
1 minute read
Identifikationsmuligheder i Værebro Park
Der er i Værebro Park ikke mange fysiske udtryksspor der peger i retning af menneskelige aktivitet. Centerets butikker er stort set lukket ned, bygningerne har et slidt udtryk og kunne trænge til enten rengøring eller komplet renovering. Mange beplantningselementer har ikke modtaget en ordentlig driftspleje og har vokset sig for store, og de beplantningselementer der passes, er alle ensartede i plantevalg og form.
Eftersom Værebro Park er et alment boligområde, og derfor et leje-boligområde, er der ikke mange muligheder for at præge sine omgivelser. De en
Advertisement
kelte undtagelser der findes i området, er de nyligt anlagte nyttehaver, og Byggeren. Med sit eget lille jordlod i nyttehaven, har man mulighed for frit at hvad der skal plantes og hvordan. Den eneste regel der gælder for området, er at man ikke må bygge et skur på loddet. Ellers er der fri udviklingsmuligheder, hvor den enkelte kan få lov til at sætte sit eget præg, og skabe sig en samhørighed i sit eget bo-miljø.
Byggeren er Værebros fritids- og ungdomsklub, der udover at være et ’hænge ud sted’, også har dyrehold med heste og kaniner, musikklub, danskeklub, rollespilsklub og meget mere. Det er et sted hvor de større børn og unge, kan mødes over forskellige og fælles interesser, og netop via de delte interesser, kan man identificere sig med sine med-beboere.
Byggeren er imidlertid i meget ringe forfatning og en renovering af områdets fysiske faciliteter er nødvendigt for at kune opretholde en nutidig standard. Ved en evt. renovering, findes det oplagt at udvide tilbudene med et større udfoldelesareal, der også kunne medrenge mere nutidige aktiviteter såsom skateboard, løbehjul og parkour.
