REVISOREN: SKATTEN
UDFORDRER PÅ KLINIKKEN
Kan man sige det?
Må man sige, at noget er dyrt? Må man være ambitiøs og sige, at man gerne vil være boss? Må man træde i karakter og insistere på at ville noget med sin ledelse og sine medarbejdere?
Spørgsmål som disse rejser sig på baggrund af mindst tre af de artikler og temaer, vi bringer i dette nummer. At spørgsmålene overhovedet kan stilles, bunder i, at vi lever i jantelovens fædreland. Men bag dem ligger også dybere overvejelser, som artiklerne i dette nummer afspejler.
Lad os begynde ved begyndelsen.
Tandlægeforeningen har fået en ny formand: Torben Schønwaldt, som Erhvervsmagasinet Dental har besøgt på klinikken i Vejle.
Han fremstår som et både sympatisk og engageret menneske, der vil noget – både med sit fag og på patienternes vegne. Derfor slår han også alarm: Alt for mange borgere kommer ikke til tandlægen i tide. En af årsagerne er, at økonomien spænder ben – og ifølge ham kræver det politiske løsninger, særligt i forhold til voksentandplejen.
Han siger det ligeud: For nogle grupper er det for dyrt . Den udmelding åbner for en helt anden debat, som vi vender tilbage til.
Men den nye formand er også en fighter. Når man som motionscyklist kører Munkebjergbakken 31 gange på én dag, og derefter slutter af med at bestige landets mest berygtede stigning – Kiddesvej i Vejle – ja, så har vi at gøre med en fagpolitiker, der formentlig også kan sætte sig igennem, når budskaberne skal helt ind på Christiansborg.
I interviewet siger han med glimt i øjet, at han blev tandlæge, fordi han gerne ville være boss.
Boss’erne får gode råd et andet sted i bladet. Ledelsesrådgiveren tager i sin artikel netop fat i spørgsmålet om, hvordan både nye og erfarne klinikejere bør gå til opgaven som ledere: Man skal tage lederrollen på sig. For det er noget helt andet at være leder end at være en fagligt dygtig tandlæge. Hendes råd kan læses længere inde i bladet.
Og så tilbage til spørgsmålet: Må man sige, at noget er dyrt?
Tandlægeforeningens formand gør det netop for at sætte fokus på en samfundsudfordring, som skal løses politisk. Men i et debatindlæg kritiserer PTO’s direktør udmeldingen. Han kalder det en klassisk fejl, når en branche selv sætter begrebet "dyrt" i spil. For det forudsætter, at samme tandpleje kunne leveres billigere – med uændret kvalitet.
Han har en pointe: Andre faggrupper inden for sundhed ville næppe omtale deres egne ydelser som dyre. Og det er heller ikke et sprog, man møder i andre forretninger. Her taler man i stedet om ydelser, kvalitet og resultater – for borgerne, forbrugerne og samfundet.
Erhvervsmagasinet Dental lader holdningerne brydes. Vi håber, det giver stof til eftertanke og refleksion – og i sidste ende bidrager til de bedst mulige løsninger. Også når Christiansborg træder ind i debatten med en ny lov om voksentandpleje.
God sommer!
Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk
INDHOLD:
Kort nyt fra branchen
Skam og penge holder ældre fra tandlægen
Formand: Tænder skal ikke på Pricerunner
Klinikejer, tag lederrollen på dig!
Tandlæge bliver opfinder
Dental Debat: Fejl at kalde det dyrt
Revisoren: Skattemæssige udfordringer
Advokaten: Opsigelse af syg medarbejder
UDGIVER:
FrontMedia
Frederiksgade 45, Baghuset, 8000 Aarhus C
REDAKTION:
Ansvarshavende: Mads Tjærby
Redaktør: Torben Elsig-Pedersenredaktion@erhvervsmagasinetdental.dk - 40945740
ANNONCER:
Kontakt: Jan Byskou - jan@frontmedia.dk - 22767081
ABONNEMENT:
Rettelser og nytegning: jan@frontmedia.dk
LAYOUT:
Magasinhuset: Peder Lund - redaktion@magasinhuset.dk
TRYK:
Jørn Thomsen Elbo A/S
FORSIDEFOTO:
Torben Schønwaldt, Tandlægeforeningens relativt nye formand..
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer.
Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
NY SCANNER?
- her følger gratis support med
Når du investerer i en IOS-løsning fra Elysee Dental, får du mere end bare en scanner. Du får tryghed fra start til slut.
Det hele følger med – helt automatisk:
• Professionel installationshjælp
• Skræddersyet oplæring
• Kraftfuld bærbar computer
• Gratis og pålidelig support efter købet
Hos os skal du ikke tilkøbe en supportpakke. Supporten er gratis – fordi det giver mening at god service skal være en naturlig del af oplevelsen.
Vores dedikerede supportteam – bestående af tre erfarne specialister – står klar til at hjælpe dig med alt fra opsætning til workflow-optimering.
Ring 73 404 404 eller se elysee-dental.dk
MUNDHULEN DENTALPODCAST
- nyt afsnit ude nu!
Hør om intraorale scannere – fra opstart til superbruger Et inspirerende lyt for dig, der arbejder digitalt eller overvejer at tage skridtet. Mød tandlæge Carsten Lauritzen og IOS-specialist Mateen Aslam i en samtale om erfaringer, udfordringer og muligheder med digital scanning.
• Praktiske råd
• Klinisk indsigt
• Digitalt workflow i fokus
Scan QR-koden for at lytte med i din podcast-app
KORT NYT
Seniorer overvejer pension ved
organisationsændringer
Ny teknologi, sammenlægning af virksomheder eller organisering på arbejdspladsen. Det får hver fjerde af de ældre medarbejdere til at overveje tidlig pensionering, viser et nyt studie fra forskningsprojektet SeniorArbejdsliv. Måden forandringer gennemføres på kan have betydning for længden på vores arbejdsliv. I undersøgelsen deltager et repræsentativt udsnit af danske medarbejdere på 50 år og derover. Mere end halvdelen har oplevet organisatoriske ændringer inden for de seneste to år. For 23 procent af de berørte har det ført til overvejelser om at gå tidligere på pension.
Svarene viser, at når ældre medarbejdere oplever, at ændringerne på deres arbejdsplads gennemføres på måder, hvor de enten ikke eller kun i mindre eller nogen grad bliver informeret, inddraget og forstår begrundelserne, så fører forandringerne til forventninger om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det kan derfor være relevant for virksomheder, som står over for organisationsændringer, både at forholde sig til de ændringer, der skal ske, men også til, hvordan medarbejderne bliver inddraget i den proces.
Drømmen om et frit og aktivt pensionistliv kan blive fremrykket, hvis ændringer på arbejdspladsen bliver for udfordrende.
Gode kolleger giver færre sygedage og mindre stress
Et godt forhold til kollegerne kan være nøglen til færre sygedage og lavere stressniveau på jobbet. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som bakkes op af både fagforbundet DM og pensionsselskabet PFA.
Ifølge analysen har medarbejdere med gode kollegiale relationer i gennemsnit to færre sygedage om året sammenlignet med dem, der ikke har. Samtidig oplever kun 14 procent af medarbejdere med stærkt samarbejde hyppig stress – mod 28 procent blandt dem med svage relationer.
»Vi kan se en tydelig sammenhæng, og det er en påmindelse om, at det at være en god kollega ikke bare er rart, men også kan have en helbredsmæssig effekt,« siger Maria Bille Høeg, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed hos DA til mediet Finans.
Hos PFA fremhæver chef for strategisk sundhed, Rikke Bay Haaber, at stærke relationer også er afgørende for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Hun mener, at sociale relationer er særligt vigtige for den unge generation, der lægger stor vægt på nærhed og fællesskab i arbejdslivet.
Fagforbundet DM’s tal understøtter billedet: 77 procent af medlemmer med dårligt samarbejde med kolleger oplever stresssymptomer, mens det kun gælder 41 procent af dem med godt samarbejde.
Det er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere at styrke samarbejdet. Det klassiske ledelsesgreb som tydelig rollefordeling og forventningsafstemning spiller her en central rolle.
Flere danskere undlader at gå til tandlægen
Tandlæger over hele landet oplever i stigende grad, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling, fordi de ikke har råd. I en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen svarer 72 procent af tandlægerne, at de dagligt eller flere gange om ugen har patienter, som siger nej til den nødvendige behandling, fordi privatøkonomien ikke kan holde til det. Det er en stigning fra 2023, hvor tallet var 69 procent. Undersøgelsen er gennemført med deltagelse af 260 tandlægeklinikker.
I Danmark går patienter med den højeste indkomst mest til tandlægen, mens dem med den laveste indkomst har færrest besøg i tandlægestolen. En medvirkende årsag er den høje egenbetaling, som især rammer pensionister, lavindkomstgrupper, mennesker med kronisk sygdom og socialt udsatte.
Fakta:
MIDTJYDER SIGER OFTEST NEJ
Så mange procent af tandlægerne oplever ugentligt eller oftere, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling – fordelt på regioner.
Region Midtjylland: 77 %
Region Sjælland: 75 %
Region Hovedstaden: 71 %
Region Syddanmark: 69 %
Region Nordjylland: 62 %
Hele landet: 72 %
Modtager pris for forskning i tandsundhed for udsatte personer
Esben Boeskov Øzhayat, lektor, ph.d. og odont. dr fra Odontologisk Institut ved Københavns Universitet har modtaget Tandlægeforeningens Sundhedspris for sit arbejde med at sætte fokus på ulighed i sundhed og på sammenhængen mellem tandsundhed og sociale faktorer.
Ifølge Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt viser Esben Boeskov Øzhayats forskning, at dårlig mundhygiejne ikke kun handler om tandbørsten, men også om sociale og strukturelle vilkår.
»Esben spiller en vigtig rolle i opgaven med at oplyse befolkningen og beslutningstagere om, at tandsundhed ikke kan ses isoleret, men at tandsundhed hænger uløseligt sammen med både generel sundhed og sociale forhold. Hans arbejde er med til at ændre synet på, hvad det betyder at have sunde tænder,« siger Torben Schønwaldt.
Tandsundhed som nøglen til et bedre liv for sårbare grupper
Esben Boeskov Øzhayat brænder for at forbedre forholdene for mennesker i udsatte situationer, som bliver fastholdt i dårlig tandsundhed.
I et af hans aktuelle projekter på Københavns Universitet, Sund Mund Hele Livet, arbejder han for at forbedre tandsundheden hos ældre i plejesektoren. De svækkede ældre er typisk ikke længere selv i stand til at varetage den daglige mundpleje og har problemer med at komme til tandlægen, hvilket kan give infektioner i munden, forringe deres livskvalitet og kan udvikle sig i en livstruende retning for denne gruppe.
Esben Boeskov Øzhayat har i et andet forskningsprojekt påvist, at mennesker på kontanthjælp kom tættere på arbejdsmarkedet, når de fik hjælp til at komme til tandlægen.
Social ulighed kan måles på tænderne
Færre unge går til tandlæge
Kun hver tredje i aldersgruppen 18-27 år var til tandlægen i 2024. Det er markant færre end for tre år siden.
Sidste år var kun 37 pct. af de 18-27-årige hos tandlægen mindst én gang.
Tre år tidligere var 46 pct. af samme aldersgruppe hos tandlægen.
Det viser en ny opgørelse som Sundhedsdatastyrelsen har lavet.
Opgørelsen viser også, at der findes caries hos færre unge. Mens det i 2021 var 16,2 pct. af de 18-27-årige, der fik konstateret et hul, så var det i 2024 faldet til 13,5 pct.
»Man kunne jo tænke, at det var en god nyhed, at tandlægerne finder færre huller hos de unge, men når der samtidig er færre, der går til tandlægen, så kan det meget vel være udtryk for, at der er flere huller, der ikke bliver fundet og behandlet,« siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.
Hygiejneuge 2025: Fokus på hænder og tænder
Når Hygiejneugen løber af stablen i uge 38, bliver det med et skarpt fokus på to hjørnesten i sundhedsforebyggelse: hånd- og mundhygiejne. Temaet "Hænder og tænder" skal minde både borgere og fagfolk om, at god hygiejne i hverdagen gør en forskel – hele livet igennem.
Bag kampagnen står Rådet for Bedre Hygiejne, som i 2025 retter særligt fokus mod småbørn, skolebørn, unge og ældre. Målet er at engagere aktører som sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler, tandpleje, ungdomsuddannelser, plejehjem, hjemmepleje og private virksomheder. Kampagnen tilbyder gratis materialer til undervisning, oplysning og adfærdsændring.
Tandbørsteproducenten Jordan støtter igen i år som kampagnesponsor.
Klinikker og andre interesserede kan tilmelde sig og få tilsendt en materialepakke via:
bedrehygiejne.dk/hygiejneugen-2025
En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der fortsat er stor social ulighed i sundhed i Danmark – både i forhold til risikoen for sygdom og konsekvenserne af den. Rapporten, Social ulighed i sundhed og sygdom, bygger på 68 indikatorer og dokumenterer systematiske forskelle mellem befolkningsgrupper.
Særligt personer med kortere uddannelse rammes oftere af sygdomme. Uligheden starter allerede ved fødslen, hvor forskelle i fx fødselsvægt, ammelængde og børns tandsundhed gør sig gældende.
Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og fungerer som opslagsværk for fagfolk, der arbejder med at reducere ulighed i sundhed. Ifølge Sundhedsstyrelsen har tidlig indsats, især i udsatte familier, afgørende betydning for at bryde den negative spiral.
Fakta:
HØJ SOCIAL ULIGHED I BØRNS TANDSUNDHED
Trods en udbredt offentlig børnetandpleje, ses en høj grad af social ulighed i andelen af 15-årige, der har god tandsundhed, både blandt piger og blandt drenge i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af 15-årige, der har god tandsundhed, er højere med forældrenes længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Blandt piger ses der en reduktion i den sociale ulighed i perioden 20132021, mens der ikke ses nogen ændring i den sociale ulighed i perioden blandt drenge.
Fakta:
TANDSUND BLANDT
VOKSNE STÅR I STAMPE
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 20132021.
Kilde: Statusrapport om social ulighed i sundhed og sygdom, Sundhedsstyrelsen april 2025
MyRay
HyperSphere
MyRay Røntgen er et effektivt tandlæge røntgenudstyr, som kan effektivisere din arbejdsdag på tandlægeklinikken med innovativt design revolutionerende ergonomi samt avanceret teknologi med det trådløse betjeningspanel.
Scandinavisk Dentalservice står for opsætningen, installationen og god rådgivning gennem hele processen.
Vejlende udsalgspris: 54.300 kr.
Kampagnepris: 39.000 kr.
SternWeber
Perfekt belysning
Det nye LED-lys er et stort skridt fremad i udviklingen af klinisk belysning.
Farvegengivelse (CRI +95)
3 farvetemperaturer
Lysstyrke optil 50.000 lux
Komposit tilstand, forhindre tidlig hærdning.
Vejlende udsalgspris: 34.177 kr.
Kampagnepris: 25.000 kr.
SternWeber
MyRay
Intraoralt kamera (HD)
Bærbar, enkel, hurtig: høj definition og teknologisk pålidelig.
C-U2 bliver din nye måde at kommunikere med patienten på.
Vidvinkel 90° 8-LED giver et klart billede Plug n’ Play med USB
Vejlende udsalgspris: 27.900 kr.
Kampagnepris: 21.250 kr.
Autoklave
Fordelen ved den driftsikre
SternWeber 22 Plus er at du kan vælge mellem dit vandbehandlingsanlæg i sterillen eller et SW plus Filter Som gør det muligt at bruge postevand som automatisk vand påfyldning.
Vejlende udsalgspris: 76.092 kr.
Kampagnepris: 57.500 kr.
Alle priser er inkl. moms ekskl. levering og installering. Kampagnen er gældende t.o.m 31/08/25
Skam og økonomi
holder de ældre
fra
tandlægen
Danskere over 60 år tegner sig for næsten halvdelen af alle tandlægebesøg. Alligevel har 57 procent af de ældre stadig behov for behandling, ofte hæmmet af økonomiske begrænsninger og skam.
Flere ældre end nogensinde opsøger i dag tandlægen. Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse udgør aldersgruppen 60+ 47 procent af alle tandlægebesøg, og tallene er steget støt over ti år. Alligevel peger en ny undersøgelse fra Københavns Universitet på, at 57 procent af de ældre stadig har brug for tandbehandling. Skam og økonomi er væsentlige årsager til at de ikke dukker op hos tandlægen.
Undersøgelsen, som er en del af Sund Mund Hele Livet (SMUHL)-projektet viser, at 23 procent af de ældre har problemer med at spise, mens 16 procent har haft smerter inden for seks måneder. Den peger også på, at dårlig mundhygiejne kan kobles til alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, demens og lungebetændelse. Kim Ekstrand, professor i Cariologi, udtaler:
»
23 procent af de ældre har problemer med at spise, mens 16 procent har haft smerter inden for seks måneder.
KILDE: SUND MUND HELE LIVET, SMUHL-PROJEKTET
»Det er en kæmpe succes, at langt flere i dag bliver ældre med egne tænder. Men mange ældre når på et tidspunkt til en fase i livet, hvor de ikke længere selv kan klare den daglige mundpleje godt nok til at forebygge sygdomme. Derfor er det vigtigt at italesætte, at det er helt naturligt og på sin plads at få hjælp til mundplejen, når evnen til selv at varetage den svækkes,« siger Kim Ekstrand og fortsætter:
»Vi ved også, at konsekvenserne af længerevarende mangelfuld mundhygiejne er alvorlige. Det kan føre til både dårligere livskvalitet, øget forekomst af infektioner som lungebetændelse og hjerte-kar-sygdomme og flere hospitalsindlæggelser. Derfor er det vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at sikre, at ældre får den nødvendige hjælp i tide.«
De store regninger rammer især ældre
Ifølge tal fra Dansk Tandforsikring er den gennemsnitlige tandlægeregning blandt danskerne på cirka 2200 kroner, men i enkelte tilfælde overstiger regningen 100.000 kroner.
»Har man levet et langt liv eller haft svært ved at passe på tænderne, kan regningerne være utrolig høje og svære at betale. Den største registrerede regning i vores system er på hele 116.259 kroner, og hver femte regning overstiger 3000 kroner,« siger Denis Lewinsky, administrerende direktør i Dansk Tandforsikring.
Flere dækkes økonomisk
Hos Dansk Tandforsikring har forbrugernes økonomiske situation øget salget af tandforsikringer med 19 procent i første halvår af 2024 sammenlignet med samme periode året før.
»Størrelsen på tandlægeregninger er ofte uforudsigelig og kan være en stor økonomisk byrde, især for ældre uden for arbejdsmarkedet. Derfor vælger flere danskere at forebygge store tandlægeudgifter gennem økonomiske ordninger,« siger Denis Lewinsky og tilføjer:
»Fagforbund og arbejdsgivere tilbyder tandforsikringer, der gør økonomisk kompensation ved tandbehandlinger mere udbredt og giver et skattefrit tilskud. Præmien beskattes via løntræk med ca. 20 til 50 kroner om måneden, hvilket ikke mærkes i hverdagen, men gør en stor forskel, når forsikringen dækker 80-100 procent af tandlægeregningen.«
Et uovertruffent team
år med Orotol og sugesystemer
Vær med til fejringen og vind et team-event! duerrdental.com/orotol
Stærke sammen: For 60 år siden opfandt Dürr Dental ikke blot sugeanlægget, men også de dertilhørende desinfektions- og rengøringsmidler. Dette markerede begyndelsen på vores innovative systemløsninger inden for dental-sug og lagde grundlaget for den optimale infektionsbeskyttelse på tandklinikken. duerrdental.com/orotol
Af Torben Elsig-Pedersen , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Portræt af en formand med følelser og kampgejst:
Tænder skal ikke på Pricerunner
Tandlægeformand Torben Schønwaldt advarer mod prisjagt, for det at gå til tandlæge er ikke det samme som at købe en vaskemaskine. Han vil have politikerne til at tage voksentandplejen alvorligt.
Det er nemt at få politikerne i tale. Men sværere at få skabt de gode løsninger for voksentandplejen i Danmark. Sådan kan de første minutters samtale med Tandlægeforeningens relativt nye formand Torben Schønwaldt opsummeres. Men han udstråler samtidig stor optimisme i forhold til at få skabt gode løsninger for både patienter, tandlæger og klinikejere.
For et halvt år siden indtog klinikejeren fra Vejle formandsstolen i Tandlægeforeningen. Siden har han delt sin arbejdsuge op i en 2/3-ordning: To dage på foreningens kontor i Amaliegade i København og tre dage hos Harald Tandlægerne i Vejle, hvor han har været klinikejer siden 1994. Han har været i branchen så længe, at han kender udfordringerne. Fagpolitisk er han også ganske godt velbevandret – han var formand for klinikejerne i perioden 2016 - 2022
»Jeg fik allerede i min formandstid for klinikejerne godt indblik i, hvordan det fagpolitiske fungerer, og hvilke påvirkningsmuligheder, vi har i forhold til det politiske Danmark. Men at blive formand for alle tandlæger har alligevel været et væsentligt skifte. Mange flere vil gerne tale med mig. Det er nemmere at få både politikere og andre organisationer i tale. Netværk betyder meget, og i kraft af positionen som formand er det også meget nemmere at skabe de gode netværk og relationer til både de andre aktører i sundhedssektoren – men også til Christiansborg,« siger Torben Schønwaldt, da Erhvervsmagasinet Dental møder ham på klinikken i Vejle.
Han peger på, at Tandlægeforeningen er en særdeles velsmurt og professionel interesseorganisation med gode kontakter. Alligevel må han også med irritation konstatere, at der mangler afklaring på en række udfordringer –blandt andet en ny model for voksentandplejen.
»Det har både negativ betydning for patienter og klinikejere, at vi har en ordning for voksentandpleje, der er underfinansieret. Det betyder, at egenbetalingen for patienterne er stigende på en lang række ydelser. For klinikkerne er nødt til at kompensere for de manglende offentlige tilskud ved at hæve priserne på de ydelser, hvor der er fri prisdannelse. Udfordringen er, at tilskudsrammen ikke er fulgt med den demografiske udvikling og den almindelige prisudvikling.«
Mange har ikke råd
Den høje brugerbetaling får især betydning for den del af befolkningen, der er så økonomisk presset, at de fravælger tandlægen. Det har voldsomme konsekvenser i form af tandproblemer, forringet livskvalitet og en dårligere almen sundhed.
Derfor ønsker den nye formand, at grupper som fattige pensionister, patienter på overførselsindkomster og kroniske patienter bliver dækket som en del af den offentlige sygesikring.
»Det er en glidebane, at patienter deles op i et A- og B-hold. Politikerne kender til problemstillingen, og vi har gjort opmærksom på, at der er tydelig sammenhæng mellem sygdom i munden og sygdom i resten af kroppen. Alligevel er udfordringen ikke løst.«
Nogle har kun råd til en tandudtrækning
Tandlægeforeningens formand betegner det som et stort sundhedspolitisk problem, at mange borgere må sige nej til behandling på grund af økonomien.
Vi har patienter, som på grund af økonomi kun kan sige ja til en tandudtrækning.
»Vi har patienter, som på grund af økonomi kun kan sige ja til en tandudtrækning. Det er forstemmende og et kæmpe, kæmpe problem. Som tandlæger vil vi helst behandle patienter og give dem det, de har behov for.«
Formanden understreger, at det er for samfundets og patienternes skyld, at han efterlyser mere ordnede vilkår.
»
Klinikkerne er nødt til at kompensere for de manglende offentlige tilskud ved at hæve priserne på de ydelser, hvor der er fri prisdannelse.
»Vi mangler tandlæger, så i princippet kunne vi være ligeglade – vi bliver jo ikke arbejdsløse. Men det er vores faglighed og vores samvittighed, der gør, at vi insisterer på, at der skal være adgang til god tandsundhed for alle,« siger han.
Torben Schønwaldt er ikke vild med en indtægtsgradueret betaling hos tandlægen. Men i den nuværende situation ser han gerne, at visse lavtlønsgrupper får ret til gratis behandling, mens middelklassen godt kan undvære et tilskud på 119 kroner, hvis de får lavet en plastfyldning til et par tusinde.
»Vi er nødt til at finde en model, hvor vi som samfund får mest sundhed for pengene,« siger han.
Arbejder for både ansatte og klinikejere
Torben Schønwaldt var relativt ung og ny i faget, da han allerede i 1994 blev klinikejer. Trods hans arbejdsmæssige afsæt som leder og ejer, er han helt bevidst om, at han nu repræsenterer alle tandlæger.
Torben Schønwaldt er ikke bange for udfordringer – hverken på cykel eller i fagpraktisk.
»Jeg håber, man engang vil kunne sige om min formandsperiode, at jeg formåede at sætte vigtige aftryk for både klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte tandlæger. Jeg ønsker at holde tungen lige i munden, så jeg kommer til at gøre en indsats for alle tandlæger. I min rolle som formand handler det om at arbejde på de store linjer for hele branchen.«
Så Klinik-Torben er ham, der huserer tæt på Trafikcentret og bycentrum i Vejle, mens Formands-Torben er ham, der tager turen til Amaliegade.
»Jeg synes ikke, den balance er svær,« siger han, da Erhvervsmagasinet
Dental alligevel beder ham om at sætte ord på, hvad der presser klinikejerne:
Vil hjælpe klinikejerne
»Det vigtigste for klinikejerne – og patienterne – er, at der laves en ordentlig aftale med det offentlige om, hvem der skal have hjælp til tandbehandling. Rammen skal være så stor, at den ikke udhules det ene år, og således at et merforbrug ikke går ud over tilskuddet til patienterne året efter.«
Det er netop en problemstilling, som Statsrevisorerne har kritiseret. Hvis budgettet overskrides det ene år, modregnes det i patienternes tilskud året efter. Konsekvensen er, at egenbetalingen for patienter med sygdom i munden og tænderne stiger.
»Klinikejerne bliver nødt til at have fornuftige arbejdsvilkår, hvilket indebærer nogle patienttilskud, vi kan regne med. Alternativet er, at vi skal have helt frie rammer på prissætningen, men det vil gå ud over patienterne og skabe endnu større forskelle i vores sundhedsvæsen. Det er ikke en model, vi anbefaler i Tandlægeforeningen.«
Flere tandlæger og mindre bureaukrati
Desuden peger han på, at der er behov for at få styr på tandlægemanglen. Igennem flere år er der uddannet alt for få tandlæger.
»Det fører til rekrutteringsvanskeligheder for både private klinikker og det offentlige. Men det skaber også det problem, at der er for få, som ønsker at overtage klinikkerne, hvilket er et stort problem. For det udfordrer i sidste ende muligheden for at have klinikker spredt ud over hele landet – og dermed muligheden for, at alle borgere har adgang til en tandlæge tæt på, hvor de bor.«
Den sidste udfordring på formandens top 3-liste over udfordringer for klinikejerne er den stigende mængde af bureaukrati:
»Et af de nyeste eksempler er loven om arbejdstidsregistrering. Det er en lovgivning, der er født i EU, og i bedste danske stil har vi overimplementeret den i Danmark. Det er et bureaukratisk monster, der er helt unødvendigt.«
Et andet bureaukratisk monster er nye regler for kontrol af røntgenapparater. >>>
FRA TANDPLEJER
TIL KLINIKEJER:
Ville være boss
Som mange andre var Torben Schønwaldts karrierevej lidt snørklet. Oprindeligt drømte han om at blive jagerpilot, men endte på ingeniørstudiet. Det var dog efter hans eget udsagn både lidt kedeligt og alt for megen matematik.
»Jeg ville gerne arbejde med mennesker og søgte derfor ind på tandplejeuddannelsen. Da jeg var færdig, tog jeg til Schweiz og arbejdede et års tid. Det viste sig at være en stor fordel, at jeg havde klinisk erfaring, da jeg søgte ind på tandlægestudiet.«
Men hvorfor egentlig søge ind på tandlægestudiet, når du var glad for jobbet som tandplejer?
»Jeg ville være boss. Jeg ville gerne have min egen klinik, og samtidig havde jeg mod og interesse for at dykke meget mere ned i det tandfaglige. Det ønske fik jeg opfyldt på tandlægestudiet.«
Det giver ikke mening at sammenligne priser på en tandfyldning på Pricerunner eller i en prisliste.
»Hvis jeg skal være Djævlens advokat, så får man det indtryk, at hver gang der kommer nye krav og direktiver, så handler det hurtigt om at skabe indtægtsgrundlag til den offentlige forvaltning.
ER DU: BLØD eller HÅRD?
BLØD!
»Jeg bliver nemt rørt over film, musik. Stemninger betyder meget. Jeg er en følelsesmand.«
Tandlægebladet beskrev også, at det var tydeligt for alle, at Torben Schønwaldt var rørt, da han blev valgt som formand med stor opbakning på generalforsamlingen.
»Hvis jeg skal være Djævlens advokat, så får man det indtryk, at hver gang der kommer nye krav og direktiver, så handler det hurtigt om at skabe indtægtsgrundlag til den offentlige forvaltning. For med nye krav følger også en regning til klinikejerne.«
Han nævner, at det nu koster tandlæger et sted mellem 4.500 og 10.000 kroner at registrere sig i et nyt behandlerregister. Pengene skal finansiere et nyt tilsyn.
»Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om vi reelt får mere patientsikkerhed ud af det, for det er alligevel med års mellemrum, at den enkelte klinik får et kontrolbesøg. Når jeg kigger tilbage på mine år som klinikejer, må jeg konstatere, at der er kommet mange nye krav til, hvad der skal registreres, kontrolleres og dokumenteres. Mange tiltag indføres på baggrund af uheldige episoder i andre EU-lande, hvor der ikke har været styr på tingene. I Danmark er vi nogle dukse, der overimplementerer systemerne, selvom vi faktisk allerede har godt styr på det. Det presser hver eneste gang klinikkernes økonomi,« siger Torben Schønwaldt.
Tænder skal ikke på Pricerunner
Som et led i debatten om en ny model for voksentandpleje har sundhedsministeren haft fokus på priser og konkurrence. Men Torben Schønwaldt lægger afstand til, at man kan shoppe tandlæger på samme måde, som man shopper hvidevarer.
»Når du har besluttet dig for at købe en vaskemaskine af et bestemt mærke, så får du det samme produkt, om du handler i Skousen eller Hvidevareland. Men på en tandklinik leverer vi ikke en standardvare, for patienternes udfordringer er meget forskellige. Derfor giver det ikke mening at sammenligne priser på en tandfyldning på Pricerunner eller i en prisliste. Forbrugerne får ikke megen hjælp ud af et sådant system. Du kan jo heller ikke ringe og få en færdig pris for et hus på 150 kvadratmeter. Det handler jo om grundens beskaffenhed, materialevalg, arkitektur og meget mere.«
Så hvis tandlæger skal konkurrere på prisen, så risikerer man, at det i sidste ende går ud over den kvalitet, patienten oplever.
»Vi skal i stedet konkurrere på troværdighed, tillid og kvalitet.«
Rengøringsservice
Rengøringsservice i mere end 20 år
Rengøring til tandklinikker
Rengøring til tandklinikker
Sundhed starter med tænder Politikerne burde i stedet fokusere på, at omkring 40 procent af den voksne befolkning ikke går regelmæssigt til tandlæge. Desuden oplever mange tandlæger, at patienter siger nej tak til den mest optimale behandling på grund af økonomi.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Rengøring af tandklinikker
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
»Hvis man vil plukke de lavthængende frugter i sundhedsvæsenet, så skal man starte med sund mund. Alene hvis man sørger for god mundhygiejne på medicinske og kirurgiske afdelinger på sygehusene, så ville dødeligheden falde og indlæggelsestiden blive kortere. Det ville virkelig have stor effekt,« siger Torben Schønwaldt og nævner Aalborg Universitetshospital som eksempel: »De har indført en permanent ordning for tandsundhed på nogle afdelinger – og det har allerede ført til både lavere komplikationsrater og kortere indlæggelser.«
Delta Rengøring
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Delta Rengøring
Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk
Ring eller skriv
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
Det er også et godt argument for, at debatten burde handle om, at patienterne skal have et tilskud til at forebygge tandsygdomme.
»Vi foreslår, at tandlægen kommer på sundhedskortet. Alt for mange patienter har en svag tilknytning til tandplejen, så derfor er der behov for at gøre det nemmere at vælge tandlæge og at sikre, at patienter automatisk indkaldes til eftersyn. Det kunne man opnå, hvis ydelsen var en del af sundhedssystemet og på sundhedskortet,« siger Torben Schønwaldt.
ER DU: FIGHTER eller SLAPPER?
FIGHTER!
»Min kone siger, jeg er som sådan en væltekop. Jeg rejser mig altid igen og er klar til at tage udfordringen op. Selvom det er pivende koldt og regnvejr, så fortsætter jeg for eksempel cykelturen.«
Som ivrig motionscykelrytter med hang til det ekstreme har Torben Schønwaldt på en dag taget den hårde Munkebjergbakke ved Vejle 31 gange i træk. Det svarer til små 3.000 højdemeter eller to gange op på Alpe d’Huez.
»Jeg skulle træne til et bjergløb i Italien, og så var det den nærmeste træningsmulighed,« siger Torben Schønwaldt, der bor lige ovre på den modsatte side af Vejle fjord. På vejen hjem fra Munkebjerg tog han lige en afstikker til Danmarks hårdeste bakke – Kiddesvej i Vejle, som er kendt og berygtet af de professionelle cykelryttere i PostNord Danmark Rundt.
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring
www.delta-rengoering.dk
Teglvej 1
4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
CARINA ROBANKE
GOD LEDELSE – BEDRE KLINIKDRIFT
Carina Robanke, konsulent i HR, ledelse og drift, www.carinarobanke.dk
Fra tandlæge til klinikejer – kunsten at finde balancen
Du skal tage lederollen på dig. At skabe en god klinik starter med dig.
Det kan føles som et stort skift, når du går fra at være tandlæge til også at være klinikejer. Pludselig handler det ikke kun om patientbehandling, men også om ledelse, økonomi og drift.
Som tandlæge elsker du formentligt dit fag: At lave tænder, og det er dét, du er uddannet til. De færreste har fået ledelseskompetencer med i rygsækken, og derfor kan det føles overvældende med alle de nye opgaver. Hvordan håndterer du det bedst? Hvordan kan du tage ledelsesrollen på dig – uden at miste glæden ved det, du brænder for?
Din rolle forandrer sig – også selvom du stadig laver tænder Når du bliver klinikejer, ændrer din rolle sig. Både i forhold til de nye arbejdsopgaver, du skal løse og i dit forhold til dine kolleger. Du er stadig tandlæge, men nu ser medarbejderne på dig med lidt andre øjne. Du er ikke længere kun kollega. Du er også leder.
Det betyder, at der bliver brug for, at du tager styring, sætter retning og skaber rammerne for, at alle kan gøre deres bedste. Det kræver, at du både kommunikerer tydeligt og er til stede som leder – ikke kun som behandler. Upopulære beslutninger skal også træffes. Alt dette skal håndteres, og vel at mærke fra din nye rolle uden det samme kollegiale fællesskab. Det kan føles ensomt. Samtidig er det ”at lede” en ny opgave sammen med alle de andre nye opgaver, der ligger i driften af en klinik.
Som konsulent i tandlægebranchen møder jeg ofte klinikejere, som oplever udfordringer: Den nye rolle og de nye opgaver kan stjæle arbejdsglæden i hverdagen, fordi det kommer til at fylde meget i forhold til selve tandlægearbejdet, som er den primære passion. Det er en balance, der kan læres. Men det kræver, at man arbejder bevidst med sin egen rolle og sine egne vaner.
Det starter med dig
Det kræver tid og øvelse at finde balancen mellem din faglige passion og din ledelsesrolle.
Men jo tydeligere du er – både overfor dig selv og overfor dine medarbejdere – desto nemmere bliver det at få begge dele til at lykkes.
Det er vigtigt ikke bare for din egen arbejdsglæde i hverdagen!
I sidste ende handler det om at skabe en klinik, hvor både du, dit team og dine patienter trives.
Og det starter med dig.
Fire gode råd til dig som ny klinikejer
1.
Vær tydelig i dine forventninger
Det er fristende at tro, at "det forstår de nok". Men forventninger skal siges højt for at blive tydelige. Hvad forventer du af dit team? Hvilke standarder skal gælde for samarbejde, service og trivsel?
Eksempel:
Hvis du forventer, at alle medarbejdere følger klinikkens hygiejneprocedurer til punkt og prikke, så sig det klart. Det skaber tryghed for alle.
2.
Afsæt tid til ledelse
Når kalenderen er fuld af patienter, kan ledelse hurtigt ryge i baggrunden. Men klinikken har brug for din ledelse for at fungere godt. Book faste tider til samtaler, møder og opfølgning – ligesom du booker patienttider.
Eksempel:
Små, jævnlige 1:1-samtaler kan gøre en stor forskel for både trivsel og arbejdsglæde.
3.
Skab en kultur med plads til dialog
Gode klinikker er steder, hvor medarbejderne tør sige deres mening – også når noget kan gøres bedre. Som leder sætter du tonen: Spørg nysgerrigt, lyt åbent og inviter til dialog.
Eksempel:
Stil spørgsmål som "Hvad kunne vi gøre smartere?" eller "Hvad ville gøre din hverdag lettere?"
4.
Få sparring udefra
Du må gerne få hjælp! Mange klinikejere oplever, at det hjælper at få sparring udefra – en, der kan stille de gode spørgsmål, pege på blinde vinkler og støtte op om udviklingen af en stærk klinikledelse.
Eksempel: En ekstern ledelseskonsulent kan hjælpe dig med at skabe overblik over opgaverne og give dig konkrete råd og sparring i svære situationer, for eksempel hvis der er konflikter på arbejdspladsen.
Til alle kanter og kroge af tænderne
Undersøgelser viser, at en tandbørste kan fjerne ca. 60 % af plakken, mens de resterende 40 % kræver mellemrumsrensning. TePe har produkter til alle mellemrum og flader på tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme til. De er udviklet i samarbejde med tandfaglige for at sikre den bedste funktion og kvalitet - ned til mindste detalje.
Abonner på vores nyhedsbrev!
1. Slot DE, et al. The efficacy of manual toothbrushes following a brushing exercise: a systematic review. Int J Dent Hyg. 2012 Aug;10(3):187-97.
Dansk tandlæge opfinder enkel metode til diagnosticering af kæbelidelser
Ny teknologi sparer tid og lønomkostninger i klinikken.
Det anslås, at op mod en fjerdedel af den danske befolkning oplever gener, smerter eller lidelser i kæbeleddet eller tyggemusklerne – også kaldet temporomandibulær dysfunktion (TMD). Det er dermed et område, som berører mange patienter i enhver tandlægeklinik, og som kræver diagnosticering for at vurdere, om der er behov for behandling.
Tandlæge Morten Worsøe har sammen med en samarbejdspartner udviklet en enkel og struktureret metode til at diagnosticere disse lidelser. Metoden bygger på analyser af over 1500 bidjournaler og er samlet i det digitale system Bitenostic, der nu er ved at vinde indpas i den danske dentalbranche. Rent praktisk foregår diagnosticeringen ved, at patienten svarer på 26 spørgsmål, som efterfølgende behandles i databasen.
Systemet blev præsenteret i november og bruges allerede af over 100 behandlere i Danmark. Bitenostic står nu også foran en international udrulning.
»Det er en enkel og hurtig metode til diagnosticering, hvor tandlægen får et klart overblik over bidfunktion og TMD-relaterede problemstillinger. Data kan nemt overføres til patientens journal, og systemet kan sende en forklarende video til patienten, så vedkommende forstår, hvilke behandlingsforslag der anbefales,« fortæller Morten Worsøe.
» Vores beregninger viser, at Bitenostic kan spare klinikkerne for op til 50 minutters stoletid pr. TMD-patient.
Fakta:
MORTEN WORSØE ... er tandlæge og medstifter af Bitenostic. Han driver klinikken Worsøe i Greve sammen med sin kone, Pia, der også er tandlæge. Klinikken er en henvisningsklinik med speciale i bidfunktion og kæbeledsproblemer. Når han ikke arbejder med Bitenostic eller patienter, fordyber Morten sig i ny dentalteknologi. For at holde energien oppe dyrker han padeltennis –en perfekt balance til det faglige fokus.
En baggrund med faglig tyngde
Siden 2010 har Morten Worsøe specialiseret sig i kæbefunktion og behandling af kæbelidelser. Med efteruddannelser fra både Spear Academy i Arizona og Dawson Academy har han opbygget en særlig ekspertise i TMD-diagnostik.
Som medstifter af Bitenostic kombinerer han sin kliniske erfaring med ny teknologi. Den digitale platform hjælper tandlæger med både præcis diagnosticering og effektiv patientkommunikation.
Worsøe underviser desuden danske tandlæger i bidfunktion og håndtering af komplekse patientcases. Med Bitenostic arbejder han målrettet på at gøre TMD-diagnostik lettere tilgængelig og mere effektiv – både i Danmark og internationalt.
Tidsbesparelse og økonomisk gevinst
»Vores beregninger viser, at Bitenostic kan spare klinikkerne for op til 50 minutters stoletid pr. TMD-patient. Systemet foretager undersøgelse, diagnosticering, journalisering, behandlingsvejledning og informering af patienten i én arbejdsgang,« siger Morten Worsøe.
Omkring 5% af befolkningen har behov for TMD-behandling eller undersøgelse. Med en gennemsnitlig patientportefølje på 1100 patienter pr. tandlæge, svarer det til cirka 55 patienter om året for hver tandlæge.
»For den enkelte tandlæge kan systemet skabe en årlig besparelse på op mod 100.000 kr. på en ydelse, der ellers er både tidskrævende og lavt honoraret. Bitenostic koster fra 125 kr. om måneden pr. behandler og tjener sig derfor hurtigt hjem,« forklarer han.
Fagligt skaber Bitenostic en højere grad af struktur og sikkerhed i undersøgelsen. Platformen dækker ca. 98% af alle TMD-patienter og de mest almindelige diagnoser. De sidste 2% kræver typisk specialiseret behandling hos postgraduat-uddannede fagpersoner.
»Mange af vores brugere anvender også Bitenostic som et screeningsværktøj til raske patienter, fordi platformen er så effektiv og minimerer tidsforbruget på undersøgelse og journalisering,« siger Morten Worsøe.
Klar til international udrulning
Indtægterne fra Bitenostic investeres i videreudvikling af platformen. I slutningen af maj 2024 har systemet kunder i omkring 30 klinikker med 3 til 10 behandlere pr. klinik – i alt knap 100 brugere.
»Vi onboarder 2–5 nye klinikker om måneden og er i dialog med de store kæder om at udrulle platformen til alle deres klinikker,« fortæller Morten Worsøe.
Bitenostic er dog ikke forbeholdt danske tandlæger. Introduktionsvideoer og materialer er ved at blive oversat til engelsk og spansk, og målet er at eksportere platformen til dentalbranchen i store dele af hele verden.
Læs mere på: www.bitenostic.com
Bitenostic er på et halvt år blevet udbredt til over 100 behandlere i Danmark, fortæller Morten Worsøe. Systemet står nu også foran en international udrulning.
PRODUKTNYT
Stå fast med safety2shoes
De klassiske blå plastikovertrækssko er hverken skridsikre, holdbare eller miljøvenlige. De glider på glatte gulve, rives let i stykker og ender hurtigt i skraldespanden. Safety2shoes har udviklet et smartere alternativ: Clean2Step – genanvendelige, vendbare overtrækssko, der kombinerer sikkerhed, hygiejne og bæredygtighed i ét produkt.
Clean2Step er skabt til professionelle, der arbejder i miljøer med høje krav til renlighed og gulvbeskyttelse. Det vendbare design byder på to funktionelle sider: En latexbelagt side giver stabilitet på tørre gulve og tæpper, mens gummidupper sikrer ekstra greb på lettere våde overflader som fliser og
Overtrækket passer til alle skotyper, tåler både vask og tørretumbling og holder til mange ganges brug. Det er både økonomisk fordelagtigt, OEKO-TEX®-certificeret og fremstillet af 100 % genanvendelige materialer. safety2shoes.dk
Manuelle dispensere reducerer spild
Ny serie af manuelle sæbe- og hånddesinfektionsdispensere fra Tork kommer i to størrelser og er kompatible med et bredt udvalg af refills – herunder flydende sæbe, skumsæbe og desinfektionsmiddel.
»Med lanceringen af de nye manuelle Tork sæbe- og desinfektionsdispensere er vi stolte over at introducere en alsidig løsning, der ikke kun opfylder mange forskellige hygiejnebehov, men også hjælper facility managere med at opnå virksomhedens bæredygtighedsmål,« siger Charlotte Høholt, Key Account Manager, Essity.
Miljøgevinst
De nye sæbe- og hånddesinfektionsdispensere er den seneste tilføjelse til et sortiment af CO2- neutrale certificerede dispensere. De er fremstillet med certificeret vedvarende energi og kompenseret med klimaprojekter. Med dokumenteret holdbarhed på over en million tryk og en “Easy to use”-certificering sikrer de inkluderende hygiejne for alle brugere i hele bygningen. Samtidig reducerer refills med sammenklappelige flasker affaldsvolumen med op til 70 %.
Håndfri betjening
En ny dispenser med armhåndtag muliggør håndfri betjening og minimerer risikoen for kontaminering i kritiske hygiejnesituationer.
Tydelig kommunikation
Nye skilteholdere til alle dispensere sikrer tydelig kommunikation af sikkerhedsoplysninger og hygiejnemeddelelser. De er lette at montere og passer perfekt på alle dispensere. www.tork.dk/produkter/tork/handseber
DENTAL
DEBAT
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Ole Marker, direktør, Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO)
Hvad er ”dyrt”?
Det er en stor fejl, når tandlægebranchen selv italesætter behandlingen som dyr, skriver PTO’s direktør. I stedet bør branchen fokusere på, hvordan den kan levere kvalitet og tandsundhed for pengene.
Vi mener, at de nuværende midler til behandling i privat praksis kan udnyttes meget bedre til alles bedste.
Hvorfor taler vi nu igen om, at privat tandpleje er dyr? Sikkert fordi en rundspørge, som Tandlægeforeningen har foretaget blandt 260 tandklinikker, angiveligt viser, at patienter i udtalt grad takker nej til behandlingstilbud af økonomiske årsager.
Således svarer 187 klinikker (72%), at de dagligt eller flere gange om ugen har patienter, som siger nej til den nødvendige behandling, fordi privatøkonomien ikke kan holde til det.
Jeg og PTO er ikke enige og deler ikke den bekymring, men jeg er stærkt bekymret over, at vi som branche selv italesætter vores faglighed som ”dyrt”. Hvorfor bliver vi ved med det? Vi skal tale optimal faglighed, høj effekt og kvalitet af en velbehandlet mund og tænder. Ved at bringe begrebet ”dyrt” i spil forudsætter man, at den samme tandpleje kan leveres billigere - vel og mærket til samme kvalitet. En klassisk fejl som branchen gentagende gange har foretaget, og nu må det stoppe – hvis du spørger mig som direktør i PTO – klinikejernes organisation. Vores lægelige kollegaer har for længst forstået pointen og kunne aldrig finde på at bringe økonomi ind i debatten. Det overlader de til patientforeningerne og samfundet. I stedet fortæller de om, hvad ressourcerne kan bidrage med til patientens sundhed.
Ingen sammenhæng
I Danmark har vi et velfærdssamfund, hvor borgere, der reelt ikke har midler til at få behandlet deres tænder, kan få hjælp fra det offentlige til nødvendig og uopsættelig tandpleje. Ingen behøver gå med infektioner og smerter pga. økonomi.
Præmissen er efter min mening helt skæv, for tolkningen af undersøgelsesresultatet bliver uvægerligt, at tandlægepriser efterhånden er blevet så opskruede, at patienterne med de færreste midler, må opgive at få udført nødvendig tandbehandling.
Der er ingen sammenhæng mellem pris og behandling.
Tænder nedprioriteres
PTO’s medlemmer oplever formentlig alle fra tid til anden, at en patient takker nej til at få udført en behandling. Ud fra de eksempler jeg har hørt om, er det dog mit indtryk, at der er tale om nedprioritering til fordel for noget andet.
Altså handler det ikke om at have råd eller ej, men om at patienterne hellere vil bruge deres penge på en ferie eller lignende, og det må vi lære at leve med, hvis du spørger mig.
»
Ved at bringe begrebet ”dyrt” i spil forudsætter man, at den samme tandpleje kan leveres billigere.
Fokus på tænder og voksentandplejen intensiveres
Du ved det godt, men nu er opfattelsen af tænder og ikke mindst vigtigheden af sunde tænder på vej ind i debatten om fremtiden for voksentandlejen hos politikkerne i Folketinget. De er ikke dumme og kan se fordelene. De sidste mange uger har budt på flere møder mellem PTO og sundhedspolitiske ordførere fra Socialdemokratiet til DanmarksDemokraterne og mange flere over hele den politiske spændvidde. I PTO er vi meget positive over den store interesse, som vores fagområde bliver mødt med, og vi lover at sikre klinikejerne en målrettet repræsentation for privat praksis interessefelt til, vi er i mål.
PTO går i byen med budskabet ”mere sundhed gennem bedre tandsundhed” og ikke et ord om økonomi – det lader vi patientorganisationerne om.
Det er dog vigtigt for os at præsentere det som et tilbud om bedre udnyttelse af de midler, som samfundet ønsker at afsætte til området. Det er meget vigtigt at påpege over for myndighederne, at PTO er en sundhedsfaglig organisation.
Meget enkelt så oplyser vi om fordelene ved at anvende pengene anderledes end i dag, hvad der kan lade sig gøre og ikke mindst den store sundhedsfaglige gevinst, det vil betyde. Vi oplyser også, at det nuværende system, hvor du som klinikejer ”straffes” for at have mange syge patienter og skal behandle dem ”billigere” end andre kollegaer, er helt forkert.
PTO’s budskaber er helt klare:
• Vi står på mål for klinikejerne, det kan aldrig være meningen, at privat praksis skal betale for patienternes sygdom.
• Vi mener, at de nuværende midler til behandling i privat praksis kan udnyttes meget bedre til alles bedste.
• Vi blander os ikke i, hvad ”samfundet” vil prioritere af midler til vores område – specielt ikke i den nuværende samfundsøkonomiske situation og som verden er i dag.
Sporene skræmmer
Sidste gang nogen gik i byen med en ugennemtænkt strategi om større tilskud til undersøgelser og dropout problematikken for de unge, mistede privat praksis de 18 – 21 årige.
Jeg våger derfor den påstand, at hvis det eneste argument for at sikre flere midler til tandpleje er en fortælling om dyr tandpleje og patienter, som afviser behandling, ender det ikke godt.
Revisoren:
Af Nurettin Korkmaz, revisor for tandlægebranchen, senior manager, PwC
Skattemæssig tandpine ved forsikringer og konsulentansættelser
Værd at vide om arbejdsgiverbetalte forsikringer og virksomheders brug af tandlægekonsulenter og specialister.
Revisoren dykker på de kommende sider ned i hvad arbejdsgiverbetalte forsikringer og virksomheders brug af tandlægekonsulenter/specialister har til fælles – en skattemæssig tandpine? Det handler om at undgå ubehagelige skattemæssige overraskelser:
Arbejdsgiverbetalte forsikringer kan være en skattemæssig udfordring for både arbejdsgivere og ansatte. Det er vigtigt at forstå, hvornår disse forsikringer er skattepligtige, og hvornår de kan være skattefri. Det samme gælder virksomheders brug af tandlægekonsulenter og specialister, som fakturer klinikken – det er vigtigt at forstå, hvornår de er arbejdstagere i almindelig lønnet arbejde og hvornår de er konsulenter og dermed kan fungere som selvstændige erhvervsdrivende.
Arbejdsgiverbetalte forsikringer
Langt de fleste klinikker tilbyder deres ansatte en sundhedsforsikring - en arbejdsgiverbetalt forsikring som er værdifuld for medarbejderne, da den dækker både arbejdstiden og fritiden. En sundhedsforsikring dækker bl.a. kiropraktorer, massør, psykologer og frit sygehusvalg. Forsikringen er skattefri for medarbejderen, så længe den kun omfatter ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis forsikringen også dækker private forhold, bliver hele præmien skattepligtig for medarbejderen. I praksis fungerer det sådan, at forsikringsselskabet indberetter præmien, der også dækker private forhold.
En arbejdsgiverbetalt heltidsulykkeforsikring kan i visse tilfælde være skattefri for medarbejderen.
Fakta:
TYPER AF
FORSIKRINGER:
· Sundhedsforsikringer
· Heltidsulykkeforsikringer
· Tandforsikringer »
dinTANDLÆGE
en forening af privatejede og uafhængige tandklinikker
dinTANDLÆGE er for dig, der er selvstændig klinikejer og som samtidig ønsker at være med i et større fællesskab.
Vores overordnede mål er at lette dagligdagen for klinikejeren gennem effektiv vidensdeling, samarbejde og stordriftsfordele.
Udover et omfattende efteruddannelsesprogram for både ejere og klinikkens medarbejdere samt branchens bedste rabat- og bonusaftaler tilbyder vi også sparring og hjælp til:
KVALITET & DOKUMENTATION
HR & REKRUTTERING
Har du lyst til at høre mere?
ØKONOMI & DRIFT
MARKEDSFØRING & SYNLIGHED
Kontakt sekretariatet i dinTANDLÆGE og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik til at blive blandt landets bedste og mest veldrevne klinikker. Læs desuden mere på www.dintandlæge-erhverv.dk
Scan koden og læs mere
Revisoren:
Skattefri ulykkesforsikring
En anden forsikring der både dækker arbejdstiden og fritiden, er en heltidsulykkeforsikring, som arbejdsgiveren ligeledes kan tilbyde at betale for sine medarbejdere. Efter dansk praksis accepteres en skattefri forsikring for medarbejdere på heltidsulykkeforsikringer, såfremt dækningen ved død og invaliditet ikke overstiger 500.000 kr.
En konkret sag blev dog i december 2024 afgjort af Skatterådet vedrørende heltidsulykkeforsikringer. Her overvejede en arbejdsgiver at nedsætte deres præmiebetalinger og dermed forsikringssummer, da selve forsikringssummen var steget til 800.000 kr. I den forbindelse spurgte man Skatterådet om det vil medføre ændring af skattepligten for de ansatte og om en reel reduktion var nødvendig for at bibeholde skattefriheden. Her har Skatterådet fastslået, at årlige indeksreguleringer kan øge dækningen uden at det påvirker skattefriheden for de ansatte. Forekommer der væsentlige ændringer til heltidsulykkeforsikringer vil Skattestyrelsen sædvanligvis anse denne ændring, som en ny aftale. Hvorfor det vil være nødvendigt at vurdere om den nye aftale opfylder betingelserne for medarbejdernes skattefrihed. F.eks. hvis det var nødvendigt at nedsætte en eksisterende forsikringspræmie for heltidsulykkeforsikringer og det medførte, at forsikringssummen blev reduceret fra f.eks. 800.000 kr. til 600.000 kr., så skal den nye forsikringsaftale revurderes for skattefriheden. Her bemærkes, såfremt den nye aftale ikke overstiger den allerede opnåede dækning fra den tidligere forsikringsaftale inklusive indeksreguleringer, vil skattefriheden fortsat være opretholdt for medarbejderne.
Bagatelgrænsen
I takt med forsikringspakker for medarbejdere er blevet mere omfattende, opstår der således kompleksiteter ved vurdering om skattefriheder for medarbejderne. Bl.a. er det ikke alle forsikringstyper, der er skattefrie for medarbejderne. Den mest nærtliggende forsikring på klinikkerne er en tandforsikring. Men her afhænger skattefriheden af hvilke omstændigheder tandbehandlingen ydes ved.
Det er skattefrit, hvis arbejdsgiveren tilbyder sine ansatte dette som generel personalepolitik for alle ansatte, og hvis tandbehandlingen skyldes en arbejdsrelateret skade eller skyldes lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke. Skatterådet fastslog tilbage i 2009 skattepligt for medarbejderen, hvis behandlingen skyldes almindeligt slid og ælde af tænderne. Der er dog fortsat en bagatelgrænse pr. medarbejder på 1.400 kr. årligt for skattefri personalegoder.
Stadig flere arbejdsgivere tilbyder forsikringer til de ansatte. Man skal sætte sig godt ind i reglerne for at være sikker på, at der er tale om skattefri ordninger.
Kontakt revisoren:
PwC har et korps af specilister inden for revision, regnskab, skat og rådgivning af praksissektoren Du kan blandt andet kontakte Paw Hjelmberg Laursen, der er revisor for tandlægebranchen. paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Klassificering af tandlægekonsulenter/ specialister og ansættelsesforhold
Klinikker der har tandlægekonsulenter og specialister, såsom selvstændige tandlæger og kirurger skal være opmærksomme på, hvordan disse aftaler klassificeres. En forkert klassificering kan have betydelige skattemæssige konsekvenser. Skattestyrelsen foretager jævnligt kontroller på området og kan efteropkræve skat flere år tilbage.
Såfremt Skattestyrelsen vurderer at tandlægekonsulenter/specialister retligt skulle have været i et ansættelsesforhold på klinikken, men samarbejdet i stedet har beroet på fakturering mellem konsulenten/specialisten og virksomheden - så hæfter virksomheden for og bliver pålagt:
· Indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag.
· Renter af manglende betalinger.
· Bøder for manglende overholdelse af skatteregler.
For den selvstændige konsulent kan klassificeringen som ”ansættelsesforhold” betyde, at konsulenten risikerer at betale skat af indkomsten tre gange:
· Indkomsten beskattes som løn hos konsulenten.
· Hvis betaling af honoraret sker til konsulentens selskab, har selskabet modtaget et skattepligtigt tilskud, der skal medtages i skattepligtig indkomst og afregnes 22% indkomstskat af.
· Hvis konsulenten så vil trække midlerne ud til sig selv privat, skal denne udlodde beløbet, hvilket resulterer i en udbyttebeskatning på 27% op til progressionsgrænsen på 67.500 kr. i 2025 og 42% af resten af beløbet.
Der anbefales på baggrund af ovenstående, at man definerer arbejds- og opgaveforholdet klart. Løbende evaluerer, hvis samarbejdet varer ved over tid. Samtidig bør man dokumentere relationen med kontroller. Bl.a. bør man tage stilling til nedenstående fem forhold:
· Instruktionsbeføjelse: Hvis klinikejeren leder og fordeler arbejdet, taler det for ansættelse. Hvis konsulenten styrer arbejdet selv, taler det for en konsulentaftale.
· Varighed: Langvarige forhold taler for ansættelse, mens kortvarige projektopgaver taler for en konsulentaftale.
· Materialer og værktøj: Hvis klinikejeren stiller udstyr til rådighed, taler det for ansættelse. Hvis konsulenten medbringer eget udstyr, taler det for en konsulentaftale.
· Økonomisk risiko: Hvis klinikejeren bærer risikoen for mangelfuldt arbejde, taler det for ansættelse. Hvis konsulenten bærer risikoen, taler det for en konsulentaftale.
· Andre kunder: Hvis konsulenten primært arbejder for én kunde, taler det for ansættelse. Hvis konsulenten har flere kunder og markedsfører sig selvstændigt, taler det for en konsulentaftale.
At navigere i de skattemæssige aspekter af arbejdsgiverbetalte forsikringer og klassificeringen af konsulentaftaler kan være komplekst og individuelt. Kontakt din revisor eller PwC, hvis du har spørgsmål til emnerne. Ved at forstå reglerne og løbende evaluere samarbejdsforhold sikrer klinikkerne, at de undgår ubehagelige skattemæssige overraskelser og opretholder en tand-sund økonomisk praksis.
Ansat eller konsulent?
Det kan blive dyrt, hvis der ikke er styr på, om der er tale om en tandlægekonsulent eller en ansat tandlæge. I værste fald kan klinikken hæfte for A-skat og bøder, mens "konsulenten" risikerer at betale skat af indkomsten tre gange.
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Advokaten:
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Må du opsige en sygemeldt medarbejder?
Sygdom er som udgangspunkt at betragte som lovligt forfald.
Du kan ikke som klinikejer opsige en medarbejder udelukkende, fordi medarbejderen bliver syg og ikke giver møde på klinikken.
Mange tror imidlertid, at dette indebærer, at det generelt er udelukket at opsige en sygemeldt medarbejder, medmindre man i ansættelseskontrakten har aftalt, at 120-dages-reglen skal være gældende for ansættelsesforholdet. Det er ikke korrekt. Der gælder således ikke noget forbud mod at opsige en medarbejder under sygdom, selvom 120-dages-reglen ikke er aftalt i ansættelseskontrakten. Men en række betingelser skal være opfyldt, for at der ikke er tale om en usaglig opsigelse, der udløser pligt for klinikejeren til at betale medarbejderen godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Disse betingelser er som udgangspunkt:
Sygemeldingen skal have varet en længere periode
Medarbejderen skal som hovedregel have været sygemeldt i længere tid. Hvor lang tid beror på en konkret og individuel vurdering i forhold til blandt andet medarbejderens funktion på klinikken, betydning og klinikkens størrelse. En tommelfingerregel er, at medarbejderen skal have været sygemeldt i mindst 4 måneder. Dette er ud fra en betragtning om, at klinikejeren tidligst må opsige en sygemeldt medarbejder på samme tidspunkt, som klinikejeren ville kunne opsige medarbejderen, hvis 120-dages reglen var aftalt. Skyldes sygemeldingen en arbejdsskade, har medarbejderen lang anciennitet, eller er medarbejderen i forvejen i fleksjob, kan man som
klinikejer dog konkret være nødt til at vente længere tid end 4 måneder, før man kan opsige medarbejderen.
Er der tale om, at medarbejderen er meget ofte er syg, kan klinikejeren alligevel opsige medarbejderen, selvom medarbejderen ikke nødvendigvis har været sygemeldt i 4 måneder. Det gælder eksempelvis, hvis medarbejderen har et sygdomsmønster, hvor medarbejderen ofte er syg efter en weekend eller er sygemeldt flere dage ugentligt. En opsigelse forudsætter dog i så fald, at klinikejeren forinden har givet medarbejderen en skriftlig advarsel og indskærpet, at en fortsættelse af sygdomsmønstret kan føre til en opsigelse af medarbejderen.
Sygdommen skal medføre driftsmæssige vanskeligheder
Dette krav hænger tæt sammen med den tidsmæssige betingelse for at kunne opsige en sygemeldt medarbejder. Når det skal vurderes, om man som klinikejer kan opsige en sygemeldt medarbejder, indgår det således i vurderingen, om man uden problemer kan løse opgaverne på klinikken på trods af medarbejderens fravær ved hjælp af det eksisterende personale eller en midlertidig vikar. Kan den sygemeldte medarbejders opgaver løses, skal man som klinikejer være mere varsom med at afskedige den sygemeldte medarbejder, end hvis medarbejderens sygdom gør det vanskeligt at opretholde nor-mal drift af klinikken.
»
Man har som klinikejer ikke ret til at få oplyst, hvad medarbejderen fejler.
Der er ikke udsigt til, at medarbejderen genoptager arbejdet inden for rimelig tid
En opsigelse er kun saglig, hvis medarbejderens sygdom og tilstand er af en karakter, at det må forventes, at medarbejderen ikke kan genoptage arbejdet på klinikken inden for rimelig tid.
Det er væsentligt, at man som klinikejer sørger for i videst muligt omfang at sikrer sig dokumentation for, at man har indhentet alle nødvendige oplysninger om tidshorisonten for medarbejderens sygefravær. At sikre denne dokumentation kan dog være meget vanskelig.
Man har som klinikejer ikke ret til at få oplyst, hvad medarbejderen fejler. Klinikejeren kan dog kræve en lægeerklæring til dokumentation af, at medarbejderen rent faktisk er syg. Dette er også beskrevet i blandt andet overenskomsten for klinikassistenter mellem Tandlægeforeningen og HK, hvor det frem-går, at klinikejeren kan kræve sygefraværet dokumenteret ved en friattest fra 1. fraværsdag, men at overenskomstens parter dog henstiller til, at der først kræves dokumentation fra 4. fraværsdag. Udover en lægeerklæring kan klinikejeren i samarbejde med medarbejderen, udarbejde en mulighedserklæring, hvor både klinikejeren og medarbejderen forholder sig til, hvad der skal til, for at medarbejderen kan komme tilbage på arbejdet. Medarbejderen tager herefter mulighedserklæringen med til sin læge, der vurdere tiltagene og den tidsmæssige horisont for medarbejderens
tilbagevenden. Mulighedserklæringen kan derfor bruges som grundlag for klinikejerens vurdering af, om klinikejeren skal afvente medarbejderens tilbagevenden til arbejdet eller må skride til en opsigelse som følge af udsigten til fortsat langvarigt sygefravær.
Særligt om opsigelse af sygemeldte medarbejdere med kort anciennitet
Funktionærloven beskytter alene medarbejdere mod usaglig opsigelse, hvis medarbejderen har været ansat i mindst et år på tidspunktet, hvor medarbejderen opsiges. Dette anciennitetskrav skal således være opfyldt for, at medarbejderen kan kræve godtgørelse efter funktionærlovens § 2b jfr. ovenfor.
Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO udvider imidlertid beskyttelsen, sådan at medarbejderen alene skal have været ansat i 9 måneder for at kunne kræve godtgørelse for usaglig opsigelse i det overenskomstbestemte klagesystem. Det er derfor væsentligt, at man som klinikejer er opmærksom på dette, da såvel klinikassistenter og tandplejere er omfattet af kollektive overenskomster, som Tandlægeforeningen har indgået med henholdsvis HK og Danske Tandplejere. Endelig skal man som klinikejer altid tage højde for ligebehandlings- og forskelsbehandlingsloven, når man overvejer opsigelse af en sygemeldt medarbejder, selvom medarbejderen ikke har været ansat i den minimumsperiode, der kræves
»
Man kan som klinikejer kun anvende 120-dages-reglen, hvis man skriftligt har aftalt dette i medarbejderens ansættelseskontrakt.
Det anbefales derfor altid at indsætte dette vilkår i ansættelseskontrakten.
for at opnå beskyttelse mod usaglig opsigelse efter overenskomsten eller funktionærloven. Afskedigelse af medarbejderen kan således være udelukket, hvis sygdommen har sammenhæng med, at medarbejderen f.eks. er gravid eller er/bliver handicappet, medmindre man som klinikejer er indstillet på at løbe en risiko for at blive mødt med et krav om at betale en betydelig økonomisk godtgørelse.
120-dages reglen
120-dages-reglen er en regel om, at en medarbejder kan opsiges med et forkortet varsel på kun 1 måned plus løbende måned, når medarbejderen har modtaget løn under sygdom i 120 dage inden for en periode på 12 måneder. Man kan som klinikejer kun anvende 120-dages-reglen, hvis man skriftligt har aftalt dette i medarbejderens ansættelseskontrakt. Det anbefales derfor altid at indsætte dette vilkår i ansættelseskontrakten, når man ansætter nye medarbejdere. Skal man opsige en medarbejder efter 120-dages-reglen, er det helt afgørende, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen fortsat er sygemeldt. At opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, skal forstås sådan, at en opsigelse i almindelighed skal ske tidligere end 10 kalenderdage efter udløbet af de 120 sygedage.
Østre Landsret har i en sag fra september 2024 forholdt sig til spørgsmålet om, hvornår en opsigelse tidligst kan finde sted. Opsigelsen blev afsendt på medarbejderens 120. sygedag kl. 16.41, hvilket var efter sædvanlig arbejdstids ophør, men medarbejderen modtog først opsigelsen et par dage senere. Medarbejderen mente derfor, at opsigelsen var ugyldig, da den blev afsendt på hendes 120. sygedag og ikke efter udløbet af denne. Hun hævdede, at opsigelsen skulle være afgivet ved døgnets udløb den 120. sygedag, kl. 23.59, og at opsigelsen derfor var i strid med funktionærloven. Medarbejderen rejste på den baggrund sagen ved domstolene med krav om erstatning for løn, pensionsbidrag og feriepenge for en periode på tre måneder.
Virksomheden hævdede, at opsigelsen var afgivet korrekt, idet den blev afsendt efter medarbejderens arbejdstid på den 120. sygedag, og at opsigelsen dermed var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Virksomheden mente, at opsigelsen var gyldig fra det tidspunkt, den kom frem til medarbejderen,. Østre Landsret vurderede, at en opsigelse efter 120-dages reglen først kan afgives, når 120 sygedage er udløbet. Retten fandt, at medarbejderens normale arbejdstid var mellem kl. 8.30 og kl. 15.00, og at afsendelsen af opsigelsen kl. 16.41 derfor var efter arbejdstids ophør. Retten konkluderede derfor, at opsigelsen kunne anses for afgivet efter udløbet af den 120. sygefraværsdag, så virksomheden blev frifundet. Sagen er anket til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Optælling af sygedagene kan være vanskeligt, herunder navnlig ved deltidssygemeldinger. Vi anbefaler derfor altid, at man søger rådgivning om optællingen i god tid, før man som klinikejer overvejer at benytte 120-dages reglen til at opsige en medarbejder. I relation til deltidssygemelding er det endvidere væsentligt at understrege, at man som arbejdsgiver ikke er forpligtet til at accepter en delvis raskmelding/sygemelding fra en medarbejder, men kan forlange, at medarbejderen først giver møder, når medarbejderen er helt rask. Det er således et forhold, som man skal overveje i relation til muligheden for at benytte 120-dages reglen, da en delvis raskmelding medfører en udsættelse af den periode, der går, indtil man som arbejdsgiver kan anvende reglen.
En opsigelse anses normalt som saglig, hvis opsigelsen sker i medfør af 120-dages reglen. Det er dog også i denne situation vigtigt, at klinikejeren sikrer sig, at medarbejderen ikke nyder særlig beskyttelse efter ligebehandlings- eller forskelsbehandlingsloven (fx graviditet og handikap), der gælder, selvom betingelserne for anvendelse af 120-dages reglen i øvrigt er opfyldt.
Om Rödstenen Advokatfirma I/S
Rödstenen Advokatfirma I/S er specialister i rådgivning af tandlæger. Ud over den løbende rådgivning om blandt andet ansættelsesret bistår vi årligt i mange praksishandler og andre sager, der alle vedrører ejer- og generationsskifter inden for sundhedsbranchen. Det er din sikkerhed for et godt resultat. Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Bliv partnertandlæge hos Colosseum Tandlægerne
– få fagligt ansvar, medejerskab og frihed til at fokusere på det kliniske arbejde
Vil du kombinere det faglige ansvar med ejerskab – og samtidig være en del af en stærk kæde med solid support inden for marketing, HR og økonomi?
Som partnertandlæge i Colosseum bliver du direktør og fagligt ansvarlig på din klinik. Du sætter retningen for den faglige udvikling og er med til at forme klinikkens strategiske ledelse i tæt samarbejde med regionsdirektøren.
Det daglige ansvar for drift og administration ligger hos kliniklederen, så du kan fokusere på patienter, faglighed og ledelse.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt os for en uforpligtende og fortrolig dialog hvis du har lyst til at høre mere om muligheden for at blive partner på en af vores klinikker
Er det dig, vi leder efter?
Du er en erfaren tandlæge med JUS, høj faglig stolthed og flere års erfaring fra privat praksis.
Du trives i et fællesskab, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd, og hvor du kan få lov til at tage ansvar og sætte dit præg på klinikkens retning.
Du har et positivt mindset, møder både patienter og kolleger med et smil – og brænder for at skabe trygge, oplyste patientforløb.
Du motiveres af - og vil gerne være ansvarlig for - at løfte den faglige udvikling for dig selv og klinikkens øvrige team
Mie Reenberg, Talent Aquisition Partner | Colosseum Tandlægerne mie.reenberg@colosseumklinikken.dk Scan QR-koden og læs mere om Colosseum Tandlægerne som organisation, vores interne uddannelser og vores velgørende aktiviteter.
Opgrader til den nyeste
Varios Combi Pro2 –og få 10.000
kr. i rabat ved
Nu har du mulighed for at bytte din eksisterende scaler og / eller airpolish maskine –uanset model, fabrikant eller alder – og få 10.000 kroner* i ombytningsrabat på markedets mest avanceret profylaksesystem: Varios Combi Pro2 fra NSK.
Om
Med forbedret sub- og supragingival pulverterapi, trådløs Bluetooth®-fodkontrol og en intuitiv smart-display løfter Varios Combi Pro2 din behandling til et nyt niveau. Takket være automatisk rengøring, opvarmet vand for øget patientkomfort og et ultralydshåndstykke i titanium bliver arbejdet smidigere end nogensinde – uden unødvendige afbrydelser.
Høj ydeevne, nem betjening, minimal vedligeholdelse og lav driftsomkostning –Varios Combi Pro2 er din daglige partner til effektiv og skånsom behandling!
Kontakt os gerne for mere information!
grunde til at købe * inklusive moms
