Europost juni 2023

EUROPOST

Juni 2023, 28. årgang, udgave 115

REE NEWS

- TV 2 besøger efterskolen

- Hold 22/23 har plantet deres eget pæretræ

- Den nye multibane tager form

Du kan læse om: Udveksling med venskabsklasser fra Tyrkiet, Letland, Ungarn, Tyskland, Spanien, Holland og Italien / Efterskolen er partner med Nationalpark Vadehavet / Henrik var én af de første elever / Debat om stemmeret

Indhold

REE News side 4-7

Minder fra udveksling side 8-17

Partner med Nationalpark Vadehavet side 19

Henrik var én af de første elever side 22

Debatindlæg om stemmeret side 23

Bestyrelsesformand

Jens Germann

Sønderager 5, Frifelt, 6780 Skærbæk Kontakt: 74753287/ jg@rejsby.eu

Næstformand

Mie Møller

Bestyrelsesmedlemmer

Claus Beck Schmidt

Katrine Dam

Line Borre

Mogens Dam

Niels Peter Brodersen

Forstander: Karsten Friis, kf@rejsby.eu

Redaktør: Maja Stærkær Bygvrå, mkb@rejsby.eu

Magasinet er trykt på genbrugspapir, der er svanemærket. Oplag: 700 eksemplarer

Tryk: Vest Tryk

Rejsby Europost udgives fire gange om året. Magasinet produceres af elever, der har valgt profilfaget journalistik.

Adrian Nielsen, Anneli Præst, Beatrice Noring, Marinus Jayatissa Vestergaard, Clara Brühl Asmussen, Emily Overgaard Pedersen, Isabella Theresa Vestergaard Andresen, Jamilla Xanaf Hansen, Jens Damgaard Pedersen, Jens Gjedbo Kjær, Jeppe Hougaard Tygesen, Johan Biessy, Jonas Skov, Kahleen Sofie Tagorio Engelhardt, Karina Østerby Thøgersen, Lauge Malthe Larsen, Laura Wahlstrøm, Laurits Møllegaard Sundin, Lisa Kulmbak Kristensen, Mai Dyrhave Jensen, Mathias Agerschou Bahn, Mia Sand Engelst Møller Jensen, Noah Pelzer Sønnichsen, Thea Damgaard Borg, Trine Hvenegaard Larsen, Villads Wideman Grue, Birka Ramlyng Due og Michelle Ravnsbæk.

Alle elever og ansatte på Rejsby Europæiske Efterskole har mulighed for at bidrage med tekst og fotos. Skriv til redaktør: Maja Stærkær Bygvrå, hvis du har gode ideer til næste udgivelse: mkb@ rejsby.eu

Redaktionen bag Rejsby Europost

De vise ord fra forstanderen

Sommerferien nærmer sig, og der er under én måned tilbage af skoleåret. Det vil sige, at den almindelige undervisning vier for forberedelse, eksamener og hyggelige aktiviteter. Den 16. juni kan eleverne fejre, den sidste eksamen er overstået, og den sidste uge af skoleåret består af sjove, fællesskabende aktiviteter, bålhygge og overnatning i telt.

For nogle uger siden stjal efterskolerne mediedagsordenen med Reformkommissionens forslag om at nedlægge 10. klasse. Hvor det ender, tør jeg ikke spå om, men jeg har en fornemmelse af, at der vil ske ændringer. Hvis flere tager på efterskole i 9. klasse, hilser jeg det velkommen. Gennem mine 22 år har jeg mødt masser af elever, som rummede en modenhed og perspektiv på verden, som var imponerende, og jeg er ret sikker på, at mange nemt kan gå et år tidligere på efterskole. Der vil dog stadig være elever, for hvem 10. klasse på efterskole er det helt rigtige, og den mulighed, synes jeg, skal bevares. På uddannelsesområdet har vi masser af eksempler på politiske beslutninger, som viste sig at gøre mere skade end gavn. Vi skal hele tiden tilpasse os, men

når man på forsvarsområdet kan lave langsigtede investerings- og reformplaner, så kan man også på skole- og uddannelsesområdet, hvis der er vilje til det.

For første gang siden 2019 kan vi se tilbage på syv veloverståede udvekslingsrejser, hvor hver klasse har været på besøg på diverse skoler i Europa. Det har været en fornøjelse at være vidne til elevernes begejstring og høre om, hvad de har lært om de forskellige kulturer i Europa. På grund af corona har der været en del erfaringer, der både skulle opleves og genopleves. Vi har haft lidt udfordringer med at få kalenderne til at passe sammen med vores samarbejdsskoler, så vi har haft en klasse, der måtte rejse tidligere, og de øvrige seks klasser var afsted over to-tre uger. Med den rigtige indstilling fra personale og elever blev ændringerne klaret på bedste vis.

Vores fælles projekt om at etablere en multibane sammen med Rejsby Lokalråd er nu i fuld gang, og vi har samtidig kunne opfylde et ønske fra vores idrætslærere om at få en sandgrav til længdespring. I den forbindelse har vi fjernet noget af læhegnet, så der er blevet etableret

et meget fint sammenhængende område bestående af elevværelser, grønt område, bålhytte, bålplads og multibane. Der vil der også komme flere borde og bænke til området. Vi håber, at vores nuværende elevhold kan få lidt glæde af banen, men det kan komme til at knibe. Til gengæld er den med sikkerhed klar til det nye elevhold.

I en af vores flagstænger kan man nu se Nationalpark Vadehavets flag blafre i vinden. Vi har indgået en partnerskabsaftale, som skal bidrage til naturfagsundervisningen, være et element i vores udvekslingsbesøg og uddannelse af vores lærere. I hele klima- og miljødebatten er der stor fokus på turisme og naturbeskyttelse, hvor Nationalparken gerne vil bruge vores elever i diverse udviklingsforsøg, så vi glæder os til for alvor at få gang i samarbejdet efter sommerferien.

Til hele elevhold 22/23: Jeg glæder mig til de sidste uger i jeres selskab, og I må altid besøge efterskolen i fremtiden.

Rigtig god sommerferie!

Med venlig hilsen

Karsten Friis, forstander Rejsby Europæiske Efterskole

TV2 Syd besøger efterskolen for at lave historie om bæredygtighed og nedbringelse af madspild

Køkkenpersonalet har sat fokus på at nedbringe mængden af madspild. På kort tid har eleverne sparet mere end 100 kilo madaffald om måneden.

I mere end fire timer besøgte to journalister og en fotograf fra TV2 Syd efterskolen for at lave et længere tv-indslag og en artikel om skolens fokus på

Hold 22/23 har plantet deres eget pæretræ

En ny tradition er startet på Rejsby. Alle elevhold får et frugttræ, som plantetes på skolens grund. Så kan man altid komme tilbage og se, hvor meget det er vokset og mindes sin tid på efterskolen.

Det nuværende elevhold sang en sang, mens deres pæretræ kom i jorden: “Lad dem lege i livstræets krone / Lad dem føle, at livet er stort / lad dem skue de blå horisonter / og himmelhvælvingens port.”

bæredygtighed. Elever fra profilfaget journalistik blev interviwet om deres holdninger til de klimaudfordringer, verden står over for, og hvad de selv gør for at bakke op om en mere bæredygtig verden.

Bæredygtighed i køkkenet

Journalisterne havde især fokus på, hvordan køkkenet opfordrer eleverne til at spise lokale råvarer og nedbringe andelen af madspild ved hjælp af skolens madspildsskærm. Skærmen er koblet til en vægt i spisesalen, som viser, hvor meget mad, som bliver smidt ud, når der ryddes op efter hvert måltid. Initiativet er en del af konceptet madspildskrigerne, der er støttet af Nordea-fonden.

16-årige Mia Sand blev interviwet i køkkenet, hvor hun havde køkkentjans:” Det er fedt at være med i køkkenet. Vi lærer at være selvstændige på efterskolen, og når vi kommer hjem, har vi også lært, hvordan man spiser bæredygtigt.”

Rejsby går forrest i kampen mod madspild Rejsby Europæiske Efterskole er én af de efterskoler, som går i front for at nedbringe mængden af madspild. Sammenlagt smider alle danske efterskoler omkring 16 millioner kilo med madaffald ud hvert år ifølge Rejsbys køkkenleder, Claus Bogh Christensen.

Både ældre og yngre søskende deltog i søskendeweekend

Det er en hel særlig oplevelse at have sine søskende med på efterskolen i en weekend, så de kan opleve, hvordan det er at være elev på Rejsby. Nadja Bundgaard Andersen fra 9.a havde sin lillesøster Malou på besøg. ”Det var en rigtig god oplevelse - det var vildt sjovt at vise min efterskole frem til min lillesøster,” siger Nadja. Hendes søster sov på hendes værelse, var med til alle måltiderne og en masse hyggelige aktiviter sammen med de andre elever og deres søskende.

”Vi malede på muleposer, hyggede ved bål og spillede en hel masse badminton med de andre søskende,” fortæller Nadja.Hendes lillesøster, Malou, synes besøget var spændende og vil anbefalde det til andre søskende, siger hun: ”Det var hyggeligt at være der og møde de andre, som var søde.”

Rejsby er nu udnævnt til officiel Goethe-skole

Siden 2010 har det været muligt at tage en officiel tyskeksamen på Rejsby,som udbuddes af GoetheInstituttet. Prøven kan elever bruge til at dokumentere sine tyskevner, hvis man for eksempel vil på udveksling i Tyskland eller man søger ind på en uddannelse eller et job,hvor man skal kunne tysk. Det er frivilligt, om man tager prøven, og hvert år er der omkring 30 elever, som vælger det.

Goethe-Instituttet har nu besluttet at gøre efterskolen officiel partner. Det blev fejret med tyske grillpølser, sauerkraut og fint besøg fra Goethe Instituttet af Angelika Theis, som holdte en tale for alle eleverne. ”Vi håber, I synes det er sjovt og motiverende at lære tysk. Det er vores ønske, at vi kan være med til at motivere jer til at fortsætte med at lære tysk, lære en anden kultur at kende og måske bruge sproget i jeres arbejdsliv i fremtiden, sagde Angelika Theis, som er leder af sprogafdelingen hos Goethe-Instituttet i København.

Stort fremmøde til Ny Elevdag

Den 24. marts var der Ny Elevdag, hvor kommende elever og deres forældre fik en masse praktiske informationer i hallen. Herefter var der mulighed for at møde skolens undervisere og høre mere om profilfag

og valgfag. Der var stor opbakning og nysgerrighed blandt både gæster og skolens ansatte. Der blev også serveret kaffe samt aftensmad i spisesalen, der måtte spises på skift på grund af det flotte fremmøde.

Ny elevkollektion er lavet af genbrugsmaterialer

Når det nye elevhold begynder efter sommerferien venter en elevpakke, der tager hensyn til miljø og ansvarlig produktion.

Efterskolen har indgået et nyt samarbejde med den danske virksomhed Sport og Profil, hvor alle produkter er udvalgt med omtanke for miljø og ansvarlig produktion. Når elevhold 23/24 begynder på efterskolen den 9. august får de: en drikkedunk lavet af genbrugsplast,en hoddie samt t-shirt af mærket Neutral, som er fairtade, økologisk og produceret ved hjælp af grøn energi og en rygsæk samt rejsetaske, som er lavet genbrugsmateriale. ”Det er vigtigt for efterskolen at gå forrest ved at vælge mere bæredygtige valg,” siger Karsten Friis, forstander. På efterskolens hjemmeside er der et link til en webshop, hvor der kan købes flere bæredygtige produkter fra Neutral og Craft med efterskolens logo såsom hue, joggingbukser og træningstøj.

Årets sidste værelsesbyt

På Rejsby byttes der værelser to gange på et skoleår. Her har eleverne mulighed for at prøve at bo med forskellige kammerater på tværs af klasser. Skolen har forskellige typer værelser, hvor man kan bo fra to til fire personer. Inden der byttes værelser, skal eleverne gøre hovedrent på deres gamle værelser, og alle deres ejendele placeres i hallen imens. Først når alle værelser er godkendt, kan der byttes nøgler og tingene kommer på plads på de nye værelser. I slutningen af marts blev der byttet værelser for sidste gang.

REE NEWS - REE

92-årige Jens fortæller om, hvordan 2. Verdenskrig påvirkede hans liv i Rejsby

Den 4. maj til morgensamling berettede Jens

Bejer Clausen om 2. Verdenskrig. Her er et uddrag af hans fortælling.

Af Jens Bejer Clausen

Den 4. maj 1945 så og hørte jeg eksplosioner ude i retningen af havet. Senere hørte vi, hvad der var sket. Tyskerne havde lagt et minebælte langs hele Vadehavskysten. Her havde nogle drenge, nærmest sådan lidt for sjov og spænding fundet ud af, hvordan det var ret let at fjerne snupletråde og fænghætter fra minerne.

Hunden startede eksplosionerne

Deres hund var løbet med ned til stranden. Den løb ud i minerne og startede eksplosionerne. De to af drengene blev hårdt sårede og den tredje løb efter hjælp. Det var blevet mørkt, inden hjælpen nåede frem. Den ene af de sårede var krøbet ud af minefeltet og lå nu bevidstløs. Den anden lå klagende ude i minefeltet. Alle hjælpere var lamslåede.

Hvad kunne der gøres? Så trådte Peppe frem. ”Giv mig en lommelygte, så henter jeg ham ind. Det lykkedes. Peppe blev på en måde Rejsbys krigshelt,

selvom drengene senere døde på Ribe Sygehus. Peppe havde tidligere tjent som karl hos os på Jægerslyst. Jeg var så stolt af ham. Han boede senere i en selvbygget hytte her lige i nærheden. Dér, hvor I går med stien ind i skoven. ”

Gregory Boyd fortæller om sin opvækst i USA

Musiker Gregory Boyd holdte et medrivende oplæg om sin opvækst i USA og musikalske karriere, der begyndte i den amerikanske flåde. Han har haft en hård barndom med vold og rascisme, som han fortalte om til alle elever i foredragssalen. Han spillede også på steel drum og sang.

Flere elever takkede ham for hans foredrag og fik taget billeder med ham bagefter.

NEWS - REE NEWS

MINDER FRA UDVEKSLING

Alle klasser er på udveksling til forskellige europæiske lande, hvor efterskolen har venskabsskoler. I år gik rejserne til Tyskland, Holland, Italien, Tyrkiet, Spanien, Letland og Ungarn. Eleverne bor privat ved en jævnaldrende fra skolen for at lære en ny kultur at kende og for at blive bedre til sprog.

Smukke tulipaner i Holland

Af Jens Gjedbo Kjær

Dette er en af de mange tulipanmarker i Holland. Tulipaner er helt fantastiske, de ser smukke ud bare tag et kig på billedet. Den dag, jeg tog dette billede var det en varm forårsdag. Vinden ramte mit hår og rislede igennem tulipanerne. Det var helt utroligt at se.

Vi så solnedgangen hver aften

Af Mathias Agerschou Bahn

Ungarn beskrives bedst med fire ord: grimt, fugtigt, varmt og smukt. Alt efter, hvor man går henne, er Ungarn både en af de grimmeste men også en af de smukkeste lande, jeg nogensinde har været i. Mens jeg var der, gik jeg igennem adskillige områder, der stod i ruiner, var mørke og golde. Men jeg så også solnedgangen hver aften, smuk natur og fantastisk arkitektur. Ungarn er et varmt land, hvor man sjældent behøver andet end en t-shirt og bukser for at holde varmen hele dagen.

Hygge i en skov i Letland

Af Jens Damgaard Pedersen

På vej hjem fra udveksling

Af

Endelig fik vi frokost, inden turen gik hjemad. Sandwichen i hånden, den lækre iskaffe med smagen af vanilje og de helt rigtige mennesker at være omgivet af. Lyden af folk, der slæbte deres kufferter og tysser på deres skrigende børn. Stemningen af det hemmelige sprog blandt de lettisk talende mennesker. Følelsen af det behagelige afslappede tøj, der holder vores kroppe varme og det helt rigtige fodtøj. Lykken, der spreder sig i kroppen, så snart man tager et sug af den kolde kaffe. Snart smutter vi hen til et sted, hvor vores sprog ikke er hemmeligt mere, hvor vores afslappede tøj ikke holder, og hvor der ikke er tid til kaffe og sandwichen på en steneren måde.

Det er som om, jeg har taget mit bælte op til min mave, og det strammer. Kulden forsvinder, når vi griner.

Ude i en skov i Letland prøver vi forskellige aktiviteter. Den ene aktivitet er et stort sjippetov, vi skal prøve. Desværre er der nogen, der får den ide, (mig selv) at jeg skal bindes med det. Efter jeg er bundet, er der nogen, der får den ide, (ikke mig) at jeg skal bindes til et træ. I øjeblikket er jeg ret ligeglad, jeg har et langt større fokus på, mit tøj ikke bliver alt for beskidt, og jeg takker mig selv for, at jeg ikke har lyst tøj på. Spænd efter spænd og til sidst er jeg bundet til træet omringet af mine gidseltagere. I sådan en situation bør man tro, jeg er bange, men det er hygge, latter og en god stund.

Jamilla Xanaf Hansen

UDVEKSLING: TYRKIET

Af Mai Dyrhave Jensen

Så kom dagen, hvor tyrkerne kom til Danmark. Nu var det min tur til at være vært, jeg var både nervøs og havde tårnhøje forventninger til mig selv og min familie.

Ugen op til de kom, havde jeg gjort hele mit værelse rent, og jeg lavede ikke andet end at stresse min familie med, at de skulle gøre rent, købe ind og gøre ALT perfekt til min udvekslingsstudent, når han kom. For mig var det svært, at vise mit hus frem - det er under renovering, og det er derfor ekstremt kaotisk derhjemme. Jeg var nærmest flov over, at han skulle hjem og se mit rodede hus, efter jeg havde været hjemme ved ham, hvor alting skinnede.

Jeg sagde til min mor, at hun skulle gøre det ene og det andet, før han kom. Hun skulle bl.a. nå til Tyskland, og hun skulle have slået græsplænen, inden han kom. Jeg husker én ting, min mor sagde, der gjorde stort indtryk på mig: ”Han er her for at se, hvordan vi bor og ikke for at se glansbillede af os.” Der gik det op for mig, at han ikke var i Danmark for at se en løgn og for at se min familie, som den ikke var.

Da jeg var hjemme ved ham, hvor jeg skulle bo en hel uge, skulle han kun bo hjemme i mit hus en weekend og resten af tiden på efterskolen. Han var ret negativ omkring efterskolelivet, så det var en lettelse for mig og se ham komme hjem til mig, hvor han kunne være sig selv og slappe af.

”Han er her ikke for at se et glansbillede af os”

UDVEKSLING: ITALIEN

Jeg var næsten 3.000 km væk hjemmefra, og jeg havde ingen ide om, hvad der forgik. Det var grænseoverskridende på mange punkter, men på en måde var det også befriende bare at følge med.

Af Trine Hvenegaard Larsen

På en parkeringsplads blev jeg samlet op af min udveksling og hendes far, som jeg ikke kendte. På bagsædet sad jeg og lyttede til en italiensk sang i radioen og en siciliansk samtale foran mig mellem far og datter. Efter to minutter var vi fremme. Vi stod ud ad bilen, men hendes far skulle åbenbart videre.

Flere generationer i ét hus Lejligheden havde højt til loftet, og rummene havde overraskende lave temperaturer. Min udvekslings mor havde grønt hår, hun gjorde sig umage med sit engelsk, men på trods af det, var det ikke ligefrem det hele, jeg forstod. Jeg delte seng med min udveksling, og det var først efter et par dage, at det gik op for mig, at det var hendes storesøsters soveplads, jeg lånte. Nedenunder boede hendes bedstemor og bedstefar, som ikke kunne ét ord på engelsk, til gengæld kunne de snakke fransk. Det fandt de så ud af, at jeg ikke kunne.

Sprog- og kulturforskelle Sprogbarrieren var nok den største grund til, at jeg ikke forstod, hvad

der forgik. Deres forholdet til tid i Italien hjalp nok heller ikke. Nogle gange havde vi ikke engang forladt lejligheden på det tidspunkt, vi skulle mødes på skolen. Om vi nåde toget eller bussen med de andre, var op til skæbnen.

I en uge fulgte jeg bare med. Ud i byen om aftenen, hvor vi mødtes med forskellige mennesker, kørte i alverdens biler gennem meget smalle gader.

På en måde var det alt, jeg havde forventet, og samtidig kunne jeg aldrig have forstillet mig det. Som sagt var det grænseoverskridende, men befriende til tider. Da jeg tog af sted med min efterskoleklasse, tænkte jeg: Hvad har jeg rodet mig ud I? Nu ved jeg, at jeg er glad for, at jeg gjorde det.

Trine: ”Vi susede gennem smalle gader på Sicilien, og jeg havde ingen ide om, hvad der forgik”

UDVEKSLING: HOLLAND

Af Anneli Præst

Jeg har glædet mig vildt meget til at skulle rejse til Holland. Siden september har jeg gået og ventet til april, fordi jeg savnede min udveksling så meget. I september var hun nemlig i Danmark hjemme hos mig, det var så hyggeligt, og vi havde det bare virkelig godt sammen, vi havde mange af de samme interesser.

Min udveksling hedder Kyrana, og hun er fra Holland. Jeg er blevet meget tættere med hende, end jeg havde forventet af en person, man kun har mødt to gange. Jeg boede hjemme ved Kyrana i otte dage og mødte hendes venner og familie. De var så søde og velkomne mod mig.

Det bedste ved min rejse til Holland var nok at være sammen med Kyrana og hendes familie og venner. Jeg synes faktisk, at det var meget bedre end at være rundt i Holland, også selvom det var mega hyggeligt. Hver dag tog vi et tog til en ny by. Jeg var i Utrecht, Rotterdam, Dordrigt, Den Haag og mange andre byer. Holland er et virkeligt flot land, men det minder meget om Danmark på nær deres natur. Naturen var så flot! Der var tulipaner over det hele, vildt smukt.

Den sjoveste dag var helt klart den dag, vi tog til Den Haag. Kyrana, Maria og jeg spurgte om vi måtte blive i byen lidt længere end de andre, og vi var ude at shoppe, og det var så hyggeligt.

På min sidste aften i Holland tog mine værtsfamilie mig ud for at se de flotte tulipanmarkerne. Jeg er nu i gang med at arrangere, at jeg kan rejse derned igen på et tidspunkt. Jeg krydser fingre for, at det sker.

Anneli: ”De var så søde og velkomne mod mig”

UDVEKSLING: LETLAND

Johan: ”Jeg boede hos en fremmed i én hel uge”

Af Johan Biessy

10.b var på udvekslingstur til Letland. Oplevelsen var til tider grænseoverskridende, især på grund af, hvem jeg skulle sove hos.

Klokken var 13:00, og 18 elever og to lærere fra Rejsby Europæiske Efterskole lettede fra Billund Lufthavn på vej mod Riga. Det var en kort flytur på omkring en time og 40 minutter, og klassen brugte i alt længere tid på at køre end at flyve på vej mod Cēsu Jaunā skola, vi har udvekslingsaftalen med.

Det er først på selve turen, jeg fandt ud af, at jeg ikke skal bo ved med ham, jeg forventer. På grund af en række hændelser skal jeg bo hos en anden, som jeg ikke havde snakket med før. I starten føltes det lidt mærkeligt, men jeg endte med at beslutte mig for, at det ikke kunne være så slemt. Jeg boede hos en superflink familie, der var

ivrige i at dele deres kultur. Vi cyklede rundt med nogle af de andre elever i den eks-sovjetiske by Valmiera, hvor jeg også boede. Vi fik mange gode kulturelle oplevelser, og vi lærte alle sammen meget om, hvordan folk i Letland lever deres hverdag.

UDVEKSLING: SPANIEN

I Albacete var alle overraskende aktive

Jeg boede i en uge hos en familie i Spanien, hvor jeg prøvede en del forskellige ting. Alle eleverne i min efterskoleklasse opholdt sig i en by på størrelse med Aarhus og blev en del af den spanske ungdom samt fik et indblik i, hvordan spanierne bor derhjemme.

Af Michelle Ravnsbæk

I månederne op til var jeg præget af en vis nervøsitet. Ville det blive akavet at bo hos en fremmed familie, og ville jeg være i stand til at kommunikere med dem? Albacete i Spanien var min destination, og det viste sig at være en smuk by, hvor der var butikker, legepladser og natur ved hvert hjørne.

Livet i byen

Eftermiddagsvarmen, der smygede sig omkring springvandene og det aktive natteliv i weekenderne med polterabendfolk på gaden vakte min opsigt som dansk pige boende i udkantsdanmark. For at komme fra bolig til by, skulle man blot gå ud af bygningen, og da alt var lige i nærheden, gik vi en masse. Der var ikke en dag i den uge, hvor man ikke gik de ti – hvis ikke tyve – tusinde skridt. Når den spanske ungdom går ud, sørger især pigerne for at tage sig godt ud med makeup, kreative outfits og opsat hår; selv hvis det bare er en normal eftermiddag. Man mødes og går rundt i større grupper, ofte til sent om aftenen.

Vanskeligt at kommunikere, men det lykkedes

Selvom jeg ikke kunne spansk, og familien ikke var god til engelsk,

lykkedes det os at kommunikere gennem Google Oversæt, diverse håndtegn og lydeffekter. De havde også en lille kat, som de havde lært at give pote. Måske var det svært at kommunikere gennem sprog, men sammen kunne vi da godt stå i det lille køkken og nyde tilstedeværelsen af et legesygt kæledyr eller se en Harry Potter-film i stuen. Den hjemmelavede spanske mad var god, men man måtte lige vænne sig til, at den blev serveret klokken ti om aftenen. Samtidig er spaniernes også besatte af ”jamon”, eller som vi ville kalde det: skinke. En typisk frokost kunne godt bestå af et flute kun med ”jamon” i.

Den gamle by Cuenca

Det, jeg bedst husker, var nok dagsudflugten til Cuenca – en smuk, gammel middelalderby fuld af blomster og planter, små restauranter og cafeer, samt hele tiden nye stier

og trapper, som ventede på at blive forfulgt. Ethvert sted kunne man stå stille, mærke solens stråler og træffe en helt formidabel udsigt med bjerge, flod og storby i baggrunden sammen med de charmerende bygninger. Vi fik mulighed for at zipline fra klippeside til anden med træer og veje under vores fødder, hvilket var en sjov oplevelse, omend ikke så vildt som ventet.

Retur til Danmark

Spanien var dejlig, og selvom jeg havde lyst til at blive, så jeg også frem til at komme hjem i de vante rammer. Det var min erfaring, at folk i Spanien generelt ikke planlægger så meget, og det at tage simple beslutninger kunne tage en evighed, da kommunikationen havde tendens til at være utydelig. Da vi tog vores afsked med familien,

var det med kram og kindkys. Det sidstnævnte havde jeg ikke forventet, og det var lidt akavet, men sådan gør de jo i den kultur. Jeg er venner med noget af familien på sociale medier nu, og måske genbesøger jeg Albacete i fremtiden.

Vi svævede over jorden mellem bjergene

Endelig var det tidspunkt, vi havde ventet på kommet. Vores spanske udvekslingsstudenter havde taget os med op i Europas længste svævebane. Vi stod på toppen af en ruin i Cuenca spændt godt fast i seler og med en

hjelm på hoved. Den varme sol skinnede ned på os, da vi med sommerfugle i maven, gjorde os klar til at blive kastet ud over kanten. Der blev talt ned fra tre, og så var vi med et sus flere meter oppe i luften. Da den paranoide følelse i kroppen langsomt gik væk, var det om at nyde den smukke udsigt over de spanske bjerge.

Af Laura Wahlstrøm

UDVEKSLING: UNGARN

Gullasch, Donau og søde ungarere

Underviser Peter Beiter

Andresen har været i Budapest sammen med 9.b og sin kollega Tove.

Vores udvekslingsklasse kom fra et privat gymnasium i Budapest. De havde været hos os en uge i februar - dejlige mennesker, både lærere og elever, så vi glædede os til at se dem igen.

Turen ned og hjem gik fint, direkte fly fra Billund til Budapest. For et par elever var det første flyvetur nogensinde, ekstra spændende.

En masse oplevelser

Eleverne blev indkvarteret privat hos deres ungarske partners familie. Her kunne de opleve små

og store kulturforskelle - selv om det nu ikke var helt almindelige middelklassefamilier. Gymnasiet er et af de bedste i landet og tiltrækker derfor børn af velhavende familier, så huse og biler med mere var noget finere end gennemsnittet. Tove og jeg boede på hotel inde i byen, et lille hyggeligt et med god morgenmad. Budapest er en fantastisk smuk by med masser at se: flotte bygninger, fine parker, god stemning og smukt beliggende ved Donau-floden.

Vejret var dejligt og forårsagtigt Hele ugen havde vi dejligt vejr, så vi oplevede byen fra sin pæneste side. Alt er billigere end i Danmark, lige fra offentlig transport til mad og shopping, og de ungarere, vi mødte, var søde og imødekommende. Vores partnerskole havde lavet et godt program til os. Vi startede ugen på deres gymnasium, hvor

vi fik rundvisning og frokost, og de fik et foredrag af 9. b om Danmark. Desuden besøgte vi blandt andet parlamentet, et musikhus, Budapest Zoo, lavede Gullasch ved Donau og besteg Gellert-bjerget - med fantastisk udsigt over Budapest om aftenen.

Tid på egen hånd Eleverne havde også masser af fritid til at opleve byen og andre dele af Ungarn sammen med deres udvekslingspartnere. Der opstod gode venskaber og endda to interkulturelle kærestepar. Tove og jeg havde også et virkelig godt forhold til de tre ungarske lærere, som tog sig godt af os.

Hvis du læser det her og aldrig har været i Budapest, kan jeg varmt anbefale det. Flot by, masser af oplevelser, god mad og billige priser.

Af Peter Beiter Andresen

Af

Othilie Kronborg Olsen

Vi kom til München, efter at have kørt i tog i 10 timer. Nu skulle vi endelig mødes med vores udvekslingsfamilier for første gang og tage med dem hjem.

Første dag skulle vi tidligt op, fordi vi skulle møde deres forstander på skolen, som kun talte tysk til os. Det var lidt udfordrende at forstå det hele.

Efterfølgende besøgte vi Deutsches Museum, som er

verdens største museum om teknologi og videnskab. Anden dag besøgte vi Linderhof slot i Ettal og kløften Partnach Gorge, som var vidunderlige smukke steder. Tredje dag var vi på skolen, hvor jeg havde faget tysk, og bagefter var vi på en guidet tur rundt i byen, vi besøgte Olympiapark og BMW Museum.

Fjerde dag besøgte vi Dachau Koncentrationslejr, og derefter skulle vi hjem og holde weekend ved vores udvekslingsfamilie.

1

LOWS

1 Ikke alle er gode til engelsk

2 Nemt at misforstå hinanden

3 Du bliver ret træt

4 Du savner din seng på efterskolen

5 Du er ”på” hele tiden

6 Nogle steder spiser du ret sent

7 Der er ingen rugbrød

8 Hygiejnen er ikke så god som på efterskolen

9 Du savner de andre elever fra Rejsby

10 Maden kan være lidt spøjs

Every year international students study at Rejsby

Rejsby has been our home for almost a year or half a year for us. We laughed here, we cried here but we made such amazing memories in the short time we stayed here at the school.

By Erica Granato and Martha Gautier Soerensen

Coming from Italy and Australia, both of us found the Danish education system and efterskole concept very interesting and different since you do not find it in other parts of the world. Surely at the beginning, it was a bit complicated to create a network of friends to talk to, however within the past few months we started appreciating the company of all students and teachers at Rejsby.

”We will remember it in our hearts forever”

The international class was the best class we could have asked for. We have learned so much in such a short time as we have grown as individuals to find ourselves and our passions. We would recommend this opportunity to every teenager who is looking for a year to spend amongst people of your age; this year has been a wonderful experience and we both will remember it in our hearts forever.

Mathias fra 10.c vandt 8 km ruten for unge under 18 år.

Efterskolen er partner med Nationalpark Vadehavet

Rejsby Europæiske Efterskole er blevet officiel partner med Nationalpark Vadehavet, som er UNESCO verdensarv.

Nationalpark Vadehavet er et fredet naturområde, hvor tidevandet stiger og falder to gange i døgnet, og det kribler med liv i vandet og i luften. Det er landets største nationalpark, og det består af kystområder, Vadehavet, sandbanker og marsk.

Naturområdet er et kæmpe spisekammer for dyr, og omkring 10-12 millioner trækfugle bruger det som rasteplads, når de er på vej til og fra deres yngleområder. I foråret og i efteråret kan man se naturfænomenet sort sol, når store stæreflokke samles for at gå til ro for natten.

Vadehavet er i kategori med Galapagosøerne

Det er ikke nemt at få et natur- eller kulturområde på den internationale UNESCO verdensarvsliste. Lige nu er der kun 209 naturområder på listen. Heriblandt Great Barrier Reef, Galapagosøerne og Kilimanjaro National Park. I 2014 kom den danske del af Vadehavet på den prestigefyldte liste.

Rejsby Europæiske Efterskole bruger aktivt Nationalpark Vadehavet i undervisningen, så eleverne og skolens venskabsklasser fra andre europæiske lande får store oplevelser i den vilde natur, der omgiver skolen. Vadehavscentret, østerssafari og shelters Efterskolen besøger bl.a. Vadehavscentret, som giver et indblik i trækfuglenes rejse fra Arktis til Afrika, og hvordan mennesket historisk har brugt Vadehavet til alt fra hvaljagt, pirateri og landbrug.

Efterskolen bruger Nationalparken i undervisningen og i fritiden

I valgfaget science er eleverne på østerssafari på Rømø, og de indsamler forsøgsmateriale i naturen. Nogle elever løber også i det naturskønne område i deres fritid. Indimellem er der også mulighed for udendørs overnatning i shelters i nationalparken, når det er weekend.

Nu, hvor efterskolen er blevet partner med Nationalpark Vadehavet, vil underviserne få adgang til flere kurser og undervisningsmateriale om den unikke natur, der findes lige uden for efterskolen. Eleverne vil derfor i endnu højere grad komme til at benytte de mange muligheder, som nationalparken byder på.

Vidste du at?

• Nationalpark Vadehavet er den største nationalpark i Danmark, og naturområdet har været UNESCO verdensarv siden 2014.

• 10-12 millioner fugle bruger Vadehavet som spisekammer.

• Vadehavet er fyldt med snegle, sandorme, muslinger, alger, krebsdyr, sæler og marsvin.

• UNESCO står for ’United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation.’

• UNESCO arbejder for at bevare kultur og natur, der har enestående værdi for menneskeheden.

Hans-Jørgen går på pension, når det bliver sommerferie

67-årige Hans-Jørgen har været pedel på Rejsby i 16 år, og han kommer til at savne efterskolelivet, når han går på pesion lige om lidt.

Hvad husker du bedst fra din tid på Rejsby? Der har været virkelig mange gode oplevelser. Dagligdagen med mine kollegaer og de gode relationer, som jeg har fået til mange af eleverne. Jeg spiser jo sammen med eleverne og taler med dem, når jeg reparerer deres værelser. Jeg har også været ude at rejse en del gange. Firefem gange på skitur, og jeg har været i Spanien, Frankrig og Italien. Der kom jeg helt tæt på eleverne og fik nogle fantastiske oplevelser.

Er der noget, som har været udfordrende?

Lige nu kan jeg kun huske det positive. Men jeg har da lært at tælle til ti, inden jeg reagerer, når der er noget, som er gået i stykker, og det ikke er sket ved almindelig slid. Men det skal siges, at jeg tror ikke at

vores elever ødelægger ligeså meget som, hvad der sker på andre skoler.

Hvad skal du lave, når du går på pension? Jeg er spændt på, om jeg duer til at være pensionist. Før jeg var pedel, var jeg smed i 28 år, og det kan jeg mærke på min krop. Jeg vil gerne have nogle gode år sammen med mine børnebørn. De glæder sig også til at være mere sammen med mig. Men jeg kommer virkelig til at savne efterskolen.

Har du et godt råd til Jacob, når han overtager? Det er en god ide at være åben og imødekommende over for alle og alt på skolen.

Hans-Jørgen er altid klar med at hjælpe med stort eller småt.

Interview med skolens nye pedel: Jacob Thomsen

40-årige Jacob er uddannet tømrer og snedker, og han har arbejdet som selvstændig i 13 år. Han begyndte på Rejsby den 1. maj, og vil afløse Hans-Jørgens, når han går på pension om kort tid.

Hvor bor du?

Jeg er oprindeligt fra Holsted, men nu bor jeg i Sønder Hygum på sjette år med min kæreste og min søn på 8 år.

Hvad lavede du inden Rejsby?

Jeg har arbejdet som selvstændig tømrer og snedker i 13 år, hvor jeg især lavede specialbyggeri og byggede arkitekttegnede huse i store dele af landet. Jeg var meget væk, og der var meget kørsel. Nu vil jeg gerne være mere hjemme og være sammen med familien.

Har du selv gået på efterskole?

Ja, det har jeg. Jeg har gået to år på Kongeådalens Efterskole, så jeg ved, hvordan det er at være elev på en efterskole.

Hvorfor har du valgt at arbejde som pedel i stedet for tømrer?

Jeg kendte efterskolen, da jeg tidligere har hjulpet med forskellige projekter. Jeg har skiftet bordplader og hjulpet med klargøring i sommerferien. Jeg havde lyst til at

prøve noget andet, og jeg synes det er dejligt at få nogle kollager. Jeg synes også, det er hyggeligt at snakke med eleverne og have pingpong med dem og ikke kun gå og reparere de ting, som de ødelægger. Tidligere har jeg haft lærlinge og praktikanter, og jeg kan godt lide at give unge noget med videre, som de kan bruge på deres vej.

Har du nogle hobbies?

Volvo er min store passion. Jeg har to rigtig fine veteranbiler fra 1985 og 1981. Og så har jeg fem traktorer fra sidst 70’erne og 80’erne. Om sommeren er jeg til veteranbiltræf flere gange om måneden og i august skal jeg til Volvo-træf i Sverige med min dreng. Han synes også, det er mega sjovt.

Hvad har du lavet på efterskolen siden du begyndte? Jeg laver alle mulige opgaver. Jeg har blandt andet fældet et læhegn, så der er plads til den nye multibane ved siden af bålhytten, og i dag har jeg skiftet et defekt blandingsbatteri og repereret en vaskemaskine. Jeg kan godt lide at lave en masse blandede opgaver.

Jacob er vild med Volvo og har flere veteranbiler.

Henrik var én af de første elever på efterskolen

Jeg gik på efterskolen i dens debut år i 1994-1995 i 9-klasse. Min efterskoletid har gjort mig til den, jeg er i dag.

Af Henrik Tingleff

Jeg begyndte to-tre uger senere end de andre elever, for jeg var udsat for mobning på min folkeskole i Vejle, så min far tog affære og fik mig ind på Rejsby Europæiske Efterskole.Tiden på efterskolen rettede mig i den grad op. Mobningen forsvandt og jeg oplevede, at alle var lige.

Efterskolen var en ny begyndelse

Dengang var det meget almindeligt at de elever, der kom på efterskole, var nogen, der trængte til forandringer i deres hverdag af flere grunde. Efterskoletiden har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg fik troen tilbage på mig selv, jeg fik mere selvværd og lysten til livet, hvis man kan sige det sådan. Nære venskaber opstod, og de første kæresteforhold blev ligeledes indledt.

De bedste minder

Mine bedste minder fra efterskoletiden var sammenholdet, muligheden for at blive mere selvstændig, og lærerstaben var helt fantastisk. Navnlig havde jeg en værelseskammerat, Michael, som kom fra Ry ved Silkeborg. Vi havde store planer om vandre i Yosemite National Park i USA, når vi var færdige med vores læretid som elektrikere. Men desværre skilles

DENGANG

vores veje efter skolen, men jeg er ret sikker på, at Michael har ført drømmen ud i livet.

Mine børn skal have mulighed for at gå på efterskole Sidenhen har jeg taget en uddannelse som elektriker, og senere hen har jeg læst til el-installatør. I 2008 blev jeg gift med Ellen. Vi bor i Kolding med vores to børn, Kristian på 12 år og Anna på 8 år. Mine gode minder fra min efterskoletid betyder, at mine børn også skal have samme mulighed for at komme på efterskole.

-DEBAT - DEBAT - DEBAT-

Simon Lund fra 9.b har skrevet et debatindlæg om stemmeret, som Politiken også har udgivet.

Af Simon F. Lund

Bør 16-årige have stemmeret? Er de i stand til at varetage byrden, pligten og ansvaret, som følger med medbestemmelse om nationens fremtid? Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. Efter en vurdering af mine egne og mine jævnaldrendes samfundsorienterede kompetencer mener jeg, at vi med overvejende sandsynlighed er alt for snæversynede, unuancerede og radikale til at kunne foretage en afbalanceret vurdering af samfundets behov og mangler. Alligevel mener visse politikere, debattører og unge, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Blandt deres begrundelser er, at så mange som muligt skal bære ansvaret for samfundets udvikling. Det er på papiret og i teorien et validt og tungtvejende argument for en nedsættelse af stemmeretsalderen, men skal vi for enhver pris øge antallet af folk med indflydelse? Det er min erfaring, at personer under 18 år er mere radikale og ekstreme, end folk er flest. Jeg oplever, at vi oftere prioriterer vores personlige behov væsentligt højere end udøvelse af samfundssind. Det vil afspejle sig i vores kryds på stemmesedlen.

”En ændring af stemmeretsalder vil altså ikke blot kræve en grundlovsændring, men også en total revidering af den almene borgers forståelse af, hvad det vil sige at være et voksent menneske”

Derfor har jeg svært ved at bakke op om, at unge mellem 16 og 18 år skal have stemmeret. Men det, som plager mig mest, er frygten for, at vi ender på en glidebane, hvor begrebet ’myndig’ bliver stadig mere abstrakt og udefinerbart. Hvis stemmeretten skal gives til 16-årige, hvad så med retten til at indgå bindende aftaler, disponere over egen økonomi og forpligte sig juridisk uden en værges samtykke? En nedsættelse

af valgbarhedsalderen og stemmeretsalderen strider imod den afgørende definitionen af, hvem der er børn, og hvem der er voksne. Den vil pille ved samfundets entydige forståelse af, hvem der er myndige, og hvem der er umyndige.

Ifølge grundloven er enhver valgbar til Folketinget, som har valgret til dette. Grundloven foreskriver altså, at retten til at stemme og retten til at blive valgt skal gå hånd i hånd. En ændring af stemmeretsalder vil altså ikke blot kræve en grundlovsændring, men også en total revidering af den almene borgers forståelse af, hvad det vil sige at være et voksent menneske.

Hvis en 16-årig ikke kun skulle have stemmeret, men også skulle være valgbar til Folketinget, samtidig med at myndighedsalderen forbliver 18 år, kan man så overhovedet sige, at det er den pågældende 16-årige, som er valgt ind? Retten til at underskrive på vedkommendes vegne er jo stadig forældrenes.

”Hvis vi vil samfundet det bedste og ønsker at undgå at gøre de unge for tidligt voksne, kan der ikke være tale om en nedsættelse af valgret og valgbarhed”

Yderligere vil det næppe løfte presset på de unges skuldre, hvis samfundet begynder at anskue de 16-årige som myndige og dermed voksne. Det vil føre til mere pres, mere fortvivlelse og en betydeligt større risiko for at erhverve sig livslange og altødelæggende forpligtelser. Det vil være et spark direkte ned i voksenlivets kløft. Jeg er overbevist om, at det vil gøre mere skade end gavn at give unge ret til at stemme ved folketingsvalg, og man skal lede længe efter argumenter og have en forskruet selektiv opfattelse af sandheden for at mene, at det vil tjene almenvellets interesser.

Jeg er dybt forstående over for unge, som ønsker mere indflydelse på samfundet, men vores evne til refleksion og til at tage nuancerede beslutninger er utilstrækkelig, skønner jeg.

Hvis vi vil samfundet det bedste og ønsker at undgå at gøre de unge for tidligt voksne, kan der ikke være tale om en nedsættelse af valgret og valgbarhed.

Vi må benytte vores objektivitet og undgå, at følelserne tager over og gør os blinde, også selv om det kan være frustrerende.

”Vi unge er for snæversynede, unuancerede og radikale til, at man kan sænke valgretsalderen”