Ø-posten nr. 185, september 2021

Page 1

Sammenslutningen af Danske Småøer September 2021|Nr. 185

Skarø: Lille ø med stor udvikling

Havhaver på Avernakø Nyt lægepar på Fejø Workshop for ø-skoler


Formandens side

Valg i vente – også på de små øer Kommentar af Dorthe Winther En sommer går på hæld – og endnu en sommer i coronaens tegn med en hjælpepakke til småøerne, nemlig muligheden for at tilbyde gratis færge for gående og cykler til øerne i mindst 30 dage i enten juli, august eller september med lokal tilrettelæggelse. Derfor har vi heller ikke i skrivende stund en evaluering af, hvordan det er gået, for den gratis færge har været tilrettelagt meget forskelligt fra ø til ø – i juli, i august eller i september, i halve måneder ind over et månedsskifte for bare at nævne nogen af de konstruktioner, der er besluttet lokalt. De første forsigtige tilbagemeldinger tyder dog på, at der også i år har været rigtig mange turister på småøerne i den del af sommeren, der allerede er gået – forhåbentlig til gavn for både erhvervet og for bosætningen. Om det så skyldes de gratis færger, eller at folk endnu ikke helt er begyndt at rejse udenlands, er ikke til at vide, men med udgangen af september laver vi en evaluering af, hvilken betydning denne sommers færge-hjælpepakke har haft. Når færgen går i stykker... Når færgen er vores livslinje og dermed eneste forbindelse til fastlandet, er det ekstra sårbart, når der er nedbrud – også i turistsæsonen. I denne sommer har bl.a. et par sydfynske færger været ramt, og her står udfordringen lysende klart: Hvordan skaffer man lige en anden færge, når der er havari i længere tid med deraf følgende indskrænkninger i fartplanen og udfordring med at transportere øboere, turister og gods frem og tilbage? Vi har i mange år diskuteret afløserfærgeproblematikken og har set med slet skjult misundelse til Limfjordsøerne, hvor man med den ekstra færge på Fur er godt hjulpet i tilfælde af nedbrud. For der er jo ingen tvivl om, at sammen med en hyppig færgedrift er en stabil færgedrift en af de allervigtigste forudsætninger for både bosætning og erhvervsudvikling. Lolland Kommune har nu været fremme i skoene og købt Lindholm-færgen, der jo ikke længere skal bruges, da DTU har nedlagt deres forskningsenhed på Lindholm. Det er godt set af færgeselskab 2

og kommune, og dermed er der også en „ekstra“ færge i Lolland Kommune til glæde for Fejø, Femø og Askø. Og der har også allerede været bud efter dens hjælp i Faaborg Kommune her i august. Standardfærge Færgesekretariatet indledte sidste år en udbudsproces for udvikling af et standardfærgekoncept og serviceydelser til brug ved deres medlemskommuners (de 18 ø-kommuner med småøfærger) fremtidige anskaffelse af færger. Et konsortium bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology vandt udbuddet. Udbuddet har en anslået samlet værdi på 1 mia. kroner og skal munde ud i en rammeaftale, som medlemskommunerne kan benytte i de kommende år ved fornyelse af deres færger. I første omgang har Færgesekretariatet sammen med kommunerne Svendborg, Ålborg, Kalundborg og Slagelse fået udarbejdet en hensigtserklæring mellem den enkelte kommune og konsortiet med henblik på indgåelse af en efterfølgende indkøbsaftale. Det bliver spændende at følge de fire kommuners projekter, da det jo efterfølgende kan få betydning for andre øer, der står over for at skulle anskaffe ny færge. Umiddelbart fremgår det af konceptet, at færgeløsningen vil tilbyde mindst samme serviceniveau i forhold til transportarbejde, kapacitet, transporttid og passagerkomfort, og at den nye energi- og klimavenlige færge vil bidrage til klimalovens mål om mindst 70 procents reduktion i 2030, udover at man forventer at kunne designe færgen, så den løbende kan opgraderes for at møde klimalovens målsætning om CO2 neutralitet i 2050. Også fra øernes side må der øget opmærksomhed til. Umiddelbart står der ingen steder i materialet indskrevet, hvordan øboernes og dermed brugernes interesser fsva. færgens drift, størrelse og kapacitet i forhold til antal biler sikres. Ligeledes bør man være opmærksom på, hvordan den leasingafgift, der skal betales for den nye færge, kommer til at påvirke det fremtidige driftsbudget og serviceniveau.

Penge til grønne færger? Med en politisk aftale fra april blev der afsat i alt 285 mio. kroner til grøn omstilling af færgerne, hvor 235 mio. kroner skal udmøntes i 2021 og de resterende 50 mio. kr. i 2022. Det er en vigtig pulje, for færgerne står uden sammenligning for den største udledning af CO2 og andre partikelemissioner for ikke bare den enkelte småø, men ofte for hele den kommune, som øen tilhører. Der er dog en endog meget stor udfordring, for kan kommunerne nå at lave ansøgningsklare projekter i 2021 og 2022 på et område, der er så usikkert fx ift. til valg af den rigtige teknologiske løsning, samt nå at stable økonomi på benene til den nødvendige egenfinansiering på mellem 75 og 85 procent? Formentlig vil der være ansøgningsfrist for 2021 i november, men i skrivende stund er det aktstykke, som skal udmønte midlerne endnu ikke vedtaget. Vi har derfor i vores høringssvar påpeget, at det er nødvendigt, at midlerne til den grønne omstilling af færgerne ikke går tabt, hvis kommunerne ikke kan nå at søge. Derudover har vi opfordret til, at tilskudsprocenten forhøjes markant eller til, at der nationalt findes midler til yderligere medfinansiering, da der i mange tilfælde er tale om økonomisk trængte kommuner, der på ingen måde har mulighed for at rejse den store egenfinansiering. Vi frygter, at det kun bliver de mest ressourcestærke kommuner med større udviklingsafdelinger, der kan få glæde af puljen til grøn omstilling af indenrigsfærger, mens de øvrige trængte kommuners færgeoverfarter efterlades sakkende bagud i den grønne omstilling. Med den afsatte pulje og især de knappe tidsfrister vil langt fra alle småøkommuner kunne tage hul på klimaoptimering af småø-færgerne og slet ikke nå i mål. Det er derfor nødvendigt, at der fortsat i de kommende år sættes midler af til den grønne opstilling af færgerne.


Motorvej over Egholm Med den infrastrukturaftale, der i slutningen af juli blev indgået af regeringen og en lang række partier, og som vil føre den 3. Limfjordforbindelse over Egholm, har man i Folketinget besluttet at ødelægge et stykke unik dansk natur og reelt sløjfe en ø fra Danmarkskortet. I Sammenslutningen af Danske Småøer tager vi selvfølgelig stærkt afstand fra, at man har valgt netop den forbindelse, der går over Egholm, og vi bakker op om egholmernes – og mange andres – modstand mod linjeføringen. Det er helt uforståeligt, at man vælger en løsning, der går mod tidens behov for natur og ro og ignorerer de eksisterende love om strandbeskyttelse, naturbevaring, beskyttelse af habitatområder, ønsket om mere biodiversitet og ikke mindst det faktum, at flere og flere tiltrækkes af et liv på en lille ø uden trafikstøj og os. Egholmerne har heldigvis ikke tabt modet og kæmper videre, og vi vil også fremover i vores møde med politikere og ministre opfordre til, at der findes en anden løsning. Generalforsamling og organisationsseminar For andet år i træk måtte vi afholde generalforsamling på Fyn – og ikke som det ellers var meningen på Fur – selvfølgelig pga. coronaens lange fangarme. Denne gang blev generalforsamlingen dog udvidet med et seminar med temaet: Ø-sammenslutningen: Hvordan ser vi ud i fremtiden? – organisation og inddragelse. Baggrunden for at tage hul på en drøftelse om organisationsstruktur er positiv: Der er stort fokus på de små øer, og der er rigtig mange, der gerne vil drøfte forskellige emner og spørgsmål med Sammenslutningen af Danske Småøer – både fra landspolitisk hold, fra embedsværket, fra forskellige interesseorganisationer og foreninger og fra pressen, og vi modtager mange invitationer til at deltage i forskellige workshops og arrangementer. Det er fantastisk, det er godt, og det er dejligt, for den megen fokus synliggør de mange muligheder, der er på de små øer, og gør det forhåbentlig lettere at sikre rammebetingelserne på øerne. Men – for der er et lille (eller stort) men: Der er simpelthen ikke ressourcer til at opretholde det høje aktivitetsniveau i organisationen, hvis der ikke tilføres flere midler (og det gør der måske ikke lige, selvom vi har sendt en „send-flere-penge“-anmodning til vores ø-minister Kaare Dybvad Bek), eller der bliver flere frivillige til at løfte

nogle af opgaverne. Alternativt er der opgaver, der skal sorteres fra. Efter et spændende døgn med mange diskussioner og forslag, er det nu bestyrelsens opgave at samle op på de input, der kom, og finde ud af, hvordan vi kommer videre. For ét er sikkert: Noget skal ske, og formentlig vil punktet blive en del af det kommende repræsentantskabsmøde i november. Ø-sammenslutningens folkemøde Gennem flere år har Ø-sammenslutningen deltaget med en stand på Folkemødet på Bornholm sammen med Færgesekretariatet og LAG Småøerne. Sidste år havde bestyrelsen besluttet, at vi ikke skulle have en stand, men dog være til stede og deltage i relevante debatter. Men Folkemødet 2020 blev aflyst pga. corona, og også 2021 var mærket af det. Da det blev muligt at få annonceret livestreamede arrangementer i Folkemødets program, besluttede bestyrelsen at lave Småøernes Folkemøde ombord på den ene af Furfærgerne midt på Limfjorden. Og sikke et arrangement! Selvom læringskurven var voldsom stejl omkring selve livestreamings-delen, blev det to fantastiske livestreaminger med debat om grønne færger og ø-livet fra en solbeskinnet Fur-færge, hvor et aktivt publikum og alt det specielle ved ø-livet blev aktive medspillere i debatterne. At der så desuden var mindst 500, der kiggede med enten live eller efterfølgende, gør det jo bare endnu bedre. Så måske bliver Småøernes Folkemøde ombord på en færge et årligt tilbagevendende arran-

gement – muligvis ikke sammenfaldende med Bornholms Folkemøde, da det jo så vil gøre det lettere at få ministre og øvrige politikere med. Kommunal- og regionrådsvalg Med efterårets komme afholdes der også kommunal- og regionrådsvalg, og på mange øer derudover også valg til ø-udvalget og det kommunale ældreråd. Heldigvis har mange kommuner fået øjnene op for deres øer på en positiv måde – og i al fald på det præhospitale område har flere regioner sat responstid og akuthjælp på deres ø-dagsorden. Og måske netop derfor kunne det være en god ide at invitere til vælgermøde på øen, som flere øer allerede praktiserer. Her er der mulighed for at drøfte kommunens udvikling i almindelighed, men måske især øen i særdeleshed: Hvilke tanker har politikerne gjort sig om øen? Hvilken fremtid ser politikerne for øen? Hvordan sikrer man, at den kommunale bosætnings- og erhvervsstrategi også rummer øen med dens specielle forhold? Og hvordan kan kommunen være med til at sikre udvikling på den enkelte ø – i samarbejde med øboerne? Fordelen ved et vælgermøde på en ø er, at der som oftest møder mange tilhørere op, og debatlysten er stor, og det kan langt de fleste politikere godt lide. God valgkamp, og husk at bruge din stemme ved alle valg! ✷

Småøerne holdt i år deres eget folkemøde ombord på Fur-færgen, hvor øboer fik mulighed for at diskutere ø-spørgsmål med politikerne. Her er det Furbo Betina Bugge (th.) i samtale med klima- og energiordfører for SF, Signe Munk, som var to af de deltagere, der engagerede sig i debatten på småøernes folkemøde. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

3


Opbakning til gæsteberedskab på Anholt

På Anholt Brandstation er der udover lederen tilknyttet syv uddannede brandmænd. Men det er for få mennesker, hvis der udbryder en større naturbrand på øen, pointerer brandfoged, Morten Abildstrøm. Foto: Morten Abildstrøm.

Ferierende læger, sygeplejersker, brandmænd, politibetjente, psykologer og andre med en relevant baggrund kan tilmelde sig Anholts gæsteberedskab, så de kan træde til ved ulykker i sommerperioden. Interessen for at deltage har været stor, men regionen ønsker umiddelbart ikke at indgå i ordningen. Med en beliggenhed tre timers sejlads ude i Kattegat, hedearealer og et større område med urørt skov, et højt antal turister og en lav nedbørsmængde er Anholt særligt udsat ved brandfare, hvor øens beredskab ikke kan stille meget op ved en større naturbrand. Derfor er der, som det eneste sted i landet, indført afbrændingsforbud hele året rundt, men brandfoged på Anholt, Morten Abildstrøm, føler sig alligevel udsat på grund af øens vilkår. – Mit mareridt er, at der en, som smider en cigaret på det nordvestlige hjørne af øen en dag som i dag, hvor det blæser en tre-fire sekundmeter fra nordvest, for så går det lynende stærkt. Vi har jo set det med brandene i Sydeuropa over sommeren, og for os tager det lang tid at få hjælp fra fastlandet, fortæller han. For tre år siden blev der udarbejdet en indsatsplan for beredskabet på Anholt, hvor et af de nye tiltag var et „gæsteberedskab“, hvor turister og sommerhus4

beboere med relevante kompetencer, fx brandmænd, politibetjente, læger og sygeplejersker, kunne tilmelde sig, så de kunne aktiveres i tilfælde af en større ulykke på øen og yde hjælp til øens beredskab. – Vi har en fastboende læge på øen, men står vi med fx fem svært tilskadekomne personer, får lægen nemt meget travlt, og der er blandt Anholts sommerhusejere mange ressourcepersoner, bl.a. en del læger og sygeplejesker, uddannede brandfolk, pensionerede politifolk, psykologer, tidligere udsendte soldater og andre med brugbar viden indenfor krisehåndtering, fortæller Morten Abildstrøm. Rekruttering på færgen Gæsteberedskabet blev afprøvet som et pilotprojekt på Anholt i sommeren 2020, og to studerende fra Beredskabsforbundet udviklede projektet i samarbejde med Beredskab & Sikkerhed. Tilbuddet blev formidlet via Facebook

og foldere på bl.a. Anholtfærgen, og her blev interesserede via en QR-kode sendt til en hjemmeside med tilmelding, hvor ferierende gæster på Anholt kunne tilmelde sig med navn, telefonnummer, relevant profession samt ankomst- og afrejsetidspunkt. Når de havde tilmeldt sig, modtog de svar om, at de ville blive kontaktet, hvis der skulle blive brug for deres hjælp under deres ophold på øen. Listen med tilmeldte formidles af Beredskab & Sikkerheds vagtcentral på fastlandet, der på den måde har et samlet overblik over, hvilke ressourcepersoner der er tilgængelige på øen. Det er det lokale beredskab, der rekvirerer ekstra hjælp, via vagtcentralen, hvis det viser sig, at man lokalt har brug for ekstra hænder og kompetencer. Stor tilslutning I løbet af sommeren 2020 tilmeldte 48 personer sig gæsteberedskabet, og størstedelen af de tilmeldte havde en baggrund

Akutberedskab på småøerne På andre øer har man i samarbejde med regionen, fx Region Syd og Region Sjælland, oprettet akutberedskaber, hvor frivillige øboere med en ekstra førstehjælperuddannelse tilkaldes i tilfælde af et 112-kald. Regionerne stiller hjertestarter, iltapparater mv. til rådighed for akuthjælperkorpset, ligesom de om nødvendigt yder supervison til de frivillige akuthjælpere.


som sundhedsfaglige eller fra redningsberedskabet. – Opbakningen har været helt fantastisk, og det har været en kæmpe succes, forstået på den måde, at ville der være sket en ulykke, kunne vi have aktiveret nogle kompetente mennesker, fastslår Morten Abildstrøm. Alene i uge 30 i 2020 var der 25 personer, der stillede sig til rådighed for beredskabet, og mange fandt ideen så god, at de ville gøre det igen. Således svarede 19 ud af de 20, der havde valgt at besvare et spørgeskema, som blev udsendt efter deres tilmelding, „ja“ til at medvirke igen, og størstedelen af de tilmeldte ville også tilmelde sig tilbuddet, hvis det fandtes på andre øer.

Fremtiden drøftes Projektet er netop blevet evalueret af Beredskab & Sikkerhed og Beredskabsforbundet. Evalueringsrapporten konkluderer, at der er potentiale til at udbrede konceptet til andre småøer, der også kan have udfordringer med at få hurtig assistance. I Region Midtjylland, der er blevet præsenteret for dele af projektet, har man indtil videre takket nej til at gøre brug af gæsteberedskabet i den nuværende form, hvilket ærgrer Morten Abildstrøm. – Det er en frivillig ordning, som vi selv styrer her på øen, og det koster dem ikke en krone at trække på de her yderst kompetente mennesker, som stiller sig selv til rådighed, siger han.

Beredskab & Sikkerhed ville gerne præsentere evalueringen af pilotprojektet på Anholt for regionen, der dog – ifølge Morten Abildstrøm – ikke ønsker at mødes. Gæsteberedskabet har endnu ikke været involveret i nogle ulykker på Anholt, men i evalueringsrapporten beskrives det bl.a., hvordan det i forbindelse med en brand på en båd havde været muligt for det lokale beredskab at trække på blandt andet en læge, en sygeplejerske og en tidligere sergent i forsvaret, som var på øen og var tilmeldt beredskabet på netop det tidspunkt, hvor branden fandt sted. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Ø-minister på tur Ministre, der har vigtige småøområder i deres ministerium, skal selvfølgelig vide, hvad der rører sig på de små øer, og derfor har mangen en minister gennem tiden været inviteret på ø-tur af Sammenslutningen af Danske Småøer. Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek blev ved ministerrokaden i foråret „småøernes minister“ med ansvar for vores ø-færger, herunder tilskud til bl.a. gods- og persontakstnedsættelser, planloven, boligområdet med bl.a. aftalen om almene boliger, de lokale aktionsgrupper, landdistrikts- og ø-puljen og Ø-sammenslutningens egen driftsaftale. For nu bare at nævne nogle. Derfor var det oplagt at invitere ministeren på ø-tur, og først på sommeren gik turen til Omø. Turen startede på Omø Havn med besøg hos og smagsprøver fra Omø Bryghus Aps, Omø Tang og Omø Fiskebutik. Folkene bag Omø udendørs forsamlingshus fortalte om de mange muligheder, der ligger i det nyanskaffede telt-forsamlingshus, ligesom en repræsentant fra arbejdsgruppen bag projektet „Ankomstdestinationen: Porten til Omø“ viste skitser af projektet på Omø Havn og beskrev de tanker, der ligger bag projektet. Herefter gik turen i Omø Traktorbus til bl.a. Omø Boligforening, hvor ministeren blev præsenteret for øens egne fire ældrevenlige boliger, og hvor mulighederne for tilskud fra „almen-bolig“puljen blev drøftet.

Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, og formand for Ø-sammenslutningen, Dorthe Winther, under besøget på Omø. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Turen afsluttedes med en frokost på Restaurant Omø Perlen, hvor øboere fortalte om samarbejdet med Slagelse Kommune og det kommunale ø-udvalg, og en nytilflyttet øbo beskrev, hvad der skal til, for at man som potentiel øboer vælger øerne til. Fra Sammenslutningen af Danske Småøers side fik vi mulighed for at drøfte forskellige ø-relaterede emner på færgeturene frem og tilbage, så alt i alt blev det

en fin dag, hvor vores „ø-minister“ fik et grundigt indblik i de muligheder og udfordringer, som de små øer står over for, til brug i sit fremtidige arbejde med at skabe de bedste rammebetingelser og gode udviklingsmuligheder for de små øer. Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer 5


Ø-cafe i udvikling På Skarø har Gitte Loftlund sammen med sin mand drevet Café SommerSild med succes i mere end 18 år, og hun har styret efter sin mavefornemmelse fremfor fornuftige forretningsplaner. Men i de senere år er stedet vokset, og det har krævet en professionalisering. I køkkenet arbejder nu uddannede kokke, og snart skal den voksende arbejdsstyrke indkvarteres i moderne „tiny houses“. Hvem tænder bålet til aftenens middag? Hvem hjælper den nyansatte i cafeen med at lave en ordentlig cappuccino med knitrende hvidt skum? Hvem tager imod de 25 gæster, der lige nu stimler forventningsfuldt sammen under de store parasoller ved langbordene? Svaret er „Gitte“, og det er hende, alle ansatte og gæster spørger efter en sommereftermiddag på Café SommerSild. Indehaveren løber letbenet rundt og lyser op blandt de mange mennesker. Parat til at hjælpe. Sådan har det været i 10 år, og der er bare blevet mere og mere travlt, fortæller Gitte Loftlund, da hun lander i en klapstol i et hjørne af haven. – Vi er vokset stille og roligt, men når man bor sådan et sted som her, kan man ikke lade være med at få nye ideer hele tiden, som Gitte Loftlund forklarer. Rundt om cafeen ligger gæstehytter, teltog shelterplads, og på marken overfor gumler en flok Gutefår på sommergræsset. Udover at gæsterne kan nyde synet af dyrene, kan de også købe deres skind og kød i caféen. Fårene er bare en af de mange planer, som Gitte Loftlund har ført ud i livet gennem de senere år. Forrige år købte hun en stor køkkenvogn, så madlavningen kunne rykkes ud af cafeen. I foråret crowdfundede hun penge til cirkusvogne med overnatningspladser og en økologisk køkkenhave. Åbningstiderne er udvidet til kl. 08.30-21.00, og som noget nyt bliver der arrangeret koncerter. Menukortet er også udvidet, og det samme er medarbejderstaben. – Vi er begyndt at ansætte voksne uddannede mennesker, fordi jeg kunne se, at jeg ikke længere selv kunne løfte opgaven, og jeg kunne bruge mine kræfter bedre andre steder end i køkkenet. Rejsehold blev vendepunkt „Det er mennesker som Gitte Loftlund, som gør små lokalsamfund robuste“, udtalte erhvervsminister Simon 6

Gitte Loftlund har travlt, for der er fuldt hus på sommerdage i Café SommerSild. Når travlheden fra højsæsonen er ovre, kan hun gå i gang med at bygge „tiny houses“, så personalet kan få gode boligforhold, mens de arbejder i caféen. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Kollerup, da den sydfynske caféejer sidste år modtog Erhvervsministeriets Landdistriktspris for sin indsats. Oprindeligt er Gitte Loftlund uddannet jordemoder og havde i flere år job på sygehuset i Svendborg. Ægtefællen, Kristian, er landinspektør med fuldtidsjob på fastlandet, så caféen har været en sommerbeskæftigelse. De sidste fire år har Gitte Loftlund været baransvarlig på et teater i Svendborg i vinterperioden, men 1. maj blev jobbet sagt op. – Jeg kunne ikke blive ved med at afvise folk i september, så nu udvider jeg sæsonen til oktober og går „all in“, fortæller Gitte Loftlund, der blandt andet har kunnet mærke effekten af corona-turister, gratisfærger og ø-hop-sejlads mellem de sydfynske øer. Udover de 12 ungarbejdere, der serverer og vasker op, har hun også ansat en PR- og eventmanager samt to professio-

nelle kokke, og det har givet køkkenet et kæmpe løft. – Jeg kan ikke det samme med råvarer, som en uddannet kok kan. De får så meget ud af alting, og vi smider næsten ikke noget ud. Forleden kom jeg fx til at købe en kasse asparges for meget, og det ville have været 500 kroner ud ad vinduet, men kokkene fermenterede dem, og pludselig havde vi noget nyt på kortet. Det var et besøg af Det Gastronomiske Rejsehold fra Food Organisation of Denmark (FOOD) for tre år siden, der sparkede Gitte Loftlund i gang med en professionalisering af virksomheden. – Jeg har aldrig arbejdet efter en fin forretningsplan og ender altid med at droppe ud af sådan nogle „Boost din virksomhed“-forløb. Det har mere kørt efter min mavefornemmelse, men med rejseholdsbesøget fik jeg mange gode råd, som jeg kunne arbejde efter. De spurgte


blandt andet, hvorfor jeg ikke brugte de lokale råvarer, og de så på arbejdsmiljøet, og hvordan der blev taget imod nye medarbejdere. Det hele var så brugbart, og jeg tog bare imod. Tre nye huse Hidtil har alt personalet boet i Gitte Loftlunds og ægtefællens private hjem, fordelt gruppevis på værelser, med kun ét bad og toilet til rådighed, men den voksende – og voksne – personalegruppe kræver bedre forhold. – Det er jo ikke alle sammen mennesker, der kommer lige fra en efterskole, hvor de er vant til at dele med andre. Flere har deres eget hjem, og når de vælger at arbejde her en sommer, så vi er nødt til at kunne tilbyde dem ordentlige forhold, siger Gitte Loftlund. Derfor søgte hun om tilladelse til at sætte tre „tiny houses“ til personaleindkvartering op på et areal ved siden af cafeen, da lokalplanen alligevel stod for at skulle ændres. – Selvfølgelig skal vi stadig ind over en byggesagsgodkendelse, men nu står der i lokalplanen, at vi godt må bygge. Husene må være op til 30 kvadratmeter, men præcis hvordan de ender, ved Gitte endnu ikke. Blandt andet er det afgørende, at de får en størrelse, så de kan transporteres med færgen. Derudover er det nødvendigt med en ny sanitetsvogn

med toilet og bad, og hele projektet løber op i 500.000 kroner. Landdistriktspuljen har ydet et lån på 240.000 kroner, og resten skal hun skaffe andet steds. Der har ikke tidligere været søgt tilskud til Café SommerSild, for „jeg har altid hellere villet klare det selv“, som Gitte Loftlund siger. – Jeg vil gerne have, at min forretning er sund og kan driftes af sig selv, men jeg kan da godt se, at det åbner nogle muligheder. Flere ideer for fremtiden Men hvad er opskriften på så mange år i en branche, hvor folk sjældent holder mere end et par somre? – Ordentlighed. Der skal være en høj standard. Jeg kan godt lide, at der er pænt og rent, at der er ordentlig mad, og at gæsterne bliver set i øjnene. Jeg

bruger alle mine somre på det her, og jeg ser ikke mine børn og børnebørn, med mindre de kommer her, og så kan de ikke engang bo i mit hus, så det jeg laver, skal være ordentligt. For det kan godt være, at Gitte Loftlund ikke har en forretningsplan i skuffen, men hun har sine principper. Principper, som også betyder, at hun ikke vil udvide yderligere, for så ryger øjenkontakten med gæsterne. – Men måske kan jeg lave noget „pop up“ om vinteren i Svendborg? Sådan en satellit til madmarkeder? Jeg ved det ikke, det er bare en flyvsk idé – endnu, tilføjer hun. Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✷

Få besøg af rejseholdet fra FOOD Det gastronomiske rejsehold tilbyder rådgivende besøg med sparring og inspiration til øernes spisesteder. Hvem kan være med? Små og mellemstore spisesteder. Hvad koster det? Det er gratis at deltage, men man skal være villig til at investere sin tid. Læs mere: www.thefoodproject.dk/projekter/det-gastronomiske-rejsehold/

Nyt museum og formidlingscenter på Skarø Gennem samarbejde med lokale museer er det lykkedes lokale kræfter at skabe „Skarø Museum & Formidlingscenter“, hvor gæster kan få et indblik i øens kultur og natur gennem tiden. Soppende badegæster i 1908. Skarøs ungdom anno 1940. Mælkemanden på Skarø i 1960. Besøgende på Skarø kan med øens nye museum og formidlingscenter kaste et blik på mennesker og landskaber i fortiden, men håbet er, at stedet med sin formidling af natur og kulturhistorie også kan være med til at åbne øjnene for øens herligheder her og nu, så de i endnu højere grad tager vare på dem, fortæller Martin Jørgensen, der er medstifter af museet. Museet er organiseret som en forening, der samarbejder med bl.a. Svendborg Museum og Øhavsmuseet i

„Skarø Museum & Formidlingscenter“ har til huse i en tidligere staldbygning, hvor historie og natur formidles via plancher og skærme. Her er det gæster ved åbningen den 2. juli. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Faaborg, om udlån af udstillinger om Skarø og Det Sydfynske Øhav. Stedet skal løbende udvikles med nye udstillinger og

har modtaget 28.500 kroner i ø-støttemidler. Tekst: Lene Halmø Terkelsen 7


Grøn omstilling er en gevinst for Skarø Is

Åbningen af det nye energibesparende anlæg på Skarø Is blev fulgt af både gæster og presse, og det var virksomhedens bankrådgiver, der fik lov til at trykke på knappen, da det hele skulle i gang. Her demonstrere Britta Tarp fra Skarø Is, hvordan det fungerer. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Det kan være en god forretning at tænke miljøvenligt, har de erfaret på Skarø Is, hvor man med et nyt produktionsanlæg kan halvere virksomhedens CO2-udledning – og så kan det nye anlæg tilmed producere dobbelt så meget is på en halve tid. – Når forandringens vinde blæser, er der nogen, der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller, og vi har så gjort det sidste. Sådan indledte direktør for Skarø Is, Martin Jørgensen, sin tale, da han indviede virksomhedens nye produktionsanlæg en solrig julieftermiddag på den gamle gård, der danner rammer om Skarø Is. Ideen til anlægget blev nemlig født under corona-nedlukningen, hvor alt gik i stå. Flyvemaskinerne hos Singapore Airlines, der er en af virksomhedens store kunder, stod stille på jorden. Restauranter og caféer var tvangslukkede. Det var tid til at tænke nyt, og Martin Jørgensen og hans hustru Britta Tarp, der sammen driver Skarø Is, besluttede sig for at arbejde videre med de tanker om grøn omstilling, som de havde haft gennem mange år. Nu var der timer til at undersøge mulig8

hederne for en mere CO2-besparende produktionsform, men umiddelbart så det ikke lovende ud, fortæller Martin Jørgensen. – De første beregninger viste, at det ikke kunne betale sig. Vi kunne spare 20 procent i strømforbrug, ud fra hvad rådgiverne fandt frem til. Det ville tage over fem år, før det tjente sig hjem, så det var billigere at bruge strømmen end at investere i omlægningen. Mod alle odds Men Britta Tarp og Martin Jørgensen holdt fast. – Vi ville det – også selvom det måske ikke så rentabelt ud, men det er en del af vores overbevisning, at vi skal passe på naturen og miljøet. Med et tilskud fra Erhvervshus Fyn, der støtter grøn cirkulær omstilling, fik de råd til at konsultere tværfaglige eksperter indenfor køleanlæg, fødevareteknik og energioptimering for at finde de mest energibesparende løsninger. – Vi insisterede på at få optimeret alle detaljerne i vores anlæg, og heldigvis betalte stædigheden sig, fortæller Martin Jørgensen.

Det eksisterende anlæg blev ombygget og tilsluttet en ny større maskine, der gjorde det muligt at genbruge overskudsvarmen fra virksomhedens køleanlæg til at opvarme og mikse isen. Hvor processen før var fordelt på fem mindre maskiner, klares det hele nu med et mere simpelt, men mere effektivt anlæg, der er nemmere at optimere på end de mange enkelte maskiner. Fx kører cirkulationspumperne nu kun, når der er produktion, og ikke som tidligere døgnet rundt 365 dage om året. Resultatet? Mindre strømforbrug og mere effektivitet. God forretning I 2019 kunne Skarø Is producere 2.000 is på tretten timer. Med det nye anlæg kan de producere det dobbelte på blot 6 timer. Besparelsen i strømforbrug pr. produceret enhed er 65 procent, og hvor man før betalte 40.000 kroner i strøm om måneden, skal man nu kun betale 20.000 kroner, fortæller Martin Jørgensen. – Det startede egentlig som en idealistisk ide, men projektet har vist, at det kan være en god forretning at lave energibesparelser og miljørigtige løsninger. Det var da også virksomhedens bank-


Britta Tarp og Martin Jørgensen har drevet Skarø Is siden 2005. Virksomheden begyndte i parrets køkken på gården på Skarø, hvor Britta startede med at producere økologisk is uden tilsætningsstoffer. I dag er Skarø Is en topmoderne, international virksomhed med nye produktionslokaler i de tidligere staldlokaler. Ikke bare udstyret, men også virksomhedens strategi er blevet optimeret undervejs. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

bl.a. også, at emballage og servietter blev FSC-certificeret. – Førhen var det jo let lige at købe en pose plastikskeer i Dagrofa, men når man har beskrevet sine valg, er det lettere at træffe de rigtige, fastslår Martin Jørgensen.

rådgiver, der fik lov til at trykke på knappen, da det nye og ombyggede anlæg, der samlet set endte med at koste 2,2 millioner, blev indviet, og i forhold til banken var det afgørende, at virksomheden præsenterede mere end bare en løs idé.

– Vi formulerede en grøn forretningsplan, og det viste sig at være en sund proces, fordi vi på den måde blev tvunget til at kigge på hele vores virksomhed fortæller Martin Jørgensen. Den grønne forretningsplan betød

Skarø Is • Stiftet i 2005 • Fire fastansatte plus sommerhjælpere • Omsætter årligt for 5 millioner kroner • 30 procent af omsætningen eksporteres til syv lande • Udover iscafeen på Skarø findes der også en iscafe med Skarø Is i Paris • Har udviklet sig til også at være forsknings- og udviklingsvirksomhed, som bl.a. producerer is med højt proteinindhold til fx gravide, kræftpatienter og flere andre patientgrupper, som kan have behov for øget protein.

Flere veganske is Det nye anlæg har udover de energibesparende og økonomiske fordele også den gevinst, at det kan producere vegansk is af høj kvalitet. Et produkt, der er stigende efterspørgsel på, og som også trækker i en mere miljørigtig retning. – Selvom det fløde, vi bruger, er fra græssende kreaturer, er fløde et af de steder, hvor vores CO2-udledning er størst, så hvis andelen af veganske produkter stiger, vil vores CO2-besparelse også blive større, forklarer Martin Jørgensen. Han ser det, at man fik tilskud til rådgivning, som afgørende for, at virksomhedens grønne omlægning blev en succes. – Vi havde ikke haft råd til at sætte alle de eksperter sammen til mange møder, men det var virkelig gavnligt for os, siger Martin Jørgensen, der råder andre virksomhedsejere til at være stædige, når det gælder grøn omstilling. – Det var ikke svært for os at fortsætte, da alle sagde, at det ville blive en dårlig forretning, fordi vi selv troede på det, men det var svært for os at overbevise konsulenter, bank og udstyrsproducenter om, at det var det rigtige, så man skal virkelig ville det. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Hjælp til grøn cirkulær omstilling Med projektet Grøn Cirkulær Omstilling, der er støttet af EU, kan små og mellemstore virksomheder få rådgivning og op til 90.000 kr. til at udvikle sin forretning i en mere bæredygtig og cirkulær retning. Læs mere https://groenogcirkulaer.dk/ansoeg/

9


Ø-skoler deler ideer og viden

Ledere, lærere og pædagoger fra en række ø-skoler mødtes for at dele inspiration og erfaringer.

Personale fra en række ø-skoler mødtes i maj for at styrke samarbejdet på tværs af øerne. I dagene 26.-27. maj mødtes ledere, lærere og pædagoger til workshop om ø-skolesamarbejde. Der var fysisk fremmøde fra Christiansø, Fur, Fejø, Orø, Sejerø og Tunø, mens Anholt og Strynø deltog digitalt. Rammerne var Den Frie Lærerskole i det smukke sydfynske, og workshoppen var afslutningen på projektet „Samarbejde på tværs af ø-skolerne – fleksible mødepladser, fysisk og digitalt“. Målet med projektet har været at styrke samarbejdet på tværs af ø-skolerne for at medvirke til at styrke og bevare ø-skolerne, herunder for at tiltrække og fastholde børnefamilier på øerne. Konkrete ideer Undervejs i workshoppen blev der fokuseret på bl.a. „faglig sparring“, „undervisning“ og „lejrskole“, og deltagerne præsenterede konkrete ideer til bl.a. et fælles musikforløb, udarbejdelse af fagbøger om de enkelte øer og lejrskole, ligesom de fik inspiration fra en ekstern oplægsholder om IT i undervisningen og digital kommunikation. Kan ø-skolerne med dette projekt vise vejen til etablering af nye fleksible mødepladser, permanente laboratorier og eksperimenterende fællesskaber, der kan opfylde behovet for, at udkanten ikke længere er udkant, men i stedet indtager en central rolle i det danske skolesystem, så kunne det jo være, at kommunerne og staten får øjnene op for det guld, der findes på skolerne?

10

Jeg er i alt fald fuld af optimisme oven på den gejst, det engagement og den virkelyst, jeg oplevede på workshoppen blandt deltagerne, både fysisk og digitalt. Projektet afsluttes med en rapport, der kommer med anbefalinger til næste fase i et øget samarbejde mellem ø-skolerne. Tekst: Lotte Brinkmann, Anholt

Deltagerne konkretiserede de enkelte skolers tanker, ideer, ønsker og behov om et egentligt samarbejde ved at bygge det med Lego Education og derefter fremlægge tankerne bag for hinanden. Foto: Lotte Brinkmann.


Folkemøde 2021: Frisk debat på færgedækket Småøerne holdt deres eget folkemøde på Fur-færgen, hvor landspolitikere, færgefolk og tilflyttere diskuterede udfordringer og muligheder for øerne.

Almindeligvis drager samtlige beslutningstagere og interesseorganisationer til Allinge på Bornholm i juni for at møde folket og diskutere med dem og hinanden. Men i år valgte Sammenslutningen af Danske Småøer i stedet for et lukket telt på Bornholm at sende live fra dækket på færgen „Mjølner Fur“, så alle kunne være med. Småøernes Folkemøde var blevet til i et samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgesekretariatet og Fursund Færgeri. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Foto til højre: På Folkemødets dagsordenen var bl.a. grøn omstilling af færger, og de mere miljøvenlige alternativer til færgernes diesel blev diskuteret i dagens første debat, hvor klima- og energiordfører for SF, Signe Munk (nummer to fra venstre), lod forstå, at det er nødvendigt at sætte skub i den grønne omstilling. Også selvom teknologi og kommuner måske ikke helt er klar endnu. – Vi skal i gang! Fastslog hun. Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther (tv.), bakkede op om de grønne tanker, men hun betonede dog betydningen af sikker og stabil sejlads for øboerne. Til højre i billedet ses overfartsleder ved Fursund Færgeri, Anne-Marie Mortensen, og sekretariatsleder for Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen, der også deltog i debatten. Foto: Lene Halmø Terkelsen. Foto til venstre: I paneldebatten om bosætning på øerne medvirkede bl.a. formanden for Udvalget for Småøer, Lennart Damsbo-Andersen (S) (nummer to fra venstre), som var optimistisk på øernes vegne. Faktisk mente udvalgsformanden, at folk på fastlandet kunne lære noget af øboerne. – Hvordan får vi flyttet nogle af de værdier, som er ude på småøerne, ind på land, så de også kan bruge dem til noget derinde, spurgte Lennart DamsboAndersen, der deltog i debatten sammen med formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, (yderst tv.) og Marie og Kenneth Ladefoged Andersen, som for nyligt er flyttet til Fur på grund af bl.a. naturen, roen og fællesskabet. Foto: Lene Halmø Terkelsen. Foto til højre: Sommer var det, midt på Limfjorden den junieftermiddag, da paneldeltagere og et mindre publikum sejlede ud. Solen bagte, motoren rumlede blidt i baggrunden, og der var god mulighed for at spørge politikerne, hvad de ville gøre for øerne i fremtiden. Både for øboerne ombord, men også dem hjemme bag skærmene, som kunne chatte med. Her er det Betina Bugge fra Fur, der får ordet af ordstyrer Erik Wind. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Se debatterne fra folkemødet: https://danske-smaaoer.dk/nyheder/smaaoeernes-folkemoede/ Tekst: Lene Halmø Terkelsen 11


HABITABILITY – ø-udvikling fra den finske skærgård I foråret 2021 blev der fra april til juni afholdt fem digitale seminarer over emnet småøers habitability eller „bobarhet“ (oversat til dansk: Beboelighed). Indbyderen var det finske skærgårdsinstitut, Åbo Akademi University, under ledelse af Christian Pleijel fra Åland og finnerne Pia Proust og Cecilia Lundberg. 11 vidt forskellige øer og 40 lige så forskellige kursusdeltagere fra Kroatien, Irland, Sverige, Finland og Danmark var med i seminaret, herunder tre fra Mandø, to fra Strynø og en enkelt (undertegnede) fra Lyø. Habitability-kurset var det første af sin slags nogensinde og havde til formål at give deltagerne redskaber, som de kunne tage med tilbage til deres egne øer for at facilitere „bobarhet“ derhjemme. Habitability versus Sustainability Alle taler om bæredygtighed og grøn omstilling, men hvordan skal vi gribe det an ude på småøerne? Og kan vi ligefrem få flere indbyggere eller tilflyttere, hvis vi arbejder med det? Det spurgte indbyggerne på ålandsøen Kökar sig selv og hinanden om i forbindelse med et ø-udviklingsprojekt, der fokuserede på grøn energi og bæredygtig innovation.

Men det viste sig hurtigt at være lettere sagt end gjort, og ud af den erkendelse opstod ideen om habitability eller „bobarhet“, altså et samlet begreb for den lange række af essentielle lokale og strukturelle forhold (såsom boliger, sundhedsvæsen, skoler, færger, etc.), som må være på plads før, at det kan begynde at give mening at arbejde med bæredygtighed i sig selv. Nærmere bestemt indsnævrede øboerne på Kökar bobarhets-begrebet til syv forskellige emnekategorier (Prosperous people, Trust and participation, Clean water, Ecosystems, Attractiveness, Energy, Local economy) og underinddelte disse på 40 forskellige indikatorer eller forhold. På en skala fra ét til fire kunne de herefter bedømme de mange forskellige bosætningsforhold og dermed konkretiserer præcis, hvad der skulle arbejdes med for at højne bosætningsmulighederne i fremtiden. Habitability-modellen er således et redskab til både at måle og udvikle på en given øs bosætningsmuligheder, og erfaringerne fra Kökar viste, at arbejdet med habitability efterfølgende udmundede sig i et stort, ambitiøst energiprojekt, hvilket

således endte med at bidrage til den grønne dagsorden. Det var på baggrund af de erfaringer, at Christian Pleijel og Åbo Akademi søsatte habitability-kurset for at „prøve det af “ i en bredere kreds af forskellige øer med forskellige udfordringer. Tre centrale redskaber fra kurset Foruden en grundigere indføring i habitability-modellen, hvor hver deltager havde sin egen ø med som case, bød kurset på en lang række spændende delforedrag med anerkendte forskere fra ø-verden, ildsjæle og ø-aktivister fra overalt i Europa samt EU-politikere med særlig interesse i øer. Der er dog tre pointer eller redskaber, som bør fremhæves i det følgende som særligt interessante for bosætningsarbejdet herhjemme: „The 6 thinking hats“, et kreativt procesredskab, der „tvinger“ bosætningsgrupperne til at se på og visualisere en situation eller udfordring fra forskellige vinkler (fakta, risici, følelser, optimisme, etc.), der til sidst give nye og uventede/ utraditionelle løsninger. Et andet centralt redskab fra kurset var „The 3 layered model“, et analyseværktøj der hjælper med at konkretisere, hvordan ens ø ser ud i forhold til de naturlige, menneskelige og teknologiske landskaber, og dermed konkretiserer, hvad vi har, og eventuelt hvad vi mangler. En sidste vigtig pointe fra kurset var et ledelsesværktøj, som differentierede mellem, hvordan vi arbejder på forskellige niveauer, når vi skal skabe habitability, samt hvordan man aktiverer/motiverer folk til at tage del i arbejdet. Der er erfaringer her, som alle bosætningsgrupper på de danske småøer vil kunne drage nytte af at blive bedre kendt med. Tekst: Jens Westerskov Andersen, exil-lybo

Få mere at vide En mere omfattende afrapportering af kurset (som bl.a. går i dybden med ovenstående emner) vil i den kommende tid blive publiceret på SaDS’ hjemmeside og vil endvidere blive præsenteret på repræsentantskabsmødet i november 2021. Et eksempel på en habitability-analyse. Kilde: Our Habitability. Sustainable Development of Kökar 2020-2030.

12


Deltagerøerne visualiseret i rette størrelsesforhold. Kilde: kursusmateriale, Åbo Akademi.

Repræsentantskabsmøde 2021 Årets repræsentantskabsmøde afholdes i weekenden den 5.-7. november på Vissenbjerg Storkro på Fyn. Repræsentantskabsmødet byder på debat om ø-emner og gode erfaringer viderebringes bl.a. under ’Ø-runden’ – et fast og inspirerende programpunkt med nyt fra øerne. Sammenslutningens organisations- og bestyrelsesstruktur er i fokus på mødet. Søndag indbyder vi folketingspolitikerne til debat med øboerne. Der inviteres to repræsentanter fra hver ø – sæt kryds i kalenderen allerede nu. Invitationerne sendes ud i løbet af oktober.

Bliv støttemedlem af Sammenslutningen af Danske Småøer Interesserer du dig for de danske øer? Så tegn et støttemedlemskab af Sammenslutningen af Danske Småøer på 100 kr. om året.

Tegn abonnement på Ø-posten Ønsker du at modtage Ø-posten på din adresse? Så kan du tegne abonnement på Ø-Posten, der udkommer fire gange årligt. Det koster 180 kr. pr år, som dækker porto og trykkeomkostninger. For 250 kr. kan du blive både støttemedlem og tegne abonnement. Kontakt sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993

Søg støtte til projekter Nordea-fonden har med Lokalpuljen gjort det nemmere at søge støtte. Kriterierne for at ansøge puljen er, at det skal være projekter, der indeholder aktiviteter, bidrager til det lokale fællesskab samt involverer og er til glæde for mange i foreningen eller i lokalområdet. Man kan søge op til 100.000 kroner, og ansøgninger behandles løbende gennem året. Læs mere på www.nordeafonden. dk/soeg-stoette i kategorien „under 100.000 kroner“.

13


Nyt lægepar på Fejø Bedre tid til patienterne, men også til familielivet var årsagen til, at Katrine Rose Larsen og Christian Lund Hansen søgte om at blive læger på Fejø. I dag deler de en fuldtidsstilling på øen. Hvordan blev I opmærksomme på jobbet på Fejø? Katrine: – Vi så en video om stillingen på Fejø i en lægegruppe på Facebook. På det tidspunkt boede vi på en lille ø med 500 beboere oppe i Nordnorge og skulle egentlig have været deroppe et halvt år længere, men vi syntes, at jobbet lød ret meget som os. Vi ville gerne være en del af et lille samfund, have kort transport til skole og arbejde, så der var mere tid sammen som familie, og så kunne vi nøjes med at dele en fuldtidsstilling, fordi man ikke har høje udgifter til bolig eller transport på en ø. Samtidig kunne vi se, at de læger, som har stillingerne på øerne, sidder i mange år, så hvis vi ville have sådan en stilling var det om at gribe til fadet, når chancen var der. Hvor meget kendte I til øen forinden? Christian: – Vi var på ferie her for femseks år siden og havde nogle gode minder herfra, men vi kendte ikke så meget til øen. Nogle vil måske tænke, at man kommer meget langt væk, når man flytter ud på en lille ø, men set fra Norge, hvor vi sad, kom vi ret tæt på alting. Der var halvanden time til København og 2,5 time til Hamborg. På den måde var det nok også et mindre spring, end hvis vi havde boet hele vores liv i København og pludselig „skulle flytte ud på landet“. Hvad var det ved stillingen som ø-læge, der tiltalte jer? Katrine: -Vi kan godt lide at have en lille population af patienter, så der er god tid til den enkelte, og man kan få et andet forhold, end når man er læge på fx Østerbro med 1.600 patienter. Christian: – Da vi så videoen, tænkte vi: Okay, det er nogle driftige mennesker, der kerer sig om deres lokalsamfund, som har fået stablet sådan en video på benene, men når det er sagt, så flytter man jo ikke sin familie 2.000 kilometer væk og ud på en lille ø, fordi der er nogen, der har lavet en flot video. Det udslagsgivende var stillingen, hvor man har mere tid til sine patienter. Som ø-læge har man jo særlige 14

Lægeparret Katrine Rose Larsen (41) og Christian Lund Hansen (45) flyttede med deres to børn på hhv. 3 og 6 år til Fejø i januar. Der bor godt 500 mennesker på øen, som ligger 18 minutters sejlads fra Kragenæs på Lolland. Foto: Hans Christian Nielsen.

vilkår, fordi man kan kontaktes døgnet rundt, hvilket man får en kompensation for, og så har man færre patienter i dagtiden. Kunne det have været en hvilken som helst ø, eller var der noget, der var afgørende for, at I valgte Fejø? Christian: – Der skulle være skole og børnehave, og så synes vi, at det er rart, at her også er nogle mennesker. Det ville

være svært at forestille sig at bo et sted, hvor der kun boede 40-50 mennesker. Katrine: – Sejltiden. Det er et kæmpe plus, at det ikke tager længere tid at komme hertil, og at færgen sejler så tit. Hvordan er det at bo så tæt på jeres patienter? Katrine: – Selvfølgelig vil der altid være patienter, der spørger til fx behandling,


når man møder dem på vejen, men vi beder altid om, at folk bestiller en tid til at snakke med os. Vi går heller aldrig ind i debatter på fx lokale Facebook-grupper, så vi skiller det at være læger og vores private liv ret meget ad. Hvad har overrasket jer mest ved at flytte til øen? Katrine: – Hvor svært det var at finde noget at bo i. Der har været utroligt få huse til salg herovre, og mange er blevet solgt som flexboliger, inden vi overhovedet har nået at byde på dem, så vi har været nødt til at bo til leje, og først den 1. september overtager vi et hus. Hvad skal der til, for at flere yngre læger træffer et valg som jer og flytter ud på en ø? Christian: – Man skal få trukket fordelene tydeligt op. Der kom for nyligt en undersøgelse, som viste, at 30-40 procent

Hvis det udelukkende havde været billeder med pensionister, som sad og præsenterede husmorforeningen, så er det ikke sikkert, at vi havde søgt, selvom der havde været de samme gode arbejdsvilkår. (Katrine Rose Larsen, læge, Fejø)

Katrine: – Jeg tror, der er nogle strømninger i tiden, hvor mange har fået nok af ræset i storbyerne, og flere vil søge ud. Og hvis man vil have fat i dem, er det nødvendigt, at der er skole og børnehave og nogle, der ligner én selv. På videoen kunne vi jo se, at der også var yngre mennesker på øen. Hvis det udelukkende havde været billeder med pensionister, som sad og præsenterede husmorforeningen, så er det ikke sikkert, at vi havde søgt, selvom der havde været de samme gode arbejdsvilkår. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

af de praktiserende læger har tegn på udbrændthed, fordi de har for mange patienter og ikke føler, at de kan gøre deres arbejde så godt, som de faktisk gerne vil. Her har vi nogle vilkår, så vi kan gøre et ordentligt stykke arbejde, og hvor vi kan sparre med hinanden rent fagligt, hvilket også er vigtigt som læge.

Ny læge på Anholt Pr. 1. august overtog Anne-Sofie Weindel Anholts lægepraksis. Hun flytter til øen sammen med sin mand, Bjarke, og deres tilsammen seks børn. Familien havde i flere år holdt ferie på Anholt, og det var bl.a. et ønske om at få arbejds- og familieliv til at være bedre i balance, der fik dem til at skifte København ud med Anholt, fortæller de i Anholt-Posten.

Se rekrutteringsvideoen til lægejobbet på Fejø: http://regionsjaelland.23video.com/ ny-laege-pa-fejo

Kom med på ø-konference! Få ny viden, og lad dig inspirere til fx grøn omstilling, iværksætteri og udvikling af ø-samfund. Vær med, når øboere fra ikke-brofaste mødes på Samsø den 8.-9. oktober for at diskutere vilkår for ø-livet. Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd inviterer øboere fra ikke-brofaste øer til ø-konference. På konferencen kommer du til at kunne vælge imellem forskellige workshops med temaer så som grøn omstilling, bæredygtig ø-turisme, forenings-ildsjæle og crowdfunding. Vi håber på at se rigtig mange debativrige øboere til dette unikke træf på Samsø. Deltagelse inklusiv en overnatning er gratis. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles jævnt mellem øerne og derpå efter først-til-mølle princippet. Se mere om program og tilmelding her: www.forenetkredit.dk/fremtidens-oer/ Konferencen afholdes af Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd, der står bag partnerskabet Årets Ø. Partnerskabet ønsker at sætte et positivt fokus på udviklingen af lokalsamfundene i hele Danmark – også på de danske øer. Konferencen afholdes i samarbejde med Samsø Energiakademi, der bl.a. lægger lokaler til.

15


Til festuge på Drejø For snart 30 år siden startede festugetraditionen på Drejø, og efterhånden er festdagene vokset til en uge, hvor alle øens foreninger er involveret i arrangementerne. Solen skinner. Det regner ikke!! Hvor er det godt, for i dag begynder Festugen på Drejø – den 27. juli. Klokken er 09. Der er travlhed henne ved Forsamlingshuset, for kl. 10 åbner markedet med boder – fyldt med hjemmelavede lækkerier af enhver art – lige fra syltetøj til strik og hæklerier af fineste kvalitet. Men også genbrugsafdelingen byder på gode fund – og så er der jo Alfelinefortællingerne. Øens fiktive lille barnebarn er igen på færde – i år med en bod, hvor otte farvestrålende hæfter ligger på et Alfeline-blåt bord sammen med en nyudgiven malebog og et Ø-spil med indlagt rundtur, hvor seværdighederne præsenteres i et sprog forståeligt for hele familien. Markedet buldrer af sted med fyr på grillen, hvorfra der hentes kvalitetspølser fra Roberts frit græssende køer. Også nylavede vafler med musik til. „I en lille båd, der gynger“, lyder det hen over markedspladsen – og folk nynner med, gynger med, mens de smilende og snakkende går rundt mellem boderne og slår en handel af. Koncert i kirken Næste dag afløses markedsmusikken af klassiske toner fra kirken, hvor det er

I præstegårdshaven er der optræden med en ægte klovn. Foto: Helle Køster.

lykkedes at få to supernavne til at give koncert. Og samme aften fortsætter festen i Forsamlingshuset, men nu med et band, der får stemningen op på de høje nagler. Der er publikum til det hele – ikke mindst til den traditionelle sangaften, hvor sangen endelig får vinger efter mere end et års corona-tavshed. Gæster udefra kommer i rigt mål – også Nan og Niels fra Snekkersten, der år efter år lægger til i Gl. Havn med deres smakkejolle. De glæder sig til

Børnenes hjemmefremstillede klovnedragter hænger til tørre i sommervinden. Foto: René Damkær Henningsen.

16

Sejlergudstjenesten – en tradition, der nu har levet siden 2004. MEN i år blæser det og regner – for meget, så i stedet må de trække ned i kirken – vores fint restaurerede nykalkede kirke, hvor præst Lisbet med stor entusiasme bringer naturens vidundere med sig ind i kirkerummet. Bedste – og oldebørnenes ø I de senere år er Festugen udvidet med Bedstedagene, som nu også kaldes Klovnedage. Drejø er børnebørnenes ø – og nu også oldebørnenes – og de klovner sig gennem tre vidunderlige dage rundt på Drejø. Se nu bare deres hjemmefremstillede klovnedragter, der hænger til tørre – snart klar til at iføre sig, når traktoren kører dem rundt på øen. Første stop er hos øens ældste, Lillian på Husmandsvej, der traditionen tro står klar med sine åh, så vidunderlige hindbærsnitter. Og turen går videre til museet, til stranden, til ... og bedsterne er med – i år også en oldemor – og en bedstefar med harmonika. Det hele slutter med et besøg af en rigtig klovn – Tapé – i præstegårdshaven. Og færgen Højestene sejler frem og tilbage - læsset med glade, hensynsfulde gæster, der traver op til byen. Første stop: Alfelines salgsvogn hos Oldemor Edith. Næste stop: Det nyoprettede Kræmmerhus, hvor Sanne fra museet tager imod med is, kaffe og en god historie. Videre går turen


forbi Ulles Smutstensmuseum – hva´ det nu er for noget? Er det en practical joke – eller hvad? Men stenene ligger der på rad og række, og som på et andet museum er der lekture om dette fænomen. Nye initiativer Og købmand har vi heldigvis stadig på Drejø – klar med en traditionel grillkylling og pølser. Er man til et andet traktement, traver man ud ad Skovvejen, hvor „Spiseladen“ dukker op. Gammeldags velsmurt smørrebrød af fine ø-råvarer fremstillet af unge mennesker. For enden af Bækskildevej venter en dejlig badebro og en sandstrand. Nu er det bare at kaste sig i bølgerne, og skulle man få lyst til at blive på øen er der overnatningsmuligheder lige bagved med shelters og bålplads. Eller den gamle feriekoloni – egentlig det gamle badehotel, hvor man i perioder også kan leje sig ind for en overnatning. Fortid og nutid Herude i skoven, der kun var rigtig skov i meget gamle dage, myldrer det med fugle. Vand til alle sider. Fred. Uendelighed, evighed. Og her kan man sidde og fundere over, hvem det så er, der bor her eller har boet her. Ja, på vejen tilbage kunne man jo slå et slag indenom Forsamlingshuset og studere bibliotekarens og arkivarens bog om de gamle huse på Drejø. På snarligt gensyn på Drejø! Læs mere om Drejø og Alfeline: www.drejo.dk og www.alfeline.dk

Øens ældste beboer serverer hindbærsnitter for gæsterne. Foto: René Damkær Henningsen.

Tekst: Jette Arp ✶

Seminar for dagligvarebutikker – også for bestyrelser Vær med til seminar for ø-købmænd, uddelere, forpagtere og bestyrelsesmedlemmer i købmandsforeninger på de små øer. Få ny inspiration og del gode ideer og erfaringer med de andre ø-butikker og købmandsforeninger. Der er oplæg ved bl.a. De Samvirkende købmand, Dagrofa og LAG Småøerne. Hvornår: 14.-15. november 2021 fra kl. 11.00 søndag til kl. 13.00 mandag Hvor: Dalum Landbrugsskole i Odense Pris: Der er en deltagerbetaling på 150 kroner, som dækker forplejning, overnatning og selve seminaret Tilmelding: Senest den 15. okt. til sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93. Samtidig indbetales deltagergebyret til Fynske Bank, kontonummer: 0860 815 970 9516 Skriv dit navn og ordet „købmand“ ved indbetalingen.

17


„Man skal gøre det man har lyst til – her og nu“ Da Kirsten Bjørnø flyttede tilbage og bosatte sig på Bjørnø med mand og børn, anede hun ikke, at hun en dag skulle drive café og kursussted. Med masser af knofedt, egne penge og et lille LAG-tilskud har hun realiseret sine drømme. Solen skinner gavmildt ned på Bjørnø, da færgen med plads til 20 passagerer ankommer til øen efter den 17 minutter lange sejlads over Faaborg Fjord. Gennem varmedisen i horisonten kan man stadig få øje på Faaborg og byens vartegn – det gule klokketårn. Ø-gæsterne stiger af færgen og begynder langsomt at bevæge sig til fods eller på cykel op ad den eneste vej på den bilfri ø. Vejen fører op imod en lille samling huse, der tilsammen udgør den eneste egentlige landsby på øen. Følger man vejen ind i byen, kan man ikke undgå at passere Bjørnøgård, hvor Café Pileflet befinder sig. Stedet ejes og drives af Kirsten Bjørnø. Tryg barndom Kirsten er født og opvokset med sine to søstre på Bjørnøgård. Siden flyttede hun til fastlandet og tog en uddannelse som socialpædagog. På seminariet mødte hun Henrik. – Henrik og jeg blev kærester. Han elskede at sejle rundt i sin sejlbåd i Det Sydfynske Øhav, og han var helt vild med Bjørnø. Vi flyttede til øen og startede med at bo i et lille træhus, men da min far døde og min mor flyttede til fastlandet, overtog vi Bjørnøgård. Her fik vi blandt andet indrettet to ferieboliger, som vi satte i stand og lejede ud, forklarer Kirsten. Skulle gå all-in som pensionister Henrik og Kirsten var i mellemtiden blevet gift og havde fået to piger og en dreng. De arbejdede begge på deltid på fastlandet som socialpædagoger, mens det meste af fritiden blev brugt på Bjørnøgård. Her fik de indrettet værksted, så Henrik kunne afholde kurser i hans store passion: Pileflet. Kirsten stod så bl.a. for maden til kursisterne og gæsterne i ferieboligerne. – Planen var, at vi skulle fortsætte sådan med en kombination af lønnet deltidsarbejde på fastlandet og lidt kurser og udlejning af ferieboliger i fritiden. Og så skulle vi gå „all-in“ med flere kurser, når vi blev pensionister. Men for fire år siden fik det hele en brat ende, da Henrik pludselig fik konstateret en aggressiv kræftsygdom og døde indenfor få måneder, forklarer Kirsten. Hvor nogen ville have opgivet det hele, måske flyttet væk for at starte på en frisk, så reagerede Kirsten anderledes. – Jeg havde brug for en timeout, så jeg bad om et års orlov på mit arbejde, men det kunne af forskellige grunde ikke lade sig gøre. Så jeg endte med at sige mit job op og kaste alle kræfter ind i at få bygget noget op her på Bjørnøgård. Halvdelen af min identitet ligger her, og jeg kunne mærke, at her var den dybe tryghed, som Bjørnø og stedet altid har givet mig, og som jeg havde meget brug for på det tidspunkt. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var det rigtige for mig at gøre, som jeg har gjort, fortæller Kirsten. Café i det gamle værksted Kirsten gik efter et stykke tid gik ned med stress oven på sorgen og det pludselige tab af Henrik. Alligevel lykkedes det hende på relativ kort tid at få etableret en café i det gamle pileflette-værksted, som derfor kom til at hedde Café Pileflet. – Det første år havde vi hverken køkken- eller toiletfaciliteter 18

Kirsten Bjørnø driver virksomheden Bjørnøgård: – Det, der driver mig, at jeg stadig synes, det er sjovt og spændende. Og så er der den her her fornemmelse, jeg får indeni, når jeg siger farvel til nogle gæster, som har haft en fed oplevelse her på stedet. Og som kommer igen. Det er bare fantastisk. Foto: Morten Telling.

i cafeen og brugte beboerhusets køkken. Men allerede året efter lykkedes det at opnå støtte fra LAG til at bygge et nyt professionelt køkken, nye toiletter og et større lokale i forbindelse med cafeen, som kan bruges til kursusaktiviteter. Desuden har jeg fået renoveret endnu mere af huset og opsat nogle skurvogne, så der i dag er plads til 20 overnattende gæster, forklarer Kirsten. Interesse for genbrug og bæredygtighed Mange steder ses eksempler på Kirstens store interesse for genbrug og bæredygtighed. En masse forskellige gamle døre udgør en hel væg fra gulv til loft i det store aktivitetsrum, og i cafeen står mange gamle stole, borde og sjove lamper. På en endevæg hænger et kæmpestort ur, og i et hjørne står en udstoppet bjørn og brøler tavst ud i lokalet. – Jeg har bygget rigtig meget af det selv. Elsker at bruge min egen kreativitet og finde brugte ting, som kan genbruges. Der er flere arkitekter, som har sagt, at cafeen er sådan en „københavner-café“. Først blev jeg lidt fornærmet, men det de mente var, at jeg har bygningerne, lyset og lokalerne til at indrette noget unikt og spændende, som også er det mange forsøger at skabe inde i byerne, forklarer Kirsten.


Flere kurser i vinterhalvåret Corona-krisen har også sat sit præg – især på kursusaktiviteten i vinterhalvåret – men sommeren i 2020 var en stor succes for Café Pileflet. I år ser det næsten lige så godt ud, og Kirsten har derfor ansat fire ungarbejdere og tre voksne til at hjælpe til. Men ambitionen er også at få mere gang i kursusaktiviteten resten af sæsonen. – Jeg har fået kontakt med flere, som gerne vil afholde kurser i vinterhalvåret f.eks. kreative kurser i kunstterapi og filtning. For Bjørnøgård og Bjørnø appellerer rigtig meget til folk, der ønsker ro til at fordybelse og kreativ udfoldelse, fortæller Kirsten. Kirsten håber, hendes døtre en dag vil overtage stedet og drive det videre på deres måde, men indtil videre tager hun tingene, som de kommer. – Jeg er ikke typen, der lægger meget langsigtede planer. Jeg har altid haft den indstilling, at man skal gøre, det man har lyst til – her og nu. Og jeg er vant til at give meget af mig selv i de ting, jeg går ind i. Lige nu er det, der driver mig, at jeg stadig synes, det er sjovt og spændende. Og så er der den her her fornemmelse, jeg får indeni, når jeg siger farvel til nogle gæster, som har haft en fed oplevelse her på stedet. Og som kommer igen. Det er

bare fantastisk, og det er det, der giver mig lysten til at fortsætte, slutter Kirsten, inden hun går ud i køkkenet for at hjælpe med maden til de mange cafégæster. Tekst: Morten Telling – for LAG Småøerne ✷ LAG tilskud til Bjørnøgård I september 2018 søgte Kirsten Bjørnø et LAG-tilskud på 110.000 kr. til „etablering af café-køkken, toilet og nyt aktivitetsrum“ til hendes Café Pileflet på Bjørnøgård. • Efteråret 2018: LAG Småøernes bestyrelse siger ja til ansøgningen og Erhvervsstyrelsen giver efter en grundig sagsbehandling tilsagn om et tilskud på 110.000 kr., svarende til 31 pct. af alle udgifterne. • 2019 og 2020: Ombygningen bliver gennemført, og der bliver indkøbt diverse inventar til køkken og aktivitetsrum. • Efteråret 2020: Efter en hektisk og travl sæson indsender Kirsten Bjørnø projektregnskabet med alle udgiftsbilag samt en slutrapport. LAG Småøerne besigtiger projektet. Erhvervsstyrelsen behandler sagen og efterlyser nye oplysninger om regnskab m.m.

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der har fået LAG eller FLAG-tilskud. Dette er den tolvte artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for LAG Småøerne. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk

• December 2020: Erhvervsstyrelsen udbetaler 103.000 kr. i tilskud. I dag har Bolig- og Planstyrelsen overtaget LAGadministrationen efter Erhvervsstyrelsen. LAG Småøerne har næste ansøgningsfrist den 4. november 2021. Sagsbehandlingstiden hos Bolig- og Planstyrelsen kan p.t. være på op til seks måneder.

Nyt badeanlæg på Endelave Det har været flere år undervejs – blandt andet fordi sagsbehandlingstiderne hos offentlige myndigheder har trukket ud, men i juni kunne endelavitterne så indvie deres nye badeanlæg på havnen. Anlægget har både en vand- og en landdel og indeholder udover en badebro bl.a. en såkaldt „kærestebænk“ og solnedgangstrappe. Projektet har kostet ca. 1,8 millioner kroner og er udover Horsens Kommune støttet af fonde og bidrag fra foreninger på Endelave. Kommunen står for driften og vedligeholdelse af badeanlægget. Tekst: Lise Thillemann Sørensen Da komiteen for Årets Ø var på besøg på Endelave, besøgte man bl.a. det nye anlæg. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

19


Landdistriktspuljens ø-støtte til projekter på de 27 småøer Ø-støtten støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer. I 2021 er der i første runde givet enten tilskud eller lån til 15 projekter på småøerne for godt 2,5 mio. kr. Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller, hvis ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte, som lån. Bemærk: Til projekter under 25.000 kr. kan støtten dog gives som tilskud, også selvom ansøger vil kunne profitere økonomisk. Find oplysninger om Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk. Har du har spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@ erst.dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. 10-12. Der er ansøgningsfrist til næste runde af Landdistriktspuljen den 22. september kl. 12.

Andre midler i Landdistriktspuljen I år er der ekstra 38,6 mio. kr. i landdistriktspuljen. Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier.

ligger i nærheden af en landvindmølle, ved at støtte noget, der fx giver områdets beboere bedre livskvalitet. I 2021 fik Omø glæde af denne pulje og fik 193.250 kr. til forprojektet „Porten til Omø- et ankomsthus“, som tager sit udgangspunkt i et større havneprojekt. Forprojektet skal undersøge hvordan en ny ankomstbygning kan understøtte aktiviteterne på tværs af havnen. Forprojektet skal også kvalificere og konkretisere økonomi og drift og den kommunale forankring i projektet. Det forventes at der kommer endnu en runde i vindmøllepulje i 2022. Desuden støtter Landdistriktspuljen også driften af Sammenslutningen af Danske Småøer med 1,5 mio. kr. om året. Der er mange gode muligheder, også for småøerne: Hold derfor godt øje med ansøgningsrunderne i Landdistriktspuljen! Vi formidler frister mm. via vores nyhedsbrev.

Pulje rettet mod frivillige aktører Der er i 2021 også 4,0 mio. kr. til en ny særskilt projekttype rettet mod civilsamfundet og de lokale frivillige aktører. Det kan fx være projekter, der udfordrer traditionelle rammer for fællesskaber og dermed mobiliserer nye typer af frivillige og skaber nye former for deltagelse og fællesskaber lokalt. Eller samler et lokalsamfunds forskellige aktører til at skabe robuste og effektfulde løsninger på lokale udfordringer. Puljen forventes at åbne i efteråret 2021. Pulje til områder med landvindmøller Der er afsat 9,6 mio. kr. i en pulje, der skal kompensere de lokalsamfund, der

Fik du afslag – så ring og få en begrundelse hos Landdistriktspuljen. Det er vigtigt for at kvalificere dine ansøgninger fremover.

Støttede projekter i første runde af 2021 Projekttitel

Ansøger

Ø

Tilskud

Drejø Nyhavn Infohus Renovering af tegltag på Øernes Højskole Sejerø – Den gamle Østre Skole

Drejø Beboerforening

Drejø

131.274 kr.

Støtteforening for Øernes Højskole Sejerø

Sejerø

111.000 kr.

Sæsonforlængelse og optimering for Avernakø Havn og havnecafe

Fonden for Avernakø Bådehavn

Avernakø

314.32 kr.

Tidssvarende indkvartering til den voksende arbejdsstyrke i Café SommerSild på Skarø

Gitte Loftlund

Skarø

„Postgaarden Tunø“

Tunø Fonden

Tunø

Handy-flex fuger ekspanderer

Handy-flex fuger

239.110 kr. 294.000 kr.

Fur

270.000 kr.

Energibesparende varme og hårde hvidevarer

Tunø Forsamlingshus

Nye cykler på Agersø lystbådehavn

Den selvejende institution Agersø Lystbådehavn

Udvidelse af Aarø Bryg med „Bryg Selv“

Aarø Bryg

Aarø

Inventar og udstyr til Venø Kiosk og Café

Venø Havn

Venø

80.000 kr.

Renovering af Femøs gamle smedje i Sønderby

Femø Beboerforening

Femø

266.187 kr.

Hollænder Beater til papirfremstilling

Sejerø Papirmølle

Sejerø

80.000 kr.

Fremstilling af planteekstrakt/birkesirup (aroma/ smagsgivere)

Claus Ole Jørgensen

Orø

Forprojekt for etablering af nye faciliteter på Dybvig havn, Fejø

Foreningen Fejø havnelaug

Fejø

217.000 kr.

Avernakøs Blå Haver

Avernakøs Blå Haver

Avernakø

60.000 kr.

20

Lån

Tunø

43.000 kr.

Agersø

40.000 kr. 300.000 kr.

110.000 kr.

1.636.782,5 kr.

919.110 kr.

i alt

2.555.893 kr.


Avernakø får ny „havhave“ På Avernakø har foreningen „Avernakøs Blå Haver“ skabt en havhave, der ikke blot skal sikre havbønderne et lækkert måltid. Muslingerne renser også havvandet og forbedrer iltforholdene i vandet. Her ses et par af foreningens medlemmer i gang med at tilse linerne. Haven er drevet som en kolonihave med et antal parceller i form af en række liner med muslingestrømper, som hver ejes af en familie. Foto: Laura Bjerre.

udsyn til dem fra deres hjem, så det kræver ikke det store arbejde, siger han.

Kan man forene glæden ved at spise muslinger med en forbedring af havmiljøet? På Avernakø gør de forsøget med etableringen af „Avernakøs blå haver“. Et projekt, som stifterne håber på længere sigt også kan bruges i profileringen af øen og i formidling til bl.a. skolebørn. Peter Smith-Sivertsen er lystfisker og ivrig undervandsjæger, og ligesom mange andre lokale har han gennem de senere år kunnet konstatere, hvordan havet omkring Avernakø lider under et tiltagende iltsvind. – De seneste år er der blevet længere imellem skrubberne – især om sommeren, og de var ellers noget af det mest almindelige førhen, fortæller Peter SmithSivertsen, der også er en mand, som elsker smagen af en nydampet musling. De to omstændigheder har været medvirkende til, at han sammen med andre øboere i 2020 stiftede foreningen „Avernakøs Blå Haver“, hvis mål er at skabe en havhave ud for Avernakø. En havhave er en nyttehave under havoverfladen, og fænomenet er gennem de senere år blevet udbredt mange steder i Danmark. I haverne dyrkes bl.a. tang, blåmuslinger og østers. Afgrøder, der optager næringsstoffer fra havet, binder CO2 og skaber nye levesteder for dyr og planter. – Det er da nemmere at købe et kilo muslinger i Netto, og de koster jo næsten

ingen penge, men på den her måde kan vi producere en dejlig fødevare samtidig med, at vi er med til at forbedre havmiljøet, forklarer Peter Smith-Sivertsen. Tilladelse fra Fiskeristyrelsen På Avernakø er man inspireret af Kerteminde Maritime Haver, som en avernakøbo er involveret i, og udover hans ekspertise har foreningen trukket på sammenslutningen af maritime nyttehaver „Havhøst“, som blandt andet har sendt en konsulent til øen for at rådgive om etableringen. I vinteren 2021 ansøgte foreningen Fiskeristyrelsen om godkendelse, og i foråret blev der sat fire liner á ti meter ud på cirka fem meters dybde i havet ud for øen. Under de udspændte liner bugter bændler sig som guirlander, hvor muslingelarverne kan sætte sig fast. Til efteråret skal havbønderne så ud i marken og „strømpe om“, dvs. hive bændlerne op af vandet og lirke de små muslinger ned i bunden af et net, en såkaldt „muslingestrømpe“, hvor de skal være, til de opnår spisestørrelse. Den første høst af fuldmodne blåmuslinger kommer først efter et par år, hvis alt går vel. Edderfugle, skarver og storme udgør de største trusler, men foreløbigt er Peter Smith-Sivertsen fortrøstningsfuld. – Lige nu passer det faktisk sig selv. Vi skal tilse, at flagbøjerne på linerne står rigtigt, men flere af medlemmerne har

Et aktiv for øen Hvert af foreningens ni medlemmer har skudt 1.200 kroner ind i projektet, og det har været tilstrækkeligt til at købe liner, bændler, ankre, fendere og bøjer. Foreningen har derudover modtaget 60.000 kroner fra Landdistriktspuljen, som bl.a. skal bruges til indkøb af skilte som et led i en formidlingsindsats på havnen. Tanken er nemlig, at havhaverne kan blive et aktiv for ikke bare foreningen bag, men hele øen. – Sådan et projekt kan give noget positiv omtale på samme måde, som fx vores festival har gjort det, forklarer Peter Smith-Sivertsen, der også mener, at havhaverne kan bidrage til at skabe mere liv på Korshavn, som er den ene af øens to havne. – Vores havn ved færgen er velbesøgt, men havhaverne kan være med til at lokke turister eller skoleklasser ud til Korshavn. Jeg er selv skolelærer, og jeg kan sagtens se, hvordan havhaverne kan bruges i undervisningen til at vise eleverne, hvordan man kan producere CO2-neutral mad, samtidig med, at man bidrager til bedre havmiljøforhold. Dyrkning af blåmuslinger er foreningens første mål, men på længere sigt er det også planen, at der skal dyrkes tang i „Avernakøs Blå Haver“. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Læs mere om havhaver: På www.havhøst.dk kan man læse mere om dyrkning og se de forskellige havhaveinitiativer i Danmark.

21


Jubilæum for kvindelejren på Femø Et sammentræf af tilfældigheder førte til, at verdens – formodentlig – første kvindelejr blev afholdt på Femø. I år kan lejren fejre 50 års jubilæum. Der findes to begyndelser på historien om kvindelejren på Femø. Den ene starter i 1971 i København, hvor rødstrømpebevægelsen får en ide til en lejr kun for kvinder. Et ultimativt, separatistisk projekt, hvor kvinder kan selvstændiggøre sig uden mandens vurderende blik. Den anden begynder på Femø, hvor en større frugtplantage lukker. Det betyder nedgang i økonomi og arbejdspladser, og derfor begynder øens kontaktudvalg at tænke i turisme. Året forinden, i 1970, har der været afholdt ø-lejre på bl.a. Livø, Nekselø og Lyø, og ideen virker oplagt. – Og næsten samtidigt henvender rødstrømperne og Femøs kontaktudvalg sig til kulturministeriets ø-lejrkontor, så det er rene tilfældigheder, der gør, at lejren ender på Femø, fortæller postdoc ved RUC, Anne Brædder, der er den danske forsker, som har beskæftiget sig allermest med lejren, og dens udvikling. Udveksling af livserfaringer Verdens formodentlig første kvindelejr kalder man lejren på Femø, for ifølge Anne Brædder er det ikke umiddelbart muligt at finde fortilfælde, men naturligvis tager forskeren sine forbehold. Hvad vi dog ved med sikkerhed er, at der til at begynde med var mange forslag til, hvad lejren skulle indeholde. Blandt andet var der ideer til praktiske workshops, hvor kvinderne kunne lære at håndtere værktøj, reparere en motor eller udfylde en selvangivelse, men ret hurtigt fandt deltagerne frem til, at lejren i højere grad skulle handle om at dele livserfaringer. – Allerede den første uge af den første lejr, var der et udbredt ønske blandt deltagerne om at etablere samtalegrupper, forklarer Anne Brædder. I 1980’erne og 1990’erne er det krisetider i lejren. Den politiske drivkraft er mindsket, og det er svært at samle kvinder om et fælles projekt, men på det tidspunkt er lejren blevet samlingssted for lesbiske kvinder, og det er dem, der sikrer lejrens overlevelse i svære tider. Stærke traditioner Nogle traditioner har overlevet alle fem årtier. – Udover fællesmøderne og reglen om, at drenge kun må være med, til de 22

50 året for den første kvindelejr blev markeret med koncert ved Musikugen på Femø Havn, hvor billedet stammer fra. Mange tror, at Femø blev valgt som ramme for lejren, fordi øens navn – i alt fald for fremmede – klinger som „feminisme“, men den lokale udtale af øens navn er som tallet fem, og det var et udslag af tilfældigheder, der betød, at lejren havnede netop her. Foto: Inge-Lise Bisted.

fylder tolv år, kan man fremhæve den meget stærke sangkultur, som består den dag i dag, forklarer Anne Brædder. Interessen for kvindelejren har bølget op og ned, men i de senere år har hjemmesiden været lagt ned 8. marts, når tilmeldingen åbner, fortæller Anne Brædder. Hun ser lige nu en sprudlende feminisme, der har vakt ny interesse for kvindelejren. Samtidig er lejren populær blandt fx regnbuefamilier og fraskilte, der finder det attraktivt at holde ferie her. En del af øens historie Som en årlig tradition bliver øens kvinder inviteret til kaffebord i lejren, der bliver spillet fodboldkamp mellem lejrens kvinder og øens mænd, og i alle årene har forholdet mellem lejr og ø været forbilledligt, vurderer Anne Brædder. – Lejren kontakter fx altid øens håndværkere, hvis der er noget, kvinderne ikke selv kan ordne, så man kan jo sige, at

kontaktudvalgets ønske om at opretholde arbejdspladser tilbage i 1971, stadig ser ud til at blive opfyldt. Hun ser den jubilæumssten, som Femø Beboerforening og borgere fra Femø for nyligt opsatte, som et udtryk for, at øen har taget lejren til sig som en del af dens identitet. – Selvfølgelig har de kvinder, der kom på lejren, adskilt sig fra øens befolkning, men man har mødt dem med et nysgerrigt og ikke fordømmende blik. I dag er lejren ikke et hardcore politisk projekt, men et tilbud med bred appel til flere forskellige kvinder, og netop den udvikling har været med til at sikre lejrens overlevelse, mener Anne Brædder. – I dag minder lejren mere om en højskole, hvor man kan beskæftige sig med kultur, sport eller foredrag, men den har stadig en stærk feministisk historie, der forbinder sig til de første rødstrømper. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

„LEJREN HAR SAT FEMØ PÅ VERDENSKORTET“

Kvindelejren har betydet rigtig meget for øen, og den har været med til at sætte Femø på verdenskortet. Men den har også betydet meget for livet på øen. De har altid været gode til at handle lokalt, og lige fra starten har der været godt samarbejde. Jeg tror også, at lejren har været med til at gøre øen meget rummelig. Lejren har betydet, at vi har været vant til at se mange forskellige typer af mennesker, og det tror jeg har været med til at skabe en stor tolerance på øen. (Inge-Lise Bisted, formand for Femø Beboerforening).


Ø-generalforsamling: Stadig masser at kæmpe for Landevejsprincippet, planloven, boligmangel og finansieringsproblemer. Der er mange udfordringer at løse for Sammenslutningen af Danske Småøer. Det viste temaerne på årets generalforsamling, som i år også bød på valg af ny næstformand. Repræsentanter fra 23 forskellige øer var mødt op til generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer lørdag den 12. juni. På grund af risikoen for corona var generalforsamlingen rykket fra Fur til Odense, hvor deltagerne ankom allerede dagen forinden for at diskutere organisationens struktur og prioritering af opgaver ved en workshop. Sammenslutningen af Danske Småøer har siden begyndelsen i 1974 haft en bestyrelse bestående af seks ø-repræsentanter, der løbende bliver udskiftet, så alle øer på tur får en stemme i bestyrelsen. Netop rotationsprincippet var et af de emner, der var til debat på workshoppen, og som bestyrelsen lovede at arbejde videre med. Ø-liv i med- og modgang Formand Dorthe Winther indledte generalforsamlingen med i sin beretning at gennemgå nogle af øernes mange glædelige begivenheder i det forløbne år. Fra corona-tilflytningen over tilstrømningen af turister til den generelle sympati og opmærksomhed, som øerne nyder fra befolkning, medier og politikere. Men hun stillede også skarpt på øernes mange „umuligheder“. For hvor skal de mange

mulige tilflyttere bo, når der ikke er boliger? Hvad gør man, når politikernes sommerpakker udfordrer øernes infrastruktur? Og hvorfor er der – trods gode viljer – stadig problemer med at få et realkreditlån, når adressen er på en ø? Dertil kommer en planlov, som gør det svært at skabe udvikling på øerne. Flere af Ø-sammenslutningens politiske indsatser blev gennemgået undervejs i formandens beretning, og listen over møder med ministre og udvalg var lang. Omstilling af færger til grøn drift er et af Ø-sammenslutningens indsatsområder, og sekretariatsleder for Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen, fortalte i løbet af generalforsamlingen om færgernes grønne omstilling. Både han og Dorthe Winther var enige om, at gode klimaintentioner ikke er nok. For øboerne er det nødvendigt at finde løsninger, som man er sikker på, kan virke i praksis. Ny næstformand Undervejs i generalforsamlingen drøftede deltagerne også den svingende kvalitet af post- og avisomdeling på flere øer, de lange sagsbehandlingstider i

Kystdirektoratet, ligesom boligmanglen ved flere lejligheder blev berørt. Udfordringer, gode eksempler og ideer blev delt mellem øerne. Nøjagtigt som det altid er tilfældet ved generalforsamlingen, og formanden tilskyndede flere gange ø-repræsentanterne til at kontakte sekretariat eller formand med principielle sager, som Ø-sammenslutningen kan være med til at løfte politisk. Forud for generalforsamlingen havde Dorthe Winther meddelt, at hun trækker sig som formand i 2022, og Ove Axelsen fra Egholm stillede sit kandidatur som næstformand til rådighed til en øbo, der ville prøve kræfter med næstformandshvervet inden næste års formandsvalg. Valget foregik skriftligt, og til posten blev Kirsten Sydendal, der er opvokset og bor på Fejø, valgt. Læs længere udgave af referatet, formandens beretning mm. på www.danskesmaaoer.dk. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Generalforsamlingen kort • Rotation. Fur og Egholm trådte ud af bestyrelsen, og ind kom Barsø og Lyø • Budget. Regnskabet viste et overskud på 164.110 kroner. • Nyt ansigt. Ove Axelsen (Egholm) gik af som næstformand, og Kirsten Sydendal (Fejø) blev valgt til posten. • Gensyn. Den næste generalforsamling bliver 10.-12. juni 2022 på Fur.

Ingen generalforsamling uden fællessang. Som vanligt startede deltagerne med at synge „Jeg ser de bøgelyse øer“, og i år foregik det udendørs i den smukke sommermorgen, hvor repræsentanter fra 23 forskellige småøer var forsamlet. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

23


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Fur Museum vokser Hvordan bliver et fossil til? Fremover får gæsterne på Fur Museum den millioner år lange historie bag forsteningerne i kort version, inden de begiver sig ind på museet – og samtidig behøver de ikke at vente så lang tid ved kassen. Planerne havde været nogle år undervejs, og så kom sommeren 2020, hvor det stod lysende klart: Der var brug for nye rammer. Afstandskravet, de tusindvis af turister og de mange gæster, heriblandt også naturhistoriske novicer, der kunne have brug for en hjælpende hånd, før de trådte ind i samlingen af fossiler. Alt det bestyrkede blot museumsledelsen i det, de allerede havde fået lavet tegningerne til, nemlig at udvide Fur Museum med en ny velkomsthal. – Helt banalt betyder det blandt andet, at folk ikke skal vente så længe på at købe billet, fordi vi har fået plads til to kasser, fortæller museumschef Per Lunde Lauridsen fra Museum Salling. Fur Museum rummer en samling af 55 millioner år gamle fossiller, og i øjeblikket arbejder museet sammen med Skive Kommune på at få øens molérklinter på UNESCO’s liste over verdensarv. Også i den indsats, spiller udvidelsens en vigtig rolle, fortæller museumschefen.

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag. Deadlines for Ø-posten: December-nummer: Deadline 15. nov. 2021 Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse

Den første museumsbygning blev indviet i 1954, og siden er Fur Museum knopskudt med en række bygninger. Senest med velkomsthallen, der blev indviet 13. august. Foto: René Lyng Sylvestersen.

– Nu har vi fået nogle faciliteter, så vi bedre kan rumme flere gæster og præsentere samlingerne. Styrket formidling Lige knap 300 kvadratmeter er museet vokset ved at overdække gården mellem de eksisterende bygninger, og det betyder ikke bare bedre plads til de 25.000 årlige besøgende, men også bedre formidling. I den nye velkomsthal har man installeret en kæmpestor skærm, hvor processen fra dyr og plante til fossil skal formidles. – Gæsterne bliver helt fra starten klædt bedre på til at forstå, hvad udstillingen går ud på, fortæller Per Lunde Lauridsen.

Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Kirsten Sydendal, Fejø: 24 64 49 44 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Arne Lund, Hjortø: 26 13 07 77 Mogens Windeleff, Lyø: 29 45 39 45 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Bjarne Rasmussen, Drejø: 23 38 17 04 Søren Svennesen, Barsø: 22 35 91 36 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Samtidig er der etableret handicaptoilet og nyt garderobeområde, ligesom museumsgæsterne får mulighed for at nyde en kop kaffe eller ose i museumsbutikken, der også er udvidet. – I dag er museumsoplevelsen jo ikke kun de genstande, man skal se. Det er også shopping i butikken og besøget i cafeen, siger Per Lunde Lauridsen , der håber, at de nye faciliteter kan føre til flere gæster – også gerne udenfor højsæsonen. Byggeriet er finansieret af Skive Kommune, mens lokale fonde har støttet indkøb af skærm, faciliteter mm. Hallen står helt færdig ved museets åbning i påsken 2022. Tekst: Lene Halmø Terkelsen Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer. Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Oplag: 3.300 Redaktionen afsluttet 15. august 2021. Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk