Ø-Posten december 2022 / nr. 190

SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

Øl-bryggere samlet på Egholm

Formandens side: Mens vi venter

Friøer – en forsøgsordning

Færger i farezonen

Sekretariatet holder juleferie

Kontoret er lukket fra og med den 16/12.

Vi ønsker vores læsere en god ø-jul og et godt nytår. Vi er tilbage den 2. januar 2023

Perma hva’ for noget?

Embedsfolk på øhop

Øl-bryggere samlet på Egholm

Ø-købmænd i krisetider

Ø-udvikling: Hvilken vej?

Sommerhuse bliver til prøveboliger om vinteren 12 Vigtigt at rekruttere motive rede færgenavigatører

Møde mellem europæiske småøer på Kihnu i Estland 14 Ø-stafetten: Strynø

15

Folketingsvalg 2022: Sådan stemte småøerne

Perma hva’ for noget?

Nordisk ø-lejr på to sprog 20 Kort nyt 21 Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen? 22 Repræsentantskabsmøde 2022 24 Ø-runden 2022 28 Japanske forskere studerer ø-skoler

Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer ISSN-0105-4325.

Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2023: 15. februar (udkommer marts) 15. maj (udkommer juni) 21. august (udkommer september) 15. november (udkommer december).

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse   Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.  Layout og tryk: JTO.  Oplag:  3030

Redaktionen afsluttet 15. november 2022.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

December 2022 / Nr. 190

Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93

E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk   Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal

Redaktør: Lise Thillemann Sørensen

Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen   Forsidefoto: Lise Thillemann Sørensen

Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til lands dækkende almennyttige organisationer.

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer:

Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand)  Tlf: 40 17 41 93

Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70

Mogens Windeleff, Lyø Tlf.: 29 45 39 45

Birte Harritsø, Femø Tlf: 20 34 43 60

Dorte Christensen, Fur Tlf.: 21 78 97 95

Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf.: 53 63 92 21

FORMANDENS SIDE

Mens vi venter

Siden sommerferien svirrede det med rygter og gætterier om udskrivelse af valg til Folketinget. Det tager naturligt nok opmærksomheden hos alle vores poli tikere, og derfor har det været svært at bry de igennem Christiansborgs tykke mure med budskaber om småøernes vilkår. Som alle ved, udskrev Mette Frederiksen valg til den 1. november, valget er afholdt, men vi ved i skrivende stund ikke, hvordan sam mensætningen af den kommende regering ser ud. Derfor heller intet nyt om fortsættel sen af Udvalget for Småøer, og hvem der skal sidde i det. Vi glæder os til at se listen over politikere, som får vores område som deres speciale, og vi vil naturligvis kontakte dem med det samme og invitere dem til et frugtbart samarbejde, når vi kender deres navne.

VELBESØGT REPRÆSENTANT

SKABS MØDE

Bestyrelsen takker alle, der deltog i vores re præsentantskabsmøde i Vissenbjerg første weekend i november. Vi havde sat landbrug på småøerne på som tema og fik fredag af ten et spændende foredrag om landbrugets historie fra 1946 og frem til nu af Carsten Porskrog. Om lørdagen præsenterede Met te Meldgaard den undersøgelse om land brug på øerne, som hun og Mathilde Kragh Hare sammen har udarbejdet for Ø-sam

Det er godt med skub i den grønne omstilling, men pengene rækker desværre ikke så langt, som man kunne ønske.

menslutningen. Rapportens anbefalinger blev drøftet, og repræsentantskabet gav be styrelsen mandat til at benytte anbefalin gerne i vores videre arbejde for at sikre ud vikling også på landbrugsområdet på små øerne.

Søndag havde vi inviteret viceborgme ster Henrik Jacobsen (C) fra Lolland Kom

mune og Lennart Damsbo-Andersen (S), som indtil nu har siddet som formand for Udvalget for Småøer i Folketinget. Deba temnet var spørgsmålet om, det ville være en god ide at drive småøernes færger fra en central statsstyret enhed. For småøer med kommuner, der helst vil undgå færgeudgif terne, er det en besnærende tanke, som af og til dukker op, men drøftelsen viste, at det uden tvivl også vil have nogle omkostnin ger i form af mindre fleksibilitet og nærhed, hvis vores øfærger blev drevet af en statslig enhed.

Læs mere om repræsentantskabsmødet andetsteds i bladet her.

STIGENDE BRÆNDSTOFPRISER

Høje brændstofpriser og takststigninger er desværre blevet hverdag på mange af vo res overfarter. Ø-sammenslutningens sekre tariat har lavet en oversigt over, hvordan prisstigningen har ramt vores øer og gæster, og vi vil fortsat følge udviklingen. Har I nyt fra jeres ø om taksterne eller besparelser på færgerne, så skriv eller ring endelig til vores sekretariat, så vi kan opdatere det samlede overblik. Dette faktabaserede overblik er vigtigt, når vi præsenterer politikerne for sa gen, og de skal sættes ind i, hvordan virke ligheden ude på øerne ser ud.

GRØNNE FÆRGER

Arbejdet med nye grønne færger til småøer ne er fortsat i gang. Færgesekretariatet in formerer løbende om standardfærgesam arbejdet, som har til formål at sikre fælles udvikling og leasing af en ny typer eldrevne færger til småøerne. Staten har afsat 200 millioner, som i 2021 og 2022 er blevet for delt mellem en række kommuner.

I 2021 fik følgende af ”vores” ruter mid ler: Faaborg Midtfyn (Lyø og Avernakø), Sla gelse (Omø og Agersø), Svendborg (Skarø og Drejø), Struer (Venø), Kalundborg (Seje rø og Nekselø), Lolland (Femø). I 2022 har følgende to kommuner fået tilsagn om til skud: Svendborg (Hjortø) og Odder (HovTunø).

Det er godt med skub i den grønne om

stilling, men pengene rækker desværre ikke så langt, som man kunne ønske. Vi er af den opfattelse, at der er brug for langt flere pen ge til overgangen til grønne færger. Dels har vi mange flere øfærger, der trænger til udskiftning, dels rammer færgeinvesterin gerne kommunernes budgetter på en måde, så det nogle steder går ud over øerne. I Lol land Kommune har Økonomiudvalget fx besluttet, at der årligt skal spares 5-10 mil lioner på det samlede færgebudget (der er på 33-35 millioner), fordi investeringerne til nye færger skal tages fra den daglige færgedrift. Det betyder, at der kan blive tale om færre afgange, ja endog færre ru ter, i en ny lokal færgestrategi i Lolland Kommune. Hvis kommunerne skal opret holde det tilskud, de i dag modtager fra staten, bør der ikke slækkes på serviceni veauet. Det er vores holdning, og af sam me grund vil vi anmode om, at staten af sætter flere penge til grønne færger i frem tiden. Det nytter ikke, at vi får grønne fær ger nogle steder, men lavere service. Og vi ønsker heller ikke, at nogle øer fortsat skal betjenes af gamle forurenende færger, som er dyre i drift, skader klimaet og kræver dyre reparationer og mere vedligehold, jo ældre de bliver.

PRES FOR DEN BLÅ LANDEVEJ OG TRAFIKAL LIGESTILLING

I en tid hvor prisstigninger og brændstoftil læg på visse øruter skubber taksterne op og reelt æder tilskuddet til Den Blå Landevej, også kendt som Landevejsprincippet, me ner vi, det er vigtigt fortsat at råbe politiker ne op og forklare, hvor vigtigt det er, at vi kommer i mål med Den Blå Landevej.

Dette mål er også noget, som de store ø-kommuner arbejder med. Sammenslut ningen af Danske Småøer var derfor medun derskrivere på en henvendelse fra økommu nerne til indenrigs- og boligminister Chri stian Rabjerg Madsen, som besøgte Ærø ved en pressevent om dette emne i starten af september. Siden har vi også sammen med Landdistrikternes Fællesråd og de store økommuner forsøgt at sætte Den Blå Lan

Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

devej på dagsordenen i valgkampen med en fælles pressemeddelelse i slutningen af oktober.

Den blå Landevej blev også drøftet ved vores repræsentantskabsmøde i november, og her var stemningen klar: Vi skal have gennemført Landevejsprincippet 100 pro cent. Der skal slås en streg i sandet nu, og vi skal sammen kæmpe for Blå Landevej 2.0 som en del af de højt prioriterede sager, vi vil præsentere for vores nyvalgte politikere.

Færgeevalueringen blev udgivet i august, og det står klart i konklusionerne, at tilskud det til Den Blå Landevej har virket efter hen sigten. Embedsfolkene bag rapporten no terer sig også, at der siden de første tilskud til Den Blå Landevej blev indført, er sket en forbedring i bosætning og erhvervsudvik ling på småøerne. Man noterer sig også, at der er en væsentlig administration forbun det med dokumentation og udbetalingen af tilskuddet, og det anbefales, at arbejds gangene for kommunerne bliver enklere.

DAGLIGVAREBUTIKKER I KNÆ

Energikrisen med høje elpriser rammer vo res købmænd på øerne hårdt. På opfordring

fra Agersøs og Omøs beboerforeninger send te vi i starten af oktober et brev til inden rigs- og boligminister Christian Rabjerg Mad sen og erhvervsminister Simon Kollerup og anmodede om hjælp til dagligvarebutikker på småøerne. Efterfølgende blev det i valg kampen meldt ud, at Socialdemokratiet og DF ønsker at støtte dagligvarebutikker på landet med en hjælpecheck på 100.000 kr. Det vil gavne vores ø-købmænd, og forhå bentlig står politikerne ved deres løfter. Vi har nu brug for, at hjælpen bliver hurtig og nem at ansøge om. Situationen er alvorlig for mange købmænd, og bliver der ikke gre bet ind, risikerer mange at lukke.

DEN NYE LAG FOR SMÅØERNE

Den nye LAG Småøerne har et årligt budget på 3,8 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet (LAG). Bestyrelsen til den nye LAG blev valgt i august og konstituerede sig med Flemming Christensen fra Avernakø som formand og Lisbeth Kristensen Lei (Aarø) som næstfor mand.

Der er endnu ikke truffet beslutning om tildelingen til Hav- Fiskeri- og Akvakultur programmet (FLAG) for 2024-2027, og vi

kender derfor ikke den økonomiske ramme for en FLAG-indsats på småøerne.

Arbejdet med at udarbejde en ny strate gi for LAG’en er nu godt i gang. Det sidste strategimøde afholdes sidst i november. Sammenskrivningen af målsætninger, ind satsområder, projektideer og handlingspla ner foregår i de sidste uger af december, og det er planen, at småøernes nye LAG/ FLAG-strategi afleveres til Bolig- og Plansty relsen lige efter nytår.

TAK TIL GODE Ø-VENNER

Tre folketingsmedlemmer, som i deres po litiske arbejde gennem årene har støttet småøernes sag, valgte ikke at genopstille ved dette folketingsvalg. Det er Lennart Damsbo-Andersen (S), Henning Hyllested (Ø) og Mette Hjermind Dencker (DF). Fra Ø-sammenslutningens side vil vi gerne sige dem tak for den interesse, de altid har vist småøerne, og for de politiske resultater vi sammen har nået.

Friøer – en forsøgsordning

Med forsøgsprojektet om frilandsbyer og friøer vil man fra politisk hold undersøge, hvilke regler og love, der hindrer udviklingen i små samfund.

Ni småøer ud af de 39 lokalsamfund, der har indsendt inte ressetilkendegivelser i juni, er i skrivende stund ved at kvalifice rer deres projekter og finde frem til præcis, hvilke regler og pa ragraffer, der stiller sig i vejen for de udviklingsprojekter, som lokalsamfundene ønsker gennemført.

I forsøgsordningen drejer det sig for småøernes vedkom mende især om projekter om etablering af flere boliger, helårs brug af sommerhuse, erhvervsmuligheder, højvandssikring, mu lighed for energiomstilling, transport på øen, spildevandshånd tering og havneudvikling.

Projekterne støder bl.a. på forhindringer i Planloven, Kystbe skyttelsesloven og regler for strandbeskyttelseslinjen samt en række andre love og regler.

I Sammenslutningen af Danske Småøer har vi en forventning om, at alle ni øer sender en endelig interessetilkendegivelse in den fristen den 4. december 2022.

I næste fase gennemgår Landdistrikternes Fællesråd sam men med Sammenslutningen af Danske Småøer alle interesse tilkendegivelser og giver en samlet anbefaling til i alt ti lands

byer og småøer - samt en liste med alternativer - til aftalepar terne på Christiansborg. Såfremt der fortsat er politisk opbak ning til forsøgsordningen – og det forventer vi, at der er – vil politikerne udvælge ti landsbyer og øer, der får status af frilands by/friø. Ordningen påbegyndes tidligst i januar 2024.

Ni småøer har indsendt interessetilkendegivelse om at blive udpeget i en ordning, som fritager øerne fra regler og paragraffer, der stiller sig i vejen for udviklingsprojekter på øerne. Det drejer sig bl.a. om regler om strandbeskyt telseslinjen. (Foto: Anette Gaden Dalsgaard).

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

FÆRGER I FAREZONEN

Kommunerne skal spare, og det rammer øerne, hvor billetpriser stiger, sejltiden forlænges og afgange sløjfes mange steder.

Iseptember 2022 gennemførte Sammenslutningen af Danske Småøer en spørgeskemaundersøgelse blandt de 26 medlemsøer, som er forbundet til fastlandet via en færge. Alle 26 øer svarede.

Undersøgelsen viste, at besparelserne fører til:

• Højere takster. 13 ud af 18 småø-kommuner hæver prisen på færgetakster. Nogle i form af et brændstoftillæg. På andre over farter hæves prisen for gods og erhvervskørsel, men de fleste prisstigninger sker dog som egentlige takstforhøjelser.

• Brændstoftillæg. De færgeruter, som ikke får pålagt et brænd stoftillæg i det kommunale budgetforlig for 2023, er stort set alle ruter, hvor der allerede fra foråret/sommeren 2022 blev indført et ekstraordinært brændstoftillæg, og hvor dette tillæg blot vi dereføres.

• Færre afgange. Flere end en tredjedel af småø-kommunerne har varslet, at de sløjfer eller overvejer at sløjfe afgange.

• Længere sejltid. Nogle af småø-kommunerne har varslet, at sejl tiden sættes op, men for flere end en tredjedels vedkommende er det allerede gjort før 2022, og der er ikke mere at spare her for dem. Den væsentligste besparelse sker ved den første hastig hedsnedsættelse, og man opnår derfor kun ubetydelige bespa relser ved at sætte farten endnu mere ned.

FORMANDEN

MENER:

- Jeg tror, jeg taler på mange øboers vegne, når jeg mærker en enorm fru stration over besparelser på færger ne, fx brændstofpriserne og de her af følgende stigende færgetakster. Med Tunø som eksempel kan vi se, hvordan en ringe fær geservice over mange år fører til fraflytning, stop for tilflytning og for nylig skolelukning, lukning af købmanden, og at planer om byggeri af almene boliger sættes på pause.

I kriser er øerne særligt sårbare. Ofte er det os, der mærker den brændende platform først, og vi er normalt også de første, der træder til, når det gælder, og når vi har frirummet til at handle.

Det frirum har vi ikke med færgerne. De er lagt i hænderne på vores byråd, og vi kan kun appellere til, at de passer på fær gerne, som er vores livliner. Gør de ikke det, bliver vi alle fatti gere, og øernes helårsliv trues.

Jeg vil opfordre øboerne til fortsat at holde færge-dialogen med deres kommuner varm, og til desuden at indsende infor mation til Ø-sammenslutningen om udviklingen på de enkel te færgeruter.

Informationerne bruger vi, når vi forhåbentlig snart kan tage sagen op med ministeren på området, som vi i skrivende stund ikke kender navnet på, og med det kommende Udvalg for Småøer i Folketinget.

Ved at stå sammen er vi før blevet hørt.

Mens nogle kommuner foretager store besparelser på færgerne, har andre foreløbigt ikke gjort det. Tiltagene kommer i kølvandet på en årrække, hvor man mange steder allerede har oplevet takstforhøjel ser, sløjfede færgeafgange og forlængede sejltider. Siden undersø gelsen er foretaget, har mindst to øer yderlige oplevet forringelser.

OPRÅB TIL POLITIKERNE

Forringelser i færgefarten har store konsekvenser for øernes liv. Først og fremmest for beboerne, men også i forhold til turisme og bosætning. Sammenslutningen af Danske Småøer har da også – allerede inden undersøgelsen - henvendt sig til daværende in denrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) for at gøre opmærksom på, hvordan kommunernes trængte økonomi på fle re områder truer småøernes eksistens. I brevet lyder det blandt andet:

Vi frygter, at kommunerne, når de er meget trængte, overser at §20 midlerne i bloktilskuddet er ment som en sikring af, at småøernes ba sale vilkår kan opretholdes, og at midlerne i krisetider opsluges af den øvrige, generelle kommunale drift.

Tidligere på året gjorde Ø-sammenslutningen sammen med Færgesekretariatet og Småøernes færgeselskaber ligeledes op mærksom på problematikken med stigende brændstofpriser. Den

gang svarede indenrigs- og boligministeren, at der jo er tale om en generel situation – både nationalt og globalt.

Til det svarer Ø-sammenslutningen i den seneste henvendelse til ministeriet:

”Vi er fuldstændig klar over at den økonomiske situation ikke kun berører de små øer. Beboerne på småøerne skal også spare, når øko nomien er trængt, men det er vigtigt at bemærke, at øboerne jo er bor gere i den kommune, der evt. vælger at spare på velfærd, sundhed osv. og dermed rammes på lige fod med de øvrige borgere. Det er dog ikke rimeligt derudover at pålægge øboerne yderligere besparelser og stram ninger”.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

På fire år er taksten for at komme til Avernakø steget med 25 procent (Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).

Embedsfolk på øhop

Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer hvert år repræsentanter fra Bolig- og Planstyrelsen på tur, så embedsfolkene ved selvsyn kan opleve øernes styrker og udfordringer. I år fik Baagø og Barsø besøg.

Første stop var Baagø med færge fra As sens. Her fortalte Marianne Mosegaard om øens eneste butik, havnekiosken, hvor hun i løbet af sommeren langer is, øl, sodavand og meget andet over disken til de mange lystsejlere. Her sælges også kød, der er produceret på øen. Nu var sæsonen gået på hæld, og kiosken er lukket for vinteren. Ved siden af kiosken ligger velfærdshuset med bad og toilet til sejlerne, samt et post kassesystem, hvor beboernes post afleveres i hver sin postboks. På rundturen med ”gri sevognen” fortalte Poul Nielsen om øens hi storie, stormfloden og Baagøs naturengom råder. På vejen viste han sit selvetablerede landbrugsmuseum frem. ”Turisterne spurg te hele tiden, om der ikke var noget at se –og så lavede jeg noget”, som Poul Nielsen forklarede. Det blev også til et kort besøg i det russiske kapel, hvor en russisk ortodoks nonne driver en kirke, før vi samledes med

øens fastboende til middag på Naturskolen til en snak om Baagøs udfordringer. Især dår lig internetforbindelse og manglen på både leje-og ejerboliger blev drøftet.

LANDBRUG PÅ BARSØ

Dagen efter gik turen videre til Barsø ved Aabenraa. Her driver Søren og Helle Sven nesen et landbrug som 11. generation med økologisk malkebesætning. De ca. 150 mal kekøer leverer mælk til fine oste, der sælges med øens navn som brand.

Hele øen dyrkes økologisk. Arealerne bru ges til at dyrke grovfoder til køerne.

Halm og kraftfoder importeres med den lille færge for at få foder nok til besætnin gen. I øvrigt kategoriseres halm som farligt gods på færgen, hvilket betyder, at der skal bestilles passagerfri særafgang, og en mand skal tage med hver gang.

Gyllen er et problem, og det giver uba

LIGHEDER OG FORSKELLE

Baagø og Barsø kan sammenlignes på flere punkter: Der er relativt få fastbo ende, og på begge øer er landbruget det primære erhverv. Men der er allige vel forskel: Barsø på ca. 2,5 km2 har 15 min. færgetur og otte dobbeltture i lav sæsonen. Baagø er godt 6 km2 og har en færgeoverfart på 30 min. og ca. fem dobbeltture i lavsæsonen.

lance i klimaregnskabet. På Barsø kan de ikke umiddelbart lave et biogasanlæg, og parrets fremtidsplaner handler derfor om at kunne tørre gyllen til fx piller, så den kan bruges til noget fornuftigt.

LILLE FÆRGE GIVER UDFORDRINGER

Færgens kapacitet er lille, og det udgør en stor udfordring for transporten af stort set alt til og fra øen – især for landbruget. En udfordring Barsø i øvrigt deler med Baagøs landmænd. Færgen er for lille, for gammel og for ”sort”, som Søren udtrykker det.

Aktive fritidsbeboere spiller en stor rolle for at få Barsø til at fungere. En af opgaver ne er at varetage driften af øens vandværk, der nu står over for en større renovering, som er svær at finansiere for den lille forbru gerkreds. Ligesom på mange andre øer, har vandværket stigende udgifter på grund af stadig flere krav om test og prøvetagning.

Ø-ture som denne er vigtige, for her får embedsfolkene, der til daglig sidder med landdistriktsudvikling og bl.a. ø-støttemid ler, lov til i et døgns tid at opleve ø-livet og møde aktive øboere, der fortæller om de udfordringer, de møder i hverdagen. Det ta ger embedsfolkene med tilbage til konto rerne og bruger de nye indsigter i deres vi dere arbejde.

Tak til de engagerede ø-folk, der tog sig tid til at vise rundt, planlægge og sørge for gode og oplysende ø-ophold.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer

Forsamlingen ved den minde sten, der viser, at vandet i 1872 stod højt på Baagø. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

Der er idyllisk ved det lille færgetrinbræt, hvor man venter på barsøfærgen. Men færgen er lille og udslidt og står over for en udskiftning i nærmeste fremtid. (Foto Lise Thillemann Sørensen).

Øl-bryggere samlet på Egholm

Ølbrygning er populært som aldrig før, og nye mikrobryggerier dukker op – også på småøerne. I den sidste weekend i oktober var knap 25 ølentusiaster samlet på Egholm til et bryggeriseminar for at blive klogere på alt fra metoder, brygudstyr og humletyper til den helt rigtige markedsføring.

Tekst:

Hvorfor gider øboere fra hele Danmark køre til Egholm og bruge et døgn på at snakke om øl? Svaret på det spørgs mål tog ikke lang tid at finde, for allerede ved ankomsten til kursusstedet Egholm Ve stergaard stod de første fire øboere på gårds pladsen i fuld gang med en passioneret snak om ølbrygning. Ølbrygning handler nemlig om meget af det samme som det gode ø-liv: Fællesskab, hygge og netværk – og så selv følgelig tilsat en god portion nørderi om overgæring/undergæring, tørhumling, tem peraturer og meget andet.

Seminaret blev skudt i gang med en hur tig ø-runde, hvor deltagere fra Egholm, Hjar nø, Agersø, Avernakø, Omø, Sejerø, Strynø, Tunø og Aarø fortalte om deres erfaringer og planer om ølbrygning. Forskelligheden var slående. Flere af deltagerne havde ingen erfaring med ølbrygning, men havde nogle egnede bygninger og en drøm om at udvik le det til en forretning eller blot brygge for sjov.  Størsteparten af deltagerne havde gen nem flere år brygget øl på hobbyniveau og med lidt salg til øboere og turister.

For brygger Ole Dam fra Aarø Bryg var fortællingen anderledes. Han startede sit mikrobryggeri i 2016 baseret på en stram forretnings- og markedsføringsplan og øn sket om at kunne leve af det på sigt. Allere de i 2017 måtte han erkende, at han enten skulle lukke eller opskalere sin produktion. Det lykkedes at udvide produktionen og markedsføre sine produkter ad nye kreative veje (rullende øl-smagning, øl & tapas-safa ri, gaveæsker til virksomheder, bryg-selv m.m.) I dag kan Ole leve af sit øl, og han har skabt to fuldtidsarbejdspladser. Oles bedste

råd til de andre deltagere på seminaret lød: Tænk jer om – lad vær’ med at starte for småt, hvis I gerne vil drive en forretning. Ellers bli ver det hele tiden på bagkant. Tænk i sam arbejder med andre (både på jeres ø og fast landet) – turister kommer ikke kun for at be søge et bryggeri.

BESØG HOS LOKALT BRYGGERPAR

Idéen til et bryggeriseminar opstod hos Ove og Anne-Katrine Axelsen fra Egholm Bryg hus, og et besøg på deres bryggeri var na turligvis indlagt i programmet. Det blev et meget inspirerende besøg, der i praksis vi ste betydningen af gode samarbejder, part nerskaber og anvendelsen af lokale ressour cer: Bryggeriet består af et topmoderne pro duktionsanlæg, der er indrettet i tre tidlige re kornsiloer på Ove og Anne-Katrines øko logisk landbrug Nørkærslund. De produce rer selv den økologisk byg til ølbrygningen, og masken (restprodukt fra ølproduktionen) bruges som foder til deres frilandsgrise. Hele ølproduktionen afsættes hos den lokale Re staurant Kronborg, som også er medejer af bryggeriet. Ejerkredsen omfatter også Mi chelle og Ronni fra Egholm, som designer øl-etiketterne og står for regnskabet.

Ingen af bryggeriets ejere havde erfaring med ølbrygning på et professionelt anlæg, men en dag ringede brygmesteren fra Vi borg Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, og tilbød sin hjælp. Ove og Anne-Katrine er ikke i tvivl om, hvad det har betydet for brygge riets opstart i 2022.

- Det har været en kæmpe hjælp for os at have Antoni som læremester og sparrings

var fagligt, socialt og ikke mindst hamrende hyggeligt, da øl-bryggere fra en række småøer var samlet på Egholm til fælles seminar. (Foto: Anja Bech Knudsen).

partner. I starten vidste vi jo ingenting, men efter rigtig mange brygninger begynder vi at have styr på processerne og stole mere på vores dømmekraft, fortæller de.

RÅD FRA EKSPERTERNE

Brygmester Antoni Aagaard Madsen fra Vi borg Bryghus er en mand man lytter til, når det handler om ølbrygning. Han havde føl gende råd til de kommende ølbryggere fra småøerne:

• Få folk ud på øerne, og giv dem en fed øl-oplevelse. Det er lettere end at sælge jeres øl fra hylden i detailhandlen

• Fint at eksperimentere, men glem ikke pilsner, classic og julebryg. Lav dem med kant

• Alkoholfri øl, der smager godt, er svært at lave. Kast jer ikke ud i det!

• Ja tak til lokalt producerede eller sanke de råvarer. Det giver øllet lokal identitet

• Husk at salgsindsatsen for julebryg skal ske i juli/august.

Bryggeriseminaret bød på flere andre spæn dende oplægsholdere med ekspertise in denfor fødevare-startups, virksomhedsud vikling og marketing.

Et 24-timers intenst øl-seminar var slut, men deltagerne var enige om én ting: Det her var kun lige startskuddet til meget mere samarbejde og et nyt bryggeri-netværk på tværs af småøerne.

og lav en re alistisk markedsføringsplan – mål om det virker! 4. Tag det digitale ejerskab (domæ nenavn, Instagram-profil m.m.) 5. Husk jeres passion for at lave øl, der smager godt – lad jer ikke styre af trends

Bevar jeres selvstændighed, men samarbejd med andre

Skab netværk og partnerskaber lo kalt (råvarer, afsætning m.m.)

8. Outsource det, I synes er træls

9. Tænk i lokaler og logistik

10. Hygiejne, hygiejne og hygiejne!

Det

Der blev nørdet og diskuteret ingredienser og smage under seminaret for øl-bryggere. (Foto: Anja Bech Knudsen).

Ø-købmænd i krisetider

De indskrænker, skruer ned og finder på nye tiltag for at kunne betale den næste elregning. Ø-købmændene står i en knibe, der risikerer at få fatale konsekvenser for øernes liv.

”Intim belysning”. Sådan betegner forpagter af Lyø Købmandsgaard, Anne Mette Vester gaard, den nuværende situation i butikken.

Hvert andet lysstofrør er nemlig slukket. Derudover er flere frysere taget ud af drift, mange er pakket ind i termodækner, og lige nu planlægger Anne Mette at indføre en hel lukkedag midt i ugen og nogle dage med formiddagslukket, så kunderne i højere grad kan blive samlet, og hun ikke skal åbne og tænde så ofte som før.

- Jeg er udfordret ligesom alle andre, og lige nu tager jeg ikke flere varer hjem end højst nødvendigt for at holde så meget som muligt slukket, fortæller Anne Mette Vester gaard, der anslår, at forretningens elregnin

ger er lidt mere end fordoblet i forhold til sidste år.

Foreningen bag købmandsgården er i fuld gang med at søge støtte til energiopti merende tiltag, så de gamle strømslugende ovne kan blive udskiftet, og der kan blive indkøbt nyt køle- og fryseudstyr.

FLERE NYE TILTAG

På Omø har Jannie Frost Iversen arbejdet i øens brugsforening i 40 år - de sidste tyve år som bestyrer, og hun har aldrig oplevet noget lignende.

- Min frygt er, at der ikke er nogen butik til sommer, hvis vi ikke får en håndsrækning, siger bestyreren af Omø Letkøb, der ligesom

alle andre kæmper mod de stigende ener giregninger.

Hos Omø Letkøb er regningen mere end tredoblet. De månedlige regninger, der sid ste år lød på ca. 10.000 kroner, er i år på 35.000, fortæller Jannie Frost Iversen.

Øens 150 faste indbyggere bakker geval digt op om butikken, og omsætningen er steget, fortæller Jannie Frost Iversen, men hun er alligevel nervøs for udviklingen.

- For alle mennesker er jo ramt af de sti gende energipriser, og vi kan ende i en si tuation, hvor folk køber varerne der, hvor de er billigst, siger hun.

Alt hvad der kan undværes af lys og frys er slukket, ligesom den ene af butikkens to

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

- Min frygt er, at der ikke er nogen butik til sommer, hvis vi ikke får en håndsrækning, siger bestyreren af Omø Letkøb, Jannie Frost Iversen. (Foto: Gitte Gensmann, Omø).

varmepumper og en flaskeautomat er sluk ket. Samtidig skruer bestyrelsen bag bu tikken op for kreative tiltag, der kan gavne butikken. Der er planlagt støttearrange menter med bl.a. bankospil og vinsmag ning hen over vinteren, ligesom der er pla ner om at trykke en Omø-kalender, hvor overskuddet går til butikken. Endelig glæ der Jannie Frost Iversen sig over en nyind ført ordning med kontokunder, der indbe taler penge på forhånd.

- Det er en måde at få hurtige kroner på kontoen, som blandt andet kan betale de mange gebyrer i banken, fortæller hun.

INVESTERINGER BETALER SIG

En af de butikker, der oplever at være min dre ramt af energikrisen, er Havnehøkeren på Femø. Her har energiforbedringer væ ret et indsatsområde, lige siden øens bu tik for snart to år siden blev foreningsejet, og formand Susie Hayes glæder sig bl.a. over de to varmepumper, der er med til at holde butikken nedkølet.

- Det har betydet, at vores køleskabe og frysere ikke skal arbejde så meget, si ger hun og fortæller, at tallene på elreg ningen ”ikke er så bekymrende”. Alligevel foretager man stadig dag-til-dag vurde ringer af situationen.

- I går slukkede vi fx vores køleskab med vin og sodavand, og vi tjekker også, hvor langt vi kan skrue ned for fryseren med is.

Selvfølgelig har vi hele tiden fødevaresik kerheden for øje, men vi skal se på mulig hederne, siger Susie Hayes og fortæller, at den største trussel for Havnehøkeren lige nu er kommunens spareplaner, der kan ri sikere at føre til, at butikken skal til at be tale for at få varerne bragt med færgen.

TILSKUD FREMFOR LÅN

Anne Mette Vestergaard fra Lyø har ”Ja-hat ten” på, som hun siger, for butikken skal overleve, og lige nu løber hun gerne eks trature ud i fryseren i baglokalet eller stil ler varer ud til kunderne udenfor åbnings tiden. Men hun erkender, at det er svært.

- Heldigvis møder jeg stor opbakning fra både fastboende, sejlere og fritidshus ejere. Nogle har ligefrem tilbudt at betale ekstra ind til foreningen, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Anne Mette Vester gaard

Hun ser regeringens forslag om at støt te små butikker med op til 100.000 kroner som en oplagt løsning.

- Selvfølgelig skal vi kunne dokumen tere, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at nedbringe antallet af kilowatt-timer, men det vil løse en masse, siger Anne Mette Ve stergaard, der ikke ønsker at udskyde fx betaling af moms eller skat.

- De ting, der skal betales nu, skal beta les, for det skal kunne køre rundt - også på længere sigt, fastslår hun.

Pres på politikerne

Sammenslutningen af Danske Småøer henvendte sig i oktober til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og erhvervsminister Simon Kollerup samt udval gene for hhv. Småøer og Landdistrikter og Øer for at gøre opmærksom på, at de stigende elpriser truer ø-købmæn denes eksistens.

”I modsætning til mange landdistrikter vil en lukket ø-købmandsbutik indebære meget lang transporttid efter dagligvarer, ligesom man heller ikke på mange øer kan benytte sig af dagligvare-netbutikker, da de ikke leverer varer til ikke brofaste øer. Med andre ord bliver indkøb af dagligvarer en udfordring for øboerne og vil påvirke den ellers positive tendens, vi har set ift. bosætning gennem de seneste år. Lukker ø-købmanden, sættes der ydermere gang i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, ingen tilflytning, lukning af skole mv.”

Sådan lyder det bl.a. i brevet, der opfordrer politikerne til at yde en særlig hjælp til ø-købmændene i form af en akut hjælpepulje til dækning af merud gifter til el og en forlængelse af fristen for indbetaling af moms og en frem skyndelse af refusion af elafgift og moms på el.

ØUDVIKLING:

Hvilken vej?

I 2023 tager LAG Småøerne hul på programperioden 2023-2027.

Forberedelserne har været i gang efter den stiftende generalforsamling i august, hvor Flemming Christensen, Avernakø, valgtes til formand. Den nye for ening er efterfølgende godkendt af Boligog Planstyrelsen, og styrelsen har bevilget midler til gennemførelsen af et egentligt strategiarbejde.

Strategiarbejdet igangsattes i september og er afviklet i efterårsmånederne med bi stand af rådgiver Jeanette Lund.

Godkendelse af strategien forventes at foreligge i første kvartal 2023. Med godken delsen åbner LAG Småøerne adgang til mod tagelsen af ansøgninger om støtte til forskel lige former for udviklingsinitiativer på øerne.

Hvilke initiativområder, der kan støttes, har øboerne kunnet påvirke gennem delta gelse i både onlinemøder og ved fysisk møde. Overskrifterne på møderne har været bo sætning, bæredygtighed, erhvervsudvikling og ”det attraktive øliv”.

Bestyrelsen i LAG Småøerne håber med sin nye strategi og sine økonomiske mulig heder at have lagt rammer for en bæredyg tig fremtid på øerne, som styrker lokalsam fundet og levevilkårene i pagt med naturen.

Indmeldelse i LAG Småøerne er gratis og kan ske ved brug af QR-koden her under el ler ved henvendelse til sekretariatet@danske-smaaoer.dk.

Yderligere oplysninger findes www.danske-smaaoer.dk/nyheder/ ny-lag-for-smaaoeerne-er-etableret/.

Meld dig ind i LAG Småøerne ved at scanne QR-koden.

Formand for LAG Småøerne Flemming Christensen fra Avernakø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Flemming Christensen, Avernakø

Sommerhuse bliver til prøveboliger om vinteren

Kan vintertomme feriehuse bruges til at give potentielle tilflyttere smag for ø-livet? På Aarø fører de en oplagt ide ud i livet. Bureaukratiske benspænd forsinker dog processen en smule, men folkene bag er fortrøstningsfulde.

Man tager et sommerhus. Isolerer det grundigt, sætter var mepumpe op og opgraderer elinstallationerne. Nu er huset klar til at tage imod familier, som ønsker at prøve livet på en ø uden at være bundet af langvarige lejekontrakter eller købsaf taler.

Nogle gange ligger mulighederne lige om hjørnet, og bosæt nings- og markedsføringsgruppen på Aarø spottede da også hurtigt de tre feriehuse, der hvert år stod tomme mellem efterårsferien og påske, da de var på jagt efter prøveboliger på øen.

Husene var ejet af Lions Club, der gerne ville samarbejde med bo sætningsgruppen om udlejning i vinterhalvåret, og Nykredits Fond donerede 100.000 til opgraderingen.

Den lokale presse syntes, at prøveboligerne var en god historie, og medieomtalen førte til henvendelser fra en håndfuld interesse rede. Varmepumper og isolering blev sat op, og nu kunne historien sådan set have endt hurtigt og lykkeligt med en indflytning. Der er bare lige et bump på vejen.

- Det viser sig, at når man skifter status fra ferie- til helårshus, skal der søges først om landzone- og derefter byggetilladelse, så vi blev klogere undervejs, fortæller Pia Hansen, der er tovholder for bosæt ningsgruppen.

HÅB OM HURTIG AFKLARING

Derfor er indflytning sat midlertidigt på pause, men Pia Hansen for venter, at ansøgningerne går hurtigt igennem, så de første lejereforhåbentligt - kan flytte ind efter jul.

- Det afhænger af sagsbehandlingstiden, og om kommunen har yderligere krav til fx døre og vinduer, men vi oplever, at de er meget villige til at samarbejde, fortæller hun.

Huslejen bliver på ca. 700 kroner pr. uge, og lejeaftalerne løber for to eller tre måneder. Lions tager sig af administrationen, og lejer ne udvælges på baggrund af ansøgning og samtaler.

- Vi lægger rigtigt meget vægt på, at folk har en reel interesse for at bo på øen på sigt og ikke bare ser det som fx en kortvarig økono misk fordel, fortæller Pia Hansen.

FAKTA

Vigtigt at rekruttere motiverede færgenavigatører

En af de vigtigste opgaver for Færgesekretariatet er at understøtte kommunernes samarbejde med at rekruttere maritimt personale. Der bliver stadig fær re danskere i den danske handelsflåde. Tidligere har man rekrutteret fra fiskeriet, men det er heller ikke længere en betydelig rekrutteringskanal.

Færgesekretariatet har derfor taget initiativ til en sær lig færgenavigatøruddannelse til de små ø-færger. Den største ændring er, at der ikke længere skal optjenes fart stid i handelsflådens mere internationale sejlads, men at dette kan ske i en mesterlærelignende ordning, hvor sejl tiden og erfaringen indhentes på selve den lokale ø-fær ge. Uddannelsen har samtidig særlig fokus på kundeser vice og nye driftsformer med batterier mv.

MULIGHED FOR LOKALE JOB

Der har nu været gennemført en vellykket forsøgsordning med to hold søfarende på Marstal Navigationsskole - med langt flere kvinder end hidtil - og håbet er nu, at der kan etableres en mere permanent uddannelsesordning for færgerne. Udover at kunne tilbyde omskoling fra andre erhverv som måske har nedskaleret, er formålet også at få endnu mere motiverede medarbejdere, der ser færger ne som deres primære erhvervsvalg.

Om projektet:

Baggrund: Som en del af Aarøs visionsplan: ”Aarø frem til år 2032” er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder for at øge bosætningen på øen. Et af deres mål blev etablering af prøve boliger.

Boligerne: Der er tale om 2 feriehuse á 89 m2 og 1 feriehus på 69 m2. Alle tre huse er fuldt møblerede.

Færgesekretariatet vil gerne opfordre Sammenslutnin gen af Danske Småøer til at bakke op om en sådan mere permanent uddannelse. Er vi heldige, vil en egentlig fær gerettet uddannelse kunne se dagens lys allerede næste år med de muligheder den giver - også for lokal arbejds kraft til at få job ved småfærgerne - uden først at skulle have lange sejladsperioder langt væk ude til søs. Det me ste af uddannelsen foregår således på færgen og kun med relativt få måneders skolegang i Marstal.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Tekst: Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder for Færgesekretariatet

To hold søfarende har gennemført en vellykket forsøgsordning på Marstal Navigationsskole. (Foto: Søren Stidsholt Nielsen/Færgesekre tariatet).

Møde mellem europæiske småøer på Kihnu i Estland

Årets møde i ESIN fandt sted den 4.-9. september på Kihnu i Estland. ESIN er en netværksorganisation beståen de af europæiske småø-organisationer fra en række europæiske lande. Foruden den estiske værtsnation deltog Sverige, Finland, Åland, Skotland, Kroatien, Irland og Dan mark i årsmødet.

På rejsen deltog fra Ø-Sammenslutnin gen sekretariatsleder Lise Thillemann Sø rensen, næstformand Bjarne Jepsen og un dertegnede.

Vi havde en spændende rejse. Først til Tallinn med fly og siden til havnebyen Pär nu med bil, hvorfra man sejler til Kihnu. Kih nu er ca. 16 km2 og har ca. 350 faste indbyg gere. Det tager lidt over en time at sejle der til.

Besøget bestod dels af en guidet rund tur på selve øen og møde med mange af øboerne, dels af årsmødet. Vi blev guidet rundt og fik et godt indblik i de folketradi tioner (med både folkedragter, musik, mu seum, folkeminder og egnsretter), som øen stadig er kendt for. Som dansk øbo var det overvældende at se, hvor indgroet den fol kelige kultur stadig er på øen, selvom me get, fx de store bryllupstraditioner, er svære at opretholde i en moderne verden.

Ved årsmødet blev den siddende for mand John Walsh (Irland) genvalgt. Kroati en trådte ind i samarbejde med Ivan Matic som repræsentant. Kirsten Gow og Camille

Dressler fra Skotland havde forberedt en fælles udtalelse som ugen efter blev afleve ret af Kirsten Gow ved et møde i det Euro pæiske Parlament for Landdistrikter (ERP). Udtalelsen lød:

We welcome the new role that the ERP will play in the EU Rural Pact implementation and look forward to following your pro gress through an enhanced communica tion protocol.

We want the place of the islands to be acknowledged, especially in terms of their lead in decarbonisation and clean energy EU island policies, and we would like to emphasise the importance of specialised island policies, as recognised by the Euro pean Parliament resolution on the special situation of islands. We would also like to remind the ERP that if all of the islands in Europe were counted in terms of populati on and surface area they would amount to the fifth largest nation state in Europe. There are differences between rural and island areas, but there is also much we can learn from each other. The islands, includ ing the small islands that make up the ESIN membership, have a special relevance to decarbonisation and clean energy policies. They are the canary in the mine for clima te change and their vulnerability is also their strength, as their motivation will be all the greater to find smart, sustainable solutions to the problems we all face today.

As for our island youth, we would very much welcome their participation in the European Youth Parliament, and we look to the ERP to help us facilitate this process and to perhaps collaborate with some of the countries and regions represented on an Erasmus or cultural project that would be relevant to the islands.

Temaet for årsmødet var nationale ø-poli tikker, og hvert land fremlagde hvilke ø-po litikker – eller øvrige statslige ordninger –som er gældende i hvert land. Det varierer meget. For Danmark gælder det, at vi ikke har en decideret national ø-politik, men vi har til gengæld andre ordninger, fx vores Udvalg for Småøer i Folketinget, ø-støtte, en LAG for småøer og finansiering af Ø-sam menslutningens sekretariat, som andre lan de ikke har.

Vi havde en virkelig spændende og ud bytterig tur, hvor vi også lærte Kihnus histo rie og nutidige levevilkår at kende. Det gi ver perspektiv på de danske ø-forhold at møde andre øer, der slås med andre udfor dringer, end dem vi selv kender. Næstfor mand Bjarne Jepsen og jeg fik for første gang hilst på øboerne fra de andre europæiske øer, hvilket også var givtigt for det fremtidi ge samarbejde.

Tekst: Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Øboere fra det europæiske småønetværk, ESIN, på ø-rundtur på gamle russiske lastbiler. De lokale Kihnu-beboere er lette at genkende på de farvestrålende skørter. (Foto: Silvia Soide).

I hvert nummer af Ø posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø livet og måder at løse dem på.

At blive øbo

Det er egentlig Christinas skyld det hele; og heldigvis for det. Altså at vi blev øboere. Christina havde altid drømt om at bo på en rigtig ø, sådan én uden broforbindelse. En drøm, hun havde formå et at holde skjult for mig i de første mange års samliv. Nu lå landet sådan, at der var brug for et skifte i vores børns skoleliv, og når det skifte alligevel skulle ske, så kunne vi lige så godt gøre noget ved det. Et ufravigeligt krav var, at øen skulle ligge omkring Fyn. Christi na gik i gang med at se efter øer med dag institution, skole og købmand, mens jeg gik i gang med at se efter øer med en færgefor bindelse, som gjorde det muligt at pendle. Det slår mig først nu, mens jeg skriver den ne klumme, at Christina altså så efter liv på en ø, mens jeg så efter, hvordan jeg kunne komme fra den.

Under alle omstændigheder endte vi på Strynø, hvilket har været en stor gave for os og vores familie.

BLÅ BOG

Jens Qvist Jordhøj

• Flyttede til Strynø i 2020

•  Far til to drenge og plejefar til to pi ger

• Bor sammen med sin kone og deres børn, to hunde og fire katte i den gamle mejeribestyrerbolig

• Uddannet bankrådgiver med en aka demiuddannelse i finansiel rådgiv ning samt en HD i organisation og ledelse

• Desuden cand.med. og læge med vi dereuddannelse inden for mave-tarm kirurgi

• Pt. i gang med en videreuddannelse i almen medicin

• Formand for Strynø Beboerforening og aktiv i Strynø Akutgruppe samt spejderleder.

Jeg arbejder som læge, og da vi flyttede til Strynø, var jeg i sidste del af min kliniske ba sisuddannelse og ansat i en lægepraksis i Korsør. En transporttid på lige under to ti mer. Eller ikke helt, for færgetid er ikke trans porttid i den forstand. Færgetid er der, man kobler fra eller til, snakker med de andre øboere eller har ”kontor-tid”.

Efter flere år i mave-tarm-kirurgien i først Slagelse, siden Odense, har jeg måttet er kende, at det ikke er foreneligt med et liv som øbo. Uanset om mit arbejdssted var Slagelse eller Odense, skulle jeg med sam me færgeafgange.

Altså hjemmefra kl. 5.45 til 18.00 på en almindelig arbejdsdag. En anden udfordring var også manglen på tidlige færger i week enden, hvilket betød, at jeg må tage færgen fredag aften, for at kunne nå på arbejde lør dag morgen. I yderste konsekvens betød en dagvagt både lørdag og søndag, at jeg var væk fra fredag til mandag, og at vi af sam me årsag har måttet leje en lejlighed i Oden se.

Efter en arbejdsmæssig tung sensommer, besluttede jeg, at det var på tide at sige far vel til kirurgien og har derfor søgt mod al men medicin. Et job, jeg starter på til de cember 2022.

Jeg har af principielle årsager altid ment, at det ikke skal ligge en arbejdsgiver til last, at jeg har valgt at bo på en ø. Jeg er samti dig et menneske, der hellere kommer 55 mi

nutter for tidligt, end 5 minutter for sent; noget som naturligvis også spiller ind, når man er øbo og afhængig af færger.

Da snakken faldt på arbejdstider med min nye arbejdsgiver, foreslog jeg arbejds tider, der gjorde, at jeg i hvert fald tre dage om ugen kunne nå en tidligere færge hjem. Jeg tillod mig dog samtidig at omtale fær getiderne, ikke for at det skulle komme dem til last, men mere, for at skabe en forståelse af, hvorfor jeg foreslog arbejdstiderne, som jeg gjorde. Til min store overraskelse, valg te de at placere mine arbejdstider efter fær getiderne, så det giver optimale vilkår for en fornuftig work-life-balance.

Egentlig er vi relativt begunstiget af hyppi ge færgeafgange på Strynø, om end vi mang ler en middagsafgang, senere afgange i hver dagen og tidlige afgange i weekenderne.

Det er svært at forene et øliv med fire hjemmeboende børn med et arbejdsliv med skiftende arbejdstider, rigelige weekend vagter og en relativ høj andel af overarbej de. Hvis ikke det havde været for min flitti ge hustru, var det ikke muligt. Noget jeg for alvor har opdaget, efter jeg fik skabt et hul mellem min tidligere og fremtidige ansæt telse og derfor har været hjemmegående i en måned.

Jeg ser frem til at have et arbejdsliv, hvor spildtiden er minimeret, hvor jeg har fri om aftenen og i weekenden, og hvor jeg også har tid til at være rigtig øbo.

Henrik J. Hansen

mobil:2612 4123 wildharvestdanmark@gmail.com facebook: vild høst

Af Jens Qvist Jordhøj, Strynø

Sådan stemte småøerne

18 øer ud af Ø-sammenslutningens 27 medlemmer har eget valgsted, og øboerne var flittige ved stemmeurnerne ved folketingsvalget i november. Det viser opgørelsen fra KMD.

Der var flotte stemmeprocenter på småøerne, da danskerne gik til fol ketingsvalg den 1. november. Med en stemmeprocent på 95 procent toppede Hjarnø listen over småøer med den højeste valgdeltagelse.

Stemmeprocent

FT 2022

Agersø 82,93

Anholt 84,17

Askø 92,31

Avernakø 93,98

Drejø 90,63

Endelave 90,07

Fejø 86,26

Femø 84,95

Fur 88,31

Hjarnø 95,35

Lyø 87,67

Mandø 90,32

Omø 82,61

Orø 87,85

Sejerø 87,05

Strynø 93,13

Tunø 82,81

Aarø 92,31

Gns. småøerne 88,50

Landsgennemsnit 84,20

OVERVÆGT TIL RØD BLOK

For at få et overblik over stemmefordelin gen er partierne inddelt i følgende katego rier:

• Blå blok (Venstre, Det Konservative Fol keparti, Liberal Alliance, Dansk Folkepar ti, Nye borgerlige, Danmarksdemokrater ne)

• Rød blok (Socialdemokratiet, SF, Alterna tivet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne)

• Moderaterne

• Uden parti (løsgængere)

På mere end halvdelen af øerne (12 ud af de 18) var der rødt flertal, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. Højst tilslutning

til den røde blok var der på Strynø (67,5 pct.), hvilket i øvrigt også var tilfældet ved det se neste kommunalvalg. Blå blok fik størst til slutning på Aarø, hvor 61,9 procent stemte på de blå partier. Forhenværende statsmi nister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Mo deraterne, fik størst tilslutning på Lyø med 22,2 procent af stemmerne.

Det er KMD (det tidligere Kommunedata), der er kilde til tallene, og på deres hjemme side kan man dykke nærmere ned i de en kelte valgsteders resultater www.kmd.dk

Der tages forbehold for fejl.

Perma hva’ for noget?

Hvert år besøger mange nysgerrige gæster Cathrine Dolleris på Orø for at se og høre, hvordan hun omsætter permakulturens principper til lavpraktisk virkelighed. Med en baggrund som geograf og bistandsråd i Udenrigsministeriet har Cathrine ikke bare ideer til, men også faglig viden om grøn omstilling, og hun er en del af flere initiativer på øen. Blandt andet projektet ”Orø Fællesjord”, hvor beboere i fællesskab skal dyrke skovlandbrug på syv hektar jord.

Da Cathrine Dolleris i 2014 så sig om efter et sted at slå sig ned, var et af kriterierne, at hun ville være fri for gæld.

- Jeg får myrekryb ved tanken om at skyl de nogen noget, som hun siger.

Men hvor finder man en bolig med en opsparing på 300.000 kroner? Et sted, hvor man kan dyrke jorden? Undervise? Og sam tidig være en del af et stærkt lokalt fælles skab?

Siden hun var barn, har Cathrine tilbragt mange gode dage i forældrenes sommerhus på Orø, og da et gult bindingsværkshus midt på øen kom til salg, tog hun ud for at se det.

Bygningen var i rigtig skidt stand, og det har taget hundredvis af timer at nå til, hvor dan den ser ud i dag. Også fordi Cathrine ikke er typen, der starter firehjulstrækkeren og kører i Stark på fastlandet efter bygge materialer. Præcis hvorfor hun ikke gør det, vender vi tilbage til.

Først tager hanen Petrus imod i indkørs len, og indenfor er Cathrine i gang med at tænde op i det 100 procent brændefyrede hus, der er isoleret med uld fra øens får.

Bag huset ligger haven, der sørger for grønt og frugt, og som dyrkes uden brug af pesticider og maskiner. Derudover møder vi Petrus’ flok af damer, som også bidrager til husholdningen.

- Høns er så gode, fordi de ikke bare le verer æg, kød og gødning, men også spiser

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Cathrine Dolleris er Orøs grønne pioner. Hun er 50 procent selvforsynende og køber kun mælkeprodukter, rugbrød og kaffe. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

rester - og så er de godt selskab, forklarer Cathrine, da ilden har fået fat, og hun har sat sig i stuen.

FRA HANOI TIL ORØ

Fåreuld i væggene og selvforsyning. Det kan lyde som ren idealisme, og jo, jo, Cathrine møder selvfølgelig også ”hippie-fordom me”, som hun siger. Men faktisk ligger der en stor portion faglighed bag hendes valg. Hun er uddannet geograf og har en fortid som projektmedarbejder i CARE og bistands råd i Udenrigsministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for et landbrugssek torprogram til 250 millioner kroner i Viet nam.

- Samspillet mellem natur og mennesker har altid optaget mig, og jeg ville arbejde med bæredygtighed og hjælpe nogen, der befandt sig i en svær situation, som hun for klarer.

Men tvivlen om, hvorvidt den vestlige verdens tiltag rent faktisk var med til at brin ge mennesker ud af fattigdom og gavne kloden, fik hende efter nogle år til at sige jobbet op. Hun rejste, arbejdede og gen tændte en interesse for såkaldt permakul tur, som hun første gang var stødt på i Syd afrika flere år tidligere. En bæredygtig livs stil, som fokuserer på tre hovedområder: Omsorgen for natur, omsorgen for menne sker og fair fordeling af ressourcer. Først tog hun en grund- og senere en diplomuddan nelse i permakultur, hvilket gjorde hende i stand til at undervise. Men hun manglede sit eget sted, og det var her, at huset på Orø dukkede op.

- Jeg ville gerne tættere på jorden og på mine forældre, og så synes jeg, at ø-livet er interessant, fordi man skal have det til at fungere med de mennesker, der bor på øen, og det kræver, at man er åben nok til at ac ceptere forskelligheder. I København kun ne jeg jo bare vælge at omgive mig med dem, der ligner mig selv, forklarer Cathrine, som slog sig ned i huset, hvor der også var

FAKTA

PERMAKULTUR

KORT FORTALT:

En livsstil, der fokuserer på:

• Land- og naturforvaltning

• Bygninger

• Lokale fællesskaber

• Økonomi

• Sundhed

• Uddannelse og kultur

• Værktøjer og teknologi

CATHRINE DOLLERIS

• Født 1972

• Opvokset på Frederiksberg

• Uddannet geograf med speciale i naturressourceforvaltning i lokalsamfund

• Tidligere projektmedarbejder i CARE og bistandsråd i Udenrigsministeriet. En bi standsråd er en ledende medarbejder, der arbejder med internationalt udviklings samarbejde, og Cahtrine fungerede som leder for landbrugsrådgivere i Vietnam

• Uddannet indenfor permakultur i New Zealand og England

• Underviser i permakultur i en række lande

Læs mere på www.geoliv.dk

plads nok til at rumme de gæster, som kom for at blive undervist i permakultur.

UNDGÅ AFFALD

”Brug hvad du har i dine nære omgivelser” og ”skab så lidt som muligt affald”. Sådan kan man koge nogle af tankerne bag per

makulturen ned til de to levemåder, og det er blandt andet det, Cathrine har gjort, da hun renoverede sit hus. I stedet for bygge markedets rockwool og nye forskallings brædder, valgte hun at fore bindingsværks væggene med 20 centimeter fåreuld, forsy ne det med genbrugstræ og kline med ler,

- Vi taler jo en horisont på 100-200 år.

drive 1.000

Cathrine på marken, som Orø Fællesjord har overtaget til at dyrke skovlandbrug. Her skal plantes valnød, morbær og spisekastanjer, og mellem rækkerne med træer skal der være bærbuske og muligvis også dyr eller køkkenhaver. Købet af jorden er en langtidsinvestering, understreger hun.

Personligt står Cathrine for at

kvadratmeter. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

ORØ FÆLLESJORD

• Forening af borgere, hovedsageligt fra Orø, der ønsker at plante fælles nødde- og frugttræer og dyrke jor den i fællesskab

• Målet er derudover at beskytte grund vand, biodiversitet og klima og give offentlig adgang til søer og skov

• Foreningen forpagter syv hektar jord, som er købt af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Derudover får for eningen, hvis alt går vel, frugt- og bærtillæg fra EU fra 2023 samt øko logitilskud

• Foreningen er organiseret som en FMBA – forening med begrænset an svar

• Inden 31. december 2022 plantes ca. 800 valnøddetræer og spisekastan jetræer. Senere kommer læhegn med mange hundrede træer yderligere.

Læs mere på www.orøfællesjord.dk

som var rørt op af lerindskud fra nogle af de gamle huse, der blev renoveret lidt længe re henne ad gaden. Et arbejde, der tog to hele somre, men som samtidig betød mindst muligt transport, affald og ny produktion.

Men for den skeptiske læser kan det lyde som om, vi skal tilbage til et landbrug, som på vores oldeforældres tid, hvor vi selv skal klare høsten og bygningerne med vores bare næver.

- Vi skal tage det bedste af det, som har været, og så skal vi kombinere med den mo derne verden og teknologien og se, hvor vi ender, siger Cathrine, der ser øerne som op lagte steder at dyrke permakulturens prin cipper.

- Her har man i forvejen et afgrænset om råde, en enestående natur og et stærkt lo kalt fællesskab at tage udgangspunkt i.

SKAB JORD FOR FLERE

Siden Cathrine flyttede til Orø i 2014 er en voksende andel af øens jord blevet opkøbt af enkelte landmænd, og den udvikling ærg rer hende. Da øens største landbrug kom til salg i 2016, så hun en åbning for at splitte jorden, så flere kunne få glæde af den.

- Jeg havde en tanke om en form for an delsmodel, hvor man kunne støtte hinan den i produktionen. Det kunne være med til at genbefolke øen at flere kunne komme til at dyrke jorden.

Men de 400 hektar kostede 85 millioner og blev derfor opkøbt af en landmand fra

fastlandet. Til gengæld arbejdede Cathrine videre med tankerne, og de mundede ud i det, som i 2021 er blevet til ”Orø Fællesjord”, der ved hjælp af midler fra Danmarks Øko logiske Jordbrugsfond, har overtaget 7 hek tar af øens landbrugsjord til at drive skov landbrug. Træerne binder C02, giver frugt og bidrager med læ til græssende dyr, og imellem dem vokser forskellige afgrøder, bl.a. bærbuske. Marken er placeret nær et af de såkaldte boringsnære beskyttelsesom råder, hvor drikkevandet kommer fra, og der er mange andre fordele, forklarer Cathrine.

- Det skal skabe biodiversitet, fællesskab og kvalitetsfødevarer, og det viser, at det godt kan lade sig gøre at gå imod udviklin gen i landbruget, hvor alt bliver større og mere specialiseret siger hun og tilføjer så:

- Men man skal være tålmodig og ved holdende.

DEN GODE GRUND

Hvad er dit bedste argument for, at man skal interessere sig for permakultur?

- Det giver en større bevidsthed om de ressourcer, vi har lige omkring os. Både når det handler om natur og menneske.

Og så giver det en større modstands dygtighed overfor de kriser – både per sonligt og globalt, som vi kommer ud i.

LEV UDEN AT SKYLDE

For ti år siden skulle Cathrine stadig forkla re og forsvare permakulturen, men i dag blæser der andre vinde. Blandt andet er in teressen fra etablerede landbrugsorganisa tioner tiltagende, oplever hun.

- Det er jo en måde at drive jorden på, som lever op til alle de mål om biodiversi tet, beskyttelse af grundvandet, binding af C02, dyrevelfærd og lokale kvalitetsfødeva rer, der pludselig har fået politisk medvind. Man kan sætte flueben ved det hele i per makulturen, så der er jo ikke et øje tørt, som hun siger med et skævt smil.

Dertil kommer det voksende antal for eninger og private, som uddanner sig på Cathrines kurser eller besøger hende på Orø i huset, der af foreningen Permakultur Dan mark er udpeget som et såkaldt LAND-Cen ter, hvilket står for læring, aktivitet, netværk og demonstration. De mange gæster vil se, hvordan man kan bygge bæredygtigt, dyr ke sine egne afgrøder og leve uden at skyl de noget til hverken banken eller naturen. Mange kommer for at høre mere om per makulturens sprøjte- og gravefrie dyrknings teknikker, mens især gældfriheden optager de unge, fortæller Cathrine.

- Det er noget af det, der gør mest ind tryk på dem. For skal man virkelig ikke nød vendigvis ud at låne to-tre millioner i ban ken? Der kan jeg være med til at vise dem, at man godt kan gøre det anderledes. Det er mit bidrag. Min egen stille revolution.

Ved siden af Cathrines hus ligger museet Hestebedgård med sin skovhave, som Cathrine forvalter og bruger i sin formidling af permakulturens principper og teknikker til de mange gæster, som vil have en rundvisning og høre mere om den bæredygtige livsstil. Haven rummer, udover gamle frugttræer, også frugtbuske, spiseli ge urter og et drivhus. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Nordisk ø-lejr på to sprog

Kom med på 5 dages sjov, lærerig og hyggelig ø-lejr på den danske sydhavs-ø Fejø nord for Lolland sammen med 24 unge mennesker fra Danmark, Sverige og Finland.

På lejren bor vi i hyggelige glamping-telte på en lille cam ping-plads lige ned til stranden. Her skal vi prøve kræfter med en masse sjove og udfordrende aktiviteter, fx snitte sin egen ske, fan ge sin egen aftensmad, dekorere/brænde sin egen ler-skål, frem stille egne fødevarer, samt naturligvis masser af bålhygge, sjov og vandaktiviteter!

Alt, hvad det kræver, er at du er mellem 12 og 15 år og bor på en af Danmarks 27 småøer. Nå ja, og så skal du selvfølgelig synes, at det er fedt at prøve nye ting, møde nye venner, og få nye erfa ringer, på tværs af lande og sprog (dansk/svensk).

Det bliver en super tur, så håber vi ses!

PRAKTISK INFO

Tid og sted 5 dage på Fejø, i Smålandsfarvandet nord for Lolland, med an komst tirsdag d. 27/6 og hjemkomst lørdag d. 1/7 2023

Pris for opholdet, inkl. kost/logi og aktiviteter 780 kr./person, som dækker al kost, logi og aktiviteter. Den en kelte deltager skal selv stå for transport til og fra Maribo station.

Tilmelding

”Først til Mølle” inden d. 16/3 for de første to deltagere pr. ø. Der er plads til 8 personer fra DK. Herefter laves en venteliste. Man må gerne melde sig til sammen. Tilmeld dig hos Sammenslut ningen af Danske Småøer på sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Mobilpolitik

Da det hele handler om at være sammen med nye mennesker og opleve nye ting, har vi valgt, at mobiltelefoner ikke bruges i løbet af dagen, men en lille stund om aftenen.

Persondata og tilladelser

Ved tilmelding accepteres, at navn, alder og kontaktoplysning deles med alle lejrlederne. Der indhentes også samtykke til ak tivitets-deltagelse og evt. brug af billeder, samt børneattester på alle voksne deltagere.

Kontakt ved yderligere spørgsmål Lejrleder Ann-Mai Hansen, tlf.: 27313993 og mail am.postkasse@gmail.com

FAKTA

Turen er fra Danmark arrangeret af Sammenslutningen af Danske Småøer, med støtte fra Nordplus Nordic Language.

Tekst: Ann Mai Hansen (lejrleder) & Ellen Jepsen (medhjælper)

SKAL JERES Ø VÆRE ÅRETS Ø 2023?

Tekst: Forenet Kredit

Når Ø-posten udkommer er temaet for Årets Ø 2023 offentliggjort! Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Formålet med at uddele en pris til Årets Ø er at fejre øsamfundene, støt te udviklingen og øge kendskabet til øerne i Danmark. Det er øer uden fast broforbindelse, der kan søge og dele deres erfaringer til inspiration for an dre øsamfund. Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 kl. 12. Temaet for 2023 offentliggøres torsdag d. 24. november på partnernes hjemmesi der.

Læs mere her: www.forenetkredit.dk/ partnerskaber/aarets-oe/

VENØ FÅR EU-ANERKENDELSE

Tekst: Jan Bendix, Venø Anerkendelsen er en såkaldt ”Gamechanger Award”. I perioden 2021-22 har Venø lagt plan for energiomstilling, som skal gøre Venø selv forsynende med energi og neutral med hensyn til udledning af drivhusgasser. Det er den euro pæiske organisation, ESIN, der samler mindre øer i Europa, som står bag indsatsen for ener giomstilling.

Venøboerne har udarbejdet dels en status for dagens energiforbrug og -produktion og dels udviklet Venøs vision og strategi på området.

Næste fase i projektet er omfattende tekni ske og økonomiske beregninger, der indgår i konkretiseringen og detailplanlægningen. Be regningerne tager udgangspunkt i de væsent ligste omstillingsaktiviteter, som er vist på Ven økortet. Med anerkendelsen følger adgang til ekspertbistand til beregningsarbejdet.

Med beregningerne som grundlag udarbejdes fase-, investeringsplan og indhentning af tilladelser til gennemførelse.

Venøprojektet er gennemført i et tæt samarbejde med Struer Kommune, Venø Færge fart og forsyningsselskaberne.

NYT PROJEKT OM CIRKULÆR ØKONOMI PÅ ØER

Tekst: Ny Weisser, projektleder ”Cirkulær Ø” er et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan forskellige former for cirkulær økonomi kan skabe værdi på de danske øer.

Projektet er støttet af Landdistriktspuljen og ledes af Aalborg Universitet.

Projektet har fokus på, hvordan der skabes miljømæssig, social og økonomisk værdi gennem projekter og indsatser, der arbejder med cirkulær økonomi i form af fx genbrug, up-cykling, reparation, dele-ordninger, fælles organiseringer mv. Og hvad betyder ø-sam fundet for muligheder og barrierer. Et det nemmere at engagere naboen? Er det sværere at samarbejde med kommunens affaldsselskab?

I den første fase af projektet skal det undersøges, hvordan og i hvilket omfang der ar bejdes med cirkulær økonomi på danske øer.

I den anden fase af projektet er der fokus på udveksling af erfaringer og udvikling af ideer mellem borgere på hhv. Orø og Fanø. Begge steder har borgergrupper taget initia tiv til aktiviteter og projekter med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. I den tred je og sidste fase vil projektets resultater blive formidlet.

I forbindelse med den indledende fase er projektets parter meget interesseret i at høre om, hvad der allerede er i gang på øerne. Kender du projekter, som arbejder med genbrug, dele-ordninger, reparationscafeer eller andre former for grøn omstilling, så giv et tip til projektleder Birgitte Hoffmann på bhof@plan.aau.dk.

FLOT AFSKED MED DORTHE WINTHER

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist Samarbejdspartnere, familie, venner og ikke mindst rigtig mange repræsentanter fra småøerne var mødt op, da Sammenslutningen af Danske Småøers formand holdt afskedsreception den 27. august i Odense. Der var hilsner fra ministre og taler fra en række gæster til den af gående formand, som nu kan se frem til mere tid hjemme på Omø. Dorthe Winther blev næstformand for Ø-sammenslutnin gen i 2001 og valgt som formand i 2011.

Dorthe Winther (i midten) i godt selskab med nuværende for mand Kirsten Sydendal fra Fejø og Dorthes for gænger Henry Larsen fra Sejerø.

Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?

Sammenslutningen af Danske Småøer varetager de 27 småøers interesser, men hvad betyder det mere præcist?

Vores mål er at skabe en fremtid, hvor Danmark ikke kun findes i de store byer, og hvor det er muligt at leve hele året og hele livet på de små øer. Vi ar bejder både landspolitisk og lokalt for at for bedre småøernes vilkår og sikre øboere de samme muligheder som i resten af Danmark. Vores medlemmer er de 27 øers beboerfor eninger.

DET FÅR ØERNE UD AF MEDLEMSKAB:

• Rådgivning i ø-spørgsmål. Både når det handler om lokale og nationale forhold

• Politisk interessevaretagelse. Sammen står vi stærkere på Christiansborg og i kom munerne

• Synlighed. Vi kommunikerer løbende om øernes styrker og udfordringer i pressen

VIDSTE DU, AT Ø-SAMMENSLUTNINGEN:

…er drevet af mennesker, der selv bor på de små øer?

…jævnligt holder møder med ministre, embedsfolk og folketingsmedlemmer for at fremme de små øers interesser?

…sender høringssvar og andre skriftlige henvendelser i spørgsmål, der vedrører øer nes forhold?

…samarbejder med en række aktører - fra Friluftsrådet til Forenet Kredit - der kan være med til at fremme småøernes sag og øernes synlighed?

…siden 1974 har sat de små øer på den politiske dagsorden – både nationalt og lo kalt?

• Kompetenceudvikling. Vi inspirerer øer nes foreninger og erhverv ved fælles fag lige netværksseminarer, temadage mm.

• Vidensdeling. Vi sørger for, at erfaringer og gode ideer bliver delt fra ø til ø via bl.a. netværksseminarer og medlemsbladet Ø-posten, der udkommer fire gange år ligt.

DET ARBEJDER VI FX FOR:

• Regelmæssig færgedrift

• Adgang til skoler og sundhedstilbud

• God bredbånds- og mobildækning

• Bosætning, turisme og erhverv på øerne.

KONTAKT OS

… gennem din beboerforening, hvis du mener, I har en sag på jeres ø, vi skal arbejde for. Tlf. 62 51 39 93

sekretariatet@danske-smaaoer.dk

(Foto: Lise Thillemann Sørensen, Strynø).

Fokus på færger og ø-landbrug

De kommunale besparelser på færgefarten var et af de emner, der optog deltagerne på årets repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor der også var fokus på småøernes landbrug.

Selvom landbrug dominerede program met for årets repræsentantskabsmøde med en række faglige oplæg, kom man ge af drøftelserne naturligt nok til at hand le om færger, da 38 deltagere fra 20 øer var mødt op i Vissenbjerg på Fyn til tre dage med debat og erfaringsudveksling.

Som altid var målet med repræsentant skabsmødet at kvalificere bestyrelsens be slutninger og retningen for det videre ar bejde, der – i alt fald på kort sigt - kommer til at foregå i en periode med forandringer: Nye folketingspolitikere, stigende priser og udsigt til besparelser – også på øerne.

FORMANDEN ORIENTEREDE

Fredag aften tog museumsinspektør Car sten Porskrog tilhørerne med på en rejse gennem dansk landbrug fra 1946-2022. El ler sagt på en anden måde: Fra stokroseidyl til grisefabrikker i Østeuropa.

Lørdag bød Kirsten Sydendal velkommen til sit første repræsentantskabsmøde som formand med punktet ”Formandens halve time”, hvor hun orienterede om de mange initiativer, som hun og den øvrige bestyrel se, har sat i gang, siden de tiltrådte i maj.

Dernæst gav hver ø-repræsentant en kort status fra deres ø i ”Ø-runden”, hvor der blev delt både ideer og frustrationer – især om besparelser på færgedriften.

STATUS PÅ LANDBRUGET

Landbruget var næste punkt på dagsorde nen, for hvordan står det egentlig til på de små øer? Det kunne Mette Meldgaard, der er den ene af forfatterne til rapporten ”Land brug på småøerne nu og i fremtiden” svare på, og hun tog ø-repræsentanterne med gennem rapportens fund og anbefalinger.

- Landbruget har stor betydning på øer ne – og nok også mere end det har i andre landdistrikter, fastslog Mette Meldgaard, der fortalte, hvordan det er vanskeligt at give et entydigt billede af landbrug på småøerne anno 2022, for der er store forskelle. Nogle steder er der kamp om jorden. Andre har svært ved at finde nye kræfter til at overta ge. Flere steder er såkaldt ”fjerneje”, hvor landmænd på fastlandet opkøber jord, ble vet udbredt, og tendensen er stigende, for talte Mette Meldgaard.

JORD MED FLERE FUNKTIONER

”Multifunktionel” blev et nøgleord i efter middagens videre oplæg. Først berettede jordfordelingsplanlægger Erik Steen Kristen sen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om mulighederne for såkaldt mul tifunktionel jordfordeling, der kort fortalt går ud på, at landmænd tager jord ud af drif ten og lægger det om til andre formål, fx mere natur eller adgang for borgerne. Han

argumenterede for, at jordfordeling er et oplagt redskab for småøerne, fx i forhold til at hindre udbredelsen af fjerneje.

Den næste oplægsholder, direktør Kim Qvist fra Danmarks Økologiske Jordbrugs fond, opfordrede også til at integrere flere perspektiver, når det handler om øernes landbrugsjord. Udover fødevareproduktion handler det om at tænke på bl.a. natur og drikkevandsbeskyttelse, påpegede Kim Qvist, der opfordrede til at ”omfavne” landbruget. Han præsenterede desuden en model, der ved hjælp af eksterne aktiehavere kunne hjælpe nye økologiske landmænd i gang.

Dernæst diskuterede ø-repræsentanter ne de anbefalinger, som rapporten ”Land brug på småøerne – nu og i fremtiden”, præ senterer, og der var en bred tilkendegivelse til bestyrelsen om, at de kan arbejde videre i denne retning.

DEN NYE LAG

Søndag formiddag vågnede ø-repræsen tanterne op til morgensang og præsentati on af den nye LAG, der skal fungere i perio den 2023-2027. Formand Flemming Chri stensen gav en kort præsentation af tema erne, der i denne periode er ”bosætning”, ”bæredygtighed”, ”erhverv på småøerne” og ”det attraktive ø-liv”. Visionen er, at ”I 2027 har de 27 småøer styrket en bæredygtig ud

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

20 af Ø-sammenslutningens øer var repræsenteret ved årets

Her ses deltagerne i en af pauserne i det tætpakkede program.

(Foto: Lene Halmø Terkelsen).

vikling inden for bosætning, kultur og er hverv”, og den nye strategi forventes god kendt først i det nye år.

Den gamle LAG stopper i 2023, og med lem af den seneste og den nye LAG, Jan Ben dix, fortalte om de overgangsopgaver, der lige nu er i gang. Bl.a. formidling af resulta ter.

Dernæst gav Jan Fritz Hansen fra Færge sekretariatet en status på færgeområdet, og hans oplæg kom til at handle om bl.a. be mandingen på færgerne, standardfærge konceptet og ikke mindst overgangen til grønnere færgedrift, som alle – fra politike re til øboer – er enige om må være fremti den. Præcis hvordan er dog ikke mejslet i sten, for teknologien udvikler sig hastigt.

SKAL STATEN DRIVE FÆRGEN?

Repræsentantskabsmødet sluttede med en debat om statsfærger.

- Det er jo en ide, der popper op iblandt nogle øboere og i nogle kommuner – især når vi er allermest frustrerede i vores hjem kommune, som formand Kirsten Sydendal sagde.

Derfor var viceborgmester i Lolland Kom mune, Henrik Jacobsen (K), blevet inviteret. Han er fortaler for, at færgefarten bliver løf tet ud af kommunerne til fx staten.

- Kan du give eksempler på statslige sel skaber, der forstår at arbejde decentralt? Spurgte en deltager, og flere andre ø-repræ sentanter var ligeledes skeptiske.

Den anden deltager i debatten, forhen værende folketingspolitiker Lennart Dams bo-Andersen (S), der er tidligere formand

Anbefalinger til Ø-sammenslutningens landbrugsindsats:

Med udgangspunkt i rapportens anbe falinger diskuterede ø-repræsentanter ne sig frem til, at Sammenslutningen af Danske Småøer skal arbejde for at:

1. Fjerne loftet på 100 hektar for ø-støt te for fastboende ø-landmænd

2. Fjerne ø-støtten for landmænd, der ikke har fast bopæl på øen (gælden de for de 27 småøer)

3. Justere lovgivningen, så den i højere grad tager højde for erhvervsmæssig drift på mindre landbrugsejendom me

4. Forbedre mulighederne for grøn om stilling for fastboende ø-landmænd.

FORMANDENS FOKUS:

På repræsentantskabsmødet orienterede formand Kirsten Sydendal om Ø-sammen slutningens indsatser i forbindelse med følgende områder:

• Stigende brændstofpriser: Rundspørge blandt medlemsøer og henvendelse til indenrigsministeren om besparelser, der rammer småøerne.

• Evaluering af den blå landevej. Fælles pressemeddelelse om trafikal ligestilling i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og Færgesekretariatet samt Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland Kommune.

• Grønne færger. Høringssvar vedr. puljer til grønnere færgedrift mhp. at gøre op mærksom på, at det var nødvendigt at øge midlerne.

• Evaluering af planloven. Høringssvar vedrørende den aktuelle politisk aftale, som går forud for lovændring. ifølge formanden indeholdt aftalen ”mange gode takter”.

• Dagligvarebutikker og elpriser. Henvendelse til indenrigsministeren om de små ø-købmænds vanskelige situation.

• Landbrug. Undersøgelse af landbrug på småøerne. Status og fremtidspotentialer.

• Internationalt ø-samarbejde. Deltagelse i nordisk ungdomslejr og årsmøde for de europæiske småøer i Estland.

• Ø-besøg. Besøg med bolig- og planstyrelsens embedsfolk på Baagø og Barsø.

• Ny LAG. Opfordring til øboerne til deltagelse i strategiprocessen.

• Kommende projekter. Der er ansøgt midler til bæredygtig udvikling af småøerne med fokus på netværk og øget synlighed. Der udarbejdes mål- og resultatplan for 2023 for foreningens drift.

• Almene boliger. Puljen til almene boliger på øer åbnede 1. juli, og Ø-sammenslut ningen har både overfor minister og politikere gjort opmærksom på småøernes udfordring med at overholde maksimumbeløbet.

• Friøer. Deltagelse i samarbejde om forsøgsordning med frilandsbyer og -øer. Ak tuelt er ni ud af 39 ansøgere småøer.

• Parkeringsproblematikker. Henvendelse til transportministeren om problema tik, hvor øboer skal betale for at parkere ved færgen på fastlandssiden.

• Affaldshåndtering. Henvendelse til miljøministeren om problematikken, hvor øer, der har mindre end 200 beboere, er undtaget lovgivningen om sortering.

• Diger. Henvendelse til Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer om udfordringerne for private lodsejere med vedligehold af diger.

for Udvalg for Småøer, var også forbeholden overfor ideen om statsfærger.

- Der er ikke to øer, der er ens. Alle er dej ligt forskellige, og derfor kan man ikke put te det hele ned i et statsligt selskab, sagde Lennart Damsbo-Andersen.

Derefter bølgede færgedebatten. En ø-re præsentant foreslog mere statsligt tilskud til kommunernes finansiering af færger og færgelejer, mens en anden efterlyste øre mærkning af de færgemidler, der tildeles til kommunerne, så de ikke forsvinder andre steder i kommunekassen.

Lennart Damsbo-Andersen opfordrede til, at Ø-sammenslutningen tog en grundig debat med de nye folketingspolitikere om færgedriften, og at øboerne lokalt invitere

de de kommunale embedsfolk og politike re ud til øerne.

- Til spørgsmålet om, hvordan man får kommunerne til at elske deres ø, er mit svar: Invitér dem ud! For man skal jo bare være sammen med ø-folk på deres ø en halv dag, før man får en helt anden forståelse, og jeg har været lykkelig for de ø-ture, jeg har væ ret på, fastslog Lennart Damsbo-Andersen, inden formand Kirsten Sydendal takkede deltagerne for en weekend med god de bat.

Ø-runden 2022

Repræsentanter fra Ø-sammenslutningens 27 medlemsøer fik ved årets repræsentantskabs møde fem minutter til at give en status på udfordringer og nye initiativer på netop deres ø. Læs et uddrag af deres beretninger.

AARØ (v. Connie Hansen)

Det har været et travlt år. Visionsplanen, der skal løbe frem til 2032, er blevet færdig, og det har været et godt forløb med mange ini tiativer og mange involverede. En af grup perne i visionsplanen har arbejdet med prø veboliger, og de kontaktede Lions Club, som har tre sommerboliger på øen, der evt. kun ne bruges til prøveboliger om vinteren. Li ons var interesseret i projektet, og gruppen har nu søgt midler til ekstra isolering, elar bejde og varmepumper, ligesom der er sat gang i proces med nabohøring og landzo netilladelse. Der er allerede interesserede til prøveboligerne.

Havneplanen er til behandling hos kom munen, og derefter søger man midler til at realisere projekterne. Der er desuden gang i en række andre tiltag: Ansøgning til fri-ø, samarbejde med Dansk Kyst- og Naturtu risme, ansøgning til pulje til lejeboliger og etablering af kontorfællesskab i forsam lingshuset. Færgen har været i stykker, hvil ket førte til frustrationer hos gæster og fast boende. Der har været færre gæster i juli, august, september og oktober i forhold til de to foregående år. Dog stor stigning i campingvogne. Der har været gratis færge i tre dage.

AGERSØ

(v. Bente Topsøe-Jensen) Stor opblomstring i foreningsaktiviteter, bl.a. takket være nye bestyrelser. Der har været mange turister, selvom der ikke har været gratisfærger, og der har været godt gang i spisestederne. Højere elpriser har betydet, at der er mobiliseret stor solidari tet omkring købmanden, som har fået ny forpagter. Mange nye erhvervs- og turis meinitiativer. Der er bl.a. kommet en iscy kel, en eldrevet turbåd, der efter planen skal i gang fra 2023, og et nyt museum med samling af broderi og håndarbejde, samt et kreativt værksted. Stor tilflytning, og der er nu 25 børn, selvom der ikke er nogen skole på øen. Der er stor efterspørgsel på lejeboliger. Mange af de huse, der sælges, bliver til flexboliger. Kommunens økonomi er en trussel i forhold til færgedriften. Be boerforeningen har sat gang i udviklings arbejdet, der bl.a. skal fokusere på, hvilken rolle foreningen spiller.

ANHOLT (v. Karen Konge) 2022 har været et godt år. Turistantallet er faldet en smule, og det har været fint, da der ikke er nok spisesteder til de mange besø gende.

I processen mod at blive Dark Sky certi ficeret har man fået skiftet samtlige lygte pæle, og det er både godt for stjernehimlen og for CO2-regnskabet, for lamperne bruger kun 20-25 procent af de tidligere lampers elforbrug. Der skal udarbejdes visionsplan, som skal udstikke retningen mod 2035 i et samarbejde mellem bl.a. foreninger og kom mune. Der er bevilget 75.000 kroner fra Nord djurs Kommune til arbejdet, som skal gå til en facilitator. På færgen er der kommet brændstoftillæg og forlænget sejltid (ti mi nutter fra Anholt til Grenaa), ligesom der er sparet fem søndagsture i vinterhalvåret. Fær geudvalget har selv taget initiativ til bespa relserne for at undgå, at kommunen svinger sparekniven. Anholts nye, kendte præst har været dygtig til at sætte kirken på landkor tet og fylde kirken hver søndag. Dronnin gen har været på besøg den 2. juni. Øens to sidste helårsrestauranter har desværre valgt at lukke.

ASKØ-LILLEØ (v. Lisa Mulvad)

Beboerforeningen, der både består af fast boende og fritidshusejere, har afholdt en række vellykkede arrangementer. Dronnin gens besøg var en stor begivenhed, da det er det første officielle royale besøg på øen. Dronningen fik en guidet tur til bl.a. frugt plantager og vinmarker, og derefter var alle 40 fastboende inviteret til kaffe med monar ken. Øen har de seneste år deltaget i turist projektet ”Æbleøerne” sammen med Femø og Fejø, og man er nu i gang med at imple mentere initiativerne fra projektet. Beboer foreningens shelters og cykeludlejning er til glæde for turisterne og bidrager godt til foreningens økonomi. Der er blevet færdig gjort udendørsaktiviteter, bl.a. en trampesti og fitness-område. Spare- og effektivise ringsforslag vedrørende færgedriften kan få store konsekvenser, bl.a. for sommerhus ejere, der bidrager med engagement og ide er, men som måske vil flytte igen, hvis ø-fær gen bliver for dyr, eller der bliver færre af gange.

AVERNAKØ (v. Flemming Christensen) Øen har fået ny hjemmeside. Den er blevet til som et led i helhedsplanen i samarbejde med ø-konsulenten. I den forbindelse er der bl.a. lavet en præsentationsfilm, der skal øge tilflytning. Der har været gang i arrangemen terne på øen, bl.a. festivalen Avernax, som

Dronningen besøgte - så vidt vides - for første gang nogensinde Askø. (Foto: Lisa Mulvad, Askø).

Både fritidshusejere og fastboende har været involveret i arbejdet med visionsplanen for Aarø, og det har været en frugtbar proces. (Foto: Svend Aage Hansen, Aarø).

havde 1.200 deltagere, der takket være god håndtering på færgen blev fragtet godt frem og tilbage. Festivalen vender tilbage i 2023. Derudover har der bl.a. været besøg af Christi na Vorre til foredragsaften og koncert med Marstal Småborgerlige Sangforening. Der har været musik og græskarudskæring i ef terårsferien, og idrætsforening er i gang med at etablere legeplads på øen. Der bliver ar bejdet med at udvide følgeordningen, hvor to pædagoger følger børnene hjem fra Faaborg til Lyø og Avernakø om eftermid dagen, så den også skal fungere om morge nen. Der er planer om campingplads, og der arbejdes på seniorboliger med en privat in vestor. Pt. er 18 familier/enkeltpersoner in teresserede, men der er lang kommunal sagsbehandlingstid på projektet. Færgen er blevet dyrere for personer, biler og fragt, men foreløbigt er der ikke reduceret i antal let af afgange.

BAAGØ (v. Kisser Christensen)

Årets aktiviteter er godt afviklet. Der har været besøg af repræsentanter fra Ø-sam menslutningen og Bolig- og Planstyrelsen. Embedsfolkene ville gerne se kiosken, der har fået LAG-midler. Velfærdsbygningen på havnen, der rummer bad og toilet, og som kommunen i dag lejer af beboerfor eningen, har haft stor og positiv betydning for øen.

På færgen er der store prisstigninger på biler. Beboerne fra Baagø mangler steder at opholde sig, når de venter på havnen i As sens.

BARSØ (v. Søren Svennesen)

Landbrug spiller en vigtig rolle på øen. Det er bl.a. landbruget, der står for størstedelen af eksport, vedligeholder veje, tager sig af naturpleje og tiltrækker en række gæster i forbindelse med besøgslandbrug.

Man har fået en ny skraldeordning, og der er stillet containere op, så et forsynings selskab skal tømme dem. Øen har selv fi nansieret en telemast, så man kan få god internetforbindelse. Der er lavet samarbej de med privat udbyder af internet, og det er næsten hele øen, der er med i ordningen.

Der har været besøg af repræsentanter fra Ø-sammenslutningen og Bolig- og Plan styrelsen, og der var god dialog om især fær gen. Der har også været politikere som en del af valgkampen, hvor man fik en snak om C02

BJØRNØ (v. Eva Terkelsen)

Der er generationsskifte i gang på øen. Der er godt samarbejde om bl.a. strandrens ning, toiletrengøring og Sankt Hans-fejring. I forbindelse med helhedsplanen har øen fået produceret ny hjemmeside og en præ sentationsfilm, og man er i gang med at starte erhvervsnetværk. Det har ikke været en lige så god turistsæson som sidste år. Der har været gratis persontransport i tre måneder, og det har betydet et pænt pas sagertal. Øen har fået ny bådebro, og i sam arbejde med kommunen planlægges shel terplads. Det er kommunen, der ansøger Kystdirektoratet om dispensation fra strand beskyttelsesreglen. Shelteren skal kunne bookes via portalen ”Book en shelter”, og indtægterne går til bl.a. vedligehold af shel teren.

DREJØ (v. Helle Køster – skriftligt bidrag)

Øen har en høj gennemsnitsalder, den æld ste er 92, den yngste tre år. Et par stykker pendler hver dag, og færge og arbejdstider passer ikke altid sammen, så det er nødven digt med overnatning i Svendborg. Der er mange foreninger og aktiviteter og et godt, socialt fællesskab. På købmandsbænken bli ver stort og småt diskuteret. Købmand kæm per med høje priser på el, og de høje priser på varer gør det heller ikke nemmere at være

ø-købmand. Engang var Drejø en driftig landbrugsø, men i dag er der kun ét kon ventionelt og tre mindre økologiske land brug tilbage. Der er flere udfordringer ift. færgen, bl.a. fartplaner og mulighed for boo king. Forhåbentlig forstår politikerne snart færgeproblemerne. Drejø er i dialog med Svendborg Kommune om et projekt i friø-ordningen og forventer at indsende den endelige interessetilkendegivelse i starten af december til Bolig- og Planstyrelsen.

EGHOLM (v. Ove Axelsen)

Egholm er stadigvæk en ø, og der er stadig gang i sagsbehandlingen af motorvejsfor bindelsen, VVM-redegørelserne falder på stribe, og øen har en førende miljøretsad vokat på sagen. Der var 100.000 turister i 2021 og knap så mange i det seneste år. Mange kommer for at se træskulpturen af trolden ”Pil Tusindtunge”. Øen har fået en lille ny kiosk og et bryggeri. I forbindelse med bryggeriet har Sammenslutningen af Danske Småøer afholdt bryggerseminar for ø-bryggere, og mange øer var repræsente ret.

Der er planer om fibernet og om at ud vide boligmassen.

Øen er 100 procent økologisk og store dele af jorden overgår nu til et såkaldt car bon-farming-projekt, hvor køer afgræsser marker med kløvergræs. Projektet er et sam arbejde med Aalborg Lufthavn. God færge forbindelse med mange overfarter, og der er ikke udsigt til voldsomme nedskæringer. Der har været besøg af både Udvalget for Småøer og Færgesekretariatet. Tre hjerte startere er nu landet på øen. Efter flere af slag fra TrygFonden lykkedes det en ildsjæl at samle penge ind til det gode projekt. Hele øen er indbudt til førstehjælp/hjertestarter kursus i november.

ENDELAVE (v. Jørgen Ulvund)

Afsluttende fase af projektet ”Bioscape”, hvis mål er at beskytte drikkevandet og for bedre naturen. Endelave indgår desuden i turismeprojekt sammen med bl.a. Kystlan det og Horsens Kommune, hvor rådgiv ningsvirksomheden NIRAS undersøger, hvordan man kan få flere turister. Der er el færgeprojekt undervejs, men kablet kan ikke servicere strømbehovet til færge og elbiler, og derfor samler man en gruppe mennesker i en tænketank, der skal se på øens energibehov og -udfordringer. Bosæt ningsgruppen har været på inspirerende tur til Strynø, og man er bl.a. begyndt at dele buket ud til nytilflyttede. I slutningen af november bliver der taget første spade stik til fire almene boliger.

Efterårsaktiviteter på Avernakø var en stor succes hos både store og små. (Foto: Laura Bjerre).

Landbrug spiller en vigtig rolle på Barsø. (Foto: Helle Svennesen, Barsø).

FEJØ (v. Anne-Grethe Laursen)

Kommunen har varslet flere besparelsesfor slag for færgen, og det har store konsekven ser, bl.a. i form af færre færger og højere pri ser. Der skal arbejdes med projekt om frem tidens færge, hvor man skal se, hvordan man kan spare 5-10 millioner årligt på færgen. Der bliver nedsat arbejds- og styregrupper med repræsentanter fra de tre øer i Smålands havet. Der har været dronningebesøg, hvor regenten så børnehuset og Fejø Frugt. Møl lehus er under opførelse, og det går efter planen, mens legeplads ved Dybvig Havn trækker ud.

FEMØ (v. Birte Harritsø)

Pengene fra nomineringen til Årets Ø blev brugt på revy og fællesspisning. Kirkegårds gruppen har gjort et stort stykke arbejde for at bevare øens kirkegård og er nomineret til en pris for deres arbejde. Turismesamar bejdet ”Æbleøerne” har inspireret to tidli gere femøboere, der i dag bor i USA, til at donere penge til indkøb af æbletræer, der skal plantes i november.

Øens butik ”Havnehøkeren” har afholdt sommerfest med bl.a. boksekamp foran et stort og begejstret publikum. Der er udsigt til en gigantisk telemast midt i byen, men sagen ligger nu i planklagenævnet.

Femø Idrætsforening, der i år kan fejre 100 års jubilæum, har længe været igang med at etablere en maritim legeplads, og nu er man snart i mål.

Femøboerne kæmper mod forringelser af færgedriften, og der har været afholdt møde med klima-, teknik- og miljøudvalg.

FUR (v. Dorte Christensen)

Mange sommergæster, og derudover har der været besøg af både Udvalget for Små øer og kulturministeren.

Ny facade på museet og ny langskibsbro, hvor de store træskibe kan lægge til. Der er

kommet flere medlemmer i ø-udvalget, så det er udvidet fra fem til ni medlemmer. Der er stor tilflytning til øen.

Der er blevet lavet en helhedsplan, hvor alle furboere har været inviteret til at kom me med ideer til, hvad de 6,2 millioner skul le bruges til. Der er bl.a. givet midler til nyt forsamlingshus.

Der arbejdes med grøn energi. Færgepri ser er sat en smule op, og gratisperioderne er indskrænket fra fire til tre uger, men fast boende er stadig gratis.

HJARNØ

(v. Mathilde Kragh Hare)

Der er 25 børn og meget aktivitet. Husene bliver hurtigt solgt, og der er mange arran gementer. Godt samarbejde med kommu nen om bl.a. arrangementerne ”Til bords med kulturen”, teater og skattejagt. Mange nye initiativer skyder op. Øen har fået et nyt campingpar, der driver stedet videre i samme ånd og størrelse som den forrige, og de er kommet godt fra land. De har også åbnet en Nærkøb til gavn for øboerne. I kommunens spareplan var øen friholdt, men de skoler og daginstitutioner på fast landet, som øens børn hører til, stod til at lukke. Heldigvis lykkedes det at bevare dem i denne omgang. Hjarnø har en god færge fart, og de forhøjelser, der er udsigt til, er ikke bekymrende, fordi taksterne i forvejen var lave. Der har været et fint antal turister i år.

Beboerforeningen er indbudt til snak med kommunen om ny færge. Målet er at få en enmandsbetjent færge. Hjarnø fik i 2020 tildelt midler fra bredbåndspuljen for at få hurtigere internetforbindelse, og alle husstande indbetalte også et beløb, men det har stadig meget lange udsigter. Indsi gelserne fra lodsejere på fastlandet og lang sagsbehandlingstid i styrelserne er nogle af årsagerne.

HJORTØ (v. Arne Lund – skriftligt bidrag)

Et sjældent udbudt hus resulterede hurtigt i nye beboere på øen. Det er en anlægsgart ner, der med sin familie flytter til, og de er i fuld gang med at sætte i stand. En kær ven af Hjortø afgik ved døden i 2022: Poul Thom sen, der var landskendt som tv-vært, kom i mange år på øen, og hans aske blev efter eget ønske spredt i Højestenerenden, hvor færgen svinger ind til Hjortø.

Biologerne fra Københavns Zoo kommer som en kær og fast tradition til øen og sæt ter klokkefrøer ud. Når man sejler ud med færgen fra Svendborg Havn, har man ofte følgeskab af delfinen ”Delle”.

LYØ (v. Hanne Windeleff)

Færre turister end sidste år, men der har væ ret mange sejlere. Godt 8.000 anløb. Ny ejer af havnegrillen. Cykeludlejning fungerer, men mange glemmer at betale.

På Strandgården er de godt i gang med ny stald, og taget er blevet repareret efter branden i 2021.

Generelt er folk gode til at vedligeholde huse og sætter bl.a. nye vinduer i.

Man glæder sig til at installering af bred bånd er færdig. Det forventes omkring jul.

Der er lavet dronefilm, som kan ses på den nye hjemmeside. Det er et af resultater ne af arbejdet med helhedsplanen. Sammen med ø-konsulenten arbejdes endvidere på bosætning, men der mangler boliger. Bebo erforeningen har indkøbt nye borde-bæn kesæt til at erstatte de gamle, som står langs stisystemet. Det er ikke lykkedes at få nogle til øen for at vaccinere for influenza og co vid-19, så man skal enten til Svendborg el ler Odense. Det har konsekvenser for øens ældste. Akutgruppen har været kaldt ud 10 gange i år. Købmanden håber på lavere el priser.

MANDØ (v. Claus Christensen)

Mandøs prøvebolig er endelig færdig. Det er en treværelses lejlighed på 80 kvadrat meter, og den drives via Brugsen, som har været med til at finansiere den via bl.a. et realkreditlån. De første samtaler med muli ge beboere er i gang, og man håber, det kan trække folk til øen.

Der har været godt gang i hussalget, og der er handlet mindst syv ejendomme in denfor det seneste år. Det har desværre ikke betydet flere faste beboere, men flere kø bere har givet udtryk for, at de på længere sigt vil bosætte sig på øen. Kroen genåbner som sommerkro, og det bliver øens tredje spisested. Der har været stort generations skifte i Mandø Fællesråd og Mandøforenin gen. Der er kommet ny hjemmeside. Øen har ingen affaldssortering, men man arbej der videre for at få en ordning. Dark Sky er næsten i mål, og man ansøger om certifice ring i løbet af november.

NEKSELØ (v. Jytte Heglund - skriftligt bidrag)

Kæmper sammen med Sejerø om indkøb af nye færger. Har problemer med personale mm. på færgen. Har henvendt sig til færge lederen flere gange uden – indtil videre – et resultat. Ellers ikke noget nyt.

OMØ (v. Ole Odsgaard)

Der er kommet flere tilflyttere. Øen har sta dig skole med syv elever, og der er flere små

Mere end 2000 mennesker var mødt op til Æblets Dag, der i år blev åbnet af Magnus Heunicke (S). (Foto: Gitte Søby, Fejø).

børn på vej. Alligevel har kommunen fore slået, at både skole og dagpleje skulle luk ke, men det blev dog afværget. Kommunen vil spare 3,7 millioner på færgedriften til Agersø og Omø årligt. Der er afholdt bor germøde om standardfærge, og kommunen har næsten besluttet at indgå i standardfær geprojektet. Det har været et godt turistår, og der har været gang i mange aktiviteter, bl.a. ø-lejr, vandrefestival og kulturdage. Traktorbussen har kørt med ca. 1.200, hvil ket er på niveau med 2021. Der arbejdes på en turismestrategi. Omø Beboer- og Grund ejerforening har gang i en række aktiviteter, bl.a. planer om ny hjemmeside. Bosætnings gruppen aflægger visit, når nye flytter til. Omø Kirke har fået ny graver/kirketjener, der udover at være tidligere professionel hånd boldspiller og Danmarksmester i vindsur fing, tilmed er gravid. Der bliver vaccineret for influenza og covid-19 på øen. Ansøger om at blive fri-ø. Dorthe Winther, der er ny valgt medlem af det kommunale ø-udvalg, takker for gaven fra øerne ved sin afskeds reception i Sammenslutningen af Danske Småøer: Elcyklen bliver flittigt brugt.

ORØ (v. Lilian Petersen)

Bosætningen stiger stadig. Orø Bådelaug har dialog med kommunen om højvands sikring. Øen har to havne. Den ene er for eningsdrevet, den anden privat. Foreningen Orø Fællesjord har etableret sig, og den øko logiske jordbrugsfond har købt ca. 13 hek tar, og der er ved at blive etableret skovland brug. Bæredygtighed og grøn omstilling er for alvor ved at slå igennem på øen. Der er fx gjort mange erfaringer med affaldssorte ring på Orø. Resultaterne er bl.a. formidlet i en folder. Menighedsrådet er ved at finde ny præst, og regionen arbejder på at finde lægeordning. Der er ansat ny skoleleder. Orø Lokal Forum har ansøgt om at blive fri-ø, og der har været afholdt borgermøder om pro cessen, der fokuserer på boliger og kystsik ring. Der er kommet flere nye tiltag i efter årsferien: Spisesteder holdt åbent, og ugen virker til at have potentiale ift. at udvide tu ristsæsonen. Der er sket generationsskifte i beboerforeningen, og man er ved at finde sin form. Godt gang i diverse aktiviteter, der er bl.a. etableret en gruppe, som vil anlæg ge trampesti, og der planlægges energi- og miljødag.

SEJERØ (v. Tommy Jes Andersen) Sejerø Beboerforening afholder 50 års jubi læum. I øjeblikket fylder nye færger meget på Sejerø. Det er det store samtaleemne. Ka lundborg Kommune planlægger at investe re i to nye færger, og der er en del diskussi

on om færgerne. Mange beboere er bekym rede, fordi de vurderer, at de ikke er egnet til at besejle farvandet omkring Sejerø og ikke har tilstrækkelig kapacitet, og beboer ne føler sig ikke hørt. Man forsøger at kom me i dialog med politikerne. Fremtiden for øens skole- og børnehus, hvor der er 14 ele ver og 13 børn, er uvis, så man håber på fle re tilflyttere.

Øens Dagli’Brug har økonomiske proble mer. Der er skåret ned i åbningstiden, og man forsøger at tackle de stigende energi priser. SejerØhuset blev indviet i april, og det har været en stor succes over somme ren. Der er startet et nyt forpagterpar, som vil holde åbent året rundt.

Øernes Højskole har haft stort program med fin deltagelse. Sejerø er med i DR-seri en ”Præst søger paradis”.

SKARØ (v. Nanna Corydon – skriftligt bidrag)

Der er blevet sat sendere på den 32 meter høje mast, så nu er der masser af internet på øen. Masten giver en del støjgener i blæ sevejr. Øen har været i betragtning til fiber net og skulle muligvis deltage i forsøg med telemedicin, men fik afslag på EU-ansøg ning, så det bliver ikke til noget. Der er kom met stor fremgang i og større opbakning til beboerforeningen. Kommunen ønsker nu at danne lokalråd på øerne. Der er blevet gravet flere søer til gavn for klokkefrøen, og der er blevet sat flere hundrede frøer ud, som bl.a. har fået frøhoteller til overvintring. Der har været høje herrer og damer fra EU på besøg for at tilse frøernes forhold.

STRYNØ

(v. Kjeld Tønder Hansen)

Bosætningsgruppen har i mange år arbej det for tilflytning til øen. Hvad præcis, der virker, ved man ikke, men tilstrømningen fortsætter. Især under corona. Skolen har 16 elever, og der er 21 børn i øens børneha ve-vuggestue. Der er 17 forskellige nationa liteter på øen.

Strynø vandt titlen som Årets Ø 2022, og det blev fejret på behørig vis. Derudover modtog man Fyns Amts Avis’ initiativpris for øens arbejde med bosætning. Nu overve jes, hvad pengene skal bruges til. Købmands butikken skal renoveres, og foreningen bag har indsamlet otte millioner kroner til den nye bygning. Smakkecenteret har også fået midler til renovering og udvikling. Øen har i 2021 og 2022 huset to mødre med deres børn og to unge kvinder fra Ukraine. Hjæl pen blev finansieret via indsamling på øen. De er nu flyttet til hhv. Langeland og Køben havn, hvor de har fået arbejde.

Langeland Kommune har været igennem en sparerunde, hvor skole og færge var i spa rekataloget, men heldigvis slap de. Dog ser det ud til, at valgstedet skal lukkes, og det til trods for, at valgdeltagelsen var på over 93 procent.

TUNØ (v. Kim Anker Hansen – skriftligt bidrag)

Der er igangsat flere sommeraktiviteter, bl.a. musik- og kulturarrangementer. Det har gi vet en god og harmonisk spredning af akti viteterne over sommeren og er afløsning for Tunø Festivalen, som er opløst. Passagertal let på færgen er efter to gode somre faldet, og er tilbage på 2019-niveau. To børnefami lier er rejst fra øen og har søgt andre ø-sam fund med bedre færgeforbindelser og mu ligheder for børnepasning. Vanskeligt sam arbejde med ø-udvalg ift. færge, bosætning og børnepasning. Skolen lukker, og udval gets planer om øget tilflytning af børnefa milier og erhvervsaktive samt etablering af nye boliger er forlist. Det frivillige beredskab, ambulance, brandvæsen og hjemmepleje er presset pga. fraflytning.

VENØ (v. Jan Bendix)

Glæder sig over et stærkt samarbejde med kommunen om bl.a. elfærge, seniorboliger, energiprojekt, strategisk lokalområdeudvik ling og havnen. Har vundet en EU-pris for øens energiomstillingsprojekt. Venø Festi val er vendt tilbage efter corona-lukningen, og efterskolen er fuldt booket de næste to år. Venø har ansøgt om at blive fri-ø. Har fået andel i bredbåndspuljen.

Der arbejdes med en række områder: Bl.a. styrkelse af foreningssamarbejdet, hav neudvikling og præsteskift. Der er store ud fordringer med planloven, hvor der er lan ge sagsbehandlingstider i Kystdirektoratet, og der modtages afslag på både private og fælles initiativer. Der er endvidere udfordrin ger med miljølovning ift. havneprojekt.

Refereret af Lene Halmø Terkelsen på baggrund af mundtlige og skriftlige bidrag fra ø-repræsentanterne.

Siden åbningen i foråret har der været godt gang i det nyåbnede hus på havnen på Sejerø. (Foto: Jens Thomassen, Sejerø).

Japanske forskere studerer ø-skoler

I september gæstede to japanske forskere Omø og Fejø.

Professor Hisushi Fusegi og lektor Kats ura Ichikawa samt deres danske kol lega Britt Due Tiemensma, der også er ansat på et japansk universitet, besøgte øernes skoler som et led i et større forsk ningsprojekt. Målet var at undersøge, hvor dan skoler i tyndt befolkede områder løser didaktiske udfordringer. Især de samlæste klasser havde forskernes interesse, for hvad sker der med undervisningen, når man blan der elever på tværs af aldersgrupper og klassetrin?

På Omø Skole var besøget en stor suc ces, fortæller lærer Bente Ellegaard. Skolen har syv elever fra 3.-7. klassetrin, og de to forskere fulgte undervisningen og intervie wede børnene om, hvordan de oplevede skolen og hverdagen, ligesom de holdt op læg om det japanske skolesystem. Det hele foregik på engelsk, men det var ingen hin dring for en god dialog.

De er vant til, at eleverne i højere grad terper, og der har vi en helt anden tilgang i Danmark.

- De var meget imponerede over, hvor meget børnene spurgte, og hvor gode de var til engelsk, siger Bente Ellegaard.

En anden ting, som overraskede de ja panske gæster var den noget anderledes undervisningsform, hvor eleverne bevæ gede sig, mimede og diskuterede. ”Men hvornår sidder de med deres bøger?”, lød spørgsmålet fra forskerne.

- De er vant til, at eleverne i højere grad terper, og der har vi en helt anden tilgang

i Danmark. Det, de fortalte, gav også anled ning til en snak med vores børn om, hvor vidt de ville kunne trives i sådan et skole system, fortæller Bente Ellegaard, der kal der besøget ”meget givende for begge par ter.”

Efter Omø tog forskerne videre til Fejø.

Både elever, lærere og forskere fik noget ud af besøget. (Foto: Morten Ellegaard, Omø).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist