EFFEKTIV DRIFT AF TANDLÆGEKLINIKKEN
NR. 136 / OKTOBER 2025
5 EJERE: STORE FORDELE VED DELT EJERSKAB
ARBEJDSGLÆDE
KOMMER IKKE
AF SIG SELV
LÆR AF
MCDONALDS: STOLTHED I
JOBBET
MORALSK
STRESS I
SUNDHEDSFAG
Solseng eller arbejdsliv?
Mange drømmer om al den frie tid og de oplevelser, der skal udleves, når de går på pension og bliver arbejdsfri. Men når den ultimative arbejdsfri pensionering nærmer sig, er der i disse år også en tendens til, at stadig flere gerne vil bevare en tilknytning til arbejdslivet. Flere er nemlig friske og har masser at byde ind med, selvom de runder den offentlige pensionsalder. Mange føler også en glæde ved at være omgivet af indholdsrige opgaver og gode kolleger.
Golfbaner og solsenge på Gran Canaria kan noget, men opfylder ikke nødvendigvis alle længsler.
Som selvstændig klinikejer kan overvejelserne om pensionering blive udfordret af nogle ekstra dimensioner, fordi det jo også handler om, hvornår og hvordan man skal sælge klinikken. Det kan føles meget ultimativt at sælge sit livsværk og aflevere nøglerne fra den ene dag til den næste.
Men også her findes der en mellemvej.
I Brande har klinikejerne i dinTANDLÆGE valgt et glidende generationsskifte, hvor yngre ansatte tandlæger får mulighed for at købe sig ind i klinikken. Den første tandlæge købte sig ind i 2020, siden er flere kommet med, og processen er endnu ikke afsluttet. De to klinikejere, der oprindeligt har skabt den store midtjyske praksis – ægteparret Lillie – har stadig deres faste gang blandt de daglige patienter i klinikken. De står foran at trappe ned i tid, men en præcis slutdato har de ikke sat.
På den måde får de mulighed for at blive i et arbejdsliv, som de gennem årtier har holdt af. Samtidig sikrer de, at klinikken har en fremtid, når de stopper.
Det glidende generationsskifte er også en garanti for, at der fortsat investeres i virksomheden op til deres pensionering, for de nye medejere har naturligvis interesse i, at klinikken er moderne og levedygtig.
Måske kan eksemplet være en inspiration for andre, der går i tanker om et generationsskifte.
I dette nummer af erhvervsmagasinet Dental folder vi historien og det glidende generationsskifte ud, ligesom der er gode råd til klinikdriften:
Advokaten giver råd om opsigelser, revisoren gennemgår de skattelettelser, som træder i kraft i 2026, mens vores ledelsesrådgiver og HR-ekspert skriver om arbejdsglæde. Hendes råd er – ikke overraskende – at alle på klinikken, lige fra ejeren til medarbejderne, har et ansvar for, at det er rart at møde ind hver dag. Og hun giver gode råd til, hvad hver især kan gøre for at holde humøret højt og trivslen i sund form.
God læselyst
Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk
INDHOLD:
Kort nyt fra branchen
Hård tone på studiet
Generationsskifte: Klinik med fem ejere
Tag ansvar for arbejdsglæden
Forskning på klinikken
Moralsk stress
Bolivia: Næsten alle børn har huller
Revisoren: Skatten sættes ned - se gevinsten for dig
EKSKLUSIV EN-DAGS
UDGIVER:
FrontMedia
Ny Banegårdsgade 55, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende:
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning:
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO:
De fem ejere af dinTANDLÆGE Brande
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer.
Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatnings mæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
Advokaten: Dyrt at opsgie medarbejder på barsel FACADE-MASTERCLASS
FÅ INDBLIK i en effektiv og overskuelig digital arbejdsgang til fremstilling af facader – fra digitale aftryk og farvevalg til præparation, mock-up, cementering og det færdige resultat. Se hvordan moderne løsninger i zirkonium kan bruges til præcise og skånsomme æstetiske behandlinger.
VÆR MED den 8. november til en eksklusiv éndags masterclass og få inspiration til, hvordan du kan arbejde mere digitalt med facader i din kliniske hverdag.
Enhedslisten vil gøre tandlægebesøg gratis
Når danskerne fremover går til tandlægen eller henter receptpligtig medicin, skal betalingskortet blive i lommen. Det foreslår Enhedslisten i et udspil om gratis tandpleje og medicin til alle med sundhedskort.
Forslaget skal finansieres via partiets Velfærdsgaranti med 12 milliarder kroner årligt – otte milliarder til tandpleje og fire til medicin.
»Det er absurd, at vi dækker et brækket ben, men ikke en brækket tand,« siger politisk ordfører Pelle Dragsted, der mener tiltaget vil mindske ulighed i sundhed.
Ifølge Tandlægeforeningen går de rigeste danskere dobbelt så ofte til tandlæge som de fattigste, mens patientorganisationer peger på, at mange syge bliver mere alvorligt syge, fordi de ikke har råd til deres medicin.
Buschaufføren og sosu-assistenten
skal have samme adgang til tandpleje og medicin som direktøren og børshandleren. Det er et spørgsmål om lighed i sundhed.
PELLE DRAGSTED, POLITISK ORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN
10 år med privatansatte tandlæger i ATO
Det er nu 10 år siden, de første privatansatte tandlæger blev en del af ATO. Jubilæet markerer et årti med fokus på bedre vilkår, stærk faglig opbakning og et fællesskab, der ruster ansatte tandlæger til arbejdslivets udfordringer.
»Som privatansat tandlæge ved jeg, hvor vigtigt det er at have en stærk faglig partner i ryggen. Når udfordringerne opstår, kan jeg regne med, at ATO har min ryg,« siger Lasse Zurbrügg, formand for ATO’s forhandlingsudvalg for privatansatte tandlæger til organisationens nyhedsbrev.
TANDKONTO
Tandkonto til alle voksne danskere
Danske Regioner spiller nu konkret ud omkring en kommende aftale for voksentandplejen og foreslår, at tilskuddet skal omfordeles. Hensigten er ifølge Sundhedsmonitor at styrke forebyggelsen og tilgodese de patienter, der har størst behov for behandling.
Lars Gaardhøj (S), formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, siger:
»Der er brug for en mere fokuseret tilskudsmodel, hvor vi i højere grad end i dag skubber ressourcerne i retning af dem, der populært sagt har de dårligste tænder og derfor det største behov for behandling.«
Regionerne foreslår forud for de politiske forhandlinger om en aftale for voksentandplejen, at alle over 21 år får adgang til et årligt tilskud på 400 kroner, som kan benyttes hos en praktiserende tandlæge. Samtidig ønsker regionerne et beløb afsat, som kan målrettes patienter med størst behov for behandling.
Plus
Effektiv sterilisering er fundamentet for sikker behandling. SW Plus gør hverdagen enklere og mere sikker.
Maksimal sikkerhed - dokumentation og tryghed for patienter
WiFi og SterilConnect app - overvåg autoklaven i realtid
5” touchskærm og videovejledning - intuitiv betjening
Integreret filter og sensorer - altid pålidelig ydeevne
Vandværksvand kan bruges - demineraliseringsfilter
43 43 00 39 info@dentalservice.dk
Adresse: Ringager 22 2605 Brøndby
Hård tone præger tandlægestudiet i Aarhus
En ny undersøgelse fra Falck Healthcare dokumenterer, at en hård omgangstone præger dele af studiemiljøet på Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet.
Selv om 83 procent af de studerende oplever et trygt og rart miljø, svarer 29 procent, at de selv er blevet talt til i en hård tone under klinisk undervisning, mens 35 procent har oplevet andre blive det. Blandt underviserne angiver 8 procent, at de selv har været udsat, og 9 procent har overværet episoder.
»Jeg er overrasket over, at der opleves en hård tone i det omfang. Sådan skal det ikke være,« siger institutleder Siri Beier Jensen til Tandlægebladet. Hun understreger, at både studerende og undervisere skal have et trygt lærings- og arbejdsmiljø.
Siri Beier Jensen peger på, at den kliniske undervisning med patientbehandling er en kompleks situation, hvor der er meget på spil for både studerende og undervisere.
Den eksterne rapport er kommet med to siders anbefalinger på tiltag, som kan fremme en respektfuld og professionel omgangstone.
Der skal investeres mere i tandsundhed
Det er som om, politikerne tænker, at danskernes tandsundhed bare passer sig selv. Men sådan er det jo ikke, siger Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt. Baggrunden for udtalelsen er, at der ikke er afsat så meget som én ekstra krone til tandsundhed i regeringens udspil til finansloven for 2026.
Det ærgrer formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, der er bekymret for, at fundamentet under danskernes tandsundhed er begyndt at vakle.
»Det er som om, politikerne tænker, at danskernes tandsundhed bare passer sig selv. Men sådan er det jo ikke. Lige som i alle andre dele af vores sundhedsvæsen, er der behov for at investere, når behandlingsbehovet vokser. Og det gør det i takt med, at vi lever længere med egne tænder, og flere lever med kroniske sygdomme, der også giver tandproblemer,« siger tandlægeformanden.
Han mener, at der er udfordringer i både børne- og ungdomstandplejen og i voksentandplejen, som skal tages alvorligt, hvis patienterne fortsat skal have adgang til tandpleje i international topklasse.
Mangel på tandlæger
I børne- og ungdomstandplejen er det især udvidelsen af gratis tandpleje til de 18-21-årige, der giver udfordringer. Ordningen blev indført i 2022 for at sikre, at unge ikke droppede tandlægebesøget, når de selv skulle begynde at betale. Men pengene og personalet til at håndtere de knap 300.000 ekstra patienter i kommunerne rækker ikke. Ifølge Tandlægeforeningen mangler der cirka 43 tandlæger i børne- og ungdomstandplejen.
Markant løft til voksne
Men det er ikke kun børne- og ungdomstandplejen, der skal prioriteres højere. Også voksentandplejen har været forsømt i mange år.
Sundhedsministeren har varslet forhandlinger om en ny model for voksentandplejen i løbet af de kommende måneder.
»Vi har brug for en ny aftale, der giver voksentandplejen et markant løft. Og hvis det skal batte noget, kommer politikerne ikke uden om at kigge på den samlede økonomiske ramme,« understreger Torben Schønwaldt.
Et uovertruffent team
år med Orotol og sugesystemer
Vær med til fejringen og vind et team-event! duerrdental.com/orotol
Stærke sammen: For 60 år siden opfandt Dürr Dental ikke blot sugeanlægget, men også de dertilhørende desinfektions- og rengøringsmidler. Dette markerede begyndelsen på vores innovative systemløsninger inden for dental-sug og lagde grundlaget for den optimale infektionsbeskyttelse på tandklinikken. duerrdental.com/orotol
Af Torben Elsig-Pedersen , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Glidende generationsskifte:
Midtjysk klinik har 5 ejere
Unge tandlæger overtager gradvist dinTANDLÆGE i Brande, mens de nuværende ejere fortsat er med i ejerkredsen.
Det kan være vanskeligt som ung nyuddannet tandlæge at købe en klinik. For det kræver viden om drift, erfaring med forskellige behandlingsformer og ikke mindst en vis kapital. Derfor vinder kæder og kapitalfonde frem som ejere inden for branchen. For det kan være noget af en mundfuld at købe en hel klinik alene. Men i midtjyske Brande er de gået en ny vej. Et glidende generationsskifte skal sikre, at klinikken fortsat er ejet af de tandlæger, der har deres daglige gang i lokalerne.
De oprindelige ejere af dinTANDLÆGE Brande, Lisbeth og Torben Lillie, fik allerede et bud på klinikken tilbage i 2015-16, men takkede nej. For det første ville de gerne arbejde nogle år endnu, for det andet havde de et ønske om, at klinikken også i fremtiden skulle drives af ejerledere. Som de udtrykker det, var de ikke begejstrede for, at deres livsværk skulle ende som en del af en kapitalfond. Til gengæld satte købstilbuddet tanker i gang om, hvordan et generationsskifte kunne gennemføres, når den tid kom. »Vi havde det sådan, at så længe vi er med, så vil vi også gerne selv bestemme, og vi mener også, at tandlægerne selv er de bedste til at lede klinikken. Derfor opstod tanken om en slags glidende generationsskifte. Vi ser det som en mulighed for, at yngre tandlæger bliver bedre i stand til at købe en klinik, fordi det kræver mindre kapital,« siger Torben Lillie.
Fordele ved delt ejerskab
Det har også vist sig, at der kan være mange fordele ved, at flere tandlæger deler ejerskabet. For man står ikke alene med alle udfordringer og beslutninger.
Fra idéen blev født, tog det dog nogle år, før den blev til virkelighed. I 2015 blev Laura Boe-Hansen ansat som tandlæge, og i 2020 kom hun som den første ind i ejerkredsen, hvor hun købte 25 procent af klinikken.
»Det var meget bevidst, at det blev 25 procent, for så var der plads til, at flere tandlæger efterhånden kunne købe sig ind,« siger Laura Boe-Hansen.
Siden er to tandlæger mere kommet til, så ejerkredsen i dag tæller fem tandlæger. I 2022 kom Maiken Dueholm ind i kredsen af klinikejere og sidste år kom også Anna-Lise Quist Kristensen med i ejerkredsen. Den samlede arbejdsstyrke i klinikken er på omkring 20 medarbejdere.
Corona som teambuilding
Da landet lukkede ned i marts 2020, var det kun tre måneder efter, at Laura Boe-Hansen havde købt sig ind i klinikken. Hun kendte ganske vist både arbejdsgange og kultur efter fem år som ansat, men de nye ejerroller skulle stadig findes. Og midt i coronaens kaos opstod der faktisk en uventet mulighed for at ryste ejergruppen sammen.
»Jeg blev medejer af en veldrevet klinik, hvor der var styr på processerne. Men coronaen var alligevel noget helt nyt, som ingen havde prøvet før. Når vi kigger tilbage, kan vi se, at den udfordring blev en slags praktisk teambuilding, hvor vi tre ejere skulle løse en opgave, ingen havde prøvet før. På den måde kom vi i ejerkredsen til at stå på mere ligeværdig grund, hvor rigtig meget var åbent og nyt,« reflekterer hun.
»Vi skulle lære og løse noget sammen. Vi kom helt automatisk ud af de vante roller, for vi kunne ikke bare drive klinikken videre som vi plejede. Set i bakspejlet var det måske en god måde at være ny ejer på,« siger Laura Boe-Hansen.
Aftaler og tillid
De nye ejere havde forberedt sig grundigt. En samarbejdsaftale med klare værdier og roller blev udarbejdet, og den indeholdt blandt andet en klausul
Der er nu fem ejere af dinTandlæge i Brande. Forrest fra venstre er det Anna-Lise Quist Kristensen, Lisbeth Lillie, Maiken Dueholm og Laura Boe-Hansen. I baggrunden ses Torben Lillie.
Rekord i barsel på samme tid
Med flere ejere er det mindre problematisk, når en skal på barsel. Faktisk mener dinTANDLÆGE i Brande, at de nærmest har rekord i antal barsler på samme tidspunkt i forhold til klinikkens størrelse.
I år har fem medarbejdere haft barselsorlov, og to af ejerne har orlov i øjeblikket.
Med flere ejere bliver både den enkelte ejer og klinikken som sådan mindre sårbar, når der er orlov eller fravær på grund af f.eks. sygdom eller barsel. Så konklusionen er, at 4-5 ejere er et godt fundament, som kan sikre, at klinikken kører godt videre, når en eller flere ejere er fraværende.
» Man kan ikke skrive alt ned. Det vigtige er, at kemien er i orden. For den del kan man ikke skrive sig ud af.
Laura Boe-Hansen var den første, der kom med ind i ejerkredsen, da Lisbeth og Torben Lillie begyndte at lufte idéen om et glidende generationsskifte.
om, at man kunne træde ud inden for to år, hvis samarbejdet ikke fungerede.
»Vi fik også det råd af en jurist, at man selvfølgelig skal lave en skriftlig aftale – men at 48 sider ikke nødvendigvis er bedre end 14. I sidste ende handler det om at stole på hinanden. Man kan ikke skrive alt ned. Det vigtige er, at kemien er i orden. For den del kan man ikke skrive sig ud af,« siger Torben Lillie.
Derfor er hverken økonomiske disponeringer ført helt ned på øreniveau, ligesom regler om fridage og orlov ikke er skrevet firkantet ind.
»Vi stoler på, at alle gør deres bedste for, at det går godt for hele klinikken,« siger Laura Boe-Hansen.
Torben supplerer:
»Ja, vores tilgang er, at hvis det går godt for én, så skal det også gå godt for de andre. Vi hjælper hinanden, og vi bruger tid i ejerkredsen på at snakke sammen. Det er lidt ligesom et ægteskab: Så længe man taler sammen – ja, kan skændes for den sags skyld – så er der lang vej til en skilsmisse. Så på klinikken tager vi diskussionerne undervejs.«
Struktur for ledermøder er vigtig
Ejerkredsen har også arbejdet med at finde en ny struktur for at få hverdagen til at hænge sammen. Tidligere kunne Lisbeth og Torben Lillie aftale tingene hjemme over køkkenbordet, men i dag er fem ejere fordelt på fire familier. Det kræver planlægning.
Klinikken er vokset
Rengøringsservice
Rengøringsservice i mere end 20 år
Rengøring til tandklinikker
Rengøring til tandklinikker
Trods Brandes beskedne størrelse med omkring 7.000 indbyggere er dinTANDLÆGE Brande vokset betydeligt siden 1990, da Lisbeth og Torben Lillie købte en mindre klinik i byen. I årenes løb har de købt to klinikker mere, som er lagt ind under klinikken, så der i dag er omkring 5.000 aktive patienter tilknyttet. Klinikken flyttede ind i de nuværende lokaler i 1997, som siden er blevet udvidet. Klinikken er indrettet i et tidligere supermarked i bymidten. Medarbejderstaben tæller 20 medarbejdere.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Rengøring af tandklinikker
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
Mange patienter kommer fra et stort opland i det midtjyske, men tæller også mange af de medarbejdere, som er beskæftiget på de store industrivirksomheder i byen. Brande er hovedsæde for virksomheder som Bestseller, Siemens og flere store leverandører til vindmølleindustrien. En del af virksomhedernes mange medarbejdere, som pendler fra for eksempel Aarhus, og andre jyske byer, vælger en tandlæge tæt på deres arbejdsplads. Så de store arbejdspladser bidrager væsentligt til patientgrundlaget for dinTANDLÆGE Brande
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Ring eller skriv
delta@delta-rengoering.dk
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
»
Vi arbejder
nærmest med en slags deleøkonomi.
Vi henviser til hinanden.
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
»Vi er nødt til at tale meget mere sammen og koordinere. Vi har indført faste ledermøder, hvor vi tager beslutninger i fællesskab, i stedet for at det sker hen over morgenkaffen. Ledergruppen er nu den øverste myndighed,« forklarer Torben Lillie.
Også arbejdsopgaverne fordeles mere bevidst.
»Vi har besluttet os for at udpege en koordinator, så planlægning, administration og dokumentation bliver fordelt mere tydeligt. På den måde får vi alle en bedre forståelse for opgaverne og den tid, de tager. Vi har også haft interne kursusdage, hvor samarbejdet og kommunikationen er i fokus – både mellem os partnere og i forholdet til medarbejderne. Det er en god måde at sikre, at vi går samme vej,« siger Torben Lillie, der peger på, at der er god hjælp at hente i foreningen dinTANDLÆGE, hvor han i øvrigt også sidder i bestyrelsen.
Flere ejere giver energi
For Laura Boe-Hansen er det vigtigt, at generationsskiftet også handler om at lytte til hinanden.
»Der er en gammel og en ny måde at gøre tingene på, og det kræver, at vi respekterer hinanden. Vi kan prøve ting af i en ny kontekst – nogle virker, andre gør måske ikke. Men vi har respekt for hinanden, og det er afgørende,« siger hun.
Hun oplever, at samarbejdet på tværs af generationer giver både nye perspektiver og et stærkere arbejdsfællesskab.
»Der er sket et skifte i mentaliteten på arbejdspladsen. Torben og Lisbeth er samme generation som mine egne forældre, og de har naturligvis mange erfaringer og prøvet mange ting af. Men vi mødes i et respektfuldt arbejdsforhold. Det er enormt givende at omgive sig med mennesker, der ikke nødvendigvis ligner én selv. Det udfordrer ens blik på verden og giver et nyt fokus på arbejdslivet,« siger Laura Boe-Hansen.
Torben Lillie giver hende ret og peger på, at det faktisk har givet ham og Lisbeth ny energi i arbejdet, at der er kommet unge ejere ind.
Ejerne peger samstemmende på, at tydelig kommunikation er afgørende.
»Hvis vi ikke står sammen og skaber en fælles forståelse af forretningen, kan medarbejderne blive forvirrede. Derfor er det vigtigt, at vi mærker hinanden og tager beslutninger i fællesskab,« siger de.
Fælles ansvar for patienterne Klinikken fungerer i dag med en høj grad af deling og fællesskab. Patienter bliver fordelt under sygdom og orlov, og samtidig har hver tandlæge opbygget særlige kompetenceområder, som de andre kan henvise til.
»Jeg tjener ikke kun penge til min egen klinik. Det giver meget mere mening, at jeg sender kirurgiske patienter videre til Torben, som har specialet. Det er både mere effektivt og bedre for patienten – og samtidig kompenserer vi hinanden,« siger Laura Boe-Hansen.
Torben Lillie uddyber:
»Vi arbejder nærmest med en slags deleøkonomi. Vi henviser til hinanden internt, og hvis en kollegas patient har brug for behandling, så tager man sig af det. På den måde understøtter vi både hinanden og klinikken som helhed.«
Et eksempel til inspiration
Med fem ejere og en bredt sammensat ejerkreds har dinTANDLÆGE Brande fundet en model, hvor generationsskifte er en proces. De oprindelige ejere kan trappe gradvist ned, mens yngre tandlæger får mulighed for at overtage ansvaret bid for bid.
For ejerne handler det både om tryghed og udvikling. Tryghed i, at klinikken kan fortsætte uanset hvem der måtte stoppe – og udvikling i kraft af, at forskellige generationer bringer nye idéer og perspektiver i spil.
Erfaringerne fra Brande viser, at generationsskifte kan lykkes, når det bygges på tillid, åbenhed og en vilje til at dele både ansvar og patienter. Og måske kan netop den model inspirere andre klinikker, der står foran samme udfordring.
dinTANDLÆGE
dinTANDLÆGE er en forening af selvstændige tandlægeklinikker. Ideen er at dele erfaringer og viden mellem klinikkerne.
Tandklinikkerne i dinTANDLÆGE er forpligtet til at leve op til en række høje kvalitetskrav.
I øjeblikket er 37 klinikker en del af sammenslutningen dinTANDLÆGE.
Klinikejer Torben Lillie fra dinTANDLÆGE Brande sidder i bestyrelsen. Han siger:
»Vi hjælper hinanden gennem foreningen. dinTANDLÆGE akademi har en række uddannelsestilbud om alt lige fra, hvordan man skriver den gode journal til plastfyldninger til kirurgi. Det betyder, at jeg som tandlæge hele tiden oplever, at jeg også kan lære noget nyt inden for mit fag.«
Foreningen understøtter også klinikkerne i indkøb.
Vi har indført faste ledermøder, hvor vi tager beslutninger i fællesskab, i stedet for at det sker hen over morgenkaffen.
5 gode råd ved ejerskifte
1. Hav mod til at invitere andre ejere inden for.
2. Tag hul på ejerskiftet rettidigt
3. Tag aldrig nogle med i ejerkredsen, der ikke kender og deler værdisættet.
4. Prioritere tid til ledermøder og sæt tid af til strategimøder.
5. Dyrk relationen med dine medejere, for det fremmer dialogen og forståelsen for hinandens situation og familierelation.
Brande er kendt for sine gavlmalerier og den årlige streetart festival. Så uanset, hvor man bevæger sig hen i midtbyen, møder man kunst ude i det fri. Klinikejer Torben Lillie er her fotograferet foran et af værkerne lige uden for klinikken.
GOD LEDELSE – BEDRE KLINIKDRIFT
Carina Robanke, konsulent i HR, ledelse og drift, www.carinarobanke.dk
Hvem har ansvaret for arbejdsglæden?
Er det chefen? Kollegerne? Den enkelte medarbejder? Sandheden er, at alle er ansvarlige for arbejdsglæden. Den skabes nemlig i fællesskab!
”Mit indtryk er, at mange i tandlægebranchen kæmper med arbejdsglæden – ikke fordi de ikke brænder for faget, men fordi strukturer og forventninger ofte er uklare."
Heldigvis er der i de seneste ti år kommet meget mere fokus på trivsel og arbejdsglæde, og det gør en forskel. Der er i dag mange muligheder for at få støtte – både gennem konsulenter som mig selv og via kurser og uddannelse målrettet ledere i tandlægebranchen. Det er positivt at se, for ledelsesopgaven har traditionelt fyldt mindre i faget – og det gør det helt naturligt, at der kan være behov for sparring og nye redskaber undervejs.
En fælles opgave
Jeg oplever dog ofte, at nogle mener, det udelukkende er lederens ansvar, at alle er glade og tilfredse hver dag, og jeg møder mange klinikejere, der føler sig personligt ansvarlige, når stemningen i klinikken dykker, eller en medarbejder mistrives.
Derfor vil jeg i denne klumme komme med en opfordring: Husk det fælles ansvar for arbejdsglæden!
Arbejdsglæde opstår i krydsfeltet mellem rammer, relationer og reaktioner.
Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv
Naturligvis er god ledelse essentielt. Som leder sætter du tonen. Du har ansvar for at sætte tydelige rammer, klare forventninger og skabe rum for, at arbejdsglæde er på dagsordenen. Det er fundamentet for god trivsel. Men den enkelte medarbejder har hver dag ansvaret for at være en god kollega og for at tage hånd om sin egen trivsel. Det er ikke forbudt at være træt, uinspireret eller frustreret. Men det er heller ikke de andres ansvar at hive dig op hver dag, og du må stadig forsøge at være en god kollega. Vi er nemlig hinandens arbejdsglæde. Den måde vi hilser på hinanden, spørger ind til hinanden, tilbyder hjælp, deler succeser og opdager, når nogen er stille.
Små ting skaber store kulturer
Et ”tak” eller ”godt gået”. Et øje for hvor man kan hjælpe, når det kniber. Det kræver også mod til at tage ansvar for sig selv. Man er nødt til at sige fra, gøre opmærksom på, hvor man ikke er enig, eller hvor noget ikke fungerer godt. Man må ikke lade det ligge og vokse.
Når arbejdsglæde får lov at være et fælles ansvar, bliver det også en fælles mulighed.
Og det skaber en klinik, hvor både mennesker og opgaver kan lykkes.
"Vi skaber det sammen – det kommer ikke af sig selv."
Arbejdsglæde på klinikken.
Det er noget vi giver til hinanden.
Ros og anerkend hinanden – helst hver dag.
HR-konsulentens bedste tips:
SÅDAN TAGER DU ANSVAR FOR ARBEJDSGLÆDEN
Som leder:
• Sæt klare rammer og tydelige forventninger.
• Gør trivsel til et fast punkt på møder. Sæt gerne tid af til at drøfte, hvad der fungerer, og hvordan I som team kan spille hinanden stærkere.
• Gør det legitimt at tale om glæde, trivsel og samarbejde.
• Vær nærværende og giv løbende feedback, og husk, at anerkendelse ikke kræver store ord men ægte opmærksomhed.
• Sig det højt, når noget går godt og reagér, når det modsatte sker.
Som kollega:
Vi påvirker hinanden mere end vi tror, og der er meget, vi kan gøre.
• Vær nysgerrig og spørg ind til din kollega: ”Havde du en god ferie?” ”Hvordan fejrede du din fødselsdag?”
• Hold en god tone.
• Hav øje for hinandens belastninger.
• Sig når noget er godt.
• Giv en ærlig undskyldning, hvis du træder ved siden af.
• En lille overraskelse på personalemødet.
• Skab en sjov fælles tradition midt i en travl uge.
Som medarbejder:
Husk at stille dig selv de svære spørgsmål:
• Hvad bidrog jeg med i dag?
• Hvad kan jeg gøre i morgen, som gør en kollegas dag lettere?
• Hvad savner jeg – og har jeg sagt det højt?
Modelfoto:
For første gang står en dansk tandlægekæde bag et forskningsprojekt
Kan ændringer i patienternes vaner være med til at bremse udviklingen af parodontitis?
Det undersøger tandlægen.dk i et nyt forskningsprojekt om vaner.
Tandlægekæder og forskning er måske ikke et oplagt makkerpar i de fleste tandfagliges øjne, men hos tandlægen.dk er faglighed en værdi, virksomheden tager alvorligt. Derfor var man ikke i tvivl om, at muligheden for at drive et pilotprojekt omkring vaners betydning for patienter med fremskreden parodontitis skulle gribes.
»Som en af Danmarks største tandlægekæder er det essentielt for os at sætte patientens tandsundhed i centrum. Vi har et fagligt og socialt ansvar for at yde den bedste behandling til patienterne og være med til at sikre fremtidens behandling,« fortæller Morten Bay Grauballe, faglig chef og tandlæge hos tandlægen.dk.
Morten Bay Grauballe står sammen med adfærdsekspert Henrik Dresbøll bag projektet, som sponsoreres af Plandent, Gum og Philips. Undersøgelsen udføres på fem tandlægen.dk-klinikker landet over og drives af seks af kædens erfarne tandplejere.
Patienten bliver medansvarlig for egen sygdom
De deltagende patienter inddeles i to grupper: Den ene gennemgår et intensiveret forløb med motivation, indfarvning, et vanekit og hjemmeinstruktion, mens den anden følger den almindelige praksis hos patienter med parodontitis.
Deltagerne i forskningsprojektet som er et samarbejde mellem tandlægen.dk, Plandent og WElearn A/S.
Faglig chef og tandlæge hos tandlægen.dk. Morten Bay Grauballe står sammen med adfærdsekspert Henrik Dresbøll bag nyt forskningsprojekt.
Udover at hjælpe patienterne er projektet også med til at styrke tandplejernes faglighed og kompetencer:
»Gennem projektet skærper vi vores tilgang til patientkommunikation med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for varige adfærdsændringer. I stedet for udelukkende at fokusere på motivation, som kan være en ustabil drivkraft, anvender vi forskellige vaneimplementeringer som metode for adfærdsændring. Det gør vi for at gøre hygiejnetiltagene mere konkrete, praksisnære og dermed lettere for patienten at integrere i deres dagligdag,« fortæller tandplejer Tea Johanne Abildgaard fra tandlægen.dk Islands Brygge.
Hun oplever en generation af patienter, som tror, at parodontitis er en arvelig og uundgåelig tilstand, som man kun i begrænset omfang kan påvirke selv. Derfor er det afgørende at kommunikere, at sygdommens progression i høj grad kan bremses og i mange tilfælde helt forebygges gennem konsekvent og korrekt mundhygiejne.
»Et centralt element i projektet er således at fremme patientens forståelse for egen rolle og ansvar i sygdomsforløbet. Det er mit håb, at denne tilgang øger både patientens indsigt og drivkraft til at tage aktiv del i behandlingsforløbet,« siger Tea Johanne Abildgaard
Behandling af parodontitis er et samfundsanliggende
Parodontitis udgør et vigtigt forskningsområde, da op mod 40 % af den voksne befolkning lider af sygdommen i varierende grad. Inflammationen i mundhulen er forbundet med en lang række alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, Alzheimer, leddegigt, knogleskørhed og diabetes.
»I dag kædes parodontitis med en række systemiske sygdomme, hvorfor det er afgørende at udvikle bedre metoder til at behandle sygdom i munden, så det ikke medfører anden sygdom i kroppen. Korrekt behandling af sygdommen er naturligvis i patientens interesse, men kan også ende med at spare samfundet for større omkostninger forbundet med anden sygdomsbehandling,« underbygger Morten Bay Grauballe.
Tandlægebranchen kan lære af McDonald’s
Mangel på tandklinikassistenter presser mange klinikker, og skoleleder Bo Danielsen fra Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere ved Københavns Universitet peger på, at klinikejerne selv har en del af ansvaret. I PTO's medlemsblad folder han budskabet ud:
Jobbet som klinikassistent nedtones ofte, og mange unge vælger derfor andre uddannelser, der virker mere attraktive. Bo Danielsen ser inspiration hos McDonald’s, som har skabt et system for at tiltrække og fastholde medarbejdere gennem anerkendelse og udvikling.
Fem konkrete ting, tandlægebranchen kan lære:
• Synlig anerkendelse: Fremhæv indsats og præstationer, fx “månedens medarbejder” eller små anerkendelser, som skaber stolthed.
• Karriereveje og titler : Intern progression og tydelige roller, som hos McDonald’s med Shift Leader og Assistant Manager, giver medarbejdere overblik over deres muligheder.
• Kompetenceudvikling : Kurser, diplomer og videreuddannelse, der styrker færdigheder og motivation, som McDonald’s akademi tilbyder.
• Synlig stolthed i jobbet : Lad medarbejdere vise deres arbejde frem, fx første dag i kittel, fotos til kolleger eller sociale medier.
• Ansvar følger med udvikling : Nye kompetencer skal ledsages af nye opgaver og ansvar, så arbejdet bliver meningsfuldt og motiverende.
Af Jakob Rohde-Brøndum , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Moralsk stress får sundhedspersonale til at give op
Moralsk stress er konsekvensen af et langsommeligt bevillingssystem på velfærdsområdet. Eller at man som for eksempel tandlæge eller tandplejer ikke kan gennemføre en nødvendig behandling, fordi patienten ikke har råd. Det mener docent på Københavns
Professionshøjskole, Nana Vaaben
Du ved, hvad der er det rigtige at gøre. Men du kan ikke. Måske har patienten ikke råd eller det er for svært at få bevilget behandlingen fra det offentlige.
Frustrationen kan resultere i moralsk stress, som presser en i forvejen hårdt presset sundhedssektor.
Gennem de seneste 10 år har forskere fra Københavns Professionshøjskole undersøgt, hvilke bevæggrunde medarbejdere på velfærdsområdet har for at vælge deres fag og job til og fra. Undersøgelsen viser, at moralsk stress er en af de vigtigste årsager til, at medarbejderne siger op eller sygemeldes med stress.
»Der er mange variationer over moralsk stress. Og det kan opstå i mange forskellige situationer. Og så er følelsen, at det er hele ens identitet, som er på spil. Moralsk stress har derfor en eksistentiel karakter, fordi det handler om, at man ikke kan komme til at gøre det rigtige og dermed ikke kan være rigtig. Altså ikke kan være en god tandlæge eller sygeplejerske,« siger en af forskerne, docent Nana Vaaben.
Den følelse af utilstrækkelighed kan ifølge Nana Vaaben blive så uudholdelig, at man ikke kan være i det.
»Moralsk stress lyder som en diagnose, men det er det ikke. I hvert fald ikke i første omgang. Moralsk stress er en sund og normal reaktion på en situation, der kræver handling. Men det handler om, at man over tid ikke kan stå inde for sit arbejde,« understreger hun.
Hjælpen skal komme hurtigt Forskerne på Københavns Professionshøjskole har undersøgt tre faggrupper, folkeskolen, ældreplejen og politiet, og hos alle tre faggrupper er moralsk stress en udfordring.
»Vi kunne se, at hvis man havnede i en magtesløs situation, hvor man ikke kunne komme til at gøre sit arbejde på en måde, man kunne stå inde for, så skal det faktisk gå lidt hurtigt med at få hjælp. Men på de arbejdspladser, vi undersøgte, især i ældreplejen og i folkeskolen, er de hjælpesystemer, man har til rådighed, ret langsomme.«
Det skyldes, ifølge Nana Vaaben, at ældreplejen og folkeskolen bygger på et bevillingssystem.
»Ældreplejen og folkeskolen skal hele tiden have bevilget ressourcer, når der opstår problemer. I ældreplejen f.eks. skal de hele tiden søge om plejeartikler, som de skal bruge akut. De er derfor ofte nødt til at lave nogle workarounds, som er imod reglerne, når de skal handle hurtigt, fordi situationen kræver det. Og det tilsvarende sker, når det handler om tid. Man skal søge om tid til at håndtere akutte problemer. Det kan være en ældre dement borger, eller i skolen kan det være en elev med særlige behov, som måske er udadreagerende. Hvis de har brug for et særligt tilbud, skal medarbejderne igennem en lang og tidskrævende ansøgningsproces for at få bevilget ressourcer til at hjælpe den elev eller borger. Det betyder, at de professionelle kommer til at stå i en uudholdelige situation, hvor de ikke kan hjælpe.«
Langsommelige bevillinger er en af kilderne til moralsk stress
Ifølge Nana Vaaben kan de langsommelige bevillinger derfor være en af kilderne til moralsk stress.
»De hjælpesystemer, vi f.eks. har i skolerne med PPR, specialskoler og psykologer, har udviklet sig til også at være et økonomistyringssystem. Medarbejderne kommer derfor til at stå langvarigt i situationer, som man faktisk ikke kan holde til særligt længe.«
Tal højt om problemerne
Problemet er ifølge Nana Vaaben, at dem, der udfører arbejdet i marken, ikke er de samme, som bevilger og bestiller hjælpemidler eller behandlinger.
»Vores offentlige system hænger sammen. Vi kan derfor ikke bare lukke kassen ét sted. Vores bevillingssystemer udløser en magtesløshed hos dem, der kan se og mærke behovet, fordi de ikke har indflydelse på ressourceforbruget. De kan ikke hjælpe. Men det er ikke en fejl. Det ligger indbygget i vores systemer med visitationer og BUM-modeller. Det er derfor systemet, man skal kigge på,« siger Nana Vaaben og tilføjer, at problemet ikke kan løses med et quickfix ude på arbejdspladsen.
»Man må ikke tro, at det her er noget medarbejderne kan løse. Det kan de ikke. Det er et systemproblem. Men medarbejderne gør alligevel rigtig meget for at afhjælpe problemet. De finder på alternative løsninger, og så bøjer de reglerne. Men det kan også giver ondt i maven, fordi de er bange for at blive opdaget.«
Nana Vaaben opfordrer til, at medarbejderne taler højt om problemerne.
»Man må ikke gå og tro, at man er den eneste. Der skal fokus på det, så man kan løfte det væk fra individet. Du er ikke en dårlig lærer, tandlæge eller en dårlig psykolog. Vi skal adressere systemproblemet i fællesskab,« understreger Nana Vaaben.
Nana Vaaben afholdte i september et webinar om moralsk stress hos Dansk Magisterforening. Arrangementet var forbeholdt ledere og var arrangeret af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, DM, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.
Moralsk stress har eksistentiel karakter, fordi det handler om, at man ikke kan komme til at gøre det rigtige og dermed ikke kan være rigtig.
NANA VAABEN
Hvad er moralsk stress?
Moralsk stress er et begreb, der er blevet særligt relevant inden for velfærdssektoren, hvor medarbejdere kan opleve etiske konflikter mellem deres faglige idealer og de rammer, de arbejder under. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor der er mangel på ressourcer, utilstrækkelige normeringer, eller hvor styringssystemer begrænser muligheden for at yde den nødvendige hjælp. Men moralsk stress kan også være en faktor i dentalsektoren, hvor der er høj egenbetaling, og hvor store patientgrupper ikke har råd til behandling.
Moralsk stress kan opstå, når man som professionel oplever, at ens arbejdsvilkår forhindrer en i at handle i overensstemmelse med ens faglige og moralske værdier. Det er en følelse af ubehag og frustration, der opstår, når man er klar over, hvad der er det rigtige at gøre, men ikke har mulighed for at handle derefter.
Moralsk stress kan vise sig som:
• En følelse af magtesløshed og frustration.
• En oplevelse af at gå på kompromis med sine værdier og faglighed.
• Symptomer som træthed, angst, søvnløshed og i værste fald forråelse.
Af Katrin von Linstow, kommunikationsmedarbejder i Dental Health Without Borders
Forebyggelse på skoleskemaet:
Næsten alle børn havde huller
– dansk tandplejeindsats på
vej i Bolivia
Med tandbørster, samarbejde og langsigtede løsninger vil Dental Health Without Borders styrke børns tandsundhed i et af Sydamerikas mest udsatte lande.
I bestræbelserne på at fremme global tandsundhed rejste Dental Health Without Borders (DHWB) i sommer til Bolivia for at undersøge mulighederne for at etablere et nyt, skolebaseret tandplejeprojekt. Formålet var klart: At lægge fundamentet for en langsigtet indsats, som går længere end de velkendte dentalmissioner, der ellers har været tandlægernes foretrukne måde at bidrage på.
For DHWB handler det nemlig ikke kun om at rejse ud og behandle – organisationens arbejde starter lang tid før missionerne med et grundigt arbejde i samarbejde med lokale aktører, myndigheder og NGO’er. Det er netop dette arbejde, der sammen med de missioner, tandlægerne deltager i, sikrer at projektet kan blive bæredygtigt og skabe en reel, vedvarende effekt.
Bolivia: En kompleks virkelighed med store udfordringer Bolivia er et land fyldt med liv, kultur og engagement, men også store sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Med sine ca. 12,4 millioner indbyggere, hvoraf over en tredjedel er børn og unge, er Bolivia præget af store sociale og geografiske uligheder. Især oprindelige folk som Quechua og Aymara rammes hårdt, og i områder som La Paz og El Alto lever mange familier i fattigdom, hvor basale sundhedsydelser er svære at få adgang til.
Tandproblemer er et af de mest udbredte sundhedsproblemer i landet: 8590 % af børn har ubehandlede karies, og mange oplever daglig tandpine. Selvom tandpleje officielt er gratis for børn og der er politisk vilje til at sikre børns adgang hertil, fortæller de lokale om store barrierer for behandling, mangel på materialer og ressourcer samt en systemisk udfordring i at få indsatsen til at hænge sammen.
Midt i denne virkelighed finder DHWB et stærkt fundament af lokale aktører og NGO’er, som brænder for at gøre en forskel. Det er i samarbejdet med disse partnere – og med en dyb respekt for de unikke kulturelle og organisatoriske forhold – at DHWB ser muligheden for at skabe bæredygtige, langtidsholdbare løsninger.
Mathilde Vinther-Larsen, DHWB’s sekretariatsleder forklarer:
»Det handler ikke blot om at bringe viden og materialer, men om at forstå den virkelighed, børnene og familierne lever i – og sammen bygge løsninger, der kan leve videre efter os.«
Mere end blot en mission
Under besøget i Bolivia gennemførte DHWBs projektkoordinator Nadjala Tinneberg Rahi og tandfaglige konsulent Mehwish Pervaiz en detaljeret tandscreening af 52 skolebørn i La Paz og El Alto. 60% af de undersøgte børn havde tandpine, mens 90% havde karies. Næsten alle havde plak og tandkødsbetændelse. Tandbørstning var generelt sporadisk, og mange familier delte tandbørster og tandpasta af økonomiske årsager. Observationerne viste klart, at det ikke kun er en mangel på behandling, men også et behov for forebyggende tiltag og undervisning.
»Næsten alle de børn jeg undersøgte, havde eller har haft huller. Få børn havde ikke aktive huller i tænderne, men de havde fyldninger, hvilket betyder, at de har haft huller i tænderne på et tidspunkt. Mange af børnene havde alvorlig dybe og smertefulde huller med abscesser og fistler, hvor tænderne ikke kunne reddes.« fortæller Mehwish Pervaiz. Samtidig mødtes Mehwish og Nadjala også med en lang række aktører– fra NGO’er som
»
85-90 % af børnene har ubehandlet karies, og mange oplever daglig tandpine.
Foto: DHWB
Fundación Machaqa Amawta, Teko Kavi og CEMSE (via Oxfam Danmark), til sundheds- og uddannelsesmyndigheder på både kommunalt, regionalt og nationalt niveau. De besøgte også Tandlægeskolen og Tandlægeforeningen i La Paz, og ikke mindst fem skoler i La Paz og El Alto, hvor de fik mulighed for at møde både børn og lærere i øjenhøjde.
Alle var enige om, at en daglig tandbørstningsrutine i skolerne kunne gøre en stor forskel, men at projektet skulle forankres solidt i de eksisterende systemer og tilpasses lokale forhold.
»Det er tydeligt, at der er et stort fælles ønske om at styrke forebyggende tandpleje – og endnu større behov for konkrete løsninger,« siger Nadjala Tinneberg Rahi.
Hos flere af NGO’erne var tandpleje et helt nyt område, mens myndighederne allerede havde skoletandpleje på dagsordenen, men kæmpede med ressourcer og implementering. Alle parter var enige om, at daglig tandbørstning i skolen er en enkel og bæredygtig vej frem – og mødte projektet med både stor interesse og en tydelig vilje til samarbejde.
Et smertefuldt billede – virkeligheden bag statistikken
Mødet med børnene i skolerne i La Paz og El Alto gjorde et særligt indtryk på Nadjala Rahi og Mehwish Pervaiz. I et klasseværelse med små elever i 2. klasse blev børnene spurgt, hvor mange af dem der havde tandpine – og næsten alle rakte hånden op. En dreng med hævet kind og tydelige smerter blev et stærkt billede på den virkelighed, de mødte: tandproblemer, som kunne have været forebygget, men som i stedet fik lov at udvikle sig til daglige lidelser og dermed påvirke skolegangen og den generelle trivsel.
»Efter næsten 10 år som tandfaglig konsulent for DHWB er jeg ikke længere overrasket over, at tandsundheden ikke altid er hvad vi er vant til herhjemme. Men det betyder bestemt ikke, at det er nemt at se. Den dreng fra 2. klasse, med hævet kind, han var tydeligvis i mange smerter. Det var trist at vide, at han kunne være sluppet af med denne smerte, hvis nogen havde lært ham at passe på sine tænder og børste dem dagligt.« fortæller Mehwish.
For Nadjala og Mehwish blev det igen tydeligt, at arbejdet med forebyggelse ikke alene handler om at levere viden og materialer, men om at forstå den hverdag, børnene lever i, og skabe forandring både i systemet og helt ude i klasselokalerne. Netop denne forståelse er en grundsten i DHWBs tilgang: Organisationens arbejde bygger på mange års erfaring fra lignende projekter, hvor succesen netop har været betinget af evnen til at tilpasse indsatsen til den lokale kultur og de strukturer, der allerede eksisterer. Der findes ikke én model, der passer alle – og for DHWB er det alfa og omega at samarbejde med lokale aktører: lytte, lære og udvikle løsninger, der er kulturelt forankrede og bæredygtige på lang sigt.
Fremadrettet: Forebyggelse med perspektiv
Med støtte fra lokale organisationer og myndigheder udvikler DHWB nu et pilotprojekt, der skal integrere forebyggende tandpleje i skoledagen –inspireret af den danske model, men tilpasset den bolivianske kontekst med fokus på lokal forankring og bæredygtighed. Fundación Machaqa Amawta er udvalgt som lokal hovedpartner, og DHWB er nu i dialog med Bolivias Sundhedsministerium for at sikre politisk opbakning og forankring.
Projektet, som er finansieret af Karen Elise Jensens Fond, er planlagt til at starte i begyndelsen af 2026, går langt ud over de kliniske behandlinger, som mange tandlæger kender fra missionerne. Det handler om at skabe systemiske forandringer, uddanne lærere og forældre, sikre adgang til materialer og opbygge langvarige partnerskaber, så børnene får en bedre tandsundhed gennem hele livet. Det er en ambitiøs, men gennemtænkt og langsigtet indsats, der skal gøre en reel forskel for børn og samfund.
FAKTA: Tænder, trivsel og skolegang – med DHWB
• 20+ år med indsats for børns tand- og mundsundhed i udsatte områder
• 320.000 børn har fået adgang til gratis skoletandpleje i Filippinerne
• 87 % færre børn med svære tandsygdomme i Rwanda –og 17 % bedre skoleresultater
• 26.000 børn børstede dagligt tænder i vores projekter i Rwanda og Palæstina (2019)
• 19 % mindre skolefravær på projektskoler i Palæstina
Foto:
STØT ARBEJDET
Din støtte gør en forskel for tusindvis af børn!
Scan QR-koden og støt arbejdet i
Dental Health Without Borders
ST RT TODAY ODY
Nyhed
Det er aldrig for sent at begynde at rense mellem tænderne. TePe EasyFit™ er en ny konisk interdentalbørste, der passer mellem tænder af forskellige størrelser – hvilket gør det nemmere for dine patienter.
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen
revisor for tandlægebranchen, senior manager, PwC
Skattelettelser på vej til mange danskere
Nu er skattesatserne i 2026 blevet offentliggjort. Mange danskere kan se frem til betydelige skattelettelser efter årsskiftet, men særligt én gruppe danskere får glæde af det.
I 2026 træder nye skattesatser i kraft, og der indføres som noget helt nyt en ”mellemskat” og ”top-topskat”. Ifølge Paw Hjelmberg Laursen fra PwC, bliver skatten for mange mindre i 2026 end i 2025. Skattelempelsen afhænger dog af, hvor meget du tjener, og hvilke fradrag du har.
»Det er sjældent, at der sker så store ændringer på skatteområdet som i 2026. Med det nye skattesystem i 2026 og frem indføres der en mellemskat og top-topskat. Dermed vil der fremover være fire skatteniveauer frem for to. Med indførelsen af mellemskatten rykkes der væsentligt på grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Denne indkomstgruppe kan derfor se frem til en betydelig skattebesparelse,« siger Paw Hjelmberg Laursen.
Sådan ser de nye skattesatser ud Mellemskatten bliver 7,5 % og skal betales af personer med en personlig arbejdsindkomst mellem 696.956 kr. og 845.543 kr., svarende til en bruttoløn pr. måned før arbejdsmarkedsbidrag på mellem ca. 58.000 kr. og 70.500 kr.
I 2025 skal du allerede betale topskat, hvis din årlige bruttoindkomst overstiger 665.000 kr. eller ca. 55.500 kr. pr. måned. Her er der derfor en større
skattebesparelse at hente i 2026. Først når din bruttoindkomst overstiger 845.543 kr. før arbejdsmarkedsbidrag eller ca. 70.500 kr. pr. måned i 2026, skal du betale topskat.
Hvis din bruttoindkomst overstiger 2.818.152 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale en yderligere top-topskat på 5 % i 2026 (se oversigten).
»Det er vigtigt at kende til skattesatserne i de forskellige intervaller, fx når man indbetaler til en pensionsordning. Hvis man fx har en bruttoløn på 65.000 kr. månedligt, skal man i 2026 betale mellemskat, hvilket er ca. 49 % i skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Indbetaler man fx 5.000 kr. månedligt via en arbejdsgiver på en ratepensionsordning, får man en skattebesparelse på ca. 44,5 %, svarende til 44,5 kr. for hver 100 kr., man indbetaler, da man altid skal betale arbejdsmarkedsbidraget på 8 %,« forklarer Paw Hjelmberg Laursen og fortsætter:
»Hvis en person med samme indkomst på 65.000 kr. månedligt i 2025 indbetaler til en ratepensionsordning, vil det i 2025 give en skattebesparelse på ca. 52 %, så med den indkomst falder skattebesparelsen i 2026 i forhold til 2025.«
Foto: Pexels
Mange får lidt bedre købekraft i 2026, når nyt skattesystem slår igennem.
Hvis du ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, så starter mellemskatten på 7,5 % ved en personlig indkomst på over 641.200 kr., og først fra en indkomst over 777.900 kr. skal du betale topskat.
Sådan ændrer fradragene sig Hvis du har en lønindkomst, får du automatisk beskæftigelses- og jobfradrag. Disse fradrag stiger ligesom flere andre grænser i 2026 i forhold til 2025.
Beskæftigelsesfradraget, som alle får ved lønindkomst eller overskud fra egen virksomhed, er på maksimalt 63.300 kr. i 2026, og beregnes som 12,75 % af bruttoindkomsten. Det maksimale beskæftigelsesfradrag kan du opnå ved en indkomst på ca. 496.500 kr. Jobfradraget er på 3.100 kr. i 2026 og beregnes som 4,5 % af indkomsten over 235.200 kr.
Godt nyt for aktieejerne
Hvis du har aktier, er der også noget at glæde sig til. Grænsen for, hvornår der skal betales 42 % i aktieindkomstskat af fx udbytte og fortjeneste ved salg af aktier, sættes i 2026 op til 79.400 kr. mod 67.500 kr. i 2025.
Enlige med en aktieindkomst i 2026 på over 79.400 kr. kan se frem til en skattelettelse på ca. 1.800 kr. Gifte kan have en aktieindkomst på det dobbelte, svarende til i alt 158.800 kr., før de skal betale 42 % i aktieindkomstskat, så her er der en skattebesparelse på 3.600 kr. i forhold til 2025, hvis aktieindkomsten er på mindst 158.800 kr. i 2026.
Sådan bliver skattebesparelserne
Det kan være svært at få overblik over, hvad skattebesparelsen i 2026 bliver for den enkelte. Det kræver ifølge revisor Paw Hjelmberg Laursen en konkret beregning i hvert enkelt tilfælde, bl.a. fordi der er forskel på kommune og kirkeskatteprocenter, og hvilke fradrag man har.
På næste side er anført en ca. skattebesparelse i 2026 sammenlignet med 2025 for en given indkomst.
»Beregningerne viser tydeligt, at hvis man betaler topskat i både 2025 og 2026, kan man se frem til en større skattebesparelse i 2026 sammenlignet med 2025. For at finde ud af, hvad det betyder for den enkelte person, skal der laves en konkret beregning. I november 2025 kommer forskudsopgørelsen for 2026, hvor beregningerne er lavet. Indkomst og fradrag skal dog muligvis ændres i forskudsopgørelsen,« siger Paw Hjelmberg Laursen.
Skattesatser i 2026
Per sonlig indkomst (ca.)
Bundskat, kommuneskat og sundhedsbidrag Op til 696.956 kr.
Bundskat mv. + mellemskat
696 .956 – 845.543 kr.
Bundskat mv. + mellemskat og topskat 845 .543 – 2.818.152 kr.
Ska ttesats inkl. arbejdsmarkedsbidrag (ca.)
Bundskat mv. + mellemskat, topskat og top-topskat Over 2.818.152 kr. 60,5 %
Revisoren:
Kontakt revisoren:
PwC har et korps af specilister inden for revision, regnskab, skat og rådgivning af praksissektoren
Du kan blandt andet kontakte Paw Hjelmberg Laursen, der er revisor for tandlægebranchen. paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Find din skattebesparelse
Årlig brutto-indkomst Ska t i 2025, ca. Ska t i 2026, ca. Ska ttebesparelse i 2026 i forhold til 2025, ca.
Beregningerne ovenfor er foretaget ud fra en person, som bor i en lejebolig i København og kun har et beskæftigelses- og jobfradrag med samme kommuneog amtsskatteprocent mv. i 2026 som i 2025.
Beregningerne viser tydeligt, at den største skattebesparelse er til dem, som både betaler topskat i 2025 og 2026, altså har en månedsløn på mindst ca. 70.500 kr. De kan se frem til en skattebesparelse på ca. 1.500 kr. pr. måned.
Det skyldes primært, at topskattegrænsen er hævet fra 665.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2025 til ca. 845.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag i 2026. Dog skal der i intervallet mellem en bruttoløn på ca. 697.000 kr. og ca. 845.500 betales en mellemskat på 7,5 %, så det er ikke en ”ren” 15 % skattebesparelse.
Seneste nyt:
Fradrag for at dyrke motion og for undervisning i sang og musik
Fradraget er fremsat som led i Finanslovforslaget 2026 og vil bl.a. omfatte spinning, crossfit, yoga og danseundervisning i kommercielle fitnesscentre, private yogastudier, danseskoler og sang og musik i kommercielt regi mv. Formålet er at afbøde konsekvenserne af evt. prisstigninger på de motionsaktiviteter samt den sang- og musikundervisning, der fra 1. januar 2026 skal pålægges moms på grund af EU-domme.
Der afsættes 235 mio. kr. årligt fra 2026 til indførelse af fradraget.
Vil du høre mere om ovenstående er du velkommen til at rette henvendelse til Paw Hjelmberg Laursen hos PwC.
Foto:
Pexels
Bliv en del af dinTANDLÆGE sammen løfter vi tandlægefaget
I dinTANDLÆGE er du aldrig alene. Vi er et stærkt landsdækkende fællesskab af privatejede og uafhængige tandklinikker med høje faglige standarder og fokus på kvalitetssikrede patientforløb.
Medlemmer af dinTANDLÆGE har bl.a. adgang til:
Faglig udvikling
• Målrettet efteruddannelse for alle faggrupper
• Faglige netværk og sparring
• Opdateret viden om nyeste behandlingsmetoder
Fokus på kvalitet
• Et anerkendt kvalitetsledelsessystem
• Fælles kvalitetsstandarder med dokumenterede resultater
• Trygge rammer for både patienter og medarbejdere
Stærk drift
• Adgang til fælles indkøbs- og samarbejdsaftaler
• Økonomisk rådgivning og sparring
• Effektive værktøjer til klinikdrift og ledelse
VIL DU OGSÅ VÆRE MED?
Bliv en del af et fællesskab, hvor vi prioriteter det faglige, det menneskelige og den sunde klinikdrift.
Læs mere på www.dintandlæge-erhverv.dk eller kontakt os på info@dintandlaege.dk
Advokaten:
Af Peter Bjerre Bøystrup, partner og advokat, Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Brud på Ligebehandlingsloven:
Opsigelse af tandlæge kostede klinikejeren ni måneders løn
En ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet viser, at arbejdsgivere risikerer store økonomiske konsekvenser, hvis de opsiger medarbejdere i strid med ligebehandlingsloven – særligt i forbindelse med barsel og forældreorlov.
Vi får jævnligt forespørgsler fra klinikejere om reglerne i ligebehandlingsloven i forhold til forbud mod at forskelsbehandle medarbejdere på baggrund af deres køn, herunder navnlig i forbindelse med graviditet og barsel.
Virksomheder og arbejdsgivere må ifølge Ligebehandlingsloven ikke forskelsbehandle medarbejdere på baggrund af deres køn. Dette forbud gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling og har særlig relevans i forhold til graviditet, barsel samt medarbejderens ægteskabelige eller familiemæssige situation.
Loven giver navnlig en særlig beskyttelse mod opsigelse til medarbejdere, der er gravide eller er på barsels- eller forældreorlov. Derudover forpligter Ligebehandlingsloven både virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer til at sikre lige behandling af mænd og kvinder. Ligebehandlingslovens overordnede mål er således at fremme ligestilling mellem kønnene gennem lige muligheder, lige indflydelse og lige deltagelse i alle samfundets områder – med afsæt i en grundlæggende anerkendelse af, at kvinder og mænd har samme værdi.
Direkte og indirekte forskelsbehandling
Ifølge Ligebehandlingsloven opstår der direkte forskelsbehandling, hvis en person behandles dårligere end en anden i en tilsvarende situation
udelukkende på grund af køn. Dette gælder også ved negativ behandling i forbindelse med graviditet og under det efterfølgende barselsfravær.
Loven beskriver også, hvad der forstås ved indirekte forskelsbehandling: Det sker, når en tilsyneladende neutral regel, praksis eller beslutning i virkeligheden rammer langt flere personer af det ene køn negativt end det andet. En sådan forskelsbehandling er kun tilladt, hvis den er saglig, nødvendig og kan forklares med objektive grunde, der ikke har noget med køn at gøre.
Et eksempel på indirekte forskelsbehandling kan være, hvis en virksomhed knytter adgangen til personalegoder til medarbejderens samlede fravær, og fravær på barns første sygedag tæller med i en situation, hvor det primært er kvindelige ansatte, der benytter denne ret. Det vil i praksis stille kvinder dårligere og dermed udgøre indirekte forskelsbehandling.
Hvornår skal mænd og kvinder behandles lige efter ligebehandlingsloven?
En virksomhed må ikke gøre forskel mellem mænd og kvinder ved ansættelser, forflyttelser, forfremmelser, adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, videreuddannelse og omskoling. Desuden skal virksomheden behandle mænd og kvinder lige i relation til arbejdsvilkår og ved afskedigel-
»
En arbejdsgiver skal i en opsigelsessag med henvisning til arbejdsmangel kunne fremvise dokumentation, hvis man hævder, at der er væsentlig forskel på to medarbejderes kvalifikationer.
ser. Virksomhedens ledelse har ansvaret for, at ligebehandlingsprincipperne overholdes.
Bevisbyrderegler
Normalt gælder der en såkaldt delt bevisbyrde i forhold til, om der er sket forskelsbehandling. Hvis en medarbejder kan påvise forhold, der giver anledning til mistanke om forskelsbehandling, skal virksomheden bevise, at der ikke er sket en overtrædelse.
Ved opsigelse af gravide eller ansatte på barsel/forældreorlov gælder der imidlertid en omvendt bevisbyrde: Her skal virksomheden bevise, at opsigelsen ikke skyldes graviditet eller orlov. Dette gælder også for fædre, der har varslet barselsorlov.
Konsekvenser ved brud på ligebehandlingsloven Hvis en virksomhed overtræder ligebehandlingsreglerne, kan den blive pålagt at betale godtgørelse til medarbejderen. Der er principielt ingen fast øvre grænse, men praksis viser, at godtgørelse ofte udgør 6, 9 eller 12 måneders løn, afhængigt af medarbejderens anciennitet og grovheden af overtrædelsen.
Ligebehandlingsnævnets kendelse af 7. april 2025
Ligebehandlingsnævnet har i foråret truffet afgørelse i en sag, der viser, at det kan have betydelige økonomiske konsekvenser for en klinikejer, hvis man opsiger en medarbejder i strid med Ligebehandlingsloven.
Sagen vedrørte en kvindelig tandlæge, der i september 2021 blev ansat på en privat tandlægeklinik. Hun gik på barsel den 6. juni 2022, var tilbage fra orlov den 1. marts 2023, hvorefter hun holdt ferie frem til 17. april 2023. Hun blev imidlertid opsagt den 20. marts 2023 under sin ferie.
Opsigelsen var begrundet i nedskæringer og organisatoriske ændringer, og at hendes stilling derfor blev nedlagt. Tandlægen mente dog, at opsigelsen reelt skyldtes hendes barsel. Hun pegede på, at der var blevet ansat en anden tandlæge under hendes orlov, og at denne tandlæge havde overtaget hendes opgaver.
Klinikejeren forklarede, at den senere ansatte tandlæge ikke var en barselsvikar, men var blevet ansat for at aflaste klinikejeren, som ønskede at reducere sin arbejdstid. Klinikejeren henviste desuden til, at der i en periode havde været planer om at udvide klinikken gennem en sammenlægning med en anden tandlægeklinik. Disse planer blev dog opgivet den 17. marts 2023, og som følge deraf opstod der udsigt til arbejdsmangel på klinikken.
I valget mellem medarbejderne lagde klinikejeren vægt på klinikkens status som henvisningspraksis og behovet for, at tandlægerne selvstændigt kan udføre komplekse behandlinger. Klinikejeren vurderede, at den opsagte tandlæge ikke besad de nødvendige kompetencer på dette område, da hun kom fra skoletandplejen og havde haft vanskeligheder med at arbejde selvstændigt allerede før barslen. Den nyansatte tandlæge havde derimod både længere erfaring som tandlæge og en baggrund som tandplejer gennem otte år, hvilket efter klinikejerens vurdering gjorde hende bedre kvalificeret til opgaverne.
Den opsagte tandlæge så sagen anderledes. Hun forklarede, at hun aldrig havde modtaget kritik af sit arbejde, men tværtimod var blevet rost og anerkendt af klinikejeren for sin indsats. Hun mente, at den egentlige årsag til hendes opsigelse var, at hun havde været på barsel, og at hendes stilling i praksis var blevet overtaget af den nyansatte tandlæge. Hun havde også den opfattelse, at hendes barsel havde været en belastning for klinikejeren, netop fordi det skete på et tidspunkt, hvor klinikejeren selv ønskede at gå ned i tid.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at beslutningen om at opsige den ansatte tandlæge først blev truffet efter, at hendes barselsorlov var afsluttet. Det betød, at det i første omgang var medarbejderen, der skulle løfte bevisbyrden og påvise forhold, som kunne give anledning til en formodning om, at opsigelsen skyldtes hendes barsel.
Nævnet fandt, at tandlægen havde fremlagt sådanne forhold. Nævnet fremhævede især, at der var blevet ansat en anden tandlæge under hendes orlov, hvilket kunne give mistanke om, at opsigelsen havde forbindelse til hendes fravær.
Nævnet vurderede, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven, og klinikejeren blev pålagt at betale en godtgørelse til tandlægen svarende til 9 måneders løn.
Klinikejeren skulle herefter godtgøre, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i tandlægens barselsorlov. Det mente nævnet dog ikke, at klinikejeren havde formået. Der manglede dokumentation for, hvorfor det netop var den tandlæge, der havde været på barsel, som skulle afskediges. Nævnet fremhævede i denne forbindelse, at den nyansatte tandlæge blev i stillingen og endda havde fået forhøjet sin arbejdstid.
Nævnet vurderede på den baggrund, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven, og klinikejeren blev pålagt at betale en godtgørelse til tandlægen svarende til 9 måneders løn.
Sagen giver et tydeligt billede af, hvordan bevisbyrdereglerne i ligebehandlingsloven fungerer, og hvordan det har betydning, om beslutningen om opsigelse er truffet under eller efter en barselsorlov. Timingen af beslutningen kan således være afgørende for, hvem der bærer bevisbyrden i sagen.
Sagen illustrerer endvidere vigtigheden af, at man som arbejdsgiver i en opsigelsessag med henvisning til arbejdsmangel kan fremvise dokumentation, hvis man hævder, at der er væsentlig forskel på to medarbejderes kvalifikationer. Hvis der f.eks. henvises til, at visse opgaver kræver særlig faglig ekspertise, skal arbejdsgiveren kunne dokumentere både, at de pågældende opgaver faktisk udgør en væsentlig del af arbejdsmængden, og at der er en reel, væsentlig forskel i kvalifikationerne mellem den opsagte medarbejder og den eller de tilbageværende medarbejdere. Uden den form for dokumentation vil en påstand om faglige forskelle typisk ikke være nok til at løfte bevisbyrden i en ligebehandlingssag.
Om Rödstenen Advokatfirma I/S
Rödstenen Advokatfirma I/S er specialister i rådgivning af tandlæger. Ud over den løbende rådgivning om blandt andet ansættelsesret bistår vi årligt i mange praksishandler og andre sager, der alle vedrører ejer- og generationsskifter inden for sundhedsbranchen. Det er din sikkerhed for et godt resultat. Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Bliv partnertandlæge hos Colosseum Tandlægerne
– få fagligt ansvar, medejerskab og frihed til at fokusere på det kliniske arbejde
Vil du kombinere det faglige ansvar med ejerskab – og samtidig være en del af en stærk kæde med solid support inden for marketing, HR og økonomi?
Som partnertandlæge i Colosseum bliver du direktør og fagligt ansvarlig på din klinik. Du sætter retningen for den faglige udvikling og er med til at forme klinikkens strategiske ledelse i tæt samarbejde med regionsdirektøren.
Det daglige ansvar for drift og administration ligger hos kliniklederen, så du kan fokusere på patienter, faglighed og ledelse.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt os for en uforpligtende og fortrolig dialog hvis du har lyst til at høre mere om muligheden for at blive partner på en af vores klinikker
Er det dig, vi leder efter?
Du er en erfaren tandlæge med JUS, høj faglig stolthed og flere års erfaring fra privat praksis.
Du trives i et fællesskab, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd, og hvor du kan få lov til at tage ansvar og sætte dit præg på klinikkens retning.
Du har et positivt mindset, møder både patienter og kolleger med et smil – og brænder for at skabe trygge, oplyste patientforløb.
Du motiveres af - og vil gerne være ansvarlig for - at løfte den faglige udvikling for dig selv og klinikkens øvrige team
Mie Reenberg, Talent Aquisition Partner | Colosseum Tandlægerne mie.reenberg@colosseumklinikken.dk Scan QR-koden og læs mere om Colosseum Tandlægerne som organisation, vores interne uddannelser og vores velgørende aktiviteter.
Ti-Max Z99L
Maksimal Effekt. Bygget til at holde.
Optisk 1:5
• Hovedmål: ø8,9 × H 13,4 mm
• Titanhus med ridsefast DURAGRIP®-belægning
• Keramiske kuglelejer
• Mikrofilter
• Tovejs spraykølefunktion
• Anti-opvarmningssystem
• 100° hovedvinkel
Efterårets tilbud
