Ø-Posten december 2022 / nr. 190

Ø-POSTEN SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

DECEMBER 2022 / NR. 190

Færger i farezonen – kommunerne sparer

Permakultur på Orø Ø-købmænd i krisetider

AARØ

AGERSØ

ANHOLT

ASKØ-LILLEØ EGHOLM

AVERNAKØ

BAAGØ

FUR ANHOLT VENØ

BARSØ

BIRKHOLM

BJØRNØ

DREJØ SEJERØ

TUNØ HJARNØ EGHOLM

ENDELAVE

FEJØ

FEMØ

ORØ

NEKSELØ ENDELAVE

MANDØ

BAAGØ

AGERSØ

AARØ

OMØ

BARSØ FUR

LYØ SKARØ AVERNAKØ HJORTØ DREJØ BIRKHOLM STRYNØ

HJARNØ

HJORTØ

LYØ

MANDØ

NEKSELØ

BJØRNØ FEJØ

FEMØ

OMØ

SAMMEN­SLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER ORØ

SEJERØ

SKARØ

STRYNØ

TUNØ

VENØ

… varetager interesserne for 27 danske småøer i hele landet. Fælles for øerne er, at de har færre end 1.200 beboere, er uden broforbindelse og ikke er egen kommune.

Siden 1974 har vi sat småøerne på danskernes og den politiske dagsorden. Vi arbejder bl.a. for regelmæssig færgedrift, adgang til skoler og sundhedstilbud og god bredbåndsog mobildækning på småøerne. Vi fremmer bosætning, turisme og erhverv, og vi deler viden mellem øerne, så de gode eksempler bliver spredt.

ASKØ

INDHOLD

8

16

Øl-bryggere samlet på Egholm

Perma hva’ for noget?

4

Formandens side: Mens vi venter

7

Embedsfolk på øhop

15

5

8

Friøer – en forsøgsordning

Øl-bryggere samlet på Egholm

16 Perma hva’ for noget?

6

10

Ø-købmænd i krisetider

19

Færger i farezonen

11

Ø-udvikling: Hvilken vej?

20 Kort nyt

12

Sommerhuse bliver til prøveboliger om vinteren

21

Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?

22

Repræsentantskabsmøde 2022

24

Ø-runden 2022

28

Japanske forskere studerer ø-skoler

Sekretariatet holder juleferie Kontoret er lukket fra og med den 16/12.

Vi ønsker vores læsere en god ø-jul og et godt nytår.

Vi er tilbage den 2. januar 2023

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2023: 15. februar (udkommer marts) 15. maj (udkommer juni) 21. august (udkommer september) 15. november (udkommer december).

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.

Layout og tryk: JTO. Oplag: 3030 Redaktionen afsluttet 15. november 2022.

12 Vigtigt at rekruttere motiverede færge­navigatører

13

Møde mellem europæiske småøer på Kihnu i Estland

14

Ø-stafetten: Strynø

Folketingsvalg 2022: Sådan stemte småøerne

Nordisk ø-lejr på to sprog

December 2022 / Nr. 190 Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer: Kirsten Sydendal, Fejø (formand) Tlf: 24 64 49 44

Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk

Søren Svennesen, Barsø Tlf.: 22 35 91 36

Ansvarshavende: Kirsten Sydendal Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Forsidefoto: Lise Thillemann Sørensen Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til lands­­dækkende almennyttige organisationer.

Bjarne Jepsen, Aarø (næstformand) Tlf: 40 17 41 93

Flemming Christensen, Avernakø Tlf: 26 78 74 70 Mogens Windeleff, Lyø Tlf.: 29 45 39 45 Birte Harritsø, Femø Tlf: 20 34 43 60 Dorte Christensen, Fur Tlf.: 21 78 97 95 Jørn Højer-Pedersen, Omø Tlf.: 53 63 92 21

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

3

FORMANDENS SIDE Kommentar af Kirsten Sydendal, formand

Mens vi venter S

iden sommerferien svirrede det med rygter og gætterier om udskrivelse af valg til Folketinget. Det tager naturligt nok opmærksomheden hos alle vores politikere, og derfor har det været svært at bryde igennem Christiansborgs tykke mure med budskaber om småøernes vilkår. Som alle ved, udskrev Mette Frederiksen valg til den 1. november, valget er afholdt, men vi ved i skrivende stund ikke, hvordan sammensætningen af den kommende regering ser ud. Derfor heller intet nyt om fortsættelsen af Udvalget for Småøer, og hvem der skal sidde i det. Vi glæder os til at se listen over politikere, som får vores område som deres speciale, og vi vil naturligvis kontakte dem med det samme og invitere dem til et frugtbart samarbejde, når vi kender deres navne.

VELBESØGT REPRÆSENTANT­ SKABS­MØDE Bestyrelsen takker alle, der deltog i vores repræsentantskabsmøde i Vissenbjerg første weekend i november. Vi havde sat landbrug på småøerne på som tema og fik fredag aften et spændende foredrag om landbrugets historie fra 1946 og frem til nu af Carsten Porskrog. Om lørdagen præsenterede Mette Meldgaard den undersøgelse om landbrug på øerne, som hun og Mathilde Kragh Hare sammen har udarbejdet for Ø-sam-

Det er godt med skub i den grønne omstil­ ling, men pengene rækker desværre ikke så langt, som man kunne ønske. menslutningen. Rapportens anbefalinger blev drøftet, og repræsentantskabet gav bestyrelsen mandat til at benytte anbefalingerne i vores videre arbejde for at sikre udvikling også på landbrugsområdet på småøerne.

Søndag havde vi inviteret viceborgmester Henrik Jacobsen (C) fra Lolland Kom4

Ø-POSTEN 190 / December 2022

mune og Lennart Damsbo-Andersen (S), som indtil nu har siddet som formand for Udvalget for Småøer i Folketinget. Debatemnet var spørgsmålet om, det ville være en god ide at drive småøernes færger fra en central statsstyret enhed. For småøer med kommuner, der helst vil undgå færgeudgifterne, er det en besnærende tanke, som af og til dukker op, men drøftelsen viste, at det uden tvivl også vil have nogle omkostninger i form af mindre fleksibilitet og nærhed, hvis vores øfærger blev drevet af en statslig enhed.

Læs mere om repræsentantskabsmødet andetsteds i bladet her.

STIGENDE BRÆNDSTOFPRISER Høje brændstofpriser og takststigninger er desværre blevet hverdag på mange af vores overfarter. Ø-sammenslutningens sekretariat har lavet en oversigt over, hvordan prisstigningen har ramt vores øer og gæster, og vi vil fortsat følge udviklingen. Har I nyt fra jeres ø om taksterne eller besparelser på færgerne, så skriv eller ring endelig til vores sekretariat, så vi kan opdatere det samlede overblik. Dette faktabaserede overblik er vigtigt, når vi præsenterer politikerne for sagen, og de skal sættes ind i, hvordan virkeligheden ude på øerne ser ud.

GRØNNE FÆRGER Arbejdet med nye grønne færger til småøerne er fortsat i gang. Færgesekretariatet informerer løbende om standardfærgesamarbejdet, som har til formål at sikre fælles udvikling og leasing af en ny typer eldrevne færger til småøerne. Staten har afsat 200 millioner, som i 2021 og 2022 er blevet fordelt mellem en række kommuner.

I 2021 fik følgende af ”vores” ruter midler: Faaborg Midtfyn (Lyø og Avernakø), Slagelse (Omø og Agersø), Svendborg (Skarø og Drejø), Struer (Venø), Kalundborg (Sejerø og Nekselø), Lolland (Femø). I 2022 har følgende to kommuner fået tilsagn om tilskud: Svendborg (Hjortø) og Odder (HovTunø).

Det er godt med skub i den grønne om-

stilling, men pengene rækker desværre ikke så langt, som man kunne ønske. Vi er af den opfattelse, at der er brug for langt flere penge til overgangen til grønne færger. Dels har vi mange flere øfærger, der trænger til udskiftning, dels rammer færgeinvesteringerne kommunernes budgetter på en måde, så det nogle steder går ud over øerne. I Lolland Kommune har Økonomiudvalget fx besluttet, at der årligt skal spares 5-10 millioner på det samlede færgebudget (der er på 33-35 millioner), fordi investeringerne til nye færger skal tages fra den daglige færgedrift. Det betyder, at der kan blive tale om færre afgange, ja endog færre ruter, i en ny lokal færgestrategi i Lolland Kommune. Hvis kommunerne skal opretholde det tilskud, de i dag modtager fra staten, bør der ikke slækkes på serviceniveauet. Det er vores holdning, og af samme grund vil vi anmode om, at staten afsætter flere penge til grønne færger i fremtiden. Det nytter ikke, at vi får grønne færger nogle steder, men lavere service. Og vi ønsker heller ikke, at nogle øer fortsat skal betjenes af gamle forurenende færger, som er dyre i drift, skader klimaet og kræver dyre reparationer og mere vedligehold, jo ældre de bliver.

PRES FOR DEN BLÅ LANDEVEJ OG TRAFIKAL LIGESTILLING I en tid hvor prisstigninger og brændstoftillæg på visse øruter skubber taksterne op og reelt æder tilskuddet til Den Blå Landevej, også kendt som Landevejsprincippet, mener vi, det er vigtigt fortsat at råbe politikerne op og forklare, hvor vigtigt det er, at vi kommer i mål med Den Blå Landevej.

Dette mål er også noget, som de store ø-kommuner arbejder med. Sammenslutningen af Danske Småøer var derfor medunderskrivere på en henvendelse fra økommunerne til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, som besøgte Ærø ved en pressevent om dette emne i starten af september. Siden har vi også sammen med Landdistrikternes Fællesråd og de store økommuner forsøgt at sætte Den Blå Lan-

devej på dagsordenen i valgkampen med en fælles pressemeddelelse i slutningen af oktober.

Den blå Landevej blev også drøftet ved vores repræsentantskabsmøde i november, og her var stemningen klar: Vi skal have gennemført Landevejsprincippet 100 procent. Der skal slås en streg i sandet nu, og vi skal sammen kæmpe for Blå Landevej 2.0 som en del af de højt prioriterede sager, vi vil præsentere for vores nyvalgte politikere.

Færgeevalueringen blev udgivet i august, og det står klart i konklusionerne, at tilskuddet til Den Blå Landevej har virket efter hensigten. Embedsfolkene bag rapporten noterer sig også, at der siden de første tilskud til Den Blå Landevej blev indført, er sket en forbedring i bosætning og erhvervsudvikling på småøerne. Man noterer sig også, at der er en væsentlig administration forbundet med dokumentation og udbetalingen af tilskuddet, og det anbefales, at arbejdsgangene for kommunerne bliver enklere.

DAGLIGVAREBUTIKKER I KNÆ Energikrisen med høje elpriser rammer vores købmænd på øerne hårdt. På opfordring

fra Agersøs og Omøs beboerforeninger sendte vi i starten af oktober et brev til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og erhvervsminister Simon Kollerup og anmodede om hjælp til dagligvarebutikker på småøerne. Efterfølgende blev det i valgkampen meldt ud, at Socialdemokratiet og DF ønsker at støtte dagligvarebutikker på landet med en hjælpecheck på 100.000 kr.

Det vil gavne vores ø-købmænd, og forhåbentlig står politikerne ved deres løfter. Vi har nu brug for, at hjælpen bliver hurtig og nem at ansøge om. Situationen er alvorlig for mange købmænd, og bliver der ikke grebet ind, risikerer mange at lukke.

DEN NYE LAG FOR SMÅØERNE Den nye LAG Småøerne har et årligt budget på 3,8 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet (LAG). Bestyrelsen til den nye LAG blev valgt i august og konstituerede sig med Flemming Christensen fra Avernakø som formand og Lisbeth Kristensen Lei (Aarø) som næstformand.

Der er endnu ikke truffet beslutning om tildelingen til Hav- Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (FLAG) for 2024-2027, og vi

kender derfor ikke den økonomiske ramme for en FLAG-indsats på småøerne.

Arbejdet med at udarbejde en ny strategi for LAG’en er nu godt i gang. Det sidste strategimøde afholdes sidst i november.

Sammenskrivningen af målsætninger, indsatsområder, projektideer og handlingsplaner foregår i de sidste uger af december, og det er planen, at småøernes nye LAG/ FLAG-strategi afleveres til Bolig- og Planstyrelsen lige efter nytår.

TAK TIL GODE Ø-VENNER Tre folketingsmedlemmer, som i deres politiske arbejde gennem årene har støttet småøernes sag, valgte ikke at genopstille ved dette folketingsvalg. Det er Lennart Damsbo-Andersen (S), Henning Hyllested (Ø) og Mette Hjermind Dencker (DF). Fra Ø-sammenslutningens side vil vi gerne sige dem tak for den interesse, de altid har vist småøerne, og for de politiske resultater vi sammen har nået.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

Friøer

– en forsøgsordning

Strandbeskyttelseslinjen, landzoneregler, planlov og nye skærpede miljøkrav. Der er mange regler og paragraffer, som kan spænde ben for ellers fornuftige udviklingsprojekter, men nu giver en ordning mulighed for at sætte øer fri.

M

ed forsøgsprojektet om frilandsbyer og friøer vil man fra politisk hold undersøge, hvilke regler og love, der hindrer udviklingen i små samfund.

Ni småøer ud af de 39 lokalsamfund, der har indsendt interessetilkendegivelser i juni, er i skrivende stund ved at kvalificerer deres projekter og finde frem til præcis, hvilke regler og paragraffer, der stiller sig i vejen for de udviklingsprojekter, som lokalsamfundene ønsker gennemført.

I forsøgsordningen drejer det sig for småøernes vedkommende især om projekter om etablering af flere boliger, helårsbrug af sommerhuse, erhvervsmuligheder, højvandssikring, mulighed for energiomstilling, transport på øen, spildevandshåndtering og havneudvikling.

Projekterne støder bl.a. på forhindringer i Planloven, Kystbeskyttelsesloven og regler for strandbeskyttelseslinjen samt en række andre love og regler.

I Sammenslutningen af Danske Småøer har vi en forventning om, at alle ni øer sender en endelig interessetilkendegivelse inden fristen den 4. december 2022.

I næste fase gennemgår Landdistrikternes Fællesråd sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer alle interessetilkendegivelser og giver en samlet anbefaling til i alt ti lands-

Ni småøer har indsendt interessetilkendegivelse om at blive udpeget i en ordning, som fritager øerne fra regler og paragraffer, der stiller sig i vejen for udviklingsprojekter på øerne. Det drejer sig bl.a. om regler om strandbeskyttelseslinjen. (Foto: Anette Gaden Dalsgaard).

byer og småøer - samt en liste med alternativer - til aftaleparterne på Christiansborg. Såfremt der fortsat er politisk opbakning til forsøgsordningen – og det forventer vi, at der er – vil politikerne udvælge ti landsbyer og øer, der får status af frilandsby/friø. Ordningen påbegyndes tidligst i januar 2024.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

5

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

FÆRGER I FAREZONEN Kommunerne skal spare, og det rammer øerne, hvor billetpriser stiger, sejltiden forlænges og afgange sløjfes mange steder.

I

september 2022 gennemførte Sammenslutningen af Danske Småøer en spørgeskemaundersøgelse blandt de 26 medlemsøer, som er forbundet til fastlandet via en færge. Alle 26 øer svarede.

Undersøgelsen viste, at besparelserne fører til: • Højere takster. 13 ud af 18 småø-kommuner hæver prisen på færgetakster. Nogle i form af et brændstoftillæg. På andre overfarter hæves prisen for gods og erhvervskørsel, men de fleste prisstigninger sker dog som egentlige takstforhøjelser.

• Brændstoftillæg. De færgeruter, som ikke får pålagt et brændstoftillæg i det kommunale budgetforlig for 2023, er stort set alle ruter, hvor der allerede fra foråret/sommeren 2022 blev indført et ekstraordinært brændstoftillæg, og hvor dette tillæg blot videreføres.

• Færre afgange. Flere end en tredjedel af småø-kommunerne har varslet, at de sløjfer eller overvejer at sløjfe afgange.

• Længere sejltid. Nogle af småø-kommunerne har varslet, at sejltiden sættes op, men for flere end en tredjedels vedkommende er det allerede gjort før 2022, og der er ikke mere at spare her for dem. Den væsentligste besparelse sker ved den første hastighedsnedsættelse, og man opnår derfor kun ubetydelige besparelser ved at sætte farten endnu mere ned.

Mens nogle kommuner foretager store besparelser på færgerne, har andre foreløbigt ikke gjort det. Tiltagene kommer i kølvandet på en årrække, hvor man mange steder allerede har oplevet takstforhøjelser, sløjfede færgeafgange og forlængede sejltider. Siden undersøgelsen er foretaget, har mindst to øer yderlige oplevet forringelser.

OPRÅB TIL POLITIKERNE Forringelser i færgefarten har store konsekvenser for øernes liv.

Først og fremmest for beboerne, men også i forhold til turisme og bosætning. Sammenslutningen af Danske Småøer har da også – allerede inden undersøgelsen - henvendt sig til daværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) for at gøre opmærksom på, hvordan kommunernes trængte økonomi på flere områder truer småøernes eksistens. I brevet lyder det blandt andet: Vi frygter, at kommunerne, når de er meget trængte, overser at §20 midlerne i bloktilskuddet er ment som en sikring af, at småøernes basale vilkår kan opretholdes, og at midlerne i krisetider opsluges af den øvrige, generelle kommunale drift.

Tidligere på året gjorde Ø-sammenslutningen sammen med Færgesekretariatet og Småøernes færgeselskaber ligeledes opmærksom på problematikken med stigende brændstofpriser. Den-

FORMANDEN MENER: - Jeg tror, jeg taler på mange øboers vegne, når jeg mærker en enorm frustration over besparelser på færgerne, fx brændstofpriserne og de heraf følgende stigende færgetakster.

Med Tunø som eksempel kan vi se, hvordan en ringe færgeservice over mange år fører til fraflytning, stop for tilflytning og for nylig skolelukning, lukning af købmanden, og at planer om byggeri af almene boliger sættes på pause.

I kriser er øerne særligt sårbare. Ofte er det os, der mærker den brændende platform først, og vi er normalt også de første, der træder til, når det gælder, og når vi har frirummet til at handle.

Det frirum har vi ikke med færgerne. De er lagt i hænderne på vores byråd, og vi kan kun appellere til, at de passer på færgerne, som er vores livliner. Gør de ikke det, bliver vi alle fattigere, og øernes helårsliv trues.

Jeg vil opfordre øboerne til fortsat at holde færge-dialogen med deres kommuner varm, og til desuden at indsende information til Ø-sammenslutningen om udviklingen på de enkelte færgeruter.

Informationerne bruger vi, når vi forhåbentlig snart kan tage sagen op med ministeren på området, som vi i skrivende stund ikke kender navnet på, og med det kommende Udvalg for Småøer i Folketinget.

Ved at stå sammen er vi før blevet hørt.

6

Ø-POSTEN 190 / December 2022

På fire år er taksten for at komme til Avernakø steget med 25 procent (Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet).

gang svarede indenrigs- og boligministeren, at der jo er tale om en generel situation – både nationalt og globalt.

Til det svarer Ø-sammenslutningen i den seneste henvendelse til ministeriet: ”Vi er fuldstændig klar over at den økonomiske situation ikke kun berører de små øer. Beboerne på småøerne skal også spare, når økonomien er trængt, men det er vigtigt at bemærke, at øboerne jo er borgere i den kommune, der evt. vælger at spare på velfærd, sundhed osv. og dermed rammes på lige fod med de øvrige borgere. Det er dog ikke rimeligt derudover at pålægge øboerne yderligere besparelser og stramninger”.

Der er idyllisk ved det lille færgetrinbræt, hvor man venter på barsøfærgen. Men færgen er lille og udslidt og står over for en udskiftning i nærmeste fremtid. (Foto Lise Thillemann Sørensen).

Tekst: Lise Thillemann Sørensen sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer

Embedsfolk på øhop Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer hvert år repræsentanter fra Bolig- og Planstyrelsen på tur, så embedsfolkene ved selvsyn kan

LIGHEDER OG FORSKELLE Baagø og Barsø kan sammenlignes på flere punkter: Der er relativt få fastboende, og på begge øer er landbruget det primære erhverv. Men der er alligevel forskel: Barsø på ca. 2,5 km2 har 15 min. færgetur og otte dobbeltture i lavsæsonen. Baagø er godt 6 km2 og har en færgeoverfart på 30 min. og ca. fem dobbeltture i lavsæsonen.

opleve øernes styrker og udfordringer. I år fik Baagø og Barsø besøg.

F

ørste stop var Baagø med færge fra Assens. Her fortalte Marianne Mosegaard om øens eneste butik, havnekiosken, hvor hun i løbet af sommeren langer is, øl, sodavand og meget andet over disken til de mange lystsejlere. Her sælges også kød, der er produceret på øen. Nu var sæsonen gået på hæld, og kiosken er lukket for vinteren.

Ved siden af kiosken ligger velfærdshuset med bad og toilet til sejlerne, samt et postkassesystem, hvor beboernes post afleveres i hver sin postboks. På rundturen med ”grisevognen” fortalte Poul Nielsen om øens historie, stormfloden og Baagøs naturengområder. På vejen viste han sit selvetablerede landbrugsmuseum frem. ”Turisterne spurgte hele tiden, om der ikke var noget at se – og så lavede jeg noget”, som Poul Nielsen forklarede. Det blev også til et kort besøg i det russiske kapel, hvor en russisk ortodoks nonne driver en kirke, før vi samledes med

Forsamlingen ved den mindesten, der viser, at vandet i 1872 stod højt på Baagø. (Foto: Lise Thillemann Sørensen).

øens fastboende til middag på Naturskolen til en snak om Baagøs udfordringer. Især dårlig internetforbindelse og manglen på både leje-og ejerboliger blev drøftet.

LANDBRUG PÅ BARSØ Dagen efter gik turen videre til Barsø ved Aabenraa. Her driver Søren og Helle Svennesen et landbrug som 11. generation med økologisk malkebesætning. De ca. 150 malkekøer leverer mælk til fine oste, der sælges med øens navn som brand.

Hele øen dyrkes økologisk. Arealerne bruges til at dyrke grovfoder til køerne.

Halm og kraftfoder importeres med den lille færge for at få foder nok til besætningen. I øvrigt kategoriseres halm som farligt gods på færgen, hvilket betyder, at der skal bestilles passagerfri særafgang, og en mand skal tage med hver gang.

Gyllen er et problem, og det giver uba-

lance i klimaregnskabet. På Barsø kan de ikke umiddelbart lave et biogasanlæg, og parrets fremtidsplaner handler derfor om at kunne tørre gyllen til fx piller, så den kan bruges til noget fornuftigt.

LILLE FÆRGE GIVER UDFORDRINGER Færgens kapacitet er lille, og det udgør en stor udfordring for transporten af stort set alt til og fra øen – især for landbruget. En udfordring Barsø i øvrigt deler med Baagøs landmænd. Færgen er for lille, for gammel og for ”sort”, som Søren udtrykker det.

Aktive fritidsbeboere spiller en stor rolle for at få Barsø til at fungere. En af opgaverne er at varetage driften af øens vandværk, der nu står over for en større renovering, som er svær at finansiere for den lille forbrugerkreds. Ligesom på mange andre øer, har vandværket stigende udgifter på grund af stadig flere krav om test og prøvetagning. Ø-ture som denne er vigtige, for her får embedsfolkene, der til daglig sidder med landdistriktsudvikling og bl.a. ø-støttemidler, lov til i et døgns tid at opleve ø-livet og møde aktive øboere, der fortæller om de udfordringer, de møder i hverdagen. Det tager embedsfolkene med tilbage til kontorerne og bruger de nye indsigter i deres videre arbejde.

Tak til de engagerede ø-folk, der tog sig tid til at vise rundt, planlægge og sørge for gode og oplysende ø-ophold. Ø-POSTEN 190 / December 2022

7

Tekst: Anja Bech Knudsen

Øl-bryggere samlet på Egholm Ølbrygning er populært som aldrig før, og nye mikrobryggerier dukker op – også på småøerne. I den sidste weekend i oktober var knap 25 ølentusiaster samlet på Egholm til et bryggeriseminar for at blive klogere på alt fra metoder, brygudstyr og humletyper til den helt rigtige markedsføring.

8

Ø-POSTEN 190 / December 2022

partner. I starten vidste vi jo ingenting, men efter rigtig mange brygninger begynder vi at have styr på processerne og stole mere på vores dømmekraft, fortæller de.

Der blev nørdet og diskuteret ingredienser og smage under seminaret for øl-bryggere.

(Foto: Anja Bech Knudsen).

H

vorfor gider øboere fra hele Danmark køre til Egholm og bruge et døgn på at snakke om øl? Svaret på det spørgsmål tog ikke lang tid at finde, for allerede ved ankomsten til kursusstedet Egholm Vestergaard stod de første fire øboere på gårdspladsen i fuld gang med en passioneret snak om ølbrygning. Ølbrygning handler nemlig om meget af det samme som det gode ø-liv: Fællesskab, hygge og netværk – og så selvfølgelig tilsat en god portion nørderi om overgæring/undergæring, tørhumling, temperaturer og meget andet.

Seminaret blev skudt i gang med en hurtig ø-runde, hvor deltagere fra Egholm, Hjarnø, Agersø, Avernakø, Omø, Sejerø, Strynø, Tunø og Aarø fortalte om deres erfaringer og planer om ølbrygning. Forskelligheden var slående. Flere af deltagerne havde ingen erfaring med ølbrygning, men havde nogle egnede bygninger og en drøm om at udvikle det til en forretning eller blot brygge for sjov. Størsteparten af deltagerne havde gennem flere år brygget øl på hobbyniveau og med lidt salg til øboere og turister.

For brygger Ole Dam fra Aarø Bryg var fortællingen anderledes. Han startede sit mikrobryggeri i 2016 baseret på en stram forretnings- og markedsføringsplan og ønsket om at kunne leve af det på sigt. Allerede i 2017 måtte han erkende, at han enten skulle lukke eller opskalere sin produktion.

Det lykkedes at udvide produktionen og markedsføre sine produkter ad nye kreative veje (rullende øl-smagning, øl & tapas-safari, gaveæsker til virksomheder, bryg-selv m.m.) I dag kan Ole leve af sit øl, og han har skabt to fuldtidsarbejdspladser. Oles bedste

råd til de andre deltagere på seminaret lød: Tænk jer om – lad vær’ med at starte for småt, hvis I gerne vil drive en forretning. Ellers bliver det hele tiden på bagkant. Tænk i samarbejder med andre (både på jeres ø og fastlandet) – turister kommer ikke kun for at besøge et bryggeri.

BESØG HOS LOKALT BRYGGERPAR Idéen til et bryggeriseminar opstod hos Ove og Anne-Katrine Axelsen fra Egholm Bryghus, og et besøg på deres bryggeri var naturligvis indlagt i programmet. Det blev et meget inspirerende besøg, der i praksis viste betydningen af gode samarbejder, partnerskaber og anvendelsen af lokale ressourcer: Bryggeriet består af et topmoderne produktionsanlæg, der er indrettet i tre tidligere kornsiloer på Ove og Anne-Katrines økologisk landbrug Nørkærslund. De producerer selv den økologisk byg til ølbrygningen, og masken (restprodukt fra ølproduktionen) bruges som foder til deres frilandsgrise. Hele ølproduktionen afsættes hos den lokale Restaurant Kronborg, som også er medejer af bryggeriet. Ejerkredsen omfatter også Michelle og Ronni fra Egholm, som designer øl-etiketterne og står for regnskabet.

Ingen af bryggeriets ejere havde erfaring med ølbrygning på et professionelt anlæg, men en dag ringede brygmesteren fra Viborg Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, og tilbød sin hjælp. Ove og Anne-Katrine er ikke i tvivl om, hvad det har betydet for bryggeriets opstart i 2022.

- Det har været en kæmpe hjælp for os at have Antoni som læremester og sparrings-

 Det var fagligt, socialt og ikke mindst hamrende hyggeligt, da øl-bryggere fra en række småøer var samlet på Egholm til fælles seminar. (Foto: Anja Bech Knudsen).

RÅD FRA EKSPERTERNE Brygmester Antoni Aagaard Madsen fra Viborg Bryghus er en mand man lytter til, når det handler om ølbrygning. Han havde følgende råd til de kommende ølbryggere fra småøerne: • Få folk ud på øerne, og giv dem en fed øl-oplevelse. Det er lettere end at sælge jeres øl fra hylden i detailhandlen • Fint at eksperimentere, men glem ikke pilsner, classic og julebryg. Lav dem med kant • Alkoholfri øl, der smager godt, er svært at lave. Kast jer ikke ud i det!

• Ja tak til lokalt producerede eller sankede råvarer. Det giver øllet lokal identitet • Husk at salgsindsatsen for julebryg skal ske i juli/august.

Bryggeriseminaret bød på flere andre spændende oplægsholdere med ekspertise indenfor fødevare-startups, virksomhedsudvikling og marketing.

Et 24-timers intenst øl-seminar var slut, men deltagerne var enige om én ting: Det her var kun lige startskuddet til meget mere samarbejde og et nyt bryggeri-netværk på tværs af småøerne.

De 10 vigtigste råd til kommende bryggeriejere: 1. Vær afklaret omkring jeres ambitionsniveau – lav forretningsplanen derefter 2. Hvad er jeres forretningsidé? Hvorfor gør I det? Hvad gør I? Hvor vil I hen? Hvem kan hjælpe?

3. Kend jeres målgruppe og lav en realistisk markedsføringsplan – mål om det virker!

4. Tag det digitale ejerskab (domænenavn, Instagram-profil m.m.)

5. Husk jeres passion for at lave øl, der smager godt – lad jer ikke styre af trends 6. Bevar jeres selvstændighed, men samarbejd med andre 7. Skab netværk og partnerskaber lokalt (råvarer, afsætning m.m.)

8. Outsource det, I synes er træls 9. Tænk i lokaler og logistik 10. Hygiejne, hygiejne og hygiejne!

Ø-POSTEN 190 / December 2022

9

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Ø-købmænd i krisetider De indskrænker, skruer ned og finder på nye tiltag for at kunne betale den næste elregning. Ø-købmændene står i en knibe, der risikerer at få fatale konsekvenser for øernes liv.

- Min frygt er, at der ikke er nogen butik til sommer, hvis vi ikke får en håndsrækning, siger bestyreren af Omø Letkøb, Jannie Frost Iversen. (Foto: Gitte Gensmann, Omø).

”Intim belysning”. Sådan betegner forpagter af Lyø Købmandsgaard, Anne Mette Vestergaard, den nuværende situation i butikken.

Hvert andet lysstofrør er nemlig slukket.

Derudover er flere frysere taget ud af drift, mange er pakket ind i termodækner, og lige nu planlægger Anne Mette at indføre en hel lukkedag midt i ugen og nogle dage med formiddagslukket, så kunderne i højere grad kan blive samlet, og hun ikke skal åbne og tænde så ofte som før.

- Jeg er udfordret ligesom alle andre, og lige nu tager jeg ikke flere varer hjem end højst nødvendigt for at holde så meget som muligt slukket, fortæller Anne Mette Vestergaard, der anslår, at forretningens elregnin10

Ø-POSTEN 190 / December 2022

ger er lidt mere end fordoblet i forhold til sidste år.

Foreningen bag købmandsgården er i fuld gang med at søge støtte til energioptimerende tiltag, så de gamle strømslugende ovne kan blive udskiftet, og der kan blive indkøbt nyt køle- og fryseudstyr.

FLERE NYE TILTAG På Omø har Jannie Frost Iversen arbejdet i øens brugsforening i 40 år - de sidste tyve år som bestyrer, og hun har aldrig oplevet noget lignende.

- Min frygt er, at der ikke er nogen butik til sommer, hvis vi ikke får en håndsrækning, siger bestyreren af Omø Letkøb, der ligesom

alle andre kæmper mod de stigende energiregninger.

Hos Omø Letkøb er regningen mere end tredoblet. De månedlige regninger, der sidste år lød på ca. 10.000 kroner, er i år på 35.000, fortæller Jannie Frost Iversen. Øens 150 faste indbyggere bakker gevaldigt op om butikken, og omsætningen er steget, fortæller Jannie Frost Iversen, men hun er alligevel nervøs for udviklingen.

- For alle mennesker er jo ramt af de stigende energipriser, og vi kan ende i en situation, hvor folk køber varerne der, hvor de er billigst, siger hun.

Alt hvad der kan undværes af lys og frys er slukket, ligesom den ene af butikkens to

varmepumper og en flaskeautomat er slukket. Samtidig skruer bestyrelsen bag butikken op for kreative tiltag, der kan gavne butikken. Der er planlagt støttearrangementer med bl.a. bankospil og vinsmagning hen over vinteren, ligesom der er planer om at trykke en Omø-kalender, hvor overskuddet går til butikken. Endelig glæder Jannie Frost Iversen sig over en nyindført ordning med kontokunder, der indbetaler penge på forhånd.

- Det er en måde at få hurtige kroner på kontoen, som blandt andet kan betale de mange gebyrer i banken, fortæller hun.

INVESTERINGER BETALER SIG En af de butikker, der oplever at være mindre ramt af energikrisen, er Havnehøkeren på Femø. Her har energiforbedringer været et indsatsområde, lige siden øens butik for snart to år siden blev foreningsejet, og formand Susie Hayes glæder sig bl.a. over de to varmepumper, der er med til at holde butikken nedkølet.

- Det har betydet, at vores køleskabe og frysere ikke skal arbejde så meget, siger hun og fortæller, at tallene på elregningen ”ikke er så bekymrende”. Alligevel foretager man stadig dag-til-dag vurderinger af situationen.

- I går slukkede vi fx vores køleskab med vin og sodavand, og vi tjekker også, hvor langt vi kan skrue ned for fryseren med is.

Selvfølgelig har vi hele tiden fødevaresikkerheden for øje, men vi skal se på mulighederne, siger Susie Hayes og fortæller, at den største trussel for Havnehøkeren lige nu er kommunens spareplaner, der kan risikere at føre til, at butikken skal til at betale for at få varerne bragt med færgen.

TILSKUD FREMFOR LÅN Anne Mette Vestergaard fra Lyø har ”Ja-hatten” på, som hun siger, for butikken skal overleve, og lige nu løber hun gerne ekstrature ud i fryseren i baglokalet eller stiller varer ud til kunderne udenfor åbningstiden. Men hun erkender, at det er svært.

- Heldigvis møder jeg stor opbakning fra både fastboende, sejlere og fritidshusejere. Nogle har ligefrem tilbudt at betale ekstra ind til foreningen, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Anne Mette Vestergaard Hun ser regeringens forslag om at støtte små butikker med op til 100.000 kroner som en oplagt løsning.

- Selvfølgelig skal vi kunne dokumentere, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at nedbringe antallet af kilowatt-timer, men det vil løse en masse, siger Anne Mette Vestergaard, der ikke ønsker at udskyde fx betaling af moms eller skat.

- De ting, der skal betales nu, skal betales, for det skal kunne køre rundt - også på længere sigt, fastslår hun.

Pres på politikerne Sammenslutningen af Danske Småøer henvendte sig i oktober til indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og erhvervsminister Simon Kollerup samt udvalgene for hhv. Småøer og Landdistrikter og Øer for at gøre opmærksom på, at de stigende elpriser truer ø-købmændenes eksistens. ”I modsætning til mange landdistrikter vil en lukket ø-købmandsbutik indebære meget lang transporttid efter dagligvarer, ligesom man heller ikke på mange øer kan benytte sig af dagligvare-netbutikker, da de ikke leverer varer til ikke brofaste øer. Med andre ord bliver indkøb af dagligvarer en udfordring for øboerne og vil påvirke den ellers positive tendens, vi har set ift. bosætning gennem de seneste år.

Lukker ø-købmanden, sættes der ydermere gang i en ond spiral med fraflytning, faldende huspriser, ingen tilflytning, lukning af skole mv.”

Sådan lyder det bl.a. i brevet, der opfordrer politikerne til at yde en særlig hjælp til ø-købmændene i form af en akut hjælpepulje til dækning af merudgifter til el og en forlængelse af fristen for indbetaling af moms og en fremskyndelse af refusion af elafgift og moms på el.

Formand for LAG Småøerne Flemming Christensen fra Avernakø. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Flemming Christensen, Avernakø

ØUDVIKLING:

Hvilken vej?

I 2023 tager LAG Småøerne hul på program­perioden 2023-2027.

F

orberedelserne har været i gang efter den stiftende generalforsamling i august, hvor Flemming Christensen, Avernakø, valgtes til formand. Den nye forening er efterfølgende godkendt af Boligog Planstyrelsen, og styrelsen har bevilget midler til gennemførelsen af et egentligt strategiarbejde.

Strategiarbejdet igangsattes i september og er afviklet i efterårsmånederne med bistand af rådgiver Jeanette Lund.

Godkendelse af strategien forventes at foreligge i første kvartal 2023. Med godkendelsen åbner LAG Småøerne adgang til modtagelsen af ansøgninger om støtte til forskellige former for udviklingsinitiativer på øerne.

Hvilke initiativområder, der kan støttes, har øboerne kunnet påvirke gennem deltagelse i både onlinemøder og ved fysisk møde.

Overskrifterne på møderne har været bosætning, bæredygtighed, erhvervsudvikling og ”det attraktive øliv”.

Bestyrelsen i LAG Småøerne håber med sin nye strategi og sine økonomiske muligheder at have lagt rammer for en bæredygtig fremtid på øerne, som styrker lokalsamfundet og levevilkårene i pagt med naturen.

Indmeldelse i LAG Småøerne er gratis og kan ske ved brug af QR-koden her under eller ved henvendelse til sekretariatet@danske-smaaoer.dk.

Yderligere oplysninger findes www.danske-smaaoer.dk/nyheder/ ny-lag-for-smaaoeerne-er-etableret/.

Meld dig ind i LAG Småøerne ved at scanne QR-koden.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

11

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Sommerhuse bliver til prøveboliger om vinteren Kan vintertomme feriehuse bruges til at give potentielle tilflyttere smag for ø-livet? På Aarø fører de en oplagt ide ud i livet. Bureaukratiske benspænd forsinker dog processen en smule, men folkene bag er fortrøstningsfulde.

M

an tager et sommerhus. Isolerer det grundigt, sætter varmepumpe op og opgraderer elinstallationerne. Nu er huset klar til at tage imod familier, som ønsker at prøve livet på en ø uden at være bundet af langvarige lejekontrakter eller købsaftaler.

Nogle gange ligger mulighederne lige om hjørnet, og bosætnings- og markedsføringsgruppen på Aarø spottede da også hurtigt de tre feriehuse, der hvert år stod tomme mellem efterårsferien og påske, da de var på jagt efter prøveboliger på øen.

Husene var ejet af Lions Club, der gerne ville samarbejde med bosætningsgruppen om udlejning i vinterhalvåret, og Nykredits Fond donerede 100.000 til opgraderingen.

Den lokale presse syntes, at prøveboligerne var en god historie, og medieomtalen førte til henvendelser fra en håndfuld interesserede. Varmepumper og isolering blev sat op, og nu kunne historien sådan set have endt hurtigt og lykkeligt med en indflytning. Der er bare lige et bump på vejen.

- Det viser sig, at når man skifter status fra ferie- til helårshus, skal der søges først om landzone- og derefter byggetilladelse, så vi blev klogere undervejs, fortæller Pia Hansen, der er tovholder for bosætningsgruppen.

HÅB OM HURTIG AFKLARING Derfor er indflytning sat midlertidigt på pause, men Pia Hansen forventer, at ansøgningerne går hurtigt igennem, så de første lejere forhåbentligt - kan flytte ind efter jul.

- Det afhænger af sagsbehandlingstiden, og om kommunen har yderligere krav til fx døre og vinduer, men vi oplever, at de er meget villige til at samarbejde, fortæller hun.

Huslejen bliver på ca. 700 kroner pr. uge, og lejeaftalerne løber for to eller tre måneder. Lions tager sig af administrationen, og lejerne udvælges på baggrund af ansøgning og samtaler.

- Vi lægger rigtigt meget vægt på, at folk har en reel interesse for at bo på øen på sigt og ikke bare ser det som fx en kortvarig økonomisk fordel, fortæller Pia Hansen.

FAKTA

Om projektet: Baggrund: Som en del af Aarøs visionsplan: ”Aarø frem til år 2032” er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder for at øge bosætningen på øen. Et af deres mål blev etablering af prøveboliger.

Boligerne: Der er tale om 2 feriehuse á 89 m2 og 1 feriehus på 69 m2. Alle tre huse er fuldt møblerede.

12

Ø-POSTEN 190 / December 2022

To hold søfarende har gennemført en vellykket forsøgsordning på Marstal Navigationsskole. (Foto: Søren Stidsholt Nielsen/Færgesekretariatet).

Tekst: Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder for Færgesekretariatet

Vigtigt at rekruttere motiverede færgenavigatører

E

n af de vigtigste opgaver for Færgesekretariatet er at understøtte kommunernes samarbejde med at rekruttere maritimt personale. Der bliver stadig færre danskere i den danske handelsflåde. Tidligere har man rekrutteret fra fiskeriet, men det er heller ikke længere en betydelig rekrutteringskanal.

Færgesekretariatet har derfor taget initiativ til en særlig færgenavigatøruddannelse til de små ø-færger. Den største ændring er, at der ikke længere skal optjenes fartstid i handelsflådens mere internationale sejlads, men at dette kan ske i en mesterlærelignende ordning, hvor sejltiden og erfaringen indhentes på selve den lokale ø-færge. Uddannelsen har samtidig særlig fokus på kundeservice og nye driftsformer med batterier mv.

MULIGHED FOR LOKALE JOB Der har nu været gennemført en vellykket forsøgsordning med to hold søfarende på Marstal Navigationsskole - med langt flere kvinder end hidtil - og håbet er nu, at der kan etableres en mere permanent uddannelsesordning for færgerne. Udover at kunne tilbyde omskoling fra andre erhverv som måske har nedskaleret, er formålet også at få endnu mere motiverede medarbejdere, der ser færgerne som deres primære erhvervsvalg.

Færgesekretariatet vil gerne opfordre Sammenslutningen af Danske Småøer til at bakke op om en sådan mere permanent uddannelse. Er vi heldige, vil en egentlig færgerettet uddannelse kunne se dagens lys allerede næste år med de muligheder den giver - også for lokal arbejdskraft til at få job ved småfærgerne - uden først at skulle have lange sejladsperioder langt væk ude til søs. Det meste af uddannelsen foregår således på færgen og kun med relativt få måneders skolegang i Marstal.

Øboere fra det europæiske småønetværk, ESIN, på ø-rundtur på gamle russiske lastbiler. De lokale Kihnu-beboere er lette at genkende på de farvestrålende skørter.

(Foto: Silvia Soide).

Tekst: Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Møde mellem europæiske småøer på Kihnu i Estland

Å

rets møde i ESIN fandt sted den 4.-9. september på Kihnu i Estland. ESIN er en netværksorganisation bestående af europæiske småø-organisationer fra en række europæiske lande. Foruden den estiske værtsnation deltog Sverige, Finland, Åland, Skotland, Kroatien, Irland og Danmark i årsmødet.

På rejsen deltog fra Ø-Sammenslutningen sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen, næstformand Bjarne Jepsen og undertegnede.

Vi havde en spændende rejse. Først til Tallinn med fly og siden til havnebyen Pärnu med bil, hvorfra man sejler til Kihnu. Kihnu er ca. 16 km2 og har ca. 350 faste indbyggere. Det tager lidt over en time at sejle dertil.

Besøget bestod dels af en guidet rundtur på selve øen og møde med mange af øboerne, dels af årsmødet. Vi blev guidet rundt og fik et godt indblik i de folketraditioner (med både folkedragter, musik, museum, folkeminder og egnsretter), som øen stadig er kendt for. Som dansk øbo var det overvældende at se, hvor indgroet den folkelige kultur stadig er på øen, selvom meget, fx de store bryllupstraditioner, er svære at opretholde i en moderne verden.

Ved årsmødet blev den siddende formand John Walsh (Irland) genvalgt. Kroatien trådte ind i samarbejde med Ivan Matic som repræsentant. Kirsten Gow og Camille

Dressler fra Skotland havde forberedt en fælles udtalelse som ugen efter blev afleveret af Kirsten Gow ved et møde i det Europæiske Parlament for Landdistrikter (ERP).

Udtalelsen lød: We welcome the new role that the ERP will play in the EU Rural Pact implementation and look forward to following your progress through an enhanced communication protocol.

We want the place of the islands to be acknowledged, especially in terms of their lead in decarbonisation and clean energy EU island policies, and we would like to emphasise the importance of specialised island policies, as recognised by the European Parliament resolution on the special situation of islands. We would also like to remind the ERP that if all of the islands in Europe were counted in terms of population and surface area they would amount to the fifth largest nation state in Europe.

There are differences between rural and island areas, but there is also much we can learn from each other. The islands, including the small islands that make up the ESIN membership, have a special relevance to decarbonisation and clean energy policies.

They are the canary in the mine for climate change and their vulnerability is also their strength, as their motivation will be all the greater to find smart, sustainable solutions to the problems we all face today.

As for our island youth, we would very much welcome their participation in the European Youth Parliament, and we look to the ERP to help us facilitate this process and to perhaps collaborate with some of the countries and regions represented on an Erasmus or cultural project that would be relevant to the islands.

Temaet for årsmødet var nationale ø-politikker, og hvert land fremlagde hvilke ø-politikker – eller øvrige statslige ordninger – som er gældende i hvert land. Det varierer meget. For Danmark gælder det, at vi ikke har en decideret national ø-politik, men vi har til gengæld andre ordninger, fx vores Udvalg for Småøer i Folketinget, ø-støtte, en LAG for småøer og finansiering af Ø-sammenslutningens sekretariat, som andre lande ikke har.

Vi havde en virkelig spændende og udbytterig tur, hvor vi også lærte Kihnus historie og nutidige levevilkår at kende. Det giver perspektiv på de danske ø-forhold at møde andre øer, der slås med andre udfordringer, end dem vi selv kender. Næstformand Bjarne Jepsen og jeg fik for første gang hilst på øboerne fra de andre europæiske øer, hvilket også var givtigt for det fremtidige samarbejde.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

13

Ø-STAFETTEN: STRYNØ I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.

Af Jens Qvist Jordhøj, Strynø

At blive øbo D

et er egentlig Christinas skyld det hele; og heldigvis for det. Altså at vi blev øboere. Christina havde altid drømt om at bo på en rigtig ø, sådan én uden broforbindelse. En drøm, hun havde formået at holde skjult for mig i de første mange års samliv. Nu lå landet sådan, at der var brug for et skifte i vores børns skoleliv, og når det skifte alligevel skulle ske, så kunne vi lige så godt gøre noget ved det. Et ufravigeligt krav var, at øen skulle ligge omkring Fyn. Christina gik i gang med at se efter øer med daginstitution, skole og købmand, mens jeg gik i gang med at se efter øer med en færgeforbindelse, som gjorde det muligt at pendle.

Det slår mig først nu, mens jeg skriver denne klumme, at Christina altså så efter liv på en ø, mens jeg så efter, hvordan jeg kunne komme fra den.

Under alle omstændigheder endte vi på Strynø, hvilket har været en stor gave for os og vores familie.

BLÅ BOG

Jens Qvist Jordhøj • Flyttede til Strynø i 2020 • Far til to drenge og plejefar til to piger • Bor sammen med sin kone og deres børn, to hunde og fire katte i den gamle mejeribestyrerbolig • Uddannet bankrådgiver med en akademiuddannelse i finansiel rådgivning samt en HD i organisation og ledelse • Desuden cand.med. og læge med videreuddannelse inden for mave-tarm kirurgi • Pt. i gang med en videreuddannelse i almen medicin • Formand for Strynø Beboerforening og aktiv i Strynø Akutgruppe samt spejderleder.

14

Ø-POSTEN 190 / December 2022

Jeg arbejder som læge, og da vi flyttede til Strynø, var jeg i sidste del af min kliniske basisuddannelse og ansat i en lægepraksis i Korsør. En transporttid på lige under to timer. Eller ikke helt, for færgetid er ikke transporttid i den forstand. Færgetid er der, man kobler fra eller til, snakker med de andre øboere eller har ”kontor-tid”.

Efter flere år i mave-tarm-kirurgien i først Slagelse, siden Odense, har jeg måttet erkende, at det ikke er foreneligt med et liv som øbo. Uanset om mit arbejdssted var Slagelse eller Odense, skulle jeg med samme færgeafgange.

Altså hjemmefra kl. 5.45 til 18.00 på en almindelig arbejdsdag. En anden udfordring var også manglen på tidlige færger i weekenden, hvilket betød, at jeg må tage færgen fredag aften, for at kunne nå på arbejde lørdag morgen. I yderste konsekvens betød en dagvagt både lørdag og søndag, at jeg var væk fra fredag til mandag, og at vi af samme årsag har måttet leje en lejlighed i Odense.

Efter en arbejdsmæssig tung sensommer, besluttede jeg, at det var på tide at sige farvel til kirurgien og har derfor søgt mod almen medicin. Et job, jeg starter på til december 2022.

Jeg har af principielle årsager altid ment, at det ikke skal ligge en arbejdsgiver til last, at jeg har valgt at bo på en ø. Jeg er samtidig et menneske, der hellere kommer 55 mi-

• Træfældning • Beskæring • Topkapning

nutter for tidligt, end 5 minutter for sent; noget som naturligvis også spiller ind, når man er øbo og afhængig af færger.

Da snakken faldt på arbejdstider med min nye arbejdsgiver, foreslog jeg arbejdstider, der gjorde, at jeg i hvert fald tre dage om ugen kunne nå en tidligere færge hjem.

Jeg tillod mig dog samtidig at omtale færgetiderne, ikke for at det skulle komme dem til last, men mere, for at skabe en forståelse af, hvorfor jeg foreslog arbejdstiderne, som jeg gjorde. Til min store overraskelse, valgte de at placere mine arbejdstider efter færgetiderne, så det giver optimale vilkår for en fornuftig work-life-balance.

Egentlig er vi relativt begunstiget af hyppige færgeafgange på Strynø, om end vi mangler en middagsafgang, senere afgange i hverdagen og tidlige afgange i weekenderne.

Det er svært at forene et øliv med fire hjemmeboende børn med et arbejdsliv med skiftende arbejdstider, rigelige weekendvagter og en relativ høj andel af overarbejde. Hvis ikke det havde været for min flittige hustru, var det ikke muligt. Noget jeg for alvor har opdaget, efter jeg fik skabt et hul mellem min tidligere og fremtidige ansættelse og derfor har været hjemmegående i en måned.

Jeg ser frem til at have et arbejdsliv, hvor spildtiden er minimeret, hvor jeg har fri om aftenen og i weekenden, og hvor jeg også har tid til at være rigtig øbo.

Henrik J. Hansen mobil:2612 4123 wildharvestdanmark@gmail.com facebook: vild høst

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Folketingsvalg 2022:

Sådan stemte småøerne 18 øer ud af Ø-sammenslutningens 27 medlemmer har eget valgsted, og øboerne var flittige ved stemmeurnerne ved folketingsvalget i november. Det viser opgørelsen fra KMD.

92,31

Avernakø

93,98

Drejø

90,63

Endelave

90,07

Fejø

86,26

Femø

84,95

Fur

88,31

Hjarnø

95,35

Lyø

87,67

Mandø

90,32

50%

Omø

82,61

40%

Orø

87,85

30%

Sejerø

87,05

20%

Strynø

93,13

10%

Tunø

82,81

0%

Aarø

92,31

Gns. småøerne

88,50

Landsgennemsnit

84,20

til den røde blok var der på Strynø (67,5 pct.), hvilket i øvrigt også var tilfældet ved det seneste kommunalvalg. Blå blok fik størst tilslutning på Aarø, hvor 61,9 procent stemte på de blå partier. Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, fik størst tilslutning på Lyø med 22,2 procent af stemmerne.

Det er KMD (det tidligere Kommunedata), der er kilde til tallene, og på deres hjemmeside kan man dykke nærmere ned i de enkelte valgsteders resultater www.kmd.dk

På mere end halvdelen af øerne (12 ud af de 18) var der rødt flertal, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet. Højst tilslutning

Der tages forbehold for fejl.

FOLKETINGSVALG 2022 70%

Landsgns.

Gns. øerne

Gns. øerne

Moderaterne

UP

Landsgns.

Aarø

Tunø

Strynø

Tunø

Blå blok

Aarø

Orø

Sejerø

Omø

Sejerø

Orø

Omø

Mandø

Lyø

Hjarnø

Fur

Rød blok

Strynø

Mandø

Lyø

Hjarnø

Fur

Femø

Fejø

Endelave

Drejø

Avernakø

Askø

Agersø

60%

Endelave

Drejø

Askø

Avernakø

84,17

Askø

Anholt

Anholt

82,93

Agersø

Agersø

Anholt

FT 2022

Femø

Stemmeprocent

OVERVÆGT TIL RØD BLOK For at få et overblik over stemmefordelingen er partierne inddelt i følgende kategorier: • Blå blok (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye borgerlige, Danmarksdemokraterne) • Rød blok (Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne) • Moderaterne • Uden parti (løsgængere)

Fejø

D

er var flotte stemmeprocenter på småøerne, da danskerne gik til folketingsvalg den 1. november. Med en stemmeprocent på 95 procent toppede Hjarnø listen over småøer med den højeste valgdeltagelse.

Rød blok

51,1% 62,5% 38,9% 58,0% 55,2% 55,4% 54,8% 51,2% 43,6% 40,0% 35,0% 50,1% 58,3% 61,7% 46,6% 67,5% 50,9% 33,0% 50,8%

49%

Blå blok

43,7% 31,3% 44,4% 32,8% 31,0% 37,7% 37,3% 39,8% 50,8% 45,0% 42,8% 42,8% 38,1% 27,2% 40,8% 24,4% 43,4% 61,9% 39,7%

42%

Moderaterne

5,2%

6,2% 16,7%

9,2% 13,8%

6,9%

7,9%

9,0%

5,1% 15,0% 22,2%

7,1%

3,6% 10,7% 11,8%

8,1%

5,7%

5,1%

9,4%

9%

UP

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,5%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,1%

0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

0,4%

0,8%

Ø-POSTEN 190 / December 2022

15

Cathrine Dolleris er Orøs grønne pioner. Hun er 50 procent selvforsynende og køber kun mælkeprodukter, rugbrød og kaffe. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Perma hva’ for noget?

Hvert år besøger mange nysgerrige gæster Cathrine Dolleris på Orø for at se og høre, hvordan hun omsætter permakulturens principper til lavpraktisk virkelighed. Med en baggrund som geograf og bistandsråd i Udenrigsministeriet har Cathrine ikke bare ideer til, men også faglig viden om grøn omstilling, og hun er en del af flere initiativer på øen. Blandt andet projektet ”Orø Fællesjord”, hvor beboere i fællesskab skal dyrke skovlandbrug på syv hektar jord.

D

a Cathrine Dolleris i 2014 så sig om efter et sted at slå sig ned, var et af kriterierne, at hun ville være fri for

gæld.

- Jeg får myrekryb ved tanken om at skylde nogen noget, som hun siger.

Men hvor finder man en bolig med en opsparing på 300.000 kroner? Et sted, hvor man kan dyrke jorden? Undervise? Og samtidig være en del af et stærkt lokalt fællesskab?

16

Ø-POSTEN 190 / December 2022

Siden hun var barn, har Cathrine tilbragt mange gode dage i forældrenes sommerhus på Orø, og da et gult bindingsværkshus midt på øen kom til salg, tog hun ud for at se det.

Bygningen var i rigtig skidt stand, og det har taget hundredvis af timer at nå til, hvordan den ser ud i dag. Også fordi Cathrine ikke er typen, der starter firehjulstrækkeren og kører i Stark på fastlandet efter byggematerialer. Præcis hvorfor hun ikke gør det, vender vi tilbage til.

Først tager hanen Petrus imod i indkørslen, og indenfor er Cathrine i gang med at tænde op i det 100 procent brændefyrede hus, der er isoleret med uld fra øens får.

Bag huset ligger haven, der sørger for grønt og frugt, og som dyrkes uden brug af pesticider og maskiner. Derudover møder vi Petrus’ flok af damer, som også bidrager til husholdningen.

- Høns er så gode, fordi de ikke bare leverer æg, kød og gødning, men også spiser

rester - og så er de godt selskab, forklarer Cathrine, da ilden har fået fat, og hun har sat sig i stuen.

FRA HANOI TIL ORØ Fåreuld i væggene og selvforsyning. Det kan lyde som ren idealisme, og jo, jo, Cathrine møder selvfølgelig også ”hippie-fordomme”, som hun siger. Men faktisk ligger der en stor portion faglighed bag hendes valg.

Hun er uddannet geograf og har en fortid som projektmedarbejder i CARE og bistandsråd i Udenrigsministeriet, hvor hun blandt andet havde ansvaret for et landbrugssektorprogram til 250 millioner kroner i Vietnam.

- Samspillet mellem natur og mennesker har altid optaget mig, og jeg ville arbejde med bæredygtighed og hjælpe nogen, der befandt sig i en svær situation, som hun forklarer.

Men tvivlen om, hvorvidt den vestlige verdens tiltag rent faktisk var med til at bringe mennesker ud af fattigdom og gavne kloden, fik hende efter nogle år til at sige jobbet op. Hun rejste, arbejdede og gentændte en interesse for såkaldt permakultur, som hun første gang var stødt på i Sydafrika flere år tidligere. En bæredygtig livsstil, som fokuserer på tre hovedområder: Omsorgen for natur, omsorgen for mennesker og fair fordeling af ressourcer. Først tog hun en grund- og senere en diplomuddannelse i permakultur, hvilket gjorde hende i stand til at undervise. Men hun manglede sit eget sted, og det var her, at huset på Orø dukkede op.

- Jeg ville gerne tættere på jorden og på mine forældre, og så synes jeg, at ø-livet er interessant, fordi man skal have det til at fungere med de mennesker, der bor på øen, og det kræver, at man er åben nok til at acceptere forskelligheder. I København kunne jeg jo bare vælge at omgive mig med dem, der ligner mig selv, forklarer Cathrine, som slog sig ned i huset, hvor der også var

BLÅ BOG

CATHRINE DOLLERIS • • • •

Født 1972 Opvokset på Frederiksberg Uddannet geograf med speciale i naturressourceforvaltning i lokalsamfund Tidligere projektmedarbejder i CARE og bistandsråd i Udenrigsministeriet. En bistandsråd er en ledende medarbejder, der arbejder med internationalt udviklingssamarbejde, og Cahtrine fungerede som leder for landbrugsrådgivere i Vietnam • Uddannet indenfor permakultur i New Zealand og England • Underviser i permakultur i en række lande Læs mere på www.geoliv.dk

plads nok til at rumme de gæster, som kom for at blive undervist i permakultur.

UNDGÅ AFFALD ”Brug hvad du har i dine nære omgivelser” og ”skab så lidt som muligt affald”. Sådan kan man koge nogle af tankerne bag per-

makulturen ned til de to levemåder, og det er blandt andet det, Cathrine har gjort, da hun renoverede sit hus. I stedet for byggemarkedets rockwool og nye forskallingsbrædder, valgte hun at fore bindingsværksvæggene med 20 centimeter fåreuld, forsyne det med genbrugstræ og kline med ler,

FAKTA

PERMAKULTUR KORT FORTALT: En livsstil, der fokuserer på: • Land- og naturforvaltning • Bygninger • Lokale fællesskaber • Økonomi • Sundhed • Uddannelse og kultur • Værktøjer og teknologi

Cathrine på marken, som Orø Fællesjord har overtaget til at dyrke skovlandbrug. Her skal plantes valnød, morbær og spisekastanjer, og mellem rækkerne med træer skal der være bærbuske og muligvis også dyr eller køkkenhaver. Købet af jorden er en langtidsinvestering, understreger hun.

- Vi taler jo en horisont på 100-200 år.

Personligt står Cathrine for at drive 1.000 kvadratmeter. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

Ø-POSTEN 190 / December 2022

17

>

FAKTA

ORØ FÆLLESJORD • Forening af borgere, hovedsageligt fra Orø, der ønsker at plante fælles nødde- og frugttræer og dyrke jorden i fællesskab • Målet er derudover at beskytte grundvand, biodiversitet og klima og give offentlig adgang til søer og skov • Foreningen forpagter syv hektar jord, som er købt af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Derudover får foreningen, hvis alt går vel, frugt- og bærtillæg fra EU fra 2023 samt økologitilskud • Foreningen er organiseret som en FMBA – forening med begrænset ansvar • Inden 31. december 2022 plantes ca.

800 valnøddetræer og spisekastanjetræer. Senere kommer læhegn med mange hundrede træer yderligere.

Læs mere på www.orøfællesjord.dk

som var rørt op af lerindskud fra nogle af de gamle huse, der blev renoveret lidt længere henne ad gaden. Et arbejde, der tog to hele somre, men som samtidig betød mindst muligt transport, affald og ny produktion.

Men for den skeptiske læser kan det lyde som om, vi skal tilbage til et landbrug, som på vores oldeforældres tid, hvor vi selv skal klare høsten og bygningerne med vores bare næver.

- Vi skal tage det bedste af det, som har været, og så skal vi kombinere med den moderne verden og teknologien og se, hvor vi ender, siger Cathrine, der ser øerne som oplagte steder at dyrke permakulturens principper.

- Her har man i forvejen et afgrænset område, en enestående natur og et stærkt lokalt fællesskab at tage udgangspunkt i.

SKAB JORD FOR FLERE Siden Cathrine flyttede til Orø i 2014 er en voksende andel af øens jord blevet opkøbt af enkelte landmænd, og den udvikling ærgrer hende. Da øens største landbrug kom til salg i 2016, så hun en åbning for at splitte jorden, så flere kunne få glæde af den.

- Jeg havde en tanke om en form for andelsmodel, hvor man kunne støtte hinanden i produktionen. Det kunne være med til at genbefolke øen at flere kunne komme til at dyrke jorden.

Men de 400 hektar kostede 85 millioner og blev derfor opkøbt af en landmand fra 18

Ø-POSTEN 190 / December 2022

Ved siden af Cathrines hus ligger museet Hestebedgård med sin skovhave, som Cathrine forvalter og bruger i sin formidling af permakulturens principper og teknikker til de mange gæster, som vil have en rundvisning og høre mere om den bæredygtige livsstil. Haven rummer, udover gamle frugttræer, også frugtbuske, spiselige urter og et drivhus. (Foto: Lene Halmø Terkelsen).

fastlandet. Til gengæld arbejdede Cathrine videre med tankerne, og de mundede ud i det, som i 2021 er blevet til ”Orø Fællesjord”, der ved hjælp af midler fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, har overtaget 7 hektar af øens landbrugsjord til at drive skovlandbrug. Træerne binder C02, giver frugt og bidrager med læ til græssende dyr, og imellem dem vokser forskellige afgrøder, bl.a. bærbuske. Marken er placeret nær et af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, hvor drikkevandet kommer fra, og der er mange andre fordele, forklarer Cathrine.

- Det skal skabe biodiversitet, fællesskab og kvalitetsfødevarer, og det viser, at det godt kan lade sig gøre at gå imod udviklingen i landbruget, hvor alt bliver større og mere specialiseret siger hun og tilføjer så: - Men man skal være tålmodig og vedholdende.

DEN GODE GRUND Hvad er dit bedste argument for, at man skal interessere sig for permakultur?

- Det giver en større bevidsthed om de ressourcer, vi har lige omkring os. Både når det handler om natur og menneske.

Og så giver det en større modstands­ dygtighed overfor de kriser – både personligt og globalt, som vi kommer ud i.

LEV UDEN AT SKYLDE For ti år siden skulle Cathrine stadig forklare og forsvare permakulturen, men i dag blæser der andre vinde. Blandt andet er interessen fra etablerede landbrugsorganisationer tiltagende, oplever hun.

- Det er jo en måde at drive jorden på, som lever op til alle de mål om biodiversitet, beskyttelse af grundvandet, binding af C02, dyrevelfærd og lokale kvalitetsfødevarer, der pludselig har fået politisk medvind.

Man kan sætte flueben ved det hele i permakulturen, så der er jo ikke et øje tørt, som hun siger med et skævt smil.

Dertil kommer det voksende antal foreninger og private, som uddanner sig på Cathrines kurser eller besøger hende på Orø i huset, der af foreningen Permakultur Danmark er udpeget som et såkaldt LAND-Center, hvilket står for læring, aktivitet, netværk og demonstration. De mange gæster vil se, hvordan man kan bygge bæredygtigt, dyrke sine egne afgrøder og leve uden at skylde noget til hverken banken eller naturen.

Mange kommer for at høre mere om permakulturens sprøjte- og gravefrie dyrkningsteknikker, mens især gældfriheden optager de unge, fortæller Cathrine.

- Det er noget af det, der gør mest indtryk på dem. For skal man virkelig ikke nødvendigvis ud at låne to-tre millioner i banken? Der kan jeg være med til at vise dem, at man godt kan gøre det anderledes. Det er mit bidrag. Min egen stille revolution.

VIL DU MED PÅ UNGDOMS-LEJR PÅ EN DANSK SYDHAVS-Ø?

Turen er fra Danmark arrangeret af Sammenslutningen af Danske Småøer, med støtte fra Nordplus Nordic Language.

Tekst: Ann-Mai Hansen (lejrleder) & Ellen Jepsen (medhjælper)

Nordisk ø-lejr på to sprog

K

om med på 5 dages sjov, lærerig og hyggelig ø-lejr på den danske sydhavs-ø Fejø nord for Lolland sammen med 24 unge mennesker fra Danmark, Sverige og Finland.

På lejren bor vi i hyggelige glamping-telte på en lille camping-plads lige ned til stranden. Her skal vi prøve kræfter med en masse sjove og udfordrende aktiviteter, fx snitte sin egen ske, fange sin egen aftensmad, dekorere/brænde sin egen ler-skål, fremstille egne fødevarer, samt naturligvis masser af bålhygge, sjov og vandaktiviteter!

Alt, hvad det kræver, er at du er mellem 12 og 15 år og bor på en af Danmarks 27 småøer. Nå ja, og så skal du selvfølgelig synes, at det er fedt at prøve nye ting, møde nye venner, og få nye erfaringer, på tværs af lande og sprog (dansk/svensk).

Det bliver en super tur, så håber vi ses!

FAKTA

PRAKTISK INFO Tid og sted 5 dage på Fejø, i Smålandsfarvandet nord for Lolland, med ankomst tirsdag d. 27/6 og hjemkomst lørdag d. 1/7 2023 Pris for opholdet, inkl. kost/logi og aktiviteter 780 kr./person, som dækker al kost, logi og aktiviteter. Den enkelte deltager skal selv stå for transport til og fra Maribo station.

Tilmelding ”Først til Mølle” inden d. 16/3 for de første to deltagere pr. ø. Der er plads til 8 personer fra DK. Herefter laves en venteliste. Man må gerne melde sig til sammen. Tilmeld dig hos Sammenslutningen af Danske Småøer på sekretariatet@danske-smaaoer.dk Mobilpolitik Da det hele handler om at være sammen med nye mennesker og opleve nye ting, har vi valgt, at mobiltelefoner ikke bruges i løbet af dagen, men en lille stund om aftenen.

Persondata og tilladelser Ved tilmelding accepteres, at navn, alder og kontaktoplysning deles med alle lejrlederne. Der indhentes også samtykke til aktivitets-deltagelse og evt. brug af billeder, samt børneattester på alle voksne deltagere.

Kontakt ved yderligere spørgsmål Lejrleder Ann-Mai Hansen, tlf.: 27313993 og mail am.postkasse@gmail.com

Ø-POSTEN 190 / December 2022

19

VENØ FÅR EU-ANERKENDELSE KORT NYT

SKAL JERES Ø VÆRE ÅRETS Ø 2023?

Tekst: Forenet Kredit

Når Ø-posten udkommer er temaet for Årets Ø 2023 offentliggjort! Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Formålet med at uddele en pris til Årets Ø er at fejre øsamfundene, støtte udviklingen og øge kendskabet til øerne i Danmark. Det er øer uden fast broforbindelse, der kan søge og dele deres erfaringer til inspiration for andre øsamfund. Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 kl. 12. Temaet for 2023 offentliggøres torsdag d. 24. november på partnernes hjemmesider.

Læs mere her: www.forenetkredit.dk/ partnerskaber/aarets-oe/

Tekst: Jan Bendix, Venø

Anerkendelsen er en såkaldt ”Gamechanger Award”. I perioden 2021-22 har Venø lagt plan for energiomstilling, som skal gøre Venø selvforsynende med energi og neutral med hensyn til udledning af drivhusgasser. Det er den europæiske organisation, ESIN, der samler mindre øer i Europa, som står bag indsatsen for enerA giomstilling.

D Venøboerne har udarbejdet dels en status D for dagens energiforbrug og -produktion og dels Clean Energy Transition udviklet Venøs vision og strategi på området.

Venø 2022 - ?

Næste fase i projektet er omfattende tekniA C Positions of major energy-users A ske og økonomiske beregninger, der indgår i B Position for proposed windmill installation konkretiseringen og detailplanlægningen. BeC Positions for proposed solar powerplant area regningerne tager udgangspunkt i de væsentD ligste omstillingsaktiviteter, som er vist på VenPositions for charging spots B DE økortet. Med anerkendelsen følger adgang til E Position for battery station (mainland) ekspertbistand til beregningsarbejdet.

Med beregningerne som grundlag udarbejdes fase-, investeringsplan og indhentning af tilladelser til gennemførelse.

Venøprojektet er gennemført i et tæt samarbejde med Struer Kommune, Venø Færgefart og forsyningsselskaberne.

NYT PROJEKT OM CIRKULÆR ØKONOMI PÅ ØER Tekst: Ny Weisser, projektleder

”Cirkulær Ø” er et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan forskellige former for cirkulær økonomi kan skabe værdi på de danske øer.

Projektet er støttet af Landdistriktspuljen og ledes af Aalborg Universitet.

Projektet har fokus på, hvordan der skabes miljømæssig, social og økonomisk værdi gennem projekter og indsatser, der arbejder med cirkulær økonomi i form af fx genbrug, up-cykling, reparation, dele-ordninger, fælles organiseringer mv. Og hvad betyder ø-samfundet for muligheder og barrierer. Et det nemmere at engagere naboen? Er det sværere at samarbejde med kommunens affaldsselskab?

I den første fase af projektet skal det undersøges, hvordan og i hvilket omfang der arbejdes med cirkulær økonomi på danske øer.

I den anden fase af projektet er der fokus på udveksling af erfaringer og udvikling af ideer mellem borgere på hhv. Orø og Fanø. Begge steder har borgergrupper taget initiativ til aktiviteter og projekter med fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. I den tredje og sidste fase vil projektets resultater blive formidlet.

I forbindelse med den indledende fase er projektets parter meget interesseret i at høre om, hvad der allerede er i gang på øerne. Kender du projekter, som arbejder med genbrug, dele-ordninger, reparationscafeer eller andre former for grøn omstilling, så giv et tip til projektleder Birgitte Hoffmann på bhof@plan.aau.dk.

FLOT AFSKED MED DORTHE WINTHER Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Med prisen som Årets ø følger en check på 50.000 kr. De to andre nominerede øer modtager hver 25.000 kr.

Her fra sidste års fejringsfest på Strynø.

(Foto: Paul Clay)

20

Ø-POSTEN 190 / December 2022

Samarbejdspartnere, familie, venner og ikke mindst rigtig mange repræsentanter fra småøerne var mødt op, da Sammenslutningen af Danske Småøers formand holdt afskedsreception den 27. august i Odense. Der var hilsner fra ministre og taler fra en række gæster til den afgående formand, som nu kan se frem til mere tid hjemme på Omø. Dorthe Winther blev næstformand for Ø-sammenslutningen i 2001 og valgt som formand i 2011.

Dorthe Winther (i midten) i godt selskab med nuværende formand Kirsten Sydendal fra Fejø og Dorthes forgænger Henry Larsen fra Sejerø.

(Foto: Lise Thillemann Sørensen, Strynø).

Hvad laver de egentlig i Ø-sammenslutningen?

Sammenslutningen af Danske Småøer varetager de 27 småøers interesser, men hvad betyder det mere præcist?

V

ores mål er at skabe en fremtid, hvor Danmark ikke kun findes i de store byer, og hvor det er muligt at leve hele året og hele livet på de små øer. Vi arbejder både landspolitisk og lokalt for at forbedre småøernes vilkår og sikre øboere de samme muligheder som i resten af Danmark.

Vores medlemmer er de 27 øers beboerforeninger.

DET FÅR ØERNE UD AF MEDLEMSKAB: • Rådgivning i ø-spørgsmål. Både når det handler om lokale og nationale forhold • Politisk interessevaretagelse. Sammen står vi stærkere på Christiansborg og i kommunerne • Synlighed. Vi kommunikerer løbende om øernes styrker og udfordringer i pressen

VIDSTE DU, AT Ø-SAMMENSLUTNINGEN:

• Kompetenceudvikling. Vi inspirerer øernes foreninger og erhverv ved fælles faglige netværksseminarer, temadage mm.

• Vidensdeling. Vi sørger for, at erfaringer og gode ideer bliver delt fra ø til ø via bl.a. netværksseminarer og medlemsbladet Ø-posten, der udkommer fire gange årligt.

DET ARBEJDER VI FX FOR: • Regelmæssig færgedrift • Adgang til skoler og sundhedstilbud • God bredbånds- og mobildækning • Bosætning, turisme og erhverv på øerne.

…er drevet af mennesker, der selv bor på de små øer? …jævnligt holder møder med ministre, embedsfolk og folketingsmedlemmer for at fremme de små øers interesser? …sender høringssvar og andre skriftlige henvendelser i spørgsmål, der vedrører øernes forhold? …samarbejder med en række aktører - fra Friluftsrådet til Forenet Kredit - der kan være med til at fremme småøernes sag og øernes synlighed? …siden 1974 har sat de små øer på den politiske dagsorden – både nationalt og lokalt?

KONTAKT OS … gennem din beboerforening, hvis du mener, I har en sag på jeres ø, vi skal arbejde for.

Tlf. 62 51 39 93 sekretariatet@danske-smaaoer.dk

Ø-POSTEN 190 / December 2022

21

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Repræsentantskabsmøde 2022:

Fokus på færger og ø-landbrug De kommunale besparelser på færgefarten var et af de emner, der optog deltagerne på årets repræsen­tantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor der også var fokus på småøernes landbrug.

S

elvom landbrug dominerede programmet for årets repræsentantskabsmøde med en række faglige oplæg, kom mange af drøftelserne naturligt nok til at handle om færger, da 38 deltagere fra 20 øer var mødt op i Vissenbjerg på Fyn til tre dage med debat og erfaringsudveksling.

Som altid var målet med repræsentantskabsmødet at kvalificere bestyrelsens beslutninger og retningen for det videre arbejde, der – i alt fald på kort sigt - kommer til at foregå i en periode med forandringer: Nye folketingspolitikere, stigende priser og udsigt til besparelser – også på øerne.

FORMANDEN ORIENTEREDE Fredag aften tog museumsinspektør Carsten Porskrog tilhørerne med på en rejse gennem dansk landbrug fra 1946-2022. Eller sagt på en anden måde: Fra stokroseidyl til grisefabrikker i Østeuropa.

Lørdag bød Kirsten Sydendal velkommen til sit første repræsentantskabsmøde som formand med punktet ”Formandens halve time”, hvor hun orienterede om de mange initiativer, som hun og den øvrige bestyrelse, har sat i gang, siden de tiltrådte i maj.

Dernæst gav hver ø-repræsentant en kort status fra deres ø i ”Ø-runden”, hvor der blev delt både ideer og frustrationer – især om besparelser på færgedriften.

STATUS PÅ LANDBRUGET Landbruget var næste punkt på dagsordenen, for hvordan står det egentlig til på de små øer? Det kunne Mette Meldgaard, der er den ene af forfatterne til rapporten ”Landbrug på småøerne nu og i fremtiden” svare på, og hun tog ø-repræsentanterne med gennem rapportens fund og anbefalinger.

- Landbruget har stor betydning på øerne – og nok også mere end det har i andre landdistrikter, fastslog Mette Meldgaard, der fortalte, hvordan det er vanskeligt at give et entydigt billede af landbrug på småøerne anno 2022, for der er store forskelle. Nogle steder er der kamp om jorden. Andre har svært ved at finde nye kræfter til at overtage. Flere steder er såkaldt ”fjerneje”, hvor landmænd på fastlandet opkøber jord, blevet udbredt, og tendensen er stigende, fortalte Mette Meldgaard.

argumenterede for, at jordfordeling er et oplagt redskab for småøerne, fx i forhold til at hindre udbredelsen af fjerneje.

Den næste oplægsholder, direktør Kim Qvist fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, opfordrede også til at integrere flere perspektiver, når det handler om øernes landbrugsjord. Udover fødevareproduktion handler det om at tænke på bl.a. natur og drikkevandsbeskyttelse, påpegede Kim Qvist, der opfordrede til at ”omfavne” landbruget.

Han præsenterede desuden en model, der ved hjælp af eksterne aktiehavere kunne hjælpe nye økologiske landmænd i gang.

Dernæst diskuterede ø-repræsentanterne de anbefalinger, som rapporten ”Landbrug på småøerne – nu og i fremtiden”, præsenterer, og der var en bred tilkendegivelse til bestyrelsen om, at de kan arbejde videre i denne retning.

JORD MED FLERE FUNKTIONER ”Multifunktionel” blev et nøgleord i eftermiddagens videre oplæg. Først berettede jordfordelingsplanlægger Erik Steen Kristensen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om mulighederne for såkaldt multifunktionel jordfordeling, der kort fortalt går ud på, at landmænd tager jord ud af driften og lægger det om til andre formål, fx mere natur eller adgang for borgerne. Han

DEN NYE LAG Søndag formiddag vågnede ø-repræsentanterne op til morgensang og præsentation af den nye LAG, der skal fungere i perioden 2023-2027. Formand Flemming Christensen gav en kort præsentation af temaerne, der i denne periode er ”bosætning”, ”bæredygtighed”, ”erhverv på småøerne” og ”det attraktive ø-liv”. Visionen er, at ”I 2027 har de 27 småøer styrket en bæredygtig ud-

20 af Ø-sammenslutningens øer var repræsenteret ved årets repræsentantskabsmøde. Her ses deltagerne i en af pauserne i det tætpakkede program.

(Foto: Lene Halmø Terkelsen).

22

Ø-POSTEN 190 / December 2022

vikling inden for bosætning, kultur og erhverv”, og den nye strategi forventes godkendt først i det nye år.

Den gamle LAG stopper i 2023, og medlem af den seneste og den nye LAG, Jan Bendix, fortalte om de overgangsopgaver, der lige nu er i gang. Bl.a. formidling af resultater.

Dernæst gav Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet en status på færgeområdet, og hans oplæg kom til at handle om bl.a. bemandingen på færgerne, standardfærgekonceptet og ikke mindst overgangen til grønnere færgedrift, som alle – fra politikere til øboer – er enige om må være fremtiden. Præcis hvordan er dog ikke mejslet i sten, for teknologien udvikler sig hastigt.

SKAL STATEN DRIVE FÆRGEN? Repræsentantskabsmødet sluttede med en debat om statsfærger.

- Det er jo en ide, der popper op iblandt nogle øboere og i nogle kommuner – især når vi er allermest frustrerede i vores hjemkommune, som formand Kirsten Sydendal sagde.

Derfor var viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Jacobsen (K), blevet inviteret.

Han er fortaler for, at færgefarten bliver løftet ud af kommunerne til fx staten.

- Kan du give eksempler på statslige selskaber, der forstår at arbejde decentralt?

Spurgte en deltager, og flere andre ø-repræsentanter var ligeledes skeptiske.

Den anden deltager i debatten, forhenværende folketingspolitiker Lennart Damsbo-Andersen (S), der er tidligere formand

FORMANDENS FOKUS: På repræsentantskabsmødet orienterede formand Kirsten Sydendal om Ø-sammenslutningens indsatser i forbindelse med følgende områder: • Stigende brændstofpriser: Rundspørge blandt medlemsøer og henvendelse til indenrigsministeren om besparelser, der rammer småøerne.

• Evaluering af den blå landevej. Fælles pressemeddelelse om trafikal ligestilling i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og Færgesekretariatet samt Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland Kommune.

• Grønne færger. Høringssvar vedr. puljer til grønnere færgedrift mhp. at gøre opmærksom på, at det var nødvendigt at øge midlerne.

• Evaluering af planloven. Høringssvar vedrørende den aktuelle politisk aftale, som går forud for lovændring. ifølge formanden indeholdt aftalen ”mange gode takter”.

• Dagligvarebutikker og elpriser. Henvendelse til indenrigsministeren om de små ø-købmænds vanskelige situation.

• Landbrug. Undersøgelse af landbrug på småøerne. Status og fremtidspotentialer.

• Internationalt ø-samarbejde. Deltagelse i nordisk ungdomslejr og årsmøde for de europæiske småøer i Estland.

• Ø-besøg. Besøg med bolig- og planstyrelsens embedsfolk på Baagø og Barsø.

• Ny LAG. Opfordring til øboerne til deltagelse i strategiprocessen.

• Kommende projekter. Der er ansøgt midler til bæredygtig udvikling af småøerne med fokus på netværk og øget synlighed. Der udarbejdes mål- og resultatplan for 2023 for foreningens drift.

• Almene boliger. Puljen til almene boliger på øer åbnede 1. juli, og Ø-sammenslutningen har både overfor minister og politikere gjort opmærksom på småøernes udfordring med at overholde maksimumbeløbet.

• Friøer. Deltagelse i samarbejde om forsøgsordning med frilandsbyer og -øer. Aktuelt er ni ud af 39 ansøgere småøer.

• Parkeringsproblematikker. Henvendelse til transportministeren om problematik, hvor øboer skal betale for at parkere ved færgen på fastlandssiden.

• Affaldshåndtering. Henvendelse til miljøministeren om problematikken, hvor øer, der har mindre end 200 beboere, er undtaget lovgivningen om sortering.

Anbefalinger til Ø-sammenslutningens landbrugsindsats: Med udgangspunkt i rapportens anbefalinger diskuterede ø-repræsentanterne sig frem til, at Sammenslutningen af Danske Småøer skal arbejde for at: 1. Fjerne loftet på 100 hektar for ø-støtte for fastboende ø-landmænd 2. Fjerne ø-støtten for landmænd, der ikke har fast bopæl på øen (gældende for de 27 småøer) 3. Justere lovgivningen, så den i højere grad tager højde for erhvervsmæssig drift på mindre landbrugsejendomme 4. Forbedre mulighederne for grøn omstilling for fastboende ø-landmænd.

• Diger. Henvendelse til Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og øer om udfordringerne for private lodsejere med vedligehold af diger.

for Udvalg for Småøer, var også forbeholden overfor ideen om statsfærger.

- Der er ikke to øer, der er ens. Alle er dejligt forskellige, og derfor kan man ikke putte det hele ned i et statsligt selskab, sagde Lennart Damsbo-Andersen.

Derefter bølgede færgedebatten. En ø-repræsentant foreslog mere statsligt tilskud til kommunernes finansiering af færger og færgelejer, mens en anden efterlyste øremærkning af de færgemidler, der tildeles til kommunerne, så de ikke forsvinder andre steder i kommunekassen.

Lennart Damsbo-Andersen opfordrede til, at Ø-sammenslutningen tog en grundig debat med de nye folketingspolitikere om færgedriften, og at øboerne lokalt invitere-

de de kommunale embedsfolk og politikere ud til øerne.

- Til spørgsmålet om, hvordan man får kommunerne til at elske deres ø, er mit svar: Invitér dem ud! For man skal jo bare være sammen med ø-folk på deres ø en halv dag, før man får en helt anden forståelse, og jeg har været lykkelig for de ø-ture, jeg har været på, fastslog Lennart Damsbo-Andersen, inden formand Kirsten Sydendal takkede deltagerne for en weekend med god debat.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

23

Ø-runden 2022 Repræsentanter fra Ø-sammenslutningens 27 medlemsøer fik ved årets repræsentantskabs­ møde fem minutter til at give en status på udfordringer og nye initiativer på netop deres ø.

Læs et uddrag af deres beretninger.

AARØ (v. Connie Hansen) Det har været et travlt år. Visionsplanen, der skal løbe frem til 2032, er blevet færdig, og det har været et godt forløb med mange initiativer og mange involverede. En af grupperne i visionsplanen har arbejdet med prøveboliger, og de kontaktede Lions Club, som har tre sommerboliger på øen, der evt. kunne bruges til prøveboliger om vinteren. Lions var interesseret i projektet, og gruppen har nu søgt midler til ekstra isolering, elarbejde og varmepumper, ligesom der er sat gang i proces med nabohøring og landzonetilladelse. Der er allerede interesserede til prøveboligerne.

Havneplanen er til behandling hos kommunen, og derefter søger man midler til at realisere projekterne. Der er desuden gang i en række andre tiltag: Ansøgning til fri-ø, samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme, ansøgning til pulje til lejeboliger og etablering af kontorfællesskab i forsamlingshuset. Færgen har været i stykker, hvilket førte til frustrationer hos gæster og fastboende. Der har været færre gæster i juli, august, september og oktober i forhold til de to foregående år. Dog stor stigning i campingvogne. Der har været gratis færge i tre dage.

Både fritidshusejere og fastboende har været involveret i arbejdet med visionsplanen for Aarø, og det har været en frugtbar proces. (Foto: Svend Aage Hansen, Aarø).

24

Ø-POSTEN 190 / December 2022

AGERSØ (v. Bente Topsøe-Jensen) Stor opblomstring i foreningsaktiviteter, bl.a. takket være nye bestyrelser. Der har været mange turister, selvom der ikke har været gratisfærger, og der har været godt gang i spisestederne. Højere elpriser har betydet, at der er mobiliseret stor solidaritet omkring købmanden, som har fået ny forpagter. Mange nye erhvervs- og turismeinitiativer. Der er bl.a. kommet en iscykel, en eldrevet turbåd, der efter planen skal i gang fra 2023, og et nyt museum med samling af broderi og håndarbejde, samt et kreativt værksted. Stor tilflytning, og der er nu 25 børn, selvom der ikke er nogen skole på øen. Der er stor efterspørgsel på lejeboliger. Mange af de huse, der sælges, bliver til flexboliger. Kommunens økonomi er en trussel i forhold til færgedriften. Beboerforeningen har sat gang i udviklingsarbejdet, der bl.a. skal fokusere på, hvilken rolle foreningen spiller.

ANHOLT (v. Karen Konge) 2022 har været et godt år. Turistantallet er faldet en smule, og det har været fint, da der ikke er nok spisesteder til de mange besøgende.

I processen mod at blive Dark Sky certificeret har man fået skiftet samtlige lygtepæle, og det er både godt for stjernehimlen og for CO2-regnskabet, for lamperne bruger kun 20-25 procent af de tidligere lampers elforbrug. Der skal udarbejdes visionsplan, som skal udstikke retningen mod 2035 i et samarbejde mellem bl.a. foreninger og kommune. Der er bevilget 75.000 kroner fra Norddjurs Kommune til arbejdet, som skal gå til en facilitator. På færgen er der kommet brændstoftillæg og forlænget sejltid (ti minutter fra Anholt til Grenaa), ligesom der er sparet fem søndagsture i vinterhalvåret. Færgeudvalget har selv taget initiativ til besparelserne for at undgå, at kommunen svinger sparekniven. Anholts nye, kendte præst har været dygtig til at sætte kirken på landkortet og fylde kirken hver søndag. Dronningen har været på besøg den 2. juni. Øens to sidste helårsrestauranter har desværre valgt at lukke.

Dronningen besøgte - så vidt vides - for første gang nogensinde Askø. (Foto: Lisa Mulvad, Askø).

ASKØ-LILLEØ (v. Lisa Mulvad) Beboerforeningen, der både består af fastboende og fritidshusejere, har afholdt en række vellykkede arrangementer. Dronningens besøg var en stor begivenhed, da det er det første officielle royale besøg på øen.

Dronningen fik en guidet tur til bl.a. frugtplantager og vinmarker, og derefter var alle 40 fastboende inviteret til kaffe med monarken. Øen har de seneste år deltaget i turistprojektet ”Æbleøerne” sammen med Femø og Fejø, og man er nu i gang med at implementere initiativerne fra projektet. Beboerforeningens shelters og cykeludlejning er til glæde for turisterne og bidrager godt til foreningens økonomi. Der er blevet færdiggjort udendørsaktiviteter, bl.a. en trampesti og fitness-område. Spare- og effektiviseringsforslag vedrørende færgedriften kan få store konsekvenser, bl.a. for sommerhusejere, der bidrager med engagement og ideer, men som måske vil flytte igen, hvis ø-færgen bliver for dyr, eller der bliver færre afgange.

AVERNAKØ (v. Flemming Christensen) Øen har fået ny hjemmeside. Den er blevet til som et led i helhedsplanen i samarbejde med ø-konsulenten. I den forbindelse er der bl.a. lavet en præsentationsfilm, der skal øge tilflytning. Der har været gang i arrangementerne på øen, bl.a. festivalen Avernax, som

ø-købmand. Engang var Drejø en driftig landbrugsø, men i dag er der kun ét konventionelt og tre mindre økologiske landbrug tilbage. Der er flere udfordringer ift. færgen, bl.a. fartplaner og mulighed for booking. Forhåbentlig forstår politikerne snart færgeproblemerne. Drejø er i dialog med Svendborg Kommune om et projekt i friø-ordningen og forventer at indsende den endelige interessetilkendegivelse i starten af december til Bolig- og Planstyrelsen.

Landbrug spiller en vigtig rolle på Barsø. (Foto: Helle Svennesen, Barsø).

Efterårsaktiviteter på Avernakø var en stor succes hos både store og små. (Foto: Laura Bjerre).

havde 1.200 deltagere, der takket være god håndtering på færgen blev fragtet godt frem og tilbage. Festivalen vender tilbage i 2023.

Derudover har der bl.a. været besøg af Christina Vorre til foredragsaften og koncert med Marstal Småborgerlige Sangforening. Der har været musik og græskarudskæring i efterårsferien, og idrætsforening er i gang med at etablere legeplads på øen. Der bliver arbejdet med at udvide følgeordningen, hvor to pædagoger følger børnene hjem fra Faaborg til Lyø og Avernakø om eftermiddagen, så den også skal fungere om morgenen. Der er planer om campingplads, og der arbejdes på seniorboliger med en privat investor. Pt. er 18 familier/enkeltpersoner interesserede, men der er lang kommunal sagsbehandlingstid på projektet. Færgen er blevet dyrere for personer, biler og fragt, men foreløbigt er der ikke reduceret i antallet af afgange.

BAAGØ (v. Kisser Christensen) Årets aktiviteter er godt afviklet. Der har været besøg af repræsentanter fra Ø-sammenslutningen og Bolig- og Planstyrelsen.

Embedsfolkene ville gerne se kiosken, der har fået LAG-midler. Velfærdsbygningen på havnen, der rummer bad og toilet, og som kommunen i dag lejer af beboerforeningen, har haft stor og positiv betydning for øen.

På færgen er der store prisstigninger på biler. Beboerne fra Baagø mangler steder at opholde sig, når de venter på havnen i Assens.

BARSØ (v. Søren Svennesen) Landbrug spiller en vigtig rolle på øen. Det er bl.a. landbruget, der står for størstedelen af eksport, vedligeholder veje, tager sig af naturpleje og tiltrækker en række gæster i forbindelse med besøgslandbrug.

Man har fået en ny skraldeordning, og der er stillet containere op, så et forsyningsselskab skal tømme dem. Øen har selv finansieret en telemast, så man kan få god internetforbindelse. Der er lavet samarbejde med privat udbyder af internet, og det er næsten hele øen, der er med i ordningen.

Der har været besøg af repræsentanter fra Ø-sammenslutningen og Bolig- og Planstyrelsen, og der var god dialog om især færgen. Der har også været politikere som en del af valgkampen, hvor man fik en snak om C02.

BJØRNØ (v. Eva Terkelsen) Der er generationsskifte i gang på øen. Der er godt samarbejde om bl.a. strandrensning, toiletrengøring og Sankt Hans-fejring.

I forbindelse med helhedsplanen har øen fået produceret ny hjemmeside og en præsentationsfilm, og man er i gang med at starte erhvervsnetværk. Det har ikke været en lige så god turistsæson som sidste år.

Der har været gratis persontransport i tre måneder, og det har betydet et pænt passagertal. Øen har fået ny bådebro, og i samarbejde med kommunen planlægges shelterplads. Det er kommunen, der ansøger Kystdirektoratet om dispensation fra strandbeskyttelsesreglen. Shelteren skal kunne bookes via portalen ”Book en shelter”, og indtægterne går til bl.a. vedligehold af shelteren.

DREJØ (v. Helle Køster – skriftligt bidrag) Øen har en høj gennemsnitsalder, den ældste er 92, den yngste tre år. Et par stykker pendler hver dag, og færge og arbejdstider passer ikke altid sammen, så det er nødvendigt med overnatning i Svendborg. Der er mange foreninger og aktiviteter og et godt, socialt fællesskab. På købmandsbænken bliver stort og småt diskuteret. Købmand kæmper med høje priser på el, og de høje priser på varer gør det heller ikke nemmere at være

EGHOLM (v. Ove Axelsen) Egholm er stadigvæk en ø, og der er stadig gang i sagsbehandlingen af motorvejsforbindelsen, VVM-redegørelserne falder på stribe, og øen har en førende miljøretsadvokat på sagen. Der var 100.000 turister i 2021 og knap så mange i det seneste år.

Mange kommer for at se træskulpturen af trolden ”Pil Tusindtunge”. Øen har fået en lille ny kiosk og et bryggeri. I forbindelse med bryggeriet har Sammenslutningen af Danske Småøer afholdt bryggerseminar for ø-bryggere, og mange øer var repræsenteret.

Der er planer om fibernet og om at udvide boligmassen. Øen er 100 procent økologisk og store dele af jorden overgår nu til et såkaldt carbon-farming-projekt, hvor køer afgræsser marker med kløvergræs. Projektet er et samarbejde med Aalborg Lufthavn. God færgeforbindelse med mange overfarter, og der er ikke udsigt til voldsomme nedskæringer.

Der har været besøg af både Udvalget for Småøer og Færgesekretariatet. Tre hjertestartere er nu landet på øen. Efter flere afslag fra TrygFonden lykkedes det en ildsjæl at samle penge ind til det gode projekt. Hele øen er indbudt til førstehjælp/hjertestarterkursus i november.

ENDELAVE (v. Jørgen Ulvund) Afsluttende fase af projektet ”Bioscape”, hvis mål er at beskytte drikkevandet og forbedre naturen. Endelave indgår desuden i turismeprojekt sammen med bl.a. Kystlandet og Horsens Kommune, hvor rådgivningsvirksomheden NIRAS undersøger, hvordan man kan få flere turister. Der er elfærgeprojekt undervejs, men kablet kan ikke servicere strømbehovet til færge og elbiler, og derfor samler man en gruppe mennesker i en tænketank, der skal se på øens energibehov og -udfordringer. Bosætningsgruppen har været på inspirerende tur til Strynø, og man er bl.a. begyndt at dele buket ud til nytilflyttede. I slutningen af november bliver der taget første spadestik til fire almene boliger. Ø-POSTEN 190 / December 2022

25

kommet flere medlemmer i ø-udvalget, så det er udvidet fra fem til ni medlemmer. Der er stor tilflytning til øen.

Der er blevet lavet en helhedsplan, hvor alle furboere har været inviteret til at komme med ideer til, hvad de 6,2 millioner skulle bruges til. Der er bl.a. givet midler til nyt forsamlingshus.

Der arbejdes med grøn energi. Færgepriser er sat en smule op, og gratisperioderne er indskrænket fra fire til tre uger, men fastboende er stadig gratis.

Mere end 2000 mennesker var mødt op til Æblets Dag, der i år blev åbnet af Magnus Heunicke (S).

(Foto: Gitte Søby, Fejø).

FEJØ (v. Anne-Grethe Laursen) Kommunen har varslet flere besparelsesforslag for færgen, og det har store konsekvenser, bl.a. i form af færre færger og højere priser. Der skal arbejdes med projekt om fremtidens færge, hvor man skal se, hvordan man kan spare 5-10 millioner årligt på færgen.

Der bliver nedsat arbejds- og styregrupper med repræsentanter fra de tre øer i Smålandshavet. Der har været dronningebesøg, hvor regenten så børnehuset og Fejø Frugt. Møllehus er under opførelse, og det går efter planen, mens legeplads ved Dybvig Havn trækker ud.

FEMØ (v. Birte Harritsø) Pengene fra nomineringen til Årets Ø blev brugt på revy og fællesspisning. Kirkegårdsgruppen har gjort et stort stykke arbejde for at bevare øens kirkegård og er nomineret til en pris for deres arbejde. Turismesamarbejdet ”Æbleøerne” har inspireret to tidligere femøboere, der i dag bor i USA, til at donere penge til indkøb af æbletræer, der skal plantes i november. Øens butik ”Havnehøkeren” har afholdt sommerfest med bl.a. boksekamp foran et stort og begejstret publikum. Der er udsigt til en gigantisk telemast midt i byen, men sagen ligger nu i planklagenævnet.

Femø Idrætsforening, der i år kan fejre 100 års jubilæum, har længe været igang med at etablere en maritim legeplads, og nu er man snart i mål.

Femøboerne kæmper mod forringelser af færgedriften, og der har været afholdt møde med klima-, teknik- og miljøudvalg.

FUR (v. Dorte Christensen) Mange sommergæster, og derudover har der været besøg af både Udvalget for Småøer og kulturministeren.

Ny facade på museet og ny langskibsbro, hvor de store træskibe kan lægge til. Der er 26

Ø-POSTEN 190 / December 2022

HJARNØ (v. Mathilde Kragh Hare) Der er 25 børn og meget aktivitet. Husene bliver hurtigt solgt, og der er mange arrangementer. Godt samarbejde med kommunen om bl.a. arrangementerne ”Til bords med kulturen”, teater og skattejagt. Mange nye initiativer skyder op. Øen har fået et nyt campingpar, der driver stedet videre i samme ånd og størrelse som den forrige, og de er kommet godt fra land. De har også åbnet en Nærkøb til gavn for øboerne. I kommunens spareplan var øen friholdt, men de skoler og daginstitutioner på fastlandet, som øens børn hører til, stod til at lukke. Heldigvis lykkedes det at bevare dem i denne omgang. Hjarnø har en god færgefart, og de forhøjelser, der er udsigt til, er ikke bekymrende, fordi taksterne i forvejen var lave. Der har været et fint antal turister i år.

Beboerforeningen er indbudt til snak med kommunen om ny færge. Målet er at få en enmandsbetjent færge. Hjarnø fik i 2020 tildelt midler fra bredbåndspuljen for at få hurtigere internetforbindelse, og alle husstande indbetalte også et beløb, men det har stadig meget lange udsigter. Indsigelserne fra lodsejere på fastlandet og lang sagsbehandlingstid i styrelserne er nogle af årsagerne.

HJORTØ (v. Arne Lund – skriftligt bidrag) Et sjældent udbudt hus resulterede hurtigt i nye beboere på øen. Det er en anlægsgartner, der med sin familie flytter til, og de er i fuld gang med at sætte i stand. En kær ven af Hjortø afgik ved døden i 2022: Poul Thomsen, der var landskendt som tv-vært, kom i mange år på øen, og hans aske blev efter eget ønske spredt i Højestenerenden, hvor færgen svinger ind til Hjortø.

Biologerne fra Københavns Zoo kommer som en kær og fast tradition til øen og sætter klokkefrøer ud. Når man sejler ud med færgen fra Svendborg Havn, har man ofte følgeskab af delfinen ”Delle”.

LYØ (v. Hanne Windeleff) Færre turister end sidste år, men der har været mange sejlere. Godt 8.000 anløb. Ny ejer af havnegrillen. Cykeludlejning fungerer, men mange glemmer at betale.

På Strandgården er de godt i gang med ny stald, og taget er blevet repareret efter branden i 2021.

Generelt er folk gode til at vedligeholde huse og sætter bl.a. nye vinduer i.

Man glæder sig til at installering af bredbånd er færdig. Det forventes omkring jul.

Der er lavet dronefilm, som kan ses på den nye hjemmeside. Det er et af resultaterne af arbejdet med helhedsplanen. Sammen med ø-konsulenten arbejdes endvidere på bosætning, men der mangler boliger. Beboerforeningen har indkøbt nye borde-bænkesæt til at erstatte de gamle, som står langs stisystemet. Det er ikke lykkedes at få nogle til øen for at vaccinere for influenza og covid-19, så man skal enten til Svendborg eller Odense. Det har konsekvenser for øens ældste. Akutgruppen har været kaldt ud 10 gange i år. Købmanden håber på lavere elpriser.

MANDØ (v. Claus Christensen) Mandøs prøvebolig er endelig færdig. Det er en treværelses lejlighed på 80 kvadratmeter, og den drives via Brugsen, som har været med til at finansiere den via bl.a. et realkreditlån. De første samtaler med mulige beboere er i gang, og man håber, det kan trække folk til øen.

Der har været godt gang i hussalget, og der er handlet mindst syv ejendomme indenfor det seneste år. Det har desværre ikke betydet flere faste beboere, men flere købere har givet udtryk for, at de på længere sigt vil bosætte sig på øen. Kroen genåbner som sommerkro, og det bliver øens tredje spisested. Der har været stort generationsskifte i Mandø Fællesråd og Mandøforeningen. Der er kommet ny hjemmeside. Øen har ingen affaldssortering, men man arbejder videre for at få en ordning. Dark Sky er næsten i mål, og man ansøger om certificering i løbet af november.

NEKSELØ (v. Jytte Heglund - skriftligt bidrag) Kæmper sammen med Sejerø om indkøb af nye færger. Har problemer med personale mm. på færgen. Har henvendt sig til færgelederen flere gange uden – indtil videre – et resultat. Ellers ikke noget nyt.

OMØ (v. Ole Odsgaard) Der er kommet flere tilflyttere. Øen har stadig skole med syv elever, og der er flere små

børn på vej. Alligevel har kommunen foreslået, at både skole og dagpleje skulle lukke, men det blev dog afværget. Kommunen vil spare 3,7 millioner på færgedriften til Agersø og Omø årligt. Der er afholdt borgermøde om standardfærge, og kommunen har næsten besluttet at indgå i standardfærgeprojektet. Det har været et godt turistår, og der har været gang i mange aktiviteter, bl.a. ø-lejr, vandrefestival og kulturdage.

Traktorbussen har kørt med ca. 1.200, hvilket er på niveau med 2021. Der arbejdes på en turismestrategi. Omø Beboer- og Grundejerforening har gang i en række aktiviteter, bl.a. planer om ny hjemmeside. Bosætningsgruppen aflægger visit, når nye flytter til.

Omø Kirke har fået ny graver/kirketjener, der udover at være tidligere professionel håndboldspiller og Danmarksmester i vindsurfing, tilmed er gravid. Der bliver vaccineret for influenza og covid-19 på øen. Ansøger om at blive fri-ø. Dorthe Winther, der er nyvalgt medlem af det kommunale ø-udvalg, takker for gaven fra øerne ved sin afskedsreception i Sammenslutningen af Danske Småøer: Elcyklen bliver flittigt brugt.

ORØ (v. Lilian Petersen) Bosætningen stiger stadig. Orø Bådelaug har dialog med kommunen om højvandssikring. Øen har to havne. Den ene er foreningsdrevet, den anden privat. Foreningen Orø Fællesjord har etableret sig, og den økologiske jordbrugsfond har købt ca. 13 hektar, og der er ved at blive etableret skovlandbrug. Bæredygtighed og grøn omstilling er for alvor ved at slå igennem på øen. Der er fx gjort mange erfaringer med affaldssortering på Orø. Resultaterne er bl.a. formidlet i en folder. Menighedsrådet er ved at finde ny præst, og regionen arbejder på at finde lægeordning. Der er ansat ny skoleleder. Orø Lokal Forum har ansøgt om at blive fri-ø, og der har været afholdt borgermøder om processen, der fokuserer på boliger og kystsikring. Der er kommet flere nye tiltag i efterårsferien: Spisesteder holdt åbent, og ugen virker til at have potentiale ift. at udvide turistsæsonen. Der er sket generationsskifte i beboerforeningen, og man er ved at finde sin form. Godt gang i diverse aktiviteter, der er bl.a. etableret en gruppe, som vil anlægge trampesti, og der planlægges energi- og miljødag.

SEJERØ (v. Tommy Jes Andersen) Sejerø Beboerforening afholder 50 års jubilæum. I øjeblikket fylder nye færger meget på Sejerø. Det er det store samtaleemne. Kalundborg Kommune planlægger at investere i to nye færger, og der er en del diskussi-

Siden åbningen i foråret har der været godt gang i det nyåbnede hus på havnen på Sejerø.

(Foto: Jens Thomassen, Sejerø).

on om færgerne. Mange beboere er bekymrede, fordi de vurderer, at de ikke er egnet til at besejle farvandet omkring Sejerø og ikke har tilstrækkelig kapacitet, og beboerne føler sig ikke hørt. Man forsøger at komme i dialog med politikerne. Fremtiden for øens skole- og børnehus, hvor der er 14 elever og 13 børn, er uvis, så man håber på flere tilflyttere. Øens Dagli’Brug har økonomiske problemer. Der er skåret ned i åbningstiden, og man forsøger at tackle de stigende energipriser. SejerØhuset blev indviet i april, og det har været en stor succes over sommeren. Der er startet et nyt forpagterpar, som vil holde åbent året rundt. Øernes Højskole har haft stort program med fin deltagelse. Sejerø er med i DR-serien ”Præst søger paradis”.

SKARØ (v. Nanna Corydon – skriftligt bidrag) Der er blevet sat sendere på den 32 meter høje mast, så nu er der masser af internet på øen. Masten giver en del støjgener i blæsevejr. Øen har været i betragtning til fibernet og skulle muligvis deltage i forsøg med telemedicin, men fik afslag på EU-ansøgning, så det bliver ikke til noget. Der er kommet stor fremgang i og større opbakning til beboerforeningen. Kommunen ønsker nu at danne lokalråd på øerne. Der er blevet gravet flere søer til gavn for klokkefrøen, og der er blevet sat flere hundrede frøer ud, som bl.a. har fået frøhoteller til overvintring.

Der har været høje herrer og damer fra EU på besøg for at tilse frøernes forhold.

STRYNØ (v. Kjeld Tønder Hansen) Bosætningsgruppen har i mange år arbejdet for tilflytning til øen. Hvad præcis, der virker, ved man ikke, men tilstrømningen fortsætter. Især under corona. Skolen har 16 elever, og der er 21 børn i øens børnehave-vuggestue. Der er 17 forskellige nationaliteter på øen.

Strynø vandt titlen som Årets Ø 2022, og det blev fejret på behørig vis. Derudover modtog man Fyns Amts Avis’ initiativpris for øens arbejde med bosætning. Nu overvejes, hvad pengene skal bruges til. Købmandsbutikken skal renoveres, og foreningen bag har indsamlet otte millioner kroner til den nye bygning. Smakkecenteret har også fået midler til renovering og udvikling. Øen har i 2021 og 2022 huset to mødre med deres børn og to unge kvinder fra Ukraine. Hjælpen blev finansieret via indsamling på øen.

De er nu flyttet til hhv. Langeland og København, hvor de har fået arbejde.

Langeland Kommune har været igennem en sparerunde, hvor skole og færge var i sparekataloget, men heldigvis slap de. Dog ser det ud til, at valgstedet skal lukkes, og det til trods for, at valgdeltagelsen var på over 93 procent.

TUNØ (v. Kim Anker Hansen – skriftligt bidrag) Der er igangsat flere sommeraktiviteter, bl.a. musik- og kulturarrangementer. Det har givet en god og harmonisk spredning af aktiviteterne over sommeren og er afløsning for Tunø Festivalen, som er opløst. Passagertallet på færgen er efter to gode somre faldet, og er tilbage på 2019-niveau. To børnefamilier er rejst fra øen og har søgt andre ø-samfund med bedre færgeforbindelser og muligheder for børnepasning. Vanskeligt samarbejde med ø-udvalg ift. færge, bosætning og børnepasning. Skolen lukker, og udvalgets planer om øget tilflytning af børnefamilier og erhvervsaktive samt etablering af nye boliger er forlist. Det frivillige beredskab, ambulance, brandvæsen og hjemmepleje er presset pga. fraflytning.

VENØ (v. Jan Bendix) Glæder sig over et stærkt samarbejde med kommunen om bl.a. elfærge, seniorboliger, energiprojekt, strategisk lokalområdeudvikling og havnen. Har vundet en EU-pris for øens energiomstillingsprojekt. Venø Festival er vendt tilbage efter corona-lukningen, og efterskolen er fuldt booket de næste to år. Venø har ansøgt om at blive fri-ø. Har fået andel i bredbåndspuljen.

Der arbejdes med en række områder: Bl.a. styrkelse af foreningssamarbejdet, havneudvikling og præsteskift. Der er store udfordringer med planloven, hvor der er lange sagsbehandlingstider i Kystdirektoratet, og der modtages afslag på både private og fælles initiativer. Der er endvidere udfordringer med miljølovning ift. havneprojekt.

Refereret af Lene Halmø Terkelsen på baggrund af mundtlige og skriftlige bidrag fra ø-repræsentanterne.

Ø-POSTEN 190 / December 2022

27

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Japanske forskere studerer ø-skoler I september gæstede to japanske forskere Omø og Fejø.

P

rofessor Hisushi Fusegi og lektor Katsura Ichikawa samt deres danske kollega Britt Due Tiemensma, der også er ansat på et japansk universitet, besøgte øernes skoler som et led i et større forskningsprojekt. Målet var at undersøge, hvordan skoler i tyndt befolkede områder løser didaktiske udfordringer. Især de samlæste klasser havde forskernes interesse, for hvad sker der med undervisningen, når man blander elever på tværs af aldersgrupper og klassetrin?

På Omø Skole var besøget en stor succes, fortæller lærer Bente Ellegaard. Skolen har syv elever fra 3.-7. klassetrin, og de to forskere fulgte undervisningen og interviewede børnene om, hvordan de oplevede skolen og hverdagen, ligesom de holdt oplæg om det japanske skolesystem. Det hele foregik på engelsk, men det var ingen hindring for en god dialog.

De er vant til, at eleverne i højere grad terper, og der har vi en helt anden tilgang i Danmark.

Både elever, lærere og forskere fik noget ud af besøget. (Foto: Morten Ellegaard, Omø).

- De var meget imponerede over, hvor meget børnene spurgte, og hvor gode de var til engelsk, siger Bente Ellegaard.

En anden ting, som overraskede de japanske gæster var den noget anderledes undervisningsform, hvor eleverne bevægede sig, mimede og diskuterede. ”Men hvornår sidder de med deres bøger?”, lød spørgsmålet fra forskerne.

- De er vant til, at eleverne i højere grad terper, og der har vi en helt anden tilgang

i Danmark. Det, de fortalte, gav også anledning til en snak med vores børn om, hvorvidt de ville kunne trives i sådan et skolesystem, fortæller Bente Ellegaard, der kalder besøget ”meget givende for begge parter.”

Efter Omø tog forskerne videre til Fejø.