens skærmtid: ◊ Diverse videoer på YouTube og filmen The Place Beyond the Pines: 14:40 til 15:40 ◊ Diverse videoer på YouTube: 19:52 til 20:12 ◊ Skærmtid på mobil: 34 minutter ◊ I alt: 1 time og 54 minutter
Dag 2: Dagens højdepunkter: ◊ Morgenrutine og læsning: 8:00 til kl. 9:40 ◊ Studiegruppe og undervisning: 10:00 til 14:00 ◊ Hjemmetid inden forfest og PANIK-fest: 14:30 til 17:30 ◊ Forfest og PANIK-fest: 18:00 til 00:30 ◊ Sengetid: 01:00 Dagens skærmtid: ◊ The Place Beyond the Pines (fortsat), film: 16:00 til 17:00 ◊ Skærmtid på mobil: 59 minutter ◊ I alt: 1 time og 59 minutter
Dag 3: Dagens højdepunkter: ◊ Morgenrutine: 8:30 til 9:30 ◊ Læsning: 9:30 til 10:45 ◊ Undervisning: 11:15 til 15:00 ◊ Læsning og forberedelse til peerfeedback til næste dag: 15:30 til 18:45 ◊ Sengetid: 23:30 Dagens skærmtid: ◊ Squid Game på Netflix: 19:10 til 20:28 ◊ Skærmtid på mobil: 35 minutter ◊ I alt: 1 time og 53 minutter Dag 4: Dagens højdepunkter: ◊ Morgenrutine: 8:00 til 9:00 ◊ Virtuelt møde med studiegruppe og læsning: 9:00 til 11:30 ◊ Undervisning og feedback på opgave i feedbackgruppe: 12:00 til 17:00 ◊ Kaffehygge på mit kollegie: 20:00 til 21:45 ◊ Sengetid: 22:10 Skærmtid: ◊ Squid Game på Netflix: 18:20 til 19:20 ◊ Skærmtid på mobil: 56 minutter ◊ I alt: 1 time og 56 minutter
Dag 5: Dagens højdepunkter: ◊ Morgenrutine og en smule skærmtid på mobilen: 9:00 til 10:30 ◊ Læsning: 10:30 til 15:45 ◊ Undervisning: 16:15 til 18:00 ◊ Sengetid: 22:45 Dagens skærmtid: ◊ Squid Game på Netflix: 19:10 til 20:28 ◊ Skærmtid på mobil: 1 time og 18 minutter ◊ I alt: 1 time og 56 minutter
[ 24 ]
Hvordan er det gået, og hvad har jeg fået ud af eksperimentet? Fem dage med to timers skærmtid om dagen er gået, men har det opfyldt nogle af mine håb og forventninger? Overordnet har jeg fundet ud af, at den begrænsede skærmtid, giver mig mere overskud i hverdagen, hvilket helt klart hænger sammen med mere søvn. Jeg har også fået en forståelse for, at det giver god mening at kaste sig ud i at læse med det samme, i stedet for at se nogle sjove videoer på YouTube og TikTok eller tjekke Instagram, inden jeg går i gang med læsningen. Her kan jeg nemlig risikere at trække tiden gevaldigt ud, så jeg har langt mindre tid og overskud til læsningen. Alt i alt er det gået positivt, men jeg synes dog, det er lidt for ekstremt at begrænse sig selv til et bestemt timetal. For mig vil det være langt mere realistisk at ændre mine skærmtidsvaner. Jeg vil derfor i stedet prøve at lade være med at ligge med telefonen i min seng, lade være med at ligge i sengen og se Netflix inden jeg skal sove, samt lade være med at se videoer og tjekke de sociale medier, lige inden jeg går i gang med at læse. Jeg har således fundet ud af, hvilke vaner, der er mine værste i forbindelse med skærmtid, hvilket jeg vil lave om på, så jeg kan få mere energi og overskud i hverdagen.
PRIVAT FOTO: JEPPE OLSEN
PRIVAT FOTO: JEPPE OLSEN
PRIVAT FOTO: JEPPE OLSEN
Det første jeg oplevede var, at jeg brugte langt mere tid på studiet, fordi jeg ikke længere kunne lave lige så mange overspringshandlinger med skærmene. Derfor har der været langt mere tid til at få læst det, der skulle læses, og i det hele taget været mere tid til at fordybe sig i studiet. Mine tanker har været, at jeg alligevel ikke kunne bruge særlig meget skærmtid, så jeg endte med at gå i gang med at læse med det samme, i stedet for at kigge ind i skærmen. Derfor er det gået bedre med at få læst, end det var tilfældet før, og jeg føler generelt, at jeg har fået mere ud af studiet. Dette hænger også sammen med, at jeg går tidligere i seng, end jeg gjorde før, fordi jeg under eksperimentet ikke kunne ligge i sengen og se Netflix til langt ud på natten. Til gengæld har jeg ikke fået dyrket mere motion. Jeg har i løbet af eksperimentet fået stor glæde af podcasts, som jeg kunne bruge til at underholde mig selv, da dette jo ikke tæller som skærmtid. Derudover, har jeg også gjort lidt mere rent, end jeg plejer at gøre, så dette har jeg også fået tiden til at gå med. Derfor tror jeg, at der skal noget helt andet til, før jeg kaster mig selv udenfor for at løbe, gå eller lignende.
25 ]] [ 25
[ ARTIKEL ]
TEKST: CECILIA KLITGAARD MARTINUSSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Promoverer TikTok spiseforstyrrelser til unge? Hvis du scroller gennem din TikTok, vil du hurtigt blive fanget af sjove danse- og sangvideoer. Men blandt disse gemmer der sig en helt anden form for indhold, der promoverer spiseforstyrrelser til det stigende antal af unge forbrugere. At ’like’ en, på overfladen, uskyldig video, vil gennem TikToks algoritmer sende dig ind i en endeløs spiral af lignende indhold, og pludselig er kalorietælling og vægttab en fast bestanddel af dit tidligere hyggelige frirum på en, på overfladen, harmløs app.
I
takt med coronapandemiens hærgen verden over, som har låst os alle inde i vores egne små bobler derhjemme, er der især ét medie, som har nydt godt af distancen til vores tidligere ellers så travle liv. TikTok har over de seneste år vundet sig frem som et af de foretrukne medier blandt de 9-24-årige. Det er de færreste, som kommer udenom at have sunget med på sange som Say So af Doja Cat og Beggin af Måneskin, som er blevet hits i kraft af videoer på TikTok. Dette viser, hvor meget trends på TikTok spreder sig til vores bevidsthed, samt hvor stor indvirkning denne app har på vores omkringliggende samfund. TikTok er dog ikke det eneste, som har opnået stor fremgang over de seneste år. Parallelt rapporterer Sundhedsdatastyrelsen en væsentlig forøgelse i antallet af danskere med en spiseforstyrrelse. Om dette kan have en sammenhæng, er svært at sige, men ser man på indholdet på appen, er der tydelige tendenser, der peger imod et skræmmende billede.
“
Vi står med et reelt samfundsproblem
Det er nemlig ikke kun fede sange og sjove dansevideoer, der bliver populære på appen og indvirker vores hverdag og samfund. Der har bredt sig en kedelig tendens på TikTok, hvor spiseforstyrrelser er blevet den nyeste trend. Et utal af vægttabsvideoer, træningsvideoer og videoer, hvor idealkroppen og målene på denne bliver spredt og rekreeret i massevis. De generisk smukke mennesker toner frem og viser, hvordan og hvor meget de har trænet og spist for at opnå denne perfekthed, som de fremstiller.
[ 26 ]
HAR DU BRUG FOR HJÆLP? Kontakt Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade på: 70 10 18 18 Når man så selv som seer ligger i sengen en sen aften, nok uden make-up på, måske med en plade Marabou, kan ens selvbillede blive forvrænget til en sådan grad, hvor kun det at følge i fodsporene på disse mennesker er godt nok for, at du selv bliver god nok. Vi står med et reelt samfundsproblem, når idéen om en perfekthedskultur rammer, og det at være det ”tyndeste” og ”smukkeste” bliver kravet for at få taletid i verden. Hvis man står som ung kvinde og sammenligner sin krop med kendtes på mediet, kan ønsket om at ændre sin krop til at møde dette sociale ideal hurtigt skabes. Når disse perfekte kroppe så kommer frem i en endeløs strøm, skaber det hurtigt ideen om, at dette er den eneste acceptable måde at se ud på. Hvordan man så opnår dette ideal, giver brugere på TikTok også idéer til i massevis. Især, ”What I eat in a day” videoer er blevet det nye sort på TikTok. Det er specielt disse, som skaber urealistiske mål for brugerne. Mængden af kalorier, som bliver vist indtaget i disse videoer, er langt under det sundhedsmæssigt forsvarlige. 1200 kalorier og under er blevet pejlemærket, som vægttabsvideoerne forsøger at ramme. Dette svarer rundt regnet til det gennemsnitlige energibehov, en 2-årig dreng behøver på en dag.
Når tallene bliver stillet op på denne måde, er det ikke svært at se, at der er noget rivende galt i det indhold, unge i massevis bliver præsenteret for dagligt. Problemet opstår, når den gennemgående idé bliver, at man som menneske skal forsøge at ramme specifikke og usunde kaloriemål hver dag for at opnå idealkroppen, idealudseendet og dermed ideallivet. Man risikerer i sidste ende, at resultatet kan blive en hel række unge mennesker, som spiser under anorektiske forhold. Det nemme svar vil så være, at man som bruger bare skal lade være med at følge og se videoer fra de personer, der deler det skadelige indhold. Dette er dog langt sværere i praksis grundet algoritmen, som TikTok er baseret på, hvor man ikke blot ser opslag fra personer, man følger, som man kender det fra Instagram. I stedet bliver man som bruger præsenteret for opslag, appen mener passer til én, baseret på likes på tidligere opslag, samt videoer man har interageret med. Dermed bliver det noget nært umuligt at undgå skadeligt indhold, når man ikke selv længere er herre over det, man ser. Da jeg selv lige gik på TikTok, tog det mig mindre end 5 minutter at opsnappe en video, som fremviste kaloriemængder langt under det helbredsmæssigt sunde, selvom jeg ikke aktivt søgte det. Lige så snart man som bruger følger én af disse personer, eller bare ser én bestemt video én gang for meget, vil startsiden hurtigt blive oversvømmet med indhold fra lignende brugere. TikTok er designet til at vise os, hvad de tror, vi vil se. Men det de tror, vi vil se, er desværre ikke altid til vores eget bedste.
Dette skal ikke blot være en smædekampagne mod appen, for TikTok er opmærksomme på problemet, og har opsat diverse filtre for at komme dette til livs og stoppe meget af det skadelige materiale. Dog finder de kløgtige brugere, der fremviser dette materiale, hurtigt måder at omgå disse filtre på, for forsat at kunne dele indhold og hjælp til spiseforstyrrelser. Hjælpen til spiseforstyrrelser på appen er dog ikke for at hjælpe folk væk fra disse, men til at give tips til bedst muligt at opretholde de usunde tendenser.
“
TikTok er designet til at vise os, hvad de tror, vi vil se. Men det de tror, vi vil se, er desværre ikke altid til vores eget bedste. Et eksempel på dette er, at hvis man på TikTok søger efter #thinspo, et slang for ”thin inspiration”, vil der dukke en hjælpeside op, der forsøger at guide dig udenom det skadelige indhold. Trykker du i stedet på det næste foreslåede hashtag #thinsprø, et lettere forvrænget #thinspo, bliver du mødt af et helt andet syn. Den første video, der dukker op, er en simpel tekst med underlægningsmusik, hvor der oversat står: ”Tænker du på at spise lige nu? Stop. Hent et glas vand. Mal dine negle. Lav nogle pligter. Lær en kpop dans. Husk et øjeblik på læberne er en evighed på hofterne”. Dette kommer fra en af mange engelsktalende brugere, der aktivt deler indhold, som promoverer spiseforstyrrelser. Et hurtigt klik på profilen og der dukker videoer som disse op i massevis. Andre videoer, hvor der oversat står: ”Jeg vil hellere træne til, jeg besvimer og forblive tom, end at spise som en fed ko og æde hver dag”. Samt: ”Det, at du har brug for at suge din mave ind for at se lidt mindre klam ud burde være et fucking hint”. Hvis det tager mig som førstegangsbruger mindre end 5 minutter at blive indlejret i en spiral af videoer som ovenstående, så kan man hurtigt konkludere på, hvor meget den gængse hverdagsbruger bliver udsat for, og hvor de skadelige tendenser, som flere og flere unge tilegner sig, kommer fra.
[ 27 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Er det så TikTok, som står bag de skadelige tendenser ved at promovere spiseforstyrrelser til sit unge publikum? Svaret er tvetydigt. Det er nogle mennesker, som promoverer spiseforstyrrelser til hinanden, og som formår at skabe en trend i alvorlige psykiske lidelser, som bliver delt til unge mennesker i massevis. TikTok har aldrig været sat i verden med et formål om at skade deres brugere. Det har aldrig været deres hensigt. Men de har som app stadig et ansvar, og det er et ansvar, de ikke formår at løfte. Bare fordi de ikke selv er aktiv bagmand for indholdet, skabt til skade for unge brugere i massevis, har de stadig lige så stor medskyld i, at dette indhold bliver spredt. Der ses en tydelig fremgang i antallet af spiseforstyrrelser på landsplan, så vi står med et problem, der skal stoppes, inden det får alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for en voksende gruppe mennesker. Her bør og skal TikTok skride til handling, via øget kontrol med indholdet på deres app og øget brug af filtre til at stoppe spredningen af den skadelige information. Det er svært nok for unge mennesker at finde deres plads i verden og navigere i det virvar af informationer, de bliver udsat for hele tiden. Så det hjælper ikke, at en af de mest populære apps for denne målgruppe serverer skadeligt indhold på et sølvfad lige for næsen af dem.
Statistik om spiseforstyrrelser 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser ▷ 5.000 lider af anoreksi ▷ 30.000 lider af bulimi ▷ 40.000 lider af tvangsoverspisning
[ 28 ]
[ ANMELDELSE ]
TEKST: NICOLAI FRITS HOULBERG POULSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
FO TO: PODTAIL
R
ejsen er en hyggelig journalistisk podcast med værten Danijel ’Drux’. Han har tidligere lavet fodboldprogrammet Sat Af, som er den måde, jeg har hørt om ham på. I Sat af interviewer han kun fodboldrelaterede personer, men i Rejsen interviewer han alle typer personer, som viser hans brede netværk.
.COM
REJSEN MED DANIJEL 'DRUX'
Type: Podcas t Længde: Varie rer mellem 77 og 104 minut ter, på nær afsnitt et med Stormzy der er 36 minut te r. Vært: Danije l ’Drux’ Podcasten er sponsoreret af DSB.
For ’Drux’ handler det om at få en rejse implementeret i hvert afsnit. Målet er at finde den interviewedes rejse. Den rejse, som han vil frem til, er de interviewedes personlige rejse. Det vil ofte være, hvordan de er blevet til den person, de er i dag. Foruden den individuelle persons rejse får man også udvidet sin musiksmag, da ’Drux’ præsenterer 3 sange i hvert program. Nogle gange har den interviewede person valgt en eller flere af sangene. For at vise et udpluk af de forskellige personer der er med, vil jeg fortælle, hvilke afsnit der er blandt mine favoritter. Mine top 3 afsnit: - Rejsen med Frederikke Legaard (vinder af Den Store Bagedyst ) - Rejsen med Anthon Louis (iværksætter og fest- promoter) - Rejsen med Luna Christofi (sportsjournalist)
I afsnittet med Anthon Louis, der er kendt fra Løvens Hule, ham som Jesper Buch ville investere i, følger man Anthons rejse fra sine første jobs til sin nuværende succes. Afsnittet er interessant, fordi det ikke er en person, man kender så meget til. Han er vellidt, og man får en viden omkring ham, der viser, at han har styr på sit netværk. I afsnittet med Frederikke Legaard følger man hende fra processen op til Den Store Bagedyst, til hendes deltagelse i programmet og efterfølgende hvad hun har lavet. I afsnittet med Luna Christofi følger man hende, fra hun var journalist i Danmark, til hvordan hun er blevet en af de mest anerkendte sportsjournalister i Spanien. Jeg vil anbefale at lytte til Rejsen, hvis man har lyst til at få viden om ”kendte” personer, som man måske ikke kender til, få udvidet sin musiksmag (mest inden for hiphop) eller bare har brug for en ”chill” podcast. Jeg vil give podcasten 4 ud af 5 stjerner. [ 29 ]
[ BAG OM REDAKTIONEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
BAG OM REDAKTIONEN Kunne du tænke dig at være med? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med artikelskrivning, fotografering, anmeldelser, layout, SoMe, korrekturlæsning eller redaktørarbejde? Så vil SAMSON byde dig velkommen med åbne arme, da vi altid er interesserede i at få nye tanker og personligheder med ombord! Hos SAMSON binder du dig kun til én udgivelse ad gangen. Skriv til os her: samson@samsnet.dk
[ 30 ]
Hvorfor havde du lyst til at blive en del af SAMSONredaktionen?
Hvad har du fået ud af at være en del af SAMSONredaktionen?
Rasmus Jeg havde brug for at lave noget mere praktisk og konkret efter så meget abstrakt teori på min uddannelse. Jeg valgte at blive layouter, fordi jeg i forvejen har skrevet nok af både noter og opgaver, så nu var det tid til også at teste min mere kreative side. Det lød som et spændende projekt at kaste sig ud i, særligt når man slet ikke har nogle kunstneriske erfaringer - men jeg håbede også, at jeg ville få noget godt ud af at udfordre mig selv!
Rasmus Jeg har fået indblik ind i en anden verden, og i hvordan produktion af et magasin samt et stort kreativt samarbejde kan fungere. Jeg har også fået nogle helt konkrete erfaringer om de programmer, jeg har lært at bruge under forløbet, som jeg tager videre med mig i fremtiden. Personligt har jeg også lært mere om mig selv og mine kreative evner, og at jeg er i stand til at kaste mig ud i noget helt nyt og lande på benene. Og så har jeg selvfølgelig også fået et super godt nyt punkt til mit CV!
Nicolai Jeg elsker at skrive, hvad enten det er dansk stile i gymnasiet/folkeskolen, afleveringer i andre ikke sproglige fag eller artikler/anmeldelser. Det, kombineret med min drøm om at blive journalist, så jeg SAMSON-redaktionen som en oplagt mulighed for at få noget erfaring i at skrive artikler og anmeldelser. For at blive journalist eller noget andet i den retning, følte jeg, at jeg blev nødt til at få noget erfaring indenfor området, hvilket SAMSON kunne give mig.
Nicolai SAMSON har givet mig muligheden for at prøve kræfter med journalistik, som jeg vil arbejde med. Jeg har prøvet kræfter med forskellige journalistiske processer, hvilket har gjort mig en erfaring rigere. Muligheden for at skrive har givet mig en mulighed for at være kreativ på skrift med mere frie tøjler, hvad enten det er artikel eller anmeldelse. Foruden muligheden for at skrive, har SAMSON-redaktionen givet mig mulighed for at forbedre min korrektur, i kraft af mit arbejde som korrekturlæser.
Skriveaften I slutningen af september afholdte vi obligatorisk skriveaften på SAMSON. Det var en hyggelig og produktiv aften, hvor vi fik snakket og sparret med hinanden omkring artiklerne. Layouterne fandt på gode ideer til magasinets visuelle udtryk. Da alle var ved at blive trætte kom pizzamanden med aftensmad. Det var en rigtig dejlig aften.
GRAFIK: RAWPIXEL.COM
31 ]] [ 31
Bliv medlem af
og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!
[ 32 ]