Ø-Posten december 2023 / nr. 194

Ø-POSTEN SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

DECEMBER 2023 / NR. 194

Stormfloden 2023: Masser af vand - og sammenhold Politikere på ø-besøg

Ung øbo i klemme

Kommunen sparede tilskud væk

AARØ

AGERSØ

ANHOLT

ASKØ-LILLEØ EGHOLM

AVERNAKØ

BAAGØ

FUR ANHOLT VENØ

BARSØ

BIRKHOLM

BJØRNØ

DREJØ SEJERØ

TUNØ HJARNØ EGHOLM

ENDELAVE

FEJØ

FEMØ

ORØ

NEKSELØ ENDELAVE

MANDØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

OMØ

BARSØ FUR

LYØ SKARØ AVERNAKØ HJORTØ DREJØ BIRKHOLM STRYNØ

HJARNØ

HJORTØ

LYØ

MANDØ

NEKSELØ

BJØRNØ FEJØ

FEMØ

OMØ

SAMMEN­SLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER ORØ

SEJERØ

SKARØ

STRYNØ

TUNØ

VENØ

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune.

Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

ASKØ

INDHOLD 8

Kommunal ordning skaber usikkerhed for unge fra øerne

04 Formandens side: Ændrede love til gavn for

18

Stormfloden 2023

16

Øer set med embeds­værkets egne øjne

17

LAG Småøerne indstiller 15 projekter til tilskud

18

Stormfloden 2023

21

Sådan sikrer I øen ved oversvømmelser

unge fra øerne

22

Repræsentantskabsmøde 2023

10

Årsmøde med ø-politik

23

11

Energiomstilling på Venø får teknisk opbakning

Ø-stafetten: Avernakø

12

24

Ø-runden 2023: Årets gang på øerne

Interview med formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen

14

Øer og kommuner samlet til debat

15

Kort nyt

småøerne

06 Folketingspolitikere på ø-besøg 07

Nye boliger på vej takket være tilskud

08 Kommunal ordning skaber usikkerhed for

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

28 Nye tiltag på Skarø

December 2023 / Nr. 194 Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Søren Svennesen; Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Deadlines for Ø-posten 2024: 15. februar (udkommer marts) 15. maj (udkommer juni) 15. august (udkommer september) 15. november (udkommer december).

Redaktør: Lise Thillemann Sørensen

Annoncer: 5,00 kr. pr. spalte-mm.

Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen

Layout og tryk: JTO. Oplag: 3.000 Redaktionen afsluttet 21. november 2023.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal

Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen Ø-posten udgives med tilskud fra Kirke- og Landdistriktsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til lands­ dækkende almennyttige organisationer.

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93

Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70 Birte Harritsø, Femø Tlf: 20 34 43 60 Dorte Christensen, Fur Tlf.: 21 78 97 95 Rie Aagaard, Strynø Tlf: 60 22 23 35 Katharina Fredslund Jacobsen, Fejø Tlf: 60 66 30 92

Ø-POSTEN 194 / December 2023 3

FORMANDENS SIDE Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Ændrede love til gavn for småøerne F

ørst vil jeg sige tak til alle ø-repræsentanter for et godt repræsentantskabsmøde på Vissenbjerg Kro nær Odense i november. Vi var rekord mange, der deltog, og hele 24 øer var repræsenteret. Mange var nye, og det er jo altid glædeligt. Der blev snakket på kryds og tværs, og jeg håber, at I alle tog hjem med både nye indtryk, gode ideer til jeres egen ø og nye bekendtskaber.

Vi har fra småøerne i mange år bedt om lovændringer, der kan tilgodese vores unik-

ke øer, og netop her i efteråret har der reelt været en hel del lovarbejde, som vi har skullet forholde os til, fordi småøerne er blevet eller bliver skrevet ind i de nye love.

LANDEVEJSPRINCIPPET En af Ø-Sammenslutningens mærkesager har været at få staten til at give tilskud, så Landevejsprincippet kan implementeres fuldt ud. Dvs. at vi kan få færgetaksterne helt i bund - alle årets uger. Det løfte så det ud

som om, vi fik opfyldt sidst i august i år, hvor Jakob Ellemann-Jensen (V) under stor pressebevågenhed gik ud og deklarerede, at der var enighed om at afsætte de fornødne midler til dette formål.

Siden har vi ikke hørt så meget mere til den gode nyhed, men vi ved, at der i Indenrigsministeriet lige nu arbejdes på at beregne, hvad det reelt koster at indføre det fulde Landevejsprincip. Emnet tog vi også op på repræsentantskabsmødet i Odense, både under Formandens Time og ved debatten med Erling Bonnesen (V) og Sara Emil Baaring (S).

I forbindelse med Landevejsprincippet er der særligt to ting, som vi i bestyrelsen for Ø-Sammenslutningen er opmærksomme på, og som vi ved repræsentantskabsmødet også nævnte ved debatten med vores politikere fra Christiansborg. Inden der trykkes på knappen for en udmøntning af det fulde Landevejsprincip, er det vigtigt at have gjort sig følgende to ting klart: 1. Skal ø-samfund og ø-kommuner fortsat have lov til at anvende tilskuddet således, at man lokalt kan tilrettelægge perioder med højere eller lavere takster for at tilgodese turismen eller undgå uønsket trængsel i perioder, fordi den rene landevejstakst går hen og bliver ”for lav”? Eller benytte hele tilskuddet på fx passagerer frem for biler (eller omvendt)? Det mener Ø-Sammenslutningen er en god ide.

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, har leget med kunstig intelligens og bedt om illustrationer af “Den Blå Landevej”. Resultatet så bl.a. sådan her ud. (Kilde: Kirsten Sydendal).

4

Ø-POSTEN 194 / December 2023

2. Hvad stiller vi op, hvis udgifterne til færgedriften stiger (pga. brændstof eller andre ydre omstændigheder)? Hvordan sikrer vi, at taksterne fortsat holdes i ro vha.

Landevejsprincippet? Og hvordan sikrer vi, at alternativet så ikke ender med at være reduktioner i fartplanen (dvs. fjernede afgange)? Det er for mange øboere en endnu værre situation end takststigninger, selvom også takststigninger er skadelige for et velfungerende helårsliv på øerne.

Et tredje spørgsmål, som er endnu mere komplekst, er, om det skal være dyrere at rejse til en fjernø end en ø, der ligger tæt på fastlandet? Som Landevejsprincippet er nu, skal de rejsende betale ift. hvert rejst km, og det kan give en skævhed for øer, der ligger langt fra fastlandet. Det er en kompliceret sag at udtænke en retfærdig model. Foreløbig håber vi, at Landevejsprincippet indføres i 2024, og så må vi herefter vurdere, om det fungerer, eller om der er brug for justeringer af reglerne.

TAXA OG POST TIL SMÅØERNE Såvel ny taxalov som postlov forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2023, og også her ser vi spændt frem til, hvordan lovene kommer til at fungere i det virkelige

Under alle omstændigheder vil Sammenslutningen af Danske Småøer følge de nye regler tæt og melde tilbage til vores nationale politikere, både når der er grund til at juble og klage.

PLANLOV En sidste ting, jeg vil nævne, er naturligvis planloven. Daværende landdistriktsminister Louise S. Elholm (V) har fremsat ændringsforslag til den nuværende lov i november, og vi har meldt tilbage og gentaget, at vi fortsat gerne vil have bedre muligheder for at skabe udvikling inden for strandbeskyttelseslinjen. Naturligvis ikke bevidstløst, men med omtanke for både naturen og den samlede ø. Ø-udviklingsplaner er et nyt begreb, som introduceres i den nye planlov, og vi ser meget frem til om disse planer, kan være det grundlag, som kan give lempelser for småøerne, når vi beder om lov til at etablere nye faciliteter og erhverv og benytte bygninger, der i dag står tomme, fx til udlejning. Vi har både ved vores kommunekonference i oktober og ved repræsentantskabsmødet i november talt om SFU-planer (Strategisk-Fysiske Udviklingsplaner). Vi håber, at det store arbejde, der er lagt i dem og andre helheds- og udviklingsplaner for flere øers vedkommende, ikke går hen og skal gøres 100

En af Ø-Sammenslutningens mærkesager har været at få staten til at give tilskud, så Landevejsprincippet kan implementeres fuldt ud. liv uden for Christiansborg. Vil vores ø-kommuner godkende, at taxaloven sættes ud af kraft på småøerne, og vil det i sidste ende betyde bedre muligheder for at komme rundt på småøerne? Vil de nye muligheder gavne private aktører, øboere eller tilfældige turister? Vil det samlet set gavne småøerne? Det bliver spændende at se.

Den nye postlov vil vi formodentlig ikke mærke i 2024, for først skal opgaven med at bringe post og pakker til småøerne beskrives nærmere, og dernæst skal den i udbud.

Det vil først være henimod 2026, at de ændrede regler for postbefordring til småøerne vil træde i kraft.

procent om, blot fordi betegnelsen i loven (”ø-udviklingsplan”) er en anden.

ET NYT ÅR Der bliver mange opgaver at tage fat på i 2024, som vi snart åbner døren til. Om lidt er det jul, og den håber jeg, at alle, der arbejder for småøernes ve og vel, kommer til at nyde som en velfortjent pause med tid til at slappe af og lade batterierne op.

Fra Ø-Sammenslutningen takker vi for samarbejdet i 2023 og ønsker alle på småøerne – og alle med relation til os – en rigtig glædelig jul og et godt og fremgangsrigt nytår.

JULEFERIE I SEKRETARIATET Sammenslutningen af Danske Småøers kontor holder julelukket den 20/12 2023 til den 2/1 2024.

Begge dage inklusive.

Ø-POSTEN 194 / December 2023 5

Politikere og øboere fik mulighed for at drøfte udfordringer og muligheder, da de besøgte Agersø og Omø. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Folketingspolitikere på ø-besøg Agersø og Omø var målet, da politikere fra Christiansborg tog på udflugt for at høre om glæder og udfordringer ved livet på en ø.

F

olketingets Udvalg for Småøer tog på augusts sidste dag på sit første ø-besøg efter valget. Sammenslutningen af Danske Småøer deltog sammen med Slagelses Borgmester Knud Vincents (V) og øernes respektive beboerforeninger i besøget.

Der var både nye ansigter og gamle kendinge blandt politikerne. Nogle har tidligere deltaget i udvalget, mens andre var på deres første tur.

Det var et tæt program med besøg på både Omø og Agersø på én dag. Det betød også, at vi måtte ”snyde” og leje Slagelse kommunes ekstra passagerfærge ”Kattegat” til at sejle direkte fra Omø til Agersø for at nå at besøge begge øer.

På Omø blev politikerne præsenteret for planerne om havnen som adgangsport til øen, processen bag øens digeprojekt, ligesom de besøgte Omø Bryggeri, skolen, købmanden og boligforeningen med aktivitetshuset, hvor også øens sygeplejerske og akutgruppe holder til. Udfordringer med stigende omkostninger til at drive vandværket for, boligmangel og dårlige lånemuligheder var nogle af de emner, som politikerne blev forelagt.

På Agersø fik politikerne frokost på kroen, der sidste år fik nye ejere. De fortalte om deres erfaringer med at drive erhverv på en lille ø. På rundturen indgik besøg på Agersø gamle Værft, der har gennemgået en renovering og nu servicerer skibe og mindre både, samt diverse havemaskiner. Derudover besøgte udvalget Naturskolen og købmanden samt ”Birgits Gemmer”, det lille fine museum for husflid. Også Skansen med den gamle kanonstilling blev besøgt, og selve havnen med spisesteder og sejlerfaciliteter 6

Ø-POSTEN 194 / December 2023

samt et yogasted blev vist frem og fortalt om.

BEBOERE KOM TIL ORDE På begge øer blev besøget afsluttet med et borgermøde, hvor øboerne til trods for tidspunktet midt i arbejdstiden var mødt talstærkt frem. I samme uge var nyheden offentliggjort om, at der på finansloven er afsat midler til at implementere det fulde landevejsprincip. Det fyldte naturligvis meget under borgermøderne. ”Hvordan skal det implementeres?”, ”Er der penge nok?”, ”Hvad med færgeservicen?” var nogle af de spørgsmål, der blev stillet. Politikerne kan endnu ikke svare, da det foreløbig er et forslag på finansloven og endnu ikke vedtaget og tilrettelagt. Men de fik input med på vejen, bl.a. om at der skal være en lokal mulighed for at bestemme, hvordan taksterne nedsættes, samt at færgeservicen (antal afgange og frekvens) er mindst lige så vigtig som priserne.

En næsten lige så stor bekymring på begge de to øer er busdriften til fastlandshavnen i Stigsnæs, der står over for store besparelser (ligesom den øvrige busdrift i kommunen). Stigsnæs er ikke en by, og der er ikke andet end færgelejer, parkeringspladser og busstoppested her. Derfor er det vitalt, at man også uden bil kan komme videre til og fra færgerne.

VÆRDIFULDT UDBYTTE Et andet emne, der optager øboerne på begge øer, er havmiljøet og sikring af grundvandet.

Det er tydeligt, at ø-besøgene, hvor politikerne får syn for sagn og selv oplever øerne og møder de engagerede øboere, er af

stor betydning. Noget, der set ude fra kan forekomme ligetil eller ”sort/hvidt”, bliver sat i perspektiv og placeret i en virkelighed, der åbner politikernes øjne for øernes forskellighed og ikke mindst de vilkår, der gør sig gældende på øerne.

Spørgsmål som ”Hvorfor sejler alle færger ikke bare ens?”, eller ”Hvis der bor lige mange mennesker, og afstanden er sammenlignelig, hvorfor kan man så ikke blot skære sejlplanerne til, så de er ens?” er ikke så nemme at besvare, som de lyder. Sejlafstand, antallet af færgeafgange, befolkningssammensætningen, beskæftigelsen og ikke mindst det faktum, at man som øbo på en given ø har bosat sig dér ud fra de forudsætninger, der var til stede, da man tog beslutningen, gør at selv det, der kan ligne få og små ændringer i fx færgeplanen, kan få afgørende betydning for, om man kan passe sit job eller skolegang - og i sidste ende blive boende på øen.

Stor tak til beboerforeningerne på begge øer for at lægge tid og energi i at give politikerne et givtigt og værdifuldt besøg.

FAKTA

AGERSØ OG OMØ Agersø har 202 indbyggere, og Omø har 159 indbyggere. De to øer adskiller sig først og fremmest ved sejlafstanden med 15 minutters sejlads til Agersø og 50 minutters til Omø. De har hver sin færge - undtagen når der er værftsophold eller lign., og den ene færge så skal betjene begge øer i en trekantsejlads.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Nye boliger på vej takket være tilskud Tre småøer har allerede fået statslige midler til at bygge almene boliger, og puljerne er stadig åbne, så andre kan søge.

I

april 2024 bliver spaden med al forventning stukket i jorden på Orø, og hvis resten af planen ellers holder, vil seks familieboliger stå klar til indflytning i slutningen af året. Det oplyser den administrerende direktør for Vestsjællands Almene Boligselskab, Karsten Krüger.

De seks nye boliger på Orø bliver bygget med et særligt tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til opførelse af almene boliger på mindre øer, og også Aarø og Strynø har fået midler fra puljen. Til Aarø er der givet mere end fire millioner kroner til ti nye boliger, mens Strynø har fået 900.000 kroner i statsstøtte til at bygge to familieboliger.

Puljerne er en del af den grønne boligaftale, der skal styrke udbuddet af almene boliger på småøerne og i de fire ø-kommuner.

Sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer, Lise Thillemann Sørensen opfordrer alle andre småøer til at afsøge mulighederne for at søge tilskud til at få bygget almene boliger på deres ø. Formelt er det et boligselskab, der via kommunen søger puljen, men øboerne spiller en vigtig rolle i forhold til at føde ideen og anskueliggøre værdien af og behovet for nye boliger, understreger hun.

- Vi ved, at rigtig mange småøer mangler boliger, men der er mange ekstraomkost-

BLIV KLOGERE PÅ BOLIGER I slutningen af november holdt Sammenslutningen af Danske Småøer et seminar om boliger på småøerne, hvor deltagerne bl.a. fik viden om: · Bevarende lokalplaner, fredede huse og nybyg · Fleksbolig vs. bopælspligt · Almene boliger · Modulbyggeri Find materiale fra seminaret på: www. danske-smaaoer.dk under ”nyheder”

HVEM KAN FÅ?

Social- og Boligstyrelsen behandler indkomne ansøgninger om engangstilskud ved udgangen af hvert kvartal.

Læs mere om betingelserne for at modtage engangstilskud til etablering af almene familie-, ungdoms- og ældreboliger på småøerne: https://sbst.dk/puljer-og-tilskud/boligog-byggeriomraadet/aktuelle-puljer/ engangstilskud-til-etablering-afalmene-boliger-paa-mindre-oeer

ninger forbundet med at bygge på øer. Puljerne bør gøre projektet interessant for boligselskaberne at gå ind i, fordi det hænger meget bedre sammen økonomisk, siger Lise Thillemann Sørensen.

STOR INTERESSE FOR BOLIGER Boligerne på Orø har været længe undervejs. Allerede i oktober 2020 indgik Holbæk Kommune og Vestsjællands Almene Boligselskab en aftale om at opføre de seks almene familieboliger på Orø, men der været en række benspænd i processen, bl.a. i form af inflation og stigende materialepriser. Lige nu afventer boligselskabet dog blot det sidste nik fra kommunalbestyrelsen, som forventes at blive givet i december, fortæller Karsten Krüger fra Vestsjællands Almene Boligselskab.

Han er ikke i tvivl om, at de nye ø-boliger nok skal blive eftertragtede.

- Der er skrevet rigtig mange op til de boliger, vi allerede har på Orø, og ud fra de meldinger, vi får fra øboerne, så er vi overbeviste om, at der er en meget stor interesse for de nye, der skal bygges, siger han.

Skitser af de kommende boliger på Orø - udarbejdet af arkitektfirmaet Kullegaard fra Holbæk. Huslejen er beregnet til kr. 7.100 pr. måned.

Ø-POSTEN 194 / December 2023 7

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Kommunal ordning skaber usikkerhed for unge fra øerne De er ikke gamle nok til at få udeboende SU, men de skal have råd til at bo og leve på fastlandet for at kunne tage en ungdomsuddannelse. Når unge under 18 år fra øerne skal fx i gymnasiet, yder deres hjemkommune typisk støtte, hvis de er nødt til at flytte hjemmefra, men ordningen er let at spare væk, ligesom det skete i Langeland Kommune i år. Opgaven bør være statslig, mener en af de unge, der er påvirket af kommunernes usikre prioriteringer.

A

lma Andersen er 16 år og har boet på Strynø, så længe hun kan huske.

Sidste år flyttede hun til Svendborg, hvor hun i dag går i 1. G på byens gymnasi8

Ø-POSTEN 194 / December 2023

um. Hun bor på kollegium, og det koster næsten 4.000 kroner, som hendes mor hjemme på Strynø betaler. Maden giver hendes far et månedligt tilskud til, mens hendes

mors kæreste hjælper hende med penge til transport.

Tidligere ville Langeland Kommune have ydet et tilskud på godt 2.500 kroner til Almas mor, så hun kunne hjælpe datteren, men i starten af 2023 blev støtten sparet væk, og lige nu er budgettet temmelig stramt.

- Der er ret presset, og mit overskud er på alle måder ret lavt. Både i forhold til penge og tid, fortæller Alma, der er begyndt at bruge af sine konfirmationspenge til dagligdags fornødenheder.

På gymnasiet er der lange dage med undervisning, derudover kommer lektielæs-

Da Alma Andersen fra Strynø skulle på gymnasiet i Svendborg, måtte hendes forældre betale til datterens mad, husleje og transport, fordi Langeland Kommune sparede tilskuddet til unge øboere væk. Det er økonomisk hårdt både for Almas mor, der arbejder i hjemmeplejen på Strynø, og for Alma, der må bruge sin fritid efter undervisningen på at tjene penge til at bo og leve. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Ø-formand: Der skal sikres lige vilkår Skal unge fra øerne, der vil tage en ungdomsuddannelse,

Almas budget: Udgifter • Husleje ca. 4.000 kr. (mor betaler) • Mad: 1.000 kroner (far betaler) • Transport: 500 kr. (mors kæreste betaler) Egen indtægt • Løn fra jobbet som kassemedarbejder: Ca. 3.000 kr. før skat

ningen, og Alma er nødt til at have et job for at få råd til bl.a. mad og tøj. Som kassemedarbejder i Kvickly får hun 71 kroner i timen, og hun kan kun nå at arbejde mellem fire og 11 timer i ugen, når daglige lektier og huslige pligter skal passes. For mens forældrene til de andre i Almas klasse typisk tager sig af indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring, er de opgaver Almas, nu hvor hun ikke længere kan bo hos sin mor på Strynø.

- Der er ikke tid eller råd til fx socialt liv, som ellers betyder rigtig meget – især når man er ung. Med tilskuddet ville jeg kunne arbejde mindre og dermed have overskud til at kunne gøre andre ting, og det ville være mindre økonomisk hårdt for mine forældre, forklarer Alma.

PLADS I SPAREKATALOGET Som ordningen er i dag, står det kommunerne frit for, om de vil give tilskud til unge, der efter folkeskolen er nødt til at flytte fra øen for at tage en uddannelse. Kommunen kan også vælge at bruge det såkaldte § 20 tilskud, som gives til kommunerne med øer, til noget helt andet, og det var det, der skete på Langeland.

Kommunen har dog besluttet at genindføre tilskuddet fra 2024, men også Kalundborg Kommune har så sent som i september 2023 sat tilskuddet på deres liste over sparemuligheder, og den slingrende kommunale kurs, skaber usikkerhed. Ikke mindst hos de unge og deres familier. Som den 16-årige Agnete Dahl Anesen, der lige nu er på efterskole, men næste år skal i gymnasiet i enten Svendborg eller Odense. Hun er ligesom Alma fra Strynø, der hører til Langeland Kommune, hvor tilskuddet for en periode altså blev sparet væk, og for Agnetes mor, der er skolelærer, ville datterens

flytning da også være en stor udgift, hvis hun ikke kunne modtage støtten.

- Men vi har ligesom ikke så mange andre muligheder end at flytte, hvis vi vil have en uddannelse, som Agnete siger.

Hun er ligesom Alma indstillet på at skulle have et job ved siden af uddannelsen.

- Men på flere af de gymnasier, jeg har besøgt, frarådede de os at arbejde ved siden af, fordi det tager tid at passe undervisningen og nå sine lektier, siger hun.

UNFAIR VILKÅR Agnete kender eksempler på, at hele familier er flyttet fra Strynø, fordi det økonomisk ikke kunne hænge sammen, når et eller flere børn skulle i gang med deres ungdomsuddannelser. Hun mener, at tilskuddet burde komme fra staten og ikke fra kommunernes med deres stærkt svingende budgetter, så alle unge – uanset ø – var sikker på at kunne få økonomisk hjælp.

- Jeg har en veninde fra Ærø, og hun var helt sikker på at få tilskuddet, mens det på Strynø har været mere usikkert, og det, synes jeg, ikke er fair. Det virker tilfældigt, hvem der så får, siger Agnete, der mener, at usikkerheden kan påvirke tilflytningen.

- Hvis vilkårene ikke er ens i hele Danmark, ender det med, at fx børnefamilier ikke tør flytte til småøerne, når de ikke ved, hvad der sker efter skolen.

For Alma er det ikke så vigtigt, om det er kommunen eller staten, der finansierer støtten.

- Bare den er sikker, siger hun.

Agnete Dahl Anesen skal næste år starte i gymnasiet, og hun glæder sig over, at Langeland Kommune har genindført det tilskud, der betyder, at hendes mor får ca. 2.500 kroner til at hjælpe sin datter med at betale bl.a. husleje og mad, men hun mener, at ordningen er alt for usikker. (Foto: privat).

risikere at opleve negativ forskelsbehandling? Nej, mener formanden for Sammen­slut­ ningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal, der opfordrer ministrene til handling.

Sammenslutningen af Danske Småøer har ved flere lejligheder gjort de ansvarlige ministre, Louise Schack Elholm og Sophie Løhde, og Udvalget for Landdistrikter og Øer opmærksomme på problemerne ved at lade det være op til kommunernes svingende økonomi, om de vil yde tilskud til unge øboere, der er nødt til at fraflytte øen for at tage en uddannelse.

I flere mundtlige og skriftlige henvendelser har Ø-sammenslutningen understreget behovet for at løfte støtten ud af § 20 midlerne og i stedet etablere en fast, statslig ordning for unge øboere under 18 år, der er nødt til at flytte hjemmefra for at kunne starte på en ungdomsuddannelse.

- Unge øboere skal sikre adgang til uddannelse på lige vilkår med deres jævnaldrende på fastlandet, fastslår formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal.

FAST PUNKT PÅ FINANSLOVEN Ø-sammenslutningen foreslår bl.a. i et brev til ministeren, at der som en del af finansloven etableres en ordning, der sikrer unge under 18 år fra de små øer et tilskud til forældrene fx svarende til SU-satsen for udeboende, hvis de unge øboere er nødt til at flytte fra hjemmet for at starte på en uddannelse.

Trods gentagne opfordringer om at se på problematikken, vedbliver ministrene med at henvise til det kommunale selvstyre. Den daværende landdistriktsminister Louise Schack Elholm skrev i sit seneste svar til Ø-sammenslutningen: ”Den nærmere anvendelse af muligheden for at give tilskud er en kommunal opgave.

Det er således kommunalbestyrelsens ansvar at prioritere tilskuddet inden for kommunens samlede økonomi og under inddragelse af og hensyntagen til lokale forhold”.

Til det siger Kirsten Sydendal: - Desværre er ministerens svar på linje med flere andre svar, vi tidligere har fået fra de ministre, vi stiller spørgsmål til. Der henvises blot til kommunerne, hvilket på ingen måde bringer os tættere på en løsning af problemet.

Ø-POSTEN 194 / December 2023 9

ESIN’s delegerede til årsmødet på fra Bere Island. (Foto: John Sørensen).

Tekst: Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Årsmøde med ø-politik De europæiske småøer mødes en gang årligt for at drøfte øernes vilkår og lære af hinanden.

I

år var det Irlands tur til at lægge ø til ESIN’s (European Small Islands Federation) årsmøde, og Bere Island skuffede ikke med sin storslåede natur og imødekommende befolkning. Øen ligger i Bantry Bay i det sydvestlige Irland, der trods bugtens beskyttelse stadig lod os mærke, at vi var i åbent farvand ud til Atlanterhavet, da stormen Agnes ramte under årsmødet. Storm til trods mødte øboere fra Irland, Skotland, Sverige, Estland, Åland, Finland, Danmark og Kroatien frem. Desuden havde årsmødet besøg af repræsentanter fra Færøerne, der var interesseret i et samarbejde mellem ESIN og de færøske småøer. Fra Danmark deltog foruden undertegnede også næstformand Bjarne Jepsen, bestyrelsesmedlem Dorte Christensen fra Fur og Lise Thillemann fra vores sekretariat.

FORMANDSVALG OG STRATEGIUDVIKLING Ivan Matic fra Kroatien ledte os igennem en workshop, hvor vi arbejdede med en strategisk femårs plan for ESIN-netværket. Vi var ca. 30 øboer fra otte lande, der i øens kulturarvscenter med vægge af sten og med stormen rasende udenfor i grupper drøftede ESIN’s styrker, svagheder, muligheder og trusler. En super meningsfuld workshop, som Ivan og ESIN’s bestyrelse samler op på efter årsmødet. Blandt øerne står især boligmangel og den grønne omstilling af færgerne højt på listen over fælles udfordringer.

På årsmødet trådte ESIN’s formand gennem fire år, John Walsh fra Irland, tilbage og Sten-Åke Persson fra Hven (den eneste danske ø i Sverige, som han siger med et glimt i øjet) blev valgt som ESIN’s nye formand.

IRSK Ø-POLITIK VORES LEVENDE ØER Den bedste oplevelse på vores tur til Bere Island var præsentationen af den irske regerings nye ø-politik, som udkom i juni 2023 efter flere års arbejde. Embedsfolk fra det irske landdistriktsministerium deltog i årsmødet og fortalte meget inspirerende om ø-politikken, der er gældende for de næste ti år. Det er smukt og forpligtende at ø-politikken hedder ”Vores Levende Øer” og ikke bare ”Levende Øer”. De lagde vægt på, at ø-politikken ikke kan stå alene: Den består ikke kun af en politik med fine hensigtserklæringer, men også af en handleplan, der er opdelt i treårs perioder.

10

Ø-POSTEN 194 / December 2023

Vi talte med de medarbejdere fra Landdistriktsministeriet, som havde været med til at udarbejde ø-politikken, og det var meget givende at lytte til dem og tale med dem. En af deres pointer i forhold til udviklingen af ø-politikker var at få embedsværket ud på øerne for at skabe en bedre forståelse for øernes vilkår. Det havde gjort en forskel, kunne de bekræfte.

Alt i alt var det en stor oplevelse at mødes og drøfte øernes vilkår og muligheder med andre småøers beboere. Det er det, der er ESIN’s store force: At bringe øboere sammen i et givtigt netværk.

FAKTA

Irsk eksempel på en ø-politik Irland har ca. 23 mindre, beboede ikke-brofaste øer.

Irlands nationale ø-politik blev lanceret i juni 2023 efter et grundigt arbejde med embedsmandsbesøg og borgermøder på alle øer. Formålet med politikken er følgende: ”Målet med denne politik er at sikre, at bæredygtige, levende samfund kan fortsætte med at leve - og trives - på offshore-øerne i mange år fremover.

Relateret til det mål er vores ambition om, at besøgende på øerne fortsat kan opleve og værdsætte den unikke kultur, arv og miljørigdom, som øerne har at byde på.”

Find den irske ø-politik her: https://www.gov.ie/en/policyinformation/a7188-our-living-islands/ Ø-politikken er bygget op om fem strategiske mål, som øboerne selv har været med til at formulere.

Målene lyder: 1. Øge befolkningstallet på øerne 2. Skabe flere forskellige job- og forretningsmuligheder på øerne 3. Forbedre sundhed og velfærd 4. Styrke lokalsamfundene på øerne 5. Skabe en intelligent og bæredygtig fremtid.

Ø-STAFETTEN: AVERNAKØ I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.

Tekst: Anne Ejersbo Kilander

STØT ET Ø-ERHVERV Ø-stafetten er en mulighed for at give ordet til en øbo, som har noget på hjerte. I mit tilfælde bliver det ikke i denne omgang at fortælle om livet på Avernakø. I stedet vil jeg bruge ordet til at tale en sag, som forhåbentlig vil kunne give resonans på tværs af øerne, om muligheden for et fælles projekt med fokus på at fremme erhverv på øerne.

Handelsstandsforeninger og butiksforeninger findes i de små lokalsamfund og byer rundt omkring i Danmark. Her arbejdes der for at fremme handlen lokalt og gøre opmærksom på det varierede, lokale handelsliv. Som erhvervsdrivende på Avernakø ville et lokalt handelsfællesskab på øen umiddelbart ikke batte det store, da vi er så få erhverv. Ligeledes giver erhvervsnetværket sammen med de lokale virksomheder på fastlandet heller ikke altid mening. Vores erhverv på øerne giver os helt andre muligheder, men også andre udfordringer ved at ligge på netop en ø. Jeg mener, at det ville være oplagt at skabe et ø-erhvervsnetværk, da vi har meget til fælles på trods af, at vi ligger forskellige steder i landet. En af LAG Småøernes indsatsområderne omhandler bæredygtige erhverv, og her er et af målene at skabe erhvervssamarbejder og netværk imellem småøerne. Med et erhvervsnetværk kunne vi gøre det til et større fokusområde at drive, fremme og udvikle erhverv på de små øer. Ikke enkeltstående eller hver især, men som en fokusstrategi i et fælles ø-engagement. Ved at fokusere på de små erhverv kan vi være med til at opretholde øerne som levedygtige helårssamfund, hvor man også kan bo i den erhvervsaktive alder.

SYNLIGGØR Ø-ERHVERVENE Når man zoomer ind på Google Maps på flere danske småøer, kan man se, at der er flere små erhverv. Både detail, service- og turistvirksomheder samt liberale erhverv. Disse erhverv er ikke altid synlige for dem, som besøger øerne. De virksomheder, som er målrettet turister, har ofte et skilt ude ved vejen med ”åbent”, ”Café” eller andet. Men der er mange erhverv på øerne, som ikke

omhandler turisme. Det kan være en tegnestue, et snedkeri, en bogholder, en maskinmester, en konsulent mv. Disse erhverv kender ofte kun øboerne til. På nogle øers hjemmesider er der dog erhvervslister, og på Avernakøs hjemmeside er det primært listet op som inspiration til ”Hvad man kan arbejde med, når man bor på en ø”, som en del af vores bosætningsarbejde.

Jeg mener, at det er vigtigt at synliggøre ø-erhverv på alle de danske småøer. Det kan vi gøre ved, at oprette vores erhverv på Google Maps, eller ved at vi ø-erhverv signalerer med et fælles skilt, hvilket erhverv vi har, som kan stå ud mod vejen ved virksomheden.

Med et ”støt et ø-erhverv”-skilt, tydeliggør vi, at vores øer er levedygtige helårssamfund, og at øerne også er et lokalsamfund og ikke kun et ferieparadis. Derudover kan et skilt som dette, danne rammen for en kampagne, der via en QR-kode giver information om vigtigheden i at have erhverv på øerne samt fortælle mere om baggrunden for at sætte fokus på at støtte ø-erhverv. Det kan være med til at inspirere folk til at se, at det godt kan lade sig gøre at drive en virksomhed på eller fra en ø. På Avernakø er der mange ”lokale turister” fra Faaborg og omegn. De lokale turister kunne, med disse skilte, blive opmærksomme på erhverv, som de også kan

Tre gode råd til at fremme erhverv på øerne 1. Tænk over, hvordan du kan støtte alle de forskellige erhverv, som findes på øen.

2. Støt de andre øers erhverv. Det kan være ved at kontakte en jurist, terapeut eller en grafiker, der bor på en anden ø - eller ved at købe en gavekurv igennem en gårdbutik eller en kunsthåndværker fra en anden ø.

3. Husk, at være en god ø-ambassadør for de små erhverv. Anbefal gerne ø-erhverv til andre, da alle disse erhverv er vigtige for øen og øens fremtid.

benytte sig af, når de ikke er på øen. Det kunne være fodterapeuten, skiltemageren eller pilefletteren. Så vi bogstavelig talt skilter med, at vi er her og gør opmærksomme på os selv som lokale erhverv.

BLÅ BOG: • Anne Ejersbo Kilander • 35 år • Har boet på Avernakø i tre år sammen med sin mand og to små børn • Driver: ”ØLivet” -et mikrobryggeri og surdejsbageri på Avernakø • Uddannet cand. pæd. i Didaktik materiel kultur • Bestyrelsesmedlem i LAG Småøerne • Bestyrelsesmedlem i Avernakø Beboerforening

Anne Ejersbo Kilander (Foto: Privat).

Ø-POSTEN 194 / December 2023 11

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

”I min optik har vi fra Christiansborg et ansvar for, at det stadig er attraktivt at bo og leve – uanset hvor man vælger at bosætte sig i Danmark” Ø-posten har interviewet formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen (DD), der med egne ord vil løsne op i ”regelhelvedet” omkring planloven og have mere statsligt fokus på færgedriften. Hun er træt af at blive spist af med ministerens undskyldninger om, at det hele er op til kommunerne, og så er hun inspireret af de norske ”tiltagszoner”, der giver udkantssamfund frihed til at indføre specifik lovgivning for at styrke bosætningen.

Hvad ser du som den største udfordring for småøerne?

- Det, jeg har beskæftiget mig allermest med, siden jeg blev valgt, er selvfølgelig færgerne. Det har en del at gøre med, at vi står i en situation, hvor færgetaksterne er steget mange steder, og det har været sideløbende med, at der er blevet givet puljer herinde fra Christiansborg. Vi ser, at der er nogle øer rundt omkring, der er kommet i udfordringer, fordi kommunerne laver om på bl.a. driften, og det har jeg brugt noget tid og energi på at finde ud af, hvordan vi kan løse. Også i forhold til implementeringen af grønne færger, som er på vej flere steder. Det skal jo helst ikke betyde, at der er færre afgange, eller at afgange bliver slået sammen. Et skrækeksempel er fra Æbleøerne, Femø, Fejø, Askø, hvor det kommer til at gå ud over dagligdagen. Især for Askø.

Men der kunne du jo som Christiansborg-politiker bare sig: Jamen, det er det kommunale selvstyre. Vi har givet midlerne, og så må de rode med det.

- Det er rigtig nok, at det er kommunerne, der har ansvaret, men i min optik har vi fra Christiansborg et ansvar for, at det stadig er attraktivt at bo og leve – uanset hvor man vælger at bosætte sig i Danmark. Derfor har jeg også

Under et nyligt besøg i Norge blev formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer, Susie Jessen (DD) bl.a. inspireret af de norske tiltagszoner, der giver udkantssamfund en særlig frihed. (Foto: Privat).

12

Ø-POSTEN 194 / December 2023

taget initiativ til, at vi holder en høring om færgedriften generelt for at komme et spadestik dybere og sikre, at fx den grønne omstilling af færgerne ikke kommer til at gå ud over de mennesker, der bor på småøerne.

Tænker du, at det er for stor en mundfuld for kommunerne med grøn omstilling, så du mener, at det bør være en statslig opgave?

- Jeg er ikke som sådan tilhænger af statslige færger. Det bliver lidt af en centraliseringsøvelse, og jeg er lidt bange for at hive de her ting væk fra kommunerne og ind på Christiansborg, fordi jeg er bange for, at det bliver for strømlinet. Og hvis der er noget øerne er, så er det jo forskellige. De har forskellige behov og afstande til fastlandet, og der er alle mulige ting, der spiller ind, så jeg vil være bekymret for at gøre alle færger statslige. Jeg tror simpelthen ikke, at det bliver bedre. Erfaringerne viser jo ikke ligefrem at ved at gøre noget statsligt, så bliver det bedre. Men jeg vil gerne tage diskussionen og blive klogere – og det kan en høring bidrage til.

Hvor langt er udvalget fra regeringen i deres holdninger til småøerne? Regeringen har jo mange gode intentioner for landdistrikter og øer, men er der nogle områder, hvor I vil gøre mere, eller I trækker i en anden retning?

- Vi har alle vores forskellige udgangspunkter i udvalget, fordi vi tilhører forskellige partier. Jeg sidder som formand, men jeg er også landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne, og når jeg tager landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne-hatten på, så synes jeg godt nok ikke, at regeringen gør ret meget for vores småøer og landdistrikter generelt.

Når du ser på det som landdistriktsordfører for Danmarksdemokraterne, hvad er så det første, du ville gøre?

- Helt konkret sidder vi lige nu med L62 [lovforslag, red.], som regeringen er kommet med i forhold til planloven, og jeg mener ikke, at regeringen tager fat på de egentlige problemstillinger i L62. Der sidder jeg og arbejder på nogle muligheder i forhold til strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er to ting, som virkelig forhindrer udvikling på småøer. Det er noget, jeg kigger ind i politisk og overvejer, om vi kan stille et beslutningsforslag, så vi ændrer på nogle af de her ting, sådan at vi kan løsne op for det regel-helvede, som mange af øerne er udsat for.

Synes du, at det skulle være muligt at lave boliger i eksisterende bygninger, der tilfældigvis ligger i strandbeskyttelseslinje eller kystnærhedszone?

- Det giver ikke så meget mening, at allerede eksisterende bygninger ikke kan bruges til noget andet. Ethvert menneske kan da se, at det ikke ville ødelægge noget som helst. Et andet eksempel på Fanø, som godt nok er en af de større øer - men der må de ikke bygge deres diger højere. Jeg ved godt, at der er folk herinde på Christiansborg, som har arbejdet med de her ting i mange år, men jeg er nødt til at bide mig fast og finde ud af, om vi ikke kan give det en runde mere.

Nu har regeringen sagt, at vi skal have rullet landevejsprincippet fuldt ud. Hvordan skal det implementeres? Skal det være ud fra beregninger eller ud fra lokale tilrettelæggelser? Hvordan ser du det realiseret?

- Jamen, det lyder jo rigtig flot, når man siger, at landevejsprincippet skal implementeres fuldt ud, men jeg er bekymret for, at det ikke kommer til at betyde nok alle steder. Så jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kan komme med nogen løsninger på, hvordan det skal kunne realiseres på den måde, som det er tiltænkt. Det med at det skal kunne koste det samme at sejle med en færge som at køre på landevejen – det vil det jo ikke komme til alle steder. Jeg er spændt på, hvad regeringen kommer med, for de er jo ikke kommet med et helt konkret udspil endnu, og så vil jeg gerne kigge på det. Men jeg håber da på, at de kommer med noget rigtigt godt, for det er selvfølgeligt vigtigt.

Men du er afventende med at sige, hvad vi skal gøre med færgerne – både i forhold til grøn omstilling og landevejsprincip?

- Jamen, det er jeg. Der må jeg også bare

være ærlig at sige, at man nogle gange som politiker er nødt til at prøve at komme lidt dybere ned i det, inden man kan komme med alle mulige løsninger. Jeg synes også, at det ville være useriøst, at jeg, der er blevet valgt ind for ét år siden, bare har en løsning til fremtidens færgedrift på småøerne, når der er folk, der har arbejdet med det her i årevis. Men jeg kan prøve at sætte fokus på det og få folk, der ved rigtigt meget om det, ind og oplyse os politikere – og så også hele tiden få forholdt ministeren til, at ja, vi giver puljer herindefra, og vi kommer med et landevejsprincip, men der er jo bare stadig områder i vores land, hvor færgerne ikke sejler, som de skal. Og der har jeg nogle gange en fornemmelse af, at især indenrigsministeren bare smækker det over på kommunerne. Nu har jeg lige min Danmarksdemokrat-hat på igen, men at det ligger ude ved kommunerne er et svar, vi rigtig, rigtig tit får, når vi stiller spørgsmål til færgerne i Danmark. Og ja, det ligger ude ved kommunerne, men det er der jo mange ting, der gør, som ministre blander sig i i tide og utide.

på småøerne og lægger det brak. Det, som jeg bekymrer mig over, er at det kan betyde, at der ikke er nok erhvervsudvikling på småøerne, og det bare ender med, at man bruger jorden til ingenting, og så går tingene i stå.

Men kan I fra Christiansborg blande jer i at sikre stabile færger, når færgedriften netop ligger i kommunerne?

- Jamen, hvis man fx tager udgangspunkt i den færgeplan, som Lolland Kommune lavede til de tre øer, spurgte jeg jo indenrigsministeren, om hun ville tage initiativ til at få indhentet en redegørelse omkring grundlaget for den færgestrategi, som de havde lavet. Jeg var nede at snakke med en del beboere på Femø, og de kunne ikke se, hvorfor de havde lagt op til netop de løsninger i færgestrategien, og jeg kunne ikke selv gennemskue, hvordan kommunen var nået frem til dem, og der spurgte vi ministeren, om hun ville få en redegørelse, og det ville hun så ikke – desværre. Men det er jo noget, der jævnligt bliver gjort i andre ministerier.

Hvis der er et plejehjem, der ikke kører som det skal, så tror jeg da, at det er sket før, at der en minister, der har indhentet en redegørelse, og så synes jeg egentlig bare, at det burde man egentlig også gøre her. For jeg synes, der har været nogle alarmknapper, som har blinket lige præcis med den situation, de står i dernede, og det vil jeg gerne have undersøgt lidt dybere, men det er svært, hvis ministeren ikke vil samarbejde om det.

Men er det ikke netop det, man vil med ordningen om frilandsbyer og -øer?

- Jo, der er forsøgsordninger i gang, men i Norge har de jo implementeret det fast, og det er nogle vilde ting, de gør. Fx gratis børnehaver eller skattefordele for virksomheder. Jeg er usikker på, om man må det samme i Danmark på grund af EU-regler, for Norge er jo ikke med i EU. Men det var meget inspirerende at opleve, hvordan man rent faktisk kan lave nogle specifikke regler og lovgivninger for områder for at sikre, at der i fremtiden også er bosætning. Frikommuner og friøer – eller som den hedder ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” er jo en aftale, som vi desværre ikke er med i. Vi har søgt om optagelse med det udgangspunkt, at vi vil tilslutte os hele aftalen med vores 14 mandater, men vi har fået et nej. Det er sådan noget, der ikke giver mening for mig.

Hvor man er konstruktiv og gerne vil samarbejde om landdistriktsområdet, men bliver udelukket af andre partier.

Hvad optager dig ellers, når det gælder småøernes vilkår?

- Jeg har kigget ind i, om der bliver lagt for meget jord brak på småøerne i øjeblikket, hvor landmænd på fastlandet opkøber jord

Så hvad vil du gøre?

- Man kan måske godt se ind i, at det skal være der, hvor man også driver sit landbrug.

At landmanden skal være i nærheden af, hvor man driver sin jord.

Du har netop være på studietur i Norge.

Var der nogle gode løsninger, som du kan udbrede på fx småøerne?

- Ja, vi var helt oppe omkring Tromsø i det nordlige Norge, hvor de har lavet nogle ”tiltagszoner”, hvor de implementerer specifikke regler og lovgivning for at sikre, at der fortsat er bosætning. Det kan ikke overføres 1:1, fordi der deroppe er 800 kilometers afstande i stedet for 20 kilometers afstand, men hele ideen med at skabe noget mere frihed i fx ø-samfund, kan virkelig være til gavn.

Hvad kan Sammenslutningen af Danske Småøer og øboerne gøre for at fremme småøernes sag - set med dine øjne? Udover det, vi allerede gør…

- Jeg er faktisk blevet imponeret over, hvor dygtige Sammenslutningen er til at gøre opmærksom på sig selv, og det er jo netop fordi, øerne arbejder sammen og har lavet en sammenslutning, som taler på alle øernes vegne. Ø-POSTEN 194 / December 2023 13

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Øer og kommuner samlet til debat I oktober inviterede Sammenslutningen af Danske Småøer borgmestre, embedsfolk og øboere til Småøernes Kommunekonference 2023.

85 deltagere fra hele landet var mødt op for at blive klogere på bl.a. grøn omstilling af færger, havmiljø og Strategisk-Fysiske Udviklingsplaner ved konferencen, som fandt sted i Odense.

Målet var at dele viden og diskutere løsninger og der deltog repræsentanter fra bl.a. Danske Rederier, KL, Realdania, Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt Færgesekretariatet i dagens paneldebatter og oplæg. En række øboere var også mødt op og havde mulighed for at stille spørgsmål til eksperter og politikere.

Landdistrikts­ minister Louise Schack Elholm (V) indledte konferencen (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Bliv inspireret Se oplægsholdernes præsentationer fra dagen og videoer med sammendrag fra konferencen på: https://danske-smaaoer.dk/nyheder/alt-omkommunekonferencen-2023/

HVAD TAGER DU MED FRA KONFERENCEN?

MADS HOLM-PETERSEN, SOUSCHEF I NORDDJURS KOMMUNE - Jeg har fået bekræftet, at øerne er meget forskellige. Anholt ligger jo som den fjerneste af øerne med 3,5 times sejltid, og vi har ikke mulighed for at få en elfærge, men vi står overfor at skulle udskifte færgen indenfor nogle år. Ligesom de andre kommuner skal vi overveje, hvad det er, sådan en ny færge skal kunne leve op til i de næste 30 år, og der har jeg hentet inspiration i dag. Fx fik jeg bekræftet, at vi ikke kan undgå at forholde os til at arbejde mere med spørgsmålet om miljø og klima – også selvom vi lige nu ikke har et alternativ til diesel-færgen. Men så kan vi måske arbejde med nogle andre mindre tiltag på færgen, fx ved at skifte udluftningen til at være eldrevet. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

14

Ø-POSTEN 194 / December 2023

ANNE KJÆR, Ø-REPRÆSENTANT FOR HJARNØ - For mig handler det først og fremmest om at netværke med folk fra de andre øer og høre lidt om deres udfordringer. Nu spiste jeg fx lige frokost med nogle fra Lyø, der fortalte hvor lidt deres færge sejler, og der kan jeg godt se, at vi skal være glade, og at der er noget at kæmpe for, når det handler om antallet af afgange. I forhold til dagens oplæg så var dem om færger meget aktuelle for os fra Hjarnø, fordi vi ikke rigtigt ved, hvad der kommer til at ske med vores færgedrift, og efter i dag kan jeg godt blive lidt i tvivl om, hvor meget standardfærge, man kan lave, når der er så store forskelle på øerne. Havmiljø er også altid et relevant emne. Vi har fx en gammel losseplads, som der ikke bliver gjort noget ved, og det er selvfølgelig noget, der bekymrer mig, fordi jeg gerne vil have, at vi har en ren ø med rent vand. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Jan Bendix

Energi omstilling på Venø får teknisk opbakning ”Clean Energy for EU Islands” har for en treårsperiode bevilget midler, så energiprojektet på Venø kan få udført tekniske og økonomiske beregninger.

Venø er blevet valgt som en af de 30 europæiske småøer, som er kommet i betragtning. Venø-projektet har til formål at gøre øen selvforsynende med energi.

Venø har tidligere i år søgt Folketinget om status som friø. Den status er nødvendig for, at planerne kan virkeliggøres, idet de på flere områder kræver dispensationer fra den gældende Planlov og Naturbeskyttelsesloven.

Energiomstillingsplanerne indgår som en del af Struer Kommunes indsats for omstilling til vedvarende energi. Øboerne og beboerforeningen, VenøBoen, der forankrer projektet, venter nu spændt på, om der politisk åbnes for virkeliggørelsen af planerne - og nu med europæisk opbakning.

Hæder til stifter af ø-festival Andenpladsen i dysten om Landdistriktsprisen 2023 gik til Charlotte Inuk Hoff Hansen for hendes store indsats med at gøre festivalen ”Litteratur for store og små” til en tradition på Strynø.

Strynø har et levende litterært miljø med bl.a. mange forfatterforedrag takket være Strynø Litterære Forening, som Charlotte Inuk Hoff Hansen stiftede i 2018, og som står bag litteraturfestivalen. Festivalen har eksisteret de sidste to år og været besøgt af mange kendte forfattere.

Det var lokale øboere, der havde indstillet stifteren af litteraturfestivalen til prisen, og hun modtog en præmiesum på 10.000 kroner. Landdistriktsprisen er en hyldest til borgere, foreninger eller organisationer, der rundt omkring i landet spiller en ekstraordinær rolle i udviklingen af de danske landdistrikter.

KORT NYT

Tekst: Jan Bendix

JAZZFESTIVAL PÅ VENØ I 2024 Venø bliver i 2024 vært for to festivaler. I 2024 gennemføres for første gang en egentlig Jazzfestival i dagene 2. og 3. august. Festivalen har fået navnet ”Den store Havefest” og gennemføres på Venø Klit Camping i samarbejde Scandinavian Concert & Tour Promotion.Jazzfestivalen samler bands med deltagere af musikere fra Europa og USA. .

Traditionen tro er Venø også hjemsted for familiefestivalen: Venø Festival den 5.-7. juli.

Temaet i 2024 er: Lyd, Leg, Mad. Læs mere om festivalerne: www.sctp.dk – www.venoefestival.dk

Uddannelse afventer godkendelse Færgenavigatør-uddannelsen, der bl.a. har sikret mandskab til nogle af småøernes færger, har kørt som en forsøgsordning i to år. I øjeblikket bliver uddannelsen evalueret i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Marstal Navigationsskole har ansøgt ministeriet om at gøre uddannelsen permanent, og den formelle godkendelse ventes i januar 2024, oplyser sekretariatsleder for Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen. Han fortæller desuden, at i det øjeblik, at uddannelsen er endelig godkendt, vil der blive udsendt informationsmateriale om praktikpladser til overfarterne sammen med generelt rekrutteringsmateriale. Der står allerede et halvt hundrede praktikanter på skolens venteliste til uddannelsen.

International pris til dokumentar om ø-præst Ved tv-festivalen ”Belief on Screen”, der hædrer religiøse tv-udsendelser og onlineprogrammer, modtog DR’s programserie ”Præst søger paradis” i år en pris. Serien handler om Sejerøs præst, Josefine Frej Mikuta, der som nyuddannet skiftede tilværelsen i København ud med ø-livet på Sejerø. Seriens fire udsendelser blev sendt sidste efterår og kan stadig ses på www.dr.dk.

Josefine Frej Mikuta er præst på Sejerø og hovedpersonen i den prisbelønnede tv-serie ”Præst søger Paradis”. (Foto: Privat)

Tekst: Jan Bendix, Venø

SKÆRSLIBER PÅ Ø-BESØG Indtil flere venøboere fik hyggeligt besøg af ”en rigtig skærsliber”, Lars Ørbæk Laursen. Lars arbejder til daglig i købstadsmuseet Den Gamle By i Aarhus. Han har som mange andre fået lyst til at besøge de danske småøer, og i september faldt valget på Venø.

Det blev til både gode ”snakker” og slebne knive – og appetit på museumsbesøg.

Småøer, der ikke endnu har haft fornøjelsen, kan glæde sig. (Foto: Jan Bendix).

Ø-POSTEN 194 / December 2023 15

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Øer set med embeds­ værkets egne øjne I starten af september drog en lille delegation på ni personer til Det Sydfynske Øhav: Ø-sammenslutningen havde inviteret embedsmænd fra Plan- og Landdistriktsstyrelsens Center for Landdistriktsudvikling samt formand og koordinator fra LAG Småøerne på tur til Drejø og Skarø.

I

Ø-sammenslutningen synes vi, at det er vigtigt, at de folk, der sidder og arbejder med regler, lovgivning, tilskud osv., der vedrører småøerne, også kommer på besøg på øerne. Når man er på stedet og mødes med øboerne, får man en bedre forståelse for, hvordan ø-livet hænger sammen. Vi prioriterer derfor ø-besøg af politikere og embedsmænd højt.

På Drejø besøgte vi Gammelhavn, der er en unik lille historisk havn, som fortæller en historie om øens maritime kultur. Havnen er udfordret af, at det smalle indløb sander til, og nye regler gør det vanskeligt at uddybe. Turen gik også forbi Nørresø Gårdbutik, Drejø Kirke, Bækskildegård snedkeri og ferieboliger og gennem Drejøs smukke natur til Klinten mod vest. Tilbage i Drejø By fortalte beboerforeningen om arbejdet med at renovere og udbygge forsamlingshuset, der bl.a. blev realiseret ved hjælp af frivillige kræfter. Vi hørte også om lokalarkivet, der har en lille, fin udstillingsmontre med historiske genstande fra Drejø og en udstilling om oldermandshvervet.

NÆSTE STOP SKARØ Dagen efter gik turen videre til naboøen Skarø, og en rundtur til fods bragte os fra havnen og legepladsen, gennem Sommersilds

café- og campingområde, til forsamlingshuset og videre forbi Roklubben. Denne har fået afslag på højvandssikring af klubhuset, mens en anden myndighed gerne tillader jordvold omkring huset.

Turen afsluttedes med frokost hos Skarø Is efter rundvisning og smagsprøver i produktionen. Her fortalte indehaver Martin Jørgensen om udfordringer med at opnå banklån til udvidelser og energirenoveringer, når virksomheden ligger på en lille ø.

Vi er meget glade for, at I øboere stiller op og bruger jeres tid og kræfter på at tage imod os og styrelsens folk, når vi kommer på besøg. Tak til beboerforeningerne på Skarø og Drejø.

FAKTA

DREJØ OG SKARØ Drejø og Skarø deler færgen ”Højestene”, som anløber fastlandet i Svendborg. Der bor 65 personer på Drejø og omtrent det halve på Skarø. Sejltiden fra Svendborg er ca. 30 minutter til Skarø, som anløbes først, og 1 time og 15 minutter til Drejø.

Beboere og erhvervsdrivende på Drejø og Skarø fik besøg fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

16

Ø-POSTEN 194 / December 2023

Tekst: Anja B. Knudsen, koordinator for LAG-Småøerne

LAG Småøerne indstiller 15 projekter til tilskud i 2023

LAG Småøerne - projekter indstillet til tilsagn fra NFLAG-puljen 2023

Bestyrelsen og sekretariatet for LAG Småøerne har haft travlt i 2023. Vi har afholdt to ansøgningsrunder til LAG-puljen, hvor vi i alt modtog 18 projektansøgninger. Heraf blev 12 projekter indstillet til tilsagn hos Plan- og Landdistriktspuljen.

Til vores NFLAG-pulje (projekter omkring hav, havn og fiskeri) modtog vi fire ansøgninger, hvoraf de tre blev indstillet til tilsagn.

LAG Småøerne har i 2023 indstillet projekter til tilsagn på i alt 3.643.789 kr. Det endelige tilsagn om støtte gives af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som i skrivende stund er i fuld gang med sagsbehandlingen af de mange ansøgninger.

LAG-PULJEN FOR 2024 ER ÅBEN Næste ansøgningsrunde til LAG-puljen har ansøgningsfrist den 10. januar 2024, men du kan allerede nu oprette din ansøgning.

Kontakt altid vores koordinator, inden du går i gang med en ansøgning. Så får du den rette vejledning fra starten.

Læs mere om puljen, og find projektvejledningen og vores udviklingsstrategi her: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/

FAKTA

LAG SMÅØERNE LAG Småøerne er en non-profit forening, der har til formål at skabe udvikling og innovation på de danske småøer ved blandt andet at uddele tilskudsmidler til udvalgte projekter. LAG Småøerne støtter både erhvervsprojekter og almennyttige projekter. Prioriteringen af projekter foretages af bestyrelsen, i overensstemmelse med foreningens udviklingsstrategi og en række kriterier, som er fastsat af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Bestyrelsen for LAG Småøerne er valgt blandt småøernes borgere, erhvervs- og foreningsliv samt offentlige myndigheder.

LAG-puljen (ca. 3 millioner kr. pr. år) NFLAG-puljen (ca. 750.000 kr. pr. år) Læs mere om puljerne på vores hjemmeside: https://lag-smaaoerne.blogspot.com/

Projekttitel

Ansøger

Ny toiletbygning på Dybvig Havn, Fejø Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter

Indstillet beløb

Beskrivelse

Fejø Havne- Fejø laug

200.000

Etablering af en toiletbygning med fokus på de handicappede og bevægelseshæmmede.

Lyø Beboer- Avernakø, forening Bjørnø og Lyø

100.000

Realisering af udvalgte udviklingsprojekter fra de tre øers helhedsplan samt øboernes ildsjæleprojekter, og en styrkelse af strategiske samarbejder og partnerskaber. Indebærer ansættelse af en økonsulent.

452.941

Et erhvervssamarbejdsprojekt der giver småøernes lystbådehavne viden, værktøjer og kompetencer, i relation til deres aktuelle udfordringer, projekter og realisering af ø-havnenes visioner.

Udvikling, samarbejde Foreningen og netværk på småøer- af Danske nes havne Lyst­både­ havne i Danmark

Ø

Udvælges senere

Indstillet i alt fra LAG Småøernes NFLAG-pulje 2023

752.941

LAG Småøerne - projekter indstillet til tilsagn fra LAG-puljen 2023 Projekttitel

Ansøger

Ø

Indstillet beløb

Beskrivelse

Café Askø-Krukken

Café AskøKrukken

Askø

143.883

Færdiggørelse af lokaler til Café Askø-Krukken

Renovering af toilet- og Årø badefaciliteter, Årø Camping Camping

Årø

350.000

En total renovering af campingpladsens nuværende toilet- og badefaciliteter. Såvel dame- som herreafdelingen.

Havens Deli - et moder- Havens Deli Fur ne og bæredygtigt folkekøkken, Fur

250.000

Etablering af et professionelt køkken/bageri, der kan tilbyde bagværk, take-away og fællesspisninger.

Mandø Hus - en hub til naturligt fællesskab, Mandøforeningen

Mandø

416.875

Et multifunktionelt hus med velkomst- og infosted for øens gæster og et fælleshus for øens mange fællesskaber og aktiviteter.

Furs altmuligmand eks- Frejsgaard panderer, Frejsgaard

Fur

96.000

Skovvogn med kran til fældning af træer og fremstilling af brænde.

Industrikøkken til Strynis

StrynIs

Strynø

51.205

Etablering af et mindre industrikøkken til produktion af is, bagværk m.m.

Fremtidssikring af Lyø Købmandsforretning energibesparelser og butiksoptimering:

Lyø Lyø Købmands­ forretning

214.685

Energioptimering af købmandsforretning samt renovering og isolering af lagerlokale.

Bæredygtig udvikling på småøerne gennem netværk og synliggørelse, SaDS

Sammenslutningen af Danske Småøer

27 danske småøer

333.200

Understøtte helårssamfund på småøerne i forhold til bosætning via videndeling, erfaringsudveksling og synlighed.

Nye lokale madoplevel- Hjarnø­ ser - foodtruck til udkassen vikling af Hjarnø­ kassens produkter og arrangementer

Hjarnø

80.000

Foodtruck til produktion af forarbejdede fødevarer, som salgsvogn og som pop-up café.

Lindegården - revitalisering af Omø By - Forprojekt

Omø

115.000

Forprojekt der skal afdække mulighederne for at omdanne en gård i Omø By til et almennyttigt og multifunktionelt sted med bl.a. lejeboliger, rammer for lokalt håndværk og iværksætteri samt rammer for aktiviteter for øens foreningsliv.

Anholt

250.000

"Nye legepladsfaciliteter og -aktiviteter omkring Anholt Skole. Fokus er på at alle skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på samt gode områder og faciliteter, hvor man kan mødes og være sammen."

Mandø­ foreningen

Omø Beboer- og Grundejer­ forening

Øens legeplads og mø- Anholt dested ved Anholt Sko- Borger­ le og Børnehave forening

Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter

Lyø Beboer- Avernakø, forening Bjørnø og Lyø

400.000

Realisering af udvalgte udviklingsprojekter fra de tre øers helhedsplan samt øboernes ildsjæleprojekter, og en styrkelse af strategiske samarbejder og partnerskaber. Indebærer ansættelse af en økonsulent.

Campinghytter, Årø Camping

Årø Camping

Årø

190.000

Opførelse af to luksuscampinghytter, der også egner sig til udlejning i årets kolde måneder, så udlejningssæsonen bliver forlænget.

Indstillet i alt fra LAG Småøernes LAG-pulje

2.890.848

Ø-POSTEN 194 / December 2023 17

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Der var masser af vand, men også masser af sammenhold og frivillige kræfter, som ville hjælpe til før, under og efter den hundredårshændelse, der ramte de sydlige øer i oktober. Men selvom mange øboere havde forsøgt at forebygge skader, åd vandmasserne af diger, veje og skrænter og ødelagde havne for store beløb.

Stormfloden 2023 AVERNAKØ (Kilde: Emil Birkemose) Havnen på Avernakø fik skader for millioner. Adskillige brofag rev sig løs og drev ind i havnetorvet, ved færgelejet og på marker, og efterfølgende fulgte et stort oprydningsarbejde med at gøre vejen til færgen farbar og bjærge alle brofag. Bygningerne var forsikrede, men foreningen bag havnen var kort forinden blevet rådet til ikke at forsikre selve havnen, fordi det ikke ville kunne betale sig.

Et dårligt råd, viste det sig. Nu ønsker man at etablere en ny havn, der kan modstå fremtidens stormfloder, og der er allerede taget kontakt til flere fonde. (Foto: Emil Birkemose) Vandet skrællede en del af Avernakøs skrænter, og mange områder er forandret. Fx er steder, der før havde været små stenstrande, nu blevet til 20 meter brede sandstrande. I skrænter og på kysten dukkede en række arkæologiske fund frem, bl.a. såkaldte kogegruber fra 1.000 før vor tidsregning og flere bålsteder. Arkæologer fra Øhavsmuseet i Faaborg gik straks i gang med at besigtige fundene.

(Foto: Laura Bjerre) I mange timer forsøgte frivillige fra Avernakø at sikre havnen.

Til at starte med var de optimistiske, fordi prognosen lød på en stigning lidt under to meter, hvilket kunne klares af den nyetablerede højvandssikring, men bølgehøjde og vindretning gav problemer.

Derfor byggede man en bølgebrydervæg af gamle plader ovenpå højvandssikringen. Alle pumper blev også gjort klar, men hen på aftenen svandt optimismen, da det blev det tydeligt, at prognoserne ikke holdt. Om aftenen vred hele vestbroen sig løs og bragede ind igennem bølgevæggen, og derefter fossede vandet ind.

(Foto: Emil Birkemose).

I 2021 blev der etableret et helt nyt havnetorv med café og servicebygning på Avernakø. I forbindelse med stormfloden trængte 70 centimeter vand i bygningerne, og frivillige fra hele øen skovlede to kubikmeter tang, der var trængt ind gennem sprækker, ud af havnecafeen. Takket været deres hjælp blev cafeen hurtigt rengjort, og affugtere blev sat i gang med at udtørre bygningerne) (Foto: Laura Storm).

Avernakøs diger blev oversvømmet, og vandet blev indenfor digerne, så vejen til Korshavn, der udgør den østlige del af øen, var ikke farbar, og Korshavns beboere og fritidshusejere var uden strøm og kunne kun vandre til Avernakø via digerne. Beredskab Fyn kom til øen efter et par dage og pumpede vand i 60 timer, og efter seks døgn var vejen igen farbar. I et enkelt hus, der lå under digeniveau, stod vandet i cirka 30-40 centimeters højde, men lokale hjalp med genhusning af beboerne og rengøring. (Foto: Tonny Larsen)

BIRKHOLM (Kilde: Lars Udengaard) Beredskab Fyn sendte i første omgang én pumpe og fire folk til Birkholm for at pumpe området mellem digerne fri for vand, men allerede i løbet af den første nat gik det op for mandskabet, at det slet ikke var nok, og kort efter fulgte tre ekstra pumper og tre mand, der pumpede i to døgn. Der er stadig masser af vand mellem digerne, og birkholmerne har ikke selv pumpekapacitet til at komme af med det, men lige nu er prioriteringen først og fremmest at få forstærkning af digerne.

Imellem digerne havde klokkefrøerne deres huller, og ligesom på flere andre øer, blev de overskyllet af saltvand, hvilket er fatalt for den truede dyreart. Fotoet viser området mellem inder- og yderdiget, hvor der befinder sig et enkelt hus.

(Foto: Lars Udengaard). ”Ingen går ud alene”, var en af de regler, som de fem beboere, der valgte at blive tilbage på Birkholm under stormen, aftalte med hinanden. De spiste sammen og patruljerede løbende rundt på øen, men det blev snart for farligt at gå udenfor det inderste dige.

- Det var en meget voldsom oplevelse, men vi oplevede ikke personligt at være i fare, fortæller Lars Udengaard, der var den ene af de fem. Alligevel havde han trukket sin jolle op ved siden af huset ”Så vi var klar til at gå i bådene, hvis det blev nødvendigt”, som han siger. Her er det foto fra en kaffepause i stilheden, før stormen for alvor tog fat. (Foto: Lars Udengaard).

DREJØ (skrevet af: Helle Køster) Lørdag morgen stilnede stormen af, og hvilken vidunderlig stilhed det medførte.

Vejene blev ryddet for alt det opskyllede, og en mosegris bliver set sidde på pælene langs Skovvejen. De stakkels dyr er hjemløse; deres boligområder er blevet oversvømmet. Solen kom frem, og stormens triste grå og brune toner blev for en stund afløst af blå himmel og de smukkeste spejlinger.

Overalt på havnen er der sket store skader.

Pontonbroen, hvor to både forsvarligt var fortøjet, rev sig løs, og slæbte de to både med sig over i den modsatte ende af havnen og op på land. Beboerne er blevet lovet, at molen og molevejen udbedres hurtigst muligt. De øvrige skader vil strække sig ind i 2024.

I Gammel Havn, hvor man har erfaring fra tidligere højvande, vidste man præcis hvad der skulle bringes i sikkerhed. Man hjælper hvor man kan med sandsække, også til de husejere, der ikke kan komme til øen.

SKARØ (Kilde: Bjarne Madsen) Frivillige fra gruppen af Brand-& Akuthjælpere på Skarø patruljerede løbende langs kysten, hvor bølgerne gik voldsomt ud over øens diger og strande. Gamle murbrokker skyllede op fra vandet og hamrede bl.a. mod nogle af øens fritidshuse, og et enkelt par sommerhusejere måtte evakueres fra øens spids. De frivillige sørgede også for at sikre øens servicehus med sandsække, plastik og forskallingsbrædder i 60 centimeters højde, og inddækningen holdt heldigvis, selvom havnen blev oversvømmet med 20-30 centimeter vand, og bølgerne var høje. (Foto: Jakob Pagel Andersen).

HJORTØ (Kilde: Arne Lund) Hjortø blev ikke alvorlig ramt af stormfloden, da alle beboelser ligger over cirka tre meter. Dog blev de diger, der beskytter markerne, oversvømmet, og de skal derfor repareres flere steder. Et enkelt digebrud, som billedet viser, blev det også til. Vandet forsvandt kun langsomt fra øen. Den mest alvorlige skade er, at havvandet er skyllet ind over vandhuller, som huser de klokkefrøer, som Zoologisk Have København sammen med lokale ildsjæle de sidste 20 år har arbejdet for at redde fra at uddø. Før stormen var bestanden i fremgang, men ifølge Københavns Zoo, som passer dem, er frøerne nok gået til. Heldigvis har man i København bevaret yngel fra øen, som vil blive sat ud, når vandhullerne er klar igen. (Foto: Arne Lund)

Skarøs brandfoged Bjarne Madsen er født på øen og har boet her det meste af sit liv, og han har aldrig oplevet en så slem stormflod i sin levetid. Heldigvis skete der ikke store skader på øen, udover på digerne, men Bjarne Madsen planlægger nu alligevel at etablere et permanent lager af sandsække, forskallingsbrædder og plastik. ”Vi kommer altid for sent”, som han siger. I dagene omkring stormfloden fik Skarø besøg af en filmfotograf, der skulle dokumentere vandstigningerne til dokumentaristen Phie Ambos kommende film, ”Ild, vand, jord, luft”, der viser konsekvenserne af klimaforandringerne, og det blev til mange timers optagelser. Bjarne Madsen fra Skarø arbejder nu på at få klippet noget af det omfangsrige materiale ned til en lokalhistorisk film, der kan vise begivenhederne for eftertiden. (Foto: Jakob Pagel Andersen).

Skarøs højeste punkt er ni meter, og prognoserne i dagene før stormfloden blev derfor fulgt tæt på øen. Ikke mindst af øens brandfoged, der var i dialog med både Beredskab Fyn og Svendborg Havn. Fredag formiddag blev kreaturerne, der græssede på engen ved dette hus, lukket ud, og det viste sig senere at være et rettidigt tiltag.

Køerne vandrede siden rundt i haver og på veje, hvor de bl.a. nød havernes frugttræer. (Foto: Martin Jørgensen).

EKSPERTENS RÅD:

LYØ (Kilde: Rasmus Andersen) Sammenlignet med andre øer slap havnen på Lyø med ”overskuelige skader”, som formanden for øens beboerforening, Rasmus Andersen, udtrykker det. En del af årsagen er, at havnens mole skærmede for bølgerne, og alle broer er derfor blevet stående, mens promenadebroen kun har hævet sig en smule. Hårdest gik saltvandet ud over havnens elstandere, og der planlægger foreningen bag havnen at placere dem en halv meter højere fremover. Derudover er asfalten på molen blevet beskadiget flere steder, og der kan være risiko for, at disse skader udvikler sig yderligere, når det bliver frost. (Foto: Rasmus Andersen).

På Lyø åd vandmasserne grådigt af øens klinter og marker, og det har bl.a. betydet, at de cykel- og vandrestier, som er anlagt rundt langs vandet, er væk. Stierne har haft en vigtig funktion i forhold til at lede turister de rigtige veje rundt på øen, og derfor planlægger lodsejere og frivillige at genskabe dem, fortæller formanden for beboerforeningen Rasmus Andersen. Også en vej, der fører ud til Lyøs ø-lejr, forsvandt helt under stormfloden, og der skal derfor etableres en ny. (Foto: Rasmus Andersen).

Sådan sikrer I øen ved oversvømmelser Nina Baron er ph.d. og lektor ved Katastrofeog Risiko­manager­uddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og hun er netop nu i gang med et forsknings­projekt om oversvømmelser. Her er hendes bedste råd KORTLÆG • Brug et digitalt værktøj (fx kystplanlæggeren eller klimaatlasset) til at afdække, hvilke områder der vil blive oversvømmet hos jer ved en vandstand på fx halvanden, to, to og en halv eller tre meter • Få et overblik over, hvad der befinder sig af fx bygninger, veje, elektriske installationer i de områder, der kan blive oversvømmet.

DISKUTÉR • Tag en drøftelse blandt beboerne på øen om, hvad der skal beskyttes, og hvordan I vil beskytte det • Afdæk jeres ressourcer. Hvilke midler har I til at sikre jer, og hvem kan træde til ved oversvømmelser?

FOREBYG • Sørg for, at eksisterende diger er vedligeholdt • Undersøg muligheden for at bygge nye diger eller højvandsmure • Overvej muligheden for at ændre brugen af områder, fx. fra landbrugsjord til naturområder • Kontakt kommunen, og spørg til deres planer for at sikre jeres ø mod oversvømmelser.

FORBERED JER • Etabler et særligt ”oversvømmelsesberedskab”, der kan holde øje med vejrudsigter og varsler om høj vandstand, fungere som bindeled til redningsberedskabet på fastlandet og tage de nødvendige initiativer, når der varsles højvande • Skab overblik. Hvilke bygninger/steder kan beskyttes med sandsække/plastik/plader? Få styr på, hvor der skal slukkes for strømmen, og hvilke dæksler, der skal lukkes. Er der nogle mennesker eller dyr, der er særligt udsatte og fx på forhånd skal flyttes?

• Lav en beredskabsplan, så I ved, hvem der gør hvad, den dag vandet kommer • Udarbejd en kommunikationsplan. Klarlæg, hvordan I kommunikerer med hinanden før og under en oversvømmelse. Planen skal sikre, at alle på øen har den nødvendige information.

Læs Nina Barons fulde guide til småøerne på: www.danske-smaaoer.dk under fanen ”Om Os” og ”Repræsentantskabsmøder”

HAR DU SPØRGSMÅL? Nina Baron svarer gerne på spørgsmål om håndtering af oversvømmelser på småøer. Hun kan kontaktes på: niba@kp.dk

Tekst: Ann-Britt Nørgaard, kommunikations- og netværksmedarbejder hos Sammenslutningen af Danske Småøer

Repræsentantskabsmøde 2023 Højvandssikring, helhedsplaner og modulhuse. Det var nogle af de emner, som deltagerne blev klogere på ved årets repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer.

M

idt i november mødtes øboere fra 24 småøer til repræsentantskabsmøde på Fyn. Weekenden bød på et tæt pakket program med oplæg, informationer om arbejdet i Ø-sammenslutningen, debatter og gode snakke øerne imellem.

Jens Westerskov Andersen indledte repræsentantskabsmødet fredag aften med et oplæg om sit forskningsprojekt om småøerne.

Jens er i fuld gang med sin ph.d. om småøernes udvikling igennem de seneste 100 år. For hvad skete der egentlig med småøerne, dengang verden gik hen og blev moderne?

Jens tog udgangspunkt i sin egen opvækst på Lyø, hvor kun én fra hans egen årgang er blevet tilbage.

Er det muligt at vende tilbage, og bør man i virkeligheden vende tilbage, eller er det okay at høste det bedste fra ø-livet i form af en pragtfuld barndom og så stikke af og kun dukke op en gang imellem om sommeren, når ø-livet er smukkest og nemmest?

En af de mange interessante pointer fra oplægget var, at småøerne i gennemsnit har 246 turister om året per indbygger. Til sammenligning har København 11 turister Per indbygger, og Bornholm har 14 indbyggere. Det er værd at tænke over, når diskussionen ruller om de ”dyre øer”, som koster samfundet masser af penge.

FLERE STORME PÅ VEJ Meget aktuelt var Nina Baron på programmet om lørdagen efter ø-runden. Hun forsker i risikomanagement og har de seneste år især beskæftiget sig med, hvordan man kan forebygge og afværge konsekvenserne af oversvømmelser på de små øer.

Nina slog fast, at storme og oversvømmelser, som det vi så den 20. oktober i år, vil vi kun få flere af. Hun slog også fast, at når stor-

men raser, så står småøerne sidst på listen hos beredskab og kommuner. Det er derfor meget vigtigt, at småøerne gør alt, hvad de kan for selv at forberede sig på de oversvømmelser, som vi uundgåeligt vil se flere af i de kommende år.

Læs mere om Nina Barons forskning i artiklen om stormfloden i dette blad.

HELHEDSPLANER Avernakø, Bjørnø og Lyø gav et godt indblik i arbejdet med en fælles udviklingsplan for øerne. Det har været en lang og besværlig proces, men alle tre øer var enige om, at arbejdet var blevet betydeligt lettere og mere målrettet, da en lønnet ø-konsulent blev koblet på.

Derefter gav Ole Odsgaard fra Omø et rids af, hvad det kræves på øen, hvis man gerne vil have mulighed for at opføre nybyggeri i form af modulhuse. Oplægget var et eksempel på et tema til seminaret om boliger på småøer, som blev afholdt i Horsens den 29. og 30. november i år.

Under formandens time gennemgik Kirsten Sydendal en række emner, som bestyrelsen arbejder med. Kirstens præsentation og talepapir kan ses på hjemmesiden under "Repræsentantskabsmøder".

ORGANISERING AF FRIVILLIGE Søndagen indledtes af Jonas Bo Andersen fra DGI med en række gode råd til, hvordan man organiserer det frivillige arbejde i fx beboerforeningerne. Vi må se i øjnene, at digitalisering af samfundet er kommet for at blive. Derfor er det en god idé at overveje, hvilke

"Jeg ser de bøgelyse øer” blev som altid afsunget, inden debatten om øernes vilkår og muligheder gik i gang. (Foto: Ann-Britt Nørgaard).

22

Ø-POSTEN 194 / December 2023

POLITIKERDEBAT Sara Emil Baaring (S), nyvalgt i folketinget og tidligere mangeårigt medlem af byrådet i Assens, og mangeårigt folketingsmedlem og medlem af Udvalget for Småøer, Erling Bonnesen (V), var dagens politiske debattører.

Færger blev taget op som det første emne, og her var det både takster og de nye løfter fra Christiansborg om indførelsen af et fuldt landevejsprincip, der fyldte, sammen med omstillingen til grønne drivmidler. Der var bred enighed, både hos politikere og øboere, om, at kommunerne ikke har mulighed for selv at løfte de millioninvesteringer, som grønne færger kræver i de kommende år. Politikerne kom ikke med nogen konkrete løfter, men anerkendte fuldt ud problematikken.

De kommende ændringer af planloven blev drøftet sammen med muligheden for en landliggerskat til fritidshusejere. Erling Bonnesen frarådede meget, at man går ned ad den vej, da det meget vel kan komme sommerhuskommunerne til skade i sidste ende.

Politikerne var taget fra Christiansborg til repræsentantskabsmøde på Fyn for at debattere småøernes vilkår, og de fik mange spørgsmål om bl.a. færgedrift. Her er det Erling Bonnesen (V) og Sara Emil Baaring (S). (Foto: Kirsten Sydendal).

BLIV ÅRETS Ø 2024-25 I år blev det Omø, der fik hæderen og de 50.000 kroner, som følger med titlen som ”Årets Ø”. Skal det være jeres ø næste år? Temaet for Årets Ø 2024-2025 er ”Det gode liv på øen – hele året rundt”, og ansøgnings­ fristen er den 9. februar 2023 klokken 12.

Læs mere på: www.forenetkredit.dk/ansoeg-om-atblive-aarets-oe-2024-2025/

Omø vandt prisen som Årets Ø, men også de to øvrige finalister modtog pengepræmier. (Foto: Ricky John Molloy/Forenet Kredit).

Veloplagte oplægsholdere ved årets repræsentantskabsmøde i Ø-sammenslutningen: Ph.d.-stipendiat Jens Westerskov, der oprindeligt stammer fra Lyø, holdt oplæg om småøernes udvikling, mens lektor ved Katastrofe- og Risikomanager­ uddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Nina Baron, gav deltagerne gode råd om oversvømmelser baseret på hendes forskning.

(Foto: Kirsten Sydendal).

digitale redskaber, man med fordel kan bruge, for ikke at gøre det for besværligt for yngre deltagere eller frivillige at være med. Samtidig skal man holde sig for øje, at det stadig er muligt for ældre, og muligvis ikke så digitale, medlemmer og frivillige at være med.

I dag er det vigtigt at gøre det synligt, hvad man får ud af at være medlem, og hvad man får ud af at være frivillig. Fortæl de gode historier, og gør det nemt at komme i kontakt med jer, lød budskabet fra Jonas Bo Andersen. Ø-POSTEN 194 / December 2023 23

Ø-RUNDEN 2023:

Årets gang på øerne Ved Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde fik hver ø-repræsentant fire minutter til at præsentere det seneste års store og små begivenheder. Vi bringer her en stærkt forkortet udgave af alle oplæggene.

AARØ (v. Connie Hansen) Der er tre små børn plus ét i vente på Aarø.

Stormfloden i oktober var en kæmpe opgave for beredskabet, og havnen og cafeteriaet fik en del vand. Kysterne mod øst har også ændret sig meget. Projektet med strategisk-fysiske udviklingsplaner er afsluttet.

Det har været et langt projekt, der formelt løber fra 2022-2027. De ti nye almene boliger, der skal bygges på øen, forventes færdige i 2025, og man håber, at boligerne kan betyde rotation på øen.

Aarø har ansøgt om at blive en del af ordningen om friøer, og man håber, det lykkes.

Der har været et betydeligt fald i medlemskaber til beboerforeningen. Der var 800 gæster på Aarø i juli og 1.800 i august.

AGERSØ (v. Bente Topsøe-Jensen) Der har været travlt på øen med mange arrangementer. Turismen blomstrer med bl.a. flere spisesteder og traktorbusser. Ny hjemmeside på www.agersoe.info. Torvedagen er genoptaget som tradition. Der har været fælles vaccination. På Naturcenteret har der bl.a. været kunstudstilling samt forfatteraftener og fællesspisning, og på værftet har der været afholdt fester. Folketingets Udvalg for Småøer besøgte øen i august, og udvalgsmedlemmerne blev bl.a. fortalt, hvordan busruter, færge og post er udfordringer på øen. Derudover er grundvandsbeskyttelsen dårlig. Beboerforeningen har svært ved at inddrage nye i bestyrelsen. Hvad gør man? Og hvordan håndterer man uenigheder på øerne?

ANHOLT (v. Karen Konge og Birgitte Dahl Jeppesen) Øen er en succes. Vi drukner i turister, så nogle gange kan vi ikke selv komme med færgen. Forhåbentlig kan sæsonen udvides.

Restaurant har bygget orangeri, og der er mange spisesteder på øen. Men mange gæster føler, at der er lukket uden for sæsonen.

Der har været Dark Sky arrangementer, og derudover har ”Fyrets venner”, der er frivillige, vist rundt på udvalgte dage, men det er også begrænset udenfor højsæsonen. Klimaforandringerne har ramt færgen, og der 24

Ø-POSTEN 194 / December 2023

har været en skade, som har ført til aflysninger og en reparation, der koster over en halv million kroner. En højvandssikring vil koste 100 millioner kroner, men måske kan vindmølleprojekter afføde VE-midler på 40-50 millioner kroner, som muligvis kan bruges på højvandssikring. Der er både skole og børnehave, men der er rejst seks børn fra øen, så vi søger tilflyttere med børn. Boligsituationen er katastrofal – der mangler boliger!

På Anholt drømmer de om at brede turistsæsonen længere ud. Her er det restaurant Spiseriets orangeri, der gør det muligt at nyde mad og udsigt i læ for blæsten.

ASKØ-LILLEØ (v. Lisa Mulvad) Årets gang på Askø-Lilleø har været hårdt, trist og meget følelsesladet for øens beboere, inklusive fritidshusfolket. Lolland Kommune fik sidste år tilsagn om et begrænset tilskud til en elfærge, som et led i statens grønne omstilling. Det lyder fint, men behøver vi en Tesla? Kan vi ikke finde en mere folkevognsagtig elfærge? Det er selvfølgelig dyrt for landets fattigste kommune at drive færger, men kommunen har lavet et strategioplæg, som reducerer både antal af færger og besejling voldsomt. Kommunen har involveret frivillige arbejdsgrupper i oplægget, men de kan ikke se sig selv i det endelige resultat. En høringsrunde med 350 indsigelser virker nærmest spildt, for et næsten samlet byråd vedtog færgestrategien med ubetydelige ændringer. Siden har der været politikerkontakt lokalt og nationalt og via pressen - for at ændre kommunens vidtgående strategioplæg. Askø-Lilleø kæmper videre på mange fronter. Efter flere års frivilligt turismestrategi-arbejde mellem øer-

ne Askø-Lilleø, Fejø og Femø lykkedes det i år, at få et turismepartnerfællesskab på fælles digital platform i samarbejde med Visit-Lolland-Falster implementeret.

AVERNAKØ (v. Flemming Christensen) Øens købmand var ved at give op i efteråret 2022, men fik hjælpemidler i form af 30.000 kroner fra vindmøllepuljen og 43.000 kroner fra festivalen Avernax. Der har været en gård til salg, som blev solgt til en landmand fra Jylland til fjernbrak. Endnu en gård er til salg til en pris af 10 millioner kroner. Der er kommet ny bestyrer til cafeen på havnen, og cafeen er blevet sat i stand. Det har været en dårlig, regnfuld sæson for ham, men han er stadig klar til 2024.

Der har været en del fester og arrangementer med mange gæster.

Som en del af helhedsplanen er der blevet lavet skilte med QR-koder rundt om på øen, hvor der er blevet indtalt historier om øerne. Der er også blevet etableret en stor legeplads. Øen har været hårdt ramt af stormflod.

Det gik bl.a. ud over havnen, der har skader for 5-6 millioner. Højvandet ramte også Korshavn, og hjælpen fra beredskabet kom først, da øboerne gik til medierne.

BAAGØ (v. Marianne Mosegaard) Beboerforeningen forsøger at have arrangementer cirka én gang om måneden. I juni havde vi Skt. Hans fest. Godt nok uden Sankthansbål, men alligevel var der mange mennesker samlet. I juli var der grisefest i Haven ved Naturskolen. September bød på høstfest, og i oktober blev der afholdt en ”kørselv-udflugt” til Ladbyskibet og Johannes Larsen museet, mens der i december er julefrokost. Også foråret byder på en række arrangementer. Aktiviteterne foregår på havnen eller i byen i ”Hestestalden”. Som noget nyt var der arrangeret fælleskørsel i ”grisevognen” i forbindelse med grisefesten i juli, og det gjorde, at der var en kæmpe tilslutning. Godt 100 deltog. I det hele taget er der stor opbakning, og det styrker fællesskabet.

BARSØ (v. Søren Svennesen) Der er ti fastboende på øen, og mange fritidshusfolk. Der er nok at vedligeholde og passe på øen, men få hænder. Fx er vandværket en kæmpe opgave med bl.a. prøvetagning og dokumentation, og det ender nok med, at et vandværk på fastlandet overtager opgaven. Man frygter dog for prisen.

Borgmesteren har været på uopfordret besøg. Han spurgte til udfordringer og tager dem alvorlig.

Færgen er meget gammel og slidt, men der sker nok ikke noget i de næste 10 år. Man afventer teknologien og behovet. Øens landbrug er begyndt at producere forsøgsost og økologisk kobekød til en Michelin-restaurant.

Kun ti fastboende er der på Barsø, der fik uopfordret besøg af kommunens borgmester, som bl.a. spurgte øboerne om deres udfordringer.

BIRKHOLM (v. Simone Lotus Møller) Øen har fået en ny færge med tyve minutters sejltid til Marstal. Der er p.t. 11 fastboende på Birkholm. Der er 18 ejendomme plus forsamlingshus, der skal renoveres. Der er ingen overnatningsmuligheder for turister på øen udover to shelters. Stormfloden brød gennem yderdiget, men inderdiget holdt lige akkurat. Diget mod (nord) er ødelagt. Man pumper stadig på øen med egne brandpumper. Der skal søges midler til reparation af diget og til pumpegrej. Der er et ønske om at forhøje digerne, men de er fredede.

Statslige kystsikringspuljer kræver medfinansiering og Birkholm Digelaug har selv sparet en halv million kroner op. Ærø Kommune vil over syv år bidrage med 750.000 kroner. Øen har et godt forhold til Ærø Kommune.

BJØRNØ (v. Sveinur Tausen, Maja Ibsen Brammer og Christian Grabow).

En tragisk episode skete i foråret, da Evalds gård brændte ned, og Evald omkom i branden. Øens beredskab trådte til og gjorde alt, hvad de kunne, men det var desværre ikke

muligt at forhindre udfaldet af branden. Evald og hans æblehave og kiosk har i mange år været et ikon for øen, så det er helt klart, at øen kommer til at mangle ham. I dag har beboerforeningen investeret i en æblepresse, så vi kan gøre brug af æblehaven og lave most af de mange æbler.

Gennemsnitsalderen på øen er faldet en del på det seneste. Der er kommet ti nye unge beboere i det sidste år. Særligt at bemærke er lille Adam, som er første barn født på Bjørnø i 25 år.

DREJØ (v. Helle Køster) Vi har haft den store glæde og fornøjelse at to gæve unge musikere, Caroline og Freja, kom med den gode ide at lave en lille musikfestival på Drejø. Drejø Beboerforening tog selvfølgelig imod projektet med kyshånd og støttede op om det. Der blev søgt fondsmidler, som blev omsat til to dage med koncerter rundt om på øen, og det bedste er næsten, at de kommer igen til næste år. I Drejøs Festuge, midt i den lunefulde danske sommer, er teltet som regel uundværligt.

Det bringes på hjul fra den ene begivenhed til den anden: Gennem byen fra ringridningen, der havde sin præmiere, og som blev en stor succes, til forsamlingshuset, hvor markedsdag og sommerfest holdes. Når sommerfesten er overstået, bæres det igen gennem byen ned til Gammelhavn, hvor sejlergudstjenesten holdes lørdag aften. Og så er festugen, hvor samtlige foreninger, råd og laug deltager.

EGHOLM (Skriftligt bidrag fra Ove Axelsen) For første gang i mange år må Egholm desværre melde afbud til repræsentantskabsmødet, da alle øens beboere er til guldbryllup. Egholm er stadig en ø uden motorvej, men vi kæmper også hårdt, for at undgå at blive asfalteret. Flere har hjulpet myndighederne med at dokumentere det rige dyreliv, som er både på og rundt om Egholm. Senest er der fundet ynglende oddere i linjeføringen og flere forskellige flagermus, som fouragerer på Egholm. Egholmerne har fået overdraget den gamle skole, og en gruppe er i gang med at søge fonde, så den forhåbentlig igen kan blive et samlingspunkt på vores ø. I år blev der afholdt en musikfestival på Egholm med god tilslutning. Vi håber, den bliver gentaget i 2024. Færgerne sejler, som de skal, og vi er glade for vores færgepersonale. De storme, som allerede har hærget over landet, har ikke lavet de store skader på vores diger. Men vi frygter for fremtiden med højere vandstand.

ENDELAVE (v. Jørgen Ulvund) Bosætning er igen et tema på øen, og bosætningsgruppen er aktiv. Der er 14 yngre, potentielle tilflyttere på vej. Der har været uheld med færgen i forbindelse med dårligt vejr.

Der er blevet lavet to energirapporter fra Aalborg Universitet om Endelave. Den ene konkluderer, at øen med fordel kan benytte fjernvarme. Den anden, at en kombination af sol og vind kan opfylde øens behov for energi. Det såkaldte Bioscape og vandindvindings projekt afsluttes inden april 2024. I tillæg er 61 procent af øens samlede dyrkede areal nu også i brak. Det meste ejes af lodsejere, der bor andet steds. Biodiversitet og kaniner har gode vilkår på Endelave.

Endelave har ikke fået et kommunalt samarbejdsudvalg, som man håbede. Den næstbedste løsning hedder Sandra, og hun er nu vores indgang til Kommunen, og det gør hun godt. Endelaves projekt med strategisk fysiske udviklingsplaner er afsluttet.

FEJØ (skriftligt bidrag fra Torben Løvenstein) Kommunen har lavet en strategi for fremtidens færger. Det endte med at blive et spareforslag, dog ikke nær så voldsomt som det første oplæg. For fartplanen har det betydet: Fjernelse af bemandet beredskabsfærge om natten, at alle tre øer har mistet den sene aftenafgang, og at den mindste færge ligger i vinterhalvåret stille i fire timer midt på dagen. Det rammer især Askø med to færre afgange hver vej. Det har også betydet et farvel til afløserfærgen, der skal sælges. Beslutningen om grøn færge er blevet udsat til senere. Det er rigtig godt for Fejøs bosætning, erhvervsdrivende og turiststeder, at der udover aftenfærgen ikke reduceres mærkbart i vores sejlplan. Vi har henvendt os til ministeriet om den skæve beregningsmetode, nu hvor Blå Landevej måske skal gælde hele året. Æblets dag er en festdag i Dybvig Havn med mange aktiviteter. Det Gule Pakhus har fået nyt tag. Møllehus er opført.

FEMØ (v. Birte Harritsø) Femø Havn er under renovering. Der laves ny spuns på bolværket, og der sættes høje mure op for af forhindre sandflugten. Det tager dog den skønne udsigt og tilgangen til stranden.

Femø kro har haft 900 færre overnatninger i 2023 i forhold til 2022. Det skyldes højere færgetakster. Der har kun været 1/3 så mange endagsturister. Hvor der tidligere var 10-12 busselskaber, har der i 2023 været to.

Femø Festival er gået konkurs, men der arØ-POSTEN 194 / December 2023 25

er udråbt som Unesco Verdensarv, men trues af en plan om at opsætte 450 meter høje vindmøller ved testcenter.

Elias vandt Femøs fiskekonkurrence.

bejdes ihærdigt på at få en ny festival op at stå. Femø Idrætsforening holder hvert år en lystfiskerkonkurrence, og i år blev der fisket i moserne. Femø Fortællerfestival har set dagens lys. Forskellige øboere sad på kunstnerbænkene og fortalte historier fra øen, og derudover var der også professionelle fortællere til stede. Det går fint med opbakningen til Havnehøkeren og omsætningen. Det skyldes udelukkende, at der ikke er personaleomkostninger, da alle er frivillige.

FUR (v. Dorte Christensen) Der er masser af færgeafgange. Det er gratis for fastboende – også med bil og i perioder også for turister. Desværre er der oparbejdet en del overarbejdstimer samt et underskud over de seneste år. Det arbejdes der på. Moler-fabrikken har søgt om ny gravetilladelse, hvilket er imod øboernes ønsker, da det vil lukke to veje på nordfur. Der er i den forbindelse arrangeret borgermøde. Ny helhedsplan for Fur: Pengene er der, og de er på vej. Der ansøges om at blive en del af Unescos verdensarv ift. knudeklinterne. Friskolen har 37 børn, og der har været en del unge tilflyttere. Fur var nomineret til Årets Ø i år og ønsker tillykke til Omø.

HJARNØ (v. Jette Hougaard) Færgen sejler godt og ofte, og den tager mange turister med. Der er givet penge til bredbånd, men det kommer efter planen først i foråret 2024. Lossepladsen fra 1980’erne langs kysten ”popper” op ind imellem. Stormfloden åd en del af tildækningen af lossepladsen. Kystdirektoratet tager kun affære, hvis der er kemiaffald i.

Cykler, køleskabe, store plasticstykker osv. dukker også op i voldsomme mængder, og der er uklarhed om hvem, der ejer matriklen ved lossepladsen. Hjarnø står ikke øverst på kommunens liste over lossepladser, der skal ordnes. Kommunen stiller containere til rådighed 3-4- gange om året, som beboerforeningerne sorterer affaldet i. Posten bliver p.t. bragt til øens postkasseanlæg på havnen via postbud. Anlægget er grimt, ruster og tæres væk. Svært at få kontakt til PostNord, og når nøgler er væk, kan man 26

Ø-POSTEN 194 / December 2023

ikke få en ny nøgle. Trafikministeriet svarer ikke på klager.

LYØ (v. Hanne Windeleff) Der er kommet fire nye faste beboere. Beboerforeningen har p.t. 150 medlemmer. Turistsæsonen startede tidligt, og selv om juli var kold og blæsende endte lystbådehavnen med et nyt rekordår med 8.181 anløb. Til sommerferien åbnede en ny frokostrestaurant.

Beboerforeningens udlejningscykler har fået en mere synlig placering, og der er betalt for over 2.000 udlejninger, så der er lidt overskud.

Friluftsrådet har givet 40.000 kroner til nye cykler, og der er indkøbt 10 cykler. Der har været dialogmøde med medarbejdere fra kommunens afdeling for By og Plan, og de fremmødte fik en god orientering om grøn omstilling, bevarende lokalplan, byggegrunde og fleksboliger. Der har også været besøg af Geopark Det Sydfynske Øhav. Lyø slap nådigt fra stormfloden. Havet har taget en del af kysten og dækket andre områder med sand og ral, men ingen boliger er ramt. Samarbejdet med Bjørnø og Avernakø om Ø-konsulenten har været givtigt, og der er søgt om midler til at fortsætte to år mere. Kommunen har givet tilsagn om midler, så venter vi på svar fra LAG -FLAG og Landdistriktspuljen.

MANDØ (v. Claus Christensen) Stormfloden betød for Mandøs vedkommende meget lavvande, hvilket resulterede i en større ø, og at folk gik ud i de nye områder og ledte efter gamle fly- og skibsvrag. Der har været mange arrangementer med mange deltagere. I år blev Skt. Høns aflyst på grund af afbrændingsforbud. I stedet holdt man en høstfest, hvor der kom 80 deltagere. Prøveboligen over Brugsen er en succes. En beboer fra sidste vinter er flyttet permanent til Mandø. Lige nu er der venteliste til prøveboligen. Det er muligt at leje prøveboligen for enten tre eller seks måneder i vinterhalvåret.

Om sommeren udlejes den som ferielejlighed for at få økonomien til at løbe rundt. Velkomsthus og tilhørende parkering er under planlægning som en del af Nationalpark Vadehavet og i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Mandø. Mandø og Vadehavet

NEKSELØ (v. Dorte Kalhauge) Der er en række arrangementer i løbet af året, hvor størsteparten møder op og fester eller leverer en fælles arbejdsindsats. Øen er totalfredet, og dermed er mulighederne for at bygge ny helårsbeboelse meget lille. Vores mulighed for at udvikle øen og få flere fastboende er så godt som ikke eksisterende, og vi frygter, at vi nærmer os en fremtid som ren sommerhus-ø. Vi har en beboerforening, hvor de fleste fastboende og sommerhusejere er medlemmer. Øen har ikke mindre end tre vandværker og sågar to færger.

I sommer har vi grundet ekstraordinære reparationer på både Sejerø- og Nekseløfærgen måtte sejle med afløserbåden Havlit på de fleste afgange, så vi føler os en smule forfordelt.

OMØ (v. Ole Odsgård) Trods Slagelse Kommunes trængte økonomi er både Omø Skole og Omø dagpleje bevaret. Taksterne på Omøfærgen stiger med 4,1 procent, men vi regner med, at et indført olietillæg på otte procent bortfalder.

Dette års besparelse har betyder manglende vedligeholdelse på færgerne. Slagelse Kommune er stadig med i projekt standardfærge. Vores bus på fastlandet til Stigsnæs Havn blev reddet. Omø Perlen er blevet til Badehotel Omø Perlen. Der har været afholdt en række velbesøgte arrangementer i løbet af året. Omø Beboer- og Grundejerforening har debatteret fleksbolig-ordning, sommerhusudstykning og bosætning. Omøkort er blevet genoptrykt og er blevet revet væk, og øens nye hjemmeside er åbnet (www.omoe-net.dk). Bosætningsgruppen er aktiv og aflægger bl.a. velkomstbesøg. Øen mangler lejeboliger og forsøger at blive friø – med tilladelse til helårsbeboelse i eget sommerhus. Titlen som Årets Ø 2023 blev fejret ved en fantastisk dag og aften i Omø Forsamlingshus.

ORØ (v. Lilian Petersen) Orø har fået håndbold op at stå igen, og børnene har her i oktober været til deres første håndboldstævne. Orø Tennisklub blev etableret for et par år siden og kunne i oktober holde indvielse at Orøs nye tennisbaner. Orøs kvindenetværk afholdt i maj en komsammen, hvor der blev danset linedance, og der er nu blevet etableret et fast linedance-hold med dansere udefra.

SejerØhuset, som efter en længere ansøgnings- og byggeproces, er blevet opført på øens havn, har fået nye forpagtere, og der har været fulde borde i restauranten.

SEJERØ (v. Tommy Jes Andersen) Sejerø har fået 12 nye tilflyttere i det seneste halvår. Beboerforeningen har holdt sit 50-års jubilæum i november med en stor fest. Vores mangeårige formand Henry Larsen træder tilbage til Beboerforeningens generalforsamling her i foråret.

Færger er stadig et stort samtaleemne på Sejerø, og snakken blussede op, da den store færge skulle to uger i dok fra midt april.

Dokopholdet måtte forlænges med yderligere to uger. Der har været rigtige mange uplanlagte aflysninger i løbet af sommeren.

Kystsikring på øens sydvestlige ende er foretaget. Det primære mål er at redde veje fra underminering. Det lysner for Sejerøs Dagli’ Brugs, der fik vendt et stort til et mindre underskud pga. bl.a. reduktion i åbningstiden i lavsæsonen. Brugsen har også fået et energirenoveringslån på 800.000 kr. Der er kommet nyt værtspar i SejerØhuset, og den gamle kro er overtaget af et nyt par. Renoveringen af kroen er i gang.

SKARØ (v. Nanna Corydon) Det har været det første rigtig aktivitetsrige år efter coronaen. Fuld gang i foreninger og fester.

Beboerforeningen lever bedre, end den har gjort i mange år. Primært grundet en meget dygtig, engageret og diplomatisk fritidshusejer med erfaring fra lokalpolitik, men også fordi der med flere års usikkerhed om færgefart og priser har været noget at holde sammen om. Skarø Festivalen kører ligeledes igen for fulde sejl. Festivalen giver udfordringer, da færgen deles med Drejø, hvilket igen har gjort færgefart til en varm dis-

De vandhuller, som Skarøs klokkefrøer har levet i, er – ligesom på andre sydfynske øer – blevet oversvømmet af saltvand, hvilket har store negative konsekvenser for den truede dyreart.

kussion mellem øer, havn og forventeligt også lokalpolitikere. Heldigvis har vi fra 1. januar udsigt til en lidt billigere færgefart, da brændstoftillæg ikke længere står mål med reelle dieselpriser. Skarø har gennem flere år lagt jord til en del kunstigt anlagte søer og ”hoteller” til klokkefrøen, men vi frygter, at efterårets stormflod, med saltvandsoversvømmelse, desværre tager livet af de fleste. Vi er stadig de godt 30 mennesker, som vi plejer, plus et par nye sommerhusejere, der til stor glæde har overtaget et hus, der har stået tomt.

Kommune og er i stor udstrækning under implementering. Daglige færgeafgange er fordoblet til fire afgange, og nu med en tidlig morgenfærge og aftenfærge, så erhvervsaktive kan bo på øen. Lokalplan med opførelse af otte lejeboliger er i høring, og der er planer om forbedring af faciliteter på havneområdet ligesom ny el-færge er vedtaget i Odder Kommune. Købmandsbutikken giver dog udfordringer. Nyt købmandspar med fire børn forlader i april 2024 Tunø, da børnene ikke trives med lang transporttid til skole i Hou/Odder. Vi skal i ny søgeproces.

STRYNØ (v. Jens Qvist Jordhøj) Udlejningscykler er beboerforeningens største indtægtskilde. Strynøs købmand genhuses, mens der bygges ny butik. Den såkaldte Ø-SU til unge øboere bliver genindført pr. 1. januar 2024, efter at Langeland Kommune tidligere i år sløjfede den. Ellers er der besparelser på alle fronter. Færgetaksterne blev sendt i høring med varsel om 10 procents forhøjelser, men reelt blev priserne sat op med i alt 63 procent! Generelt glemmer kommunen at drøfte ø-anliggender med det kommunale ø-udvalg. Fx resulterede et ønske om hastighedssænkning i en hastighedsforøgelse uden for bygrænsen. Strynø har succes med sin litteraturfestival, der har kørt i et par år. Der er rekrutteringsproblemer til de frivillige foreninger. Vi glæder os til at fejre Ø-Sammenslutningens 50-års jubilæum den 24.-26. maj 2024 på Strynø.

VENØ (v. Jan Bendix) Vi glæder os over et fortsat solidt samarbejde med Struer Kommune om bl.a. færgeforbindelse, seniorbofælleskab og havneudvikling. Vi glæder os også over, at Venøs energiomstillingsprojekt indgår i kvalificeringen af forsøgsordning for fri-øer. VenøBoens 50års jubilæum er blevet fejret, og Venø har deltaget i ”Ferie for alle”-messen med efterfølgende mærkbare besøgsresultater. Der er blevet gennemført en række aktiviteter i forbindelse med ”Åben ø” i påsken, og der er blevet etableret oplysningsskilte i samarbejde med Geopark. På Venø arbejder man p.t. med bl.a. friø-projektet, havneudvikling og udmøntning af landvejsprincippet. Venøs udfordringer er planloven (sagsbehandlingstider og afslag), den usikre fremtid for Venø Klit Camping, økonomiske udviklingsmuligheder for lejrskolerne, og ønsket om øget bosætning – herunder mulighed for et seniorbofællesskab.

TUNØ (v. Kim Anker Hansen) Der er positiv udvikling på Tunø. Vores Ø-udvalgs handlingsplan er godkendt i Odder

Ø-POSTEN 194 / December 2023 27

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø

Tekst: Erik Mollerup og Bjarne Madsen

NYE TILTAG PÅ SKARØ I oktober markerede Skarø Beboerforening & Støtteforeningen af frivillige akuthjælpere og brandmænd på Skarø ved en lille sammenkomst, at de er kommet i mål med to projekter.

H

albergs Familiefond har givet støtte til Skarø Beboerforening, så der nu er etableret seks picnicpladser langs stisystemet på øen til glæde for alle, der besøger Skarø. De seks opstillede bord- og bænkesæt er alle placeret langs kysten, så man kan nyde udsigten over såvel vand som land. Alle stederne er også forsynet med et kort, som indeholder relevante informationer om at færdes rundt på Skarø.

STØTTE FRA FONDE Østifterne har støttet med en hjertestarter i et skab, som er opsat på Brandhuset, der befinder sig midt på øen, og som derved

styrker vores mulighed for hurtig hjælp, hvis det bliver nødvendigt.

Godt 20 personer med tilknytning til Skarø deltog i markeringen, hvor Østifterne var repræsenteret ved Andreas Møller, der afslørede den nye hjertestarter og roste indsatsen fra de frivillige akuthjælpere og brandmænd på Skarø.

Vi er yderst taknemlige for at have fået støtten fra Halbergs Familiefond og Østifterne – uden deres støtte ville projekter som disse slet ikke kunne realiseres.

Afsløringen af den nye hjertestarter (Foto: Erik Mollerup)

Det er fremover muligt at nyde udsigten ved borde- og bænkesæt på en række steder langs kysten på Skarø takket være donationer. (Foto: Erik Mollerup)