Ø-posten nr. 187, marts 2022

Sammenslutningen af Danske Småøer Marts 2022|Nr. 187

Millioner til by- og områdefornyelse Grønne færger – – men hvornår?

Landbrug på Egholm – nu med bryghus

Formandens side

Midler og muligheder til småøerne Kommentar af Dorthe Winther Som vi alle på småøerne ved, er tilflytning en nødvendighed for at kunne opretholde vores helårssamfund, men på langt de fleste øer er der ikke boliger til salg eller leje. Derfor er vi helt afhængige af nybyggeri, herunder bl.a. almene lejeboliger, for at kunne huse de enkeltpersoner og familier, der ønsker at blive øboere.

Efter langvarigt pres fra Ø-sammenslutningen afsatte Folketinget i 2021 en pulje på 29,1 mio. kr. til nedbringelse af anskaffelsessummen for alment byggeri, ikke kun på de små øer, men også de større ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Desværre blev den pulje jo brugt, inden ildsjælene på de små øer fik startet boligprojekter op i boligselskaber og kommune.

Derfor var det også glædeligt, at vores udvalg – Udvalget for Småøer – tog sagen op, også fordi mange øer var i pressen og udtrykte stor utilfredshed med, at puljen var brugt, inden de fik søgt.

Og endnu mere glædeligt var det, at det lykkedes at få afsat yderligere 10 mio. kr. i en pulje med tilskud til almene boliger alene målrettet småøerne.

Lovforslaget har netop været i høring, og det forventes, at tilskuddet stadig er 400.000 kr. pr. bolig, og at loven træder i kraft 1.7.2022.

Grundvandsbeskyttelse på finansloven 15 øer af Ø-sammenslutningens 27 medlemsøer har et eller flere privatejede vandværker, og sidste år holdt vi bl.a. et virtuelt seminar for øernes vandværker. Øverst på dagsordenen for Danmarks vandværker står beskyttelse af områder omkring boringer (BNBO) og de statsligt udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, og her bliver de små øers vandværker særligt udfordret.

De kommunale indsatsplaner, som skal udarbejdes for hvert enkelt vandværk for at beskytte drikkevandet, udpeger for øerne forholdsvis store (i forhold til den enkelte øs samlede areal) landbrugsområder, der skal dyrkes pesticid- (og evt. nitrat-) frit. Det enkelte vandværk skal indgå økonomiske aftaler med landmanden, der modsvarer dennes tab ved pesticidfri dyrkning.

2

Da Folketinget har vedtaget, at forbrugerne selv skal betale for beskyttelse af grundvandet, giver det de små vandværker med få forbrugere store økonomiske udfordringer.

Derfor foreslog Sammenslutningen af Danske Småøer miljøminister Lea Wermelin (S) at etablere en grøn vandfond, hvor vandværker, der får store økonomiske udfordringer med at gennemføre indsatsplanerne, kan søge støtte.

Det var vores held, at også SF havde drikkevandsfonden som mærkesag, for det betød, at der på Finansloven blev afsat i alt 170 millioner kroner til en drikkevandsfond over de næste fire år. Pengene skal bl.a. bruges til at etablere en tilskudspulje til at medfinansiere drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder i dag, samt i strategisk vigtige indvindingsområder i fremtiden.

Gennem brancheforeningen Danske Vandværker, hvor mange ø-vandværker er medlemmer, har vi hørt, at arbejdet med puljens udformning er i gang.

Danske Vandværker deltager i de indledende drøftelser med ministeriet, og de har givet tilsagn om at løfte de små ø-vandværkers udfordringer ind i drøftelserne.

Fri-ø – er det noget for jer?

På opfordring fra Hanne Tanvig, Københavns Universitet, har vi gennem de sidste par år sammen med Landdistrikternes Fællesråd deltaget i et forberedende arbejde omkring frilandsbyer/-øer. Formålet med en frilandsbyordning er at opnå inspiration, ny viden og praktiske erfaringer om de udviklingsperspektiver, der kan være, hvis landsbyer og mindre øer får større frihed fra regler til at gennemføre projekter, der kan føre til udvikling af deres lokalsamfund.

Et samlet folketing vedtog i december aftalen ’Mere liv i bymidter og landdistrikter’, og en del heraf er en forsøgsordning med frilandsbyer. I stedet for med det samme at påbegynde et egentlig frilandsby/-ø-forsøg er aftalepartierne enige om, at der skal igangsættes en afdækning af interessen for deltagelse i en sådan forsøgsordning med frilandsbyer/-

øer. Efterfølgende vil Folketinget så – formentlig i 1. halvdel af 2023 – beslutte, hvorvidt der skal igangsættes en egentlig forsøgsordning med frilandsbyer, herunder hvilke regler der med forsøgsordningen gives frihed fra. Der er lagt op til, at en forsøgsordning med frilandsbyer/-øer vil indebære, at 10 udvalgte lokaliteter – landsbyer på op til 1500 indbyggere eller nogle af de 27 småøer – sættes fri af dele af den eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte udviklingen i landsbyer og på småøer.

Som følge af aftalen skal der foretages et indledende afdækkende arbejde. Her skal øer og landsbyers interessetilkendegivelser om at deltage i et sådant frilandsbyforsøg kvalificeres bl.a. mht. finansieringsbehov for projektideer og identificering af begrænsende regler, lovgivning og øvrige barrierer.

Det indledende arbejde foretages i fællesskab af Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Men går I allerede nu med ideer til projekter, hvor I ved, at eksisterende lovgivning eller regler vil spænde ben, eller har I oplevet, at jeres projekter har stødt hovedet mod en mur af ovennævnte årsager, så overvej om I skal være en del af en fri-ø-ordning. Læs mere andet sted i Ø-posten.

Bredbåndspuljens ø-point – også i 2022?

Igennem flere år har vi fra Ø-sammenslutningens side over for vores folketingsudvalg peget på, at bredbåndspuljen ikke hjalp øer med få indbyggere, og hvor det er ekstra dyrt at få lagt bredbånd. På den baggrund forsøgte Energistyrelsen i sidste runde af bredbåndspuljen at tildele ekstra point til småøer, som har særlige udfordringer med at få etableret højhastighedsbredbånd på kommercielle vilkår pga. deres beliggenhed, og hvor disse projekter kræver etablering af fx et søkabel. Øer, hvortil der allerede er etableret højhastighedsinfrastruktur, kan ikke opnå disse point, ej heller selvom infrastrukturen ikke er rullet ud på hele øen.

Tilsyneladende har det hjulpet, omend det kun var en enkelt ø, der fik del i de ekstra ø-point, da de øvrige ø-ansøgere

Hvad ville der ske, hvis småøer fik lov at gå nye veje – helt fri af snærende regler? En ny ordning kan give landsbyer og mindre øer større frihed til at gennemføre projekter, der kan føre til udvikling af deres lokalsamfund. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

allerede havde højhastighedsforbindelser på selve øen. Der blev givet tilskud til 6 øer, hvor 100 adresser bliver dækket.

Der er afsat 100 mio. kr. til en bredbåndspulje i 2022, og der pågår netop nu drøftelser om, hvordan kriterierne skal være. Skal der fx igen være de særlige ø-point, da søgningen til den del af puljen sidste år var så lille?

LAG/FLAG – også i en kommende periode Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har netop godkendt udpegning af de geografiske områder, hvor de fremtidige LAG/FLAG kan oprettes i den kommende programperiode 2023-2027.

Heldigvis er småøerne med i både LAG- og FLAG-udpegningen. I indeværende periode er det LAG Småøerne, som har drevet begge ordninger, men hvor LAG’en, der får stillet midler til rådighed fra Bolig- og Planstyrelsen og EU’s landdistriktsprogram, dækker alle 27 medlemsøer i Sammenslutningen af Danske Småøer, dækker de lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG), der får midler fra EU’s Hav- og Fiskeriudviklingsprogram, også i denne periode kun udvalgte småøer. Hvilke småøer, der er med i FLAG, er endnu ikke fastlagt.

Forud for udpegningen ligger et langt sejt politisk pres, hvor vi fra Ø-sammenslutningens side, hver gang vi

er sammen med politikere og talen falder på LAG/FLAG, fremhæver de gode projekter, som LAG Småøerne er med til at skabe. Det er derfor godt, at man politisk har indset, at småøerne fortsat skal have deres egen LAG, da de er med til at gøre en væsentlig forskel for udviklingen på de små øer.

Næste store opgave bliver så at sikre, at der fortsat er midler nok til både projekter og fastholdelse af en fuldtidskoordinator i en kommende ø-LAG. Nye bestyrelsesmedlemmer?

Som tidligere omtalt på denne plads skal vi jo på den kommende generalforsamling på Fur have valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer og derudover en ny

formand. Til bestyrelsens store glæde har Kirsten Sydendal fra Fejø valgt at stille op som formand, og Mathilde Kragh Hare fra Hjarnø har valgt at stille op som næstformand. De har begge bestyrelsens fulde opbakning.

Men derudover skal der så vælges tre bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter, således at bestyrelsen ud over formandskabet kommer til at bestå af tre bestyrelsesmedlemmer indtrådt efter rotationsprincippet og tre medlemmer valgt på generalforsamlingen. Hvis du har lyst til at stille op, kan du få mere at vide på sekretariatet. ✷

Seminar om kommunesamarbejde Hvordan opnår man et godt samarbejde med kommunens politikere og forvaltning?

Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer medlemmer af de kommunale ø-udvalg mfl. til netværksseminar om det spørgsmål den 29.-30. april 2022.

På mødet fokuserer vi bl.a. på: • Hvordan organiserer øerne hver især samarbejdet med kommunen?

• Hvordan sikrer man, at ø-udvalget høres i relevante sager?

Læs mere på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“, og følg med i vores nyhedsbreve.

3

Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden

Foto: Karsten Kragh Hansen.

En ny undersøgelse skal afdække småøernes landbrug, og du kan som øbo eller fritidshusejer give dit bidrag til den.

Landbrugets vilkår og fremtid blev diskuteret på generalforsamlingen juni 2020 på foranledning af et forslag fra Agersø.

Der var ikke umiddelbart enighed om, i hvilken retning landbruget skulle bevæge sig. Diskussionen viste også, at der manglede grundlæggende viden om landbruget som erhverv på de enkelte øer. Og om hvilken betydning landbruget har for øboernes identitet, kultur og sociale sammenhængskraft og som forvaltere af naturen. Det blev derfor besluttet at Ø-sammenslutningen skulle tage initiativ til en undersøgelse, der kan give et fagligt grundlag for diskussionen af landbrugets fremtid, både på den enkelte ø og samlet i regi af småøerne. Ø-sammenslutningen har på den baggrund ansøgt og fået midler gennem landdistriktspuljen til undersøgelsen „Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden“.

Belyser barrierer og muligheder Undersøgen blev igangsat i starten af året og slutter med en rapport og en onlinekonference d 14. juni i år. Rapporten vil gennem indsamling af data give et overblik over de enkelte øer, hvor meget landbrugsjord der dyrkes, hvilke afgrøder, hvilke miljørestriktioner, der ligger osv.

Derudover vil der blive sendt et spørgeskema direkte ud til alle de ejere af landbrugsjord på øerne, det vil være muligt at identificere. Via spørgeskemaet håber vi at få mere at vide om de barrierer og muligheder man oplever som landmand og fødevareproducent.

4

Ligesom vi håber at få indblik i de mange fødevare- og turismeaktiviteter knyttet til landbrugene, der allerede er i gang rundt omkring på øerne. Et andet spørgeskema skal give alle øboere og fritidshusejere med tilknytning til øerne mulighed for at svare på, hvordan de oplever landbruget/ fødevareproduktionen på deres ø, og om hvilken betydning de mener, det har for bosætning og turisme.

Anbefalinger og fremtidsscenarier På baggrund af de konkrete tal om landbruget, svarene fra spørgeskemaerne og gennem opfølgende interviews, vil der med den afsluttende rapport være et helt anderledes overblik over landbrugs- og fødevareaktiviteterne på småøerne. Rapporten kommer desuden til at indeholde en række anbefalinger og fremtidsscenarier. De vil være brugbare for diskussionen på den enkelte ø, og

skal understøtte foreningens politiske arbejde med at sikre gode rammevilkår for jordbruget og dets erhvervsmæssige, naturmæssige og rekreative betydning.

Ansat i projektet er Mette Meldgaard og Mathilde Kragh Hare, begge øboere, landmænd, og har været bredt involveret i ø-sammenhæng i flere år. Begge er også uddannede til og har erfaring med undersøgelser og analyser af denne kaliber. Projektet har desuden en følgegruppe bestående af forskere og vidende mennesker indenfor landbrug, fødevareinnovation og turisme og en styregruppe bestående af formand Dorthe Winther, sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen og landmand på Egholm og tidligere bestyrelsesmedlem Ove Axelsen.

Tekst: Mette Meldgaard, Strynø ✴

Deltag i undersøgelsen Vi vil gerne opfordre jer alle til at svare på spørgeskemaerne. Spørg også jeres nabo, om de har udfyldt et. Det er en unik mulighed for at få mere viden til gavn for fremtiden på småøerne.

Du finder spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=8GMQ5JGSJ1CP Det vil være åbent for svar frem til d 20. marts. Skemaet vil også blive delt via mails, sociale medier mm.

Send et billede om landbruget på din Ø Skriv et par ord om, hvorfor du har valgt netop det billede, og om du er landmand eller ej. Der skal kun sendes ét billede per person.

Vi vil også gerne bruge nogle af billederne senere, både i rapporten og i andre småø-sammenhænge. Hvis vi må det, skal du i mailen også give os lov til at bruge det i regi af småøerne og uden at angive fotografen. Send gerne – uanset om billedet må bruges offentligt. Fristen er 1. maj. Send til landbrug@danske-smaaoer.dk.

Finalisterne til Årets Ø 2022 er fundet I 2020-21 var det Endelave, der blev årets ø, og nu er finalisterne til Årets Ø 2022 udpeget. Denne gang kåres de med udgangspunkt i temaet „Fællesskab som drivkraft for lokal ø-udvikling“, og det er Fejø, Femø og Strynø, der er med i opløbet. Komiteen bag Årets Ø besøger øerne i marts og april, og der er kåringsfest 7. maj. Vinderen modtager 50.000 kroner, og de to øvrige øer modtager hver 25.000 kroner til projekter til gavn for fællesskabet på øerne.

Foto: Forenet Kredit.

Ny forsøgsordning med frilandsbyer og -øer har taget sine første skridt Politikerne overvejer muligheden for at etablere en forsøgsordning, der kan undtage mindre øer og landsbyer for love og regler, der spænder ben for udvikling. Allerførst skal det afdækkes, hvilke potentialer der hindres af hvilke regelsæt, og hvilke udviklingspotentialer, der kan komme i spil. Nu kan I beskrive, hvad der skaber barrierer for nye tiltag på jeres ø, så politikerne får et kvalificeret grundlag at træffe beslutninger om ny forsøgsordning på.

Fra den 1. marts opfordres lokalråd og foreninger på vegne af småøer til at beskrive projekter, der har måttet forkastes på grund af specifikke regler. Politikerne er nemlig interesseret i at afdække, hvad det er for nogle regelsæt, der hindrer udvikling i landdistrikterne, for måske på sigt at kunne udvikle en forsøgsordning, der kan frisætte lokalområder.

– Vi håber, at det kan være med til at bane vejen for en gentænkning af reglerne, så øerne ikke hindres unødigt. Meget af den gældende lovgivning tager ikke højde for nutidens behov og de særlige betingelser på småøerne, hvilket efterlader mange projekter som krøllede papirer i skraldespanden, forklarer formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther.

Ved hjælp af formularen på Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside kan lokalråd og foreninger indsende beskrivelse af problemstillinger på deres ø, hvorefter udvalgte projekter vil blive vurderet af politikerne.

Repræsenterer du en småø, kan du kontakte Lise Sørensen fra Sammenslutningen af Danske Småøer på ls@danske-smaaoer.dk eller skrive til frilandsbyer@landdistrikterne.dk med spørgsmål til forsøgsordningen.

Tekst: Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd

Hør mere Deltag i online-informationsmøder om frilandsbyer og -øer den 17. marts kl. 17.00 – 18.00 og den 23. marts 19.30 – 20.30. Se mere på: www.landdistrikterne.dk/projekter/ frilandsbyer/

5

Landbrug på Egholm knopskyder

Anne Kathrine og Ove Axelsen i deres helt nye bryghus, der ligger i en silo, som tidligere har været brugt til hvede. Anlægget kan brygge 500 liter ad gangen. Nørkærlund huser udover Anne Kathrine og Ove deres to børn, Dan på 19 år og Trine på 23 år. Til gården hører 80 hektar jord, og derudover forpagtes 20 hektar. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Planteavl, whisky, grise og nu også øl. Familien Axelsen udvikler sig konstant i rammerne på slægtsgården, der som noget nyt også rummer Egholm Bryghus.

Engang var siloen fyldt med hvede. Nu står vi midt i den og beundrer det nye anlæg i blankt stål. I sidste uge stod det færdigt, og i går bryggede det for blot tredje gang. Byg og vand skulle filtreres, koges, centrifugeres og tilsættes humle og gær, inden væsken havnede i den store beholder, hvor den skal stå under tryk i en måned, før man kan tale om egentligt øl.

Det var hårdt arbejde, og i alt fire mand var i gang med brygningen – Jeg tror aldrig, det bliver rutine, 6

lyder det med et lille suk fra Anne Kathrine Axelsen, men hendes mand, Ove, skynder sig at tilføje: – Men det håber vi da, det gør.

De har prøvet det før, de to. Er startet forfra på noget helt nyt. Nu er de begge fyldt 60 år, og andre ville måske overveje pension, men for Anne Kathrine og Ove handler det om at gribe ideerne, når de kommer. Denne gang var det Egholms restauratør, der mente, at de skulle gå sammen om at brygge øl på Ove og Anne Kathrines gård, Nørkærlund.

– Vi kunne godt lide tanken, men vi havde nok ikke regnet med, at det skulle ende med at blive så kæmpe stort, fortæller Anne Kathrine.

Alene til øens restaurant skal der brygges 9.000 liter øl hver sommer, og det

kræver et anlæg af en vis størrelse.

– Så vi skal nok få småtravlt, fastslår Ove med et smil, da vi er gået indenfor i gårdens store, lune stuehus.

Hvede og whisky Den aften for 35 år siden, da Anne Kathrines forældre ringede for at spørge, om datteren og hendes kæreste ville købe en halvpart i gården hjemme på Egholm, havde det unge par i Aalborg egentlig andre fremtidsplaner.

– Men vi fik da et helt døgn til at beslutte os, som Ove siger, og de slog til.

Anne Kathrine var landbrugsuddannet, og Ove ville have læst til ingeniør, men nåede aldrig at tage uddannelsen, før han blev kastet ud i maskiner og jordbrug. De blev 6. generation på gården og

valgte hvede som deres hovedafgrøde.

Med årene blev udbyttet dog dårligere, og markerne ramt af ukrudt, fordi man måtte give mindre kvælstof, og efterhånden blev det „træls“ at være planteavler, fortæller parret, der valgte at omlægge jorden til økologisk.

– Det var dejligt at køre sprøjten i garagen, og de andre på øen var da også glade for det, fortæller Ove. Tanken om et job på fastlandet meldte sig, men en dag dukkede en restauratør fra Aalborg op med et forslag: Om parret kunne tænke sig at levere maltbyg til hans whisky-produktion?

– Og da indså vi , at vi nok dybest set er bønder, og vi ville gerne blive herovre, så vi sagde ja, fortæller Anne Kathrine, og sammen med andre landbrug lavede familien Axelsen en aftale om at levere korn til „Vindblæst Whisky“.

Glade grise Med beslutningen om fortsat at drive gården, voksede ideen om at få dyr. En tanke, der ellers havde ligget familien fjernt.

– Ove har altid sagt, at vi ikke skulle have husdyr, for det skulle være sådan, at vi kunne holde fri en gang imellem, siger Anne Kathrine, der personligt havde en stærk modvilje mod lige netop grise, fordi hun som landbrugsmedhjælper havde erfaringer fra grisestalden.

– Det er det tætteste på industri, man kan komme i landbruget, som hun siger.

Skrig, afklippede tænder og haler og indsprøjtninger var ikke noget for hende.

– Men da vi så Hans Henriks stald, hvor dyrene kunne gå ud og ind, blev vi overbevist, fortæller hun.

Hans Henrik er en landmand fra

Vendsyssel, der har opfundet en stald, som kan trækkes med en traktor. Parret videreudviklede ideen, så stalden fik en motor på siden og blev selvkørende.

Konceptet med de udendørs grise, der altid er på frisk græs, overbeviste parret, som i dag har 60 slagtesvin to gange årligt i tre måneder ad gangen. Grisene kan i øvrigt spise restproduktet „mask“ fra ølbrygningen, og på den måde bliver det bæredygtigt.

Landbrug på flere ben I dag er der fire landbrug på Egholm, og alle øens landbrugsarealer har siden 2016 været økologiske. Selvom familien Axelsen kunne leve udelukkende af planteavl, ser de det som oplagt at have flere grene på virksomhedens stamme.

– Det giver en meget mindre sårbar bedrift at have nogle ben at stå på. I år har været et fantastisk år, fordi der er mangel på økologisk korn, så priserne har været gode, men for bare to år siden, gik det faktisk ikke særligt godt. På den her måde kan vi nemmere køre lidt op og ned, så vi brygger lidt mere øl, eller har lidt flere grisehold, siger Ove, der mener, at småøerne er bedst tjent med at have flere, men mindre landbrug.

– Det giver noget liv på øen, når der er flere i gang, i stedet for, at det kun er ét stort sted eller en landmand på fastlandet, der driver jorden på øen.

Nej til motorvej 100.000 gæster besøger hvert år Egholm, der til dagligt huser 50 beboere. Sejlturen tager kun tre minutter, og øen er Aalborgs åndehul. Her er ingen asfaltveje, men marker og skov til alle sider.

Anne Kathrine og Ove oplever, hvordan

Aalborgenserne i stigende grad sætter pris på deres grønne perle, og parret tror heller ikke på, at kommunens planer om at etablere motorvej over øen, bliver til noget. Primært fordi det juridiske grundlag ikke er i orden, fx i forhold til VVM-redegørelsen og EU-direktiver om naturbeskyttelse.

– Politikerne siger, at beslutningen er truffet, men vi holder fast i, at det ikke er en legal beslutning, og vi forventer, at lokale borgere vil køre en retssag, når anlægsloven bliver vedtaget til foråret, siger Ove. Stærkt parløb Motorvej eller ej. Det er svært at punktere optimismen hos familien Axelsen. Parrets søn drømmer om at læse til kemiingeniør, og måske kunne han en dag tænke sig at overtage bryghuset. Hvem ved? Lige nu er han kun 19 år, og forældrene har da heller ingen planer om at stoppe, fortæller Anne Kathrine, der peger på styrken i at være et par. Både når det handler om markarbejder og nye projekter.

– Vi følges ad i det hele, og så har vi altid hinanden at sparre med.

Faktisk har der ikke været så meget „at døje med“ som landmænd på Egholm, bliver parret enige om, inden vi forlader varmen og går ud i gårdspladsen, hvor den store schäferhund „Fenris“ utålmodigt har ventet. Vi siger farvel. Færgen går hver halve time. Fra dækket er der udsigt til Aalborgs højhuse på den ene side og Egholms natur på den anden.

Kontrasten er til at få øje på.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✷

Egholm Bryghus… …har udover familien Axelsen to andre medejere: Kasper Kristensen, som ejer Restaurant Kronborg på Egholm, og Ronni Algaret, der er flyttet til øen for kort tid siden.

Bryggeriet er finansieret af egenkapital, ø-støttelån, LAG-midler og folkeaktier. Ideen med folkeaktier blev en stor succes, og i løbet af kun 14 dage blev der solgt 150 aktier til 3.500 kroner pr. styk.

Læs mere www.egholmbryghus.dk Den mobile stald, der styres med en lille fjernbetjening, sørger for, at der altid er frisk græs til grisene. Mindst to gange dagligt flyttes stalden hen over marken ved hjælp af en motor, og det betyder glade grise, lavere foderomkostninger, og at jorden ikke bliver ødelagt af gylle. Samtidig kan grisene måske blive en fremtidig attraktion, når gæster kommer til gården for at se bryghuset. På Facebooksiden „Luksus grise“ kan man se videoklip og billeder af stalden. Foto: Privat.

7

Indkaldelse til Ø-sammenslutningens Generalforsamling 2022 Sammenslutningen af Danske Småøer afholder generalforsamling på Fur. Repræsentanter fra de 27 småøer indbydes til at deltage i dagene 10.- 11.- 12. juni 2022.

Selve generalforsamlingen foregår lørdag den 11. juni, og her er alle øboere velkomne.

Værtsøen kan dog maksimalt sørge for indkvartering af to repræsentanter fra hver ø (invitationer til ø-repræsentanterne sendes ud i løbet af april).

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 27. maj 2021.

Dagsorden for Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Fur lørdag d. 11. juni 2022 1

Valg af dirigent og referent

2

Formandens beretning

3

Beretning fra sekretariatet

4

Godkendelse af regnskab

5

Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen

6

Indkomne forslag

7

Valg af formand. Dorthe Winther modtager ikke genvalg

8

Valg til bestyrelse

Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer Der skal vælges tre suppleanter 9

Rokering af bestyrelsesposter

Hjortø, Hjarnø og Drejø træder ud af bestyrelsen. Avernakø og Lyø

fortsætter et år mere i bestyrelsen. Barsø fortsætter to år mere

10

Valg af revisor

11

Eventuelt

Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlemsøerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen. Valgteknik i forbindelse med valget i 2022 findes på www.danske-smaaoer.dk under generalforsamling 2022.

I år er der parallelt med generalforsamlingen Ø-træf for Børnefamilier – se mere andet steds i Ø-posten.

8

Vær med til at præge småøerne i fremtiden Nu har du chancen for at blive medlem af Sammenslutningen af Danske Småøers bestyrelse.

I efteråret 2021 blev det vedtaget at ændre bestyrelsessammensætningen, så der fremover er tre bestyrelsespladser, der går på tur mellem medlemsøerne, og tre medlemmer, der skal vælges på generalforsamlingen.

For at stille op som valgt kandidat til bestyrelsen skal du: • Have fast adresse på en af de 27 småøer • Være medlem af øens beboerforening.

Hvad skal man som bestyrelsesmedlem?

Første og fremmest skal man have en interesse for ø-samfundenes udvikling. Som bestyrelsesmedlem repræsenterer man alle 27 småøer og arbejder for Ø-sammenslutningens overordnede formål: At sikre helårsliv på småøerne.

Hvor ofte skal man møde?

Bestyrelsesmedlemmerne forventes at møde til: • Generalforsamlingen i foråret og repræsentantskabsmøde i efteråret • 6-8 bestyrelsesmøder, både online og fysiske møder.

• Der er desuden rig mulighed for at deltage i konferencer, møder og fx udviklingsseminarer. Arbejdet i organisationen kan opdeles emnevis i undergrupper med tovholdere fra bestyrelsen. Det bliver op til den nye bestyrelse at definere formen.

Hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet, så kontakt nuværende næstformand, Kirsten Sydendal på ks@danske-smaaoer.dk eller tlf.nr. 24 64 49 44.

Nye kandidater til formandskabet Nuværende formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, har meddelt, at hun ikke genopstiller. Derfor skal der vælges ny formand til generalforsamlingen den 11. juni.

Næstformand Kirsten Sydendal, Fejø, har meldt sit kandidatur til formandsposten, og nuværende bestyrelsesmedlem Mathilde Kragh Hare, Hjarnø, har meddelt, at hun opstiller som næstformandskandidat, i fald Kirsten vælges som formand.

Bestyrelsen er glade for, at Kirsten og Mathilde har valgt at stille op, og begge kandidater har bestyrelsens fulde opbakning.

Bestyrelsen har bedt Kirsten og Mathilde skrive lidt om deres tanker for det kommende bestyrelsesarbejde:

Lidt om kandidatene til formandskabet

Vi skal dyrke Ø-sammenslutningens gode historie og den aktuelle medvind Ø-sagen har medvind i disse år. Dorthe Winthers store arbejde har en stor del af æren for, at mange punkter, der specifikt vedrører småøerne, er rykket frem på den politiske dagsorden. Nationale tendenser, decentralisering, langsommere levestil, lokalturisme og coronapakker har også haft en positiv indvirkning på interessen for livet på de små øer. Det er vigtigt, at Ø-sammenslutningen formår at følge med tendenserne, være opmærksom på hvilke muligheder der byder sig, men også være på forkant ift. de udfordringer, der kan opstå som konsekvens af blandt andet et øget turismetryk og klimaudfordringer.

Vi skal fortsat favne småøernes forskellighed og lokale ønsker. Det er vores ambition at fortsætte den organisatoriske udvikling af Ø-sammenslutningen, så organisationen stadig formår at være en aktiv politisk spiller i ø-politiske spørgsmål. Men i lige så høj grad skal Ø-sammenslutningen kunne understøtte den lokale udvikling og de lokale beboerforeningers arbejde.

Vi skal sikre udvikling af et velfungerende sekretariat, fastholde Ø-sammenslutningens aktuelle politiske synlighed og blive endnu mere synlige blandt øboerne.

Det har vi brug for din hjælp til. Ø-sammenslutningen har brug for en stærk bestyrelse, der kan løfte ø-sagen i relevante politiske sammenhænge og understøtte de lokale foreninger og øboere. I Ø-sammenslutningen får du både et socialt og fagligt netværk og mulighed for at udvikle dine kompetencer i bestyrelsesarbejde, projekter og meget andet. Vi håber, der sidder øboere rundt omkring, som har tid og lyst til at stille op til den nye bestyrelse.

Der bliver rig mulighed for at være med til at definere, hvordan Ø-sammenslutningens bestyrelse skal arbejde fremadrettet og sætte dagsorden for, hvordan vi bedst løfter ø-sagen og bliver synlige på øerne i fremtiden.

Tekst: Kirsten Sydendal & Mathilde Kragh Hare

Kirsten Sydendal • 51 år.

• Næstformand i Ø-sammenslutningen fra 2021.

• Født og opvokset på Fejø. Overtog barndomshjemmet på Fejø og har boet der siden 1998. Mor til tre døtre på 22, 20 og 17 år.

• Uddannet cand.mag. i fransk og datalingvistik. Har været medredaktør på Den Danske Ordbog og haft jobs inden for kommunikation og digitalisering. Arbejder nu på deltid som informationsspecialist i Nordic Sugar og sidder også i forskellige bestyrelser, bl.a. LAG Småøerne.

• • • •

Mathilde Kragh Hare – stiller op som næstformand (såfremt Kirsten Sydendal vælges som formand, og der dermed skal være valg til næstformandsposten).

32 år.

Bestyrelsesmedlem i Ø-sammenslutningen fra 2019-2022.

Født og opvokset på Hjarnø, nu bosiddende på en gård på Hjarnø med mand og tre børn.

Uddannet økonom, arbejder som økonomi- og analysekonsulent i Horsens Kommune.

✴ 9

Helårsbolig, fritidshus, fleksbolig – hvad er op og ned…?

Er bopælspligt løsningen på nogle af småøernes udfordringer? Det spørgsmål blev diskuteret ved det online boligseminar, som var arrangeret af Sammenslutningen af Danske Småøer. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Der var masser af engagement, da Bolig- og Planstyrelsen stillede op til online-spørgerunde for at svare på øboernes spørgsmål om bl.a. bopælspligt og fleksboliger.

Begreberne er mange og reglerne endnu flere, når det gælder boliger på småøerne.

Derfor inviterede Sammenslutningen af Danske Småøer til online webinar om boligproblematikkerne en aften i januar. Vi havde inviteret Bolig- og Planstyrelsens direktør Sigmund Lubanski og chefkonsulent Rasmus Hee Haastrup til at svare på spørgsmål fra de 82 øboere, der koblede sig på og ivrigt deltog med spørgsmål om regler og sammenhænge på boligområdet.

Er bopælspligt løsningen?

Spørgsmålet om bopælspligt er blevet aktuelt i takt med den glædelige udvikling, mange af øerne oplever, hvor flere og flere i de seneste år har fået øje på de små øer, som steder de gerne vil bo. På mange af øerne er der ikke er en helårsbolig at få, hverken til køb eller leje.

Samtidig bruges en hel del af helårshusene som fritidshuse.

10

Men om bopælspligt er løsningen kan diskuteres – og det blev det. På den ene side vil en håndhævelse af bopælspligten – i al fald i teorien – sætte en stopper for, at helårshuse, som måske er efterspurgt af nye tilflyttere, benyttes til fritidshuse.

På den anden side har fritidshusejere på småøerne gennem tiden vist, at de vedligeholder huse, som måske ellers ville stå tomme og forfalde, og at rigtig mange af dem indgår aktivt i ø-livet og bidrager til øernes udvikling i perioder af året. I

Kort om bopælspligt og helårsstatus ➢ Boliger er omfattet af bopælspligt hvis 1) de har været benyttet til helårsbeboelse inden for de sidste 5 år, eller 2) de er omfattet af en lokalplan, der fastlægger anvendelsen til helårsbeboelse. ➢ Folkeregisteradressen afgør ikke entydigt, om man beboer en ejendom: Det er den faktiske anvendelse. ➢ Ejeren er ikke tvunget til at bebo ejendommen, men kommunen kan anvise en lejer efter boligreguleringsloven, hvis boligen står tom i længere tid. ➢ I landzone kan en helårsbolig overgå til fritidsbolig uden landzonetilladelse. (gælder dog ikke, hvis det er i strid med en lokalplan). En fritidsboligs overgang til helårsbolig kræver derimod landzonetilladelse. ➢ Ikke danske EU-borgere kan kun (uden tilladelse) erhverve fast ejendom, hvis de bosætter sig – eller driver erhverv.

Særligt for landbrugsejendomme ➢ Landbrug skal drives. ➢ En person skal have fast bopæl på en landbrugsejendom. Ejer behøver ikke selv bebo landbrugsejendommen, men kan leje den ud til helårsbeboelse. ➢ Har man ejet en landbrugsejendom i ti år, er der ikke længere bopælspligt.

virkeligheden afhænger det nok meget af hvilken ø, der er tale om. Er øen afhængig af en vis andel af helårsbeboere for at holde skole, købmand og kulturliv i gang hele året, også i vinterens mørke måneder, eller kan øen holde sig i gang, selvom der er perioder med få aktive helårs- og fritidshusbeboere?

Bopælspligten er kommunens ansvar Bolig- og Planstyrelsens budskab var klart: Det er kommunen, der afgør, om der skal være bopælspligt i et område, og det er også kommunen, der i givet fald kan håndhæve den – men de har ikke pligt til det. Hvordan det skal gøres, er op til den enkelte kommune. Kommunerne har fx hjemmel til at samkøre CPR, BBR og ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister) registrene for at undersøge, om bopælspligten overholdes.

Opfordringen fra Bolig- og Planstyrelsen var entydig: „Gå i dialog med jeres kommune, hvis I – for at sikre øens udvikling – på jeres ø ønsker bopælspligt, eller en generel håndhævelse af samme“.

Fleksbolig – for og imod Det er også kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal være mulighed for fleksboligordning på en ø. Og det er kommunalbestyrelsen, der tildeler den enkelte bolig en fleksboligtilladelse.

Igen kan man som ø-beboerforening gå i dialog med kommunen om fleksboligordningen. Det kan på én ø være en god ordning – fordelen er, at helårshuse ikke mister status som helårshuse, og derfor let kan tages i brug igen som helårsboliger efter en periode med fritidsanvendelse – mens det på andre øer, hvor der fx er stor efterspørgsel fra tilflyttere på helårshuse, måske vil være en fordel ikke at have fleksboligordning eller sætte den i bero i en periode.

Hvordan opstår en lokalplan?

Det blev på webinaret tydeligt, at en eventuel lokalplan har meget at sige ift. reglerne om boliger. Så hvordan får man

Læs mere Du kan se eller gense webinaret og finde en opsummering fra webinaret med beskrivelse af reglerne om bopælspligt, helårsbolig, fritidshus, fleksbolig og helårsbeboelse af sommerhuse på vores hjemmeside: https:// danske-smaaoer.dk/uncategorized/ webinar-boligproblematik-paa-smaaoeerne/

Som ø-beboerforening kan man gå i dialog om fleksboligordningen.

Foto: Lise Thillemann Sørensen.

sådan én? Det er kommunerne, der laver lokalplaner – ud fra et italesat behov.

Derfor kan øen, fx gennem beboerforeningen, gå i dialog med kommunen om udarbejdelse af lokalplan for et område på øen. Er der en eksisterende lokalplan, der på øen opleves som forældet, kan øen også opfordre til en ændring af lokalplanen.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder

✶

Medarbejdere søges til sæson 2022: 01/04-01/11 Voksne og unge mennesker søges til sæsonarbejde på Aarø’s Perle, på Aarø, 6100 Haderslev.

Har du lyst til at arbejde i et spændende og til tider hektisk miljø, og har du hænderne skruet rigtig på, så er muligheden der nu.

Aarø’s Perle åbner for sæson 2022 og mangler nye hænder i kiosken, både fuldtids- og deltidsmedarbejdere.

Der er også mulighed for anvisning af bolig, til en favorabel pris, hvis der er nogen, der evt. ønsker nogle sommermåneder på Aarø i forbindelse med job hos os.

Har dette vakt din interesse, så giv Olaf et kald på tlf:

5129 3020 11

Milliontilskud til nye færger

Færgen til Femø er en af de færger, der står for at skulle udskiftes til en mere miljøvenlig model. Foto: Ukendt.

Syv af småøernes færgeruter fik tilskud fra den eftertragtede pulje til mere klimavenlige færger. Processen med udskiftning af færger er dog kun lige begyndt, men øboerne skal nok blive inddraget og ikke frygte for, at en grønnere fremtid betyder færre afgange, lover de tre borgmestre, som Ø-posten har talt med.

– Det her tilskud er en kærkommen lejlighed til at sætte skub i den grønne omstilling. Ellers ville vi nok blive ved med at reparere på de færger, så længe vi overhovedet kunne.

Sådan opsummerer borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), effekten af tilskuddet til mere klimavenlige færger. Hans kommune var en af de heldige, der fik del i puljen og fik bevilget 26,7 millioner kroner til en elfærge på overfarten Kragenæs-Femø.

Holger Schou Rasmussen har hele tre færger med begrænset levetid i sin kommune, men det er Femøfærgen, der står først for at skulle udskiftes.

– Jeg kan ikke sige nøjagtigt, hvornår det bliver, men vi kører med en forventet levetid på 5-10 år fra nu af, fortæller Holger Schou Rasmussen.

I Svendborg Kommune er ny færge også rykket meget længere frem på dagsordenen, efter man fik tilskud på 25,4 millioner kroner til en elfærge på ruten Svendborg-Skarø-Drejø, fortæller borgmester Bo Hansen.

– Vi har taget tilløb de sidste 5-7 år til at udskifte den færge, men det er er en kæmpe udfordring at rejse så mange penge, forklarer han og peger på, at kommunen har et anlægsbudget på godt 200 millioner. En ny færge vil koste godt 100 millioner, „så 12

det ville betyde et par år, hvor man ikke bygger børnehaver og ældrecentre“, som borgmesteren udtrykker det.

– Med tilskuddet er vi meget tættere på, og det forpligter at have modtaget det, og jeg mener, at om 6-7 år, så skal der sejle en ny færge på den overfart, siger Bo Hansen.

Vil inddrage øboere 32 ansøgere havde tilsammen søgt 853,2 millioner kroner, og der var kun 233 millioner kroner i puljen. Trafikstyrelsen udvalgte 11 indenrigsfærger til at modtage støtte, og de syv af overfarterne gik til småøerne.

I Kalundborg havde kommunen søgt tilskud til nye elfærger både på overfarten Havnsø-Nekselø og Havnsø-Sejerø, men Trafikstyrelsen bevilgede 36,1 millioner kroner til et revideret projekt, som alene omfatter Sejerø-ruten. Derfor skal projektet nu tilrettes, fortæller borgmester i Kalundborg, Martin Damm (V), og han garanterer, at sejerøboerne vil blive hørt i den kommende proces om fremtidens færge.

– Vi kommer til at inddrage øboerne. For uanset hvem du spørger på en ø, har de en mening om, hvordan færgen skal være. Lige fra størrelsen til hvornår den skal sejle. Derfor skal vi også bruge noget tid på at drøfte løsninger, så vi opnår en fælles forståelse, siger borgmesteren, der både vil involvere ø-udvalget, men også holde stormøder på Sejerø, hvor alle kan komme til orde.

– Hellere et møde for meget end et for lidt, som borgmesteren siger.

Det kunne fx være spørgsmål om færgens størrelse, der kunne blive drøftet med øboerne, mener Martin Damm.

til småøerne

Tre borgmestre om udskiftningen

Ønsker standardmodel Det er ikke bare de grønne drivmidler, som optager borgmestrene, når der skal udskiftes færger. Også tankerne om en standardfærge, hvor kommunerne tager udgangspunkt i en fælles model og derved opnår fx stordriftsfordele, er en vigtig del af overvejelserne.

– Jeg håber, at vi kan få en skabelon for, hvad det er for en færge, vi skal skifte til. Problemet med ø-færgerne i dag er jo, at der ikke er to, som er ens, og det er helt absurd. Det burde være samme typer færger – selvfølgelig med forskel i størrelsen, men med et fælles koncept, og vi vil gerne have noget på banen først, som, vi ved, virker, siger Holger Schou Rasmussen, der afventer erfaringerne fra andre.

Den holdning tilslutter man sig i Kalundborg. Derfor kommer der også til at gå noget tid, før man beslutter sig for, hvilken færge, millionerne skal bruges på, fastslår Martin Damm.

- Det er jo den slags beslutninger, som man tager for 30 år ad gangen, og de skal i hvert fald ikke være forhastede, så man ender med noget skrammel.

Fem år kunne være et bud på, hvornår Sejerøboerne kunne gå Fortsættes på side 14

BO HANSEN (S), SVENDBORG KOMMUNE – Med færger er det lidt ligesom med den gamle bil, hvor man går rundt om den og kigger på, hvor længe det kan betale sig at blive ved med at lappe og smøre på den. Men med de 25 millioner er vi rykket et stort skridt tættere på en ny.

Foto: Kalundborg Kommune.

.

MARTIN DAMM (V), KALUNDBORG KOMMUNE – Vi skal have en inddragende proces med øboerne, for hvis der er noget, der betyder meget for folk på øer, er det jo færgedriften. Så det der med at sidde her ved skrivebordet og vælge en model og sige: „Det er den her, I får“. Den går ikke. De skal med ind over, så alle er klar over, hvad det er, vi vælger og hvorfor.

Foto: Lolland Kommune.

Lover driftssikkerhed Grønne færger vil pynte i kommunernes sorte CO2-regnskaber og derfor kunne det også være fristende at satse på helt ny løsninger og samtidig skære et par afgange, men som udgangspunkt skal sejerøboerne regne med samme serviceniveau som tidligere, lover Martin Damm fra Kalundborg.

– For mig er driftssikkerhed afgørende, og vi er alle sammen enige om, at det skal være en stabil forbindelse. Mens vi drøfter det her, udvikler teknologien sig, og der kommer hele tiden nye løsninger, men vi skal ikke have en – undskyld udtrykket – „forsøgsfærge“, som er ny og smart, men kun kan sejle en gang i mellem. Vi skal kunne regne med den.

I Svendborg har man for nyligt drøftet en forlænget sejltid på 15 minutter for at spare CO2, men Bo Hansen forsikrer, at en ny færge ikke vil betyde en yderligere forringelse af serviceniveauet.

Ja, måske bliver der ligefrem flere afgange for beboerne på Skarø og Drejø, mener borgmesteren, der forestiller sig en fremtidig model, hvor en ny færge til Hjortø også kan sættes ind på fx en ekstra morgenafgang til Skarø og Drejø og bringe pendlere hurtigere til fastlandet. Under alle omstændigheder lover borgmesteren, at der vil blive lyttet til øboernes holdning i processen med ny færge.

– Det er dem, der bor på øerne, som kan være med til at finde de rigtige løsninger, og på vores øer bor der ikke ret mange mennesker, så vi skal nok komme i tæt dialog med alle. Når det er sagt, er det jo ikke sikkert, at vi kan levere alt, hvad der ønskes.

Foto: Maria Fonfara/Svendborg Kommune.

– Og jeg er godt klar over, at alle ikke bliver helt enige, men målet må være, at vi kan få de nødvendige diskussioner, så hovedfeltet af øboerne synes, at det er den rigtige vej at gå – og selvfølgelig skal vi hele tiden se på, hvad der økonomisk kan lade sig gøre, tilføjer han.

Også i Lolland Kommune vil man involvere ø-kontaktudvalget i processen med ny færge, lover Holger Schou Rasmussen, men i sidste ende bliver det byrådet, der fx vælger, hvilken teknologi, der skal i færgerne.

HOLGER SCHOU RASMUSSEN (S), LOLLAND KOMMUNE – Jeg regner ikke med, at vi skal ændre i servicen til øboerne. Der bliver som udgangspunkt det samme antal afgange. Selvfølgelig kigger vi hele tiden på, om der er afgange, hvor der ikke er nogen med, og det kan da godt være, at vi finder ud af, at det er smart at bytte en afgang i vinterhalvåret med en afgang mere i sommerhalvåret, men det er noget, vi finder ud af sammen med ø-kontaktudvalget.

13

Fortsat fra side 14 ombord på en ny, grøn færge, vurderer han. Afhængigt af, hvor lang tid færgen tager et bygge.

I Svendborg hælder man også mod standardfærgen, men borgmester Bo Hansen lader forstå, at man også snart må i gang.

– Vi har så gamle færger, at vi ikke kan vente for evigt på den rigtige løsning, fastslår han.

Tilskuddet udgør kun 25 procent, så resten af færgemillio-

nerne skal findes i kommunekassen, og derfor skal kommunerne nu se på forskellige finansieringsmodeller. Skal man fx lease den gennem et pensionsselskab? Ingen af de tre borgmestre har endnu fundet den færdige model.

Der afsættes yderligere 50 mio. kroner i puljen i 2022.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Sådan blev tilskuddet fordelt til småøerne Ansøger

Rute

Forventet CO2reduktion (ton)

Ansøgt tilskud (mio. kroner)

Indstillet tilskud (mio. kroner)

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-AvernakøLyø

31.800

24,6

24,6

Slagelse Kommune

Stigsnæs-Agersø

18.900

6

6

Slagelse Kommune

Stigsnæs-Omø

41.300

28,9

28,7

Svendborg Kommune

Svendborg-SkarøDrejø

23.100

25,4

25,4

Venø Færgefart

Kleppen-Venø

7.100

3,1

3,1

Kalundborg Kommune

Havnsø-Nekselø og Havnsø-Sejerø

40.000

66,5

36,1

Lolland Kommune

Kragenæs-Femø

23.300

26,7

26,7

Formandens opfordring: Vær på forkant „Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at de adspurgte ø-borgmestre har øje for, at øboerne skal høres i processen omkring en ny færge. Men et er udformning, størrelse, passagersalon osv. Noget andet er, hvorledes den standardfærge, man vælger, påvirker serviceniveauet. Kan man fx nå at lade op på de 10 minutter, færgen ligger i havn, eller betyder det nye drivmiddel, at man pludselig har behov for længere tid i havnen for fx at lade? Beslutninger om drivmiddel mv. tages tidligt i processen med at bygge en ny grøn færge, derfor skal min opfordring helt klart være, at øboerne skal på banen og tidligt ind i processen for at være på forkant.“

Formand Dorthe Winther. Foto: Ole Odsgaard.

14

Ø-kirkerne rækker ud

Sognepræst Rasmus H.C. Dreyer debatterer „Præstegården“ på Nørskov, Venø. Foto: Jan Bendix, Venø.

Nyvalgte menighedsrådsmedlemmer, nuværende og tidligere præster fra mere end 10 øer havde valgt deltagelse i Sammenslutningen af Danske Småøers (SaDS) seminar i februar.

Omø-Agersø og Venø Menighedsråd havde sat programmet sammen. Formålet var at netværke og ideudvikle om ø-kirkernes rolle og muligheder i fremtiden.

Som „sædvanligt“, når deltagere fra SaDS’s 27 medlemsøer mødes, så kunne deltagerne konstatere, at selv om de formelle rammer er ens, så er der endda meget store forskelle på, hvordan kirken og sognearbejdet udføres på øerne.

Det strækker sig fra øer med kirkebetjening 1-2 gange om måneden af en præst uden fast tilknytning eller særligt engagement i ø-livet og styret mere af færgeplaner end af opgaver og muligheder.

I den anden ende af skalaen finder vi eksempelvis præsten på Sejerø med bopælspligt på den gamle historiske præstegård og med jobindhold, der er afpasset, så præstens forankring netop er på øen.

Konsekvenser af corona Lige så forskellig, som organiseringen er på øerne, er menighedsrådenes betydning, kontaktarbejdet til beboerne og samarbejdet med de mange foreninger, som jo også er væsentlige aktører i ø-livet.

Biskop Henrik Stubkjær, der var en af de tre oplægsholdere, gjorde det tydeligt og klart, at han ikke mener, at kirken og kirkearbejdet kommer tilbage til tiden før corona.

Folkekirken har altid været samlingspunkt i katastrofetider, både nationale og

internationale. Stubkjær fandt, at de seneste to års begrænsninger og lukninger var ulykkelige i forhold til den rolle, kirken kan og bør spille. Selvfølgelig er det nødvendigt at følge de sundhedsmæssige vejledninger, men den praktiske udmøntning har været uheldig.

Her var den anden oplægsholder, MF Lennart Damsbo-Andersen, helt enig med Stubkjær: Kirkerne skal altid være åbne for både andagtsøgende og kirkeinteresserede i øvrigt.

Stubkjær finder, at kirken særligt på øerne og i landdistrikterne bør være fortaler for de mindre sogne og aktiv i at række ud til fællesskaber på kryds og tværs af foreninger og borgere.

Han opfordrede menighedsrådene til at medvirke til, at sognets beboere – uanset alder – påtager sig opgaver i forhold til eksempelvis kontakt til ensomme og hjælp i forbindelse med børns første sygedag. Nogle opgaver klares ved telefonopkald, andre ved besøg og hjælp til opgaver.

Stubkjær ser ingen afviklingsdagsorden, men en udviklingsdagsorden for kirkens arbejde på øerne og de små landdistrikter i øvrigt.

Præsterne og menighedsrådene har mulighederne for at stimulere fællesskaberne, Folkekirken har forpligtelsen og opgaven.

Oplæg med politikere og præster Lennart Damsbo-Andersen stillede bl.a. spørgsmålet til deltagerne, om de ønskede, at politikerne påtager sig opgaver i forhold til kirken. Han mindede om, at politikerne i dag tager beslutning på områderne social- og sundhedsforhold, infrastruktur, skole, læge osv.

Han fremhævede kirkens betydning for åndsfriheden, fastholdelsen af den fælles historie og de kristne værdier.

I den efterfølgende debat kom forslag til rammer, der kan tiltrække præster til ø-kirkerne. Det gælder både med hensyn til økonomi, skole- og boligforhold. Der skal være noget at komme efter, fremhævede Damsbo-Andersen.

Sognepræst Rasmus H. C. Dreyer tog i sit oplæg udgangspunkt i „præstegården“ og dens rolle gennem tiderne og ændringerne i præstens rolle fra autoritetsperson med sideløbende erhvervs- (fx landbrug og skovdrift) og arbejdsgiveropgaver til dagens.

Indlægget førte til en debat om anvendelsen af præstegården, der formelt ejes af stiftet, men bebos af præsten og dennes familie, og hvor partneren ofte har arbejde andet sted. I forhold til tidligere står præstegården i dag tit tom i arbejdstiden og regnes af nogen alene for bolig for præstefamilien.

Forventningsafstemning om præstegårdens brug mellem menighed og præst er nødvendig – og den enkelte præsts personlighed helt afgørende for løsningsvalg.

Ved seminarets slutning gjorde de enkelte øer status for ideer til „hjemmebrug“.

Kirken på de små øer har muligheder for og pligt til at række ud.

Menighedsrådenes rolle er under forandring – der er nye opgaver med at skabe og fastholde sammenhængskraften og kirkelivet i lokalsamfundene på øerne.

Tekst: Jan Bendix, Venø ✴ 15

Millioner til forskønnelse og forbedring på småøer På Mandø har et projekt med byfornyelse været en stor succes, og det har ført til en større indsats med områdefornyelse af hele øen. På Fur skal områdefornyelsesmidler nu også gøre gavn som en del af en helhedsplan, og lige nu giver øboerne deres forslag til, hvordan pengene bedst kan bruges.

Da Esbjerg Kommune i 2017 modtog 1,4 millioner til byfornyelse i Mandø by, skulle øens beboere lige tale sig frem til, hvad det nu egentlig var, der skulle forskønnes. Bygningskulturen skulle „genopdages“, hed det i ansøgningen til Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen, som tildelte midlerne, men hvad skulle forandres og hvordan? På Mandø satte det en grundig drøftelse i gang, fortæller formanden for Mandø Fællesråd, Claus Christensen.

– I starten var der rigtig mange ideer, og det var svært at finde det helt rigtige projekt.

Enkelte øboere var da også en smule skeptiske ved udsigten til forandringer, fortæller Claus Christensen. Men modviljen skrumpede, fordi fordelene hurtigt blev synliggjort. Bl.a. inviterede kommunen en busfuld øboer på inspirationstur til Højer for at se eksempler på bygninger, der var blevet renoveret med respekt for byens historie.

– Og der kunne vi virkelig se, hvad det kunne betyde for området, fortæller Claus Christensen.

På Mandø blev en stor del af midlerne brugt på at renovere øens Brugs, og det konkrete resultat er noget af det, som får Claus Christensen til at kalde indsatsen for en succes.

– Mange af den slags projekter løber tit ud i en eller anden flot rapport, men her fik vi faktisk et synligt bevis på, hvad byfornyelse kan betyde, fastslår han.

Frivillighed fremfor tvang Projektet med byfornyelse på Mandø er også et eksempel på et vellykket

samarbejde mellem ø, stat og kommune. Staten sørgede for økonomien i projektet, øboerne for ideer og fremdrift, og kommunen bistod med ekspertise og projektledelse. En vigtig faktor for det gode samarbejde var kommunens lydhørhed i forhold til, at øboerne ønskede inspiration og ikke tvang, vurderer Claus Christensen. Projektet mundede nemlig ikke ud i en bevarende lokalplan, der beskriver, hvordan øboerne skal renovere og bygge, men et inspirationskatalog med titlen „Mandøvejledningen“, der giver en introduktion til byggeskik på øen og gode råd til istandsættelse.

– Det er stadig folk, der selv bestemmer, hvad de vil med deres egne boliger, men vi fik en masse gode ideer og råd, som helt sikkert vil blive brugt, fastslår Claus Christensen.

Mange flere midler på vej Byfornyelsesprojektet sluttede i 2020, men i slutningen af 2021 besluttede byrådet i Esbjerg at sætte en generel områ-

Originale detaljer. Lotte Stensig, der har hus på Mandø, fandt et historisk foto af husets dør og søgte Esbjerg Kommunes byfond om midler til at genskabe den. Foto: Lotte Stensig.

16

defornyelse i gang på Mandø. Et projekt, der skal løbe over fem år med et samlet budget på over 32 millioner kroner, som skal forskønne og skabe sammenhæng på øen. Målet er at gøre Mandø til et endnu mere attraktivt sted at bo, bosætte sig og besøge, og beboerne håber på, at det bl.a. resulterer i et nyt fælleshus.

Endnu er spaden til det nye projekt ikke sat i jorden, men erfaringerne fra byfornyelsen har været værdifulde, fortæller Claus Christensen.

– Med det fik politikerne øjnene op for, at de kunne få noget konkret værdi ud af deres midler, og jeg er sikker på, at det har været medvirkende til, at vi nu får pengene til områdefornyelse.

Projektet med byfornyelse videreføres i et udvalg under Mandø Fællesråd med repræsentanter fra Mandøforeningen og Mandø Museum. Udvalget har bl.a. lavet en aftale med Esbjerg Kommunes Byfond om økonomisk støtte til genetablering af de gamle dobbeltdøre på Mandø. Øboer i vigtig rolle På Fur har man for nyligt fået 6 millioner til en helhedsplan, der bl.a. indbefatter områdefornyelse, og netop nu giver øboerne deres bud på, hvordan pengene bedst kan bruges. Det er nemlig en forudsætning for en områdefornyelse, at borgerne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Pengene kommer fra både stat og kommune, og oplægget til øboerne lød: „Hvad har Fur brug for?“, fortæller Thomas Olesen, der er landdistriktsudvikler i Skive Kommune og ansvarlig for projektet på Fur. – Der er kommet flere hundrede gode ideer ind, og vi har fået mange flere forslag, end vi først havde regnet med, fastslår han.

Forslagene spænder lige fra vandrestier over borde-bænke-sæt til vindmøller. Beboerne er blevet inviteret til at møde op på øens museum og skrive deres idé på en af de store plancher, og det har betydet, at flere har fået mulighed for at få indflydelse, end ved traditionelle borgermøder, vurderer Thomas Olesen.

– Ofte er det ildsjælene og dem, der er trygge ved at tale i forsamlinger, som

Læs mere om byfornyelsen på Mandø https://www.esbjerg.dk/ planer-projekter-og-trafik/ byudviklingsprojekter/borgerdrevetbyfornyelse-i-mandoe-by

får ordet, men med den her proces har vi fået flere i tale.

De sidste ideer indhentes i løbet af uge 9, og derefter bliver der nedsat arbejdsgrupper med furboere, som skal arbejde videre med de forslag, øboerne beslutter sig for.

Oplagt for øer Tidligere var områdefornyelsesmidlerne tiltænkt et mindre, defineret landsbyområde, men i dag er kravene bredere, og på Fur er hele øen med. Ifølge Thomas Olesen er det oplagt for mange kommuner at søge områdefornyelsesmidler til øer. For selvom midlerne, fordi de er kommunale, ikke kan gå til at bygge nye boliger, kan der fx være sparring og midler til at lave forundersøgelser.

– Så øboerne kan med fordel føde ønsket om at søge midler ind i det politi-

ske system, og lige nu er måske et særligt godt tidspunkt, fordi der er tilstrømning til øerne her efter corona. Derfor kan man lettere finde argumenter overfor politikere og forvaltning i forhold til, hvorfor et område med så forholdsvis få indbyggere, skal tilføres relativt mange midler.

Desuden sætter processen med at udarbejde helhedsplanen gang i visioner og samarbejde på øen, når folk får talt om muligheder og ideer, forklarer Thomas Olesen.

– De her projekter er med til at styrke fællesskabet, og det er også en stor del af tanken bag.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✶

Det er en forudsætning for at få midler til områdefornyelse, at borgerne i området inddrages i planlægning og gennemførelse af indsatsen, og furboerne har da også engageret sig i projektet med en helhedsplan lige fra idéfasen. Her ses nogle af de mange indkomne ideer. Foto: Thomas Olesen.

Forskøn øen – 4 gode råd fra Mandø • Fokusér. By- og områdeforskønnelse kan være mange ting, og det gælder om at afgrænse området eller udfordringen, så man har et konkret formål med indsatsen.

• Involvér. Invitér alle involverede ind i processen helt fra starten, så I får alle ideer og holdninger med fra opstartsfasen.

• Visualisér. Synliggør forandringerne på forhånd, så alle kan se dem for sig.

Hvordan vil huset se ud med en ny dør? Hvad sker der med området, hvis det faldefærdige skur bliver revet ned? Fotos, billeder og grafikker er en vigtig del af processen.

• Prioritér. De er nødvendigt med ildsjæle på øen, som driver projektet og holder kommunen i ørerne undervejs.

(Kilde: Claus Christensen, formand for Mandø Fællesråd).

Læs mere om: Områdefornyelse https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Byfornyelse/Omraadefornyelse#omomraadefornyelse Landsbyfornyelse: https://tbst.dk/da/Bolig/Byfornyelse/Landsbyfornyelse#om-landsbyfornyelse 17

Ø-støtte til nitten projekter Landdistriktspuljens Ø-støtte støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer.

I den sidste runde i 2021 blev der uddelt godt 2,9 mio. kr. som tilskud eller lån til 19 projekter på småøerne.

Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller, hvis ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte, som lån.

Bemærk: Til projekter under 25.000 kr. kan støtten dog gives som tilskud, også selvom ansøger vil kunne profitere økonomisk.

Læs mere om Ø-støtten og Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk Har du har spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@ bpst.dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. 10-12.

Næste ansøgningsfrist til bl.a. ø-støtten er den 6. april 2022 kl. 12.

Andre puljer i Landdistriktspuljen Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. I næste runde med

ansøgningsfrist den 6. april er der bl.a. igen åbent for pulje til områder med landvindmøller.

Her kan lokalsamfund, der ligger i nærheden af en landvindmølle, opnå støtte til projekter, der fx giver områdets beboere bedre livskvalitet (som en kompensation for at have en vindmølle i nærområdet).

Fik du afslag – så ring eller skriv til Landdistriktspuljen og få en begrundelse. Det er vigtigt for at kvalificere dine ansøgninger fremover.

Projekter på de små øer – Landdistriktspuljens 3. ansøgningsrunde 2021 Projekttitel

Ansøger

Golfbiler på Endelave

Brian Sørensen

Etablering af produktionskøkken

Ane Kathrine Thorgård

Strynø Litterære Forenings arrangementer i 2022

Ø

Tilskud

Endelave

Lån 322.000 kr.

Venø

23.786 kr.

Charlotte Christina Inuk Hoff Hansen for Strynø Litterære Forening

Strynø

100.000 kr.

Projekt øget kølekapacitet og kasseterminal.

Sten Gustav Bang for Andelsforeningen Femø Havnehøker fmba.

Femø

121.000 kr.

Nyt fryserum til opbevaring af fødevarer, Tunø Købmandsgaard

Kim Anker Hansen for Tunø-fonden

Tunø

185.000 kr.

Camp Orø

Clay Ove Green

Orø

Badebro på Tunø – et sted at hoppe i vandet året rundt

Nadia El-Gendi for Grundejerforeningen Søndenom på Tunø

Tunø

259.120 kr.

Turismestrategi på Omø

Stig Anker Jørgensen for Foreningen Perlestranden & Omø Havn

Omø

266.250 kr.

Øhavslodge Avernakø. Turisme- og kursusvirksomhed i Det Sydfynske Øhav

Laura Bjerre Rasmussen

Vognmand Jens Dahl opfører lagerbygning på Fur

Vognmand Jens Dahl ApS

Agersø Købmand ApS: Fornyelse af frostskab og frostboks til butik og lager samt køletrailer

Agersø Købmand Anpartsselskab

Agersø

Agersø købmandshandel: Lån til garantistillelse hos leverandører

Carsten Erik Rasmussen

Agersø

141.000 kr.

Bevare Tunø Købmandsgaard

Jette Agerholm Olsen

Tunø

163.800 kr.

Orø Mobil Slagteri

Anna Agger

Orø

25.000 kr.

Forskønnelse af Orø Havn

Orø Bådelaug

Orø

149.750 kr.

Bedre præsentation af varerne i forretning og nødvendig vedligeholdelse

Jesper Mølgård for Omø Brugsforening

Omø

276.000 kr.

Projekt Femø Bryghus

Gregers Østervig Frank

Femø

15.856 kr.

Etablering/ombygning af Fur Ø Naturmad og Glaskunst

Charlotte Danefeld

Strynø Fabrication

Mikkel West

Avernakø

198.561 kr.

Fur

114.000 kr.

231.735 kr.

Fur

150.000 kr.

Strynø

101.000 kr.

I alt

18

71.819 kr.

1.653.497 kr.

1.262.179,60 kr.

Kort nyt

Podcast om færgenavigatører Færgenavigatøruddannelsen på Marstal Navigationsskole er en succes, og nogle af de nye færgenavigatører skal bl.a. sejle på småøernes færgeruter. Nu er der muligheder for at høre mere om uddannelsen i en podcast, der giver et indblik i bl.a. studieliv og praktik. Find podcasten på www.faergesekr.dk

Kom til ø-træf for børnefamilier Sæt kryds i kalenderen den 10.-12. juni 2022, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde på Fur. Målet er at bringe ø-familier sammen, så de kan dele ideer og erfaringer. Ø-træffet afholdes i samme weekend som Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling Læs mere på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“.

Indsats for lystfiskeri i Limfjorden Lystfiskerturismen vokser, og mange kommuner og foreninger arbejder med at udvikle området. Ved Limfjorden har et samarbejde mellem de ti kommuner og en række turismeaktører omkring fjorden styrket både miljø- og turistindsatsen i projektet „Havørred Limfjorden“.

Læs mere om Havørred Limfjorden på www.havorredlimfjorden.dk

❧

Ny rapport om småøernes fiskeri Hvordan er fiskeriets vilkår på småøerne? Og hvad er fremtidsudsigterne for erhvervet? Det er nogle af de spørgsmål, som en ny rapport afdækker. Rapporten er en del af indsatsen under den nationale FLAG-ordning, og den er udarbejdet af foreningen Skånsomt Kystfiskeri for LAG Småøerne. Find rapporten „Status for fiskerierhvervet på småøerne og fremtidige perspektiver for fiskeriet og fiskerihavnene“ på http://lag-smaaoerne.blogspot.com

Problemer med at få hurtigt internet på jeres ø?

Oplever I udfordringer med at få etableret højhastighedsbredbånd på øen?

Så vil vi gerne høre fra jer i Ø-sammenslutningens sekretariat på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93.

19

Naturformidling med mange fordele Endagsudflugter for børnehavebørn fra fastlandet er blevet en succes på Endelave. Til at begynde med blev turene mødt med mild nervøsitet fra bekymrede forældre, men i dag begejstrer de børn og voksne i sådan en grad, at initiativet breder sig til flere institutioner.

Gæster i ydersæsonen er et yndet mål for mange øer. På Endelave har man med projekt „Ø-rejsen“ udviklet en helt ny målgruppe, der elsker ø-livet – også i ydersæsonen. Nemlig de 3-5 årige og deres pædagoger. De små gæster er tilmed fremragende ambassadører for øen, når de efter en udflugt med børnehaven vender hjem og fortæller om krabber, kaniner, øens legepladser og færgen dertil.

– For mange af børnene er det første gang, de prøver at sejle, så færgeturen er en stor del af oplevelsen, fortæller Bente Skovgaard Rasmussen.

Hun er tidligere leder af Endelave Skole, der lukkede i 2018.

Siden har hun og andre kræfter arbejdet på, at øen, skolen og den tilhørende shelterplads skulle bruges. Derfor søgte foreningen bag skolen for tre år siden Novo Nordisk Fonden om tilskud til at udvikle et tilbud, hvor børnehavebørn fra Horsens Kommune kunne besøge Endelave. Målet var at styrke børnenes naturvidenskabelige interesse og viden, og i samarbejde med en børnehave på fastlandet udviklede man formidlingsforløb. For de 350.000 kroner, som fonden bevilgende, blev der indkøbt ladcykler, fiskenet og andet grej, ligesom der var midler til at lønne Bente Skovgaard Rasmussen. Kommunen sagde ja til at finansiere færgebilletten, og man inviterede flere af områdets børnehaver.

– Det har været en succes, og det er fantastisk, at kommunen støtter op om det, fastslår Bente Skovgaard Rasmussen.

Flere rejsende med færgen Spørger man til den vigtigste læring af projektet lyder svaret: Det skal være let for pædagogerne. Der skal uddeles mapper, så alle kan forberede sig på turen hjemmefra. Cykelhjelme og ladcykler skal være klar på kajen, og det skal være nemt at få fat i grejet.

Endelig er det vigtigt at kommunikere om sikkerheden.

– I starten var flere forældre nervøse ved tanken om, at børnene skulle sejle, og hvad nu hvis der var nogen, der faldt og slog sig, mens de var på øen? Men der kunne jeg berolige dem med, at vi har læge om onsdagen, hvor børnene er på besøg, og efterhånden har alle sænket skuldrene, siger Bente Skovgaard Rasmussen, der ikke er i tvivl om projektets effekt for øen.

– Udflugterne betyder flere rejsende med færgen uden for sæsonen. Samtidig fortæller rigtig mange forældre, at de vil besøge Endelave, fordi de er blevet nysgerrige på, hvad det er, deres børn har oplevet.

Planen er, at initiativet skal udbredes til alle kommunens institutioner og sidenhen skoler.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✷

Hvad kan man finde på stranden? Hvorfor falder stenen ned mod jorden? Og hvordan ser en kanin ud, når man dissekerer den? På Endelave får børnehavebørn pirret deres naturvidenskabelige interesse på guidede endagsture. (Foto: Bente Skovgaard Rasmussen).

20

Bestyrelsen indkalder hermed til

ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne fredag den 1. april kl. 2022 kl.15.00 på Mødecenter Odense Det er også muligt at deltage i mødet online via mødeplatformen Teams Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

1 Valg af dirigent 2 Valg af referent 3 Valg af stemmetællere 4 Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf 5 Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance 6 Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt godkendelse heraf 7 Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand jf. vedtægternes § 9 9 Valg af revisor

10 Eventuelt Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Tilmelding Af hensyn til planlægningen skal vi bede om tilmelding senest fredag den 25. marts 2022. Send en mail til Morten Priesholm, mp@lag-smaaoerne.dk, eller ring på telefon 22 32 84 93 – og angiv om du deltager i Odense, eller om du deltager online.

Med venlig hilsen Søren Noes, formand for LAG Småøerne

21

Hvor vil vi hen?

Bestyrelser fra Ø-sammenslutningen og LAG Småøerne mødtes i starten af året til udviklingsseminar. I år på Femø.

Fælles seminar for bestyrelserne i Sammenslutningen af Danske Småøer og i LAG Småøerne satte fokus på fremtiden.

De to foreninger, der begge arbejder for de 27 småøers bedste, mødtes i januar på Femø til et bestyrelsesseminar, hvor organisationsformer, synlighed og kommunikation var på dagsordenen. Også rekruttering til bestyrelser blev debatteret – et aktuelt emne for de to foreninger, der begge står overfor større bestyrelsesudskiftninger.

Hvordan når vi ud til alle øboere?

Kender de os? Ved øboerne, hvilken rolle de to foreninger hver især spiller for øerne? Ved øboerne, at de kan være med? Kan de to foreninger sammen gøre sig mere synlige? Hvordan kan vi bedre binde øboerne sammen om fælles emner i netværk på tværs af øerne?

Fælles front Mange idéer blev vendt og nye initiativer er på vej. Ikke mindst vil online-muligheder blive afprøvet i større grad end tidligere. De digitale møder åbner for, at flere øboere kan deltage.

I løbet af foråret vil de to foreninger afholde et fælles „synligheds“-webinar: Hvem er vi – og hvordan er vi forskellige?

Begge foreninger står overfor udskiftninger i bestyrelserne på deres kommende 22

generalforsamlinger, og ikke mindst derfor er det oplagt at give alle øboere mulighed for at få et bedre kendskab til foreningerne.

Sammenslutningen af Danske Småøer planlægger online hus-møder nogle gange om året, hvor alle øboere i et debatforum kan følge med i de aktuelle sager og ø-emner, som SaDS arbejder med. En slags online og interaktivt nyhedsbrev. På den enkelte ø kan det give mening lokalt at mødes flere og sammen deltage online til disse møder.

Både SaDS og LAG vil også gerne deltage på onlinemøder med de enkelte beboerforeninger om emner, der er aktuelle for den enkelte ø.

Fra Venø tog man teten i forhold til at afprøve decentrale eller selvkørende

netværksgrupper og søsætte et energinetværk for småøerne. Første møde er et online webinar den 14. februar om energiomstilling.

Andre emner for netværksgrupper kunne være ø-erhverv, ø-produkter, landbrug, havne eller…?

Har du ideer til netværkskurser eller andet, så henvend dig enten til din ø-repræsentant eller til sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder ✷

Mød Ø-sammenslutningen og LAG Småøerne Kom med til online møde med de to ø-foreninger den 9. marts kl. 19.30.

Hvad laver vi i de to foreninger? Hvad er forskellen på os, og hvad kan du som øbo bruge foreningerne til?

Link til mødet sendes ud via Ø-sammenslutningens nyhedsbrev.

Online energiomstilling

Grøn energi. I 2013/14 fik Omø Skole opstillet solcelleanlæg på 14,4 kW. Foto: Ole Odsgaard.

Energiomstilling er et emne, som er lige så aktuelt på småøerne, som i resten af landet.

Det lå bag afprøvningen af interessen for online-netværk om emnet i februar. Venø og Fur deltager i 2021/22 i et europæisk projekt, som fastlægger strategi og skaber overblik over muligheder for energiomstilling med besparelser og højere effektivitet.

Rapporteringen fra Venø blev benyttet til at stille spørgsmål, drøfte og debattere mellem deltagerne. Rapporten omhandler øens samlede energiforbrug (inkl. færge,

transport i øvrigt, husholdningernes og erhvervenes forbrug).

Eksempler på emner, der blev „vendt og drejet“ på mødet • Beboermedvirken i ideudvikling og konkretisering af ø-ønsker • Øboeres medejerskab til anlæg på ø eller hav • Ø-kommunernes og forsyningsselskabernes aktive medvirken i datafremskaffelse og ideudvikling • Nødvendigheden af helhedsplan • Fagligt rådgivningsbehov • Eksterne finansieringsmuligheder.

Online-netværket planlægges videreført på kvartalsbasis. Det er åbent for alle interesserede.

Kontakt Jan Bendix på bx@jbx.dk for yderligere oplysninger.

Tekst: Jan Bendix, Venø

✷

Ø-sammenslutningen søger sekretariatshjælp Har du lyst til at arbejde med ø-sagen? Sammenslutningen af Danske Småøer søger lige nu en medarbejder til bl.a. at organisere netværkskurser, redigere hjemmeside og udføre forskellige kommunikative opgaver. –Vi tilbyder 15 timer om ugen i 2022 med mulighed for forlængelse. Arbejdspladsen er som udgangspunkt på kontoret på Strynø. Løn efter aftale. Tiltrædelse snarest. Ring og hør nærmere hos sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen på 62 51 39 93.

23

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Unge forpagtere til SejerØhuset Seks unge indtager Sejerøs nye fælleshus på havnen, hvor der bliver musik, fællesspisning og højt humør gennem sommeren.

Påskelørdag slår de nye forpagtere officielt dørene op til SejerØhuset. Et hus, der har været længe undervejs.

Først forsinket af godkendelser i Kystdirektoratet, senere af coronakrisen, men nu mangler kun de sidste klinker i køkkenet, før huset står klar i slutningen af februar.

Det er anpartsselskabet sejerØhuset ApS, der ejer SejerØhuset, og de har gennem længere tid ledt efter den rette forpagter. Stillingen blev bl.a. slået op på Jobindex, men den mest effektive rekrutteringskanal har vist sig at være netværk, fortæller Jens Thomassen, der er direktør i selskabet.

– Mange interessante henvendelser er kommet gennem venner og bekendte, og vi er også endt med at vælge en gruppe, hvor flere har tilknytning til øen og Kalundborg-egnen.

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten: Juni-nummer: deadline 16. maj September-nummer: deadline 15. august December-nummer: deadline 14. november

De seks nye forpagtere er i alderen 23-27 år, og deres blandede kompetencer og erfaringer indenfor restaurationsbranchen, projektledelse, kommunikation, eventmageri og musik, samt det faktum, at gruppen også rummer tre kokke, var et perfekt match, vurderer Jens Thomassen.

– Det er seks driftige mennesker, som tager fat og ser det som et projekt, der bare skal blive til en succes.

De unge har allerede planlagt en række arrangementer, bl.a. koncerter og ugentlige fællesspisninger.

– Tænk på, hvor vidunderligt det er, at der kommer en flok unge mennesker til øen hele sommeren. Det kommer til at sætte liv i Sejerø, siger Jens Thomassen.

Fra april holder SejerØhuset åbent i alle weekender og helligdage, og fra juni til august dagligt fra kl. 11.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen Læs mere på www.sejerohuset.dk

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Kirsten Sydendal, Fejø: 24 64 49 44 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Arne Lund, Hjortø: 26 13 07 77 Mogens Windeleff, Lyø: 29 45 39 45 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Søren Svennesen, Barsø: 22 35 91 36 Søren Thide, Drejø: 20 23 25 26 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen Ø-posten udgives med tilskud fra Erhvervsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

De seks nye forpagtere: Mathias Nyborg Andreassen, Amalie Lund-Konggaard, Oskar Faye, Regine Adelgren, Peter Fagerlund Nielsen og Aske Pagh.

Foto: Privat.

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Oplag: 3.300 Redaktionen afsluttet 17. februar 2022 Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk