Page 1

Tema:

Når medier fanger ”VI VIL INSPIRERE OG KASTE VORES KROP I PULJEN”

UNGE KVINDER GØR OP MED BILLEDET AF DEN PERFEKTE KROP PÅ INSTAGRAM

FANGET I ET COMPUTERUNIVERS

HVOR GÅR GRÆNSEN MELLEM DEDIKATION OG AFHÆNGIGHED AF COMPUTERSPIL?

MEDIER GIVER FRIHED I FANGENSKAB

MEDIERNE SOM EN VIRKELIGHEDSFLUGT, NÅR MAN SIDDER BAG TREMMER

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

012018 [1]


SOM MEDLEM AF KOMMUNIKATION OG SPROG FÅR DU

Billig indboforsikring fra 36 kroner om måneden

Adgang til KS JOB med ledige studiejob og praktikpladser

Rabat i over 4.500 butikker

Mulighed for at søge legater til udlandsophold

Juridisk hjælp og vejledning fra vores karrierevejledere

Se flere fordele og meld dig ind på www.kommunikationogsprog.dk – de første 6 måneder er gratis*

[2]

*Forudsat at du er studerende og ikke har været medlem de seneste 2 år.

Årligt over 400 gratis kurser, der øger dine jobchancer nu og senere


( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #1 | MARTS 2018 | 27. ÅRGANG

TEMA: NÅR MEDIER FANGER

4-35 I dette nummer

4 5 8 10

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 012018

8

BINGEWATCHING - NÅR SERIER FANGER Det er efterhånden alle, som kan nikke genkendende til at have set lidt mere end bare et eller to afsnit af yndlingsserien i streg. Vi har spurgt rundt omkring for at finde ud af, hvad den almindelige unge dansker har af erfaringer med bingewatching, hvilket både kan ses som inspiration og et indblik i andre serieseeres vaner.

16

MIG OG MINE MEDIER I denne udgivelse af SAMSON har vi i Mig og mine medier spurgt ind til de tre mediepersonligheder Nikolaj Daugbergs, Nikolaj Sonnes og Esben Bjerres medievaner. De er alle tre oplægsholdere til dette års Sams Seminar d. 17. marts, hvor de vil uddybe deres egne personlige erfaringer inden for medieområdet samt deres tanker om temaet Når medier fanger.

20

“VI VIL INSPIRERE OG KASTE VORES KROP I PULJEN” I løbet af de seneste år er der opstået en modbølge til de perfekte kropsidealer på især Instagram. Her deler kvinder deres kroppe som de er, og er ikke bange for at vise både de gode og mindre gode sider af hverdagen. Vi har taget en snak med @femmeemilie og @sofielafille.

Leder Fanget i et computerunivers Bingewatching - Når serier fanger Kan du heller ikke få nok af sport med dansk deltagelse?

12

Spørg redaktionen

14

Guide: Slip fri af mobilens fangenskab

16

Mig og mine medier

20

“Vi vil inspirere og kaste vores krop i puljen”

24

ON/OFF-LISTEN

26

”Der er intet i vejen med at lade sig fange”

28

I en verden af clicks

31

Medier giver frihed i fangenskab

34

Bag om redaktionen

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

FORSIDEFOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

[3]


[ LEDER ]

Oplever du også at blive fanget af medierne? Nutidens medier er et fint og indviklet spind, i hvilket ethvert menneske risikerer at blive fanget. Fra den spæde start har medier overlevet på baggrund af folk. Uden folk til at lytte, se, læse, dele og kommunikere ville medier ikke have eksisteret som fænomen. Et fænomen der i dag er blevet så indflydelsesrigt, at det henvises til som den fjerde statsmagt. Det er derfor ikke overraskende, at idet medierne vokser sig større og forgrener sig ind i flere aspekter af livet, så oplever vi som mennesker nemmere at blive indfanget. Normen er med tiden blevet, at vi helst ikke går uden for en dør uden vores smartphones, gratisaviserne nærmest flyder ved busstoppestederne, alle informationer om alt fra løn til sygdomshistorik tilgås online, og det gør lidt ondt på en stor del af befolkningen, hvis de går glip af fredagens afsnit af X-Factor. Den almene dansker er altså i kontakt med medier i en eller anden udstrækning hver dag. Men medier er mere end blot deres brug. For med brugen af medier følger så meget mere med, hvilket vi på SAMSON-redaktionen både ser og selv oplever. Derfor har vi med denne udgave under temaet Når medier fanger forsøgt at skildre forskellige sider – positive som negative – af mediernes fængende funktioner. Derfor bringer vi dig alt fra en guide til at slippe din mobilafhængighed til en beskrivelse af opgøret med de kropsidealer, som fremkomsten af sociale medier har bragt med sig. Vi beskæftiger os med sport – både fysisk og online – og hvorvidt man kan blive så optaget af sportsverdenen, at det hæmmer én i andre sammenhænge. Ydermere kigger vi tættere på konceptet clickbait, og hvordan mediernes fængende overskrifter stjæler vores opmærksomhed og stiller desuden spørgsmålet: Hvis man allerede fysisk er fanget, kan medier så i virkeligheden være en frihed? Med dette in mente ønsker vi dig en god læsning af denne udgave af SAMSON. Vi vil ydermere som redaktører gerne takke alle medvirkende til denne udgave for deres koncentrerede og imponerende indsats. Med venlig hilsen, Tonje Kromann Nissen og Nynne Kiesbye Chefredaktører // SAMSON

27. årgang Nr. 1, marts 2018 Oplag: 250, webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Tonje Kromann Nissen Otte Ruds Gade 11, 2. Th. 8200 Aarhus N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører: Tonje Kromann Nissen Nynne Krogh Kiesbye Skribenter: Anna Katrine Guldbrandt Hansen Camilla Struck Christian Beenfeldt Rothausen Emma Louise Jensen Hanna Szwebs Jonas Stenger Andersen Mathias Christensen Nynne Krogh Kiesbye Sofie Skov Rømer Tonje Kromann Nissen Layout: Simone Nørrebo Sørensen Cecilie Blaabjerg Korrektur: Astrid Højmose Andersen Laura Soelberg Ravn Fotograf: Christina Smedegaard Jensen Forside: Christina Smedegaard Jensen Forsidemodel: Christian Møller Webredaktør: Astrid Krogh Basse Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2018. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

FOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk.

[4]


[ TEMA ]

TEKST: MATHIAS KORSGAARD CHRISTENSEN & CHRISTIAN BEENFELDT ROTHAUSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Nutidens medieverden er i konstant udvikling. Her er computerspil en enhed, der har fået stor gennemslagskraft de seneste år. Mange unge lænker sig nærmest fast til den virtuelle verden og bruger dagligt utallige timer foran skærmen. Nogle gange så meget at det direkte tager overhånd. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har af samme grund valgt at indføre et nyt punkt i den 11. revision af den internationale klassifikation af sygdomme. Vi har taget en snak med professionel E-Sportsudøver, Emil Reif, fra det danske Counter-Strike hold, Astralis, og psykolog, Mette Kroier, for at høre deres holdning til, hvorvidt man bør ligestille computerspilsafhængighed med andre psykiske lidelser. i mennesker fascineres af mediernes udvikling og drages ofte ind i deres forunderlige univers. En af de nyere tendenser i medieverdenen er professionaliseringen af computerspil. Computerspillet er et spil for sanserne. Her bliver reaktionsevnen og den taktiske kunnen de vigtigste egenskaber, når man forsøger at vinde over sine modstandere. En verden af E-Sport er med tiden blevet etableret, og det er pludselig blevet muligt at tjene store pengesummer på at være god til at agere foran skærmen. Opblomstringen af E-Sport har medvirket til, at unge computerspillere har fået professionelle idoler at se op til, når de efter skole bruger timer foran skærmen. At computerspils popularitet er vokset så markant, er dog for mange ikke kun en positiv udvikling. Flere og flere rammes af det, som WHO karakteriserer som ‘Gaming Disorder’. Etableringen af computerspil som en afhængighed gør, at man kan begynde at stille spørgsmålstegn ved computerspils stadigt stigende popularitet og fremtiden for de mennesker, som fanges af det voksende medies spændende univers. Livet som professionel Nogle mennesker formår at forsvinde ind i computerspilsuniverset og udvikle specielle kompetencer, der

gør, at de kan begå sig i dette univers. 19-årige Emil Reif, der for nyligt skiftede sin amerikanske arbejdsgiver, OpTic Gaming, ud med den danske CounterStrike gigant, Astralis, er en af dem, der udlever sin drengedrøm. Det hele startede tilbage i 8-års alderen, hvor Emil Reif for første gang blev betaget af den virtuelle Counter-Strike verden. Det sociale samvær, den taktiske finesse og evnen til at handle på et kollektivt plan for at vinde hver enkelt runde, nævner Emil Reif som hovedårsagerne til, at han blev interesseret i spillet. Han har ikke været i tvivl om, hvorfor han valgte Counter-Strike frem for andre onlinespil: "Personligt synes jeg, at CS er specielt, fordi der hele tiden sker noget. Det kræver konstant fokus, og du skal tænke på alt, du gør, da det kan få en kæmpe indflydelse på kampen eller rundens udfald." Interessen i spillet begyndte for Emil Reif som en fritidsaktivitet. Det stod dog hurtigt klart, at Emil Reif, til trods for sin unge alder, havde specielle kompetencer inden for disciplinen, hvilket begejstrede og overraskede hans omgivelser. Spillets frembrusende vækst bidrog ligeså til hans ønske om at blive professionel inden for Counter-Strike. Dette blev en tidskrævende affære, og specielt fra 1.g og frem begyndte CounterStrike verdenen at fylde meget. Han passede sin

[5]


[ TEMA FORSAT ]

FOTO: DREAM HACK AF ADELA SZNAJDER

skolegang, men timerne fra 16.00-23.00 var primært reserveret til at sidde foran computerskærmen. I dag har Emil Reif formået at udleve sin drengedrøm og er i en alder af 19 år allerede et kendt navn på den globale Counter-Strike scene. Forløbet har dog ikke været uden omkostninger, da livet som professionel kan sammenlignes med et normalt fuldtidsjob: "I 2016 rejste jeg ca. 165 dage i udlandet, og i 2017 rejste jeg 106 dage. Det er ikke altid let at være væk så mange dage om året.” Til trods for at man i denne branche kan møde hårde tider, understreger han, at det er det hele værd, fordi det er "drømmejobbet". Drømmejobbet har indtil videre ført Emil Reif rundt til utallige destinationer i verden, hvor det er blevet til flere store triumfer på kollektivt såvel som på individuelt plan.

“Computerspilsafhængighed er som enhver anden afhængighedsproblematik. Det er en afhængighed i samme grad, som hvis man lider af ludomani eller et misbrug relateret til stoffer eller alkohol. Man bliver høj af at spille computer, idet det frigør nogle endorfiner i hjernen.” En psykisk lidelse Dog mener nogle, at forbruget af computerspil har et dobbeltansigt, der ikke kan ignoreres i det nuværende samfund. Mette Kroier, uddannet psykolog med ekspertise i computerspilsafhængighed, ser det som værende et samfundsproblem i stor vækst. Ifølge Kroier opstår der et problem med forbruget af computerspil, når en række tendenser optræder:

[6]

“Det er det øjeblik, hvor man har svært ved at være til stede i andre relationer uden at blive rastløs, fordi man er væk fra sit spil. På samme tid kan det være, at der begynder at komme perioder, hvor man ikke deltager i familierelaterede arrangementer samt skolen, fordi man skal spille.” Videre fortæller hun, at der er fysiologiske konsekvenser ved at spille for meget computer: ”Hjernen udsættes for stor belastning gennem eksempelvis Counter-Strike, da alting går så hurtigt, og man skal hele tiden tænke strategisk.” Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke kan spille Counter-Strike i kortere perioder, men Mette Kroier understreger, at har man et forbrug på 3-4 timer dagligt, kan man tale om afhængighed. Kroier fortæller videre: “Man kan blive socialt isoleret, idet de sociale færdigheder, man har udviklet gennem opvæksten, faktisk mindskes.” Ifølge Mette Kroier kan E-Sportsverdenen altså være med til at fremme problemerne, fordi unge mennesker begynder at se op til de kendte udøvere. Nogle forsøger at legitimere overforbruget af computerspil over for familie og venner, da det i særtilfælde kan blive en levevej. Mette Kroier slutter af med at anerkende WHO’s nye udlæg om at ligestille computerspilsafhængighed med andre psykiske lidelser: “Computerspilsafhængighed er som enhver anden afhængighedsproblematik. Det er en afhængighed i samme grad, som hvis man lider af ludomani eller et misbrug relateret til stoffer eller alkohol. Man bliver høj af at spille computer, idet det frigør nogle endorfiner i hjernen.”


FOTO: COUNTERSTRIKE

Der er da dage, hvor jeg slet ikke spiller CS, netop fordi man har brug for en weekend eller et par dage uden – lidt ligesom alle andre har brug for ferie eller weekend fra deres normale job. Afhængig kontra professionel? Som professionel Counter-Strike-spiller kan Emil Reif godt se, at computerspil kan være afhængighedsskabende. Han mener dog ikke, at det kan sammenlignes med andre afhængighedsdiagnoser, men ser derimod Counter-Strike som værende et sted, hvor man kan socialisere og opnå en fællesskabsfølelse. Dertil er det som sagt drømmejobbet, hvor han bruger spillet til at møde nye mennesker og opleve verden. Emil Reif har svært ved at se sig selv som værende afhængig, idet han har et behov for pauser fra spillet: “Der er da dage, hvor jeg slet ikke spiller CS, netop fordi man har brug for en weekend eller et par dage uden – lidt ligesom alle andre har brug for ferie eller weekend fra deres normale job.” Dette er Kroier dog ikke enig i, idet hun mener, at man stadig kan tale om en afhængighedsgrad til trods for, at man er dygtig nok til at tjene penge på det. Her har man blot fundet en måde, hvorpå man kan leve af sin afhængighed. Hun fortæller yderligere, at der for nogle professionelle Counter-Strike-spillere vil vente andre sociale problemer, hvis man ikke prioriterer

andre hverdagsaktiviteter og skole i tilfælde af, at karrieren går i stå. Fremtidsudsigterne Til trods for at computerspilsafhængighed er en egentlig diagnose fremlagt af WHO, afholder det sandsynligvis ikke flere fra at spille computerspil mange timer dagligt fremover. E-Sportsverdenen er sandsynligvis kommet for at blive, og mange mener, at E-Sport er blevet en sportsgren ligestillet med sportsgrene fra elitesportsmiljøet. Computerspil er en del af den teknologiske udvikling lige såvel som andre medier, og vi ved af erfaring fra de seneste årtier, at væksten af disse sandsynligvis ikke vil være andet end stigende fremadrettet. Kroiers råd til at undgå afhængighedsskabelsen af computerspil er, at man indimellem afskærer sig fuldstændigt fra computerspillet og endda fra sociale medier. Herved kan man sandsynligvis lære at håndtere computerspillets mange muligheder, uden at det får indflydelse på livet udenfor den virtuelle verden. Det er således en balancegang at lade mediet fange én på en sund og fornuftig måde. En måde, hvorpå man kan bruge mediet konstruktivt og til fornøjelse, men uden at det bliver afhængighedsskabende og får en negativ indflydelse.

[7]


[ TEMA ]

TEKST: HANNA SZWEBS & ANNA KATRINE GULDBRANDT HANSEN MEDIEVIDENSKAB, AU

BINGEWATCHING - NÅR SERIER FANGER

Det er efterhånden alle, som kan nikke genkendende til at have set lidt mere end bare et eller to afsnit af yndlingsserien i streg. Når det fiktive univers bliver for spændende, kan man glemme alt omkring sig. Der er delte meninger om det fænomen, som på populærsprog hedder bingewatching. Mens det for nogen er en dårlig vane, er det for andre en afstressende handling eller noget socialt mellem venner og familie. Vi har spurgt rundt omkring for at finde ud af, hvad den almindelige unge dansker har af erfaringer med bingewatching, hvilket både kan ses som inspiration og et indblik i andre serieseeres vaner.

Laura, medievidenskab, 22 år.

“Bingewatching gør jeg alene, hvorimod jeg mere bruger film som en social handling.” Hvilke serier har du bingewatchet? Gossip Girl, Friends, Outlander. I øjeblikket er der kun én serie, jeg bingewatcher - Greys Hvide Verden. Er dit fulde fokus så på serien, når du bingewatcher? Det er meget forskelligt alt efter, hvilken serie det er. Eksempelvis er Friends en serie, der ofte godt kan køre i baggrunden (men måske er det primært fordi, jeg har set det SÅ mange gange). Mens de andre serier er nogle, jeg har haft fuldt fokus på. Ind imellem bliver det måske lidt til tidsfordriv, men som regel er det mest fordi, jeg ikke kan slippe og lige må se et afsnit mere, og nogle gange fordi afsnittene er korte, og der er tid til at snuppe et afsnit mere. Ser du bingewatching som en dårlig vane? Det kan det være. Men igen, det er alt efter hvor stor en last, det er for en. Jeg har da før prøvet ikke at nå noget af det, jeg havde planlagt på en dag, fordi jeg så for meget serie. Jeg bingewatcher egentlig kun, hvis jeg bliver så optaget af en serie, at jeg ikke kan lade være med at se den. Altså fordi jeg synes, den er så god og spændende. Er det en social handling, eller noget du primært gør alene? Bingewatching gør jeg primært alene, hvorimod jeg mere ser film som en social handling. Jeg tror nemlig tit, at det lægger lidt mere op til at se en film, når man er sammen med andre, da man jo tit ikke ser de samme serier, eller bare ikke er nået lige langt. Og så er det bare lidt nemmere at binge serier alene, når man så ikke er afhængig af andre.

Simon, Miljøingeniørstuderende på DTU, 24 år

“Mange serier når til et punkt, hvor de bliver for ensformige.” Hvilken serie har du bingewatchet for nylig? Faktisk ikke nogen. Jeg synes, at West World er vildt god, men jeg har ikke bingewatchet den. Faktisk synes jeg nemt, at serier bliver for langtrukne, hvorfor jeg ofte foretrækker at se film i stedet. Mange serier når til et punkt, hvor de er ensformige - eksempelvis House of Cards. Bingewatcher du aldrig? Jeg bingewatcher sjældent, da det godt kan ødelægge serien for mig. Jeg synes, der er mange serier, som ikke egner sig til bingewatching, da de ligesom mister noget. Sådan har jeg det ikke med film. Men jeg kan godt finde på at bingewatche. Også serier som jeg egentlig ikke er vild med, men bare for at vide, hvordan de ender.

[8]


Natalia, Kandidatstuderende på Visuel Kultur, 26 år

“Bingewatching kan give dårlig samvittighed.”

Hvilke serier har du bingewatchet? Girls, Friends, Sex and the City, Narcos, Ozark, Game of Thrones, Breaking Bad, Big Little Lies, The Office, Parks and Recreation, Jane the Virgin, True Detective, Handmaiden’s Tale, The Jinx, Grey’s Anatomy (total guilty pleasure…). Generelt synes jeg, at komedie, crime, detektiv-investigative og sitcom-serier er bedst til bingewatching. Foretrækker du at bingewatche eller at se afsnittene sporadisk? Jeg foretrækker at se dem sporadisk, da bingewatching giver mig dårlig samvittighed! Men jeg kommer ofte til at bingewatche, især om aftenen, når jeg burde tage mig sammen og ordne ting og sager… Tror du, at bingewatching kommer til at fylde mere i fremtiden i takt med streamingstjenesternes udbredelse? Ja, det tror jeg helt sikkert. Vi ser konstant nye tjenester dukke op. Netflix og HBO er de store udbydere, men TV2 Play, Yousee, selv Blockbuster leverer flere og flere tilbud og begynder endda at producere egne webegnede og bingeværdige formater, som sluges hurtigt. Korte formater udbredes og udvikles desuden i stigende grad, så man kommer højst sandsynligt til at kunne bingewatche webserier på sociale medier med en varighed af 2-4 minutter per afsnit. Vores efterhånden travle og rastløse hjerner er bedre egnet til korte formater, som koncentrationen og nysgerrigheden kan holde til.

Heidi, bilsælger, 23 år

“Søndage er til bingewatching.” Hvilke serier har du bingewatchet? Mad Men, Drop Dead Diva, Sex and the City, Beverly Hills, Klovn. Hvad betyder bingewatching for dig? Bingewatching er noget jeg gør for at koble af. Ofte er det sammen med min kæreste. Så det er ligesom aftenritualet, og noget vi har at snakke om. Søndag er altid en god dag til bingewatching. For mig er det positivt, at jeg kan sætte en serie på og så slappe helt af. Dog kan jeg blive lidt deprimeret, når en god serie slutter, hvilket selvfølgelig er mindre positivt. Har du prøvet af aflyse en social aftale til fordel for bingewatching? Nej, og ellers kommer jeg højst et afsnit for sent ;-).

Sofie, medievidenskab, 21 år “Serier bliver ofte bedre af bingewatching.” Hvilke serier har du bingewatchet? Friends, How I Met Your Mother, End of the F***ing World, Orange is the New Black, The Big Bang Theory, Brooklyn Nine-Nine, Parks and Recreation, Stranger Things, Breaking Bad... Jeg vil især anbefale serier som Friends og How I Met Your Mother til bingewatching, grundet de korte afsnit. Ser du bingewatching som noget negativt eller positivt? Jeg ser det som noget positivt. Jeg synes, det er hyggeligt og afslappende. Selvom folk omkring mig måske synes, det er negativt, da man kan bruge en hel fridag på at bingewatche. Men jeg bruger sjældent en hel dag på det. Det kommer også an på serien. Hvis jeg keder mig, kan jeg godt lide at bingewatche. Men selvom det nogle gange er tidsfordriv, er mit fulde fokus altid på serien, da jeg ikke vil gå glip af noget. Synes du, at en serie bliver bedre af at bingewatche den? Jeg synes, det gør den bedre, for så misser man færre detaljer, end hvis der går en uge imellem. Men ser man alt for mange afsnit i træk, kan man selvfølgelig godt begynde at synes, at den er kedelig. Jeg kan bedst lide at bingewatche serier med korte afsnit på eksempelvis 20 minutter Så kan man nemt tage 3-4 afsnit i streg.

[9]


[ TEMA ]

TEKST: JONAS STENGER ANDERSEN MEDIEVIDENSKAB, AU

KAN DU HELLER IKKE FÅ NOK AF SPORT MED DANSK DELTAGELSE? Wozniacki i tårer over den første Grand Slam-sejr, Casper U. Mortensen kurrende hen over gulvet i ren sejrsrus efter OL-guldet til håndboldherrerne, de danske fodboldkvinders vilje og gåpåmod, Victor Axelsens VM-guld samt Christian Eriksens ene fantastiske mål efter det andet i 5-1 sejren over Irland, der sendte Herrelandsholdet i fodbold til VM. Dette er blot et udpluk af billeder fra sportsverdenen, som vil stå stærkt i mange danskeres erindringer, da sport, trods konkurrencen fra diverse streamingtjenester, stadig formår at fange danskernes opmærksomhed. I 2017 bestod en tredjedel af de 50 mest sete programmer på traditionel flow-tv af sportstransmissioner, og de nåede alle ud til mere end 1,3 mio. mennesker. Sport har altså tydeligvis en evne til at fange vores opmærksomhed, hvilket jeg uden tvivl kan nikke genkendende til.

J

eg må gå til bekendelse. Jeg har set størstedelen af transmissionerne i top 50, og jeg sluger det råt. Men hvad er det sport kan? Hvorfor drages jeg af tilfældige mennesker, der på mange måder blot adskiller sig fra mig, fordi de er vanvittigt gode til at trille med en fodbold, skyde til en fjerbold eller kaste med en håndbold. Svaret er spænding. Sport rummer nerve, intensitet, uforudsigelighed og gode fortællinger, som ikke kan fås andre steder. Afviklingen sker live, resultatet er ukendt, jeg tager parti, håber på en sejr, pulsen stiger. Ofte er det dog reglen snarere end undtagelsen, at tante Bentes 50-års fødselsdag eller lille Oles konfirmation skal ligge på dagen for vigtige landsholdskampe, finaler eller lignende. Her er et tip: Der kan altid findes en lille tv-skærm i baglokalet, hvor man i ro og mag, sammen med køkkenpersonalet, kan se kampen. Jeg er jo nødt til at sidde klar på det nøjagtige klokkeslæt, for hvad er en

[ 10 ]

kamp værd, hvis jeg kender resultatet på forhånd? Ingenting. Det er et af tv-sportens klare karakteristika – den kan fange, og få os til skærmen nu. De mest sete sportstransmissioner er ofte med dansk deltagelse. I dette henseende har landsholdet i diverse sportsgrene, herunder specielt i fodbold og håndbold, altid haft en vigtig placering i det danske tv-landskab. Som et lille land indtager Danmark ofte ”underdog”-rollen, hvorfor glæden blot er endnu større, når danske atleter lykkes på internationalt plan. Professor Hans Bonde fra Idræt, Samfund og Individ argumenterer også for, at netop elitesporten er med til at skabe fællesskab og nationalfølelse, idet danske sejre fører til anerkendelse af Danmark som nation. Det er betragtninger, jeg tror, at de fleste danskere kan nikke genkendende til. Danske sportsudøvere på internationalt niveau, og i særdeleshed landsholdene, kan skabe en følelse af glæde


eller afmagt, alt efter resultatets udfald, der er svær at beskrive. Når atleterne lykkes, er det et ”vi”, der tales om – så har ”vi” vundet. Bare kig på Panama, hvis succesfulde kvalifikation til fodbold-VM fik præsidenten til at udråbe national helligdag, så borgerne kunne komme ud og fejre den historiske triumf. Jeg kender følelsen fra mig selv. Ofte har min familie og jeg været samlet om at se store sportsbegivenheder, hvilket har resulteret i, at min far har ligget på gulvet i ærgrelse, jeg har hoppet i sofaen, min søster har råbt af fjernsynet og min mor har kigget på os, som om vi var åndssvage. Det er en del af charmen. Sporten taler et universelt sprog. Sporten rummer evnen til at fange seere og skabe store følelser på tværs af generationer, køn og samfundslag. Jeg kan sidde tilbage med de samme følelser som min farmor på 88 år, og hvis jeg møder en på gaden, som jeg ikke har så meget til fælles med, vil jeg altid kunne spore snakken hen på landsholdene, for dette emne har de fleste en holdning til. Men i princippet er det jo egentligt ikke sportsgrenen, der er vigtig. Jeg har uden tvivl en forkærlighed for de mest eksponerede sportsgrene såsom fodbold, håndbold og badminton. Men når Danmark klarer sig godt i eksempelvis curling eller ishockey til vinter-OL, har jeg taget mig selv i, at jeg fanges af det, og derfor aktivt tilvælger det. Normalt har jeg ingen interesse i disse sportsgrene – jeg kender ikke engang reglerne. Hvorfor fanges jeg? Igen må det være den nationale følelse, der har en indvirkning, idet jeg drages af fortællingen om lille Danmark, der lykkes på den internationale scene.

Vi så det samme med kvindelandsholdet i fodbold, som godt nok opererer indenfor en populær sportsgren, men hvis eksponering i høj grad var drevet af resultaterne. Inden EM-slutrunden i 2017 var det ikke engang sikkert, at kvindernes kampe blev vist i fjernsynet, men da kvinderne nåede EM-finalen, var der i gennemsnit 1 mio. danskere, der fulgte med på DR1. Og jeg var en af dem. Dette må være et udtryk for, at atleternes internationale niveau samt selve medierne er med til at øge min interesse. Der er tale om en selvforstærkende effekt, hvor vores interesse medfører, at medierne ser en mulighed for flere seere, samtidig med at dækningen øger vores interesse for sporten. På den måde er sporten også et udtryk for en, til tider, ærgerlig medløbertendens, hvor vi udelukkende fanges, og derfor støtter, når der er positive resultater. Overordnet set vil der med stor sandsynlighed også være en del, der mener, de er fuldstændig ligeglade med sport med dansk deltagelse, hvortil kommentarer såsom ”de taber jo alligevel” falder i flæng. Jeg har uden tvivl sagt det samme, men jeg vil altid vende tilbage, fordi sporten rummer karakteristika, som jeg meget nødig vil undvære. Når der tændes for tv’et, og der er sport med dansk deltagelse, dannes der et centrum for spænding og store følelser, som er pakket ind i personlige fortællinger, der på sigt har potentialet til at blive til minder. Det sociale aspekt, i form af sportens brede appel, blandes med uforudsigeligheden, hvortil resultatet er spontane krammere, råb samt endeløs jubel og forløsning. Gør disse betragtninger mig til en håbløs sportsromantiker? Givetvis. Faktum er blot, at sporten har, og altid vil have, en speciel evne til at fange min interesse.

FOTO: DANIEL MIHAILESCU © SCANPIX

[ 11 ]


[ SPØRG REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

HVAD I MEDIEBILLEDET HAR FANGET DIG PÅ DET SENESTE? Tonje Kromann Nissen, Redaktør Jeg er generelt en sucker for de gode gamle 90’er serier, hvor mine guilty pleasures gang på gang er Friends, Sex and the City og Beverly Hills. På det seneste er jeg dog også blevet virkelig fanget af mere kontroversielle serier, såsom A Handmaid’s Tale, Mindhunter og The OA.

Simone Nørrebo Sørensen, Layouter Den nye sæson af Black Mirror har i meget høj grad fanget min interesse på det seneste. Jeg er vild med, at man kan se episoderne forskudt af hinanden - og ja, så er det bare et helt klart must-see!

Christina Smedegaard. Jensen, Fotograf I øjeblikket er det sæson for diverse awardshows, hvilket helt klart hitter hjemme hos mig. The Grammys, Golden Globes, SAG Awards og snart The Oscars bliver der brugt meget tid på. Her er selve awardaftenen højdepunktet, som tilbringes med godt selskab og vin. Optakten og kendskabet til de nominerede er dog for mig næsten lige så vigtigt, så de første 2 måneder af året har budt på mange nye indtryk af albums, film og serier.

[ 12 ]

Nynne Krogh Kiesbye, Redaktør Jeg har på det seneste været fanget af at følge med i de løbende offentliggørelser af programmer til den kommende festivalsæson. Hvor skal man hen for at kunne få sommerens bedste musikprogram? Vigtig research!

Cecilie Blaabjerg. Layouter Homeland er helt klart en af mine favoritserier, og den får mig altid til at se et afsnit mere end planlagt. Den er tankevækkende og vanvittigt spændende, og især CIAagenten Carrie Matthison gør serien helt suveræn. Jeg kan ikke vente med at blive fanget af den nye sæson.

Astrid Højmose Andersen, Korrekturlæser Royal eller ej - mediernes dækning af Prins Henriks død er ikke til at overse i disse dage. Det kritiske billede af en dårligt dansktalende mand, der ønskede at blive konge af Danmark, er i dag forvandlet til eventyret om Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Jeg er fascineret af mediernes magt ved portrætteringen og den massive dækning, hvor befolkningen gennem medierne kan følge med minut for minut.


Jonas Stenger Andersen, Skribent Foråret står for døren, og en lang række lækkerier følger. En af disse er den afgørende fase i Champions League, som igen i år har formået at fange min interesse. Hertil følger kolde øl, gode kammerater og creme de la creme indenfor fodbolden - altså opskriften på en succesfuld aften.

Emma Louise Jensen, skribent Broen på DR1 kører nu på fjerde og sidste sæson, men det gør den ikke mindre god. Sofia Helin spiller Saga helt og aldeles sublimt. Udover det gode skuespil er handlingen hårrejsende og mareridtsagtig uhyggelig - men på den gode måde - for man sidder klar igen næste søndag kl. 20.

Anna Katrine Guldbrandt Hansen, skribent Spil-apps er min bedste ven og værste fjende på samme tid. Alt fra Wordfeud til Candycrush stjæler min tid, uden at jeg overhovedet lægger mærke til det. Til gengæld er det formidabelt tidsfordriv, hvis man alligevel venter på bussen, eller forelæsningen er blevet for tør.

Mathias christensen. skribent Jeg har været optaget af den medierede fodboldverden, som følge af den turbulente transfertid tilbage i januar måned. Som en person, der nyder at se dansk fodbold, ser jeg frem til at opleve, hvorvidt de nye spillehandler får en indflydelse på topstriden til foråret.

Camilla Struck, skribent DR har fanget min opmærksomhed med en række programmer på dr.dk/tv, der berører temaer, man ellers ikke snakker meget om. Lige fra programserien Simona overlever til Mig og min pik/fisse, der bryder med tabuemner på hver deres måde. Så fedt og vildt vigtigt at se historier blive fortalt på en måde, hvor der ikke bliver lagt skjul på noget.

Sofie Skov Rømer, skribent Lige i tiden har det nye program Koden til kærlighed på DR3 vundet min opmærksomhed. Helt almindelige danskere er blevet matchet på baggrund af data og algoritmer. Det endegyldige spørgsmål hver onsdag er, hvorvidt kærligheden vil blomstre mellem de sammensatte matches. Det er utraditionelt, nytænkende og en god onsdagsbeskæftigelse.

Christian Beenfeldt Rothausen. skribent Skud ud til Togga. Et anderledes fodboldmanagerspil som kan downloades i App Store gratis. Her dyster mine venner og jeg hver uge mod hinanden om at have ugens bedst præsterende Premier League-spillere. Til alle som interesserer sig for engelsk fodbold og som er konkurrencelystne, er det en genial anderledes måde at samle vennerne omkring skærmen på. Kan varmt anbefales!

Hanna Szwebs, skribent Det kan være vildt frustrerende, når man er hjemme hos sine veninder og de alle har en pænere lejlighed end én selv. Pintrest og generelt boligindretningssider er derfor sider, der har fanget det meste af min opmærksomhed, og har fået mig til at steppe mit interiør-game op.

[ 13 ]


[ TEMA ]

TEKST: CAMILLA STRUCK, MEDIEVIDENSKAB, AU

GUIDE: SLIP FRI AF MOBILENS FANGENSKAB Bare rolig. Der findes flere som dig – ja faktisk en del. En hel generation som er tryllebundet og nærmest har solgt deres sjæl til deres mobiler. Alle får de et nervesammenbrud og er på randen mellem liv og død, i det sekund mobilens lille batteriikon skifter til den rødlige farve. Den røde farve som signalerer fare – fare for hvad der skal ske, når mobilen ikke har mere strøm. Det sekund mobilen går død for strøm, føles værre end et albuestød eller lilletåen mod sengestolpen. ARGH?#@*&%! Når man står i den her elendige situation, skal man – som man har lært af sin 3. klasses pædagog – tælle til 10. 10, 9, 8 – Sæt dig ned på en stol. 7, 6, 5 – Tag nogle dybe yoga-agtige indåndinger. 4, 3 – Find SAMSON-magasinet frem. 2, 1 – Følg verdens bedste og mest sarkastiske guide til at bryde ud af mobilens fangeskab.

Fordele ved at bryde ud af fangenskaben Det første og allervigtigste skridt mod bedring er naturligvis at gøre det klart over for dig selv, hvorfor du ønsker bedring. Hvis du er lidt i tvivl, har jeg her samlet en liste med fordele ved at slippe ud af mobilens fangenskab. Så sæt dig godt til rette og glem ulemperne for en stund. 1. Du undgår smittefare! Toiletbrætter eller mobilskærme er hip som hap i disse dage – begge ekstremt bakteriefyldte. FØJ siger jeg bare. 2. Du undgår risikoen for at få et epileptisk anfald! Kender vi ikke alle følelsen af at blive svimmel eller skidt tilpas, når vi åbner en story, hvor en fuldstændig hensynsløs person har lagt en boomerang op? Jeg selv bliver i hvert fald helt rundtosset ved tanken… 3. Du kan blive steril! Say what?! Ja det er rigtigt, at hvis du har din mobil i bukselommen tæt på din vajayjay eller dillertjavs, udsender din mobil sådan nogle mega-farlige super-skadelige stråler, som påvirker din krop. Eller det har jeg i hvert fald hørt… 4. Du slipper for konstant dårlig samvittighed over, at du ikke er helt så meget #helsefreak eller #fitnessguru som den stak Instagram-profiler, du stalker på daglig basis. Sig farvel til at sammenligne dig selv med umenneskelige krops- og skønhedsidealer i døgndrift. Jeg håber, at du har indset de risici, der følger med mobilbruget nu, og er klar til at tage næste skridt.

Forbliv fornuftig Det sværeste ved at komme ud af et misbrug (som vi alle ved), er at forblive clean. Ikke at falde tilbage i de gamle og dårlige vaner. Hvis du tager dig selv i at være hastigt på vej tilbage til genbrugspladsen, så skal du huske på de risici, som du nu er fritaget for. Husk at #slipmobilafhængigheden er lig med et sundt liv uden fare for sygdom, epileptiske anfald og dårligt selvværd – plus du øger dine muligheder for at få børn (hvis dét altså overhovedet er noget, du har lyst til). Og selvom jeg kun kan nævne fire fordele ved at bryde ud af mobilens fangenskab, er det absolut ikke ensbetydende med, at der ikke findes flere. Du får i hvert fald al mulig held og lykke herfra til at finde flere fordele og forblive clean! Jeg selv bliver nødt til at smutte nu. Skal lige tjekke min mobil som har vibreret urimeligt meget under tilblivelsen af denne guide. You know the drill: Først Instagram, så Facebook og slutteligt Snapchat – og så hele baduljen en gang til :-)))

[ 14 ]


Gør noget ved dit

problem

Så vidt – så godt! Tillykke med at du nu er nået til den afg kende-fase. Du sk ørende og måske al nu begynde at løs mest tand-udtræk rive dig fra dit kæres du skal starte så fry te eje. Og hvis du gt ej! Her kommer ikke lige ved, hvor no gle ide er til, hvordan du slip mobil har sat dig i: per ud af det fæng sel, din - Start med at gør noget drastisk. De t ka n ikk e ny tte noget at tage kommer du jo ingen små bitte musesk vegne vel? Du kan ridt, så for eksempel smide joke’s on me. Med din mobil i skralde nutidens fokus på spanden. Ej the aff ald ss ort eri ng må du hellere sm sen. ide den på genbrug splad- Omgiv dig med me nnesker som (liges om dig se lv) ikke ønsker at bru så ikke kender den ge tid på sin mobil race, så kan du alt . Hvis du id lægge et puslesp kan du jo vænne dig il eller læse en bog. til tanken om, at de Hvis alt går galt, t er su nd t at kede sig. Det din du var lille og endn e forældre altid sa u ikke ejede en sm gde, da artphone. Husk at sige til dig selv: ”Jeg bruger nu 6-8 tim er om dagen på at stirre okay.” ud i den blå luft, og det er - Få folk med på din gode uafhængigh ed s-b ølg e! Fo rsøg at få folk til at det bliver nemmere lægge mobilen væ for dig selv (tænk k så altid på dig selv btw fest: Alle lægger de ). Prøv den her selsk res mobiler med sk absleg til næste ær me n ne da d ovenpå hinande første, som tager n i en bunke på bo sin mobil, har tabt rdet. Den og skal bunde 5 lite den måde er du et r øl (ligesom de gø forbillede for #slip r på Guldhornene). mo På bil afh æn gig heden OG så er de dokumentere, når r en sidebonus. Ing du senere stikker tungen i halsen på en kan Lars-Peter, som er 5 år yngre end dig selv.

Erkendelsesfasen

ILLUSTRATION: JULIE RENEE JENSEN

at du har et problem. sige, du skal erkende, endelsesfasen. Det vil erk til t nåe d me n så er det fordi, at her Vi er ikke er et problem. Me at mobilafhængighed ne, me ske må e vom det lige umidvill sel Nogle altså et problem, og denne fase. For det er til t nåe er e mende, når man ikk æm nu skr de end alvorligt og virkelig ret tisk fak det er så joke, l til Donald Trumps delbart virker som en medieverdenens paralle om mig der min igt øvr ti tænker over det. Hvilke . job blem – og det ved ent præsid me, at man har et pro re rigtig svært at indrøm væ t god kan det er okay.” Jo flere det n og NÅ, me afhængig af min mobil, er g ”Je v: sel dig til det e sig at sige til dig selv, at jeg godt. Men prøv at tanken. Bliv ved med til dig du r nne væ , er re me hvor du har ro i sindet gange du siger det, jo Zen-lignende tilstand, en nå du vil en ånd erh Hvilket er helt okay – er en helt fair sag. Eft r, at du har et problem. ove r kla g ndi stæ fuld p og i harmoni med din kro B-) stadig ønsker bedring du at e ikk nu en lidt anden m gle men asen, selvom det er i aring med erkendelsesf erf å ogs jeg har problem, hvis det ligt mit e Person havde kunnet erkend vist om, at jeg aldrig rbe ove er Jeg min pizza, og det er . på ade boldg v: ”Jeg elsker ananas sel mig til de sag en aft r ikke var fordi, at jeg hve y.” oka

[ 15 ]


[ MIG OG MINE MEDIER ]

MIG OG MINE MEDIER Medierne er i dag blevet en så essentiel del af vores hverdag, at vi alle dagligt benytter dem i en eller anden udstrækning. Hvordan vi bruger medierne er dog meget forskelligt, og vores medievaner kan sige meget om vores personlighed, adfærd og interesser. Ser man bort fra de gængse trends i form af serier, bøger eller podcasts, vi alle oplever at blive fanget af, er medievaner lige så unikke og individuelle som vores håndskrift eller fingeraftryk. Også derfor er det mere interessant end nogensinde før at undersøge, hvordan vi hver især benytter dem. I denne udgivelse af SAMSON har vi i Mig og mine medier spurgt ind til de tre mediepersonligheder Esben Bjerres, Nikolaj Daugbergs og Nikolaj Sonnes medievaner. De er alle tre oplægsholdere til dette års Sams Seminar d. 17. marts, hvor de vil uddybe deres egne personlige erfaringer inden for medieområdet samt deres tanker om temaet Når medier fanger. Vi har fanget dem inden seminaret, så du også kan blive klogere på og finde inspiration i, hvordan en radiovært, programredaktør eller en gadget-ekspert bruger medierne både i deres privatliv og på deres arbejdsplads.

[ 16 ]


ESBEN BJERRE OM ESBEN Esben Bjerre er uddannet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og blev i 2009 ansat hos Danmarks Radio. Her har han blandt andet arbejdet på Radioavisen og DR2 Deadline. I 2012 blev han sammen med Peter Falktoft vært på P3’s radioprogram, Monte Carlo, der var med til at gøre duoen kendt for deres skarpe og satiriske fremstilling af samfundet. Esben har sidenhen lavet flere både radio- og tv-programmer sammen med Peter Falktoft, men efter fire år hos DR valgte de to at starte deres eget firma. I dag er de selvstændige iværksættere, men laver stadig radio i form af den ugentlige podcast Her går det godt.

LIGE NU LYTTER JEG TIL… Soundtracket fra Netflix-serien The End of the F***ing World. Det er en skøn blanding af sange fra dengang, verden var lidt mere simpel og i sort/hvid. HVORDAN BRUGER JEG DE SOCIALE MEDIER I MIN HVERDAG? Jeg scroller, liker og sender en dm. Men jeg bruger dem aldrig til at kommentere artikler eller debattere. Jeg bliver simpelthen vanvittig af, hvor latterlige folk kan være på nettet. Derudover fungerer Instagram også som en professionel platform for mig, idet det er her, jeg kan komme i kontakt med brugerne af vores programmer. LIGE NU KLIKKER JEG IND PÅ… Som i lige lige nu? For så sidder jeg og klikker mig ind på leasingpriser for en Range Rover. Hvis der tænkes mere generelt, så klikker jeg mig rundt mellem pol.dk, dr.dk, b.dk, uncrate.com og nyt.com, hvis det går rigtig vildt for sig! LIGE NU LÆSER JEG… Desværre ikke noget. Og det er min evige skam i livet. Jeg ville virkelig ønske, at jeg var typen, der konstant var i gang med tre-fire bøger, men jeg må indrømme at jeg er alt for dårlig til at få det gjort. Jeg har dog tænkt mig at rapse min kærestes bog Bullshit, som vandt Cavlingprisen i år, da den jo så må være god. LIGE NU SER JEG… Broen! Men den er cirka 25 % for uhyggelig til mig. Derudover ser jeg hver morgen gårsdagens afsnit af The Late Show med Stephen Colbert og ugens afsnit af Last Week Tonight.

FOTO: PRESSEFOTO

[ 17 ]


[ MIG OG MINE MEDIER ]

NIKOLAJ DAUGBERG LIGE NU LYTTER JEG TIL… For tiden lytter jeg meget til David Bowies Honky Dory og Nikolaj Nørlunds Vila. HVORDAN BRUGER JEG DE SOCIALE MEDIER I MIN HVERDAG? Jeg tilstræber mig efter at bruge de sociale medier mindst muligt i min hverdag. Da jeg har et arbejde, der i den grad beskæftiger sig med medier, så forsøger jeg omvendt at være mest muligt offline og analog, når jeg så har fri. Så føler jeg, at jeg kan være mere nærværende derhjemme. LIGE NU KLIKKER JEG IND PÅ… Jeg holder mig som regel altid opdateret på diverse danske nyhedssites, hvor jeg primært for tiden klikker mig ind på politiken.dk og tv2.dk. Og så kan man nok ikke komme uden om Facebook, som jeg da også til tider klikker mig ind på. LIGE NU LÆSER JEG… Jeg læser i øjeblikket Infostorms: How to Take Information Punches and Save Democracy af Vincent F. Hendricks og Pelle G. Hansen. Bogen giver et kritisk blik på nutidens informationssamfund og diskuterer, hvorvidt vi som borgere som følge heraf egentlig bliver mere oplyste og informerede – meget interessant læsning! LIGE NU SER JEG… Masser af godt gammeldags lineært TV! Jeg ser dog primært de mange dokumentarer på TV2 og DR.

OM NIKOLAJ Nikolaj Daugberg er cand.mag. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, hvor han også har arbejdet som ekstern lektor. Siden har han beskæftiget sig med næsten alt indenfor fakta-tv, og han er i dag en af branchens mest erfarne producenter af fakta-programmer. Nikolaj har blandt andet arbejdet som producent, redaktionschef, tilrettelægger og postproducer for de store danske produktionsselskaber Nordisk Film TV, Eyeworks, Koncern, STV og TvPeople. Siden 2015 har Nikolaj været programredaktør på TV2, hvor han blandt andet har været redaktør på de populære udsendelser Kurs mod fjerne kyster og Korpset. F O T O:

[ 18 ]

T V2


NIKOLAJ SONNE OM NIKOLAJ Nikolaj Sonne blev uddannet journalist ved Syddansk Universitet i 2003, og arbejder til dagligt på Danmarks Radio. Siden 2009 har Nikolaj været kendt som værten på tech-programmet So ein Ding på DR. Tidligere arbejdede Nikolaj som journalist og redaktør på gadgetmagasinet GEAR, hvor han ligeledes var vært for Gear-TV, der var magasinets netprogram. Nikolaj har altid beskæftiget sig med IT og med sin meget ærlige og personlige måde at formidle på, har han igennem medierne gjort os klogere på de nyeste trends og udviklingen indenfor blandt andet teknologien.

FO TO: JO

MO HEI

P

LIGE NU LYTTER JEG TIL… Daydream in Blue via Spotify. Jeg lytter til det gennem en netværkshøjttaler, der står på mit skrivebord på arbejdet. HVORDAN BRUGER JEG DE SOCIALE MEDIER I MIN HVERDAG? Jeg tweeter i ny og næ, når jeg synes, jeg har noget sjovt eller interessant at bidrage til pipperiet med. Og så har jeg postet præcis 32 gange på Instagram - siden 2013, så det er vel sjirka to gange i kvartalet. Facebook poster jeg stort set ikke på. Jeg prøver at udsulte dyret ved i hvert fald ikke at spytte mere data i kassen end højst nødvendigt. Med hensyn til mit brug af sociale medier, så tjekker jeg pipper en-to-tre gange om dagen. Facebook og Instagram tjekker jeg måske 1-2 gange om ugen. LIGE NU KLIKKER JEG IND PÅ… … en mail fra Mediemagasinet Samson! Og så en artikel på Gizmodo.com om Ai, der gør det vanvittigt let at bytte rundt på folks ansigter i videoer. Som om at fake news ikke var slemt nok! LIGE NU LÆSER JEG… Jonathan Taplins Move Fast and Break Things. Jeg interviewede ham forleden og havde kun forinden skimmet bogen til forberedelse. Men nu læser jeg den. Og den er meget deprimerende og handler om, at Facebook, Google og Amazon fører an i en overvågningskapitalisme, der er farligt for vores demokrati. LIGE NU SER JEG… Ind i min skærm på skrivebordet. Men det sidste jeg så-så var en YouTube-video med en af høvdingerne fra Deepmind.com (verdensmestre i Ai og ejet af Google). I videoen gennemgik han, hvordan de byggede maskinen, der tævede verdensmesteren i Go.

[ 19 ]


[ TEMA ]

TEKST: SOFIE SKOV RØMER OG EMMA LOUISE JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

“Vi vil inspirere og kaste vores krop i puljen” Mange - især unge kvinder - bliver fanget i de sociale mediers store net, hvor man dyrker ét ‘perfekt kropsideal’. Det er svært at slippe ud af nettet, når man først er blevet fanget af medierne og det kropsideal, som de dyrker. På eksempelvis Instagram bliver man dagligt mødt af polerede billeder i et æstetisk univers. Billederne repræsenterer et visuelt udpluk af vores fysiske verden, der ofte bare er et glimt af hele sandheden. I løbet af de seneste år er der opstået en modbølge til de perfekte kropsidealer på især Instagram. Her deler kvinder deres kroppe som de er, og er ikke bange for at vise både de gode og mindre gode sider af hverdagen. Vi har taget en snak med @femmeemilie og @sofielafille om præstationssamfund, kropsidealer og modeindustrien.

S

amfundet har dikteret kulturen om kropsi-

dealer i mange år, og det er der en gruppe mennesker, der ønsker at ændre på. Der er med tiden sket en udvikling af opslagene på de sociale medier. Instagrams feed bliver mere og mere nuanceret og uredigeret, og nøgenhed og kaotiske billeder vinder indpas blandt de opstillede og æstetiske billeder. Emilie Knudsen og Sofie Jensen har sammen en fælles blog, der hedder sofieemilie. dk. Foruden det, har de også hver deres Instagramprofil, hvor de er mest kendte som @femmeemilie og @sofielafille. Her poster de ærlige billeder uden nogen form for filter. Det velkendte Det er svært ikke at lade sig påvirke af perfekte træningsbilleder på Instagram, tynde modeller i blade og bloggere som tager på ferie i tide og utide.

[ 20 ]

Med fremvæksten af de sociale medier er mobilen blev en naturlig forlængelse af armen, og mediernes store net er derfor næsten umuligt at komme ud af. Selvom medierne har fanget mange, så ved vi jo alle godt, at mange af de her perfekte Instragram-profiler med garanti ikke er på ferie hver anden uge og laver acai bowl hver dag. Hvorfor tror vi så, at det er hele sandheden? Emilie mener, at mange tiltrækkes af det velkendte, da det er trygt. “Så når vi ser billeder, hvor der er kontrol, hvor tingene er sat i velkendte systemer, eksempelvis et madbillede, hvor der står to latte og en anrettet avocadomad. Der er system. Der er orden. Der er ikke kaos.” Emilie uddyber det med, at rent psykologisk så trives vi godt med, når noget er i systemer, er velkendt og er under kontrol. “Så jeg tror, at det der fanger folk, der liker de her typisk polerede billeder, er, at der er noget velkendt i det.”


Man slår sig fast på, at der kun er én sandhed. At man tror, sådan her er succes “God nok?” Opgøret med præstationssamfundet og idealerne har været længe undervejs for både Emilie og Sofie, som hver især har været påvirket af det idealbillede, reklamer og magasiner har dyrket i mange år. Sofie forklarer, at de begge to har haft en følelse af at være forkerte. “Jeg har især haft den rigtig meget og været påvirket udefra af reklamer, film og medier, som blev præsenteret for mig. Så har jeg kigget ned af mig selv og tænkt: Jeg er jo ikke sådan der, så må der jo være noget galt med mig, hvis jeg faktisk går og synes, at jeg er rigtig nice og helt vildt dejlig.” Emilie er enig og forklarer konsekvensen af de polerede billeder på Instagram. “Man slår sig fast på, at der kun er én sandhed. At man tror, sådan her er succes.” Udover at man lægger sig fast på den ene sandhed, så fremhæver Emilie også en anden konsekvens. “Vi har jo sådan et præstationssamfund, hvor det er i kraft af vores udseende, vores handlinger, de ressourcer vi har, vores uddannelser, vores jobs - det er det, vi bygger vores identitet op omkring. Der er jo alt muligt, som man skal leve op til. Det er derfor, man kan føle, at man har lidt travlt, fordi der er mange ting, man skal og bør.” Modbølgen Sofie og Emilie har i fællesskab opgivet de polerede billeder. Gennem dansevideoer, nøgenhed og ærlige

indslag dyrker de selvkærligheden og dét at turde være det hele. For dem var det især twerking, der blev startknappen. “Jeg er altid blevet mødt af - altså i hele vores samfund - at man skal være tynd og stram og danse latin og standard danse, hvor det jo er kvinden, der bliver ført og gør sig til,” siger Sofie og fortsætter: “Pludselig kom der bare en danseform, som var i ét med min indre kerne. Nu kunne jeg pludselig få lov til at danse det, så det var så befriende for mig at få fat på.” For Emilie var dansen også en inspirationskilde og motivationsfaktor til at gøre op med præstationssamfundet. Førhen følte hun, at hendes system ikke var i balance. “Jeg blev syg af at skulle præstere. Træt, ked af det og småsløj. For mig handlede det om, at jeg mærkede i min krop, at der var noget, der gjorde mig glad - det kom, da jeg begyndte at danse og twerke.” Dansen og den ærlige fremtoning har langsomt vundet indpas på de sociale medier, og flere og flere har efterhånden fået mod til at gøre Sofie og Emilie kunsten efter - at give et alternativ til de glansbilleder, som medierne kan skabe en illusion af. Men for mange kan det være enormt grænseoverskridende at afvige fra de idealer, man er vant til at blive præsenteret for. For Sofie og Emilie handlede det om at turde tage lederskab over sin egen lykke. Emilie forklarer: ”Det er faktisk skide svært at gå ud og stå enormt meget i sit eget lys. Det, som mange melder ind på er, at vi tager det ned på et plan, hvor vi siger, at her kan alle være med.” Sofie og Emilies dansevideoer på Instagram er en invitation til at danse med, men tempoet skal være helt efter eget ønske. “Vi har alle sammen adgang til en musikafspiller, og der er plads i stuen til at kunne bevæge sig lidt. Det handler om at tage det ned på et plan og have en intention.

Om femmeemilie og sofielafille Emilie Knudsen (@femmeemilie) er 29 år og startede sammen med 28-årige Sofie Jensen (@sofielafille) sofieemilie.dk i 2017 og har siden da oplevet rigtig stor tilslutning. Især på hver deres profiler, hvor de er blevet hyldet for deres ærlighed og umiddelbare billeder og videoer. Udover at være Instagrammere og bloggere har Emilie og Sofie også foredragsholdere, danseundervisere, youtubere og forfattere på CV’et.

ILLUSTRATIONER: EMILIE KNUDSEN

[ 21 ]


[ TEMA FORTSAT ]

For mig er det meningen. Jeg har omsider fundet min hylde. For mig er der no way back. Starte en tanke, starte med en lyst og en idé om, at der er noget andet, man gerne vil.” For både Sofie og Emilie er intentionen bag Instagram-profilerne at vise medieuniverset noget forskelligt. At inspirere andre til at forstå, at vi er lige, som vi skal være. For dem handler det ikke om at opnå en titel som forbillede eller idol: “Vores formål er ikke at være forbilleder eller idoler eller noget, man skal bestræbe sig efter. Men at inspirere og kaste vores krop i puljen så man kan møde noget forskelligt,” forklarer Sofie. Emilie tilføjer: “For man kan også sige, det her med at sige forbilleder og idoler, det er lidt den her med, at det her er idealet. Det er det her, som vi skal tilstræbe, fordi sådan fungerer det jo tit med idoler og forbilleder.” Kilden til det hele Når vi spørger, hvad Emilie og Sofie får ud af det, fremhæver de begge to én bestemt ting. “For mig er det meningen. Jeg har omsider fundet min hylde. For mig er der no way back. Det her er min levevej, og det er det her, mit hjerte har kaldt på, siden jeg var barn - jeg vidste det bare ikke,” siger Emilie og Sofie supplerer: “For mig giver det helt vildt meget mening, fordi jeg er mig.” De fremhæver altså begge den positive side af at kaste deres krop i puljen, som de så fint

[ 22 ]

selv siger. Men hvorfor dyrker medierne og især modeindustrien så det her ene ‘perfekte kropsideal’ og ikke mindst, hvorfor virker det? Det korte og præcise svar er penge og frygt. “Det er jo vigtigt at forstå, at meget af det salg som bliver genereret inden for modeindustrien, er spundet op på frygt. Hvem vil ikke gerne elskes? Hvem vil ikke gerne accepteres?,” siger Emilie, som fremhæver, at det er en taktik, som bruges overalt. “Frygt sælger jo rigtig meget. Hvis du lægger mærke til reklamer for forsikringsselskaber eller alarmsystemer. Det handler om: Du vil jo ikke have indbrud vel? Eller tænk nu hvis det går galt, så skal du være forsikret. Så frygt sælger, og sådan gælder det også inden for modeindustrien.” Det paradoksale er bare, at vi har skabt vores egne problemer. Kilden til hele problematikken er vores samfund, som fodrer os med tanker om et bestemt kropsideal. Vi er selv med til at kaste mediernes net ud gang på gang, når vi bidrager til at opretholde den perfekte og polerede facade på Instagram. “Modeindustrien er bundet op på, at der er nogle mennesker, som går rundt og har det dårlig med sig selv - eller får det dårligt med sig selv, for vi bliver jo ikke født med, at vi har det skidt med os selv,” afslutter Emilie. Men hvis flere som Emilie og Sofie kommer til, bliver dette måske ikke tilfældet.


FO TOS

: INS TA

GR A M @

FEMMEE

MIL IE &

@ SOFIEL

A FILL E

[ 23 ]


[ ON/OFF LISTEN]

TEKST: REDAKTIONEN

ON Too Good to go! Appen er ikke ny, men man bliver så glad, når man både kan afhjælpe madspild og få mad til SU-venlige priser.

Ny sæson af Black Mirror! Har du endnu ikke set eller hørt om denne serie, så er du seriøst in for a treat. Seriens afsnit kan ses uafhængigt af hinanden, og vi kan slet ikke få hænderne ned over, hvor fed denne sci-fi serie er! Hvert afsnit er unikt og giver meget stof til eftertanke. Fuldstændig fantastisk og helt klart anbefalelsesværdig.

Champions League går ind i sin afgørende fase! Champions League er for visse af SAMSONs medlemmer årets fjernsynsmæssige højdepunkt, og de mange timers fodbold på skærmen er et evigt ON-punkt.

#wokecharlotte! Instagramprofilen @everyoutfitonsatc har lavet hashtagget #wokecharlotte, hvor de på en vittig måde laver om på citater fra Sex and the City for at gøre dem mere nutidige og politisk korrekte! Det er virkelig god underholdning og alt for godt fundet på!

Room for digital breaks! At koble fra og lade telefonen, computeren og fjernsynet være slukket kan være svært. Men ikke desto mindre er det at kunne være til stede i nuet og opgive skærmtiden for en stund et klart ON, som alle bør prøve.

[ 24 ]


Snapchats nye format! Det virker både mere uoverskueligt og mindre funktionelt end det forrige. Hvorfor har man gjort det? Det virker som en fejlbeslutning, vi helt klart ikke støtter op omkring.

Antikvitets- og genbrugsprogrammer! Den lange liste af antikvitets- og genbrugsprogrammer på DR. Har vi virkelig brug for både AntikQuizzen, Fra yt til nyt og Skattejægerne på én og samme tid? Og hvor meget public service er det reelt? Vi på SAMSON-redaktionen er ikke fans.

Lange selfie-videoer på sociale medier! De uendeligt lange videoer optaget med selfie-kameraet, som folk poster på både Instagram og Snapchats storyfunktion. Intet liv er så spændende, at vi har behov for at høre om det i ti minutter ad gangen ti gange om dagen.

ChriChriTV! Vi tager hatten af for Christiane Schaumburg-Müller og hendes iværksættergen, men hvad sker der for hendes TV-kanal Chri Chri TV? Ingen kan udtale det, og programmerne er ret overfladiske og uinteressante.

OFF [ 25 ]


[PROTEKTORKLUMME]

TEKST: TONJE KROMAN NISSEN , MEDIEVIDENSKAB, AU

”Der er intet i vejen med at lade sig fange” – Stig Hjarvard om fængende medier Forsker og professor Stig Hjarvard har igennem sin lange karriere arbejdet med forholdet mellem samfund, kultur og medier. Han er i dag ansat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, men har tidligere arbejdet som professor i journalistik ved Roskilde Universitet og forskningsadjunkt og lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Stig er derudover forfatter eller redaktør til en række publikationer, hvor han gør os alle klogere på medialisering i det globale moderne samfund. Med næsten 25-års erfaring inden for medievidenskab og journalistik ved Stig Hjarvard om nogen, hvordan medierne kan fange os. Han er protektor for SAMS, og vi har derfor spurgt ind til hans syn på fængende medier, og hvad han mener, ordet i sin bedste og værste forstand kan betyde for samfundet og for os som mediebrugere.

DER ER INTET I VEJEN MED AT LADE SIG FANGE, OG VI SKAL BARE VÆRE GLADE FOR, AT DER OGSÅ FINDES FÆNGENDE FORTÆLLINGER

[ 26 ]


I dit arbejde som medieforsker har du oplevet, hvordan medierne kan fange. Hvilke begivenheder eller fænomener er ud fra din erfaring nogle af de mest fængende i vores samfund? Ud fra min erfaring er der to typer mediebegivenheder, som fænger mest i samfundet. Den ene er de nationale begivenheder, hvor vi i et land forsamles som publikum til en bestemt begivenhed, eksempelvis ved store sportsbegivenheder. Det kan altså være store begivenheder af national betydning, men det kan også referere til den anden type, hvor medierne fanger og spiller en vigtig rolle i at formidle store skelsættende begivenheder på globalt plan. Hvad end det drejer sig om Murens fald, 9/11 eller tilsvarende, så er der hos hver generation nogle mediebegivenheder, som falder ud som de mest centrale og som har fanget os mest. De mest fængende medier opstår, når medierne på en og samme tid bliver øjenvidner og medskabende i fortællingerne om store historiske forandringer i samfundet.

"De mest fængende medier opstår, når medierne på en og samme tid bliver øjenvidner og medskabende i fortællingerne om store historiske forandringer i samfundet" Udover de ekstraordinære begivenheder, hvordan appellerer medierne også til vores hverdagsliv, og hvad gør, at vi som mediebrugere så let kan blive fanget? Når det handler om hverdagens mediebrug, så er medier og ikke mindst mobile medier blevet en så integreret del af vores liv, at de er blevet en form for sociale redskaber, vi bruger for at få hverdagslivet til at fungere. I den sammenhæng er det klart, at medierne fanger vores opmærksomhed, fordi de hele tiden er dem, som bringer os i kontakt med omverdenen. Hverdagens mediebrug har således en anden måde at fange vores opmærksomhed på, og i bund og grund handler det om, at vi hele tiden vil orientere os i sociale fællesskaber. I en mere negativ udgave er det også det, vi refererer til som The fear of missing out ¬– ”FOMO” – at vi er bange for at gå glip af

sociale samværssituationer, hvis vi ikke hele tiden har øje på mobilen eller på iPaden. ’Når medier fanger’ får ofte en negativ klang i daglig tale. Mener du, at fængende medier kun er en negativ ting, eller har de fængende medier også et positivt potentiale i vores samfund? Jeg tror, at den måde, vi bruger vores opmærksomhed på, kan være både produktiv eller uproduktiv. Det, at medierne er i stand til at fange os ved at give os fængende fortællinger enten af fiktiv karakter eller af virkelig karakter, er i sig selv ikke problematisk. Medierne kan fænge, også på mange positive måder men det, der selvfølgelig er dilemmaet, er, hvis de fanger vores opmærksomhed på en social uproduktiv måde – altså, hvis vi bliver for afhængige af medierne i den forstand, at vores arbejde, samvær eller omgivelser forstyrres af, at vi hele tiden har en del af vores opmærksomhed parkeret et andet sted. Hvis vi eksempelvis ikke kan fungere som gode studerende, forældre eller medarbejdere, så er det jo et problem, hvis vi hele tiden lader os aflede af medierne. I dag har vi fået så udbredt en teknologi, at vi i princippet har kontaktmulighed til alt og alle, uanset hvor vi befinder os i verden. Disse nye muligheder skal vi til at lære at håndtere på en måde, sådan at vi stadig kan benytte medierne, uden at de virker for forstyrrende. Som mediebruger er det essentielt, at man forholder sig kritisk til medierne og ikke blot ”lader sig fange” af deres formidling af virkeligheden. Hvad er dit bedste råd til alle os mediestuderende, der dagligt beskæftiger os med medier? Der er intet i vejen med at lade sig fange, og vi skal bare være glade for, at der også findes fængende fortællinger. Vi skal samtidig være kritiske og ikke mindst lære at udøve kildekritik. Man kan udøve kildekritikken ved at sørge for at bruge flere kilder i sin dagligdag, så man ikke baserer sin viden blot på én kilde, uanset om det handler om politik, æstetik eller økonomiske forhold. Flere kilder om et emne er godt, men samtidig kan man ikke være kritisk uden selv at vide noget. For at kunne forholde sig kritisk i nutidens mediebillede, skal man også vide noget om de forhold, som medierne informerer og fortæller om. Viden om medier er ikke i sig selv nok. Mit bedste råd er derfor at nyde mediernes fængende potentiale,

[ 27 ]


[ TEMA ]

TEKST: TONJE KROMANN NISSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

R E V N E I

[ 28 ]

S K C I L C F A N DE


K

onkurrencen om at fange folks opmærksomhed er større end nogensinde før og som følge heraf, har vi på internettet i de seneste år været vidne til det såkaldte clickbait-fænomen, hvor fængende og misvisende overskrifter har til formål at tiltrække læsernes opmærksomhed. Overskrifter som ”klik her og du vil ikke fortryde det!”, ”WOW - Klik her og se det vildeste nogensinde!” eller ”du gætter aldrig, hvad han/hun gjorde!” dominerer i dag især på de sociale medier, hvor ønsket om clicks snarere er reglen end undtagelsen. Med en clickbait-industri der fortsat er i vækst, kan det være svært at forstå, at et fænomen, der er så udbredt og velkendt blandt nutidens mediebrugere, samtidig kan være så utrolig effektivt. Men hvordan kan det være, at clickbait virker så godt, at vi oftest smider vores rationalitet væk i håbet om at få tilfredsstillet vores nysgerrighed? Og hvilke konsekvenser kan det i sidste ende have for de sociale medier, at vi som mediebrugere ikke er kritiske nok overfor det, vi klikker os ind på? Clickbait og yellow journalism Selvom ordet clickbait kun har floreret på internettet de seneste år, daterer det journalistiske virkemiddel helt tilbage fra de trykte mediers 19. århundrede. Her blev begrebet yellow journalism kendt som den teknik, hvor journalister igennem misledende og overdramatiserende overskrifter forsøgte at manipulere læserne. Clickbait-fænomenet er således ikke nyt, da journalister altid har benyttet manipulerede overskrifter samt billeder til at lokke flest mulige til at kigge nærmere på netop deres tekst. Clickbait er altså blot en udvidet version af en meget gammel teknik, men den har dog vist at udfolde sig særligt godt på internettet, hvor clicks er altafgørende for at overleve. Lektor og ph.d. Kenneth Reinecke Hansen samt lektor og ph.d. Jonas Nygaard Blom har sammen forsket i clickbait-fænomenet. De fortæller, at clickbait-tendensen især bruges hos de kommercielle og tabloide medier, der økonomisk altid har været afhængige af at sælge deres historier til folket. Forskerparret har igennem mange år undersøgt danske mediers brug af clickbait, hvor de er kommet frem til, at det kommercielle medie BT er det medie med flest tomme referencer, der udgør kernen af clickbait. Modsat er Børsen og DR de danske medier, som bruger færrest clickbait-virkemidler. Kenneth Reinecke Hansen understreger dog, at alle nyhedsmedier benytter sig af clickbait, da alle har et eller andet ønske om at få likes. Som følge af en øget konkurrence blandt de store nyhedsmedier har virkemidlet nemlig udvidet sig så meget, at vi også ser clickbait i ikke-kommercielle sammenhænge. Dette ses blandt andet ved danske licensfinansierede medier, såsom TV2 og ligeledes DR, der også er nød-

saget til at bruge clickbait-elementer for at fastholde så mange læsere som muligt og bibeholde deres ret til licensstøtte. Kenneth uddyber denne pointe ved at sige: ”For kommercielle medier er clicks jo det, der giver annoncekroner, men under alle omstændigheder så er clicks godt for alle journalister, da det jo betyder ”læst””. Ønsket om clicks er altså i dag gældende for såvel kommercielle som ikke-kommercielle medier, da intet medie kan overleve uden at tiltrække sig gamle såvel som nye læsere. Det er altså ikke længere en overraskelse at opleve clickbait i nutidens nyhedsbillede og især på de sociale medier, men hvordan kan det være, at clickbait fortsat bare virker SÅ godt?

For kommercielle medier er clicks jo det, der giver annoncekroner, men under alle omstændigheder så er clicks godt for alle journalister, da det jo betyder ”læst”

Underholdning frem for information Flere medieforskere har igennem tiden undersøgt clickbait ud fra stilistiske virkemidler for at finde frem til, hvorfor en overskrifts stilistiske opbygning kan have så stor effekt på, om vi som læsere klikker os ind på siden eller ej. Kenneth Reinecke Hansen og Jonas Nygaard Blom har i deres undersøgelser måttet konkludere, at journalisternes stilistiske greb snarere har til formål at underholde og bevæge end at informere. Kenneth understreger, at dette virkemiddel især skabes igennem referencer, der skaber spænding ved at tilbageholde information. Det tyder altså på, at man igennem de stilistiske greb kan se tydelige til- og fravalg fra journalistens side, som udelukkende har til formål at få så mange clicks og fange så mange læsere som muligt. Forskere fra Yahoo-laboratoriet i Californien har ligeledes undersøgt clickbait-fænomenet og har defineret otte typer af clickbait i overskrifter, som vi som mediebrugere kan møde ude i den store verden af clicks. De mest benyttede heri er brugen af overdrivelse, som refererer til titler, der overdriver artiklens indhold for at tiltrække opmærksomheden. Et andet meget brugt virkemiddel kalder de for Teasing, hvor journalister bevidst udelader information i titlen for at opbygge en nysgerrighed hos læserne. Et virkemiddel som kan ses i alle typer af clickbait refererer til, når overskrifter har et overforbrug af store bogstaver eller dramatiserende tegnsætning. Her ses det i dag, hvordan emojis ligeledes på de sociale medier er med til at forstærke denne effekt, da en emoji i højere grad kan appellere til en bestemt reaktion hos læseren. Et sidste virkemiddel, som også ses hyppigt på de sociale medier, er en type af grafisk clickbait, hvor

[ 29 ]


[ TEMA FORTSAT ]

Det kan være kritisabelt, at medier udelader vigtig information, men det er næppe et demokratisk problem, da vi jo som læsere faktisk får en form for viden ved at klikke os ind på artiklen. Og derudover har vi jo altid et valg. Vi kan klikke eller lade være. grafisk forstyrrende eller ligefrem urealistisk, hvilket øger læserens lyst til at klikke sig videre ind på siden. De fire sidste typer af clickbait refererer til brugen af upassende/vulgære ord, brugen af ”lokkemad”, hvor det implicerede i overskriften slet ikke findes i artiklen, tvetydighed i overskrifterne, som kan virke uklare eller forvirrende eller faktuelt ukorrekte overskrifter, hvor der refereres til en helt igennem falsk påstand. De to danske lektorer, Kenneth Reinecke Hansen og Jonas Nygaard Blom, har lavet en lignende stilistisk undersøgelse, hvor de understreger vigtigheden i en overskrifts blikfang: ”Eyeattack-undersøgelser, der måler øjets bevægelse under læsning, har nemlig vist, at mange læsere scanner rubrikkerne på nettet. Det første ord er derfor vigtigt, da opmærksomheden hurtigt daler”, pointerer de i en af deres artikler. Et andet vigtigt stilistisk virkemiddel er patosladede ord, der appellerer til læserens følelser. En sådan patosappel gør, at sensationsværdien er i fokus fra start, mens nyhedsindholdet står mere i baggrunden. I nutidens mediebillede hvor clicks er altafgørende for at overleve, ser vi altså en tendens, hvor underholdning kommer før information, og sensation kommer før nyheder. Men hvis nyhedsmedierne i dag tenderer til at tilbageholde vigtig information, er det så ikke et brud på de egentlige journalistiske retningslinjer, og er clickbait således måske med til at udfordre demokratiet på de sociale medier?

"En overskrift kan således sagtens være misvisende eller forvirrende at forstå, men det er den jo ikke nødvendigvis, når man har læst resten af artiklen" Vi kan klikke eller lade være Clickbait er i mange sammenhænge blevet diskuteret ud fra et demokratisk og journalistisk synspunkt, hvor tendensen især kritiseres for at svække journalistens eller mediets etos og i nogle tilfælde ligefrem forføre og snyderne læserne. Kenneth Reinecke Hansen og Jonas Nygaard Blom udtaler i forbindelse med dette, at man jo i alle sammenhænge skal være opmærksom på, at en rubrik umuligt kan fortælle hele historien. En rubrik, hvad end den indeholder clickbait

[ 30 ]

eller ej, har altså en dobbeltfunktion, da den både er en tekst for sig, men også en del af en tekst. En overskrift kan således sagtens være misvisende eller forvirrende at forstå, men det er den jo ikke nødvendigvis, når man har læst resten af artiklen. Clickbait-fænomenet forstærkes og læserens ræsonnement svækkes dog ved, at mange læsere netop blot scanner rubrikkerne og derfor ikke får den fulde mening med. Kenneth Reinecke Hansen mener, at det er en overdrivelse, når man går ind og diskuterer, hvorvidt clickbait er med til at sænke nyhedsmediernes demokratiske potentiale på internettet. ”Det kan være kritisabelt, at medier udelader vigtig information, men det er næppe et demokratisk problem, da vi jo som læsere faktisk får en form for viden ved at klikke os ind på artiklen. Og derudover har vi jo altid et valg. Vi kan klikke eller lade være”. Kenneth uddyber ved at pointere, at journalisterne jo ligesom alle andre salgserhverv, har en vare, som skal sælges. Journalister er ligeså vel derfor nødt til at forholde sig realistisk til nettets konkurrencevilkår og reagere sprogligt på denne salgsstrategi. Kenneth mener, at det er svært at sige, om clickbaittendensen er stigende eller faldende, men det ændrer ikke på, at nogle læsere er meget opmærksomme på og irriterede over fænomenet. Han mener dog ikke, at clickbait er det vigtigste i læserens kritiske beredskab på de sociale medier, hvor han finder et fænomen som fake news langt mere alvorligt. ”Det er altid vigtigt, at vi forholder os kritisk til medierne, men det er også værd at minde sig selv om, at clickbait jo giver gratis nyheder. Og er der noget, moderne – og især yngre – mediebrugere ikke ønsker, så er det at betale for nyhedsindholdet”. Og hvis man ser således på det, så kan det jo godt være, at man bare er nødt til at leve med at blive fanget af clickbait på de sociale medier.


[ TEMA ]

TEKST: NYNNE KROGH KIESBY, MEDIEVIDENSKAB, AU

Medier giver frihed i fangenskab Spjældet. Brummen. Arresten. Detentionen. Der findes uden tvivl mange navne for, hvad vi i dag på simpleste vis blot ville kalde et fængsel. Men til trods for de mange navne, virker det til at være begrænset, hvad den gennemsnitlige dansker faktisk ved om fængsler. Hvordan er det at sidde inde? Hvad får man tiden til at gå med? Og når man først er fange i et fængsel – hvilke medier fanger så ens opmærksomhed?

I

både København, Aarhus og Odense findes grene af organisationen Exit, der har til formål at hjælpe indsatte tilbage til en normal tilværelse, efter de har afsonet tid i et af de danske fængsler. Exit hjælper blandt andet med vejledning til jobsøgning, mentorordninger og tilbud om psykologsamtaler. Men hvad der er interessant, er ikke alene, at Exit som organisation har gjort det til deres hovedformål at hjælpe de indsatte videre i livet, men også at flere af Exits medarbejdere selv er ekskriminelle med en forhistorie bag tremmer. En af disse er Hans Andersen. 68-årige Hans Andersen kom ud af fængslet i 2004 efter at have afsonet 10 år og kom af omveje ind i Exit-programmet, hvor han den dag i dag er informationsmedarbejder. I forlængelse af sin nuværende stilling tilbyder den lyshårede mand med det kraftige overskæg åbent og venligt at dele sin indsigt i, hvad man får tiden til at gå med i et fængsel, og hvilken betydning adgangen til medier kan have for ens tid som indsat.

Fritid under ansvar Der findes den dag i dag i alt 12 fængsler i Danmark. Otte af disse er såkaldte åbne fængsler, hvor de resterende fire er lukkede. De indsatte fordeles på disse på baggrund af alvoren af deres forbrydelse, eller hvor langt i afsoningen de er. Hvad der dog er ens for begge er, at de indsatte, der sidder i disse fængsler, har arbejdspligt. Hver dag fra morgenstunden og indtil eftermiddagen er de indsatte enten under behandling, uddannelse eller i arbejde på forskellige værksteder. Dette betyder også, at adgang til medier altså ikke er mulig igennem hele døgnet, men kun i bestemte tidsrum. Hans Andersen forklarer simpelt om sine dagsrutiner, at ”man har arbejdspligt i et fængsel. Det betyder, at man har fyraften kl 14, og først da kan bruge medierne”. Fordi brugen af medier er begrænset til tidsrummet efter endt arbejdsdag, opnår de en særlig status som fritidsobjekter. Og hvad har det så af betydning for fangerne? Jo, det har den betydning, at brugen af medier bliver et symbol

[ 31 ]


[ TEMA FORTSAT ]

på de indsattes mulighed for at råde over egen tid – og på sin vis også eget liv. For når både ens fysiske rammer og hverdagens forløb er fastlagt, kan det, at man selv kan bestemme, hvilken tv-kanal man vil se eller hvilket Playstation-spil, man vil spille, bidrage til følelsen af stadig at være sin egen person. Hans Andersen forklarer yderligere, at når man længe nok har siddet i en grå celle med de samme daglige rytmer og regler, kan det være en befrielse at bevæge sig ud i en virkelighedsflugt – og her kan medierne være en hjælpende hånd. Han fortæller kort: ”Ens tanker kan blive afledt, når man har mulighed for at se film og serier” og understreger kraftigt, at han mener, at han havde oplevet sit eget ophold i fængslet på en anderledes og mere negativ måde, hvis han ikke havde haft mulighed for at gøre brug af medier. Tv eller tidsskrifter Ifølge officielle tal sidder der på en gennemsnitlig hverdag omkring 3.000 indsatte spredt ud over de danske fængsler. Selvom det for mange af disse indsatte er de mere fritidsprægede medier – eller som Hans Andersen kalder dem ”tidsfordrivende eller afstressende faktorer” – der fylder, er der også flere, der søger underholdning i det mere simple. Dette gælder medier såsom bøger, aviser eller tidsskrifter. Interessen for det skrevne ord i fængslet styrkes også af, at en markant del af de danske indsatte vælger at tage en uddannelse undervejs i deres fængselsophold. En sådan uddannelse kan variere fra en folkeskole- eller 10. klasses eksamen og til en gymnasial uddannelse. Forsøget på at motivere de indsatte til at tage en uddannelse og således opbygge et grundlag for en god reetablering i samfundet, bruger Kriminalforsorgen som baggrund for, at de skriftlige medier fysisk fylder så meget i de danske fængsler. Kriminalforsorgens kommunikationskonsulent fortæller blandt andet: ”Der er tilknyttet bibliotekarer til alle vores institutioner, så de indsatte kan låne bøger, tidsskrifter m.v.” Medierne er fra statens side altså en synlig prioritering i fangernes fremtid. For Hans Andersen var det som for mange andre fjernsynet og radioen, der var hans mest brugte medier. Dog var det for ham ikke blot muligheden for at fordrive tiden efter endt arbejdsdag, der fangede ham ved medierne. Det var nemlig særligt nyhederne – og den funktion nyheder har – der betød noget for den tidligere indsatte. Hans fortæller, at han særligt så ”nyheder – både danske og på CNN” i et forsøg på at holde sig opdateret på samfundet udenfor. Hans Andersen forklarer ud fra egen erfaring som indsat, at ”det er af stor betydning at have adgang til især fjernsyn og radio, da det er den eneste kontakt til normalsamfundet, som man ellers ikke er en del af.”

[ 32 ]

Begrænset brug i brummen Selvom det måske for nogle ville lyde til, at de indsatte i danske fængsler har adgang til medier på lige fod med vi andre, er der dog visse forbehold. Eksempelvis har de indsatte kun en begrænset adgang til internettet i forbindelse med eksempelvis et uddannelsesforløb, og de har ydermere ikke lov til at have egen telefon – en regel, der dog ikke altid overholdes af fangerne selv. Dette indrømmer Hans Andersen også både ærligt og ligefremt, idet han siger: ”Det sker meget ofte, at indsatte bruger mobiltelefoner, som ellers er forbudt i fængslerne. De er blevet smuglet ind, og man bruger meget energi på at skjule dem, da der ofte visiteres for at afsløre disse.” At skjule brugen af en mobiltelefon er dog ikke uden konsekvenser, uddyber Hans: ”Hvis den forbudte telefon opdages bliver telefonen konfiskeret, og tages man på fersk gerning, risikerer man strafcelle”. Brugen af egen mobiltelefon er altså en mediebrug, som nutidens indsatte er villige til at risikere meget for. Dette understreger, at nutidens medier i vid udstrækning ikke blot handler om envejskommunikation og underholdning, men i langt højere grad om social kontakt mennesker imellem – og at det at undvære denne kontakt, kan være næsten umuligt for vores tids individer.

”Det sker meget ofte, at indsatte bruger mobiltelefoner, som ellers er forbudt i fængslerne. De er blevet smuglet ind, og man bruger meget energi på at skjule dem, da der ofte visiteres for at afsløre disse.” Følelsen af frihed Men hvad har vi så reelt lært om mediebrugen i danske fængsler? Der bliver spillet Fifa, læst skolebøger, set fjernsyn og hørt radio, men ikke surfet på internettet eller scrollet på smartphonen. Men hvad betyder dette for en indsat? Hans Andersen forklarer afsluttende, idet han reflekterer over sine egne oplevelser: ”Der er ingen tvivl om, at fjernsyn og radio har haft en positiv betydning for mig. At kunne følge lidt med i livet udenfor betyder meget, når man ikke længere er en aktiv deltager.” Paradoksalt nok er det måske i sidste ende dét, der er essensen af mediebrugen bag tremmer. At vi i nutidens verden i stigende grad oplever at føle os fanget af vores egen mediebrug – men at medierne de for indsatte i de danske fængsler kan symbolisere det stik modsatte. Nemlig frihed.


”Der ingen tvivl om, at fjernsyn og radio har haft en positiv betydning for mig. At kunne følge lidt med i livet udenfor betyder meget, når man ikke længere er en aktiv deltager.” Paradoksalt nok er det måske i sidste ende dét, der er essensen af mediebrugen bag tremmer. At vi i nutidens verden i stigende grad oplever at føle os fanget af vores egen mediebrug – men at medierne de for indsatte i de danske fængsler kan symbolisere det stik modsatte.

[ 33 ]


[ BAG OM REDAKTIONEN]

BAG OM REDAKTIONEN Et nyt semester er lig med et nyt SAMSON magasin, og energien var høj hos redaktionen, da temaet Når medier fanger blev annonceret i forbindelse med Sams Seminaret 2018. For nogle var sjette semester skudt i gang, og det betød, at vi skulle sige farvel til dygtige skribenter og layoutere, der drog ud på udveksling for at opleve den store verden udenfor Aarhus. Tre blev også til to, da vi ligeledes fik sagt på gensyn til vores tidligere chefredaktør, Simone, som vi med stor respekt håber at kunne gøre redaktørkunsten efter. Vi på redaktionen sender de bedste hilsener og ønsker Simone og de andre et rigtig godt semester! Heldigvis kunne vi i år også byde velkommen til både nye og velkendte ansigter og med en rigtig hyggelig fælles skriveaften i vores redaktionslokale på Katrinebjerg, fik vi for alvor sat slutspurten ind for SAMSONs forårsudgivelse 2018. Temaet Når medier fanger har i den grad fanget vores opmærksomhed, og det har igen i år været interessant at se, hvordan vores skribenter på spændende vis har fortolket emnet forskelligt. På SAMSON hylder vi mangfoldigheden, og vi brænder for at skabe et mediemagasin, der indeholder artikler til enhver læselyst. Vi på redaktionen glæder os til at fortsætte arbejdet med SAMSON, og vi ser frem til efteråret, hvor vi igen får muligheden for at skabe et magasin, som vi alle kan være stolte af. som vi alle kan være stolte af.

[ 34 ]


Vil du være med? Kunne du også tænke dig at være med til at skabe et magasin fra bunden af sammen med et team af dygtige og engagerede skribenter, fotografer og layoutere? Og kunne du tænke dig at være en del af SAMSON redaktionen? Så tøv endelig ikke med at kontakte os. SAMSON er landsdækkende, og vi har plads til alle – jo flere, jo bedre! Vi glæder os til at høre fra dig på samson@samsnet.dk.

[ 35 ]


Bliv medlem af

og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

[ 36 ]

SAMSON 2018 #1  
New
Advertisement
Advertisement