Værebro Park - Bachelor thesis project

BACHELORPROJEKT

VÆREBRO PARK Bo-miljøanalyse & forbedringsforslag

2

Titel Værebro Park Bo-miljøanalyse & forbedringsforslag Engelsk titel Værebro Park Environmental housing analysis & reccomendations Forfatter René Fischetti Uddannelse Have- og parkingeniør hold 2017 Vejleder Lulu Charlotte Harteg Jacobsen Aflevereret 18. september 2017 Fotos, grafik og layout Alle fotos og grafiske arbejder er produceret af René Fischetti.

Fotos og grafisk materiale hentet ude fra, er angivet som ”Figur X”.

3

VISION

Vores vision for Værebro Park er, at Værebro Park skal være et godt sted at bo, færdes og vokse op for alle.

(Gladsaxe Kommune, 2015)

4

Forhover og altaner/ udestuer til kilometerblokkene

5

INDHOLD Forord 6

Resume/Abstract 8

Problemformulering 10 Metode 10 Teori 11 Afgrænsning 11

INDLEDNING 13 HVAD ER MODERNISME? 14

Individets frigørelse 16 Industriens indtog 17 Byernes migrationsbølge 18 Byliv i København 19 Mennesket mod naturen 20 Den modernistiske arkitektur 21

HVORFOR FINDES DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER?

VELKOMMEN TIL VÆREBRO PARK

22 24

INGRID GEHLS MILJØANALYSE 26

Behov for kontakt 28 Kontaktmuligheder i Værebro Park 30 Behov for isolation 32

Isolationsmuligheder i Værebro Park 34 Behov for at opleve 36

Oplevelsesmuligheder i Værebro park 38 Behov for at udfolde sig 40 Udfoldelsesbehov i Værebro Park 42

Behov for leg/ børns behov 44

Muligheder for børn i Værebro Park 46 Behov for at strukturere 48

Struktur og orientering i Værebro Park 50 Behov for Identifikation 52

Identifikationsmuligheder i Værebro Park 53 Behov for æstetik 54

Æstetik i Værebro Park

FORBEDRINGSFORSLAG 59

Aktivitetsgrad 61 Forbindelser 63

KONKLUSION 64 DISKUSSION 64 PERSPEKTIVERING 65 KILDELISTE 66

6

Forord Dette bachelorprojekt udgør afslutningen på professionsbacheloruddannelsen haveog parkingeniør ved Skovskolen, Københavns Universitet.

Rammen om hele projektet, er fænomenet udsatte boligområder i Danmark. Projektet vil undersøge hvad et udsat boligområde er, hvad der har skabt dem, hvorfor de stadig findes og hvilke erfaringer der er blevet gjort i arbejdet med at gøre dem mindre udsatte. Afslutningsvis vil projektet komme med en overordnet helhedsbetragtning samt løsningsforslag til det udsatte boligområde, Værebro Park.

I projektet er jeg gået historisk til værks med adskillige antologier og andre forskningsværker om modernismen som bevægelse inden for arkitekturen, undersøgt faglitteratur om de socioøkonomiske forhold i hvad samfundet definere som udsatte boligområder. Ligeledes er litteratur omkring menneskers psykologiske forhold og tilstand i bo-miljøer undersøgt, for at forstå hvordan bo-miljøer kan påvirke menneskers særlige bo-behov.

Projektet er af interesse for arkitekter og byplanlæggere der ønsker større forståelse for de konsekvenser som en fejlagtig planlægning kan have i et ellers rigt og moderne samfund.

Jeg retter tak til min vejleder Lulu Jacobsen og mine kolleger ved Niels Lützen Landskabsarkitekter for god sparring og vejledning. Til sidst vil jeg gerne takke min kæreste for god støtte tålmodighed.

Skrevet af:

René Alexander Fischetti

7

En 330 meter lang overdækket pergola løber vinkelret på stokusene og danner forbindelsesled mellem boligbebyggelsen, centeret, svømmehallen og skolen.

8

RESUMÉ Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i det almene boligbyggeri Værebro Park, der ligger i udkanten af Storkøbenhavn, i forstaden Gladsaxe. Området er præget af et ensartet arkitektur der med sin struktur er med til at hæmme beboernes udfoldelsesmuligheder, både direkte og indirekte.

Opgaven vil derfor forsøge at komme med nogle forslag til forbedringer af det fysiske miljø. Men for at forstå det fysiske miljø, og dets dimensioners og sansemæssige påvirkningers kræfter, tager opgaver en mindre kendt forgangskvinde op til revision, for at se, om det pionerarbejde hun lagde navn til, stadig har legitimitet som et analyseværktøj. Kvinden hedder Ingrid Gehl, og hendes analyse er fra 1971.

Opgaven forsøger også at forstå modernismens udvikling og i tilknytning hertil, den modernistiske arkitekturs udvikling.

9

ABSTRACT This bachelor’s thesis focuses on the social housing area Værebro Park that resides in the outskirts of the greater capitol of Copenhagen, in Gladsaxe. The area is deeply influenced by a very uniform architecture, which by its physical structure inhibits the residents’ chances of flourishing both directly and indirectly.

This thesis will therefore try to make some recommendation on behave of the environment in Værebro Park. But to really understand the environment in question, the thesis must first get to understand the environments dimensional and sensatory influence by taking up a lesser known female scholar up for revision, to see if her pioneering work she signed her name, still has relevance as an analytical tool. The Woman’s name is Ingrid Gehl and her analysis derives from 1971.

This thesis also tries to understand the development of modernism and in particular the modernistic development in the architecture.

10

PROBLEMFORMULERING Denne opgaves problemformulering lyder: Kan man ved infrastrukturelle ændringer og forbedringer af fællesarealer i Værebro Park, gøre stedet til et godt sted at leve og bo jf. Ingrid Gehls psykologiske bo-behov?”

For at besvare ovenstående problemformulering finder opgaven det nødvendigt at kunne svare på en række indledende spørgsmål: 1. Hvad er modernisme, hvordan er det opstået og hvordan har det påvirket arkitekturen?

2. Hvordan kan det fysiske miljø påvirke menneskers tilfredshed med deres boligsituation?

3. Kan forbedringer af fysiske miljøer vende et udsat boligområde, til et bæredygtigt boligområde?

METODE Dette bachelorprojekt er forsøgt udarbejdet med et landskabsarkitektonisk og byplanlægningsmæssigt mål for øje.

Projektet tager sit udgangspunkt i et konkret projektområde, nærmere betegnet kollektivbebyggelsen og det udsatte boligområde Værebro Park i Gladsaxe Kommune. Udgangspunktet for dette projekt er at producere en forbedringsforslag for det udsatte boligområde, der har til hensigt at gøre stedet til et godt sted at leve og bo jf. Ingrid Gehls 8 psykologiske bo-behov.

For at nå målet med ovenstående, er projektet udarbejdet efter gennemgang af relevante historiske antologier om modernismen og den modernistiske arkitekturs udvikling.

Boligforholdende vedrørende Værbro Park er tillige undersøgt for at kunne nærmere definere området som værende udsat.

Tilsammen med adskillige felt-besøg i området sammenholdt med Ingrid Gehls bo-miljøanalyse, er der søgt en grundigere kortlægning af boligområdets kvaliteter om mangler.

11

TEORI For at forstå udsatte boligområders opståen, er det nødvendigt også at forstå modernismen som begreb og som arkitektonisk og byplanlægningsmæssigt brud på fortidens tanker og normer. Derfor har projektet engageret sig i historiske kilder, såvel som antologier om modernismen samt encyklopædisk vidensgrundlag.

Teorien for opgaven bunder i Gladsaxe Kommunes kortlægninger af de demografiske forhold i Værebro Park sammenholdt med det øvrige Gladsaxe Kommune. Der er også søgt viden hos i Claus BechDanielsens antologi ”Moderne arkitektur - Hva’ er meningen?”.

Det mest væsentlige teoriinput for denne opgave er dog Ingrid Gehls redegørelser for menneskets forskellige bo-behov og hvilke muligheder der kan påvirke disse på både godt og ondt.

AFGRÆNSNING Dene opgave forholder sig ikke til termer som ghetto og særligt udsatte boligområder. Kun termen udsatte boligområder vil blive brugt.

Bo-miljøanalysen og helhedsplanen vil ikke forholde sig til områdets etniske beboersammensætning.

Kun ang. spørgsmålet om hvorvidt Værebro Park må regnes som et udsat boligområde, vil etnicitet blive påtalt.

Eftersom opgavens problemformulering søger at sætte spørgsmåltegn ved udsatte boligområders opståen, udvikling og udfordringer og forsøge at højne boligområdes generelle, er det vigtigt at cementere, at projektets primære fokus ligger inden for den fysiske indsats. En indsats der forholder sig til et områdes fysiske dimension, indretning, placering og snsemæssige påvirkninger. På trods af vigtigheden for også at løse de sociale og administrative udfordringer i et udsat boligområde, vil disse ikke blive berørt i dette projekt.

12

13

INDLEDNING I de større danske byer, har der gennem de sidste 40 år udviklet sig, hvad man i dag populært kalder udsatte boligområder. Det er områder der har karakter af afsondrede bymiljøer, hvor mange beboere har få ressourcer. Undersøgelser har vist, at boligområder med mange ressourcesvage husstande, kan have en hæmmende virkning på beboernes muligheder og indkomstgrundlag. (Weatherall C. et al. 2014).

Ressourcesvage husstande kendetegnes ved at være socioøkonomisk vanskeligere stillet end resten af samfundet. De har ringere tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse, lav indkomst, flere dømte/sigtede beboere og andelen af beboere med indvandrerbaggrund er høj.

Ydermere kan man finde en direkte korrelation mellem det byggede miljø og de udsatte boligområder med tunge sociale problemer. I en rapport fra 2006 udgivet af Socialministeriet, bliver det slået fast at den type af byggeri hvor der ophobes flest sociale problemer, er etagebyggeriet. 97 % af de udsatte boligområder er at finde i etagebyggerier, mens problemerne i lavt byggeri stort set ikke er at finde. (Weatherall, C. et al. 2014).

Der tilskrives også en sammenhæng mellem en bestemt bygningstype og de udsatte boligområder; nemlig det almene byggeri der er opført i perioden mellem 1960-1980 og hvis arkitektur bærer præg af en gennemgående monoton industrialiseret byggeskik.

Det fysiske miljø har en stor rolle at spille for at et udsat boligområde forbliver udsat. Udsatte boligområder ligger ofte i periferien af byen, er dårligt integreret med de omgivende bydele, har ringe transportmuligheder og få muligheder ifm. handel og service. Det fysiske miljø kan være en direkte til at udsatte boligområder lukker sig om sig selv og sine problemer.

I nyhederne kan man høre om områderne Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken, men det er blot toppen af isbjerget. I 2014 blev der udpeget 31 særligt udsatte boligområder. For ikke at opnå segregerede tilstande som i Chicago og Paris, så skal samfundet handle på sin viden om sammenhængen mellem det bygge miljø og de voksende sociale problemer. (Weatherall, C. et al. 2014).

At byggeret i de udsatte områder fremtræder identiske har rod i to sammenfaldende historiske faktorer: udviklingen af det industrialiserede byggeri efter 2.

Verdenskrig, og en bestemt ideologisk praksis’ udbredelse inden for arkitektfaget.

14

HVAD ER MODERNISME? For at forstå modernismen må man først forstå moderniteten, da det er denne modernismen giver udtryk for.

Moderniteten betegner en frigørelse inden for samfundet og dets kultur. Den driver et opgør med de traditionelle værdier og levevis. Den er dynamisk og med den følger en evig forandringsproces af mentale og fysiske strukturer, der frembringer nye livsformer og nye forestillinger. Under renæssancen spirer den, i oplysningstiden finder den næring og i det 19. århundredes industrialisme udfolder den sig i stort omfang. (Bech-Danielsen, C. 2004).

Modernismen er modernitetens udtryksform. Den opstår i starten af det 20. århundrede og udtrykkes gennem kunst og filosofi. Det er den nye ånd-sretning, og indeholder forskellige stilarter og dertil knyttede ismer inden for billedkunsten og litteraturen, men som inden for arkitekturen kendes som funktionalisme og The International Style. (Torben, B. 2013). Den modernistiske arkitektur kendetegnes ved rene former, lige linjer og funktionalitet. Eventuelle detaljer i byggeriet var sammenhængende med selve byggeriet og ikke blot sat på facaden. Formsproget skulle være enkelt og forholde sig nøgtern til arkitekturen, ligesom det moderne og industrielle samfund forholdte sig til videnskaben og produktionen. Form skulle følge funktion.

Men hvorfor var der overhovedet behov for et opgør med fortidens traditioner?

Hvilke skelsættende begivenheder ligger forud for disse tanker og idéer om frigørelse og udvikling? De følgende afsnit vil give en kort gennemgang af de centrale nybrud op til den modernistiske arkitekturs fødsel.

15

Figur 1: Arne Jacobsens eget hus fra 1929. Hvide kasser, lige linier, flade tage og tagterasser. Ingen unødvendig udsmykning.

16

Figur 2: Den grundlovsgivende forsamling.

Figur 3: Robbespierres fald. Spændinger var store blandt liberale borgerskab i Frankrig.

INDIVIDETS FRIGØRELSE Det 19. århundrede var et århundrede med store frihedskampe i Europa.

Under oplysningstiden (1690-1800), blev stavnsbåndet i 1788, i Danmark, ophævet og bonden blev fri. Kort efter, men ikke afledt deraf, fulgte Den Franske Revolution hvor idealer som frihed og lighed fødtes, og med junirevolutionen i 1830 og februarrevolutionen i 1848, udkæmpede borgerskabet en kamp om kravet på indførelse af valgret. I 1847 bliver den danske enevælde principielt opløst, og i 1849 underskrives grundloven. Med grundloven kom demokratiet og sammen med en række borgerrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed blev idealet om personlig frihed sikret ved

øverste lov. (Bech-Danielsen, C. 2004) Samtidig, og i mindre eller højere grad påvirket deraf, overtog rationaliteten den centrale stilling i samfundet.

Kirken der før havde fastlagt menneskets rolle og identitet gennem fortællinger, kulturelle værdier og kirkelige traditioner, kom i stigende grad på afstand af hverdagslivet. Dets statiske verdensbillede skabt af Gud, blev erstattet af et klarsyn om modernitetens dynamiske forandringsproces – naturvidenskaben. Nu skulle man vide i stedet for at tro. Mennesket er ikke længere et barn af Gud, men et individ skabt af naturen og en borger

i staten, og staten begynder så småt at overtage de kirkelige tjenester, med bl.a. indførelsen af borgerlige vielser.

(Bech-Danielsen, C. 2004)

17

Figur 4: Damplokomotivet.

INDUSTRIENS INDTOG Sideløbende havde den moderne industri fået sit helt store gennembrud med den industrielle revolution i Storbritannien mellem 1750 og 1830, med især opfindelsen af dampmaskinen som tidens absolutte højdepunkt.

For resten af Europas og dermed også Danmarks vedkommende, tog industrien først for alvor fart i den anden halvdel af det 19. århundrede med den såkaldte anden industrielle revolution, og med den voksende industri medfulgte også frihandel og markedsøkonomi.

Alle kunne nu starte egen virksomhed.

Hvor man før i tiden skulle oprettes via kongelige privilegier, var alle nu deres egen lykkes smed. Byernes værksteder omdannes til egentlige industrivirksomheder og fabrikker, og en aldrig før set ekspanderen af nye erhverv og virksomheder tager til.

Med industrialiseringen medfulgte også helt andre arbejdsforhold end

hvad man havde været vant til som landarbejder. Nu var man lønarbejder, hvis forhold karakteriseres ved stram disciplin, bureaukrati, arbejdsdeling og faste arbejdstider. Industrierhvervene blev mere og mere specialiserede, og opgaverne rutineprægede. Organisationsformer som fordismen, skabt af den amerikanske bilfabrikant Henry Ford, vandt indpas og i kombination med den nye teknologiske udvikling, blev der skabt stor økonomisk og materiel fremgang. Men med den nye kapitalistiske markedsstruktur og -økonomi opstod der store økonomiske og sociale forskelle.

På trods af den generelle økonomiske fremgang, voksede arbejdsløsheden landet over med udviklingen af en stærk klasseopdeling som direkte konsekvens. Den nye samfundsorden blev kritiseret fra mange steder, hvor bl.a. Karl Marx formulerede en omfattende kritik, der senere skulle danne

grobund for den socialdemokratiske arbejderbevægelses kamp for rettigheder. Arbejderne følte sig uretfærdigt behandlet af deres arbejdsgivere og var aldeles trætte af, ”…at maatte slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgerens velspækkede Pengepunge.” (Pio, L. 1872)

18

BYERNES MIGRATIONSBØLGE Med det nye industrisamfunds opståen kombineret med bondens frigørelse fra stavnbåndet og en voksende fattigdom på landet søger bonden sin lykke i byen. Fænomenet ses tydeligst i Danmark i hovedstaden og købstæderne, der oplever en decideret folkevandring fra land til by. I 1850 husede de danske byer en befolkning på 220.000 mennesker, og kun 30 år frem til 1880, var tallet steget til 420.000, hvoraf 245.000 boede i København.

Dette gav et enormt pres på byerne, hvis udvikling igennem flere generationer havde været begrænset og langsomt voksende inden for byens mure og volde. Det store pres ledte bl.a. til at man i København sløjfede fæstningsvoldene i 1876.

Figur 5: På landet startede man tidligt i oplæring has faderen. Slid og slæb gennem en menneskealder.

19

BYLIV I KØBENHAVN Livet i byen for 100 år siden kan ikke sammenlignes med byen i dag. Før Københavns fæstningsvolde blev sløjfet i 1870’erne, levede folk i hvad vi i dag kender som Indre By, under trænge og kummerlige forhold. Gaderne flød med affald og skidt, og de sanitære forhold bestod af et fælles lokum i gården, en natpotte, og koldt og ofte forurenet vand i hanerne. (Københavns Stadsarkiv, Indre By, 2017) Efter sløjfningen af fæstningsvoldene blev de nye brokvarterer Vesterbo, Østerbro og Nørrebro bygget til.

Etageejendomme skød op på hvad der før havde været en del af fælleden udenfor byen, og de nye byggerier tiltrak især arbejderne. Til disse arbej-

deres ulykke, var byggerierne det rene byggespekulation, og bygherrerne opførte så mange boliger på grundene som muligt, uden hensynstagen til de konsekvenser det kunne medfører for dets fremtidige indbyggere, af sundhedsmæssige og sociale problemer.

(Jørgensen, A. et al. 2010).

På trods af de nye etageejendomme kunne byen ikke tage trykket af den massive folkevandring. De mange tilflyttere og arbejdere måtte stuve sig sammen, og folk tog huse i mørke og fugtige kældre og loftsrum. Til sammenligning boede der på Vesterbro i 1900 dobbelt så mange indbyggere som i dag. Boligerne var også her små og der blev bygget til i baggårdene

Figur 6: Børneflokkene i byen var ofte store, så fodtøjet kunne hensigtsmæssigt spares om sommeren.

med bag- og sidehuse, der minimerede muligheden for frisk luft og sollys.

(Københavns Stadsarkiv, Vesterbro, 2017)

20

MENNESKET MOD NATUREN I takt med samfundets voksende dynamik, arbejderens afstand fra arbejdspladsen, befolkningens øgede mobilitet og industrivirksomhedernes tendens til at placere sig langt fra råstofferne, blev der brug for nye transportformer. Den geografiske afstand der gjorde bevægelse over og mellem lande langsom og besværlig skulle tæmmes.

Da den britiske opfindelse dampmaskinen blev monteret med et sæt hjul og sat på skinner af stål, gik der ikke lang tid før hele Europa var forbundet af en sammenhængende jernbane. Fra midten af 1800-tallet blev damplokomotivet et vigtigt bindeled mellem de nyoprettede stationsbyer der voksede op over hele Danmark. Inde i byerne blev sporvognen det foretrukne transportmiddel til og fra arbejde. Først

trukket af hest, men hurtigt erstattet af elektricitet.

Andre transportmidler som automobilen og flyvemaskinen var stadig under udvikling, og store transatlantiske oceandampere skulle forbinde den nye, og frie verden Amerika med Europa.

Der eksisterede en kamp om frihed på et plan større end det enkelte individ.

Det handlede om at skaffe sig kontrol over naturen, og blive fri fra naturens lunefulde karakter og dets overraskende hændelser. I Holland blev denne tæmning manifesteret ved inddæmning af store naturområder til kulturlandskab. Et dansk sidestykke kan ses med Dalgas’ mission om at dyrke, dræne og tilplante heden i Jylland for at tilbageerobre det landbrugsjord

som blev tabt til tyskerne i 1864. Naturen skulle omdannes med henblik på menneskelig nytte.

(Bech-Danielsen, C. 2004).

Det var en tid med tiltro til den menneskelige fornuft, tillid til egne evner og tro på, at traditioner og normer var til at ændre, og var nødvendige at ændre. Man gik en revolutionær fremtid i møde, med forestillingen om, at alting kunne forandres til det bedre.

Samfundet gik fra at være et statisk og traditionsbundet bondesamfund til et dynamisk og accelererende industrisamfund.

Figur 7: Jernbanebro over Firth og Forth i Skotland. 1800-tallets største bygningsværk.

21

DEN MODERNISTISKE ARKITEKTUR De modernistiske arkitekter var blevet en del af en bevægelse der, ifølge den svenske modernist Gregor Paulsson ”… ønsker at forbedre de almene livsbetingelser for den dårligst stillede…”.

Den modernistiske arkitekter var stærkt inspireret af det voksende demokrati og tankerne om lighed og frihed som det medfulgte. De så det som deres opgave at gå med i kampen, og med deres arkitektur tage direkte del i skabelsen af det demokratiske samfund. (Bech-Danielsen, C. 2004) CIAM-BEVÆGELSEN Den 29. Juli 1933 sejlede at skib fra Marseilles i Frankrig til Athen i Grækenland. Om bord på skibet var omkring 100 europæiske arkitekter, der på den 6 dage lange sejltur havde givet sig til opgave, at formulere nogle holdbare principper for byudvikling. Sejl-

turen udgjorde den fjerde årskongres for CIAM-sammenslutningen (Congrès International d’Architecture Moderne).

Sammenslutningen var dannet fire år forinden, med en ambition om at gøre arkitektur og byplanlægning til redskaber inden for den økonomiske og sociale politik.

Med udgangspunkt i analyser af 34 europæiske industribyer, stod der klart for arkitekterne hvad problemet var: byerne flød over med røg, støj og møg.

Det var på tide af få ryddet op.

Inden arkitekterne ankom til Athen den 3. August, havde arkitekterne sammenfattet 95 principper for den nye byudvikling. Idéen om ”Den Funktionelle By” blev født, og byen skulle nu opdeles i fire zoner, ud fra de fire grundfunktioner i tilværelsen: Arbejde, fritid, leve og cirkulation. Hver zone havde en funktion til formål, således at man arbejdede i en zone, boede i

en anden, rekreerede i en tredje og transporterede sig i en fjerde. På denne måde ville man bekæmpe slum fattigdom og sygdom med lys, luft og græs mellem bygningerne og lige adgang til gode boliger for alle.

Chartret der kom til at indeholde de 95 principper blev først trykt i 1942 af den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier, der både var medstifter af CIAM og en centralt fortaler for den funktionelle by.

Le Corbusier havde allerede opfundet den funktionsopdelte by 10 år før sejlturen med sin udstilling af sin model Ville Radieusse, der med sine enorme boligenheder kunne rumme 3 millioner mennesker.

Figur 8: Le Corbusiers Unité D’Habitation ligner til forveksling meget højblokke i Værebro Park.

22

HVORFOR FINDES DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER? For at forstår opståelsen af de udsatte boligområder i Danmark er der mange - men især tre - internt forbundende forklaringsmodeller i spil: 1.

I 1970’erne opstod der nogle boligpolitiske ændringer, der indbefattede skatteregler og øvrig lovgivning der fordelagtiggjorde investeringer som husjere. Dette medførte at dem der havde råd flyttede i parcelhus med familien, og dem der ikke havde råd blev efterladt i de almene lejeboliger. Denne effekt forstærkedes af den kommunale anvisningsret, der siger, at kommunerne har pligt til at anvise en bolig til en særlig udsat borger, der ikke selv kan finde tag over hovedet. Under denne kategori hører de allermest ressourcesvage i samfundet.

2. Løst koblet til punkt 1, finder man en markant ændrig i beboerprofilen i de almene boligområder. På trods af at de nye boligområder var tiltænkt middelklassen, flytter denne nu i parcelhus. Oliekrisen får boligpriserne til at falde, og middelklassen efterlader enlige, arbejdsløse, fattige og indvandrere. De marginaliserede i samfundet er nu samlet i de almene boligområder.

3. En stor del af områderne blev planlagt og opført ud fra datidens entydige opfattelse af det gode liv. Som

følge af efterkrigstidens enorme boligmangel, kombineret med introduktionen af det revolutionerende elementbyggeri, skød boligområder op på hvad der før var bar mark.Disse boligområder har dog senere vist sig vanskelige at tilpasse eftertidens idealer, og mange fremstår i dag som afsondrede grundet deres isolerende ø-effekt i bylandskabet.

Det kan altså udledes at problematikken med de udsatte boligområder er direkte tilkoblet den almene boligsektor.

Problematikken kan dog ikke kun rettes ud fra det grundlag, at boligområderne er almene. Der findes 7500 almene boligafdelinger i Danmark, med et indbyggertal på knap 1 million beboere, hvoraf langt de fleste af disse afdelinger er velfungerende.

Regeringen har siden oktober 2010 årligt præsenteret en liste over de mest udsatte boligområder i landet, også kaldet ghettolisten. For at blive opnoteret på listen skal man udmærke sig markant på 3 ud af 5 opsatte parametre. Denne liste er i sin tid blevet kritiseret, fordi den kan vlre med til at forstærke stigmatiseringen af de berørte områder.

23

Definitionen på et særligt udsat boligområde i 2014 For at et boligoråde kan karakteriseres som særligt udsat, skal det have karakter som en sammehængende boligområde med minimun 1000 indbyggere, og opfylde 3 ud af 5 parametre.

1. Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse (se appendiks 1.1) overstiger 40 pct. (et gennemsnit for de seneste to år).

4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusive uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af beboere i samme aldersgruppe.

2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (et gennemsnit for de seneste to år).

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014

24

VELKOMMEN TIL VÆREBRO PARK I Værebro Park har de to arkitekter Poul Ernst Hoff og Bennet Windinge, eksperimenteret med to typer inden for etagebyggeriet; nemlig den lave stokbebyggelse og høje og noget længere kransspors-højhuse. Ud af i alt otte etagebyggerier, er de tre største bygninger anlagt i forhold til den mest markante menneskeskabte linje i landskabet; Hillerødmotorvejen. De tre bygninger måler 8 etager i højden og 160 meter i længden hver.

De ligger forskudt på en linje og følger dermed motorvejen bueform, med en gennemsnitsafstand fra motorvej til centrum af hver bygning på ca. 150 meter.

Boligområdet er opført i 1967, og udover at rumme almennyttig lejebebyggelse, findes der også legepladser, boldbander, klublokaler, et center, bibliotek, daginstitutioner, skole, svømmehal, nyttehaver, etc.

Lejemålene består af i alt 1345 boliger, og der bor ca. 2700 beboere i området.

(Gladsaxe Kommune, 2012) Demografien for området adskiller sig i forhold til Gladsaxe Kommune som helhed; der er en højere gennemsnitsalder, andelen af indvandrere og efterkommere er høj og der er relativt mange enlige mødre.

Udvikling Udover den demografiske skævhed, er der også tale om en social skævhed i forhold til Gladsaxe Kommunes helhed. Der er færre i beskæftigelse, der er en generel lavere indkomst, og beboerne er dårligere uddannet.

Ved at kigge på udviklingen af beboersammensætningen er der særligt et forholdde rstikker ud; andelen er indvandrere.

Er Værbro Park et udsat boligområde?

Hvis man sammenholder definitionen fra forrige afsnit, med tabelleren på modstående side, kan man ikke

Højblokke

Lavblokke

Oversigtskort over området for Værebro Park.

25

direkte give melding herom. Dog tyder den hurtigt voksende andel af indvandrere, lavere indkomst, antallet af enlige forsørgere, førtidspensionister og beskæftigede sig markant negativt anderledes end for gennemsnittet for hele Gladsaxe Kommune. Man kan derfor frygte, at hvis der ikke bliver sat ind med forebyggende foranstaltninger, at boligområdets sammensætning vil skævvrides yderligere, og blive sværere at løfte.

Omkring 2012 var Værebro Park underlagt en bandekonflikt der førte voldsog skudepisoder. Bandekonflikten er i dag drevet over, men har sat dybe spor i både beboerne i området, og for de øvrige beboere tæt på boligområdet. De dybe spor kan meget vel have forværret det i forvejen svære image et alment boligområde er underlagt, og det kan bl.a. ses på skolens elevoptag. Således valgte kun 44% i 2011 Skovbrynet Skole, af de i alt 1000 børn i den skolesøgende alder i distriktet.

Det er den laveste tilslutningsprocent i hele kommunen.

Beboersammensætning

(Gladsaxe Kommune 2012)

Udvikling i beboersammensætning

(Gladsaxe Kommune 2012)

boligblokke

halvtag til p-plads

motorring 3

byggeren

Helsingørmotorvej

materialegård børnehaver

pergola

skovbrynet skole

center

villakvarter

ankomstareal mod Bagsværd station svømmehal

Funktioner og bygninger i Værebro park.

halvtag til p-plads

26

INGRID GEHLS MILJØANALYSE I 1971 udkommer bogen SBI rapporten nr. 71, Bo-Miljø. Det er en bog skrevet af psykologen Ingrid Gehl, der med sit psykologistudium i baghånden, og sit forhold til den i dag verdenskendte arkitekt Jan Gehl, så sig inspireret til at undersøge de menneskelige kvaliteter ved 1960’erne og 1970’ernes byggeboom.

Problemet for Ingrid Gehl (fra nu af I.G.), var at der for de nye byggerier ikke forelå nogle love og bestemmelser der sørgede for den menneskelige dimension, udover de menneskelige og tekniske krav. Der var i arkitekturmiljøet ikke nogen sans for menneskets behov, udover de mest grundsikrede som varme, vand, læ, køkken og bolighygiejniske faciliteter.

Hendes arbejde med bogen Bo-miljø, havde derfor til mål, at undersøge og formulere krav til, hvordan man for

fremtiden kan vurdere og projektere bo-miljøer, ud fra de vigtigste krav inden for menneskets psykologi. Nogle særlige bo-behov måtte tilfredsstilles for at et menneske kan trives.

Bogen er derfor også udarbejdet med det formål at skabe debat omkring tidens bo-miljøer.

Hendes arbejde kan ikke ses som et program for nye bo-miljøer, men som en hjælp til at gøre planlæggeren opmærksom og tage bevidst stilling til et bo-miljøs udformning under dettes bearbejdning i planlægningsfasen.

Bo-miljø Bo-miljø forstås som alt hvad mennesket oplever i sine omgivelser ved en bolig: rum, huse, deres flader og rum i mellem og dertilknyttede sociale processer.

Figur 9: Forsiden af Bo-miljø

Fysisk påvirkning Pga. af det menneskelige sanseapparet kan vi erfare vores omgivelser.

Vi kan erfare at et hus er højt, at de er firkantede eller runde, om deres overflader er af hhv. mursten eller beton osv.

Vores adfærdsmønstre påvirkes også direkte heraf. ex. kommer børn der bor i højhuse sjældnere ned og lege, end dem der bor i lovhuse. Følelser kan også bliver berørt ved færdelse i et bo-miljø. Man kan opleve tryghed, usikkerhed, ro, virkelyst og kedsommelighed.

27

MILJØDIMENSION Herved forstås: Miløets længde, bredde, dets form, f.eks. et lavloftet rum, en åben plads, en kroget vej.

MILJØINDRETNING Herved Forstås: Genstande, der er i det pågældende miljø, f.eks. møbler, træer, buskadser, legeredskaber, bænke, afskærmninger.

Analysens indretning Som udgangspunkt for analysen, har I.G. opsat 8 forskellige bo-behov på den ene side, og 4 forskellige miljøkomponenter på den anden side, der tager udgangspunkt i det fysiske miljø.

MILJØPLACERING Herved forståes: Miæjøets placering i forhold til andre emner, f.eks. opholdsstuens placering i forhold til køkkenet, legearealets placering i forhold til boligen, siddeareal til gangstrøg.

Da I.G. begyndte sit arbejde med analysen, forelå der for hende ingen velegnede analysemetoder. Derfor opstillede hun selv de fire miljøkomponenter der ses i figur X på samme side.

MILJØETS SANSEMÆSSIGE PÅVIRKNINGER Herved forstås: De stimuli i et miljø, der giver anledning til en række sansemæssige oplevelser, gennem synsorganer, høreorganer, berøringsorganer og lugteorganer. F.eks. hvilke oplevelser fås ved farverne i uderummet, hvilket oplevelser giver belægningen på legearealet anledning til osv.

Figur 10: Miljøkomponenterne

28

BEHOV FOR KONTAKT Kontaktbehovet er ofte tæt forbundet med et eller flere af de andre bobehov, hvilket kan gøre det svært at adskille dem ad. (Gehl, I. 1971) Om kontakt Ved behovet for kontakt forstås de forskellige niveauer for interaktion man kan have med andre mennesker.

Man kan tale med, høre på, se på og gøre noget sammen en eller andre.

Begrebet er omstridt og værdiladet, da behovet er aldeles subjektivt ift. følelsen af at blive stillet behovet tilfreds.

Ikke desto mindre fremføres det af I.G., at interaktionen med og imellem mennesker, er med til at udvikle individet og de egenskaber der rummes i dette samt til at gøre individet velfungerende i samfundet.

Hvis man er foruden kontakt kan man risikere at ‘skrumpe’ ind som individ, og udvikle uhensigtsmæssige negative sociale egenskaber. Undersøgelser har bl.a. vist, at tilfælde af sindssygdomme hyppigere tilfalder dem der bor alene og isolere sig fra andre mennesker, end dem der lever et socialt aktivt liv.

Former for kontakt Kontakt kan antage mange forskellige former. Det kan være en-vejskontakt som f.eks. et TV hvor en part er afsender og den anden part modtager. Det kan være to-vejskontakt hvor begge parter er modtagere og afsendere, f.eks. i en samtale med en ven.

Kontakten kan også varirere den umiddelbare og den middelbare kontaktform. Den umiddelbare kontaktform udspiller sig ved direkte påvirkning fra et andet menneske, altså den levende samtale mellem to mennesker der er fysisk tilstede over for hinanden. Ved den middelbare kontaktform går påvirkningen gennem et medium som f.eks. en telefon, en avis eller en radio.

Endvidere kan kontaktformer også

variere i arter som er af mere eller mindre intime, herunder fysisk og verbal kontakt kontra den af den middelbare.

Kontakt kan også beskrives ud fra en gruppemæssig sammenhæng. Der kan være behov for tilfredsstillelse af samvær i mere etablerede grupper såsom hos familien, på arbejdspladsen og på studiet. Der er samtidig også behov for tilfredstillelse af samvær i de mere løst struktureret grupper som hos sit nabolag og i den by man bor i.

Miljødimension Det fysiske miljø er en afgørende faktor for kontaktbehovets tilfredstillelsesmuligheder, hvad angår de psykologiske krav til tryghed og sikkerhed. Dette skyldes nogle fysiologiske bestemte forhold, nemlig sanserne.

F.eks. kan man se mennesker inden for 100 meter, men ansigter kan man først genkende inden for 10-20 meter, hvilket for et etagebyggeri svarer til 3. sals højde.

Hvad end vi taler om mere eller mindre engagerende kontaktformer, har det fysiske miljøs størrelse og proportioner en stor rolle at spille. Ifølge I.G. vil mennesker sjældent søge ophold midt i et stort rum for at tale med en anden, da mennesket finder det meget mere behageligt at f.eks. stå ved et hjørne, en niche eller krog. Det åbne rum og de lige ensartede facader skaber dårlige betingelser for kontakt.

Miljøindreting Ifølge I.G. foregår kontakt mest afslappet over funktioner. Funktioner der i det præindustrielle samfund havde at gøre med at hente vand fra en brønd, vaske tøj på det fælles vaskested og at handle på det lokale marked. Ved indretningen af de nye boligområder før og omkring den tid I.G. skriver Bo-miljø, fandt man inspiration til at skabe kontakt mellem beboerne ved at efterligne funktionerne fra det præindustrielle samfund. Det blev til funktioner af servicemæssig art så-

som vaskeri, portnerskrank integreret supermarked og mulighed for børnepasning. Af de rekreative funktioner kan nævnes værtshuse, klubber, og foreninger. Vigtigt for disse kontakttilbud er individets følelse af tilhørsforhold til det gældende boligområde, og om vedkommende også har en mulighed for indflydelse.

Miljøplacering Placeringen af et givet miljø kan have en stor indflydelse på graden af kontaktmuligheder. Ved en strategisk placering af et miljø kan andre færdes igennem det. Ligeledes kan andre funktioner og mennesker iagttages fra det givne miljø, f.eks. en lege- eller grillplads.

For at give bedre kontaktmuligheder ved planlægningen af et boligområde, kan man f.eks. vende en bolig direkte ud mod en gade med byliv, eller oprette forhaver for boligen. Udkig til byliv giver en fornemmelse af ikke at være helt alene, og en forhave lægger op til mødemuligheder over en funktion, i modsætning til f.eks. at mødes i en elevator, eller trappeopgang hvor tilsvarende funktion ikke findes.

Miljøets sansemæssige påvirkning Miljøet kan være med til at formidle en oplevelse af menneskelig aktivitet i et område, ved at formidle især en passiv og ikke særlig engagerende kontaktform. Andre menneskers færden kan afspejles i lyde som stemmer eller musik, lugtesansen som duften af madlavning, synssansen med konfrontation af graffiti eller skiltning, og følesansen gennem forskellige teksturer og overflader.

(Gehl, I. 1971).

29

Figur 11: For kollektivbebyggelsen Værebro Park blev alle institutioner, butikker og kollektive faciliteter samlet under en 130 meter lang overdækket gågade; Centeret. I.G. kalder det et ‘Velfungerende centrum for sociale aktiviteter’.

Den lange gågade fungere som et torv med opholdsområder langs gaden, vinduer mellem gade og funktionerDet gør hun på baggrund af

Figur x: I dag opleves centeret som mindre velfungerende centrum for sociale aktiviteter. Af nulevende butikker kan nævnes en enkelt kiosk, en frisør, et værtshus og en volumniøs Netto. Af institutioner findes et bibliotek der dog havde nogle besøgende og et ejendomskontor. Adskillige lokaler stod tomme, ligesom hele ‘gaden’ var tom og facaderne oplevelsesfattige.

30

Pavillonen på forpladsen er, udover springvandet, det eneste opholdssted.

Nettos lukkede facade mod forpladsen hæmmer vekselvirkningen mellem inde- og udeaktivitet.

Det store boldbaneareal fordrer kun til kontakt gennem fodbold.

Den østvendte side af højblokkenblok Blok 3.

I pergolaen hilser man på andre beboere. Det kan dog også føles det snævre og lange forløb.

KONTAKTMULIGHEDER I VÆREBRO PARK Miljødimension Det største forhold der påvirker kontaktbehovet i Værebro Park er den gennemgående store skala. Enorme parkeringsarealer, græsarealer, langt og omsluttende skovbryn, kilometerblokkene og de endeløse sti- og gangsystemer. Sanseapparatet udfordres ved en gåtur langs en af de 160 meter lange 8-etagerblokke. Herunder især når man befinder sig foran den østvendte facade; store parkeringsområder på den ene side forsøgt skjult af en klippet bøgehæk, og variationsfattig facade på den anden side med hævede forhaver af pyntekarakter med monokulturel beplantning. Tålmodigheden bliver også sat på prøve, da en gåtur i området føles utrolig lang pga. den stramme monotoni og repetition der præger ikke blot bygningerne men også den landskabelige

rytme generelt.

Miljøindretning Kollektivbyen Værebro Park var tiltænkt et som en selvstændig bydel med et stort overdækket center der skulle fungere som byens torv med en 130 meter lang fodgængergang flankeret af butiks- og institutionslokaler på siderne. Servicefunktioner skulle være med til at skabe kontaktmuligheder for beboerne imens de vaskede tøj eller handlede ind. Af rekreative tilbud var der værtshus/cafeteria og i kælderen blev der lagt lokaler til hobbyklubber og -foreninger for beboerne.

I dag fremstår centeret som et lukket element midt i et boligområde. Netto, ejendomskontoret, biblioteket og en enkelt kiosk og frisør er de eneste kontaktmuligheder der er tilbage. I

kælderen findes også stadig klub- og foreningslokaler der stammer tilbage fra boligområdets opståen.

Af nuværende rekreative tilbud i boligområdet kan nævnes de mange legepladser, Byggeren, nyttehaven og beboerhuset. Mens legepladserne og Byggeren er for børn og unge, har der over de seneste par år, været fokus på at skabe kontaktmuligheder for boligområdets mere modne beboere.

I beboerhuset er der mulighed for køb af kaffe og kage eller frokost og fællesspisning ved den frivilligdrevet beboercafé. Der er yderligere blevet oprettet et fitnesslokale i beboerhuset, som allerede har nået maksimal kapacitet med 200 medlemmer og må derfor regnes som en succes.

Et andet projekt der har vundet indpas

s tvunget, pga.

31

Den vestvendte side af højblokken Blok 3.

Forpladsen, der er åbningsrummet i boligområdet, fordrer ikke til ophold.

blandt beboerne er de nyoprettede køkkenhaver. I sommeren 2014 blev der oprettet 39 nyttehaver og i dag er der en lang venteliste.

Miljøplacering Værebro Park er præget af en stærk funktionsopdeling. Parkeringsarealerne ligger som store aflange øer i området, boligblokkene tjener kun en beboelsesfunktion, centeret tjener primært en servicefunktion. Alle ligger de adskilt fra hinanden.

Der er dog nogle infrastrukturelle knudepunkter der er med til at skabe kontaktmuligheder, herunder bl.a. forpladsen og pergolaen.

Forpladsen fungere som indgangen til Værebro Park. Her ankommer rejsende med bussen, udefrakommende kunder kan parkere deres bil og gå resten af

I nyttehaverne kan beboerne komme hinanden ved over en snak om gulerødder.

stykket i Netto på lige fod mede de andre gående beboere.

På forpladsen findes der dog ikke mange muligheder for at tage ophold.

Pavillonen ved busstoppestedet, springvandet og et par flytbare bordbænkesæt ved indgangen til centeret er de eneste opholdsmuligheder i det ellers store rum.

Den 360 meter lange pergola fungere som direkte forbindelse mellem boligområdets 5 4-etagers boligblokke centerbygningen. Ved indgangen til centerbygningen fra pergolaens start/ slut, findes der en passage der leder til den østlige del af boligområdet, og bliver bl.a. brugt som smutvej til busholdepladsen ved motorvejen. Denne passage er meget brugt, omend flere beboere har givet udtryk for en følelse af utryghed ved at passere.

Miljøets sansemæssige påvirkninger Kombinationen af bygningernes og belægningsens gennemgående betongrå farve, sammen med de lukkede facader og store rumlige skalaforhold, ledes tankerne hen mod deprimerede boligområder man har set i film fra det tidligere Sovjetunionen. Den grå beton går på en gråvejrsdag i et med himlen.

På trods af udskiftningen af vinduesog dørpartierne i hele boligområdet med forskelligfarvede, fremstår bygninger stadig monotone, kolde og afvisende.

Boligområdet fremstår i sin helhed som om det er blevet glemt: Højt slitageniveau, dårligt plejede grønne områder langs facaderne, og store, tætte og menneskeligt ubrugelige grønne ’skov’-elementer.

32

BEHOV FOR ISOLATION Om isolation Ved behovet for isolation drejer det sig om behovet for at have muligheden for, at kunne trække sig tilbage.

At kunne ekskludere sig fra andre og nyde alenetid med sig selv, evt. til fordybelse. Behovet står i vekselvirkningen til behovet om kontakt, men lige så meget vi har brug for at være i kontakt med andre og stimuleret af hændelser, har vi også et behov for at være alene og ikke lave noget.

Det vigtigste ift. behovet om isolation, er spørgsmålet om hvordan man opnår isolation, som ikke er en påført tvang.

Isolation udenfor boligen Ud over den isolation vi har behov for inden for boligen, har vi også behov for isolation når vi befinder os uden for boligen i den friske luft. Det er et behov der deles af både børn og voksne.

For mennesker der har egen have uden indblik forekommer dette behov meget nemt at indfri. Vanskeligere er det dog for dem der bor i etagebyggerier. I tiden op til Bo-miljøs publicering, var der en voksende tendens til at indbygge altaner i de dengang nyere etageboligprojekter. Altanen kan for beboere i etagebyggerierne bruges som egen personlige udestue. Men på grund af altanens beskedne størrelse, er der også brug for fællesarealer med isolationsmuligheder for beboerne.

Desværre blev disse i langt de fleste tilfælde i 60’erne og 70’erne ofte udlagt som store åbne arealer, hvor den enkelte er stillet for fuld skue fro enhver, og hvor arealerne i tillæg heller ikke rummer nævneværdige former for opholdsmuligheder.

Miljødimension Et rums proportionerne kan være med til at understrege oplevelsen af isolation. Ved store rum kan den enkelte føle sig meget lille og alene, i modsætning til mindre rum der kan give en følelse af tryghed og sikkerhed.

Miljøindretning For at fremme en tilfredstillelse af isolationsbehovet i de udendørs områder kan man bl.a. arbejde med forskydninger mellem forskellige rum. Disse forskydninger kan skabes med beplantningselementer, terrænforskydninger, eller ved placering af møbler og pavilloner.

Miljøplacering Et højt isolationsniveau kan opnås ved at skabe miljøer der er mere eller mindre fritholdt for andre mennesker.

Dette kan gøres ved at man holder et område fri for trafik af enten kørende, cyklende eller gående art. I tillæg øges isolationen ved at man fra det givne miljø ikke kan overskues fra andre miljøer.

Miljøets sansemæssige påvirkninger De bedste muligheder for at opnå den ønskede grad af isolation, er ved at minimere samtlige udefrakommende påvirkninger. Ved opbygninger af barriere der hæmmer indbliksmuligheder og lydgennemtrængelighed, kan man minimere sansepåvirkningerne og skabe et isolerende rum med gode tilfredsstillelsesmuligheder.

(Gehl, I. 1971).

33

Figur 12: Opholdsmuligheder i åbent rum. Isolationsgraden er nær minimum.

Figur 13: I Værebro Park blev der udlagt store åbne græsarealer til rekreative formål. En stor græsklædt bakke blev dannet af afgravningsjord.

34

Et lille ’rum’ er skabt ved indgangen til centeret.

En sti til bakkebestigeren der søger fred.

Små rum med grill- eller isolationsmuligheder.

På toppen har man beplantningen i ryggen.

Søen ud til motorvejen er et overraskende fredfyldt sted.

ISOLATIONSMULIGHEDER I VÆREBRO PARK Miljødimension Ud fra denne miljøkomponent, kan man skabe to former for isolation. Ved store rum kan man oplvele en oplevelse af isolation ved at føle sig alene og udsat i de store åbne rum, eller føle sig alene og tryg i de små rum. Ud fra billeder fra Værebro Parks tidligste år, får man en fornemmelse af området som værende meget åbent. I kombination med at boligområdet er karakteriseret ved den store skale, lige fra centeret lange gågade, bygningernes volumen i landskabet til det store boldbaneareal med den høje bakke.

I dag er denne skala blevet nedtonet en anelse med bl.a. beplantnings elementer der har nået en vis form og størrelse, der kan spille de store bygninger op. Ikke desto mindre kan man stadig fra de store bygninger, opleve en følelse af at man bliver overvåget,

samtidig med at den uforenelige proportion mellem menneske og bygning, understrege menneskets størrelse og dermed også ens udsathed.

Miljøindretning På trods af at Bo-miljø først udkom 4 år efter at byggeriet stod færdigt, og derfor også længere tid efter at Hoff & Windinge havde lagt de sidst streger for dets udformning, er der et indretningsmæssigt forhold der taler for at fremme isolationsmuligheden; Bakken. Netop pga. områdets store skale, og menneskets begrænsede synsans ift. lange afstande, er bakken det eneste planlagte indretningselement hvor man kan få en behagelig oplevelse af at være isoleret. På toppen af bakken kan man pga. den nuværende tætte beplantning på syd-østsiden, ikke ses fra bygningernes vinduer og altaner.

De eneste der kan se en, er hvad der der bakketoppen ligner bittesmå mennesker der spiller fodbold. På toppen kan man være heldig at finde ro.

Derudover er bakken også en del af et ’hævet areal’, nemlig boldbaner. Denne terrænforskel opleves tydeligst fra pergolaen ved lavblokkene. Forskellen i terræn understøtter også en adskillelse af boldbaneareal og lavblokkene grønne områder samt pergolaens gående trafik.

Siden boligområdets opståen er der umiddelbart kun kommet to område mere, hvor man kan søge ro fra andre og nyde sit eget selskab; nyttehaverne. Desværre kræver det at man er en af de 39 heldige der kan få sin egen, men man kan også søge væk fra bygningerne og besøge haven som udflugtsmål hvor man kan passe sig

35

Fra boldbanen ænser man besøgende på bakken.

Stierne ved højblokkene byder ikke på attraktive isolationsmuligheder.

selv. I næ Miljøplacering Ved at holde et miljø fri eller delvis fri for mennesker, kan man øge isolationsmulighederne. krydsende ganglinier, legepladser ogs andre funktioner kan være forstyrrende miljøer.

Hvor der i dag er nyttehaver var der engang ubrugt græsareal. Ved besøg i nyttehaverne opdager man hurtigt, at der ikke findes nogen planlagte ganglinier hen til området. Der findes ovenikøbet ingen skilte eller oversigtsmuligheder der kan fortælle om stedet og dets belligenhed. Området bærer på den måde præg af at være opstået ud af det blå, og derfor heller ikke i logisk sammenhæng med andre miljøer, der ville lede ”uhensigtsmæssige” besøgende med sig.

Nyttehaven lægger op til fordybelse eller et nysgerrigt kig.

Afslutningsvis bør det nævnes som en generel betragtning for hele boligområdet, at dennes miljøplacering i et bydelsperspektiv har opnået høj grad af isolation. Området har med kun én vej, der ovenikøbet er blind samt de enorme fysiske og indsigtsmæssige barriereskabende plantebælter ud med Værebrovej, Helsingørmotorvej og motorring 4, isoleret sig fra sin omverden, og opnået minimal ydre påvirkning.

Miljøets sansemæssige påvirkninger Jo færre påvirkninger, desto bedre isolationsmuligheder. Den gennemgående monotoni i form, farve, materiale og struktur afgiver minimal sansepåvirkning ved vandring i området.

36

BEHOV FOR AT OPLEVE Om at opleve Behovet for at opleve er meget bredt defineret. Herved forstås alle former for sansepåvirkninger såsom at se, høre, erfare og erkende ud fra det fysiske miljø og de sociale processer der udfoldes i dette. Det kan være alt fra oplevelsen af skyformationer på hilmen, til synet af forskelligartet beplantninger, et igangværende stykke vejarbejde eller deltagelse i et møde på et bibliotek.

Ligesom med de andre bo-behov defineret af I.G. fandtes der på gældende tidspunkt ikke meget forskning på området for, hvad der sker ved behovets tilfredsstillelse kontra manglende tilfredsstillelse.

Dog nævnes et ekstremt eksempel fra et såkaldt sensory-deprivationforsøg. Det er et forsøg der gik ud på at nogle forsøgspersoner blev totalt eller næsten totalt udelukket sansemæssige påvirkninger, igennem en længere periode. Forsøget påviste at disse mennesker udviklede tankeog adfærdsmæssige forstyrrelser der tangerede til en tilstand af sindssyge.

Konklusionen på forsøget var, at: ”Monotoni af en hvilken som helst art - sløv eller intens - er nedbrydende”.

(Gehl, I. 1971).

Ensformige og livløse Op til og under udarbejdelsen af I.G.s Bo-miljø, blev der under udformningen af de fysiske miljøer ved planlægning af boligområder, ikke tilgodeset hensyn til kravet om oplevelse. Udover de teknisk-økonomiske forhold blev kun krav om fysiologiske og sikkerhedsmæssige forhold opfyldt.

I tiden blev store samlede boligområder opført, både etage- og enfamliehusområder, uden større variationer mht. bebyggelsestyper eller materialevalg. De sociale processer blev også udtyndet. Pga. funktionsopdelingen af boligområde, industri/ arbejdsområde og det rekreative

område, blev bo-miljøer forvandlet til oplevelsesfattige miljøer, hvor aktivitetsniveauet sænkes. Dette forstærkes yderligere af den afsides placering mange af disse boligområder blev bygget på, langt væk fra byernes egentlige centrum og de menneskelige aktiviteters knudepunkter. Kun ved adgang til en bil kunne man bevæge sig uden for området og stræbe efter miljøer der kunne tilfredsstille sit oplevelsesbehov. Uden bil blev måtte man leve af de muligheder som det boligmiljø man nu end var en del af, havde at tilbyde.

Miljødimension I miljødimensionen har sansernes rækkevidde stor indflydelse for betydningen for opleverens tilfredsstillelse.

Hvis noget foregår langt væk har det mindre betydning. F.eks. vil man fra de øverste etager i et højt etagebyggeri have meget begrænset muligheder for at følge med i hvad der sker på gadeplan.

På gadeplanet kan man dog influere oplevelsesbehovet med fysiske tiltag i miljøet. Ved at skabe forskellige fordelinger af rum og rumforløb gennem et miljø, vil man kunne påvirke hvilke typer aktiviteter der lægges op til. Den egentlige aktivitet defineres af de mennesker der bruger rummet, så ved at gøre miljøet attraktivt er der større mulighed for at mennesker frivilligt engagere sig i det.

Miljøindretning Ved særlig indretning af bestemte miljøer kan man skabe uanede mængder af variationer for brugen af miljøet, ved at støtte forskellige funktioner.

Beplantninger og siddepladser kan give læ og opholdsmuligheder, mens den totale udformning af et areal kan være rammeskabende for en række aktiviteter. Udformes f.eks. legepladser med legeredskaberne indenfor passende rækkevidde ift. hinanden, kan disse lægge op til varieret og

kombineret brug. Og ved at placere opholdsrum i umiddelbar nærhed til en legeplads, kan man opleve aktiviteten fra en passiv position.

I.G. nævner i dette afsnit, at ”...menneskelig aktivitet er den mest varierede og spændende oplevelsesmulighed, vi har.” (Gehl, I. 1971) Derfor er det meget vigtigt at et boligområde planlægges så det kan rumme forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter skal ligge i direkte tilknytning til miljøet og kan evt. være skoler, institutioner, kommercielle erhverv, servicefunktioner og/eller sportsaktiviteter. Dog skal det understreges, at ved indretning af forskellige funktioner er det essentielt at offentliggøre aktiviteterne ex. ved at anvende glas fremfor lukkede mure.

Miljøplacering Andre mennesker er i sig selv en oplevelsesfaktor. Mange former for oplevelse er afhængig af tilstedeværelsen af mennesker. Om et miljø er rart at være kan typisk bedømmes ud antallet af mennesker der opholder sig i det givne miljø. Menneskelige aktivitet fungere som en magnet for andre mennesker. Ved planlægning af bo-miljøer er det derfor vigtigt at planlægge disse med forbehold for de forskellige funktioners placering ift. hinanden.

Miljøets sansemæssige påvirkninger For at stimulerer en oplevelsesbehovet i det fysiske miljø, kan man arbejde med en lang række varierede sanseoplevelser. Med brug af farver kan man skabe afveksling i forskellige rum, ex. med beplantning belægning eller møbler. Lydoplevelser kan stimuleres med forskellige typer belægninger eller ved inkorporering af vandelementer. Forskellige former for lugte- og berøringsoplevelser kan stimuleres ved brug af forskellige typer materialer; bløde, hårde, glatte, ru, kolde, varme, etc. (Gehl, I. 1971).

37

Figur 14: Turen fra centeret til sin blok måtte have været dybt uinteressant.

Figur 15: Hvide flade kasser kan virke fantasiløse. Her Værbro Parks beboerhus.

Til sammenligning med i dag, er karakteren løftet betragteligt fra det oprindelige.

Figur 16: Hvad mon kvinderne oplever fra lejlighedesviduet?

Figur 17: Uden bil kunne det være svært at komme ud af boligområdet. Her ses en mand i Brøndby Nord begive sig ud på oplevelse til fods. Bemærk skalaforholdet mellem mand, færdselsåre og bygninger.

38

Uanset hvor smukt løvefoden præsenteres, vil dens enevirke i 40 identiske bede blive en monoton og kedelig oplevelse.

Øverst i højblokkene er synets detaljeringsgrad hæmmet af afstand. De farvede vindues- og dørkarme blødgør den rå beton, men synes utidssvarende.

Ved brug af blomstrende træer, skabes rum, duft, farvespil, bi-summen og en et tiltrængt modspil til de grå blokke.

Med en vægmonteret bænk og vinduer kunne aktivitet øges.

Søen ud til motorvejen er et overraskende fredfyldt sted.

OPLEVELSESMULIGHEDER I VÆREBRO PARK Miljødimension Som tidligere nævnt ligger den rumlige skala for Værebro Park i den høje ende. De lange og lige færdselsårer er kun lagt med 90 graders vinkel mellem hinanden. Det er yderst sjældent at man befinder sig et sted hvor rumforløbet opleves mere organisk og intuitiv i sin form.

Den gennemgående store skala besværliggøre også muligheden for spontane aktiviteter. De store områder er udlagt med ganske få funktioner for øje; ubekymret og så direkte en færdsel som muligt, leg ud fra legepladsens præmisser og græsarealer primært til boldspil.

Miljøindretning Ved god indretning i et boligområde kan man øge aktivitetsgrundlaget for

beboerne, og dermed også graden af oplevelse når man færdes i miljøet.

Det er vigtigt ved planlægning af aktivitetsmuligheder, at man også muliggør de forskellige aktiviteter gennem indretningen. Ved brug af en varieret beplantningssammensætning vil man kunne skabe stor variation.

F.eks. kunne man indrette forskellige rum ud fra en tematisering af varierende farvesammensætninger, dufte, lyder stoflighed eller nytteværdi såsom spiselige planter og frugter.

Man kunne også eksperimentere med en beplantningsammensætning ud fra årstidernes skiften. Ved at plante ud fra hvad der blomstrer hvornår, og hvilke planter der afgiver særlige høstfarver, kan man understreger hver enkelt årstid og deres variationer og give beboerne en direkte oplevelse af dets skiften.

I Værebro Park er der dog desværre ikke den mest varieret sammensætning af beplantning. Især stedsegrønne planter kunne virke afvekslende ift. den nøgne beplantning under vinterhalvåret.

Miljøplacering Andre menneskers tilstedeværelse er en oplevelsesfaktor i sig selv. Og en nem måde at gennemskue om et sted er behageligt at opholde sig, skal man bare kigge på antallet af mennesker tilstede.

For Værebro Park er dette et udfordrende syn at gå på opdagelse efter.

Det sted der summer af mest liv er forpladsen. Dog forbliver dette liv aldrig stationært, da det domineres af ærindemål i Netto, eller busrejsende der har kurs direkte mod deres hjem.

Pavillonen og springvandet er det ene-

39

Med undtagelse af den årlige Eidfest, kælkende børn om vinteren og lejlighedsvis idrætsundervisning, er banearealet tomt og oplevelsesfattigt.

Oplevelsesgraden er lav ved foden af højblokkenev.

ste opholdssted, men her ses sjældent nogen gøre ophold, med undtagelse af rejsende der venter på bussen.

For at få folk til at samle sig, må man også give dem noget at samle sig om.

Forpladsen ligger i direkte tilknytning til centeret, hvorfra beboerne kunne vælge at købe en is, og sætte sig ud i solen for at nyde denne. Desværre for beboerne er der ikke nogen behagelige opholdsmuligheder i umiddelbar nærhed. Her kunne forpladsen i fremtiden tjene som miljø der gav plads til denne mulighed.

Pladsen placering som ankomstareal til boligområdet, må også for udefrakommende give et indtryk af herlighedsværdi. Hvorfor handle i Netto og skynde sig videre, når man også samtidig kunne tage en tiltrængt pause med en is, eller læskende drik midt på

Det lejlighedsvise besøg fra brandvæsenet kan være en spændende og afvekslende oplevelse for boligområdet børn og unge.

det summende bytorv?

Det største problem for den manglende oplevelesgrad i Værebro Park, er manglen på menneskelig gennemstrømning gennem dagen. Centerets få butiksdrivende og børneinstitutionerne er de eneste arbejdspladser i hele området. Det giver en lav grad af behov for at besøge området for udefrakommende.

Der må planlægges for fremtiden, således at flere forskellige aktiviteter kan komme til boligområdet, og bryde bygningernes monofunktioner.

Folk skal have en grund til at besøge stedet, for jo mere stedet fylder i folks bevidsthed, desto mere opmærksomhed vil boligområdet også få.

Miljøets sansemæssige påvirkninger I Værebro park findes der ikke mange sansemæssigt interessante oplevelser.

I centergangen opleves en ringe akustik, belægningen i hele området er præget af grå SF-sten, hækplanterne er alle den samme art af ribs (undtagen dem ved p-pladserne som er bøg), de blomstrende træer er primært små paradisæbler, de løftede bede foran højblokkene består udelukkende af løvefod som bunddække under få symmetrisk placeret og tætklippede små sommerfuglebuske.

Det sansemæssigt mest interessante sted er søen ud til supercykelstien og motorvejen. Her er findes en unik flora- og faunadiversitet, ikke magen til andet i Værebro park.

40

BEHOV FOR AT UDFOLDE SIG Om at udfolde sig Ved udfoldelse menes der, at være aktiv, skabende, udrettende og at præstere og gennemføre noget vanskeligt.

I bo-miljøet kan behovet tilfredstilles ved at dyrke gængse fritidsaktiviteter såsom at male, sy, skrive, kokkere eller lave værkstedsarbejde, men det kan også have at gøre med former som udnyttelse af sin bolig, sin have, eller som deltager i et gruppedynamisk samspil gennem teater, film- og bogklubber, sport, etc.

Ved at give mennesket mulighed for at udøve de egenskaber der ligger indenfor oplevelsesbehovet, kan det bekræfte sig selv som et skabende og udrettende væsen. Det giver os mulighed for at leve et mere varieret og rigt liv Udfoldelse og bo-miljø I takt med den voksende mekanisering og automatisering på både arbejdspladsen og i husholdningen, bliver mange processer der tidligere krævede personlig indsats med håndkræft nu erstattet. Yderligere er arbejdstiden også blevet nedsat, hvilket tilsammen resultere i en voksende ressource af fritid.

Med industrialiseringen automatisering og mekanisering fulgte også standardisering. Denne standardisering ses bl.a. tydeligt ved besyv af de nyere udviklede boligområder af både etageboligprojekter som enfamiliehuse. Beboerne er efterladt med et færdiggjort bolig-produkt, der med typisk kun få elementer indbygget til udfoldelse tænkt ind.

Dog er der forskel på den ejet bolig og den lejede bolig. Den ejet bolig har større muligheder for udfoldelse end den lejede, da ejerboligen kun har ejerens egne restriktioner ift. hvad man må og ikke må ændre og gøre ved. Ydermere har boliger med egen have (hvilket ejerboliger typisk har), også adgang til flere udfoldel-

sesmuligheder end boliger uden. Det skal dog pointeres at det ikke kun er ejer-lejerforholdet der afgør graden af udfoldelsesmuligheder, da et givet miljø lige såvel kan være underlagt et begrænsende regel- eller normsæt for opførsel.

Fra boligområde til boligområde variere udbuddet af offentlige udfoldelsesmuligheder. Under Bo-miljøs udgivelse sporede I.G. dog en stigende tendens med at tænke udfoldelsesmuligheder ind i de nyere boligbyggerier. Hun tilknytter i tillæg hertil, at det under alle omstændigheder er meget vigtigt, at beboerne selv bliver bestemmende over udfoldelsesmulighedernes brug og indretning.

F.eks. fandt en konflikt sted i Værebro Park, da en større gruppe beboere følte sig direkte overhørt af den ellers demokratisk nedsatte lejerforening.

Dette medførte lav opbakning ved møder og en generel utilfredshed med magtstrukturen. (Hansen, J.S. & Holm, Mogens. 1972).

Miljødimension Et miljøs dimensioner har stor indflydelse på behovets tilfredstillelsesmuligheder. Mange aktiviteter er afhængige af den nødvendige plads og rummelighed for ikke at komme i karambolage med andre funktioner.

For mange pladskrævende aktiviteter på et for lille areal kan hurtigt give anledning til konflikter.

Ved at vælge en boform som et parcelhus med egen have, kan man opnå flere udfoldelsesmuligheder end ved det af etagebyggeriet. Dog har etagebyggeriet potentiale for mange andre udfoldelsesmuligheder pga. dets typisk større størrelse. Ved f.eks. at ændre på den traditionelle fordeling af privat og offentligt areal, som man ser det på sammenlægninger af baggårde til fælles gårdhaver, eller ved at dimensionere kantzoner langs facader til mere offentligt udseende karakter, kan man opnå større og rigere mulig-

heder for hvad angår det sociale og fysiske område.

Miljøindretning Ved indretning kan man både hæmme og fremme et miljøs udfoldelsesmuligheder. Det kan hæmmes hvis to kolliderende behov planlægges til at fungere oveni eller i meget tæt fysisk tilknytning. F.eks. kan en basketbane klods op ad en opholdsterrasse obstruere opholdsrummets muligheder for udfoldelse gennem fordybelse.

Begge funktioner er legitime, men det ene rum kan få lov at dominere på bekostning af et andet.

En god måde at fremme udfoldelsesmulighederne ved et givet miljø, gennem indretningen er ved robust og ikke for fastlåst inventar. En lavt struktureret og bearbejdelig miljøindretning fremmer udfoldelsesmulighederne.

Miljøplacering Placeringen af et givet miljø afhænger af den givne aktivitet, og hvad denne skal stå i modsætning til. Mange aspekter af udfoldelsesbehovet er knyttet tæt op på det at være sammen med andre. Derfor vil placering af et givet miljø være mest fordelagtig, hvis det er let at nå og eventuelt passere igennem. Jo længere væk en given aktivitet befinder sig, desto lavere tilslutning findes der. Afstandsfaktoren er utrolig vigtig.

Miljøets sansemæssige påvirkninger Et givet miljø kan påvirke mennesker på forskellige måder til at gå i gang med noget. Men det kan også hæmme det. Ved syns- og høremæssige fattige miljøer der fremstår nøgne og bare, vil virkelysten til udfoldelse sjældent blive aktiveret. For at et miljø skal virke efter hensigten, må det invitere positivt til udfoldelse.

(Gehl, I. 1971).

41

Figur 18: De store belægningsarealer gør sig godt som underlag for rulleskøjter. Desværre er der cykling forbudt i pergolaen.

Figur 19: På trods af legepladser og

Figur 20. De store åbne grærsarealer blev udlagt med tanke på rekrative formål. Der var bare ingen der fortalte hvilken slags.

42

Noget gemmer sig under plastikken. Et forsøg monstro?

Anders udfoldelser kan vække nysgerrigheden.

I tilfælde af kedsomhed kan man vel lige så godt sætte ild til noget?

Uden klimaskærm må man søge læ på alternativ vis. Her holder et par måske strandtema på deres altan?

I nyttehaven kan man folde sine grønne fingre ud.

Malerisk udfoldelse på store lærreder kan være en skøn udfoldel Hærværk kan være ligeså spændende.

UDFOLDELSESMULIGHEDER I VÆREBRO PARK Miljødimension Etagebyggerier som Værebro Park, har pga. deres størrelser muligheder for udfoldelsesmuligheder, som dem i parcelhusene med egen have ikke har samme muligheder for. Desværre for Værebro Park er dimensioneringen af forskellige funktioner blevet så omfattende, at der imidlertid kun er gjort plads til ganske få udfoldelsesmuligheder.

En markant optager af potentiel udfoldelsesareal, ligger i parkeringsområdernes overdimensionerede størrelser. Disse områder fylder meget i landskabet, og gør bl.a. brug af de grønne områder øst for højblokkene svære at nå.

Boldbanearealet er også en stor pladssluger. Selvom det store areal reelt set giver muligheder for udfoldelse som ellers ville være umulige, så bliver det

kun brugt af en meget lille gruppe, og i en begrænset del af tiden.

Pergolaen er dimensioneret for lille.

Ikke nødvendigvis for den gående trafik, men fordi den mangler rummelighed til den cyklende trafik. Der kunne være potentiale i at udvide pergolaens rumlighed og tilføje en ny trafikant.

Færdselsårene er også dimensioneret alt for stort.

Rummene mellem lavblokkene er positive i deres dimension. Pga. byggehøjdens proportionalitet ud fra et menneskes fysiske dimension, befinder disse sig i en lav-/mellemskala størrelse, der er til at overskue mht. antallet og pladsen til forskellige funktioner.

Miljøindretning Indretning der hæmmer udfoldelsen:

De store græsarealer der i starten var tiltænkt til egentlige rekreative udfoldelsesmuligheder, bliver ikke brugt i høj nok grad. Den væsentlige årsag må ligge i dets nøgne udformning, der hverken direkte eller indirekte invitere til udfoldelse.

Pergolaen er desværre ikke blevet indrettet til boligområdets mange cyklende børn. Der er i pergolaen ikke blot opsat skiltning der forbyder cykling, men også opsat forhindringer, på tværs af færdselsåren og forskellige typer af barriere i pergolaens sider.

Dette ses som en meget uhensigtsmæssig indretning, der kun tjener formålet at tvangsregulere trafikanten.

Miljøplacering Her kan nævnes nyttehavernes placering. Det vurderes, at nyttehavernes

lsesmulighed.

43

De mange klimaskærme på bagsiden af højblokkene giver et ekstra rum til udfoldelse. Eller opbevaring.

Uhensigtsmæssig placeringer af et miljø ift. et andet kan lede til konfliter. Her endnu et forbudsskilt.

placering på hvad der før var et stort ubrugt græsareal i kanten af boligområdet, er yderst fornuftig pladsanvendelse. Placeringen er god fordi den er med til at reducere det samlede areal af ubrugte store græsarealer. Placering har dog det ene minus, at den for den vestlige del af boligområdets beboere, ligger langt væk (over 600 meter for den mest afsides beliggende opgang i blok 8).

Miljøets sansemæssige påvirkninger Det vurderes, at der for Værebro Park ikke foreligger nogen nævneværdige sansemæssige påvirkninger der invitere til udfoldelse. Dog med undtagelse af Byggeren, hvis fysiske fremtoning rummer forskellige former for menneskelige udtryksformer - for ikke at nævne tilstedeværelsen af dyr som heste der sjældent ses i almene

boligområder.

I centerets kælder er der indrettet gymnastiksal hvor de lokale drengebørn kan træne indendørs fodbold. Salen bruges også til årlige fester.

44

BEHOV FOR LEG / BØRNS BEHOV Behovet for leg indeholder flere af de andre bo-behov i sig, såsom kontakt, udfoldelse og oplevelse, men behovet for leg repræsentere en mere unuanceret fremtrædelsesform end de øvrige.

Om behovet for leg Behovet har at gør med noget motorisk. Det at bruge sin krop, lære at beherske og eksperimentere med den.

Det har også noget at gøre med at iagttage, opleve og sanse og endvidere det at fungere sammen med andre i en gruppedynamik.

Legebehovet bliver ikke nævnt som et behov der deles af andre end børn.

Børn og bo-miljø Under I.G.s udarbejdelse af denne miljøanalyse, var udviklingen af legepladser ikke nået meget længere end firkantede forestillinger om deres legebehov. Bogstaveligt manifesterede denne tankegang sig i konkrete legepladser, der blev udformet som stærkt strukturerede og indholdsløse firkantede miljøer.

Det er vigtigt at børn får så gode levevilkår som muligt, både fysisk og psykisk, da det i stor grad påvirker hvordan de udvikler sig som individer og deltagere i samfundet.

I.G. skriver, at leg er børns tilværelse.

Underforstået er et barn hele tiden i en tilstand af leg. Derfor må børns miljø i langt videre forstand, være udgangspunktet i en analyse om de fysiske forhold. For at overskueliggøre analysens omfang tager I.G. kun udgangspunkt i tre hovedbehov; kontakt (socialt samvær), oplevelse og udfoldelse. Af samme årsag udvælges også kun de mest relevante miljøkomponenter.

Børn og kontakt Miljødimension: Mindre børn finder mindre rum mere tiltrækkende end større rum. Dette kan skyldes

børnenes egne proportioner og sansemæssige muligheder i den lave alder. Voksne er dog tilbøjelige til at lave legepladser ud fra voksenmål ikke børnemål.

Miljøindretning: Ved indretning skal børn kunne bruge et miljø på forskellige måder. Mulighed for etablering af smågrupper er hensigtsmæssigt for at undgå konflikter. Et konkret forhold der påvirker børns udelegeforhold er vejret. Nyere boligområder har forhold der modvirker legesituationen ved ikke at indrette ud fra tanker om lægivende strukturer, eller ved at have højhuse der giver store vind- og trækproblemer.

Hvad angår de større børns kontaktbehov, er dette en overset gruppe under I.G.s tid. I boligområder er der typisk meget begrænsede muligheder for større børn at ’hænge ud’. Der er ingen planlagte samlingssteder i form af klubber eller lokaler til børnenes brugsmæssige præmisser. I etageejendomme ses det ofte at de større børn bliver forvist fra trappeopgange, indgangspartier og butiksområder.

Børn og behovet for at opleve Dette behov er tilsyneladende kun relevant for mindre børn, da de større børn er mere mobile i deres søgen på oplevelser i modsætning til små børn der er mere eller mindre afhængige af deres forældre.

For de små børn er behovet for oplevelse vigtigt for at stimulerer og dermed udvikle deres erfaringsverden, fantasiverden og deres handlingsmønstre. Jo større rigdom og variation af de oplevelser barnet modtagere, desto bedre for barnet udvikling. Disse oplevelser i det fysiske miljø kan være farver, belægninger, bygningsmaterialer, former, buske, blomster og træer.

Miljøplacering har en indirekte betydning for behovets tilfredstillelse.

I.G. nævner erfaringer med, at uanset om en legeplads er placeret mod syd og dermed i solsiden, så vælger børn typisk at opholde sig ved ex. indgangs-

og parkeringssiden, fordi der her er mulighed for flere oplevelser.

Børn og behov for udfoldelse For både de mindre og større børn, er dette behov lige så væsentligt at tilfredsstille som de foregående to.

For de mindre børn gælder det mest af alt om at bruge kroppen; hoppe, klatre, rutsche, kravle, løbe og cykle.

De større børn har allerede gennemgået disse udfordringer, og søger nu hen imod mere komplicerede gruppelege; fodbold, tag-fat, cykelløb, bygge huler, etc.

For de mindre børn gælder: Miljødimension: udfoldelse kræver plads, kvadratmetre. Den største legebegrænsning er den manglende plads.

Hvis pladsen er for trang kan børnene komme i karambolage med det strukturerede miljø og evt. ødelægge beplantninger og inventar. I en undersøgelse blev det påvist, at børnehavegruppen med størst kreativitetsgrad, havde fem gange så meget plads som de øvrige grupper.

Miljøindretning: Et miljøs indretning kan både hæmme og fremme mulighederne for udfoldelse ved enten at fylde for meget, eller ved at give plads.

Indretningen kan også byde på udfordringer og tilbud om ustrukturerede udfoldelsesmuligheder ved terrænforskydninger, beplantning til ly og skjul, skråninger til at cykle, løbe eller kælke på, eller flisebelægning til sjipning, til at hinke på eller boldspil.

Miljøplacering: Trafikforhold har en faktor der påvirker hvor leg har mulighed for at finde sted, i og omkring et boligområde. En svensk undersøgelse kunne i 1968 påpege, at trafikdifferentiering (adskillelse af gående og kørende trafik), påvirker børns leg, ved at lege-radierne øgedes med trafikdifferentiering.

(Gehl, I. 1971).

45

Stort klatrestativ pĂĽ

46

Børn har det med at larme. Dog skal alting ikke foregå på de voksnes præmisser.

Denne hasselalle skabe et alt for sjældent rum af lille skala, der i sit udtryk er meget mere interessant end gummibelægninger og bildæksgynger

Forbud på forbud. Der kan opstå en glidebaneeffekt hvis man tror at al ’larmende’ aktivitet skal foregå langt væk fra hovedfunktionerne.

Når de voksne ikke kigger

Forhindringer for cyklister. Hele pergolaen er låst inde fra alle sid forhindrer dermed alt anden aktivitet end gang.

MULIGHEDER FOR BØRN I VÆREBRO PARK Børn og kontakt Miljødimension: Værebro Park var engang et ikke særligt børnevenligt område. Det drejede sig især om aldersgruppen over 4 år, hvor de oprettede legepladser for området ikke appellerede til deres ønsker om udfoldelse. Disse børn havde behov for at skabe noget selv, og fandt derfor ikke nogen muligheder i områdets standardlegepladser. Af denne grund blev der søgt om tilladelse af lejerforeningen om at etablere en skrammellegeplads. Denne skrammellegeplads kaldes i dag Byggeren.

De store udlagte friarealer med græs græs var oprindeligt tiltænkt boldspil til børn, men børnene fandt ikke disse store tomme arealer særligt interessante og attraktive.

Den store bakke der er bygget op

af overskudsjord fra byggeret af boligområdet, blev fremstillet til et legeelement før børnene. Dog var bakken også kun beklædt med græs, uden yderligere inventar eller beplantningsvariation, og derfor fandt børnene heller ikke denne interesant. Bakkens eneste formål for børnene kom til udtryk om vinteren hvor den flittigt blev brugt som kælkebakke. Desværre for bakkens placering og udformning, foretrak børnene kælkebaner rettet mod lavblokkene, hvor der var risiko for at ramme pergolaens jernpiller.

Efter nogle ulykker blev den sydøstlige side af bakken forslåetat blive plantet til. (Hansen, J.S. & Holm, Mogens.

1972).

Miljøindretning: I dag er legepladserne meget populære, og pga. legepladserne direkte

tilknytning til hver boligblok, behøver alle børnene ikke at deles om én.

Byggeren er for de store børn et godt miljø til tilfredstillelses af kontaktbehovet. Dog vælger nogle børn og unge stadig at hænge ud i centeret, hvilket for nogle beboere har en utryghedsskabende påvirkning. Det kunne måske tænkes at man i centeret kunne indrette en lokale til den unge generation, således at de ikke genere andre beboere i centerets gågade.

Børn og oplevelse Børnhar brug for stimuli, og opsøger det gerne på egen hånd. Et stærkt variationsniveau i miljøet kan forstærke dette behov for stimuli, og kan ’fiksere’ børnene, frem for at de går på opdagelse uhensigtsmæssige steder. Denne variation er desværre en

der, og

47

Om vinteren er betegnes bakken som kælkebakken. Det er en stor attraktion for alle børn i og uden for Værebro Park.

Ved Byggeren har børnene mulighed for at ride og fodre en hest. Et usædvanligt syn i et alment boligbyggeri, men godt initiativ.

mangelvære i Værebro Park.

Børn og udfoldelse For de større børn hvor de motoriske evner er bedre udviklet, er der brug for mere avanceret og udfordrende former for udfoldelsesmuligheder.

Byggeren er he ret godt sted for denne gruppe at søge hen, da man her kan danse, ride, rappe og indgå i en mere kompleks gruppedynamik hvor også de kognitive udfoldelsesmuligheder kommer på prøve.

Nogle legepladser er så fattige i deres udtryk, at end ikke de kedelige voksne gider at bruge dem. Her ses tydeligt et entydigt fokus på sikkerhedsafstande.

funktioner. Hertil har især friarealerne ved lavblokkene en passende dimension til både legeplads og øvrig funktioner uden uhensigtsmæssige overlap.

For de mindre børn, er afhængigheden til forældrene større, og samtidig stilles der også andre krav til disses miljøbehov.

Miljøindretning : På trods af legepladserne popularitet ved især lavblokkene, kunne en variation af indretningen af disse med evt. terrænforskydninger og øget beplantningsdiversitet fremme udfoldelsesmulighederne, ved at mindske den stramme struktur. Brugen af gummibelægning som faldunderlag, kunne endvidere suppleres med ex. sand, og inventaret kunne i vekslende grad være af mere naturlige materialer end plastik og trygimprægneret træ.

Miljødimension: Børn kræver plads for ikke at komme i karambolage med miljøets øvrige

Miljøplacering: Pga. den overordnede trafikdifferentiering der dominere i boligområdet, er

forholdende trygge for børn af færdes i.

48

BEHOV FOR AT STRUKTURERE Om behovet for at strukturere sin omverden Om dette forstås behovet for at kunne orientere sig. At kunne forholde sig til miljøer og placere dem i sin omverden i forhold til sig selv.

I.G. har bl.a. taget udgangspunkt i den amerikanske byplanlægger Kevin Lynch og hans definition af behovet for at strukturere sit miljø. Om dette siger han, at det at strukturere og identificere sine omgivelser er en af de mest vitale evner for alle mobile væsner. Især sanseapparatet benyttes til at orientere sig i sine omgivelser; syns-, lugte-, høre-, føle- og kinæstetisk sansning.

Det vigtige ved at kunne strukturere sine omgivelser, er at det giver en oplevelse af tryghed i det givne miljø.

Evnen til at finde hen, finde hjem, genfinde, at vide hvor man er, giver en tryghedsfornemmelse.

Struktur og bo-miljø De nyere boligområder (under Bo-miljøs udarbejdelse), blev ofte planlagt og bygget med meget få egenskaber der kunne danne udgangspunkt for god miljøstrukturering. Rumudformningerne var ganske simpelt fattige i variationer. Farver, materialevalg, beplantningselementer og inventar afspejlede en ensartethed. Derudover blev der overvejende kun tænkt i synsmæssige stimuli til orientering.

Boligområdernes situation med lav variation i den fysiske udformning, forstærker det i forvejen fattige indholds- og funktionsudbud i området, ved at de ofte har samme ydre fremtrædelsesform.

Man kan forestille sig, at dette hænger sammen med det moderne samfunds adskillelse af bolig og arbejdsområder. Dengang (og i dag), rummes flere små forretninger under én samlet. Den ensartede ydre fremtrædelsesform for de eksisterende

funktioner, kan endvidere hæmme orienteringen, da en given bygning kan rumme både boliger, som kontorer, fabrik eller skole.

Fysiske strukturer Kevin Lynch har foretaget nogle undersøgelser om dette emne som tager udgangspunkt i oplevelser af byer. Her strukturere han oplevelser i det fysiske rum ud fra fem elementer: Path (færdselsåre), edges (rumbegrænsning), districts (karakteristisk område), nodes (knudepunkt) og landmarks (orienteringspunkt). Ved hjælp af de fem elementer kan gennemføre en rumlig analyse af et sted, der rent visuelt kan hjælpe til at skabe overblik over et områdes rumlige indretning.

I.G. savnede dog flere psykologiske beskrivelser af de følelser og oplevelser er med til at karakterisere de gode og dårlige strukturerbare miljøer. Bl.a. var der heller ikke nok viden om hvordan børn strukturerede deres miljø.

Hendes redegørelse for de følgende miljøkomponenter, må derfor ses som en skitsemæssig redegørelse, da der på det givne tidspunkt ikke var meget materiale at finde.

af unikke inventarløsninger kan man tilføje et miljø forskellige holdepunkter der hjælper orienteringen.

Miljøplacering Placeringen af et miljø kan afgøre hvordan man opfatter miljøets karakter og i hvilken grad det gør sig opfatteligt for den som begiver sig ud i det.

Ved at placere et miljø i tæt kontakt med markante by- eller landskabselementer kan man enten styrke stedets egenart, eller miste den til nabomiljøet.

Miljøets sansemæssige påvirkninger Dette behov gør sig i sær gældende i den lille og mellemstore oplevelsesskala.

Sansemæssige hjælpemidler til at skabe en variation i miljøet og derved styrke dets unikke egenart, kan hjælpes på vej ved brug af forskellige taktile belægningsoverflader og andre bygningsmaterialer. Der kan også eksperimenteres med brug af farvesammensætninger, sol-/skyggeforhold, dufte fra beplantning og lydmæssige variationer. Variation styrker orienteringen i et miljø ved at differentiere rumforløbet.

(Gehl, I. 1971).

Miljødimension Dimensionering af rum har stor betydning for behovets tilfredsstillelse, da varierende rumforløb kan fremme mulighederene for at orientere sig i et boligområde.

Det er også vigtigt at have for øje, hvem man planlægger for i dette henseende - som nævnt i forrige afsnit om leg, har børn et andet udgangspunkt end voksne.

Miljøindretning Indretning kan være med til at variere rum især i småskala størrelsen, og forandre ensartede rum til karakteristiske. Ved hjælp af forskellige beplantningselementer der variere i størrelser, farver og form, og ved brug

49

Påsætningen af dyreskilte ved alle opgange til sit hjem, kan virke lidt for fjollet. Det tyder på selvindsigt om områdets lave variation og dermed hæmmede orienteringsmuligheder.

50

Ensartet beplantning hæmmer orienteringen, når man ikke kan skille et bed fra et andet.

Gæt hvilken høblok dette er?

Ved brug af blomstrende træer, skabes rum, duft, farvespil, bi-summen der gør sig let bemærket og huskes.

Sigtelinje fra Blok 3 mod blok 2.

På toppen af bakken kan man se Herlev hospital. Dog kun om vi

STRUKTUR OG ORIENTERING I VÆREBRO PARK Strukturen i bo-miljøet Det kan være svært at orientere sig når alle bygninger og landskabet imellem opleves identiske. For både høj- som lavblokke er det svært at skille hver især fra hinanden, da de alle besidder komplet identisk fysisk fremtoning. Friarealerne mellem lavblokkene er ligeledes svære at skelne fra hinanden, da disse deler samme overodnet indretning, med en ikkestrukturel variation til forskel.

Miljødimension De store dimensioner for området, og den minimale variationsgrad for hhv. landskabet omkring højblokkene og lavblokkene, fungere forvirrende som gående i området.

Miljøindretning Højblokkenes indretning på gadeni-

veau, gennemgår ens principperne for alle tre. Befinder man sig dog på den vestlige side, bagsiden, af højblokkene, så kan man bedre orientere sig.

På bagsiden støder gadeniveauet sammen med forskellige miljøer der er med til at differentiere landskabet, og give et varieret udtryk specielt for hver af de tre højblokke. Blok 1 støder op til centerets bagside (ikke videre interessant, men karakteristisk for Blok 1). Blok 2 støder op til dagsinstitutionerne og en udsigt til en stor beplantningskærm mellem daginstitutioner og boldbaneareal. Blok 3, der er den mest afsides liggende blok, er omkranset af et tæt plantebælte det løber fra daginstitutionerne i sydvest, til motorring 4 mod nord. Blok 3s bagside fornemems som den mest lukkede, da denne ikke blot ligger langt væk fra det øvre boligområde,

men også fordi plantebælterne store dimensioner, kombineret med den af selve blokken, tillader meget lidt lys at nå gadeniveauet, og lukker området inde.

Det er dog ikke helt umuligt at finde rundt i området. Det er blot forvirrende at huske hvor man befinder sig, da der ingen indretningsmæssige tiltag, er gjort for at skelne mellem bygninger og rum. Dette gælder primært for højblokkenes forsidearealer, og ved ophold inde i lavblokkenes mellemrum. Det er dog muligt at vide hvilken retning man skal gå for at komme hen Værebrovej og centeret. Parallelt med lavblokkene forbinder pergolaen samtlige lavblokke med centeret og højblokkene. Ved hver indgang til pergolaen fra opholdrummene mellem lavblokkene, er der blevet påsat en

interen.

51

Sigtelinje fra blok 2 mod blok 1. Skorstenen virker som orienteringspunkt, når altså man kan se den for højblokkene.

Lav beplantningsvariation

glaspyramide på taget, til at fremhæve indgangen.

For Højblokkenes forsidearealer kan man genkende plantebæltet mod motorvejen, som man ved løber hele vejen fra det mest nordlige område, til Værebrovej i syd, således at man i det mindste ved hvilken retning man skal gå. Dog kan man ved en gåtur fra blok 3, blive overrasket over den egentlige afstand til Værebrovej, hvis man følger færdselsåren langs forsidearealerne (ca. 600 meter).

Miljøplacering Pga. Værebro Parks placering og tiltænkt indretning som et ’lukket system’ med eget center, skole, svømmehal, idrætsfaciliteter, bibliotek og daginstitutioner, må man forestille sig, at det for de omkringliggende

Hver indgang ved højblokkene har fået et lille dyreskilt monteret. ”Hvor bor du henne?” ”Jeg bor i egernet!”.v

områders beboere, ikke lægger op til besøg. Områdets placering i et hjørne mellem to tungt trafikkeret færdselsårer, er yderligere med til at lukke området inde. Det ses tydeligt på den manglende infrastrukturelle forbindelse mellem Værebro Park og de omkringliggende bydele, samt det enorme plantebælte ved motorvejen, der fra broens lyskryds over motorvejen, fjerner indkigsmuligheder til området. Man kunne forestille sig at disse foranstaltninger er med til at udviske lokalbefolkningnes mentale bevidsthed om områdets tilstedeværelse, og dermed også alle forventninger om liv i bydelen, hvorfor der ingen grund ligger for et besøg.

Miljøets sansemæssige påvirkninger Der foreligger ikke nævneværdige sansemæssige påvirkninger der frem-

mer orienteringen.

52

BEHOV FOR IDENTIFIKATION Om behovet for at identificere sig Om dette behov forstås, at kunne gøre sig til ét med noget af sin omverden.

At kunne forene sig med hele eller dele af den.

Behovet for identifikation forholder sig både til det fysiske som til det sociale miljø. Med det fysiske miljø drejer det sig om at kunne præge og bearbejde sin bolig, altan, have eller sit boligområde. Med det sociale drejer det sig mere om, at man gennem indflydelse på beslutninger og dispositioner kan identificere sig med sit miljø. Disse to forhold er indbyrdes afhængige, forstået på den måde, at hvis man identificere sig med det fysiske miljø, så er muligheden for at kunne identificere sig med det sociale miljø større.

Dette vil alt andet lige, være med til at skabe en større følelse af samhørrighed gennem medbestemmelse i sit miljø.

Hvorfor identifikation?

Det at kunne markere og udtrykke sig selv over for andre mennesker, kan have stor betydning for det enkelte menneske, da man herigennem kan realisere følelser og oplevelser og dermed bekræfte sig selv som menneske.

Også igennem det fysiske bo-miljø kan det have effekt. Ved at øge medengagementet for udviklingen af et boligområde, kan man reducere oplevelsen af fremmedhed over for det.

Samtidig kan en forstærket medindflydelse blandt beboere i et boligområde, også skabe et miljø med større variation og flere facetter, der tilsammen gør området mere interessant og spændende at færdes i. Det kan tilslige give en fornemmelse af tryghed for den enkelte, ved at opleve de menneskelige udtryksspor.

Undertiden trak det sine tydelige spor, at dette behov ikke blev varetaget af planlæggerne af de nyere boligområder. På baggrund af rationelle, økonomiske og produktionsmæs-

sige hensyn, blev de nye bo-miljøer gjort helt færdige - komplette i deres udformning. Ingen tænkte på hvad der potentielt gik tabt ved denne byggemetode. Der manglende endnu et samarbejde mellem planlægger og brugere omkring identifikationsmulighederne .

melse ed selve planlægningen af boligområdet, til udformningen af navneskilte.

(Gehl, I. 1971).

Identifikation og bo-miljø Som det også gælder for de øvrige bo-behov, så former det at kunne identificere sig med sit miljø, som et sampil mellem det fysiske og det sociale miljø.

Der er endeløse muligheder når det kommer til at medskabe og medbestemme sit bo-miljø. Fra den store skala med formen på sin bolig og sit boligområde, til den lille skala hvor man kan bestemme udformningen og placeringen af ex. dørskilt.

Mulighederne for graden af medbestemmelse og indflydelse i sit bo-miljø kan i høj grad afhænge af spørgsmålet om ejerform. En ejerbolig med have har således rigere muligheder for at præge både udvendig som indvendig indretning, form og evt. ombygning, hvorimod de nyere leje-bo-miljøer typisk blev udformet med både skrevne og uskrevne regler der forhindrer den enkeltes bestemmelsesret. Denne begrænsede foranstaltning for handlemulighede kræver meget personligt mod at sætte sig op imod.

Et ofte brugt argument fra planlæggers og bygherres side, er at hvis beboerne selv blev gjort ansvarlige for ex. maling af deres dør eller ydermur, så ville udfaldet blive grimt.

I.G. stiller da spørgsmålstegn ved, hvad der er fro grimt i forhold til hvad og for hvem?

Miljøkomponenterne I.G. har ikke vurderet dette behov ud fra de fire miljøkomponenter, da hun følte at der var så uendelige mange muligheder. Alt lige fra medbestem-

Figur 21: Under en nataktion byggede beboerne en legeplads. (Høje Gladsaxe)

53

IDENTIFIKATIONSMULIGHEDER I VÆREBRO PARK Der er i Værebro Park ikke mange fysiske udtryksspor der peger i retning af menneskelige aktivitet. Centerets butikker er stort set lukket ned, bygningerne har et slidt udtryk og kunne trænge til enten rengøring eller komplet renovering. Mange beplantningselementer har ikke modtaget en ordentlig driftspleje og har vokset sig for store, og de beplantningselementer der passes, er alle ensartede i plantevalg og form.

Eftersom Værebro Park er et alment boligområde, og derfor et leje-boligområde, er der ikke mange muligheder for at præge sine omgivelser. De en-

kelte undtagelser der findes i området, er de nyligt anlagte nyttehaver, og Byggeren. Med sit eget lille jordlod i nyttehaven, har man mulighed for frit at hvad der skal plantes og hvordan.

Den eneste regel der gælder for området, er at man ikke må bygge et skur på loddet. Ellers er der fri udviklingsmuligheder, hvor den enkelte kan få lov til at sætte sit eget præg, og skabe sig en samhørighed i sit eget bo-miljø.

Byggeren er Værebros fritids- og ungdomsklub, der udover at være et ’hænge ud sted’, også har dyrehold med heste og kaniner, musikklub, danskeklub, rollespilsklub og meget mere.

Det er et sted hvor de større børn og unge, kan mødes over forskellige og fælles interesser, og netop via de delte interesser, kan man identificere sig med sine med-beboere.

Byggeren er imidlertid i meget ringe forfatning og en renovering af områdets fysiske faciliteter er nødvendigt for at kune opretholde en nutidig standard.

Ved en evt. renovering, findes det oplagt at udvide tilbudene med et større udfoldelesareal, der også kunne medrenge mere nutidige aktiviteter såsom skateboard, løbehjul og parkour.

54

BEHOV FOR ÆSTETIK Om æstetik Ved behovet for æstetik forstås et ønske fra modtageren om at modtage påvirkninger der opleves som smukke.

Behovet omfatter de syns-/ høre-/ berørings-/ og lugtmæssige påvirkninger.

I det fysiske miljø bliver disse kvaliteter ofte skabt i en kombination mellem kunstnerisk orden, afveksling og harmoni. Æstetik er et af de vanskeligere behov at arbejde med. Dels fordi der er usikkerhed omkring dets betydning, men også fordi det er svært at definere og det er stærkt værdiladet. Hvad nogen måtte synes om noget som værende smukt, synes andre det grimt.

En ting er dog sikkert: vi kan ikke holde ud at skulle totalt undvære den æstetiske kvalitet der bliver formidlet gennem vores fysiske omgivelser.

Om behov for æstetik Æstetik som bo-behov er kommet med i miljøanalysen, fordi I.G. mente at der ellers ville mangle noget fundamentalt ift. vores krav til det at bo.

Det er tillige et behov der er vævet tæt ind i de andre behov, og kan kun sjældent skilles fra dem.

Om svaret på om mennesket har egentlig behov for æstetik, inddrager I.G. arkitekten Ole Nørgaard, der i en artikel forsøgte at redegøre for dets nødvendighed: ”Sanserne engageres, øjet begynder at arbejde, tankerne sættes i gang af det sete, der sker en vekselvirkning mellem tanke og øje, man begriber tingen, rangerer den på plads, slutter af og føler en vis tryghed og afklaring, inden man går i gang med det næste, - eller man begriber ikke, tankevirksomheden afsluttes ikke, noget roterer videre, og trygheden udebliver.” (Gehl, I. 1971).

Ole Nørgaard kobler her tryghed til spørgsmålet om æstetik. Ud fra Ole Nørgaards tanker må man i så fald kunne udlede, at den gode æstetik fremmer et roligt og trygt sind.

Det er imidlertid stadig svært at finde en endegyldig definition beggrebet æstetik, fordi behovet både gør sig afhængig af den individuelle smagssag og den sammenhæng hvori begrebet fremtræder. Ordet betød oprindeligt ’det sanselige, det opfattelige’, men har senere skiftet betydning til at være et mere betegnende spørgmål om det ’smagfuldt behagelige’ og ’det forfinede’.

Behovets fremtrædelsesformer Æstetikbehovet fremtrædelsesformer er afhængige af, hvilken kultur- og subkultur der er tale om. Værdigrundlag gennem tillæring og opdragelse i den kultur man er vokset op i, har stor indflydelse for hvad nogle mennesker finder smukt og tiltrækkende, kontra hvad andre fra en anden kulturkreds synes. Æstetik kan derfor påføre sig forskellige udtrykformer der varirere ud fra hvilken kulturmæssige sammehæng der er tale om.

Det kan også blive et modebegreb, og arkitekturen kan over tid ændre tendenser, retninger og kunstopfattelser ligesom alle andre fag. Æstetik er dog ikke et modefænomen ud fra I.G.s betragtning.

I starten af dette afsnit om æstetik, blev tre komponenter nævnt som det der i kombination med hinanden skaber god æstetik i det fysiske miljø: Kunstnerisk orden, afveksling og harmoni. ”Ved orden forstås overskuelighed, stoflighed og strukturel entydighed.

Ved afveksling forstås brud på den orden, der ellers kunne blive til ensformighed, til overdisciplineret monotoni: arten af afveksling er betinget af den

pågældende situation, men vil altid være dikteret af den rytme, der ligger i ethvert menneske.

Ved harmoni forstås overensstemmelse med den menneskelige skale, målelig med menneskelige proportioner, balance mellem mål og flader i hinandens nærhed.” (Gehl, I. 1971). Æstetik og boligbyggeri Ved en vurdering af de nyere boligområder i forhold til de tre komponenter, syntes I.G. ikke at det overvejende indtryk er særligt positivt. Ordnen der kunne være en kvalitet er blevet for dominerede og til en monotoni. Den menneskelige skala er sprængt og dermed uharmonisk. Ved at lade en skala dominere på bekostning af de øvrige, bliver det fysiske miljø sjældent æstetisk tilfredsstillende.

Yderligere tilføjer I.G., at der på daværende tidspunkt kunne spores en tendens til at lade ’kunst’ klare det æstetiske behov i de nyere boligområder.

Planlæggerens ansvar I.G. savnede debat om æstetik i det fysiske miljø, da planlægger og beboers synspunkter syntes at divergere.

Hun syntes tilmed at der var en farlig udvikling i gang, hvor en lille gruppe planlæggere, der kom fra en finkulturel subkultur, som ex. arkitektskolen, skulle planlægge hvordan mange mennesker skulle bo, ud fra sin egen æstetiske verden og stilideal, uden hensynstagen til beboernes faktiske eller ønskede verden.

Med planlæggernes store indflydelse, må deres ansvar også forøges. I.G. ønskede derfor debat om æstetik i bo-miljøer, hvor man måtte stille sig kritiske over for planlæggernes stilidealer og værdier ift. den gruppe vedkommende planlagde for.

(Gehl, I. 1971).

55

56

ÆSTETIK I VÆREBRO PARK Som det bliver udlagt i forrige afsnit, er vurdering af æstetik en yderst vanskelig disciplin. Æstetikken har karakter som både værdiladet, subjektiv og udefinerbar. ikke desto mindre forsøger I.G. at definere den gode æstetik i fysiske miljø, ved at fremsætte tre komponenter, der i kombination med hinanden kan danne grundlag for dennes opfyldelse; kunsterisk orden, afveksling og harmoni.

Kunstnerisk orden: Det er svært at komme uden om den herskende orden der skinner igennem igennem Værebro Park. De lige

horisontale linier der fortsætter ud i evigheden, de symetriske indganspartier, ansartet beplantningstrukturer, identiske og gennemgående bygningsmaterialer og de repetitive indretningsprincipper. Man kan forestille sig planlæggerne, helt i overensstemmelse med deres tid, stå med en model og nyde de perfekte proportioner og rette linjer på bordet foran dem.

Afveksling: For boligområdet findes der meget lidt aflveksling til den for området overskyggende dominans af boligelementernes markante størrelser

og stramme princip. Det store rum mellem lavblokkene og centeret samt bakken og det dertilhørende store boldbaneareal, står i afveksling til bygningsdominansen. Dog befinder disse rum sig også i en stor skala, og har dermed intet modspil ift. til bygningsstrukturens store skala. Variationen på gadeniveauet er meget repetitivt, og forekommer med en ensartet rytme ved bevægelse gennem området.

Harmoni: Æstetikbehovets tilfredsstillelsesformer findes i både den store og lilel skala. For den store er det overvejende

57

landskabets udforming, for den mellemstore drejer det sig om bygningernes form og udseende, og i den lille forholder man sig f.eks. om detaljer og særlig udsmykning ved bygninger.

For Værebro Park er det bygningsmassen der er den dominerende faktor for områdets harmoniske udtryk. Det er bygningerne der mere eller mindre diktere al liv for området, da det er bygningerne som rummene i mellem skal kæmpe med for opmærksomhed.

Bygningerne kunne have været søgt nedtonet ved en bogstavelig nedjustering af etager ved højblokkene,

og en større opnåelse af variation og rytme kunne være foretaget med en forkortelse af bygningernes længde.

Endvidere har man valgt et gennemgående ensartet materialevalg og i kombination med en detaljegrad der er reduceret til absolut minimum, forstærker monotonien yderligere bygningernes i forvejen alt for store skala. De eneste udsmykningsdetaljer der findes på bygningerne uderover de utidssvarende og virkningsløse farvede vindues- og dørkarme, er de geometriske forstøbninger der er påklistret bygningernes gavle.

Denne forherligelse af perfekte geometriske former i et simpelt arrangeret mønster, afspejler og understreger arkitekterne Hoff og Windinges minimalistiske tema som boligområdet har været og stadig er underlagt.

58

59

FORBEDRINGSFORSLAG

60

Blok 3 - Det skyggefulde krog åbnes op - Udtynding af høje træer mod sydvest - Nyttehaver og udekøkken - Flere opholdsmuligheder

Byggeren - Byggeren renoveres og udvides - Basketbane, streetball og floorball-faciliteter forbedres - Overnatningsmuligheder for ex. spejdere - Overdækkede bålsteder - Inddragelse af græsareal mod vest til multibane (parkour, skate)

Bakken - Den tætte beplanting udtyndes - Udsigt mod syd øges - Etablering af klatrebane til børn - Siddeplinte etabaleres på vestsiden

Beboernes Plads - Blok 2 og Centeret adskilles fysisk - Pladsen ryddes, og forbindes med beboerhuset - Terrænmuren ændres til siddetrappe - Udeserveringsmuligheder

Vareindleveringen - Facader åbnes op - Skraldeskur flyttes væk fra centeret - Forbindelse mellem forpladsen og beboerplads udvides med bl.a. bænke og nye træer

Søen ved svømmehal - Nyttehaver til lavblokkene - Udekøkken

61

AKTIVITETSGRAD

Foden af højblokkene - De hævede facadabede ryddes, og varieret kantzone indarbejdes med semioffentlig opholdsmuligheder - Den monotone færdsels erstattes med varierende promenadestykker

Signatur

Aktive rum

Værebro Torv - Mere ophold - Større areal, m. nyt belægsningsmønster - Nye træer og beplantning - Facader åbnes til bibliotek - Bibliotekshjørnet aktiveres møblered m - Busvendeplads mindskes

Semi-aktive rum

62

Eksisterende sti til Skovbrynet Station

Cykelforbindelse under Ring 4

Cykelforbindelse til Byggeren

Ny sti forbinder Beboernes Plads og Byggeren

Cykelforbindelsen lægges parrallelt med pergolaen.

Hastighedsdæmpende foranstaltninger tænkes ind i forløbet Skolen og svømmehalen vil kunne tiltrække cyklister gennem den nye cykelpassage gennem Værebro Park

Cykelforbindelse til forpladsen og Beboernes Plads

Stien lang de sydvendte gavle forskønnes

Ved at koble villakvarteret på den nye cykelforbindelse, undgås færdsel på den tungt trafikerede Værebrovej

Cykelforbindelse kobles på Værebrovej

63

FORBINDELSER Eksisterende supercykelsti (Farum-ruten)

Cykel- og gangforbindelse over Helsingørmotorvejen

Blok 2 og centeret adskilles fysisk og åbner en passage

Eksisterende vej nedlægges og muliggør en udvidelse af plantebæltet

Signatur

Stien langs højblokkenes facader forskønnes

Eksisterende stier Nye stier Stiforløb til forbedring Nye cykelforbindelse Ny vej føres ind mellem parkeringsområderne

Ny vej Vej nedlægges Eksisterende cykelsti

64

KONKLUSION Denne opgaves problemformulering lød: ”Kan man ved infrastrukturelle ændringer og forbedringer af fællesarealer i Værebro Park, gøre stedet til et godt sted at leve og bo jf. Ingrid Gehls psykologiske bo-behov?”

Ud fra nærværende projekts kortlægning af Værebro Parks problematiske og potentielle områder, giver forbedringsforslagene udtryk for en positiv opfyldelse af ovenstående problemformulering. Med indkoporeringen af en ny cykelforbindelse, kan en tættere sammenkobling mellem Værebro Park og de omkringliggende miljøer gøres muligt. Den øgede trafik i området vil som udgangspunkt forsøge ikke blot at tiltrække flere mennesker til at gøre sig et smut igennem, men også lægge op til ophold. I så fald vil det kunne være med til at fremme beboernes bobehov om øget kontakt og oplevelse samt reducere den negative isolation der kunne tænkes tilstedeværende da området i dag opleves isoleret fra omverdenen.

Yderligere vil en forstærkning af aktivitetsgraden for udvalgte områder også være med til at fremme flere af de 8 bo-behov. Ved renovering og udbyggelse af Byggeren vil aktivitetsniveauet kunne stige, og antallet af deltagere forøges. Dette fremmer kontakt-, udfoldelses-, oplevelsesog legemuligheder og har potentiale til at Til sidst synes det konkluderbart, at man ved en succesfuld implementering af de nye forbindelesmuligheder og styrkelsen af aktivitets, variations, og opholdsmulighederne kan styrke beboernes identifikation med boligområde, og gøre dem betragteligt mere tilfredse med deres boligsituation.

Desværre for denne opgave, tager den ikke udgangspunkt i nogen facitliste med forbedringsforslag og deres udslagsgivende effekter. Derfor kan det imidlertid være svært at sige, om lige præcis de foreslåede forbedringer, vil have den ønskede effekt som håbet på. På den anden side, er der aldrig nogen garantier når man arbejder med mennesker i det fysiske miljø. Det an planlægger efter i dag, kan have ændret sig i morgen.

65

DISKUSSION På trods af yderst grundig gennemgang af de 8 bobehov til kortlægning af Værebro Park som værende et velfungerende bo-miljø eller ej, må det anses som mangelfuldt for opnåelsen af en mere korrekt fremstilling af områdets egentlige problemstillinger.

I.G.s bog er skrevet 46 år før dette projekts udarbejdelse.

De forskellige behov der beskrives syntes for undertegnede stadig legitime at læne sig op ad anno 2017. Dog er det stadig vigtigt at forholde sig til, at der siden bogens publicering i 1971, er sket store ændringer i samfundet.

Kønsrollerne har ændret sig, verden er blevet globaliseret, urbanisering er vokset igen og den generelle rigdom er vokset. Ud fra disse parametre er det en spændende tanke at forestille sig en revideret udgave af Bo-miljø ud fra samtidens tendenser og med baggrund i al det forskningsarbejde der er blevet gjort i netop menneskets forskellige bo-behov siden.

Det kunne have været interessant at undersøge de 4 miljøkomponenter indenfor hver af de 8 bo-behov ved en spørgeskemaundersøgelse akkompagneret af kvalitative interviews hos boligområdets beboere. Yderligere kunne det have været interessant at gentage den i forvejen udarbejde boligundersøgelse om bl.a. friarealerne benyttelse boligområdet. Herunder indsamling af registreringer om de forskellige arealers benyttelse, ud fra observationer man kunne have gjort sig ved egenhånds feltarbejde.

Ex. optælle opholdsmulighede; antal siddepladser sammenholdt med antal beboere.

Yderligere skal det nævnes, at dette bachelorprojekts udgangspunkt fra den spæde start, var at evaluerer renoveringer af forskellige udsatte boligområder for at kunne konkludere, hvad der konkret virkede, og hvad der ikke gjorde. Dette element kunne have tilføjet større nuancering til denne opgaves nuværende form.

PERSPEKTIVERING ”Det er en farlig udvikling.” (Gehl, I. 1971).

Sådan skriver I.G. om den på daværende tidspunkts totale forbigåelse af de behov og ønsker som beboerne havde til de bo-miljøer der sprang frem under udarbejdelsen af hendes analyse.

Det arbejde som hun startede, og som Jan Gehl videreudviklede til en mere praksisnær metodisk tilgang til planlægningsfaget, har sat enorme spor i den udviklede del af verden. Tendensen viser hvert fald på næsten alle arkitekt- og planlæggeruddannelser i dag, at indsigten i arbejdet med den menneskelige skala finder vej til pensum.

Ydermere kan det bemærkes, at forskningen i forbedringen af de dårligt omtalte etagebyggerier fra 1960-80, har givet anledning til store renoveringsprojekter på størrelse med hvad der i dag bl.a. foregår i Gellerupparken vest for Århus.

En forståelse og accept af nødvendigheden ved nedrivning, trafikgennemførelser og indpasningen af mere blandede ejerformer i de store almene boligområder, tegner på et nybrud i forståelsen for hvad der virker mht. forbedringer.

Men for at denne positive historie ikke skal blive glemt igen om 20-30 år, må man for alvor forsøge at implementere nogle love og bestemmelser, der kan sikre de almengyldige forhold vedrørende bo- og bymiljøera vekselvirkning med den menneskelige skala. Ørestaden i København kan her nævnes som et skrækeksempel. En splinterny bydel bygget på præmisser der blev forkastet ved I.G.s udgivelse af bo-miljø for 4 6 år siden virker aldeles uforståeligt. At man som planlægger ikke har tillært sig disse forholdvis klare og entydige principper om dimensionernes og teksturen miljømæssige påvirkninger på mennesker, tyder på et fravalg om fornuft.

66

KILDELISTE

TIDSSKRIFTER Bjørn, N. & Holek, A. (2008), Hvad ghettoer har med arkitetktur at gøre, I: Bjørn, N. (Red.), Arkitektur der forandrer - Fra ghetto til velfungerende byområde, (1. udg.), København: Gads Forlag Danmarks Statistik, (2000), Fra land til by, I: Befolkningen i 150 år, København Ø: Danmarks Statistik Gehl, I. (1971), Bo-miljø, København: Teknisk Forlag Gladsaxe Kommune, (2012) Styrket social balance i Værebro park - Kortlægning af aktører og indsatser, Gladsaxe: Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune, (2015), Social Balance i Værebro Park, Gladsaxe Kommune [citeret den 16. juni 2017]. Tilgængelig på internettet: http://www.gladsaxe.dk/ v%C3%A6rebropark/vaerebro_park/projektet_kort_fortalt Hansen, J.S. & Holm, Mogens. (1972), Værebro Park - Undersøgelse af et boligområde og dets fællesanlæg, I: SBI-Byplanlægning 14, København: Statens Byggeforskningsinstitut Jørgensen, A. et al. (2010), 1980-1995, I: Byplanlægning - et produkt af tiden, (1. udg.), Danmark: Dansk Byplanlaboratorium og Geografforlaget Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, (2014): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014. København Pio, L. (1872), Et folkemøde, hvortil alle Københavns og omengs arbejdere indbydes.

København: Socialisten Weatherall, C. et al. (2016), Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 - Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende, København K: Kraks Fond Byforskning FIGURER Figur 1: Realdania, (u.å.), Arne Jacobsen eget hus i Charlottenlund, [hentet d. 18. Juli].

Tilgængelig på internettet: https://realdania.dk/projekter/arne-jacobsens-eget-hus-icharlottenlund

67

Figur 2: Den Store Danske (2017), Den grundlovsgivende forsamling, [henten d. 18.

Juli]. Tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_ og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Grundlovgivende_ Rigsforsamling Figur 3: Den Store Danske (2017), Den Franske Revolution, [hentet d. 18. Juli], tilgængelig på internetet: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/ Frankrig_1789-1815/Den_Franske_Revolution Figur 4: Den Store Danske (2017), Damplokomotivet, [Hentet d. 18. Juli], tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/ Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv Figur 5: Den Store Danske (2017), Vadmelsfolk og andre fortællinger, [hentet fra d. 18 juli], tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/ Dansk_litteraturs_historie_3/Rugens_sanger_-_Jeppe_Aakj%C3%A6r/Vadmelsfolk_og_ andre_fort%C3%A6llinger Figur 6: Den Store Danske (2017), Vadmelsfolk og andre fortællinger, [hentet fra d. 18 juli], tilgængelig på internettet: Figur 7: Den Store Danske (2017), Bro [hentet fra d. 18 juli], tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Brobygning/bro Figur 8: Le Corbusier, Unité d’Habitation, Marseille, aerial view, 1945–53 (Fondation Le Corbusier, Paris, FLC L.1.13.5; © F.L.C./ADAGP, Paris/Artists Rights Society [ARS], New York 2014). [hentet den 18. Juli] tilgængelig på internettet: http://jsah.ucpress.edu/ content/74/1/13.figures-only Figur 9-21

Gehl, I. (1971), Bo-miljø, København: Teknisk Forlag