Rofi nyt nr 3 2016

Page 4

12-9 til ROFI og andre milepæle i 50 år Den 14. april 1967 blev Ringkøbing og Omegns Firmaidræt stiftet. I 2017 kan ROFI altså fejre 50-års jubilæum. Det vil blive markeret på forskellig vis, bl.a. med en reception i ROFI-Centret lørdag den 8. april. I ROFI-Nyt vil der også blive sat kraftigt fokus på jubilæet. I denne artikel lægger vi bl.a. vægt på nogle af de milepæle, der har været i ROFIs første 50 år. I alle tre efterfølgende udgaver af bladet i 2017 vil vi med forskellige vinkler også se tilbage på foreningens spændende historie.

12-9! Nej, det er i denne sammenhæng ikke resultatet ved halvleg i en håndboldkamp. Det var derimod slutstillingen, da Ringkøbing Byråds 21 medlemmer den 22. juni 1988 efter mange timers debat skulle afgøre, om ROFI skulle have tilladelse til at udvide den daværende ROFI-hal til et center med bl.a. endnu en idrætshal, bowlingcenter og motionscenter.

4

12 medlemmer gav ROFI grønt lys til at gå i gang med projektet. Ni stemte imod, selv om der ikke var lagt op til, at kommunen skulle involvere sig med anlægskroner til det nye center. Mindretallets begrundelse for at sige nej var frygten for, at kommunens økonomi ikke kunne klare det øgede medlems- og lokaletilskud, som et nyt og større center ville afføde. Og nogle foreninger på egnen frygtede, at ”nu ville ROFI løbe med det hele”.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.