Praktik opgave

Page 1

PRAKTIK OPGAVE RIKKE JØRGENSEN KEA DESIGN/BUSINESS FREDAG D. 15-10-2010


Indholdsfortegnelse Beskrivelse af praktikvirksomheden og arbejdsopgaverne

1

Væsentligste problemstillinger

2

Refleksion over egen rolle i virksomheden

2

Beskrivelse af brug af elementer fra undervisningen

4

Beskrivelse af ny viden og nye færdigheder

4

Refleksion

5

Bilag 1

6

Bilag 2

7

Our vision is a communications company that brings our customers,

partners and staff growth and professional gain

1


Beskrivelse af praktikvirksomheden og arbejdsopgaverne I perioden fra d. 19 juli til d. 8 oktober 2010, var jeg i praktik på PR bureauet Gregersen Communication. Gregersen Communication ligger i centrum af København, og fungerer som et almindeligt PR bureau, med fire fuldtidsansatte på kontoret. De har et 190m2 stort showroom på deres kontor, hvor alle deres kunder er repræsenteret i form af et større eller mindre udvalg af deres kollektion. Deres kundekreds og samarbejdspartnere består i alt af ca. 38 forskellige mærker indenfor mode – og livsstilsbranchen. Disse er både designere af herre - og dametøj samt sko, accessories og smykker. Her kan bl.a. nævnes Puma, Bjørg Jewellery, Brooks Brothers og Peter Jensen. Udover at være et PR bureau, ejer indehaveren af Gregersen Communication også modemessen Gallery. Gallery er den modemesse som finder sted to gange om året i Forum, København. Her vises der modeshows under hele modeungen, og mere end 200 skandinaviske designere har en stand, hvor de kan fremvise deres kollektion for den kommende periode. Indkøbere, journalister, stylister m.m. inviteres til denne begivenhed, og i august 2010 var der i alt 11.399 besøgende på Gallery. Arbejdsopgaverne hos Gregersen Communication varier meget, da man både skal arbejde med den daglige PR for kunderne, samtidig med at man skal forberede og arrangere events til Gallery i perioden op til modeugerne. I forhold til PR består arbejdsopgaverne i at promovere de kunder som bureauet har. Det kan f.eks. være ved at låne klienternes designs ud til stylister, moderedaktører, fotografer eller kunstnere, som skal bruge produkterne til modeblade, tv-programmer eller musikvideoer. På denne måde opnår designerne kendskab og omtale af deres produkter. Vi modtager løbende mode – og livsstilsblade, og hver gang en af vores kunder er repræsenteret i et blad samles udklippene som en form for dokumentation for PR bureauets arbejde. En anden arbejdsopgave på kontoret kan også være at afholde et event hvor kunden får mulighed for at promovere sine produkter. F.eks. blev der i maj måned afholdt et event på B93ʼs fodboldbaner, hvor Puma havde sponsoreret bolde, spillertrøjer, bannere m.m. til en lille turnering mellem hold fra Aller Media, Benjamin Media, DR1, TV2, Egmont Magasiner og Berlingske. På den måde fik Puma i samarbejde med bureauet opnået en præsentation og omtale af deres nye produkter.

2


PR bureauet laver også pressemeddelelser, hvor de skriver om en nyhed i forhold til branchen eller et konkret produkt/mærke, og sender det ud til alle medier som har interesse i at skrive om historien. Som et eksempel har de skrevet om mærket NN07, som i juli måned kunne lancere deres nye eksklusive linje ”Le Club de Mustasch” (bilag 1). I forhold til arbejdsopgaver for Gallery, er der mest arbejde i månederne op til den danske modeuge. Her skal der arrangeres både stande, modeshows, fester, invitationer, kørsel og meget mere. Også praktiske ting som mad til modellerne, opbevaringsplads til de stande som sælger mad og drikke, og oprydninger efter hvert modeshow er en del af det arbejde som det kræver for at stille så stor en messe op. På kontoret består det meste arbejde i at sørge for at lave gæstelister til de shows som deres egne kunder holder, og sørge for at alle får invitationer. Samtidig skal bureauet også stå for alt det som designeren og hans/hendes hold har brug for. Dette kunne f.eks. være steamere, makeupborde, seatingliste og vagt ved ankomst af bestemte gæster.

Væsentligste problemstillinger Til at starte med synes jeg ikke jeg oplevede nogle store problemer i forbindelse med min praktik. Alle tog godt imod mig og jeg blev hurtigt præsenteret for de opgaver som jeg skulle starte med. Lidt ind i forløbet stødte jeg dog ind i op til flere problemer. Ofte når jeg blev sat i gang med en opgave, fik jeg ikke forklaret den ordentligt og jeg kunne ikke spørge om hjælp da chefen selv havde travlt og ikke gad hjælpe. Dette galt også opgaver som han vidste jeg aldrig havde prøvet før. Undervejs i praktikken fik jeg langsomt følelsen af at grunden til at jeg og de andre praktikanter var der, var fordi det var godt for virksomheden med gratis arbejdskraft. Det kunne også mærkes på de mange forskellige type opgaver vi blev sat til og på den response vi fik bagefter.

Refleksion over egen rolle i virksomheden Min rolle på PR bureauet var meget blandet. Jeg hjalp til hos showroom manageren, hvor jeg lavede udlånslister når vores kunders designs skulle lånes ud. Samtidig sørgede jeg for at showroomet var pænt og ordentligt, og når der kom nye varer hjem skulle det hænges op. Her lærte jeg en del om mange af bureauets mærker, og hvad de hver i sær havde at byde på i forhold til produkter, kvalitet, historie og målgruppe.

3


Udover at hjælpe til i showroomet, hjalp jeg oftest til hos communication manageren. Her fulgte vi op på alt det PR som der blev lavet. Jeg gennemgik alle mode – og livsstilsblade for at finde omtale af vores kunder, og sørgede for at klippene blev scannet og gemt. Jeg lavede også research efter vi havde været med til at afholde Worldʼs Greatest Catwalk. Her fandt jeg alt online omtale af showet fra både danske og udenlandske medier, og sørgede for at det også blev gemt. En anden arbejdsopgave var også at hjælpe til med at lave et interview til Peter Jensen. I september rejste communication manageren til modeugen i New York, hvor vores kunde Peter Jensen holdte modeshow. Her skulle hun lave et interview med ham efter showet. Flere af PR bureauets kunder holdte show under modeugen i New York, og jeg var derfor med til at invitere folk fra hele Skandinavien. Jeg kontaktede alle lige fra stylister, mode-redaktører, kendte, journalister og mange flere, og sørgede for at de fik en invitation til de forskellige shows. I perioden op til og under modeugen i København var arbejdsopgaverne lidt anderledes. Til de modeshows som blev afholdt af vores egne kunder, skulle vi stå for alt lige fra invitationer, gæsteliste, seating osv. Jeg skulle sørge for at finde de rette kontaktinformationer på de mennesker som skulle inviteres med til modeshows på Gallery. Samtidig havde vi en Facebook konkurrence kørende, hvor unge fra hele Europa kunne melde sig til at blive en af modellerne på Worldʼs Greatest Catwalk. Da vinderne blev fundet, var jeg med til at kontakte alle medier i deres hjemlande, henholdsvis Sverige, Finland, Tjekkiet, Schweiz og Tyskland, hvorefter jeg så sendte en pressemeddelelse ud til de medier der var interesseret i at skrive om historien. Under modeugen i København var min primære arbejdsopgave at være kontaktperson for alle vores leverandører af blandt andet drikkelse, mad, køleskabe og containere. Samtidig var jeg også kontakt person for nogle unge designstuderende, som var med til at hjælpe med at vaske alle glas op fra vores Martini stand. Her blev der serveret gratis drinks under hele modeugen. Til tider var arbejdsopgaverne meget uoverskuelige på grund af travlheden hos alle medarbejderne i projektet. Og det krævede et godt samarbejde fra alle partere. Alt i alt bestod ugen af en meget travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.

4


Beskrivelse af brug af elementer fra undervisningen Under mit praktikophold hos Gregersen Communication har jeg brugt en del af de elementer vi har haft i undervisningen på skolen. Jeg har bl.a. arbejdet lidt med Photoshop, når jeg skulle scanne udklip fra bladene ind og redigere i dem. Jeg har også fået lov til at kigge med når der blev lavet invitationer til modeshows eller events, som oftest blev lavet i Photoshop (bilag 2). Excel er også et program som jeg arbejdede end del med hos Gregersen Communication. Jeg har både lavet udlånslister, presselister og brugt programmet til at opbevare kontakt-informationer. Jeg har også arbejdet en lille smule med målgruppe i forhold til hvem der skulle låne vores kunders produkter. Normalt kan alle låne vores udlånsprodukter, men vi havde i en periode meget efterspørgsel på Bjørg Jewellery, og vi måtte derfor sige nej til de magasiner eller stylister som vi ikke synes lå indenfor vores primære målgruppe.

Beskrivelse af ny viden og nye færdigheder I løbet af mit praktikophold har jeg lært mange ting, som jeg ikke tror jeg ville kunne have lært igennem et skole ophold. Jeg har lært mange teoretiske ting i forhold til hvordan det er at arbejde på et PR bureau og hvilke opgaver man står overfor i dagligdagen. Jeg har fået et indblik i hvordan en hverdag fungerer og hvilke krav der stilles til en PR koordinator. Her indgår blandt andet den service man yder overfor kunderne og de andre virksomheder i branchen, hvilke redskaber man bruger til at løse forskellige problemstillinger og hvad der skal til for at skabe det image som man som virksomhed ønsker sig at have. Selvom jeg føler at jeg alt i alt har fået mange gode ting med i bagagen, synes jeg også at jeg har været præsenteret for mange arbejdsopgaver som jeg ikke havde forventet skulle være så stor en del af min hverdag på kontoret. Dagligt stod jeg og de andre praktikanter for rengøring, indkøb og servering af frokost samt afrydning og opvask. Jeg blev blandt andet også præsenteret for opgaver som at parkere chefens bil, booke hotel til hans ferieophold i Paris, og sende hans tøj til rens. Det var bestemt ikke ventet fra min side af, og jeg måtte derfor også tage en snak eller to med ham undervejs i opholdet. Udover erfaring fra kontoret har jeg også lært PR- og modebranchen en del bedre at kende. Det er en helt fantastisk og spændende branche, som er i konstant udvikling. Tiden står aldrig stille og man kan ikke forudse hvad der vil ske i fremtiden. I sådan en branche

5


er der ikke plads til alle, og man er derfor nødt til at skille sig ud, hvis man vil udvikle sig og bevæge sig fremad i branchen. Det synes jeg er en kæmpe motivationsfaktor, og det er med til at gøre at man yder sit ypperste hver gang man går i gang med en ny opgave. Jeg har også lært at man ikke skal stole på alle, og at når der er kamp til stregen er der altid nogle som vil bruge feje tricks for at komme først. Disse erfaringer som jeg har gjort mig under mit praktikophold hos Gregersen Communication, tror jeg ikke jeg ville kunne få hvis jeg i stedet for havde haft almindelig undervisning på skolen. Det at få lov til at være en del af en rigtig arbejdsplads hos et team som yder deres bedste for en virksomhed, giver nogle helt specielle og anderledes oplevelser, som er med til at udvikle en som studerende. Ved at man får lov til at prøve nogle af de teoretiske metoder af i praksis, får man et helt andet kendskab til tingene.

Refleksion I den sidste del af min uddannelse som designteknolog kan jeg blandt andet bruge mit praktikophold hos Gregersen Communication til at relatere teori til virkeligheden. Jeg vil have en bedre forståelse for hvordan de redskaber som man bliver undervist i på skolen, skal bruges i praksis, og hvad de på længere sigt kan være med til at gøre for en virksomhed. Jeg tror også det vil være med til at gøre det nemmere for mig at lære og forstå de ting som vi skal igennem på skolen. Efter et praktikophold hos en rigtig virksomhed sætter det undervisningen i meget bedre perspektiv. Jeg tror også at mit praktikophold vil være med til, at jeg i min resterende tid på KEA selv kan bidrage til at udvikle mig i den retning jer gerne vil. Jeg har nu lettere ved at sortere tingene fra hinanden og på den måde vide hvad jeg, i forhold til mit eget fremtidsønske, skal prioritere højest. Jeg har med mine praktikerfaringer fundet ud af hvad jeg er god til og hvad jeg er mindre god til, og det vil jeg tage med i min fremtidige periode som designteknologstuderende. Men der er stadig meget at lære endnu. Praktikforløbet har også været med til bekræfte at en karriere inden for PR – og modebranchen bestemt kan være en fremtid for mig. Jeg kan godt se mig selv arbejde med de redskaber og de problemstillinger som jeg har stået overfor hos Gregersen Communication. Jeg ved dog også nu, at hvis jeg vil søge en karriere i denne branche skal det ikke være hos det PR bureau hvor jeg havde min praktikperiode.

6


Bilag 1 Pressemeddelelse

!

NN.07 NU MED OVERSKÆG Til juli lanceres NN.07’s nye eksklusive linje ”Le Club de Mustasch”. Kollektionen er designet af, tidligere chefdesigner hos Fillipa K, Rasmus Wingårdh. Han styrer også modehusets nyeste initiativ – bloggen. Mustasch kollektionen kan købes hos Storm, Pede & Stoffer og Dr. Adams i slut juni. Rasmus som var chefdesigner hos svenske Fillipa K i 9 år, er manden bag ”Le Club de Mustasch”. Tiden i det svenske firma afspejles i hans første kollektion for modehuset NN.07. Den tager udgangspunkt i NN.07’s univers og som han selv beskriver den: ”Kollektionen er en ekstension af min personlighed.” Rasmus designproces er ikke som den gængse designers, han tager afstand fra alt der minder om moodboards, trends og temaer. Han bliver inspireret i sin hverdag og hvis det er værd at huske, bruger han det i designudviklingen. Sofistikeret og tilbagelænet er nøgleordene i kollektionen som indeholder blazere, skjorter, frakker og for første gang i NN.07’s historie – jeans. Derudover bruger N.07 for første gang farven sort, som de siden designfirmaet start har taget afstand fra. Denne kollektion er skarpere og mere moden. Detaljevalget giver hver style sit eget liv. Den simple blazer får kant med skind eller fløjs revers. Overordnet er kollektionen et mix af arkitekt-looket, enkelthed, og detaljer. Kollektionen kan kun fås i 7 udvalgte forhandlere i DK, heriblandt Storm, Pede & Stoffer og Dr. Adams. Baggrund for Le Club de Mustasch - Blog Da mange firmaer designede en diffusion linje grundet finanskrisen, ville NN.07 den modsatte vej og mødtes derfor med Rasmus Wingårdh i Norge. Her nød de en kaffe og diskuterede udviklingen af den nye kollektion. Rasmus arbejder nu fuld tid hos NN.07 og er derudover også manden bag bloggen Project NN.07, som helt klart er et besøg værd. Udover at blogge om sit arbejde, kunst og musik, har han tilføjet et par kontroversielle kategorier som ”porn” og ”sexy”.

! "#$#!%&'($)*+%(&! ,,,-.$(/#0+&&12-0()! ,,,-&&12-0()! ! !

7


Bilag 2 Invitation

8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.