Ø-posten nr. 184, juni 2021

Sammenslutningen af Danske Småøer Juni 2021|Nr. 184

Samarbejde mellem ø og kommune Ø-camping i udvikling Småøerne crowdfunder

Børnefamilierne flytter til Avernakø

Formandens side

Corona betyder tilflytning til de små øer Kommentar af Dorthe Winther I dette nummer af Ø-posten bringer vi de seneste befolkningstal. Samlet set er vi gået frem med 16 nye øboere, og 17 øer har haft fremgang eller har bibeholdt deres befolkningstal. Det er en meget glædelig udvikling, også set i lyset af at på mange øer dækker tallene over en større tilflytning, men da vi på øerne også har en aldrende befolkning, vil der selvfølgelig også være øboere, der er døde og dermed trækker ned i befolkningstallet.

Men tendensen med, at folk flytter ud eller efterspørger boliger, har på langt de fleste øer været mærkbar i de sidste par år og er kun yderligere forstærket af pandemien.

Dette bekræftes også af en ny gallupundersøgelse foretaget for Realdania og Videncentret Bolius 1. Undersøgelsen viser, at i hovedstadsområdet overvejer hver tiende dansker at flytte længere væk, fordi nedlukningen har medført bedre digitale arbejdsmuligheder, og i nogle forstadskommuner er det helt op til 17 procent. Og hvis man udelukkende ser på de mest mobile aldersgrupper i undersøgelsen – de 25-49-årige – er 50 procent enige i, at coronakrisen har gjort det mere attraktiv at bo i de små byer eller på landet, mens kun 12,5 procent er uenige.

Så der er et stort potentiale – lad os håbe sommeren trækker masser af potentielle tilflyttere på besøg.

Sommerpakke – tilskud til nedsættelser af færger De sidste dage i april og de første uger i maj har været fyldt med coronarelaterede emner – både test og vacciner – men også gisninger om de små øer nu bliver tilgodeset ved en ny sommerpakke.

I skrivende stund ved vi blot, at regeringen og aftalepartierne er blevet enige om, at der, på linje med sommerpakken i 2020, skal tages initiativer, der gør indenrigsrejser i sommerperioden mere attraktive med henblik på at stimulere rejseaktiviteten, og at der afsættes en ramme på 110 mio. kr. i 2021.

Hvorledes midlerne udmøntes, ved vi endnu ikke, idet det skal aftales mellem 2

partierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Vores ønsker til en sommerpakke var dels en tidlig udmelding, og dels at man bredte perioden ud til at dække juni, juli, august og måske også september. Det kan efterhånden være svært at nå, men vi krydser da fingre for, at der også i år falder midler af til småøerne i form af billigere færgetakster. Vores turisterhverv har brug for det!

I skrivende stund ved vi blot, at Regeringen og aftalepartierne er blevet enige om, at der på linje med sommerpakken i 2020 skal tages initiativer, der gør indenrigsrejser i sommerperioden mere attraktive med henblik på at stimulere rejseaktiviteten, og at der afsættes en ramme på 110 mio. kr. i 2021. Desværre en halvering ift. regeringens udspil.

Lettere adgang til finansiering Finansiering af boliger på småøerne har været et tilbagevendende problem, for hvor en familie i den nærmeste købstad kunne låne 2 mio. kr. til køb af et hus, kunne samme familie ikke låne 1 mio. kr. til køb af hus på en småø.

Måske løsnes der nu op for den problematik. Regeringen har netop offentliggjort et forslag til en model, der skal gøre det nemmere at få et realkreditlån i landdistrikterne og på småøerne. Det betyder, at der er mulighed for et realkreditforeningslån med statsgaranti på den del af belåningen, der ligger mellem 60 og 80 procent af boligens værdi i postnumre med lave kvadratmeterpriser, dvs. under 8.000 kr.

Stor ros til regeringen for at have taget hul på problematikken. Forhåbentlig gør det det lidt nemmere for dem, der har lyst til at bo hele året på en af de små øer.

Test og vacciner på småøerne I januar foreslog vi som bekendt regionerne at tage til de små øer og vaccinere 65+ og de særligt sårbare for COVID19, således at de undgik færgetur, lang ventetid og øget smitte. Det lykkedes os jo desværre ikke, på nær på øerne Anholt, Tunø og Endelave.

Stor var vores forbavselse derfor

også, da det pludselig i starten af maj blev meldt ud, at Sundhedsstyrelsen havde givet mulighed for, at der kunne indgås særaftaler omkring vaccination på mindre øer i Danmark, og at regionerne fik mulighed for – helt ekstraordinært – at tilbyde alle borgere med bopæl på småøer vaccination udenfor de ordinære kriterier.

Jeg blev kimet ned af pressen, der gerne ville vide, hvad jeg mente om det, og især om det var rimeligt, at beboerne på de små øer, hvor der heldigvis stort set ingen smittede er, på den måde kom foran i køen.

Og jo – det er da rigtig godt, at beboere på formentlig alle småøer kan blive færdigvaccineret inden højsæsonen, men det er altså ikke sket efter et politisk pres fra os. Det er alene en regionspolitisk beslutning, og derfor synes jeg ikke, at vi skal stå på mål for, om det er rimeligt, at vi kommer frem i køen. Men det er klart, at det er da dejligt, at vi kan tage imod vores turister uden frygt for hverken at smitte dem eller selv blive smittet. Og derudover ser det jo ud til, at debatten om småøernes fremrykken i vaccinekøen har sikret OL-deltagerne deres vacciner…

Derimod har vi arbejdet på at få testenheder ud på øerne, og det er lykkedes for øboere på en række øer i samarbejde med deres kommuner at få overtalt regionerne til at etablere testenheder på øerne. På nogle øer får man besøg af en testvogn, på andre er øboere blevet ansat og uddannet af Falck til at varetage podningen.

Det er et fint tiltag, som jo ikke bare er til gavn for øboere, men også for sommerhusgæster, lystsejlere og øvrige turister. For hvis man fortsat gennem sommeren skal fremvise coronapas for at gå ud at spise, deltage i en koncert eller anden aktivitet, er det jo nødvendigt, at man ikke midt i sit ø-ophold skal ’rejse’ til fastlandet for at blive testet – for så vælger man måske restaurantbesøget eller koncerten på øen fra, eller man går ud og spiser, når man nu alligevel er på fastlandet.

Landevejsprincippet igen igen Daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag udtalte i november 2020 i

et svar til Udvalget for Landdistrikter og Øer, at landevejsprincippet nu var indført i 46 uger om året. Når vi ser på de takstnedsættelser, der er indført rundt om på øerne, har vi svært ved at se, at det er tilfældet. Det generelle billede er, selv med hensyntagen til lokale prioriteringer mellem forskellige takstkategorier, at stort set alle småøerne langt fra er i mål med landevejsprincippet i de 46 uger.

Vi tog oversigten over takstnedsættelser på de enkelte færgeruter med til vores møde med Udvalget for Småøer, og der er stort set opbakning blandt alle partier til, at nu må vi da se at komme i mål med det landevejsprincip hele året.

Desværre var det ikke en enighed, der holdt, da Peter Juel-Jensen fra Venstre fremsatte et beslutningsforslag om fuld implementering af landevejsprincippet fra sommeren 2021. Her gik der pludselig politik (opposition kontra regering og støttepartier) i sagen, og der var dermed ikke et flertal for beslutningsforslaget. I stedet blev der henvist til den evaluering, der skal laves i 2022.

Vi ved dog af erfaring fra tidligere (Ø-sammenslutningen deltog i arbejdet med at udarbejde rapporten om trafikal ligestilling), at det tager rigtig lang til at få samlet de rigtige passagertal og priser fra færgeruterne. Derfor har vi opfordret indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, hvorunder færgerne hører, til at sætte gang i evalueringsarbejdet allerede med det samme.

Skal vi gøre os håb om, at der afsættes midler på finansloven allerhelst i 2022, men ellers i 2023, så skal evalueringen i gang nu.

LAG/FLAG i de kommende år April måned har budt på to gode udmeldinger i forhold til den kommende programperiode for LAG (Landdistriktsprogrammet) og FLAG (Hav- og Fiskeriprogrammet).

Folketinget har besluttet, at man nationalt finansierer FLAG-ordningen i en overgangsperiode på to år, indtil det nye program er på plads. Derudover har regeringen i sit udspil til EU’s kommende landdistriktsprogram meddelt, at den vil fastholde den årlige støtte til de lokale aktionsgrupper på 93 millioner kroner frem til 2027.

Det er rigtig gode nyheder for småøerne, og noget vi gennem længere tid sammen med LAG Småøerne har arbejdet politisk for. Derudover ser det faktisk også ud til, at man vil fastholde den struktur, der er nu, og det betyder, at vi på småøerne beholder vores egen LAG, som også fordeler FLAG-midler. Det, at

med den nye bekendtgørelse, som træder i kraft i løbet af sommeren, lettere kan få nedsat hastigheden til gavn for trygheden og sikkerheden for alle trafikanter.

I Ø-sammenslutningen tror og håber man på, at øboere med den nye bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser lettere kan få nedsat hastigheden til gavn for trygheden og sikkerheden for alle trafikanter på øen. Her er det små cyklister på Strynø.

Foto: Maggie Svoboda.

der meldes ud om økonomi og struktur, giver tryghed og arbejdsro for LAG Småøernes bestyrelse og koordinator.

Men desuden betyder det jo, at både øernes erhvervsliv og beboere beholder adgangen til LAG/FLAG-midler og den kompetente rådgivning, som følger af en små-ø-LAG med et grundigt kendskab til de små øer.

Hastighedsgrænser Flere beboerforeninger arbejder for at få sænket hastigheden på deres øer. Det har hidtil været op ad bakke, fordi der på strækninger skulle have været ulykker, og desuden skulle anlægges trafikdæmpende foranstaltninger (bump) på vejene for at få sat hastigheden ned – og det er dyrt.

Vi har flere gange påpeget over for transportministeren, at det ikke giver mening på en ø. Her er vejene smalle, uden fortov og ofte med dårlige oversigtsforhold. Det burde være argumenter nok til at lave hastighedsbegrænsninger, hvis øen ønsker det.

Og sørme om det ikke er lykkedes.

Af den nye bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser fremgår det, at vejens udformning og anvendelse også kan udgøre en øget ulykkesrisiko, der kan begrunde en fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse, selvom der ikke har været en forekomst af ulykker.

Vi tror og håber på, at man som ø

Evaluering af planlov Vi har ventet og ventet på resultatet af evalueringen af planloven, men den har været udskudt pga. corona. Nu er den endelig kommet, og man må bare sige, at for småøerne er der desværre langt fra noget godt nyt at hente. Vi havde i vores evaluering især lagt vægt på de manglende muligheder for at benytte overflødiggjorte bygninger til helårsbeboelse, og lempelser i strandbeskyttelseslinjen under den klare forudsætning, at dispensationer givet til den enkelte ø ikke kan danne præcedens.

Bolig- og Planstyrelsen og Miljøministeriet anfører i evalueringen, at muligheden for bl.a. at ibrugtage overflødiggjorte bygninger på den ene side vil kunne understøtte den efterspurgte udvikling på småøerne, og som de særlige småø-regler har til hensigt at imødekomme, men på den anden side står hensynet til påvirkningen af kystlandskabet og naturpåvirkningen.

Derfor vurderer de, at yderligere lempelser af reglerne for kyst- og naturbeskyttelse på mindre øer ikke vil kunne gennemføres uden konsekvens for kystlandskabet på den enkelte ø og må forventes at kunne føre til øget behov for kystbeskyttelse.

Nu skal evalueringen behandles politisk, så nu er det her, vi må lægge presset for at få muligheder for at udvikle vores øer – selvfølgelig med omtanke for natur, miljø og strandbeskyttelseslinje – men vi mener faktisk, at begge dele godt kan lade sig gøre.

God sommer På trods af at coronaen stadig kaster skygger over vores land, håber jeg på en dejlig sommer for de danske småøer med masser af gæster og med sol og varme.

Husk at handle lokalt, gå ud og spis lokalt – det gælder selvfølgelig både for øboere og vores gæster.

Jeg håber, vi alle høres ved eller ses efter en god sommer – pas på jer selv og hinanden.

✶

1. „Corona og det byggede miljø“. Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup i april 2021 for Videncentret Bolius og Realdania.

3

Generalforsamling i Ø-sammenslutningen

Der er vidensdeling og gode samtaler på tværs af øerne, når der er generalforsamling i Ø-sammenslutningen. Her er det fra generalforsamlingen på Sejerø i 2019. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Igen i år må vi desværre undlade at mødes på en ø med privat indkvartering og hyggeligt ø-samvær med værtsøens beboere – det udskyder vi til 2022, hvor vi krydser fingre for at pandemien er væk, og vi kan mødes på Fur. Så i år afholder vi generalforsamlingen på Blommenslyst Kro ved Odense lørdag den 12. juni fra 9.00-12.00.

Vi har indbudt to repræsentanter fra hver ø. Der tilkommer hver medlems-ø én stemme.

Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen – men vi vil meget gerne bede om tilmelding af hensyn til forplejningen.

Dagen før arbejder øernes repræsentanter med Ø-sammenslutningens interne organisation og opbygning: Hvordan udvikler vi organisationen, og hvad skal der til for at engagere flere i ø-sagen og arbejdet i organisationen? Ø-træf for småøernes børnefamilier Det planlagte familietræf, der skulle foregå parallelt med årets generalforsamling, er også udskudt til 2022 pga. pandemien.

Vi vil dog rigtig gerne tage hul på et netværk for børnefamilier på småøerne.

4

Vi planlægger derfor et virtuelt arrangement. Har du idéer til dette netværk, ting du gerne vil drøfte med andre børnefamilier på en lille ø, eller

har du bare lyst til at deltage, så kontakt sekretariatet på sekretariatet@danskesmaaoer.dk.

Følg med live: Folkemøde på Fur-færgen Folkemødet på Bornholm har i år åbnet for online debatter, der sendes fra hele landet. Det benytter vi os af i Ø-sammenslutningen og sender som en del af det store folkemøde fra Fur-færgen.

Herfra streamer vi torsdag den 17. juni to debatter kl. 13 og 14: Fremtidens grønne færger For de ikke-brofaste øer er færgerne livsnerven til fastlandet, og øerne er afhængige af en driftssikker færgeforbindelse. Samtidig er færgerne uden sammenligning den største kilde til CO2-udledning på øerne, og det haster derfor med at udskifte de mange dieseldrevne færger med grønne alternativer for at nå de nationale, kommunale og lokale klimamål.

Men hvordan sikrer vi, at øerne kommer med i omstillingen, og er der er grønne alternativer i fremtiden?

Det gode ø-liv – hvad skal der til?

Flere af småøerne oplever øget tilflytning i de seneste år – og under coronapandemien har kurven taget et positivt ryk opad. Men mange øer har boligmangel, og det kan være svært som ung familie at få lån til en bolig på en ø.

• Er der en ny trend på vej – og holder den?

• Hvad er det, der får de unge familier til at flytte til?

• Hvilke forudsætninger skal være til stede – og hvem skal sikre, at de findes?

Klik ind på folkemødets program, og deltag online i vores debatter: www.folkemoedet.dk

Udsigt til grønne færger

En række partier i Folketinget har indgået en politiske aftale om at afsætte 200 millioner kroner til at omstille de danske, kommunale færger til grøn og klimavenlig drift.

Tildelingen af denne pulje kommer i kølvandet på transportministeriets nye rapport om „Grøn omstilling af danske indenrigsfærger“.

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med den såkaldte Grøn Transportpulje I, og fra Ø-sammenslutningens side har vi siddet med i en følgegruppe. Kort opsummeret viser analysen, at det er muligt at omstille en stor del af de danske indenrigsfærger til klimavenlig drift og dermed opnå væsentlige CO2-gevinster.

Et skub i den grønne retning Det er rigtig gode nyheder for os på småøerne, for det er vigtigt, at der nu tages fat på problematikken.

Færgerne er uden sammenligning den største kilde til CO2-udledning på øerne og i de fastlandskommuner, vi er en del af, og derfor haster det med at påbegynde udskiftningen af de mange dieseldrevne færger med grønne alternativer for at nå nationale, kommunale og lokale klimamål.

Men lidt malurt er der altså også i bægret: Puljen udmøntes med 150 millioner kroner allerede i år og 50 millioner kroner i 2022. Med tilskudsprocenter på mellem 15 og 25 procent er der formentlig ikke mange ø-kommuner med småøer, der i løbet af et halvt til halvandet år er parate til at foretage en så stor investering, som en ny færge er – eller overhovedet kan nå at tilrettelægge så store projekter.

Men lad os glæde os over det fokus,

der er på den grønne omstilling af færger, og herfra skal lyde en opfordring til, at man fra øernes side påbegynder „den grønne færge“-snak med kommunerne, således at vi på øerne sikrer os, at der sammen med fokusset på miljø og klima også bliver fokus på den driftssikkerhed, som vi øboere er så fuldstændige afhængige af.

Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Fakta: Midlerne tildeles ud fra et princip om teknologineutralitet – dvs. at det ikke er forudbestemt, om det skal være el-drift, brintceller eller power-to-X, der er drivmidlet. Pengene uddeles ud fra kriterier om CO2-effekt per tilskudskrone og nedbringelse af øvrige emissioner, fx udledning af NOx, SOx og partikler.

For nybygninger vil tilskuddet udgøre 20 procent af investeringen for del, der overstiger investeringsomfanget ved en tilsvarende dieselfærge. Der ydes 15 procent tilskud af den øvrige del af investeringen.

For retrofit (det at en eksisterende færge omstilles til klimavenlig drift) ydes 25 procent tilskud.

Læs aftalen her: https://www.trm.dk/politiske-aftaler/2021/aftale-omudmoentning-af-midler-fra-groen-transportpulje-ii-til-omstilling-afindenrigsfaerger/ Læs analyserapporten her: https://www.trm.dk/publikationer/2021/faergeanalysegroen-omstilling-af-danske-indenrigsfaerger/

Standardiseret færgeløsning sat i søen Udviklingen af en ny, bæredygtig færgeløsning til danske småøer og mindre overfarter er faldet på plads.

Et partnerskab bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology er valgt til at samarbejde med Færgesekretariatet om at udvikle en ny standardiseret færgeløsning.

Konsortiet vil, i tæt samarbejde med Færgesekretariatet, udvikle de fremtidige færger, som designes ud fra en standardiseret ramme, der kan tilpasses specifikke ønsker og behov på de enkelte overfarter.

Færgerne tilbydes på langvarige leasingaftaler til kommunerne, som mod en fast ydelse får fuld råderet over færgerne og dermed bibeholder det fulde ansvar for den daglige drift af overfarterne.

Win-win-win-løsning Et fælles færgekoncept betyder, at der kan opnås stordriftsfordele samtidig med, at kommunerne vil få en ny, kvalificeret sparringspartner, som kan hjælpe med at optimere færgedriften og tilpasse den til passagernes behov, så man understøtter det tværkommunale færgesamarbejde og på sigt kan få flere afgange for den samme pris.

Det forventes at give større fleksibilitet og sikkerhed mod potentielle driftsrisici og ikke mindst en fremtidssikret og bæredygtig færgeløsning udviklet af erfarne skibsdesignere, skibskonstruktører og skibsinvestorer.

Understøtter grøn omstilling Det forestående udviklingsarbejde skal fastlægge det præcise design af standardfærgen. Konsortiets

udgangspunkt er, at færgerne skal udlede færrest mulige klimagasser og dermed være en mere klimavenlig løsning end de nuværende færger, der typisk sejler på diesel.

Nu følger en udviklingsproces, hvor konsortiet og Færgesekretariatet i fællesskab – og i tæt samarbejde med kommunerne – skal udvikle standardfærgekonceptet, som ventes færdigt i slutningen af 2021 og herefter tilbydes kommunerne.

Tekst: Lise Mortensen, Færgesekretariatet ✴

5

Børneboom på Avernakø

De tre nye børnefamilier på Avernakø samlet ved den vinmark, som de er fælles om at drive. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Der er ingen skole eller daginstitution. Alligevel flytter børnefamilierne til Avernakø og medbringer ikke kun små nye øboere, men også drømme, kræfter og iværksætterprojekter. Mød tre familier, der tog hver deres vej til den sydfynske ø.

De kom fra Amager, Grønland og Espergærde. Nogle havde haft årelange overvejelser om ø-liv. Andre blev forelskede i et hus og slog til. De kendte intet til hinanden, men alle havde små børn og store tanker om, hvordan deres tilværelse skulle være. Sådan kunne fortællingen om Avernakøs nye børnefamilier begynde. På mindre end ét år har tre familier med små børn købt hus på øen. Ikke et oplagt valg, ville nogle mene, for børnene er nødt til at sejle med færgen til Faaborg for at komme i børnehave og skole. Men de nye familier ser muligheder fremfor begrænsninger.

Ja, enkelte ser det ligefrem som et plus, at hverdagen kræver en udflugt til Faaborg på fastlandet.

– Jeg mener, det er en fordel, at man lige kommer over og ser en anden verden, og børnene også kan få nogle andre legekammerater, end dem herovre, siger Anne Kilander, der er mor til 6

femårige Gerda og Vegard på halvandet år.

Sammen med sin mand, Gustav, har hun købt et hus midt i byen. Det var nu

ikke huset, men grunden med den gamle garage lige overfor, som tiltrak det unge par, der drømmer om at lave bryghus i garagen, og lige nu er i gang med

Laura Bjerre (34) og Emil Birkemose (32) med sønnen Vitus på knap to år bor med vand på begge sider af deres landejendom, hvor de vil etablere en kursusvirksomhed med aktiv turisme og overnatning i telte. Begge er uddannede friluftsvejledere og havkajakinstruktører og har gennem flere år haft planer om at blive selvstændige.

Familien flyttede til Avernakø fra Grønland 1. oktober 2020. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

kommunale ansøgninger og kontakt til håndværkere, så de forhåbentlig kan åbne næste sommer.

Fra Nordsjælland til Sydfyn Anne og Gustav havde aldrig været på Avernakø, før de tog dertil for at se huset, som de købte efter kun ét besøg. Men forud lå et grundigt forarbejde.

– Vi havde ledt efter en ø, der levede op til vores ønsker, i mange år. Der skulle være mulighed for erhverv og den helt rigtige „ø-følelse“, fortæller Gustav, der sammen med Anne har besøgt en stribe danske og svenske øer i ferierne.

– Der er en anden ro og et andet sammenhold på en ø, hvilket vi allerede har oplevet efter at have boet her kun en måned, forklarer Anne.

Hun er uddannet i kulturformidling, han er lærer, og da huspriserne steg i Nordsjælland i efteråret, og der samtidig var kort tid, til datteren skulle starte i skole, vurderede de, at det var det rigtige tidspunkt at sælge og realisere ø-drømmen. Derfor gennemtrawlede de boligsiderne for huse og kiggede ø-hjemmesider.

– Avernakø virkede ret progressiv i forhold til mange andre øer. Her er festival og mod til at tænke nyt, og da vi så fandt en video med en børnefamilie, som fortalte om, hvordan det var at være forældre på Avernakø, blev vi overbevist, fortæller Anne, som lige nu har projektopgaver, mens Gustav har fået job som lærer på det sociale opholdssted Munkegården, der ligger på øen.

Mere tid til familien Lidt derfra bor halvandet årige Ellinor med sine forældre, Tine og Rune KjærStrange, som er flyttet ind i en tidligere kro og kunstnerbolig. I drivhuset spirer tomatplanterne, der er sået græs, hvor der engang var parkeringsplads, og indenfor bliver der revet ned, muret op og flyttet rundt. Tine er indretningsarkitekt og driver sin virksomhed fra en skurvogn i haven, hvor hun holder møder med kunderne via Facetime, mens Rune, der før corona arbejdede som pilot, også har fået job på Munkegården.

For dem var det ønsket om at få mere tid som familie, der fik dem til at sælge huset på Amager og flytte til Avernakø.

– Vi ville gerne bo på en måde, så vi havde råd til at se mere til hinanden i hverdagen. Mange knokler for at komme hen til weekenden, hvor de tager i sommerhus for at slappe af, men vi kunne godt tænke os at have sommerhusstemningen hele tiden, siger Tine.

Egentlig var målet Svendborg for familien, men Runes forældre havde sommerhus på Avernakø, hvor også hans fætter bor, så de kendte øen, og her kunne de pludselig få et stort, skønt hus med havudsigt for to millioner, hvilket var umuligt på fastlandet. Da de havde set huset én gang, slog de til. Her var plads til at leve, have gæster og arbejde.

– Og så er her et andet tempo end andre steder. Hvis Ellinor har lyst til at kaste sten i vandet i en halv time, når hun kommer hjem fra vuggestue, så gør vi det. Faktisk har det overrasket mig, hvor meget man kan slappe af eller bruge tid i haven, når man ikke har så travlt med sit arbejde, siger Rune, der satser på at flyve nogle uger hver måned, når luftfartsbranchen igen er på vingerne.

Iværksætterdrømme Ti minutters cykeltur derfra, helt ude ved kysten, ligger Laura og Emils landsted fra 1835. Parret er begge uddannede friluftsvejledere, og de kendte øen, fordi Emil tidligere havde arbejdet som lærer på Munkegården. For dem var

beslutningen om at flytte hertil dog nogle år undervejs. Begge elskede naturen, muligheden for at ro kajak og øens sociale liv, men de havde også forbehold ved at flytte fra fastlandet. Hvad med jobmuligheder og fritidsinteresser? Og hvad med den usikre boliginvestering, som et hus på en ø ville være, hvis de nu ville derfra igen?

De kiggede på flere huse på øen, som var til salg, men fik i mellemtiden tilbudt job på Grønland indenfor turisme, hvor de arbejdede i 2,5 år. Da huset stadig stod til salg, da de skulle hjem, blev beslutningen truffet.

– Jeg tænkte, at hvis vi kan trives i Qeqertarsuaq, som ligger helt isoleret i Diskobugten, så kan vi også bo på Avernakø, som Laura siger.

Emil har fået sit gamle job på Munkegården igen. Samtidig arbejder parret ihærdigt på at etablere en kursusvirksomhed med aktiv turisme og overnatning i telte på markerne ved siden af deres ejendom.

Fortsættes på side 8

Da Rune Kjær-Strange (38), som er pilot, blev hjemsendt i marts 2020 satte det gang i flytteplanerne for ham og kæresten Tine (34), der egentlig havde planer om at rykke til Svendborg. Men da det helt rigtige hus kom til salg på Avernakø, valgte de ø-livet sammen med datteren Ellinor på halvandet år, som her får gode muligheder for at udfolde sig.

– Jeg skal ikke være nervøs, som da vi boede op ad Amagerbrogade, hvis Ellinor et øjeblik er ude af syne, bag et brombærkrat. Fordi alle her på øen ved, at her er der små børn, der leger, og som er ved at lære trafikken at kende, og det giver en ro, at vi kender størstedelen af de folk som sidder bag rattet herovre, siger Tine, der driver indretningsvirksomheden Rumstér.

Familien flyttede til øen fra Amager 1. oktober 2020. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

7

Fortsat fra side 7 På grund af sejlplanerne måtte Avernakø-forældrene til at begynde med vente på fastlandet, mens børnene var i skole og vuggestue. Men med de flere ny børn på øen blev en kommunal følgeordning genoplivet, og nu bliver ø-børnene hentet i skole og dagtilbud og fulgt hjem til øen af to pædagoger, hvilket giver forældrene mulighed for at blive og arbejde på øen.

Skrald og strandbeskyttelse Og hvad har så overrasket de nye tilflyttere mest?

– Skraldeordningen! udbryder Anne, der flyttede fra sirlig affaldssortering i Nordsjælland til en ø, hvor alt skulle i samme beholder.

Tine og Rune er lettede over, at de ikke på forhånd vidste, hvor besværligt, det kunne risikere at være blevet at hente og bringe datteren i forhold til sejl- og arbejdstider, hvis ikke der var blevet etableret en følgeordning på færgen, mens Laura og Emil har mødt udfordringer i ø-virkeligheden i form af strandbeskyttelseslinjen. Deres marker, hvor kursusgæster skal overnatte, er nemlig placeret så tæt på vandet, at det kræver dispensation at rejse telte.

– Ansøgningen til Kystdirektoratet blev sendt i januar, og vi kan ikke komme i gang, før vi har godkendelsen, fortæller Emil.

Alle familier er – udover naturen, hverdagen og fællesskabet på øen – glade for én ting: At de andre familier også flyttede til.

– Det giver børnene mulighed for at lege sammen og følges i vuggestue, børnehave og skole, siger Laura, der håber, at de kan inspirere andre til at gøre som dem. For som hun siger: – Jo flere børnefamilier, der er på en ø, jo flere får modet til at flytte dertil.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✴

Anne (32) og Gustav (33 ) Kilander var sikre på, at de gerne ville bo på en ø med deres børn Gerda (5) og Vegard (1,5). Derfor afsøgte de mange øer og huse grundigt, inden de købte på Avernakø. Ærø virkede for stor, Tåsinge havde en bro, Anholt var for langt væk, men da de stødte på den lille sydfynske ø ud for Faaborg blev de overbevist. Ikke mindst da de så en video med en børnefamilie fra øen.

– Der var nogen, vi kunne identificere os med, og det betød rigtig meget for, at vi valgte at give øen en chance.

Vi har valgt nogle øer fra, fordi der var en dårlig hjemmeside, hvor der ikke var billeder eller informationer nok til, at vi kunne få en fornemmelse af stedet, forklarer Anne.

Familien købte hus på Avernakø i november 2020 og flyttede til øen fra Espergærde 1. april 2021. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Tilflytterne på Avernakø Det fremhæver familierne som afgørende for, at de valgte ø-livet: • Natur og ro. Fraværet af trafik og naturoplevelser lige uden for døren • Job. Muligheden for at få job på det sociale opholdssted Munkegården, som ligger på Avernakø, var et stort plus for alle familierne • Bolig. Det rette hus i den rette stand til den rette pris • Fællesskabet. Øens sociale liv spilleren vigtig rolle for beslutningen • Økonomisk frihed. Lave boligudgifter giver luft til at arbejde mindre og realisere drømme om fx at starte egen virksomhed • Information. Enten fra bekendte, hjemmeside eller øboere, som deler viden om fx børneliv på øen.

8

Børn ledsages til øen Fra den 15. marts 2021 tilbød Faaborg-Midtfyn Kommune en følgeordning, hvor børnene fra Avernakø og Lyø kan blive hentet i skole og dagtilbud og blive fulgt med færgen hjem til øen af medarbejdere i institutionerne.

Læs mere: https://www.fmk.dk/ nyheder/medarbejdere-foelgerboern-hjem-til-lyoe-og-avernakoe/

De nye folketal pr. 1. januar 2021* 2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Udvikling seneste år

Anholt

146

145

137

132

127

138

136

-2

46

46

40

42

42

43

43

0

Avernakø

127

114

114

110

106

97

110

13

23

22

20

15

15

15

15

0

Birkholm

11

12

9

8

8

8

9

1

32

34

32

34

35

26

24

-2

Agersø

Askø - Lilleø

Barsø

Bjørnø

Bågø

Drejø

Egholm

Endelave

Fejø

163

174

174

173

189

186

188

2

25

24

24

26

27

29

31

2

63

65

69

71

69

70

62

-8

41

44

47

53

44

40

43

3

164

167

162

151

156

155

154

-1

460

442

434

456

473

460

455

-5

119

119

112

121

119

110

112

2

788

765

771

799

780

767

757

-10

Hjarnø

104

106

113

107

113

113

117

4

8

7

6

7

7

7

7

0

Lyø

95

96

99

88

86

81

82

1

Femø

Fur

Hjortø

Mandø

Nekselø

40

43

43

40

33

38

33

-5

18

19

19

18

17

16

17

1

160

156

162

161

163

166

165

-1

848

850

893

910

933

951

968

17

Sejerø

353

351

340

344

336

342

342

0

28

32

31

32

31

30

29

-1

Strynø

199

186

179

182

188

197

209

12

111

114

111

112

111

105

96

-9

Omø

Orø

Skarø

Tunø

Venø

Årø

I alt

204

195

192

185

180

178

178

0

160

155

154

150

150

144

146

2

4536

4483

4487

4527

4538

4512

4528

16

*Befolkningstallene er ikke nødvendigvis et udtryk for udviklingen i til- og fraflytning, da antallet af døde og nyfødte påvirker resultatet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Nyfødte på Fur

Børnefamilierne flytter til Fur, og der bliver født flere nye furboere. I januar blev Fur Storkelaug så stiftet. Fremover bliver der sat en håndlavet stork af træ op på havnen, hver gang der kommer en nyfødt på Fur, ligesom den nye familie får en figur. Målet er at signalere, at Fur er en ø i vækst. Foto: Anette Gaden Dalsgaard, Fur.

9

Motorvejen spøger...

Der var stor opbakning og mange mennesker ved demonstrationen den 15. maj mod Egholmsforbindelsen. Foto: Henrik Mørch.

Egholm har jo længe været truet på sin eksistens som ø, fordi stærke politiske og stærke erhvervsinteresser har fået den ide, at det vil være smart med en motorvej tværs over øen.

Derfor har beboerne på Egholm, sammen med rigtig mange andre gode folk, kæmpet for at bevare Egholm som en ø.

Der er gået meget godt indtil nu, men for nylig fremlagde regeringen en plan for fremtidens infrastruktur. Og selv om regeringen jo, langt hen ad vejen, blev valgt på grund af sine gode intentioner for bedre klima, mere natur og større biodiversitet, så er en motorvej tværs over Egholm et af de projekter, som er med på den langsigtede plan!?

Flere politikere, foreninger og enkeltpersoner arbejder dagligt for at undgå denne, i de flestes øjne, ubrugelige motorvej, og vi mærker, at modstanden stiger dag for dag. Tidligere opinionsundersøgelser har da også klart vist, at ca. 53 procent af nordjyderne ønsker et ekstra tunnelrør ved den eksisterende tunnel, mens kun ca. 27 procent ønsker en forbindelse via Egholm.

På Egholm har vi netop haft besøg af nogle eksperter og kendisser, som på nogle små filmklip giver udtryk for, at en Egholmforbindelse ikke giver nogen som helst mening. Det være sig trafikalt, samfundsøkonomisk, miljø- og naturmæssigt, samt hvad angår Aalborgs værdi som turistby.

Mange indsigelser Der er blevet lavet en opdatering, af VVM redegørelsen fra 2011. Er opdatering, til 5 millioner, som Aalborg Kommune i øvrigt har betalt halvdelen af. Aalborg Kommune betaler i øvrigt også et årligt beløb på 30 millioner kr. i de næste 20 år, så kommunen til sidst vil have betalt 600 millioner, af de 7.3 milliarder, som motorvejen anslås at koste. I forbindelse med opdateringen har der været en såkaldt høringsfase, hvor 10

offentligheden har haft mulighed for at indsende høringssvar.

Der indkom 7.767 høringssvar (ny dansk rekord), hvoraf et kom fra Sammenslutningen af Danske Småøer (tak for det), og hvor af mindst 95 procent var fra folk, som er i mod, at der føres en motorvej over Egholm.

Vejdirektoratet forventer, at det vil tage flere måneder at gennemgå og besvare de mange indsigelser, men transportminister Benny Engelbrecht, siger, at han går efter en aftale inden sommerferien, så enten er der længe, til de går på ferie, eller også vil de simpelthen lave en aftale uden at kende alle høringssvar. Det er åbenbart sådan et nyt, moderne og hurtigt arbejdende (social)demokrati fungerer.

Venstres transportordfører, Kristian „Bil“ Lorentzen, bebuder, at Venstre vil stemme for en forbindelse via Egholm, så hurtigt som muligt.

For lige at nævne nogle af de aktiviteter, som foregår, så er det ugentlig fællessang mod Egholm motorvejen, demonstrationer, både gående, cyklende og syngende, mod Egholmforbindelsen.

Der er skrevet et utal af læserbreve og henvendelser til Folketinget. Vi har været i både Information, Ekstra Bladet, og Weekendavisen, samt flere radio- og tv stationer, både lokale og landsdækkende.

Et af de store arrangementer foregik den 15. maj og var en kæmpe demonstration, hvor rigtig mange mennesker var på gaden, selv om det p..-regnede hele dagen. Et par af Egholmerne fik den ære at gå forrest med et kæmpe banner med teksten „Nej tak til Egholmmotorvejen“.

Når dette læses, ved vi, hvad politikerne på Borgen har aftalt, men i skrivende stund ved vi kun, at uanset hvad de aftaler, så fortsætter vi kampen for at holde Egholm fri af faste forbindelser.

Tekst: Henrik Mørch, Egholm

UNESCO stempler Venø ind!

Venøs landskaber er skabt af istidens bræer og stenalderhavets brænding, som har dannet stejle skrænter og flade strandvolde. Foto: Jan Bendix.

I april fik Struer, Holstebro og Lemvig Kommuner den officielle UNESCO-godkendelse af områdets landskaber over og under vandoverfladen.

Hermed kom også Venø med i det globale netværk af geoparker.

Formålet med geoparkerne er at formidle områdernes særpræg og øge interessen for deres oprindelse og historie. Kort sagt skabe sammenhæng

mellem natur, landskab og kulturhistorie.

På det geologiske område bidrager Venø med landskaber skabt af istidens bræer og stenalderhavets brænding, som har dannet stejle skrænter og flade strandvolde.

UNESCO-godkendelsen af Geopark Vestjylland kommer efter et flerårigt tæt samarbejde mellem frivillige fra lokalområdet og de tre værtskommuner.

Erfaringerne fra godkendte geoparker er, at de bliver mål for nationale og

internationale gæster. Det har også været tilfældet for Danmarks første og hidtil eneste godkendte geopark: Geopark Odsherred.

Venøboerne glæder sig over nye muligheder for at fremme interessen for livet i øsamfundet, naturen og historierne bag det altsammen.

Tekst: Jan Bendix, Venø ✴

Vil du med til ø-konference?

Få ny viden, og lad dig inspirere til fx grøn omstilling, iværksætteri og udvikling af ø-samfund. Vær med, når øboere fra ikke-brofaste mødes på Samsø den 20.-21. august for at diskutere vilkår for ø-livet.

Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd inviterer øboere fra ikke-brofaste øer til ø-konference.

Temaer: • Øernes nye tilflyttere • Øernes iværksættere • Øernes grønne omstilling Vi håber på at se rigtig mange debativrige øboere til dette unikke træf på Samsø. Deltagelse inklusiv en overnatning er gratis. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles jævnt mellem øerne og derpå efter først-til-mølle princippet. Se mere om program og tilmelding her: www.forenetkredit.dk/fremtidens-oer.

Konferencen afholdes af Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd, der står bag partnerskabet Årets Ø.

Partnerskabet ønsker at sætte et positivt fokus på udviklingen af lokalsamfundene i hele Danmark – også på de danske øer. Konferencen afholdes i samarbejde med Samsø Energiakademi, der bl.a. lægger lokaler til.

11

Ægte bjørn på Bjørnø „Nu er vi på Bjørnø – så hvor er bjørnen?“.

Netop det spørgsmål får café- og pensionatejer på Bjørnø, Kirsten Kåg, flere gange dagligt i turistsæsonen. Derfor slog hun også til, da en god ven tilbød hende at låne sin udstoppede bjørn, som han havde købt på internetauktionen Lauritz, og i dag står Baloo, som bjørnen er døbt, i Kirstens café.

– Jeg har det lidt ambivalent med udstoppede dyr, men han ligner én, der har levet et langt og godt liv, fortæller Kirsten, som har besluttet sig for at stille en indsamlingsbøtte op sammen med Baloo, så gæsterne kan give et bidrag til dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, når de fx bliver fotograferet med dyret.

Ifølge Bjørnøs hjemmeside er øens navn nævnt første gang i 1200-tallet med staveformen Byørnø, som stammer fra det gamle danske „biorn“, der betyder bjørn.

Men har der virkeligt levet bjørne på øen?

Spørger man Poul Baltzer Heide, der er museumsinspektør på Øhavsmuseet i Faaborg, er det ikke sandsynligt. „Vilde bjørne uddøde i Danmark allerede i stenalderen, og det er meget tvivlsomt, om navnet skulle være så gammelt. Vi er derfor nødt til at finde en anden forklaring. Det mest sandsynlige er, at den har navn efter en person, altså Bjørns Ø“, skriver han i et svar til Ø-posten.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Kirsten Kåg med bjørnen Baloo. Foto: Privat.

Sejerø – tejstens Ø En bog om Sejerø af Sten Asbirk, Birgit Kahré og Jens Raahauge.

Man kan ikke undgå at blive fanget ind i Sejerøs spændende ø-univers, allerede når man har læst de første sider i den nyligt udkomne bog om Sejerøs historie, kultur og natur.

Gennem bogen føres man først gennem øens historie og kulturliv, der er skrevet ud fra samtaler med sejerøboerne. I anden del beskrives Sejerøs unikke natur, som gennem tiderne har tiltrukket forskellige kunstnere. I sidste del af bogen kommer forfatterne med forslag til vandreture, således at man som besøgende kan opleve både øens seværdigheder og udforske flora og 12

fauna og måske få et glimt af teisten – Sejerøs nationalfugl.

Bogen er rigt og smukt illustreret med fotos, tegninger og billeder, som gør den let at nyde og læse.

Vi øboere ynder jo at fortælle om de fortrinligheder, som vores egen ø besidder, men med denne bog må man bøje sig i støvet med beundring og respekt for den fine og spændende fortælling om Sejerø, som har så mange gode historier knyttet til sit navn. Man kunne godt unde alle øboere en så smukt illustreret bog om deres egen øs historie og natur.

Læst af: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Samarbejde mellem ø og kommune I Ø-sammenslutningen får vi af og til henvendelser fra øer, om hvordan samarbejdet med kommunen foregår på de enkelte øer, og hvor formaliseret det er.

Og svaret er egentlig ret enkelt – det er nemlig meget forskelligt. På nogle øer har beboerforeningen et samarbejde med kommunen gennem kontakt til borgmester og forvaltningschef samt flere årlige møder, andre øer har et årligt møde med kommune/færgerederi, og andre igen har intet formaliseret samarbejde.

På knapt halvdelen af øerne har man et kommunalt ø-udvalg, der som oftest fremgår af kommunens styrelsesvedtægter. I kommuner med flere øer vil der være et samlet kommunalt ø-udvalg med valgte medlemmer fra hver af de øer, der er i kommunen. Ø-udvalget skal høres i alle sager vedrørende øen/øerne og kan også selv tage sager op, men har ingen beslutningskompetence, med mindre

kommunalbestyrelsen har uddelegeret det til udvalget.

Husk næste kommunalvalg På opfordring fra et ø-udvalgsmedlem afholdt vi i januar et virtuelt møde for ø-udvalgsmedlemmer og andre interesserede. Baggrunden var, at med det forestående kommunalvalg skal der også vælges medlemmer til ø-udvalget, og det viste sig, at der var stort behov for at udveksle erfaringer og viden om både struktur og indhold.

På de fleste øer opstilles lister med kandidater. Alle kan opstilles – man skal blot være over 18 år og bosiddende på øen. Når der stemmes til kommunalvalget, udleveres der til fastboende også en stemmeseddel til ø-udvalget. Ø-udvalgene har som følge deraf også en funktionsperiode på 4 år.

Ud over de folkevalgte ø-udvalgsmedlemmer sidder der ofte også et byrådsmedlem og en embedsmand fra forvaltningen.

På enkelte øer vælges ø-udvalgsmedlemmer ikke, men udpeges blandt beboerforeningens medlemmer.

Der er også forskel på, hvor tæt man samarbejder med den lokale beboerforening – nogle steder deltager ø-udvalgsmedlemmerne i bestyrelsesmøderne, andre steder orienterer man via opslag, i ø-blade mv.

Og hvor tilfreds er man så med den måde, man på den enkelte ø samarbejder med sin kommune på? Ja, det er meget forskelligt og sikkert ikke afhængig af formen. Men skulle man have mod på at lave et ø-udvalg, ja så er der jo kommunalvalg til november.

Sammenslutningen af Danske Småøer indbyder i foråret 2022 til et fysisk netværksmøde med fokus på samarbejdet mellem ø og kommune.

Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

At drive vandværk på en småø Hvordan står det til, på de små øer, der har egne vandværker?

Det var omdrejningspunktet på Sammenslutningen af Danske Småøers virtuelle netværksseminar om vandværker den 12. april 2021.

Bestyrelsesmedlemmer fra ni vandværker på otte af småøerne deltog og bidrog i en indledende „ø-runde“ med egne erfaringer. „Vand er verdens vigtigste fødevare!“.

Sådan indledte Camilla Falk fra Danske Vandværker sit oplæg om vandværksbestyrelsernes arbejde, ansvar og pligter.

Hun fortalte om det kodeks, man har udviklet i Danske Vandværker for bestyrelserne. Her findes en række af anbefalinger ift. kommunikation til forbrugerne, ledelse af vandværket, kompetencer i og honorering af bestyrelsen.

Grundvandsbeskyttelse og vandprøver Vandværkernes formål er at levere godt vand til forbrugerne. Men i takt med, at der bliver mere og mere regulering i branchen, bliver der også flere og flere opgaver for bestyrelserne – også i de helt små ø-vandværker.

Brian B. Thomsen fra Slagelse Kommunes Center for Miljøplan og

Teknik kom i sit oplæg om grundvandsbeskyttelse ind på regler for landbrugsdrift og afstandskrav til boringer.

Specifikt for småøernes vandværker er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser ift. indvinding af grundvand, hvor man kan risikere saltvandsindtrængning.

Der er krav om at tage en lang række vandprøver for at kontrollere vandets kvalitet. Men Brian Thomsen viste også, hvordan man kan bruge resultaterne af vandprøverne forebyggende, så man i god tid, før en evt. forurening er på vej, kan se forandringen og tage sine forholdsregler.

Kan man rense sig ud af problemet?

Hvad gør man, når der så opstår et mere permanent problem? Svend Aage Hansen fra Aarø Vandværk fortalte om, hvordan man af nød måtte installere et kulfilteranlæg for bl.a. at rense grundvandet på Aarø for pesticidrester.

Anlægget fungerer perfekt, og Aarø har i dag det bedste vand i verden – ifølge Svend Aage.

Det har Sejerø nu også, viste det sig, da Peter Rasmussen fra Sejerø Vandværk derpå fortalte om Sejerøs nye vandværk og det afsaltningsanlæg, man her har opført.

Skal der politiske tiltag til?

I den afsluttende debat drøftede deltagerne, om der er nogle politiske tiltag, der er nødvendige for de små ø-vandværker. Der blev bl.a. peget på etablering af følgende tiltag: • en vandfond eller lign. støtteordning for de små ø-vandværker • rabatordninger på prøvetagning – evt. som en fælles ordning for småøerne • flere værktøjer/tiltag til beskyttelse af grundvand på småøerne, der skal modvirke overbelastning af grundvandsreserven. Et eksempel kunne være yderligere støtte til landbrug, der dyrkes pesticidfrit, på en småø.

Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder videre med de forslag til tiltag, der kom til udtryk på seminaret.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer Vandværker på øerne Find video og materiale fra dagens oplæg her: https://bit.ly/3bOpbBp Danske Vandværker har udgivet et kodeks for godt bestyrelsesarbejde. https://bit.ly/2QNT4uq 13

Ø-camping i udvikling Der er naturcamp på Fejø, Buddhi Camp på Agersø og ekstra plads til autocampere på Fur. Flere af småøernes campingpladser forvandler og fornyer sig i disse år.

Da Marie Raunkjær og hendes kæreste Nicolai Gren Hagelskjær i marts 2020 overtog campingpladsen på Fejø, tog de en beslutning, som overraskede mange af de lokale.

– Vi valgte at sige, at pladsen ikke var for campingvogne og autocampere. Det mødte vi da lidt modvind på, fortæller Marie Raunkjær, som sammen med kæresten forvandlede den plads, som hun ikke tøver med at kalde „faldefærdig“, til den moderne Ro Naturcamp.

Kioskens facade blev frisket op, og der kom lokale kvalitetsvarer på hylderne.

Fastliggerne flyttede, og der blev skruet ned for antallet af gæster og op for roen og naturoplevelserne.

– Vores argument var, at vi ville noget andet. Vi troede på, at tiden var til noget nyt. Det kan man synes er hul i hovedet, men vi var klar på at bevise noget andet, siger Marie og fortæller, at man udelukkende har markedsført Ro Naturcamp via netværk og sociale medier.

Den primære målgruppe er yngre storbymennesker og -familier, som vil ud at nyde naturen i telt, og dem er der tilsyneladende mange af. Pladsen var nemlig fuldt booket fra juli til september sidste år og har været det fra åbningen i påsken i 2021.

– Det viser bare, at der er mange, som gerne vil ud i naturen og leve lidt mere

simpelt, men næppe ville søge mod en almindelig campingplads, siger Marie.

Alenetid og fællesskab på Agersø I 2019 overtog Lai Yde den ene af de to campingpladser på Agersø, hvor han har skabt konceptcamping med eksklusive telte og Buddhi Camp. Buddhi refererer til visdom på sanskrit, og det er netop lærdom, som er på programmet, når

– Jeg tror, at der er flere og flere københavnere, som er blevet nysgerrige på camping, men ikke køber deres egen campingvogn eller har lyst til at ligge i et lille telt, og dem har vi et godt tilbud til.

Lai Yde, Agersø Camping.

gæsterne indfinder sig i campen, hvor de bl.a. skal dyrke yoga og meditation og studere „den integrale teori“, som kort fortalt går ud på, at mennesker med forskellige livssyn kan leve sammen.

– Vi har hver dag workshops med hjerneføde til de voksne, mens der er aktiviteter for børnene, fortæller Lai Yde, som placerer konceptet et sted mellem klassisk camping og ø-lejr.

– Det er socialt, men ikke for socialt.

Vi oplever, at der er mange mennesker, som både ønsker fællesskab og alenetid, og hos os er der ingen tvungen fællesspisning, siger Lai Yde, og fortæller, at man har fået god hjælp fra øboerne i opstarten.

– Vi har oplevet meget stor opbakning fra øen, og her er et fantastisk sammenhold. Så kan det godt være, at det er lidt mere tidskrævende og dyrt at drive camping på grund af færgen, men det er

Fejø Camping var en traditionel campingplads, men det nye forpagterpar valgte at satse på en smallere gruppe af kunder, der vil ud i naturen uden campingvogn og dagligdags bekvemmeligheder. Foto: Privat.

14

God start på campingsæsonen Overnatningerne på campingpladser steg med 86.000 (82 procent) i marts 2021 sammenlignet med marts 2020. Det fortsætter en tendens fra 2020, hvor overnatningssteder med udendørsfaciliteter klarer sig bedre gennem krisen. (kilde: Danmarks Statistik)

skolereformen fik strømmen af elever til at stilne af.

– Vi er nødt til at flytte os derhen, hvor gæsterne er, og det kræver, at man hele tiden er omstillingsparat, fortæller Betina Bugge og peger på, at det også gælder den digitale udvikling.

– I starten havde vi en Maylandkalender, som vi skrev ind i, når folk ringede og bestilte plads, og det, synes vi, fungerede fint i mange år, men vi brugte meget tid på telefoner og mails, og da vi så endelig fik online-booking kunne vi se, at det er meget nemmere, men også at folk bestiller sent om aftenen og om natten, og pludselig fik vi mange flere bookinger.

På Fur når man en bred gruppe af danske campinggæster, og her byder man – i modsætning til Fejø – autocampergæsterne velkomne.

– Vi kan se, at der kommer flere og flere, så vi er nødt til at udvide vores kapacitet – også så vi kan tage nogle af de autocampere, der holder og spærrer for andre gæster på parkeringspladserne rundt omkring på øen, fortæller Betina.

Der er luksustelte og plads til både alenetid og fællesskab på Buddhi Camp på Agersø. Foto: Privat.

et helt unikt sted at starte noget op fra bunden, fordi folk er så hjælpsomme.

Gæsterne på Buddhi Camp kommer primært fra hovedstadsområdet. De går op i bæredygtighed, klima og økologi, og så kan de godt lide, at det er komfortabelt.

– Jeg tror, at der er flere og flere københavnere, som er blevet nysgerrige på camping, men ikke køber deres egen campingvogn eller har lyst til at ligge i et lille telt, og dem har vi et godt tilbud til, siger Lai Yde. Sidste år var der 600 gæster på Budhi Camp, og på længere sigt er målet at lave et lille fællesskab af tiny houses, så det bliver en moderne form for fastliggercamping.

Fornyelse – også digitalt I den anden ende af landet, på Fur, finder vi Betina og Brian Bugge, der har forpagtet Fur Camping siden 2010.

– Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være en femstjernet plads, for at camping kan være en fed oplevelse.

Marie Raunkjær, Ro Naturcamp.

Fornyelse har altid været et nøgleord for dem, og til at begynde med gjaldt det mest de driftsmæssige forbedringer.

Døre og vinduer blev skiftet, og der blev etableret solfangere. Senere kom „alt det sjove“: Legepladsen, minigolfbanen og restauranten, som parret løbende har udviklet med bl.a. take-away til forteltet og weekendkoncepter, hvor alt er inkluderet. Den lejrskoleafdeling, som oprindeligt var på pladsen, er blevet ombygget til B&B-værelser, da

Fra femstjernet til mad over bål Alle campingejerne er enige om, at det er øen, naturen og vandet, som er med til at gøre deres sted helt unikt.

Men mens man på Fur kan få lækker take-away er „Less is more“ en af de bærende værdier på Ro Naturcamp på Fejø. Her er ikke et stort fælleskøkken.

I stedet må gæsterne lave mad over bål.

Der er heller ingen legeplads. Familierne må finde oplevelserne i naturen, ligesom de må bade i havet, hvis det ene baderum, som er i hver afdeling, er optaget.

– Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være en femstjernet plads, for at camping kan være en fed oplevelse, siger Marie Raunkjær.

– Og vil man have det andet, er der jo masser af andre steder, som har netop det. Vi er bare lettede over, at vi har ramt en anden gruppe campister, og dem tror jeg ikke, vi havde nået, hvis vi havde lavet en traditionel campingplads.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

✷

15

Sejerø får nyt hus på havnen

Der kommer liv på Sejerø Havn, når øens nye samlingssted, sejerØhuset, åbner. Et projekt, der har været længe undervejs og kostet mange frivillige kræfter, men 9. april gik byggeriet i gang. „Husk de tre: T. T. T.!

Slid, men vid: Ting Tar Tid!“.

Piet Heins gruk om den nødvendige tålmodighed kunne være et motto for den ihærdige arbejdsgruppe bag sejerØhuset, der nu endelig bliver en realitet. Lige siden 2015 har en række kræfter på øen arbejdet for at skabe liv og udvikling på havnen. Der blev formuleret strategi, søgt fonde, udarbejdet forundersøgelse, og i 2018 gav Realdania tilsagn om støtte til byggeriet af spisested på havnen. Tegningerne til sejerØhuset blev skabt, Kystdirektoratet gav senere dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og tilladelse til at opføre huset, og i april i år blev det første spadestik til byggeriet så taget.

Færdig til november SejerØhuset kommer til at indeholde en café og restaurationsområde, et professionelt industrikøkken og to familieværelser til udlejning. Derudover bliver der terrasseområder ud mod havnen og stranden. Huset er organiseret som anpartsselskabet sejerØhuset ApS, der bliver ejer af sejerØhuset og skal sikre driften af huset til gavn for alle med forbindelse til Sejerø.

Anpartskapitalen er fordelt på 136 anpartshavere blandt øboere, landliggere, sommergæster, sejlere og venner af Sejerø.

Ø-varer på Egholm I efteråret åbnede Sigrid og Johan Ringström Egholms første kiosk, efter at de et par år har drevet vejbod på øen.

Planen har hele tiden været at forhandle ø-varer, og nu er der bodyscrub fra Baagø, tangsalt fra Omø, sodavand og æblesirup fra Fejø og is fra Skarø på hylderne, fortæller Sigrid. Til sommer udvides sortimentet yderligere, og der skal også etableres webshop med ø-varerne.

Se mere om ø-kiosken på Instagram på @oekiosk.

16

Formand for Sejerø Beboerforening, Henry Larsen, og projektleder Jens Thomassen tog første spadestik til sejerØhuset, der udover Realdania er støttet af Bent O. Jørgensens Fond. Sparekassen Sjælland-Fyn har med en kassekredit sikret likviditeten i byggeriet, og projektet får tilsagn fra Landdistriktspuljen og FLAG for småøerne om støtte til industrikøkken, udstyr og inventar.

Det forventes, at sejerØhuset står færdigt ved udgangen af november 2021.

Læs mere om projektet på www.sejerohuset.dk.

Småøerne crowdfunder Flere ø-virksomheder søger penge til at gøre gode ideer til virkelighed ved hjælp af crowdfunding.

Jakob Lei ejer Årø Vingård, og han har planer om at skabe et hyggeligt destilleri, hvor gæsterne kan være med til at brænde deres egen gin og brandy.

Brænderianlægget har han allerede, men i dag står det i en kedelig container, som Jakob drømmer om at lægge et naturtag på og beklæde med smukt lærketræ. Pris? Mindst 153.000 kroner.

De penge prøver Jakob nu at rejse ved hjælp af crowdfunding, hvor bidragsydere donerer et beløb til projektet ved at købe et produkt, en såkaldt „reward“, der i tilfældet med Årø Vingård bl.a. er online vinsmagning eller en julesnaps.

Jakobs forhåndskendskab til crowdfunding var med hans egne ord „ret begrænset“.

– Men jeg kunne se enormt mange muligheder i metoden. Ikke bare i forhold til finansiering, men også i forhold til markedsføring, fordi man synliggør sit projekt for at få tilstrækkeligt med mennesker til at støtte det, siger han.

Hold liv i idéen Det er dag 33 i kampagnen, da vi ringer til Jakob Lei, og der er indsamlet 43.725 kroner. Hvis Årø Vingård ikke når målet på de 153.000 kroner, bortfalder støtten, men Jakob er håbefuld, og han er i hvert fald sikker på to ting: Det er hårdt arbejde og lærerigt at crowdfunde.

– Jeg skal hele tiden holde kampagnen levende, og det skal man virkelig arbejde meget for.

Udover at bruge sine egne sociale medier kontakter han pressen, virksomhedsejere, det lokale erhvervsråd og såkaldt „influencere“ (personer med mange følgere på sociale medier) for at få dem til at fortælle om projektet eller støtte kampagnen.

Afprøv projektet På Skarø er Gitte Loftlund, der ejer Café SommerSild, i gang med at crowdfunde til en økologisk køkkenhave og skurvogne, som skal huse overnattende gæster. Et projekt til 70.000 kroner, og Gitte er godt på vej, men også hun peger på, at der skal kræfter til at crowdfunde.

– Det kræver hele tiden aktiv markedsføring, men også en masse administration og logistik med at få rewards ud til folk, hvis vi når i mål med

projektet, siger Gitte Loftund, der er taknemmelig for, at hun har sin tidligere køkkenchef og PR-medarbejder til at tage sig af arbejdet med kampagnen, så hun i stedet kan koncentrere sig om sin kerneforretning.

Ligesom Jakob Lei er det første gang, at Gitte Loftlund forsøger metoden, og hun testede først ideen til projektet ved at sende en rundspørge blandt sine Facebook-følgere.

– Vi havde brug for at vide, om det var noget, folk syntes var interessant og kunne tænke sig at støtte, og der fik vi rigtig mange positive tilkendegivelser, så der var basis for at prøve det af.

Som et maratonløb Både Jakob Lei og Gitte Loftlund bruger platformen Coop Crowdfunding til deres kampagner, fordi den er specialiseret i fødevarer og gastronomiske oplevelser.

– Ved hjælp af den, når vi ud til nogle mennesker, som ellers ikke ville være blevet opmærksomme på Skarø og Café SommerSild, siger Gitte Loftlund.

Begge venter nu i spænding på resultatet, men intet er afgjort, før beløbet er nået, fastslår Jakob.

– Det er som et maraton, hvor der løbende vil komme nogle peaks af støttere, men jeg håber da, vi når i mål, og selvom vi ikke gør, har det skabt noget synlighed, og det er der også masser af værdi i, siger han.

Følg hhv. Jakob Lei (slutter 30/6) og Gitte Loftlunds (slutter 8/6) crowdfunding kampagner på https://crowdfunding.coop.dk Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Det handler ikke bare om penge, men også synlighed, når man crowdfunder, fortæller Jakob Lei, der ejer en af de ø-virksomheder, som prøver finansieringsmetoden: Foto Lene Halmø Terkelsen.

Gode råd om crowdfunding • Test projektet. Prøv projektet af på andre end din kone eller nabo. Finder de ideen spændende, og synes de, at den reward, du tilbyder er attraktiv? Når først kampagnen er i gang, kan du nemlig ikke ændre i den • Gør idéen konkret. Folk har større tilbøjelighed til at støtte produkter i stedet for fx arrangementer • Læg en plan. Lav på forhånd en detaljeret markedsføringsplan for, hvordan du løbende vil skabe synlighed omkring projektet • Afsæt ressourcer. Det er tidskrævende at holde liv i en crowdfunding-kampagne • Brug dit netværk. Ræk ud til bekendte, og lad dem være ambassadører for projektet. (kilde: Jakob Lei, Årø Vingård) 17

Ø-fond og lokal restauratør samarbejder om at skabe jobs på Tunø

Ideen til et røgeri på Tunø kom fra to lokale fiskere i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for øen i 2011. Derefter blev Tunø-Røgeri-Fonden stiftet i 2012, og byggeriet blev igangsat i 2013 med støtte fra bl.a. Realdania og FLAG-midler fra småøernes daværende LAG. Røgeriet kunne indvies i påsken 2014. Foto: Morten Telling.

Tim Grønbech er klar til en sæson mere på Tunøs røgeri.

Han forpagter stedet af en lokal fond, som har til formål at skabe udvikling og beskæftigelse på øen.

Når man sejler ind mod Tunø Havn, er det vanskeligt ikke at lægge mærke til Tunø Røgeri: Bygningen er højere og større end alle de andre bygninger på havnen. Den har også noget skibsagtigt over sig med den spidse, stævnformede gavl. På taget rejser sig desuden en markant firkantet, konisk skorsten i typisk røgeristil. Med sit iøjnefaldende udseende står røgeriet som et vartegn for Tunø. Men det er også her øens gæster kan købe lette anretninger, drikkevarer, is – og ikke mindst røgvarer.

I umiddelbar forlængelse af røgeriet står en nyere servicebygning, som arkitektonisk passer med røgeriet. Foran bygningen er der indrettet et område med udsigt til havnen og havet, hvor ø-gæster kan sidde i ly for vestenvinden og nyde mad og drikke fra røgeriet.

Fond skulle drive røgeriet selv Ideen til et røgeri på Tunø kom oprindeligt fra to lokale fiskere i forbindelse med udarbejdelsen af en udviklingsplan for øen i 2011. Derefter gik det slag i slag: Tunø-Røgeri-Fonden blev stiftet i 2012, og byggeriet blev igangsat i 2013 med støtte fra bl.a. Realdania og FLAG-midler fra småøernes daværende LAG. Røgeriet kunne indvies i påsken 2014. I starten var det hensigten, at fonden skulle drive det selv.

– Efter det store arbejde med at få etableret røgeriet med projektering, byggeri, arbejdskraft og materialer hentet til øen skulle vi jo starte røgeriet op. Alle gjorde en kæmpe indsats, men det første år var virkelig op ad bakke, selv om vi lige beholdt skindet på næsen, erindrer Peder Odgaard, der er fastboende 18

på Tunø og medstifter og bestyrelsesmedlem i Tunø-RøgeriFonden.

En af hovedindtægtskilderne i starten var salg af røgsalt. Men i 2016 fandt man i fonden ud af, at det nok var bedst at få en forpagter til at stå for driften af røgeriet inklusiv en lille butik.

– Vi har så haft nogle år med skiftende forpagtere, som ikke rigtig fungerede. Men i 2019 indgik vi en toårig forpagteraftale med en fastboende, som samtidig er ejer af Mejeriet. Og den aftale er vi meget glade for nu, og den er blevet forlænget med yderligere tre år, forklarer Peder Odgaard.

Flyttede til Tunø for at købe Mejeriet Den fastboende forpagter, som Peder Odgaard nævner, hedder Tim Grønbech. Mejeriet er øens badehotel, spisested og café, som kun ligger få hundrede meter fra havnen.

Tim Grønbech har ikke boet på Tunø særligt længe.

– Jeg var kommet til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg gerne ville prøve noget helt nyt. Så da jeg opdagede, at Mejeriet var til salg, solgte jeg min part i det firma, jeg var medejer af, købte Mejeriet og flyttede med min kæreste her til Tunø. Det er kun 2,5 år siden, men på den korte tid er der sket en hel del, forklarer Tim Grønbech.

Han er uddannet skibsmontør og sætteskipper og arbejdede i nogle år indenfor søfart. Men han har også været medejer af it-firmaet Proshop Europe med udenlandske kunder og tilhørende mange rejsedage. Nu har han slået sig ned på Tunø, og med Mejeriet og røgeriet er målet at skabe en virksomhed, der kan vokse og være med til at skabe udvikling på øen. Men der stopper det ikke: Tim er også et meget aktivt medlem af Ø-udvalget i Odder Kommune, og han stiller op til kommunevalget 2021 for Venstre.

Da muligheden for at forpagte røgeriet dukkede op i 2019, var han ikke længe om at slå til.

– Jeg kunne godt lide tanken om at lade Tunø Røgeri indgå i et samspil med Mejeriet. Der serveres jo mad og drikke begge steder, så logistikken er meget den samme. Vi kan koordinere vareindkøbene, og personalet kan rykkes rundt mellem de to steder. På den måde skabes en fleksibilitet og en synergi, som gør det meget lettere at få den samlede forretning til at hænge sammen. Da vi serverer mange røgvarer fra Røgeriet på Mejeriet, er Mejeriet sjovt nok samtidig Røgeriets største kunde, forklarer Tim Grønbech.

Tim Grønbech har været medejer af it-firmaet Proshop Europe. Nu har han slået sig ned på Tunø, og med Mejeriet og øens fondsejede røgeri er det hans mål at skabe en virksomhed, der kan vokse og være med til at skabe udvikling på øen.

Foto: Morten Telling.

Røg fra lokalt træ Tunø Røgeri har to relativt store røgovne. I sæsonen røges hver eller hver anden dag, og der både kold- og varmrøges. Træet, der benyttes til røgning, er primært rødel, men i arbejdet med at skabe nye smagsvarianter benyttes f.eks. også grene fra frugttræer. Alt træet, der anvendes til røgning, kommer fra Tunø. Fiskene købes stort set udelukkende på fastlandet. Udover forskellige fisk, som bl.a. laks, makrel og escolar, røges også kød som f.eks. spareribs.

At røge kræver erfaring og håndelag, men i år har det været vanskeligt at finde en røgmester. Indtil videre må Tim Grønbech og hans køkkenchef fra Mejeriet selv røge. For det kan være lidt af en udfordring at finde arbejdskraft på en ø med få erhvervsaktive øboere tilbage og dårlige muligheder for pendling med kun to daglige færgeafgange. Da sæsonen samtidig er kort, og antallet af ø-gæster er meget afhængigt af vejret, er det samtidig en økonomisk udfordring, at personalet skal have deres løn, uanset hvor stor omsætningen er. Men Tim Grønbech mener, at der måske tegner sig en løsning.

Røgvarer under eget brand – I samarbejde med Tunø-Røgeri-Fonden er jeg i øjeblikket ved at få afklaret, om det er muligt at få gang i en produktion af røgvarer, som strækker sig over en langt større del af året end de få måneder, vores sæson er nu. Røgvarerne skal så afsættes under eget brand og sælges til kunder på fastlandet.

Det vil kræve både noget mere plads til pakning og håndtering, men også at vi kan tiltrække tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft, fortæller Tim Grønbech.

Peder Odgaard fra Tunø-Røgeri-Fonden er også begejstret for idéen, men anerkender også udfordringerne.

– Det er en rigtig god idé, som vi bakker op om. Det bliver naturligvis en udfordring for Tim at skaffe personale nok, men lykkes det at få skabt nogle jobs, som strækker sig over størstedelen af året, så kan det måske medføre, at nogen får lyst til at bosætte sig på Tunø for at arbejde på røgeriet, siger Peder Odgaard. Ønsket om øget bosætning er som på så mange andre småøer også fremherskende på Tunø. Men det ønske har Tim Grønbech og hans kæreste helt bogstaveligt forsøgt at komme i møde.

– Både jeg og min kæreste vil rigtig gerne hjælpe med at skabe mere liv her på Tunø ved engageret at involvere os i arbejdet med at udvikle Tunø til gavn for øen og dens beboere.

Og for nylig har vi samtidig givet vores helt eget bidrag til forøgelsen af befolkningstilvæksten her på øen, da vi blev forældre til vores lille pige Isabella, slutter Tim. Tekst: Morten Telling, www.moxtell.dk ✷

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats.

Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der har fået LAG eller FLAG-tilskud. Dette er den ellevte artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for os. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk.

Tunøs røgeri-fond • Fonden-Tunø-Røgeri opførte røgeri-bygningen i 20132014.

• Fondens formål er at yde økonomisk støtte til erhvervsudvikling og dermed bosætning på Tunø.

• Røgeri-bygningen er tegnet af arkitekt MAA Erik Einar Holm.

• Det kostede 2.2 mio. kr. at opføre bygningen.

• Realdania støttede projektet med 1.5 mio. kr.

• Småøernes LAG gav et FLAG-tilskud på 530.000 kr.

19

Nye midler til hav-, fiskeri- og havneprojekter Ny FLAG-pulje med 800.000 kr. har frist 31. august.

Med en ekstrapulje på 800.000 kr. kan LAG Småøerne nu hjælpe to til fire ø-projekter, der har et særligt fokus på hav, fiskeri og havne. Det er nye FLAGmidler, som her i 2021 skal bruges på Agersø, Anholt, Birkholm, Fur, Hjortø, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Venø og Årø.

Ordningen er så ny, at vi ikke kender alle detaljer. Vi regner med, at ansøgningsfristen er 31. august, og at vi kan give op til 50 procent

i tilskud. Tilskuddet kan vi give til enkeltvirksomheder, men også til netværk og til samarbejde om havneudvikling, maritim turisme o.l. Vi har en tilsvarende pulje på 800.000 kr. i 2022, og der kommer altså flere ansøgningsrunder.

Vi brugte de sidste penge fra vores oprindelige FLAG-pulje i efteråret 2020, men nu har regeringen oprettet denne ekstrapulje. De nye penge skal bruges i en overgangsperiode, indtil EU er klar med et nyt hav- og fiskeriudviklingsprogram med støtte til vores FLAG-indsats.

Vi har i årene 2015-2020 blandt givet

FLAG-midler til: - Anholt Vandsport - Agersø Lystbådehavn - sejerØhuset (på Sejerøs havn) - Limfjordsrådet (samarbejde om lystfiskerturisme) - Fiskernes Fællessalg (Anholt) - Superfisk (Omø) - Venø Seafood.

Læs mere om den nye FLAG-pulje på www.lag-smaaoerne.dk.

Tekst: Morten Priesholm, LAG-koordinator

Nyt havnesamarbejde gør småøerne mere synlige I midten af juni dukker et helt nyt ø-univers op på den landsdækkende Havneguide.dk. Med et fælles logo, havnebeskrivelser, fotos og ruteforslag skal ø-universet åbne sejlerturisternes øjne for de muligheder, der byder sig, hvis de slår et smut forbi småøerne.

I alt 20 ø-havne er lige nu med i samarbejdet, og målet er, at flere kommer til. Vi vil nemlig gerne vise alle mulighederne og den store variation,

man finder på småøerne: Fra de mindste bådehavne på de sydfynske øer til de store lystbådehavne på fx Anholt, Tunø og Fur. Ø-universet bliver en del af havneguidens samlede univers med i alt 340 danske havne. Ø-universet bliver til i et samarbejde mellem LAG Småøerne og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og er en del af projekt Ø-HAVNEN finansieret med LAG-midler og med midler fra Landdistriktspuljen.

Til det nye havneunivers har vi fået lavet et helt særligt ø-logo, som vi håber kan være med til at skabe opmærksomhed og være med til at binde ø-havnene sammen. Logoet og samarbejdet med FLID blev præsenteret på et havnemøde den 10. maj 2021 i Odense. På mødet deltog repræsentanter fra 12 ø-havne, og der var også fokus på havneudvikling, fundraising, kapsejlads og andre havneevents.

Tekst: LAG Småøerne

Et nyt ø-univers på Havneguide.dk skal vise alle mulighederne og den store variation, man finder på småøerne: Fra de mindste bådehavne på de sydfynske øer til de store lystbådehavne på fx Anholt, Tunø og Fur. Foto: Anette Gaden Dalsgaard, Fur.

20

Foodies i fokus Ny kampagne for Ø-PAS® målretter sig mod at tiltrække foodies, de madinteresserede, til øerne i skuldersæsonen. „De danske øer har masser at byde på.

Her serveres de lokale lækkerier med havudsigt.“ Sådan lokker den nye kampagne for Ø-PAS® 2021, der med særligt fokus på gastronomi og introduktion til Det Gastronomiske Ø-PAS® på oepas.dk, vil åbne en verden af danske øspecialiteter for turister – danske som tyske. Kampagnen udvikles igen i år i et samarbejde med reklamebureauet ENVISION. – Sommerferien lurer rundt om hjørnet, og vi har på den ene side et turismeerhverv i knæ, og på den anden side en masse rejsetørstende danskere, som efter en lang og hård coronanedlukning trænger til fornyet energi. Med kampagnen vil vi gerne kommunikere, at øferie er et eventyr med ro på, hvor der samtidigt er rig mulighed for at få unikke, lokale madoplevelser i verdensklasse. Kortere fra jord til bord kommer man det ikke, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, der forsætter: – Min forhåbning er, at man med kampagnen får fat i de foodies, der gerne rejser for at smage på verden. På øerne kan du være garanteret lokale, friske råvarer, serveret med historie og havudsigt – også i skuldersæsonen.

Første del af kampagnen forventes at blive skudt i gang i starten af juni måned med introduktionen til Strynøs Frugthave, hvor Mette Meldgaards kyndige hænder forvandler øens æble- og frugtplantage til lækre moste og magiske sanseoplevelser. Derefter vil kampagnen brede sig til ultimo august for at tiltrække turister i skuldersæsonen.

Det Gastronomiske Ø-PAS® er en del af det dansk-tyske turismefremmende projekt, TOUR-BO. Projektet sigter mod at fremme bæredygtig udvikling af turisme i landdistrikter og på øer i regionen med fokus på natur og kultur.

Tekst: Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd

Fra sommerens kampagne, der skal sætte spot på bl.a. øernes gastronomi. Foto: PR

Det Gastronomiske Ø-PAS er baseret på øernes • øhistorier + interviews • lokale producenter • restauratører, producenter, gårdbutikker og serveringssteder • arrangementer.

Deltagelse i Det Gastronomiske Ø-PAS er gratis.

Det Gastronomiske Ø-PAS er tilgængeligt på henholdsvis den danske og tyske version af hjemmesiden for Ø-PAS: www.oepas.dk og www.danischeinseln.de, samt på facebooksiden Øhop med Ø-PAS. For at være med i det Gastronomiske Ø-PAS kan henvendelse ske til projektkonsulent ved Landdistrikternes Fællesråd Helle Ibsen på hib@ landdistrikterne.dk eller til kommunikations- og pressekonsulent Cecilie Davidsen Høj på cdh@landdistrikterne.dk.

21

Øernes Højskole Sejerø Danmarks måske mindste højskole ligger på Sejerø, og her tager man bæredygtighed alvorligt.

Bæredygtighed er et buzzword for Øernes Højskole Sejerø såvel som for mange andre højskoler i landet. Vi har netop tilmeldt os Netværk for højskoler, der arbejder med bæredygtighed. På ganske få år er bæredygtighed kommet på alles læber, uden at alle nødvendigvis har den samme opfattelse af, hvad bæredygtighed er.

Alle er f.eks. langt fra enige om begrebet bæredygtigt landbrug.

Der bliver talt meget om CO2aftrykket fra vores fødevarer. Men CO2aftrykket er ikke det eneste, der tæller, hvis maden skal være bæredygtig.

Ifølge FAO, landbrugsorganisationen under FN, skal følgende fire kriterier være opfyldt, for at maden reelt er bæredygtig.

Maden skal være: • beskyttende og respektfuld overfor miljøet • ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund • kulturelt acceptabel • økonomisk tilgængelig for alle.

Der er derfor stort behov for et åbent refleksionsrum, hvor man kan tale om både bæredygtighed såvel som andre aktuelle emner uden et bestemt formål. Øernes Højskole vil gerne danne ramme om denne refleksion, og vi har i vores hverdag og i vores kursusprogram fokus på bæredygtighed og FN´s 17 bæredygtighedsmål.

I vores køkken laves mad med dette fokus. Det betyder lokal mad, herunder hvad vi finder i naturen, økologisk mad, minimering af kød og optimering af frugt og grønt.

I årets kursusprogram har vi inviteret børnene med til at lave mad over bål af bæredygtige råvarer. Vi vil gerne medvirke til, at børnene kommer ud og oplever naturen – væk fra skærmen – og får en legende tilgang til bæredygtig og klimavanlig mad. Det skal være sjovt at lave mad.

Fokus på fødevarer og byggeri Sejerø har i dag en række spændende fødevareproducenter, som vi samarbejder med. På øen produceres grøntsager, økologiske gæs og ænder, honning og lammekød. Herudover er der frugtplantage og vinmark, hvor der 22

Indretningen bærer præg af, at vi tager genbrug og recycling alvorligt.

Vi har genbrugt de gamle møbler fra folkeskoletiden, som sluttede i 1972, og vi har fundet drivtømmer på stranden, lamper, tæpper m.v. på genbrug.

Vi håber dermed at kunne inspirere andre til også at få øjnene op for alternative og bæredygtige bygningsløsninger.

Fra fællesspisning på Øernes Højskole. Foto: Ditte West.

produceres noget af landets bedste æblecider kaldet Nagelsbjerg Cider.

En ny fødevareproducent Bukbjerg Vin og Cider har netop set dagens lys, og der er i skrivende stund i færd med at opbygge Bæredygtigt Vineri og grøntsagsproduktion på gården. Øernes Højskole handler naturligvis hos disse producenter, og de seneste to år har vi arrangeret spisninger/events på højskolen, hvor formålet har været at promovere Sejerøprodukter og formidle viden om disse. Sommeren 2020 deltog 46 gæster i en middag med lokale råvarer og foredrag om salttolerante afgrøder ved Laurids Siig Christensen fra Sejerøgæs ApS. Øernes Højskole har også fokus på bæredygtige byggematerialer Der forskes i dag meget i bæredygtige byggematerialer, og der kommer hele tiden nye meldinger, og meningerne er også her delte. Generelt er viden om bæredygtige byggematerialer ikke særlig stor. De allerfleste bygger i dag helt traditionelt med Rockwool og trykimprægneret træ.

Der mangler i høj grad oplysning om byggematerialers klimabelastning.

Ombygningen af Den gamle Østre skole på Sejerø er foretaget efter bæredygtige principper. Bygningerne er energiforbedret med bl.a. hørisolering og varmepumper.

De indvendige overflader er behandlet med lermaling, som er noget af det mest diffusionsåbne på markedet lige nu. Det er sundt at overnatte i.

Besøg fra Japan Vi er måske Danmarks mindste højskole med små værelser og fælles bad på gangene. Skolestuen er intakt med den gamle kridttavle og skabene til stilehæfter og kridt. Det giver mindelser fra en svunden tid og en følelse af ro og autenticitet.

Det var noget af det, en flok højskoleelever fra Vallekilde for nylig gav udtryk for efter et ophold på Øernes Højskole.

Højskolens beliggenhed er også noget helt særligt. En del af haven vender mod syd og med havet som nærmeste nabo.

Ro, fordybelse, forundring, tryghed, langsommelighed, oplysning, oplivelse er nogle af de elementer, som Øernes Højskole også bygger sit virke på.

Som noget nyt har japanerne fået øje på netop disse kvaliteter ved Øernes Højskole. Et hold på 14 skulle ved årsskiftet have gæstet højskolen, men grundet Corona er kursusopholdet nu udsat til september – så håber vi, de får lov i år. Halvdelen af holdet skal bo på Højskolen, medens den anden halvdel skal bo hos private på øen.

Vi er meget glade for, at hele øen er med os – bakker op, stiller sig til rådighed med faciliteter, overnatning, foredrag og frivillig arbejdsindsats.

Vi vil gerne i fremtiden arbejde på, at Øernes Højskole i højere grad lever op til sit navn og i højere grad bliver alle småøers højskole.

Vi modtager gerne input til, hvordan dette i fremtiden kan praktiseres.

Se mere: www.øerneshøjskole.dk.

Tekst: Ditte West, Formand for bestyrelsen for Øernes Højskole

Sikker fartplan med ny afløserfærge

„Smålandshavet“ skal fremover fungere som afløserfærge til øerne i Lolland Kommune. Foto: Anne-Grethe Laursen, Fejø.

Lolland Kommune har købt en afløserfærge til Femø, Fejø og Askø, hvor man glæder sig over udsigten til ikke blot en mere stabil sejllads, men også nye muligheder for fx øget turisme.

Champagnen sprang, flagene blafrede, og smilene var brede hos både øboere og borgmester, da afløserfærgen „Smålandshavet“ fik sit navn den 26. april. Færgen skal fremover sikre færgedrift til Femø, Fejø og Askø, som indtil nu har måttet deles om to færger, når en af øernes færger skulle på værft.

– Usikkerhed i fartplanen påvirker jo både bosætning, turister og erhverv negativt, og vi har på alle tre øer manglet afgange i dokperioder, fortæller formanden for ø-kontaktudvalget i Lolland Kommune, Anne-Grethe Laursen fra Fejø.

Derfor har en fast afløserfærge også længe været på øboernes ønskeliste.

Kommunen har de sidste tre år lejet en færge i de planlagte dokperioder, og lejeudgifterne på 300.000-600.000 kroner går nu i stedet til finansiering, drift og vedligehold af „Smålandshavet“.

– Vi regner med, at den har tjent sig ind på bare fem år, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, der glæder sig over, at en færge i den rette stand kom til salg til den rette pris.

Fra lejer- til ejerudgifter Den nye afløserfærge hed indtil dåben i april „Ulvsund“ og sejlede mellem Kalvehave og øen Lindholm i Stege Bugt, hvor DTU havde en forskningsstation for husdyrsygdomme. Da den sidste år blev nedlagt, skulle færgen sælges, og øboerne øjnede straks en mulighed.

– Vi tog det op i ø-kontaktudvalget, kontaktede overfartslederen og opfordrede til, at kommunen tog stilling til færgen, fortæller Anne-Grethe Laursen.

I kommunen gik man allerede med tanker om en anden løsning, fortæller borgmesteren, der først og fremmest ønskede at sikre en stabil færgedrift for de tre øer, men også så muligheder for at udvide kapaciteten i spidsbelastede perioder.

– Og så var færgen der, og vi kunne se, at der var passet godt på den, fortæller Holger Schou Rasmussen, der selv sejlede en prøvetur med færgen inden købet.

Kommunen planlægger desuden at leje „Smålandshavet“ ud til andre ø-kommuner, når de skal have færger på værft.

– Men først og fremmest skal den dække vores øers behov, siger borgmesteren, der understreger, at købet ikke har indflydelse på kommunens opbakning til den fælles standardfærge, som er under udvikling i regi af Færgesekretariatet.

Nye muligheder Smålandshavet“ er den mindste af færgerne og bliver fremover sat ind i overfarten til Askø, når en af færgerne er i dok. Derudover er planen, at færgen kan sejle ved fx Femø Jazzfestival, Æblets Dag og andre events på øerne.

– Det er logisk at udvide kapaciteten til den strøm af turister, der kommer, og øhop med sejlads imellem øerne er en anden ny mulighed, som opstår med den nye færge. I det hele taget har vi mange gode ideer til, hvordan færgen kan bruges, siger Anne-Grethe Laursen, der glæder sig over samarbejdet med både den lokale overfartsleder og kommunen.

– Vi føler os godt behandlet, men man skal også passe godt på sine småøer, for de er et vigtigt aktiv for hele området, pointerer hun.

Borgmesteren forventer, at færgen allerede i sommeren 2021 vil blive brugt til at fragte ekstra turister rundt, men man mangler stadig at få det praktiske på plads.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen Afløserfærgen „Smålandshavet“ Bygget: 1987 Pris: 2.3 millioner Kapacitet: Plads til 74 passagerer og 6-7 personbiler.

23

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer

5943 Strynø

Ny legeplads på Hjarnø – til glæde for øboere og gæster Midt på Hjarnø ligger et grønt område, der kaldes Skolehaven.

For nogle år siden blev der for borger-budgetteringsmidler opstillet et madpakkehus i Skolehaven, hvor der desuden er en petanquebane og et skilt, der fortæller om Hjarnøs historie.

Det sidste års tid har en arbejdsgruppe arbejdet på at etablere en naturlegeplads og forskønne haven. Der er blevet tænkt mange tanker om, hvordan vi kunne lave et dejligt samlingssted. Udgangspunktet blev at søge midler hjem til at etablere en naturlegeplads til gavn og glæde for både øboere og turister.

Friluftsrådets Lokaludviklingspulje har støttet en stor balancebane, mens Erhvervsstyrelsens Ø-støtte og det Fælles Landdistriktsråds udviklingspulje i Hedensted Kommune har støttet legepladsen med rutsjebane og gyngestativ med både dækgynger og fugleredegynge. Derudover har NRGi’s værdipulje støttet legepladsen og generel forskønnelse af Skolehaven, hvor der foruden legepladsen er etableret en bålplads, opsat bænke og plantet bærbuske og træer. Der er også

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten: September-nummer: Deadline 15. aug. 2021 December-nummer: Deadline 15. nov. 2021 Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse

Hjarnøs børn nyder mulighederne på den nye plads. Foto: Mathilde Kragh Hare.

etableret en sandkasse og vippedyr i nærheden af madpakkehuset til de mindste børn.

Flittigt brugt Legepladsen er udover den økonomiske støtte blevet til med mange frivillige timer både til at søge midler, grave ud, fylde sand, plante buske og meget mere. Inden åbningen havde vi en hyggelig arbejdsformiddag med godt fremmøde. Det er arbejdsgruppens intention at afholde en årlig arbejdsdag inden turistsæsonen står for døren.

Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Bjarne Rasmussen, Drejø: 23 38 17 04 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Den 1. maj 2021 åbnede vi legepladsen med kagemand og grillpølser.

Det var en hyggelig eftermiddag, hvor mange øboere nød, at det igen var muligt at samles (under alle coronahensyn). Legepladsen har i skrivende stund været åben i to uger og bliver flittigt brugt af de mange børn, der er på Hjarnø i disse år, og – til trods for det våde vejr de sidste par uger – har Skolehaven også været godt besøgt af turister.

Tekst: Mathilde Kragh Hare, Hjarnø

Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Oplag: 3.250 Redaktionen afsluttet 25. maj 2021.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk