
1 minute read
Nyt fra Estvad-Rønbjerg Borgerforening - fortsat
Af Zenia Jacobsen, formand
Halbal med Kandis var en succes
Advertisement
Lørdag 15. april 2023 havde vi, i samarbejde med RUIF, linet op med det helt store arrangement i Rønbjerg hallen - det gik vidst ikke nogens næse forbi at Kandis igen skulle spille i Rønbjerg Hallen.
Vi havde flere ting af fejre - vi skulle have en lidt mere formel indvielse af Borgerforeningens overtagelse af driften i Rønbjerg hallen, men også at det, dog under Corona i 2021, var 30 år siden, at Kandis første gang spillede op til halbal i Rønbjerg hallen. Til det havde vi blandt andet inviteret Skive Kommunes borgmester Peder Chr. Kirkegaard til at komme og holde en lille indvielsestale. Én person iblandt gæsterne, havde dog startetfesten lige tidligt nok, og var måske blevet en smule for beruset inden hun kom i hallen og mente at hun havde behov for at råbe op og skabe en lidt underlig stemning under borgmesterens tale. Kort sagt, så syntes jeg virkelig ikke at hun kunne være det bekendt, det var ret pinligt, når nu vi endelig havde noget at skulle fejre! Bortset fra det, forløb det hele, helt som det skulle. g
Flere end 400 danseglade mennesker, både unge, gamle og dem midt i mellem, havde købt billet med spisning, ca. 30 købte billet i døren efter spisning og barsalget gik over al forventning. Vi havde stor succes med at sælge Hancocks nyeste påfund: Cocktails fra fad. Vi måtte derfor have fat i Hancock for at få leveret flere friske forsyninger. Generelt var der en rigtig god steming i hallen. Vi havde entreret med Adelgades Slagter, som leverede en lækker buffet.
Kandis var, som altid, gode til at få stemningen helt i top, og inden vi havde fået set os om, var aftenen forbi.
Tusind tak til de frivillige der hjalp os i baren - i gjorde det simpelthen så godt! Og tak til dem der hjalp os med forberedelser og med oprydningen.
Her ved siden af, ses lidt stemningsbilleder fra aftenen.
Mange hjalp på rengøringsdag
Den store traditionsrige rengøringsdag, hvor vi alle hjælper hinanden med at rydde skrald i vort lokalsamfund, var også godt besøgt. Vi mødtes i hallen kl. 9.00, hvor vi startede dagen med rundstykker og ruterne hurtigt blev fordelt.


Da alle havde været deres rute igennem samledes vi igen ved hallen til afslutning med pølser og brød samt øl og vand. En anden positiv ting ved rengøringsdagen var, at der i år ikke var så meget affald som det før har været.
Det er rart at se, at vi passer på naturen sammen...
kl. 19.00 Det store Sankt Hans bål tændes. Taleren offentliggøres på facebook senere.

Der kan købes kaffe, kage, øl og sodavand til fornuftige priser. Vi glæder os til at se jer alle sammen til en hyggelig Sankt Hans.