Page 1

‘G o d t k v ie o pdr æt e r e t s pørgsmål

o m omsorg, disciplin og viden. ’

Praksisguide til kvieopdræt At opdrætte kalve til kvier er en større investering, både i penge og arbejde. Derfor er det vigtigt, at kvien bliver til en robust og produktiv malkeko. Det skal foregå effektivt og rationelt i forhold til stalde, arbejde og foder, så opdrætsomkostningerne pr. kg mælk er så lave som muligt. Kalvesignaler beskriver de grundlæggende elementer for vellykket kvieopdræt, viser hvordan man kan styre risici og strukturere arbejdet. På den måde kan man sikre sig, at hver kalv altid får den bedste behandling og omsorg. Kalvesignaler holder et spejl op for dig: Hvordan går det på din bedrift? Bogen er fyldt med praktiske løsningsforslag til at forbedre pasning og pleje af kalve og kvier. Tydelige tekster, skarpe billeder og pragtfulde tegninger af Marleen Felius gør bogens information praktisk og let tilgængelig. Læs og kig i Kalvesignaler gang på gang. Og brug informationerne i bogen. For dit kvieopdræt er din fremtid! Kalvesignaler er en temabog i serien Kosignaler®. Kosignaler® formidler praktisk viden om dyrevenligt kvægbrug på en let tilgængelig måde. Andre udgaver i samme serie på dansk: Kosignaler, Klove, Robotmalkning.

Kalvesignaler

Kalvesignaler

co pr py ot rig ec h te t d

Kalvesignaler Praksisguide til kvieopdræt Jan Hulsen Berrie Klein Swormink

www.danace.dk

www.roodbont.com

www.vetvice.com

www.cowsignals.com


Forfattere Jan Hulsen, Vetvice® Group Berrie Klein Swormink, Rural Business Redaktion Jan Hulsen Oversættelse fra hollandsk Christien Bas, danace

For bøger og kundetilpassede udgaver:

Assinksteeg 1 7434 PR Lettele, the Netherlands T +31 570 541 496 E info@kleinswormink.nl I www.kleinswormink.nl

Dansk redaktion Marie Louise Hansen, danace Helle Rasmussen, hr kommunikation Christien Bas, danace

co pr py ot rig ec h te t d

Kolofon

Billeder Jan Hulsen Berrie Klein Swormink Anneke Hallebeek (p 12, p 19) Broer Hulsen (p 12) Christien Bas (forside, p 11, p 13, p 27) Tegninger Marleen Felius Dick Rietveld

Design og layout Erik de Bruin, Varwig Design

Vi takker Neil Anderson, Joep Driessen, Paul Hulsen, Rikke Engelbrecht (dybcon), Frans Kennis, Wim en Berrie van Kollenburg, Dick de Lange, Maryse Nieuwenhuizen, Harrie van der Vliet, Nico Vreeburg, Hans Wansink, Bertjan Westerlaan, Dirk Zaaijer, Praktijkcentrum Aver Heino, Praktijkcentrum De Marke, PTC+ Oenkerk. Landmænd og kalvepassere.

Kpt. Andersens Gade 38 8700 Horsens T +45 3032 3028 E chb@danace.dk I www.danace.dk I www.kosignaler.dk

© Jan Hulsen/Hallebeek-Hulsen B.V., 2014 Intet fra denne udgivelse må mangfoldiggøres og/ eller offentliggøres gennem tryk, kopi, elektronisk medie eller hvilken anden måde, uden skriftlig tilladelse fra forlaget. Cow Signals® varemærke fra Vetvice. Kosignaler® er et registreret varemærke fra danace. Forfatterne og forlaget har sammensat indholdet af denne udgivelse med stor omhyggelighed og efter bedste viden. Forfatterne og forlaget hæfter ikke for skader, i hvilken form de måtte forekomme, som er følge af handlinger og/eller beslutninger, der er baseret på information fra denne udgivelse. ISBN 978-90-8740-146-7

Roodbont Publishers B.V. P.O. Box 4103 7200 BC Zutphen, the Netherlands T +31 (0)575 54 56 88 E info@roodbont.com I www.roodbont.com For rådgivning vedrørende staldbygninger og drift:

Vetvice® Group Moerstraatsebaan 115 4614 PC Bergen op Zoom, the Netherlands T +31 (0)165 30 43 05 E info@vetvice.com I www.vetvice.com For præsentationer og træninger på bedriften:

CowSignals® Training Company Hoekgraaf 17A 6617 AX Bergharen, the Netherlands T +31 (0)6 54 26 73 53 E info@cowsignals.com I www.cowsignals.com


Produktion af malkekøer Investering i fremtiden Alder og krav til pasning Kalvesignaler Risikoøjeblikke Standard Arbejdsmetoder (SOP)

1 De første dage Inden kælvning Modtagerummet Fjernelse af kalven Råmælk: en trylledrik Individuel opstaldning Diarre Behandling af diarre

8 8 9 10 12 13 14 15

2 Fra fødsel til fravænning 16

3 Forberedelse til drægtighed

Sårbar indtil seks måneder Luftvejslidelser Tilvækst, vægt og huld På græs Græsning på naturarealer At blive drægtig Drægtighedskontrol

Hold kalvene sunde 16 Kalvemælk 17 Immunforsvar og hygiejne 18 Hold smittekim væk 19 Behandlinger: omhyggelig og hygiejnisk 19 Kraftfoder 20 Fællesboks 21 Klar til fravænning 22 Vurder huld og vomfylde 23

24 24 25 26 28 29 30 31

4 Den drægtige kvie 32

Observer - tænk - gør noget Vomfylde og gødningsscore Klovsundhed Bevægelighed Kritisk observation At vide og at kunne Passende sengebåse Slutkontrol

co pr py ot rig ec h te t d

4 4 5 6 7 7

32 33 34 34 35 36 37 38

Gør du altid de rigtige ting rigtigt? 39 Stikordsregister

40

Indhold

Indhold


KAPITEL 1

De første dage

Når kælvningen starter, hvor sund og livskraftig er koen og kalven? Har du forberedt alt? Ved du, hvordan du kan kontrollere det? Ved du, hvordan

Kalven skal komme sund og livskraftig til verden i sikre, rene og komfortable omgivelser.

To timer efter, at vandkalven er kommet, bør man kunne se fosterslim. En time senere bør benene komme til syne. Igen en time senere skal der være sket en tydelig fremgang. Denne kælvningsboks er alt for våd og beskidt.

8

co pr py ot rig ec h te t d

du kan gribe ind fagkyndigt?

Inden kælvning Hvis en ko har problemer, reducerer det kalvens livskraft. En ko, der er for fed ved kælvning (huld ≥ 4), vil have øget risiko for mælkefeber og en vanskelig kælvning. Utilstrækkelig foderoptagelse eller forkert fodring i goldperioden øger risikoen for problemer. Om en ko er for mager ved kælvning (huld ≤ 3), har ingen indflydelse på kælvningsprocessen.

Disse spørgsmål er kernen i et godt styret kælvningsforløb. Der findes ingen standardsvar, for du skal være kritisk og objektiv hver eneste gang.

En goldko skal æde rigeligt. I dagene omkring kælvningen skal der gøres alt for, at koen bliver ved med at æde, og alt, der medfører nedsat foderoptagelse, skal fjernes. Det vil sige, at der altid skal være velsmagende foder og friskt vand til rådighed og ingen bratte foderskift. Koen skal have rene omgivelser med plads til bevægelse, en rummelig, blød og tør hvileplads samt mulighed for social kontakt med andre køer.


co pr py ot rig ec h te t d Fokusbillede

Denne kvie har let ved at kælve, starter uden problemer på en flot førstelaktation, og dens kalv gør lynkarriere. Hvordan har kvægbrugeren gjort det? • • • • • • • • Den højdrægtige kvie er for otte uger siden flyttet til kostalden. Kvien er vant til foderrationen, foderbordet, sengebåse og stalden. Kvien er sund, i godt huld (score 3,5) og har næsten ingen ødem. Kviens mineralforsyning passer. Kælvningsboksen er ren, overskuelig og sikker. Kvien kælver roligt, uden unødvendigt stress. Omkring kælvningen fortsætter kvien med at æde og drikke. Efter kælvningen kan kvien hvile fjorten timer om dagen og kan ubegrænset optage det rigtige foder og masser vand.

Dette kælvningshjørne er nemt at muge ud, skylle rent og strø. Et tykt lag halm eller halm på sandbund giver koen god skridsikkerhed.

En kælvningsboks bør være mindst halvanden kolængde bred og to kolængder lang. En ko af stor race er 2,50-2,75 m fra hoved til hale, dvs. minimum 5-5,5 m lang. Sikr, at du kan fiksere koen i en optimal position for at kunne yde kælvningshjælp, for eksempel med en låge. Du har brug for minimum en kolængde bagved koen for at kunne yde kælvningshjælp.

De første dage

Modtagerummet Ved en jævn kælvningsfordeling har du brug for minimum to pladser i fællesboks samt to enkeltkælvningsbokse pr. hundrede køer. Efter hver kælvning gøres boksen klar til den næste kælvning, da koens gødning indeholder mange sygdomskim, der bl.a. kan forårsage kalvediarre, yverbetændelse, navlebetændelse, paraTB og børbetændelse. En mur på ca. 1,2 m forebygger, at der kommer gødning fra andre køer ind i kælvningsboksen. Sørg for, at koen kan se og høre de andre køer. Gør boksen ren efter hver kælvning. Bring koen til kælvningsboksen 12 til 24 timer før kælvning. Hvis kælvningen foregår på græs, er det svært at kontrollere koen og at yde kælvningshjælp. Når dyrene har meget plads og ikke har stress, som f.eks. i rummelige velstrøede bokse eller på græs, vil de opleve relativt få kælvningsproblemer.

9


co pr py ot rig ec h te t d

Renslikning stimulerer kalven på forskellige måder, hvorved den kommer hurtigt i gang. Samtidigt tørrer pelsen hurtigt, så kalven bedre kan holde varmen. Duften af fostervand stimulerer koen til at æde.

Overvejelser Kalven fjernes fra koen med det samme efter fødslen* + Mindre risiko for infektioner. + Mindre stress for ko og kalv. - Kalven slikkes ikke af koen. - Kalven kan ikke sutte ubegrænset mælk. * Ulovlig i henhold til lov om hold af malkekvæg, hvis

Trækker kalven ikke vejret inden for et minut? Kast koldt vand på bryst og hoved. Ofte er dette tilstrækkeligt. Lad en dyrlæge coache dig, når du yder kælvningshjælp til en kvie. Diskuter samtidigt førstehjælpsproceduren til svagt fødte kalve.

både koen og kalven er raske.

Den første behandling efter kalvens fødsel er desinfektion af kalvens navle. Dyp navlen i en pattedypflaske med jodsprit (7 procent), eller brug en desinficerende spray.

10

Fjernelse af kalven Beslutningen om, hvornår kalven skal fjernes, er en opvejning af fordele og ulemper, og her spiller også tidspunktet på dagen ind. Flytter du kalven om natten, eller venter du til den næste dag? Netop hos kalve skal du være konsekvent og altid arbejde ensartet og hygiejnisk. Kalven betaler det tilbage ved at forblive sund og ved en god tilvækst. Fodr altid kalven med råmælk fra den første udmalkning. Over halvdelen af kalvene optager ikke selv tilstrækkeligt med antistoffer, hvis de ikke inden for seks timer får tildelt råmælk fra en patteflaske eller lign. Kalven fjernes, efter at koen har slikket den ren, dog tidligst efter tolv timer med koen.

Kalven fjernes fra koen efter et døgn + En flot, robust kalv. + Kalven sutter hos koen. + (Mulig) Stimulering af koens laktation. - Kalven er sværere at håndtere ved flytning. - Koen er mere stresset (den æder mindre). - Større risiko for infektioner hos kalven. - Det er sværere at få kalven til drikke fra en spand eller sut.


De første dage

co pr py ot rig ec h te t d

Rationel organisering

At løfte og flytte en kalv kan være en hård belastning for din ryg. Brug en lav trillebør med to hjul, den er bedre for dig og din kalv. Nyfødte kalve ligger stille, ældre kalve prøver at flygte.

Denne kvægbruger har ved kælvningsafdelingen placeret en boks på hjul med varmelampe. Hver kalv får råmælk, bliver øremærket og får dens navle desinficeret. Derefter kommer kalven i vognen på tør halm under varmelampen. Senere, når det passer kvægbrugeren, køres vognen til enkeltboksene. Rengøringen af vognen kunne her have været bedre. Vognen bruges kun til svagelige kalve.

Standard Arbejdsmetode (SOP)

Brug altid den samme arbejdsmetode efter kælvning. Hvis der arbejder flere personer på bedriften, kan du placere en Standard Arbejdsmetode (SOP) ved kælvningsafdelingen. Til højre ser du et eksempel på en SOP.

En kalvekuvøse, der tørrer kalven hurtigt med varm luft gennem bunden. Holderen kan bruges til ophæng af råmælk, hvorved det er nemt at tildele kalven råmælk. Kalvekuvøsen må kun bruges til svage, syge kalve.

Du er først færdig, når alt igen står klar til den næste kælvning.

Standard Arbejdsmetode SOP Kælvning, et eksempel ● Giv koen 20 liter lunkent vand. ● Giv koen hø og friskt foder fra lakterende

køer. Evt. mælkefeberforebyggelse. ● Malk koen med det samme. ● Tjek råmælkskvaliteten. ● Giv kalven 4 liter råmælk (stor race jersey 3 liter), evt. med sonde. ● Sæt resten af råmælken på køl med dato, konummer og kvalitet. Eller frys den ned. ● Desinficer kalvens navle med jodsprit. ● Giv kalven nummer og øremærker. ● Registrer kalven. ● Strø boksen.

11


co pr py ot rig ec h te t d

Frisk råmælk, der er malket direkte efter kælvning, er den bedste. Opbevar råmælken i køleskabet. Man kan også bruge en råmælksbank. Nedfrys råmælk med højt indhold af antistoffer, denne kan opbevares i 12 måneder (noter dato). Nedfrys råmælk i små mængder af en halv eller en hel portion, f.eks. i dybfrostposer (”zip locks”). Fodr råmælk på kropstemperatur (35-40°C), varmet op i en spand med varmt vand. Mængden af antistoffer kan måles med et refraktometer (se billedet) eller et kolostrometer (flyder).

Hav det rigtige udstyr ved hånden, altid rent og klar til brug. 12

Brug en flaske eller en spand med sut til råmælksfodring. Hæld aldrig råmælken i halsen, for mælken kan komme i lungerne.Giv svage kalve hyppigt små mængder råmælk med sut, brug ikke sonde.

Råmælk: en trylledrik Den nyfødte kalvs modstandskraft mod sygdomme er afhængig af antistofferne i råmælken. Disse antistoffer beskytter kalven mod sygdomskim, såsom E. coli og rotavirus, og andre smittekim fra omgivelserne. Ved fødslen er kalvens tarm åben for maksimal optagelse af antistoffer fra råmælken. Efter 24 timer falder optagelsen af antistoffer brat. Kalven er i sit første levedøgn meget modtagelig for infektioner. Derfor skal malkning af råmælken foregå med samme hygiejne som for almindelig mælk. Råmælk er kalvens vigtigste energi- og ernæringskilde. Kalven har også brug for råmælken til at holde sin kropstemperatur. Meget, frisk, hurtigt, ofte Kalvens første måltid gives inden for 2 timer og består af 4 liter råmælk (jersey: 3 liter), evt. givet med sonde. 12 timer senere tilbydes yderligere 2 liter råmælk med en patteflaske, fra en skål eller spand. En anden mulighed er at fodre kalven med 2 liter råmælk (1,5 liter for jersey) inden for 2 timer efter fødslen, og senest 6 timer efter igen 2 (1,5) liter. Inden for de første 12 levetimer skal kalven have drukket de første 4 (3) liter råmælk og inden for det første døgn 6 (4,5) liter. Mål råmælkens kvalitet med et kolostrometer, fodr mere råmælk eller brug råmælk fra råmælksbanken, hvis råmælkens indhold af antistoffer er for lav. Malk koen så hurtigt som muligt efter kælvning, ellers vil der være færre antistoffer i råmælken. Køer der kun giver lidt råmælk, har ofte råmælk med


De første dage

Individuel opstaldning Den største trussel mod spædkalve er infektioner med sygdomskim. Kilder til disse kim er voksne dyr og andre kalve. Derfor er det vigtigt med individuel opstaldning af spædkalve. Du bør have minimum 25 % flere enkeltbokse, end du har brug for i spidsbelastninger. Det giver dig tid til at rense og desinficere boksen og at lade den tørre, før den næste kalv skal bruge den. En enkeltboks har sider på min. en meter og et areal på 1,7 m2 eller 2 m2 for kalve hhv. under 60 kg og over 60 kg. Krav til opstaldning Fra kalvens synsvinkel: ● Et blødt, tørt hvileleje og et komfortabelt mikroklima. ● Nem adgang til lækkert kalvefoder og rent vand. ● Beskyttelse mod infektioner. ● Korrekt luftskifte. Fra kalvepasserens synsvinkel: at fodre og give vand. ● Nemt at kontrollere. ● Nemt at håndtere en kalv. ● Nemt at gøre rent. ● Nemt at holde rent.

co pr py ot rig ec h te t d

højt indhold af antistoffer. Hvis en ko taber meget råmælk inden kælvning, så malk den. En sund kalv kan optage mere råmælk end løbens indhold (indhold løbe stor race: 3 liter, jersey: 2 liter).

Den bedste plads til de yngste kalve er et sted med god tilgængelighed, hvor der ofte kommer nogen forbi og med mulighed for godt opsyn. Sørg for, at arbejdsmiljøet er komfortabelt. Kalvene skal være beskyttede mod sygdomskim fra ældre dyr. Både via luften og via ganglinjerne.

Rens og desinficer boksene, lige efter at kalvene er flyttet. Stil de tørre bokse i solen for at dræbe de resterende sygdomskim. Hvis du har kalvebokse på hjul, er det let at køre dem ud til en vaskeplads og efterfølgende parkere dem på et logisk sted, til næste gang du skal bruge dem.

Det, der er afgørende for, om dine kalve forbliver sunde og raske, er, hvordan du bruger dine kalvehytter eller enkeltbokse. Her flyttes kalve en gang om ugen, en række ad gangen. Derefter flyttes de tomme enkeltbokse med læsseren til vaskepladsen og vaskes. Pladsen i stalden, hvor boksene har stået, rengøres også. Hver uge starter man med en ny række bokse.

Kalven har tabt håret omkring munden pga. mælk af dårlig kvalitet. Hvis du ser godt efter, kan du se endnu en kalv i hytten, og at strøelsen er våd. Ved sjusket arbejde og overbelægning får man ekstra udgifter i form af flere kalveproblemer. To kalve i én hytte kræver min. 3 m2 plads inde i hytten.

● Nemt

Kalve skal placeres således, at der altid er kontakt mellem mindst 2 kalve.

13


co pr py ot rig ec h te t d

Diarre Kalve har størst risiko for diarre i deres første fire leveuger. Risikoen er størst i de første ti dage. Nyfødte kalve smittes med gødning fra køer og ældre kalve. Gødning fra køer indeholder alle sygdomskim til kalvediarre.

Indfaldne øjne, beskidte næsebor, hængende ører, strittende hår, krum ryg, ingen stræk når kalven rejser sig. Kalven drikker ikke mælken op. Grib ind ved det første tegn på diarre og sygdom. Følg dyrlægens behandlingsplan.

14

Fokusbillede

Hvad fejler kalven? Årsagen til tynd gødning kan ikke afkodes uden ekstra information. Du har brug for at se kalven i dens omgivelser og for at have viden om dens fodring og pasning. Har kalven feber? Er der andre sygdomssymptomer? Er flere kalve syge? Er der ændret noget for nyligt? Og så videre. Ofte har du brug for en laboratorietest.

Et tjek af immunstoffer i blodet hos kalve på to til fem dage vil afsløre, om de har optaget tilstrækkelig mængde kvalitetsråmælk. Tjek minimum fem kalve, så ved du, om din arbejdsmetode er god, eller om den kan forbedres. Tjek hver 2. eller 3. måned.

Smittede kalve har øget risiko for at blive syge. Ældre kalve er den største smittekilde, især deres gødning indeholder mange sygdomskim. Om en kalv bliver syg afhænger af kalvens immunforsvar, mængden af kim, som kalven indtager, og den sygdomsfrembringende evne af kim (infektionstryk). Immunforsvar opbygges via sundhed, god foderoptagelse og komfort samt tidlig tildeling af tilstrækkelig mængde kvalitetsråmælk. Opstaldning af mange kalve tæt på hinanden er medvirkende til et højere infektionstryk. Sygdomskim kan overleve i meget lang tid i beskidte og fugtige omgivelser. Kim dør, hvor der er rent og tørt.


Billede

Meget syg kalv. Tynd, fnugagtig gødning. Feber og undertemperatur er mulig.

Alder 1. Indtryk

E. coli

Behandling

Dyrlæge

1. uge

Forebyggelse Drøft med dyrlægen.

Behandlingsplan Lav sammen med din dyrlæge/kalvespecialist en bedriftshandleplan, der præcis viser, hvordan du skal handle ved bestemte sygdomssymptomer. Følg altid denne arbejdsmetode omhyggeligt, og rådfør dig med din dyrlæge om nødvendigt. Kontroller resultaterne. Drøft planen i en risikoperiode eller ved mange kælvninger. En kalv har feber, når den har en kropstemperatur over 39,5º C. Ved diarre bliver kalvene hurtigt underkølet, og der kan optræde en undertemperatur (< 38º C).

co pr py ot rig ec h te t d

Kalvediarre

plere den med 1-2 x daglig fodring med elektrolytter. Jo før, man griber ind, jo bedre resultat. Ved udtørring (dehydrering) fodres hyppigere eller gives drop (dyrlægejob). En dehydreret kalv har indfaldne øjne, og hvis du løfter en hudfold over ribbenene og slipper den igen, bliver den stående.

Gullig, budding-lignende konsistens. Kalven er sløj. Ingen feber.

Gullig, gelé til flydende. Kalven er slap og hænger. Temperatur mellem 38º C og 39,5º C.

De første dage

Behandling af diarre Behandlingen af diarre tjener to formål: 1. At helbrede kalven. 2. At smitten ikke spreder sig. Behandl årsagen til diarreen med medicin, hvis det er muligt. Giv kalven ekstra omsorg, og sikr dens væske- og energioptagelse ved at fordele mælkefodringen over min. 3 fodringer og sup-

Hvid-gul-grøn, vandig. Ofte med blod.

Brungrøn, tyndt, ofte med blod. Kalven er udtørret, taber vægt. Presser på tarmen.

Brungrå leragtig, vandtyndt brun, maven er hævet og “plasker”.

1. til 3. uge

7 til 14 dage

2. - 3. uge

efter 4. uge

efter 4. uge

Fodringsrelateret diarre

Rotavirus

Cryptosporidiosis

Coccidiosis

Klægskidning/vomdrikning

Halver mælkemængden i 2 fodringer, øg mængden gradvist igen. Arbejd omsorgsfuldt og hygiejnisk.

Hyppig fodring (6 x/dag). Eller foder med elektrolyt (1 dag, derefter mælk). Tilføj 10 % råmælk (paraTB fri).

Medicin. Hyppig fodring.

Medicin. Kontroller foderrationen

Tidlig: tøm vommen, narresut. Kronisk: fravæn kalven.

Arbejd renere og mere omhyggeligt, en ekstra fodring.

Hygiejne, råmælk.

Hygiejne, råmælk.

Forebyg gødningsrester på foder. Kontroller foderrationen. Rent vand. Hygiejne.

Bedre arbejdsmetoder vedr. fodring, især af syge kalve.

Sygdomssymptomer kan variere meget, blandt andet pga. kombinerede infektioner. Invester i gode diagnoser i tæt samarbejde med dyrlægen og regelmæssige undersøgelser og prøver.

15


‘G o d t k v i e o pdr æt e r e t spørgsmål

o m omsorg, disciplin og viden. ’

Praksisguide til kvieopdræt

co pr py ot rig ec h te t d

At opdrætte kalve til kvier er en større investering, både i penge og arbejde. Derfor er det vigtigt, at kvien bliver til en robust og produktiv malkeko. Det skal foregå effektivt og rationelt i forhold til stalde, arbejde og foder, så opdrætsomkostningerne pr. kg mælk er så lave som muligt.

Kalvesignaler

Kalvesignaler

Kalvesignaler beskriver de grundlæggende elementer for vellykket kvieopdræt, viser hvordan man kan styre risici og strukturere arbejdet. På den måde kan man sikre sig, at hver kalv altid får den bedste behandling og omsorg. Kalvesignaler holder et spejl op for dig: Hvordan går det på din bedrift? Bogen er fyldt med praktiske løsningsforslag til at forbedre pasning og pleje af kalve og kvier. Tydelige tekster, skarpe billeder og pragtfulde tegninger af Marleen Felius gør bogens information praktisk og let tilgængelig. Læs og kig i Kalvesignaler gang på gang. Og brug informationerne i bogen. For dit kvieopdræt er din fremtid! Kalvesignaler er en temabog i serien Kosignaler®. Kosignaler® formidler praktisk viden om dyrevenligt kvægbrug på en let tilgængelig måde. Andre udgaver i samme serie på dansk: Kosignaler, Klove, Robotmalkning.

Kalvesignaler Praksisguide til kvieopdræt Jan Hulsen Berrie Klein Swormink

www.danace.dk

www.roodbont.com

www.vetvice.com

www.cowsignals.com

From calf to heifer - Danish edition  

Kalvesignaler, Praksisguide til kvieopdræt

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you