__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Sammenslutningen af Danske Småøer Marts 2020|Nr. 179

Minister ser på øernes boligsituation Vestsjællandske øer skærper turistprofilen

Maria

Adventure-camp for unge øboer Ø-træf for børnefamilier

er ny sejlmager på Fur


Formandens side

Nye destinationsselskaber til fordel for småøerne? Kommentar af Dorthe Winther Som led i organiseringen af det nye turismefremmesystem skal den kommunale turismefremmeindsats inden udgangen af 2020 konsolideres i 15-25 tværkommunale destinationsselskaber. Derfor er kommuner i gang med at indgå tværkommunale aftaler omkring udvikling af turisme, og adskillige store turismedestinationer har set dagens lys. Hvor turismeudviklingen tidligere blev varetaget af den enkelte kommune eller to kommuner i fællesskab, er de nye destinationer kæmpestore – i al fald ud fra et småø-synspunkt. Fx skal fem kommuner på Sjælland udvikle og markedsføre turismen gennem paraplyorganisationen Destination Sjælland, og Langeland, Ærø og Fyn er gået sammen i Destination Fyn. Hvad betyder det for småøerne? Ja, der er svaret nok ikke så enkelt, og umiddelbart kan det se svært ud for vores små ø-turistdestinationer. I den nye nationale turismestrategi satses på volumen, på international turisme og markedsføring samt udenlandske turismeovernatninger. Det er det, at de nye paraplyorganisationer skal agere ud fra. På småøerne er størstedelen af turisterne danske, og det vil formentlig øges i takt med, at flere vælger at holde ferie i Danmark af hensyn til klimaet. Der er derfor en klar udfordring, hvis småøerne som turistattraktioner ikke bliver synlige i destinationsselskabernes udviklingsstrategi. Kan vi selv gøre noget? Den nationale turismestrategi lægger op til, at stort er godt, og derfor er vi på øerne nødt til at gøre noget andet for at blive hørt og set af vores nye store turistdestination. Kommunerne kan godt uden om destinationerne støtte salgsaktiviteter, service og national markedsføring, men formentlig er der ikke meget at hente, da de har lagt deres „turisme-penge“ i de store destinationer. Et par eksempler på det kan hentes i Sønderjylland, hvor Jakob Lei fra Årø Vingård er blevet formand for bestyrelsen for Destination Sønderjylland, og fra Fur, hvor Jørgen Christiansen fra Cafe På Herrens Mark er blevet den ene af Skive 2

Kommunes to repræsentanter i bestyrelsen for Destination Limfjorden. Det er stærkt gået, og det sætter de små fyrtårne – øerne og de mindre turismevirksomheder – på turismelandkortet side om side med de store. Hvis man ikke har muligheder for at gå ind i bestyrelsen, så mød op, når der indkaldes. Inviter destinationschefen på besøg, og få bragt øen på hans eller hendes dagsorden, meld alle jeres arrangementer ind til den fælles kalender, bed om hjælp til udvikling af jeres turisterhverv, til pjecer osv. Måske kan man lave en lokal turist- og erhvervsforening, som kan påtage sig at være bindeled til den lokale destination. Vi er i al fald nødt til at gøre destinationerne opmærksomme på, at de små øer i dag tiltrækker rigtig mange turister og derudover har et ikke

Men det fører os igen tilbage til en af de helt basale problematikker i denne sammenhæng, for hvor skal tilflytterne bo?

„Hvis man ikke har muligheder for at gå ind i bestyrelsen, så mød op, når der indkaldes. Inviter destinationschefen på besøg, og få bragt øen på hans eller hendes dagsorden ...“

Udvalget på ø-besøg Udvalget for Landdistrikter og Øer var af Færgesekretariatet og Ærø Kommune inviteret til Ærø for bl.a. at se på deres nye el-færge. Undervejs lagde udvalget vejen forbi Strynø for at bese øen og høre om de muligheder og udfordringer, man står over for her. Turen gik først til Strynøs fredede og nyrenoverede skole, hvor Mette Meldgaard, der både driver erhverv på Strynø og er formand for Strynø Beboerforening, fortalte om øens bosætningsgruppe, den børnerige ø, om manglen på lejeboliger, og om de udfordringer og glæder, der er ved at drive erhverv på en lille ø. Afslutningsvis besøgte udvalgsmedlemmerne vores sekretariat. Ud over at de fik mulighed for at se vores fine – om end lille – kontor (så de kan se, at vi ikke rutter med pengene!), fik vi mulighed for at drøfte adskillige emner over kaffen. Det er rigtig godt, at udvalget på den måde tager ud på de små øer og dermed får mulighed for at møde øboere og høre om tingenes tilstand. Udvalget har takket ja til endnu et par øbesøg senere på foråret.

udnyttet potentiale, som destinationerne skal hjælpe med både at markedsføre og udvikle. Desværre mangler vi i Sammenslutningen af Danske Småøer hel basal viden om, hvor mange turister, der besøger småøerne hvert år. Vi er i gang med at undersøge, om vi kan få disse tal, så de kan indgå i argumentationen for markedsføring og udvikling af småøerne som attraktive turismedestinationer. Til- og fraflytterundersøgelse Midt i februar var adskillige øer i både de trykte og digitale medier. LAG Småøernes og Sammenslutningen af Danske Småøers til- og fraflytterundersøgelse blev udsendt, og både i TV, radio og aviser var vinklen flere gange rigtig positiv: „Flere vil gerne flytte ud på de danske småøer“.

Lejeboliger op på politisk plan På Sammenslutningens seneste møde med Folketingets Udvalg for Småøer var udfordringen med lejeboliger på dagsordenen igen. For hvad hjælper det, at flere vil flytte ud på de små øer, hvis der ingen steder er at bo? Udvalget besluttede at afholde en høring med kommuner og boligselskaber, der tidligere har bygget almene lejeboliger på småøerne for at få belyst hvilke udfordringer, der er ved at bygge på småøerne. På den måde kan vi forhåbentlig få sat fokus på, hvad det er der skal til, for at de almene boligselskaber – hellere i dag end i morgen – vil bygge lejeboliger på småøerne.


Adventure-camp i den finske skærgård for unge øboere Kom med på en uges sjov, spændende og hyggelig ø-lejr sammen med 24 unge øboere fra Danmark, Sverige og Finland. Er du mellem 12 og 15 år og bor på en af Danmarks 27 småøer? Synes du, at det er sjovt at prøve nye ting, møde nye mennesker og få nye erfaringer – på tværs af lande og sprog?   Så tag med på fem dages ø-lejr i den i den svensk-talende del af Finland sammen med andre unge. På lejren bor vi i små hyggelige træhytter på en lille (og næsten øde) ø, Brännskär. Her skal vi prøve kræfter med en masse sjove og udfordrende aktiviteter, fx kajak, rappelling, fiskeri, bueskydning, sejlads, øksekast, og naturligvis masser af bålhygge, spil og badning. Det bliver en fed tur – håber vi ses! Tid: Afgang fra København den 27/6 og hjemkomst den 3/7 2020. Pris: 780 kr. pr. person, som dækker al kost, logi og aktiviteter, samt transport til og fra København med tog og færge. Tilmelding: Send en mail til Sammenslutningen af Danske Småøer på sekretariatet@danskesmaaoer.dk senest 16/3. NB! Der er kun 3 pladser tilbage! Yderligere spørgsmål: Lejrleder Ann-Mai Hansen, tlf.: 27 31 39 93/am.postkasse@gmail.com Foto: Living Archipelago Tekst: Ann-Mai Hansen (lejrleder)

Bliv støttemedlem Interesserer du dig for de danske øer? Så tegn et støttemedlemskab til Sammenslutningen af Danske Småøer. Det koster 180 kr. om året. Ud over at støtte foreningens arbejde, så modtager du Ø-posten i din postkasse 4 gange om året. Kontakt os på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993

Generalforsamling 2020 Ø-sammenslutningens næste generalforsamling afholdes den 15.-17. maj 2020 på Fur. Se indkaldelse side 13. 3


Finalisterne til Årets Ø 2020 er fundet Aarø, Endelave eller Strynø kan blive Årets Ø. Finalisterne skal ikke blot kæmpe om titlen, men også om en hovedpris på 50.000 kroner til gavn for udviklingen på øen. 11 ansøgninger modtog komitéen bag uddelingen af prisen Årets Ø, der uddeles for første gang i 2020. Bag prisen står Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. Med prisen ønsker partnerskabet at sætte fokus på lokalsamfundene på de danske øer, så både beboere, gæster og andre interessenter får lyst til at gøre en ekstra indsats for øerne. Alle danske øer uden fast broforbindelse har kunnet ansøge om at vinde titlen som Årets Ø 2020. Hovedprisen er 50.000 kroner til gavn for udviklingen på øen. 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner. – Vi har fået 11 spændende og engagerede ansøgninger til dette helt nye initiativ. Kriterierne er bæredygtighed og levedyg-

tighed, og vi er blevet særligt imponerede over ansøgningerne fra disse tre øer, hvor man har formået at vende en affolkning til et stigende antal beboere. De tre nominerede øer har via visionære handlingsplaner med konkrete aktiviteter vist, hvad et stærkt fællesskab kan udrette for ø-livet, siger Jens Otto Størup, der er komitéformand i Årets Ø. Komitéens besøg på de tre nominerede øer finder sted i april 2020, og i maj kåres Årets Ø 2020. Læs mere om partnerskabet bag Årets Ø https://forenetkredit.dk/partnerskaber/aarets-oe/

Komitéens præsentation af årets finalister AARØ: FRA EN Ø I AFVIKLING TIL EN Ø I UDVIKLING For godt 10 år siden var antallet af beboere og turister på Aarø dalet kraftigt, og antallet af færgeafgange var truet. En stærk beboerforening tog derfor initiativ til en udviklingsplan, hvor stort set hele øens befolkning deltog. Med aktiviteter for både ældre og unge og til udvikling af turisme, erhverv og bosætning er det lykkedes at vende Aarø til en aktiv ø i udvikling med naturen. FAKTA: Aarø i Lillebælt er 5,66 kvadratkilometer stor. Der er daglig færgeforbindelse til Aarøsund ved Haderslev, hvortil overfartstiden er på syv minutter. Øen har campingplads, vingård og bryggeri samt flere spisesteder og overnatningsmuligheder. Aarø har 150 beboere (år 2019). Foto: Sarah Steinitz/Ødysséen ENDELAVE: EN AKTIV Ø – HELE ÅRET Som mange andre småøer har Endelave haft store udfordringer med at opretholde befolkningsantallet. Da øens skole lukkede, gik en gruppe fastboende endelavitter sammen for at løfte øen på rette vej mod et levedygtigt – og aktivt – samfund. Under overskriften „Aktiv Ø“ har Endelaves idrætsforening formået at tilbyde et mangfoldigt udbud af sportsaktiviteter hele året, som er målrettet øens beboere, turister og fritidsgæster. FAKTA: Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord. Øen er 13 kvadratkilometer. Der er daglig færgeforbindelse til Snaptun ved Horsens. Overfartstid er 55 minutter. Endelave har dagligvarehandel, kro og egen læge. Endelave har 156 beboere (år 2019). Foto: Sonja Elgaard

Foto: Maggie Svoboda

4

STRYNØ: BØRNENE VÆLGER STRYNØ På Strynø bor der 41 børn under 18 år. Beboerne har et stærkt ønske om, at Strynø er et attraktivt sted at blive født, vokse op, gå i skole, leve og arbejde samt blive ældre. Øens skole danner rammen om aktiviteter som filmmaraton, fællesspisning og foredrag. Øens bedsteforældreordning, hvor ældre beboere tager sig af de yngste på tværs af familier, er et blandt mange eksempler på øens sociale sammenhængskraft. FAKTA: Strynø er en ø i Det Sydfynske Øhav, der er 4,94 kvadratkilometer stor. Der er daglig færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland, hvortil rejsetiden er 30 minutter. Strynø har dagligvarehandel, spisesteder, overnatningssteder og en skole, der kan tilbyde undervisning til og med 4. klassetrin. Strynø har 188 beboere (år 2019).


Kom til netværksseminar om

Fremtiden for de små ø-vandværker Bliv klogere på dit vandværks drift, på grundvands-beskyttelse, og hør om bestyrelsens ansvar. Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer til netværksseminar for bestyrelsesmedlemmer i vandværker på de små øer. Boligejere med private boringer og øvrige interesserede på de små øer er også velkomne. De små vandværker på øerne er udfordrede i disse år, og under seminaret bliver der sat fokus på spørgsmål som:

Hvor: Seminaret afholdes på Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 8000 Odense C

• Hvad er bestyrelsens ansvar og pligter? (herunder beredskabsplaner, fastsættelse af takster mm) • Hvordan undgår vi, at få flere og flere uønskede stoffer i vandet? • Hvordan håndterer vi de øgede krav fra myndighederne? • Hvad kan de mange vandprøveresultater bruges til – og kan vi bruge dem forebyggende? • Hvordan filtrerer og renser man vandet på øerne?

Tilmelding: Tilmelding til Sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993 Tilmeldingsfrist den 15. april 2020.

Hvornår: Den 7. maj 2020 kl. 10.00-15.00

Pris: Det koster 150 kr. pr. person, som indbetales samtidig med tilmelding til konto i Fynske Bank: 0860 3531040057. HUSK: Skriv ’Vand’ samt navn og ø på overførslen.

Ny undersøgelse

Ø-barometeret tager temperaturen på ø-livet og færgedriften

På mange øer er beboerne tilfredse med færgernes afgangstidspunkter og kommunikationen med færgen, viser en ny undersøgelse.

En ny stor undersøgelse, som Færgesekretariatet har foretaget i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer, viser, hvad øboerne anser som udfordringer og muligheder på deres øer. Hvordan går det med erhvervslivet, bosætningen og turismen? Hvordan er forholdet til færgen? Og hvad ser øboerne som de vigtigste faktorer for øens og færgens fremtidige udvikling? Det er blot nogle af de spørgsmål, som undersøgelsen „Ø-barometeret 2019“ giver svar på. Undersøgelsen er udarbejdet for Færgesekretariatet i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer, og der er besvarelse fra i alt 22 danske småøer. Grundlæggende er Ø-barometeret opløftende læsning: På en stor del af de danske småøer oplever man fremgang i erhvervslivet, turismen og bosætningen. Der hersker en udbredt optimisme omkring fremtiden på de fleste øer, dog især på de store og mellemstore småøer. Undersøgelsen viser også, at øboerne i høj grad er tilfredse med færgernes afgangstidspunkter og kommunikationen. Det

fremgår af undersøgelsen, at der er mange øer, der har en god dialog med færgen; men at der også er et betydeligt antal øer, der mener, at de ikke har indflydelse på beslutninger omkring færgen, og det er naturligvis et opmærksomhedspunkt, påpeger formanden for Danske Småøer, Dorthe Winther: – Undersøgelsen viser, at selv om der på mange øer er tilpas med færgeafgange, er der også visse øer, hvor antallet af daglige afgange for få. Det er nødvendigt at arbejde på at få tilført flere afgange, for at også disse øer kan få gang i bl.a. tilflytningen, siger hun og understreger desuden, at det er vigtigt at komme i mål med landevejsprincippet. Læs hele „Ø-barometeret 2019“: www.danske-smaaoer.dk/ Du finder undersøgelsen under punktet „Om os“ og dernæst „dokumenter“. Foto: Lise Thillemann Sørensen Tekst: Lise Mortensen, journalist, Færgesekretariatet

5


– Fur er lige midt i det hele Hun har sejlet på verdenshavene, inden hun gik i land og uddannede sig til sejlmager. Nu er 29-årige Maria Øgaard Madsen flyttet til Fur og har startet Limfjordens Sejlmageri, der har fået en flyvende start. Blandt andet fordi øboerne „gerne vil have, det går mig godt“, som hun siger. Hvorfor i alverden Fur? Forklaringen er både smuk og ligetil: – Jeg boede halvandet år i en lejlighed i Esbjerg uden at ane, hvem der boede inde ved siden af. Her stopper folk og hilser. Vi kigger hinanden i øjnene. Det er sgu attraktivt! Maria Øgaard Madsen smiler. – Folk vil hinanden, når de bor på en ø. I en by kan man bedre lade være med at snakke med hinanden, og det trives jeg ikke med. Jeg har lige været i København for at besøge min søster, og det kan godt blive meget ensomt i storbyen, selvom der er så mange mennesker omkring én. Her er vi hinandens nærmeste og hinandens sikkerhedsnet, siger hun. Ø-netværket blev aktiveret allerede, da den unge sejlmager i efteråret 2019 skrev på Facebook, at hun ledte efter et værksted og en bolig på Fur. Knap havde hun rejst sig fra computeren, før henvendelserne strømmede ind. – Alle ville hjælpe. Og da jeg havde fundet værkstedet, blev jeg ringet op af én fra øen, som foreslog mig at søge LAG-midler, fortæller Maria, der blev henvist til John Bertelsen (formand, Fur Udviklingsråd), der, sammen med LAG Småøernes koordinator Morten Priesholm, hjalp hende med at få ansøgningsprocessen i gang. – Ellers var jeg ikke blevet opmærksom på den mulighed, siger Maria, der siden er blevet indstillet til et LAGtilskud og pt. afventer det endelige tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Tæt på det hele I et lille, nyrenoveret pakhus nær havnen på Fur ligger nu Limfjordens Sejlmageri. I stueetagen er privaten og på 1. salen værksted med symaskine og udsigt til Limfjorden. Fur kendte Maria fra et vennepar, der havde slået sig ned på øen. Samtidig var hun kommet på øens bedding gennem en række vintre med foreningsskibet Noatun. – Jeg overvejede faktisk ikke andre øer, 6

Maria Øgaard Madsen var lige ved at slå rødder med kæreste, fast job og hus i Esbjerg, men valgte i stedet et liv som selvstændig sejlmager på Fur. Her er hun i værkstedet, hvor hun syr sejl, kalecher, hynder, presenninger og covers.

fordi det var her mine gode venner var flyttet til, og når jeg besøgte dem, kunne jeg se, at her var ro, smuk natur og folk, der kommer hinanden ved. Jeg kunne også se, at øen tilbød det gode liv ikke bare for mine venner, men også deres datter, siger Maria, der ved, at hun ønsker sig børn på et tidspunkt, og så er det fint med en ø med både børnehus og skole. Men lige nu gælder det virksomheden, og her var beliggenheden midt i Limfjorden også god. – Det er som om, Fur er lige midt i det hele. Der er ikke ret langt til noget, og det er tæt på gode venner og tæt på min familie i Viborg. Medvind fra starten Maria er bare én i rækken af tilflyttere til Fur. Hele 34 er flyttet til øen sidste år. At rejse fra Esbjerg var for Maria begyndelsen på noget helt nyt på alle fronter. – Jeg gik fra en kæreste, skulle flytte fra et hus og sige et job op. Det var meget voldsomt, og derfor var det vigtigt at få en god start – både på Fur og med

virksomheden. Det skulle være en succes, så jeg brugte noget tid på at lande og formulere min mission. Hvad var det for et arbejdsliv, jeg ville have? Hvilke kunder? Hvad var det helt særlige, jeg kunne? Banken bakkede fra starten op om virksomheden og indkøb af bl.a. symaskiner. – Sejlmager er jo et nichefag, og jeg havde allerede de første kunder inden starten, fortæller Maria, der havde erfaringer med alt fra indkøb til udformning af tilbud fra sit tidligere job på en større virksomhed i Esbjerg. Derudover har hun et stærkt netværk i det maritime miljø, og det udløser en del opgaver for den 29-årige sejlmager, der bl.a. har syet hængekøjer og solsejl til Skoleskibet Danmark og senere topsejl til Fulton. – Jeg kan mærke, at der er mange, som gerne vil have, at det går mig godt. Både af mine tidligere kolleger på fx Skoleskibet, men også her på Fur, hvor der er kommet rigtig mange kunder. De vil også gerne have, at det lykkes for mig. Det var da et spring at flytte hertil og blive selvstændig, men jeg håbede, at


øboerne ville være med til at gribe mig, og det gjorde de! Fra skoletræt til skoleskib Der var ikke ret meget saltvand i det parcelhuskvarter i Viborg, hvor Maria voksede op. Godt nok havde farfaren været sømand, og godt nok havde storesøstrene sejlet optimistjolle, men for Maria startede den maritime interesse først sent. Hvis studievejlederen i folkeskolen havde lyttet lidt bedre efter, hvad hun fortalte ham, var Maria nok ikke endt i gymnasiet, for hun var med egne ord „mega skoletræt“, men hun blev præsenteret for to muligheder: Gymnasiet eller handelsskolen. Maria slæbte sig igennem, men da hun efter studentereksamen mødte en ven, der fortalte om et ophold på Skoleskibet Danmark, så hun chancen for at bryde med de vante rammer. – Jeg trængte virkelig til, at der skete noget efter de mange år i skolen. Tre måneders sejlads. Tre måneder på skole med masser af håndværk i Frederikshavn. En tur over Atlanterhavet. Det var et eventyr, syntes Maria. – Der fik jeg de succesoplevelser, jeg havde manglet i skolen. På et skib får man følelsen af at være en del af noget større, og jeg fandt ud af, at jeg lærer bedst, når jeg bruger mine hænder.

delsen udløb, tog Maria tilbage til Europa og blev matros på et Hollandsk Clipper skib, der sejlede „luxury“ eller „adventure“ sejllads fra Holland over Frankrig, Ibiza, Italien og til Spanien. Senere blev hun matros på Fulton. – Jeg overvejede at uddanne mig til styrmand, men det er jo de færreste, der får lov at sejle et sejlskib. Der er rigtig mange, som ender på broen af et stort containerskib, og det var ikke det, jeg drømte om. I stedet opdagede Maria uddannelsen til sejlmager, som talte til lysten til at dyrke et håndværk. Hun søgte ind på Erhvervsskolen Nordsjælland på linjen for maritime håndværksfag og kom i lære hos en sejlmager i Struer, inden hun blev ansat hos en større sejlmagervirksomhed i Esbjerg, som primært syede presenninger. – Der fandt jeg ud af, at jeg egnede mig godt til at være selvstændig, for jeg kan lide at fordybe mig uden at blive afbrudt, og samtidig elsker jeg at lave forskellige opgaver. Det er lige så sjovt at gå i gang med et solsejl til skoleskibet som et cover til en webergrill. Det er opgaven med at speciallave noget på mål, der er spændende, og det er godt, at jeg har sejlet, før jeg gik i lære, for så ved jeg, hvad tingene skal bruges til.

Eventyr og erkendelser Efter skoleskibet fik Maria hyre på et sejlskib. Hun var 22 år og sejlede fra Canada til Bermuda, derfra til Savannah og op langs USA’s østkyst. Derefter sejlede hun på de store ferskvandssøer ved grænsen mellem USA og Canada. Da opholdstilla-

Tid til andet end arbejde Allerede fra Limfjordens Sejlmageri åbnede i januar blev kalenderen fyldt op med opgaver indtil maj. Men Maria overbooker ikke. – For mig handler det om at skabe en arbejdsplads, hvor jeg stortrives og sam-

Maria om faget: - Jeg kan godt lide det gammeldags håndværk, hvor man fx syr tov på i hånden på kanterne af kanvassejl. Det er helt særlige teknikker og splejsninger, og der er ikke ret mange, der tilbyder det traditionelle håndværk, så det er en fin niche for mig. Men på nuværende tidspunkt er mit primære fokus kalecher, solsejl, hynder og andre specialopgaver. Sejl til kapsejlads eller lystbåde er en hel videnskab i sig selv. Det er ikke mit speciale. Dem, der syr den type sejl, sejler tit selv kapsejlads, og de er eksperter i faconer og vind og har deres helt egne udregninger for, hvor meget indtag der skal være i det enkelte sejl, og de har maskiner til lige netop det.

tidig værne om min fritid. Der er mange, som sagde til mig, at jeg skulle vænne mig til at arbejde 70 timer i ugen, nu hvor jeg blev selvstændig, men det er jeg jo selv herre over. For mig er der en frihed i at være selvstændig, og det skal der blive ved med. Jeg føler en enorm ro i, at jeg selv kan bestemme, hvor mange opgaver, jeg tager ind, siger Maria, der fra starten har meldt ud til kunder og resten af verden, at hun kun har åbent kl. 9-17, holder fri i weekenden og har lukket for henvendelser på værkstedet om mandagen, så hun kan arbejde uden at blive forstyrret. – Også fordi jeg bor samme sted og skal have et privatliv til at fungere. Jeg vil også gerne have tid til at sejle og være en del af øens liv. Det er jo derfor, jeg er flyttet hertil, siger Maria, der mener, at mange unge i fremtiden vil træffe nogle af de samme valg som hende. – Jeg tror, at flere og flere i min generation søger en livsstil, hvor ikke kun arbejdet har førsteprioritet. Hvor man har tid til familien og til at være i naturen. Og så skal man ikke være så bange for at rykke. Alle de bekymringer, man kan gå og lave for sig selv i stedet for bare at gøre det. Jeg har i alt fald oplevet, at der er mange til at tage imod én og hjælpe, hvis man vælger at flytte til en ø. Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Eksempler på Marias opgaver: • • • • •

Kalecher Hynder Sprayhood Specialcovers og presenninger Solsejl

Se mere på Facebook på @limfjordenssejlmageri.dk

Maria Øgaard Madsen • Født 28. marts 1990 i Viborg • Uddannet sejlmager fra Erhvervs- skolen Nordsjælland i maritime håndværksfag i Hillerød, der også uddanner bl.a. skibstømre og både byggere • Udlært hos Sejlloftet i Struer • Flyttede til Fur 1. november 2019 • Åbnede Limfjordens Sejlmageri den 7. januar 2020.

7


Boligministeren ønsker bedre muligheder for almene boliger på småøerne har lyst til at bygge, og så er det et problem, som vi ikke kan gøre noget ved. Men hvis det handler om, at den finansieringsmodel, vi har i dag, ikke kan rumme småøerne, så er det et oplagt sted at sætte ind. Endnu er det bare en ide og en diskussion, men der er noget perspektiv i den.

I efteråret præsenterede Sammenslutningen af Danske Småøer boligminister Kaare Dybvad for en række af udfordringerne med boliger på småøerne, og nu følger Ø-posten op med et kort interview. Hvilken udvikling ønsker du for de danske småøer? – Jeg ønsker, at der er flere, som kan se mulighederne i at bo på småøerne. Jeg er selv valgt i Holbæk, hvor vi jo har Orø, der oplever fremgang, og det, tror jeg, er fordi, der er flere, som søger de kvaliteter, der er i et tættere samfund, og ønsker at komme væk fra de ting, der kan stresse. Vi skal udvikle den interesse, og i den forbindelse spiller boliger en vigtig rolle. For nogle mennesker kan det fx være et stort spring at skulle købe en ejerbolig på en ø, og der er det vigtigt, at vi også politisk hjælper til at sørge for, at der er forskellige boligformer. Der er stor efterspørgsel på boliger til leje på næsten alle de små øer. Hvad kan du gøre for at sikre, at der er tilgængelige lejeboliger? – Vi kommer til at diskutere det, når vi skal tale om, hvordan midlerne fra Landsbyggefonden skal bruges, og jeg har hele tiden haft den ambition, at vi i den diskussion skal adressere det problem, at der er flere småøer, hvor man ønsker sig flere almene boliger. Nogle steder handler det om, at kommunen ikke vil bidrage, på andre handler det om, at boligselskaberne ikke vil, fordi det måske er dyrere, og vi skal se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt, så de øer, hvor man ønsker sig at få almene boliger, kan få det, og det er jo ikke et særligt stort tal i det store regnskab. Men hvad vil du mere konkret foreslå at gøre i forhold til lejeboliger på de små øer? – Noget af det, jeg overvejer er, at man kunne lave en finansieringsmodel, hvor man understøtter, hvis det fx koster 10 procent ekstra at bygge på en ø. Så kan man give den ekstraomkostning gennem Landsbyggefonden for at være sikker på, at det ikke er det, der er i vejen. Der er i dag et maksimalbeløb på typisk 19.000-20.000 kroner pr. kvadratmeter, og man må ikke bygge dyrere end det, men hvis byggefirmaerne siger fx 23.000 kroner pr. kvadratmeter på en ø, så kunne det være muligt, at man gik ind og hjalp der. Det kan selvfølgelig være, at kommunerne ikke 8

Har du derudover andre forslag til at, hvordan man får det almene boligbyggeri til at fungere i hele landet – og altså også på småøerne? – Nej, jeg synes, det er det vigtigste. Og der er jo også mange af dem, der vælger at bosætte sig på de små øer, som ønsker at købe et hus. I den forbindelse er der jo flere eksempler på boligkøbere, som har begrænsede eller ingen muligheder for at optage realkreditlån, netop fordi de ønsker at købe et hus på en af de små øer. Hvad vil du som boligminister gøre ved den problematik? – Vi er sammen med erhvervsministeriet ved at se på det. Der er blevet lavet flere rapporter om belåning i landdistrikter, men de er alle sammen blevet lavet af folk, der sad centralt i København i toppen af nogle interesseorganisationer, og nu prøver vi at tage nogle folk ind, som har erfaring fra øer og landdistrikter. Fx ejendomsmæglere og kommunale folk med konkret viden, og så skal vi have en gennemgang af erfaringerne. Det er ikke fordi de rapporter, der hidtil er blevet lavet, har været dårlige, men de er jo set meget fra hovedkvarteret i København, og der har ikke været mange med praktisk erfaring involveret. Du foreslår i din bog „Udkantsmyten“, at man opretter en „husbank“, dvs. et realkreditinstitut med statsgaranterede lån, der kan sikre den sidste del af realkreditten i de områder, hvor bankerne ellers ikke vil udlåne for at skabe bedre muligheder for realkreditlån i hele landet Er det noget du kommer til at anbefale? – Det er nok en af de tanker, jeg må parkere midlertidigt. Jeg indgår jo i et fællesskab nu. Én ting er, at jeg har skrevet en debatbog som folketingskandidat, og den står jeg selvfølgelig ved, men man er bare i en anden situation, når man er minister og en del af en regering. Du siger, at I vil „se på“ og „undersøge“, men hvornår kommer øboerne konkret til at mærke jeres initiativer på boligområdet? – Forhandlingerne om Landbyggefonden starter indenfor den næste måned, og det er de forhandlinger, som skal lede til nogle konkrete initiativer. Når de er afsluttet, bliver der lavet en lov, så det bliver snart meget konkret i forhold til almene boliger. Det vil man kunne komme til at mærke allerede fra i år. I forhold til realkreditlån kan jeg ikke sige det så præcist. Men, du mener, at allerede i løbet af i år har I fået lavet nogle regler, der gør det lettere at bygge almene boliger på øerne? – Det er min ambition. Men der skal jo være flertal for det i Folketinget. Foto: Claus Bech Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist


Verdens mindste krydstogt til Endelave og Tunø

En hurtigsejlende gummibåd med plads til 12 skal fragte turister til Endelave og Tunø for at høre om øernes natur og historie på en tredages tur, der ender på Samsø. Turistdirektøren bag ideen kalder det for et „blikfangs-stunt“, men håber, at konceptet kan skabe ringe i vandet, så øernes fortællinger bliver kendt af endnu flere, og initiativet i sidste ende får positive konsekvenser for erhverv og bosætning. Hvad sker der, hvis man twister en populær ferieform, gør den til verdens mindste og tilpasser den østjysk farvand? Direktør i Turistsamarbejdet Kystlandet, der står bag „Verdens mindste krydstogt“, Helle Rosenberg kalder sit eget påhit for „en skør ide“, men er dybt seriøs omkring både projektet samt det egentlige formål: At få flere til at opdage bl.a. Endelave og Tunø. – Vi vil gerne skabe en større bevidsthed om øerne. Det skal være sådan, at når nogen siger Endelave, så ved folk godt, at det ikke er en ø ved Mallorca, men at det er den med kaninerne ud for Horsens. Ideen med krydstogtet kan du kalde for et „blikfangs-stunt“, men nogle gange er det det, der skal til, forklarer hun. Siden lanceringen af ideen har Helle Rosenberg da også oplevet stor interesse fra medierne for den anderledes ferieform, men hun understreger, at projektet stadig er under udvikling. – Det er meget vigtigt, at man på øerne kan se sig ind i den her ide. Derfor inviterer vi også øboerne til at spille ind med ideer og produkter til turen, så det

fx er erhvervene på øerne, der skal være med til at udvikle konceptet på hver enkelt ø. Det ligger dog fast, at der bliver tale om en all-inclusive tredages tur i RIBgummibåd, som kommer til at foregå i månederne før og efter sommerens højsæson.

vandet, så der også kommer flere sejlere og endagsturister. – Det er jo ikke kun de 12 på båden, men alle følgeeffekterne af opmærksomheden, der er interessante. Hvis man fx kan skabe grobund for nye erhverv, der kan have positive konsekvenser for bosætningen.

Fokus på fødevarer og øliv Krydstogtet starter i Hou, og første stop er Endelave. På øen møder de lokale guider, der viser rundt, inden der serveres en god middag med så mange lokale råvarer som muligt. Efter en overnatning er næste stop Tunø. – Jeg vil rigtig gerne have, at gæsterne får en fornemmelse af øens DNA. Det skal være sådan, at når folk tager derfra, så bliver de øernes ambassadører, og de husker, at Tunø er den der bilfri ø, som man kan gå hele vejen rundt om, og som har de skønneste grøntsager. Derfor er det også vigtigt, at det er lokale guider, der kan fortælle om fx øernes fødevarer, men også om, hvordan det er at være øbo med alt, hvad det indebærer af glæder og måske til tider udfordringer, fordi det bare er en anderledes hverdag, man har på den ø – og den fortælling er vigtig, at gæsterne får. Dag tre stævner de besøgende så i land på Samsø, hvor de har mulighed for at købe en overnatning ekstra. Målgruppen for turene er pengestærke turister, for det bliver ikke en billig tur, pointerer Helle Rosenberg, men hun håber, at omtalen af den anderledes oplevelse vil skabe ringe i

Første tur 2021 Efter planen sejler „Verdens mindste krydstogt“ de første ture i foråret 2021, men allerede dette forår og efterår, stævner man ud på testture for at afprøve forskellige koncepter. Hedensted Kommune er for nylig blevet en del af Turistsamarbejdet Kystlandet, og derfor kan Hjarnø, hvis de ønsker det, også på længere sigt blive en del af „Verdens mindste krydstogt“, fortæller Helle Rosenberg, der understreger at projektet skal være bæredygtigt, så det kan køre videre, når udviklingsmidlerne løber ud. Derfor har man allieret sig med en kommerciel partner i form af gummibådsudbyderen, der forhåbentlig kan skabe en god forretning. Men også bæredygtigt i forhold til turiststrømmen på øerne. – Det skal give mening for øboerne. Der er jo en grund til, at man har valgt at bo på en ø, så vi skal ikke have titusindvis af gæster på endagsbesøg, men jeg vil gerne have, at resten af verden opdager, hvilke perler vi har. Foto: Aarhus SeaRangers Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Læs mere på www.verdensmindstekrydstogt.dk 9


Bosætningskonsulentens klumme

Fra markedsføring til idekataloger – eller lidt om hvad en bosætnings- konsulent egentlig går og laver … I min klumme i Ø-posten i december fortalte jeg lidt om mit arbejde med matchmaking. I husker nok den der indsats med at markedsføre landejendomme/fødevarevirksomheder overfor matchende målgrupper. Jeg indrømmer, at det er lidt af en hård nød at knække, og at jeg nok var lidt for frisk, da jeg satsede på at melde „alt udsolgt“ i denne klumme! Jeg har kontaktet et hav af mennesker, foreninger, Facebook-grupper, højskoler, landbrugsskoler, interesseorganisationer, aviser, blade og andre nyhedsmedier. Det er lidt tankevækkende, at dem, der har været mest hjælpsomme til at dele/markedsføre vores katalog („Landejendomme til salg på småøerne“), er dem som er drevet af frivillige kræfter. Markedsføring uden penge Jeg har lige fået en aftale i hus med Jyderup Højskole, hvor jeg skal på besøg i slutningen af marts. Det bliver som optakt til en tur til Sejerø, som højskolen har arrangeret for nogle af deres kursister, der arbejder med „Det lille landbrug“. En perfekt målgruppe som kommende øboere med hang til jord under neglene. Jeg er også i gang med en artikel til medlemsbladet for Landsforeningen for Praktisk Økologi. Jeg har fået lovning på, at artiklen bliver bragt i maj eller juni. Så kan læserne lige nå at blive inspireret, tage på ø-hop i sommerferien og blive forelsket i en ejendom – og i ø-livet! Endnu er ingen af ejendommene i kataloget solgt, men der har været flere fremvisninger, så der er stadig grund til optimisme! Del gerne kataloget med alle, der kunne have interesse i det. I finder det her: https://danske-smaaoer.dk/nye-naboer/ matchmaking-landbrug-foedevarevirksomheder/

Hvorfor flytter mennesker til småøerne – og hvorfor flytter nogle af dem igen? I min klumme i Ø-posten i september 2019 løftede jeg sløret for nogle af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som vi (Ø-sammenslutningen og LAG Småøerne) har gennemført blandt tilflyttere og fraflyttere på småøerne. Nu er jeg kommet i mål med den samlede rapport over undersøgelsen, og jeg garanterer, at der er noget, I kan bruge. Det er især i respondenternes kommentarer, at guldkornene ligger gemt. Jeg vil derfor opfordre alle øboere til at læse rapporten inkl. citater, og få en snak internt på jeres ø, om der er noget I med fordel kan gøre bedre/anderledes i jeres indsats for at tiltrække og fastholde nye øboere. I finder rapporten her: https://danske-smaaoer.dk/nye-naboer/ til-og-fraflytterundersoegelse/ Ø-konsulent på vej til Bjørnø, Lyø og Avernakø Stort tillykke til Bjørnø, Lyø og Avernakø! Det er nemlig i høj grad deres fortjeneste og arbejde med helhedsplanen for de tre øer, der nu baner vejen for ansættelse af en ø-konsulent. Hvorfor lykkes det netop for de tre øer? Skyldes succesen kun hårdt arbejde, eller er der andre faktorer der spiller ind? Det handler i høj grad om timing og om tre øer, der formår at samles om en fælles udviklingsplan samt om politisk opbakning og medfinansiering. Helhedsplanen er klar, indsatsområderne er besluttet, og næste trin er at sætte handling bag ordene og de gode intentioner. Samtidig lancerer LAG Småøerne deres prioritering af ø-konsulenter og muligheden for at yde økonomisk støtte. Timingen er helt perfekt. Nu glæder jeg mig til at følge projektet og ø-konsulentens samarbejde med øboerne, Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejdere og politikere, erhvervs- og

Anja Knudsen

turismeaktører – og alle de andre gode kræfter, som skal i spil, for at det kan lykkes. Hvad kan andre øer lære af jer? Som en del af vores bosætningsprojekt „Nye Naboer – mere ø-liv“ skal jeg lave et idékatalog, der samler og beskriver alle de gode indsatser og projekter der styrker bosætningen! Jeg har desværre ikke været i „ø-familien“ længe nok til at vide, hvad der rører sig af spændende ting på alle 27 småøer. Jeg har derfor brug for jeres hjælp med input, så jeg kan sprede jeres viden og erfaringer til alle de andre øer. Ring eller skriv meget gerne til mig på mail: anja@danske-smaaoer.dk eller tlf. 3151 6251. Anja

Nye naboer – mere øliv. Et bosætningsprojekt på småøerne gennemføres i et partnerskab mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne

10


Kort nyt

Plan for ø-liv og naturressourcer ressourcer“. I planen indgår bygningen af „Fjordens Hus“, som samler aktiviteter for alle aldre og ø-gæster. Der kan hentes masser af idéer til havneudvikling i rapporten, som findes på https://dagsordener.struer.dk/vis/pdf/ bilag/60fe7803-2d18-42f0-9236-a810869c a71f?redirectDirectlyToPdf=false

Struer Kommune har udarbejdet helhedsplan for sine kystnære områder. Planen omfatter kommunens fem mindre havne, hvor Venø Havn er en af dem. Planen er blevet til i et tæt samarbejde med bl.a. Venøs foreninger og projektledelsen. Planen tager udgangspunkt i Venøs aktuelle udviklingsplaner og har set nye muligheder i samspil med de øvrige limfjordshavne, så de enkelte steders særpræg styrkes. Venø omtales i planen under overskriften „Ø-livet og naturens

Tekst: Jan Bendix, Venø

Tilflyttere skriver om ø-livet deres to børn Wilfred og Silke. De giver på bloggen et humoristisk og tankevækkende indblik i tilflytternes perspektiv. Læs med: https://omoeliv.dk/blog/

Hvordan er det egentlig at flytte til en ø? Det skriver Rolf Auhagen og Louise Høst levende om på bloggen www.omoeliv.dk. Rolf og Louise flyttede for godt et år siden fra Vesterbro i København til Skovgården på Omø sammen med

Ø-virksomhed får iværksætterpris Den kun 22-årige iværksætter og direktør for Venø Seafood, Kristian Borbjerggård, kunne glæde sig over den fortjente ære at blive valgt som modtager af Struer Kommunes Iværksætterpris 2019. Prisen blev uddelt ved Struer Kommune og Struer Erhvervsforenings „nytårskur“. Ø-posten omtalte i sin decemberudgave Venø Seafood og virksomhe-

dens arbejde med østers, hummere og hjertemuslinger. Udover at skabe nye arbejdspladser på Venø, er Venø Seafood og Kristian Borbjerggård med til at sætte Venø på landkortet og „brande“ lokale fødevarer. Tekst: Jan Bendix, Venø Foto: Anders Trærup Kristian Borbjerggård

SoMe manager i Ø-sammenslutningen Vi har været så heldige at få tilknyttet Rasmus Nordstrøm som frivillig social media manager. Rasmus studerer på kandidatuddannelsen i medievidenskab på SDU i Odense. Han er 27 år, gift, har to sønner og er bosat i Odense.

Rasmus skal bl.a. hjælpe os med Facebook-opslag og redigering af vores hjemmeside. Følg os på Facebook: Sammenslutningen af Danske Småøer.

Rasmus Nordstrøm

11


Kom til ø-træf for børnefamilier

Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde og hyggeligt samvær på limfjordsøen Fur.

kroner for børn. Beløbet dækker forplejning og ophold.

Del erfaringer, dyrk fællesskabet og udforsk Fur. Målet med Sammenslutningen af Danske Småøers Ø-træf for børnefamilier den 15.-17. maj er at bringe ø-familier sammen i uformelle rammer, så de kan danne netværk. Undervejs er der fælles madlavning og selvfølgelig skal værtsøen og dens molers-skrænter udforskes. Det er familier fra Fur, der tilrette-

lægger lejren, og de glæder sig til at tage imod. Ø-træffet foregår parallelt med Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling.

Tilmelding: Send en mail til Sammenslutningen af Danske Småøer: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Hvornår: 15.-17. maj 2020.

Husk at angive navne på alle deltagere og alder på børnene.

Pris: Træffet koster 60 kroner for voksne og 30

Foto: Erik Wind og Skattekisten Strynø Tekst: Lise Thillemann Sørensen

Bliv synlig – for øer og virksomheder I slutningen af januar mødtes godt 20 ø-repræsentanter og virksomhedsejere fra Anholt, Omø, Baagø, Strynø, Skarø, Egholm, Venø og Aarø til netværksseminar om kommunikation. Seminaret var arrangeret af Sammenslutningen af

Danske Småøer, og målet var at blive bedre til at skabe synlighed om ø eller forretning. Deltagerne fik konkrete redskaber og råd dagen igennem, ligesom der selvfølgelig blev tid til at dele erfaringer mellem øerne. Materialerne fra dagen

– bl.a. en miniguide til bedre kommunikation – er samlet på Sammenslutningen af Danske Småøers hjemmeside, så andre øboere kan få glæde af dem. Find materialerne her: www.danske-smaaoer.dk/nyheder/5638/

Deltag i webinar

Skal jeres ø have en energiplan? Energiplaner kan omfatte mange ting: lige fra udskiftning oliefyr eller brændeovne, energirenoveringer og klimaregnskaber til problematikker om manglende bredbånd og diger, der skal vedligeholdes – listen er lang! Ø-sammenslutningen og Samsø Energiakademi samarbejder i et nyt projekt: „Øerne – aktivering gennem viden og indsigt“ om at hjælpe øerne 12

med at lave lokale energiplaner og finde praktiske løsninger på tidens klimaudfordringer. Vi starter med et introduktionswebinar: Mandag den 23. marts kl. 20.00 Et webinar er et seminar, der afholdes online. Alle interesserede inviteres til at være med. På webinaret kan man høre mere om indhold og tidsplan. Snak fx

med andre øboere og deltag i webinaret sammen. Ø-repræsentanterne modtager login til webinaret, så kontakt din lokale repræsentant eller beboerforening for at høre mere. Mere info følger også via vores nyhedsbrev og på vores Facebookside Sammenslutningen af Danske Småøer.


Indkaldelse til Ø-sammenslutningens Generalforsamling 2020 Sammenslutningen af Danske Småøer afholder generalforsamling på Fur. Repræsentanter fra de 27 småøer indbydes til at deltage i dagene 15.- 16.-17. maj 2020. Selve generalforsamlingen foregår lørdag den 16. maj, og her er alle øboere velkomne. Værtsøen kan dog maksimalt sørge for indkvartering af to repræsentanter fra hver ø (invitationer til ø-repræsentanterne sendes ud i slutningen af marts). Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 1. maj 2020. Dagsorden ifl. vedtægterne for Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Fur lørdag d. 16. maj 2020

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning 3. Beretning fra sekretariatet 4. Godkendelse af regnskab

5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen

6. Indkomne forslag

7. Valg af formand. Dorthe Winther modtager genvalg

8. Rokering af bestyrelsesposter:

Skarø og Agersø træder ud af bestyrelsen. Drejø og Avernakø træder ind i bestyrelsen

9. Valg af revisor 10. Eventuelt

Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen. Der tilkommer hver medlems-ø én stemme. I år er der parallelt med generalforsamlingen Ø-træf for børnefamilier – se mere andet steds i Ø-posten.

13


Øbo, mormor og „irriterende vedholdende“ Ø-sammenslutningens formand, Dorthe Winther, fylder 60 år den 16. marts og kan i maj fejre sit 10 års jubilæum som formand. Egentlig regnede hun med, at opholdet på en ø ville blive et midlertidigt stop i tilværelsen, men efter tre årtier bor hun stadig på Omø. „Det her er verdens ende“, tænkte Dorthe Winther, da den sorte Volvo rullede ud over Omø den sommerdag i 1988. Sammen med ægtefællen, Ole, var hun på rundtur, fordi de overvejede at blive lærerpar på øens skole, og der sad hun højgravid med parrets tredje barn og gjorde sig forestillinger om ø-livet. Godt nok så det smukt ud alt sammen, men Dorthe, der var glad for livet på fastlandet og lærerjobbet i Ringsted, var tilfreds med aftalen om, at de ville blive boende, til parrets ældste datter skulle til at gå i skole på fastlandet i 7. klasse. – Vi gjorde os nok ikke ligeså mange overvejelser, som jeg kan høre, at tilflyttere gør i dag. Dels var der jo jobs til os begge, og dels var det et fint sted at være sammen som familie, og det var det vigtigste for os. Til ansættelsessamtalen blev det unge lærerpar til deres overraskelse spurgt om, hvad de kunne undervise i på aftenskolen, og hvad de ville gøre for øens ældre. – Der blev forventningerne ligesom kridtet op. Vi forstod, at man forventede, at vi skulle engagere os og være en del af fællesskabet, og det er netop det fantastiske ved ø-livet. Vi har mulighed for at påvirke vores hverdag og tage et ansvar. Familien flyttede til Omø fra et villakvarter i Fensmark uden for Næstved. – Her kommer man nemt til at tænke „Det tager andre sig af “, når der opstår problemer, men på en ø bliver man nødt til at stå sammen og gøre noget, når kommunen vil fjerne sygeplejersken eller den første afgang med færgen, siger Dorthe Winther, der bl.a. sammen med de andre omøboere har „besat“ Omø-færgen i protest mod netop nedskæringer i afgange. Synlighed om ø-sagen 32 år senere bor Dorthe og Ole stadig på Omø, og de elsker det. Hun har været formand for beboerforeningen i 29 år, og listen over hendes frivillige poster på øen kan gøre de fleste stakåndet. Til maj kan hun fejre ti års jubilæum som formand 14

for Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor hun blev næstformand i 2001. Hvorfor valgte du at stille op som formand? – Jeg synes, at arbejdet med at påvirke vilkårene for ikke bare min egen, men alle øboers hverdag – var spændende. Som næstformand var jeg i mesterlære hos den tidligere formand, Henry Larsen, og jeg voksede jo med opgaven. Hvad ser du som din vigtigste opgave som formand? – At gøre Ø-sammenslutningen synlig. Både kommunalt og landspolitisk, blandt øboer og interesseorganisationer. Jeg vil gerne have, at det er os, der står øverst, når folk tænker: Hvem skal vi spørge til råds i det her ø-spørgsmål? Hvad ser du som din største styrke som formand? – At jeg selv er øbo og kender mange mennesker på øerne.

Budskabet var klart fra beboerforeningens formand til den lokale postmester, da man ville fjerne det lokale postbud på Omø.

Hvad er du mest stolt af at have været med til at gennemføre? – På de indre flanker er jeg rigtig stolt af, at vi har et så velfungerende sekretariat. At have Lise og Aase med ud i verden gør mig glad. På det politiske plan er der flere sejre, bl.a. den trafikale ligestilling, og at øboerne skal høres i forbindelse med takstnedsættelserne. Jeg er også rigtig glad for, at vi i folketinget stadig har et udvalg, der kun er for småøer. Hvordan har interessen for ø-sagen udviklet sig i de år, du har været engageret? – Den er bestemt ikke blevet mindre. Der er en bred opbakning politisk og blandt embedsfolk, og jeg oplever også, at der med Ø-passet er skabt endnu mere positiv synlighed omkring øerne i befolkningen. Hvad er så det sværeste i dit job? – Det voldsomme lobbyarbejde, som forventes i dag. For bare ti år siden var det nok at gå til udvalget, men nu er der stort pres på politikerne, og du skal have fat i dem personligt, og derfor kan det være nødvendigt at løbe rundt til 20 mennesker på Christiansborg med en sag. Dorthe Winther holder talen som gudmor for Omøfærgen.


Formanden når hun holder helt fri. På ferie med mand, børn og børnebørn i Toscana.

Hvad tænker du om at blive 60 år? – Jeg synes, det er mange år. Det er lidt skræmmende, at der er færre år igen, når man kigger frem. Selv når man er 50, føles livet jo uendeligt. Men det er så en opfordring til at nyde nuet, og det øver jeg mig i – fx ved at sige ja til at passe børnebørnene, når der bliver ringet efter mig, selvom jeg har travlt med alt muligt andet. Hvilke tanker gør du dig om fremtiden? – Jeg har ikke taget nogle definitive beslutninger eller drømmer om at bestige Himalaya. Jeg vil bare gerne have tid til at være på øen, være sammen med mine venner, mand, børn og børnebørn. Jeg tænker ikke, at jeg er formand 10 år mere, men lige nu er jeg meget glad for det, og jeg kan godt lide at have travlt. Jeg kan godt lide at yde noget. Foto: Ole Odsgaard Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist Er du optimist, når det gælder fremtiden for ø-sagen? – På alle parametre. Jeg oplever, at politikerne vil os det godt, og at der er flere og flere i befolkningen, som tænker, at de ikke vil bo hele livet i en by. Hvad er du mest glad for at have opnået? – Jeg er stolt af at være formand for sammenslutningen med så mange engagerede øboer. Det kan man ikke andet end blive glad af. Professionelt er jeg også fantastisk glad for at have været lærer. Det har været mit drømmejob, siden jeg gik i 5. klasse. Jeg elsker at opleve, når børn flytter sig fagligt og menneskeligt. På det personlige plan, ja så er jeg rigtig glad for at være mormor til tre HELT FANTASTISKE unger. Vi har haft den store glæde at have dem en uge ad gangen, fra de var helt små, og de får Omø ind under huden og gør det til deres ø, når de er her. Det er fantastisk at opleve. Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord? – Ansvarlig. Mormor. Øbo. Også selvom jeg troede, at jeg ikke skulle være det ret mange år.

Hvordan vil andre – både venner og fjender – beskrive dig? – Pligtopfyldende og irriterende vedholdende. Det sidste gælder nok især politikerne i Slagelse Kommune. Der er nok også dem, der vil sige, at jeg er kvinde for at drikke en snaps.

Kort om Dorthe Winther • • • • • • • • • • • •

Født 16. marts 1960 i Hjulbæk, opvokset på en gård i Vallensved udenfor Næstved som den mellemste af tre søskende Far var gårdejer og mor hjemmegående, indtil Dorthe var 18 år Uddannet lærer fra Vordingborg Statsseminarium. Har desuden en halv cand. pæd. i dansk og er efteruddannet som læsevejleder og skolebibliotekar Lærer på Sct. Joseph Skole i Ringsted (1984-1988) og Omø Skole (1988-2015), konstitueret leder på Omø Skole (2015-2016) Gift med Ole Odsgaard siden 1983 Mor til tre døtre, der arbejder som hhv. læge, lærer og pædagog Mormor til tre børnebørn på 2, 4 og 7 år Siden 1989 regnskabsfører for Omø Kirkekasse og senere for Omø Vandværk, Omø Boligforening, Omø Forsamlingshus, Grundejerforeningen Øregården og Historiens Hus. „Jeg er et menneske, der elsker at få regnskaber til at stemme“, som Dorthe forklarer. Fra 2001-2010 næstformand i Sammenslutningen af Danske Småøer Holder orlov fra lærerjobbet på fjerde år for at passe hvervet som formand Har hvert år 90-100 rejsedage som formand for Ø-sammenslutningen Bonusinfo: Elsker at strikke, er gudmor for Omø-færgen samt medinitiativtager til fælles ø-lejrskoler. 15


Hvad skal vi med småøerne? Det er overskriften på et af de kurser, som Øernes Højskole tilbyder i sommeren 2020. Vi ved, at sociale netværk spiller en særlig stor rolle på småøerne. Alle er involveret i at få øen til at fungere og overleve. Disse kvaliteter vil vi undersøge og bruge som eksperimentarium for at udvikle nye og bæredygtige løsninger. Sidste år indledte ø-filosof Jørgen Rasmussen (tidligere Omø) og ø-sociolog Jens Westerskov Andersen fra Lyø et samarbejde omkring dette emne. Det var meget spændende og givende at få belyst problematikkerne ud fra to forskellige forskningskulturer. Vi blev alle så begejstrede for samarbejdet – ikke mindst Jørgen og Jens – at de indvilgede i at lave et kursusforløb på højskolen. Kurset er for alle med interesse for småøerne og deres udvikling, og vi ønsker, at kurset kan bidrage til den verserende debat om småøernes potentialer og særlige unikke kendetegn. Det helt særlige ved Sejerø På Sejerø har vi som på de andre småøer

arbejdet med at beskrive disse særlige kendetegn. Vi er netop nået frem til, at Sejerø foruden Lysets og Glædens Ø også er Bjergenes Ø. På Sejerø kalder man bakkerne for Bier – bjerge, og de fleste af bakkernes navne hedder noget med Bjerg. Achton Friis skriver om Sejerøs bjerge: „Den Fremmede, der første Gang kommer til Sejerø, vil vel som vi paa sin første Vandring over Øen søge til dens højeste Bakke Kongshøj. Herfra ses nogle af de mærkeligst kegleformede Bakker – som en Kæde af Kratere ligger de – indtrykket af „Maanelandskab er iøjnefaldende.“ Højskolen introducerer derfor pilgrimsvandring på Bjergenes Ø. Det har været oplagt for os at kombinere disse to begreber. Fællesskab, enkelhed, stilhed, bekymringsløshed og ikke mindst langsomhed – slowliving – er nogle af de begreber, som kendetegner en pilgrimsvandring. Vi bestiger de fleste af bjergene i løbet af de fire dage: Tyvsbjerg, Bybjerg, Tynebjerg, Lydebjerg, Brobjerg, Bukbjerg

Kursusplan for Øernes Højskole 2020 Se program, pris, undervisere og tilmeldingsblanket på www.øerneshøjskole.dk 8. juni - 10. juni 2020 Bæredygtig sejr

24. august - 28. august 2020 Usikkerheden som drivkraft

27. juni - 30. juni 2020 Pilgrimsvandring på Bjergenes Ø

7. september - 11. september 2020 Kursus om bæredygtig fødevarefremstilling

3. juli - 5. juli 2020 Smykkefremstilling i en bæredygtig kontekst 27. juli - 31. juli 2020 Skab dit eget bæredygtige design 10. august - 15. august 2020 Småøerne – hvad skal vi med dem?

9. oktober - 11. oktober 2020 Korworkshop

m.fl. Det højeste bjerg er kun 30 meter, så man behøver ikke være bjergbestiger for at deltage. Samarbejder bredt på øen På Øernes Højskole er vi hele tiden i tæt dialog med lokale kræfter, som beboerforeningen (de har en repræsentant i bestyrelsen), Ø-udvalget, Sejerø Udvikling APS og Sejerøhuset. Det er vigtigt for os at være med til at supplere det kæmpe arbejde, som udføres i disse udvalg og foreninger. Vi kæmper den sammen sag – småøernes udvikling og mangfoldighed. Rigtig mange etablerer virksomheder på småøerne, og vi ønsker med Øernes Højskole at etablere et videnscenter og samtaleforum for iværksætteri. Fokus på bæredygtig fødevareproduktion Bæredygtig fødevareproduktion er et af de områder, som i særlig grad er egnet på småøerne, fordi de udgør en afgrænset enhed. Der er rigtig mange eksempler på bæredygtige fødevarevirksomheder på småøerne i dag. Der er tale om produktion med kvalitetsegenart, og der eksperimenteres i disse virksomheder fortsat på livet løs med havets og landets råvarer. Men der er plads til mange flere nye fødevareproducenter på småøerne. I samarbejde med fødevarenetværket „Smagen af Danmark“ sætter vi derfor i to kursusforløb fokus på bæredygtig fødevarefremstilling og entreprenørskab – eller det at skabe sin egen bæredygtig virksomhed på en småø. Tekst og foto: Ditte West, formand for bestyrelsen på Øernes Højskole, Sejerø Se mere: www.øerneshøjskole.dk

13. oktober - 17. oktober 2020 Skab din egen, bæredygtige virksomhed på en ø eller i et landdistrikt

20. august - 23. august 2020 Bæredygtige skabelser i hus og have

Et af Sejerøs bjerge: Kongshøj.

16


Endnu mere samarbejde Den 31. januar og 1. februar var både LAG Småøernes og Sammenslutningen af Danske Småøers bestyrelser samt medarbejdere samlet til det årlige fælles udviklingsseminar – denne gang på Årø. De to bestyrelser har et meget tæt samarbejde – ikke mindst lige nu omkring det fælles bosætningsprojekt „Nye naboer – mere øliv“. Vi ankom til Årø sidst på formiddagen, blev indkvarteret i umiddelbar nærhed af Brummers Gård, hvor vi både holdt møderne og indtog måltiderne. Stor tak til værterne for fortræffelig forplejning! Efter frokosten bød formand for LAG Småøerne Søren Noes velkommen, hvorefter Bjarne Jeppesen, lokal landmand og turguide, gav os et flot indblik i Årøs historie. Årø kan jo med særlig glæde i år fejre 100 året for genforeningen efter dengang 56 år under preussisk styre. Årø er en ø, der i den grad har oplevet et turisme-boom. For 12 år siden kom der fx ca. 10.000 turister til øen pr. år. Årøboerne havde så en vision om at nå op på 40.000 besøgende årligt i 2020. I dag er besøgstallet – og hold nu fast – over 100.000 om året! Ikke mindst LAG-tilskud har været med til at sætte initiativer i gang på øen. Både Brummers Gård, Årø Vingård og Årø Bryghus har modtaget tilskud. Manglen på lejeboliger er her ligesom på andre småøer et problem, og det sidste LAG-tilskud er faktisk givet til et projekt med henblik på oprettelse af nye lejeboliger. Hvorfor – og hvordan? Efter kaffen skulle vi selv på arbejde. Christiane Bundegaard Petersen, der er uddannet antropolog, var inviteret til at være processtyrer for dagens workshop med temaet: „Hvorledes udvider vi Ø-familien?“ Ø-familien i denne sammenhæng forstået, som de øboere, der engagerer sig i ’ø-sagen’, lokalt såvel som i de to fælles ø-organisationer. Tre grupper valgte hver sit emne, der blev omdrejningspunktet for de næste 3-4 timers arbejde. Emnerne var: • Organisationsudvikling med fokus på rekruttering og valg af bestyrelsesmedlemmer i Ø-sammenslutningen • Netværksgrupper med besøg fra ø til ø (med aktuelle temaer) • Ø-camps (med workshops, netværk, afslapning m.m.)

Der blev drøftet og ideudviklet undervejs i det fælles bestyrelsesseminar.

Kreativiteten var stor på de plancher, som deltagerne lavede.

De to hv-ord – HVORFOR og HVORDAN blev centrale i arbejdet. „HVORFOR vil dette emne gøre en forskel for ’familieforøgelsen’ og øge videndeling om arbejdet i LAG Småøerne og Sammenslutningen af Danske Småøer?“ „HVORDAN vil I iværksætte emnet?“ „HVORDAN vil emnet gøre en forskel?“ „HVORDAN vil I håndtere de udfordringer, der følger med?“ Der blev grupperne imellem udvekslet ideer, som blev justeret og forfinet. Plancher blev udarbejdet, der blev filmet og til sidst kåredes et vinderprojekt. Erhverv på Årø Efter middagen gik vi til Årø Vingård, hvor Jakob Lei gav et indblik i virksomhedens historie, mens vi nød et par af hans vine. Jakob har et godt hold af medarbejdere med speciale indenfor forskellige områder. Jakob er også udfordret af naturens luner – 2019 med regn ud over det sædvanlige er selvfølgelig ikke drømmen for en vinbonde! Med støtte fra LAG er der bygget produktions- og besøgslokaler med tilhørende butik.

Lørdag efter morgenmaden fortalte Marianne Weiman fra Brummers Gaard om sin virksomhed, der inkluderer både café og værelsesudlejning. Både hos Jakob og Marianne mærkes det tydeligt, at der kommer over 100.000 gæster til øen om året. Højsæsonen bliver stadig længere. Marianne er særlig udfordret på at få fat i arbejdskraft i sommermånederne. Herefter delte vi os: SaDS gik til bestyrelsesmøde og LAG gik på virksomhedsbesøg hos Ole Dam på Aarø Bryg. Her fik vi også et godt indblik i opstart af virksomhed og de udfordringer, der følger med. Ole har til nytår opsagt en fast stilling for at hellige sig ølproduktionen. Han „brygger“ på en Genforenings-øl – vi fik lov at prøvesmage, og den var ikke så ringe! Ole har også modtaget tilskud fra LAG. Det er rigtig godt med egne øjne at se og høre om, hvordan vores tilskud har hjulpet de enkelte modtagere. Foto: Lise Thillemann Sørensen Tekst: Hanne Kodahl, medlem af LAG Småøernes bestyrelse 17


2019: LAG Småøerne gav LAG og FLAG-støtte til 33 projekter I 2019 har LAG Småøernes bestyrelse fordelt 6,3 mio. kr. til projekter på småøerne. Heraf kommer 1,3 mio. kr. fra fiskeri- og havudviklingsprogrammet LAG Småøernes indsatsområder/ Projektholdere

(med blå tekst i tabellen). De øvrige 5 mio. kr. kommer fra landdistriktsprogrammet, heraf 592.000 kr. fra en særlig „grøn pulje“ (med grøn tekst i tabellen)

Projekterne får det endelige tilsagn fra Erhvervsstyrelsen, som også står for kontrol, udbetaling m.m.

Projekttitler

Tilsagnsbeløb

1)

Erhvervsudvikling Visit Vestsjælland

Øerne langs Sjællands vestkyst som turismeprodukt

Gate 21 (i samarb. med tre beboerforeninger)

Udvikling af fælles turismestrategi for øerne nord for Lolland

300.000 143.630

3)

Investeringstilskud (virksomheder) Restaurant Kronborg ApS

Nyt komposteringsanlæg til restaurant på Egholm

67.500

Øhavets Smakke- og Naturcenter

Opgradering til efterskole på Strynøs Smakke- og Naturcenter: Kloakering m.m.

85.000

Avernax

Nye festivaltelte til Avernakø og Avernax

Fur Færgekro I/S

Fur Færgekro – nye kroværelser ved fjorden

Mandø Brugsforening

Udvikling af Mandø Brugsforening

63.000

Fonden for Agersø Lystbådehavn

Agersø Lystbådehavn: Indretning af Agersø Havnegrill/café og køkken i ny bygning.

309.378

Venø Seafood ApS

Venø Seafood: Nyt anlæg til opbevaring af levende skaldyr

555.000

Omø Bryghus ApS

Omø Bryghus – Etablering og udvidelse af brygkapacitet (MLGP-E-19-1671)

117.500

Kloakmester Niels Nielsen

Ny minigravemaskine til kloakmesterfirma på Orø (MLGP-E-19-1674)

98.500

3)

Algot fra Havet

Nye faciliteter til udvikling af Anholt Streetfood på Anholt Havn

50.169

3)

Limfjordens Sejlmageri

Etablering af Limfjordens Sejlmageri på Fur

50.000

3)

Østre Færge A/S

100 % elektrificering af Østre Færge, Orø. Et udviklings- og demonstrationsprojekt

500.000

H.B.J. Skovservice v/ Henrik Bianchy Jensen

Kloakomstilling på Orø

95.000

Egholm Bryghus ApS

Etablering af økologisk og bæredygtigt bryghus på Egholm

302.754

65.625 250.000

3)

3) 3) 3)

Bukbjerg v. Mirian Jensen

Etablering af vin- og cidergården Bukbjerg på Sejerø

99.000

3)

Hjarnøs Grønne Entreprenør

Opstart af Hjarnøs Grønne Entreprenør

95.000

3)

Foreningen Fur Væksthus

Solstrøm i Fur Væksthus (bæredygtig energiforsyning)

92.000

3)

Marianne Weiman, Aarø

Brummers Toft – Nye lejeboliger på Aarø

117.500

3)

Havnefaciliteter (som fremmer erhverv) Endelave Idrætsforening

Badeanlæg på Endelave – Aktiv Ø

400.000

Aarø Beboerforening

Aarø Havn. Nye kunder og nye aktiviteter

76.875

Orø Bådelaug

Sauna og omklædningshus på Orø Havn

130.000

Fejøforeningen

Nyt aktivitetsområde på Vesterby Havn på Fejø.

200.000

Fur Havneforening

Fur Langskibsbro

400.000

3)

Femø Beboerforening

Femø-i-Form – maritim tumleplads for små og store ved Femø Havn

200.000

Avernakø Bådehavn

Avernakø Havn: Nyt havneområde med torv og højvandssikring

490.000

Ø-projekter 2) Fejø Kammermusik Forening

Nyt musikanlæg til kulturaktiviteter på Fejø

Fejø Møllelaug

Nyt møllehus til koncerter, kurser og kulturelle events på Fejø

250.000

50.000

Foreningen Tunø Kunst Kultur

Udstyr mv. til kunsteventen „Montmartredage på Tunø“

56.300

Geopark Det Sydfynske Øhav

Geo-turisme og aktive oplevelser på Korshavn/Avernakø

150.000

Aarø Beboerforening

Ny hjemmeside for Aarø – fælles for erhverv og beboere

50.000 3)

3) 3)

Bosætning Faaborg-Midtfyn Kommune

Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter

400.000

3)

Kilde: LAG Småøerne 1) Tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen er altid en procent af de tilskudsberettigede udgifter, og tilskuddet beregnes ved projektets afslutning. Tilsagnsbeløbet er her beregnet ud fra de budgetterede udgifter på ansøgningstidspunktet. Se også note 3. 2) Lokale projekter med udgangspunkt i samarbejde og lokal forankring 3) Projekter, som LAG Småøernes bestyrelse i 2019 har indstillet til LAG- eller FLAG-tilskud, men som pr. 27. februar 2020 ikke har fået tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Beløbet er det indstillede beløb.

18


Bestyrelsen indkalder hermed til

ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne i Mødecenter Odense, Odense lørdag den. 25. april 2020 Forud for generalforsamlingen holder vi traditionen tro et temamøde. I år sætter vi fokus på „Ø-samarbejde“ – hvordan kan vi samarbejde ø-til-ø om et bedre ø-liv. Mød bl.a. Anja Bech Knudsen, bosætningskonsulent, og Torbjørn Tarp, chef for Geopark Det Sydfynske Øhav. Arrangementet begynder kl. 10.30 – med kaffe, brød m.m. fra kl. 10.00. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

1.

Valg af dirigent

2.

Valg af referent

3.

Valg af stemmetællere

4.

Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes

5.

6.

virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt godkendelse heraf

7.

Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer

8.

Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand jf. vedtægternes § 9

9.

Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Tilmelding: For medlemmer af foreningen er LAG Småøerne vært for en frokost. Af hensyn til planlægningen skal vi bede om tilmelding. Vi skal have din tilmelding senest onsdag den 15. april. Send en mail til sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller ring til Aase på tlf. 62 51 39 93. Med venlig hilsen Søren Noes, formand for LAG Småøerne, formand@lag-smaaoerne.dk

19


Naturcenter på Agersø har succes Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen om Agersø Naturcenter er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der får LAG og FLAGtilskud i 2014-2020. Artiklen om naturcenteret er den tredje artikel i serien. Journalist Lene Terkelsen har skrevet den for os. I første artikel skrev vi om Agersø Værft, og anden artikel, som findes på vores hjemmeside, handler om Lyøs købmandsforening. Læs dem alle på www.lag-småøerne.dk (vælg „Fra ø til ø“) Den tidligere skole på Agersø er blevet et populært udflugtsmål for bl.a. skoler og uddannelsesinstitutioner, og det giver liv på øen.

Skoler, spejdere og familier strømmer til Agersø Naturcenter, og det giver flere rejsende med færgen, mere omsætning hos købmanden og liv på øen året rundt – præcis som det var tanken. Da Agersø Skole lukkede i 2014 på grund af for få elever, fik frivillige på øen vendt

den triste situation til noget positivt, da man etablerede Agersø Naturcenter i den gamle skolebygning. Siden indvielsen i 2016 har centret haft mere end 2.500 overnattende gæster, og dertil kommer de mange endagsgæster, som bruger centrets sheltere, madpakkehus og cykler. Centret er også samlingspunkt for foreninger på øen og ved fællesspisninger. De små øers

LAG-møde om samarbejde

Mød geopark-chefen og bosætningskonsulenten Den 25. april 2020 holder LAG Småøerne generalforsamling. Samme dag holder vi også et temamøde om turisme, bosætning og SAMARBEJDE. Vi kan kun skabe udvikling og få flere naboer, hvis vi er gode til at samarbejde. På temamødet

vil vi se nærmere på samarbejdet mellem flere øer (ø-til-ø). Det kan fx være flere øer i samme kommune eller øerne i et af de nye destinationsområder. Men vi undersøger også samarbejdet mellem øerne og aktører på fastlandet (ø-land-

lokale aktionsgruppe, LAG Småøerne, gav i 2015 tilskud til etablering af centeret. Læs hele historien om, hvordan Agersø Naturcenter blev skabt i en artikel på LAG Småøernes hjemmeside www.lag-småøerne.dk. Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen, journalist ø). Det kan fx være et turistkontor, et erhvervshus, en geopark, en nationalpark. Til at sætte os på sporet og give os inspiration har vi inviteret Torbjørn Tarp, chef for Geopark Det Sydfynske Øhav, og Anja Bech Knudsen, bosætningskonsulent i vores projekt „Nye naboer – mere ø-liv“ (som vi gennemfører i et samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne). Læs mere om generalforsamling og temamøde på www.lag-småøerne.dk LAG Småøerne

Støt ø-sagen

Bliv medlem af LAG Småøerne LAG Småøerne er vores fælles, lokale aktionsgruppe for alle 27 småøer. „Aktionsgruppe“ og „LAG“ er begreber vi har fra et stort EU-program for landdistrikter. I praksis er vi en medlemsforening, som med EU-penge skal skabe liv og udvikling på de små, danske øer. Som alle andre foreninger har vi brug for medlemmer. Hos os er medlemskabet gratis. Som medlem giver du opbakning til vores arbejde, og vi får bedre kort på 20

hånden, når vi forhandler om vores økonomiske vilkår. Planlægningen af vores vilkår i perioden 2021-2027 foregår lige nu, og derfor beder vi om opbakning fra alle øboere. De fleste af vores EU-penge sender vi videre til gode ø-projekter (se listen for 2019 modsatte side). Men vi bruger også penge på at holde kurser, temamøder og seminarer og på at samle øboere, der

vil være med til at igangsætte nye initiativer og projekter. De seneste år har vi haft meget fokus på „bosætning“ og på „ø-turisme“. Fastboende øboere over 15 år kan blive medlemmer. Det sker ved at sende oplysninger om navn, adresse, og fødselsdato til info@lag-smaaoerne.dk. Tekst: Søren Noes, formand LAG Småøerne


Lykken ligger på landet

At opleve landskabet, dyrene – både tamme og vilde – og være en del af fællesskaber, der ikke nødvendigvis er organiserede, men opstår spontant hos købmanden, på badebroen eller i baghaven. Foto: Karsten Kragh Hansen.

Hvorfor har folk højere livskvalitet i landdistrikter og yderområder? Det undersøger en gruppe forskere lige nu, og de har blandt andet besøgt Lyø og Avernakø som en del af forsøget på at forklare, hvorfor vi er mere glade udenfor byerne. Infrastrukturen halter. Sundhedstilstanden er ringere. Ledigheden er høj. Der er faktisk ikke ende på udfordringerne, når medierne refererer fra landets yderområder. Men hvordan forklarer man så de målinger fra både Danmarks Statistik og Gallup, der viser, at livskvaliteten i Danmark er højest på landet? Netop det har en gruppe forskere sat sig for undersøge. – Det er jo tankevækkende, at vi hele tiden hører historier om problemer på landet, men når man spørger folk, viser det sig, at de er mere tilfredse med deres hverdag, siger lektor på Syddansk Universitet Pia Heike Johansen, der er leder af forskningsprojektet „Livskvalitet i yderområder og landdistrikter“. Sammen med en række kolleger undersøger hun, hvad der er livskvalitet for dem, der bor på landet. I Pia Heike Johansens projekt har man besøgt fem udvalgte områder i Danmark, bl.a. Lyø og Avernakø, og bedt indbyggerne om at tage fotografier af det, de oplever som livskvalitet. – På tværs af alder, uddannelse, geografi kan man overordnet inddele billederne i syv bunker, fortæller hun og opli-

ster emnerne: Landskaber (der er masser af regnbuer, solnedgange og enge, men påfaldende lidt dyrket landbrugsjord), mad (fx at fange, dyrke, tilberede den), dyr (fra kæledyret til pindsvinet i haven), hjemmet (afslapning og hygge), aktiviteter (fx ro kajak, gå en tur langs vandet eller samle æg med børnene), uformelle mødesteder (fx købmanden eller badebroen) og naturligvis fællesskaber. Ren romantik – ja tak! Er der så forskel på, hvad der er livskvalitet for øboere sammenlignet med beboere på fastlandet? Næh, ikke synderligt, fortæller Pia Heike Johansen. – Som udgangspunkt er det de samme ting, der bliver fremhævet. Måske er der en tendens til, at hjemmet optræder en lille smule mere på fotografierne fra øerne, men det kan også skyldes, at vi • • •

Forskningsprojektet „Livskvalitet i yderområder og landdistrikter“ løber til januar 2022 og er støttet af Foreningen Realdania. Realdania har sammen med Gallup spurgt 7.000 danskere til deres livskvalitet. I landdistrikterne svarer 82 procent, at de har „en høj livs- kvalitet“, mens landsgennemsnittet er 76,8 procent. Billederne fra Pia Heike Johansens projekt bliver lige nu udstillet på Odsherred Bibliotek.

spurgte i august og september, hvor der stadig er mange turister, så måske holder man sig mere hjemme. Hendes hypotese er, at den større tilfredshed blandt beboere i yderområder og landdistrikter skyldes det bevidste valg om at bo netop der. – Det er et tilvalg i langt højere grad, end hvis du bor i byen. Rigtig mange drømmer om at flytte ud af byerne, men de får ikke truffet valget. Det, at man har taget valget, giver stor livskvalitet. Og den viden kan man med fordel tænke på, når fx øer laver kampagner for at øge tilflytningen, påpeger hun. – Man skal vise, at valget er nemmere, end de tror. At det er nemmere, end de tror at få opfyldt deres drømme, siger Pia Heike Johansen, der også peger på, at mange afskriver drømmen om et liv på fx en ø som ren „idyl“ og „romantisk“. – Men måske skal vi ikke være så bange for at sige: Ja, her er sgu idyllisk, og nej, vi kan ikke de samme ting som i byerne, men det er faktisk fedt ikke at have en masse valg. Nogle gange kan man i tilflytningskampagner fokusere på alt det, man kan lave, men måske skulle man hellere satse på et slogan som „her kan du også lave ingenting“, for det er faktisk noget af det, som folk fremhæver som livskvalitet. Bare at ligge på græsset og kigge op i himlen, siger hun. ✷ 21


Ø-støtte til 11 projekter Landdistriktspuljen støtter initiativer og projekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på småøerne – med det overordnede formål at sikre levevilkårene på de små øer. Projekterne kan opnå støtte i form af tilskud eller lån og skal iværksættes på en eller flere af de 27 småøer.

Gode råd, når du vil sende en ansøgning

Fristen til næste ansøgningsrunde til landdistriktspuljens ø-midler er den 3. april 2020 kl. 12. Landdistriktspuljen administreres af Erhvervsstyrelsen, Landdistriktsudvikling. Du finder oplysninger om Landdistriktspuljen under fanen

1. 2. 3. 4.

„støttemuligheder“ på hjemmesiden: www.livogland.dk Har du spørgsmål, kan du skrive til puljepostkassen på landdistriktspulje@ erst.dk eller ringe til puljetelefonen på tlf. nr. 4171 7897 mandag til fredag kl. 10-12.

Læs den aktuelle vejledning, der offentliggøres, når der åbnes op for en ny ansøgningsrunde. Læs vilkårene for tilskud fra Landdistriktspuljen. Udfyld ansøgningsskemaet grundigt og læs de små vejledningstekster i ansøgningsskemaet, hvis du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Ring til puljetelefonen, hvis du har spørgsmål, du ikke kunne finde svar på de tre andre steder.

Ø-støtte til projekter i anden runde af 2019 Projekter på de små øer til Landdistriktspuljen 2. ansøgningsrunde 2019 Projekttitel

Ansøger

Projekt Etablering Af Tunø Snedkeri

Tunø Snedkeri v/Bue Bredsdorff

Tunø

Brandsikring ejendommen Kattekærstrædet 10, 4305 Orø, „Hestebedgård“

Den Selvejende institution Hestebedgård

Orø

187.973,00 kr.

Udvikling af fælles turismestrategi for øerne nord for Lolland

Gate 21

Fejø

430.890,47 kr.

Ø-HAVNEN: Forretning, samarbejde og udvikling hos småøernes havne

Lag Småøerne

Opførelse af service- og mandskabsbygning Østre Færge Orø

ØSTRE FÆRGE A/S

Orø

500.000,00 kr.

Omø Bryghus ApS, Etablering

Omø Bryghus ApS

Omø

130.095,00 kr.

Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter

Faaborg-Midtfyn Kommune

Samarbejde på tværs af ø-skolerne – fleksible mødepladser, fysisk og digitalt

Anholt Læringsværksted

Solstrøm i Fur Væksthus

Foreningen „Fur Væksthus„

Ankomst Hjarnø

Hjarnø Beboerforening

Ø-Cykler

OrØKontor

Få flere ø-nyheder Tilmeld dig nyhedsbrevet fra De Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

22

Ø

Tilskud

Lån 298.085,00 kr.

200.000,00 kr.

Avernakø, Bjørnø og Lyø

350.000,00 kr. 75.000,00 kr.

Fur

92.000,00 kr.

Hjarnø

200.000,00 kr.

Orø

270.741,00 kr. 1.806.604 kr.

928.180 kr.

i alt

2.734.784 kr.


Hvad skal en fossiltur egentlig koste? Sejerø, Agersø og Omø er som en del af et toårigt udviklingsprojekt i gang med at styrke indsatsen for at tiltrække flere gæster og udvikle øernes turismeprodukter. Det begyndte med lidt af en provokation, men endte med en positiv forandring. Det fortæller Jens Thomassen fra Sejerø Udviklingsforum og Sejerø Golf, der har deltaget i projektet i „Øerne langs Sjællands vestkyst som turismeprodukt“. – Da vi kom til den første workshop, blev vi bedt om at formulere, hvad der er det helt særlige ved Sejerø. Vi sagde, at Sejerø er glædens og lysets ø, men fik at vide, at „det kan man jo sige om alle øer“, fortæller han. – For ja, vi har naturen, roen og den friske luft, men det har alle de andre også. I stedet fandt turistaktørerne fra Sejerø i samarbejde frem til, at øens bakker – de såkaldte bjerge – var det, der adskilte Sejerø fra andre øer, og så kom ideerne: Årets turistbrochure bliver forsynet med et kort over øens bjerge. Der bliver planlagt en konkurrence, hvor gæster skal besøge ti bjerge, og øens hestevognstur bliver naturligvis tilrettelagt med et sving omkring bjergene. – Vi er blevet mere bevidste om, hvad vi kan tilbyde, og hvordan vi skal markedsføre det, siger Jens Thomassen. Hvor er stranden? Deltagerne kommer fra Sejerø, Agersø og Omø og fik udover workshops også 1:1 sparring og besøg af konsulenterne fra bureauet Orange Elevator. Budskaberne fra dem var bl.a.: Gør det let at finde rundt – både på øen og på jeres hjemmeside. – I dag kan det fx være forholdsvis besværligt at bestille en færgebillet, men det skal være nemt at se prisen og booke online, siger Mette Sandahl fra Orange Elevator. På øerne skal skiltning hjælpe gæsterne til nemmere at finde vej. – Som øbo kan man jo godt grine lidt af det, når nogen spørger om vej til stranden, men det, der er oplagt for beboerne, kan være umuligt at vide for gæsterne, siger Mette Sandahl. Kaffe set med københavnerøjne En anden anbefaling var at sætte prisen efter gæsternes forventninger og ikke egen beskedenhed. – På øerne er der mange frivillige kræfter involveret i at skabe gode oplevelser, og de har ofte en forsigtighed i for-

Camilla og David Linnebjerg fra Restaurant Omø Perlen er nogle af de aktører, der har deltaget i det vestsjællandske samarbejde om turisme. Forløbet er iværksat på initiativ fra Destination Sjælland.

hold til at kommercialisere. Man er simpelthen mindre tilbøjelig til at forlange en ordentlig pris for en guidet fossiltur på stranden, men der er det vigtigt at forstå, at folk er villige til at betale for oplevelser, og gæstens motivation ofte er styret af prisen. Hvis noget bare koster 20 kroner, kan gæsterne let få den opfattelse, at det nok ikke er noget særligt værdifuldt. Og det skaber en tvivl, for bliver turen overhovedet til noget, når den er så billig? forklarer Mette Sandahl. – Og hvis man er i tvivl, om man kan skrue prisen højere op end til 25 kroner, så skal man spørge sine bekendte i København, hvad de synes, det er værd, og så finde et sted mellem det, de oplever er fair, og det man selv leverer.

markedsføre os på fx vores udsigt og tør nu at sige: „Vi har Danmarks bedste udsigt“, hvor vi førhen sagde: „Vi har måske Danmarks bedste udsigt“, fortæller David, der også fremhæver samarbejdet med øens andre turistaktører om at finde en rød tråd i kommunikationen om øen. Fra Omø deltog bl.a. Omø Tang og kræfterne omkring øens traktorbus, og samarbejdet styrker ikke bare den fælles fortælling, men også lysten til at henvise til de andre på øen, fortæller Camilla. – Nogle gange kan man godt miste pusten og føle, at vi på Omø er de eneste, der arbejder for at få øen på Danmarkskortet, og der er det dejligt, at fx også Destination Sjælland trækker i samme retning.

Sælsafari med færgen Orange Elevator foretog i sommeren 2019 en gæsteanalyse på færgerne, og her fremhævede de rejsende at sejlturen dertil var en del af oplevelsen og ikke bare trist transport. – Vi mødte familier, der sagde, at de egentlig ville have været til Agersø, men da de opdagede, at de kun skulle sejle et kvarter, valgte de at tage til Omø, fortæller Mette Sandahl, der opfordrer til, at færgerne i højere grad tænker service og værtsskab og ikke mindst indtager rollen som turistbåd i sommerperioderne. – Man kunne fx annoncere fra broen, når der er sæler i farvandet. Det ville være med til at gøre det til en særlig tur for gæsterne. Mindre „måske“ og jantelov Camilla og David Linnebjerg fra Restaurant Omø Perlen har også deltaget i forløbet, og for dem har det bl.a. resulteret i mere kampgejst og mindre jantelov. – Vi er blevet mere bevidste om at

Øerne er et aktiv Forløbet er iværksat på initiativ fra Destination Sjælland, og her er direktør, Jens Müller, godt klar over, at øerne er nogle af områdets guldæg, når det handler om at tiltrække turister. – Vi har gennemført en stor analyse i hele Danmark, hvor vi spurgte om kendskabet til Vestsjælland, og der lå øerne helt oppe i toppen af listen, så vi ser et stort potentiale i at udvikle turistproduktet her, siger Jens Müller. Han oplyser, at der bl.a. er planer om, at der udover øernes egne hjemmesider, etableres en fælles hjemmeside for alle fem sjællandske øer (inkl. Nekselø og Orø), og at der bliver samarbejdet med færgeselskaberne om tiltag, der kan gøre rejsen til øerne til en endnu større oplevelse, da færgen er en integreret del af ø-oplevelsen. Endnu er initiativerne dog ikke så konkrete og afstemte, at de kan offentliggøres. ✷ 23


Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer 5943 Strynø

Michelin-kok inviterer til fællesmiddag på småøerne

Besøg på Omø, Avernakø og Strynø Menuen var sammensat af den dygtige kok Anita Klemensen, som var den første kvinde i Norden til at få en Michelin-stjerne. Hun gav madfællesskaberne mulighed for at afprøve nye ideer og teknikker til, hvordan man også kan servere fællesmiddag. Under Anitas kyndige vejledning fik vi alle steder stablet en (hvis vi selv skal sige det) yderst delikat tre-retters menu på benene. Alt dette kunne kun lade sig gøre med et imponerende engagement

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325.  Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.   Deadlines for Ø-posten:   Juni-nummer: Deadline 15. maj 2020 September-nummer: Deadline 15. aug. 2020  December-nummer: Deadline 15. nov. 2020  

Fra fællesmiddagen på Strynø.

og sammenhold, som vi så hos både madfællesskaberne såvel som resten af øens beboere. Det var en sand fornøjelse. Som Anita beskrev det på vej hjem: „Det er dejligt at se, hvilket levende frivilligt foreningsarbejde hver ø har og ikke mindst at føle sig som en del af det fællesskab“. Her er der altid tid og plads til både kaffe og kage – og ikke mindst en øl, når både komfur og ovn vælger at sætte ud kl. 16. Det var spændende at få et indblik hen over bordet i, hvad det vil sige at bo på Omø, Avernakø eller Strynø. Hvert sted har sine smukke omgivelser, historier og ikke mindst skønne personligheder. Vi glæder os til i marts måned også at komme til Femø og Aarø.

Konklusionen er og bliver, at god mad og det at samles om et fælles måltid er en af de allerbedste måder at samle mennesker på tværs af forskelligheder. Så tak til alle øboere for at tage så godt imod os og for at lade os være med til at lave fællesmiddage.

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Jensen, Harnø: 27 29 36 09 Birgitte Svendsen, Hjortø: 62 21 16 61 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Steffensen, Agersø: 31 15 82 25 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.
Tryk: STEP.
Oplag: 3.220
Redaktionen afsluttet 28. februar 2020. Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Aktiviteterne gennemføres med støtte fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje og skal ses som en opfølgning på anbefaling nummer 17 fra Udvalget for levedygtige landsbyer, der handler om, at der skal sættes mere fokus på faciliteter og aktiviteter, der samler landsbysamfundene. Foto: Lise Thillemann Sørensen Tekst: Ida Maria Kampmann, projektleder, FOOD (Food Organisation of Denmark)

Ø-posten udgives med tilskud fra Erhvervsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Svanemærket tryksag, 5041 0072

Fællesmiddage og „social dining“ er det nye sort, hvis man kigger på den københavnske restaurationsscene. Overalt åbner restauranter med fokus på at samle mennesker til samtale gennem mad, og det samme sker andre steder rundt i landet. Det viser sig da også, at de landsbyer, hvor der er et eller flere stærke fællesskaber, er mere velfungerende og bedre kan tiltrække fx børnefamilier end de landsbyer, hvor der ikke er et levende fællesskab. Det er gamle nyheder for øboerne, har vi fundet ud af, efter at have lavet fællesmiddage rundt om på de danske småøer. I januar måned har vi repræsenteret Food Organisation of Denmark og været på en mindre odyssé rundt på forskellige danske småøer for sammen med de fantastiske madfællesskaber at samle øens beboere til fællesmiddag.

Profile for Sammenslutningen af Danske Småøer

Ø-posten nr 179, marts 2020  

Læs om Furs nye sejlmager, portræt af formand Dorthe Winther, boligministeren syn på boligsituationen på småøerne, adventurecamp for unge øb...

Ø-posten nr 179, marts 2020  

Læs om Furs nye sejlmager, portræt af formand Dorthe Winther, boligministeren syn på boligsituationen på småøerne, adventurecamp for unge øb...

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded