&Indrømmet – det er måske en lidt voldsom overskrift i den første udgave lige efter, at de fleste af os har holdt ferie og ladet tankemylder, arbejdsopgaver og pligter holde fri. På den anden side er det klogt at forholde sig både til livet og døden. Ja, filosoffer og psykologer kan fortælle os, at har vi ikke et forhold til døden, så er det også svært at udfolde livet.
Hos Tandlægerne Fyrvej – DINtandlæge i Esbjerg har de i den grad fokus på det gode tandlægeLIV. Filosofien er, at stemningen skal være god, og humøret højt. Derfor hører man også både fløjt på gangene, latter og sang.
Trivsel på arbejdspladsen og fokus på fællesskab mellem alle faggrupper er nogle af nøgleordene på Esbjergs største tandklinik. Du kan læse historien inde i bladet og samtidig få et indblik i en klinik, som forholder sig meget til effektiv klinikdrift, faglighed og god ledelse.
Det samme gør vores faste skribent om god ledelse. Denne gang tager Carina Robanke et blik på personalehåndbogen, og hvorfor det egentlig er så vigtigt at få skrevet værdier, regler og rutiner ned på papir. For det gør det gennemskueligt for alle på klinikken at forholde sig til de mange små og store problemstillinger, som opstår i en travl hverdag.
Hendes råd er, at personalehåndbogen skal skrives i fredstid – inden konflikterne opstår.
Og så kommer vi til det med døden. Eller sygdom og andre forhold, som kan gøre klinikejeren uarbejdsdygtig:
Her foreslår advokaten, at man lige bruger lidt tid på at forholde sig til fremtidsfuldmagten. Det er en relativt ny mulighed, vi har fået, for at beskrive, hvad der skal ske, hvis vi ikke længere selv kan tage vare på vores egne økonomiske eller personlige forhold. For en selvstændig klinikejer er det særdeles vigtigt, da det ellers kan være svært at håndtere klinikkens drift, økonomiske dispositioner eller et eventuelt salg, hvis ejeren pludselig bliver forhindret.
Jeg håber, du finder nyttig viden og inspiration til klinikdriften i dette nummer. Til gengæld håber jeg ikke, at jeg med overskriften og disse temaer har slået skår i glæden ved at være tilbage på arbejde efter ferieperioden. For ja, der er meget vi hele tiden skal forholde os til. Også det, vi nogen gange tænker kan vente til i morgen…
Har du forslag til gode historier, portrætter eller klinikker, du gerne vil læse om, så tøv ikke med at sende os en mail. Vi er altid glade for jeres input.
Portræt af Tandlægerne Fyrvej i Esbjerg - dinTANDLÆGE.
DISTRIBUTION:
Erhvervsmagasinet Dental udkommer til samtlige private tandlægeklinikker, private tandteknikere- og tandplejeklinikker samt offentlige tandlæge- og tandplejeklinikker. Hertil cirka 200 eksemplarer til branchens leverandører og mediabureauer. Oplag: +2.800.
Erhvervsmagasinet Dental samt dets annoncører påtager sig intet erstatnings mæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i publikationen.
Erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold er ikke tilladt.
Erhvervsmagasinet Dental modtager gerne redaktionelle indlæg, men forbeholder sig ret til at afvise såvel tekst som annoncemateriale, der strider mod udgivers interesse.
OMDELING: Bladkompagniet
EKSKLUSIV EN-DAGS
FACADE-MASTERCLASS
FÅ INDBLIK i en effektiv og overskuelig digital arbejdsgang til fremstilling af facader – fra digitale aftryk og farvevalg til præparation, mock-up, cementering og det færdige resultat. Se hvordan moderne løsninger i zirkonium kan bruges til præcise og skånsomme æstetiske behandlinger.
VÆR MED den 8. november til en eksklusiv éndags masterclass og få inspiration til, hvordan du kan arbejde mere digitalt med facader i din kliniske hverdag.
KORT NYT
Overtandlæger advarer:
Gratis tandpleje til unge
øger ventelisterne
Indførelsen af gratis tandpleje til de 18-21-årige og manglen på tandlæger giver mange steder længere ventelister. Det kan i værste fald gå ud over tandsundheden, advarer overtandlæger.
Hensigten med at udvide den gratis tandpleje til børn og unge fra 18 til 21 år var god. Nemlig at forebygge at unge dropper ud af tandplejen, når de selv skal til at betale for at gå til tandlæge. Men her tre år efter, at ordningen blev indført og snart er fuldt implementeret, er billedet ikke så rosenrødt. For pengene og personalet til at håndtere de knap 300.000 ekstra patienter i kommunerne rækker ikke. Det viser en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen står bag, og som er baseret på svar fra knap halvdelen af landets overtandlæger, der er øverste ansvarlige for børne- og ungdomstandplejen i kommunerne.
Ny lov er underfinansieret
Syv ud af ti overtandlæger mener, at de økonomiske midler, der blev tilført i forbindelse med indførelsen af ordningen, har været utilstrækkelige. Det betyder blandt andet, at mange børn og unge nu skal vente længere på at komme til tandlæge. Hele to ud af tre overtandlæger oplever, at den nye ordning har ført til længere ventelister.
»Tandlægeforeningen har fra starten advaret om, at ordningen var underfinansieret. De 18-21-årige har et langt større behandlingsbehov end de yngre børn og unge. Mange af dem skal for eksempel have fjernet visdomstænder, og det har kommunerne ikke været gearet til fra starten,« siger Stine Mørcholdt, der er overtandlæge i Aarhus kommune og formand for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.
Kommuner mangler tandlæger
Hun er bekymret over de voksende ventelister i børne- og ungdomstandplejen:
»Jeg frygter, at det går ud over børn og unges tandsundhed. Når ventelisterne stiger, bliver det forebyggende arbejde nedprioriteret. Og der vil uundgåeligt opstå tandsygdom, som vi kunne have taget i opløbet,« understreger Stine Mørcholdt.
På landsplan mangler der cirka 43 tandlæger i kommunerne. Det svarer til, at næsten hver anden kommune mangler en tandlæge
Hvert tredje forsøg på at rekruttere en tandlæge ender forgæves.
Fakta:
LÆNGERE VENTELISTER
• 65 % af overtandlægerne angiver, at den nye ordning har givet længere ventelister
• 48 % forventer ikke, at de lykkes med at behandle alle børn og unge på ventelisten inden udgangen af 2025.
• 81 % angiver, at den nye ordning har påvirket kommunernes økonomi negativt, og 72 % mener ikke, at de økonomiske midler, der blev indført ifm. indførelsen af ordningen, har været tilstrækkelige
• 34 % har måttet spare andre steder for at få råd til at behandle den nye gruppe af unge
• 53 % mener ikke, der er nok personale til at løfte opgaven
• 50 % mener ikke, der er nok kapacitet til at løfte opgaven.
Kilde: Tandlægeforeningens undersøgelse blandt overtandlægerne.
Højere uddannede bevarer flere tænder
Andelen med 20 eller flere naturlige tænder stiger med uddannelsesniveau. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport Social ulighed i sundhed og sygdom 2013-2021.
I 2021 havde 61 procent kvinder og 65 procent mænd med grundskoleuddannelse 20 eller flere naturlige tænder. Andelen steg til 84 procent kvinder og 82 mænd med erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Blandt dem med videregående uddannelse gjaldt det 95 procent kvinder og 93 mænd.
Ifølge professor emeritus Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, hænger forskellen sammen med, hvem der har råd og overskud til forebyggende tandpleje. »Hvis man ikke kommer til regelmæssigt tandeftersyn, opdages problemer som huller og parodontitis ofte for sent og kan ende med at kræve omfattende behandlinger som rodbehandling eller i værste fald fjernelse af tanden, der kan være økonomisk uoverkommelig for nogle,« siger Palle Holmstrup.
Ifølge tal fra Dansk Tandforsikring er den gennemsnitlige tandlægeregning blandt danskerne på cirka 2200 kroner, og i enkelte tilfælde overstiger regningen 100.000 kroner. »Danskernes tandlægeregninger er ofte på flere tusinde kroner og kan være svære at betale. Den største registrerede regning i vores system er på hele 116.259 kroner, og hver femte regning
overstiger 3000 kroner,« oplyser Denis Lewinsky, administrerende direktør i Dansk Tandforsikring.
Flere tænker i forebyggelse
Hos Dansk Tandforsikring ser man en tendens til, at flere danskere søger at forebygge alvorlige og dyre tandproblemer. Ifølge deres seneste opgørelse er antallet af unge mellem 18 og 29 år med aktiv tandforsikring steget med 76 procent fra januar 2021 til januar 2025.
Til alle kanter og kroge af tænderne
Undersøgelser viser, at en tandbørste kan fjerne ca. 60 % af plakken, mens de resterende 40 % kræver mellemrumsrensning. TePe har produkter til alle mellemrum og flader på tænderne, hvor tandbørsten ikke kan komme til. De er udviklet i samarbejde med tandfaglige for at sikre den bedste funktion og kvalitet - ned til mindste detalje.
Abonner på vores nyhedsbrev!
KORT NYT
Ny tandlægeuddannelse løser ikke problemet
Den politiske aftale om at oprette en ny tandlægeuddannelse på Fyn løser ikke manglen på tandlæger. For samtidig reduceres optaget på de eksisterende tandlægeuddannelser i Aarhus og København.
Tandlægemanglen i Danmark er alvorlig. Så alvorlig, at mange private klinikker har lange ventetider eller må afvise patienter, fordi de har lukket for tilgang. Også i den kommunale tandpleje mangler der hænder – næsten hver anden kommune står uden en tandlæge. På landsplan vurderes manglen til at være omkring 100 tandlæger.
Derfor kunne man tro, at der var grund til begejstring over en ny tandlægeuddannelse på Fyn. Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra Tandlægeforeningen.
Regeringens plan om at etablere en ny tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense med 40 studerende fra 2027 tilfører nemlig ikke flere studiepladser. Der skæres samtidig i optaget på de to eksisterende uddannelser i Aarhus og København med et tilsvarende antal pladser.
Og det er en rigtig dårlig idé, mener formanden for Tandlægeforeningen.
»Vi skal løse tandlægemanglen, men det gør vi altså ikke ved blot at flytte nogle studiepladser til en helt ny tandlægeuddannelse. Vi har allerede to stærke tandlægeuddannelser i København og Aarhus med erfarne undervisere og et solidt fagmiljø. Her kunne nye uddannelsespladser rent faktisk være med til at løse problemet,« siger Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen.
Han udtrykker desuden bekymring for både fagligheden og patientsikkerheden i forbindelse med den nye uddannelse:
»Jeg frygter, at de studerende bliver overladt for meget til sig selv, fordi der ikke vil være kapacitet på de private klinikker til at supervisere dem ordentligt. Ærligt talt synes jeg, man gambler med patientsikkerheden. Der er jo en grund til, at de studerende først får patientansvar, når de er færdiguddannede,« siger Torben Schønwaldt.
Jeg synes, man gambler med patientsikkerheden.
TORBEN SCHØNWALDT, TANDLÆGEFORENINGEN
Hver anden springer håndvasken over på hospitalet
Et nyt studie fra Bispebjerg Hospital afslører, at 45 procent af patienter og pårørende ikke vasker hænder efter toiletbesøg – til trods for risikoen for smitte på hospitaler.
Undersøgelsen er udført med sensorer, der registrerede, om der blev åbnet for vandhanen efter toiletskyl. Resultatet vækker bekymring, da op mod hver tiende patient ifølge Statens Serum Institut får en infektion under hospitalsindlæggelse.
»Undersøgelsen skal bruges til at se, om vi kan rykke med tallene, hvis vi gør en ekstra indsats,« siger innovationschef Brian Holch Kristensen til Jyllands-Posten. Hospitalet vil nu teste tiltag som lysende sæbedispensere og flytning af spritstandere for at motivere til bedre håndhygiejne.
Infektionshygiejnisk Enhed understreger, at personalet har ansvar for at informere om god håndhygiejne. Blandt andet får patienter pjecen ”Stop smitten”, og personalet støtter særligt sengeliggende i at få vasket hænder.
Tidligere forsøg med bip-alarmer ved håndvaske på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet viste, at adfærden kan ændres markant – fra 30 til 70 procent, der vasker hænder efter toiletbesøg.
MyRay
HyperSphere
MyRay Røntgen er et effektivt tandlæge røntgenudstyr, som kan effektivisere din arbejdsdag på tandlægeklinikken med innovativt design revolutionerende ergonomi samt avanceret teknologi med det trådløse betjeningspanel.
Scandinavisk Dentalservice står for opsætningen, installationen og god rådgivning gennem hele processen.
Vejlende udsalgspris: 54.300 kr.
Kampagnepris: 39.000 kr.
SternWeber
Perfekt belysning
Det nye LED-lys er et stort skridt fremad i udviklingen af klinisk belysning.
Farvegengivelse (CRI +95)
3 farvetemperaturer
Lysstyrke optil 50.000 lux
Komposit tilstand, forhindre tidlig hærdning.
Vejlende udsalgspris: 34.177 kr.
Kampagnepris: 25.000 kr.
SternWeber
MyRay
Intraoralt kamera (HD)
Bærbar, enkel, hurtig: høj definition og teknologisk pålidelig.
C-U2 bliver din nye måde at kommunikere med patienten på.
Vidvinkel 90° 8-LED giver et klart billede Plug n’ Play med USB
Vejlende udsalgspris: 27.900 kr.
Kampagnepris: 21.250 kr.
Autoklave
Fordelen ved den driftsikre
SternWeber 22 Plus er at du kan vælge mellem dit vandbehandlingsanlæg i sterillen eller et SW plus Filter Som gør det muligt at bruge postevand som automatisk vand påfyldning.
Vejlende udsalgspris: 76.092 kr.
Kampagnepris: 57.500 kr.
Alle priser er inkl. moms ekskl. levering og installering. Kampagnen er gældende t.o.m 30/09/25
Af Marija Darwish – faglig klinikchef, tidligere forskningstandplejer ved Københavns Universitet og stifter af IKIGAI DENTAL ACADEMY
IKIGAI DENTAL ACADEMY
Et netværk skabt for dem, der vil løfte tandplejen
Faglighed. Forbindelse. Fremtid
Det er fundamentet for IKIGAI DENTAL ACADEMY – et netværk, jeg stiftede i 2023 med ét klart mål: At samle ambitiøse tandplejere, der vil udvikle sig, inspireres og bidrage aktivt til en stærkere og mere meningsfuld branche – og samtidig styrke fællesskabet.
IKIGAI DENTAL ACADEMY er det første netværk af sin slags i Danmark – skabt af en tandplejer, for tandplejere og kollegaer, der ønsker at være en del af et stærkt fællesskab, som løfter både mennesker og faget. Her forenes viden, inspiration og faglig stolthed til gavn for hele branchen.
Navnet IKIGAI repræsenterer en filosofi: At finde det, der giver mening i arbejdet og i livet. Netværket hjælper medlemmer med at genfinde passion, retning og motivation gennem foredrag, workshops og netværksmøder –alt sammen uden økonomiske omkostninger for deltagerne.
Jeg har startet denne bevægelse for at fremme faglig sammenhængskraft, styrke identiteten i vores fag og give stemme til dem, der vil mere. Vi har allerede rundet 400 medlemmer, og interessen vokser hver uge.
Er du passioneret omkring dit arbejde, og deler du visionen?
Så kontakt mig gerne – jeg er åben for samarbejder og faglige partnerskaber, der kan styrke vores fælles fremtid..
Fakta:
NU INVITERER JEG DIG MED
IKIGAI DENTAL ACADEMY er skabt for at give plads til fællesskab, faglighed og den passion, der får os til at vokse – sammen.
Bliv en del af et netværk, der handler om mere end vidensdeling – det handler om vision. Om at tage ansvar for vores fag. Om at løfte hinanden.
Følg med på Instagram: @ikigai_dental_academy
Et uovertruffent team
år med Orotol og sugesystemer
Vær med til fejringen og vind et team-event! duerrdental.com/orotol
Stærke sammen: For 60 år siden opfandt Dürr Dental ikke blot sugeanlægget, men også de dertilhørende desinfektions- og rengøringsmidler. Dette markerede begyndelsen på vores innovative systemløsninger inden for dental-sug og lagde grundlaget for den optimale infektionsbeskyttelse på tandklinikken. duerrdental.com/orotol
Af Jakob Rohde-Brøndum , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Tandlægeprofil:
Høj faglighed og fælles frokost
Tandlægerne Fyrvej i Esbjerg er en stor klinik med fokus på vidensdeling og god stemning. I sidste ende skal patienterne gerne mærke begge dele, siger direktør Rikke Skytte
Høj latter og sang på gangen er måske ikke lige det, man forventer under et besøg hos tandlægen. Men hos tandlægerne Fyrvej i Esbjerg, bliver der både sunget og fløjtet.
»Vi vil rigtig gerne have, at vores klinik er fyldt med glæde. Vi møder alle med et smil, fordi det er vigtigt at blive set og føle sig velkommen. Og det gælder ikke kun patienterne. Den gode stemning er også vigtig for vores medarbejdere,« understreger direktør Rikke Skytte.
Den gode stemning skaber tryghed
Ifølge Rikke Skytte er den gode stemning nemlig med til at skabe en tryghed, som højner hele fagligheden på klinikken.
»Vores medarbejdere skal føle sig trygge, så de sammen kan dele deres viden og på den måde give den bedste behandling. Det betyder bl.a., at vi har sat fem pc’ere op ude i vores personalerum, hvor vores medarbejdere ofte sidder og skriver journaler. På den måde kan de nemt dele deres succeser og udfordringer, så de hele tiden kan blive bedre. Her kan de drøfte behandlingen, tage en fælles beslutning, og de kan gå trygge hjem, fordi de har været flere om at træffe en måske svær beslutning,« siger Rikke Skytte.
Tandlægerne på Fyrvej gør i det hele taget meget for at styrke fællesskabet og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper. Klinikken arrangerer flere sociale arrangementer gennem hele året, men det vigtigste initiativ for at styrke fællesskabet sker faktisk hver dag.
»Vi spiser altid frokost sammen. Selv om vi er mange, så har vi prioriteret, at den halve time er klinikken lukket for patienter. Alle medarbejdere får betalt
frokostpause, og vi forventer, at alle sidder sammen ude i vores personalerum. Vi sidder blandet, så der er ingen faggrupper, som sidder hver for sig. Den dynamik, der er i, at alle faggrupper lærer hinanden at kende, betyder rigtig meget for samarbejdet i hverdagen. Og det betyder noget for tilfredsstillelsen af at gå på arbejde,« påpeger Rikke Skytte.
Stor klinik med mange specialer
Tandlægerne på Fyrvej er en forholdsvis stor klinik med 34 ansatte. Klinikken har mange specialer og tilbyder alle former for behandlinger. Klinikken har desuden to kirurger og tilbyder også fuld narkose – både i kirurgien og i den almindelige behandling.
»Vi er en del af dinTANDLÆGE fællesskabet. Det betyder meget i forhold til indkøbsaftaler. Men det betyder også noget i forhold til uddannelse. Vi deler vores faglighed på vores fælles kurser og trækker meget på netværket. Vi bruger også fællesskabet i vores kvalitetsarbejde. Bl.a. indenfor hygiejne, som er grundfundamentet for vores høje faglighed. Her er vi strikse, fordi det SKAL være i orden,« understreger Rikke Skytte.
»Vi er også henvisningsklinik, hvor der er mange tandlæger i det sydjyske, der henviser patienter til os, når de står i nogle situationer, som de ikke selv kan håndtere. Det er særligt implantatbehandling, kirurgi og rodbehandlinger,« tilføjer hun.
Egen kursusvirksomhed
Ud over specialer og almindelig patientbehandling har Tandlægerne Fyrvej også kursusaktiviteter. Klinikken har senest afholdt et plastkursus og et implantatkursus for begyndere, som var budt ud på landsplan.
Tandlægerne Fyrvej har et stort fokus på vidensdeling. Det betyder bl.a., at medarbejderne har mulighed for at sparre sammen, når de skriver journaler. Foto: Tandlægerne Fyrvej
Alle medarbejdere får betalt frokostpause, og vi forventer, at alle sidder sammen ude i vores personalerum.
Vi sidder blandet, så der er ingen faggrupper, som sidder hver for sig.
»For sidstnævnte var det vores kirurg Kristian Thesbjerg samt vores ene ejer, Morten Tang, der havde sammensat kurset. Det foregik med teoretisk undervisning på Hjerting Badehotel samt en hel dag på klinikken med patienter. Kursusvirksomheden er noget, som vi gerne vil lave mere af på de områder, hvor vi virkelig har ekspertise,« siger Rikke Skytte og tilføjer, at klinikken også prioriterer det gode samarbejde med de klinikker, som henviser patienter.
»Tandlægerne er altid velkomne på vores klinik, hvis man gerne vil høre mere om, hvad vi tilbyder, og hvordan vi strikker behandlingen sammen. Vi vil gerne have en tæt dialog med de henvisende tandlæger, og det tror jeg også, at patienterne mærker. Hvis der opstår en udfordring, kan patienterne mærke, at vi har haft en god dialog med deres tandlæge.«
Bred og dyb faglighed
Ifølge Rikke Skytte betyder klinikkens størrelse også, at klinikken har en
Rikke Skytte blev ansat som direktør sidste år. Her ses hun sammen med klinikkens to indehavere Søren Grønlund og Morten Tang Jensen. Foto: Tandlægerne Fyrvej
både bred og dyb faglighed, fordi der virkelig er mulighed for at opkvalificere sin faglighed indenfor et bestemt område.
»Når man som patient kommer ind hos os, vil man også opleve, at man ikke er patient hos en bestemt tandlæge. Man er husets patient. Det betyder, at hvis man fx har noget med sit bid, så kommer man hen til den tandlæge, som ved allermest om lige præcis den del. Og hvis du har brug for en rodbehandling, så vil du komme hen til en anden tandlæge. Man kommer hele tiden ind til den behandler, som kan tingene bedst. Det gør vi, fordi vi tror på, at vi opnår den bedste faglighed, jo flere gange du har det i hånden,« fortæller Rikke Skytte og tilføjer, at der selvfølgelig altid vil være nogle patienter, som har været vant til, at man kommer ned til sin faste tandlæge.
»Men de finder hurtigt ud af, at hvis de har haft behov for en behandling af lidt mere avanceret karakter, så giver det rigtig god mening at gøre det på vores måde,« siger Rikke Skytte.
»
Rengøringsservice i 20 år
Rengøringsservice i mere end 20 år
Rengøring til tandklinikker
Rengøring til tandklinikker
Rengøring af tandklinikker
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Vi har sat fem pc’ere op ude i vores personalerum, hvor vores medarbejdere ofte sidder og skriver journaler.
Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
På den måde kan de nemt dele deres succeser og udfordringer, så de hele tiden kan blive bedre.
Delta Rengøring
Vi overholder NIR’en i tandklinikker. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Ring eller skriv
delta@delta-rengoering.dk
Delta Rengøring
Teglvej 1,4990 Sakskøbing
Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk
Fakta:
TANDLÆGERNE FYRVEJ
Klinikken blev grundlagt i 1971 og er siden blevet til Esbjergs største klinik og blandt de største på landsplan.
Klinikken har i dag to indehavere, Søren Grønlund og Morten Tang Jensen. Klinikken beskæftiger i alt ca. 34 medarbejdere, hvoraf 10 er tandlæger, 4 tandplejere, 1 ekstern paradentose tandplejer og 1 ekstern kæbekirurg.
I 2014 blev klinikken medlem af sammenslutningen dinTANDLÆGE og samme år blev klinikken ISO 9001 certificeret inden for hygiejne, behandlinger og ledelse.
www.delta-rengoering.dk
Vi er landsdækkende
Delta Rengøring Teglvej 1
www.delta-rengoering.dk
4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546
delta@delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk
FÅ STRUKTUR PÅ DIN KLINIK
HAR DU STYR PÅ DRIFT, PERSONALE OG LEDELSE?
Så lad mig hjælpe dig med at skabe rammerne. Så bliver det gjort rigtigt og til tiden. Jeg har mange års erfaring i tandlægebranchen. Resultatet er en klinik som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt.
Ring eller skriv – NYHED Vi er nu blevet landsdækkende
Direktør Rikke Skytte kommer fra en lederstilling på Esbjerg Sygehus. Foto: Tandlægerne Fyrvej
»
Den ene dag er jeg forsikringsmægler, den anden er jeg kommunikationsmedarbejder og den tredje er jeg økonomimedarbejder.
Af Jakob Rohde-Brøndum , redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Direktør med mange kasketter
Direktør hos Tandlægerne Fyrvej, Rikke Skytte, har tidligere haft en lederstilling på
Esbjerg Sygehus
Ancienniteten hos Tandlægerne Fyrvej i Esbjerg er høj, men direktøren for den store klinik er selv forholdsvis nytiltrådt. Rikke Skytte satte sig sidste år i direktørstolen efter 12 år på Esbjerg Sygehus.
»Skiftet har været megasjovt. Selv om det er et skifte fra det offentlige til det private, så er meget det samme. Det handler stadigvæk om patienter og om at få kortere ventetider og optimere behandlingerne,« siger Rikke Skytte og peger på, at den største udfordring har været at gå fra en organisation med 3000 til 35 ansatte.
»Tidligere havde jeg understøttelse af flere stabsenheder fx en HR-afdeling. Nu håndterer jeg det hele selv. APV’er, kontrakter og MUS-samtaler. Personaleledelsen og evnen til at arbejde sammen med andre er den samme, men jeg har da mange kasketter på i løbet af en dag. Den ene dag er jeg forsikringsmægler, den anden er jeg kommunikationsmedarbejder og den tredje er jeg økonomimedarbejder. Og så er vi også ved at udvide klinikken med otte nye klinikrum, så jeg er også byggeansvarlig,« griner Rikke Skytte.
Samarbejdet er det samme
Hun har en kandidat i folkesundhedsvidenskab samt en master i offentlig ledelse og har arbejdet med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i Billund Kommune og Esbjerg Kommune. Efterfølgende kom Rikke Skytte til Esbjerg Sygehus, hvor hun var i næsten 12 år. Her arbejdede hun bl.a. med projektledelse, processtyring og organisationsudvikling. Hun har været med til at bygge lægeuddannelsen op på Esbjerg Sygehus og var senest leder af sygehusets interne undervisningsafdeling for færdighedstræning og simulation.
»På sygehuset arbejdede jeg også med mange faggrupper. Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og jordemødre. De skal arbejde sammen, og vi er afhængige af hinanden, for at vi alle sammen skal lykkes i vores arbejde. Det har jeg bragt videre ud på tandlægeklinikken. Her hedder faggrupperne bare klinikassistenter, tandplejere og tandlæger. Grundtanken er den samme,« siger Rikke Skytte.
GOD LEDELSE – BEDRE KLINIKDRIFT
Carina Robanke, konsulent i HR, ledelse og drift, www.carinarobanke.dk
Personalehåndbogen skal op af skuffen
Bruger man håndbogen aktivt, er det et super redskab til at styrke fællesskabet og forebygge problemer i en travl dagligdag på klinikken.
”Vi behøver ingen personalehåndbog, for her hos os tager vi bare tingene, som de kommer.”
Den sætning hører jeg ofte, når jeg er ude som konsulent i tandlægebranchen. Men tit vil man opdage, at det faktisk kan skabe problemer i længden at være uden faste retningslinjer.
Som leder skal du hver dag svare på mange spørgsmål: ”Hvornår skal jeg melde ferieønsker ind? Kan jeg få betalt høreværn? Skal vi samle ind til kollegaens runde fødselsdag og hvor meget?”
Kan du huske præcis, hvad du svarer fra gang til gang? Nej vel. Uden faste retningslinjer, skal du tage stilling fra sag til sag, opfinde den dybe tallerken igen og igen. Medarbejderne vil opleve, at der kan komme forskellige svar på samme spørgsmål. Måske vil det give utilfredshed, hvis nogen føler sig uretfærdigt behandlet. Det giver utryghed, hvis der er mange forhold, man som medarbejder er usikker på og mange uskrevne regler. I håndbogen kan man netop finde svar på alle de spørgsmål, der måtte melde sig i dagligdagen. Det er både praktiske spørgsmål, men det er også et sted, hvor I med fordel kan formulere de værdier, I arbejder efter i klinikken. Håndbogen er dermed et vigtigt grundlag for hele kulturen på arbejdspladsen. Fælles forståelse er nemlig ikke noget, man kan tage for givet. Det er ikke lovpligtigt at have en personalehåndbog, men det er lovpligtigt at have fx en rygepolitik og at arbejde systematisk med arbejdsmiljø. Det er klogt at have
én samlet håndbog, hvor både formelle og uformelle regler bliver tydelige.
Fakta:
HVAD INDEHOLDER ”DEN GODE PERSONALEHÅNDBOG”?
Det er individuelt fra klinik til klink, hvad man lægger vægt på, og hvad der fylder i hverdagen. Dog er der nogle generelle emner, som er gode at tage udgangspunkt i.
• Hvilke værdier har vi i klinikken, og hvad indebærer det?
• Hvilke regler gælder for ferie, pauser og arbejdstid?
• Hvad er vores holdning til fx brug af mobil og sociale medier?
• Hvordan håndterer vi fravær, herunder sygdom?
• Hvordan håndterer vi vold og mobning?
• Har vi en IT-politik og efterlever vi den?
• Hvad er politikken omkring alkohol og euforiserende stoffer?
• Praktiske anvisninger, fx nøgler, høreværn, beklædning og skærm- og lupbriller.
Frustrationer og konflikter kan undgås, hvis personalehåndbogen skrives inden uenighederne opstår.
Hvordan gør man?
Har I en personalehåndbog, som står og samler støv på hylden? Start med at tage den frem og kig på den. Er den ajourført og relevant for jeres hverdag nu? Støtter den op om den kultur, I gerne vil have? Få eventuelt hjælp udefra til at få den opdateret eller til at få lavet én, hvis I ikke har nogen. En vigtig pointe: Lav personalehåndbogen i fredstid!
Måske oplever I ikke, at det er nødvendigt med håndbogen, for I har jo ingen problemer. Men den dag, hvor kollegaen kommer på arbejde og lugter af alkohol, en medarbejder har fået nye piercinger i ansigtet, eller der er konflikt om ferieønsker eller fravær, da er det rart at have et fast regelsæt at slå op i. I mange tilfælde vil problemer og potentielle konflikter kunne forebygges ved, at der er tydelige retningslinjer, som alle kender på forhånd. Endelig er det vigtigt, at håndbogen bruges aktivt. Sørg for, den er synlig og lettilgængelig. Det er vigtigt, at håndbogen løbende opdateres, så den hele tiden er aktuel. Tag gerne emner fra håndbogen op på møder med jævne mellemrum. Det giver anledning til gode samtaler, og man får opdateret håndbogen, så den hele tiden er relevant. En personalehåndbog er mere end bare et dokument. Den er et fælles referencepunkt, en hjælper i hverdagen og et tydeligt signal til alle om, at her er der styr på tingene. Den giver et godt fælles udgangspunkt for hele teamet.
»
I
mange tilfælde vil problemer og potentielle konflikter kunne forebygges ved, at der er tydelige retningslinjer, som alle kender på forhånd.
Modelfoto:
DENTAL DEBAT
Tag del i debatten om branchens vilkår. Send synspunkt til redaktion@erhvervsmagasinetdental.dk
Af Stefan Patti, formand, Dansk Tandsundhed
Tænderne kan få
en større plads i sundhedsvæsenet
Efter år med stilstand kan voksentandplejen få en tiltrængt politisk genstart – og måske endda en stærkere rolle i det samlede sundhedsvæsen.
» Opgaven bliver dermed, populært sagt, at sikre mest tandsundhed for pengene.
Vi håber og tror, at den er god nok: I efteråret må det endelig være tid til forhandlinger om voksentandplejen. Om det er de politiske vandrør, der har givet lyd for tidligt, vil vise sig. Men vi vover dog pelsen med lidt forsigtig optimisme.
Det tandplejefaglige område har levet en noget hjemløs tilværelse, siden praksisoverenskomsten blev opsagt i 2017 for at blive erstattet af særloven, der blev mere permanent end først antaget. Selvom det har været et politisk ansvar at få lavet en ny aftale for voksentandplejen, må vi også sige, at det tandplejefaglige område har været hærget af Murphy’s lov. Først kom valget i 2019 i vejen for en aftale. Så kom Covid-19. Og da den så småt var blevet tæmmet, kom et nyt Folketingsvalg i lyset af en ny og ustabil verdenssituation.
Selvom det tandplejefaglige område på ingen måde skal forklejnes, må vi også erkende, at det har været svært at konkurrere med emner som oprustning, grøn trepart og en ny aftale for psykiatrien. Så meget desto bedre er det, at voksentandplejen skal til politisk behandling. Og en ting er sikker: Dansk Tandsundhed er mere end klar til at byde konstruktivt ind med den øvrige branche.
Næppe en paladsrevolution
Samtidig må vi også være realistiske. Selvom der er allokeret mange flere penge til sundhedsvæsenet i denne regeringsperiode, er der stadig mange aktører om buddet. Og opdraget har fra begyndelsen været klart: En ny aftale for voksentandplejen skal laves inden for den eksisterende økonomiske ramme på godt 1,5 mia. kr. Det bliver selvfølgelig en hård opgave. Særligt, fordi behandlingsbehovene kun bliver større med en aldrende befolkning, der beholder deres tænder i længere tid. Opgaven bliver dermed, populært sagt, at sikre mest tandsundhed for pengene. Derfor mener vi også, at tilskudssystemet primært skal være for de svageste patienter, da det er dem, der har og får hårdest brug for det.
Kan sundhedsreformen binde mund og tænder sammen?
Samtidig skal vi turde tænke længere end en ny aftale om voksentandpleje, når vi taler om tandsundhed. En samlet branche har jævnligt argumenteret for, at det tandplejefaglige områdes svaghed er, at det ikke er bundet tæt nok sammen med det øvrige sundhedsvæsen. Det er til trods for, at god mundhygiejne i stigende grad forbindes med forebyggelse af flere kroniske sygdomme.
»
Det tandplejefaglige områdes svaghed er, at det ikke er bundet tæt nok sammen med det øvrige sundhedsvæsen.
Heldigvis er der i de seneste år kommet et stigende politisk fokus på nogle af de patientgrupper, som har været igennem hårde behandlingsforløb, hvor ødelagte tænder er en typisk bivirkning. Det er en start for at sikre en bredere anerkendelse af tandsundhedens betydning. Dette momentum skal vi holde i forbindelse med implementeringen af en ny sundhedsreform med kronikerpakker og en ny Folkesundhedslov, der skal sikre forpligtende forebyggelsespartnerskaber. Områder, hvor tandsundheden helt naturligt kan få en plads tættere på sundhedsvæsenet. Det kunne være med vederlagsfri tandrensninger til bestemte kronikergrupper eller målrettede tiltag i samarbejde med kommunerne om at styrke mundhygiejnen blandt de patientgrupper, der overgår fra Børneog Ungetandplejen til Voksentandplejen.
Der er med andre ord masser af muligheder, hvis blot vi som branche griber dem. Og gør vi det, er jeg overbevist om, at vi vil huske denne regeringsperiode for, at vi både fik en ny aftale for voksentandplejen og styrket branchens plads på det sundhedspolitiske landkort.
Vi vil hæve niveauet for efteruddannelse i tandlægebranchen med praksisnære kurser, fortæller Morten Grauballe, faglig chef hos TANDakademiet.
Ny kursusvirksomhed vil styrke det faglige samarbejde i tandplejen
TANDakademiet er den nyeste spiller på dentalkursusscenen. Virksomheden, som er født ud af en ambition om at løfte det faglige niveau og fremtidssikre tandplejen i Danmark, skiller sig dog ud fra de eksisterende kursusvirksomheder på flere parametre.
Tandlægebranchen står over for en fremtid med flere ældre patienter og mangel på hænder. Samtidig vokser behovet for tværfaglige løsninger og stærkere faglige fællesskaber. Det er på den baggrund, tandlægen.dk nu lancerer TANDakademiet – en ny kursusvirksomhed, der skal bidrage til at styrke kompetencerne på de danske tandlægeklinikker og løfte fagligheden i tandplejen.
»Vi vil hæve niveauet for efteruddannelse i tandlægebranchen og tilbyde praksisnære kurser, der gør en reel forskel i den kliniske hverdag. Vores ambition er at styrke kvaliteten i behandlingen og gøre det lettere for hele klinikken at arbejde sammen om gode patientforløb,« siger Morten Grauballe, faglig chef hos TANDakademiet.
TANDakademiet udspringer netop af tandlægen.dk’s vision om at drive en tandlægekæde med fagligheden i højsædet. Hos tandlægen.dk er målet at tilbyde patienterne tidssvarende behandlinger af højeste kvalitet. Men ambitionen rakte længere end kædens mere end 700 medarbejdere - man ønskede at hele dentalbranchen skulle kunne få glæde af nogle af landets
»
Der
er behov for at gentænke arbejdsgange og organisering. Et eksempel er, hvordan vi udnytter faglighederne bedre.
Vi skal ikke bruge tandlæger til tandrensninger, når tandplejere er uddannet til netop det.
dygtigste undervisere for at kunne tilbyde patienterne de bedst tænkelige behandlinger.
Kurserne henvender sig til hele klinikken – fra klinikassistenter og tandplejere til tandlæger og specialister – og tilrettelægges som alt fra praksisnære workshops og tværfaglige cases til oplæg og paneldebatter med brancheprofiler.
»Der er behov for at gentænke arbejdsgange, organisering og efteruddannelse, hvis faget skal kunne imødekomme fremtidens behov. Et eksempel er, hvordan vi udnytter faglighederne bedre – vi skal ikke bruge tandlæger til tandrensninger, når tandplejere er uddannet til netop det. Det handler om at få de rette kompetencer i spil på det rigtige tidspunkt,« tilføjer Morten Grauballe.
Et dentalevent-udover det sædvanlige
Som led i lanceringen af TANDakademiet afholdes et stort fagligt arrangement fredag den 3. oktober 2025 i Bella Sky Conference & Event i København. Eventet, som hedder TANDakademiet X Fremtidens tandpleje, henvender sig til tandlæger, tandplejere og klinikassistenter fra hele landet. Der bliver tale om en dag med fokus på faglige diskussioner, ny viden og fremtidens tandpleje. De besøgende vil blandt andet kunne opleve store profiler som Jacob Slavensky og Simon Storgård. Læs mere og køb din billet på TANDakademiet.dk
Mads og A-holdet
TANDakademeit bragt det populære format fra Mads og A-holdet ind i tandlægebranchen. De deltagende kan nemlig opleve bl.a. Mads Steffensen og Uffe Buchardt, som vil diskutere tandfaglige dilemmaer fra hverdagen på klinikken.
» Valget om at bringe et kommercielt format ind i en faglig kontekst handler om at skabe en unik oplevelse for deltagerne og samtidig give nye perspektiver på branchen. Derfor har vi samlet et bredt panel af faglige stemmer og markante personligheder til at diskutere nogle af de dilemmaer, man møder i hverdagen på en tandklinik,« siger Martin Thune Olsen.
Fakta:
TANDAKADEMIETS MISSION
Bag TANDakademiet står tandlæge og Phd. Morten Gravballe og kursus- og eventkoordinator Martin Thune Olsen. Morten har flere års erfaring som både praktiserende tandlæge og underviser. Gennem sit arbejde i klinisk praksis og som formidler har han opnået stor forståelse for både den faglige teori såvel som de konkrete behov, der præger hverdagen på en klinik. En erfaring han trækker på i planlægningen og udviklingen af TANDakademiets kurser.
Morten Grauballes forskningsmæssige og kliniske baggrund har givet ham et stort netværk indenfor branchen - hvilket er årsagen til, at TANDakademiet kan tilbyde kurser og events med branchens dygtigste undervisere.
Martin Thune Olsen, som udgør den anden halvdel af TANDakademiets kursusteam, har i mange år beskæftiget sig med planlægning og afvikling af nogle af de største events i Danmark - kompetencer han anvender til at planlægge events hos TANDakademiet, der rækker ud over hvad branchen hidtil har set.
Kombinationen af Mortens dybe faglige kendskab og Martins vision om at nytænke traditionelle dentalkurser gør TANDakademiets kurser og events unikke.
Bag TANDakademiet står tandlægen.dk der er en af Danmarks største tandlægekæder med 43 klinikker landet over og over 700 ansatte.
Af Marija Darwish , faglig klinikchef og tidligere forskningstandplejer ved Københavns Universitet
Fra behandling til adfærdsændring hos patienterne
Patienten skal ikke bare forstå sin diagnose – men tage ansvar for sin mundsundhed.
I takt med at parodontitis rammer stadig flere aldersgrupper, må tandplejen bevæge sig fra en ren behandlingsorienteret tilgang til en mere helhedsorienteret, adfærdsbaseret praksis. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at patienten forstår sin diagnose – patienterne skal motiveres til aktivt at tage ansvar for egen mundsundhed.
Ved Scandinavian Society of Periodontology (ScSP)’s konference i august 2024 blev netop dette tematiseret: hvordan evidensbaseret behandling, tværfagligt samarbejde og patientinvolvering er afgørende for langtidsholdbare sundhedsresultater. Denne artikel bygger videre på konferencens hovedtemaer og præsenterer konkrete anbefalinger til, hvordan forskningen kan omsættes til daglig klinisk praksis.
Oral sundhed under pres: Fem tendenser, vi ikke kan ignorere Parodontitis er i dag blandt verdens mest udbredte kroniske sygdomme. I Skandinavien ses en stigende forekomst både blandt ældre med bevarede tænder og blandt unge voksne, hvor tilfælde af svær parodontitis bliver mere almindelige. Samtidig bidrager den øgede brug af e-cigaretter og nikotinposer blandt unge negativt til den orale sundhed.
Konferencen identificerede fem centrale tendenser, som understreger behovet for en mere systematisk og helhedsorienteret indsats:
1. Flere ældre har egne tænder – og dermed større risiko for parodontitis og periimplantitis.
2. En stigning i svær parodontitis blandt unge voksne.
3. Øget brug af nye nikotinprodukter blandt unge.
4. Patienter mangler viden om egen sygdom og behandling.
5. Kliniske retningslinjer implementeres ikke konsekvent i praksis.
Disse tendenser kalder på en styrket indsats med implementering af de kliniske retningslinjer, patientuddannelse, tværfagligt samarbejde og adfærdsbaserede strategier som integreret del af behandlingen.
Patientinvolvering og adfærdsændring: Nøglen til bedre resultater Varige forbedringer i mundsundhed sker sjældent gennem instruktion alene. Nyere svensk forskning, herunder et studie præsenteret af professor Kajsa Henning Abrahamsson, viser, at en struktureret, personcentreret tilgang, hvor patienter involveres aktivt i egne mål og vaner, fører til både bedre mundhygiejne og øget motivation – især blandt unge.
En konkret model bestod af tre behandlingssessioner med fokus på dialog, målsætning, selvmonitorering og visuel feedback (f.eks. plakindfarvning). Deltagerne oplevede forløbet som mere personligt og meningsfuldt, og tandplejerne rapporterede, at deres måde at kommunikere på blev mere lyttende og involverende.
Det understreger, at adfærdsændring ikke kun vedrører patienten – men også behandlerens rolle og mindset.
Fra teori til praksis: Tre konkrete tiltag
1. Indfarvning af biofilm ved hvert besøg
Visualisering af plak gør problemet synligt og skaber motivation for ændring.
2. Aktiv lytning og åbne spørgsmål
Undgå ensidige instruktioner. Spørg patienten: "Hvad bruger du derhjemme? Hvad fungerer for dig?"
3. Fælles målsætning og handleplaner
Involver patienten i formuleringen af realistiske, målbare adfærdsmål. Gør dem til medskabere af deres behandlingsforløb.
Flere studier viser, at netop disse tilgange øger patientens engagement og fører til bedre kliniske resultater over tid.
Eksperternes perspektiv på fremtidens tandpleje:
Patienterne skal motiveres til aktivt at tage ansvar for egen mundsundhed.
Vi bør have en holistisk tilgang til patientplejen, hvor fokus ikke alene er på behandling af oral sygdom, men også på at identificere og adressere sygdommens underliggende årsager for at fremme den orale og den generelle sundhed.
PROFESSOR
MORITZ KEBSCHULL
Patientuddannelse er kernen i effektiv parodontalbehandling. Ved at styrke patientens forståelse og engagement i deres egen sundhed kan vi skabe bæredygtige resultater.
FORSKNINGSCHEF OG OVERTANDLÆGE I PARODONTOLOGI
SHARIEL SAYARDOUST
Barrierer i praksis
Selvom intentionerne er gode, møder mange kliniker udfordringer i hverdagen. Tidspres, fastlåste rutiner og økonomiske hensyn gør det svært at prioritere dialog og patientinddragelse. Derudover føler mange behandlere sig usikre på, hvordan man konkret arbejder med adfærdsændring.
Mulige løsninger:
• Efteruddannelse i kommunikation og adfærdspsykologi
Skab tryghed og faglig sikkerhed i brugen af værktøjer som Motiverende Samtale.
• Tværfaglig sparring i klinikteam og netværk
Selv i private praksisstrukturer kan vidensdeling gøre en forskel. Refleksion over patientcases og strategier for adfærdsændring – på tværs af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter – skaber et fagligt løft og styrker sammenhængen i patientforløbene.
• Integrering af adfærdsfokus i eksisterende rutiner
F.eks. ved at bruge få minutter på målformulering og feedback i slutningen af konsultationen.
Et fagligt skifte mod adfærdsbaseret tandpleje
Konferencen satte fokus på et afgørende paradigmeskifte i tandplejen.
Vi skal ikke kun behandle sygdom – vi skal forebygge og engagere. Som sundhedsprofessionelle har vi både et ansvar og en mulighed for at løfte kvaliteten ved at inddrage patienten som aktiv medspiller.
Ved at implementere adfærdsbaserede metoder, styrke kommunikationen og insistere på tværfaglighed, kan vi skabe bæredygtige forbedringer i både behandling og trivsel – for patienter i alle aldre.
Revisoren:
Af Paw Hjelmberg Laursen
revisor for tandlægebranchen, senior manager, PwC
Nye regler lemper beskatning
Folketinget har ændret reglerne for beskatning af aktionærlån, så hovedaktionærer fremover kun beskattes af det højeste lånte beløb – ikke af hver enkelt hævning, hvis lån tilbagebetales.
Folketinget har den 3. juni 2025 vedtaget ændrede regler for de såkaldt skattepligtige aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Også efter lovændringen skal man beskattes, hvis man som hovedaktionær låner penge af sit eget selskab. Men lovændringen medfører, at tilbagebetaler man sit lån, kan man senere hæve samme beløb igen fra selskabet, uden at det udløser en ny beskatning. Med lovændringen beskattes man dermed kun af det højest lånte beløb i selskabet.
Reglerne før lovændringen
Reglerne om skattepligtige aktionærlån i ligningslovens § 16 E er indført som et værn imod, at personlige hovedaktionærer optager lån i deres eget selskab i stedet for at få udbetalt skattepligtigt udbytte eller løn fra selskabet. Midler modtaget ved optagelse af lån udgør normalt ikke skattepligtig indkomst, så ved at låne fra selskabet – i stedet for at få udbytte eller løn fra selskabet – kunne der undgås eller udskydes skat.
Ligningslovens § 16 E bestemmer derfor at optagelse af lån anses som skattepligtig indkomst på lånetidspunktet, hvis nogle betingelser opfyldes.
Beskatningen ophæves ikke, selvom lånet tilbagebetales. Så har man lånt 100 af selskabet, skal man beskattes på lånetidspunktet, selvom man ikke længere har pengene, fordi de er tilbagebetalt. Og man får ikke lov til at hæve beløbet igen, uden at det udløser en ny beskatning.
Det var efter reglerne før lovændringen muligt at reparere på forholdet, hvis hovedaktionæren ikke tilbagebetaler sit lån, men i stedet får selska-
bets tilgodehavende (fordring) udloddet til sig selv som udbytte, bortfalder låneforholdet, da der sker sammenfald af debitor og kreditor. Og efter skattepraksis er en sådan udlodning af fordringen ikke en skattepligtig udbyttetransaktion for hovedaktionæren.
Så sker der udlodning af fordringen, bliver resultatet, at man beskattes af 100 på lånetidspunktet, men at man også beholder pengene, fordi intet skal tilbagetales.
Fremgangsmåden med udlodning af fordringen kan imidlertid ikke anvendes, hvis der er sket tilbagebetaling, for så findes der ikke en fordring, der kan udloddes. Ved tilbagebetaling ender man dermed i et scenarie med beskatning af penge, der ikke længere haves.
Reglerne efter lovændringen Lovændringen ændrer ikke på, at man beskattes ved optagelsen af lånet.
Ændringen angår derimod behandlingen af tilbagebetalte beløb. Med de nye regler får man mulighed for at hæve beløbet igen, uden at det udløser en ny beskatning.
Det er således blevet indsat i reglerne at:
• Sker der tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån, anses det tilbagebetalte beløb skattemæssigt for at udgøre en gæld fra selskabet til personen, som er rentefri og på anfordringsvilkår.
Skema:
SELSKABSRETLIG MELLEMREGNINGSKONTO
Princippet i lovændringen kan illustreres med følgende eksempel:
Dato Transaktion Udbetaling Indbetaling Saldo Til beskatning (debet) (kredit)
5/1 2026 Hævning 90 90 90
2/2 2026 Indbetaling 70 20
5/7 2026 Hævning 80 100 10
I alt til beskatning 100
SÆRLIG SKATTERETLIG MELLEMREGNINGSKONTO
Dato Transaktion Udbetaling Indbetaling Saldo Overført til beskatning Skattemæssig mellemregningskonto (debet) (kredit) (gæld)
2/2 2026 Indbetaling 70 -70 -70
5/7 2026 Hævning 80 10 -10 0
Revisoren:
• Selskabet skal for hver fysisk person, der tilbagebetaler beskattede aktionærlån, føre en skattemæssig mellemregningskonto over den skattemæssige gældspost. Denne etableres ved første tilbagebetaling af beskattede lån.
Det tilbagebetalte beløb anses dermed skattemæssigt for at være en gældspost fra selskabet til personen, som selskabet senere kan udbetale skattefrit til aktionæren, da udbetalingen blot er afdrag på den skattemæssige gældspost.
Det betyder, at så længe efterfølgende hævninger kan holde sig inden for den skattemæssige gældspost, sker der ikke beskatning af de efterfølgende hævninger. Kun overskydende beløb beskattes, dvs. hævninger ud over den skattemæssige gældspost.
Den skattemæssige gældspost etableres, selvom det tilbagebetalte beløb regnskabsmæssigt bogføres som en nedbringelse af den selskabsretlige fordring på hovedaktionæren.
Princippet i lovændringen kan illustreres med et eksempel - se skema.
Efter de tidligere regler ville der ske beskatning af samtlige hævninger, dvs. af i alt 170, selvom personen kun er i besiddelse af et beløb på 100 grundet tilbagebetalingen af 70.
De nye regler medfører, at tilbagebetalingen anses for etablering af en skattemæssig gældspost på 70. Der sker derfor kun beskatning af 10 ved den efterfølgende hævning af 80, og dermed samlet beskatning af 100, som personen er i besiddelse af.
Den selskabsretlige fordring på 100 kan efter praksis fortsat udloddes til personen uden yderligere beskatning. Slutfacit bliver dermed beskatning af 100, svarende til beskatning af det højest lånte beløb.
Var der kun hævet 50 ved den sidste transaktion, ville ingen del heraf skulle beskattes, da hævningen kunne rummes inden for den skattemæssige gældspost, som ville blive nedbragt til 20.
I lovforslagets bemærkninger er der en række andre eksempler på, hvordan de nye regler skal virke.
Den skattemæssige mellemregningskonto (gæld) er efter lovforslagets bemærkninger en personlig saldo for den beskattede aktionær, og saldoen kan ikke overdrages til andre. Efter lovforslagets bemærkninger fortabes en eventuel saldo på den skattemæssige mellemregningskonto, hvis aktionæren mister den bestemmende indflydelse over selskabet (herunder som følge af aktiesalg). Mellemregningskontoen følger heller ikke med til erhververen, hvis aktierne overdrages med skattemæssig succession, uanset om det er til børn eller ægtefælle. Mellemregningskontoen ophører tilsvarende med at eksistere, hvis selskabet ophører med at eksistere (fx fordi selskabet er indskydende selskab i en fusion eller i en ophørsspaltning).
Virkning
Lovændringen har virkning for tilbagebetalte beløb på aktionærlån, som er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Altså kun for tilbagebetaling af ”nye” lån ydet fra den 1. januar 2026.
Er der ydet ”gamle” lån den 31. december 2025 eller før, skal disse lån først være ophørt, førend de nye regler kan anvendes på tilbagebetaling af de "nye" lån ydet fra den 1. januar 2026.
Kontakt din revisor eller PwC, hvis du har spørgsmål til emnet.
Kontakt revisoren:
PwC har et korps af specilister inden for revision, regnskab, skat og rådgivning af praksissektoren Du kan blandt andet kontakte Paw Hjelmberg Laursen, der er revisor for tandlægebranchen. paw.hjelmberg.laursen@pwc.com
Bliv en del af dinTANDLÆGE sammen løfter vi tandlægefaget
I dinTANDLÆGE er du aldrig alene. Vi er et stærkt landsdækkende fællesskab af privatejede og uafhængige tandklinikker med høje faglige standarder og fokus på kvalitetssikrede patientforløb.
Medlemmer af dinTANDLÆGE har bl.a. adgang til:
Faglig udvikling
• Målrettet efteruddannelse for alle faggrupper
• Faglige netværk og sparring
• Opdateret viden om nyeste behandlingsmetoder
Fokus på kvalitet
• Et anerkendt kvalitetsledelsessystem
• Fælles kvalitetsstandarder med dokumenterede resultater
• Trygge rammer for både patienter og medarbejdere
Stærk drift
• Adgang til fælles indkøbs- og samarbejdsaftaler
• Økonomisk rådgivning og sparring
• Effektive værktøjer til klinikdrift og ledelse
VIL DU OGSÅ VÆRE MED?
Bliv en del af et fællesskab, hvor vi prioriteter det faglige, det menneskelige og den sunde klinikdrift.
Læs mere på www.dintandlæge-erhverv.dk eller kontakt os på info@dintandlaege.dk
Peter Bjerre Bøystrup, rådgiver bl.a. tandlæger om juridiske forhold. Foto: Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Advokaten:
Af Partner og advokat Peter Bjerre Bøystrup , Tandlægernes Advokat og Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Alle klinikejere bør overveje at oprette en fremtidsfuldmagt
Lov om fremtidsfuldmagter trådte i kraft den 1. september 2017, og der har siden været en stigende efterspørgsel på at få oprettet en fremtidsfuldmagt. Denne artikel forklarer, hvad der nærmere forstås ved fremtidsfuldmagter, og hvorfor det som selvstændig klinikejer kan være værd at overveje behovet for en fremtidsfuldmagt.
Hvad er alternativet til en fremtidsfuldmagt?
Når man overvejer, om en fremtidsfuldmagt er den rette løsning, er det vigtigt at forstå, hvad der sker, hvis man ikke har en. Hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger, og der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, skal der i stedet iværksættes værgemål.
Det betyder, at Familieretshuset eller domstolene udpeger en værge, som kan være et familiemedlem, en nærtstående person eller en professionel, der får til opgave at træffe beslutninger på dine vegne. Selvom værgemål kan sikre, at dine interesser varetages, kan processen være både langsommelig og bureaukratisk. Først og fremmest er ventetiden ofte lang. Ifølge Familieretshuset er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ca. 29 uger, men vi har i flere tilfælde oplevet, at det kan tage op mod et år. I denne periode er der ingen, der lovligt kan træffe beslutninger på dine vegne eksempelvis om salg af bolig, flytning til plejebolig, betaling af regninger og økonomiske dispositioner for din virksomhed og klinik.
Når værgemålet først er oprettet, betyder det ikke nødvendigvis, at alt går nemt. Værgen skal have forhåndsgodkendelse fra Familieretshuset ved større økonomiske beslutninger eller særlige dispositioner, også selvom disse ligger i din interesse. Her er nogle eksempler på sagsbehandlingstider:
• Køb af større ting på vegne af den, værgemålet gælder for, kræver ca. 6 ugers behandlingstid.
• Ønsker værgen at bruge formuen til andre formål – fx istandsættelse af bolig – er ventetiden typisk op til 86 uger.
• Skal der gives større afgiftsfrie gaver for at minimere boafgift, kræves der også tilladelse – her er sagsbehandlingstiden op til 176 uger, altså mere end tre år.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Når du som fuldmagtsgiver opretter en fremtidsfuldmagt, udpeger du en eller flere personer til at varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du i fremtiden ikke længere selv er i stand til dette som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du således sikre dig, at dine ønsker bliver tilgodeset, hvis du bliver ude af stand til at varetage dine egne personlige og økonomiske forhold.
Oprettelse af en fremtidsfuldmagt indebærer desuden en række yderligere fordele, herunder giver det mulighed for en hurtigere, smidigere og billigere proces i relation til at kunne træffe beslutninger om både økonomiske og personlige forhold. Ordningen giver blandt andet tredjeparter tryghed for,
at din fremtidsfuldmægtig reelt kan handle på dine vegne, sådan at det bliver lettere at varetage dine personlige og økonomiske forhold i en situation, hvor du selv er indisponibel.
Fremtidsfuldmagten får først virkning, når svækkelsestilstanden måtte indtræde. Så længe du selv kan varetage dine forhold, er fremtidsfuldmagten inaktiv.
Hvad kan fremtidsfuldmagten omfatte?
Du bestemmer som fuldmagtsgiver overordnet set rammerne for fuldmagten. Det indebærer, at du kan begrænse fuldmagten til at angå et enkelt forhold, afgrænse fuldmagten til at omfatte en del af dine forhold eller generelt omfatte alle dine økonomiske og personlige forhold.
Fremtidsfuldmægtigen kan kun handle på dine vegne inden for de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Hvis du vælger at begrænse fuldmagten til at angå bestemte forhold, bør du derfor være omhyggelig med beskrivelsen af, hvad fuldmagten omfatter, sådan at der undgås tvivl om fuldmægtigens kompetence. Det er vanskeligt at spå – især om fremtiden - og det kan således på forhånd være svært at forudse, hvor der kan være behov for fremtidsfuldmagten.
Det kan have alvorlige konsekvenser for dig som virksomhedsejer, hvis man i en periode ikke selv er i stand til at varetage sine økonomiske eller forretningsmæssige anliggender. I sådanne situationer har du ved at oprette en fremtidsfuldmagt mulighed for på forhånd at udpege en betroet person (fx en ægtefælle, medejer eller betroet medarbejder) til at handle på deres vegne og dermed sikre, at virksomheden ikke bliver handlingslammet.
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og/eller personlige forhold. I boksen kan du se nogle eksempler på, hvad dette kan omfatte:
Hvem kan udpeges som fremtidsfuldmægtig?
Alle kan som udgangspunkt udpeges som fremtidsfuldmægtig, forudsat at fremtidsfuldmægtigen er over 18 år, ikke er under værgemål og ikke selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft.
Du kan vælge at udpege en eller flere fremtidsfuldmægtige, herunder kan du vælge mellem om de skal være sideordnede eller subsidiære.
Ved valget af fremtidsfuldmægtig bør du overveje, om du har fuld tillid til, at den eller de pågældende fremtidsfuldmægtige kan og vil varetage dine forhold. Du bør derfor også orientere den fremtidsfuldmægtige, før du udpeger den pågældende, ligesom du bør inddrage den pågældende i dine overvejelser. Dette er også relevant for at sikre, at fremtidsfuldmægtigen er bekendt med dine ønsker til, hvordan du foretrækker dine forhold håndteret, hvis du selv måtte blive indisponibel.
Du skal være opmærksom på, at du kan udpege én fuldmægtig til at varetage bestemte forhold og en anden fuldmægtig til at varetage andre forhold, hvis du blot definerer dette i fremtidsfuldmagten. Dette kan navnlig være relevant for dig som klinikejer, hvis du eksempelvis ønsker at udpege en fremtidsfuldmægtig med tandlægefaglig kompetence til at håndtere forhold vedrørende din klinik, mens du ønsker at udpege en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage dine personlige forhold i øvrigt.
>>>
Fakta:
HVAD KAN EN FREMTIDSFULDMAGT INDEHOLDE
Eksempler på økonomiske forhold, der kan være omfattet af fremtidsfuldmagten:
Fremtidsfuldmagten kan gives til økonomiske forhold generelt eller begrænses til et eller flere forhold, som du som fuldmagtsgiver bestemmer præcist i fuldmagten.
Du kan eksempelvis bestemme følgende:
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne indgå aftaler på dine vegne – eksempelvis en lejekontrakt, sælge fast ejendom, sælge din klinik eller lignende
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne indfri dine lån, investere eller anbringe dine midler
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne ansøge om offentlige ydelser på dine vegne
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne repræsentere dig som arving eller kreditor
• Fastlægge retningslinjer for, hvordan din fuldmægtig skal agere, herunder om virksomheden eventuelt skal sælges som led i et generationsskifte. Her er det dog vigtigt at bemærke, at den person, virksomheden skal sælges til, ikke samtidig må være den, der har fremtidsfuldmagten, da en fremtidsfuldmægtig ikke må indgå aftaler med sig selv.
Eksempler på personlige forhold, der kan være omfattet af fremtidsfuldmagten:
Fremtidsfuldmagten kan ligeledes gives til personlige forhold generelt eller begrænses til et eller flere forhold, som du som fuldmagtsgiver bestemmer præcist i fuldmagten.
Du kan eksempelvis bestemme følgende:
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne ansøge kommunen om hjælpeforanstaltninger
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne træffe valg og klage over enhver afgørelse vedrørende dine personlige forhold
• Fremtidsfuldmægtigen skal kunne få aktindsigt i alle oplysninger vedrørende din person og helbred samt komme med tilkendegivelser med hensyn til pleje og omsorg
Hvordan oprettes en fremtidsfuldmagt?
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af to trin:
Først skal fuldmagten registreres og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret. Dernæst skal fremtidsfuldmagten vedkendes for en notar, som påtegner fuldmagten digitalt.
Fuldmagten ligger herefter som en ”hvilende fuldmagt”, indtil der eventuelt på et senere tidspunkt bliver brug for at sætte den i kraft. Det er Statsforvaltningen, der skal sætte fremtidsfuldmagten i kraft og således vurdere, om du som fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage dine forhold.
Særlige overvejelser som klinikejer
Vi oplever flere gange årligt situationer, hvor klinikejere bliver ramt af pludselig og alvorlig sygdom eller afgår ved døden, hvorfor der er behov for at disponere hurtigt i forhold til at sikre videreførelse af driften af klinikken og et salg, inden værdierne forsvinder.
Det kan således have store negative økonomiske konsekvenser for klinikejeren og eventuelt også dennes efterladte, hvis klinikken blot må lukke og ikke videresælges, mens patientgrundlaget fortsat er i behold.
Det er endvidere nødvendigt at reagere hurtigt, fordi sundhedsloven indeholder et krav om, at man for at opretholde ydernummer skal virke aktivt i tandlægevirksomheden. Kravet kan dog fraviges i op til 6 måneder, hvis man som klinikejer bliver forhindret som følge af død eller alvorlig sygdom.
Det er derfor væsentligt, at man som klinikejer gør sig tanker i forhold til, hvordan man sikrer klinikken både ved alvorlig sygdom og død.
Hvis man indgår i et klinikfællesskab eller driver tandlægevirksomhed med andre tandlæger, vil der ofte være en samarbejdsaftale, der tager højde for, hvad der skal ske i tilfælde af alvorlig sygdom eller dødsfald. Det vil således oftest være aftalt, at ens kompagnon(er) i denne situation træder til i forhold til driften af virksomheden, ligesom der vil være aftaler omkring, hvordan den sygdomsramte eller afdøde klinikejers andel skal sælges. Har man ikke allerede en sådan samarbejdsaftale, bør man få oprettet en sådan. Tilsvarende kan det være relevant at underkaste eksisterende samarbejdsaftaler et løbende servicetjek for at sikre, at reguleringen er tidssvarende og afspejler de ønsker, som man som klinikejer har på nuværende tidspunkt.
Uanset om man driver klinik som solopraksis eller i fællesskab anbefaler vi altid, at man allierer sig med en anden tandlæge i form af en god kollega eller ven, der kan træde til og bistå de pårørende med varetagelsen af klinikken, hvis klinikejeren bliver alvorlig syg eller afgår ved døden. Her kan fremtidsfuldmagten være et effektivt værktøj. Man bør desuden overveje at kombinere fremtidsfuldmagten med, at man på forhånd har lavet klare aftaler med sin advokat og revisor omkring rollefordelingen i forhold til drift og salg af klinikken i tilfælde af sygdom og død, herunder at der er overblik over klinikkens ansættelsesforhold, aftaler med samarbejdspartnere, lejeforhold, praktiske forhold omkring koder mv. Med en klar og gennemarbejdet handleplan kan man således tage mange bekymringer for de pårørende i opløbet.
Fakta:
3 GODE RÅD
• Det gode råd er at have en klar handleplan for det tilfælde, at man som klinikejer bliver indisponibel som følge af pludselig og alvorlig sygdom eller død.
• Sørg for at have styr på fremtidsfuldmagt og testamente samt dan dig i samarbejde med din advokat og revisor et overblik over klinikkens juridiske og økonomiske forhold.
• Lav en aftale med en god kollega eller ven, der kan hjælpe dine pårørende og dine rådgivere med de tandlægefaglige spørgsmål, der måtte opstå, hvis du pludselig ikke selv kan disponere.
På denne måde sparer du dine pårørende og dig selv for mange bekymringer.
Det kan have store negative økonomiske konsekvenser for klinikejeren og eventuelt også dennes efterladte, hvis klinikken blot må lukke, fordi der ikke er tegnet en fremtidsfuldmagt.
Om Rödstenen Advokatfirma I/S
Rödstenen Advokatfirma I/S er specialister i rådgivning af tandlæger. Ud over den løbende rådgivning om blandt andet ansættelsesret bistår vi årligt i mange praksishandler og andre sager, der alle vedrører ejer- og generationsskifter inden for sundhedsbranchen. Det er din sikkerhed for et godt resultat. Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Bliv partnertandlæge hos Colosseum Tandlægerne
– få fagligt ansvar, medejerskab og frihed til at fokusere på det kliniske arbejde
Vil du kombinere det faglige ansvar med ejerskab – og samtidig være en del af en stærk kæde med solid support inden for marketing, HR og økonomi?
Som partnertandlæge i Colosseum bliver du direktør og fagligt ansvarlig på din klinik. Du sætter retningen for den faglige udvikling og er med til at forme klinikkens strategiske ledelse i tæt samarbejde med regionsdirektøren.
Det daglige ansvar for drift og administration ligger hos kliniklederen, så du kan fokusere på patienter, faglighed og ledelse.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt os for en uforpligtende og fortrolig dialog hvis du har lyst til at høre mere om muligheden for at blive partner på en af vores klinikker
Er det dig, vi leder efter?
Du er en erfaren tandlæge med JUS, høj faglig stolthed og flere års erfaring fra privat praksis.
Du trives i et fællesskab, hvor kvalitet og faglighed går hånd i hånd, og hvor du kan få lov til at tage ansvar og sætte dit præg på klinikkens retning.
Du har et positivt mindset, møder både patienter og kolleger med et smil – og brænder for at skabe trygge, oplyste patientforløb.
Du motiveres af - og vil gerne være ansvarlig for - at løfte den faglige udvikling for dig selv og klinikkens øvrige team
Mie Reenberg, Talent Aquisition Partner | Colosseum Tandlægerne mie.reenberg@colosseumklinikken.dk Scan QR-koden og læs mere om Colosseum Tandlægerne som organisation, vores interne uddannelser og vores velgørende aktiviteter.
Optimeret lastekapacitet.
Hurtige cyklustider.
Højeffektiv dampgenerator for hurtig og ensartet tørring.
4,3-tommers touchskærm –fungerer også med handsker.
Støjsvag intern ventilation.
Praktisk system til aftapning af vand.
Fuld sporbarhed via USB, Ethernet eller printer.
Bygget til ydeevne, komfort og tryghed – cyklus efter cyklus.
MAKSIMAL EFFEKT. MINIMALT STØJ. TOTAL KONTROL.
iClave 18 tilbyder avanceret sterilisering med et rummeligt 18-liters kammer, der kan rumme op til 5kg fordelt på fem bakker. Støjsvag, effektiv og nem at bruge – og lige nu får du 1 års ekstra garanti på NSK-instrumenter ved køb af iClave 18. Få 1 års ekstra garanti på NSK-instrumenter ved køb af iClave 18.
