ODENSE LAR i Skibhuskvarteret Et stigende terrænnært grundvand, giver problemer for både forsyning og grundejere. Efter et grundigt forarbejde i et pilotprojekt er det konstateret, at den mest effektive løsning vil være en kombination af LAR-anlæg og en tømmeledning, der fører det rensede regnvand til Odense Havn. Eksemplet viser at et dræn der fungerer som en del af et LAR-system ved at modtage nedsivende regnvand samtidig har den sideeffekt at dræne terrænnært grundvand.
MED UDVIKLINGEN af et landområde til et stort byområde fra 1890’erne til 1960’erne, blev våde enge og vandløb drænet og rørlagt i forbindelse med behov for kloakering. Med en stigende byudvikling, blev kloakledningerne hurtigt for små, og området har oplevet problemer med oversvømmelser ved ”tordenbyger” helt tilbage fra 1940’erne og frem. Med en lukning af vandindvinding i området i 1978 og øget nedbørsmængde har der været en stigning i det terrænnære grundvand. De seneste 10 år er den årlige nedbørsmængde samt hyppigheden af højintense regnskyl steget i Odense. Prognoserne for klimaforandringer vil forværre de udfordringer, som grundejerne allerede står med og for den samlede vandhåndtering i området. I de våde perioder oplever grundejere i området haver med blankt vand, forringet indeklima på grund af sundhedsskadelige svampe i bygninger, samt permanent opfugtede kældre med følgeskader heraf. Forsyningen oplever at modtage store mængder af grundvand fra området, som optager pladsen i ledningerne og øger mængden af vand i renseanlæggene. Den store mængde drænvand øger næringsstofbelastningen af Odense Å og Odense Fjord og fortynder spildevandet, hvorved renseanlæggets effekt reduceres.
Borgerne tager aktivt del i processen med håndtering af regnvand
Separatkloakering vil nedbringe forsyningens del af problemet, men erfaringen viser at nye tætte ledninger vil forværre situationen ved at få grundvandsspejlet til at stige yderligere. Ifølge lovgivningen kan/må hverken Odense Kommune eller VandCenter Syd håndtere det overfladenære grundvand og lovgivningen efterlader borgerne med opgaven, hvor løsningen vil være at oprette dræningslag med de øvrige borgere, der vil drage nytte af dræningen, hvilket er en enormt kompleks og dyr opgave. Alle aktørerne oplever således negative konsekvenser af det stigende overfladenære grundvandsspejl. Kommunens rolle som myndighed er at håndhæve loven og kan således hverken rådgive eller træffe beslutninger for at hjælpe et evt. projekt på vej. Derudover står kommunen tilbage uden erfaring med oprettelse af et dræningslag i en by. Et dræningslag vil også fokusere på terrænnært grundvand alene og ikke samtænke hele vandkredsløbet.
Side 39 af 47
