Ø-posten nr. 180, juni 2020

Sammenslutningen af Danske Småøer Juni 2020|Nr. 180

Ny færgeuddannelse – en fordel for øerne Turistchef: Stil krav til destinations- selskaberne

Årø Vingård:

Kreativ under coronakrisen

Formandens side

Småøerne i en krisetid Kommentar af Dorthe Winther Hvem i alverden havde gættet, at denne kommentar i junis udgave af Ø-posten skulle have en sådan overskrift? I al fald ikke mig, men ikke desto mindre er det jo der, vi er havnet – Danmark i al almindelighed og småøerne i særdeleshed.

For verden ser godt nok anderledes ud. På de enkelte øer har vi diskuteret, hvordan vi kunne beskytte vores kritisk vigtige personale (bl.a. færgefolk og sundhedspersonale), de mange ældre øboere og os selv mod at blive smittet. Var det en idé at isolere øen og dens beboere, eller kunne vi godt håndtere at tage imod sommerhusejere, hvis de i øvrigt overholdt myndighedernes anbefalinger?

Når jeg er blevet spurgt af de mange journalister, som gerne har ville vide, om øerne nu helt havde isoleret sig, har jeg svaret omtrent sådan her: Vores organisation rummer 27 øer, der er forskellige på en lang række områder og dermed også tager forskellige beslutninger i forhold til, hvordan man beskytter sig selv og sine medøboere.

Derfor er det et broget billede, der har tegnet sig: På nogle øer har man af hensyn til smittefare frabedt sig besøg, på andre har man set sommerhusgæster og familier med børn, der var taget på endags-ø-tur.

Og sådan skal det ud fra min synsvinkel være – vi er forskellige, og derfor træffer vi også i denne sammenhæng forskellige beslutninger om, hvad der er bedst for vores ø.

Aflyst generalforsamling Det med ø-kuller* har i min verden fået en ny søster – coronakuller. Det handler ikke så meget om rastløsheden ved ikke at kunne komme af øen – for færgen sejler jo næsten, som den plejer – men mere det med savnet efter at få det almindelige ø-liv tilbage – ikke det virtuelle, men sådan rigtigt ansigt til ansigt-møder i samme lokale. Fællesspisninger, sammenkomster, møder, aftenskole, idræt – ja selv generalforsamlinger kan man i disse tider komme til at længes efter.

Og det fører jo hen til, at vi jo også i samarbejde med Fur Ø-forening måtte aflyse både vores generalforsamling og 2

ø-træf for børnefamilier på Fur midt i maj. Begge dele kan vi glæde os til på Fur i 2021, men den ordinære generalforsamling forsøger vi os med søndag den 28. juni på Vissenbjerg Storkro, hvis myndighederne tillader det. Ø-virksomheder med udfordringer Der er ingen tvivl om, at nedlukningen af Danmark rammer de små ø-virksomheder hårdt. I en Facebook-gruppe, som LAG Småøerne og Sammenslutningen af Danske Småøer kørte sammen med et par ø-virksomhedsejere i marts-april, har bekymringerne været store. Med sæsonafhængige virksomheder, hvor indtjeningen skulle starte i påsken, er det en stor udfordring, at sæsonen endnu ikke er startet. Den manglende indtjening kan ikke bare indhentes over sommeren og frem mod efterårsferien. Dermed bliver et af de store problemer, hvordan man kan overleve lavsæsonen til vinteren.

Det her handler ikke kun om ø-virksomhederne, for alting hænger sammen på en lille ø. Derfor rammer nedlukningen ikke blot de enkelte ø-virksomheder og deres ejer eller lejer, men også købmanden og de primære erhverv, der leverer til f.eks. spisestedet eller cafeen.

Turisterne er med til at sikre, at det stadig er muligt at opretholde levende helårssamfund på de små øer.

Kraftig opfordring til minister og udvalg Regeringen har udbudt en række hjælpepakker, men desværre understøtter de ikke i fuldt omfang småøernes sæsonafhængige erhvervsliv.

På baggrund af ø-virksomhedernes forslag til løsningsmodeller har Sammenslutningen af Danske Småøer i samarbejde med LAG Småøerne henvendt sig til erhvervsminister Simon Kollerup og på det kraftigste opfordret til ekstra indsatser under coronakrisen for at hjælpe småøernes virksomheder og dermed de danske småøer (læs om forslagene andet sted i dette nummer) Vi har desuden bedt Folketingets Udvalget for Småøer og Udvalget for Landdistrikter og Øer presse på for at få

etableret nogle ordninger, der kan styrke ø-virksomhedernes likviditet og overlevelsesmuligheder.

Destinationer og erhvervshuse En forventet konsekvens af coronakrisen for turisterhvervet er en større indlandsturisme, når og hvis myndighederne tillader, at turistaktørerne åbner, og man igen kan feriere i Danmark.

Derfor har vi rettet henvendelse til destinationsselskaberne og bedt dem forstærke indsatsen med markedsføring af øerne som attraktive feriesteder.

Derudover har vi henvendt os til de regionale erhvervshuse og bedt dem være særlig opmærksom på de små ø-virksomheders udfordringer og iværksætte tiltag, der kan være med til fastholde og videreudvikle småøernes erhvervs- og turismevirksomheder og sikre, at de er bedre rustet til at komme gennem krisen.

Pulje til gratis sommerfærger til småøerne Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen foreslog for nyligt som del af et coronatiltag at gøre færgeoverfarterne til de danske småøer gratis i perioden 1. juni-31. august i 2020 og i 2021.

Der er ingen tvivl om, at gratis færge i sommerperioden vil understøtte et meget trængt turisterhverv på småøerne.

Derfor har vi – under forudsætning af at myndighederne åbner op for, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at man igen kan feriere i Danmark – foreslået indenrigsminister Astrid Krag, at der afsættes en pulje til gratis færge i sommerperioden, således at de enkelte færgeoverfarter kan søge midler i denne efter behov.

Det er vigtigt, at en sådan ordning – hvis den skal blive en succes – tilrettelægges lokalt mellem øboerne, turisterhvervet og færgeselskabet, så ordningen tilpasses forholdene på den enkelte ø.

Man kan så lokalt finde ud af, om det f.eks. kun skal være gratis for passagerer, om der i forvejen er turister nok i juli, så det er skuldersæsonerne, der er de vigtigste perioder, og om der skal sikres pladser til de fastboende.

Ministeren har svaret, at hun er

Millioner til boliger på småøerne

Sammenslutningen af Danske Småøer har gennem længere tid kæmpet for at få en pulje til alment boligbyggeri på småøerne, og man har bl.a. holdt møde med boligminister Kaare Dybvad, hvor forslaget blev præsenteret. 19. maj indgik regeringen og en række partier så en boligaftale, der afsætter 30 millioner kroner til nybyggeri af almene boliger på småøerne og i fire ø-kommuner. Derudover er der afsat 6 millioner kroner til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger på de små øer. Læs hele aftalen på Transport- og Boligministeriets hjemmeside. (Foto: Lise Thillemann Sørensen)

opmærksom på de små øers udfordringer, men at hun umiddelbart finder det for tidligt at tage stilling til et sådant forslag, da man endnu ikke ved, hvordan Danmark genåbner.

Så konklusionen på det må være, at vi vender tilbage – om ikke andet for at gøre opmærksom på en pulje til 2021.

At sikre et Danmark i balance og dermed også småøernes overlevelsesmuligheder som helårssamfund kræver, at nye og anderledes indsatser tages i brug.

Nogle af ovennævnte forslag er lige til at implementere, andre kræver lidt mere forberedelse, men målet er det samme – at sikre at det også i fremtiden er muligt at bo og drive erhverv på de danske småøer.

Mulighed for nye almene boliger på småøerne.

Desværre er det jo ikke så sjovt at skrive om befolkningstal denne gang, for samlet set er vi gået 26 øboere tilbage.

En af de store udfordringer, som mange øer står over for, er manglen på boliger – både boliger til leje og salg. I Ø-sammenslutningen har vi kæmpet for, at der blev afsat en pulje til at støtte byggeri af almene boliger på småøerne med henvendelser til både boligminister Kaare Dybvad og folketingspolitikere.

Derfor er det med stor glæde, at vi kan konstatere, at der i den nye boligaftale, der blev indgået den 19. maj mellem næsten alle folketingets partier, er afsat en pulje på 30 mio. kr. til nye almene boliger på småøerne og de 4 ø-kommuner.

Rammerne for udmøntning af puljen fastlægges i efteråret 2020, således at

Ny dato:

Generalforsamlingsarrangementet på Fur i maj måtte desværre aflyses pga. corona. Derfor holder Sammenslutningen af Danske Småøer generalforsamling som et dagsarrangement på Fyn den 28. juni. Yderligere oplysninger fås hos sekretariatet, tlf: 62513993. Mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk

puljen kan udmøntes fra 2021. Så nu er det bare om at tage fat i et alment boligselskab og begynde de indledende forberedelser, således at man er klar til at søge puljen, når den åbner til foråret.

Farvel til Anja Og set i den kontekst er det jo helt forkert, at vi skal sige farvel til vores bosætningskonsulent, men sådan er det.

Projektet Nye naboer – mere ø-liv udløb den 30.4., og derfor stopper Anja jo desværre også som bosætningskonsulent hos os. Både på øerne, i bosætningsgrupperne og i de to organisationer Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne, som har samarbejdet om projektet, kommer vi til at savne Anja.

Hun formåede lynhurtigt at sætte sig ind i småøernes vilkår og udfordringer og har med både sin professionalisme, sin personlighed og gode humør hjulpet bosætningsgrupperne og bosætningsarbejdet godt på vej. Vi ønsker Anja al muligt held og lykke i fremtiden og regner bestemt med at se dig på småøerne – om ikke andet som turist.

God sommer På trods af coronaens lange skygger håber jeg for alle, at vi får en rigtig god sommer på småøerne. Hvad enten man er fastboende, sommerhusejer eller turist, er det ekstra nødvendigt i år, at vi støtter op om alle ø-virksomheder, store som små, og lægger ekstra meget handel lokalt – køb nogle ekstra is eller øl, gå ud og spis på din ø eller køb noget take-away, og brug lokale produkter eller gavekort som gave, når du skal til fest.

Jeg håber, vi alle høres ved eller ses efter en god sommer – pas på jer selv og hinanden.

Dorthe Winther *Begrebet Ø-kuller stammer fra nu afdøde læge Tage Voss’ bog „Status på Skæret“ – enkle refleksioner over det at være læge på en ø og menneske i verden; den aktuelle ø var Christiansø: „Folk … kunde berette om en sygdom kaldet „ø-kuller“, den skulde ytre sig ved rastløshed og manisk omflakken paa det snævre areal.“

✷

3

Småøerne rundt under coronakrisen Færre færgepassagerer, aflyste festivaler og take-away fra spisestederne.

Situationen på småøerne er ændret på en række områder. Sammenslutningen af Danske Småøer har foretaget en rundspørge blandt medlemmerne, og kun én af øerne oplever, at krisen slet ikke har påvirket dem. Derudover har Ø-posten ringet til en håndfuld øer for at få et bud på situationen.

Sejerø: „Det mest problematiske er, at færgen har så få pladser. Normalt må den have 240 gæster med om sommeren, men siden påske har den kun måtte have 46 med, og nu (medio maj, red.) har de ændret det til lidt under 100. Det betyder, at mange ikke kan komme herover, og vi har ikke fået at vide, hvor længe begrænsningen varer. Alle arrangementer bliver aflyst, men vi har mange sommerhuse på øen, og gæsterne bliver jo ved med at komme til dem. Måske kommer der endda flere, når folk ikke kan rejse sydpå.“ (Lone Nielsen, ø-repræsentant)

Tunø: „Vi er mange ældre, og både befolkningen og kommunen var enige om at lukke ned for øen i starten. Der måtte komme max 35 med færgen, og vi skrev mere eller mindre direkte, at vi ikke ønskede folk herover. I bededagsferien kom der så pludselig 175 sejlere, fordi Samsø Havn havde lukket, og det var forholdene slet ikke til. Vi kan ikke holde lukket for altid, og vores erhvervsdrivende kan ikke overleve, men vi bliver nødt til at have styr på, hvor mange man må være. Et andet problem har været, at kommunen trak den sygeplejerske, som skal være her i døgnbetjening, til fastlandet, fordi de mente, at der på grund af corona var mere brug for hende der, men da de efter 14 dage ville forlænge ordningen, tog vi kontakt til regionen og fik det stoppet.“ (Jørgen Hastrup, formand for Tunø Beboerforening) 4

Agersø: „Der har været en diskussion om, hvorvidt vi ville have sommerhusfolk herover, og på sociale medier kan den slags jo nemt blive pisket op, men heldigvis er det nu faldet på plads – de er jo også en aktiv del af øen. Situationen har været økonomisk hård for alle næringsdrivende på øen, især vores nye købmandsforpagter, der lige var startet op og jo skal leve af de store rykind ved påske og sommerens lejre og havnefest. Der er mange ting, som er ændret – med restriktioner på færgen og hos købmanden – men når det er sagt, så tror jeg, at hverdagen for folk på en ø er mindre berørt, end hvis man bor i en lejlighed i en by.“ (Bente Topsøe-Jensen, forkvinde for Agersø Beboerforening)

Mandø: „Turisterhvervet lider under det, og vi har især manglet endagsturister, men vi har også haft succeser: Spisesteder har fået stor lokal opbakning til take-away, og det har fungeret godt med Brugsens udbringning til både fastboende og sommerhusgæster. Et andet tiltag, som er blevet en succes, er salget af gavekort, hvor mange har købt til fx turbåden Mandøpigen. Det giver en vis form for ro at vide, at der kommer gæster til efteråret.“ (Claus Christensen, ø-repræsentant og formand for Mandø Fællesråd)

Avernakø: „Det bliver spændende at se, hvordan sæsonen bliver, for lige nu er her næsten ingen folk, og færgen må ikke tage ret mange passagerer med. De tyske sejlere plejer at være her i forårssæsonen, men havnen har været tom. Vi håber også, at sommerhusgæsterne kommer stærkt igen til sommer. Avernax-festivalen er blevet aflyst, og det er alligevel tusind mennesker, der lægger mange penge på øen, som vi går glip af “.

(Flemming Christensen, ø-repræsentant)

Det viser rundspørgen: • 81 procent (21 øer) svarer, at turisterhvervet er påvirket af krisen • 73 procent (19 øer) af beboerforeningerne svarer ja til, at turister og ikkefastboende er velkomne på øen under corona lock-down perioden. 8 procent (2 øer) svarer nej, og 16 procent (4 øer) har ikke taget stilling • 73 procent (19 øer) angiver, at færgen har begrænset sit passagerantal • 31 procent (8 øer) svarer, at færgen har indskrænket fartplan • 58 procent (15 øer) angiver, at billetteringsformen på færgen er ændret som følge af krisen (fx tager ikke kontanter) • 35 procent (9 øer) svarer, at der er opstået muligheder/nye initiativer på øen som følge af corona-situationen • 27 procent (7 øer) svarer, at beboerforeningerne eller andre på øen påtænker ekstra tiltag for at tiltrække turister i den kommende sommerperiode (under forudsætning af, at myndighederne tillader det).

Rundspørgen blev foretaget pr. mail i uge 19-20 og blev stilet til ø-repræsentanter og beboerformænd. 25 ud af de 27 medlemsøer har svaret.

Coronakrisen og småøerne:

6 spørgsmål til erhvervsministeren

Erhvervsminister Simon Kollerup (S).

I april kontaktede Ø-sammenslutningen Simon Kollerup for at gøre opmærksom på småøernes udfordringer som følge af krisen. Nu følger Ø-posten op med et interview, som ministeren har valgt at besvare skriftligt.

Nedlukningen af Danmark rammer de små øer hårdt. Småøernes turisterhverv skulle være startet op til påske, men det har for mange været umuligt på grund af restriktionerne. Hvilke konkrete initiativer vil du – ud over de nationale hjælpepakker – tage for at hjælpe erhvervet på småøerne gennem krisen?

– Regeringen har med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter lavet historiske hjælpepakker, der holder hånden under rigtig mange virksomheder og lønmodtagere – også i turismeerhvervet og ude på de danske småøer. Men jeg er meget bevidst om, at turismeerhvervet er blevet tidligere og hårdere ramt end mange andre erhverv. Det rammer særlig hårdt der, hvor turismen skaber mange lokale arbejdspladser. Ikke mindst på småøerne, hvor turisternes efterspørgsel også er med til for eksempel at skabe et kundegrundlag til butikkerne og restauranterne. Derfor er jeg også særligt glad for den mulighed, vi har kunnet give for, at virksomhederne på de små øer kan få udskudt afdragene på deres ø-støttelån i 2020. Jeg håber, at lige præcis den håndsrækning vil være med til at styrke ø-virksomhederne den kommende sommer.

I dag venter de små erhverv i månedsvis på udbetalinger af de LAG og FLAGtilskud, som de er blevet bevilget, og for dem ville det gøre en afgørende forskel her under krisen, hvis pengene blev hurtigt udbetalt. Vil du følge Sammenslutningen af Danske Småøers forslag om at foretage straks-udbetalinger af LAG og FLAG-tilskud, dvs. udbetale op til 80 procent af tilskud-

det forud, ligesom vi kender det fra Landdistriktspuljens støtteordninger?

– Jeg er meget opmærksom på, at coronakrisen har skabt et akut behov for finansiering og likviditet hos iværksættere, små virksomheder og foreninger – ikke mindst hos dem, som modtager LAGmidler. Og det ligger mig meget på sinde at gøre, hvad jeg kan, for at holde hånden under LAG-projekterne i den her svære tid. Derfor kigger vi i regeringen bredt på, hvordan vi kan hjælpe virksomheder med likviditet – også virksomhederne i landdistrikterne. I den forbindelse kommer vi også til at se på forslagene fra Sammenslutningen af Danske Småøer.

Du har netop udtalt, at „midlerne til de lokale aktionsgrupper skal ikke sande til i sagsbehandling“, så kan du give de små erhverv på øerne et løfte om, at der inden for den næste måned kommer gang i udbetalingerne?

– Ja, det er min helt klare holdning, at LAG-midlerne ikke skal lukkes midlertidigt inde på et offentligt kontor, men hurtigst muligt skal ud at virke til gavn for de projekter, der har fået lovning på dem. Så jeg har skarpt fokus på, at Erhvervsstyrelsen får nedbragt sagsbehandlingstiderne for LAG-sager.

Erhvervsstyrelsen har derfor også for nyligt etableret en task force, der skal nedbringe den sagspukkel, der er, så sagsbehandlingstiden på udbetalingssager kan komme ned på maksimalt 60 arbejdsdage, når vi tager tid til høringer ud af ligningen.

Sammenslutningen af Danske Småøer har også opfordret dig til at udskyde afdrag på ø-støttelånene, hvilket vil være en let og effektiv måde at styrke ø-virksomhedernes likviditet og overlevelsesmuligheder på. Vil du følge forslaget?

– Ja, for alt hænger sammen på en lille ø, og derfor rammer det for eksempel også øernes butikker og håndværkere, når turisterne udebliver. Så nu forsøger vi os nu med en meget målrettet hjælp til småøerne ved at give henstand på ø-støttelånene. Det hjælper virksomhederne nu og her, og på sigt styrker det forhåbentligt også deres mulighed for at tilbagebetale lånene til staten.

Samtidig foreslår Sammenslutningen af Danske Småøer, at du sikrer fordelag-

tige lånemuligheder for de små erhverv på småøerne, f.eks. med samme vilkår som ø-støttelån. Vil du arbejde for denne model?

– Som erhvervsminister med et hjerte, der banker for landdistrikterne, synes jeg jo, at ø-støttelånene netop er en god lånemulighed for de små erhverv på småøerne. Og så kæmper jeg med næb og klør for, at LAG-kagen så at sige forbliver lige så stor i 2022-2027, som jeg har haft glæden af at kunne gøre den i både 2020 og 2021. Regering arbejder desuden målrettet frem imod et politisk udspil, der skal styrke landdistrikterne og områderne uden for de store byer. Det er ikke alene en vigtig prioritet for mig, men for hele regeringen at undgå et Danmark, der knækker over. For det, vi ser i Danmark, er, at den økonomiske fremgang i flere år har været skævt fordelt mellem by og land, og hvor vi ser udfordringer med for eksempel lånevilkårene i yderområderne. Her er det oplagt, hvis Sammenslutningen for de danske småøer også spiller ind med erfaringer og input.

Hvordan kan du som erhvervsminister i øvrigt være med til at hjælpe de små øer gennem krisen?

– Vi forhandler løbende med Folketingets partier om, hvordan hele genåbningen af Danmark skal forløbe, og vi har allerede modtaget en masse gode forslag fra både organisationer, erhvervslivet og Folketinget. Også forslag, der er målrettet mod de udfordringer, som småøerne står med. Fra regeringens side ser vi vejen ud af krisen i to overordnede faser: Lige nu holder vi hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser, mens der fortsat er betydelige sundhedsmæssige restriktioner. Anden fase er en egentlig økonomisk genopretning, der skal bidrage til at sætte gang i hjulene i Danmark, når det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne størstedelen af samfundet op igen.

Når vi når dertil, skal vi gøre det klogt.

Så vi skaber aktivitet og arbejdspladser i erhvervslivet, samtidig med at vi styrker vores velfærdssamfund og gør Danmark grønnere, tryggere og mere retfærdigt.

Forhåbentligt vil vi for eksempel se, at rigtigt mange danskere vælger at holde ferie i forskellige dele af Danmark i år. Og her har de danske småøer jo rigtigt meget at byde på med natur, unikke oplevelser og gæstfrihed.

5

Erhvervet og coronakrisen

Årø Vingård: Tid til at være kreativ – Det bliver skelsættende for vores virksomhed, og vi kommer til at lave enorme forandringer, men dermed ikke sagt, at det ikke kan blive positive ændringer. Sådan siger ejer af Årø Vingård, Jakob Lei, der trods et voldsomt fald i omsætning og aflysninger helt hen i efteråret også ser muligheder i krisen.

Nedlukningen ramte på det værst tænkelige tidspunkt.

– Produktionen har kørt hele vinteren, der er blevet købt varer ind, repareret maskiner og betalt lønninger, så likviditeten var allerlavest, forklarer Jakob Lei, der siden 2015 har drevet Årø Vingård sammen med sin kone Lisbeth.

Forårets frokoster og konfirmationer i vingårdens selskabslokaler blev aflyst sammen med vinsmagninger, gæsterne blev væk fra butikken, og de mange aftaler, der var indgået med restauranter og specialforretninger, var der ikke længere grund til at regne med. 2020 skulle ellers have været året, hvor Årø Vingård for alvor fik hul igennem til et bredere salg, fordi produktionen var steget, men alt ændrede sig med meldingen i marts.

– Vores omsætning i april faldt med 80 procent sammenlignet med året før, der var ingen gæster i påsken, og vi fik aflysninger helt hen i september, fortæller Jakob.

I 2019 besøgte mere end 35.000 gæster Årø Vingård. En smuk, hvid, stråtækt gård omgivet af marker med vinplanter.

Her er butik, restaurant og selskabslokaler, og Jakob holder almindeligvis 100 vinsmagninger årligt. En event med mange følgeindtægter i form af salg og spisninger i restauranten. Men pludselig var alt forandret.

– Vi er godt nok sårbare i sådan en situation, og det er da en læring for os. Nu ved vi, at vi bliver nødt til at have bygget en bedre buffer op, siger Jakob.

Stor lokal opbakning En af de fire faste medarbejder blev afskediget. En anden gik ned på halv tid. En hjælpepakke for tabt omsætning blev søgt. Og hvad gør man ellers, når det hele kollapser?

Man handler hurtigt, og gør noget, der ikke kræver de store investeringer. Køkkenet gik i gang med at bage take away-pizzaer, og Jakob er med egne ord „imponeret over, hvor meget pizza, man kan spise på Årø“.

– Jeg er virkelig stolt over den lokale opbakning, vi har oplevet, siger han.

Det økonomiske overskud var beskedent, men for Jakob var det nok så vigtigt at vise omverdenen, at virksomheden levede og samtidig bruge lejligheden til at teste, om pizza kunne være et forretningsområde for fremtiden.

Kort efter lagde han en lille video på Facebook med en konkurrence om at gro den højeste vinstikling. Kunderne skulle blot bestille to flasker vin, så fik de dem bragt ud sammen med stiklingen.

– Det gode ved sådan et tidspunkt er jo, at det tilladt at være kreativ og prøve en masse ting af. Janteloven er ligesom blevet pakket lidt væk, og du kunne nærmest stille dig op og lave ballondyr, så ville folk klappe.

Videoen blev vist mere end 10.000 gange, og godt 70 benyttede tilbuddet om vin og stikling.

Igen var overskuddet ikke prangende, men synligheden var vigtig – også på længere sigt, understreger Jakob.

– Vi fik skabt noget god stemning med Årø Vingård som 6

Produktionen var i top, kalenderen fuld, og aftalerne med restauranter på plads, men så kom corona. Jakob Lei fra Årø Vingård havde helt andre forventninger til 2020, men for ham blev forandringerne en anledning til at gentænke sin forretningsmodel.

omdrejningspunkt og blev eksponeret for en masse mennesker, som måske kan finde på at besøge os i løbet af sommeren.

Webshop på vej Krisen kommer til at betyde en ny forretningsmodel for Årø Vingård.

– Det bliver skelsættende for vores virksomhed, og vi kommer til at lave enorme forandringer, men dermed ikke sagt, at det ikke kan blive positive ændringer, siger Jakob, der bl.a. vil etablere en webshop.

– Det har jeg altid afvist, fordi jeg – lidt arrogant – har sagt, at jeg hellere vil have, at folk kommer her og køber deres vin, og fordi det kommer til at tage en masse ekstra af min tid, men det er nødvendigt med mere digitalisering.

Samtidig forventer han at skrue op for selskaber og ned for de daglige åbningstider.

– Det er enormt ærgerligt, men ved at have meget åbent, er vi meget sårbare, siger Jakob, der har lært to ting af krisen: Kreativitet er påkrævet, og så er det nødvendigt som lille ø-virksomhed, at man har flere ben at stå på.

– Vi må ikke lægge alle vores æg i én kurv. Selvfølgelig må vi heller ikke sprede os for meget, men omvendt, må vi ikke være så fokuserede, at vi blæser omkuld, når der sker sådan noget som det her.

Tekst og foto: Lene Halmø Terkelsen, journalist Jakobs råd til krisetider: • Netværk. Vær aktiv i lokale netværk. Mange gode ideer opstår sammen med andre.

• Test. Det er nu, man kan prøve den skæve ide af.

• Kommunikér. Vis, at I stadig findes og vil jeres kunder.

• Justér. Vær klar til at lave en helt ny forretningsmodel.

Erhvervet og coronakrisen

Café På Herrens Mark, Fur v. Jørgen Christiansen. Har drevet caféen i tre år.

Hvilke konsekvenser har krisen haft?

– Det har givet en møgstart, for 25-30 procent af vores årsomsætning ligger i påsken og måneden efter, og problemet er, at vi som lille sæsonvirksomhed er nødt til at få to månedslønninger igennem hver måned for at kunne holde lukket om vinteren.

Det er derfor vi arbejder 15 timer om dagen i sæsonen, og der kan vi ikke nå at hente vores omsætning nu, så vinteren bliver hård, men jeg glæder mig over, at vi byggede om sidste år – og ikke i år – og på den måde har en virksomhed, der er rustet til fremtiden.

Hvilke nye initiativer har I taget?

– Når man har café med bed and breakfast, keramikbutik og galleri midt på en ø er det svært at gøre noget. Vi kunne have valgt at lave take away, men vores koncept er pandekager og friske salater, og det egner sig dårligt til at sende ud, og vi ville ikke risikere at give folk en dårlig oplevelse med noget halvhjertet mad.

femårigt rentefrit ø-støtte-lån, der var afdragsfrit det første år.

Det kunne virkelig gøre en forskel for mange af os med små virksomheder.

Hvad forventer du af fremtiden?

– Jeg er positiv. Ø-ferie er i vækst, og jeg oplever, at der de sidste måneder er kommet mere fokus på, hvad man synes er vigtigt her i livet. Folk tager deres liv op og finder ud af, at det ikke er lykken at være en masse på arbejde eller hænge i en flyver i ferien, og det tror jeg, bliver positivt for de danske øer.

Hvad er den vigtigste læring af krisen?

– At man skal have et økonomisk beredskab, så man kan klare tre måneder uden omsætning.

Hvad kunne gøre situationen lettere?

– Vi har sendt en medarbejder hjem med lønkompensation, men ellers rækker de nationale hjælpepakker ikke rigtigt. Det, der kunne forbedre vores situation var, hvis man kunne lave et Jørgen Christiansen fra Cafe På Herrens Mark (foto: privat)

Restaurant Kronborg, Egholm v. Kasper Kristensen. Har drevet restauranten i 12 år Hvilke konsekvenser har krisen haft?

– Jeg regner med, at vi mister omkring 65 procent af vores årsomsætning. Selv, hvis vi får en god sommer, kan vi ikke hente det, vi har tabt på selskaber i foråret. Heldigvis har jeg ikke haft udgifter til husleje, fordi jeg ejer bygningen, og jeg har fået lønkompensation for ansatte, så jeg har ikke været nødt til at fyre nogen.

fra august igen. Vi plejer at lukke 1. oktober, og jeg tror ikke, at vi forlænger sæsonen, fordi vi risikerer at brænde fingrene på at sætte gang i en masse, hvis der nu kommer en anden bølge i efteråret.

Hvad er den vigtigste læring af krisen?

– Man kan altid sige, at vi skulle have sparet mere op, men det er en konservativ måde at drive forretning på, så jeg vil ikke mene, at vi kunne have forberedt os bedre.

Hvilke nye initiativer har I taget?

– I påsken lavede vi take-away-platter, og selvom vi solgte 600, ville jeg ikke have gjort det, hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag.

Det koster en formue i emballage, og vi skal levere indenfor et par timer, og det er en udfordring for os som ø, så vi havde flere chauffører i gang. Jeg kommer til at tabe på de platter – også fordi refusionsreglerne undervejs blev præciseret, så omsætningen bliver fratrukket i det tilskud, jeg kan få til driftsudgifter.

Hvad kunne gøre situationen lettere?

– Gratis færger ville gøre en forskel for småøerne generelt. For vores branche ville en halvering af momsen i 2020-2021 samt at private kunne få personfradrag, ligesom håndværkerfradraget, på hotel– og restaurantbesøg være nogle af de allerbedste tiltag.

Hvad forventer du af fremtiden?

– Jeg regner med, at vi får fuldt hus fra starten, men fuldt hus er jo det halve af, hvad vi plejer på grund af krav om afstand. Vi har aflysninger til og med juli, men jeg forventer, at vi får selskaber

Kasper Kristensen fra Restaurant Kronborg på Egholm har mistet omsætning, men tror på en god sommer. (foto: privat)

Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist 7

Ø-sammenslutningen skærper presset Sammenslutningen af Danske Småøer har i forbindelse med nedlukningen henvendt sig til en række politikere og aktører for at gøre opmærksom på og fremme småøernes situation. Flere af henvendelserne er blevet til i samarbejde med LAG Småøerne. Ø-sammenslutningen har kontaktet: Indenrigsminister Astrid Krag 20. april sendte formand Dorthe Winther et brev til indenrigsminister Astrid Krag med en opfordring til at oprette en pulje til gratis færgetransport til småøerne i sommerperioden i 2020 og 2021. Puljemidlerne skulle kunne søges af kommuner/færgeruter efter behov, og Ø-sammenslutningen understregede betydningen af at tilrettelægge ordningen lokalt i et samarbejde mellem øboere, turisterhverv og færgeselskab, så den blev tilpasset forholdene på den enkelte ø.

Erhvervsminister Simon Kollerup 22. april sendte formand Dorthe Winther et brev til erhvervsminister Simon Kollerup og redegjorde for de svære vilkår for turisterhvervet på de små øer, hvis eksistens også er afgørende for andre centrale erhvervsdrivende på øerne, fx købmanden. Brevet indeholdt en række forslag til indsatser for at hjælpe småøernes erhverv og dermed småøerne, bl.a.: Straksudbetaling af LAG- og FLAGmidler, etablering af fordelagtige lån med samme vilkår som fx ø-støtte-lån, udskydelse af betaling af fradrag på ø-støtte-lån samt igangsættelse af en række offentlige anlægsarbejder på småøerne.

Udvalget for Landdistrikter og Øer 22. april modtog alle medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer en mailhenvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer med kopi af brevene til hhv. indenrigsministeren og erhvervsministeren. I henvendelsen gjorde man endvidere opmærksom på, at Ø-sammenslutningen under normale omstændigheder ville have bedt om et foretræde for udvalgene, men i stedet opfordrede man til, at medlemmerne ville tage forslagene op, ligesom Ø-sammenslutningen stillede sig til rådighed for drøftelse.

Destinationsselskaberne 23. april sendte Sammenslutningen af Danske Småøer et brev til alle destinationsselskaber med øer i deres område. I 8

Turismen er afgørende for småøerne, og krisen har sat branchen under pres.

brevet gjorde man opmærksom på den vanskelige situation for turisterhvervene på de små øer og foreslog, at det enkelte destinationsselskab i samarbejde med øerne forstærkede indsatsen for ø-turismen. Dels gennem markedsføring af øerne som attraktive feriesteder, men også gennem økonomisk støtte og faglig rådgivning. Brevet blev også sendt til formanden for Danske Destinationer, Jens Müller.

Lokale erhvervshuse 23. april modtog alle erhvervshuse en henvendelse, der gjorde opmærksom på betydningen af at understøtte, fastholde og videreudvikle småøernes erhvervs– og turismevirksomheder i den svære tid.

Konkret foreslog man, at en early warning konsulent, der har erfaring med at hjælpe mindre kriseramte virksomheder,

i samarbejde med Ø-sammenslutningen og LAG Småøerne kunne indbyde til orienteringsmøde på øerne med efterfølgende mulighed for konsulentrådgivning til de virksomheder, der ønskede det.

Pressen 24. april udsendte Sammenslutningen af Danske Småøer en pressemeddelelse til en lang række landsdækkende medier med fokus på tre initiativer, der kan komme småøerne til gavn: Gratis færgefart, fradrag for brug af penge i oplevelsesøkonomien og hjælp til sæsonafhængige erhverv gennem den kommende vinter, fx i form lån på rimelige vilkår til at klare sig igennem en lavsæson.

Find henvendelser fra Sammenslutningen af Danske Småøer her: https://danske-smaaoer.dk/arkiv/

Bliv støttemedlem af Sammenslutningen af Danske Småøer Interesserer du dig for de danske øer? Så tegn et støttemedlemskab af Sammenslutningen af Danske Småøer på 100 kr. om året.

Tegn abonnement på Ø-posten Ønsker du at modtage Ø-posten på din adresse?

Så kan du tegne abonnement på Ø-Posten, der udkommer fire gange årligt. Det koster 180 kr. pr år, som dækker porto og trykkeomkostninger.

For 250 kr. kan du blive både støttemedlem og tegne abonnement.

Kontakt sekretariatet på sekretariatet@danske-smaaoer.dk eller tlf. 6251 3993

Krisen kan blive en gave til småøerne Mange af de danskere, der denne sommer ellers ville have valfartet udenlands til Gardasøen eller græske øer, kommer til at vælge småøerne, vurderer chefen for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen. Han opfordrer øernes turistaktører til at geare op – både online, men også i forhold til de fysiske rammer.

Hvordan, forventer du, at coronakrisen kommer til at påvirke turismen på småøerne?

– Krisen giver turistbranchen en masse hovedpiner, der kommer til at gøre ondt længe, men også en masse muligheder, og for småøerne er jeg overbevist om, at mulighederne er flere end hovedpinerne.

Danskerne er rejselystne, og vi kan forvente en sommer, hvor man ikke tager til Barcelona eller Gardasøen, men bliver i Danmark, og mange vil gerne finde de hemmelige og lidt særlige steder. Det er småøerne, og derfor tror jeg, at flere vil skifte øhoppet i Grækenland ud med de danske øer. Lige nu vil folk også gerne ud, hvor der er god plads og højt til himlen, og det er der på småøerne, så samlet set vil det give flere turister.

Hvordan udnytter turistaktørerne på småøerne bedst muligt situationen?

– Det gælder om at sørge for, at rigtig mange danskere får en god oplevelse på småøerne til sommer, så de får lyst til at komme igen og fortælle andre om deres oplevelser. Alle studier af rejseadfærd viser, at det er anbefalinger fra familie og venner, der er afgørende for, hvor man beslutter at rejse hen, og derfor kan det her blive alletiders chance for ikke bare at få flere gæster her og nu, men også på længere sigt.

Så hvad ville du gøre, hvis du havde et bed and breakfast på Mandø eller var keramiker på Anholt?

– For at styrke salget ville jeg allerførst sørge for at sætte min hjemmeside op, så jeg blev fundet på Google. Derudover ville jeg investere i min forretning: Bygge til, købe nye møbler, sikre wifi og i det hele taget sørge for, at der er kapacitet og de ting, som turisterne godt kan lide. Det er helt modsat storbyerne, hvor jeg ikke ville rådgive hotelejeren i København til at bygge et hotel mere, men hvis jeg var bed and breakfast-ejer på en lille ø, ville jeg bygge to værelser mere i år. Jeg ved godt, at man ikke dimensionerer kirker

Chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv, Lars Ramme Nielsen

til søndag formiddag, men kapacitet kan blive en udfordring på småøerne.

Heldigvis har fx campingpladserne på småøerne ret meget plads, og mange af gæsterne vil komme med telte.

Risikerer småøerne ikke at drukne i markedsføringskoret fra alle andre danske feriemål?

– Det vil være en god ide at minde sit lokale destinationsselskab om, at man findes, så man bliver husket i deres markedsføring, og i den forbindelse, tror jeg, at øerne har en stærk stemme, fordi de danske destinationer jo også er i konkurrence med hinanden med hver deres fortælling. Alle kan tilbyde natur, strande og lokal gastronomi, men øerne kan faktisk være noget af det, som kan differentiere den ene destination fra den anden.

Er der ikke en risiko for, at de mange turister kommer til at slide på øernes ressourcer?

– Den her krise kan give anledning til mange hovedpiner, men du får mig ikke til at sige, at overturisme på øerne er en af dem. Turister er forudsætningen for, at færgen sejler, og købmanden kan eksistere, og de mennesker, der vælger en ferie på småøerne, er ikke dem, der har de mest larmende højtalere og de største plastikdyr med. Det er mennesker med præference for natur, fred og ro, og ligesom at overturisme på øerne ikke var et

problem på småøerne i 2019, er jeg sikker på, det heller ikke bliver det i 2020.

Hvad tror du, at coronasituationen kommer til at betyde på længere sigt?

– Krisen kan blive en gave til småøerne.

Både i forhold til turisme og bosætning.

Lige nu taler man om afglobalisering og tilbagekomsten af det nære, og det er jo sådan nogle megatrends, der generelt vil være til gavn for småøerne. Det, der er en glæde ved at bo i København, er, at man har sindssygt mange muligheder lige udenfor døren – fra kultur og indkøb til fodboldlandskampe, men når man pludselig står i en situation, hvor man ikke kan det mere, eller der er risiko forbundet med det, så bliver det mindre værdifuldt.

Hvorfor skulle man så give mange millioner kroner for en treværelses lejlighed her? Alle dem, der havde mulighed for det, inklusive mig selv, flygtede jo også ud til vores sommerhuse, og der kunne vi så se, at vi faktisk kunne arbejde ganske godt derudefra, og vores børn elskede at være der. Det har da også fået mig til at stoppe op og tænke mig om. Lige nu glæder jeg mig virkelig også over, at jeg til sommer skal til Ærø i stedet for at sidde på en autobahn, som jeg tit har gjort.

Foto: Dansk Erhverv Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

9

Tanker fra øerne Ø-posten har bedt fire øboere om at skrive deres personlige refleksioner over situationen og det at være øbo i en corona-tid. Hvordan har de oplevet tiden efter nedlukningen den 11. marts?

Hvad er det bedste og det værste? Og hvad er mulighederne?

Tiden efter denne…

Af Jan Bendix, Venø

Når indlægget her er nået læseren, så er der forhåbentlig sommerstemning over alle 27 småøer. Dagligdagen har nærmet sig „det normale“, selv om „det normale“ måske ikke er så normalt, som det plejer at være!

Men lige nu i begyndelsen af maj – og inden den 10. – så er dagligdagen præget af informationsoverflod. Medietrætheden er tiltagende. Journalisterne synes at køre mere i ring end at søge retning.

I dagene efter den 11. marts dalede antallet af besøgene til venøboerne og af turister, der sædvanligvis nyder godt af både lokale kontakter og natur.

Påskeugen med gratis færge, der normalt besøges af mere end 7000 gæster, blev jo ikke til noget. Beboerforeningen VenøBoen havde stablet et omfattende program på benene. Det er først og frem-

mest et alvorligt benspænd for vores turistaktører fra gallerierne til spisestederne, der alle havde forberedt sig på sæsonåbning. Alle venøboere sender håb og tanker til dem, hvis forretning og økonomi er dybt afhængig af turister.

Trist har det været, at vores „midlertidige beboere“, efterskoleeleverne, måtte forlade øen og deres fællesskab netop, som de skulle til for fuldt tryk at nyde godt af de udendørs oplevelsesmuligheder. De daglige træf på veje, stier og vandflader af skateboardbrugere, surfere, kajakroere osv. har været savnet i „ø-billedet“.

Vi andre savner selvfølgelig at kunne vise vores ø frem. Vi savner de mange fællesarrangementer, som øen plejer at kunne byde på. Det drejer sig om alt fra sport, madklubber, musik, fællesspisning, kirkegang, filmklub, læsekreds osv.

Aktivitetsoversigten i beboerbladet har været noget tynd i april og maj!

I stedet for er det blevet til mange korte og „afstandstagende“ stop på gåture, hvor venøboere har vekslet synspunkter om situation og muligheder.

Samtalerne har også drejet sig om medfølelse med byfamilier i mindre lejligheder, der skulle have en dagligdag til at forløbe med arbejde, undervisning og fritidsliv.

Her har vi øboere virkelig fået bekræftet ølivets fordele.

De sociale kontakter, som har udviklet sig i perioden, vil givetvis føre til nye samspil.

Det gælder på privat og erhvervssiden. Venø Seafood har fået en omend stærkt begrænsende godkendelse af Kystdirektoratet til at påbegynde sin udvidelse, og nybyggeri er igangsat. Det betyder nye arbejdspladser til Venø.

Tilflytningen til Venø er heldigvis ikke stoppet – og nye muligheder for bosætning undersøges.

Så heldigvis er der en tid efter denne.

No man is an island...

Af Louise Høst, Omø

Isolation kommer af det latinske insulatus – at blive gjort til en ø – fra ordet insula=ø. Og her sidder vi så på vores ø.

Temmelig isoleret. Og det er godt i coronatider.

Risikoen for at blive eksponeret for coronasmitte er bare mindre på en lille ø ude i Storebælt. Alligevel ændrer det også ø-livet fundamentalt. De fleste af os bor her nemlig af to grunde: Naturens skønhed (den er heldigvis uændret) og det nære fællesskab. Men hvad stiller man op med det nære fællesskab, når det hele pludselig handler om at stå sammen ved at holde os adskilte?

Det er unægtelig svært. På den ene side er vi mindre udsatte her på øen, end den gennemsnitlige bybo. På den anden side er her mange sårbare ældre og temmelig langt til lægen, især hvis lægehelikopteren skulle få travlt andre steder på grund af corona. Derfor har frygt og uro også sit tag i Omø. Og det udfordrer fællesskabet.

Nogle (få) får lyst til at lukke øen og bede gæster hoppe i havet. „Angst essen Seele auf “, som Rainer Werner Fassbinder skrev. Andre tager det mere 10

Hjemmeskole på Omø (Foto: Louise Høst)

gelinde og skønner på, at vi uanset fyldte sommerhuse stadig har masser af plads til at holde afstand. Men der falder knubbede ord, og det er svært. For når vi kom-

mer ud på den anden side, er vi stadig om ikke i samme båd, så på samme ø. Og gæster skal gerne stadig føle sig inderligt velkomne på Omø.

Jeg prøver at huske på, at de mest frygtsomme også kerer sig om fællesskabet. Frygten kommer fra en stor omsorg for det helt nære fællesskab, som øsamfundet er – ikke mindst om vinteren. Og gæsterne er heldigvis ikke blevet skræmt væk. Faktisk har der været rigtig mange, de er blevet her i længere perioder, og de gør sig (selvfølgelig) også umage med afstand og håndsprit. Det tegner godt for sommeren… Måske får flere øjnene op for de danskes øer, nu hvor grænserne er lukkede.

Bortset fra håndspritten i brugsforeningen, lukket skole og aflyst fællesspisning, fællessang, karate og så videre, så er der faktisk meget af det bedste ved

Heldigvis er jeg øbo Af Mathilde Kragh Hare, Hjarnø

„Heldigvis er jeg øbo“. Den tanke er normalt ikke fjern for mig, men her i coronatiden er det en dagligt tilbagevendende tanke, som jeg har fået bekræftet af mange af mine medøboere.

Det er en helt igennem speciel tid og, i hvert fald for min generation, kan jeg ikke mindes noget, der tilnærmelsesvis har påvirket så mange dele af vores liv og hverdag på én gang.

Fra den ene dag til den anden skulle vi oprette en velfungerende hjemmearbejdsplads, som foruden de tekniske udfordringer, der kan være i vandkanten, også skulle rumme to små børn, som gerne vil fuldtidsunderholdes. Det stod hurtigt klart, at den svingende internethastighed ikke kan bære to hjemmearbejdende forældre og konstant streaming af tegnefilm.

Vi fandt heldigvis hurtigt gode løsninger, så både job og børn var tilfredse, og

Kære Ø-Posten

Af Inuk Hoff Hansen, Strynø Tak for jeres søde henvendelser ang. ø-tanker i en coronatid. Jeg er meget ked af, jeg ikke tidligere har fået svaret tilbage på dem! Men tiden er så endnu mærkeligere end størrelse end allerede ellers, netop i disse coronadage, og så er der det paradoksale, at én som lige jeg, trods al langsomheden, og mange steder også ensomheden de forårsager rundt omkring, faktisk har haft, og har, endnu mindre af den til rådighed – altså tiden – end sædvanligt. Idet vi hér hjemme de sidste to måneder har boet 4 mennesker og 3 generationer konstant sammen – Tre af os koncentreret hjemmearbejdende, eller forsøgende vores bedste på at være

livet på Omø, som er relativt upåvirket af corona.

Vi er vant til at være i ø-tempo, så nedlukningen af landet var mindre dramatisk for os end for vennerne i København. Vi har stadig en kæmpe køkkenhave at passe. Vi kan stadig ride ture, bade i havet, hoppe på trampolin, lave flødekarameller og hænge vasketøj ud i forårssolen. Vi kan stadig lytte til fuglene, havet og vinden.

Mit arbejdsliv er desuden forbedret betragteligt af, at alle mine kolleger blev hjemsendt og nu er eksperter i at holde møder via teams, skype og zoom.

Pludselig er det ikke særlig eksotisk, at jeg har en ugentlig hjemmearbejdsdag for

at få arbejdslivet i København til at gå op med, at familien har base på Omø.

Og så var vi særligt privilegerede, at vores datter i sjette klasse fik lov at starte i skole allerede efter påske ligesom de mindre børn. Det er den slags særlige hensyn, der kan tages på en ø-skole med kun 8 børn.

Coronapandemien er bestemt ikke den ønskede ramme for vores Omøliv. Men når galt skal være, så er det nu alligevel en gave at være øbo i denne sære tid.

sidenhen har vi nydt de langsomme morgener, de mange daglige måltider sammen og ikke mindst mange ture rundt på øen i det flotte forårsvejr.

Mens medierne har beskrevet „pasningsbyrden“ og de udfordrede børnefamilier, har man som øbo mange glæder – og store oplevelser er ikke langt væk; At smide sten i vandet, se en edderfugl der ruger, tælle harer og fasaner på markerne, plukke blomster på engen, bygge sandslotte på stranden, se de små nyfødte lam og en strandet lille sælunge.

Efter et par uger på hjemmekontoret, var der en kollega, der opdagede, at man kan skifte sin baggrund under online møder, således det kan se ud som om, man er på en eksotisk strand eller ude i smuk natur. Det er da meget sjovt, men som øbo behøver jeg heldigvis ikke skifte til fiktive baggrunde.

I starten var det altoverskyggende at få hjemmearbejde og børnepasning til at harmonere, men sidenhen har vi også alle

lidt sociale afsavn. For mig springer her endnu en glæde frem ved at være øbo.

Alle kender alle og vi keres om hinanden.

Vi har selvfølgelig heller ikke kunnet mødes til fællesaktiviteter og socialt samvær, men ø-fællesskabet gør, at man stopper op, når man møder en på sin vej og spørger ind til stort og småt. På den måde lider jeg som øbo ikke et lige så stort socialt afsavn, som jeg havde gjort i en lejlighed i byen.

Jeg vil gerne have normale tilstande igen, men jeg håber også, der både på samfundsplan og individniveau bliver taget ved lære af nogle af de indsigter, der er blevet særligt synlige under nedlukningen: Det er muligt at arbejde fra distancen – selv med en udfordret internetforbindelse, børn kan godt lide at være sammen med deres forældre – og (forhåbentligt) vice versa, og Danmark er dejlig – også som feriedestination!

det. Min mor og jeg er enige om, at vi vist simpelthen aldrig før i vores liv sammen har prøvet en så lang periode, så aldeles non-stop under samme tag! Og det har jo været herligt, at det har kunnet ladet sig gøre, og når det nu måtte være: På et sted så skønt som Strynø, og i så smukt blomstrende et forår som dette.

Og hvor det mest anderledes ved det hele, udover selvfølgelig alle de urolige tanker, var at stort set hele Verden omkring os nu også var blevet til en slags ø, og måtte leve mindst ligeså afsondret, og stille; og alle mennesker på en måde var blevet til øer, med. Og hvor økulleren langsomt installerede sig også alle andre steder end hér!

Det er ikke en tid at gøre sig alt for mange eller store tanker, tror jeg, og det

har nok været noget af det sværeste, men måske samtidig det mest lærerige ved den tid. At der intet andet er for end at tage én dag, ét skridt ad gangen, og bare se, hvad der sker, og hvad der findes ud af, før man rigtigt kan begynde at planlægge, eller se et større hele, igen? Og før man endda rigtigt kan tale med hinanden om dét, der er sket, og sker, eller helt forstå det: For det er ligesom ikke muligt, før man er omme på den anden side af dette mærkeligste, de fleste af os har prøvet at leve, igen. Det er vist også bl.a. derfor, jeg havde så svært ved at få svaret på jeres henvendelse.

(Louise Høst blogger på www.omøliv.dk)

11

En blækspruttes sans for ølbrygning Ole Dam er brygmester og bryggeriejer på Aarø – men han driver også en øl-webshop, arrangerer safarier og er bagmand for øens servietfoldelaug.

– Min mor bryggede øl. Dengang var jeg ikke gammel nok til at drikke det, men interessen for ølbrygning kommer måske derfra, griner Ole Kristian Dam. Ole flyttede ind i det gamle mejeri på Aarø med sin kone Lykke i 2013 og har siden 2016 drevet det lille mikrobryggeri Aarø Bryg på Aarø i Lillebælt. Først som en hobby med en 25 liters gryde i et lokale på 12 kvadratmeter og senere, fra påsken 2019, som deltidserhverv i nyopførte lokaler i fiskerhusstil. Indvendigt er bryggeri og café placeret sammen i et stort rum, som er bygget delvist ind i et 100 år gammelt hønsehus, hvilket giver rummet en rustik atmosfære. Desuden er der etableret en lille gårdhave med direkte adgang fra cafeen. Den lille gryde på 25 liter er erstattet med et stort 300 liters bryganlæg i rustfrit stål, som udgør hjertet i bryggeriet. I baglokalet står fire store 240 liters gæringstanke med øl og bobler lystigt.

– Det har jo været en investering at få etableret, men vi har fået et tilskud på 180.000 kr. fra LAG-Småøerne til projektet, som har dækket ca. 25 procent af vores omkostninger, forklarer Ole. Ingen gæster men masser af øl Solen skinner på denne dag i maj, og der er i den grad forår i luften, men alligevel er her ingen gæster. Coronakrisen har nemlig også sat sit præg på den lille ø med de kun 160 fastboende. Men i bryggeriet er der fortsat aktivitet hver dag.

– Når krisen er overstået, så er jeg sikker på, at der kommer et stort rykind til øen. Folk er jo tvunget til at holde ferie i Danmark i år, og de fleste vil gerne ud og opleve noget. Og så skal der jo være øl nok til de forhåbentlig mange gæster.

Men jeg har reduceret produktionen af fadøl, som har begrænset holdbarhed, til fordel for mere øl på flaske, som kan vente på kunderne. Samlet set har jeg halveret produktionen, forklarer Ole. Under Coronakrisen har han oplevet stor opbakning fra de lokale på øen, der har købt øl fra en lille salgsbod i den ene ende af cafeen, hvor der er direkte adgang ude fra vejen. Og opbakningen er tiltrængt.

– 2019 gik over al forventning, og vi havde noget nær besøgsrekord på Aarø.

12

Ole Dam har fået LAG-tilskud til at etablere et lille bryghus på Aarø. I 2019 producerede han 9.000 liter øl.

Målet er en årlig produktion på 15.000 liter.

Så for at optimere bryggeriet, stoppede jeg som freelance-konsulent 31. december 2019 for at hellige mig bryggeriet 100 procent. Vi havde store planer for 2020 med salg af øl og tapas og fuld gang i café og gårdhave, men det har Coronakrisen, for en tid, sat på standby, erkender Ole. Fokus på nye salgskanaler Med en fortid indenfor salg og marketing er Ole vant til opsøgende salg og har haft godt held med at få afsat sine øl på forskellige markeder, til cafeer og restauranter særligt i det syd– og midtjyske.

Coronakrisen har fremskyndet hans planer for alternative salgskanaler, med bl.a. en nyetableret webshop og en styrket tilstedeværelse på de sociale medier. Men

det lokale salg har også stadig stor betydning – og ikke bare fra Aarø Brygs egen café og bryggeri.

– Her på Aarø hjælper vi hinanden. Årø Vingård sælger faktisk en stor del af mine øl – og jeg sælger også vin fra vingården, ligesom de øvrige restauranter og cafeer sælger vores øl. På den måde samarbejder vi med hinanden og gavner dermed hinandens salg, fremfor at være i direkte konkurrence, forklarer Ole. Det gode samarbejde kombineret med bredden i de mange oplevelser, man kan få på øen, mener Ole gør, at turisterne gerne vil besøge Aarø. Og med en overfartstid på få minutter og timedrift det meste af dagen, er det også muligt at tage en spontan smuttur til øen.

– Ni ud af ti gæster kommer til Aarø for at opleve og nyde naturen. Og nu kan de så samtidig kombinere det med flere forskellige aktiviteter som øl– eller vinsmagning, en is på havnen, et besøg på røgeriet eller et måltid mad på et af øens spisesteder. Det betyder, at mange godt gider bruge en dag her på Aarø, på trods af at øen er forholdsvis lille, fortæller Ole. Kær øl har mange (og sære) navne Æ`Mæsk, Blesmark, Pråmen, Gåsefod og Søjmaj. Sådan hedder de øl, som Ole har i fast sortiment. Derudover brygger han hvert år en julebryg og i 2020 desuden en Genforeningsøl for at markere grænsedragningen til Tyskland i 1920.

– Navnene er lokale stednavne her fra Aarø. Og i år har vi også lanceret en øl-safari, hvor man kan købe en pakkeløsning med øl og en tapas-madkurv og så tage på rundtur til de lokaliteter, som har lagt navn til vores øl, forklarer Ole og viser et kort over øen, hvor de forskellige stednavne på øllene er tegnet ind. Og konceptet har allerede vist sit værd, da der i Store Bededagsferien blev solgt 80 øl-safari-pakker – på trods af Coronakrisen.

Ole har en forkærlighed for det tyske øl-dogme „Reinheitsgebot“, hvor man kun må anvende vand, humle, gær og malt til selve ølbrygningen.

– Jeg er startet med det svære – den undergærede øl, forklarer Ole og fortsætter: – Det er pilsneren, det man kan kalde almindeligt øl. Jeg tror, at danskerne

gerne vil tilbage til den gode traditionelle pilsner, som har noget oprindeligt over sig. Jeg elsker at eksperimentere og bliver aldrig færdig med at udvikle smagen.

Selv øllene i mit faste sortiment smager forskelligt fra år til år, fordi jeg videreudvikler på dem. Jeg er altid gået efter en smag, jeg selv kan lide. Derfor ville jeg aldrig brygge en Stout, for jeg bryder mig ikke så meget om den slags øl, forklarer Ole. Nogle af smagsingredienserne, han bruger, som f.eks. hyldeblomst og honning, produceres lokalt på Aarø.

Servietfolderi endte i ølbryggeri Ideen med at starte eget mikrobryggeri opstod ved lidt af en tilfældighed. I 2013 tog Ole initiativ til at stifte „mandeklubben“ Aarø Servietfoldelaug, som fortsat eksisterer. Her mødes nogle af Aarøs mandlige fastboere fire-fem gange i vinterhalvåret for at spise god mad og drikke god vin og øl. Og folde servietter!

– I vinteren 2014 fik vi en ølbrygger fra Brewolution til at afholde en workshop i lauget, og det var så fascinerende, at jeg blev fuldstændig grebet af det, siger Ole, der kalder sig selv laugets „bagmand“ – mens de andre laugsmedlemmer er „formænd“.

Oles fascination for ølbrygning er stadig intakt.

– Drømmen er at ende med ti forskellige øl i vores sortiment og en årlig produktion på 15.000 liter øl, svarende til 30.000 flasker. I 2019 producerede vi 9.000 liter øl, så vi er godt på vej, fortæller Ole Dam,

Fra ø til ø – med LAG Småøerne Artiklen er en del af LAG Småøernes formidlingsindsats. Formålet er at dele erfaringer fra ø-projekter, der får LAG eller FLAG-tilskud i 2014-2020. Dette er den syvende artikel i serien, og journalist Morten Telling har skrevet den for os. Find alle artiklerne på www.lag-småøerne.dk

Webshop med ø-øl Den 26. april i år åbnede Ole Dam en webshop med salg af produkter fra Aarø Bryg.

Udover øl kan man i webbutikken også bestille tapas og øl-safari.

Se www.aaroeshop.dk – og læs mere om Aarø Bryg på www.aaroebryg.dk

inden han går ind for at brygge mere øl til de mange gæster, der forhåbentlig atter snart vil tage med færgen til Aarø.

Tekst og foto: Morten Telling Moxtell Productions

Hos Ole Dam på Aarø er bryggeri og café placeret i samme rum, så kunderne får indblik i ølbrygningen. Hjertet i bryggeriet er et 300 liters bryganlæg, som står lige ved siden af cafeens bardisk.

13

Bosætningskonsulentens klumme

Bosætningskonsulenten takker af Jeg har jo vidst det hele tiden – mit job som bosætningskonsulent på projektet „Nye naboer – mere ø-liv“ slutter med udgangen af april 2020. I dag er det den 28. april. Jeg har mange gange tænkt, at denne periode ville blive noget af det bedste i mit arbejdsliv. Det tænker jeg stadigvæk.

Idékatalog I sidste uge blev jeg færdig med idékataloget, som udgør projektets indsatsområde 5. Kataloget samler og formidler de mange interessante idéer og bosætningsprojekter, som vi er stødt på undervejs.

Formålet med idékataloget er at give jer øboere viden om hvad, der rører sig på de andre øer, og hvilke erfaringer de har gjort sig. Forhåbentlig vil I blive inspirerede til at prøve noget af det af på jeres egen ø.

Kataloget skal betragtes som en indgang til mere viden og måske nye samarbejdspartnere. Det er ikke en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der foregår på de 27 småøer..

Jeg har grupperet de 43 cases/projekter under fem hovedtemaer, som samtidig afspejler de problematikker og emner, som vi har arbejdet indgående med i „Nye naboer – mere ø-liv“: • Hvordan tiltrækker vi nye øboere?

• Hvordan modtager og fastholder vi nye øboere?

• Hvordan skaffer vi flere (leje)boliger på småøerne?

• Hvordan styrker vi iværksætteri og beskæftigelse på/fra øen?

• Hvilke muligheder er der for øerne frem mod 2030 – trends og modtrends?

For hver af de fem temaer har vi beskrevet en række tilhørende udfordringer, løsningsmuligheder og gode råd.

Jeg håber, at I vil give jer tid til at læse nogle af dem og dykke ned i de cases, som I finder interessante.

I finder Idékataloget her: https://bit.ly/2TuiUS8

Anja Bech Knudsen

Afsluttende projektrapport Som ethvert andet projekt, der modtager midler fra fonde, puljer m.fl., så var der også for „Nye naboer – mere ø-liv“ et krav om en afsluttende rapport. Det vigtige og motiverende for mig har været at lave en opsamling på projektet, som I (øboere) og andre, der arbejder for mere bosætning på småøerne, kan lære af og ikke mindst drage nytte af.

Rapporten er bygget op om projektforløbets fem indsatsområder: 1. Netværks- og kompetenceudvikling 2. Formidlingskampagne 3. Matchmaking (ejerskifte i landbrug/ fødevarevirksomheder) 4. Model for ø-konsulent 5. Erfaringsopsamling og resultatudbredelse (herunder idékatalog og afsluttende rapport).

I finder den afsluttende projektrapport her: https://bit.ly/2WSFN3N Hvad har vi lært?

Noget af det, jeg har hæftet mig mest ved, er den store betydning som netværket og videndelingen blandt bosætningsgrupperne på de syv øer har haft. Det sociale fællesskab og tætte relationer, der er etableret på workshopsene, har været helt afgørende for projektets succes. Både i forhold til bosætningsgruppernes engagement og deltagelse og for at skabe et

fællesskab, hvor alle turde ytre sig og dele viden med hinanden. Særlig workshop 2 omkring strategisk kommunikation synes af have givet deltagerne et stort udbytte, som de fortsat er i fuld gang med at omsætte til praksis i egen bosætningsindsats.

Har projektet gjort en forskel for småøerne? – 16 deltagere fra de syv øer har evalueret på hele projektet, og alle har svaret, at deres bosætningsgruppe har igangsat konkrete tiltag på deres ø på baggrund af idéer og viden fra projekt.

Størsteparten (81,3 procent) har svaret, at de vil arbejde videre med de konkrete tiltag, når projektforløbet er afsluttet.

På den fjerde og afsluttende workshop(seminar) blev der lavet en video, hvor deltagerne fortæller, hvad de har fået ud af forløbet. Find videoen her: https://bit.ly/36kEduR Hvad så nu, lille du?

Sådan lød afslutningen på Femøs præsentation på den sidste workshop, og det samme kunne jeg spørge mig selv om. Jeg håber, at få mulighed for at arbejde meget mere med bosætning og erhvervsudvikling på småøerne, for det er jeg slet ikke færdig med!

I første omgang skal jeg nyde sommeren og tage på småture rundt til nogle af øerne. Arbejdsmæssigt ved jeg endnu ikke, hvad fremtiden bringer, men der dukker helt sikkert noget spændende op – ellers må jeg skabe det selv.

Tusind tak til alle jer skønne øboere, som jeg har mødt i løbet af min tid som bosætningskonsulent. Særlig stor tak til bosætningsgrupperne på de syv øer for jeres fantastiske imødekommenhed og gæstfrihed når jeg har været på besøg og ikke mindst jeres engagement og grin, når vi alle har været samlet på workshops.

Jeg glæder mig til at følge jeres bosætningsarbejde fra sidelinjen, så husk nu at lægge en masse nyheder op på Facebook, og vis på jeres hjemmeside alt det spændende, der sker på jeres ø.

Mange hilsner og forhåbentlig på gensyn.

Anja

Nye naboer – mere øliv. Et bosætningsprojekt på småøerne er gennemført i et partnerskab mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne

14

Negativ udvikling vendt på Anholt Fokus på modtagelse er en del af den styrkede tilflytterindsats på Anholt, der dog mangler ordentlige lejeboliger at tilbyde interesserede.

Efter en årrække at være gået tilbage kan Anholt nu melde om 11 nye tilflyttere ifølge opgørelsen pr. 1. januar. De nye gæster er sommerhusejere, der er gået på pension, en lærerfamilie, som er flyttet til, efter at en stilling på skolen blev ledig, og et par, der har deltaget i projektet „Prøv en ø“, hvor interesserede kan bo i en prøvebolig på øen i en periode.

– Vi har ikke gjort noget specielt for tilflytningen, men vi er blevet meget bedre til at tage imod folk, fortæller Birgitte Dahl Jeppesen, der er ø-repræsentant på Anholt.

Fx bliver kandidater til stillinger på færgen eller skolen opfordret til at kon-

takte formanden for borgerforeningen eller skolebestyrelsen, der sætter dem i kontakt med øboere i samme livssituation. Samtidig er der blevet lavet ny tilflytterfolder, og generelt er fokus på velkomsten blevet styrket, fortæller Birgitte Jeppesen, der også fremhæver, at Anholt er blevet mere synlig i medierne.

– Vi er blevet meget bedre til at fortælle de gode historier i pressen, og det tror jeg også har været med til at skabe mere opmærksomhed om øen.

Fokus på boliger På Anholt har man deltaget i bosætningsprojektet „Nye naboer – mere ø-liv“, der er et samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne, og Birgitte Jeppesen håber, at man fremover kommer til at styrke bosætningsarbejdet. Først gælder

det dog en indsats for at skabe flere boliger.

– Hver gang et hus bliver ledigt, står der slægtninge klar til at overtage det og gøre det til sommerhus, siger hun og fortæller om et par af de konkrete ideer til at forbedre boligsituationen, som man arbejder med på øen: Et loft på den lokale brugsforening kan måske blive til en lejlighed, og der er tanker om at lave rækkehuse i samarbejde med fonde og den lokale boligforening.

– Jeg håber, vi kan gå i gang med det arbejde efter coronakrisen, for vi mangler i den grad lejeboliger, siger Birgitte Jeppesen.

Foto: Birgitte Dahl Jeppesen Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Folketal pr. 1. januar 2020 2019

2020

+/– fra ’19 til ’20

Anholt

127

138

11

42

43

1

Avernakø

Agersø Askø-Lilleø

189

186

-3

106

97

-9

Barsø

15

15

0

8

8

0

Bjørnø

35

26

-9

Bågø

27

29

2

Drejø

69

70

1

Endelave

156

155

-1

44

40

-4

Fejø

473

460

-13

Femø

119

110

-9

Fur

780

767

-13

Hjarnø

113

113

0

7

7

0

Lyø

Birkholm

Engholm

Hjortø

86

81

-5

Mandø

33

38

5

17

16

-1

Omø

163

166

3

Orø

933

951

18

Sejerø

336

342

6

Skarø

31

30

-1

Strynø

Nekselø

188

197

9

Tunø

111

105

-6

Venø

180

178

-2

Årø

150

144

-6

I alt

4538

4512

-26 Flere er flyttet til Anholt det seneste år, og der er planer om at gøre endnu mere for at styrke bosætningen på øen. (Foto, B.D. Jeppesen)

15

Stil krav til jeres destinationsselskab

Størstedelen af danskerne holder ferie herhjemme i år, og småøerne bliver et oplagt valg for mange, mener formanden for Danske Destinationer.

De nye, store destinationsselskaber skal hjælpe turistaktører med markedsføring, forretnings– og produktudvikling, og formanden for Danske Destinationer, Jens Müller, lover, at de små øer kommer til at spille en vigtig rolle i selskabernes arbejde.

Hvilken hjælp kan vi få til turisterhvervet på vores ø? Bliver vi glemt, når indsatsen rykker længere væk? Kommer der så meget fokus på udenlandske turister, at vi helt overser de danske, som traditionelt er dem, der besøger småøerne?

Spørgsmålene er mange, efter turismelandskabet er blevet ændret.

Kommunerne har skullet organisere sig i tværkommunale destinationsselskaber, og nye, store turistorganiseringer er skudt op. Lige nu har Danske Destinationer 15 medlemmer, og yderligere tre er i gang med at blive dannet.

– Destinationsselskabernes kerneopgave bliver at videreudvikle og synliggøre områdernes stedbundne kvaliteter, forklarer formanden for Danske Destinationer, Jens Müller, og netop derfor bør øerne ikke frygte at blive overset, fastslår han.

Tværtimod.

– Øerne udgør jo netop en særlig del af de stedbundne kvaliteter, og jeg vil derfor godt lægge hovedet på blokken for, at øsamfundene vil have en fremtrædende plads i strategien hos de destinationer, der har øer i deres område, fastslår han.

Destinationsselskabernes rolle bliver bl.a. at dygtiggøre de små erhvervsdrivende og hjælpe til at se området med gæstens øjne.

16

– Det handler om at skabe mere omsætning, så øerne får mest muligt ud af besøgene, siger Jens Müller.

Hold kontakten Så nok befinder de nye destinationsselskaber sig længere væk på landkortet, men de har større muskler og vil også arbejde for øernes sag, understreger Jens Müller.

– Og jeg vil opfordre til, at man ikke forsøger at underspille sin egen rolle ved at sidde ude på øen og sige: „Der er aldrig nogen, der ringer til os“. Stil krav til jeres destinationsselskab. Tag kontakt til dem. Jeg vil ikke udelukke, at man kan blive overset, selvom det står i fine, firfarvede strategidokumenter, men hvis nogle øer føler sig overset, så hører jeg gerne fra dem, siger Jens Müller.

Han forsikrer desuden om, at danske – og ikke bare udenlandske – turister vil være en vigtig målgruppe for destinationsselskaberne.

– Jeg ved godt, at mange taler om, at man gerne vil have mere international turisme, men vi glemmer ikke de danske.

Næsten 60 procent af turismeomsætningen i Danmark er genereret af danske gæster, og de næste to-tre år må vi helt klart forvente, at den andel bliver større, siger Jens Müller med henvisning til den aktuelle coronasituation.

Ny Danmarkskampagne Netop danske turister er i fokus i destinationsselskabernes nye kampagne, der skal overbevise danskerne om at holde ferie herhjemme. Kampagnen, der er skabt for

at afbøde konsekvenserne af coronakrisen og har et budget på mere end 20 millioner kroner, skal inspirere til „ferieadfærd“. Det vil sige: Booke overnatninger, shoppe, gå på restaurant og bruge penge på oplevelser i stedet for at blive hjemme på terrassen.

– Vi ved, at 40 procent af danskerne på nuværende tidspunkt (primo maj, red.) ikke planlægger at holde ferie eller har bestemt, om eller hvordan, de skal holde ferie i år, og det er dem, vi skal have overbevist.

Da indholdet af kampagnen endnu ikke er lanceret af erhvervsministeren, kan Jens Müller ikke fortælle, hvad den konkret går ud på, men han forsikrer at øerne også i den sammenhæng vil blive markedsført. Faktisk forventer han, at ø-turismen kan profitere særligt af situationen.

– Jeg er overbevist om, at mange vil søge ud på øerne, nu hvor vi er optaget af ikke at forsamle os i store horder. Vi vil ud, hvor der er frisk luft og plads mellem os – og det er der på øerne.

Foto: Kasper Orthmann Andersen, KAFoto/Naturturisme Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Læs mere om Danske Destinationer, og find dit destinationsselskab på: https://danskedestinationer.dk

Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i foreningen LAG Småøerne på Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, Vissenbjerg søndag den. 28. juni 2020 kl. 15.00.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf 5. Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance 6. Forelæggelse af drifts– og likviditetsbudget for det kommende år samt godkendelse heraf.

7. Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand jf. vedtægternes § 9 9. Valg af revisor 10. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Med venlig hilsen Søren Noes, formand for LAG Småøerne, formand@lag-smaaoerne.dk

Ø-HAVNEN: Vil du være med i vores havne-netværk?

Mange ø-havne bliver i disse år udvidet og tilpasset nye tider med flere turister og nye erhverv. Hvordan skaffer man penge, hvad skal man satse på, hvilke faciliteter er nødvendige, hvad vil turisterne have?

med drift og udvikling af en kommunal havn, eller som står for faciliteter og aktiviteter på en havn. Vi vil helst have, at der er flere personer fra samme havn, så send gerne jeres tilmelding i fællesskab.

For at hjælpe med disse spørgsmål vil LAG Småøerne det næste års tid holde en række møder og workshops og fra 1. september 2020 danne et „havnenetværk“ for øboere.

Vi knytter havneeksperter og turismerådgivere til vores aktiviteter, og vi sender løbende nyheder og informationer til ø-deltagerne.

Tilmeldingen sendes på mail til vores koordinator, Morten Priesholm, med oplysninger om, hvilken havn du kommer fra, og hvad din opgave og rolle er på havnen. Mailadresse: mp@lag-smaaoerne.dk (tlf. 22 32 84 93).

Som deltager i netværket får du adgang til vores havnemøder og modtager vores nyheder. Hvis I arbejder med et konkret havneprojekt, kan I få besøg af vores havneteam.

Og ikke mindst: Du får mulighed for at møde andre øboere, der arbejder med havne og havneudvikling – og høre om deres erfaringer og ideer.

Netværket er en del af vores projekt Ø-HAVNEN: Forretning, samarbejde og udvikling hos småøernes havne. Se mere på www.lag-småøerne.dk

For at være med i netværket skal man repræsentere en forening eller et selskab, der driver en havn. Eller man skal være medlem af en „havnegruppe“, der aktivt arbejder

17

Indenøs nødberedskab giver tryghed På Femø har man etableret et korps af øboere, der rykker ud i force majeure-situationer og hjælper øens ældre, når der ingen hjemmehjælpere er på øen. Forsøgsordningen har været en succes på flere niveauer – særligt fordi der ikke har været brug for den.

Efter en vinter med stormvejr og færgenedbrud var femøboerne klar over, at der var brug for handling. På øen boede ingen ansatte i hjemmeplejen, og når færgen ikke kunne sejle, havde kommunen flere gange været nødt til at ringe til naboer eller andre pårørende, når en øbo havde akut brug for hjælp.

– Det var ikke i orden, for det er kommunens ansvar at sikre hjemmehjælp 24-7, som Inge-Lise Bisted fra ø-kontaktudvalget fastslår.

Derfor tog udvalget sammen med kommunen initiativ til at etablere en forsøgsordning om indenøs nødberedskab for hjemmeplejen. Ni øboere har været i kort oplæring hos hjemmeplejen, så de kan træde til og hjælpe i særlige situationer. Hjælperne er aflønnet efter en aftale med FOA, og for femøboerne har det været vigtigt, at der var en klar beskrivelse af ansvarsområder.

– Det skal være aftalt i detaljer, i hvilke situationer, vi hjælper, og at det stadig er kommunen, der har ansvaret, siger Inge-Lise Bisted, som understreger, at beredskabet ikke kan blive en spareøvelse for kommunen.

– Beredskabet træder kun i kraft i force majeure-situationer, når hjemmeplejen ikke er på øen.

Procedurerne er på plads Hos kommunen er man også glade for ordningen på Femø, fortæller decentral leder af Personlig & Praktisk Hjælp i Lolland Kommune, Inge Kromann Hansen.

– Det betyder, at borgerne kan få hurtigere hjælp i tilfælde, hvor vi ikke er tilstede på øen, og både samarbejde og oplæring har fungeret upåklageligt, siger hun og påpeger samtidig, at man udover fordelen for borgeren også kan købe mange timers lokal hjælp for de ekstra udgifter, der er forbundet med at sende en særfærge afsted med personale om natten.

Forsøgsordningen startede 1. februar 2020, og i løbet af de tre måneder, hvor ordningen har eksisteret, har der ikke 18

De nye hjælpere til introduktionsmøde i præstegården på Femø.

været behov for at aktivere det interne beredskab.

– Så det må siges at være en succes for både femøboerne, hjemmeplejen og færgeselskabet, siger Inge-Lise Bisted, der oplever stor tilfredshed med ordningen på øen.

– Jeg har netop snakket med en beboer, som er 90 år og har nødkald, og hun fortalte mig, at det giver hende en tryghed at vide, at der altid kan komme hjælp, kort efter hun har trykket, siger Inge-Lise Bisted.

Siden ordningen gik i gang, er en nytilflyttet femøbo blevet ansat i hjemmeplejen, så man fremover har fast hjælp på øen.

– Men det er stadig en sikkerhed, at vi nu har procedurerne på plads og kan træde til, siger Inge-Lise Bisted.

Sådan fungerer beredskabet: • Ordningen træder i kraft, når der i særlige situationer – fx pga. storm – ikke er hjemmepleje tilstede på øen.

• Kommunen ringer til en kontaktperson på øen, som sørger for, at en nødkaldshjælper rykker ud.

• Borgere med nødkald har tilknyttet en-tre faste nødkaldshjælpere. Den enkelte borger har indflydelse på, hvem nødkaldshjælperne er.

• Hjælperne modtager et fast beløb for at kunne blive kaldt ud og fast timeløn, hvis besøget tager mere end en time.

Foto: Inge Lise-Bisted Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist

Turister på krogen!

Lystfiskere, der går efter bid og natur, har fået afdækket nye muligheder i Limfjorden.

Det er sket igennem projektet: Havørred-Limfjorden. LAG Småøerne og søsterforeninger langs Limfjorden har i det seneste års tid medvirket i Limfjordsrådets projekt, der har til formål at kombinere miljø– og turistarbejdet i området.

For Fur og Venø har det betydet udpegning af egnede fiske– og overnatningssteder og en masse oplysningsmateriale for både erfarne og uerfarne, der har lyst til og mod på det helt specielle fiskeri.

Havørreden har sit helt særlige forhold til Limfjordsområdet og til vandløbene, som de benytter til gydeområde. DR-TV-serien: „Vilde vidunderlige Danmark“ – episode 4 – viser glimt fra havørredens færden.

Turistaktører på Fur har lavet pakketure for lystfiskere og venøboerne en folder til inspiration for de lystfiskere, der fra nær og fjern vil afprøve lystfiskerevnerne langs de to øers kyster.

Læs mere: www.havorredlimfjorden.dk Af Jan Bendix, Venø

Der kommer til at mangle mandskab på færgerne i fremtiden, men den nye uddannelse til færgenavigatør kan være med til at sikre folk. Her er det overfartsleder i Fursund Færgeri Anne-Marie Mortensen på arbejde.

Ny færgeuddannelse kan øge bosætning på småøerne En ny, kort uddannelse til færgenavigatør forventes allerede til efteråret at blive en realitet. Uddannelsen bliver en gevinst for færgerne, der kan komme til at mangle mandskab i fremtiden, men også for øerne, hvor muligheden for at få job på den lokale færge kan trække flere – også yngre – til.

Når man kun skal sejle „i dansk lokalfarvand i fast fart mellem to eller flere fastlagte havne“ behøver man ikke en længere navigatøruddannelse eller mange måneder på verdenshavene, og derfor er der blevet skabt en ny 1-årig uddannelse målrettet de danske færger.

Bag uddannelsen til færgenavigatør står Færgesekretariatet og Marstal Navigationsskole, hvor en af hovedkræfterne bag ideen er rektor Helle Bak Poulsen. Ifølge hende er uddannelsen oplagt for alle dem, der gerne vil sejle, men ikke ønsker at være væk på langfart.

– Det kan være håndværkeren, der gerne vil omskoles eller øens postbud, som er blevet arbejdsløs, og vi regner også med, at uddannelsen vil appellere til yngre mennesker, som gerne vil hjem til familien hver aften, siger Helle Bak Poulsen, der mener, at uddannelsen på længere sigt kan blive et plus i forhold til øernes bosætning.

– Jeg oplever, at mange børnefamilier i byerne har lyst til et liv på øerne, og hvis de kan se, at de kan få et job på færgen, kan det være afgørende for, at de rykker, siger hun.

Flere folk til færgerne Hos Småøernes Færgeselskab glæder man sig over den nye uddannelse.

– Vi kommer til at mangle mandskab i fremtiden, og vi har ikke den samme fødekæde, som vi havde tidligere, fortæller konstitueret formand Lars Wolfgang Hansen.

– Førhen rekrutterede vi fra de store skibe, men i dag er der flere indiske officerer end danske i Mærsk, og når de går i land, tager de til Mumbai og ikke til Agersø eller Orø. Vi har også tidligere fået skippere fra fiskerierhvervet, men der er jo ikke

så mange fiskere mere, og derfor er vi selv nødt til at producere folk.

Lars Wolfgang Hansen ser også en fordel i, at de nye færgenavigatører bliver oplært til lige netop at betjene færgerne.

– Det er jo ikke som at sejle et containerskib worldwide. Her skal vi også kunne hjælpe fru Hansen med at få købmandsvarerne med over, og man skal have en anden forståelse for opgaverne, siger han.

Start til efteråret Færgenavigatøruddannelsen består af fem ugers indledende sikkerhedskursus, et halvt års praktikforløb på en færge og 20 ugers afsluttende skolegang. Undervejs kommer de studerende til at beskæftige sig med alt fra navigation og søret til kundeservice.

Foreløbig er uddannelsen en forsøgsordning. Den gennemføres med ca. 15 studerende på en årgang, og Helle Bak Poulsen er sikker på, at det ikke bliver et problem at rekruttere.

– Der er allerede meget interesse omkring uddannelsen, og jeg har lige nu en liste med konkrete navne hængende på min opslagstavle, fortæller hun.

Søfartsstyrelsen har godkendt uddannelsen, midlerne er bevilget, og nu mangler blot den sidste underskrift hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for, at de første to forsøgshold kan komme i gang. Helle Bak Poulsen forventer, at de første studerende kan starte efter efterårsferien 2020.

Er man interesseret i uddannelsen, skal man kontakte sin lokale overfartsleder, Lars Wolfgang Hansen fra Småøernes Færgeselskab eller Marstal Navigationsskole.

Foto: Carsten Lundager/Færgesekretariatet Tekst: Lene Halmø Terkelsen, journalist Læs mere: Marstal Navigationsskole vil fra sommeren 2020 informere om uddannelsen på deres hjemmeside: www.marnav.dk 19

Afsender: Sammenslutningen af Danske Småøer

5943 Strynø

Agersø får Femø-bænke Ø til ø-inspiration: Fem flotte bænke med hver sin fortælling pryder nu Agersø og giver mulighed for et hvil og en kunstoplevelse.

Ø-POSTEN Nyheder fra Sammenslutningen af Danske Småøer. ISSN-0105-4325. Ø-postens artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Sammenslutningen af Danske Småøers holdninger. Indsendte artikler bedes ikke overstige 1.500 anslag.

Deadlines for Ø-posten: September-nummer: Deadline 15. aug. 2020 December-nummer: Deadline 15. nov. 2020

Agersø-kunstneren Ib Marquardsens bænk er en af de fem nye kunstbænke, der hver især rummer en fortælling.

De lokale kunstnere har skabt fem flotte, men også meget forskellige bænke. Når man lytter til kunstnerne, fornemmer man, at der ligger både hjerteblod og mange, dybe tanker i projektet.

Der har været stor interesse om bænkene. Vi har fået medieomtale og også kørt et dagligt opslag på Facebook (Agersø og Agersø’s Venner) med „Dagens Bænk“, hvor vi har fortalt om hver bænk med et lille portræt af

Redaktion: Ø-Sammenslutningens bestyrelse Dorthe Winther, Omø, ansv.h: 58 19 91 83 Ove Axelsen, Egholm: 40 25 99 69 Mathilde Kragh Hare, Hjarnø: 27 29 36 09 Birgitte Svendsen, Hjortø: 62 21 16 61 Preben Sørensen, Skarø: 22 56 31 99 Dorte Steffensen, Agersø: 31 15 82 25 Dorte Christensen, Fur: 97 59 35 38 Henrik Mørch, Egholm: 40 57 97 77 Redaktør: Lise Thillemann Sørensen Redaktionsmedarbejder: Lene Halmø Terkelsen Layout: Erik Steenstrup Dyhr

kunstneren og billeder af bænkene. Det har fået rigtig mange „likes“ og positive ord med på vejen.

Tekst og foto: Bente Topsøe-Jensen, Agersø

De fem kunstnere: Ib Marquardsen, Marianne Malmqvist Carlsen, Mikael Larsen, Lone Egelund Olsen, Lasse Hegelund.

Annoncer: 4,00 kr. pr. spalte-mm. Tryk: STEP. Oplag: 3.220 Redaktionen afsluttet 22. maj 2020. Abonnement: 180 kr. pr. kalenderår. Ø-posten: Sammenslutningen af Danske Småøer, Strynø Brovej 12, 5943 Strynø Tlf. 62 51 39 93 E-mail: sekretariatet@danske-smaaoer.dk Se flere ø-nyheder, og tilmeld dig nyhedsbrevet fra Sammenslutningen af Danske Småøer på www.danske-smaaoer.dk Ø-posten udgives med tilskud fra Erhvervsministeriet og fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

Svanemærket tryksag, 5041 0072

„Sådan nogle skal vi da også ha’ på Agersø“ var den første tanke, da jeg på en ferietur til Femø i sommeren 2019 så de fine træbænke dekoreret af lokale kunstnere. Bænkene står rundt om på øen og pynter med finurlige malerier – og så var de både magelige og robuste. Designet er fra 2009, og bænkene bliver nu fremstillet af Arne Andersen, der har sit værksted på Femø. Så da muligheden for at søge om 10.000 kr. fra SEAS-NVE til et lokalt projekt opstod i august 2019, slog Agersø Beboerforening til.

Bænkeprojektet var ét af 10 heldige projekter blandt over 500 ansøgere.

Bænkene blev bestilt hos Arne på Femø, og i november 2019 leverede han selv bænkene på Agersø. Bænkene kom i farverne rød, blå, grøn, grå og hvid. Én til hver af de fem lokale kunstnere, som var inviteret til at male en bænk. Bænkene blev skruet sammen og i begyndelsen af januar 2020 fordelt blandt kunstnerne. Så begyndte ideerne at spire og blomstre, og resultatet kan nu ses rundt om på Agersø.