Ø-posten nr, 183, marts 2021

Page 1

Sammenslutningen af Danske Småøer Marts 2021|Nr. 183

Femøboere genåbner købmand Minister lydhør overfor ø-landbrug Vandet stiger: Kystsikring på dagsordenen

Fra Berlin til Strynø: Corona gjorde udfaldet


Formandens side

Ny minister, nyt ministerium og nye ø-tiltag Kommentar af Dorthe Winther Vinteren går på hæld, foråret venter forude og med det forhåbentlig også coronaens og isolationens endeligt. Hold da op, hvor vi trænger til at mødes – ikke bare lokalt på vores egne øer, men også i ø-sammenslutnings-regi – både på bestyrelsesniveau og ved diverse møder og netværkskurser. Online-møder er ok, men det kan ikke erstatte de fysiske møder. Det viste vores nytårskur også. Vi fik på fineste vis opsamlet „fremtidens visioner for småøerne“, som nu er sendt som indspark til Europakommissionens fremtidige arbejde, men jeg tror, at alle deltagere savnede mulighederne for at gå i dialog og udfordre og diskutere hinandens synspunkter, sådan som man kan gøre, når man sidder i samme lokale. Men lad os håbe, at det snart bliver muligt, og at vi så husker på, at det bl.a. var det, vi savnede under nedlukningen. Velkommen til ny ø-minister Så fik vi en ny ø-minister. Med regeringsrokaden sidst i januar blev Kaare Dybvad Bek (S) nemlig sat i spidsen for et nyt ministerium under navnet Indenrigs- og Boligministeriet. Dermed bliver sager inden for indenrigs-, plan-, regional- og landdistriktsområdet samt boligområdet samlet i et ministerium. Ifølge regeringen er formålet med etableringen af et nyt Indenrigs- og Boligministerium at styrke grundlaget for et mere sammenhængende Danmark. Vigtige ø-emner i nyt ministerium Med den nye ressortomlægning samles en række for os vigtige indsatser under den nye minister. Vores ø-færger og herunder tilskud til bl.a. gods- og persontakstnedsættelser, planloven, boligområdet med den netop indgåede aftale om almene boliger, de lokale aktionsgrupper, landdistrikts- og ø-puljen og Ø-sammenslutningens egen driftsaftale for nu bare at nævne nogen. Fra Sammenslutningen af Danske Småøers side har vi store forventninger til den nye minister. Vi ved jo, at Kaare Dybvads hjerte banker for at skabe nærhed og balance mellem land og by, og derfor regner vi med, at vi kan forvente positive udspil, der kan styrke småøernes fortsatte udvikling. Vi medvirker i al fald 2

gerne og har derfor allerede spillet ind på forskellige områder til den nye minister, ligesom vi har inviteret ham på ø-besøg, så han ved selvsyn kan se og opleve de glæder og udfordringer, de små øer står over for, og som han som indenrigs- og boligminister kan være med til at løfte. Almene boliger – og hva’ så nu? En af de allerførste ting, vi skal have taget op med Kaare Dybvad, er den lov om almene boliger, som trådte i kraft den 1. januar, og som vi var mange på småøerne, der modtog med stor glæde, for på rigtig mange øer mangler lejeboliger til bl.a. de tilflyttere, der banker på. Men der er en udfordring i, hvorledes den nye lov og bekendtgørelse er strikket sammen. Det viser sig nemlig nu, at baggrunden for at etablere puljen, hvor der ydes tilskud til bygning af almene boliger på øerne, tilsyneladende alene er lavet for, at det skulle blive billigere at bo i almene boliger på småøerne. Det har aldrig været vores udgangspunkt, så hvor det kommer fra vides ikke. Nogle siger, at det stammer fra oplægget i den politiske aftale. Men hvorfor har man ikke spurgt os? Eller læst nogle af de henvendelser, der bl.a. er kommet fra Norddjurs’ borgmester, Jan Pedersen, hvorunder Anholt hører, som påpeger det, vi alle ved, nemlig at det er dyrere at bygge på småøerne, og det ikke kan lade sig gøre indenfor det tilladte maksimumbeløb (det en almen bolig maksimalt må koste at bygge). Der må laves en tilretning… Fra de små øers side har udfordringen været overhovedet at få bygget almene boliger, hvilket indtil nu har været svært, fordi kommunerne ikke umiddelbart kunne hæve maksimumsbeløbet, og det er altså dyrere at bygge på småøerne, bl.a. pga. håndværkernes rejse-/ventetid på færgen. Et tilskud til etablering af almene boliger ville så kunne bøde på de ekstra omkostninger, så det ikke blev en uforholdsmæssig meget dyrere husleje på øerne. Den nuværende lovgivning indeholder en modsætning: Hvis kommunerne hæver maksimumbeløbet, kan boligselskabet ifølge loven ikke også samtidig

opnå tilskuddet på de 404.000 kr. pr. almene bolig. Dermed kan vi på øerne enten få bygget meget dyre almene boliger, som ingen har råd til at bo i, (fordi kommunerne hæver maksimumbeløbet for overhovedet at kunne bygge på en ø, men så ikke får tilskud), eller billige boliger med tilskud, men som boligselskaberne får svært ved at opføre, fordi byggeriet vil overskride maksimumsbeløbet, som ikke må hæves, hvis der er givet tilskud. Derfor må der laves en tilretning af den nye lov. Som vi har skrevet i vores høringssvar, er det nødvendigt med „både-og“ – altså at man til nybyggede almene boliger på småøerne har mulighed for både en forhøjelse af maksimumbeløbet (gerne begrundet i den ekstraomkostning der er ved byggeri på en småø) og et tilskud. Hvem tager skraldet? Som omtalt andet sted i dette nummer af Ø-posten er der kommet en ny affaldsbekendtgørelse, som trådte i kraft pr. 1. januar 2021. Derudover har der været høring på „Handlingsplan for cirkulær økonomi“ – en national plan for forebyggelse og håndtering af affald for 20202032. I indledningen til handlingsplanen skriver miljøminister Lea Wermelin (S): Konkret vil alle få afhentet 10 typer affald tæt ved husstanden. Sorteringen og indsamlingen strømlines, så det bliver ens over hele landet – uanset om du er derhjemme, på arbejde eller på farten. Det nytter at sortere affald, da der kommer nye, gode produkter ud af det. Og til sidst understreger ministeren: Nu står vi alle, virksomheder, borgere, kommuner og stat, over for at skulle indfri målene og gøre visionerne til virkelighed. Med Handlingsplan for cirkulær økonomi har vi lagt skinnerne ud og rejsen er begyndt. Nu er det så bare sådan, at man kan læse, at miljøministerens ’alle’ ikke gælder de små øer, for både affaldsbekendtgørelsen og handlingsplanen indeholder undtagelser for affaldsafhentning. Hvor man i resten af landet indfører en henteordning (ved den enkelte husstand) af de forskellige affaldskategorier, indskrives der for de små øer med færre end 200 beboere en


undtagelsesmulighed for kommunen, så kommunen i stedet kan vælge at etablere en bringeordning (det er ikke defineret, om det er en bringeordning til et sted på øen, eller det er til fastlandet). Vi har i flere høringssvar givet udtryk for, at vi mener, at undtagelsen er både uhensigtsmæssig og urimelig for øerne, deres beboere og de gæster, øerne får. I værste tilfælde efterlades øerne som tilbagestående områder og giver indtryk af, at miljøhensyn ikke har betydning her – stik imod det øerne faktisk står for: Ren natur og lokalsamfund, hvor man kerer sig om miljøet. Miljøministeriet besvarer vores høringssvar med, at der er lavet undersøgelser, som peger på, at små ikke-brofaste øer har lokale fysiske forhold og bådforbindelser til fastlandet, der kan vanskeliggøre etablering af henteordninger ved husholdningerne (læs: Og det bliver dermed uforholdsmæssigt dyrt). Vores modforslag, som vi også har fremført over for bl.a. Folketingets Miljø og Fødevareudvalg, er, at grundreglen må

være, at hvis kommunen ønsker at etablere en anden affaldsordning på øen end i resten af kommunen, så skal kommunen i samarbejde med øboerne søge en dispensation i Miljøministeriet, hvori de redegør for, hvordan man så vil opfylde kravene til sortering mv. Fradrag for logiudgifter for beboere på visse ikke-brofaste øer (Ø-fradrag) Vi har igennem længere tid kæmpet for, at ø-fradraget ikke skal være afhængig af afstand mellem hjem og arbejde, men alene af, om man kan nå den sidste færge hjem, eller om tidevandet er for højt, og vi kan med glæde konstatere, at der er skatteminister Morten Bødskov (S) enig med os. Umiddelbart er der så opstået et andet problem – nemlig kravet om at rejsen skal vare mindst et døgn, for at man kan få fradrag for logiudgifter. Minister Morten Bødskov har svaret, at dette krav kan man ikke ændre på, og at kravet om, at rejsen skal vare et døgn, også gælder for andre end beboere på småøer, der har

langt til arbejde og må anvende en alternativ bolig tæt på arbejdspladsen. Det gælder fx personer, der bor i Jylland og arbejder på Sjælland, og også i tilfælde, hvor aftenarbejde gør det nødvendigt for disse personer at overnatte tæt på arbejdsstedet og så rejse hjem næste morgen. Vi har overfor ministeren gjort opmærksom på, at hvis man bor i Jylland og arbejder på Sjælland, har man muligheden for at tage hjem og sove, selvom rejsen er lang, det er sent mv. Øboerne har ikke muligheden for at tage hjem og er derfor tvunget til at overnatte, hvis færgen ikke sejler (eller det er højvande). Der er en afgørende forskel, og efter vores opfattelse er det netop derfor, ø-fradraget er lavet. Den kamp fortsætter, og vi hører gerne fra øboere, der er løbet ind i den problematik. DW

Indkaldelse til Ø-sammenslutningens Generalforsamling 2021 Sammenslutningen af Danske Småøer afholder generalforsamling på Fur. Repræsentanter fra de 27 småøer indbydes til at deltage i dagene 11.-12.-13. juni 2021. Selve generalforsamlingen foregår lørdag den 12. juni, og her er alle øboere velkomne. Værtsøen kan dog maksimalt sørge for indkvartering af to repræsentanter fra hver ø (invitationer til ø-repræsentanterne sendes ud i løbet af april). Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 28. maj 2021. Dagsorden ifl. vedtægterne for Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Fur lørdag d. 12. juni 2021 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Beretning fra sekretariatet 4. Godkendelse af regnskab 5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen. 6. Indkomne forslag 7. Valg af næstformand. Ove Axelsen modtager genvalg. 8. Rokering af bestyrelsesposter: Fur og Egholm træder ud af bestyrelsen. Barsø og Lyø træder ind i bestyrelsen. 9. Valg af revisor 10. Eventuelt. Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen. Der tilkommer hver medlems-ø én stemme. I år er der parallelt med generalforsamlingen Ø-træf for Børnefamilier – se mere andetsteds i Ø-posten.

3


Ny fødevareminister: Jeg vil være lydhør Landbruget på de små øer har stor betydning for beskæftigelse, turisme og natur, men ø-landmændene står overfor en række udfordringer. Ø-posten har spurgt den nytiltrådte fødevareminister, hvad han vil gøre for småøernes landbrug. Hvordan ser du fremtiden for landbruget på de danske småøer? – Det skal være muligt at drive landbrug på de små øer, og jeg er med på, at mange oplever det som udfordrende, men jeg ser en tendens i tiden til, at flere godt kan se charmen i at blive boende eller flytte til øerne og have landbrug i en eller anden størrelsesorden. Jeg tænker også, at det fokus, der er hos mange danskere, i forhold til at gå efter kvalitetsprodukter og varer, der har en lokal historie, skaber et potentiale for at drive dels konventionelt landbrug, og måske også i større omfang stille om til noget mere nichebetonet, som kan række ud til det mere kræsne publikum. Hvad vil du gøre for at understøtte denne udvikling? – Jeg vil være lydhør overfor, hvordan vi sikrer de bedst mulige betingelser, og jeg har med interesse læst den henvendelse, jeg har fået fra Sammenslutningen af Danske Småøer. Nu er jeg helt ny som minister, og jeg vil gerne have lejlighed til at sætte mig mere ind, hvad det er for nogle behov, der er, og så vil jeg gerne stille mig til rådighed som budbringer i forhold til at bringe konkrete forslag ind til bordet, når regeringen fastlægger sin politik. Snart skal vi i gang med landbrugsforhandlinger, og der giver det også mening at tage stilling, hvad vi kan gøre på det her felt. Jeg vil også gerne komme på besøg på og høre nogle af landmændenes konkrete problemstillinger og forslag. Det har for nyligt været foreslået at mindske beløbet, der kan anvendes til ø-støtte til landbrug på de danske småøer. Hvordan vil du sikre, at det rent økonomisk kan hænge sammen for landmændene på småøerne, der jo har væsentlige meromkostninger på grund af de naturlige begrænsninger, der er ved at drive landbrug på en mindre ø? – Lige præcis den ekstra støtte til hektar, som der er til småøerne, er et af de punkter, jeg har på lystavlen nu. Jeg har hørt kritikken, og jeg kan godt forstå, at der må være ekstra omkostninger, når man er på en ø, og det vil jeg se på, hvordan vi bedst tilgodeser. Kan du forestille dig, at folketinget igen vil indføre i landbrugsloven, at det ikke bliver en mulighed for udenøs landmænd at opkøbe jord på øerne? Altså indfører et afstandskrav for køb af jord? – Jeg kan være bange for, at vi risikerer at mindske værdien af de her jorder, hvis vi begrænser køb og salg af landbrugsjord på de små øer, og jeg er ikke sikker på, at det er hensigtsmæssigt. Hvis vi vil have noget udvikling, så er det en af de muligheder, der findes. Det skal stadig være muligt at drive små enheder, men at fjerne muligheden for at opkøbe jorde kan blive lige lovligt firkantet og stoppe udviklingen og mindske værdien af folks jord. I forbindelse med den nye mulighed for at omlægge kulstofrig lavbundsjord med landbrugsdrift for at reducere landbrugets CO2-udledning har de danske småøer udfordringer med at leve op til kravene. Bl.a. om, at der skal være tale om et område på 15 hektar sammenhængende områder. Hvad vil du 4

Rasmus Prehn (S) blev fødevareminister i december 2020. Foto: Steen Brogaard.

gøre for at sikre, at også landbrug på småøerne kan komme i betragtning? – Som jeg forstår det, så har man på baggrund af henvendelser fra Sammenslutningen af Danske Småøer sænket mindstekravet fra 15 til 10 hektar i de seneste lavbundsordninger, og hvis det ikke er nok, må vi se på, hvad der skal til. Ser du nogle muligheder for, at der lovgivningsmæssigt kan skabes synergi mellem både fortsat landbrugsdrift og sikring af grundvandet på småøerne – fx gennem tvungen omlægning til pesticid- og nitratfri dyrkning af landbrugsjorden på indvindingsarealerne? – Der er allerede en række muligheder for at imødekomme ønsker om mere miljøvenlig drift og samtidig opretholde en produktion uden at indføre ny, restriktiv lovgivning. Hvis der er øer, som har konkrete udfordringer i forhold til drikkevandet, kan vi lave aftaler med kommunen om at undlade brug af pesticider med medfølgende kompensation for tabet i produktionen. Er der problemer, vil jeg meget gerne have, at repræsentanter fra øerne henvender sig til mig, og så vil ministeriet være behjælpelige i forhold til at tale med kommuner. Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✴

Småøerne og landbruget Sammenslutningen af Danske Småøer har iværksat flere politiske indsatser, der skal fremme vilkårene for landbrug på de små øer. I sidste nummer portrætterede Ø-posten et landbrug på Lyø og beskrev en række af tiltagene. Læs det på www.danske-smaaoer.dk/oe-posten/


Femøboerne genåbner Havnehøkeren En ø skal have en butik, og derfor har beboerne på Femø stiftet andelsforeningen Femø Havnehøker. Femø Beboerforening (FBF) har siden 1. september 2019 arbejdet på at få forpagtet Havnehøkeren ud til en ny købmand. Efter at have været i kontakt med 10 forskellige ansøgere, som alle endte med at sige nej tak, måtte FBF erkende, at det måtte gribes anderledes an, og pasningen af butikken baseres på delvis frivillig arbejdskraft. To fastboende på øen har tilbudt at blive driftsansvarlige. I december 2020 blev der lavet en uforpligtende undersøgelse for at få indtryk af, om der ville være opbakning til en model med andelstilskud og frivillig arbejdskraft. Der kom så mange positive tilbagemeldinger, at beslutningen om at arbejde videre på at få genåbnet Havnehøkeren ud fra omtalte model var ganske let. Klar til påske En pensioneret advokat med fritidshus på øen tilbød juridisk assistance, og det blev hurtigt afklaret, at en andelsforening vil passe bedst til den valgte driftsform. Medlemmerne får mulighed for direkte indflydelse, og der bliver en tydelig opdeling mellem andelsforeningen, som skal

Renoveringen af Det Gule Magasin er i fuld gang. Foto: Inge-Lise Bisted.

stå for driften af Havnehøkeren, og FBF, som ejer bygningen Det Gule Magasin med inventar. FBF har i støtte fra Erhvervsstyrelsen/ ø-støtte og fra LAG Småøerne fået 230.000 kroner i tilskud til at skabe „Grøn butik i Det Gule Magasin“, og pengene skal bruges snarest. Næste skridt var at få dannet selve andelsforeningen, og det blev – på grund af corona – en usædvanlig stiftende generalforsamling med fem deltagere til stede i præstegården og 35 husstande på Femø og rundt omkring i landet med via hver deres skærm. På generalforsamlingen

blev det oplyst, at der var givet tilsagn om 170.000 kroner i andelstilskud, og at der til dato var indbetalt 109.000 kroner af 116 medlemmer. Hvis alt går vel, åbner butikken til påske. Tekst: Inge-Lise Bisted, Femø Vil du vide mere? Følg med i hvordan arbejdet skrider frem på https://femo.dk/havnehoekeretablering/

Forslag skal sikre bedre bredbånd God og stabil mobil– og bredbåndsdækning er afgørende for fortsat udvikling på småøerne. Med bredbåndspuljen er der hjælp til de områder i landet, der ikke har bredbåndshastigheder på mindst 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er udsigt til, at markedet vil levere bedre dækning inden for tre år. I 2020 var puljen på 100 millioner. Tre småøer ansøgte sidste år puljen, men kun én, nemlig Hjarnø, modtog tilskud. På Hjarnø får man godt 1,8 millioner kroner til 37 husstande på øen. I Sammenslutningen af Danske Småøer oplever man, at det er vanskeligt for småøerne at søge puljen, og Ø-sammenslutningens formand, Dorthe Winther, har derfor sendt et brev til medlemmerne af Udvalget for Landdistrikter og Øer med en række anbefalinger til, hvordan man kan udforme kriterierne for bredbåndspuljen mere hensigtsmæssigt for også at sikre højhastighedsforbin-

På Omø har TDC opsat denne mast, der er taget i brug i slutningen af januar 2021. Selskabet „3“ er også på masten. Foto: Dorthe Winther.

delser til de små øer. Et af forslagene er bl.a. at etablere en særlig pulje til øer, da udrulning af højhastighedsforbindelser på småøerne ofte kræver et søkabel, hvil-

ket er en betragtelig meromkostning. Læs mere om bredbåndspuljen på www.ens.dk 5


Det minder om New York Han er fra Californien. Hun er fra Randers. De har rejst, boet og spillet i storbyer overalt, men da corona lukkede verden ned, føltes lejligheden i Berlin som en fængselscelle, og længslen efter naturen førte dem til Strynø. Nogle gange bliver livsvalg gjort lidt lettere. Sådan var det for Cecilie Beck Kronborg og Gabriel Gordon en aprilaften i 2020. Sammen stod de i køkkenet i lejligheden i Berlin. En by, der med sine fire millioner indbyggere er i konstant aktivitet, men siden corona ramte den tyske hovedstad, var den, ligesom alle storbyer, nærmest død. Parret kunne ikke spille deres musik på byens scener, og udsigten fra øvelokalet var mennesketom og grå. Den aften skrev Cecilie med sin fætter, og da billederne fra hans liv på Strynø begyndte at lyse op på skærmen, genoplivede parret en drøm om ø-liv og om at bo tættere på naturen, som de havde haft,

Jeg siger næsten hver dag til Cecilie, at jeg aldrig vil flytte igen. Jeg vil rejse. Helt sikkert. Jeg savner koncerterne, museerne og restauranterne, men det er her, vores datter skal vokse op.“ Gabriel Gordon

siden de mødte hinanden et år tidligere. – Berlin er en skøn by, men når du ikke kan bruge den, bliver den en begrænsning. Hvis ikke det havde været for corona, er det ikke sikkert, vi havde været her nu, men pludselig gav det ingen mening at blive i en lille lejlighed, fortæller Gabriel fra sofaen i parrets nye hjem på Strynø. Ved siden af ham sidder Cecilie med den højgravide mave. – Det blev en meget intuitiv proces at flytte til Strynø. Lige fra vi besøgte stedet første gang, har vi følt, at vi passede ind. Vi har begge rejst og boet i forskellige byer, og mange af de andre her på øen har samme historie, siger Cecilie og fremhæver, at der blandt Strynøs godt 200

6

Det var ikke svært at træffe beslutningen om at flytte fra Berlin til Strynø for musikerparret Cecilie Beck Kronborg og Gabriel Gordon i coronaåret 2020, og efter de er landet på øen, er de blevet endnu mere sikre på, at de traf det rigtige valg. – Vi er meget overvældede over, hvordan der er blevet taget imod os. Folk har ringet og skrevet for at spørge, om vi mangler noget, eller de kan hjælpe. Det har været rørende, siger de. Foto: Paul Clay.

Om Cecilie og Gabriel: • Cecilie Beck Kronborg: 36 år. Billedkunstner og musiker. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. • Gabriel Gordon: 49 år. Guitarist, sanger og sangskriver. Har indspillet og tur- neret de sidste 30 år med bands i hele verden. • Sammen udgør de bandet „Gate to Venus“, der har udgivet 2 albums og 3 EP’er. • Lige nu er de i gang med at indspille deres tredje album: „Time Is A Melody“. • Parret venter deres først barn, en datter, til marts. • Læs mere på: www.gate2venus.com/@gate2venus

Flere flytter til Strynø fik hele 37 nye beboere i løbet af 2020, heriblandt flere børnefamilier. Øens bosætningsgruppe har gennem mange år arbejdet målrettet på at tiltrække nye beboere, og en af metoderne er bl.a. at matche potentielle tilflyttere med ø-familier, så interesserede kan få svar på netop de spørgsmål, de finder relevante. Se mere på www.strynoe.dk/at-bo-paa-strynoe


beboere er intet mindre end 18 forskellige nationaliteter repræsenteret. – Selvom vi har vores eget lille samfund her, føler jeg, at vi er meget nært forbundet med resten af verden, og stemningen er meget „open minded“. Når jeg går ned ad vejen, minder det mig om New York, forklarer Cecilie, der sammenligner øen med hendes gamle bopæl i bydelen East Village. – Ingen passerer hinanden uden at stoppe op eller hilse. Man spørger ind, og her er en venlighed og hjælpsomhed, som har overrasket os helt enormt. Et trygt sted at være Alting er gået stærkt. I juni besøgte de Strynø. I september fragtede en lastbil deres ting fra Berlin til det nye hjem. Alle havde fortalt dem, at det ville være umuligt at finde en lejebolig på øen, men heldet var med dem. Nu håber de at kunne købe huset, for fremtiden ligger på Strynø, er de enige om. Herfra kan de undervise online, hvilket er den primære indkomstkilde pt. Senere kan de rejse ud og optræde, og hvem ved, om de måske en dag åbner en café eller musikskole? – Vi føler, at vi er tæt på alting her. På 2,5 time er vi i lufthavnen i København, og vi behøver ikke engang en bil, fordi vi kan gå til købmanden eller tage toget fra Svendborg, siger Gabriel, der oplever, at Strynø er „the safest place to be“ – også i coronatider.

– Byer er dejlige, og det er skønt at besøge dem – men også at forlade dem igen, fastslår han. – Det giver mening at have en base her i naturen og så rejse ud for at optræde, supplerer Cecilie, mens Gabriel peger mod vinduet, hvor januarsolen sender et par hvide stråler ind. – Og hvis det her er vinteren i Danmark, så er det „not so bad“, som han siger med et stort smil.

– Jeg siger næsten hver dag til Cecilie, at jeg aldrig vil flytte igen. Jeg vil rejse. Helt sikkert. Jeg savner koncerterne, museerne og restauranterne, men det er her, vores datter skal vokse op. Tekst: Lene Halmø Terkelsen ✴

Galleri/værksted udlejes på Aarø Nyindrettet galleri eller ler-/glasværksted midt i den gamle bydel på Aarø. Ca. 25 m2. Kundegrundlag: Sidste år kom ca. 80.000 turister forbi. Kan evt. lejes sammen med lille bolig. Kontakt: Olaf Søgaard (indehaver af „Aarøs Perle“): olafsogaard@mail.dk/tlf. 51 29 30 20 for pris og flere fotos.

Seminar for dagligvarebutikker – ny dato! Vær med til seminar for ø-købmænd, uddelere, forpagtere og bestyrelsesmedlemmer i købmandsforeninger på de små øer. Få ny inspiration og del gode ideer og erfaringer med de andre ø-butikker og købmandsforeninger.  Der er oplæg ved bl.a. De Samvirkende købmand, Dagrofa og LAG Småøerne. Hvornår: 14.-15. november 2021 fra kl. 11.00 søndag til kl. 13.00 lørdag   Hvor: Dalum Landbrugsskole i Odense   Pris: Der er en deltagerbetaling på 150 kroner, som dækker forplejning, overnatning og selve seminaret    Tilmelding til: Sekretariatet@danskesmaaoer.dk eller tlf. 62 51 39 93. Samtidig indbetales deltagergebyret til Fynske Bank, kontonummer: 0860 3531040057  Skriv navn og ordet „købmand“ ved indbetalingen.

7


Skal I have almene boliger på jeres ø? Lige nu er der mulighed for at søge tilskud til opførelse af almene boliger på øerne.

Det tilstræbes dog at holde omkostninger så lave som muligt, for tilsvarende at holde huslejen så lav som muligt.

Regeringen har i sin grønne boligaftale fra sidste år afsat penge til etablering af almene boliger på småøerne. Der er i alt sat 30,3 mio. kr. af til at fremme etableringen af almene boliger på småøerne og i ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø over en 6-årig periode fra 2021-2026. Puljen kan søges løbende, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen behandler ansøgninger ved udgangen af hvert kvartal. Vi anbefaler, at I på småøerne kontakter den lokale boligforening og går i dialog med dem og jeres kommune, hvis I har ønsker om almene boliger på jeres ø.

Huslejenedsættelser til almene boliger på småøerne En anden pulje i boligaftalen på 6,1 mio. kr. er afsat til tilskud til at nedsættelse huslejen for allerede eksisterende, udlejede, almene boliger i perioden 20212026. Tilskuddet udgør årligt 20.020 kr.

Maksimumsbeløb hæves Kommunerne får med boligaftalen også mulighed for at godkende, at det, der kaldes maksimumsbeløbet (et loft for, hvad almene boliger må koste at opføre) kan overskrides ved byggeri på småøerne i den 6-årige periode. Muligheden indføres, fordi det ofte er umuligt at holde omkostningerne under maksimumsbeløbet ved byggeri på ikkebrofaste øer pga. de øgede omkostninger, der er til transport, ventetid etc.

pr. bolig. Denne pulje gælder kun de 27 småøer. Der var frist for ansøgning den 31. januar 2021. Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer ✷

Fakta om puljen til etablering af almene boliger: • Der kan gives tilskud på 404.000 kr. pr. bolig. • Det er kommunalbestyrelsen, der skal indsende ansøgningen. Tilskuddet udbetales til bygherren. • Tilskuddet tildeles efter følgende prioriterede rækkefølge: 1) Ansøgninger om etablering af almene familieboliger. 2) Ansøgninger fra øer med det laveste antal almene boliger i forhold til det samlede antal husstande. 3) Ansøgninger om etablering af almene boliger på øer, hvor der er venteliste til ledige boliger, eller hvor der på anden måde kan dokumenteres efterspørgsel efter boliger. Læs mere her: https://tbst.dk/da/Bolig/Lister/Puljer/Puljer/2020/12/Engangstilskudtil-etablering-af-almene-boliger-paa-mindre-oer#baggrund-og-lovgrundlag Søger I puljen på jeres ø, hører vi meget gerne fra jer hos Sammenslutningen af Danske Småøer. Skriv til: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Vaccination mod COVID-19 på småøerne I Sammenslutningen af Danske Småøer modtog vi en opfordring til at arbejde for, at regionerne prioriterede, at 65+ samt særligt sårbare grupper af øboere bliver vaccineret på øerne i stedet for at skulle „rejse“ til et vaccinationssted på fastlandet. Da ø-repræsentanterne blev spurgt, tegnede der sig med en enkelt undtagelse et entydigt billede fra alle øer: Ja tak, vi ønsker vaccination af de nævnte grupper af øboere på øen. Begrundelsen for at iværksætte vaccination på en ikke brofast ø er de særlige udfordringer ift. vaccination, der gør sig gældende: • En vaccination på fastlandet vil ofte kræve mellem 4 og 8 timers transport og ventetid – selv på nærøerne. • Der er øget smitterisiko for de ældre

8

og sårbare øboere, der ellers har levet isoleret på øerne. Først ved rejse med færgerne, senere med offentlig transport/flextrafik og derefter flere timers ventetid, som skal foregå på gaden/ havnen indtil færgen sejler retur til øen. Der vil være en del ældre og sårbare på øerne, som vil fravælge vaccinen pga. smitterisikoen ved at tage til fastlandet. Ligesom der vil være sengeliggende eller stærkt plejekrævende øboere for hvem det ikke er muligt at foretage denne rejse. Andelen af ældre på de danske småøer er høj. Derfor giver det god samfunds økonomisk mening at tage til øerne for at vaccinere.

Region Midtjylland har vaccineret de ældre og særligt sårbare øboere på Anholt, Endelave og Tunø. Men ellers har tilbagemeldingerne fra regionerne været af svingende karakter – fra man begynder at få vacciner, der er egnede til transport til småøerne og vaccinering på små vaccinationssteder, vil man kontakte småøerne (Region Syddanmark) til et politikersvar, der først var positivt, men senere blev korrigeret af regionens kommunikationsfolk (Region Sjælland). Henset med de øvrige problemer der har været med vacciner, må man nok konstatere, at vaccination på småøerne ikke ligger lige for i denne omgang. Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer


Færgenavigatørerne i praktik Den nye uddannelse til færgenavigtør på Marstal Navigationsskole er kommet godt fra land. Første hold er i praktik, næste holdstart er 1. november. På ti af landets ø-færger sejler for tiden en praktikant fra uddannelsen som færgenavigatør. Praktikanterne er „overtallige“, altså ud over den faste besætning, og de er i gang med et halvt års forløb, hvor de følger arbejdet ombord – løser opgaver i uddannelsesbogen fra Marstal Navigationsskole og lærer så meget som muligt. De i alt ti studerende har været igennem fem ugers grundlæggende kursusforløb i Marstal, og midt i januar startede de deres halve års praktikforløb. – Det er første hold på den helt nye uddannelse, i første omgang er det en forsøgsordning begrænset til to hold, fortæller Helle Bak Poulsen, rektor på Marstal Navigationsskole. Sejler i nærområdet Uddannelsen er målrettet folk, som gerne vil til søs, og som samtidig ønsker at blive i nærområdet og sejle på den lokale øfærge. Det kan også være øboer, eller folk, der drømmer om at flytte til en ø og få arbejde på færgen. Eller folk, der er kommet lidt op i årene og vil have et karriereskifte. Pensum ligger meget tæt på en kystskipperuddannelse og er målrettet arbejdet på en færge. Praktikpladser – Nåleøjet har været praktikpladserne. Helle Bak Poulsen er pt. sammen med Færgesekretariatet i gang med forhandlinger om en eventuel justering af rammerne for praktikken for at skabe praktikmulighed på lidt større færger end dem, de nuværende regler sætter rammen for. Håbet er, at det kan falde på plads, inden næste forsøgshold starter. – Vi har sat startdatoen på næste hold på færgenavigatøruddannelsen til 1. november, så der er god tid. Adgangsbilletten til uddannelsen er en praktikkontrakt med et færgerederi, og jeg forventer, at det bliver lidt nemmere at få en praktikplads denne gang, lyder det fra Helle Bak Poulsen. Tekst: Lise Mortensen, Færgesekretariatet

De ti studerende på holdet af færgenavigatører er en sammensat flok. Den yngste er midt i tyverne, og den ældste er 56 år. Erhvervsmæssigt har de baggrund som blandt andet buschauffør, pilot, vvs’er, steward, taxa-ejer, offshore og langturschauffør. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Fra Nordsøen til Sydfyn – Jeg sad en dag på Strynøfærgen og læste i Færgesekretariatets blad, hvor der stod lidt om uddannelsen til færgenavigatør. Jeg har arbejdet som tekniker på platforme i Nordsøen i 33 år og syntes, det kunne være rart at være lidt mere hjemme. Så det lød interessant, siger Søren Ramshøj Christensen, der er uddannet smed, og de seneste otte år har boet på Strynø. Han er startet i praktik på Højestene, der betjener Skarø og Drejø, men han skal også sejle på de to andre svendborgskibe, Hjortøboen og Sundfærgen Helge.

Søren Ramshøj Christensen. Foto: Henning Mortensen.

Fra luft til vand – Jeg har fløjet, siden jeg var 20. Gik på pilotskole og var færdig som 22-årig. Startede med at flyve små-fly. Jeg var et års tid på Maldiverne på sø-fly og kom derefter i Mærsk, Sterling, Norwegian – senere var jeg kontraktansat i hele verden. Sådan lyder pixiudgaven af piloten Mads Jensens karriere … Indtil den standsede brat den 15. marts sidste år, da coroMads Jensen. Foto: nakrisen satte en effektiv stopper for flytrafikken. Det førte til, at Mads Jensen besluttede sig for et karriere- Lise Mortensen. skifte, og han blev interesseret i uddannelsen til færgenavigatør. Det var lidt op ad bakke at finde en praktikplads, men det lykkedes til sidst, endda i lokalområdet. Efter det, som Mads Jensen kalder et udmærket skoleforløb på Marstal Navigationsskole, landede han den 18. januar i Havnsø i praktik på den lille Nekseløfærge. – Det er super. Den sejler ikke så meget her om vinteren, men det er fint, for jeg arbejder med opgaver i uddannelsesbogen fra dag til dag – under ledelse af praktikvejlederen og de andre ombord. Jeg har blandt andet rettet alle færgens søkort. 9


Ø-passet er ikke længere gratis Den vejledende pris på det lille rødbedefarvede pas bliver fremover 45 kroner. Overskuddet skal gå til forhandlere på og omkring de inkluderede øer. Mange danskere har for første gang brugt et Ø-pas til at finde inspiration til ferie i det danske ørige. Ifølge Landdistrikternes Fællesråds salgstal er der i 2020 sendt mere end dobbelt så mange Ø-pas rundt i det danske land som forrige år. Det er efterhånden blevet allemandseje at besidde ikke ét, men hele to rødbedefarvede pas. Alligevel ændrer Partnerskabet bag Dansk Ø-turisme taktik, fortæller sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd, Grethe Saabye: – Vi er stolte over, at vi i fællesskab med 39 danske øer står bag det populære Ø-pas, der har inspireret tusindvis af danskere til at holde ferie på de danske øer. Men vi har desværre måttet sande, at omkostningerne ved salg af passene fra sekretariatet til privatpersoner er for høje, og derfor har vi arbejdet på at finde en løsning, der kommer ø-gæster, øer og forhandlere til gode. Det mener vi i al beskedenhed at have fundet nu, fortæller hun. Flere forhandlere Ændringerne dækker over en øget indsats for at skaffe flere forhandlere landet over, der med prisændringen står til at få en fortjeneste på salget og håndteringen af Ø-passet. Prisen på Ø-pas stiger også på hjemmesiden www.oepas.dk, hvor overskuddet skal gå til udvikling og markedsføring.

10

Foto: PR.

– Ø-passet handler om at kommunikere ud, at Danmark er et ø-paradis. Med en ø-ferie kan man få et eventyr med ro på, og når vi med ændringerne får skabt incitament for forhandlere på og omkring øerne til at tage ejerskab til Ø-passet, giver det også rigtig god mening, at pas-

sets popularitet gavner øerne og ikke går til håndterings– og forsendelsesomkostninger, fortæller Grethe Saabye. Tekst: Cecilie Davidsen Høj, Landdistrikternes Fællesråd på vegne af Partnerskab for Dansk Ø-turisme

Det betyder ændringerne: Alle Ø-pas sælges via forhandlere med en stykpris på 45 kroner inkl. moms og ligeledes for 45 kroner inkl. moms på www.oepas.dk plus forsendelsesomkostninger. Som forhandler køber man sig ind på en hel kasse ad gangen og modtager plakater og en lille udstillingskassette til at vise passene frem i. Man kommer desuden til at fremgå som forhandler på www.oepas.dk • Prisen for en kasse med 240 dansksprogede Ø-pas er 2.479,20 kroner ekskl. moms. • Prisen for en kasse med 144 tysk-/engelsksprogede Ø-pas er 1.487,50 kroner ekskl. moms. • Overskuddet ved salg af en kasse med 240 Ø-pas er derfor godt 6.160,80 kroner ekskl. moms. For at blive forhandler kan man sende en mail til oepas@landdistrikterne.dk

Seminar for ø-vandværker – ny dato!

Få ø-fradrag for udgifter til logi på fastlandet

Sammenslutningen af Danske Småøer har fastsat en ny dato for netværksseminar for bestyrelsesmedlemmer i vandværker på de små øer. Boligejere med private boringer og øvrige interesserede på de små øer er også velkomne. Målet er at gøre deltagerne klogere på vandværkets drift, grundvandsbeskyttelse og bestyrelsens ansvar.    Hvor: Seminaret afholdes på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C    Hvornår: 12. april 2021   Tilmelding: til sekretariatet på  sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993     Pris: 150 kroner pr. person    Tilmeldingsfrist den 12. marts 2021.

Vidste du, at borgere med bopæl på ikke-brofaste øer og med fast arbejdssted på fastlandet, som (fx pga. sejlplanen) ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl på øen, kan få fradrag? Ordningen kaldes „Ø-fradrag“, og det er ikke, som ved rejsefradrag, en betingelse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Men derudover er betingelserne de samme som for rejsefradrag for udgifter til logi.  Læs mere om „Fradrag for logiudgifter for beboere på visse ikke-brofaste øer“ på SKAT’s hjemmeside, og kontakt gerne sekretariatet, hvis du oplever problemer med ordningen.


Ny affaldsbekendtgørelse – hvad betyder den for småøerne? Sammenslutningen af Danske Småøer har fulgt processen med den nye affaldsbekendtgørelse, som er trådt i kraft den 1.1. 2021. Overordnet set betyder de nye affaldsregler, at alle kommuner med virkning fra 1.7. 2021 skal afhente affaldet ved borgernes husstande, sorteret i de samme 10 affaldskategorier. Der er tale om: • Madaffald • Papir • Pap • Glas • Metal • Plast • Mad- og drikke kartoner • Farligt affald • Tekstil • Restaffald. Undtagelse for afhentning på de helt små øer I den nye affaldsbekendtgørelse har man indskrevet en undtagelse for ikke-brofaste øer med færre end 200 beboere. Her er kommunen ikke forpligtet til at afhente de nævnte affaldskategorier ved husstanden. Madaffald kan her sorteres som restaffald. De øvrige kategorier skal øboerne selv aflevere i sorteret form. Det er fortsat uklart, om der etableres sorteringssystemer på øerne, eller om øboerne selv skal fragte deres affald til fastlandet og sortere det på en genbrugsstation her. Det første er en ærgerlig forskelsbehandling, som måske er nødvendig på nogle øer, hvor en sorteringsbil ikke kan køre på de små veje eller lign. Det sidste er en helt urimelig forskelsbehandling af øboerne, og Sammenslutningen af Danske Småøer frygter, at det vil efterlade øerne som til-

bagestående områder ift. hele tanken om cirkulær økonomi og genanvendelse. Vi har derfor opponeret imod undtagelsen, som vi mener lægger en urimelig byrde på den enkelte øbo. Haveaffald mm. Ud over de 10 nævnte kategorier så skal alle kommuner i landet etablere en indsamlingsordning (ikke henteordning) for bl.a. haveaffald, PVC og affald af imprægneret træ fra husholdninger. Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at det er afgørende, at disse kategorier kan afleveres på øerne og ikke i en bringeordning til fastlandet. Dette skal gælde alle Sammenslutningens 27 ikkebrofaste øer, uanset indbyggertal. Vi har samtidig opfordret til, at man etablerer en ordning til genanvendelse af haveaffaldet på øerne, eksempelvis ved flisning eller kompostering på en grenplads, så haveaffaldet ikke skal transporteres med færgen til fastlandet. Endelig mener vi, at det skal være muligt at indsamle/aflevere storskrald på øerne – og ikke kun i en bringeordning

til fastlandet, som det er tilfældet for flere øer i dag. Sammenslutningens høringssvar har desværre ikke ført til ændringer i bekendtgørelsen, som nu er trådt i kraft. Vi vil derfor fortsat arbejde politisk for at mindske den forskelsbehandling, øerne oplever på affaldsområdet, ligesom vi opfordrer øerne til at tage fat i deres kommuner for at drøfte den fremtidige affaldshåndtering for den enkelte ø. Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af danske Småøer ✴

Vidste du, at ... efter 1. januar i år er det forbudt at afbrænde haveaffald? Til Sankt Hans kan kommunen dog give dispensation for afbrænding af haveaffald. Man må gerne lave et lille bål af rent træ (ikke affald).

Piktogrammer fra Miljø– og Fødevarestyrelsen, som bliver sat på beholderne til de 10 affaldskategorier.

Kom til ø-træf for børnefamilier Sæt kryds i kalenderen den 11.-13. juni 2021, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde på Fur. Målet er at bringe ø-familier sammen, så de kan dele ideer og erfaringer. Ø-træffet afholdes i samme weekend som Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling   Læs mere på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“.

11


Livet på øerne anno 2040Hvad vil digitaliseringen og klimaændringerne betyde for de små øer, og hvordan ser sundheds- og uddannelsessituationen ud om 20 år? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret, da Sammenslutningen af Danske Småøer inviterede til nytårskur for at finde frem til, hvad man – både i EU og herhjemme – skal arbejde for i fremtiden. Forestil dig din ø i 2040. Hvordan forventer du, at der vil se ud til den tid? Og hvad håber du på, at der vil være sket? Det var kort sagt den øvelse, som deltagerne ved årets nytårskur, der var arrangeret af Sammenslutningen af Danske Småøer, blev sat på en aften i januar. Fremtidens visioner for småøerne skulle formuleres for bl.a. at give et indspark til Europa-Kommissionen i deres fremtidige arbejde. Var der optimisme? I den grad. Bekymring? Ja, også det, for deltagerne var jo realister og vant til at skulle kæmpe for deres sag, men aftenen bød på mange lyse tanker og indfald. – Når vi kommer til 2040, så har vi nogle enormt energivenlige færger, som nærmest er et eventyr i sig selv, når man går ombord på dem, lød det fra en deltager, mens en anden forudså, at forureningen i byerne ville få flere til at få øje på øerne som det rene, tillokkende alternativ. Basale vilkår skal sikres Nytårskuren bød også på enkelte udfald. Helt bogstaveligt. – Nettet er ikke så godt her, sagde en deltager, hvis forbindelse forsvandt. Netop betydningen af stabilt internet, gode færgeforbindelser og andre grundlæggende rammevilkår var deltagerne enige om, er vejen til at skabe øer, der

22 deltagere fra 12 forskellige øer diskuterede den ønskede fremtid for småøerne ved årets nytårskur, der – som alt andet i denne tid – foregik online.

kan tiltrække både tilflyttere, sommerhusejere og turister, som på hver deres måde kan bidrage til ø-livet i fremtiden. Men hvis visionerne skal lykkes, starter det med øboerne selv, var der bred enighed om, og formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, takkede da også for indsatsen. – Øboernes eget engagement og vil-

lighed til at arbejde for fællesskabet og prøve nye veje er markant, fastslog hun. Workshoppens resultater vil blive sendt til Europa-Kommissionen, som lige nu opfordrer borgere i landdistrikter (og på øer) til at tænke over, hvilke ønsker de har for deres område. Det er Sammenslutningen af Danske Småøers måde at bidrage til EuropaKommissionens Langsigtede Vision for landdistrikter – og blive hørt. Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Hvad betyder småøerne for dig? Deltagerne satte bl.a. ord på det helt særlige ved småøerne.

Tro på fremtiden Det fremhævede deltagerne som nogle af fremtidens muligheder for øerne: • Digitalisering, fx ift. erhverv, skole og sundhed • Udflytning fra byerne, øget bosætning • Ændring i arbejdsliv, så flere arbejder mindre/på langdistancen • Grøn omstilling • Bevarelse af ren natur Vejen til at nå målene: • Lokalt engagement og selvbestemmelse • Basal infrastruktur: Gode færgeforbindelser og højhastighedsinternet • Rimelige rammevilkår, så øboer har samme rettigheder, for fx plejeydelser, som folk på fastlandet, og ift. mulighed for at bygge boliger, etablere erhverv etc. • Godt samarbejde med kommunen • Tilskudsordninger, fx til erhverv og boliger • Afbureaukratisering • Synlighed – både i forhold til politikere på alle niveauer og den generelle befolkning • Sund balance mellem naturbeskyttelse og udvikling, så man fortsat værner om roen, freden og naturen, der er øernes største aktiv – nu og i fremtiden.

12


Øernes grønne omstilling

I hele EU – som i resten af verdenen – spiller den grønne omstilling en stor rolle. Derfor har EU selvfølgelig også afsat en pulje penge til at hjælpe de områder, der står længst tilbage, med på vognen i denne proces. Det er en pulje med det tilforladelige navn ’Fonden for Retfærdig Omstilling’. Hovedparten af midlerne er tiltænkt hjælp til områder med kulindustri, eller for Danmarks vedkommende region Nordjylland, hvor cementproducenten Aalborg Portland ligger. Men der er også muligheder for øer:

EU-rådet har i forbindelse med tilrettelæggelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling nemlig vedtaget, at hvert medlemsland særligt skal se på øers vilkår og tage øernes specifikke udfordringer i betragtning. Øremærkning til øerne Sammenslutningen af Danske Småøer har derfor opfordret Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Europaudvalget til at arbejde for, at 1 procent af de danske midler til Fonden for

Investeringer i grøn omstilling fordyres på de små øer på grund af øernes beliggenhed, og Ø-sammenslutningen har opfordret Udvalget for Landdistrikter og Øer og Europaudvalget til at arbejde for, at 1 procent af de danske midler til Fonden for Retfærdig Omstilling skal øremærkes til projekter på ikke-brofaste, helårsbeboede øer i Danmark. Foto: Karsten Kragh Hansen, Endelave.

Retfærdig Omstilling skal øremærkes til projekter på ikke-brofaste, helårsbeboede øer i Danmark. Det skal ske i anerkendelsen af, at investeringer i grøn omstilling pga. øernes beliggenhed fordyres på ikke-brofaste øer. Midlerne skal hjælpe til at sikre, at øer uden fast forbindelse ikke stilles ringere i hele den grønne omstilling, men får et incitament til at komme med i den grønne udvikling. Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder videre på politisk plan, bl.a. har vi kontaktet Udvalget for Landdistrikter og Øer, Erhvervsudvalget og Europaudvalget. Vi skriver, når der er nyt om fonden – og forhåbentlig hjælp til grønne energi-projekter på øerne. Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Boligfinansiering: Bryd den onde cirkel Folketingets Erhvervsudvalg og Udvalg for Landdistrikter og Øer var i februar gået sammen om at lave en høring om finansiering af boliger og erhverv, hvis formål var at belyse, hvorvidt der er problemer med at opnå finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter og på øer. Der var mange relevante oplæg, bl.a. fra Martin Jørgensen, der ejer Skarø Is, og enkelte nedslående indlæg, der pegede på, at de eneste steder, det reelt kan betale sig at låne ud, er i områder med en høj grundværdi (altså til ejendomme nord for København). Andre oplæg, der understregede, at kreditforeningerne jo låner ud i hele landet, men at man ikke fører statistik over afslag og heller ikke over de sager, der får et nej uden egentlig sagsbehandling!

Udvikling i hele landet På de små øer oplever vi, at erhvervsdrivende, fx landmænd, får at vide, at de ikke kan låne til deres virksomhed, fordi pengeinstitutterne ikke ser en erhvervsfremtid for dem på øerne om 10 år. Mit spørgsmål til oplægsholderne var derfor, om realkreditinstitutterne har en overordnet (skjult) vurdering af, hvad de vil investere i - hvad der kan svare sig? Viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen, kendte ikke til sådanne afslagsbegrundelser, men pegede på, at hvis der er aktivitet, er skabt arbejdspladser, og folk flytter til, ja så låner man gerne ud. Spørgsmålet er så bare, hvornår er der aktivitet nok til, at et område er kreditværdigt? Hvem er det, der skal være den første til – uden finansiering – at starte

virksomhed og skabe jobs, for at der så kan være aktivitet nok? Det bliver en ond cirkel, som er svær at bryde, og som for mig at se passer rigtigt dårligt med statsministerens udtalelser om „et sammenhængende Danmark“ og om at ville bryde med, at „det bare kan tilskrives udviklingen“. Det er ikke sidste gang, vi taler om finansiering af boliger og erhverv på småøerne, og med statsministerens udtalelser og med Kaare Dybvads nye ministerium kan vi vel med rette forvente, at der også bliver gjort noget ved det – til gavn for udviklingen i hele Danmark. Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

13


Når vandet kommer

På Omø blev 40 huse sat under vand i forbindelse med stormfloden i 2006. Foto: Ole Odsgaard, Omø.

Havet stiger og øger risikoen for ødelæggende stormfloder. På nogle øer mærker man allerede forandringerne og forsøger at sikre sig, men det er dyrt for private lodsejere at løfte opgaven. Der er brug for en samlet national plan for kystbeskyttelse, lyder det fra en førende forsker på området. Han råder til at stuve værdierne på loftet i fremtiden. Øboerne får brug for waders. Så kontant var budskabet fra Preben Sørensen på Skarø, da han i begyndelsen af året blev interviewet til en række medier om situationen med stigende vandstand som følge af klimaforandringerne. – Jeg kan se, hvordan kysten eroderer hele vejen rundt, og det dige, som vores forfædre engang byggede ved øens vestlige rev, som var så bredt, at der kunne køre en traktor ovenpå, er i dag gennembrudt, fortæller Preben Sørensen. På Skarø har man forsøgt at søge penge, hos bl.a. Svendborg Kommune, til at få diget repareret, men uden held. – Vi får alle steder at vide, at det er lodsejernes ansvar, men vi står i en situation, hvor det koster mange flere penge at få diget renoveret, end den bagvedliggende jord er værd, forklarer Preben Sørensen, der forventer, at naturområdet ved revet vil være væk om 20-30 år, ligesom der kan være smuttet et hus eller to, som han siger. – Skarø skal nok bestå, men jeg tror da, at usikkerheden om vandstigninger 14

kan være en af de ting, der holder folk tilbage fra at flytte til en lille ø, påpeger han. Fremtiden er om hjørnet Eksemplet fra Skarø er ikke enestående. Formand i Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, hører fra flere småøer, at de er ramt af problemer med

Vi kan se frem til hyppigere stormfloder med ødelæggende oversvømmelser til følge og flere storme i stil med Bodil. Jens Hesselbjerg Christensen, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

vandstigninger, og hun forventer, at betydeligt flere vil blive det i fremtiden. – Det er en generel diskussion, vi er nødt til at have – også politisk. Problemet er, at vi tit reagerer på bagkant, når vandet har været der, og skaden er sket, siger Dorthe Winther. Personligt oplevede hun stormfloden på Omø i 2006, hvor 40 huse blev sat under vand, og færgen blev smidt på land. – Det skabte en kæmpe usikkerhed og var traumatiserende for de mennesker,

der blev ramt. Hver gang det blæste en lille smule, sov folk dårligt, fordi de var bange for at få vand i huset igen, og det mærkede os i flere år, fortæller Dorthe Winther. Selvom mange øer historisk har oplevet ødelæggende stormfloder og oversvømmelser, mener formanden ikke, at man skal affærdige klimaændringerne som „noget, der kommer om mange år“. – Fremtiden kan være i morgen, og der kan gå lang tid, inden man får fastlagt hvor og hvordan, der skal kystsikres, kommunen og kystdirektoratet får bestemt sig, og pengene er fundet, siger Dorthe Winther og fortæller, at på Omø tog det ni år, fra man i 2006 fik bevilget penge til et dige, til det kunne indvies i 2015. Vand på vej Men behøver vi virkelig waders i fremtiden? Det kan Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og en af de førende klimaforskere herhjemme, være med til at svare på. Ifølge ham bliver effekten af klimaændringerne markante. – Vi kan se frem til hyppigere stormfloder med ødelæggende oversvømmelser til følge og flere storme i stil med Bodil, fastslår han og fortæller, at i løbet af dette århundrede vil den generelle vandstand i de danske farvande stige mindst 30-40 centimeter. Uanset hvad, som han tilføjer, for det kan også blive mere. Udover det,


vi allerede ved om effekterne af klodens opvarmning, findes der nemlig det, som professoren betegner som „den sovende drage“: Isen på Antarktis. – Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, og hvornår det sker. Men sidste gang jorden var på de temperaturer, som vi er på vej ind i nu, kollapsede dele af isen ved Antarktis, så den globale vandstand steg seks-ni meter over nogle århundreder, forklarer han. Men uanset om isen smelter, stiger vandet altså i fremtiden, og det betyder, at stormfloder og bølger vil lave mere ravage. Det, som meteorologerne i dag betegner som „100 års hændelser“, kommer til at foregå hvert tyvende eller halvtredsindstyvende år, vurderer Jens Hesselbjerg Christensen, der peger på, at vandstigningerne går hårdest ud over de øer, der ligger ud til åbent hav på grund af bølgepåvirkninger og så naturligvis de fladeste øer.

Store projekter for små øer Birkholm er den laveste af småøerne med sine 1,9 meter på det højeste sted. Øen er omkranset af et kystdige af sten, som stikker cirka 1,5 meter op over dagligt vande. Indenfor kystdiget ligger bydiget på 2,25 meter, der omgiver de fleste af øens 20 huse. Et virkeligt kraftigt højvande vil kunne skylle over det yderste dige og oversvømme engarealerne bag, men hidtil har kystdiget klaret de senere års højvande. Alle på øen kender historien om stormflodenerne i 1872 og 1874, der lagde Birkholm under vand, men fremtidsprognoserne bliver mødt med en pragmatisk indstilling fremfor panik, forklarer Birkholms ø-repræsentant Jesper Bælum. – Der er ingen tvivl om, at vi skal vedligeholde og forstærke vores diger, og det arbejder vi på, men vi kan ikke til at sikre os imod en hvilken som helst hændelse, fastslår han.

Usikkerheden om vandstigninger kan være en af de ting, der holder folk tilbage fra at flytte til en lille ø, påpeger Preben Sørensen fra Skarø, der er en af de øer, hvor havet æder af kysten. Foto: Allan Spangsberg Hansen/DR Fyn.

Birkholm er den laveste af småøerne og har to diger. Her ses øens inderste dige bagerst i billedet. Hidtil har øens kystdige klaret højvandet, og beboerne arbejder på forstærkninger udvalgte steder. Foto: Jesper Bælum, Birkholm.

For nogle år siden undersøgte birkholmboerne i samarbejde med Ærø Kommune, hvordan man kunne forhøje øens fire kilometer lange inderdige til de situationer, hvor yderdiget ikke vil kunne klare presset. En forhøjelse på én meter ville kræve flytning af intet mindre end 80.000 kubikmeter jord. Samtidig ville det resultere i, at beboerne fik en udsigt, som boede de i en grusgrav, fortæller Jesper Bælum. – Hvis vi vil gardere os mod alt, risikerer vi at smadre området, og derfor diskuterer vi løbende det rette ambitionsniveau, forklarer han. Projektet blev da også forkastet af beboerne. I stedet arbejder man på at forstærke digerne på udvalgte steder. Beboerforeningen har indkøbt en gravemaskine med larvefødder, og der er etableret et digekontingent på 1.500 kroner om året for alle husene på øen. Samtidig har Ærø Kommune afsat 100.000 kroner årligt til vedligehold. – Vi har heldigvis et godt samarbejde med kommunen, for det er store beløb, vi taler om, og det kan 20 huse jo ikke klare, fortæller Jesper Bælum. Et fælles anliggende I dag er det op til den enkelte lodsejer at sikre sig mod vandet, men opgaven er uoverkommelig på de små øer, der har få beboere og relativt store kyststrækninger, påpeger formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. – Selvfølgelig skal vi som øboere være med til at betale, men det er en helt uoverskuelig opgave, hvis vi skal gøre det alene. Småøerne er et stykke natur– og kulturhistorie, som hundredtusindvis af danskere besøger hver eneste år, så det er også statens ansvar, påpeger hun. Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet bakker op om, at kystsikring ikke bør være op til privatpersoner. – Det er på tide, at der kommer en national handleplan for det her område. Det virker fuldstændig uigennemtænkt, at det beror på den enkelte lodsejer at kystsikre sig. Landskabet er en del af den danske identitet, og når det pludselig kommer til at ændre sig, så bør det også være Danmark, der tager sig af det. Det er et fælles anliggende, og jeg kan ikke se, hvorfor man i Herning og Ikast ikke skal betale penge til det, der sker i Svendborg og København, pointerer han. Faktisk mener Jens Hesselbjerg Christensen, at det er så meget et fælles anliggende, at den danske regering burde argumentere for, at EU skal være med til Fortsættes på side 16 15


Fortsat fra side 16 at betale, da Danmark er det land i EU, der har en af de længste kystlinjer og de mest sårbare zoner. Men hidtil har der ikke været meget politisk mod til at se på konsekvenserne af klimaforandringerne, mener han. – Pt. er der ingen politisk strategi på det her område. Man lavede en klimatilpasningslov, der lod det være op til kommunerne at løse problemet, men der er ikke kommet en lovgivning, som deler udgifterne på en mere retfærdig måde, og derfor sker der for lidt. Det store regnestykke Problemet er ikke kun småøernes. Det gælder også København, Vejle, Svendborg og en lang række andre steder i landet, og ved at gøre kystsikring til et nationalt anliggende, bliver man også nødt til at acceptere, at der vil være udvalgte steder, der bliver opgivet, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen. – Hvis valget fx står mellem at redde en enkelt lille ø eller sikre København bedre, så vil argumentet i det store regnestykke være, at der går flere værdier til i København, end på den lille ø, siger Jens Hesselbjerg Christensen. Fra hans perspektiv handler diskussionen om andet end kroner og ører, men også om mere end at redde en eksisterende geografi. – Vi kan ikke lave ringdiger om alle øer. Landskabet vil forandre sig. Ikke mindst i zonen mellem hav og land, og når man bor på små øer, befinder man sig på det sted i vores landskab, som er mest dynamisk, siger han. Selvom forskerne taler om vandstigninger med fremtidsudsigter på 50-100 år, mener Jens Hesselbjerg Christensen

ikke, at øboerne skal vente med at engagere sig i debatten. – Det er NU man skal begynde at gøre noget. Ellers løser problemet sig selv på den dårlige måde. Hvis isen ved Antarktis begynder at smelte, er der ikke meget mere end et par årtier til at indstille sig på den nye virkelighed, siger han og giver en lavpraktisk anbefaling til øboere på udsatte steder. – Mit råd vil være at stuve værdierne op på loftet i fremtiden, lyder det fra klimaprofessoren. Gå i dialog nu For Ø-sammenslutningens formand, Dorthe Winther, handler debatten om mere end blot at sikre sig mod vandet. – Jeg vil også gerne bidrage til en diskussion om, hvordan vi på øerne kan være med til at finde klimarigtige løsninger,

som både beskytter de mennesker, der bor på de små øer, og samtidig tager hensyn til naturen, siger hun. Med den nye finanslov afsætter regeringen sammen med en række partier 350 millioner kroner til at øge og forlænge den statslige tilskudspulje til diger og anden kystbeskyttelse. Men puljen er ikke nok, mener Dorthe Winther. Hun ønsker en statslig pulje øremærket til kystsikring på netop småøerne. – Med de scenarier, vi kan se frem til, bliver der rift om pengene, og øerne risikerer at blive glemt, hvis diskussionen kun handler om, hvor det økonomisk kan betale sig at sikre, siger Dorthe Winther, der opfordrer til, at øboere, kommuner og folketing hurtigst muligt indgår en dialog om kystsikring.

Hvor stiger vandet? DMI har for nylig præsenteret et klimaatlas, der indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau. Atlasset indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima og kan bl.a. bruges, når kommunerne skal planlægge deres klimatilpasning. www.dmi.dk/klimaatlas/ Hvor kan det betale sig at kystsikre? Kystdirektoratet har kortlagt det, de kalder risikoen for erosion og oversvømmelse i kystområder frem til 2021. Risikoen er en kombination af faren for oversvømmelse eller erosion kombineret med de skader, faren kan forårsage, opgjort i håndgribelige, økonomiske værdier. www.kystplanlægger.dk Små øer skal høres I forbindelse med regeringens arbejde med en national klimatilpasningsplan, bliver der nedsat en følgegruppe, som Sammenslutningen af Danske Småøer er inviteret til at deltage i.

Oversvømmelserne på Omø havde store økonomiske, praktiske og menneskelige konsekvenser. Foto: Ole Odsgaard, Omø.

16

Tekst: Lene Halmø Terkelsen


Miljøministeren: Vi skal tage øernes problemer meget alvorligt sikoen for alle landets kystområder. Det giver kommunerne et nyt værktøj, som også giver vejledende forslag til håndtering af risikoen lokalt. Grundlæggende mener jeg, at de små øer er vigtige for den danske folkesjæl – vi er jo et kongerige, der primært består af øer – derfor skal vi også tage de problemer der opstår på øerne meget alvorligt, og grundigt overveje, hvilke handlemuligheder vi har, når vandet presser sig på. Jeg er selv bornholmer og kender til at være øbo, omend øen er lidt større end småøerne

... jeg er helt klar over, at kystbeskyttelse og klimatilpasning mange steder er en meget stor opgave.

Miljøminister Lea Wermelin Foto: Steen Brogaard.

Ø-posten har spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) til småøernes udfordringer med vandstandsstigninger. Ministeren har valgt at besvare spørgsmålene skriftligt. Regeringen og en række partier har afsat 350 millioner kroner i tilskudspuljen til kystbeskyttelse frem mod 2023, men problemerne med vandstigninger rammer mange – også større byer – i Danmark, så der er mange om buddet. Vil du afsætte en særlig pulje til ø-projekter? – Danmark står over for udfordringer med voldsommere vejr og stigende havvand i fremtiden. Det optager af gode grunde mange på de danske øer. Vi skal i tide få kystbeskyttet til de klimaforandringer, vi allerede nu kan se og ved kommer. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi med finansloven for 2021 har afsat 350 mio. kr. mere over tre år i tilskudspuljen til kystbeskyttelse. På den måde kan vi nemlig udvide kriterierne for tilskud, så flere kan søge. I diskussionen om, hvem og hvad, der skal kystsikres, kan det jo være nemt at sige, at det „ikke kan betale sig“ på småøerne, fordi der bor så få mennesker. Hvordan stiller du dig i den debat? – Mange danskere kan allerede nu mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi ser ind i en fremtid, der kun bliver varmere og vådere og med mere ekstremt vejr. Vi skal derfor sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen. Hvor vi ser på udfordringerne som en helhed – fra kilde til kyst – og ser på, hvordan risikoen udvikler sig over tid. Jeg er derfor også glad for, at vi med en bred opbakning fra Folketingets partier, har igangsat arbejdet med at lave en samlet national klimatilpasningsplan, så vi får set på alle oversvømmelseskilder. Vi har allerede igangsat flere konkrete projekter i 2020, forhøjet tilskudspuljen til kystbeskyttelse gevaldigt, og så har Kystdirektoratet udviklet Kystplanlægger. Et værktøj, der samler den nyeste, faglige viden om oversvømmelses– og erosionsri-

Mange lodsejere på småøerne har udfordringer med at udbedre og forhøje deres eksisterende diger, fordi det er meget omkostningstunge projekter for få mennesker med lange kyststrækninger. Vil du arbejde for en model, hvor staten hjælper lodsejerne med vedligehold og forstærkning af eksisterende diger? – I dag er det sådan, at det som udgangspunkt er den enkelte grundejer, der har ansvaret for kystbeskyttelsen i samarbejde med kommunen, som kender til de konkrete projekter og finansieringsbehov. Men jeg er helt klar over, at kystbeskyttelse og klimatilpasning mange steder er en meget stor opgave. Af samme grund har vi sat arbejdet i gang med en national klimatilpasningsplan. Det er et grundigt stykke arbejde, som skal være færdigt i slutningen af i år. Samtidig med har vi afsat ekstra midler til kystbeskyttelse på finansloven, som blandt andet kan bruges til diger. Kan vi forvente, at der kommer en overordnet national strategi for kystbeskyttelse i Danmark? – Vi er i fuld gang med arbejdet med en national klimatilpasningsplan, hvor vi også ser på kystbeskyttelse. Vi går grundigt til værks og medtager både beslutningsstruktur, regulering og finansiering i forhold til klimatilpasning. Til at følge arbejdet har vi nedsat en følgegruppe, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer er inviteret til at være med, og jeg glæder mig til jeres gode ideer og input. Tekst: Lene Halmø Terkelsen Fakta: Med aftalen om finansloven for 2019 blev der afsat en samlet tilskudspulje på 80,6 mio. kroner i finansårene 2020 og 2021 til medfinansiering af diger ved Vadehavet og kommunale helhedsløsninger i områder, hvor risikoen for kysterosion er størst ifølge Kystanalysen fra 2016. På finansloven for 2021 afsættes yderligere 350 mio. kr. til puljen fordelt med 50 mio. kr. i 2021 og 150 mio. kr. i hhv. 2022 og 2023. Forventeligt kan man søge puljen i efteråret 2021. 17


Mandøpigen tager turister på tur i Vadehavet

Mandøpigen er et specialfartøj og en amfibiebåd med plads til 12 passagerer. Med båden tager Poul Erik Fredskild (tv.) turister på sælsafari og østersture i Vadehavet omkring Mandø. Foto: Morten Telling.

Poul Erik Fredskild fra Mandø har bygget en amfibiebåd, som gør det muligt at opleve vadehavet helt tæt på – både til vands og på land. Det har han fået LAG-tilskud til. – Vi har ingen havn på Mandø, og jeg ville gerne have gang i at sejle med turister, så derfor var jeg nødt til at opfinde den her „James Bond-båd“, forklarer Poul Erik Fredskild med et glimt i øjet. Han styrer sikkert det 12 meter lange og knap fire meter brede specialfartøj og amfibiebåd ud gennem Kammerslusen, der fører Ribe Å ud i Vadehavet nogle kilometer vest for Ribe. I daglig tale hedder fartøjet Mandøpigen og har base på Mandø. Og der er virkelig tale om en helt særlig båd, som godt kunne have været med i en James Bond-film. Det fladbundede skrog er en videreudvikling af en standardmodel, som er designet af en hollandsk båddesigner og oprindeligt konstrueret som en arbejdsbåd. Trehjulet passagerbåd – Det helt specielle ved båden er, at vi har monteret tre hjul under den, som kan sænkes via hydraulik. På den måde kan vi sejle helt ind på det lave vand og løfte hele båden op og så køre resten af vejen. Helt op på land. Når vi er i land, klapper vi frontklappen ned, så folk kan gå tørskoede i land, forklarer Poul Erik, som er bosat på Mandø. Kahyt og styrehus er bygget ud i ét. Et lille toilet er der også blevet plads til. Oprindeligt ville båddesigneren have, at der skulle monteres rækker af siddepladser efter hinanden som på et fly, men Poul Erik ville hellere have, at passagerne kunne sidde ved borde overfor hinanden. – På de her ture er hygge i fokus. Når folk sidder ved et bord 18

sammen, så kommer samtalen i gang helt af sig selv, og folk lærer hinanden lidt at kende, siger Poul Erik. Udenfor på dækket er der en bred bænk i midten med god plads. Så passagerne kan frit vælge, om de vil sidde ude eller inde. På tur med Mandøpigen Båden må sejle med 12 passagerer. I dag er alle pladser besat. Det går i fuld fart ud af slusen, hvor båden bæres med af den kraftige strøm fra Ribe Å. Kort efter passerer vi to havørne, der dovent hopper rundt på de sidste sandbanker, inden vi fortsætter ud på åbent vand. Kort efter slår Poul Erik autopiloten til. – Jeg har en baggrund som maskinmester og har derfor selv kunnet stå for maskiner, el og mekanik. Det gælder også montering og justering af de to 350 HK BMW-dieselmotorer, som er mage til dem man finder i f.eks. en BMW X5, fortæller Poul Erik. Pludselig råbes der „sæl“ ude fra dækket, og passagererne stiller sig nysgerrigt op langs rælingen med deres kikkerter og kameraer. Kort efter er vi så tæt på sandbanken, hvor sælerne holder til, at vi tydeligt kan se dem ligge og hvile sig og nyde de sidste strejf af den lavthængende sol, som titter frem i ny og næ bag de mørke skyer. Der er knap 300 sæler på sandbanken. De fleste er spættet sæl og resten – en lille håndfuld – er de mere sjældne gråsæler. Sælerne er tydeligvis vant til motorlyden og bliver ikke bange eller flygter ud i vandet. Da alle har fået stillet deres lyst til at studere sæler, sejler Mandøpigen stille videre. Fra offshore til Vadehav – Min kone og jeg har boet på Mandø i 26 år og har i de sidste ti år drevet B&B Mandø og nu på tredje år også Café Mandøpigen.


Poul Erik Fredskild (i midten) er både kaptajn og guide på turene med Mandøpigen. Her spejder han sammen med en gruppe turister efter sæler i Vadehavet. Foto: Morten Telling.

mende lyd sænkes de tre hjul ned ved hjælp af hydraulik, så de rører sandbunden. Kort efter hæves båden op, så den står cirka en meter over vandoverfladen. Forsigtigt kører Poul Erik nu båden ind på muslingebanken og sænker frontklappen. Bænken på dækket vendes om og lægges over frontklappen, så den kan fungere som landgangsbro med trappetrin. Iført waders – og bevæbnet med spande og østersknive – bevæger alle passagerne sig i samlet flok hen over det mærkværdige landskab, der består af en blanding af sand, muslinger og østers. – Om sommeren sejler jeg ren sælsafari. Først når vandet er tilstrækkeligt koldt, tager vi også på østersjagt. Vi har fået utrolig god respons fra både lokale og turister. Og jeg opfatter det som et stort skulderklap, når folk fra hele Vadehavsområdet – fra Tønder til Esbjerg – kommer med på tur og bare synes, det er fantastisk, at opleve Vadehavet på den her måde, forklarer Poul Erik.

Sideløbende har jeg arbejdet offshore på Nordsøen som maskinmester i mange år, men blev træt af det og begyndte at pusle med tanken om det her projekt. Båden har kostet næsten 3 millioner kroner og har taget et helt år at bygge, forklarer Poul Erik. Poul Erik trækker i et håndtag og sagtner atter farten. Vi nærmer os en stor banke med bunker af noget, der mest af alt ligner sten og tang. – Så er vi snart inde ved muslingebanken, råber Poul Erik til passagerne og beder alle tage waders på. Østersjagt på muslingebanke Forsigtigt lader han båden sejle ind på det helt lave vand, uden at den rører bunden. Båden standser helt op, og med en brum-

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der har fået LAG eller FLAG-tilskud. Dette er den tiende artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for os. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk

Bobler og østers Tilbage på Mandøpigen serveres et glas bobler af højstilkede glas. Østers åbnes og spises, og der grines og skåles. Og der breder sig en stemning af hygge. Men kort efter begynder det at mørkne, og Poul Erik starter atter båden. Kører den ud i vandet, hæver hjulene og sejler tilbage mod Kammerslusen. – Vi startede Mandøpigen op i september 2019, så det var ærlig talt noget af et chok, da det hele lukkede ned pga. corona i marts 2020. Vi blev reddet af kompensationsordningen, men sommeren er også gået rigtig godt. Vi har sejlet lidt ø-hop og ellers sælsafari-ture i sommerens løb. Og fra efteråret, når vandet bliver tilpas koldt til østers, sejler vi kombi-ture med sælsafari og østers-jagt som i dag. Indimellem tager jeg også jægere med ud på et par jagtture, fortæller Poul Erik. Imens er roen falder over bådens passagerer, der står ved rælingen eller sidder småsnakkende rundt omkring på båden. Solens sidste stråler skærer sig gennem de regntunge skyer mod vest, mens Poul Erik styrer Mandøpigen sikkert i havn ved Kammerslusen efter en tur ude midt i det særprægede Vadehav – Danmarks savanne. Tekst: Morten Telling, Moxtell Productions

Turbåd udviklet med LAG-tilskud • Poul Erik Fredskild er uddannet maskinmester og har i flere år arbejdet som driftssikkerhedschef på Nordsøen. • For 26 år siden flyttede han til Mandø, og i dag driver han sammen med sin kone B&B Mandø, Café Mandøpigen og Turfærgen Mandøpigen. • Poul Erik Fredskild har brugt 3 mio. kr. på at udvikle og bygge Turbåden Mandøpigen. • Bådens skrog er en standardvare – resten af Mandøpigen er bygget af Poul Erik Fredskild. • Båden har plads til 12 passagerer, og den første tur med gæster fandt sted i oktober 2019. Til udvikling af turbåden har Poul Erik Fredskild modtaget 300.000 kr. i tilskud fra LAG Småøerne, og desuden har FLAG Vestjylland og SE Vækstpulje støttet projektet.

19


3.6 mio. kr. fra LAG Småøerne til 22 nye ø-projekter Siden foråret 2020 har LAG Småøernes bestyrelse fordelt 3.6 mio. kr. til projekter på småøerne. Heraf kommer 510.000 kr.

fra fiskeri– og havudviklingsprogrammet (med blå tekst i tabellen). De øvrige 3.1 mio. kr. kommer fra landdistriktspro-

LAG Småøernes indsatsområder/Projektholdere

grammet. Projekterne får det endelige tilsagn fra Plan– og Boligstyrelsen, som også står for kontrol, udbetaling m.m.

Projekttitler

Tilsagnsbeløb 1)

Erhvervsudvikling Limfjordsrådets Sekretariat

Videreudvikling: Fisketuren går til Limfjorden – Venø og Fur

149.850

LAG Småøerne

Ø-HAVNEN: Forretning, samarbejde og udvikling hos småøernes havne

232.875

Orøstrand

El-ladestandere på Orøstrands og Orø Strandcampings parkeringsplads

58.000

Femø Beboerforening

Grøn butik i Det Gule Magasin

74.970

Venø Seafood

Venø Seafood: Nye faciliteter til rensning af levende skaldyr

420.000

Mandø Brugsforening

Mandø Brugsforening – bosætning og bæredygtighed (prøvebolig m.m.)

347.054

sejerØhuset ApS

sejerØhuset fase 5: Restaurant og produktionskøkken

362.000

Øhavslodge Avernakø

Øhavslodge Avernakø: Glamping, vandsport og events

169.425 3)

Biosynergy A/S

Skarø Is – udvidelse, produktudvikling og energieffektivisering

427.500 3)

Hideaway Vingård

Grøn opgradering af turismetiltag på Hideaway – en økologisk vingård på Fejø

150.000 3)

Ejendomsselskabet Egholmvej 23 ApS

Flerbruger Køkken på Agersø

Casablanca Hostel Aps

Ny turistservicebygning til Anholt Havn

Støtteforeningen for Øernes Højskole Sejerø

Øernes Højskole Sejerø – Nye rammer for bæredygtig omstilling og Ø Entreprenørskab

99.000 3)

Agersø Købmand ApS

Agersø købmand: Nyanskaffelser, energiforbedring og udvendig renovering

69.286 3)

VV Invest Aps

Etablering af Is og Kaffebar på Fur

95.360 3)

Avernakø Bådehavn

Sæsonforlængelse og optimering for Avernakø Havn og havnecafe

91.138 3)

Fonden for Agersø Lystbådehavn

Agersø lystbådehavn: udvidelse med terrasse ved Agersø grill/café

79.874 3)

Agersø Storebælts Værft

Agersø Værft: Renovering og genetablering af bedding

300.000

Avernakø Forsamlingshus

Fremtidssikring af Avernakø Forsamlingshus

80.662

Foreningen Omø Kapsejlads

Omø’s Udendørs Forsamlingshus

153.663

Anholt Fyrs venner

Permanent udstilling på Anholt fyr og Anholt museum

90.000 3)

Investeringstilskud (virksomheder)

99.500 3) 250.000 3)

Havnefaciliteter (som fremmer erhverv)

Ø-projekter 2)

Kilde: LAG Småøerne 1) Tilsagnet fra styrelsen er altid en procent af de tilskudsberettigede udgifter, og tilskuddet beregnes ved projektets afslutning. Tilsagnsbeløbet er her beregnet ud fra de budgetterede udgifter på ansøgningstidspunktet. Se også note 3. 2) Lokale projekter med udgangspunkt i samarbejde og lokal forankring. 3) Projekter, som LAG Småøernes bestyrelse i januar 2021 har indstillet til tilskud, men som pr. 15. februar 2021 ikke har fået tilsagn fra styrelsen. Beløbet er det indstillede beløb.

20


Bestyrelsen indkalder hermed til

ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne i Mødecenter Odense, Odense lørdag den. 10. april 2021

Forud for generalforsamlingen holder vi om formiddagen traditionen tro et temamøde. Læs mere om dette på www.lag-smaaoerne.dk. Vores generalforsamling begynder kl. 13. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Valg af stemmetællere. 4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf. 5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance. 6. Forelæggelse af drifts– og likviditetsbudget for det kommende år samt godkendelse heraf. 7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand jf. vedtægternes § 9. 9. Valg af revisor. 10. Eventuelt. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Tilmelding: For medlemmer af foreningen er LAG Småøerne vært for en frokost. Af hensyn til planlægningen skal vi bede om tilmelding. Vi skal have din tilmelding senest onsdag den 24. marts 2021. Send en mail til ap@danske-smaaoer.dk eller ring til Aase på tlf. 62 51 39 93. Med venlig hilsen Søren Noes, formand for LAG Småøerne, formand@lag-smaaoerne.dk

21


Flere tursejlere skal finde i havn på småøerne Småøernes havne kan nu blive knyttet sammen i et netværk på havneguide. dk. Målet er mere synlighed og mere markedsføring overfor alle de sejlere, der bruger havneguiden, når de holder sejlerferie. Det er LAG Småøerne og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), der står bag initiativet. Med den nye ø-platform får hver enkel småø-havn en bedre og mere indbydende beskrivelse på den digitale havneguide, end de har i dag. Samtidig bliver der skabt et „ø-univers“ med invitation til at besøge øerne og til at gå på opdagelse og finde nye ø-oplevelser, når man er på sejlerferie i Danmark. Universet bliver oversat til dansk og engelsk. Forenet indsats LAG Småøerne gennemfører i forvejen projekt Ø-HAVNEN, som har fokus på at udvikle og forbedre småøernes havne. – Vi synes, det er naturligt at supplere det udviklingsarbejde med lidt markedsføring. Og havneguide.dk er en naturlig platform, fordi der allerede er mange sejlere, der bruger guiden, når de planlægger ferien, siger Søren Noes, formand for LAG Småøerne. – Danmarks ø-havne byder på en helt særlig oplevelse. Og selvom ø-havnene også er forskellige, giver det rigtig god mening at forene kræfterne bag en koordineret indsats omkring maritim turisme, siger Jesper Højenvang, direktør i FLID. Gratis tilbud Den ekstra markedsføring på havneguide. dk betales af LAG Småøerne og er gratis for alle småøernes havne. På 25 af de 27 småøer findes der små eller store bådehavne med plads til gæstesejlere i en eller anden målestok. Mandø har ingen havn, og Egholms Havn er forbeholdt færgen og nogle få lokale både. Den største småø-havn finder man på Anholt (250 bådepladser), og blandt de

Foto: Kasper Andersen, KA Foto/Naturturisme.

mindste finder man havnene på Barsø og Hjortø. På Drejø findes to havne: Drejø Havn og Drejø Gl. Havn. På Fejø hedder de to havne Vesterby havn og Dybvig Havn.

Med i regnestykket er også Korshavn Bro – på øen Korshavn, der via en dæmning er forbundet til Avernakø. Tekst: LAG Småøerne

Ø-ven er død Journalist og mediechef Jørgen Flindt Pedersen døde mandag den 25. januar i sit hjem i Kerteminde efter kort tids kræftsygdom. Han blev 80 år. For mange på øerne er han mest kendt for sine besøg på øerne og TV-serien ’Gensyn med de danske øer’. Jørgen Flindt Pedersen sejlede i 2005 i med en lille besætning i kølvandet på Achton Friis og Johannes Larsen rundt til øerne. Rejsen foregik i „Rylen“ – den samme bæltbåd som, som Achton Friis og Johannes Larsen benyttede i 1921-24, da de beskrev øerne i storværket De danskes Øer. TV-serien ’Gensyn med

de danske øer’ har været genudsendt flere gange siden 2005 og har formidlet ø-livet bredt ud til den danske befolkning. Serien kan ses på www.tv2fyn.dk.

Søg støtte til projekter Nordea-fonden har med Lokalpuljen gjort det nemmere at søge støtte. Kriterierne for at ansøge puljen er, at det skal være projekter, der indeholder aktiviteter, bidrager til det lokale fællesskab samt involverer og er til glæde for mange i foreningen eller i lokalområdet. Man kan søge op til 100.000 kroner, og ansøgninger behandles løbende gennem året. Læs mere på www.nordeafonden.dk/soeg-stoette i kategorien „under 100.000 kroner“.

22


Ø-støtte til 18 projekter Landdistriktspuljens ø-støtte støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer. Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller, hvis ansøger vil kunne profitere økonomisk af den tildelte støtte, som lån. Bemærk: Til projekter under 25.000 kr. kan støtten dog gives som tilskud, også selvom ansøger vil kunne profitere økonomisk. I den anden runde i 2020 er der givet enten tilskud eller lån til 18 projekter på småøerne for godt 3,3 mio. kr. Find oplysninger om Landdistriktspuljen under fanen ’støttemuligheder’ på hjemmesiden: www.livogland.dk. Har du har spørgsmål, så skriv til landdistriktspulje@erst.dk eller ring til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. 10-12. Der er ansøgning 24. marts til første runde af ø-støtten.

Der er ekstra midler i Landdistriktspuljen i 2021. I år er der ekstra 38,6 mio. kr. i landdistriktspuljen. Landdistriktspuljen omfatter foruden ø-støtten bl.a. også en såkaldt forsøgspulje, hvor der afsættes midler til forskellige temaer. Den giver tilskud til projekter, som skal fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning eller lokale kultur– og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Selvom der er en pulje særskilt til øerne, har beboere, foreninger og virksomheder på småøer også mulighed for at søge under de andre puljetyper, hvis projektet i øvrigt falder ind under den konkrete puljetypes kriterier. I år er der tilføjet 25 mio. kr. til projekter, der fokuserer på ’gode levevilkår for borgere i landsbyerne’. Det kan fx være projekter, der handler om fastholdelse af lokale arbejdspladser, lokale fritidstilbud mv. Der er i 2021 også 4,0 mio. kr. til en ny særskilt projekttype rettet mod civilsamfundet og de lokale frivillige aktører.

Det kan fx være projekter, der udfordrer traditionelle rammer for fællesskaber og dermed mobiliserer nye typer af frivillige og skaber nye former for deltagelse samt fællesskaber lokalt eller samler et lokalsamfunds forskellige aktører til at skabe robuste og effektfulde løsninger på lokale udfordringer. Endelig er der afsat 9,6 mio. kr. i en pulje, der skal kompensere de lokalsamfund, der ligger i nærheden af en landvindmølle (der ikke er en husstandsmølle på op til 25 kWh), ved at støtte noget, der fx giver områdets beboere bedre livskvalitet. På finansloven under Landdistriktspuljen støttes også driften af Sammenslutningen af Danske Småøer med 1,5 mio. kr. om året. Der er mange gode muligheder, også for småøerne: Hold derfor godt øje med ansøgningsrunderne i Landdistriktspuljen! Vi formidler frister mm via vores nyhedsbrev.

Projekter på de småøer – landdistriktspuljens 2. ansøgningsrunde 2020 Projekttitel

Ansøger

Ø

Tilskud

Plan for fremtiden for Korshavn Bro

FORENINGEN KORSHAVN BRO

Avernakø

197.000

Installation af varmepumpe til fremtidssikring af forsamlingshuset

Hjortø forsamlingshus

Hjortø

22.853

Fase 5 Indretning af sejerØhuset

sejerØhuset ApS

Sejerø

362.000

Online musikundervisning for børn og unge på Anholt, et pilotprojekt

Foreningen Anholts Børn

Anholt

29.000

Skarø museum og formidlingscenter

Skarø museum og formidlingscenter

Skarø

28.750

Birkholm Havn

Birkholm Beboerforening

Birkholm

200.000

Ny servicebygning på Lyø Campingplads

Lyø Ferielejligheder

Lyø

Andelsforeningen Askø Købmandshandel ny bil

Andelsforeningen Askø Købmandshandel

Askø

84.000

Omø

138.725

Hjarnø

80.000

Lån

550.000

Renovering af p-plads v. Omø Forsamlingshus

Omø Sogns Forsamlingshus

Etablering af mindre naturlegeplads i Skolehaven på Hjarnø

Hjarnø Beboerforening

Gæstetoilet og grøn omstilling af udledning af spildevand

Hideaway Vingård

Akustikregulering i Strynø Skole og Kulturhus

Strynø Beboerforening

Strynø

232.500

Opgradering af Agersø Lystbådehavns faciliteter

Fonden for Agersø Lystbådehavn

Agersø

189.075

Betalingsstander

Q8 SERVICE V/BJARKE JENSEN

Bageri

Fejø

300.000

Fejø

105.665

Albertine Johanne Nordby Rasmussen

Anholt

353.000

Udlejning af golfbiler på Hjarnø

Brian Sørensen

Hjarnø

188.000

Legeplads på Dybvig havn

FEJØFORENINGEN i alt kr.:

Fejø

200.000 1.806.024

1.496.665

23


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Ølivet bør inspirere... „I sidder vel og tæller gråspurvene“, kommenterer min onkel drillende, da jeg fortæller, at jeg er gået i corona-eksil på Hjortø i Det Sydfynske Øhav. Men ølivet har mange fordele, ikke mindst i en corona-tid. Regeringens nye forbud mod at samles mere end fem personer rammer ikke Hjortø. Om vinteren er vi kun fem! Forhåbentlig fører corona-krisen til en større og mere dybtgående interesse for de danske øer. Mennesket er ikke en ø, og naturligvis kan ikke alle flytte ud på småøerne. Men måske øerne alligevel kan inspirere, når det gælder en erkendelse af at fungere på egne betingelser. Den afsondrethed, vi alle oplever i coronatiden, er vi fortrolige med på øerne, når den sidste færge er gået. Det kan tænkes, at de menneskelige omkostninger ved coronaen bliver de største på længere sigt. I form af ensomme, ængstelige og sårbare mennesker. Her repræsenterer livet på øerne en mulighed for tryghed og nærhed, et tilhørsforhold. De udfordringer, vi møder, får vi løst i fællesskab. Indrømmet: Forlystelseslivet på Hjortø er ikke noget at skrive hjem om. Vi må selv finde på: Bent ordner

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag. Deadlines for Ø-posten: Juni-nummer: Deadline 15. maj 2021 September-nummer: Deadline 15. aug. 2021 December-nummer: Deadline 15. nov. 2021 Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse

Kan verden lære noget af livet på øerne? Foto: Erik Boel.

garn, Nora strikker og koger klejner, Arne bygger fuglebure, jeg læser Hemingway. Hvis vi aldrig kommer tilbage til det Danmark, vi kendte før coronaen, er vi nok alle nødt til i stigende grad selv at opfinde underholdningen. Måske øerne også kan inspirere når det gælder et mindre ambitiøst forbrug; både miljø og klima ville have godt af det. Men livet på øerne er ikke uden

risici; indadvendthed og økuller lurer lige om hjørnet. Her er øerne en advarsel til alle: Lad os ikke bukke under for mentale økuller, når vi på et tidspunkt kommer ud af krisen. Lad os bruge den styrke og de ressourcer, der ligger i at komme fra et stærkt fællesskab, til at møde verden med et åbent sind.

Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Bjarne Rasmussen, Drejø: 23 38 17 04 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Forsidefoto: Paul Clay

Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer. Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Oplag: 3.350 Redaktionen afsluttet 22. februar 2021. Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Tekst: Erik Boel, Hjortø

Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk