6 minute read
Forbindelser
Eksisterende supercykelsti (Farum-ruten)
Cykel- og gangforbindelse over Helsingørmotorvejen
Advertisement
Blok 2 og centeret adskilles fysisk og åbner en passage Eksisterende vej nedlægges og muliggør en udvidelse af plantebæltet
Stien langs højblokkenes facader forskønnes Signatur
Ny vej føres ind mellem parkeringsområderne Eksisterende stier
Nye stier
Stiforløb til forbedring
Nye cykelforbindelse
Ny vej
Vej nedlægges
Eksisterende cykelsti
KONKLUSION
Denne opgaves problemformulering lød:
”Kan man ved infrastrukturelle ændringer og forbedringer af fællesarealer i Værebro Park, gøre stedet til et godt sted at leve og bo jf. Ingrid Gehls psykologiske bo-behov?”
Ud fra nærværende projekts kortlægning af Værebro Parks problematiske og potentielle områder, giver forbedringsforslagene udtryk for en positiv opfyldelse af ovenstående problemformulering. Med indkoporeringen af en ny cykelforbindelse, kan en tættere sammenkobling mellem Værebro Park og de omkringliggende miljøer gøres muligt. Den øgede trafik i området vil som udgangspunkt forsøge ikke blot at tiltrække flere mennesker til at gøre sig et smut igennem, men også lægge op til ophold. I så fald vil det kunne være med til at fremme beboernes bobehov om øget kontakt og oplevelse samt reducere den negative isolation der kunne tænkes tilstedeværende da området i dag opleves isoleret fra omverdenen.
Yderligere vil en forstærkning af aktivitetsgraden for udvalgte områder også være med til at fremme flere af de 8 bo-behov. Ved renovering og udbyggelse af Byggeren vil aktivitetsniveauet kunne stige, og antallet af deltagere forøges. Dette fremmer kontakt-, udfoldelses-, oplevelsesog legemuligheder og har potentiale til at
Til sidst synes det konkluderbart, at man ved en succesfuld implementering af de nye forbindelesmuligheder og styrkelsen af aktivitets, variations, og opholdsmulighederne kan styrke beboernes identifikation med boligområde, og gøre dem betragteligt mere tilfredse med deres boligsituation.
Desværre for denne opgave, tager den ikke udgangspunkt i nogen facitliste med forbedringsforslag og deres udslagsgivende effekter. Derfor kan det imidlertid være svært at sige, om lige præcis de foreslåede forbedringer, vil have den ønskede effekt som håbet på. På den anden side, er der aldrig nogen garantier når man arbejder med mennesker i det fysiske miljø. Det an planlægger efter i dag, kan have ændret sig i morgen.
DISKUSSION
På trods af yderst grundig gennemgang af de 8 bobehov til kortlægning af Værebro Park som værende et velfungerende bo-miljø eller ej, må det anses som mangelfuldt for opnåelsen af en mere korrekt fremstilling af områdets egentlige problemstillinger.
I.G.s bog er skrevet 46 år før dette projekts udarbejdelse. De forskellige behov der beskrives syntes for undertegnede stadig legitime at læne sig op ad anno 2017. Dog er det stadig vigtigt at forholde sig til, at der siden bogens publicering i 1971, er sket store ændringer i samfundet. Kønsrollerne har ændret sig, verden er blevet globaliseret, urbanisering er vokset igen og den generelle rigdom er vokset. Ud fra disse parametre er det en spændende tanke at forestille sig en revideret udgave af Bo-miljø ud fra samtidens tendenser og med baggrund i al det forskningsarbejde der er blevet gjort i netop menneskets forskellige bo-behov siden.
Det kunne have været interessant at undersøge de 4 miljøkomponenter indenfor hver af de 8 bo-behov ved en spørgeskemaundersøgelse akkompagneret af kvalitative interviews hos boligområdets beboere. Yderligere kunne det have været interessant at gentage den i forvejen udarbejde boligundersøgelse om bl.a. friarealerne benyttelse boligområdet. Herunder indsamling af registreringer om de forskellige arealers benyttelse, ud fra observationer man kunne have gjort sig ved egenhånds feltarbejde. Ex. optælle opholdsmulighede; antal siddepladser sammenholdt med antal beboere.
Yderligere skal det nævnes, at dette bachelorprojekts udgangspunkt fra den spæde start, var at evaluerer renoveringer af forskellige udsatte boligområder for at kunne konkludere, hvad der konkret virkede, og hvad der ikke gjorde. Dette element kunne have tilføjet større nuancering til denne opgaves nuværende form.
PERSPEKTIVERING
”Det er en farlig udvikling.” (Gehl, I. 1971).
Sådan skriver I.G. om den på daværende tidspunkts totale forbigåelse af de behov og ønsker som beboerne havde til de bo-miljøer der sprang frem under udarbejdelsen af hendes analyse. Det arbejde som hun startede, og som Jan Gehl videreudviklede til en mere praksisnær metodisk tilgang til planlægningsfaget, har sat enorme spor i den udviklede del af verden. Tendensen viser hvert fald på næsten alle arkitekt- og planlæggeruddannelser i dag, at indsigten i arbejdet med den menneskelige skala finder vej til pensum. Ydermere kan det bemærkes, at forskningen i forbedringen af de dårligt omtalte etagebyggerier fra 1960-80, har givet anledning til store renoveringsprojekter på størrelse med hvad der i dag bl.a. foregår i Gellerupparken vest for Århus. En forståelse og accept af nødvendigheden ved nedrivning, trafikgennemførelser og indpasningen af mere blandede ejerformer i de store almene boligområder, tegner på et nybrud i forståelsen for hvad der virker mht. forbedringer.
Men for at denne positive historie ikke skal blive glemt igen om 20-30 år, må man for alvor forsøge at implementere nogle love og bestemmelser, der kan sikre de almengyldige forhold vedrørende bo- og bymiljøera vekselvirkning med den menneskelige skala. Ørestaden i København kan her nævnes som et skrækeksempel. En splinterny bydel bygget på præmisser der blev forkastet ved I.G.s udgivelse af bo-miljø for 4 6 år siden virker aldeles uforståeligt. At man som planlægger ikke har tillært sig disse forholdvis klare og entydige principper om dimensionernes og teksturen miljømæssige påvirkninger på mennesker, tyder på et fravalg om fornuft.
KILDELISTE
TIDSSKRIFTER
Bjørn, N. & Holek, A. (2008), Hvad ghettoer har med arkitetktur at gøre, I: Bjørn, N. (Red.), Arkitektur der forandrer - Fra ghetto til velfungerende byområde, (1. udg.), København: Gads Forlag
Danmarks Statistik, (2000), Fra land til by, I: Befolkningen i 150 år, København Ø: Danmarks Statistik
Gladsaxe Kommune, (2012) Styrket social balance i Værebro park - Kortlægning af aktører og indsatser, Gladsaxe: Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune, (2015), Social Balance i Værebro Park, Gladsaxe Kommune [citeret den 16. juni 2017]. Tilgængelig på internettet: http://www.gladsaxe.dk/ v%C3%A6rebropark/vaerebro_park/projektet_kort_fortalt
Hansen, J.S. & Holm, Mogens. (1972), Værebro Park - Undersøgelse af et boligområde og dets fællesanlæg, I: SBI-Byplanlægning 14, København: Statens Byggeforskningsinstitut
Jørgensen, A. et al. (2010), 1980-1995, I: Byplanlægning - et produkt af tiden, (1. udg.), Danmark: Dansk Byplanlaboratorium og Geografforlaget
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, (2014): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014. København
Pio, L. (1872), Et folkemøde, hvortil alle Københavns og omengs arbejdere indbydes. København: Socialisten
Weatherall, C. et al. (2016), Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 - Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende, København K: Kraks Fond Byforskning
FIGURER
Figur 1: Realdania, (u.å.), Arne Jacobsen eget hus i Charlottenlund, [hentet d. 18. Juli]. Tilgængelig på internettet: https://realdania.dk/projekter/arne-jacobsens-eget-hus-icharlottenlund
Figur 2: Den Store Danske (2017), Den grundlovsgivende forsamling, [henten d. 18. Juli]. Tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_ og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Grundlovgivende_ Rigsforsamling
Figur 3: Den Store Danske (2017), Den Franske Revolution, [hentet d. 18. Juli], tilgængelig på internetet: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/ Frankrig_1789-1815/Den_Franske_Revolution
Figur 4: Den Store Danske (2017), Damplokomotivet, [Hentet d. 18. Juli], tilgængelig på internettet: http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/ Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv
Figur 8: Le Corbusier, Unité d’Habitation, Marseille, aerial view, 1945–53 (Fondation Le Corbusier, Paris, FLC L.1.13.5; © F.L.C./ADAGP, Paris/Artists Rights Society [ARS], New York 2014). [hentet den 18. Juli] tilgængelig på internettet: http://jsah.ucpress.edu/ content/74/1/13.figures-only
