Ø-posten nr. 186, december 2021

Sammenslutningen af Danske Småøer December 2021|Nr. 186

Ø-konsulent til Avernakø, Bjørnø og Lyø Ny forskning om danske småøer

Iværksætter-par på Fur:

Alle vores ideer starter med naturen

Formandens side

Ny struktur i Ø-sammenslutningen Kommentar af Dorthe Winther Gennem det sidste års tid har vi i Ø-sammenslutningen arbejdet med vores organisationsstruktur. Det kulminerede foreløbigt på den ekstraordinære generalforsamling den 6. november, hvor de fremmødte øer enstemmigt vedtog en række vedtægtsændringer med stor betydning for bl.a. Ø-sammenslutningens fremtidige bestyrelsessammensætning.

Fremover, efter næste års generalforsamling, vil der fortsat være seks bestyrelsespladser ud over formand og næstformand. Heraf vil der være tre bestyrelsespladser (mod nu seks), som besættes ved rotation mellem øer efter en nærmere fastlagt rækkefølge. Øerne sidder i bestyrelsen i to år (mod nu tre år), og bestyrelsesmedlemmerne udpeges suverænt af øernes beboerforeninger.

De sidste tre bestyrelsesmedlemmer, der skal være fra tre forskellige øer, vælges på og af generalforsamlingen. Det er et krav, at de tre valgte bestyrelsesmedlemmer samt formand og næstformand er bosiddende på en af medlemsøerne samt er medlem af den lokale beboerforening.

Formålet med den nye bestyrelsessammensætning er at skabe mere dynamik i bestyrelsen og sikre, at øboere, der gerne vil være med til at gøre et stykke arbejde for de 27 øer i bestyrelsen, ikke skal vente en længere årrække, indtil det bliver deres øs tur til at indtræde i bestyrelsen. Ligeledes har der gennem årene været en række bestyrelsesmedlemmer, som har ønsket at fortsætte deres arbejde i bestyrelsen, efter at deres øs rotationsperiode var slut – det har indtil nu ikke været muligt.

Bosætningskravet er skrevet ind i vedtægterne for at sikre foreningens legitimitet som småøernes talerør overfor bl.a. politikere.

MEN ét er vedtægtsændringer – noget andet er at finde tre dedikerede øboere, som vil stille op til bestyrelsen på generalforsamlingen på Fur den 11. juni.

Derfor forestår der nu en stor opgave for os alle i at finde øboere, der vil stille op – både som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter – og her gælder ingen falsk beskedenhed. Opfylder man ovennævnte kriterier og har lyst til aktivt at arbejde 2

for småøerne – så er det bare om at melde sit kandidatur.

Ildsjæle fik en lang næse Vi oplever det igen og igen. Folk vil gerne flytte ud på de danske småøer for at opleve naturen tæt på, at give børnene gode rammer for at udvikle sig og lege, at dyrke egne grøntsager, at have plads nok både inde og ude og være en del af stedet og fællesskabet.

Det blev også understreget på det netop afholdte repræsentantskabsmøde.

Her hørte vi om øer, der gennem de sidste år har fået adskillige nye tilflyttere og endda flere øer, hvor man har venteliste med familier, som gerne vil tage springet og blive øboere. Tilflytning er en nødvendighed for at kunne opretholde vores helårssamfund, men på langt de fleste øer er der ikke boliger til salg.

Derfor er vi helt afhængige af nybyggeri, herunder bl.a. almene lejeboliger, for kunne huse de enkeltpersoner og familier, der ønsker at blive øboere.

Stor var glæden derfor, da Folketinget efter langvarigt pres fra vores side anerkendte udfordringen omkring manglen på lejeboliger og almene boliger på småøerne og vedtog at afsætte 29,1 mio. kr. til nedbringelse af anskaffelsessummen for alment byggeri. Folketinget besluttede desuden også, at tilskuddet ikke kun skulle gælde de små øer, men også de større ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø).

Og lige så stor er skuffelsen nu, hvor vi kan se, at alle midler er opbrugt, og at der – ironisk nok, da det jo var Sammenslutningen af Danske Småøer, der har arbejdet for, at puljen blev en realitet – blandt småøerne kun er ydet tilskud til seks almene boliger på Orø.

Resten er gået til de store ø-kommuner, som dels er deres egen kommune og dels har egne boligselskaber eller egen afdeling på deres øer og dermed kan handle hurtigt. På de små øer er det frivillige kræfter i fx beboerforeningen, som skal gøre benarbejdet for at få kommune og boligselskab med på at bygge boliger på øen, og det tager tid.

Derfor var vi også glade for, at puljen

havde et langsigtet ansøgningsperspektiv fra 2021-2026, men det hjalp os altså ikke.

Jeg under de store øer de almene boliger, men må konstatere, at den afsatte pulje bestemt ikke virkede efter hensigten for de små øer – snarere tværtimod, idet mange ildsjæle, der har lagt frivillig tid og kræfter i at få boligprojekter startet op i boligselskaber og kommune, fik en lang næse, da puljen hurtigt blev opbrugt.

Derfor har vi også overfor minister, vores udvalg og resten af folketinget igen og igen påpeget, at det er nødvendigt, at der afsættes en ny pulje til almene boliger på småøerne. En rundspørge blandt øerne viser, at flere øer er i fuld gang med positive forhandlinger med både kommune og boligselskab om mindst 20 almene boliger. Der er afsat midler i kommunens budgetter, men projekterne er fuldstændig afhængige af tilskud fra puljen for at kunne realiseres.

Yderligere har en del øer svaret, at de fortsat er i gang med forhandlinger med boligselskaber.

Kan du få et realkreditlån på en småø?

Realkreditinstitutterne fremfører jævnligt, at de giver lån i hele landet, men at de „desværre“ ikke fører en liste over, hvor og hvor mange afslag de giver, og derfor er det svært at argumentere med dem om manglende lån i landdistrikter og på øer.

Ikke desto mindre modtager vi jævnligt eksempler på afslag på et realkreditlån, fordi man bor på en ø. Det sidste og mest groteske eksempel var en familie, der ville købe et hus på en småø.

Det kunne de godt låne til, så længe de skulle bruge det til fritidsbolig. Hvis de ville bo der hele året, var svaret nej.

Vi har selvfølgelig bragt dette og en række andre eksempler på manglende finansiering på vores småøer videre til erhvervsministeren og vores folketingsudvalg, og her midt i november kom regeringen med et udspil, der ifølge dem vil give bedre adgang til boliglån i de tilfælde, hvor købernes økonomi er i orden, men hvor der er usikkerhed om ejendommens værdi. Lånene vil

typisk skulle ydes af penge- og/eller realkreditinstitutter, og det vil stadig være op til institutterne at vurdere, om det forretningsmæssigt giver mening for dem at tilbyde et boliglån.

Med modellen bliver det muligt at få en statsgaranti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der enten har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm., eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm. – dog sådan, at den enkelte bolig skal have en handelspris under 10.000 kr. pr. kvm.

Regeringen fremsætter lovforslaget til februar, og vi vil selvfølgelig følge det tæt for at se, om det fremsatte forslag reelt hjælper i forhold til kreditbelåningen på de små øer.

Samtidig har Venstre fremsat et forslag om at fjerne tinglysningsafgiften ved bolighandler på op til 2 mio. kr. på 27 af de mindste danske øer. Forslaget vil ifølge Venstre gøre det billigere at bosætte sig på småøerne og dermed reducere antallet af tomme huse.

Det er rigtig dejligt, at der fra Folketinget er fokus på mulighederne for at købe boliger på småøerne, og Venstres forslag om afskaffelse af tinglysningsafgiften kan være et skridt på vejen, men det forudsætter, at det basale er på plads – nemlig at man overhovedet kan låne penge til køb af en bolig. Ø-støtte til landmænd I Ø-sammenslutningen har vi knoklet for at bevare ø-støtten til landmænd, og sammen med ø-landmændene har vi udarbejdet dokumentation for nødvendigheden af, at landmænd på småøerne fortsat kan opnå ø-støtte. Derfor glæder vi os over, at landbrugsaftalen sikrer ø-støtten i de kommende år frem til 2027 med 20 mio. kr. årligt.

Landbrugsaftalen har været i høring, og her fremførte vi, at for landmænd bosat på småøer bør loftet på 100 ha bortfalde, således at fastboende ø-landmænd kan søge ø-tilskud til hele deres areal på øen. Til gengæld mener vi at ø-støtten bør bortfalde for landmænd, der driver jord, men ikke bor på en af de 27 små øer.

Under alle omstændigheder er det dog vigtigt, at beløbet til ø-støtten pr. ha ikke bliver mindre end i den nuværende ordning. For de mindre bedrifter på småøerne er det vigtigt, at ordningen ikke udvandes, da man – især når man driver en mindre bedrift på en småø – har

forholdsmæssigt større ekstra udgifter til bl.a. fragt, ventetid og maskinpark.

Den nationale landbrugspolitik er netop sendt i høring igen. Heraf fremgår det, at man ikke umiddelbart ændrer ved kriterierne for loftet på 100 ha eller bopælspligten. Derimod er der flere øer, der opfylder kriterierne og derfor vil være omfattet af ordningen. På baggrund af det samlede estimerede areal formodes satsen at blive 500 kr./ha.

betydning landbruget har for den enkelte ø i form af arbejdsplads(er) på øen samt den turismemæssige, naturmæssige og kulturelle værdi. Desuden ønsker vi at undersøge hvilke fremtidsmuligheder, de små bedrifter på øerne har, og undersøgelsen skal desuden indeholde bud på finansieringsmuligheder for fremtidens ø-landbrug.

Projektet kommer til at løbe af stablen i 2022.

Landbrug på småøerne Et nyt forskningsprojekt fra Center for Regional Turismeforskning har undersøgt, om det betyder noget for trivslen i landsbyerne, hvem der ejer den omkringliggende landbrugsjord. Svaret er ja, det har betydning. Jordejerne er lokale aktører, socialt, miljømæssigt og økonomisk. Enten ved deres nærvær eller ved deres fravær.

Samtidig viser forskningsprojektet, at der er mangler overblik over, hvem der ejer jorden, og det spiller godt ind i, at vi i Sammenslutningen af Danske Småøer har fået midler fra Landdistriktspuljens forsøgsmidler til et landbrugsprojekt.

Projektet har til formål at tydeliggøre, hvilken betydning landbruget har for udviklingen af de små øer, og hvilke muligheder der rummes i erhvervet med de særlige vilkår, der findes på småøerne.

Baggrunden for projektet er, at vi mangler viden om landbrugets betydning på øerne. Dels data: Hvor mange landbrug, hvor store, aldersfordeling, producenttype, antal årsværk (arbejdspladser), ejerskab osv. Dels hvilken

Det nye år Et mærkeligt 2021 går på hæld. Et år, hvor i al fald foråret var mærket af pandemien, og hvor virtuelle og digitale møder stadig stod på dagsordenen.

Til gengæld tror jeg, at alle har taget revanche i efteråret, for her er de fysiske møder godt nok kommet retur.

Og ikke mindst var det dejligt, at vi i Ø-sammenslutningen kunne holde et repræsentantskabsmøde, hvor vi kunne være fysisk tilstede.

Forude venter et nyt år med ubrugte dage i kalenderen, nye muligheder og udfordringer, hvor corona forhåbentlig ikke bliver en ustyrlig medspiller i alt, hvad der skal foregå.

Men lige nu lader vi julefreden sænke sig, takker for samarbejdet i det snart forgangne år og ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Pas godt på jer selv og hinanden. ✴

Juleferie i sekretariatet Kontoret holder julelukket fra og med den 20. december.

Vi er tilbage den 4. januar 2022 Glædelig jul og godt nytår til alle øerne!

Sæt ✘ i kalenderen

Generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer Den 10.-12. juni 2022 på Fur.

3

Gratisfærger 2021 – hvordan gik det?

Sammenslutningen af Danske Småøer har spurgt ø-repræsentanter og ø-virksomheder om deres oplevelse med gratis færger i juli, august og september i år, og meldingen er klar: Der har de fleste steder været væsentligt flere gæster end normalt, og det har bl.a. resulteret i større omsætning og øget synlighed.

Hvordan fungerede muligheden for at tilbyde gratis færge for gående og cykler til øerne denne sommer? Det var det spørgsmål, som Sammenslutningen af Danske Småøer for nyligt bad ø-repræsentanter og virksomheder fra medlemsøerne reflektere over i en evaluering af ordningen.

I 2020 blev regeringens hjælpepakke til øerne en gave med visse udfordringer, fordi gratisperioden var fastlagt i juli, hvor der i forvejen var pres på færger og turisterhverv. Men i år var der mulighed for lokal tilrettelæggelse og for at kunne placere gratisperioden i månederne juli, august og september. Ø-repræsentanterne blev spurgt, om de kunne mærke, at der kom flere gæster i de enkelte måneder sammenlignet med den samme måned i 2019, der – i modsætning til coronasommeren 2020 – regnes som et almindeligt år.

• 47 procent oplevede „væsentligt flere“ gæster i juli • 65 procent oplevede „væsentligt flere“ gæster i august • 39 procent oplevede „væsentligt flere“ gæster i september.

ni procent har muligheden ikke været anvendt.

Bedre end 2020 I forbindelse med evalueringen er ø-repræsentanterne blevet bedt om at sætte ord på, hvilke positive betydninger gratis færge-ordningen har haft for øen.

Her peger mange på flere gæster, øget omsætning og større synlighed, og nogle håber på, at nogle at de mange nye gæster har fået lyst til at bosætte sig på øen. Når ø-repræsentanterne omvendt bliver bedt om at udpege de negative konsekvenser af ordningen, fremhæver enkelte, at det kan knibe med roen og siddepladserne på færgen, men flere peger på, at det har været nemmere at håndtere de mange gæster i 2021 end i sommeren 2020.

Gevinst for virksomheder I coronaperioden er der også kommet en række nye virksomheder til på øerne, viser undersøgelsen, hvor 19 procent af ø-virksomhederne svarer, at de er startet op efter marts 2020. Generelt melder ø-virksomhederne om god omsætning.

Sammenlignet med samme periode med gratisfærger i 2020 vurderer de, at • 30 procent har haft en „højere“ eller „væsentligt højere“ omsætning • 29 procent har haft samme omsætning som den samme periode i 2020 Næsten halvdelen af virksomhederne (48 procent) oplever da også, at de kommer

styrket ud af 2021, mens 35 procent vurderer, at de er på samme niveau som 2020.

Til spørgsmålet om, hvorvidt ø-virksomhederne gerne ser gratisfærgeordningen genindføres i de kommende år svarer godt halvdelen „ja“, mens 39 procent svarer „Ja, men i en anden form“, og i de uddybende kommentarer peger flere på, at perioden fx kunne ligge i løbet af vinter- eller skuldersæsonen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Sagt om gratisfærger 2021: „…det er helt klart indtrykket, at de flere passagerer er en konsekvens af gratis færge“ „Dejligt med mange gæster, og i år har spisesteder kortet menukortet, så de kan følge med“ „Turistaktører har haft mange besøgende og mikrovirksomheder har haft et godt et år (besøgende og salg).“ „Mange mennesker på øen alt for længe. Selv de erhvervsdrivende synes, det var nok.“

De flere turister tilskrives i høj grad gratisfærgerne. Således vurderer 86 procent af ø-repræsentanterne, at de flere gæster skyldes gratis passager- og cykeltransport. Øerne inddraget På over halvdelen af øerne er man blevet inddraget i beslutningen om gratisfærger. 67 procent svarer, at øen (fx via ø-repræsentant, beboerforening eller ø-udvalg) har været inddraget i beslutningen om gratis passagerbilletter, dvs. om færgen skulle være med i ordningen eller ej.

Halvdelen svarer, at muligheden for at reservere pladser på færgen til fastboende har fungeret tilfredsstillende, mens ni procent svarer nej, 18 procent vurderer, at den har fungeret „nogenlunde“, og hos 4

Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Om undersøgelsen 22 ud af 27 øer har besvaret spørgeskemaet til ø-repræsentanter. 84 virksomheder fordelt på 18 øer har besvaret spørgeskemaet til ø-virksomheder. Begge evalueringer blev udsendt som spørgeskema i perioden 12.-28. oktober 2021.

Se hele undersøgelsen på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“.

Høj deltagelse på småøerne ved årets kommunalvalg Stemmefordeling kommunalvalg 2021

LandsAskø gennemsnit

Sejerø

Lyø

Tunø

Aarø

Mandø

Fur

Femø Hjarnø

Fejø Avernakø Drejø

Anholt

Agersø Strynø

Omø Endelave Orø

■ Blå blok ■ Rød blok ■ Lokal-lister

18 ud af 27 småøer har eget valgsted, og ligesom ved det seneste kommunalvalg i 2017 var valgdeltagelsen høj på småøerne. I gennemsnit var stemmeprocenten 81 procent på de 18 øer i forhold til landgennemsnittet på 67 procent. Askø havde – ligesom ved det sidste kommunalvalg – den højeste stemmeprocent på 95,5 procent.

Hvad stemmer øboerne?

For at få et overblik over stemmefordelingen har vi inddelt partierne i henholdvis:

Blå blok (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye borgerlige) Rød blok (Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten) • Lokallister og Veganerpartiet.

•

•

På lidt over halvdelen af de atten øer (10) var der rødt flertal. På Anholt, Agersø, Strynø, Omø, Endelave og Orø stemte over 70 procent på rød blok, mens de blå partier havde over 70 procents tilslutning

på Aarø, Sejerø og Lyø. Ligesom ved sidste kommunalvalg i 2017 placerede Femø sig mest i midten. Denne gang med fordelingen 48/44 procent til hhv. blå og rød.

Det er KMD (det tidligere Kommunedata), der er kilde til tallene, og på deres hjemmeside kan man dykke nærmere ned i de enkelte valgsteders resultater www.kmd.dk.

Der tages forbehold for fejl.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Kom til ø-træf for børnefamilier Sæt kryds i kalenderen den 10.-12. juni 2022, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer inviterer børnefamilier fra de 27 småøer til netværksmøde på Fur. Målet er at bringe ø-familier sammen, så de kan dele ideer og erfaringer. Ø-træffet afholdes i samme weekend som Sammenslutningen af Danske Småøers generalforsamling Læs mere på www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“.

5

– Vi lægger stenene, samtidig med at vi træder på dem Coronatidens uforudsigelighed, lunefulde vejrguder og pludseligt opståede muligheder. Når man er iværksætter, har man en plan – indtil man justerer den. Det har Marie og Kenneth Ladefoged Andersen måtte sande, da de startede event-virksomhed på Fur og senere udvidede med produktion af fødevarer. Fra næste sæson rykker parret ind i lokalerne hos øens turistforening.

I virkeligheden var det roen, der trak. Et ønske om ikke at være bundet af tårnhøje realkreditlån, som krævede to fuldtidsjob og lange arbejdsdage.

I dag smiler Marie og Kenneth Ladefoged Andersen, når de taler om deres oprindelige planer med at flytte til Fur. – Vores tanke var jo at leve et meget roligt liv, og det er nok ikke helt det vi gør, men vi har muligheden for det – også økonomisk, og det er er et kæmpe privilegium, fortæller Marie en søndag formiddag i parrets parcelhus tæt ved havnen på Fur. Med ved bordet sidder også Johannes og Esther, der gnasker kiks og chokolade og i det hele taget holder forældrene godt beskæftigede med spørgsmål.

Marie er selv vokset op på øen og havde egentlig ikke regnet med, at hun skulle tilbage, men da parret fik børn voksede tanken om at flytte tættere på Maries forældre og de mindre og trygge rammer, som en ø tilbyder. Samtidig havde de lyst til at starte nogle aktiviteter op på øen, og fra lejligheden i Aarhus oprettede Marie og Kenneth i 2019 virksomheden Fur Event, der arrangerer bl.a. naturbingo, skattejagter, sanketure, vandsportsaktiviteter og udlejning af mountainbikes til turister.

– Helt fra starten vidste vi, at det skulle være noget, der tog udgangspunkt i øens muligheder. Vi ville ikke lave et Bonbon-land. Alle vores ideer starter med naturen, forklarer Kenneth.

Småt er godt Marie er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed. Kenneth er pædagog, og da de med deres to små børn pakkede flyttelæsset i Aarhus i marts 2020 for at starte som ø-iværksættere, lukkede corona landet ned fra den ene dag til den anden.

6

Kenneth (32), Marie (28) med børnene Esther (4) og Johannes (1,5) fotograferet i den fyrreskov, som blandt andet bliver brugt til Fur Events naturskattejagter for børnefamilier. Til maj får familien endnu et nyt medlem, når parret igen bliver forældre. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

– Vi blev nødt til at sætte drømmene på standby, men heldigvis havde vi ikke nogen lån eller høj husleje. Der var ikke noget økonomisk i klemme, så selvfølgelig havde vi brugt en masse energi og tid, men vi kunne alligevel tage den med ro, fortæller Kenneth, der efter flytningen beholdt jobbet på en skole i Aarhus nogle dage hver uge.

Netop stabil økonomi og lave udgifter har hele tiden været et mål for Marie og Kenneth.

– Vi har arbejdet ud fra et princip om at bygge vores virksomhed stille og roligt op, så det ikke er pengene, der skal styre

os, og det har vi flere gange undervejs været taknemmelige for, forklarer Marie.

Tester idéer Da Skive Kommune i efteråret 2020 pludselig fik tårnhøje smittetal, måtte hovedparten af Fur Events planlagte aktiviteter aflyses.

– Vi havde brugt rigtig meget tid på at forberede dem, og det hele var spildt. Der så vi på hinanden og sagde: Det her er for risikabelt. Vi må finde på noget ved siden af event-delen, som er mindre sårbart, fortæller Marie, der hele tiden havde haft en drøm om på et tidspunkt at begynde

at producere specialiteter, fx pesto, saft og marmelade, baseret på råvarer fra øen.

– Jeg testede ideen i en Facebookgruppe her på Fur og fik overvældende opbakning, fortæller hun.

Der var nemlig rigtig mange furboere, som gerne ville donere overskuddet af frugter, bær, nødder og grøntsager fra haverne til lokal fødevareproduktion. „Smagen af Fur“ blev en realitet, og de langtidsholdbare produkter på glas og flasker forekom mere sikkert end at satse udelukkende på event-virksomheden, der ikke kun var udsat i forhold til nedlukninger, men også dårlige vejrudsigter, der tit fik tilslutningen til at svigte, fortæller parret.

Produktionen foregår hjemme fra køkkenet i parrets hjem, og den første sommer har vist, at der er et marked for ø-specialiteter på Fur. – Vi har ikke gjort det endelige regnskab op endnu, men det ser ud til at balancere i år, og målet er, at vi en dag kan arbejde på henholdsvis fuldtid og deltid med vores to virksomheder, siger Kenneth.

Flytter ind hos turistinformationen Udvikling har været overskriften for

iværksætterparret den seneste sommer.

Marie har skullet følge sæsonen for grøntsager og frugt, så når der har været ramsløg, skulle der produceres pesto, og i bærsæsonen gjaldt det marmelade og saft. Fur Event har haft masser af gæster, og nu har man modtaget FLAG-midler til bl.a. flere kajakker og SUP-boards. For nyligt bød muligheden sig så for at indgå et samarbejde med Fursund Turistforening. Baggrunden for samarbejdet var, at Fursund Turistforening søgte samarbejdspartnere til at drive turistforeningens fysiske kontor og butik og til at stå for at udleje cykler og yde god service til gæsterne.

– I virkeligheden havde vi først tænkt os at få en fysisk lokation til virksomhederne om nogle år, men livet former sig ikke altid, som man regner med, siger Kenneth og understreger, at parret jo også gerne ville yde en indsats for, at der stadig er et bemandet turistkontor på Fur. – Vi synes, det er vigtigt, at turisterne fortsat bliver modtaget af et menneske og ikke en infoskærm, der nogle steder bliver sat op som et alternativ til en turistinformation, forklarer Kenneth.

Samtidig bliver lokalerne et godt

Marie og Kenneths råd til andre ø-iværksættere • Tag chancen. Hvad er det værste, der kan ske? Hvis I ikke optager store lån og køber en masse udstyr, er der grænser for, hvor galt det kan gå.

• Få sparring. Tal højt om jeres ideer. De kan kun blive bedre af at blive delt med andre • Ræk ud. Vi oplevede, at øboerne rigtig gerne ville hjælpe. Fx har vi fået fantastisk hjælp fra Fur Udviklingsråd.

• Samarbejd. Se øens andre erhvervs- og turistaktører som kolleger fremfor konkurrenter.

Læs mere om Fur Event: http://www.fur-event.dk Smagen af Fur: https://www.facebook.com/smagenaffur/

udstillingsvindue for produkterne fra Smagen af Fur og et udvalg af andre lokale specialiteter og håndværk, som der også tidligere har været solgt ved Fursund Turistinformation. Derudover ligger de nye lokaler tæt på vandet, så det er nemmere for turister at transportere kajakker og SUP-boards.

Eksekvér eller parkér?

Udover samarbejdsmuligheden med turistforening er der også kommet en anden justering af planen. Til maj venter parret nemlig deres tredje barn, og det betyder, at der er en baby med på armen i højsæsonen, så produktlinjen i Smagen af Fur, skal tilpasses den nye situation, forklarer Marie, der blandt andet satser på at udvikle melblandinger med økologisk korn fra Livø. En langtidsholdbar løsning, der kun kræver få timer ved stenkværnen, så livet med tre små børn også kan fungere.

– Historien om os er, at der er konstante forandringer og tilpasninger, men målet er hele tiden, at vi kan se os selv i det, forklarer Marie, og Kenneth supplerer: – Man kan sige, at vi lægger stenene, samtidig med at vi træder på dem.

Kenneth har stadig fast job på fastlandet 25 timer ugentlig for at dække parrets faste udgifter, men planen er at trappe ned, når højsæsonen sætter ind. Friheden til selv at præge hverdagen er stadig det vigtigste, og så kan virksomhederne vokse, når børnene er større. På længere sigt drømmer Kenneth fx om at lave en socialøkonomisk virksomhed, hvor man ansætter udsatte unge, men lige nu er Maries mantra „ro på“.

– Kenneth har tit lyst til at gribe muligheden, men når han får en ide, diskuterer vi altid, om vi skal eksekvere eller parkere den lige nu, og på den måde fungerer vi godt sammen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Skal I være Årets Ø 2022?

Igen i 2022 kårer partnerskabet Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer Årets Ø. Temaet er denne gang Fællesskab som drivkraft for lokal udvikling, og der er ansøgningsfrist den 17. januar 2020.

Læs mere her: https://forenetkredit.dk/skal-jeres-oekaares-som-aarets-oe-2022/, og fat så pennen og få sendt en ansøgning. Der er anerkendelse, markedsføring og penge på spil!

7

Politikere fik præsentation af ø-problematikker Udfordringer med færgefart, boligmangel og halve præstestillinger. Det var nogle af de temaer, der var på dagsordenen, da medlemmerne af Folketingets Udvalg for Småøer tog på ø-besøg på Anholt.

Anholt viste sig fra alle sider, da Folketingets Udvalg for Småøer sammen med Ø-sammenslutningen kom på besøg sidst i august.

Ved ankomsten var havnen fuld af sommerstemning: Folk i sommertøj nød eftermiddagssolen på is- og kaffebarer, og havet lå spejlblankt hen. Næste morgen var solen afløst af en strid blæst, der gav gæsterne en lille forsmag på, hvordan vinteren på øen må være.

Besøget startede med et møde med Anholt Borgerforening, hvor udfordringer med udsolgt færge, både i forbindelse med stærkt begrænset passagerantal under corona-pandemien og i sommersæsonen i al almindelighed, er et stort problem. Anholt har i forvejen nok landets mest sparsomme færgefart, med kun fem dobbeltafgange uden for højsæsonen og fire om vinteren – om ugen vel at mærke!

Fra erhvervsliv til offentlig service I de to døgn, landspolitikerne og borgmesteren med embedsfolk var på Anholt, fik de et detaljeret indblik i øens liv og mødte mange af de erhvervsdrivende fra bl.a. Anholt Gin, det nystartede bageri med vegetarisk frokostcafe og foreningen SæsonErhverv Anholt. Desuden blev Anholt Museum og kirken besøgt. Her bragte anholterne emnet om offentlige stillinger, der skæres ned til deltid, på banen: Anholts præstestilling er netop slået op, men nu kun som en 50 procents stilling, hvor det før hen var en fuldtidsstilling. Norddjurs’ borgmester, Jan Pedersen, understregede, at det er problematisk, når statslige stillinger på øen skæres ned, og årsværk reduceres – for dermed forringes også grundlaget for at opretholde den kommunale service.

Det store og vellykkede kystsikringsprojekt blev præsenteret af kommunen. Gæsterne fik også en god indføring i redningsstationens funktioner, ikke kun til havs, men også på øen og i det samarbejde, der eksisterer med lægen om beredskabet.

Lægen er nytilflyttet med sin mand og seks børn og har oprettet egen lægepraksis på øen.

Udsigt over Anholt Havn. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

8

Mangel på boliger Øens store udfordring er boligmanglen. Anholt er stærkt udfordret af, at mange huse benyttes som ferieboliger, og der ikke er lejeboliger at få. Der er lige nu 14 almene lejeboliger på øen, og kommunen vil gerne sammen med Norddjurs boligforening bygge flere, men er udfordret af, at maksimumsbeløbet for, hvad et alment byggeri må koste er for lavt, når man skal bygge på Anholt. Skal maksimumsbeløbet hæves, kan man ikke samtidig få del i det statstilskud, der ellers kan søges til almene boliger på småøerne. Pest eller kolera: Enten må man ikke bygge, fordi byggeriet bliver for dyrt i forhold til maksimumsbeløbet, eller også kan man ikke bygge fordi, det bliver for dyrt, fordi man ikke kan opnå statstilskuddet. Ø-sammenslutningen har allerede rejst problematikken overfor boligministeren, og folketingspolitikerne lovede at tage sagen videre.

Politik og virkelighed Endelig er affald og affaldssortering et aktuelt tema på Anholt.

P.t. sorteres affaldet ikke, og det hænger ikke sammen med ønsket om at være en bæredygtig og grøn ø.

Fordelen ved at være af sted sammen med borgmester og kommunale embedsfolk er, at problematikker, der går på tværs af, hvad der reguleres på landsplan, men skal implementeres kommunalt – som fx affaldshåndtering – bliver drøftet i et fælles forum.

Boliger, affald og færgefart var også de temaer, der gik igen på det borgermøde, der traditionen tro blev afholdt med politikerne. „Vi lytter til, hvad der foregår på øen, og til hvordan de regler og love, vi laver på Christiansborg, passer overens med den virkelighed, vi møder her – passer kortet med landskabet?“ sagde formand for Udvalg for Småøer, Lennart Damsbo-Andersen. Han lagde desuden vægt på, at ø-besøg som dette styrker det politiske samarbejde i udvalget – på tværs af partierne.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder

Ny formand til Ø-sammenslutningen Danske Småøer skal have ny formand, når der afholdes generalforsamling på Fur den 11. juni 2022.

Kirsten Sydendal fra Fejø har meldt ud, at hun opstiller til posten som formand.

Kirsten fortæller om sig selv: – Jeg blev valgt til næstformand i juni, og vil gerne kandidere til formandsposten i Ø-sammenslutningen til sommer.

Kirsten Sydendal er 50 år, født og opvokset på Fejø og har en baggrund som cand.mag.

– Jeg synes, at de danske småøer er en vigtig og enormt spændende sag at kæmpe for. Jeg har tidligere siddet i Fejøforeningens bestyrelse og interesserer mig for alt, hvad der vedrører udvikling i landdistrikterne, og hvordan vi får sat ord

på og synliggjort de store værdier, øerne har, siger Kirsten Sydendal, der pt. også sidder i repræsentantskabet for Forenet Kredit og i LAG Småøernes bestyrelse.

Dermed er Kirsten den første, som har meldt sit kandidatur, men der er selvfølgelig plads til flere. Hvis Kirsten bliver valgt, skal der vælges en ny næstformand.

Nye bestyrelsesmedlemmer Den nye bestyrelsesstruktur, som den ekstraordinære generalforsamling vedtog først i november, betyder, at der på generalforsamlingen til juni skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter.

Derfor skal alle beboere på småøerne i de kommende måneder på banen for at finde egnede kandidater og få dem

til at melde interesse for at stille op til formandskabet eller til bestyrelses- og suppleantposterne.

Både som formandskab og bestyrelsesmedlemmer sidder man ikke blot for sin egen ø, men repræsenterer alle 27 medlemsøer i Sammenslutningen af Danske Småøer.

Snak med din nabo, spørg din beboerforening om hvilke tanker, de gør sig, eller overvej selv at stille op. I Ø-sammenslutningen har man virkelig mulighed for at gøre en forskel for, hvordan det bliver godt at bo og leve på de danske småøer.

Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Der er mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte kirkens rolle i lokalsamfundet ved seminaret for præster og menighedsråd på øer. Her er det deltagerne ved det seneste seminar i 2017.

Foto: Jan Bendix.

Ø-kirkerne – nu og i fremtiden Præster og medlemmer af menighedsråd på øer, der har kirker, inviteres til seminar på Venø den 4. og 5. februar 2022.

Programmet giver hidtidige og nye medlemmer af ø-menighedsråd mulighed for udveksling af ø-erfaringer om sognelivet, drøftelse af kirkens rolle i lokalsamfundet nu og i fremtiden og videreudvikling af netværk.

Sammenslutningen af Danske Småøer står for arrangementet, og venøboere og VenøBoen sørger for overnatning til deltagerne.

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, formanden for Folketingets Udvalg for Småøer og medlem af Kirkeudvalget Lennart Damsbo-Andersen og sognepræst Rasmus H.C. Dreyer, AgersøOmø Pastorat er blandt oplægsholderne.

Programmet er udarbejdet af menighedsrådene på Omø og Venø.

Program, praktiske oplysninger og tilmelding, se www.danske-smaaoer.dk under „nyheder“. Tilmelding snarest muligt og senest den 10. januar af hensyn til arrangørerne.

På gensyn på Venø i februar til dialog om kirken i lokalsamfundet.

Tekst: Jan Bendix, Venø 9

Der var oplæg både ude og inde ved Ø-konferencen på Samsø. Her er det Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi, der fortæller om energitiltag foran den gamle mølle. Foto: Alexis Chatzimpiros.

Fremtiden for øerne til debat Partnerskabet bag Årets Ø inviterede 8.-9. oktober til ø-konference på Samsø.

Ca. 50 deltagere blev fredag eftermiddag præsenteret for hovedtemaet, som var øernes nye tilflyttere. Vi hørte om Tina og Benjamin fra Samsø, der driver en bureauvirksomhed inden for kommunikation, design og rådgivning.

Desuden var der Laura og Emil fra Avernakø, som er i gang med at starte en kursusvirksomhed indenfor friluftsliv og aktiv turisme. Til sidst mødte vi AnnBritt og Mikkel fra Strynø, der pendler til arbejde i Odense. Alle tre meget både forskellige og spændende historier.

Konferencen blev holdt på Samsø Energiakademi, og direktør Søren Hermansen holdt et spændende oplæg om den filosofi og form for lederskab, som Søren har bedrevet i sit mangeårige arbejde på energiakademiet.

Både fredag og lørdag var der workshops, og man kunne deltage i tre ud af i alt seks forskellige workshops: • Bæredygtig ø-turisme • Ø-fællesskabets turisme • Grøn omstilling • Crowdfunding • Foreningernes ildsjæle • Småøerne – hvad skal vi med dem?

Jeg deltog i workshoppen om bæredygtig øturisme, hvor en engageret Helle Rosenberg fra Destination Kystlandet fortalte om Verdens mindste krydstogt (www.verdensmindstekrydstogt.dk/), som er en luksus-øhoptur imellem Tunø, 10

Samsø og Endelave. Forarbejdet er gjort, og turene starter i 2022.

Fredag aften var der middag på Rumogrooms, og næste dag fortsatte workshoppene.

Her deltog jeg i „Foreningernes ildsjæle“, hvor der blev delt erfaringer om at rekruttere og fastholde frivillige i de mange opgaver, der løses på øerne.

Interessant oplæg af Janne Bonde fra DGI. Den sidste workshop, jeg deltog i, var med ø-filosof Jørgen Rasmussen og ph.d-studerende i danske småøer Jens Westerskov, og de behandlede det eksistentielle spørgsmål om, hvilken rolle småøerne har i Danmark, om hvad de bidrager med, og hvilke værdi- og vækstnormer småøerne repræsenterer.

Jens Westerskov viste nogle spændende beregninger over det „humane tryk,“ dvs. det pres som en småø udsættes for via turismen gennem et helt år sammenlignet

med andre steder i Danmark, og det var ikke små tal.

I 2021 blev der ikke uddelt nogen pris for Årets Ø pga. Covid-19, og det var det, som økonomisk muliggjorde denne ekstraordinære ø-konference.

Konferencen var meget vellykket, og jeg vendte hjem med meget ny inspiration, nye kontakter og en stor optimisme over den positive udvikling og opmærksomhed, som øerne er genstand for i disse år.

Partnerskabet bag Årets Ø var arrangører af konferencen og består af Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd.

Tekst: Kirsten Sydendal, næstformand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Få svar på spørgsmål om boliger Bopælspligt, flexboligordning, fritidshus, helårsstatus – hvad er op og ned? Ø-sammenslutningen har inviteret Bolig- og Planstyrelsen til at forklare om og svare på spørgsmål om boligproblematikkerne på småøerne.

Det foregår online den 12. januar 2022 kl. 19.30 ved et webinar.

Send gerne dine spørgsmål til Bolig- og Planstyrelsen til os på forhånd på ls@danske-smaaoer.dk Information om og link til webinaret sendes ud via Sammenslutningen af Danske Småøers nyhedsbrev og nyhedsmail.

Ø-købmænd netværker

Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Kølediske, kasseapparater, tilbud, logistik og forpagtningsaftaler. Det var bare nogle af de emner, der blev netværket om på seminaret „Ø-købmanden nu og i morgen“, der samlede købmænd, butiksbestyrere og medlemmer af bestyrelser bag dagligvarehandler fra ni småøer et par dage i november.

I et samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske Småøer, Dagrofa og De Samvirkende Købmænd blev der afholdt seminar om vilkår og muligheder for ø-købmanden her og nu og i fremtiden. Et af de spørgsmål, som blandt andet blev diskuteret, var fordele og ulemper ved at være en del af en større kæde.

De fleste småø-købmænd er medlem af Dagrofa, ofte som en del af Let-køb kæden. Men ikke alle, og fordele og ulemper ved de forskellige muligheder blev drøftet. Som medlem af Dagrofa, via fx Let-køb, får man varerne billigere, end hvis man blot selv køber ind i Dagrofas varecentraler, og man kan få varerne leveret til fastlandshavnen. Man kan også få energirådgivning og gøre brug af omkostningsvareaftaler, dvs. fælles aftaler for indkøb af strøm, varme, dankortaftaler, It-systemer mm. Dagrofa har desuden en afdeling, der beskæftiger sig med rekruttering af nye købmænd.

Man får som Dagrofa-medlem desuden automatisk et medlemskab af De Samvirkende Købmænd (DSK), som kan hjælpe med rådgivning ifm. ansættelsesretlige spørgsmål, erhvervslejelovgivning, dansk retursystem og fødevaresikkerhed. DSK administrerer også egenkontrolsystemet „Risk minder“, som stilles til rådighed for medlemmerne.

Det koster selvfølgelig også noget at være medlem af Dagrofa – bl.a. et årligt abonnement, som måske for nogle ø-købmænd kan veje økonomisk tungt i en lille butik.

Deltagerne drøftede forskellige muligheder med Dagrofas folk, som også fik input med hjem. Som én deltager, der ikke kan få lov at bestille den samme vin som andre i en anden og større kæde, bemærkede: „Folk på små øer har også ret til god vin!“. Andre foreslog, at Dagrofa påtog sig at pakke kasser med opskrifter og måltider afstemt efter sæsonen, a la Årstidernes koncept, også til enkeltpersoner, som så sælges via den lokale købmand.

Kampen om kurven Både Dagrofa og DSK forudser, at der i nærmeste fremtid kommer voldsomme prisstigninger på alle varegrupper pga. øgede transportomkostninger. Det er bare en af truslerne for den lille købmand, der er i skarp konkurrence med discountbutikker, online-supermarkeder og megabutikker.

John Wagner fra DSK lagde vægt på, at det den lille (ø-)købmand kan konkurrere på er service, fysisk samlingspunkt og nærhed. Kombinationen af at kunne handle og have et socialt samvær bliver vigtigt, ikke mindst i takt med, at flere og flere arbejder hjemmefra og derfor søger social kontakt, fx ved at mødes uformelt med andre nye steder. I den lille, lokale butik er det andre værdier end det kommercielle, der skal tales op og understreges, fx lokalkendskab, nærvær, tilgængelighed og tid til en snak.

Tænk andre funktioner ind i butikken. Et eksempel fra øerne er, når købmanden udleverer sommerhusnøgler (og samtidig lige har pakket gæsternes forudbestilte varer). Ved en anden ø-købmand arrangeres der fyraftensmøde om fredagen (med salg af fadøl).

Det blev også understreget, at tendensen i dag tydeligt går i retning af, at kunderne søger efter det, der i branchen så upoetisk hedder convenience mad. Altså den hurtige måltidsløsning, der enten er spiseklar eller kun skal

tilberedes minimalt, fx varmes op. Det er der behov for i en travl hverdag, mens man i weekenderne kræser for madlavningen og de dyrere råvarer.

Købmanden på Facebook John Wagner fra DSK gav gode råd til brugen af SoMe, og han anbefaler Facebook som platform til markedsføring. „Men ikke kun tilbud.

Lav også opslag om aktiviteter, og fx nye ansatte på øens Facebook-side og vis købmanden som sammenhængskraften her. Hold derimod tilbud og reklame på købmandens egen facebookside,“ pointerede han.

Er man i tvivl, om noget er en god idé at lægge på Facebook, så brug testen: Kunne det stå på Ekstrabladets forside?

Spørg hver gang dig selv: Hvad kan opslaget give af goodwill? Hvad risikerer jeg af badwill? Forklarede John Wagner.

Mange butikker benytter „Ja tak“-tilbud på Facebook. Det har den store fordel, at man ved præcis, hvor mange antal af en vare, der er efterspørgsel efter, og man kan tilrettelægge bestillingen derefter. „Facebook tager tid, så det kan give god mening at få hjælp til opslagene af andre.

Lad ikke alle mulige have adgang til at lave opslag, men sørg for, at det kun er få folk, som du har tillid til, og som har sat sig ind i, hvad du ønsker at få ud af FB“, sluttede John Wagner sit oplæg.

Der er nu oprettet en lukket facebookgruppe for småøernes købmænd, hvor forpagtere, købmænd, butiksbestyrere og bestyrelsesmedlemmer i dagligvareforeninger kan udveksle idéer, spørgsmål og erfaringer.

Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer

11

Repræsentantskabsmøde 2021

Nye tider i Ø-sammenslutningen Skal formand og næstformand for Sammenslutningen af Danske Småøer nødvendigvis selv bo på en af medlemsøerne? Og bør alle pladser i bestyrelsen automatisk gå på rotation mellem øerne, ligesom de altid har gjort? Ved den ekstraordinære generalforsamling i Ø-sammenslutningen i forbindelse med årets repræsentantskabsmøde stemte ø-repræsentanterne om ændringer af en række vedtægter, og der var diskussion og masser af spørgsmål – men også stor enighed.

Når øboer får lyst til at gøre en forskel for småøerne som en del af Ø-sammenslutningens bestyrelse, skal de ikke længere vente på, at turen kommer til netop deres ø. Fremover er det nemlig muligt for repræsentanter fra alle øer at stille op, fordi samtlige pladser ikke længere tildeles efter det såkaldte rotationsprincip, hvor øerne på skift og med flere års mellemrum skal stille med en repræsentant til bestyrelsen. Et princip, der har eksisteret siden Ø-sammenslutningen blev stiftet i 1974 for at sikre, at både små og store øer kunne komme til orde. Nu tildeles kun tre af bestyrelsens seks pladser efter rotationsprincippet, mens motiverede og kompetente kandidater – uanset ø – kan stille op til en af de tre øvrige pladser. Ændringen blev vedtaget på Ø-sammenslutningens ekstraordinære generalforsamling, som foregik i forbindelse med årets repræsentantskabsmøde i Vissenbjerg på Fyn en weekend i november. 24 ø-repræsentanter var med i afstemningen på mødet – den ene via fuldmagt, og alle var enige om, at ideen var god og ville sikre mere engagement i bestyrelsesarbejdet.

Den ekstraordinære generalforsamling bød også på flere andre vedtægtsændringer. Det blev blandt andet besluttet, at det er et krav, at sammenslutningens formand og næstformand skal have

folkeregisteradresse på en af medlemsøerne. Simpelthen fordi det styrker foreningens legitimitet og politiske gennemslagskraft, argumenterede formand Dorthe Winther, der glædede sig over, at samtlige af bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget.

– Nu forestår der et stort arbejde for jer på øerne med at finde kandidater, fastslog hun. Ø-udfordringer på dagsordenen Efter afstemningen gav Dorthe Winther en status på, hvad Ø-sammenslutningen aktuelt arbejder med, og hendes oplæg fokuserede bl.a. på almene boliger, affaldssortering på øerne, evaluering af planloven og ø-støtte til landmænd. Blot nogle af de sager, som bestyrelsen i den forløbne tid har brugt deres kræfter på. Allerførst de almene boliger, hvor kun Orø fik gavn af regeringens pulje, og formanden lagde ikke skjul på at det var en meget stor skuffelse, at ikke flere småøer fik en del af midlerne.

Planloven står foran at skulle evalueres, og i den forbindelse mente Dorthe Winther, at især to ændringer er påkrævet.

– Vi foreslår, at små øer kan lave en udviklingsplan mellem den enkelte ø og kommunen og på den baggrund give dispensation til udviklingsprojekter i forhold til strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, og så foreslår vi, at man må etablere helårsboliger i tiloversblevne driftsboliger, både i kystnærhedszonen og indenfor strandbeskyttelseslinjen, fortalte hun.

I forhold til landbruget har Ø-sammenslutningen kæmpet for at bevare ø-støtten til de fastboende landmænd, fortalte Dorthe Winther, der også orienterede om, at foreningen netop har igangsat undersøgelsen „Landbrug på småøerne – nu og i

Repræsentanter fra 24 øer ud af Ø-sammenslutningens 27 medlemsøer stemte om ændringer af foreningens vedtægter, og der var stor opbakning til bestyrelsens forslag om bl.a. at gøre det nemmere at blive en del af bestyrelsesarbejdet. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

12

fremtiden“, der forhåbentlig kan være med til at tegne et mere præcist billede af landbruget på småøerne. Undersøgelsen forventes at være færdig i slutningen af 2022.

Formanden rundede naturligvis også færgesituationen, hvor Ø-sammenslutningen presser på for at få en snarlig evaluering af landevejsprincippet. Allerhelst i januar 2022, fastslog formanden.

– For jeg så meget gerne, at landevejsprincippet kommer på finansloven i 2023, som hun pointerede.

Debat med politikerne Repræsentantskabsmødet varede hele weekenden, og søndag var der besøg af formanden for Folketingets Udvalg for Småøer, Lennart Damsbo-Andersen (S) og næstformanden for udvalget, Erling Bonnesen (V). De to politikere fik mange spørgsmål fra salen. „Hvad skal vi gøre, for at landevejsprincippet bliver gennemført?“ lød det fra en. „Hvad gør I med støtten til almene boliger på småøerne, nu hvor puljen forsvandt som dug for solen?“, spurgte en anden, mens en tredje ville vide, hvordan politikerne forholdt sig til udfordringerne med at få realkreditlån til boligkøb på øerne.

I alle tre spørgsmål kan svarene fra de to politikere opsummeres til: Vi erkender problemet og presser på for en løsning hos ministeren. Fx i spørgsmålet om almene boliger til småøerne.

– Vi er nødt til at have gjort puljen større og sikre, at der også er plads til småøerne, sagde Lennart DamsboAndersen, der mente, at man burde øremærke en pulje kun til småøer.

Derudover efterlyste de to politikere friske eksempler fra øerne, som de kunne tage med videre i det politiske system. Både når det handler om forskelsbehandling i sager om realkreditlån og begrænsninger i planloven. Der skal „skyts“ til, lod de forstå.

Efter debatten ønskede ø-repræsentanterne på gensyn til generalforsamlingen på Fur i juni 2022.

Spørgelysten var stor, da næstformand og formand for Udvalget for Småøer stillede op til debat ved årets repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer. Erling Bonnesen (V) og Lennart DamsboAndersen (S) skulle bl.a. svare på spørgsmål om planlov, realkreditlån og landevejsprincip. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Find oplæg og materiale fra repræsentantskabsmødet her: www.danske-smaaoer.dk under „Om os“.

Ved repræsentantskabsmødet var der foredrag med Christina Vorre, der er forfatter til bøgerne „Forladt“ og „De sidste øboere“. Hun er inspireret af forfatteren og tegneren Achton Friis, der sejlede rundt til de danske øer i 1920’erne, og Christina Vorre har selv besøgt en række øer – også forladte – for at fortælle deres historie.

Foredraget inviterede tilhørerne med til bl.a. Jordsand, Kyholm og nogle af Danmarks andre mindre kendte øer.

Foto: Lene Halmø Terkelsen.

13

Ø-runden 2021 Repræsentanter fra 23 ud af Ø-sammenslutningens 27 medlemsøer fik under årets repræsentantskabsmøde fem minutter til at give en ultrakort status på udfordringer og nye initiativer på netop deres ø. Læs et uddrag af deres beretninger.

Venø (v. Jan Bendix): På Venø arbejder man hårdt på at øge bosætning, og man har bl.a. et ønske om at etablere seniorboliger og flere byggegrunde.

Kommunen har besluttet at overtage driften af den private havn, mens øboere tager sig af havnehus mm, hvilket umiddelbart virker som en god arbejdsdeling. Der er indsendt ansøgning til bredbåndspuljen, hvor man håber at få midler. Venø er med i et EU-støttet energiprojekt med seks andre øer i Europa (bl.a. Fur), og man har fået støtte til en konsulent. Venøboen arbejder på at finde en ny måde at strukturere øens foreningsarbejde, så man får mest muligt ud af kræfterne.

Aarø (v. Connie Hansen): Man arbejder på at få lejeboliger på øen, og der har været kontakt med to boligselskaber, hvoraf det ene gerne ville lodde interessen. Da man holdt „åben grund“ skrev 50 interesserede sig på listen til 10 boliger, men regeringens pulje til almene boliger viste sig hurtigt brugt, hvilket var skuffende. Man opgiver dog ikke og har kontaktet diverse relevante udvalg og politikere og har oplevet opbakning fra bl.a. Karina Lorentzen Dehnhardt, der har kaldt ministeren i samråd. Gratisfærge blev i september og oktober, hvilket var positivt, for så kunne spisestederne følge med i løbet af sommeren.

Der er stor lokal opbakning til ny fokus- og udviklingsplan, hvor mange af øens beboere har gode ideer. Der har været længere dialog med kommunen om grenaffald, og nu klarer man det selv med entreprenør. Nye fok på campingpladsen tiltrækker mange gæster. Der planlægges nyt havneprojekt, fordi havnen er nedslidt og koster mange penge i vedligehold.

Kommunen har bevilget en halv million kroner til et forprojekt for havnen .

Mange af Aarøs beboere var mødt op til det første informationsmøde om en ny fokus- og udviklingsplan for Aarø.

Agersø (v. Bente Topsøe): Der er flyttet ca. 30 nye til, heraf 4 børnefamilier – og det på trods af, at skolen lukkede for nogle år siden. Der er gang i hussalget og stor efterspørgsel på lejeboliger. Forpagter af købmandsbutik sagde op efter blot et år, men et ungt ægtepar fra øen sprang til og overtog. Kroen er lukket, og der er ledig forpagterstilling på grillen på

Avernakø (v. Flemming Christensen): Det har været et godt år med 18 nye tilflyttere. Øen har nu 16 børn under 18 år. Der har ikke været mange arrangementer pga. corona, men man har renoveret forsamlingshuset. Der er bl.a. modtaget støtte fra LAG og ø-støtten til renoveringen, som bl.a. også viste, at gulvet var råddent. Har fået 100.000

14

havnen. Buddhi-camp har haft stort rykind – af bl.a. tyske turister, og de har også haft overskud til at invitere øen ind til kaffe mm. Der har været mange gæster i løbet af sommeren, men store arrangementer, fx havnefesten, har været aflyst. Det har dog givet plads til nye aktiviteter, bl.a. minisejlads, strandbingo mm. Der har været arbejdet med at rekruttere folk til bestyrelsesarbejde.

Mange er interesserede i aktiviteter, men ikke i selve bestyrelsesarbejdet.

Anholt (v. Karen Konge): Det har været en travl sæson. Gratisfærger blev september/oktober, og en restaurant holdt åbent helt til det sidste. I uge 29 havde lystbådehavnen nået det samme antal som hele sidste år, og der er blevet lavet en masse nye tiltag på havnen bl.a. cykelholdere. Man er startet på 2040-plan og håbede oprindeligt, at man kunne få en ø-konsulent ligesom Faaborg-Midtfyn-Kommune, men har i stedet fået en konsulent tilknyttet fra kommunen, der er på øen 3-5 dage om måneden. Samarbejdet har ført til konstruktive løsninger og løbende dialog med kommunen. Havvandet stiger, og det betyder, at færgen af og til ikke kan lægge til, hvilket er bekymrende, når der kun er fire ugentlige afgange – det skal der gøres noget ved. En lægefamilie med tilsammen seks børn er flyttet til, og man har desuden fået en ny præst.

Askø (v. Lisa Mulvad): Kun 43 beboere, så man er afhængige af at bruge ressourcer hos fritidshusbeboere. Har holdt cirka det samme befolkningstal i flere år, og mange af de fastboende er tidligere sommerhusejere, der vælger at bosætte sig permanent. Askø, Fejø og Femø har været med i turismeprojekt „3Ø-projektet“, som har kørt i to år – og det har været et arbejdskrævende og udbytterigt projekt, som bl.a. har betydet, at de tre øer har fået styrket samarbejdet, og at kommunen har fået øjnene mere op for øerne. Der er afdækket en masse udviklingsmuligheder, og nu må arbejdet begynde. Ca. 60 sommerhuse har skiftet ejere under corona-perioden, og man håber i beboerforeningen at engagere nogle af de nye familier. Flere nye familier ønsker at flytte til, men der mangler boliger. Der er kommet to nye sheltere, der er finansieret af Nordeafonden, og de har været populære over sommeren. Udlejningen har givet en saltvandsindsprøjtning til økonomien i beboerforeningen.

Mange af Agersøs store arrangementer var aflyst på grund af corona, men så voksede der nye aktiviteter frem over sommeren.

kr. fra AP Møller Fonden, 25.000 kr. fra den Faberske Fond. Der har været 4.500 anløb til havnen i sommer, og man er begyndt at højvandssikre toilet og cafe – der er modtaget 1 million kroner (LAG + ø-støtte) i tilskud til at etablere et dige. Det har været en god sommer for turisterhvervene, og det har ikke været så hektisk som sidste år.

Gratisfærger fra august-oktober, men 14. august brændte motoren i færgen, og man var uden færge i 14 dage, og alle gratisbookinger blev annulleret, så man fik ikke meget ud af gratisfærgeperioden, selvom „Smålandshavet“ hurtigt blev indsat som afløserfærge. Kommunen har fået stynet alle vejrtræer. Der er dannet muslingelauget „Avernakøs Blå Have“, og de har også fået 60.000 kr. fra Ø-støtten.

En gruppe ældre øboere er gået sammen

Der er kommet mange børn til Avernakø i det seneste år – og det selvom øen hverken har børnehave eller skole.

om at lave seniorboliger på en privat grund, og man har fundet privat investor, der står klar til at bygge, når handlen med jorden går i orden.

Barsø (v. Søren Svennesen): Antallet af turister er eksploderet de senere år, og det kan være en udfordring for øens kun godt 12 beboere. Gratisfærger betød i 2020 26.000 sejlende med færgen om sommeren, og i år blev gratisperioden lagt sidst på sommeren, hvilket gav 3.000 færre besøgende, så både færge og beboere bedre kunne følge med. Beboerne er gode til vedligeholde øen, og gør det meste selv, hvilket er en udfordring med så få beboere. Øens kaffehus har udviklet sig med flere og flere aktiviteter, fx foredrag og rundvisninger. Der er nu ét landbrug på øen – og hele øen er økologisk, og det har været positivt ift. synlighed udadtil. Der bliver lavet Barsøost, som bl.a. forhandles i Coop og Lidl, og det giver også lidt reklame for øen.

Huse bliver revet væk (som sommerhuse), inden de bliver sat til salg.

Bjørnø (v. Dorte Anderskov): Gratisperiode for færge blev i juli, fordi det gav mest mening for turisterhverv.

Der kom 3.900 gratister, og når færgen kun må tage 20 passagerer, betød det pendulsejlads. Turisterne spredte sig fint i landskabet og blandt turistaktører.

I 2020 færdiggjorde Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med de tre øer og COWI en helhedsplan for øerne, og nu har man skaffet penge til en ø-konsulent, som der er store forventninger til. På Bjørnø arbejder man på bosætning, for man er nu nede på 20 beboere, og gennemsnitsalderen er 65 år. Der har været store udfordringer med, at helårshuse sælges som fritidshuse, men muligvis er der permanente tilflyttere på vej til øen.

Baagø (v. Kirsten Christensen): Øen har godt 28 beboere og er en aktiv landbrugsø. Man gør meget for at samarbejde med sommerhusbeboere og arrangerer en masse aktiviteter, så der er gode grunde for sommerhusejerne til at komme til øen. Der er generelt stor tilslutning til aktiviteter, men der kom ikke mange turister til øen over sommeren. Bookingsystem på færgen har givet problemer, fordi man har IT- og telefonudfordringer på øen, og derfor kan man igen købe færgekort på papir.

Kommunen laver bosætningskampagner, men det er vanskeligt, hvis hverken IT og telefoner virker. Der er planlagt en række aktiviteter på øen langt frem i tiden – fra strandrensning til loppemarkeder.

Endelave (v. Jørgen Ulvund): Lokale har taget initiativ til at arrangere udflugter til øen for børnehavebørn fra fastlandet, og der har været ca. 200 børn på øen som en del af børnehaveudflugterne.

Man har bl.a. arrangeret bærture, og børnene bliver cyklet rundt i ladcykler.

Projektet udvides, så man kan servicere alle børnehaver i Horsens Kommune.

Der har også været stor succes med mandefællesskabet „Gammel Nok“ for mænd over 65 år, hvor man mødes i Lægeurtehaven og tager på udflugter.

Der er udfordringer med bosætning, og mange boliger bliver solgt til fritidshuse.

Fejø (v. Anne-Grethe Laursen): Fejø har sammen med Femø og Askø været en del af turismesamarbejdet „3Ø-projektet“, der skal markedsføre øerne samlet, og man lancerer sig under det fælles navn „Æbleøerne“. Målet er at skaffe flere turister til øerne.

Lolland Kommune har købt bonusfærgen „Smålandshavet“, der bl.a. skal bruges til Ø-hopture, men som over sommeren også har været udlånt til øerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Der er venteliste til helårshuse og få overnatningsmuligheder til turister, men der er flere spisesteder i gang på øen.

Femø (v. Birte Harritsø): I marts blev Femø Havnehøker indviet, og der er solgt 219 anparter til en samlet sum af 202.500 kr. I Havnehøkeren er der ansat en flexjobber på deltid, og derudover er der 40 frivillige, som hjælper til.

Lolland Kommune har investeret i en ny færge, „Smålandshavet“, der skal være afløserfærge og også sejle ø-hopture mellem øerne om sommeren.

Fortsættes på side 16 15

Fortsat fra side 15 Det blev dog kun til en ø-hop-tur denne sommer, for færgen blev lejet ud til Lyø og Avernakø, der havde nedbrud på deres færge. På havnen blev det nye havnehus, „Stenbideren“, der er støttet med midler fra Nordea-fonden og Landdistriktspuljen, åbnet/indviet.

Lolland Kommune har bevilliget 11,5 millioner kroner til renovering af havnen og etablering af ventehus med toilet og et slæbested. Der er bygget to nye sheltere på øen, så der nu er fire, og der har været godt gang i udlejningen.

Fur (v. Dorte Christensen): Øen har været berørt af corona-nedlukning, men der har også været gennemført arrangementer, bl.a. en højskoledag.

Museet er blevet bygget om med nyt indgangsparti og storskærm til at vise film. Turistkontor er kommet under Destination Limfjorden, og man arbejder på at finde løsning for bemandingen af kontoret. Den præst, der tiltrådte sidste år, har sagt op, så nu søger man igen.

Fur deltager i energi-projekt sammen med Venø. Snart skal man i gang med en helhedsplan for øen. Forhåbentlig bliver planerne om en langskibsbro snart til virkelighed. Der er kommet mange unge mennesker til Fur, og de unge har bl.a. etableret en fin sauna ved bådelauget.

Kulturministeren har valgt at gå ind i sagen om gelænder ved Bette Jenses Hyw. Hjortø (v. Arne Lund): Der er kun fire fastboende, og ingen butikker på øen.

Færgen sejler kun til Hjortø, når man booker den til det. Man har for nogle år siden lavet beboerforeningen om, så den også omfatter fritidshusejere. Der er mange fællesaktiviteter på Hjortø, bl.a. æggekogning på stranden, sommerfest og ålegilde. Tilbuddet om ø-hop i Det Sydfynske Øhav har betydet mange gæster på øen. Hjortøs to sheltere har været stor succes, og nu har man fået et tredje, der er sponsoreret af Albanifonden. Den nye shelter skal opsættes næste år. Shelterudlejningen fungerer godt, og brugerne klarer selv booking mm gennem „Book en shelter“. Man har etableret et lille museum i gammelt fiskeskur sammen med selvbetjent issalg, som er en overskudsforretning.

Lyø (v. Hanne Windeleff): Travl sommer efter nedlukning. Havnen har haft et godt år med 7.788 anløb, hvilket er på højde med rekordåret 2018. Lyø er med i LAG Småøernes havneprojekt, og der er udviklingsplaner. Campingpladsen er blevet opgraderet med et nyt 16

Der har været stor interesse fra fastlandets børnehavebørn for at besøge Endelave som en del af projektet „Ø-rejsen“. Under besøget bliver de kørt rundt i nyindkøbte ladcykler. Her er det en af initiativtagerne til projektet, der får sig en tur.

servicehus på 100 kvadratmeter. Der er nu tre B&B på øen. Det ene af øens to landbrug er blevet omlagt til økologi.

I forbindelse med omlægningen er der blevet bygget ny stald i en tidligere lade, og der har været udfordringer med at få plads til både byggematerialer og folk med færgen. Der har været flere hushandler. Sommerens brand på færgen har betydet, at mange gæster meldte afbud til feriehuse. Beboerforeningens cykeludlejning er et hit, og nu har Lyøguiden lavet et supplement med udlejning af el-ladcykler, så familier på ferie kan komme rundt på øen uden brug af bil.

Mandø (v. Claus Christensen): Et godt samarbejde mellem Fællesrådet og Brugsforeningen har resulteret i, at der nu etableres en prøvebolig på 1. salen i den tidligere brugsuddelerbolig. Gennem fonde, Esbjerg Kommune og LAG-midler

er det lykkedes at få omkring 50 procent af projektet på 1.300.000 kr. tilvejebragt.

Brugsen er helhjertet gået ind i projektet og har optaget et realkreditlån på de sidste 50 procent. Man er røget ind i en velkendt ø-problematik omkring realkreditlån, men med blandt andet Ø-sammenslutningens hjælp er det lykkes at få det godkendt. Prøveboligen forventes at være klar i 2022. Det store engfugleprojekt er afsluttet, og der er etableret et samlet areal på 177 hektar, der drives som rene afgræsningsområder, til gavn for jordrugende fugle. Projektet har stor herlighedsværdi, men har også potentiale ift. turister i skuldersæsonen, ligesom det også er målet med øens Dark Sky-projekt. Sammen med Esbjerg Kommune og Nationalpark Vadehavet har Mandøforeningen været med i projektet „Porten til Vadehavet“, som herunder Mandø. Mandø Fællesråd og Mandøforeningen har udviklet en ny

På flere af øerne har der været afholdt vælgermøder. Her er det på Omø.

og der har været mange musikalske arrangementer på havnen, ligesom traktorbussen har haft en god sæson.

Omø er med i LAG Småøernes projekt om ø-havne, og man vil bl.a. gerne realisere et Velkomstcenter på Omø havn ved siden af færgelejet. Fremtidsplaner: Lejeboliger, lejeboliger lejeboliger!

Tilflyttere modtager „Orø-Posen“, når de ankommer til Orø. Det er beboerforeningen, der står bag velkomstgaven.

hjemmeside www.mandø.dk, der sammen med en Facebook-side snart går i luften.

Nekselø (v. Jytte Heglund): Der er kommet nye beboere, så der nu er 22 beboere på øen, men bosætning er ikke et tema, der drøftes på Nekselø, for der er ingen ejendomme til salg på øen. Man kæmper for, at færgens vintersejlplan skal udvides, men det er svært, for der er ikke plads til at tilbyde mandsskab at bo på øen. Gratisfærger var i august og september, og generelt har der været mange turister. Der har kun været gode oplevelser med turister, som fx ikke efterlader skrald. Øens veje trænger til overhaling, efter at den årlige vejdag i to år er blevet aflyst pga. pandemien.

Omø (v. Ole Odsgaard): Skolen har netop ansat nyt lærerpar, og der er nu 7 elever fra 0.-6. klasse, 3 elever i 7.-9. klasse og 1 barn i dagpleje. Øen har sin egen boligforening med 4 ældrevenlige lejligheder, der er bygget af frivillige. Der er mange forespørgsler på lejeboliger på øen, og der har været kontakt til både borgmester og boligforening på fastlandet, men øen fik desværre ikke del i puljen til almene boliger. Et lokalt par har bygget et „tiny house“ og stillet det til rådighed for vores bosætningsgruppe som prøvebolig.

Mange huse til salg og solgt på øen – dog flest sommerhuse/fritidsboliger. Omø Beboer- og Grundejerforening har søgt og fået tilskud til indkøb af nye cykler, og der har været gang i cykeludlejningen.

Lystbådehavnen har været godt besøgt med knapt 4.500 bådovernatninger,

Orø (v. Lilian Petersen): Mange nye tilflyttere på øen. Én elev går ud af skolen, og 12 nye starter i børnehaveklassen, og børnehus og skole har stor tilgang af børn. Skolen har deltaget i et projekt for ø-skoler, og man vil gerne genoptage ø-lejrskoler for ø-skolebørn, ligesom der er ideer til udvikling af fjernundervisning for børn på ø-skoler. Generelt er der udvikling på Orø, virksomheder starter op, og der er kommet nye spise- og overnatningssteder. Beboerforeningen har haft generationsskifte, og bestyrelsen har bl.a. udviklet en „Orø pose“ som velkomstgave til nye beboere. Corona har været hård, men der opstår også nye samarbejder. Et eksempel er projektet „Lokal værdiskabelse af haveaffald“, hvor der er blevet lavet et stort kvashegn.

Beboerforeningen arbejder på en ansøgning til at deltage i „Årets Ø“ i 2022. Der er givet tilsagn om statstilskud til seks almennyttige boliger, og opgaven ligger nu hos boligselskabet.

Sejerø (v. Lone Nielsen): Der har været holdt rejsegilde på SejerØHuset i oktober, og 100 mødte op. Byggematerialer er blevet dyrere, men pengene er skaffet, og det forventes at man kan indvie huset i påsken 2022. Højskolen har fået renoveret bl.a. køkken og skal have nyt tag. Minigolf er blevet udvidet, og trafiksikkerheden er blevet øget omkring pladsen. Der er opstået alternative arrangementer som følge af corona, bl.a. bankospil. Husbådene har været lejet rigtigt meget ud i år, og der har været mange turister og sommerhusgæster.

En del af gæsterne har boet og arbejdet fra deres sommerhuse hele året pga. coronanedlukningen. Beboerforeningen er netop gået i luften med ny hjemmeside.

Skarø (v. Nanna Corydon): Der er ca.

18 beboere på Skarø. Debatten om den 42 meter høje mast har fyldt meget på øen, og øboerne ved ikke rigtigt, hvor meget de får ud masten, der er placeret næsten midt inde i byen. Der er blevet diskuteret færge med kommunen. Færgen er gammel, og den står for ca. 10 procent af kommunens samlede CO2-budget, og man er blevet varslet, at færgen kommer

til at sejle langsommere, og der bliver slettet afgange. I det hele taget trænger Skarø til ny færge, for den koster mange penge i reparationer. Beboerforeningen har udfordringer med tilslutning. Man kan ikke mønstre en bestyrelse, og det er svært at få dialog med kommunen.

Strynø (v. Mette Meldgaard): Siden coronaens start er der flyttet 40 nye til.

Mange er yngre familier, og der er nu 46 børn og unge. Den aldersgruppe, som er vokset mest på øen, er de 30-39 årige. Der er rift om husene, og mange gode huse bliver solgt til sommerhuse.

Bosætningsgruppen arbejder meget ift. boliger. Der har været færre gæster i 2021 i forhold til 2020. Der er gang i en række aktiviteter på øen, og på femte år har man den samme velfungerende købmand. Købmandsforeningen er i gang med at søge midler til en helt ny købmandsbutik, der ikke bare skal være købmand, men også socialt knudepunkt på øen. Op til kommunevalget har der været vælgermøde på Strynø Skole, og her lovede alle partier at bevare skolen til og med 4. klasse.

Tunø (v. Kim Anker Hansen): Det har været et fantastisk år, hvor der har været 60.000 enkeltture med færgen.

Tunøfestival er stoppet efter to coronaår, men der er startet mange andre aktiviteter op, som bl.a. har tiltrukket mange børnefamilier. Det har været en god sæson for bryggeriet, der måtte melde udsolgt sidst på sæsonen, og der har været travlt på Tunø Mejeri og Røgeri. Kommunen vil udskifte færgen, så forhåbentlig får man elfærge indenfor syv år. Der er kommet en god ordning på sundhedsområdet, hvor der er tre faste sygeplejersker, som kommer på skift i løbet af ugen og har mulighed for at overnatte på øen, og der er stor tilfredshed med ordningen.

Tunø-Fonden planlægger etablering af pop-up-butikker, så lokale erhvervsdrivende kan sælge deres fødevarer, kunsthåndværk mm. Der er givet tilsagn om støttemidler fra Landdistriktspuljen til initiativet.

✷

17

Grønne (standard)færger – hvor langt er vi?

Den kan være smal, buttet, blå, rød, med eller uden soldæk og har indbygget mulighed for at skifte fremdriftsmiddel.

På Ø-sammenslutningens repræsentantskabsmøde fortalte Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet om planerne for de nye standardfærger. „A.P. Møller har aldrig bygget ét skib ad gangen. Han har altid bygget 10-12, og det skal I også gøre“.

Da sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet på Sammenslutningen af Danske Småøers repræsentantskabsmøde fortalte om fordelene ved at standardisere småøernes færger, citerede han en anbefaling, som han engang havde fået af tidligere formand for Dansk Metal og tidligere tillidsmand på Lindøværftet, Claus Jensen. Øernes færgepark er med sekretariatslederens ord nemlig „lidt af en rodebutik“, og der er flere gode grunde til at udvikle et ens koncept. Fx kan man udnytte stordriftsfordele og have et fælles reservedelslager.

De nye standardfærger skal kunne skaleres til at rumme mellem 10 og 80 biler, og de skal indrettes efter den enkelte rutes behov: Er der tale om en pendler- eller en turistfærge? Skal der være catering, eller er det overflødigt?

Det er vigtigt, at der bliver taget højde for flest mulige behov.

– Vi skal have alle input med til vores ingeniører, så de laver både skrog og aptering på den rigtige måde, pointerede Jan Fritz Hansen.

Satser på grønne løsninger Standardfærgerne skal have flere klimavenlige energisystemer, men præcis hvilke er endnu ikke fastlagt.

– Helt ærligt ved vi ikke, hvad der er det bedste. Vi tror, det er el, men der er rigtig mange muligheder på hylderne lige nu, og vi skal forberede os på, at det om 10 år er ethanol, så vi skal have lavet færgen på en måde, hvor man kan skifte fremdriftsmiddel og fx tage batterierne ud, forklarede Jan Fritz Hansen, der understregede, at forsyningssikkerheden er et afgørende parameter. „Elbiler kan brænde – hvad med brandfaren på elfærger?“, ville en deltager vide, og Jan Fritz Hansen forklarede 18

Øverst: Profil af Double-Ender. Nederst: Styrehusdæk og Panoramadæk. Kilde: Færgesekretariatet.

om Søfartsstyrelsens høje krav til brandsikkerhed, som bl.a. betyder, at der er sprinkleranlæg flere steder.

En anden tilhører spurgte til færgelejerne, for hvor kan den nye type færger anløbe?

– Mange steder skal det bygges om, fastslog Jan Fritz Hansen.

Snart i gang Et partnerskab bestående af PensionDanmark, Odense Maritime Technology m.fl. finansierer udviklingen af standardfærgen med halvanden milliard kroner. Færgerne skal, når det er muligt, bygges på danske værfter, og kommunerne leaser dem i tyve år.

Derefter kan kommunen overveje at forlænge leasingaftalen, men til den tid er færgen ikke meget værd, forklarede sekretariatslederen.

En klimavenlig standardfærge med plads til 35 biler koster i runde tal 100 millioner. Hydrogen er endnu dyrere, men man forventer, at konsortiet giver stordriftsfordele, fortalte Jan Fritz Hansen.

– Så vi skulle gerne have bygget en fem-seks stykker fra starten, sagde han.

Aalborg, Kalundborg, Svendborg og muligvis også Slagelse bliver de kommuner, der tager første runde af standardfærgerne, og forhåbentlig går de i gang allerede i det nye år, lod Jan Fritz Hansen forstå. Derudover har en håndfuld andre kommuner også søgt statens grønne klimapuljer med udgangspunkt i standardfærge-konceptet.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Hvad er standardfærgen?

Standardfærgen er et fælles færgekoncept, hvor færgerne designes ud fra en standardiseret ramme med modulære designelementer, så de kan tilpasses ønsker og behov på de enkelte overfarter.

Et partnerskab bestående af PensionDanmark og Odense Maritime Technology udvikler i samarbejde med Færgesekretariatet den nye standardiserede færgeløsning til de danske småøer og mindre overfarter.

Enorm interesse for midler til grønne færger Ansøgerne til regeringens pulje til grøn omstilling af færger er mange, og der er bl.a. søgt til en række færgefarter til småøerne. Den store interesse viser, at der er behov for at få tilført endnu flere midler til området, fastslår formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer.

Stor var glæden, da regeringen i foråret afsatte en pulje på 285 millioner kroner til grøn omstilling af indenrigsfærger. I mange kommuner er netop færgen en af de rigtig store syndere i CO2-regnskabet, og antallet af ansøgere til puljen viser da også, at kommunerne er klar til at sætte

ind i forhold til at gøre færgedriften grønnere.

Hele 32 kommuner og kommercielle færgeruter havde ved ansøgningsfristen den 15. november indsendt deres projekter. Puljen udmøntes med 235 millioner kroner i 2021 til kommunalt og kommercielt drevne færger og 50 millioner kroner i 2022 til kommunalt drevne færger.

De 32 ansøgere har søgt om et samlet tilskudsbeløb på 853,2 millioner kroner, og det viser blot at behovet er meget større, end der er afsat midler til, pointerer formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther.

– Der er søgt for næsten tre gange så

meget, som der er i puljen, hvilket er et tydeligt bevis på, at kommunerne kan se, at det er nødvendigt at lægge om til en grønnere drift, hvis de skal kunne leve op til de fastsatte CO2-mål. Derfor kan vi heller ikke vente flere år på en ny pulje, siger hun.

Der er søgt 568,7 millioner kroner til kommunalt drevne indenrigsfærger og 284,5 millioner til kommercielt drevne indenrigsfærger. Tilskuddet udgør maks.

25 procent, så der er ønske om grønne færger for mere end 3,5 milliard kroner.

Trafikstyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne, så der kan meldes en endelig fordeling ud inden nytår.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Ud af de i alt 32 ansøgningerne er følgende søgt til småøer: Drivmiddel

Ansøgt tilskud (mio. kroner)

Samlet projektsum (mio. kroner)

Ny færge (standard)

El

20,9

83,5

Faaborg-Midtfyn-Kommune Faaborg – Avernakø – Lyø

Ny færge (standard)

El

24,6

98,3

Horsens Kommune

Snaptun – Endelave

Ny færge

El

24,5

98,0

Kalundborg Kommune

Havnsø – Nekselø og Havnsø – Sejerø

To nye standardfærger

El

66,5

266

Lolland Kommune

Kragenæs – Femø

Ny færge (standard)

El

26,7

106,8

Norddjurs Kommune

Grenaa – Anholt

Retrofit

Diesel

1,3

5,1

Odder Kommune

Tunø – Hov

Ny færge (standard)

El

27,0

108,2

Slagelse Kommune

Stigsnæs – Agersø

Retrofit

El

6,0

23,8

Slagelse Kommune

Stigsnæs – Omø

Ny færge (standard)

El

28,9

115,7

Svendborg Kommune

Svendborg – Hjortø

Ny færge

El

5,1

20,2

Svendborg Kommune

Svendborg – Skarø – Drejø

Ny færge (standard)

El

25,4

101,6

Venø Færgefart

Kleppen – Venø

REtrofit

El

3,1

12,3

Østre Færge A/S (privat)

Orø – Hammer Bakke

Ny færge

El

18,2

72,7

Ansøger

Rute

Projekttype

Assens Kommune

Assens – Baagø

Tunø-færgen er en af de færgeruter, der er søgt midler til. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

19

Bolig- og Planstyrelsen på ø-hop

Hjarnøs naturlegeplads ligger ved madpakkehuset og Skolehaven. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

Der er efterhånden skabt en god tradition for, at vi som en del af vores driftsaftale inviterer embedsmænd fra Bolig- og Planstyrelsen på ø-besøg. Formålet med besøget er at give embedsfolkene mulighed for ved selvsyn at opleve, hvordan det er at bo og leve på en småø og gennem dialog med øboerne at erfare, hvilke udfordringer og potentialer de små øer har.

Derudover ligger både Landdistriktspuljen (bl.a. ø-støtten) og LAG-midlerne i Bolig- og Planstyrelsen. Dermed åbner ø-turene også mulighed for, at embedsmændene kan besøge forskellige støttede projekter, tale med projektejerne og høre, hvordan ø-støtte-midlerne og/eller LAG-midlerne har gjort en forskel for de enkelte projekter og samtidig har været med til at understøtte erhverv, udvikling og dagliglivet på den enkelte ø.

Havneudvikling og legeplads I år gik turen til Hjarnø og Endelave. Første stop var Hjarnø, hvor vi på havnen blev præsenteret for den havneudvikling, som beboerne på Hjarnø har gang i med bl.a. sikring af bløde trafikanter, der skal til og fra færgen, ny ventesal og pakkeskur og på sigt et plateau, hvor bl.a. kano- og kajaksejlere lettere kan lægge til og komme i land.

Efter et besøg hos Hjarnø Golfbil & Cykeludlejning gik turen videre øen rundt med Carls traktor og vogn, og her kunne man blandt andet se, at Hjarnø er en af de øer, hvor der bygges nye huse.

Næste stop var midt på øen i Skolehaven, hvor den nye naturlegeplads ligger. Hjarnøboerne har knoklet for at indsamle midler og få legepladsen etableret, og den benyttes nu flittigt af både øboere og turister. Her fortalte Hjarnøs Grønne Entreprenør, Mathias, desuden om sine erfaringer med at starte og drive en virksomhed på øen og om udfordringerne med at få finansieret sine maskiner.

Turen sluttede hos Vestergaard Mølleri, hvor Jens og Ingrid har indrettet en hyggelig gårdbutik med bl.a. økologisk mel fra gårdens egne marker og kød fra egne får. Over kaffen på deres fine gårdsplads fremførte Hjarnø Beboerforening nogle af de udfordringer, de står overfor, bl.a. omkring etablering af bredbånd og skismaet mellem igangsættelse af nye projekter og aktiviteter, hvortil det som oftest er forholdsvis let at skaffe midler, mens det er vanskeligere at skaffe til efterfølgende vedligehold og drift.

20

Kunst, stoleflet og prøvelejlighed Efter en kort ventetid i Snaptun gik turen videre til Endelave.

Under aftensmaden på Endelave Kro drøftedes forskellige ø-problematikker, bl.a. omkring landbruget, med repræsentanter fra Endelave Beboerforening. Forpagterne af kroen, John og Karin, fortalte om, hvordan det er lykkedes dem at fastholde unge sæsonmedarbejdere i en tid, hvor mange unge ellers er blevet podere. Kroparret har sat to skurvogne bag kroen, hvor de unge bor og opholder sig, når de ikke arbejder. Dermed er der skabt et miljø, som tiltrækker en fast stab af unge mennesker, der er selvsupplerende, idet de næste år medbringer en ven eller veninde, som også gerne vil arbejde på kroen.

Næste dag bød på traktortur på Kaninoen, øens berømte vandrerute, som hvert år besøges af tusindvis af turister.

Turen gik desuden forbi de lokale lejeboliger, hvor bl.a. øens sygeplejersker holder til. De har nemlig en lejlighed, hvor de på skift bor en uge og passer sygeplejerskejobbet. Vi kom også forbi Lægeurtehaven og fik fremvist Endelave Skole, som lukkede i 2018 og i dag fungerer som lokalt samlingspunkt med bl.a. bibliotek, værksteder og fitnesslokale. Derudover rummer skolen en prøvelejlighed, som blev etableret på 1.sal, da skolen lukkede.

Næste stop var hos den lokale kunstner Maja-Sofie og udstillingen „Under isen“ og Lenes værksted „Endelave Flet“, hvor hun både producerer, reparerer og omfletter Poul Kjærholm stole.

Turen sluttede med besøg hos Endelave Camping og Havnegrillen, og lige inden færgen gik tilbage til fastlandet, nåede embedsfolkene at høre om Endelave Havn og det nye badeanlæg samt om „Aktiv Ø“, som var en af begrundelserne for, at Endelave modtog Årets Ø-pris 2020-2021.

Efter godt et døgn med besøg på to øer med meget forskellige betingelser og møde med mange spændende, initiativrige og engagerede øboere, er jeg sikker på, at vores embedsfolk fra Bolig- og Planstyrelsen endnu engang har fået et nyt blik på, hvad en småø også er.

Tekst: Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer

Ny ø-konsulent til Avernakø, Bjørnø og Lyø:

– Vi skal hurtigt i gang med arbejdet Siden 2018 har beboerne på Avernakø, Bjørnø og Lyø sammen med Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdet på en fælles udviklingsplan med en række konkrete projekter, der skal fremme bl.a. bosætning, erhverv og turisme på øerne. Nu er Isabella Alice Lundquist valgt til at være med til at hjælpe med at gennemføre nogle af projekterne som ø-konsulent, og hun ser det som sin vigtigste opgave at styrke samarbejdet på tværs af de tre øer.

Hvad er din baggrund?

– Jeg er uddannet cand. soc. i byplanlægning fra RUC og arbejder som projektleder i Urland, der er en tegnestue, som beskæftiger sig med strategisk by- og landskabsudvikling.

Hvad kendte du til småøerne i forvejen?

– Det er meget begrænset, og derfor arbejder jeg hårdt på at komme ud og lære øerne at kende og få hilst på folk. Jeg har også lagt en masse af øernes sociale arrangementer i kalenderen, så jeg på den måde kan få ølivet ind under huden.

Hvad skal du lave som ø-konsulent?

– I helhedsplanen er der udvalgt 26 projekter. Min rolle er at projektlede og fundraise – og eventuelt hjælpe nye projekter med at vokse frem.

Det skal vi gøre gennem indsatser med arbejdsgrupperne og eksterne samarbejdspartnere, og der bliver naturligvis også mange besøg på øerne.

Ambitionen i helhedsplanen er at „sætte retning“ for at skabe stærkere og mere levende helårssamfund med flere indbyggere i forskellige aldersgrupper, med nye erhvervs- og jobmuligheder og med bedre rammer for ø-livet“, og der er mange projekter at gå i gang med.

Hvordan vil du prioritere arbejdet?

– Styregruppen har udvalgt en række projekter, som jeg skal arbejde med, og jeg kender ikke den præcise prioritering endnu, men jeg ved, at bosætning er en hovedprioritet, og så skal vi også rundt på øerne og finde ud af, om øboerne har nye, relevante projekter.

Hvad ser du som din vigtigste opgave?

– At styrke samarbejdet på tværs af øerne og mellem øerne og kommunen.

Lige nu er der ikke mange etablerede

partnerskaber på tværs af øerne, men der er jo et stærkt ønske om udvikling fra alle tre øer og en vilje til at samarbejde, og det skal vi udvikle og forankre, så det også fortsætter, når jeg ikke er der længere. Efter planen vil vi invitere alle øer til et præsentationsmøde, hvor vi kan præsentere mig og projektet og forhåbentligt nedsætte nogle arbejdsgrupper. Derudover vil aktiviteter og møder hovedsageligt finde sted på deltagernes egne øer.

Din ansættelse er kun på 15-20 timer i gennemsnit hver uge. Hvor meget kommer du til at være på øerne?

– Min base er i København, og jeg pendler til øerne for at holde møder og lave feltarbejde. Alle tre øer har tilbudt, at jeg kan benytte deres forsamlingshus som arbejdssted, og det tilbud vil jeg helt sikkert gøre brug af til møder med fx arbejdsgrupper og samarbejdspartnere.

Hvad bliver din største udfordring som ø-konsulent?

– For mig bliver det svært, hvis øboerne ikke har lyst til at engagere sig i arbejdet, og jeg vil gøre mit ypperste for at gøre det nemt for dem at involvere sig og henvende sig – også med egne projekter.

Vi kan ikke lave succesfulde projekter uden øboerne.

Hvornår vil øboerne kunne mærke, at der er blevet ansat en ø-konsulent?

– Styregruppen og jeg går i gang med det samme, og vi skal hurtigst muligt i gang med arbejdet. Styregruppen har ladet mig forstå, at der ikke skal være flere langsommelige processer og analyser. Nu skal der handling til. Selve helhedsplanen har været længe undervejs, og øboerne orker ikke flere inddragende workshops.

De vil se ting ske, og det skal jeg være med til at sørge for.

Hvad ser du lige nu som de tre øers største udfordring?

– Kommunikationen på tværs af øerne, men også øernes formidling udadtil.

Både hvis man ønsker at flytte til øen, være turist eller starte erhverv kan det være svært at finde information på øernes hjemmesider, og det er en opgave, som er ret nem at gøre noget ved. Jeg kunne også godt forestille mig, at vi kommer til at arbejde med at skabe en fælles markedsføring for øerne, ligesom man fx har gjort det på Æbleøerne (Red: Fejø, Femø, Askø), men vi har ikke diskuteret fælles markedsføring og branding endnu.

Hvordan får øerne glæde af at, at du samtidig med jobbet som ø-konsulent stadig er ansat i Urland?

– Jeg kommer helt sikkert til at trække på mine kollegers ekspertise i mit arbejde på øerne. Vi har bl.a. arkitekter, landsinspektører, trafikplanlæggere og antropologer ansat, så hvis der kommer et spørgsmål, jeg ikke kan svare på, kan jeg spørge mit bagland, hvor de laver alt fra miljøundersøgelser til strategioplæg.

27-årige Isabella Alice Lundquist er ny ø-konsulent for Avernakø, Bjørnø og Lyø. Foto: Lene Halmø Terkelsen.

Tekst: Lene Halmø Terkelsen

Fakta om Ø-konsulenten: Ø-konsulent-funktionen er en del af projektet „Avernakø, Bjørnø og Lyø: Fra helhedsplan til vækst og aktiviteter“, som er finansieret af LAG Småøerne, Landdistriktspuljens Ø-støttemidler og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingspulje.

Projektet er toårigt, og det formelle og organisatoriske ejerskab omkring projekt og ø-konsulent ligger hos Bjørnø Beboerforening, mens den daglige ledelse varetages af en nedsat styregruppe, bestående af to repræsentanter fra hver af de tre øers beboerforeninger samt en-to repræsentanter fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

21

20 år med de europæiske småøer Som en del af det europæiske ø-samarbejde har Ø-sammenslutningen sammen med en række andre repræsentanter fra europæiske småøer været på besøg på den lille franske ø Île aux Moines, hvor der var meget ny ø-inspiration at hente. Ø-sammenslutningen var repræsenteret ved European Small Island Federations (ESIN) årsmøde og 20 års jubilæum af formand Dorthe Winther og sekretariatsleder Lise Sørensen. Fra de europæiske småøer deltog øboere fra Estland, Sverige, Skotland, Irland og naturligvis Frankrig foruden Åland og Finland, der var med online.

Den franske ø-sammenslutning, Îles du Ponant, som var vært for årsmødet, samler 15 småøer, der, selvom de er små, alle er deres egne kommuner. Samtidig med det europæiske årsmøde, fejrede den franske ø-sammenslutning sit 50 års jubilæum med en festival for alle øerne.

Overturisme og erhvervsnetværk Île aux Moines på 320 hektar ligger fem minutters sejlads fra fastlandet. Øen er

kendetegnet ved meget smalle og stejle stengader, og af samme grund er der kun meget få biler, og den ordinære færge er kun til passagerer. Det afholder nu ikke turisterne fra at komme: Hvert år tidobles indbyggertallet fra de fastboendes ca.

600 til over 6.000 gæster i feriehuse, som udgør 75 procent af boligmassen. Når man dertil lægger 15.000 daglige gæster, hver dag hen over en sommersæson, så begynder det at blive småt med pladsen.

Den overturisme, vi herhjemme måske – måske ikke – har set en flig af i de seneste to somre, er i den grad til at tage og føle på her. I Frankrig lægges der en turistskat på seks-syv procent oveni den enkelte færgebillet. De penge, og det er store beløb, bruger den enkelte ø så på vedligehold af naturområder og stier, naturvejledning og affaldshåndtering.

Succes med ø-mærkning Vi besøgte endnu en ø, Île de Groix, som ligger en times sejlads ude i Atlanten.

Til forskel fra værtsøen, som næsten udelukkende har turismeerhverv, var der på Groix en del andre virksomheder: Entreprenørfirmaer, et bageri,

flere muslinge- og østersproducenter og en gourmet fiskekonservesfabrik, som var etableret for 30 år siden for at skabe arbejdspladser på øen, og som nu har tre fuldtidsansatte og to på deltid.

De franske øer har i løbet af de seneste tre år etableret et succesfuldt erhvervsnetværk og en mærkning af ø-produkter, som de kalder „SavoireFaire des Îles du Ponant.“ (som kan oversættes som: Øernes viden eller knowhow). Mærkningen – og netværket – gælder ikke kun fødevarer, men alle typer produkter og også services og dækker i alt 12 kategorier, som fx landbrug, indkvartering, butikker, havprodukter og byggeentreprenører. Formålet er todelt: Ø-mærkningen er ikke kun et værktøj til markedsføring, men netværket fungerer også som ERFA-gruppe for ø-virksomheder på de 15 øer i den franske ø-sammenslutning.

EU, maritim kulturarv og corona På ESINS årsmøde gav de nedsatte arbejdsgrupper en tilbagemelding på årets indsatser, der bl.a. omfatter policy-gruppens dialog med EU

På de franske øer opkræves en turistskat, der bl.a. bruges til naturvejledning og -vedligehold. Her vises ESIN rundt på øen og får udover naturvejledning også en fortælling om de tusindårgamle stenformationer. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

22

og workshops for øboerne, der gav input til EU kommissionens „vision for landdistrikter“. Energigruppen er involveret i et EU-projekt for seks småøer, heriblandt Venø og Fur, som har fået tilskud til energiudviklingsplaner.

Effekterne af COVID-19-pandemien på de små øer også diskuteret: Flere oplever en øget interesse for at bosætte sig og besøge øerne. Nogle øer har været lukket helt ned for besøg udefra, mens andre er blevet nærmest oversvømmet.

Fra kulturgruppen gjorde man opmærksom på Pericles-projektet, hvor alle kan kortlægge den maritime kultur i deres eget område på en hjemmeside.

Siden har en dansk version, og ud over tekst kan man tilføje billeder, lydfiler og video. Lad det være en opfordring til øerne om at komme med på kortet!

Læs mere her: https://www.periclesheritage.eu/ og kortlæg din øs maritime kultur her: https://mapyourheritage.eu/ Tekst: Lise Thillemann Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer ✷

Læs bøger om øer

Ny formand for LAG Småøerne Søren Noes, Hjarnø, har orienteret småøernes LAG/FLAG-bestyrelse om, at han ikke genopstiller på generalforsamlingen i 2022.

Bestyrelsen arbejder på opstilling af forslag til kandidater og opfordrer medlemmerne til at komme med ideer til sammensætning af den kommende bestyrelse, hvor tre kandidater er på valg udover formanden.

Arbejdet i LAG Småøerne fortsætter efter hidtidige principper i 2022.

I forbindelse med ny EU-planperiode vil der fra 2023 ske en række ændringer, som meget vel kan komme til at påvirke LAG Småøerne.

LAG-midlerne hentes i EU’s landbrugsordninger – og selv om Regeringen har besluttet en økonomisk ramme for de kommende år, så er både LAG-områder og kriterier for midlerne, der uddeles, politisk bestemte.

Derfor er det „alvorlige“ opgaver, der ender på den kommende bestyrelses bord. Øboere, som ikke allerede er medlem af foreningen LAG Småøerne opfordres til at melde sig ind. Læs om hvordan på www.lag-småøerne.dk. Medlemskab er gratis – det har mere end 200 øboere allerede fornøjelsen af.

Tag også et kig på hjemmesiden for at læse om de mange ø-udviklingsopgaver, som LAG Småøerne medvirker til at virkeliggøre.

Tekst: Jan Bendix, Venø

✷ De danske øer er beskrevet i en række bøger. Få et overblik over nogle af de nyeste ø-bøger på Sammenslutningen af Danske Småøers hjemmeside, hvor sekretariatslederen har samlet dem under punktet „Bøger om øer“.

Se den her: https://danske-smaaoer.dk/om-os/boeger-om-oeer/ 23

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer

5943 Strynø

Ny forskning om danske småøer Livet på de små øer er uden sidestykke i det danske samfund. Alligevel er de stærkt underrepræsenteret i dansk landdistriktsforskning, ligesom der til stadighed mangler en sammenhængende, teoretisk forståelse af, hvorfor småøerne udvikler sig, som de gør i forhold til færger og bosætning, tilflytning og sommerhusanvendelse, erhverv, turisme og meget andet. Etnografisk ø-forskning er imidlertid ikke et nyt fænomen i en dansk kontekst – tænk blot på Achton Friis’ eller Erik Aalbæk Jensens feltarbejder i henholdsvis 1920’erne og 1980’erne.

Besøg på øerne Men nu får de danske småøer for første gang nogensinde deres eget, deciderede forskningsprojekt. I perioden 20212025 har jeg fået et ph.d.-stipendium på Lunds Universitet i Sverige til at forske i netop de danske småøer. Et centralt spørgsmål, som jeg prøver at besvare – i forlængelse af de to ovenfor nævnte ø-etnografer – er, hvordan livet på de små øer ser ud i dag, og hvem det er, der bor der og hvorfor? Det vil jeg forsøge at besvare ved at rejse ud på øerne og interviewe de mennesker, som jeg møder. Min baggrund for at

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten 2022: Marts-nummer: deadline 14. februar Juni-nummer: deadline 16. maj September-nummer: deadline 15. august December-nummer: deadline 14. november

Jens Westerskov Andersen er ph.d.-studerende ved Lunds Universitet, hvor han forsker i danske småøer.

Oprindeligt stammer Jens fra Lyø. Foto: Privat.

beskæftige mig med det emne er først og fremmest, at jeg er sociolog med speciale i småø-samfund, dernæst at jeg tidligere har været praktikant i Sammenslutningen af Danske Småøer, og endelig at jeg er vokset op på øen Lyø.

Måske kommer jeg til din ø og forsker? Jeg håber i hvert fald, at indbyggerne på de forskellige småøer har lyst til at tale med mig et tidspunkt.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på mit arbejde eller har gode ideer til min forskning, kan jeg kontaktes på følgende mail: jens. westerskov_andersen@soc.lu.se eller på telefon: +45 3024 9739. Se i øvrigt min medarbejderprofil på Lunds Universitet: www.soc.lu.se/en/jens-westerskovandersen

Tekst: Jens Westerskov Andersen

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Kirsten Sydendal, Fejø: 24 64 49 44 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Arne Lund, Hjortø: 26 13 07 77 Mogens Windeleff, Lyø: 29 45 39 45 Flemming Christensen, Avernakø: 26 78 74 70 Søren Svennesen, Barsø: 22 35 91 36 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr Forsidefoto: Lene Halmø Terkelsen

Ø-posten udgives med tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Oplag: 2.970 Redaktionen afsluttet 19. november 2021.

Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk